Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren"

Transkript

1 Nyhedsbrev 4 Velkommen til det fjerde nyhedsbrev, hvor vi sætter fokus på forskellige aspekter og facetter af kommunikation i sundhedssektoren, hvor det overordnede formål er at forbedre kommunikationen om, med og til borgeren. Dette sker gennem mange forskellige typer af aktiviteter og arrangementer, som videncenteret er involveret i. Her kan du læse om: En palette af kompetencer velkommen til ny kollega Praksis nær uddannelse og træning i kommunikation Centre for Health Communication ved Aalborg Universitet Patient Patienter, nu eksperter på egen sygdom Anerkendende kommunikation i professionelle relationer i sundhedssektoren Forebyggelse af psykisk nedslidning gennem udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer Sammenhængende forløb invitation til at deltage i projekt Demens den kommunikative og relationelle vej til det sansende menneske Web 2.0 projekt ved videncenteret - nu på facebook. Videncenteret som guldgravere Hvad tænder adjunkter på? Bachelor projektdating Velfærdsteknologi, kommunikation og professionsuddannelse Nuets betydning i samværet og relationen Mere liv i gamles hverdag Fokus på det relationelle møde Har digital kommunikation og videndeling indflydelse på medarbejdernes trivsel? Fremtidens kunder i sundhedsvæsenet Vi vil også denne gang opfordre til, at du tager kontakt til os, hvis du har en idé eller et forslag til indhold i et kommende nummer af nyhedsbrevet, som i et eller andet omfang omhandler kommunikation og/eller læring i sundhedssektoren. Du er altid meget velkommen til at kontakte os på -adressen Vi ønsker alle god læselyst. Venlig hilsen Aase Marie Ottesen Videncenterleder VIDENCENTER FOR KOMMUNIKATION OG L ÆRING I SUNDHEDSSEKT OREN

2 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 2 En palette af kompetencer velkommen til ny kollega Af Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren og læring i forhold til borgerens sundhed og sygdom. Videncentret har endvidere til opgave at fokusere og organisere sit arbejde i et tæt og tværfagligt samarbejde med relevante praksis og forskningsmiljøer med det formål at opnå synergi mellem praksis-, udviklings- og forskningsviden. I den forbindelse har den faglige følgegruppe til opgave at virke som inspiratorer og faglige sparringspartnere i forhold til udvikling af videncenterfunktionen samt virke som formidlere og bindeled til uddannelserne, praksis samt relevante forskningsinstitutioner. Ud over Britta er der følgende medarbejdere fra University College Nordjylland, der indgår i videncenterets faglige følgegruppe: Britta Kusk Nørgaard Britta Kusk Nørgaard er 1.maj 2010 blevet en del af videncenterets palette af kompetente medarbejdere. Britta er underviser på pædagoguddannelsen i Aalborg og ved Efter - og videreuddannelsen på forskellige Pædagogiske Diplomuddannelsesforløb. Britta er cand.mag. i kommunikation og tysk, har HA i Arbejdsmarked og personalemanagement og er uddannet folkeskolelærer. I en årrække har Britta arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i det daværende Nordjyllands Amt. Aktuelt er Britta næstformand i censorformandskabet for De pædagogiske Diplomuddannelser. Birgitte Tørring, der er udviklingskonsulent i Efter og videreuddannelsesafdelingen. Har en baggrund som intensiv sygeplejerske. Masteruddannelse i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling (MHH). Susanne Livbjerg Bevensee, der er underviser og studievejleder ved ergoterapeutuddannelsen. Cand. pæd. pæd. psyk. E mail: Diana Schack Thoft, der igen er med fra august - efter afsluttet orlov. Diana er adjunkt ved sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg. Uddannet sygeplejerske og Cand. Cur. E mail: Brittas interessefokus er kombinationen af kommunikation, pædagogik og sociologi, hvilket også har betydet, at Britta har udgivet en række publikationer på feltet eksempelvis kan nævnes bogudgivelserne: Habermas i praksis, 2000, og Når mødet lykkes - i undervisningen : et aktionsforskningsprojekt i pædagoguddannelsen, hvor sidstnævnte er skrevet i samarbejde med Erna Iversen. Britta indgår i videncenterets faglige følgegruppe, hvis opgave er at medvirke til at fremme og gennemføre videncenterets opgaver, hvis gennemgående omdrejningspunkt er videnindsamling, videnudvikling, videnformidling og videndeling om kommunikation Videncentrets faglige følgegruppe samlet til første møde efter sommerferien. Fra venstre: Aase Marie Ottesen, Ole Mygind, Susanne Livbjerg Bevensee, Birgitte Tørring, Britta Kusk Nørgaard,, Diana Schack Thoft.

3 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 3 Praksis nær uddannelse og træning i kommunikation Kursusdeltagere fra det første kursus i kommunikationstrænings laboratoriet lytter opmærksomt Af Annegrethe Nørgaard, afdelingsleder i socialpsykiatrien, Aalborg Kommune, Susanne Livbjerg Bevensee, underviser og studievejleder ved ergoterapeutuddannelsen, UCN og Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved. Skuespillere og videooptagelser bliver brugt til at forbedre sundhedspersonalets kommunikation med patienter, borgere og kolleger ved UCN. Det er godt, at det er en skuespiller. Det bliver anderledes og nemmere at spille situationen, end hvis vi selv skulle gøre det. Sådan lyder kommentaren fra en deltager på et nyligt afholdt kursus med fokus på relationsarbejde i socialpsykiatrien. Sammen med de øvrige deltagere var hun med til at indvie det nye kommunikationstræningslaboratorium ved UCN. Det nyetablerede kommunikationstræningslaboratorium ved UCN I laboratoriet kan kursister og studerende på UCN arbejde målrettet med at blive bedre til at kommunikere og håndtere vanskelige situationer gennem brug af videooptagelser og efterfølgende vejledning. Under træningen bruges videooptagelser, hvor der tages udgangspunkt i de selvoplevede kommunikationsdilemmaer og udfordringer, som deltagerne møder til daglig i deres kontakt og samarbejde med f.eks. borgere/patienter, med kollegaer samt tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. I laboratoriet er det ikke de sundhedsprofessionelle selv, der agerer borger/patient under videooptagelserne af kommunikationssituationen, men derimod skuespillere, der spiller borger/patient/kollegarollen. For at gøre det så virkelighedsnært som muligt, er skuespilleren forinden blevet instrueret i den aktuelle kommunikationsproblematik og i hvilke perspektiver og handlemåder mv., rollen skal illustrere. Skuespillerne har forinden fået instruktion og uddannelse i at spille forskellige patientroller relateret til sundhedsvæsenet. Deltagerne får gruppevejledning på baggrund af videooptagelsen. Vejledningen varetages af en uddannet facilitator, som leder kommunikationstræningsprocessen. Facilitatorerne er undervisere med særlige kompetencer inden for kommunikation, vejledning og supervision. UCN s kommunikationstræningskoncept er baseret på den evidensbaserede Calgary Cambridge model, der bliver anvendt på lægeuddannelsen ved Universitetet i Cambridge, England. UCN s koncept er tilpasset det danske sundhedsvæsen. Det tredje lærings rum Træningen i kommunikationslaboratoriet bidrager til at styrke relationen mellem teori og praksis i uddannelserne. Træningsmetoden er et eksempel på det såkaldte tredje lærings rum, som er simuleret praksis. Den bygger på problemstillinger, som kursister og studerende kender fra deres dagligdag eller praktikperioder.

4 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 4 Bedre og mere praksis nære uddannelser Kommunikationstræningskonceptet ved UCN forventes at kunne medvirke til opfyldelse af Indsatsområde 2 i National Strategi for velfærdsuddannelserne, udarbejdet af KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF. Indsatsområde 2 omhandler: Bedre og mere praksis nære uddannelser, hvori det fremgår: Der er behov for at skabe bedre rammer for, at sammenhængen mellem teori og praktik indgår som en integreret del af uddannelserne. Værdien af læring gennem praksis skal højnes. Det betyder, at der skal fokus på undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker inddragelse af praksis nære problemstillinger og samtidig giver sammenhæng til relevant teori. Virkelighedsnære cases bør inddrages oftere i undervisningen og praksis skal ind i teoriundervisningen gennem øget brug af simuleret praksis - det såkaldte 3. Læringsrum. Studerende fra jordemoder og ergoterapeutuddannelsen har her i foråret 2010 været i kommunikationstræningslokalet. De første erfaringer med kommunikationstræning Erfaringer fra grunduddannelse Susanne Livbjerg Bevensee fortæller om de erfaringer, hun sammen med sin kollega Stinne Bruhn Olsen har gjort sig med de ergoterapeutstuderende Kommunikationstræningen på ergoterapeutuddannelsen finder sted i sammenhæng med teoretisk kommunikationsundervisning på modul 2, 13 uger efter studiestart. De studerende er således meget nye på uddannelsen, men har nået at være en uge i praktik for at opleve ergoterapeuters forskellige arbejdsområder. Formålet med kommunikationstræningen er at give de studerende mulighed for at arbejde med deres kommunikationskompetencer ud fra oplevede kommunikationsdilemmaer. Der er udarbejdet en manual, der guider de studerende i forhold til form, planlægning og forberedelse, og holdet arbejder i modulgrupper med max. 10 studerende ad gangen. Af manualen fremgår det, at de studerende inden undervisningen skal tænke på en kommunikations- situation, som har været problematisk for dem. Der er 10 minutter afsat til hver enkelt studerende til gennemspilning og optagelse af deres valgte kommunikationssituation og individuel feed back af undervisere og medstuderende/skuespillere. Med stram styring er det lige netop tilstrækkelig tid til, at den studerende dels får en fornemmelse af egne kommunikationsfærdigheder og udviklingsområder, dels oplever betydningen af egen kommunikation i relation til samtalepartneren. Vi oplever, at de problemstillinger, som de studerende vælger at spille med skuespillerne er yderst relevante for professionen f. eks: Hvordan takler jeg følelser (gråd) i situationen? Hvordan hjælper jeg en patient med at holde fokus? Hvordan styrer og strukturerer jeg samtalen? Hvordan få kontakt med en psykiatrisk patient? Hvordan bevarer jeg min autoritet uden at blive vred i mødet med en ophidset patient? Hvordan får jeg genetableret et godt forhold til en kollega efter en konflikt? Hvordan kommunikere i en konfliktsituation? Hvordan trænger jeg igennem med et budskab? Hvordan bliver jeg bedre til at motivere? Af de studerendes evaluering fremgår det, at det for nogen er grænseoverskridende at skulle kommunikere foran de andre og få feed back men også, at det er særdeles lærerigt, at det føles realistisk, fordi der ingen mulighed er for at være useriøs, da skuespilleren tager det alvorligt. De er i det hele taget meget imponerede af skuespillernes præstationer, og hvordan disse bidrager til deres læring. De fremhæver, at det er godt at være i små grupper og enkeltvis få feed back. Således vil de både på grundlag af egne og medstuderendes gennemspilning og feedback føle sig mere sikre, når de igen kommer ud i praksis. Vi oplever metoden i kommunikationstræningslaboratoriet som en succes, idet der blandt de studerende er et udbredt ønske om at måtte få lov til at gentage denne undervisningsform senere i uddannelsen.

5 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 5 Erfaringer fra praksis Afdelingsleder Annegrethe Nørgaard fortæller om hendes oplevelser i forbindelse med at deltage i kommunikationstræningslaboratoriet For godt et år siden blev UCN kontaktet af afdelingslederne og leder i Socialpsykiatriens Bo støtteområde i Aalborg Kommune med henblik på, vi sammen kunne løse en opgave, som vi havde givet os selv - nemlig et særlig tilrettelagt kursusforløb på 3 gange 1 uges moduler i kommunikation og relation specielt målrettet Socialpsykiatrien. Socialpsykiatriens udvikling og udfordringer Baggrunden for henvendelsen var de mange spændende udfordringer, som vi får og tager i Socialpsykiatrien. I Socialpsykiatriens spæde opstart for snart 20 år siden, var det meget på behandlingspsykiatriens præmisser, når det gjaldt videreuddannelse. I dag har vi et godt fundament, hvor vi har en klar opfattelse af, hvad vi fagligt kan tilbyde, hvad vi står for og hvilke faglige snitflader, vi har til andre samarbejdspartnere. Det betyder, at vi ved hvad vi vil, hvad vi har brug for og hvad vi vil ha!! Vilkårene i Socialpsykiatrien er i dag, at vi repræsenterer en flerfaglig kultur bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialpædagoger, musikpædagoger, socialrådgivere og andre med relevante uddannelsesmæssige baggrunde og ikke mindst medarbejdere med kombineret faglig- og brugerbaggrund. Det betyder, at vi har mange forskellige faglige kompetencer at trække på. Men bagsiden er også, at det stiller store krav til et fælles forståeligt sprog, for at opnå det gode og ligeværdige samarbejde og den fællesfaglige udvikling. Et andet vilkår er kravene og forventningerne til løsningen af vores bo støtteopgaver; dels fra borgeren selv, dennes pårørende, behandlingsområdet i Regionen og bevillingsområdet i Kommunen. De vil alle, heldigvis gerne vide, hvad det er vi gør, hvordan det virker og hvad der skal til, for at et menneske med en sindslidelse kan komme videre i dennes liv ud fra de ønsker og behov, der er betydningsfulde for denne. Det betyder, at vi kontinuerligt skal blive endnu be- dre til at arbejde målrettet på det individuelle plan, så vi giver magten over eget liv tilbage til borgeren / brugeren. Lovgivningsmæssigt er der krav om udredning, aktivering og hjælp til selvhjælp. Politikerne og andre ikke fag personer vil gerne vide, hvad der virker og hvad der kan undværes / minimeres. Samtidig arbejder medarbejderen i et spændingsfelt, hvor det fag personlige engagement spiller sammen med faren for overinvolvering og udbrændt hed. Kommunikationstræning af medarbejderne på kurset Relationsarbejde i Socialpsykiatrien Som et nyt tiltag tilrettelagde vi, sammen med UCN, et 3 ugers efteruddannelsesforløb med overskriften: Relationsarbejde i Socialpsykiatrien, hvor teorierne i kommunikation og relation kobles sammen med kursisternes praksiserfaringer. En af nyhederne var UCN s tilbud om kommunikationstræningslaboratorium. På hvert af de to første moduler skal alle kursister arbejde med hver sin praksisbeskrivelse koblet op på de teoretiske oplæg, der er givet tidligere i modulet. Situationen spilles sammen med en skuespiller fra UCN s skuespillerkorps, og hele seancen på ca. 5-7 minutter optages på video. Derefter giver en feedback -gruppe deres tilbagemeldinger på det, som kursisten har sat sig som øvepunkter. Seancen genspilles eller fortsættes med de ændringer / forbedringer man vælger igen med video. Netop denne metode giver en mere autentisk og lærerig oplevelse. Det giver også en faglig dimension, når facilitator forstår at styre processen på en faglig kompetent og

6 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 6 anerkendende måde bl.a. kobling af teoretisk viden, ved at spole videoen tilbage til de passager, der understreger udviklingspunktet eller succesen og ved at inddrage medkursisternes forskellige faglige erfaringer. Men frem for alt, så får kursisten, der har spillet sammen med skuespilleren, muligheden for at reflektere og ændre sine strategier opnår ny læring og bevidsthed. Feedback-gruppen, der har overværet seancen får dels en øget fag personlig indsigt, og bliver mere tydelig på at spørge/ give tilbagemeldinger på det, der reelt sker. Responsen bliver endnu mere målrettet og faglig. Den generede viden er guld værd Som afdelingsleder med personale- og fagligt ansvar har det været en værdifuld oplevelse at deltage i kurset på lige fod med de øvrige kursister. Den viden, der er blevet genereret på så forholdsvis kort tid, er guld værd. Det bekræfter mine overvejelser om, både hvor svært, men også hvor vigtigt det er, at vi øger bevidstheden om vores egen kommunikation og relation i vores arbejde. Man kan ikke forstå relationen uden at forstå individet som unikt, ligesom man ikke kan forstå det unikke individ uden at forstå relationen ( Schibbye 2005). Med denne øgede bevidsthed bliver vi endnu bedre til at dokumentere og argumentere for vores indsats i det socialpsykiatriske arbejde. Det vil alt andet lige give øget faglig udvikling, som vil komme dels borgeren / brugeren, samfundet og os selv til gavn. Det giver mig også ydmyghed og taknemlighed endnu en gang at blive bekræftet i, at være leder og lederkollega for så mange kompetente medarbejdere. Tiltaget med Træningen i et kommunikationslaboratorium kan jeg derfor kun varmt anbefale. Netværk etableret i relation til kommunikationstræningen ved UCN Videncenteret har etableret et netværk for undervisere ved grunduddannelserne og i Efter og videreuddannelsesafdelingen, der varetager eller skal i gang med kommunikationstræning ud fra det nyudviklede kommunikationstræningskoncept ved UCN. Der kan læses mere herom på Videncenterets hjemmeside: Formålet med netværket er: At fremme viden deling og viden udvikling gennem fælles faglig refleksion og erfaringsudveksling i forbindelse med kommunikationstræningsforløb, afviklet ud fra kommunikationstræningskonceptet ved UCN. At udbrede kendskabet til de spyds spidskompetencer indenfor kommunikation og læring, der er i organisationen, så de udnyttes i undervisning og kommunikationstræning på tværs. At styrke og udvikle undervisningen af studerende og den enkeltes kompetencer indenfor det kommunikations og læringsmæssige område. At få inspiration til forbedring og videreudvikling af kommunikationstræningskonceptet ved UCN Videncenteret varetager tovholderfunktionen af netværket. Hvis du har ønske om at være med i netværket, er du velkommen til at kontakte Aase Marie Ottesen, E mail: Læs mere Om det nyudviklede kommunikationstræningskoncept og laboratorium ved UCN på hjemmesiden for : National Strategi for velfærdsuddannelserne: Uddannelse_og_ledelse/Uddannelse/300409_National_strategi_net.pdf

7 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 7 Centre for Health Communication ved Aalborg Universitet Af Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren er repræsenteret i det nyetablerede Centre for Health Communication ved Aalborg Universitet. Det er planen, at centeret skal fungere som et innovativt og tværfagligt forum, der knytter kontakt og samarbejde blandt forskere, der arbejder med sundhedskommunikation på Aalborg Universitet til sundhedspersonale, lærere, ledere inden for sundhedssektoren, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede parter. De forskellige forskningsgrupper og repræsentanter fra forskellige sundhedskommunikative områder og uddannelsesinstitutioner mødes i centeret for at udveksle viden, præsentere deres arbejde, arrangere seminarer og konferencer. Desuden skal centeret medvirke til formidling af viden over for omverden forskere såvel som praktikere. Centeret fungerer som et vindue udadtil, der kan præsentere et samlet billede af de mange aktiviteter, der foregår på Aalborg Universitet, i praksis og ved andre uddannelsesinstitutioner inden for sundhedskommunikation. Der er nedsat en styregruppe for centeret med Jeanne Strunck fra Institut for Sprog og Kultur som formand. Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren er repræsenteret ved Aase Marie Ottesen i styregruppen. Der er oprettet en hjemmeside der bliver samlingssted for aktiviteter og forskning / forskningsprojekter indenfor sundhedskommunikation samt internt et samlingssted for samtlige deltagere tilknyttet centret. Endvidere vil centerets styregruppe her i efteråret planlægge centerets første seminar, hvor der vil blive mulighed for at præsentere forskningsprojekter indenfor sundhedskommunikation.

8 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 8 Patient Patienter, nu eksperter på egen sygdom Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Sociale teknologier på nettet forskyder forholdet mellem patient og fag professionelle Hvordan imødekommer sygeplejersken de ændrede krav, som fremtidens patienter stiller, efter at information om sundhed og sygdom er blevet lettilgængelig for alle gennem informationsteknologi, samt forventningerne om hurtig og bedre behandling? - Dette er titlen på en bacheloropgave, skrevet på sygeplejerske uddannelsen i foråret Titlen antyder den udfordring som sundhedsprofessionelle står overfor, på baggrund af den informationsteknologiske udvikling, der betyder, at patienter nu ikke længere kun er eksperter på deres eget liv og lidelse, men i mange tilfælde også på deres egen sygdom. Dette indlæg er bl.a. inspireret af et symposium den 20. maj 2010 i Århus på INCUBA Science Park. Du kan læse mere om symposiet og se flere af oplæggene her Patient 2.0 og hvad med version 1.0? Jeg havde hørt om web 2.0 men ikke om patient 2.0. Patient 2.0 er betegnelsen for den patient type, der er opgraderet til en nyere version af patientbegrebet. Når der er en version 2.0, må der jo også være en version 1.0. Det er der. Version 1.0 er den patient type, vi alle kender. Det er patienten der er passiv, skal hvile, er indlagt og ligger ned i en seng på hospitalet. Version 1.0 tager imod det der tilbydes, klager ikke, er tålmodig og overlader ansvaret for sin sygdom, sin krop og sit liv til de sundhedsprofessionelle. Opgraderingen til den nye version 2.0 dækker over en patient type, der er velinformeret om sin sygdom, har søgt på nettet, stiller krav, er aktiv, deltagende, autonom og kompetent. Patient 2.0 tager ansvar for sig selv, sit liv og sin sygdom og nøjes ikke med at være ekspert på sit eget liv, men er også i stor udstrækning ekspert på den lidelse/sygdom, der søges hjælp til at behandle. Patienterne bevæger sig fra subjektiv erfaring til objektiv viden om deres sygdom. Informationsteknologiske værktøjer En vigtig forudsætning for denne opgradering til version 2.0 er de informationsteknologiske værktøjer, der er til rådighed i form af internettet og dermed bl.a. også de nye sociale medier, kaldet web 2.0 f.eks. facebook, tvitter, my space og youtube, der giver mu- lighed for at være ydende og ikke kun forbrugende. Web 2.0 er et fora, hvor det er muligt at møde de andre, der har samme interesse- f.eks. sygdom eller lidelse - som én selv. Det giver mulighed for at danne grupper, hvor der kan udveksles viden mm. Se f.eks. her Patient 2.0 er således den aktive patient, der opsøger viden på nettet, er selvdiagnosticerende, selvbesluttende og stiller krav til og udfordrer autoriteten og systemet. Web 2.0 er teknologier, hvor brugerne af nettet ikke blot konsumerer indholdet, men også genererer indholdet på internettet. Patient 2.0 er udtryk for en alliance mellem patienter og web 2.0 teknologi. Et estimat på symposiet i Århus den 20. maj 2010 anslår, at det drejer sig om 20 % af alle patienter. Sociale teknologier på nettet, og dermed bl.a. velinformerede patienter forskyder, som det antydes indledningsvis, forholdet mellem patient og fag professionelle. Dette har konsekvenser for både patient/ borger og fag professionelle, sådan som Jesper Bo Jensen er inde på i artiklen om fremtidens kunder i sundhedsvæsnet, der også bringes i dette nyhedsbrev. Hvordan er fag professionelle i Nordjylland og studerende på UCN gearet til patient 2.0? Videncenteret har startet en debat om patient 2.0 på vores facebook side og vil gerne opfordre til at deltage i debatten om dette aktuelle fænomen, som forventes at sætte en stadig mere tydelig dagsorden i årene fremover. Find os på facebook her: ?v=app_ &ref=ts#!/topic.php?uid= &topic=14049

9 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 9 Definition af sundhed & patient 2.0: Health 2.0 defines the combination of health data and health information with (patient) experience through the use of ICT [Information & Communication Technology], enabling the citizen to become an active and responsible partner in his/her own health and care pathway. Patient 2.0 Empowerment is the active participation of the citizen in his or her health and care pathway with the interactive use of Information and Communication Technologies Boes et al. Patient 2.0 empowerment, 2008

10 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 10 Anerkendende kommunikation i professionelle relationer i sundhedssektoren Af Birgitte Tørring, udviklingskonsulent ved Efter og Videreuddannelsesafdelingen, University College Nordjylland og Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Den igangværende implementering af det første nationale kvalitetsudviklingssystem, Den Danske Kvalitetsmodel stiller store krav til såvel organisatoriske forhold som til de professionelles faglige og kommunikative kvalifikationer og kompetencer. Generelt er kommunikation et særligt vigtigt emne i sundhedssektoren. Et emne som mange sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende, patientforeninger, politikere, sundheds- og samfundsforskere anser for både uhyre væsentligt og essentielt; men også et emne som mange fremhæver som vanskeligt og problematisk. Kompetenceudvikling med fokus på kommunikation I Region Nordjylland er der imellem Regionen og FTF indgået aftale om, at trepartsmidler til kompetenceudvikling for FTF gruppen anvendes til en samlet indsats rettet mod en forbedring af de kommunikative kvalifikationer og kompetencer hos medarbejdere i FTF gruppen det drejer sig eksempelvis om gruppen af sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og bioanalytikere. På den baggrund har Region Nordjylland i samarbejde med University College Nordjylland udviklet en række kurser under hovedoverskriften: Anerkendende kommunikation i professionelle relationer i sundhedssektoren. Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har indgået i samarbejdet om udviklingen af kurserne. Kursustemaer Kurserne er udviklet indenfor 3 overordnede temaer: 1. Generelle forhold og udfordringer knyttet til kommunikation i sundhedssektoren 2. Specifikke forhold og udfordringer knyttet til kommunikation målrettet en konkret praksis 3. Kommunikationens betydning for samarbejde og samarbejdsrelationer i sundhedssektoren Træning af kommunikative færdigheder med udgangspunkt i praksis I kurserne er det tilstræbt at skabe en balance mellem at give nye teoretiske perspektiver og viden til at betragte og begribe egen praksis med og muligheden for at arbejde med aktuelle oplevelser, erfaringer og problemstillinger fra praksis. Der er lagt vægt på, at deltagerne på en række kurser gives mulighed for øvelser og træning af kommunikative færdigheder med udgangspunkt i oplevede udfordringer og i lyset af de teoretiske perspektiver. I relation hertil vil det nyudviklede kommunikationstræningskoncept og laboratorium ved UCN være rammen for træningen af de kommunikative færdigheder hos deltagerne under kursusforløbene. Implementering og forankring i praksis På kurserne lægges der endvidere vægt på, hvordan deltagerne kan implementere og forankre de nyerhvervede kommunikationsfærdigheder i egen praksis, så der fremadrettet sker forbedringer i praksis. Samtlige ansatte i Region Nordjylland kan søge kurserne Medlemmer af OAO og AC kan også søge ind på kurserne, hvilket i praksis betyder, at samtlige ansatte i Region Nordjylland har mulighed for at deltage. Læs mere Om kursusudbuddet på: Om det nyudviklede kommunikationstræningskoncept og laboratorium ved UCN på hjemmesiden for :

11 Af centerleder Sigrid S. Eriksen, Plejecenter Kærbo i Vesthimmerlands Kommune Udviklingsprojektet er gennemført i Vesthimmerlands Kommune med centerleder Sigrid Eriksen, som projektleder. Udviklingsprojektet med titlen: Marte Meo forløb, blev gennemført for alle fastansatte medarbejdere i demensafsnittene og demensdaghjemmene i Vesthimmerlands kommune 80 medarbejdere deltog. Projektet kom i stand ud fra et ønske om at opkvalificere vores plejepersonale. De er typisk meget kortuddannede, som står i nogle meget komplekse og ofte meget uforudsigelige situationer. Vi ved, at det kan være psykisk belastende at arbejde med demensramte mennesker, og vi ønskede gennem projektet at hindre psykisk nedslidning, ved at blive endnu bedre til at håndtere de uforudsigelige situationer, som man kan havne i, når man arbejder indenfor dette felt. Formålet med projektet At ud vikle medarbejdernes samspilskompetencer gennem undervisning i væsentlige teorier, og praksisorienteret læring ud fra analyser af videoklip fra medarbejdernes egen dagligdag. At medarbejderne tilegnede sig viden om relationens betydning for oplevelse af trivsel, integritet og selvværd hos personen med demens medarbejderne ville hermed øge deres faglige kvalifikationer. At medarbejderne oplever færre psykiske overgreb fra beboerne med demens målt gennem, at der bliver anmeldt færre krads og andre fysiske gener i plejesituationer. Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 11 Forebyggelse af psykisk nedslidning gennem udvikling af medarbejdernes samspilskompetencer Projektet blev finansieret via midler fra Forebyggelsesfonden. Forløbet blev struktureret således, at fire hold á ca. 20 medarbejdere, sammensat af medarbejdere fra mindst tre arbejdssteder, på hvert hold, gennemgik et læringsforløb. Undervisningen blev forestået af videncenterleder Aase Marie Ottesen og Marte Meo terapeut Bente Weberskov. Projektet blev gennemført ud fra det eksemplariske princip, så de situationer der blev valgt ud, var genkendelige for alle deltagere. Positive virkninger af projektet Projektet blev gennemført i perioden marts til oktober 2009, og efterfølgende er der udelukkende kommet positive kommentarer fra deltagere og ledere. Det har været en stor succes! En af de meget positive virkninger af projektet er, at medarbejderne er blevet meget bedre til at tale respektfuldt med hinanden, og at reflektere fagligt over måden at omgås hinanden på. Dette kom bl.a. til udtryk, da der var uanmeldt tilsyn på Plejecenter Kærbo. Her gav personalet udtryk for at de igennem Marte Meo projektet var blevet mere bevidste om deres egen tilgang til opgaverne. De oplyste videre at fagligheden er øget og der er kommet øget fokus på refleksionen. Og REVAS APS skriver: En forståelse, der efter vores vurdering og erfaring, fremmer en god og etisk forsvarlig behandling af beboerne, og som også er vigtig i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere samt medvirke til at forebygge udbrændthed. Derudover er demensligningen blevet et af de mest brugte redskaber i alle tre demensafsnit et meget godt arbejdsredskab til at blive klogere på vores beboere. Jeg kan på det varmeste anbefale et Marte Meo forløb til alle de steder, der har mange demensramte beboere, men jeg tror, at det er vigtigt, at det kædes sammen med demensfaglige teorier for at få det fulde udbytte. Evalueringsrapporten kan fås ved at rette henvendelse til: Centerleder Sigrid S. Eriksen,

12 Demensligningen Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 12 Psykolog Tom Kitwood var indtil sin død i 1999 professor ved Bradford Universitet i England. Det særlige ved Kitwoods arbejde er, at personen med demens er i centrum. I stedet for at fokusere på sygdommen, lidelsen demens, fokuserede Kitwood på det individuelle og unikke menneske, som rammes af tabet af færdigheder i hjernens funktion. Tom Kitwood opfattede demenssygdommen som et kompleks samspil mellem fem faktorer, der kan præsenteres ved en formel populært også kaldet Demensligningen : D = P + B + H + N + S. D = Demenssygdommen/demensbilledet. Står for den demensramte persons adfærd i videste forstand. P = Personligheden dvs. den præmorbide personlighed den personlighed, som er udviklet i løbet af det levede liv inden demenssygdommen. Personligheden betragtes også som personens lager af tillærte ressourcer for handling dvs. helheden af de styrker og sårbarheder, som vi alle bærer på som mennesker. Denne helhed vil have en direkte indvirkning på, hvordan en person individuelt tilpasser sig til virkningerne af deres neurologiske svækkelse. B = Biografi dvs. personens livshistorie, livserfaringer, identitet, roller og baggrund samt konsekvenserne af de ændrede livsbetingelser. H = Helbred dvs. hvordan er personens helbredsmæssige situation, hvilken sundhedstilstand og sygdomme, virkninger og bivirkninger af given medicin, personens sanseapparat, både nuværende og tidligere. N = Neuropatologi dvs. de ændringer i hjernen, som er forårsaget af demenssygdommen. Den neurologiske svækkelse, der er forbundet med demens, indvirker på hukommelsesfunktionen, evnen til at bruge og forstå talt og skrevet sprog, evnen til at udføre praktiske hverdagsopgaver/handlinger, evnen til at opfatte verden som andre gør, evnen til at planlægge en handling og til at se ting fra andre menneskers synspunkt. S = Socialpsykologi dvs. samspillet mellem person med demens og det omgivende sociale og psykologiske miljø f.eks. betingelserne i personens omgivelser, de sociale og interpersonelle faktorer f.eks. samspil med familien og fag personer. Primært handler det om relationer mellem mennesker. Måden hvorpå socialpsykologien kan være støttende eller ødelæggende for personer med demens. Når demens opstår, er mennesker meget sårbare, da deres psykologiske forsvar er blevet radikalt angrebet og nedbrudt. Når selvfølelsen nedbrydes, bliver det vigtigt, at selvfølelsen understøttes i de relationer, som personen med demens erfarer. Den omsorg, som personen med demens har behov for, benævner Kitwood den personorienterede omsorg. Kilde: Kitwood, T. (2003): En revurdering af demens - personen kommer i første række. Munksgaards Forlag. Agger, C. og Nielsen E. B. (2001): Kvalitetssikring af omsorg for svage ældre. Pilotafprøvning af DCM -metoden. Dementia Care Mapping, i Danmark.

13 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 13 Sammenhængende forløb invitation til at deltage i projekt Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Sammenhængende patientforløb er en udfordring for det samlede danske sundhedsvæsen. Nu slutter videncentret sig til de gode kræfter, der arbejder på at øge kvaliteten af sammenhængende patient forløb for ældre medicinske patienter. Det gør vi med et projekt, der har fokus på kommunikation og samtale, som oplevede kvalitetsfaktorer i sammenhængende forløb. Udgangspunktet vil være kommunikation og samtaler, der kan forbindes med individuelle vellykkede sammenhængende forløb. Målet er Med udgangspunkt i brugerbehov og brugerperspektiv at skabe viden om, hvad den ældre medicinske borger oplever som værdifuldt og afgørende for, at et patientforløb kan beskrives som vellykket. At formidle den gode praksis til relevante aktører, der er en del af det sammenhængende forløb. Det kan være fag professionelle, studerende, brugerorganisationer og i forbindelse med undervisning og uddannelse. At udvikle et videnskabende netværk for sammenhængende forløb, der involverer både brugerorganisationer og fag professionelle. At organisere projektet som et videnskabende netværk omkring Det sammenhængende forløb for den ældre medicinske patient. Se hele projektbeskrivelsen her: Forside/Videncentre_og_udvikling/Videncenter_for_kommunikation_og_læring_i_sundhedssektoren/Projekter/Projekter_under_udvikling.aspx. Videncentret skaber strukturen og de overordnede rammer for projektets indhold og metode, men projektet kan kun blive en succes i samarbejde med praksis. Derfor vil videncenteret gerne invitere personale på sygehuse og i kommuner, undervisere ved UCN samt brugerorganisationer, der er engageret i sammenhængende forløb, til at deltage i projektet. Videncentret kommer gerne og uddyber projektet og drøfter mulighederne for deltagelse med interesserede. Kontakt os allerede nu, hvis du har ønsker om at deltage: Ole Mygind, eller Aase Marie Ottesen Se også rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut: Er der styr på mig? - Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv : Der planlægges et kickoff seminar for projektet i sidste halvdel af november følg med på

14 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 14 Demens den kommunikative og relationelle vej til det sansende menneske Af Mathilde Hemdrup Pedersen, uddannet idrætspædagog fra UCN i 2009 At være slægtning til en dement er ofte en belastning. Man skal forholde sig til, at ens kære langsomt sygner hen og fjerner sig mere og mere fra det indtryk man hidtil har haft af personen. Samværet bliver også tungt og nogle besøger måske mest deres slægtning af pligt. Det der bliver sagt giver ikke rigtig mening, og man føler sig nedtrykt efter besøget. Men sådan behøver det ikke at være. Det handler om at opfatte den demente på en anden måde. På en måde, hvor det ikke handler om sygdommen demens men personen med demens. Og netop denne tankegang har inspireret mig til at skrive denne artikel med udgangspunkt i min bacheloropgave som idrætspædagog. Pædagogiske og etiske forståelser af mennesket Pædagogik og pædagogisk arbejde på demensområdet er båret af pædagogiske og etiske forståelser af mennesket og dets eksistens- at leve i nuet. Det er derfor vigtigt, at have en god selvindsigt, således at man ikke trækker uhensigtsmæssige og det er synd - følelser ned over den demente, men ser alle mulighederne frem for begrænsningerne. Og netop med mulighederne i fokus har jeg ladet mig inspirere af Maslows behovspyramide og Tom Kitwoods blomst (Kitwood 2003). Behovspyramiden og blomsten Tankegangen omkring, hvordan man skal få den demente til at blomstre op, ved at give blomsten (den demente) næring i form af forskellige ligevægtige behov og værdier, ser jeg som et essentielt redskab i arbejdet med demente. Disse behov og værdier som er vigtige, ifølge mit pædagogiske livssyn er Behovspyramiden: selvindsigt, sansestimulerende indtryk, kvalitativ livshistorie, livshistorie, kommunikation, oplevelse af sammenhæng og ikke mindst livskvalitet. Behovspyramiden Behovspyramiden er mit arbejdsredskab som pædagog til at få den demente til at blomstre op via forskellige behov og værdier. Livskvalitet Oplevelse af sammenhæng Kommunikation Livshistorie Kvalitativ livshistorie Sanser Selvindsigt Hvad arbejder Mathilde med til daglig? Mathilde fortæller: Jeg startede faktisk nyt arbejde den 1.august. Men har indtil da arbejdet på Studievej 15 i Nr. Sundby, som er et bo tilbud for ældre udviklingshæmmede. Mit nye job er som natur og ude livs pædagog i en SFO i Støvring. En total modsætning til mit nuværende arbejde, men en spændende vinkel i forhold til at få mere erfaring indenfor natur og ude liv. Endvidere er jeg som freelance konsulent blevet tilknyttet Rold Skov Adventure, som praktiserer teambuilding, kurser, aktiviteter og oplevelser i naturen. Jeg synes det er spændende at opleve nye målgrupper, men min drøm er stadig at komme til at arbejde mere indenfor demensområdet med naturen som pædagogisk redskab.

15 Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 15 Blomsten: sansestimuli, personlig kvalitet, identitet, forståelse, mestring, tryghed og etik. Ved at sammenkoble disse behov og værdier til en meningsfuld forståelse af tilværelsen for den demente, viser jeg et budskab om, at vi møder den demente som det sansende og unikke menneske denne er. Blomsten Behov og værdier sammenkobles til en meningsfuld forståelse af tilværelsen for den demente personen med demens mødes som det sansende og unikke menneske, som vedkommende er. Identitet Kvalitet Mestring Sanser Trykhed Forståelse Etik Stimulig Det sansestimulerende miljø er selve grobunden for, at den demente får næring til kroppen. Krop og hjerne næres og udvikles i kraft af sanseindtryk og stimuli, og her byder naturen med sin store variation på særdeles mange indtryk og udfordringer for den demente. Det er vigtigt, at sanseapparatet stimuleres og lige så vigtigt er det, at det sansestimulerende indtryk bliver en succesoplevelse for den demente. Ved at bruge den kvalitative livshistorie i forbindelse med naturen som det sansende rum, kan man få skabt den ubesværede samtale og giver den demente personlig kvalitet, altså fornemmelsen af at have betydning. Med udgangspunkt i livshistorien får man skabt en kommunikation til den demente som gør, at relationen bliver nærværende og forstående. Ved, at jeg kender den dementes historie og kan stille spørgsmål til det levede liv, bliver der dannet en identitetsfølelse, der er medvirkende til, at der, via den tryghed, nærvær, betydning og forståelse, jeg giver den demente, kan opnås en følelse af sammenhæng- det at kunne mestre tilværelsen. Forud for den meningsfuldhed, som danner grundlag for livskvalitet, ligger flere faktorer, som er vigtige ikke at overskride hos den demente. Hvis disse faktorer, som er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, bliver en belastning hos den demente person, frem for en forståelse, vil hverdagen synes uoverskuelig og man vil hurtig kunne komme ind i en ond cirkel. Anerkendelsen, det etiske i at se det enkelte individ - den demente - i dennes sammenhæng, spiller derfor en stor rolle for at forstå, at mennesker er forskellige, som skabes og dannes gennem hele livet og det at få skabt et godt liv er en dannelsesproces. Livskvalitet er ikke noget man automatisk har, men er noget man selv aktivt skaber sig med de rette betingelser, behov og værdier til stede. For mig er min vigtigste rolle at få skabt denne livskvalitet hos individet, det enkelte menneske - hos den demente. Kilde: Kitwood, T. (2003): En revurdering af demens - personen kommer i første række. Munksgaards Forlag. Læs mere: Mathildes bachelorprojekt kan ses på Videncenterets hjemmeside: kommmunikationoglaering, hvor du også har mulighed for at opleve Mathildes power point præsentation om emnet.

16 Web 2.0 projekt ved videncenteret Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 16 Af Peter Bue Nissen, biblioteksstuderende ved Danmarks Biblioteksskole og Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren bruger web 2.0 Videncenteret har indledt et samarbejde med Peter Bue Nissen, der er studerende ved Danmarks Biblioteksskole. Peter skal undersøge, hvordan videncenteret kan bruge sociale medier i bestræbelserne på at komme i kontakt med de studerende ved UCN og relevante fagfolk i praksis. Som nystartet videncenter ligger der en stor opgave i at fortælle potentielle samarbejdspartnere om, hvorfor vi eksisterer, og hvad de kan bruge os til. Om projekt Web 2.0. Peter Bue Nissen orienterer om projektet: Jeg er gennem ca. 6 måneder tilknyttet Videnscenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, for at agere konsulent på, hvordan videnscenteret opnår en tættere kontakt til de studerende. Min baggrund er den, at jeg kommer fra Danmarks Biblioteksskole, hvor der bl.a. er fokus på brugerinddragelse via web 2.0. Netop via web 2.0 håber videnscenteret at kunne få mere respons fra de studerende. Jeg udarbejder derfor en form for ide katalog med beskrivelser af gode tiltag og faldgrupper, bl.a. baseret på: Interview med studerende, der allerede har en tilknytning til videnscenteret. Et omfattende litteraturstudie. Dette gøres som et led i at færdiggøre min uddannelse. Min opgave er at se på, hvordan videnscenteret bedst gør brug af de metoder, værktøjer og platforme, der såvel normalt som utraditionelt bruges til brugerinddragelse, dog med særligt fokus på web 2.0. Målet er dermed en optimal udvikling af de tiltag, omkring et online forum, som videnscenteret ønsker, og som de studerende vil gøre brug af. Har du noget, du i denne forbindelse gerne vil gøre mig opmærksom på, kan jeg kontaktes på: Viden der virker Den viden videncenteret selv skaber, eller får kendskab til allerede eksisterer, skal sættes i spil i praksis og på grunduddannelserne viden virker bedst når den deles. De erfaringer videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren høster omkring brug af web 2.0, vil vi gerne dele med andre videncentre, grunduddannelser og arbejdspladser, der selv går med overvejelser om at benytte de sociale medier. Interesserede kan kontakte Ole Mygind dk eller benytte vores facebook fanpage: Videncenter_for_kommunikation_og_læring_i_ sundhedssektoren/facebook.aspx

17 Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren - nu på facebook Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren oprettede i februar en Facebook side, med det formål at skabe en platform, hvor sundhedspersonale, patienter, klienter, brugere, borgere og pårørende samt videncenteret kan mødes og udveksle oplevelser, erfaringer, meninger, holdninger og materialer om samtaler og kommunikation relateret til sundhedssektoren. Facebook siden er tænkt som et forum for fagfolk, studerende og borgere, der er optaget af og interesseret i kommunikation og læring i sundhedssektoren. Siden giver mulighed for at dele viden om Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 17 kommunikation og læring i sundhedssektoren ud fra tankegangen om, at viden vokser til mere viden når den deles med andre. Her kan deles smukke, stærke, sjove og spændende fortællinger, som der er så mange af i sundhedssektoren. Du kan anmelde et kursus og drøfte mulighed for videndeling og komme i kontakt med andre fagfolk, andre studerende og følge med i, hvad der sker i videncenteret. Indtil nu har siden primært fungeret som videncenterets talerør og der er mange relevante links, der henviser til sider om kommunikation og videndeling. Du finder vores facebookprofil her: ucn.dk/forside/videncentre_og_udvikling/videncenter_for_kommunikation_og_læring_i_sundhedssektoren/facebook.aspx Velkommen på facebook siden!

18 Videncenteret som guldgravere Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 18 Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Vellykkede samtaler version 2.0 Jagten på de vellykkede samtaler fortsætter... I forrige nyhedsbrev inviterede videncenteret læserne af nyhedsbrevet til at indsende fortællinger om vellykkede samtaler i sundhedssektoren og deltage i den udskrevne konkurrence. Vi havde glædet os til i dette nyhedsbrev at bringe de gode historier og fortælle hvem der havde vundet. Desværre modtog vi ingen bidrag og kan derfor heller ikke udråbe en vinder. Der er ikke meget win win over den situation. Var svarfristen for kort, var annonceringen af konkurrencen for lidt eksponeret, var præmien for lille, temaet for uinteressant, eller er ansatte og studerende i sundhedssektoren blot for optaget af andre ting eller er der slet ingen fortællinger om de vellykkede samtaler? Vi har ikke fundet svaret, så vi forsøger igen. Vi er overbeviste om at de vellykkede samtaler dagligt finder sted i sundhedssektoren og vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet til de gode fortællinger herom. Vi har det som guldgraverne i det vilde vesten - Det er først efter en arbejdsom indsats og anvendelse af den rette teknik, at det guld, der har været gemt i mulden, kommer frem i lyset og glimter. På samme måde vil vi gerne medvirke til at få fortællingerne om de vellykkede samtaler frem i lyset. Næste skridt er en årlig samtalepris som Videncenteret arbejder på at indstifte. Det fortæller vi mere om i næste nyhedsbrev. Men vi vil fortsat gerne modtage din fortælling om den vellykkede samtale. Bidrag kan sendes til ucn.dk eller Ole Mygind, Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, Hobrovej 85, 9100 Aalborg. Se evt. Nyhedsbrev nr. 3 for flere oplysninger:

19 Hvad tænder adjunkter på? Af Ole Mygind, udviklingskonsulent ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren Det sammenhængende forløb? Videnskabende netværk? Samarbejde med praksis? Tværfaglig kommunikation og samarbejde? Brugerinddragelse? Narrativer? Målsamtalen? Den gode historie? Den svære samtale? Formidling? Videnspredning? Implementering? Sammenhængende forløb er titlen på et projekt som arbejder med. Tanken er at organisere projektet som et videnskab-ende netværk omkring Det sammenhængende forløb for den ældre medicinske patient. Se hele projekt-beskrivelsen her: kommunikation_og_læring_i_sundhedssektoren/ Projekter/Projekter_under_udvikling.aspx. Videncenteret skaber strukturen og de overordnede rammer for projektets indhold og metode, men vil gerne invitere adjunkter, der varmer op til lektorbedømmelse, til at deltage i projektet, der forventes skudt i gang i efteråret 2010.?? Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 19 Videncenteret inviterer adjunkter til at deltage i projekt Kom og vær en del af noget større.? Videncenteret kommer gerne og uddyber projektet og drøfter mulighederne for deltagelse med interesserede. Kontakt Kontakt os allerede nu, hvis du har ønsker om at drøfte dine adjunkt planer og rammer med os. Kontakt: Ole Mygind, eller Aase Marie Ottesen Læs mere om videnskabende netværk her:

20 Bachelor projektdating Nyhedsbrev nr. 4, september 2010 Side 20 Af Ole Mygind, udviklingskonsulent og Aase Marie Ottesen, videncenterleder ved Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. I forrige nyhedsbrev fra videncenteret skrev Jette Andersen og Ole Mygind om projektdating på ergoterapeutuddannelsen og om videncenterets igangsatte projekt, der har til formål at udvikle en model for, hvordan flere bachelorprojekter kan udarbejdes indenfor problemfelter med relevans for praksis og videncentrenes genstandsfelter. Projektets mål er, at den udviklede model kan anvendes af flere grunduddannelser og af flere videncentre. Ambitionen er, at de praksisnære projekter kan virke motiverende for de studerende og være inspirerende for praksis. Bachelorprojekter, der ikke er relevante for praksis kan let ende sine dage på en hylde og der skaber de jo ingen forandring så projektinitiativet vil forhåbentlig fremadrettet resultere i, at flere bachelorprojekter tager afsæt i praksisnære problemstillinger, relateret til de mange kommunikative udfordringer i sundhedsvæsenet og dermed videncenterets genstandsfelt. De opnåede erfaringer og den fremadrettede strategi Videncentret har i foråret 2010 deltaget i projektdating eller lignende arrangementer på fysioterapeutuddannelsen, sygeplejeuddannelsen i Hjørring og Aalborg for første gang, samt gentaget projektdating konceptet på ergoterapeutuddannelsen. Erfaringerne er positive. Det har været spændende at deltage på de forskellige uddannelser og opleve de forskellige fremgangsmåder. Det er disse frem- gangsmåder koblet med de erfaringer vi har høstet, der er grundlaget for den strategi vi nu vil anvende. Videncenteret vil, ved fremtidige tiltag i forhold til de bachelorstuderende, tage udgangspunkt i følgende fire områder: 1. Præsentation af videncenterets generelle og overordnede genstandsfelt. 2. Højaktuelle fokusområder. Områder i 2010 kunne f.eks. være at koble videncenterets genstandsfelt til udmøntningen af Den Danske Kvalitetsmodel, hvor sygehusene nu er i gang med første eksterne survey eller til velfærdsteknologi, brug af sociale medier og patient 2.0 begrebet. 3. Pege på muligheder for at udarbejde projekter i relation til et videncenter projekt. Aktuelt er der et projekt i støbeskeen omkring det sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter (Se omtale andet sted i Nyhedsbrevet). 4. Videncenteret vil udarbejde 2-3 konkrete projektbeskrivelser, der kan rumme et eller flere af grunduddannelsernes kernefelt og koble det med videncenterets genstandsfelt. Strategien skal gerne afspejle, at nogle studerende ønske et stort råderum mht. at skulle skrive bachelorprojekt og at andre vil hilse det velkommen at få konkrete ideer til konkrete projekter. Det sidste punkt er bl.a. inspireret af den projektbank fysioterapeutuddannelsen har udarbejdet, en fremgangsmåde som også anvendes andre steder, f.eks. Tek Nat ved Aalborg Universitet og Danmarks Biblioteksskole, som videncenteret samarbejder med omkring brug af web 2.0 teknologier.

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Nyhedsbrev. Videncenter for. kommunikation og læring i sundhedssektoren. Indhold:

Nyhedsbrev. Videncenter for. kommunikation og læring i sundhedssektoren. Indhold: Nyhedsbrev Videncenter for Kommunikation og Læring i sundhedssektoren Indhold: Side 1: Om videncenteret. Hvad kan videncenteret tilbyde? Etablering af netværk. Side 2: Anerkendelsesfokuseret ledelse af

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Den lige vej til uddannelse

Den lige vej til uddannelse SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn Adresse A. Beskrivelse af praktikstedet Center Nørrebro Tlf. 82 56 22 00 E-mailadresse Hjemmesideadresse Åbningstider Specialiseringsmuligheder på praktikstedet For hurtigt overblik

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Kommunikation, trivsel og læring

Kommunikation, trivsel og læring Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 85 studerende den 21. januar 2015.

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret

Læs mere