Semesterorientering. Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 1. semester. VIA University College August 2014 Rev

Transkript

1 Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen 1. semester VIA University College August 2014 Rev

2 2 Indholdsfortegnelse 1 GENERELT SEMESTERSTART LANDMÅLING OG KORTFREMSTILLING GIS- OG GEOKOMMUNIKATION MICROSTATION OG FOT AJOURFØRING OG KARTOGRAFI MATEMATIKCAFÉ Semesterorientering 1. semester Side 2 af 25

3 3 1 Generelt Som en hjælp til dine studier er der for hvert semester udarbejdet en semesterorientering som den du nu læser. Her kan du læse om semesterets indhold og tilrettelæggelse. Hvis du ønsker et overblik over uddannelsens mål og overordnede tilrettelæggelse kan du hente nærmere information i uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen for uddannelsen. Uddannelsesbekendtgørelsen kan du hente på webadressen: Studieordningen for kort- og landmålingsteknikeruddannelsen, kan du hente på webadressen: annelsen.aspx Du kan hente semesterorienteringerne for de andre semestertrin her: r/indholdogstruktur.aspx 1.1 Uddannelsens formål Eller med andre ord, hvad skal du kunne, når du er færdig med hele uddannelsen. Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er at kvalificere dig til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information samt besidde erhvervskompetence som kort- og landmålingstekniker AK. I bilag 3 til uddannelsesbekendtgørelsen er uddannelsens læringsmål delt op i den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet kort- og landmålingstekniker skal opnå gennem uddannelsen Viden Den uddannede har viden om og forståelse af erhvervets praksis og de centralt anvendte teorier og metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, viden om erhvervets kommunikationsformer og metoder til formidling af landmålingstekniske problemstillinger og geografiske data, viden om principper og modeller for virksomhedsetablering, drift og organisation, Semesterorientering 1. semester Side 3 af 25

4 4 viden om de samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på landmåling og kortlægning samt viden om styringsmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i forhold til løsningen af opgaver inden for landmåling og kortlægning Færdigheder Den uddannede kan anvende relevante metoder til indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske data inden for landmåling og kortlægning, herunder geografiske informationssystemer, løse matrikulære opgaver og undersøge ejendomsretlige forhold, vurdere opmålings- og afsætningsdata, kvalitetssikre egne indsamlede data og udførte beregninger og præsentationer, vurdere og kombinere kendt viden til indsamling, bearbejdning og præsentationen af stedbestemte data og opstille relevante løsningsmuligheder i forbindelse med opgaver inden for landmåling og kortlægning og vurdere praksisnære virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger Kompetencer Den uddannede kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, deltage i udviklingsorienterede sammenhænge inden for landmåling og kortlægning, håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for landmåling og kortlægning, inddrage teoretisk og erfaringsbaseret faglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger samt afgrænse og definere sit professionelle handlerum i forbindelse med matrikulære opgaver og tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til landmåling og kortlægning i en struktureret sammenhæng. 1.2 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er tilrettelagt over 4 semestre, hver af et halvt års varighed. Uddannelsen forløber gennem 3 forskellige læringsmiljøer. I første semester, der udgør læringsmiljø 1, er der lagt vægt på at lære dig at være studerende på uddannelsen og give dig viden om kort- og landmålingsteknikererhvervet. Andet semester er en del af læringsmiljø 2: professionalisering. Læringsmiljø 2 omfatter hele andet semester og sidste halvdel af tredje semester. I dette Semesterorientering 1. semester Side 4 af 25

5 5 læringsmiljø går du mere i dybden fagligt med de fagområder og emner der udgør den obligatoriske del af kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. I læringsmiljø 3 specialisering, der omfatter første halvdel af tredje semester og første halvdel af fjerde semester, får du mulighed for at specialisere dig inden for et eller flere af de fagområder, som kort- og landmålingsteknikeruddannelsen indeholder. I sidste halvdel af fjerde semester skal du udarbejde et afgangsprojekt. En skematisk fremstilling af alle fire semestre er vist i nedenstående figur: 1. semester Uddannelseselement Grund og hus ECTS semester E Uddannelseselement Grund og hus, Landmåling og geodata ECTS semester Uddannelseselement Praktik Teknisk måling ECTS P1 4. semester Uddannelseselement Valgfrie uddannelseselementer (Speciale) ECTS P3 EP1 Ejendomsdannelse P2 Afsluttende eksamensprojekt (afgangsprojekt) EP2 I ovenstående figur er eksterne prøver angivet med EP, interne prøver med P og evalueringerne med E. Ved de eksterne prøver deltager der en ekstern beskikket censor og ved de interne prøver kan der deltage en censor fra skolen. Ved evalueringerne deltager der ingen censor, uddannelseselementet bedømmes af de undervisere der har undervist under uddannelseselementet. Ved evalueringerne gives der bedømmelsen godkendt eller ikke godkendt. Ved de eksterne og interne prøver gives der en karakterer ud fra 7 trins skalaen. Semesterorientering 1. semester Side 5 af 25

6 6 For at deltage i uddannelsen skal den studerende være studieaktiv. At være studieaktiv betyder at den studerende afleverer de stillede opgaver og deltage aktivt i undervisningen. Studiets pædagogik er overvejende baseret på projektorganiseret undervisning, hvor man som studerende både arbejder sammen med andre studerende i grupper og individuelt. Den optimale læring skabes i et lærende miljø og i en lærende organisation. Dette forudsætter at de studerende er studieaktive. Ved at være til stede sammen med de medstuderende, både når der er teoriundervisning, og når der gennemføres gruppearbejde. 1.3 Emner og mål for 1. semester Et af målene med undervisningen i 1. semester er at den studerende skal lære at studere, lære at reflekterer over læringen og skabe et overblik over kort- og landmålingsteknikerens forskellige fagområder og professionsområder. I løbet af semesteret præsenteres du for de professionsretninger der indgår i uddannelsen og opnår en forståelse for hvilke overordnede mål uddannelsen omfatter. I første semester er projekterne organiserede som lukkede projekter/temaer der er lærerstyret. I projektforløbene indgår relevante virksomhedsbesøg og foredrag med gæsteforelæsere. I projektarbejdet på første semester arbejdes der i grupper med en konkret opgave. Og undervisningen er tilrettelagt således at produktet bliver prioriteret frem for teoretiske forelæsninger. I semesteret indgår der 4 projekter. 1.4 Læringsmål for første semester I studieordningen for kort- og landmålingsteknikeruddannelsen er læringsmålene for hvert semester angivet opdelt i viden, færdigheder og kompetencer Viden Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over erhvervets grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om love og regler i henhold til semesterets temaer, Semesterorientering 1. semester Side 6 af 25

7 7 have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning samt udarbejdelse af geografisk dokumentation Færdigheder Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have kendskab til branchens parter, professionsområder og indsigt i byggeprocessen i relation til semesterets tema kunne anvende projekteringsfaglige metoder til fremtidige bebyggelser have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale i relation til semesterets tema være i stand til at kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret 1.5 Prøver i første semester Ved afslutning af semesteret gennemføres en intern evaluering hvor hver enkelt studerende bliver evalueret og rådgivet om det videre studieforløb. 1.6 Portfolio I studiet lægges der vægt på at den enkelte studerende påtager sig et ansvar for sin egen udvikling. Som et redskab til dette anvendes port folio skrivning. I sin port folio nedskriver den studerende sine lærings- og udviklingsmål løbende gennem studiet, for efterfølgende at selvevaluere om målene er opnået så studiemetodikken kan tilpasses mål og udvikling. Som støtte for skrivning af læringsmål og refleksionsskrivningen generelt afholdes der lejlighedsvis vejledningsmøder, hvor den studerende har afleveret en portfolio til vejlederen og der derefter holdes møde i gruppen. Portfolien indeholder primært mål og en skriftlige dokumentation af læring og udvikling, men der er ikke noget til hinder for at udvalgte projektdele medtages som illustration og dokumentation på kompetencer opnået gennem uddannelsen. Portfolien består af en beskrivelse af dig selv, dine forventninger til studiet og dine ønsker om fremtidig erhvervskarriere. Endvidere indeholder portfolien Semesterorientering 1. semester Side 7 af 25

8 8 skemaer der angiver i hvilken grad du har opnået læringsmålene. Portfolien dokumenterer dermed din viden, færdigheder og kompetencer. I semesteret indkalder underviserne til en portfoliesamtale hvor faglig udvikling og trivsel på studiet drøftes. Andre forhold omkring studieaktivitet kan inddrages i samtalen, hvis det er relevant. De studerende er også velkomne til at indkalde til en samtale med underviserne, såfremt de i løbet af semesteret har behov for at drøfte forhold omkring deres læring og trivsel på uddannelsen. 1.7 Virksomhedsbesøg og gæsteforelæsere I løbet af semesteret vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg samt gæsteforelæsninger i det omfang de tilknyttede undervisere måtte finde relevant. 1.8 Onsdage Onsdage anvendes primært til en læringscafé. Læringscaféen er tænkt som et rum hvor grupperne har lejlighed til at arbejde med projekt uden at der er lærerdækning. Og hvor den enkelte studerende har mulighed for at følge op på læringen, eller arbejde med de dele, de ikke behersker i tilstrækkelig grad. Enkelte onsdage kan endvidere anvendes til gæsteforelæsninger og på udvalgte på onsdagene vil der være særskilt undervisning i matematik (matematikcafé) og IT (ITcafé), for de studerende der har behov for supplerende undervisning inden for disse områder. Du kan læse mere om dette i de sidste afsnit af denne semesterorientering. En af de første onsdage på første semesteret vil der være hjælp til at installere de IT programmer du skal anvende under studiet. Semesterorientering 1. semester Side 8 af 25

9 9 1.9 Skematisk oversigt over 1. semester Nedenstående tidsplanen angiver i grove træk varigheden af de enkelte projekter og temaer på første semester. Tidsplanen skal opfattes som vejledende da det af ressourcemæssige årsager kan det være nødvendigt at afvige fra den anførte rækkefølge. Skematisk oversigt over 1. semester Aktivitet/uge nr Semesterstart Landmåling og kortfremstilling GIS og geokommunikation MS-FOT Ajourføring og kartografi Matematik café (udvalgte onsdage) Undervisningsfri Juleferie IT cafe (udvalgte onsdage) Bemærk: Skemaet er udelukkende en principskitse, som viser den omtrentlige varighed og tidspunkt for aktiviteterne. Af praktiske årsager kan det være nødvendigt at fravige den viste placering af aktiviteterne inden for semesteret. Semesterorientering 1. semester Side 9 af 25

10 10 2 Semesterstart 2.1 Formål At de studerende får en god start på uddannelsen. 2.2 Varighed 1,5 ECTS point svarende til en uge. 2.3 Mål De studerende skal: lære hinanden at kende for at skabe sociale relationer og tryghed i indlæringssituationen, opnå viden om forskellen mellem en elev og en studerende opnå kendskab til uddannelsen, og om uddannelsesstedet opnå kendskab til portfolio opnå kendskab til skolens IT-netværk kunne anvende de mest basale funktioner i skolens netværk Endvidere er det hensigten at underviserne på teamet lærer de studerende at kende og får indblik deres baggrunde. 2.4 Indhold Semesterstarten indeholder: arrangement af frokost for studerende og underviserne fællesarangementer for alle nye studerende på Campus Horsens øvelser der medvirker til at bevidstgøre de studerende om hvordan de lærer, hvordan de kommunikerer og hvordan de samarbejder m.m. orientering om og øvelser i at anvende skolens IT-netværk orientering om portfolio spørgeskema orientering om uddannelsens indhold og den anvendte læringsmodel på uddannelsen 2.5 Rammefaktorer De studerende skal medbringe egen computer. 2.6 Læringsforudsætninger Ingen, ud over optagelseskravene. 2.7 Arbejdsmåde Leg, happenings og opgaver suppleret med faktuelle oplysninger og diskussioner. Semesterorientering 1. semester Side 10 af 25

11 Vurdering Forløbet evalueres enten ved mundtlig evaluering i klassen, eller gennem et spørgeskema der udfyldes af de studerende. Semesterorientering 1. semester Side 11 af 25

12 12 3 Landmåling og kortfremstilling 3.1 Formål Projektets primære formål er, at de studerende opnår et grundlæggende kendskab til landmåling og kortlægning, forståelse for professionsområderne knyttet til emnerne og opnår en forståelse for forskellige læringsmetoder og læringsstile. Formålet er endvidere at skabe et godt studiemiljø i klassen. 3.2 Varighed Temaet har en varighed på 12 ECTS point svarende til 8 ugers undervisning. 3.3 Mål Viden Efter temaet skal den studerende: - have forståelse for de grundlæggende metoder anvendt inden for terrestrisk landmåling - forståelse for konstruktion og præsentation af situationsplaner - have kendskab til fikspunkter og referencesystemer - kendskab til anvendelse af RTKGNSS - kendskab til kortlægning og forståelse for et korts målforhold, højdekurver, og højdekurvers ækvidistance - have kendskab til analytisk plantrigonometri, herunder forskellen mellem retninger og vinkler - forståelse for de overordnede arbejdsgange ved udarbejdelse af situationsplaner ud fra terrestrisk landmåling - forståelse for de grundlæggende matematiske principper anvendt inden for landmåling - kendskab til Excel - viden om computerprogrammer til beregning af landmålingsobservationer - kendskab til filformater og filhåndtering - kendskab til dansk og engelsk fagterminologi inden for emnet - have kendskab til læringsstile (hvad der giver den enkelte læring) og kendskab til samarbejdsformer - kendskab til gruppeorganisering med henblik på at opnå øget læring i en gruppe - have kendskab til nogle af erhvervsfunktionerne inden for landmåling - viden om portfolio Færdigheder Efter temaet skal den studerende kunne: Semesterorientering 1. semester Side 12 af 25

13 13 - anvende en totalstation, et nivelleringsinstrument og en GNSS modtager, herunder oprette nye jobs, anvende kodetabeller, gennemføre opmålinger og overføre indsamlede data - etablere hovedpunkter med RTK GNSS - udarbejde opmålings- og punktskitser - udføre, beregne og udjævne et geometrisk linjenivellement - udføre og beregne polære detailmålinger og fladenivellementer - beregne retningsvinkler og omsætte polære til retvinklede koordinater - overføre data til afsætningsformål fra et CAD program til en totalstation - kan udføre polær afsætning med en totalstation - anvende kodetabeller - beregne frie opstillinger - konstruere situationsplaner i et landmålings/cadprogram - disponere tegninger og udarbejde tegningshoveder i et CAD program - beregne og konstruere højdekurver og terrænmodeller i et CADprogram - anvende grundlæggende præsentationsteknikker ved udarbejdelse af kort - anvende Excel til tidsregistrering - arbejde målrettet for det gode samarbejde i en gruppe med henblik på at opnå optimal læring - arbejde målrettet med at opnå optimal læring - udarbejde portfolio dvs. kunne indsamle skriftlige dokumentation for læring og udvikling - anvende notatteknikker Der lægges vægt på at alle studerende opnår de grundlæggende færdigheder. Dette kan f.eks. ske gennem individuelle afleveringer, at hvert medlem i gruppen skal opmåle en station o.l. 3.4 Indhold Temaet kan deles op i 3 4 dele. Det kunne være for eksempel følgende dele: a) Opgaver i indsamling, bearbejdning og præsentation, hvor der tages udgangspunkt i, at det færdige resultat skal munde ud i en situationsplan over et mindre område. Og hvor de studerende arbejder individuelt og i grupper under nøje supervision af underviserne. Under denne del indsamles der koordinater med instrumenterne, som efterfølgende bearbejdes til en situationsplan. b) Et mindre projekt, der består af en opgave i at udarbejde en situationsplan med højdekurver over et lidt større område og hvor de studerende Semesterorientering 1. semester Side 13 af 25

14 14 arbejder mere selvstændigt individuelt og i grupper. Under denne del indsamles der koordinater med instrumenterne, som efterfølgende bearbejdes til en situationsplan, terrænmodel og højdekurver. c) Opmåling af en fuldmålt trekant, hvor der fokuseres på grundlæggende fejlteori inden for landmålingen. Under denne del indsamles der observationer med instrumenterne, der efterfølgende anvendes til at beregne koordinater. d) Polær afsætning af en centerlinje til en ny vejstrækning. Ved starten af temaet udleveres en opgavebeskrivelse, der beskriver opgaven/opgaverne, angiver hvilke områder, der skal kortlægges og hvad der skal afleveres Læringsstile De studerende indføres i skolen læringstraditioner, herunder søges de bevidstgjort om deres egen læringsstil Emner I temaet indgår der som minimum følgende emner: Koordinatsystemer Betjening og opmåling med totalstation Målebogsføring Instrumentlære Etablering af hovedpunkter med RTKGNSS Detailopmåling med totalstation af situationsplaner Geometrisk linjenivellement Trigonometrisk fladenivellement Beregning af landmålingsobservationer i et beregningsprogram Korttyper og kortstandarder Konstruktion af situationsplaner og højdekurver i CAD program Tegningsdisponering Disponering af kort og anvendelse af kortstandarder Konstruktion og tegning i CAD-programmer Filhåndtering og undervisningsplatformen (Studienet) Læringsstile Notatteknik Gruppearbejde Refleksion over egen læring Portfolio Præsentation af et projekt 3.5 Rammefaktorer: Opgavebeskrivelse Semesterorientering 1. semester Side 14 af 25

15 15 Totalstationer, nivelleringsinstrumenter og GNSS modtagere Landmålings- og CAD programmer Opmålingsområder Målebog (Studerende) 3.6 Læringsforudsætninger Det er vigtigt, at underviserne og de studerende under temaet erkender, at de studerende: ikke kender hinanden særlig godt har forskellige faglige forudsætninger har forskellige læringstraditioner Det er vigtigt, at underviserne gør disse forudsætninger klar for de studerende, og forklarer hvad de primære mål for temaet er og forklarer baggrunden for den anvendte læringsmetode. Endvidere er det vigtigt at skabe en god stemning for at fremme samarbejde og læring hos de studerende indbyrdes. 3.7 Arbejdsmåde Der lægges vægt på det praktiske arbejde, og på at alle studerende opnår de grundlæggende færdigheder. Arbejdsmetoden for den studerende i temaet vil primært være projektarbejde. Projektarbejdet foregår i grupper, men med individuelle afleveringer og opgaver tilknyttet projektarbejdet. Grupperne består af 2-4 deltagere. Grupperne sammensættes af underviserne. Undervisningsformen er lærerstyret. Projektet vil være et lukket projekt forstået på den måde, at underviserne på forhånd har defineret opgaven, der skal løses, og at underviserne delvist kender resultatet. Endelig hjælper underviserne med styring af projektets forløb gennem en forud defineret tidsplan. For at opfylde målet afholdes forelæsninger, opgaveløsning, hjemmeopgaver og lignende. I temaet kan indgå et virksomhedsbesøg til en virksomhed, der enten udfærdiger eller anvender situationsplaner. Dette kunne for eksempel være landinspektørvirksomhed eller en kommune. For at understøtte opnåelsen af målet skal forløbet koordineres med den undervisning i IT og matematikundervisning, der tilbydes sideløbende med temaet til de studerende, der har et behov for at supplere deres IT kundskaber. 3.8 Vurdering Løbende under temaet skal den studerende aflevere opgaver og resultater udarbejdet individuelt og af den gruppe den studerende deltager i. Undervi- Semesterorientering 1. semester Side 15 af 25

16 16 serne giver løbende tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne kan være mundtligt eller skriftligt til den enkelte studerende, til gruppen eller en tilbagemelding til klassen. I slutningen af forløbet gennemfører underviserne individuelle samtaler med de studerende. Disse samtaler skal især koncentrere sig om studievejledning at afdække eventuelle barrierer, der hæmmer indlæringen hos den enkelte. Derudover vil samtalen afdække i hvilken grad de studerende har opnået temaets læringsmål. Semesterorientering 1. semester Side 16 af 25

17 17 4 GIS- og geokommunikation 4.1 Formål Projektets primære formål er at gøre den studerende bekendt med flere af erhvervets arbejdsområder og øge den studerendes muligheder for selvstændigt at lære at anvende ny software. Der arbejdes videre med den enkelte studerendes læringsforståelse, herunder hvordan gruppearbejdet kan indgå som en aktiv medspiller for den enkeltes læring. De arbejdsområder, der præsenteres i forløbet er knyttet til opbygning af geografiske informationssystemer (GIS) og til udarbejdelse af kommunikative kort. 4.2 Varighed Temaet har en varighed på 6 ECTS point svarende til 3 undervisningsuger. 4.3 Mål Viden Efter forløbet har den studerende viden om: flere af erhvervets arbejdsområder inden for GIS bygnings- og boligregistret vektorbaserede datamodeler, inkl. egenskabsdata (punkter, linjer, flader inkl. attributter) dataindsamling ved hjælp af fotogrammetri redskaber til læring af nyt software projektarbejdsformer og projektstyring dansk og engelsk fagterminologi for området GIS Færdigheder Efter forløbet kan den studerende: indsamle konkrete informationer og knytte disse til eksisterende vektordata redigere vektordata så disse kan anvendes til specifikt formål geokode BBR-data til bygningsflader reflektere over korts egnethed til kommunikation af givet budskab til given målgruppe håndtere filer på en computer håndtere forskellige læringsteknikker til læring af relevant software arbejde konstruktivt for, at gruppearbejdet fremmer læring hos den enkelte 4.4 Indhold Semesterorientering 1. semester Side 17 af 25

18 18 opbygning af bygningsgis i software til håndtering af vektorbaserede data, herunder opbygning af bygningsflader indsamling og indtastning af nye egenskabsdata til eksisterende vektordata formidling af indsamlet viden i kort præsentation af kort tidsregistrering i Excel brug af diverse softwares hjælpefunktioner udarbejdelse af klikvejledninger og skærmvideoer o. lign. Arbejdsmetodik, konflikthåndtering, roller m.m. i gruppearbejdet 4.5 Arbejdsmåde Der arbejdes med et konkret projekt i grupper af 2. Undtagelsesvis kan der være 3 personer i gruppen. Der dannes sparingsgrupper. Analoge og digitale kort udarbejdes og formidles for klassen, Underviserne formidler faglig viden til klassen og vejleder de enkelte grupper. Der holdes foredrag af kort- og landmålingsteknikere beskæftiget med korttekniske arbejdsopgaver. 4.6 Læringsforudsætninger Der tages udgangspunkt i at målene for de foregående temaer er nået. 4.7 Rammefaktorer De studerende skal have adgang til: MapInfo eller tilsvarende program Relevante data Internetadgang Klikvejledninger 4.8 Vurdering De kort, grupperne har udarbejdet, vurderes af øvrige grupper i klassens og de tilknyttede undervisere i plenum. Der afholdes en seance mellem klassen og de tilknyttede undervisere, hvor de studerende kan komme med tilbagemeldinger på forløbet set i forhold til deres læring. Den enkelte studerende udarbejder en redegørelse for tidsforbrug og for, hvordan den enkelte har oplevet læringsprocessen set i forhold til opnåelsen af de mål, der er sat for læringen. Herudover skal redegørelsen indeholde overvejelser om egen rolle i gruppearbejdet. Semesterorientering 1. semester Side 18 af 25

19 19 5 Microstation og FOT 5.1 Formål Formålet med projektet, at de studerende opnår viden om digitale kort og datakvalitet og færdigheder i at anvende CAD systemer til kortdesign. Samt at de studerende opnår kendskab til geodæsi og kortprojektioner. 5.2 Varighed Temaet har en varighed på 6 ECTS points svarende til 3 undervisnings uger. 5.3 Mål Viden Efter forløbet har den studerende: viden om erhvervets arbejdsområder inden for ajourføring af vektorbaserede geodata viden om eksisterende geodatasamlinger, specifikt FOT (fælles offentligt geografisk administrationsgrundlag) og ortofotos forståelse for metoder til ajourføring af vektordata her FOT kendskab til raster geodata forståelse for de af erhvervet mest anvendte kortprojektioner og datum viden om metoder til transformation mellem kortprojektioner og koordinatsystemer Færdigheder Efter forløbet kan den studerende: anvende et specifikt CAD (Microstation) til bearbejdning og til præsentation af geodata danne sig overblik over geodatas fuldstændighed og geometriske, tematisk og logisk nøjagtighed anvende forskellige relevante metoder til konvertering af geodata og til transformation af geodata anvende engelske manualer til læring af nyt fag relevant software 5.4 Indhold Til temaet er der tilknyttet et projekt. Projektet kunne gå ud på at ajourføre eksisterende geodata for et større geografisk område. De ajourførte objekter skal anvendes som grundlag for ajourføring af FOT. Ajourføringen omfatter geometrien og ikke de tilknyttede attributter. Ajourføringen skal overholde en nøjagtighed der er bedre end 10 cm i planen på veldefinerede punkter. Ajourførings indhold skal følge FOT-specifikationen. Semesterorientering 1. semester Side 19 af 25

20 Emner Fotogrammetri Vektor- og rasterdata Datakvalitet Digitale kort; FOT, KORT10, TK Ajourføring af kortdatabase MicroStation Geodæsi, kortprojektioner og koordinatsystemer Transformation af geodata Geodatakonvertering 5.5 Rammefaktorer De studerende skal have adgang til: Microstation Relevante data (FOT og ortofotos) Diverse projekttegninger Relevant litteratur. 5.6 Arbejdsmåde Underviserne formidler faglig viden på klassen og vejleder de enkelte studerende. Der kan undervejs være opgaver, som skal afleveres individuelt. Der kan arrangeres foredrag af en ekstern foredragsholder som er uddannet Kort- og landmålingstekniker. Alternativt gennemføres der virksomhedsbesøg. 5.7 Vurdering Løbende afleveres opgaver og gives feedback på afleveringerne. Semesterorientering 1. semester Side 20 af 25

21 21 6 Ajourføring og kartografi 6.1 Formål Formålet med projektet er, at den studerende opnår viden om kartografi, viden om design af kort til en specifik målgruppe og viden om GNSS opbygning, færdigheder i skriftlig og mundtlig formidling af faglige emner og færdigheder i at samarbejde i en gruppe om et konkret projekt. 6.2 Varighed Temaet har en varighed på 7,5 ECTS points svarende til 5 undervisnings uger. 6.3 Mål Viden Efter forløbet har den studerende viden om og forståelse for: valg af farver til præsentation af geodata GNSS opbygning, herunder RTK Generalisering, herunder målforhold rapportskrivning dansk og engelsk fagterminologi inden for projektets område samarbejdsformer Færdigheder Efter forløbet kan den studerende: anvende kartografiske metoder til design af kort til en specifik målgruppe anvende engelske manualer til læring af nyt fag relevant software arbejde målrettet med opstilling af tids- og handlingsplaner og udføre tidsregistreringer for et projekt formidle, dokumentere og vurdere valgte løsninger i skriftlig form tilrettelægge, disponere og udføre en mundtlig fremlæggelse af et fagligt emne anvende tekstbehandling til rapportskrivning forsvare et projekt mundtligt indgå i gruppearbejde 6.4 Indhold Til temaet er der tilknyttet et projekt hvor opgaven består i at ajourføre geodata ved opmåling med GNSS ud fra en given standard. Der skal udarbejdes et analogt grundkort til brug for kommende planlægningsarbejder i en kommune. Semesterorientering 1. semester Side 21 af 25

22 Emner kartografiske metoder GNSS gruppesamarbejde rapportskrivning projektarbejdsformer faglige udtryk på dansk og engelsk Word 6.5 Rammefaktorer De studerende skal have adgang til: Microstation GNSS modtagere Relevant litteratur 6.6 Læringsforudsætninger Der tages udgangspunkt i, at målene for de foregående temaer er nået. Ved arbejdet med rapportskrivning skal tages udgangspunkt i de studerendes meget forskellige forudsætninger. 6.7 Arbejdsmåde Der arbejdes med et konkret projekt i grupper med 3-4 personer. Der skrives rapport over projektet. Underviserne formidler faglig viden på klassen og vejleder de enkelte grupper. Der kan arrangeres foredrag af en ekstern foredragsholder som er uddannet Kort- og landmålingstekniker. Alternativt gennemføres der virksomhedsbesøg. 6.8 Vurdering Der afholdes prøve i form af en intern evaluering. Prøveformen er en individuel, mundtlig prøve med udgangspunkt i det afleverede projekt. Der gives en samlet karakter i form af godkendt eller ikke godkendt. Prøven skal bestås før den studerende kan indstilles til den eksterne prøve på 2. semester. Herudover afholdes gruppeevaluering med de tilknyttede undervisere, hvor processen evalueres. Den enkelte studerende udarbejder en portfolio som afleveres til vejlederne inden mødet. Der skal endvidere redegøres for, hvilke teknikker der er anvendt for at opnå den optimale læring i gruppen eller hvis der har været problemer et bud på, hvad gik galt og overvejelser om, hvad der burde være gjort for at opnå den optimale læring. Semesterorientering 1. semester Side 22 af 25