GUIDE Når energioptimering skal lykkes
|
|
- Hanne Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På vej mod bæredygtighed i byggeriet GUIDE Når energioptimering skal lykkes - ledelse af den energioptimerede byggeproces Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1
2 INDHOLD LEDELSE AF DEN ENERGIOPTIMEREDE BYGGEPROCES... 3 DEN ENERGIANSVARLIGES ROLLE... 5 PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER... 7 Kortlægning... 7 Beliggenhed, nybygning og eksisterende bygninger... 7 Energiforbrug og indeklimaforhold... 7 Arkitektur og bygningsfysik... 8 Analyse og udfordring af brugerkrav... 9 Anvendelse, adfærd og kultur... 9 Projektorganisation... 9 Organisering af bygge- eller renoveringsproces... 9 Projektets tidsplan IDÉ Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet PROGRAM Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Løbende simulering PROJEKTERING Forslagsfasen: Præcisering af krav til monitorering Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgelse PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Kontrol af detailløsninger før realisering AFLEVERING OG IDRIFTSSÆTTELSE Indkørings- og vedligeholdelsesplaner DRIFT OG ENERGILEDELSE Status for realiserede besparelser Effektuering og opfølgning i driften YDERLIGERE INFORMATION Udgivet december 2012 Forsidebillede: Green Lighthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Fotoraf: Adam Mørk 2
3 LEDELSE af den energioptimerede byggeproces På vej mod bæredygtighed i byggeriet Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningernes levetid. Samtidig er det et væsentligt skridt på vejen til at bygge bæredygtigt byggeri. Det handler om at sammentænke alle former for energiforbrug i bygninger i deres samlede livscyklus. Det vil sige fra konceptet for en ny bygning, ombygning, tilbygning eller renovering opstår, til den færdige bygning drives, vedligeholdes og evt. nedrives sidst i dens livsfase. I en byggeproces er bygningens energimæssige ydeevne som regel bygningsejerens ansvar. De energiforbrugende processer i bygningerne, fx til produktion, maskiner og IT, afhænger derimod oftest af bygningernes brugere. Ejer og bruger af en bygning har altså begge stor betydning for det samlede energiforbrug i anlæg og drift. Denne guide er et redskab til bygherrer til ledelse af energioptimerede byggeprocesser for at sikre optimering af både bygningens ydeevne og bygningens forbrug af energi til processer. Målet er at planlægge og gennemføre ledelse af en integreret, energioptimeret byggeproces gennem alle byggeriets faser, så energioptimeringen lykkes og betaler sig. Ud over bygherrer kan guiden anvendes af byggeriets øvrige parter, som redskab til ledelse af energioptimerede processer. Guiden kan med fordel bruges i sin helhed, men også som inspiration til ledelse af energioptimering i dele af byggeriets processer. Den består af en guide og en tjekliste: Energirenovering af Albertslund Bibliotek. 3
4 Guide En overordnet beskrivelse af indsatsområder i byggeriets forskellige faser med en rammebeskrivelse af de centrale tiltag og holdepunkter for ledelse af energioptimerede byggeprocesser. Guiden er disponeret efter de kendte faser i byggeriet. For hver fase, såvel som ved faseskift, er de væsentligste tiltag beskrevet. Tjekliste En liste med forslag til typiske spørgsmål og indsats-områder i byggeriets faser, som bygherre eller projektets energiansvarlige skal sørge for, at rådgivere og udførende adresserer. Tjeklistens opdeling følger guidens opdeling. I tjeklisten er der desuden et bud på aktørernes rollefordeling. Den er retningsangivende, kan tilpasses de konkrete projekter og har følgende temaer: Projekt - hvad er valgt for det aktuelle projekt? Aktiviteter - hvad er gjort, og hvad skal gøres? Dokumentation - hvordan dokumenteres beslutninger? Ansvar for opfølgning - hvem skal foretage sig noget? Status - hvad er status for de aktuelle beslutninger? Disse værktøjer sikrer ikke i sig selv, at energioptimering lykkes. Redskaberne beskriver en metode, som den enkelte projektorganisation skal tilpasse til det faktiske projekt for, at energioptimeringen kan lykkes. Både guide og tjekliste kan benyttes ved såvel nybyggeri som tilbygning og renovering og kan downloades fra FORUD- SÆTNINGER Kortlægning Analyse og udfordring af brugerkrav Projektorganisation IDÉ Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet PROJEKTE- RING Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne Løbende simulering/ integreret design PROGRAM Læring til næste projekt Forslagsfasen: Præcision af krav til monitorering Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgning PROJEKT- OPFØLGNING OG UDFØRELSE Kontrol af detailløsninger før realisering AFLEVERING OG IDRIFT- SÆTTELSE Deling af erfaringer Erfaringsopsamling Effektuering og opfølgning i driften DRIFT Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Procesforløb til energioptimering i byggeriets faser. 4
5 DEN ENERGIANSVARLIGES ROLLE For at energioptimering kan lykkes er det hensigtsmæssigt at have en eller flere energiansvarlige i projektet til at undersøge, støtte og holde fast i fokus på energi. Der kan være en eller flere energiansvarlige på et projekt. De kan enten være uvildige, eksterne energikonsulenter, stabsfunktioner i bygherreorganisationen eller en del af rådgivergruppen. Den eller de energiansvarlige kan også være en del af driftsorganisationen, som derved spiller med i processen fra et meget tidligt tidspunkt. I alle tilfælde er rollen: At støtte bygherren eller bygherrerådgiveren i de indledende faser eller i hele forløbet At støtte projekteringslederen i projekteringsfaserne I resten af guiden benævnes funktionen for nemheds skyld den energiansvarlige. Den energiansvarlige bør ideelt set overfor parterne i processen have beføjelser til at effektuere energitiltagene, og bygherren bør klarlægge hvilke ydelser, der leveres af hvem. Den energiansvarliges funktioner er at: Kortlægge, synliggøre og prioritere indsatsområder for energibevidst projektering fra tidligt i byggeriets proces Lede, samle og effektivisere alle parters indsats Sikre fokus på en korrekt og kosteffektiv energiindsats i forhold til projektets totale budget Tilføre projektet ny viden om energieffektive tiltag og teknologier Hjælpe teamet med at definere og skelne mellem krav, målsætninger og optimeringskriterier Vurdere bygningens ydeevne og andre forhold, der har betydning for byggeprojektets samlede energiforbrug, fx bygherrens/brugerens apparater Samle og videreformidle værdifuld erfaring til driftsorganisationen, som skal forberedes på at overtage driften af bygningen og dermed medvirke til lavere energiforbrug på lang sigt Registrere og dokumentere løbende status som fast punkt på bygherre-, projekterings- og planlægningsmøder. Fx en prioritering af indsatsområder samt en beskrivelse af, hvem der står for at gennemføre aktiviteterne, og hvordan. BRUGERE BYGHERRELEVERANDØRER BYGHERRE/ BYGHERRERÅDGIVER RÅDGIVERE UDFØRENDE DEN ENERGIANSVARLIGE DRIFTSPERSONALE Placering af den energiansvarlige i bygherreorganisationen 5
6 Aktører Idé Aflevering Byggeprogram Projektering - forslag Projektering - projekt Udbud Programmering Udførelse Drift Bygherre () ENERGIANSVARLIGE Bygherrerådgiver () () Bruger Bygherreleverandør () () () () Rådgivere () Udførende () Driftspersonale = meget involveret () = mellem involveret Tomt felt = lidt eller ikke involveret Ledelse af den energioptimerede byggeproces er ideelt set én gennemgående ydelse gennem hele projektet og i alle byggesagens faser. Det er derfor vigtigt, at den energiansvarlige: Udformer et fælles grundlag og mål for energioptimeringen Involverer alle relevante parter Sikrer at alle parter arbejder efter det fælles grundlag og mål Koordinerer tværfagligt Følger op på energioptimeringen undervejs - især ved faseskift Løbende dokumenterer status og formidler til alle parter, så alle hele tiden arbejder ud fra samme beslutningsgrundlag Gransker projektmaterialet fra projektets parter og sikrer, at materialet lever op til de gældende krav og overordnede målsætninger Sikrer erfaringsopsamling og bringer den tilbage til organisationen Energirenovering i Hedebygadekarreen, København 6
7 PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER Det er vigtigt at kortlægge byggeriets forudsætninger som det allerførste. Det er nemlig grundstenen for byggeriet og afgørende for at kunne afstemme forventninger med realiteter. Et byggeprojekts udformning formes af mange forskellige forhold som lovkrav, pladsmangel, organisationsændringer, nye arbejdsgange, investeringsønsker mv. De grundlæggende forudsætninger varierer fra bygherreorganisation til bygherreorganisation og omfatter fx placeringsmuligheder, økonomi og beslutningsprocedurer. Kortlægning Beliggenhed, nybygning og eksisterende bygninger En god kortlægning og analyse af de eksisterende forhold udgør erfaringsmæssigt % af potentialet for en god energioptimeret løsning. En analyse af tegninger og beskrivelser af byggegrunden eller eksisterende ejendomme viser, om en projektidé kan gennemføres, eller om alternativer skal vurderes. Den energiansvarlige bør: Analysere projektets sammenhæng med omgivelserne for at vurdere potentialet for energieffektivitet fx inden for fjernvarme, eksisterende forsyningsstruktur og eksterne leverancer af udstyr med stor konsekvens for energi Energiforbrug og indeklimaforhold Det er helt centralt at kende bygherrens krav og forventninger til sundhed, komfort og aktiviteter for at kunne opstille projektets mål for indeklimaet, både ved renovering og nybyggeri. Målene for indeklima bestemmer nemlig, hvilke målinger, simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen for at sikre overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Herved opnås det nødvendige datagrundlag for at efterprøve beregningsforudsætningerne og energiforbruget gennem hele projekteringsprocessen. Reguleringen af behov og krav skal vurderes og målsættes i forhold til byggeriets samlede energiforbrug. Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets gældende bestemmelser eller til et højere niveau. Ved renovering af eksisterende bygninger bør indeklimaet kortlægges for at afdække, om den eksisterende bygning fungerer hensigtsmæssigt optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk for at fastsætte det nødvendige energiforbrug til bygningens indeklimaregulering. Læs mere Videncentrets guide om indeklima og komfort Indeklimastandard 3033: 7
8 Den energiansvarliges bidrag til at optimere processen bør være: At skabe overblik over fordeling af energiforbrug på energitjenester, indenfor og udenfor energirammen, og for eksterne leverancer Arkitektur og bygningsfysik I en eksisterende bygningstype har råhusets konstruktive hovedprincip indflydelse på både, hvordan bygningens energi tilføres samt akkumuleres og afgives, og hvordan kræfter optages og udveksles i den arkitektoniske løsning ved energirenovering. Er det statiske hovedprincip en let konstruktion, kan det betyde, at der i en energirenovering skal være et særligt fokus på energioptimering af klimaskærmen. Ved renovering bør der være særligt fokus på at: Analysere reelt forbrug Foretage og vurdere målinger af luftstrømme og temperaturer Analysere tilstandsrapport og energiledelsesrapporter Analysere brugsmønstre Skabe overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere, deres opbygning og dækningsområde (hovedmålere og bimålere) Vurdere viden om eksisterende energiforbrug i forhold til eksisterende bygningsfysik, indeklima, funktion og anvendelse Vurdere eksisterende varme- og ventilationsinstallationer Krav til indeklima og funktioner bestemmer energiforbruget Energiforbruget i en bygning bestemmes af krav til indeklima og funktioner fx: Termisk komfort, om vinteren og sommeren og i overgangsperioder Temperaturer Luftkvalitet og indendørs forurening Visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys Brugstid og brugsvaner Processer og udstyr Servere og IT-udstyr Bæredygtighed har været et styrende tema for Ramboll Head Office. Computersimuleringer på akustik, temperatur, luftstrømninger og dagslysforhold har været med til at sikre optimale indeklimaforhold og lavt energiforbrug. Fotograf: Morten Larsen. 8
9 Den energiansvarlige bør foretage vurdering af følgende forhold: Potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger Rådgivernes fotoregistrering og beskrivelse af eksisterende bygningers energimæssige potentiale Rådgivernes fortolkning af eventuelle fredningsbestemmelser og beskrivelse af bevaringsværdi Energimæssige potentialer i rådgivernes forslag til funktioner ved eksisterende forhold Er det en tung konstruktion, kan der være energimæssige fordele ved at bruge konstruktionen til termisk lagring. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke renoveringsløsninger der er brugbare i den konkrete bygningstype, som byggeprojektet handler om. Læs mere Viden om og forslag til energirenovering af kontorbygninger: Energirenovering af det murede byggeri fra : Find publikationer på Kuben Managements hjemmeside Analyse og udfordring af brugerkrav Anvendelse, adfærd og kultur Hvis en bygning ikke skal skifte funktion, er det relevant at se på anvendelsen af den eksisterende bygning og dens energiprofil. Har den eksisterende praksis eller disponering af bygningen resulteret i en uhensigtsmæssig energimæssig adfærd og anvendelse, og kan dette mønster ændres? Allerede tidligt i en byggeproces bør man derfor beslutte, hvordan man fx kan registrere forbruget, så vigtige forbrugsdata kan bruges til brugermotivation. Boligbebyggelsen på Østerbrogade 105 er nævnt i publikationen 2nd Chance som et eksempel på et arkitektonisk formsprog, der giver mulighed for både at optimere på arkitektur og energi på en gang ved hjælp af add-on. Det vil sige, at arkitektoniske elementer, f.eks. karnapper, bygges på en eksisterende huskrop og samtidig giver mulighed for energioptimering af facader. Den energiansvarlige bør: Afdække den eksisterende anvendelse og skabe et fælles grundlag for at vurdere potentialet for energieffektivisering, når de projekterende skal vælge mellem forskellige løsninger Anskueliggøre anvendelse, adfærd og kultur under eksisterende forhold i form af beskrivelser og diagrammer Analysere en eksisterende bygnings energimæssige ydeevne og effektivitet i forhold til erfaringstal (benchmarking) Udfordre brugernes krav og forventninger Lave et oplæg med informationer, der kan benyttes af kommende brugere eller bygherren til en adfærdsændrende indsats 9
10 Projektorganisation Organisering af bygge- eller renoveringsproces Forudsætningen for en vellykket bygge- eller renoveringsproces er, at alle parter, der indgår i designteamet, inddrages i en tæt og kreativ dialog for at finde de bedste helhedsløsninger. Det gælder også de personer, der skal idriftsætte byggeriet, drive, leve i eller bruge det samt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommunikere om det. Den energiansvarlige bør: Formulere og præcisere bygherrens ønsker og forventninger til konkret energieffektivisering, så de bliver operationelle for projektets parter BYGHERRE Bygherrens incitament kan være at minimere fremtidige driftsomkostninger, at sikre god gensalgsværdi for byggeriet, at overholde gældende lovgivning eller at gå endnu længere som et led i virksomhedens branding, firmakultur, langsigtede investeringsplan e.l. Bygherrens incitament kan have betydning for barrierer, muligheder og motivation for energioptimeringen. Eventuelle huslejestigninger til gengæld for fremtidige lavere driftsomkostninger har også betydning for dialogen mellem bygningsejere og brugere. DRIFTSPERSONALE Energioptimeret drift er afgørende for, om en bygning lever op til byggeprogrammets målsætninger for drift. Det er derfor vigtigt, at de personer, der skal drive bygningen efter projektets færdiggørelse, inddrages i processen allerede fra et tidligt tidspunkt. Den energiansvarlige bør: Vurdere driftspersonalets færdigheder og efterspørge evt. nye kompetencer, så de nødvendige kompetencer er til stede i projektet Etablere et fælles afsæt for energioptimeringen gennem workshops med rådgivere, udførende og driftspersonale i de indledende faser af projektet Forberede og om nødvendigt uddanne driftspersonale Den energiansvarlige bør: Klarlægge forhold mellem bygherre og brugere, som har betydning for energieffektivisering af projektet - fx ved at afdække brugerbehov og -krav samt at konkretisere dem BRUGERE Brugerne af en bygning er ikke altid de samme som bygherren eller bygningsejerne. De kan være lejere, ansatte eller andre, der skal bruge bygningen, og der har indflydelse på, om energimålsætningerne holder i praksis. Det giver fordele at involvere brugerne på et meget tidligt tidspunkt i processen, hvis de bliver i bygningen under en renovering, eller hvis de skal tilbage efter renovering. Hvis det ikke er tilfældet, kan man i stedet overveje, hvilke elementer der senere kan være åbne for brugerinddragelse. Projekt til Nordhavnsgården, København fra publikationen 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri. 10
11 Den energiansvarlige bør medvirke til at: Sammensætte rådgiverteams for at sikre, at de nødvendige faglige kompetencer er til stede i projektet Gå i dialog med rådgiverteams, brugere og bygherre og herved etablere et fælles afsæt for energioptimeringen i projektet Facilitere og inspirere til integrerede designprocesser Evaluere, om de opstillede målsætninger opnås under projekteringen fx ved at opstille krav til, hvordan rådgiverne dokumenterer energioptimeringen ud fra projektets overordnede energimålsætninger RÅDGIVERE (arkitekter og ingeniører) Energioptimering kræver tværgående, integreret projektering for at sikre, at alle rådgiverkompetencer er på banen i de tidlige faser, og at rådgiverne har kompetencer til at energioptimere byggeprojekterne i alle faser. UDFØRENDE OG LEVERANDØRER De udførende skal føre projektets energimål ud i virkeligheden. Nogle gange er de udførende ikke identificeret i byggeprogramfasen, og her skal forventningerne til byggeriets energieffektivitet konkretiseres tilstrækkeligt til at indgå i udbudsmaterialet. Andre gange vælges en udbudsform, der involverer de udførende tidligt i projektet. Hvis der allerede i planlægningen bliver taget stilling til udbudsform og udbudsbetingelser, er det vigtigt at placere ansvaret for energioptimeringen og gøre de Den energiansvarlige bør medvirke til at: Konkludere hvordan energieffektiviseringer bedst kan sikres i en given udbudsform af det færdige byggeri Definere krav til energiforhold allerede i denne tidlige fase, så der senere i forløbet er den nødvendige hjemmel i kontrakten til at kræve energiforhold belyst og dokumenteret Vurdere om de fornødne energikompetencer er til stede hos de bydende (fx via cv er og organisationsdiagram) konkrete krav og målsætninger tydelige. I alle udbudsformer er det vigtigt at udvise rettidig omhu ved at sikre og fastholde udførende og leverandørers ansvar for, at byggeprogrammets forudsætninger følges til dørs i byggeriets drift, så der ikke opstår overraskelser i forhold til energiforbruget. Den energiansvarlige bør: Vurdere myndighedskrav og retningslinjer mv. og sikre, at det indarbejdes i projektmaterialet MYNDIGHEDER Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der har betydning for det kommende projekt. Der kan også være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller bygningsdele, eller krav om energimærkning af varmepumper, solceller og andre løsninger. Projektets tidsplan En afgørende forudsætning for at indfri projektets energimål er at tænke helhedsorienteret fra starten og dermed sikre sammenhæng mellem form, funktion, æstetik og energi. Her lægges grunden for en integreret designproces, hvor designets energiforbrug allerede fra programniveau simuleres løbende. På den måde er der fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj energieffektivitet og komfort til de lavest mulige omkostninger, set over bygningens samlede levetid. Procesledelse med fokus på energioptimering skal prioriteres højt i tidsplanen for at opnå de ønskede resultater. Den skal give det bedst mulige afsæt for dels at sikre et integreret energidesign, dels at vælge den optimale udbudsform - begge dele med henblik på at energimålsætningerne kan opfyldes i driften. Det anbefales, at tidsplanen omfatter måling af og opfølgning på driftsforhold både 1 og 5 år efter aflevering. Den energiansvarlige bør: Konkretisere tidsplanen for de aktiviteter, der vedrører energioptimeringen Synliggøre i tidsplanen, hvad og hvor meget de involverede forventes at bidrage til fælles koordinering på fx møder og workshops 11
12 IDE I idefasen skal alle de gode, kreative, langsigtede og nytænkende ideer på bordet, så et optimalt byggeri kan udvikles. Der skal tænkes helhedsorienteret i materialer, formgivning, teknologi og økonomi fra dag 1, så bygningen ender med reelt at være energioptimeret. Identifikation af indsatsområder I idefasen udvikles byggeriets ide bedst i en integreret proces mellem bygherre, arkitekt og ingeniør med realitetsvurderinger og rentabilitetsberegninger til at prioritere indsatsen. Det grundlæggende princip for energieffektivt byggeri er først og fremmest at udnytte selve bygningens design til at skabe det bedst mulige indeklima og energieffektivitet med et minimalt energiforbrug. Man udnytter herved bygningens passive, iboende egenskaber, knyttet til bygningens volumen og disposition. De arkitektoniske valg af fx rumdisponering, materialer og lysindfald skal gennemtænkes og bruges i energioptimeringen. Dernæst suppleres i nødvendigt omfang med belysning, frisk luft, opvarmning og køling. Der skal tages hensyn til cyklussen for anvendelse af bygningen, herunder med hensyn til udsving i årstider og tidspunkter på døgnet. Herefter kan de aktive tiltag disponeres, fx energioptimerede komponenter, installationer og vedvarende energi. Realitetsvurdering Energirenovering er ikke altid den bedste løsning, da nogle energiforbedringer har meget lang tilbagebetalingstid. I nogle tilfælde kan nedrivning og nybygning derfor være et reelt alternativ for at opnå en gevinst for både miljø, indeklima og arkitektur. Dette skal overvejes nøje som en del af ideen for det kommende projekt. Den energiansvarlige bør, hvis renovering vælges, bidrage med at: Anlægge en samlet vurdering af bygningens energieffektivitet med afsæt i den eksisterende bygnings arkitektur, fysik, funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug og indeklimaforhold Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne for et lavere energiforbrug i det fremtidige byggeri Levere input til at realitetsvurdere projektets ide gennem programfasen, implementere energioptimering på principielt niveau i projektet samt udfordre ideen på energiområdet I videst muligt omfang etablere et overblik over både eksisterende og fremtidige energiforhold Læs mere Læs om de særlige forhold, der knytter sig til renovering i Hvidbog om Renovering, som findes på hjemmesiden for Grundejernes Investeringsfond 12
13 Investering og rentabilitet Fra begyndelsen af processen bør der anvendes et beslutningsværktøj, der kan sætte meromkostninger for energitiltag i forhold til energibesparelser i driften. Det synliggør, om energitiltagene er en god forretning for ejer, lejer og bruger. Energitiltagets levetid bør altid indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan således være totaløkonomiberegninger. Den energiansvarlige bør medvirke til at: Vurdere projektets rentabilitet fx en vurdering af om projektets økonomiske beregninger og forudsætninger hænger sammen med projektets ide Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år takket være fokus på energi. Fotograf: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 13
14 PROGRAM Er det kwh, CO 2 eller indeklima, der er det afgørende parameter? Programmet identificerer og prioriterer indsatsområderne som oplæg til den indledende dialog med rådgiverne. Beslutningerne i de tidlige faser af byggeprocessen er afgørende for forløbet frem mod byggeriets udførelse. Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger om fx brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der er et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. I programfasen skal der også fastlægges en styringsmodel, som præciserer bevillingsprocedurer og beslutningsorganer. Desuden skal der laves en plan for kommunikation mellem alle parter, ligesom samarbejds- og udbudsformer fastlægges. Sammen med niveauer for investering (budget), arkitektonisk kvalitet, funktionalitet, miljø og bæredygtighed bliver byggeriets forudsætninger konsolideret og kan udmøntes i konkurrence- eller byggeprogrammet. Oplæg til prioriteret indsats Programmet for det kommende projekt er ideelt set udtryk for en prioritering ud fra ideens indhold på projektets givne forudsætninger. Det redegør for de mål, som projektet har på alle områder, herunder energieffektivitet. Programmet kan få stor betydning for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen, idet det er det fælles grundlag for projekteringen og angiver principperne for energioptimering, fx lavenergiramme, totaløkonomi eller CO2-neutralitet. Det beskriver også den fremtidige drift, herunder definerede brugstider, samt eventuel fleksibilitet i anvendelse for bygningen og dens installationer. Præcisering af krav til ydeevne Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Det første og største skridt på vejen til energieffektivt byggeri er selve designet af råhuset. De mest varige, billigste og største energibesparelser får man, når bygningen er placeret og indrettet hensigtsmæssigt fra starten. Det gælder bygningens orientering, åbninger i facaderne, muligheder for dagslys, rumhøjder, termisk masse, installationernes opbygning og opvarmningsform, herunder varmekilde og intern varme- eller kølebelastning fra bygningens fremtidige funktioner. Derfor er det helt afgørende, at programmet stiller de rigtige krav om at udnytte bygningens egenskaber så energioptimalt som muligt. Den energiansvarlige bør: Optimere processen ved at kravspecificere programmets energikrav til rådgiverne/leveranceteamet Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger Estimere fremtidige og hensigtsmæssige brugsmønstre Sikre fleksibilitet i arealudlæg i forhold til en fremtidig opdeling af ejendommen (fx ved ændring af udlejning i private ejendomme) 14
15 I eksisterende bygninger er rammerne stort set lagt fast. Her gælder det i højere grad om at energioptimere den eksisterende bygning med respekt for den givne arkitektur, fx ved forbedring af klimaskærm, tag og fundamenter. Løbende simulering Beregninger af energiforbrug til indeklimaregulering kan blive skævvredet, hvis optimering af energirammen sker uden at tage hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen. Programmet bør derfor påpege, hvordan der i projekteringen kan foretages løbende energisimulering. Herunder hvilke beregninger der skal gennemføres, samt hvordan og hvor hyppigt beregningerne skal opdateres i takt med projekteringens detaljeringsniveau. Desuden er det vigtigt at tage stilling til mulighederne for at følge op på energiforbruget, når bygningen er i drift, fordi det har afgørende indflydelse på valg og opbygning af installationer. 450 boliger i Gyldenrisparken på Amager renoveres og opgraderes til moderne, attraktive og tidssvarende lejligheder. Et nyt arkitektonisk udtryk og variation opnås sammen med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. Arkitekter er WITRAZ Arkitekter. Den energiansvarlige bør: Vurdere potentialer for energieffektivisering ved forskellige løsninger Definere, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen for at sikre konsistens mellem beregnet og faktisk energiforbrug Sikre at beregninger foretages og synliggøres i beregningerne på baggrund af forudsætninger om anvendelse Så vidt muligt inddrage bygningens fremtidige funktioner og evt. historiske data Ved renovering skal den eksisterende bygnings anvendelse sættes i forhold til den fremtidige anvendelse for at give et retvisende billede af bygningens fremtidige energieffektivitet. Den energiansvarliges bidrag til at optimere processen bør fx være: Beskrivelse og diagrammer til at vise funktioner, brug og drift under fremtidige forhold Vurdere beregninger af fremtidigt energiforbrug til indeklimaregulering, herunder tage højde for bygningsfysik, klimaskærm, funktioner og anvendelse Præcisering af krav til bygningens energimæssige ydeevne Løbende feedback til bygherren i programfasen i forhold til evt. beslutningsmæssige ændringer 15
16 PROJEKTERING Vær realistisk i projekteringsfasen, så byggeriets energiramme ikke senere hen skal reddes med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk. Projekteringen samler forudsætninger, ide og program til en beskrivelse af det konkrete byggeri. Projekteringen består af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt eller udbud. Forslagsfasen: Præcisering af krav til monitorering SKITSEFORSLAG, DISPOSITIONSFORSLAG OG PROJEKTFORSLAG Forslagsfasen omfatter skitseforslag, dispositionsforslag og projektforslag. Skitseforslaget er et bud på byggeriets hovedanslag. Allerede her tages afgørende beslutninger for bygningens fremtidige energiforbrug. Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, brugerfunktioner, principielle energiforhold og forslag til overordnet materialevalg, samt principper for konstruktion, installationer og monitorering i driften - herunder samspillet med årstider og mellem de forskellige dele af bygningen. Hvis byggeriet skal udføres i en totalentreprise, stopper rådgivernes ydelser som regel med dispositionsforslaget. Projektforslaget udgør bygherrens beslutningsgrundlag. Det har betydning for bygningens æstetik, energiegenskaber, funktion, drift og vedligeholdelse samt for den tekniske løsning, økonomi og finansiering. Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgning FORPROJEKT OG HOVEDPROJEKT Projektfasen omfatter to hovedforløb: Forprojekt og hovedprojektet. Forprojektet, som også kan kaldes myndighedsprojektet, er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag, og danner grundlag for myndighedsgodkendelse, herunder energiramme. Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af entrepriseform og byggetilladelsens betingelser. Desuden er det grundlaget for udbud, kontrahering og udførelse. Hovedprojektet omfatter dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelse, tegninger, tidsplaner, kvalitetssikring, opfølgning og tilbudslister, inkl. forhold omkring energi. Her opstilles krav til de udførendes aflevering af driftsog vedligeholdelsesvejledninger mv., herunder energiforhold. Ved overgangen mellem de forskellige delfaser kan organisationen og de involverede parters roller ændre sig. Alle nødvendige undersøgelser for den videre projektering skal være afsluttede efter forslagsfasen. 16
17 Den energiansvarlige bør igennem projekteringens faser: Drive og facilitere integrerede og tværfaglige delfaser Synliggøre projektets energimålsætninger i hver af delfaserne Sikre at der tages grundig stilling til, hvordan ansvaret for bygningens energiforbrug bedst varetages gennem projekteringens faser, bl.a. med hensyn til tæthed, driftsforhold og valg af teknologi Specificere hvilke undersøgelser og hvilken dokumentation, der skal gennemføres i udførelsen for at sikre energieffektiviteten (fx blower door test) Sikre et tilstrækkeligt antal delmålere på etager, afdelingsniveau e.l. til at kunne følge op på energiforbrug i drift Sikre at de godkendte energimæssige aspekter fastholdes fra fase til fase Sikre at processen kan organiseres, og at der stilles krav i udbudsmaterialerne og i de indgåede kontrakter på en sådan måde, at parterne bevarer motivationen til at leve op til projektets energimålsætninger uanset udbudsform og entrepriseopdeling Projekt til Hammershusvej fra publikationen 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri Hvis organiseringen af de involverede parter og deres forpligtelser ændrer sig fra en af byggeriets delfaser til den næste, er synliggørelsen af projektets energimålsætninger i hver delfase et særlig vigtigt punkt. Den energiansvarliges bidrag bør her være: Udarbejdelse af en konkretiseret liste med tiltag til videre bearbejdning ved faseskift Granskning af forslaget mellem faserne og proaktiv formidling af konklusioner til bygherre og rådgivere ved faseskift Planlægning af efterfølgende fasers aktiviteter 17
18 PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Når projektet overgår fra papir/bim til byggeplads, er det vigtig at være vågen og undgå beslutninger om energiforhold, som man senere fortryder. Konkrete priser på det projekterede og praktiske muligheder forskubber ofte energimålene med risiko for, at det medfører hovsa-løsninger, som i det lange løb er fordyrende og øger energiforbruget. Løbende og realistisk projektopfølgning er måden at forebygge disse faldgruber på, ikke mindst ved ændringer af projektet. Dermed kan det undgås, at der fx vælges en billig solafskærmning, som ikke kan bruges, når det blæser, og som derfor medfører kølebehov. Kontrol af detailløsninger før realisering Projektopfølgning foregår i udførelsen og giver en kontrol af projektets detailløsninger op til realisering. I overgangen fra teori til praksis bliver projektet nemlig typisk præciseret og ændret. Det kan påvirke projektgrundlaget og give en uforudsigelig udførelse. Erfaringsmæssigt går det ofte ud over kvaliteten af energitiltagene. Den energiansvarlige bør: Fastholde fokus på energioptimering og målsætninger gennem byggefasen Bruge dokumentation af de valgte løsninger fra de tidligere faser til at synliggøre de driftmæssige konsekvenser af at frafalde tidligere stillede krav Sikre fokus på energiforbrug på byggepladsen Foretage granskning af projektmateriale efter projektopfølgning og før byggestart Give bygherren feedback ved væsentlige ændringer, der har energimæssige konsekvenser Løbende dokumentere evt. konsekvenser for driften som følge af ændringer i forhold til de tidligere opsatte målsætninger Sikre løbende dialog med de udførende og bygherre i relation til samarbejds- og entrepriseform Det kan også ske, at det energiforbrugende udstyr og løsninger fra underleverandører (fx hårde hvidevarer, belysning, ventilation, køling og eventuelt procesudstyr) antages at være energioptimale, men i realiteten ikke er det. Marstal Powerplant solpaneler på Ærø. 18
19 AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at sikre, at bygninger i praksis opnår den projekterede energieffektivitet. Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Bygninger er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske installationer til at sikre et godt indeklima og styre energiforbruget. Mange af disse installationer er indbyrdes afhængige af hinanden. Det kræver derfor indsigt i flere specialer at specificere, idriftsætte og indregulere de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt og minimerer energiforbrug. Systematisk indregulering skal sikre, at drift, vedligehold og energiforbrug kan styres langvarigt og effektivt. Det er langt fra sikkert, at driftspersonalet har den nødvendige indsigt i energioptimal drift af de tekniske installationer, når de udførende og leverandørerne afleverer byggeriet. Det kræver en særlig indsats i overgangen fra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at lægge kræfter i ordentlig instruktion og uddannelse, så det sikres, at personalet forstår tankerne bag anlægget. Den energiansvarlige bør: Sikre konsistens i krav til energieffektivitet fra projekt til bygning og fra leverandør til driftspersonale Levere input til driftsmanualer og anvisninger og kommunikere indholdet Sikre at indregulering med efterfølgende justeringer og driftsmæssig energioptimering gennemføres inden for de første år efter ibrugtagning Gennemgå dokumentation for indregulering og følge op på det. Alternativt rette dokumentation til faktiske forhold Opdatere brugerkrav løbende og tilpasse indregulering, driftsmanualer og anvisninger, ved ændringer, forsøg og indkøb af nyt udstyr Vejlede på stedet (ved anlæg/rør mm) Undervise driftspersonale Bispeparken, København - fra publikationen Arkitektur & Energirenovering det murede etagebyggeri fra 1920 til
20 DRIFT OG ENERGILEDELSE Måling og monitorering er en god investering, der kan sikre muligheden for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid. Status for realiserede besparelser, erfaringsopsamling og erfaringsdeling For at indfri energimål og få overensstemmelse mellem bygningens beregnede og faktiske energiforbrug er det afgørende, at projektets forudsætninger om adfærd, anvendelse og optimering holder stik i drift og vedligeholdelse. Effektuering og opfølgning i driften Det er væsentligt, at driftspersonalet har indsigt i og føler ejerskab til bygningens drift for drive den så energieffektivt som muligt i samarbejde med brugerne. Driftspersonalet skal forstå, hvilke parametre der i særlig grad har indflydelse på bygningens energiforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig energioptimering. Læs mere Se guide fra Videncentrets guide om energieffektiv drift og vedligehold Naturlig ventilation og gode dagslysforhold, Rockwool Research Center. Den energiansvarlige bør medvirke til at: Sikre konsistens i håndteringen af energikravene i driftsperioden Bidrage til driftsvejledning Synliggøre bygningens energiforbrug Sikre klar kommunikation af driftsforhold til driftspersonale og brugere Sikre coaching af driftspersonale og brugere Deltage i monitorering af energital/energiforbrug Erfaringsopsamling af og videndeling om driftsforhold Løbende sikre passende indregulering i forhold til nyindkøb af fx teknologi, apparater og opstillinger, der kan kræve ændringer i forsyning og dermed ændringer i energiforbrug Løbende vurdere daglig praksis og adfærd og ændringer heri, der kan have betydning for energifiorbruget, med henblik på passende tilpasning og indregulering 20
Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces
Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,
Læs mereGUIDE Når energioptimering skal lykkes
GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereEnergi-guide til bygherrer
1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger
Læs mereDANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereFå overblik over byggeprocessen
Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen
Læs mereTjen penge på energirenovering
Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du
Læs mereUgens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan
Læs mereProjekterende/rådgiverens pligter
Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereCommissioning Kvalitetsstyring af byggeri
Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?
Læs mereEnergirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010
Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningens
Læs mereBedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser
Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Københavns Kommune: arkitekturpolitikken som redskab til at skabe gode bygninger og gode byrum Arkitekturpolitikken: - vores
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereI kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger:
Notat Århus Kommune MULTIMEDIEHUS BYRÅDSINDSTILLING 2006 Procesbeskrivelse inkl. tids- og aktivitetsplan 15. august 2006 1. Ønsker til processen Århus Kommune har en række ønsker i forhold til den proces,
Læs mereHvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS
Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs merefigur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.
Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver
Læs mereIntroduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune
Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs mereBistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.
NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010
Læs mereHuller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser
Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser WITRAZ hvem? Store Kongensgade 75: indretningstegnestue: blåtårn, scenografer, design: 2R arkitekter + konstruktører administrativ personale
Læs mereUdførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces
Udførelsesfasen og driftsfasen Udførelsesfasen og driftsfasen IDEOPLÆG Etablering af grundlag Analyse af mulige ideer Undersøgelser: Eksisterende forhold Arkivundersøgelser Jordbundsforhold Behovsanalyse
Læs mereArkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk
Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs merekøbenhavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1
københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.
Læs mereBILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI
1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi
Læs mereBæredygtighed Viden til tiden
Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereArkitektur og energi
Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks
Læs mereEr du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.
Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et
Læs mereNår Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne
Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs merelundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE
lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereI dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Boligkontoret NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: i byggeproces I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. For de almene byggerier er der anvendt
Læs merelundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Læs mereTræningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereCTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter
CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om
Læs mereSamarbejde med entreprenøren
Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med
Læs mereEnergirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni
Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mereEnergirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen
Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder
Læs mereNyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs mereINDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi
INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR Køb energieffektivt med fokus på økonomi 1 Indledning Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske
Læs mereYdelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise
Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise Bilag til totalrådgivningskontrakt Etablering af sundhedshus i Skærbæk 3. september 2012 YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALRÅDGIVNING
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereDet gode samarbejde i byggeprocessen ved hospitalsbyggeri, er det andet end varm luft?
Det gode samarbejde i byggeprocessen ved hospitalsbyggeri, er det andet end varm luft? Tommy Steen Møller Projektleder Projekt Universitetshospital Køge 2015 2024 64.500 m2 185.000 m2 296 sengepladser
Læs mereCASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6
CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:
Læs mereHØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Hvorfor energitjek? Et konkurrencepræget marked med hårdt pres på fortjeneste
Læs mereProgrammering - indledning
Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereDragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser
Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder
Læs mereInteressegruppe for koordinatorer
BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere
Læs mereEnergirenovering. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 27. november 2015. NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger
NCC NCC Construction Energirenovering Danmark A/S Energirenovering NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger 27. november 2015 27. november
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereNye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri
Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til
Læs mereVisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os
VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,
Læs mereInitiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen
0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp
Læs mereINSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE
INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE Dagsorden Resultater fra forprojekt Hovedprojektet: Formål og organisering Delprojekt 1: Fokusområder og observationer Forprojektet FM begrebet Hvad er
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereBedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.
Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER
Læs mereuponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål
uponor Blue Service gør det urimeligt nemt Et serviceunivers fra start til slut, der hjælper dig med at komme nemmere i mål Uponor Blue Service gør det urimeligt nemt. Så du kan bruge tiden på det væsentlige.
Læs mereVejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Læs mereESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers
IDA den 6. april 2016 ESCO konceptet siemens.com/answers Dagsorden Siemens i Danmark Offentlig Privat Samarbejde Konceptet Finansiering, cash flow og anlægsloft. Energiprojekter hos Hvidovre og Guldborgsund
Læs merePerformance test metoden
Performance test metoden 1. Introduktion. Hvad er performancetest metoden? 2. Vores udgangspunkt. Hvorfor er det nødvendigt? 3. Løsninger 4. De almene boliger. Thomas Rysgaard. Ingeniør (el) og projektleder.
Læs mereCOMMISSIONING AF DIN NYE EJENDOM SUND DRIFTSØKONOMI OG STABIL DRIFT FRA DAG 1 COMMISSIONING 1
COMMISSIONING AF DIN NYE EJENDOM SUND DRIFTSØKONOMI OG STABIL DRIFT FRA DAG 1 COMMISSIONING 1 2 COMMISSIONING PROFESSIONEL RÅDGIVNING AF SPECIALISTER MED DRIFTSERFARING Commisioning er en proaktiv proces,
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER
Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereAnsøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev
Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet
Læs mereYdelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast
Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT 2019 høringsudkast Udkast 2018-12-10 Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet af: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Følgende virksomheder har
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEfterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov
Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov 1 Totaløkonomi på den fede måde 2 Totaløkonomi er et lovkrav ved offentligt byggeri Lov om Offentlig Byggevirksomhed: Bekendtgørelse
Læs mere1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!
Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,
Læs mereProblemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger
Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de
Læs mereAftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012
Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand
Læs merelundhilds tegnestue OMBYGNING
lundhilds tegnestue OMBYGNING lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds tegnestue realiserer
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs mereBrugerindflydelse i de forskellige faser
Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereBygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe
Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mere