Spatio-temporal typologi Kontekstuel Design Human-Computer Interaction Interaktions design Kontekstuel Design og HCI...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spatio-temporal typologi... 38 Kontekstuel Design... 41 Human-Computer Interaction... 47 Interaktions design... 47 Kontekstuel Design og HCI..."

Transkript

1 Forord Dette projekt er udarbejdet af fem studerende fra Humanistisk Informatik på 3. semester på Aalborg Universitet. Semestrets temaramme lyder: Computeren som medie. Vi har valgt at beskæftige os med intern IT-kommunikation i en virksomhed. Vi har yderligere afgrænset dette emne til at omhandle den interne IT-kommunikation på Aalborg Industries. Vi har i den forbindelse set nærmere på Aalborg Industries intranet og gennem projekt arbejdet hen imod et løsningsforslag til forbedring af intranettet. Vi vil i forbindelse med projektets tilblivelse gerne takke alle de medvirkende respondenter fra Aalborg Industries samt John Hemdrup, der skaffede os alle kontakterne på Aalborg Industries. Ligeledes vil vi takke vores vejleder Tom Nyvang, som har været en stor støtte under udarbejdningen af projektet. 1

2 Indhold Indledning... 5 Problemfelt... 6 Temarammeredegørelse... 7 Computeren som multimedie... 8 Grundlæggende Informationsvidenskab... 8 Fagets videnskabsteori... 8 IKT, bruger og interaktion... 8 IKT i organisationer... 8 Virksomheden... 9 Aalborg Industries historie... 9 The Parent Company En international virksomhed Aalborg Industries intranet Microsoft Office SharePoint Server SharePoint og andre Office-programmer Metode Hermeneutik Mening og fortolkning Projektets struktur Teori Organisationsteori Organisationsformer Mintzberg Grupper Kommunikation Kommunikation i virksomheder Man kan Ikke ikke-kommunikere Roman Jakobsons kommunikationsmodel

3 Spatio-temporal typologi Kontekstuel Design Human-Computer Interaction Interaktions design Kontekstuel Design og HCI Interview Det kvalitative forskningsinterview Interviewovervejelser Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Verificering Rapportering Rammerne omkring interviewet Interview briefingen Om interviewguiden Interviewguiden Analyse Organisationen De fire omverdensvariabler De fem organisationstyper Grupper i Aalborg Industries Kommunikationen på Aalborg Industries Eksisterende og ønskede funktioner med udgangspunkt i interviewene Designudvikling Brugerforståelse Definition af intranettet og IT-kommunikation i Aalborg Industries Kontekstuelle arbejdsmodeller Designforslag

4 Conceptual design Instructing Physical Design Prototype - Løsningsforslag F F F F F F F F F F F F Vurdering Konklusion Refleksion og kritik Litteraturliste Primær Litteratur Hjemmesider Ansvarsliste

5 Indledning Klassekampen er blevet virtuel. Mens industrisamfundets arbejdere og kapitalister kæmpede om adgangen til naturressourcer og produktionsmidlerne, er kampen om samfundets værdier i dag i stigende grad en kamp om adgangen til information 1. Internettet er vigtig for det samfund, vi lever i, da det er et kæmpe informations univers. Kampen om at finde vejen til informationer gælder alle, men i allerhøjste grad erhvervslivet, der bruger Internettet som distributionskanal i deres egen kommunikation via et intranet. Intranettet kan være et godt redskab for en hvilken som helst større virksomhed i dag. Det er her medarbejderne henter informationer og kommunikerer med hinanden. Intranettet er et udtryk for virksomhedens kommunikationsstruktur. Det er deres eget private digitale netværk. Det centrale for intranettet er, at det skal være dét kommunikationsmedie virksomheden benytter. Men hvis indholdet er det rigtige, så skal intranettet nok blive brugt - også selv om brugeren skal arbejde lidt for føden 2. Mads Richard Møller 3 Et intranet skal betragtes som et redskab, der støtter mennesker i deres arbejde rent kommunikativt. Udviklingen af intranettet er gået hurtig, og de seneste år er det kommet megen fokus på brugervenligheden. Ved brugervenlighed forstås det, at siden er tidssvarende og hyppigt opdateret, så de rigtige informationer er let tilgængelige. Mange er vant til at bruge internettet med primær interesse for f.eks. Google, som er en søgemaskine, der lægger vægt på brugervenlighed og overskuelighed. Både ved Google og mange andre services på nettet gælder det, at det er vigtigt at holde sig opdateret og følge med tiden, og på anden vis holde fast i funktioner, der fungerer. Hos Google ses dette bl.a. ved de stadig voksende udvalg af services 4. Det samme gælder for et intranet, som også må følge med tiden, og den udvikling der konstant sker på internettet. Ligeledes sker der ændringer i organisationerne, der benytter et intranet. 1 Information: Der kæmpes om magten over internettet, Christian Andersen, Mads Richard Møller er proceskonsulent, ejer af virksomheden Intracom Consult og beskæftiger sig med udvikling af Intranet. Han er forfatter af en række bøger og artikler om intranettet

6 Derfor skal dette også opdateres, således det kan tilpasse sig medarbejderne og udvides i funktioner. Det perfekte intranet kræver indsigt i de organisatoriske forhold, mens man samtidig har åbne øjne for den udvikling og de forandringer, der hele tiden sker på internettet. Det kan være svært for en større virksomhed at have øje for alle disse aspekter, og der er mulighed for, at intranettet bliver en uoverskuelig forelægger. Derfor kan det netop blive en kamp for medarbejderne at finde de rigtige informationer. En virksomhed har i dag behov for et intranet, men det er vores overbevisning, at der ved implementering af et intranet ikke nødvendigvis foretages en organisationsanalyse, og brugervenligheden bliver sat til side. En anden problematik er, at intranettet ofte er lavet af en person ansat i virksomheden. Vi synes, det er væsentligt at overveje, hvor objektiv denne person måtte være. Vedkommende har formentlig et billede af virksomhedsstrukturen, som intranettet bliver skabt i. Dette kan være problematisk, idet internettet bliver skabt ud fra denne ene persons subjektive holdning. Det er givet at: Hvad der er logisk for mig, det er nødvendigvis ikke logisk for dig. Problemfelt Formålet med dette projekt er at få indblik i den interne it-kommunikation i Aalborg Industries. Vi har i gruppen overvejet, hvordan man kan tilgodese de ansattes krav gennem designet af et intranet. Derudover har vi tilgodeset, hvordan man kan få disse til at spille sammen med organisationsstrukturen, og den udvikling vi ser på Internettet. Ydermere har vi i gruppen sat spørgsmålstegn ved, om man på den ene eller anden måde kan forbedre intranettet på Aalborg Industries eller forbedre brugervenligheden ved at sætte fokus på de ansattes subjektive holdninger. Vi vil konkret undersøge, hvilke meninger der er blandt de ansatte i forbindelse med intranettet. Vi har ud fra vores undren opstillet følgende problemformulering: Hvordan kan man forbedre Aalborg Industries intranet? Denne problemformulering vil gennem besvarelsen i projektet dække vores temaramme. 6

7 Temarammeredegørelse Temarammen spiller en afgørende rolle i projektet, da vi som studerende på Aalborg Universitet arbejder med det problemorienterede projektarbejde. Temarammen anses derfor som et fagligt og projektmæssigt omdrejningspunktet. Temarammen for tredje semester adskiller sig markant de to foregående semestre, hvor omdrejningspunktet har været tekstforståelse i en kontekst. Temarammen for tredje semester på Humanistisk Informatik 2008 lyder: Computeren som medie. Denne temaramme indeholder en bred vifte af emner, da computeren i denne sammenhæng forstås som informations- og kommunikationsteknologi. Computeren opfattes i den forbindelse, som en størrelse, der kan programmeres, være interaktiv og integrerer flere forskellige medier. Det betyder, at begrebet computer, ikke blot er en standard PC eller MAC, men er omfattet en lang række andre teknologier og brugssammenhænge. Begrebet medie dækker i denne sammenhæng over, at information kun kan formidles gennem noget andet. Denne temaramme ligger derfor op til, at vi arbejder med computeren som et kommunikationssystem. Undervisningen på tredje semester har været tilrettelagt ud fra denne forståelse. De enkelte kurser har søgt forståelse af forskellige humanistiske problemstillinger inden for computermedieret information. Undervisningen har yderligere været tilrettelagt med en formel, en brugsorienteret og en organisatorisk synsvinkel af computeren. Når vi taler om computeren i dette projekt, er det derfor uden nogen større interesse for den tekniske del. Vi ser computeren som et humanistisk værktøj for interaktion blandt de ansatte på Aalborg Industries. Det vil sige, at vi netop interesserer os for computeren som et kommunikationssystem. På tredje semester er vi blevet præsenteret for følgende kurser: Computeren som multimedie, Grundlæggende informationsvidenskab, Fagets videnskabsteori, IKT, bruger og interaktion og IKT i organisationer. Vi vil i det følgende beskrive vores udbytte af de enkelte kurser. 7

8 Computeren som multimedie Kurset Computeren som multimedie har givet os indsigt i teorier samt begrebsdannelser inden for medieteori, æstetisk teori, tegnteori, filmteori, narrativitet og dramaturgi. Vi har gennem kurset fået indsigt i hvilke kommunikations- og informationsmuligheder, der ligger i en computer. Kurset har ligeledes bidraget til vores teoriafsnit med spatio-temporal typologi, der behandler kommunikation i tid og rum. Dette benytter vi i forbindelse med vores kommunikationsanalyse. Grundlæggende Informationsvidenskab Kurset Grundlæggende informationsvidenskab har skilt sig ud fra de andre kurser på semestret. Kurset bestod af en række forelæsninger med forskellige forskere indenfor informationsvidenskabelige områder. Faget har først og fremmest givet os en forståelse for forskning i informationsvidenskab og beslægtede emner, herunder persuasiv design og socialt netværk, som Facebook og intranet. Fagets videnskabsteori Kurset i Fagets Videnskabsteori omhandlede sprog, logik og formalisering. Dette har givet os viden om logik og computeren som begrebsbaseret teknologi samt formalisering og ikke-formelle aspekter af sprog og kommunikation. Vi gennem kurset lært, at konstruerer et formelt sprog samt definere en semantik. IKT, bruger og interaktion Temaet, som bliver behandlet på dette kursus, er et af grundlagende for dette projekt. Kurset IKT, bruger og interaktion har givet os inspiration til at beskæftige os med interaktion mellem computer og bruger i form af teori fra Human-Computer Interaction. IKT i organisationer Kurset IKT i organisationer har givet os en grundlæggende introduktion til feltet. Vi har på kurset fået viden indenfor, hvad der karakteriserer en organisation, formelle strukturer, organisationskultur, ledelses- beslutnings- og omstillingsprocesser. Dette har vi kunne benytte i forbindelse med vores organisationsteori, hvor vi har uddraget teorien om organisationsformer og grupper. Dette har givet os overblik over, hvilken form for organisation vi beskæftiger os med og ligeledes os indblik i, hvilken typer grupper, der er i en organisation som Aalborg Industries. 8

9 Virksomheden Aalborg Industries historie Aalborg Industries har sine rødder i det tidligere skibsværft, P.Ph Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri, som Immanuel Stuhr i året 1912 opførte i Aalborg. Det primære, som virksomheden startede med at designe og fabrikere, var mindre kedler industrielproduktion. Den første kedel blev designet og produceret til selve skibsværftet i 1919, hvorefter produktionen af mindre kedler til industrier blev sat i gang. Omkring 1930 erne udviklede skibsværftet sig yderligere, da der blev udviklet olie- og gasbrændere. På dette tidspunkt blev værftet kommunalt eget, samtidig med J. Lauritzen fik ligeværdig andel i værftet. I takt med dette blev P.Ph Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri til Aalborg Værft A/S. I 1944 byggede Aalborg Værft deres første kraftværkskedler. Sidst i 40 erne introducerede Aalborg Værft elektrosvejsningen, som afløste nitterne, der fik kedlerne til at hænge sammen. Med tiden kom Aalborgs skibskedler ud til et stigende antal internationale skibsværfter og skibsejere. Der blev gennem de kommende 30 år udviklet forskellige nye kedler, der blandt andet tæller turbinekedlerne, som kom sidst i 70 erne. Der blev derudover bygget kulog oliekraftværker i Skandinavien. Andre opgaver, som Aalborg Værft stod for, var blandt andet, at de i 80 erne leverede, to cruisere til Carnival Cruise Lines i USA. Trods forskellige opgaver gennem 80 erne lukkede Værftet i Aalborg i Fortsat var produktionen med Aalborg Marine Boilers & Engineering, der i 1988 overtog Dansk Fyrings Teknik A/S. Gennem erne udviklede man her industriel biomasse kedler og leverede dem verden over. Virksomheden blev her kendt under navnet Aalborg Industries. I år 2000 solgte J. Lauritzen Aalborg Industries til en gruppe danske investorer, som var ledet af investeringsselskabet Axcel. Varmeselskabet A/S Vesta blev overtaget af virksomheden og fik kendt under brandet VESTA. Dette var kun en af alle de virksomheder, der kom til at høre under Aalborg Industries. I 2005 får Aalborg Industries ny ejer, hvilket er den Nordiske Investeringsfond Altor 2003 Fund

10 The Parent Company Aalborg Industries er en international virksomhed med hovedsæde i Aalborg. Afdelingen i Aalborg beskriver de selv, som The Parent Company altså forældre firmaet, herved maler de et billede af, hvorledes virksomheden skal opfattes, nemlig som en familie med medlemmer verden over. Afdelingen i Aalborg rummer i alt 618 ansatte, hvor der skelnes mellem blue- og white collar, som er et udtryk for den beskæftigelses struktur, der hersker i virksomheden. Blue- og white collar repræsenterer to typer medarbejder med henholdsvis en blå og hvid krave. Den blå krave repræsenterer de ufaglærte, funktionærerne og lærlingene. Den hvide krave repræsenterer de højt- og faguddannede. Hos de såkaldte hvide kraver er der en tydelig struktur i virksomhedens ledelse, som består af adm. direktør, Jan Vestergaard Olsen, og tre underdirektører, der repræsenterer nøgleafdelingerne i virksomheden: Administration, Marketing samt Human Resources. Aalborg Industries bestyrelse består af i alt syv medlemmer af bestyrelsen. Denne bestyrelse er fordelt mellem fem udefrakommende personer og to repræsentanter af de ansatte 6. En international virksomhed Så vel som på det nationale marked er Aalborg Industries på det internationale marked blandt de største virksomheder indenfor fremstilling af motorer til skibe, samt pumpesystemer til fremskaffelse af råmaterialer som gas og olie. Aalborg Industries har derfor outsourcet en stor del af den 2793 mands store arbejdsstyrke til andre lande. Dette drejer sig blandt andet om produktionsanlæg, som er flyttet til dele af verden, hvor udgifter til lønninger er lavere end de danske. Ligeledes er en stor del de administrative opgaver flyttet til andre steder i verden, hvoraf knap halvdelen af Aalborg Industries anlæg nu er at finde i Asien. Overordnet set har Aalborg Industries 2793 ansatte, som er at finde 24 steder i verden. Siden Aalborg skibsvært lukkede i 1987 har det derfor været nødvendigt for Aalborg Industries at søge andre kunder, hvorfor den massive ekspansion var en nødvendighed

11 Den internationale opblomstring for Aalborg Industries var derved begyndt og fik hurtig vokseværk. I sidste regnskabsår steg Aalborg Industries samlede indtægt med 30 %, til trods for den aktuelle finanskrise, ligger Aalborg Industries aktien (ÅL-Holding) stadig blandt de bedste ikke børsnoterede danske aktier. Men denne internationale opblomstring er ikke uden visse omkostninger. Grundet den massive outsourcing har det været nødvendig at investere megen kapital, tid, samt omskoling af en stor del af den samlede arbejdsstyrke, da de grundliggende Ålborgensiske værdier med stor sandsynlighed ellers vil gå tabt. Værdier som godt håndværk, traditioner, arbejdsmoral og ansvarsbevidsthed, har været med til at skabe Aalborg Industries, hvorfor det er vigtigt for virksomheden, at de føres videre. Dette forsøger Aalborg Industries at gøre ved blandt andet at lade de ansatte få et indblik i virksomhedens historie. For derved at kunne bibeholde den nuværende høje standard, der placerer Aalborg Industries som en af verdens ledende udviklere og producenter af motorer og pumpesystemer. Aalborg Industries afdelinger og ansvarsområder for de forskellige afdelinger fordeles, som det fremgår på illustrationerne herunder

12

13 Aalborg Industries intranet Under vores besøg på Aalborg Industries fik vi en hurtig gennemgang af de overordnede funktioner på deres intranet, som er understøttet af programmet Microsoft SharePoint Server Vi blev ikke introduceret for alt på intranettet, eftersom de uploadede filer ol. er forbeholdt personalet. Vi vil i dette afsnit redegøre for de funktioner, som vi har kendskab til, at Aalborg Industries intranet indeholder. Øverst på startsiden af Aalborg Industries intraet er alle afdelingerne opstillet i faneblade. Det er under disse muligt at få adgang til de enkelte afdelingers sider. Hver afdelinger har en underordnet side, som forsøger at skabe overblik over, hvad der findes dybere inde i systemet. Hver afdeling har sit eget design, således, at der ikke forkommer en ensartet stuktur siderne imellem. Nedenfor er der opstillet en figur, som viser opdelingen af faneblade og de dertilhørende afdelinger. Administrative afdeling Human Resource Kvalitet Marketing Technology AI-Inside Colobration Comtebruter Co-oporate På den primære startside, er der endvidere opstillet globale ure, som gør det muligt for personalet at se, hvad klokken er verden over. Dette kan have sin fordel, eftersom Aalborg industries, som nævnt, er en global virksomhed. Der er ligeledes opstillet en kalender på den primære startside, som gør det muligt for personalet at følge med i, hvad der sker af større events i virksomheden. Ydermere er der på siden opstillet link til AI-info, som er virksomhedens firmablad. 13

14 Intranettet er brugerbegrænset således, at det ikke er alle, der kan uploade eller læse alt, hvor de vil. Dette muliggør, at alle filer i princippet kan oploades til intranettet, da det ligeledes er muligt kun at gøre dem tilgængelige for én selv. Der er ligeledes knyttet en funktion til intranettet, som gør det muligt for de ansatte, at få tilsendt en mail, hver gang der bliver uploadet noget. Denne funktion kan ligeledes benyttes således, at man udvælger enkelte grupper eller dokumenttyper, som ønskes bliver sendt en mail ud om, hver gang der uploades noget her. Efter vores interviews stod det os klart, at flere af de ansatte på Aalborg Industries ikke kender alle funktionerne på intranettet, og hvilke muligheder der er. De er ikke klar over, hvilke funktioner Microsoft SharePoint Server 2007 understøtter. Størstedelen af deres kompetencer på intranettet, er selvlært, eftersom der ikke er udviklet kurser til at sætte dem ind i programmet. Dette ses ydermere ved, at der kun er tre i virksomheden, som anvender My-Site. Denne funktion, der er på intranettet, gør det muligt at designe sin egen personlig side. My-Site muliggør netop det at opstille sig egen brugerprofil, som mange af vores respondenter efterlyser. Det intranet, som Aalborg Industries på nuværende tidspunkt anvender, er et meget internt intranet, frem for globalt. Hvilket vil sige, at det primært henvender sig til de medarbejdere, som arbejder i Aalborg. Der er ikke taget hensyn til udenlandske medarbejdere, som ligeledes har adgang til intranettet fra deres eget land. 14

15 Microsoft Office SharePoint Server 2007 Hvis vores løsningsforslag skal integreres i Aalborg Industries, skal det køre Microsoft Office SharePoint Server 2007, som Aalborg Industries nuværende intranet også gør. For at danne overblik over nogle af de utallige muligheder i Microsoft Office SharePoint Server 2007, vil vi i denne beskrivelse af programmet give et indblik i disse. En detaljeret beskrivelse vil være overflødig og for specifik, da vi ikke vil benytte selve programmet. Derimod kan dette afsnit bruges til at få lidt indblik i, hvilke muligheder man kan benytte i forbindelse med udviklingen af et intranet. Microsoft Office SharePoint Server 2007, hvilket i dette afsnit vil blive kaldt SharePoint, er et serverprogram, der bygger på de mere originale Windows SharePoint Services. Der er her samme funktioner, der er dog foretaget ændringer og forbedringer i SharePoint. Vi finder det, derfor ikke relevant at forklare Windows SharePoint Services. Den grundlæggende ide er at deling af forskellige typer oplysninger og filer på intranettet 9. SharePoint 07 eksempel Således kan en brugerflade med SharePoint 07 se ud

16 En række af de muligheder, der er i forbindelse med brug af SharePoint, er blandt andet at: Det er muligt at samarbejde effektivt med andre i organisationen. Det er her muligt at benytte fælles kalendere, så der er mulighed for at se, hvornår eventuelle teambegivenheder og deadlines finder sted. Der er også mulighed for at dele dokumenter på intranettet eller komme med kommentarer eller diskutere via blogs eller gemme oplysninger fra WIKI-websteder 11. Der er mulighed for at oprette personlige websteder, hvor man selv kan dele og administrere oplysninger med andre på intranettet. Dette kan være en portal, hvorfra man kan se og administrere dokumenter, opgaver, kalender, etc.. Man kan ligeså søge efter personer, ekspertise og data i virksomhedsprogrammer. Det er også muligt, at via den personlige portal at søge efter andres oplysninger angående kvalifikationer eller interesser på intranettet. SharePoint kan også benyttes til bl.a. at lave statistikker og afstemninger i forbindelse med eventuelle sociale arrangerementer. Opgaver, dokumenter og lignende har også mulighed for at blive organiseret, så de kun er til stede i en vis tidsperiode, hvorefter de bliver annulleret eller tilbagetrukket. Det er ligeledes muligt at lave få mobil adgang til indholdet på SharePoint-intranettet via f.eks. en mobiltelefon. På denne måde kan man holde sig opdateret med projekter og opgaver. SharePoint og andre Office-programmer SharePoint er udviklet til at samarbejde med andre programmer og servere fra Microsoft Office 07 systemet. Nogle af disse Office-programmer kan være: o PowerPoint-dias kan deles med andre på netværket og organiseres i et bibliotek. o Access kan benyttes i forbindelse med at tage en SharePoint-liste offline og benytte rapporteringsfunktionerne fra Access. Der kan på denne måde oprettes rapporter og vises data. Når man benyttes SharePoint-listen offline, kan man tage redigere og søge i den på samme måde som i Access. Når man så kommer online igen vil offline-listen blive synkroniseret med online-listen. o Outlook kan tage dokumentbiblioteker offline. 11 Bruger administrerede vidensbaser. 16

17 o InfoPath gør det muligt at designe formularskabeloner, og det er så muligt at udgive dem på intranettet og aktivere dem i en webbrowser, da den er browserkompatibel o Excel kan gemme regneark på et SharePoint-websted, hvilket gør at brugere kan vedligeholde og dele en central, samtidig med at det beskytter fortrolige oplysninger, således de kun er tilgængelige for brugere af intranettet. o SharePoint Designer 07 kan benyttes til at tilpasse Office SharePoint Server websteder, hvilket gør det muligt at opfylde behov og brandkrav. 17

18 Metode Vi har i vores projekt valgt at bruge hermeneutik som videnskabsteoretisk metode. Hermeneutik er læren om forståelse af den menneskelige aktivitet, og hvordan man metodisk kan opnå denne. Formålet med vores projekt er at belyse, hvordan de ansatte på Aalborg Industries bruger, opfatter og arbejder med deres intranet samt, hvilke ønsker og behov de har til dette for at forbedre deres interne IT-kommunikation. Den videnskabelige metode skal hjælpe os med at opnå denne forståelse. I forhold til vores projekt er hermeneutikken en god indgangsvinkel, da projektet går lige i ånden på humaniora. Vi tager udgangspunkt i mennesket som subjekt; handlende, følgende og kommunikerende, da vi ønsker vores løsningsforslag skabt ud fra denne tankegang. Hermeneutik Selve ordet Hermeneutik stammer fra Grækenland, og betyder at fortolke. Den er således læren om fortolkningen og dens principper. Ud fra et hermeneutisk synspunkt mener man, at der er to forskellige slags hovedvidenskaber, og at forskellen mellem disse er store og afgørende. Der er her tale om humanvidenskaber og naturvidenskaber 12. Hermeneutikken hører ind under humanvidenskaben, hvor den forsøger at fortolke fænomener, der giver mening. Humanvidenskaberne søger en dybere forståelse af den menneskelige aktivitet og produkterne af denne. Naturvidenskaben derimod forklarer fænomener, der ikke giver umiddelbar mening. Dvs. de søger en forståelse af eller indsigt i naturfænomener 13. Vi vil i følgende afsnit komme ind på, hvad der forstås med mening og fortolkning. Mening og fortolkning I dagligdagen skelnes der mellem naturfænomener, som ikke har mening og de personlige fænomener, der har mening. Disse personlige fænomener omfatter mennesker og deres handlinger samt produkterne af deres aktiviteter 14. Når et fænomen ikke er meningsfuldt, betyder det, at det ikke har nogen betydning, altså ingen hensigt. Derimod kan man sige, at de menneskelige aktiviteter er meningsfyldte, altså af betydning, da den handlende har en intention med handlingen. Den menneskelige aktivitet kan tillige beskrives som et udtryk. Mennesker er 12 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

19 personer, som har noget at udtrykke, hvor deres handlinger og aktiviteter er et udtryk for dette. Med ordet udtryk menes der, at personen har noget i sit indre, der via en handling kommer til udtryk i det ydre. Det kan være noget psykisk eller privat, såsom at ville eller at føle, der udtrykkes så det bliver synligt eller offentligt 15. Dette kan også sammenfattes i begrebet intentionalitet, altså at der er en intention, og at det derfor er meningsfuldt. Fortolkning i den moderne hermeneutik bygger på en forståelse af den menneskelige handling, aktivitet og produkterne deraf. To af de teoretikere, der har været med til at skabe den moderne hermeneutik, som vi kender den i dag, er Friedrich Schleiermacher ( ) og Wilhelm Dilthey ( ). Før disse var hermeneutikken i 1600 tallet begrænset til juridiske og teologiske tekster. Igennem 1700 tallet sker der en udvikling af hermeneutikken, i takt med at oplysningstiden danner et nyt syn på fornuft og sandhed. Det er nu ikke længere kun de juridiske og teologiske tekster, der bliver fortolket, men derimod alle slags. Man begynder samtidig at forholde sig til biblen og de juridiske tekster på en måde, der stemmer overens med det nye syn på sandhed og fornuft. I 1800 tallet sker der så igen en udvidelse af hermeneutikken. Denne udvidelse sker med Wilhelm Dilthey og omhandler tolkningsforståelse af menneskelige aktiviteter og resultatet af disse 16. Dilthey vælger at fokusere på individernes bestående fællesskab og sammenhængende kultur, hvor Schleiermacher baserer sin fortolkning på indfølingsteorien. Indfølingsteorien går ud på, at man er i stand til at leve sig ind i det bevidsthedsindhold, som en tekst er udtryk for. Samtidig er teksten et udtryk for forfatterens psyke, hvilket betyder at forståelsen af teksten, skal opfattes som en særlig psykisk akt. I denne akt vil man kunne genopleve det liv og det psykiske udtryk, der ligger bag et givet åndsprodukt 17. Med dette menes der, at fortolkningen af en tekst, hænger sammen med en forståelse for forfatteren, dennes tanker, oplevelser og psyke. Denne indfølingsteori om fortolkning er samtidig forbundet med, at Schleiermacher mener, at både forfatter og læser er en del af det samme overindividuelle liv, og at dette derfor muliggør genoplevelse. Dilthey derimod 15 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

20 fokuserer på individernes fælles kultur og samfund, baseret på menneskelige normer og værdigbestemmelser. 18 Moderne hermeneutiske teoretikere har siden udformet en ny opfattelse af hermeneutikken, nemlig den eksistentielle hermeneutik. Den eksistentielle hermeneutik opfatter mennesket som et foretagsomt væsen, hvor den traditionelle erkendelsesteori opfatter det erkendende menneske, som et anskuende og iagttagende subjekt 19. Én af de teoretikere, der har været med til at udforme denne eksistentielle hermeneutik, er Hans-Georg Gadamer ( ). Gadamers grundtanke er, at skal man kunne forstå en persons aktivitet eller et produkt af dennes aktivitet, er man nødt til at forstå vedkomnes handling. Denne handling er så et udtryk for, hvordan vedkomne forstår sig selv og sin verden på, ud fra de måder hvorpå man selv forstår sig selv på 20. Med dette mener han, at vi til hver en tid har en bestemt forståelse for, hvad vi selv rummer, som f.eks. trang, impulser og hensigter, samt en forståelse for vores omgivelser. Dette kalder Gadamer en forståelseshorisont. Vi vil dog kun kunne være i stand til at forstå en anden persons handlinger, hvis dennes forståelseshorisont har noget til fælles med vores egen. Denne forståelseshorisont er dog, som oftest ikke noget vi decideret har udformet eller skrevet ned, men noget som ligger i måden, vi omgår os selv og vores omverden på. Det er en levet forståelse. 21 Projektets struktur Vi vil i dette afsnit redegøre for projektets indhold samt de valg, vi har truffet i forhold til den overordnede struktur og fremstillingen af vores løsningsforslag. Herunder vil vi yderligere beskæftige os med valget af teorier. Målet med afsnittet er at give læseren en fornemmelse af den røde tråd, vi har lagt for projektet. Da vi i projektet arbejder med en konkret virksomhed, har vi valgt at indsamle empiriskdata for at kunne udvikle det bedst mulige løsningsforslag til Aalborg Industries. Ved hjælp af det kvalitative forskningsinterview har vi mulighed for at analysere de forhold, der gør sig gældende på Aalborg Industries. Det er vigtig at bemærke, at Aalborg Industries er en international organisation. Vi har i projekt valg at beskæftige os med afdelingen i Aalborg, herunder de såkaldte white collar. For at 18 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere