GUIDE Når energioptimering skal lykkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE Når energioptimering skal lykkes"

Transkript

1 På vej mod bæredygtighed i byggeriet GUIDE Når energioptimering skal lykkes - ledelse af den energioptimerede byggeproces Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

2 INDHOLD LEDELSE AF DEN ENERGIOPTIMEREDE BYGGEPROCES... 3 DEN ENERGIANSVARLIGES ROLLE... 5 PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER... 7 Kortlægning... 7 Beliggenhed, nybygning og eksisterende bygninger... 7 Energiforbrug og indeklimaforhold... 7 Arkitektur og bygningsfysik... 8 Analyse og udfordring af brugerkrav... 9 Anvendelse, adfærd og kultur... 9 Projektorganisation... 9 Organisering af bygge- eller renoveringsproces... 9 Projektets tidsplan IDÉ Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet PROGRAM Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Løbende simulering PROJEKTERING Forslagsfasen: Præcisering af krav til monitorering Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgelse PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Kontrol af detailløsninger før realisering AFLEVERING OG IDRIFTSSÆTTELSE Indkørings- og vedligeholdelsesplaner DRIFT OG ENERGILEDELSE Status for realiserede besparelser Effektuering og opfølgning i driften YDERLIGERE INFORMATION Udgivet december 2012 Forsidebillede: Green Lighthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Fotoraf: Adam Mørk 2

3 LEDELSE af den energioptimerede byggeproces På vej mod bæredygtighed i byggeriet Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningernes levetid. Samtidig er det et væsentligt skridt på vejen til at bygge bæredygtigt byggeri. Det handler om at sammentænke alle former for energiforbrug i bygninger i deres samlede livscyklus. Det vil sige fra konceptet for en ny bygning, ombygning, tilbygning eller renovering opstår, til den færdige bygning drives, vedligeholdes og evt. nedrives sidst i dens livsfase. I en byggeproces er bygningens energimæssige ydeevne som regel bygningsejerens ansvar. De energiforbrugende processer i bygningerne, fx til produktion, maskiner og IT, afhænger derimod oftest af bygningernes brugere. Ejer og bruger af en bygning har altså begge stor betydning for det samlede energiforbrug i anlæg og drift. Denne guide er et redskab til bygherrer til ledelse af energioptimerede byggeprocesser for at sikre optimering af både bygningens ydeevne og bygningens forbrug af energi til processer. Målet er at planlægge og gennemføre ledelse af en integreret, energioptimeret byggeproces gennem alle byggeriets faser, så energioptimeringen lykkes og betaler sig. Ud over bygherrer kan guiden anvendes af byggeriets øvrige parter, som redskab til ledelse af energioptimerede processer. Guiden kan med fordel bruges i sin helhed, men også som inspiration til ledelse af energioptimering i dele af byggeriets processer. Den består af en guide og en tjekliste: Energirenovering af Albertslund Bibliotek. 3

4 Guide En overordnet beskrivelse af indsatsområder i byggeriets forskellige faser med en rammebeskrivelse af de centrale tiltag og holdepunkter for ledelse af energioptimerede byggeprocesser. Guiden er disponeret efter de kendte faser i byggeriet. For hver fase, såvel som ved faseskift, er de væsentligste tiltag beskrevet. Tjekliste En liste med forslag til typiske spørgsmål og indsats-områder i byggeriets faser, som bygherre eller projektets energiansvarlige skal sørge for, at rådgivere og udførende adresserer. Tjeklistens opdeling følger guidens opdeling. I tjeklisten er der desuden et bud på aktørernes rollefordeling. Den er retningsangivende, kan tilpasses de konkrete projekter og har følgende temaer: Projekt - hvad er valgt for det aktuelle projekt? Aktiviteter - hvad er gjort, og hvad skal gøres? Dokumentation - hvordan dokumenteres beslutninger? Ansvar for opfølgning - hvem skal foretage sig noget? Status - hvad er status for de aktuelle beslutninger? Disse værktøjer sikrer ikke i sig selv, at energioptimering lykkes. Redskaberne beskriver en metode, som den enkelte projektorganisation skal tilpasse til det faktiske projekt for, at energioptimeringen kan lykkes. Både guide og tjekliste kan benyttes ved såvel nybyggeri som tilbygning og renovering og kan downloades fra FORUD- SÆTNINGER Kortlægning Analyse og udfordring af brugerkrav Projektorganisation IDÉ Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet PROJEKTE- RING Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne Løbende simulering/ integreret design PROGRAM Læring til næste projekt Forslagsfasen: Præcision af krav til monitorering Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgning PROJEKT- OPFØLGNING OG UDFØRELSE Kontrol af detailløsninger før realisering AFLEVERING OG IDRIFT- SÆTTELSE Deling af erfaringer Erfaringsopsamling Effektuering og opfølgning i driften DRIFT Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Procesforløb til energioptimering i byggeriets faser. 4

5 DEN ENERGIANSVARLIGES ROLLE For at energioptimering kan lykkes er det hensigtsmæssigt at have en eller flere energiansvarlige i projektet til at undersøge, støtte og holde fast i fokus på energi. Der kan være en eller flere energiansvarlige på et projekt. De kan enten være uvildige, eksterne energikonsulenter, stabsfunktioner i bygherreorganisationen eller en del af rådgivergruppen. Den eller de energiansvarlige kan også være en del af driftsorganisationen, som derved spiller med i processen fra et meget tidligt tidspunkt. I alle tilfælde er rollen: At støtte bygherren eller bygherrerådgiveren i de indledende faser eller i hele forløbet At støtte projekteringslederen i projekteringsfaserne I resten af guiden benævnes funktionen for nemheds skyld den energiansvarlige. Den energiansvarlige bør ideelt set overfor parterne i processen have beføjelser til at effektuere energitiltagene, og bygherren bør klarlægge hvilke ydelser, der leveres af hvem. Den energiansvarliges funktioner er at: Kortlægge, synliggøre og prioritere indsatsområder for energibevidst projektering fra tidligt i byggeriets proces Lede, samle og effektivisere alle parters indsats Sikre fokus på en korrekt og kosteffektiv energiindsats i forhold til projektets totale budget Tilføre projektet ny viden om energieffektive tiltag og teknologier Hjælpe teamet med at definere og skelne mellem krav, målsætninger og optimeringskriterier Vurdere bygningens ydeevne og andre forhold, der har betydning for byggeprojektets samlede energiforbrug, fx bygherrens/brugerens apparater Samle og videreformidle værdifuld erfaring til driftsorganisationen, som skal forberedes på at overtage driften af bygningen og dermed medvirke til lavere energiforbrug på lang sigt Registrere og dokumentere løbende status som fast punkt på bygherre-, projekterings- og planlægningsmøder. Fx en prioritering af indsatsområder samt en beskrivelse af, hvem der står for at gennemføre aktiviteterne, og hvordan. BRUGERE BYGHERRELEVERANDØRER BYGHERRE/ BYGHERRERÅDGIVER RÅDGIVERE UDFØRENDE DEN ENERGIANSVARLIGE DRIFTSPERSONALE Placering af den energiansvarlige i bygherreorganisationen 5

6 Aktører Idé Aflevering Byggeprogram Projektering - forslag Projektering - projekt Udbud Programmering Udførelse Drift Bygherre () ENERGIANSVARLIGE Bygherrerådgiver () () Bruger Bygherreleverandør () () () () Rådgivere () Udførende () Driftspersonale = meget involveret () = mellem involveret Tomt felt = lidt eller ikke involveret Ledelse af den energioptimerede byggeproces er ideelt set én gennemgående ydelse gennem hele projektet og i alle byggesagens faser. Det er derfor vigtigt, at den energiansvarlige: Udformer et fælles grundlag og mål for energioptimeringen Involverer alle relevante parter Sikrer at alle parter arbejder efter det fælles grundlag og mål Koordinerer tværfagligt Følger op på energioptimeringen undervejs - især ved faseskift Løbende dokumenterer status og formidler til alle parter, så alle hele tiden arbejder ud fra samme beslutningsgrundlag Gransker projektmaterialet fra projektets parter og sikrer, at materialet lever op til de gældende krav og overordnede målsætninger Sikrer erfaringsopsamling og bringer den tilbage til organisationen Energirenovering i Hedebygadekarreen, København 6

7 PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER Det er vigtigt at kortlægge byggeriets forudsætninger som det allerførste. Det er nemlig grundstenen for byggeriet og afgørende for at kunne afstemme forventninger med realiteter. Et byggeprojekts udformning formes af mange forskellige forhold som lovkrav, pladsmangel, organisationsændringer, nye arbejdsgange, investeringsønsker mv. De grundlæggende forudsætninger varierer fra bygherreorganisation til bygherreorganisation og omfatter fx placeringsmuligheder, økonomi og beslutningsprocedurer. Kortlægning Beliggenhed, nybygning og eksisterende bygninger En god kortlægning og analyse af de eksisterende forhold udgør erfaringsmæssigt % af potentialet for en god energioptimeret løsning. En analyse af tegninger og beskrivelser af byggegrunden eller eksisterende ejendomme viser, om en projektidé kan gennemføres, eller om alternativer skal vurderes. Den energiansvarlige bør: Analysere projektets sammenhæng med omgivelserne for at vurdere potentialet for energieffektivitet fx inden for fjernvarme, eksisterende forsyningsstruktur og eksterne leverancer af udstyr med stor konsekvens for energi Energiforbrug og indeklimaforhold Det er helt centralt at kende bygherrens krav og forventninger til sundhed, komfort og aktiviteter for at kunne opstille projektets mål for indeklimaet, både ved renovering og nybyggeri. Målene for indeklima bestemmer nemlig, hvilke målinger, simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen for at sikre overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Herved opnås det nødvendige datagrundlag for at efterprøve beregningsforudsætningerne og energiforbruget gennem hele projekteringsprocessen. Reguleringen af behov og krav skal vurderes og målsættes i forhold til byggeriets samlede energiforbrug. Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets gældende bestemmelser eller til et højere niveau. Ved renovering af eksisterende bygninger bør indeklimaet kortlægges for at afdække, om den eksisterende bygning fungerer hensigtsmæssigt optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk for at fastsætte det nødvendige energiforbrug til bygningens indeklimaregulering. Læs mere Videncentrets guide om indeklima og komfort Indeklimastandard 3033: 7

8 Den energiansvarliges bidrag til at optimere processen bør være: At skabe overblik over fordeling af energiforbrug på energitjenester, indenfor og udenfor energirammen, og for eksterne leverancer Arkitektur og bygningsfysik I en eksisterende bygningstype har råhusets konstruktive hovedprincip indflydelse på både, hvordan bygningens energi tilføres samt akkumuleres og afgives, og hvordan kræfter optages og udveksles i den arkitektoniske løsning ved energirenovering. Er det statiske hovedprincip en let konstruktion, kan det betyde, at der i en energirenovering skal være et særligt fokus på energioptimering af klimaskærmen. Ved renovering bør der være særligt fokus på at: Analysere reelt forbrug Foretage og vurdere målinger af luftstrømme og temperaturer Analysere tilstandsrapport og energiledelsesrapporter Analysere brugsmønstre Skabe overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere, deres opbygning og dækningsområde (hovedmålere og bimålere) Vurdere viden om eksisterende energiforbrug i forhold til eksisterende bygningsfysik, indeklima, funktion og anvendelse Vurdere eksisterende varme- og ventilationsinstallationer Krav til indeklima og funktioner bestemmer energiforbruget Energiforbruget i en bygning bestemmes af krav til indeklima og funktioner fx: Termisk komfort, om vinteren og sommeren og i overgangsperioder Temperaturer Luftkvalitet og indendørs forurening Visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys Brugstid og brugsvaner Processer og udstyr Servere og IT-udstyr Bæredygtighed har været et styrende tema for Ramboll Head Office. Computersimuleringer på akustik, temperatur, luftstrømninger og dagslysforhold har været med til at sikre optimale indeklimaforhold og lavt energiforbrug. Fotograf: Morten Larsen. 8

9 Den energiansvarlige bør foretage vurdering af følgende forhold: Potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger Rådgivernes fotoregistrering og beskrivelse af eksisterende bygningers energimæssige potentiale Rådgivernes fortolkning af eventuelle fredningsbestemmelser og beskrivelse af bevaringsværdi Energimæssige potentialer i rådgivernes forslag til funktioner ved eksisterende forhold Er det en tung konstruktion, kan der være energimæssige fordele ved at bruge konstruktionen til termisk lagring. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke renoveringsløsninger der er brugbare i den konkrete bygningstype, som byggeprojektet handler om. Læs mere Viden om og forslag til energirenovering af kontorbygninger: Energirenovering af det murede byggeri fra : Find publikationer på Kuben Managements hjemmeside Analyse og udfordring af brugerkrav Anvendelse, adfærd og kultur Hvis en bygning ikke skal skifte funktion, er det relevant at se på anvendelsen af den eksisterende bygning og dens energiprofil. Har den eksisterende praksis eller disponering af bygningen resulteret i en uhensigtsmæssig energimæssig adfærd og anvendelse, og kan dette mønster ændres? Allerede tidligt i en byggeproces bør man derfor beslutte, hvordan man fx kan registrere forbruget, så vigtige forbrugsdata kan bruges til brugermotivation. Boligbebyggelsen på Østerbrogade 105 er nævnt i publikationen 2nd Chance som et eksempel på et arkitektonisk formsprog, der giver mulighed for både at optimere på arkitektur og energi på en gang ved hjælp af add-on. Det vil sige, at arkitektoniske elementer, f.eks. karnapper, bygges på en eksisterende huskrop og samtidig giver mulighed for energioptimering af facader. Den energiansvarlige bør: Afdække den eksisterende anvendelse og skabe et fælles grundlag for at vurdere potentialet for energieffektivisering, når de projekterende skal vælge mellem forskellige løsninger Anskueliggøre anvendelse, adfærd og kultur under eksisterende forhold i form af beskrivelser og diagrammer Analysere en eksisterende bygnings energimæssige ydeevne og effektivitet i forhold til erfaringstal (benchmarking) Udfordre brugernes krav og forventninger Lave et oplæg med informationer, der kan benyttes af kommende brugere eller bygherren til en adfærdsændrende indsats 9

10 Projektorganisation Organisering af bygge- eller renoveringsproces Forudsætningen for en vellykket bygge- eller renoveringsproces er, at alle parter, der indgår i designteamet, inddrages i en tæt og kreativ dialog for at finde de bedste helhedsløsninger. Det gælder også de personer, der skal idriftsætte byggeriet, drive, leve i eller bruge det samt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommunikere om det. Den energiansvarlige bør: Formulere og præcisere bygherrens ønsker og forventninger til konkret energieffektivisering, så de bliver operationelle for projektets parter BYGHERRE Bygherrens incitament kan være at minimere fremtidige driftsomkostninger, at sikre god gensalgsværdi for byggeriet, at overholde gældende lovgivning eller at gå endnu længere som et led i virksomhedens branding, firmakultur, langsigtede investeringsplan e.l. Bygherrens incitament kan have betydning for barrierer, muligheder og motivation for energioptimeringen. Eventuelle huslejestigninger til gengæld for fremtidige lavere driftsomkostninger har også betydning for dialogen mellem bygningsejere og brugere. DRIFTSPERSONALE Energioptimeret drift er afgørende for, om en bygning lever op til byggeprogrammets målsætninger for drift. Det er derfor vigtigt, at de personer, der skal drive bygningen efter projektets færdiggørelse, inddrages i processen allerede fra et tidligt tidspunkt. Den energiansvarlige bør: Vurdere driftspersonalets færdigheder og efterspørge evt. nye kompetencer, så de nødvendige kompetencer er til stede i projektet Etablere et fælles afsæt for energioptimeringen gennem workshops med rådgivere, udførende og driftspersonale i de indledende faser af projektet Forberede og om nødvendigt uddanne driftspersonale Den energiansvarlige bør: Klarlægge forhold mellem bygherre og brugere, som har betydning for energieffektivisering af projektet - fx ved at afdække brugerbehov og -krav samt at konkretisere dem BRUGERE Brugerne af en bygning er ikke altid de samme som bygherren eller bygningsejerne. De kan være lejere, ansatte eller andre, der skal bruge bygningen, og der har indflydelse på, om energimålsætningerne holder i praksis. Det giver fordele at involvere brugerne på et meget tidligt tidspunkt i processen, hvis de bliver i bygningen under en renovering, eller hvis de skal tilbage efter renovering. Hvis det ikke er tilfældet, kan man i stedet overveje, hvilke elementer der senere kan være åbne for brugerinddragelse. Projekt til Nordhavnsgården, København fra publikationen 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri. 10

11 Den energiansvarlige bør medvirke til at: Sammensætte rådgiverteams for at sikre, at de nødvendige faglige kompetencer er til stede i projektet Gå i dialog med rådgiverteams, brugere og bygherre og herved etablere et fælles afsæt for energioptimeringen i projektet Facilitere og inspirere til integrerede designprocesser Evaluere, om de opstillede målsætninger opnås under projekteringen fx ved at opstille krav til, hvordan rådgiverne dokumenterer energioptimeringen ud fra projektets overordnede energimålsætninger RÅDGIVERE (arkitekter og ingeniører) Energioptimering kræver tværgående, integreret projektering for at sikre, at alle rådgiverkompetencer er på banen i de tidlige faser, og at rådgiverne har kompetencer til at energioptimere byggeprojekterne i alle faser. UDFØRENDE OG LEVERANDØRER De udførende skal føre projektets energimål ud i virkeligheden. Nogle gange er de udførende ikke identificeret i byggeprogramfasen, og her skal forventningerne til byggeriets energieffektivitet konkretiseres tilstrækkeligt til at indgå i udbudsmaterialet. Andre gange vælges en udbudsform, der involverer de udførende tidligt i projektet. Hvis der allerede i planlægningen bliver taget stilling til udbudsform og udbudsbetingelser, er det vigtigt at placere ansvaret for energioptimeringen og gøre de Den energiansvarlige bør medvirke til at: Konkludere hvordan energieffektiviseringer bedst kan sikres i en given udbudsform af det færdige byggeri Definere krav til energiforhold allerede i denne tidlige fase, så der senere i forløbet er den nødvendige hjemmel i kontrakten til at kræve energiforhold belyst og dokumenteret Vurdere om de fornødne energikompetencer er til stede hos de bydende (fx via cv er og organisationsdiagram) konkrete krav og målsætninger tydelige. I alle udbudsformer er det vigtigt at udvise rettidig omhu ved at sikre og fastholde udførende og leverandørers ansvar for, at byggeprogrammets forudsætninger følges til dørs i byggeriets drift, så der ikke opstår overraskelser i forhold til energiforbruget. Den energiansvarlige bør: Vurdere myndighedskrav og retningslinjer mv. og sikre, at det indarbejdes i projektmaterialet MYNDIGHEDER Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der har betydning for det kommende projekt. Der kan også være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller bygningsdele, eller krav om energimærkning af varmepumper, solceller og andre løsninger. Projektets tidsplan En afgørende forudsætning for at indfri projektets energimål er at tænke helhedsorienteret fra starten og dermed sikre sammenhæng mellem form, funktion, æstetik og energi. Her lægges grunden for en integreret designproces, hvor designets energiforbrug allerede fra programniveau simuleres løbende. På den måde er der fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj energieffektivitet og komfort til de lavest mulige omkostninger, set over bygningens samlede levetid. Procesledelse med fokus på energioptimering skal prioriteres højt i tidsplanen for at opnå de ønskede resultater. Den skal give det bedst mulige afsæt for dels at sikre et integreret energidesign, dels at vælge den optimale udbudsform - begge dele med henblik på at energimålsætningerne kan opfyldes i driften. Det anbefales, at tidsplanen omfatter måling af og opfølgning på driftsforhold både 1 og 5 år efter aflevering. Den energiansvarlige bør: Konkretisere tidsplanen for de aktiviteter, der vedrører energioptimeringen Synliggøre i tidsplanen, hvad og hvor meget de involverede forventes at bidrage til fælles koordinering på fx møder og workshops 11

12 IDE I idefasen skal alle de gode, kreative, langsigtede og nytænkende ideer på bordet, så et optimalt byggeri kan udvikles. Der skal tænkes helhedsorienteret i materialer, formgivning, teknologi og økonomi fra dag 1, så bygningen ender med reelt at være energioptimeret. Identifikation af indsatsområder I idefasen udvikles byggeriets ide bedst i en integreret proces mellem bygherre, arkitekt og ingeniør med realitetsvurderinger og rentabilitetsberegninger til at prioritere indsatsen. Det grundlæggende princip for energieffektivt byggeri er først og fremmest at udnytte selve bygningens design til at skabe det bedst mulige indeklima og energieffektivitet med et minimalt energiforbrug. Man udnytter herved bygningens passive, iboende egenskaber, knyttet til bygningens volumen og disposition. De arkitektoniske valg af fx rumdisponering, materialer og lysindfald skal gennemtænkes og bruges i energioptimeringen. Dernæst suppleres i nødvendigt omfang med belysning, frisk luft, opvarmning og køling. Der skal tages hensyn til cyklussen for anvendelse af bygningen, herunder med hensyn til udsving i årstider og tidspunkter på døgnet. Herefter kan de aktive tiltag disponeres, fx energioptimerede komponenter, installationer og vedvarende energi. Realitetsvurdering Energirenovering er ikke altid den bedste løsning, da nogle energiforbedringer har meget lang tilbagebetalingstid. I nogle tilfælde kan nedrivning og nybygning derfor være et reelt alternativ for at opnå en gevinst for både miljø, indeklima og arkitektur. Dette skal overvejes nøje som en del af ideen for det kommende projekt. Den energiansvarlige bør, hvis renovering vælges, bidrage med at: Anlægge en samlet vurdering af bygningens energieffektivitet med afsæt i den eksisterende bygnings arkitektur, fysik, funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug og indeklimaforhold Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne for et lavere energiforbrug i det fremtidige byggeri Levere input til at realitetsvurdere projektets ide gennem programfasen, implementere energioptimering på principielt niveau i projektet samt udfordre ideen på energiområdet I videst muligt omfang etablere et overblik over både eksisterende og fremtidige energiforhold Læs mere Læs om de særlige forhold, der knytter sig til renovering i Hvidbog om Renovering, som findes på hjemmesiden for Grundejernes Investeringsfond 12

13 Investering og rentabilitet Fra begyndelsen af processen bør der anvendes et beslutningsværktøj, der kan sætte meromkostninger for energitiltag i forhold til energibesparelser i driften. Det synliggør, om energitiltagene er en god forretning for ejer, lejer og bruger. Energitiltagets levetid bør altid indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan således være totaløkonomiberegninger. Den energiansvarlige bør medvirke til at: Vurdere projektets rentabilitet fx en vurdering af om projektets økonomiske beregninger og forudsætninger hænger sammen med projektets ide Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år takket være fokus på energi. Fotograf: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 13

14 PROGRAM Er det kwh, CO 2 eller indeklima, der er det afgørende parameter? Programmet identificerer og prioriterer indsatsområderne som oplæg til den indledende dialog med rådgiverne. Beslutningerne i de tidlige faser af byggeprocessen er afgørende for forløbet frem mod byggeriets udførelse. Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger om fx brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der er et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. I programfasen skal der også fastlægges en styringsmodel, som præciserer bevillingsprocedurer og beslutningsorganer. Desuden skal der laves en plan for kommunikation mellem alle parter, ligesom samarbejds- og udbudsformer fastlægges. Sammen med niveauer for investering (budget), arkitektonisk kvalitet, funktionalitet, miljø og bæredygtighed bliver byggeriets forudsætninger konsolideret og kan udmøntes i konkurrence- eller byggeprogrammet. Oplæg til prioriteret indsats Programmet for det kommende projekt er ideelt set udtryk for en prioritering ud fra ideens indhold på projektets givne forudsætninger. Det redegør for de mål, som projektet har på alle områder, herunder energieffektivitet. Programmet kan få stor betydning for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen, idet det er det fælles grundlag for projekteringen og angiver principperne for energioptimering, fx lavenergiramme, totaløkonomi eller CO2-neutralitet. Det beskriver også den fremtidige drift, herunder definerede brugstider, samt eventuel fleksibilitet i anvendelse for bygningen og dens installationer. Præcisering af krav til ydeevne Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Det første og største skridt på vejen til energieffektivt byggeri er selve designet af råhuset. De mest varige, billigste og største energibesparelser får man, når bygningen er placeret og indrettet hensigtsmæssigt fra starten. Det gælder bygningens orientering, åbninger i facaderne, muligheder for dagslys, rumhøjder, termisk masse, installationernes opbygning og opvarmningsform, herunder varmekilde og intern varme- eller kølebelastning fra bygningens fremtidige funktioner. Derfor er det helt afgørende, at programmet stiller de rigtige krav om at udnytte bygningens egenskaber så energioptimalt som muligt. Den energiansvarlige bør: Optimere processen ved at kravspecificere programmets energikrav til rådgiverne/leveranceteamet Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger Estimere fremtidige og hensigtsmæssige brugsmønstre Sikre fleksibilitet i arealudlæg i forhold til en fremtidig opdeling af ejendommen (fx ved ændring af udlejning i private ejendomme) 14

15 I eksisterende bygninger er rammerne stort set lagt fast. Her gælder det i højere grad om at energioptimere den eksisterende bygning med respekt for den givne arkitektur, fx ved forbedring af klimaskærm, tag og fundamenter. Løbende simulering Beregninger af energiforbrug til indeklimaregulering kan blive skævvredet, hvis optimering af energirammen sker uden at tage hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen. Programmet bør derfor påpege, hvordan der i projekteringen kan foretages løbende energisimulering. Herunder hvilke beregninger der skal gennemføres, samt hvordan og hvor hyppigt beregningerne skal opdateres i takt med projekteringens detaljeringsniveau. Desuden er det vigtigt at tage stilling til mulighederne for at følge op på energiforbruget, når bygningen er i drift, fordi det har afgørende indflydelse på valg og opbygning af installationer. 450 boliger i Gyldenrisparken på Amager renoveres og opgraderes til moderne, attraktive og tidssvarende lejligheder. Et nyt arkitektonisk udtryk og variation opnås sammen med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. Arkitekter er WITRAZ Arkitekter. Den energiansvarlige bør: Vurdere potentialer for energieffektivisering ved forskellige løsninger Definere, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen for at sikre konsistens mellem beregnet og faktisk energiforbrug Sikre at beregninger foretages og synliggøres i beregningerne på baggrund af forudsætninger om anvendelse Så vidt muligt inddrage bygningens fremtidige funktioner og evt. historiske data Ved renovering skal den eksisterende bygnings anvendelse sættes i forhold til den fremtidige anvendelse for at give et retvisende billede af bygningens fremtidige energieffektivitet. Den energiansvarliges bidrag til at optimere processen bør fx være: Beskrivelse og diagrammer til at vise funktioner, brug og drift under fremtidige forhold Vurdere beregninger af fremtidigt energiforbrug til indeklimaregulering, herunder tage højde for bygningsfysik, klimaskærm, funktioner og anvendelse Præcisering af krav til bygningens energimæssige ydeevne Løbende feedback til bygherren i programfasen i forhold til evt. beslutningsmæssige ændringer 15

16 PROJEKTERING Vær realistisk i projekteringsfasen, så byggeriets energiramme ikke senere hen skal reddes med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk. Projekteringen samler forudsætninger, ide og program til en beskrivelse af det konkrete byggeri. Projekteringen består af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt eller udbud. Forslagsfasen: Præcisering af krav til monitorering SKITSEFORSLAG, DISPOSITIONSFORSLAG OG PROJEKTFORSLAG Forslagsfasen omfatter skitseforslag, dispositionsforslag og projektforslag. Skitseforslaget er et bud på byggeriets hovedanslag. Allerede her tages afgørende beslutninger for bygningens fremtidige energiforbrug. Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, brugerfunktioner, principielle energiforhold og forslag til overordnet materialevalg, samt principper for konstruktion, installationer og monitorering i driften - herunder samspillet med årstider og mellem de forskellige dele af bygningen. Hvis byggeriet skal udføres i en totalentreprise, stopper rådgivernes ydelser som regel med dispositionsforslaget. Projektforslaget udgør bygherrens beslutningsgrundlag. Det har betydning for bygningens æstetik, energiegenskaber, funktion, drift og vedligeholdelse samt for den tekniske løsning, økonomi og finansiering. Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgning FORPROJEKT OG HOVEDPROJEKT Projektfasen omfatter to hovedforløb: Forprojekt og hovedprojektet. Forprojektet, som også kan kaldes myndighedsprojektet, er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag, og danner grundlag for myndighedsgodkendelse, herunder energiramme. Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af entrepriseform og byggetilladelsens betingelser. Desuden er det grundlaget for udbud, kontrahering og udførelse. Hovedprojektet omfatter dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelse, tegninger, tidsplaner, kvalitetssikring, opfølgning og tilbudslister, inkl. forhold omkring energi. Her opstilles krav til de udførendes aflevering af driftsog vedligeholdelsesvejledninger mv., herunder energiforhold. Ved overgangen mellem de forskellige delfaser kan organisationen og de involverede parters roller ændre sig. Alle nødvendige undersøgelser for den videre projektering skal være afsluttede efter forslagsfasen. 16

17 Den energiansvarlige bør igennem projekteringens faser: Drive og facilitere integrerede og tværfaglige delfaser Synliggøre projektets energimålsætninger i hver af delfaserne Sikre at der tages grundig stilling til, hvordan ansvaret for bygningens energiforbrug bedst varetages gennem projekteringens faser, bl.a. med hensyn til tæthed, driftsforhold og valg af teknologi Specificere hvilke undersøgelser og hvilken dokumentation, der skal gennemføres i udførelsen for at sikre energieffektiviteten (fx blower door test) Sikre et tilstrækkeligt antal delmålere på etager, afdelingsniveau e.l. til at kunne følge op på energiforbrug i drift Sikre at de godkendte energimæssige aspekter fastholdes fra fase til fase Sikre at processen kan organiseres, og at der stilles krav i udbudsmaterialerne og i de indgåede kontrakter på en sådan måde, at parterne bevarer motivationen til at leve op til projektets energimålsætninger uanset udbudsform og entrepriseopdeling Projekt til Hammershusvej fra publikationen 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri Hvis organiseringen af de involverede parter og deres forpligtelser ændrer sig fra en af byggeriets delfaser til den næste, er synliggørelsen af projektets energimålsætninger i hver delfase et særlig vigtigt punkt. Den energiansvarliges bidrag bør her være: Udarbejdelse af en konkretiseret liste med tiltag til videre bearbejdning ved faseskift Granskning af forslaget mellem faserne og proaktiv formidling af konklusioner til bygherre og rådgivere ved faseskift Planlægning af efterfølgende fasers aktiviteter 17

18 PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Når projektet overgår fra papir/bim til byggeplads, er det vigtig at være vågen og undgå beslutninger om energiforhold, som man senere fortryder. Konkrete priser på det projekterede og praktiske muligheder forskubber ofte energimålene med risiko for, at det medfører hovsa-løsninger, som i det lange løb er fordyrende og øger energiforbruget. Løbende og realistisk projektopfølgning er måden at forebygge disse faldgruber på, ikke mindst ved ændringer af projektet. Dermed kan det undgås, at der fx vælges en billig solafskærmning, som ikke kan bruges, når det blæser, og som derfor medfører kølebehov. Kontrol af detailløsninger før realisering Projektopfølgning foregår i udførelsen og giver en kontrol af projektets detailløsninger op til realisering. I overgangen fra teori til praksis bliver projektet nemlig typisk præciseret og ændret. Det kan påvirke projektgrundlaget og give en uforudsigelig udførelse. Erfaringsmæssigt går det ofte ud over kvaliteten af energitiltagene. Den energiansvarlige bør: Fastholde fokus på energioptimering og målsætninger gennem byggefasen Bruge dokumentation af de valgte løsninger fra de tidligere faser til at synliggøre de driftmæssige konsekvenser af at frafalde tidligere stillede krav Sikre fokus på energiforbrug på byggepladsen Foretage granskning af projektmateriale efter projektopfølgning og før byggestart Give bygherren feedback ved væsentlige ændringer, der har energimæssige konsekvenser Løbende dokumentere evt. konsekvenser for driften som følge af ændringer i forhold til de tidligere opsatte målsætninger Sikre løbende dialog med de udførende og bygherre i relation til samarbejds- og entrepriseform Det kan også ske, at det energiforbrugende udstyr og løsninger fra underleverandører (fx hårde hvidevarer, belysning, ventilation, køling og eventuelt procesudstyr) antages at være energioptimale, men i realiteten ikke er det. Marstal Powerplant solpaneler på Ærø. 18

19 AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at sikre, at bygninger i praksis opnår den projekterede energieffektivitet. Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Bygninger er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske installationer til at sikre et godt indeklima og styre energiforbruget. Mange af disse installationer er indbyrdes afhængige af hinanden. Det kræver derfor indsigt i flere specialer at specificere, idriftsætte og indregulere de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt og minimerer energiforbrug. Systematisk indregulering skal sikre, at drift, vedligehold og energiforbrug kan styres langvarigt og effektivt. Det er langt fra sikkert, at driftspersonalet har den nødvendige indsigt i energioptimal drift af de tekniske installationer, når de udførende og leverandørerne afleverer byggeriet. Det kræver en særlig indsats i overgangen fra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at lægge kræfter i ordentlig instruktion og uddannelse, så det sikres, at personalet forstår tankerne bag anlægget. Den energiansvarlige bør: Sikre konsistens i krav til energieffektivitet fra projekt til bygning og fra leverandør til driftspersonale Levere input til driftsmanualer og anvisninger og kommunikere indholdet Sikre at indregulering med efterfølgende justeringer og driftsmæssig energioptimering gennemføres inden for de første år efter ibrugtagning Gennemgå dokumentation for indregulering og følge op på det. Alternativt rette dokumentation til faktiske forhold Opdatere brugerkrav løbende og tilpasse indregulering, driftsmanualer og anvisninger, ved ændringer, forsøg og indkøb af nyt udstyr Vejlede på stedet (ved anlæg/rør mm) Undervise driftspersonale Bispeparken, København - fra publikationen Arkitektur & Energirenovering det murede etagebyggeri fra 1920 til

20 DRIFT OG ENERGILEDELSE Måling og monitorering er en god investering, der kan sikre muligheden for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid. Status for realiserede besparelser, erfaringsopsamling og erfaringsdeling For at indfri energimål og få overensstemmelse mellem bygningens beregnede og faktiske energiforbrug er det afgørende, at projektets forudsætninger om adfærd, anvendelse og optimering holder stik i drift og vedligeholdelse. Effektuering og opfølgning i driften Det er væsentligt, at driftspersonalet har indsigt i og føler ejerskab til bygningens drift for drive den så energieffektivt som muligt i samarbejde med brugerne. Driftspersonalet skal forstå, hvilke parametre der i særlig grad har indflydelse på bygningens energiforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig energioptimering. Læs mere Se guide fra Videncentrets guide om energieffektiv drift og vedligehold Naturlig ventilation og gode dagslysforhold, Rockwool Research Center. Den energiansvarlige bør medvirke til at: Sikre konsistens i håndteringen af energikravene i driftsperioden Bidrage til driftsvejledning Synliggøre bygningens energiforbrug Sikre klar kommunikation af driftsforhold til driftspersonale og brugere Sikre coaching af driftspersonale og brugere Deltage i monitorering af energital/energiforbrug Erfaringsopsamling af og videndeling om driftsforhold Løbende sikre passende indregulering i forhold til nyindkøb af fx teknologi, apparater og opstillinger, der kan kræve ændringer i forsyning og dermed ændringer i energiforbrug Løbende vurdere daglig praksis og adfærd og ændringer heri, der kan have betydning for energifiorbruget, med henblik på passende tilpasning og indregulering 20

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Livet leves forlæns men forstås baglæns.

Livet leves forlæns men forstås baglæns. Commissioning processen Nye måder at arbejde på, - er det virkelig nødvendigt? DS 3090 Commissioning processen til bygninger Kvalitetsstyring der betaler sig Grontmij Fagligt netværk 2014 Livet leves forlæns

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig Tænk energien med, når du forbedrer din bolig - dine fordele og muligheder ved at renovere energirigtigt Februar 2014 BedreBolig stiller skarpt på energien i boligen De fleste parcelhuse og rækkehuse i

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune

Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune Bilag A Fremadrettet inddragelsesproces Emne Frederiksbjergbyggeriet Fremadrettet inddragelsesproces Til Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune Børn og Unge Den 20. januar 2012 Nærværende bilag er en beskrivelse

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Tove Lading etablerede i 1997 Lading arkitekter + konsulenter A/S, som primært

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Creo Arkitekter A/S. Focus Advokater. Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA. Jesper Hauschildt Partner, advokat (H) 12.

Creo Arkitekter A/S. Focus Advokater. Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA. Jesper Hauschildt Partner, advokat (H) 12. Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA Focus Advokater Jesper Hauschildt Partner, advokat (H) 12. marts 2013 Ideoplæg Idébeskrivelse af bygherrens tanker FRA IDE TIL VIRKELIGHED

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri

BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri BedreBolig-tjekliste til aflevering af byggeri Bilag 10 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-aflevering af et byggeri er at sikre bygherren den fulde værdi af det BedreBolig-projekt,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere