GUIDE Når energioptimering skal lykkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE Når energioptimering skal lykkes"

Transkript

1 På vej mod bæredygtighed i byggeriet GUIDE Når energioptimering skal lykkes - ledelse af den energioptimerede byggeproces Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

2 INDHOLD LEDELSE AF DEN ENERGIOPTIMEREDE BYGGEPROCES... 3 DEN ENERGIANSVARLIGES ROLLE... 5 PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER... 7 Kortlægning... 7 Beliggenhed, nybygning og eksisterende bygninger... 7 Energiforbrug og indeklimaforhold... 7 Arkitektur og bygningsfysik... 8 Analyse og udfordring af brugerkrav... 9 Anvendelse, adfærd og kultur... 9 Projektorganisation... 9 Organisering af bygge- eller renoveringsproces... 9 Projektets tidsplan IDÉ Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet PROGRAM Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Løbende simulering PROJEKTERING Forslagsfasen: Præcisering af krav til monitorering Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgelse PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Kontrol af detailløsninger før realisering AFLEVERING OG IDRIFTSSÆTTELSE Indkørings- og vedligeholdelsesplaner DRIFT OG ENERGILEDELSE Status for realiserede besparelser Effektuering og opfølgning i driften YDERLIGERE INFORMATION Udgivet december 2012 Forsidebillede: Green Lighthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Fotoraf: Adam Mørk 2

3 LEDELSE af den energioptimerede byggeproces På vej mod bæredygtighed i byggeriet Ledelse af den energioptimerede byggeproces giver et stort potentiale for at sikre bedre bygninger og bedre økonomi i alle faser af bygningernes levetid. Samtidig er det et væsentligt skridt på vejen til at bygge bæredygtigt byggeri. Det handler om at sammentænke alle former for energiforbrug i bygninger i deres samlede livscyklus. Det vil sige fra konceptet for en ny bygning, ombygning, tilbygning eller renovering opstår, til den færdige bygning drives, vedligeholdes og evt. nedrives sidst i dens livsfase. I en byggeproces er bygningens energimæssige ydeevne som regel bygningsejerens ansvar. De energiforbrugende processer i bygningerne, fx til produktion, maskiner og IT, afhænger derimod oftest af bygningernes brugere. Ejer og bruger af en bygning har altså begge stor betydning for det samlede energiforbrug i anlæg og drift. Denne guide er et redskab til bygherrer til ledelse af energioptimerede byggeprocesser for at sikre optimering af både bygningens ydeevne og bygningens forbrug af energi til processer. Målet er at planlægge og gennemføre ledelse af en integreret, energioptimeret byggeproces gennem alle byggeriets faser, så energioptimeringen lykkes og betaler sig. Ud over bygherrer kan guiden anvendes af byggeriets øvrige parter, som redskab til ledelse af energioptimerede processer. Guiden kan med fordel bruges i sin helhed, men også som inspiration til ledelse af energioptimering i dele af byggeriets processer. Den består af en guide og en tjekliste: Energirenovering af Albertslund Bibliotek. 3

4 Guide En overordnet beskrivelse af indsatsområder i byggeriets forskellige faser med en rammebeskrivelse af de centrale tiltag og holdepunkter for ledelse af energioptimerede byggeprocesser. Guiden er disponeret efter de kendte faser i byggeriet. For hver fase, såvel som ved faseskift, er de væsentligste tiltag beskrevet. Tjekliste En liste med forslag til typiske spørgsmål og indsats-områder i byggeriets faser, som bygherre eller projektets energiansvarlige skal sørge for, at rådgivere og udførende adresserer. Tjeklistens opdeling følger guidens opdeling. I tjeklisten er der desuden et bud på aktørernes rollefordeling. Den er retningsangivende, kan tilpasses de konkrete projekter og har følgende temaer: Projekt - hvad er valgt for det aktuelle projekt? Aktiviteter - hvad er gjort, og hvad skal gøres? Dokumentation - hvordan dokumenteres beslutninger? Ansvar for opfølgning - hvem skal foretage sig noget? Status - hvad er status for de aktuelle beslutninger? Disse værktøjer sikrer ikke i sig selv, at energioptimering lykkes. Redskaberne beskriver en metode, som den enkelte projektorganisation skal tilpasse til det faktiske projekt for, at energioptimeringen kan lykkes. Både guide og tjekliste kan benyttes ved såvel nybyggeri som tilbygning og renovering og kan downloades fra FORUD- SÆTNINGER Kortlægning Analyse og udfordring af brugerkrav Projektorganisation IDÉ Identifikation af indsatsområder Realitetsvurdering Investering og rentabilitet PROJEKTE- RING Oplæg til prioriteret indsats Præcisering af krav til ydeevne Løbende simulering/ integreret design PROGRAM Læring til næste projekt Forslagsfasen: Præcision af krav til monitorering Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgning PROJEKT- OPFØLGNING OG UDFØRELSE Kontrol af detailløsninger før realisering AFLEVERING OG IDRIFT- SÆTTELSE Deling af erfaringer Erfaringsopsamling Effektuering og opfølgning i driften DRIFT Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Procesforløb til energioptimering i byggeriets faser. 4

5 DEN ENERGIANSVARLIGES ROLLE For at energioptimering kan lykkes er det hensigtsmæssigt at have en eller flere energiansvarlige i projektet til at undersøge, støtte og holde fast i fokus på energi. Der kan være en eller flere energiansvarlige på et projekt. De kan enten være uvildige, eksterne energikonsulenter, stabsfunktioner i bygherreorganisationen eller en del af rådgivergruppen. Den eller de energiansvarlige kan også være en del af driftsorganisationen, som derved spiller med i processen fra et meget tidligt tidspunkt. I alle tilfælde er rollen: At støtte bygherren eller bygherrerådgiveren i de indledende faser eller i hele forløbet At støtte projekteringslederen i projekteringsfaserne I resten af guiden benævnes funktionen for nemheds skyld den energiansvarlige. Den energiansvarlige bør ideelt set overfor parterne i processen have beføjelser til at effektuere energitiltagene, og bygherren bør klarlægge hvilke ydelser, der leveres af hvem. Den energiansvarliges funktioner er at: Kortlægge, synliggøre og prioritere indsatsområder for energibevidst projektering fra tidligt i byggeriets proces Lede, samle og effektivisere alle parters indsats Sikre fokus på en korrekt og kosteffektiv energiindsats i forhold til projektets totale budget Tilføre projektet ny viden om energieffektive tiltag og teknologier Hjælpe teamet med at definere og skelne mellem krav, målsætninger og optimeringskriterier Vurdere bygningens ydeevne og andre forhold, der har betydning for byggeprojektets samlede energiforbrug, fx bygherrens/brugerens apparater Samle og videreformidle værdifuld erfaring til driftsorganisationen, som skal forberedes på at overtage driften af bygningen og dermed medvirke til lavere energiforbrug på lang sigt Registrere og dokumentere løbende status som fast punkt på bygherre-, projekterings- og planlægningsmøder. Fx en prioritering af indsatsområder samt en beskrivelse af, hvem der står for at gennemføre aktiviteterne, og hvordan. BRUGERE BYGHERRELEVERANDØRER BYGHERRE/ BYGHERRERÅDGIVER RÅDGIVERE UDFØRENDE DEN ENERGIANSVARLIGE DRIFTSPERSONALE Placering af den energiansvarlige i bygherreorganisationen 5

6 Aktører Idé Aflevering Byggeprogram Projektering - forslag Projektering - projekt Udbud Programmering Udførelse Drift Bygherre () ENERGIANSVARLIGE Bygherrerådgiver () () Bruger Bygherreleverandør () () () () Rådgivere () Udførende () Driftspersonale = meget involveret () = mellem involveret Tomt felt = lidt eller ikke involveret Ledelse af den energioptimerede byggeproces er ideelt set én gennemgående ydelse gennem hele projektet og i alle byggesagens faser. Det er derfor vigtigt, at den energiansvarlige: Udformer et fælles grundlag og mål for energioptimeringen Involverer alle relevante parter Sikrer at alle parter arbejder efter det fælles grundlag og mål Koordinerer tværfagligt Følger op på energioptimeringen undervejs - især ved faseskift Løbende dokumenterer status og formidler til alle parter, så alle hele tiden arbejder ud fra samme beslutningsgrundlag Gransker projektmaterialet fra projektets parter og sikrer, at materialet lever op til de gældende krav og overordnede målsætninger Sikrer erfaringsopsamling og bringer den tilbage til organisationen Energirenovering i Hedebygadekarreen, København 6

7 PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER Det er vigtigt at kortlægge byggeriets forudsætninger som det allerførste. Det er nemlig grundstenen for byggeriet og afgørende for at kunne afstemme forventninger med realiteter. Et byggeprojekts udformning formes af mange forskellige forhold som lovkrav, pladsmangel, organisationsændringer, nye arbejdsgange, investeringsønsker mv. De grundlæggende forudsætninger varierer fra bygherreorganisation til bygherreorganisation og omfatter fx placeringsmuligheder, økonomi og beslutningsprocedurer. Kortlægning Beliggenhed, nybygning og eksisterende bygninger En god kortlægning og analyse af de eksisterende forhold udgør erfaringsmæssigt % af potentialet for en god energioptimeret løsning. En analyse af tegninger og beskrivelser af byggegrunden eller eksisterende ejendomme viser, om en projektidé kan gennemføres, eller om alternativer skal vurderes. Den energiansvarlige bør: Analysere projektets sammenhæng med omgivelserne for at vurdere potentialet for energieffektivitet fx inden for fjernvarme, eksisterende forsyningsstruktur og eksterne leverancer af udstyr med stor konsekvens for energi Energiforbrug og indeklimaforhold Det er helt centralt at kende bygherrens krav og forventninger til sundhed, komfort og aktiviteter for at kunne opstille projektets mål for indeklimaet, både ved renovering og nybyggeri. Målene for indeklima bestemmer nemlig, hvilke målinger, simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen for at sikre overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug. Herved opnås det nødvendige datagrundlag for at efterprøve beregningsforudsætningerne og energiforbruget gennem hele projekteringsprocessen. Reguleringen af behov og krav skal vurderes og målsættes i forhold til byggeriets samlede energiforbrug. Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets gældende bestemmelser eller til et højere niveau. Ved renovering af eksisterende bygninger bør indeklimaet kortlægges for at afdække, om den eksisterende bygning fungerer hensigtsmæssigt optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk for at fastsætte det nødvendige energiforbrug til bygningens indeklimaregulering. Læs mere Videncentrets guide om indeklima og komfort Indeklimastandard 3033: 7

8 Den energiansvarliges bidrag til at optimere processen bør være: At skabe overblik over fordeling af energiforbrug på energitjenester, indenfor og udenfor energirammen, og for eksterne leverancer Arkitektur og bygningsfysik I en eksisterende bygningstype har råhusets konstruktive hovedprincip indflydelse på både, hvordan bygningens energi tilføres samt akkumuleres og afgives, og hvordan kræfter optages og udveksles i den arkitektoniske løsning ved energirenovering. Er det statiske hovedprincip en let konstruktion, kan det betyde, at der i en energirenovering skal være et særligt fokus på energioptimering af klimaskærmen. Ved renovering bør der være særligt fokus på at: Analysere reelt forbrug Foretage og vurdere målinger af luftstrømme og temperaturer Analysere tilstandsrapport og energiledelsesrapporter Analysere brugsmønstre Skabe overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere, deres opbygning og dækningsområde (hovedmålere og bimålere) Vurdere viden om eksisterende energiforbrug i forhold til eksisterende bygningsfysik, indeklima, funktion og anvendelse Vurdere eksisterende varme- og ventilationsinstallationer Krav til indeklima og funktioner bestemmer energiforbruget Energiforbruget i en bygning bestemmes af krav til indeklima og funktioner fx: Termisk komfort, om vinteren og sommeren og i overgangsperioder Temperaturer Luftkvalitet og indendørs forurening Visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys Brugstid og brugsvaner Processer og udstyr Servere og IT-udstyr Bæredygtighed har været et styrende tema for Ramboll Head Office. Computersimuleringer på akustik, temperatur, luftstrømninger og dagslysforhold har været med til at sikre optimale indeklimaforhold og lavt energiforbrug. Fotograf: Morten Larsen. 8

9 Den energiansvarlige bør foretage vurdering af følgende forhold: Potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger Rådgivernes fotoregistrering og beskrivelse af eksisterende bygningers energimæssige potentiale Rådgivernes fortolkning af eventuelle fredningsbestemmelser og beskrivelse af bevaringsværdi Energimæssige potentialer i rådgivernes forslag til funktioner ved eksisterende forhold Er det en tung konstruktion, kan der være energimæssige fordele ved at bruge konstruktionen til termisk lagring. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke renoveringsløsninger der er brugbare i den konkrete bygningstype, som byggeprojektet handler om. Læs mere Viden om og forslag til energirenovering af kontorbygninger: Energirenovering af det murede byggeri fra : Find publikationer på Kuben Managements hjemmeside Analyse og udfordring af brugerkrav Anvendelse, adfærd og kultur Hvis en bygning ikke skal skifte funktion, er det relevant at se på anvendelsen af den eksisterende bygning og dens energiprofil. Har den eksisterende praksis eller disponering af bygningen resulteret i en uhensigtsmæssig energimæssig adfærd og anvendelse, og kan dette mønster ændres? Allerede tidligt i en byggeproces bør man derfor beslutte, hvordan man fx kan registrere forbruget, så vigtige forbrugsdata kan bruges til brugermotivation. Boligbebyggelsen på Østerbrogade 105 er nævnt i publikationen 2nd Chance som et eksempel på et arkitektonisk formsprog, der giver mulighed for både at optimere på arkitektur og energi på en gang ved hjælp af add-on. Det vil sige, at arkitektoniske elementer, f.eks. karnapper, bygges på en eksisterende huskrop og samtidig giver mulighed for energioptimering af facader. Den energiansvarlige bør: Afdække den eksisterende anvendelse og skabe et fælles grundlag for at vurdere potentialet for energieffektivisering, når de projekterende skal vælge mellem forskellige løsninger Anskueliggøre anvendelse, adfærd og kultur under eksisterende forhold i form af beskrivelser og diagrammer Analysere en eksisterende bygnings energimæssige ydeevne og effektivitet i forhold til erfaringstal (benchmarking) Udfordre brugernes krav og forventninger Lave et oplæg med informationer, der kan benyttes af kommende brugere eller bygherren til en adfærdsændrende indsats 9

10 Projektorganisation Organisering af bygge- eller renoveringsproces Forudsætningen for en vellykket bygge- eller renoveringsproces er, at alle parter, der indgår i designteamet, inddrages i en tæt og kreativ dialog for at finde de bedste helhedsløsninger. Det gælder også de personer, der skal idriftsætte byggeriet, drive, leve i eller bruge det samt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommunikere om det. Den energiansvarlige bør: Formulere og præcisere bygherrens ønsker og forventninger til konkret energieffektivisering, så de bliver operationelle for projektets parter BYGHERRE Bygherrens incitament kan være at minimere fremtidige driftsomkostninger, at sikre god gensalgsværdi for byggeriet, at overholde gældende lovgivning eller at gå endnu længere som et led i virksomhedens branding, firmakultur, langsigtede investeringsplan e.l. Bygherrens incitament kan have betydning for barrierer, muligheder og motivation for energioptimeringen. Eventuelle huslejestigninger til gengæld for fremtidige lavere driftsomkostninger har også betydning for dialogen mellem bygningsejere og brugere. DRIFTSPERSONALE Energioptimeret drift er afgørende for, om en bygning lever op til byggeprogrammets målsætninger for drift. Det er derfor vigtigt, at de personer, der skal drive bygningen efter projektets færdiggørelse, inddrages i processen allerede fra et tidligt tidspunkt. Den energiansvarlige bør: Vurdere driftspersonalets færdigheder og efterspørge evt. nye kompetencer, så de nødvendige kompetencer er til stede i projektet Etablere et fælles afsæt for energioptimeringen gennem workshops med rådgivere, udførende og driftspersonale i de indledende faser af projektet Forberede og om nødvendigt uddanne driftspersonale Den energiansvarlige bør: Klarlægge forhold mellem bygherre og brugere, som har betydning for energieffektivisering af projektet - fx ved at afdække brugerbehov og -krav samt at konkretisere dem BRUGERE Brugerne af en bygning er ikke altid de samme som bygherren eller bygningsejerne. De kan være lejere, ansatte eller andre, der skal bruge bygningen, og der har indflydelse på, om energimålsætningerne holder i praksis. Det giver fordele at involvere brugerne på et meget tidligt tidspunkt i processen, hvis de bliver i bygningen under en renovering, eller hvis de skal tilbage efter renovering. Hvis det ikke er tilfældet, kan man i stedet overveje, hvilke elementer der senere kan være åbne for brugerinddragelse. Projekt til Nordhavnsgården, København fra publikationen 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri. 10

11 Den energiansvarlige bør medvirke til at: Sammensætte rådgiverteams for at sikre, at de nødvendige faglige kompetencer er til stede i projektet Gå i dialog med rådgiverteams, brugere og bygherre og herved etablere et fælles afsæt for energioptimeringen i projektet Facilitere og inspirere til integrerede designprocesser Evaluere, om de opstillede målsætninger opnås under projekteringen fx ved at opstille krav til, hvordan rådgiverne dokumenterer energioptimeringen ud fra projektets overordnede energimålsætninger RÅDGIVERE (arkitekter og ingeniører) Energioptimering kræver tværgående, integreret projektering for at sikre, at alle rådgiverkompetencer er på banen i de tidlige faser, og at rådgiverne har kompetencer til at energioptimere byggeprojekterne i alle faser. UDFØRENDE OG LEVERANDØRER De udførende skal føre projektets energimål ud i virkeligheden. Nogle gange er de udførende ikke identificeret i byggeprogramfasen, og her skal forventningerne til byggeriets energieffektivitet konkretiseres tilstrækkeligt til at indgå i udbudsmaterialet. Andre gange vælges en udbudsform, der involverer de udførende tidligt i projektet. Hvis der allerede i planlægningen bliver taget stilling til udbudsform og udbudsbetingelser, er det vigtigt at placere ansvaret for energioptimeringen og gøre de Den energiansvarlige bør medvirke til at: Konkludere hvordan energieffektiviseringer bedst kan sikres i en given udbudsform af det færdige byggeri Definere krav til energiforhold allerede i denne tidlige fase, så der senere i forløbet er den nødvendige hjemmel i kontrakten til at kræve energiforhold belyst og dokumenteret Vurdere om de fornødne energikompetencer er til stede hos de bydende (fx via cv er og organisationsdiagram) konkrete krav og målsætninger tydelige. I alle udbudsformer er det vigtigt at udvise rettidig omhu ved at sikre og fastholde udførende og leverandørers ansvar for, at byggeprogrammets forudsætninger følges til dørs i byggeriets drift, så der ikke opstår overraskelser i forhold til energiforbruget. Den energiansvarlige bør: Vurdere myndighedskrav og retningslinjer mv. og sikre, at det indarbejdes i projektmaterialet MYNDIGHEDER Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der har betydning for det kommende projekt. Der kan også være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller bygningsdele, eller krav om energimærkning af varmepumper, solceller og andre løsninger. Projektets tidsplan En afgørende forudsætning for at indfri projektets energimål er at tænke helhedsorienteret fra starten og dermed sikre sammenhæng mellem form, funktion, æstetik og energi. Her lægges grunden for en integreret designproces, hvor designets energiforbrug allerede fra programniveau simuleres løbende. På den måde er der fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj energieffektivitet og komfort til de lavest mulige omkostninger, set over bygningens samlede levetid. Procesledelse med fokus på energioptimering skal prioriteres højt i tidsplanen for at opnå de ønskede resultater. Den skal give det bedst mulige afsæt for dels at sikre et integreret energidesign, dels at vælge den optimale udbudsform - begge dele med henblik på at energimålsætningerne kan opfyldes i driften. Det anbefales, at tidsplanen omfatter måling af og opfølgning på driftsforhold både 1 og 5 år efter aflevering. Den energiansvarlige bør: Konkretisere tidsplanen for de aktiviteter, der vedrører energioptimeringen Synliggøre i tidsplanen, hvad og hvor meget de involverede forventes at bidrage til fælles koordinering på fx møder og workshops 11

12 IDE I idefasen skal alle de gode, kreative, langsigtede og nytænkende ideer på bordet, så et optimalt byggeri kan udvikles. Der skal tænkes helhedsorienteret i materialer, formgivning, teknologi og økonomi fra dag 1, så bygningen ender med reelt at være energioptimeret. Identifikation af indsatsområder I idefasen udvikles byggeriets ide bedst i en integreret proces mellem bygherre, arkitekt og ingeniør med realitetsvurderinger og rentabilitetsberegninger til at prioritere indsatsen. Det grundlæggende princip for energieffektivt byggeri er først og fremmest at udnytte selve bygningens design til at skabe det bedst mulige indeklima og energieffektivitet med et minimalt energiforbrug. Man udnytter herved bygningens passive, iboende egenskaber, knyttet til bygningens volumen og disposition. De arkitektoniske valg af fx rumdisponering, materialer og lysindfald skal gennemtænkes og bruges i energioptimeringen. Dernæst suppleres i nødvendigt omfang med belysning, frisk luft, opvarmning og køling. Der skal tages hensyn til cyklussen for anvendelse af bygningen, herunder med hensyn til udsving i årstider og tidspunkter på døgnet. Herefter kan de aktive tiltag disponeres, fx energioptimerede komponenter, installationer og vedvarende energi. Realitetsvurdering Energirenovering er ikke altid den bedste løsning, da nogle energiforbedringer har meget lang tilbagebetalingstid. I nogle tilfælde kan nedrivning og nybygning derfor være et reelt alternativ for at opnå en gevinst for både miljø, indeklima og arkitektur. Dette skal overvejes nøje som en del af ideen for det kommende projekt. Den energiansvarlige bør, hvis renovering vælges, bidrage med at: Anlægge en samlet vurdering af bygningens energieffektivitet med afsæt i den eksisterende bygnings arkitektur, fysik, funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug og indeklimaforhold Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne for et lavere energiforbrug i det fremtidige byggeri Levere input til at realitetsvurdere projektets ide gennem programfasen, implementere energioptimering på principielt niveau i projektet samt udfordre ideen på energiområdet I videst muligt omfang etablere et overblik over både eksisterende og fremtidige energiforhold Læs mere Læs om de særlige forhold, der knytter sig til renovering i Hvidbog om Renovering, som findes på hjemmesiden for Grundejernes Investeringsfond 12

13 Investering og rentabilitet Fra begyndelsen af processen bør der anvendes et beslutningsværktøj, der kan sætte meromkostninger for energitiltag i forhold til energibesparelser i driften. Det synliggør, om energitiltagene er en god forretning for ejer, lejer og bruger. Energitiltagets levetid bør altid indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan således være totaløkonomiberegninger. Den energiansvarlige bør medvirke til at: Vurdere projektets rentabilitet fx en vurdering af om projektets økonomiske beregninger og forudsætninger hænger sammen med projektets ide Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år takket være fokus på energi. Fotograf: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 13

14 PROGRAM Er det kwh, CO 2 eller indeklima, der er det afgørende parameter? Programmet identificerer og prioriterer indsatsområderne som oplæg til den indledende dialog med rådgiverne. Beslutningerne i de tidlige faser af byggeprocessen er afgørende for forløbet frem mod byggeriets udførelse. Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger om fx brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der er et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. I programfasen skal der også fastlægges en styringsmodel, som præciserer bevillingsprocedurer og beslutningsorganer. Desuden skal der laves en plan for kommunikation mellem alle parter, ligesom samarbejds- og udbudsformer fastlægges. Sammen med niveauer for investering (budget), arkitektonisk kvalitet, funktionalitet, miljø og bæredygtighed bliver byggeriets forudsætninger konsolideret og kan udmøntes i konkurrence- eller byggeprogrammet. Oplæg til prioriteret indsats Programmet for det kommende projekt er ideelt set udtryk for en prioritering ud fra ideens indhold på projektets givne forudsætninger. Det redegør for de mål, som projektet har på alle områder, herunder energieffektivitet. Programmet kan få stor betydning for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen, idet det er det fælles grundlag for projekteringen og angiver principperne for energioptimering, fx lavenergiramme, totaløkonomi eller CO2-neutralitet. Det beskriver også den fremtidige drift, herunder definerede brugstider, samt eventuel fleksibilitet i anvendelse for bygningen og dens installationer. Præcisering af krav til ydeevne Arkitektur, bygningsfysik og konstruktion Det første og største skridt på vejen til energieffektivt byggeri er selve designet af råhuset. De mest varige, billigste og største energibesparelser får man, når bygningen er placeret og indrettet hensigtsmæssigt fra starten. Det gælder bygningens orientering, åbninger i facaderne, muligheder for dagslys, rumhøjder, termisk masse, installationernes opbygning og opvarmningsform, herunder varmekilde og intern varme- eller kølebelastning fra bygningens fremtidige funktioner. Derfor er det helt afgørende, at programmet stiller de rigtige krav om at udnytte bygningens egenskaber så energioptimalt som muligt. Den energiansvarlige bør: Optimere processen ved at kravspecificere programmets energikrav til rådgiverne/leveranceteamet Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger Estimere fremtidige og hensigtsmæssige brugsmønstre Sikre fleksibilitet i arealudlæg i forhold til en fremtidig opdeling af ejendommen (fx ved ændring af udlejning i private ejendomme) 14

15 I eksisterende bygninger er rammerne stort set lagt fast. Her gælder det i højere grad om at energioptimere den eksisterende bygning med respekt for den givne arkitektur, fx ved forbedring af klimaskærm, tag og fundamenter. Løbende simulering Beregninger af energiforbrug til indeklimaregulering kan blive skævvredet, hvis optimering af energirammen sker uden at tage hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen. Programmet bør derfor påpege, hvordan der i projekteringen kan foretages løbende energisimulering. Herunder hvilke beregninger der skal gennemføres, samt hvordan og hvor hyppigt beregningerne skal opdateres i takt med projekteringens detaljeringsniveau. Desuden er det vigtigt at tage stilling til mulighederne for at følge op på energiforbruget, når bygningen er i drift, fordi det har afgørende indflydelse på valg og opbygning af installationer. 450 boliger i Gyldenrisparken på Amager renoveres og opgraderes til moderne, attraktive og tidssvarende lejligheder. Et nyt arkitektonisk udtryk og variation opnås sammen med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. Arkitekter er WITRAZ Arkitekter. Den energiansvarlige bør: Vurdere potentialer for energieffektivisering ved forskellige løsninger Definere, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen for at sikre konsistens mellem beregnet og faktisk energiforbrug Sikre at beregninger foretages og synliggøres i beregningerne på baggrund af forudsætninger om anvendelse Så vidt muligt inddrage bygningens fremtidige funktioner og evt. historiske data Ved renovering skal den eksisterende bygnings anvendelse sættes i forhold til den fremtidige anvendelse for at give et retvisende billede af bygningens fremtidige energieffektivitet. Den energiansvarliges bidrag til at optimere processen bør fx være: Beskrivelse og diagrammer til at vise funktioner, brug og drift under fremtidige forhold Vurdere beregninger af fremtidigt energiforbrug til indeklimaregulering, herunder tage højde for bygningsfysik, klimaskærm, funktioner og anvendelse Præcisering af krav til bygningens energimæssige ydeevne Løbende feedback til bygherren i programfasen i forhold til evt. beslutningsmæssige ændringer 15

16 PROJEKTERING Vær realistisk i projekteringsfasen, så byggeriets energiramme ikke senere hen skal reddes med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk. Projekteringen samler forudsætninger, ide og program til en beskrivelse af det konkrete byggeri. Projekteringen består af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt eller udbud. Forslagsfasen: Præcisering af krav til monitorering SKITSEFORSLAG, DISPOSITIONSFORSLAG OG PROJEKTFORSLAG Forslagsfasen omfatter skitseforslag, dispositionsforslag og projektforslag. Skitseforslaget er et bud på byggeriets hovedanslag. Allerede her tages afgørende beslutninger for bygningens fremtidige energiforbrug. Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, brugerfunktioner, principielle energiforhold og forslag til overordnet materialevalg, samt principper for konstruktion, installationer og monitorering i driften - herunder samspillet med årstider og mellem de forskellige dele af bygningen. Hvis byggeriet skal udføres i en totalentreprise, stopper rådgivernes ydelser som regel med dispositionsforslaget. Projektforslaget udgør bygherrens beslutningsgrundlag. Det har betydning for bygningens æstetik, energiegenskaber, funktion, drift og vedligeholdelse samt for den tekniske løsning, økonomi og finansiering. Projekteringsfasen: Kvalitetssikring og opfølgning FORPROJEKT OG HOVEDPROJEKT Projektfasen omfatter to hovedforløb: Forprojekt og hovedprojektet. Forprojektet, som også kan kaldes myndighedsprojektet, er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag, og danner grundlag for myndighedsgodkendelse, herunder energiramme. Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af entrepriseform og byggetilladelsens betingelser. Desuden er det grundlaget for udbud, kontrahering og udførelse. Hovedprojektet omfatter dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelse, tegninger, tidsplaner, kvalitetssikring, opfølgning og tilbudslister, inkl. forhold omkring energi. Her opstilles krav til de udførendes aflevering af driftsog vedligeholdelsesvejledninger mv., herunder energiforhold. Ved overgangen mellem de forskellige delfaser kan organisationen og de involverede parters roller ændre sig. Alle nødvendige undersøgelser for den videre projektering skal være afsluttede efter forslagsfasen. 16

17 Den energiansvarlige bør igennem projekteringens faser: Drive og facilitere integrerede og tværfaglige delfaser Synliggøre projektets energimålsætninger i hver af delfaserne Sikre at der tages grundig stilling til, hvordan ansvaret for bygningens energiforbrug bedst varetages gennem projekteringens faser, bl.a. med hensyn til tæthed, driftsforhold og valg af teknologi Specificere hvilke undersøgelser og hvilken dokumentation, der skal gennemføres i udførelsen for at sikre energieffektiviteten (fx blower door test) Sikre et tilstrækkeligt antal delmålere på etager, afdelingsniveau e.l. til at kunne følge op på energiforbrug i drift Sikre at de godkendte energimæssige aspekter fastholdes fra fase til fase Sikre at processen kan organiseres, og at der stilles krav i udbudsmaterialerne og i de indgåede kontrakter på en sådan måde, at parterne bevarer motivationen til at leve op til projektets energimålsætninger uanset udbudsform og entrepriseopdeling Projekt til Hammershusvej fra publikationen 2nd Chance bæredygtig energirenovering af det murede byggeri Hvis organiseringen af de involverede parter og deres forpligtelser ændrer sig fra en af byggeriets delfaser til den næste, er synliggørelsen af projektets energimålsætninger i hver delfase et særlig vigtigt punkt. Den energiansvarliges bidrag bør her være: Udarbejdelse af en konkretiseret liste med tiltag til videre bearbejdning ved faseskift Granskning af forslaget mellem faserne og proaktiv formidling af konklusioner til bygherre og rådgivere ved faseskift Planlægning af efterfølgende fasers aktiviteter 17

18 PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Når projektet overgår fra papir/bim til byggeplads, er det vigtig at være vågen og undgå beslutninger om energiforhold, som man senere fortryder. Konkrete priser på det projekterede og praktiske muligheder forskubber ofte energimålene med risiko for, at det medfører hovsa-løsninger, som i det lange løb er fordyrende og øger energiforbruget. Løbende og realistisk projektopfølgning er måden at forebygge disse faldgruber på, ikke mindst ved ændringer af projektet. Dermed kan det undgås, at der fx vælges en billig solafskærmning, som ikke kan bruges, når det blæser, og som derfor medfører kølebehov. Kontrol af detailløsninger før realisering Projektopfølgning foregår i udførelsen og giver en kontrol af projektets detailløsninger op til realisering. I overgangen fra teori til praksis bliver projektet nemlig typisk præciseret og ændret. Det kan påvirke projektgrundlaget og give en uforudsigelig udførelse. Erfaringsmæssigt går det ofte ud over kvaliteten af energitiltagene. Den energiansvarlige bør: Fastholde fokus på energioptimering og målsætninger gennem byggefasen Bruge dokumentation af de valgte løsninger fra de tidligere faser til at synliggøre de driftmæssige konsekvenser af at frafalde tidligere stillede krav Sikre fokus på energiforbrug på byggepladsen Foretage granskning af projektmateriale efter projektopfølgning og før byggestart Give bygherren feedback ved væsentlige ændringer, der har energimæssige konsekvenser Løbende dokumentere evt. konsekvenser for driften som følge af ændringer i forhold til de tidligere opsatte målsætninger Sikre løbende dialog med de udførende og bygherre i relation til samarbejds- og entrepriseform Det kan også ske, at det energiforbrugende udstyr og løsninger fra underleverandører (fx hårde hvidevarer, belysning, ventilation, køling og eventuelt procesudstyr) antages at være energioptimale, men i realiteten ikke er det. Marstal Powerplant solpaneler på Ærø. 18

19 AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at sikre, at bygninger i praksis opnår den projekterede energieffektivitet. Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Bygninger er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske installationer til at sikre et godt indeklima og styre energiforbruget. Mange af disse installationer er indbyrdes afhængige af hinanden. Det kræver derfor indsigt i flere specialer at specificere, idriftsætte og indregulere de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt og minimerer energiforbrug. Systematisk indregulering skal sikre, at drift, vedligehold og energiforbrug kan styres langvarigt og effektivt. Det er langt fra sikkert, at driftspersonalet har den nødvendige indsigt i energioptimal drift af de tekniske installationer, når de udførende og leverandørerne afleverer byggeriet. Det kræver en særlig indsats i overgangen fra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at lægge kræfter i ordentlig instruktion og uddannelse, så det sikres, at personalet forstår tankerne bag anlægget. Den energiansvarlige bør: Sikre konsistens i krav til energieffektivitet fra projekt til bygning og fra leverandør til driftspersonale Levere input til driftsmanualer og anvisninger og kommunikere indholdet Sikre at indregulering med efterfølgende justeringer og driftsmæssig energioptimering gennemføres inden for de første år efter ibrugtagning Gennemgå dokumentation for indregulering og følge op på det. Alternativt rette dokumentation til faktiske forhold Opdatere brugerkrav løbende og tilpasse indregulering, driftsmanualer og anvisninger, ved ændringer, forsøg og indkøb af nyt udstyr Vejlede på stedet (ved anlæg/rør mm) Undervise driftspersonale Bispeparken, København - fra publikationen Arkitektur & Energirenovering det murede etagebyggeri fra 1920 til

20 DRIFT OG ENERGILEDELSE Måling og monitorering er en god investering, der kan sikre muligheden for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid. Status for realiserede besparelser, erfaringsopsamling og erfaringsdeling For at indfri energimål og få overensstemmelse mellem bygningens beregnede og faktiske energiforbrug er det afgørende, at projektets forudsætninger om adfærd, anvendelse og optimering holder stik i drift og vedligeholdelse. Effektuering og opfølgning i driften Det er væsentligt, at driftspersonalet har indsigt i og føler ejerskab til bygningens drift for drive den så energieffektivt som muligt i samarbejde med brugerne. Driftspersonalet skal forstå, hvilke parametre der i særlig grad har indflydelse på bygningens energiforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig energioptimering. Læs mere Se guide fra Videncentrets guide om energieffektiv drift og vedligehold Naturlig ventilation og gode dagslysforhold, Rockwool Research Center. Den energiansvarlige bør medvirke til at: Sikre konsistens i håndteringen af energikravene i driftsperioden Bidrage til driftsvejledning Synliggøre bygningens energiforbrug Sikre klar kommunikation af driftsforhold til driftspersonale og brugere Sikre coaching af driftspersonale og brugere Deltage i monitorering af energital/energiforbrug Erfaringsopsamling af og videndeling om driftsforhold Løbende sikre passende indregulering i forhold til nyindkøb af fx teknologi, apparater og opstillinger, der kan kræve ændringer i forsyning og dermed ændringer i energiforbrug Løbende vurdere daglig praksis og adfærd og ændringer heri, der kan have betydning for energifiorbruget, med henblik på passende tilpasning og indregulering 20

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

I kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger:

I kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger: Notat Århus Kommune MULTIMEDIEHUS BYRÅDSINDSTILLING 2006 Procesbeskrivelse inkl. tids- og aktivitetsplan 15. august 2006 1. Ønsker til processen Århus Kommune har en række ønsker i forhold til den proces,

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Københavns Kommune: arkitekturpolitikken som redskab til at skabe gode bygninger og gode byrum Arkitekturpolitikken: - vores

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningens

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser

Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser Huller i ydelsesbeskrivelserne De tidlige/brugerorienterede faser WITRAZ hvem? Store Kongensgade 75: indretningstegnestue: blåtårn, scenografer, design: 2R arkitekter + konstruktører administrativ personale

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Udførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces

Udførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces Udførelsesfasen og driftsfasen Udførelsesfasen og driftsfasen IDEOPLÆG Etablering af grundlag Analyse af mulige ideer Undersøgelser: Eksisterende forhold Arkivundersøgelser Jordbundsforhold Behovsanalyse

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise

Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise Bilag til totalrådgivningskontrakt Etablering af sundhedshus i Skærbæk 3. september 2012 YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALRÅDGIVNING

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om

Læs mere

Energirenovering. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 27. november 2015. NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger

Energirenovering. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 27. november 2015. NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger NCC NCC Construction Energirenovering Danmark A/S Energirenovering NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger 27. november 2015 27. november

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi Tænk smart, når du renoverer I dag er bygningsteknologier blevet

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE

INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE Dagsorden Resultater fra forprojekt Hovedprojektet: Formål og organisering Delprojekt 1: Fokusområder og observationer Forprojektet FM begrebet Hvad er

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers IDA den 6. april 2016 ESCO konceptet siemens.com/answers Dagsorden Siemens i Danmark Offentlig Privat Samarbejde Konceptet Finansiering, cash flow og anlægsloft. Energiprojekter hos Hvidovre og Guldborgsund

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov

Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov 1 Totaløkonomi på den fede måde 2 Totaløkonomi er et lovkrav ved offentligt byggeri Lov om Offentlig Byggevirksomhed: Bekendtgørelse

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Livet leves forlæns men forstås baglæns.

Livet leves forlæns men forstås baglæns. Commissioning processen Nye måder at arbejde på, - er det virkelig nødvendigt? DS 3090 Commissioning processen til bygninger Kvalitetsstyring der betaler sig Grontmij Fagligt netværk 2014 Livet leves forlæns

Læs mere

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen

Projekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

InnoBYG efterårskonference 2011

InnoBYG efterårskonference 2011 InnoBYG efterårskonference 2011 Energirenovering med garanteret energibesparelse 9. November 2011 Konceptet Bygningens driftsomkostninger Energi forbrug Teknisk drift Eksempler på hvad man kan gøre Optimere

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 1. Rådgivning før Projektering Indeholdt 1.1 Ideoplæg 1.2 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 2.1 Projekteringsledelse

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

En drejebog et eksempel

En drejebog et eksempel En drejebog et eksempel Kaj Nøhr, KPF arkitekter Styring og kommunikationsværktøj Drejebogen skal være synlig for alle byggesagens parter og bane vejen for et gennemsigtigt byggesagsforløb, med ejerskab

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere