Spatio-temporal typologi Kontekstuel Design Human-Computer Interaction Interaktions design Kontekstuel Design og HCI...

Transkript

1 Forord Dette projekt er udarbejdet af fem studerende fra Humanistisk Informatik på 3. semester på Aalborg Universitet. Semestrets temaramme lyder: Computeren som medie. Vi har valgt at beskæftige os med intern IT-kommunikation i en virksomhed. Vi har yderligere afgrænset dette emne til at omhandle den interne IT-kommunikation på Aalborg Industries. Vi har i den forbindelse set nærmere på Aalborg Industries intranet og gennem projekt arbejdet hen imod et løsningsforslag til forbedring af intranettet. Vi vil i forbindelse med projektets tilblivelse gerne takke alle de medvirkende respondenter fra Aalborg Industries samt John Hemdrup, der skaffede os alle kontakterne på Aalborg Industries. Ligeledes vil vi takke vores vejleder Tom Nyvang, som har været en stor støtte under udarbejdningen af projektet. 1

2 Indhold Indledning... 5 Problemfelt... 6 Temarammeredegørelse... 7 Computeren som multimedie... 8 Grundlæggende Informationsvidenskab... 8 Fagets videnskabsteori... 8 IKT, bruger og interaktion... 8 IKT i organisationer... 8 Virksomheden... 9 Aalborg Industries historie... 9 The Parent Company En international virksomhed Aalborg Industries intranet Microsoft Office SharePoint Server SharePoint og andre Office-programmer Metode Hermeneutik Mening og fortolkning Projektets struktur Teori Organisationsteori Organisationsformer Mintzberg Grupper Kommunikation Kommunikation i virksomheder Man kan Ikke ikke-kommunikere Roman Jakobsons kommunikationsmodel

3 Spatio-temporal typologi Kontekstuel Design Human-Computer Interaction Interaktions design Kontekstuel Design og HCI Interview Det kvalitative forskningsinterview Interviewovervejelser Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Verificering Rapportering Rammerne omkring interviewet Interview briefingen Om interviewguiden Interviewguiden Analyse Organisationen De fire omverdensvariabler De fem organisationstyper Grupper i Aalborg Industries Kommunikationen på Aalborg Industries Eksisterende og ønskede funktioner med udgangspunkt i interviewene Designudvikling Brugerforståelse Definition af intranettet og IT-kommunikation i Aalborg Industries Kontekstuelle arbejdsmodeller Designforslag

4 Conceptual design Instructing Physical Design Prototype - Løsningsforslag F F F F F F F F F F F F Vurdering Konklusion Refleksion og kritik Litteraturliste Primær Litteratur Hjemmesider Ansvarsliste

5 Indledning Klassekampen er blevet virtuel. Mens industrisamfundets arbejdere og kapitalister kæmpede om adgangen til naturressourcer og produktionsmidlerne, er kampen om samfundets værdier i dag i stigende grad en kamp om adgangen til information 1. Internettet er vigtig for det samfund, vi lever i, da det er et kæmpe informations univers. Kampen om at finde vejen til informationer gælder alle, men i allerhøjste grad erhvervslivet, der bruger Internettet som distributionskanal i deres egen kommunikation via et intranet. Intranettet kan være et godt redskab for en hvilken som helst større virksomhed i dag. Det er her medarbejderne henter informationer og kommunikerer med hinanden. Intranettet er et udtryk for virksomhedens kommunikationsstruktur. Det er deres eget private digitale netværk. Det centrale for intranettet er, at det skal være dét kommunikationsmedie virksomheden benytter. Men hvis indholdet er det rigtige, så skal intranettet nok blive brugt - også selv om brugeren skal arbejde lidt for føden 2. Mads Richard Møller 3 Et intranet skal betragtes som et redskab, der støtter mennesker i deres arbejde rent kommunikativt. Udviklingen af intranettet er gået hurtig, og de seneste år er det kommet megen fokus på brugervenligheden. Ved brugervenlighed forstås det, at siden er tidssvarende og hyppigt opdateret, så de rigtige informationer er let tilgængelige. Mange er vant til at bruge internettet med primær interesse for f.eks. Google, som er en søgemaskine, der lægger vægt på brugervenlighed og overskuelighed. Både ved Google og mange andre services på nettet gælder det, at det er vigtigt at holde sig opdateret og følge med tiden, og på anden vis holde fast i funktioner, der fungerer. Hos Google ses dette bl.a. ved de stadig voksende udvalg af services 4. Det samme gælder for et intranet, som også må følge med tiden, og den udvikling der konstant sker på internettet. Ligeledes sker der ændringer i organisationerne, der benytter et intranet. 1 Information: Der kæmpes om magten over internettet, Christian Andersen, Mads Richard Møller er proceskonsulent, ejer af virksomheden Intracom Consult og beskæftiger sig med udvikling af Intranet. Han er forfatter af en række bøger og artikler om intranettet

6 Derfor skal dette også opdateres, således det kan tilpasse sig medarbejderne og udvides i funktioner. Det perfekte intranet kræver indsigt i de organisatoriske forhold, mens man samtidig har åbne øjne for den udvikling og de forandringer, der hele tiden sker på internettet. Det kan være svært for en større virksomhed at have øje for alle disse aspekter, og der er mulighed for, at intranettet bliver en uoverskuelig forelægger. Derfor kan det netop blive en kamp for medarbejderne at finde de rigtige informationer. En virksomhed har i dag behov for et intranet, men det er vores overbevisning, at der ved implementering af et intranet ikke nødvendigvis foretages en organisationsanalyse, og brugervenligheden bliver sat til side. En anden problematik er, at intranettet ofte er lavet af en person ansat i virksomheden. Vi synes, det er væsentligt at overveje, hvor objektiv denne person måtte være. Vedkommende har formentlig et billede af virksomhedsstrukturen, som intranettet bliver skabt i. Dette kan være problematisk, idet internettet bliver skabt ud fra denne ene persons subjektive holdning. Det er givet at: Hvad der er logisk for mig, det er nødvendigvis ikke logisk for dig. Problemfelt Formålet med dette projekt er at få indblik i den interne it-kommunikation i Aalborg Industries. Vi har i gruppen overvejet, hvordan man kan tilgodese de ansattes krav gennem designet af et intranet. Derudover har vi tilgodeset, hvordan man kan få disse til at spille sammen med organisationsstrukturen, og den udvikling vi ser på Internettet. Ydermere har vi i gruppen sat spørgsmålstegn ved, om man på den ene eller anden måde kan forbedre intranettet på Aalborg Industries eller forbedre brugervenligheden ved at sætte fokus på de ansattes subjektive holdninger. Vi vil konkret undersøge, hvilke meninger der er blandt de ansatte i forbindelse med intranettet. Vi har ud fra vores undren opstillet følgende problemformulering: Hvordan kan man forbedre Aalborg Industries intranet? Denne problemformulering vil gennem besvarelsen i projektet dække vores temaramme. 6

7 Temarammeredegørelse Temarammen spiller en afgørende rolle i projektet, da vi som studerende på Aalborg Universitet arbejder med det problemorienterede projektarbejde. Temarammen anses derfor som et fagligt og projektmæssigt omdrejningspunktet. Temarammen for tredje semester adskiller sig markant de to foregående semestre, hvor omdrejningspunktet har været tekstforståelse i en kontekst. Temarammen for tredje semester på Humanistisk Informatik 2008 lyder: Computeren som medie. Denne temaramme indeholder en bred vifte af emner, da computeren i denne sammenhæng forstås som informations- og kommunikationsteknologi. Computeren opfattes i den forbindelse, som en størrelse, der kan programmeres, være interaktiv og integrerer flere forskellige medier. Det betyder, at begrebet computer, ikke blot er en standard PC eller MAC, men er omfattet en lang række andre teknologier og brugssammenhænge. Begrebet medie dækker i denne sammenhæng over, at information kun kan formidles gennem noget andet. Denne temaramme ligger derfor op til, at vi arbejder med computeren som et kommunikationssystem. Undervisningen på tredje semester har været tilrettelagt ud fra denne forståelse. De enkelte kurser har søgt forståelse af forskellige humanistiske problemstillinger inden for computermedieret information. Undervisningen har yderligere været tilrettelagt med en formel, en brugsorienteret og en organisatorisk synsvinkel af computeren. Når vi taler om computeren i dette projekt, er det derfor uden nogen større interesse for den tekniske del. Vi ser computeren som et humanistisk værktøj for interaktion blandt de ansatte på Aalborg Industries. Det vil sige, at vi netop interesserer os for computeren som et kommunikationssystem. På tredje semester er vi blevet præsenteret for følgende kurser: Computeren som multimedie, Grundlæggende informationsvidenskab, Fagets videnskabsteori, IKT, bruger og interaktion og IKT i organisationer. Vi vil i det følgende beskrive vores udbytte af de enkelte kurser. 7

8 Computeren som multimedie Kurset Computeren som multimedie har givet os indsigt i teorier samt begrebsdannelser inden for medieteori, æstetisk teori, tegnteori, filmteori, narrativitet og dramaturgi. Vi har gennem kurset fået indsigt i hvilke kommunikations- og informationsmuligheder, der ligger i en computer. Kurset har ligeledes bidraget til vores teoriafsnit med spatio-temporal typologi, der behandler kommunikation i tid og rum. Dette benytter vi i forbindelse med vores kommunikationsanalyse. Grundlæggende Informationsvidenskab Kurset Grundlæggende informationsvidenskab har skilt sig ud fra de andre kurser på semestret. Kurset bestod af en række forelæsninger med forskellige forskere indenfor informationsvidenskabelige områder. Faget har først og fremmest givet os en forståelse for forskning i informationsvidenskab og beslægtede emner, herunder persuasiv design og socialt netværk, som Facebook og intranet. Fagets videnskabsteori Kurset i Fagets Videnskabsteori omhandlede sprog, logik og formalisering. Dette har givet os viden om logik og computeren som begrebsbaseret teknologi samt formalisering og ikke-formelle aspekter af sprog og kommunikation. Vi gennem kurset lært, at konstruerer et formelt sprog samt definere en semantik. IKT, bruger og interaktion Temaet, som bliver behandlet på dette kursus, er et af grundlagende for dette projekt. Kurset IKT, bruger og interaktion har givet os inspiration til at beskæftige os med interaktion mellem computer og bruger i form af teori fra Human-Computer Interaction. IKT i organisationer Kurset IKT i organisationer har givet os en grundlæggende introduktion til feltet. Vi har på kurset fået viden indenfor, hvad der karakteriserer en organisation, formelle strukturer, organisationskultur, ledelses- beslutnings- og omstillingsprocesser. Dette har vi kunne benytte i forbindelse med vores organisationsteori, hvor vi har uddraget teorien om organisationsformer og grupper. Dette har givet os overblik over, hvilken form for organisation vi beskæftiger os med og ligeledes os indblik i, hvilken typer grupper, der er i en organisation som Aalborg Industries. 8

9 Virksomheden Aalborg Industries historie Aalborg Industries har sine rødder i det tidligere skibsværft, P.Ph Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri, som Immanuel Stuhr i året 1912 opførte i Aalborg. Det primære, som virksomheden startede med at designe og fabrikere, var mindre kedler industrielproduktion. Den første kedel blev designet og produceret til selve skibsværftet i 1919, hvorefter produktionen af mindre kedler til industrier blev sat i gang. Omkring 1930 erne udviklede skibsværftet sig yderligere, da der blev udviklet olie- og gasbrændere. På dette tidspunkt blev værftet kommunalt eget, samtidig med J. Lauritzen fik ligeværdig andel i værftet. I takt med dette blev P.Ph Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri til Aalborg Værft A/S. I 1944 byggede Aalborg Værft deres første kraftværkskedler. Sidst i 40 erne introducerede Aalborg Værft elektrosvejsningen, som afløste nitterne, der fik kedlerne til at hænge sammen. Med tiden kom Aalborgs skibskedler ud til et stigende antal internationale skibsværfter og skibsejere. Der blev gennem de kommende 30 år udviklet forskellige nye kedler, der blandt andet tæller turbinekedlerne, som kom sidst i 70 erne. Der blev derudover bygget kulog oliekraftværker i Skandinavien. Andre opgaver, som Aalborg Værft stod for, var blandt andet, at de i 80 erne leverede, to cruisere til Carnival Cruise Lines i USA. Trods forskellige opgaver gennem 80 erne lukkede Værftet i Aalborg i Fortsat var produktionen med Aalborg Marine Boilers & Engineering, der i 1988 overtog Dansk Fyrings Teknik A/S. Gennem erne udviklede man her industriel biomasse kedler og leverede dem verden over. Virksomheden blev her kendt under navnet Aalborg Industries. I år 2000 solgte J. Lauritzen Aalborg Industries til en gruppe danske investorer, som var ledet af investeringsselskabet Axcel. Varmeselskabet A/S Vesta blev overtaget af virksomheden og fik kendt under brandet VESTA. Dette var kun en af alle de virksomheder, der kom til at høre under Aalborg Industries. I 2005 får Aalborg Industries ny ejer, hvilket er den Nordiske Investeringsfond Altor 2003 Fund

10 The Parent Company Aalborg Industries er en international virksomhed med hovedsæde i Aalborg. Afdelingen i Aalborg beskriver de selv, som The Parent Company altså forældre firmaet, herved maler de et billede af, hvorledes virksomheden skal opfattes, nemlig som en familie med medlemmer verden over. Afdelingen i Aalborg rummer i alt 618 ansatte, hvor der skelnes mellem blue- og white collar, som er et udtryk for den beskæftigelses struktur, der hersker i virksomheden. Blue- og white collar repræsenterer to typer medarbejder med henholdsvis en blå og hvid krave. Den blå krave repræsenterer de ufaglærte, funktionærerne og lærlingene. Den hvide krave repræsenterer de højt- og faguddannede. Hos de såkaldte hvide kraver er der en tydelig struktur i virksomhedens ledelse, som består af adm. direktør, Jan Vestergaard Olsen, og tre underdirektører, der repræsenterer nøgleafdelingerne i virksomheden: Administration, Marketing samt Human Resources. Aalborg Industries bestyrelse består af i alt syv medlemmer af bestyrelsen. Denne bestyrelse er fordelt mellem fem udefrakommende personer og to repræsentanter af de ansatte 6. En international virksomhed Så vel som på det nationale marked er Aalborg Industries på det internationale marked blandt de største virksomheder indenfor fremstilling af motorer til skibe, samt pumpesystemer til fremskaffelse af råmaterialer som gas og olie. Aalborg Industries har derfor outsourcet en stor del af den 2793 mands store arbejdsstyrke til andre lande. Dette drejer sig blandt andet om produktionsanlæg, som er flyttet til dele af verden, hvor udgifter til lønninger er lavere end de danske. Ligeledes er en stor del de administrative opgaver flyttet til andre steder i verden, hvoraf knap halvdelen af Aalborg Industries anlæg nu er at finde i Asien. Overordnet set har Aalborg Industries 2793 ansatte, som er at finde 24 steder i verden. Siden Aalborg skibsvært lukkede i 1987 har det derfor været nødvendigt for Aalborg Industries at søge andre kunder, hvorfor den massive ekspansion var en nødvendighed

11 Den internationale opblomstring for Aalborg Industries var derved begyndt og fik hurtig vokseværk. I sidste regnskabsår steg Aalborg Industries samlede indtægt med 30 %, til trods for den aktuelle finanskrise, ligger Aalborg Industries aktien (ÅL-Holding) stadig blandt de bedste ikke børsnoterede danske aktier. Men denne internationale opblomstring er ikke uden visse omkostninger. Grundet den massive outsourcing har det været nødvendig at investere megen kapital, tid, samt omskoling af en stor del af den samlede arbejdsstyrke, da de grundliggende Ålborgensiske værdier med stor sandsynlighed ellers vil gå tabt. Værdier som godt håndværk, traditioner, arbejdsmoral og ansvarsbevidsthed, har været med til at skabe Aalborg Industries, hvorfor det er vigtigt for virksomheden, at de føres videre. Dette forsøger Aalborg Industries at gøre ved blandt andet at lade de ansatte få et indblik i virksomhedens historie. For derved at kunne bibeholde den nuværende høje standard, der placerer Aalborg Industries som en af verdens ledende udviklere og producenter af motorer og pumpesystemer. Aalborg Industries afdelinger og ansvarsområder for de forskellige afdelinger fordeles, som det fremgår på illustrationerne herunder

12

13 Aalborg Industries intranet Under vores besøg på Aalborg Industries fik vi en hurtig gennemgang af de overordnede funktioner på deres intranet, som er understøttet af programmet Microsoft SharePoint Server Vi blev ikke introduceret for alt på intranettet, eftersom de uploadede filer ol. er forbeholdt personalet. Vi vil i dette afsnit redegøre for de funktioner, som vi har kendskab til, at Aalborg Industries intranet indeholder. Øverst på startsiden af Aalborg Industries intraet er alle afdelingerne opstillet i faneblade. Det er under disse muligt at få adgang til de enkelte afdelingers sider. Hver afdelinger har en underordnet side, som forsøger at skabe overblik over, hvad der findes dybere inde i systemet. Hver afdeling har sit eget design, således, at der ikke forkommer en ensartet stuktur siderne imellem. Nedenfor er der opstillet en figur, som viser opdelingen af faneblade og de dertilhørende afdelinger. Administrative afdeling Human Resource Kvalitet Marketing Technology AI-Inside Colobration Comtebruter Co-oporate På den primære startside, er der endvidere opstillet globale ure, som gør det muligt for personalet at se, hvad klokken er verden over. Dette kan have sin fordel, eftersom Aalborg industries, som nævnt, er en global virksomhed. Der er ligeledes opstillet en kalender på den primære startside, som gør det muligt for personalet at følge med i, hvad der sker af større events i virksomheden. Ydermere er der på siden opstillet link til AI-info, som er virksomhedens firmablad. 13

14 Intranettet er brugerbegrænset således, at det ikke er alle, der kan uploade eller læse alt, hvor de vil. Dette muliggør, at alle filer i princippet kan oploades til intranettet, da det ligeledes er muligt kun at gøre dem tilgængelige for én selv. Der er ligeledes knyttet en funktion til intranettet, som gør det muligt for de ansatte, at få tilsendt en mail, hver gang der bliver uploadet noget. Denne funktion kan ligeledes benyttes således, at man udvælger enkelte grupper eller dokumenttyper, som ønskes bliver sendt en mail ud om, hver gang der uploades noget her. Efter vores interviews stod det os klart, at flere af de ansatte på Aalborg Industries ikke kender alle funktionerne på intranettet, og hvilke muligheder der er. De er ikke klar over, hvilke funktioner Microsoft SharePoint Server 2007 understøtter. Størstedelen af deres kompetencer på intranettet, er selvlært, eftersom der ikke er udviklet kurser til at sætte dem ind i programmet. Dette ses ydermere ved, at der kun er tre i virksomheden, som anvender My-Site. Denne funktion, der er på intranettet, gør det muligt at designe sin egen personlig side. My-Site muliggør netop det at opstille sig egen brugerprofil, som mange af vores respondenter efterlyser. Det intranet, som Aalborg Industries på nuværende tidspunkt anvender, er et meget internt intranet, frem for globalt. Hvilket vil sige, at det primært henvender sig til de medarbejdere, som arbejder i Aalborg. Der er ikke taget hensyn til udenlandske medarbejdere, som ligeledes har adgang til intranettet fra deres eget land. 14

15 Microsoft Office SharePoint Server 2007 Hvis vores løsningsforslag skal integreres i Aalborg Industries, skal det køre Microsoft Office SharePoint Server 2007, som Aalborg Industries nuværende intranet også gør. For at danne overblik over nogle af de utallige muligheder i Microsoft Office SharePoint Server 2007, vil vi i denne beskrivelse af programmet give et indblik i disse. En detaljeret beskrivelse vil være overflødig og for specifik, da vi ikke vil benytte selve programmet. Derimod kan dette afsnit bruges til at få lidt indblik i, hvilke muligheder man kan benytte i forbindelse med udviklingen af et intranet. Microsoft Office SharePoint Server 2007, hvilket i dette afsnit vil blive kaldt SharePoint, er et serverprogram, der bygger på de mere originale Windows SharePoint Services. Der er her samme funktioner, der er dog foretaget ændringer og forbedringer i SharePoint. Vi finder det, derfor ikke relevant at forklare Windows SharePoint Services. Den grundlæggende ide er at deling af forskellige typer oplysninger og filer på intranettet 9. SharePoint 07 eksempel Således kan en brugerflade med SharePoint 07 se ud

16 En række af de muligheder, der er i forbindelse med brug af SharePoint, er blandt andet at: Det er muligt at samarbejde effektivt med andre i organisationen. Det er her muligt at benytte fælles kalendere, så der er mulighed for at se, hvornår eventuelle teambegivenheder og deadlines finder sted. Der er også mulighed for at dele dokumenter på intranettet eller komme med kommentarer eller diskutere via blogs eller gemme oplysninger fra WIKI-websteder 11. Der er mulighed for at oprette personlige websteder, hvor man selv kan dele og administrere oplysninger med andre på intranettet. Dette kan være en portal, hvorfra man kan se og administrere dokumenter, opgaver, kalender, etc.. Man kan ligeså søge efter personer, ekspertise og data i virksomhedsprogrammer. Det er også muligt, at via den personlige portal at søge efter andres oplysninger angående kvalifikationer eller interesser på intranettet. SharePoint kan også benyttes til bl.a. at lave statistikker og afstemninger i forbindelse med eventuelle sociale arrangerementer. Opgaver, dokumenter og lignende har også mulighed for at blive organiseret, så de kun er til stede i en vis tidsperiode, hvorefter de bliver annulleret eller tilbagetrukket. Det er ligeledes muligt at lave få mobil adgang til indholdet på SharePoint-intranettet via f.eks. en mobiltelefon. På denne måde kan man holde sig opdateret med projekter og opgaver. SharePoint og andre Office-programmer SharePoint er udviklet til at samarbejde med andre programmer og servere fra Microsoft Office 07 systemet. Nogle af disse Office-programmer kan være: o PowerPoint-dias kan deles med andre på netværket og organiseres i et bibliotek. o Access kan benyttes i forbindelse med at tage en SharePoint-liste offline og benytte rapporteringsfunktionerne fra Access. Der kan på denne måde oprettes rapporter og vises data. Når man benyttes SharePoint-listen offline, kan man tage redigere og søge i den på samme måde som i Access. Når man så kommer online igen vil offline-listen blive synkroniseret med online-listen. o Outlook kan tage dokumentbiblioteker offline. 11 Bruger administrerede vidensbaser. 16

17 o InfoPath gør det muligt at designe formularskabeloner, og det er så muligt at udgive dem på intranettet og aktivere dem i en webbrowser, da den er browserkompatibel o Excel kan gemme regneark på et SharePoint-websted, hvilket gør at brugere kan vedligeholde og dele en central, samtidig med at det beskytter fortrolige oplysninger, således de kun er tilgængelige for brugere af intranettet. o SharePoint Designer 07 kan benyttes til at tilpasse Office SharePoint Server websteder, hvilket gør det muligt at opfylde behov og brandkrav. 17

18 Metode Vi har i vores projekt valgt at bruge hermeneutik som videnskabsteoretisk metode. Hermeneutik er læren om forståelse af den menneskelige aktivitet, og hvordan man metodisk kan opnå denne. Formålet med vores projekt er at belyse, hvordan de ansatte på Aalborg Industries bruger, opfatter og arbejder med deres intranet samt, hvilke ønsker og behov de har til dette for at forbedre deres interne IT-kommunikation. Den videnskabelige metode skal hjælpe os med at opnå denne forståelse. I forhold til vores projekt er hermeneutikken en god indgangsvinkel, da projektet går lige i ånden på humaniora. Vi tager udgangspunkt i mennesket som subjekt; handlende, følgende og kommunikerende, da vi ønsker vores løsningsforslag skabt ud fra denne tankegang. Hermeneutik Selve ordet Hermeneutik stammer fra Grækenland, og betyder at fortolke. Den er således læren om fortolkningen og dens principper. Ud fra et hermeneutisk synspunkt mener man, at der er to forskellige slags hovedvidenskaber, og at forskellen mellem disse er store og afgørende. Der er her tale om humanvidenskaber og naturvidenskaber 12. Hermeneutikken hører ind under humanvidenskaben, hvor den forsøger at fortolke fænomener, der giver mening. Humanvidenskaberne søger en dybere forståelse af den menneskelige aktivitet og produkterne af denne. Naturvidenskaben derimod forklarer fænomener, der ikke giver umiddelbar mening. Dvs. de søger en forståelse af eller indsigt i naturfænomener 13. Vi vil i følgende afsnit komme ind på, hvad der forstås med mening og fortolkning. Mening og fortolkning I dagligdagen skelnes der mellem naturfænomener, som ikke har mening og de personlige fænomener, der har mening. Disse personlige fænomener omfatter mennesker og deres handlinger samt produkterne af deres aktiviteter 14. Når et fænomen ikke er meningsfuldt, betyder det, at det ikke har nogen betydning, altså ingen hensigt. Derimod kan man sige, at de menneskelige aktiviteter er meningsfyldte, altså af betydning, da den handlende har en intention med handlingen. Den menneskelige aktivitet kan tillige beskrives som et udtryk. Mennesker er 12 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

19 personer, som har noget at udtrykke, hvor deres handlinger og aktiviteter er et udtryk for dette. Med ordet udtryk menes der, at personen har noget i sit indre, der via en handling kommer til udtryk i det ydre. Det kan være noget psykisk eller privat, såsom at ville eller at føle, der udtrykkes så det bliver synligt eller offentligt 15. Dette kan også sammenfattes i begrebet intentionalitet, altså at der er en intention, og at det derfor er meningsfuldt. Fortolkning i den moderne hermeneutik bygger på en forståelse af den menneskelige handling, aktivitet og produkterne deraf. To af de teoretikere, der har været med til at skabe den moderne hermeneutik, som vi kender den i dag, er Friedrich Schleiermacher ( ) og Wilhelm Dilthey ( ). Før disse var hermeneutikken i 1600 tallet begrænset til juridiske og teologiske tekster. Igennem 1700 tallet sker der en udvikling af hermeneutikken, i takt med at oplysningstiden danner et nyt syn på fornuft og sandhed. Det er nu ikke længere kun de juridiske og teologiske tekster, der bliver fortolket, men derimod alle slags. Man begynder samtidig at forholde sig til biblen og de juridiske tekster på en måde, der stemmer overens med det nye syn på sandhed og fornuft. I 1800 tallet sker der så igen en udvidelse af hermeneutikken. Denne udvidelse sker med Wilhelm Dilthey og omhandler tolkningsforståelse af menneskelige aktiviteter og resultatet af disse 16. Dilthey vælger at fokusere på individernes bestående fællesskab og sammenhængende kultur, hvor Schleiermacher baserer sin fortolkning på indfølingsteorien. Indfølingsteorien går ud på, at man er i stand til at leve sig ind i det bevidsthedsindhold, som en tekst er udtryk for. Samtidig er teksten et udtryk for forfatterens psyke, hvilket betyder at forståelsen af teksten, skal opfattes som en særlig psykisk akt. I denne akt vil man kunne genopleve det liv og det psykiske udtryk, der ligger bag et givet åndsprodukt 17. Med dette menes der, at fortolkningen af en tekst, hænger sammen med en forståelse for forfatteren, dennes tanker, oplevelser og psyke. Denne indfølingsteori om fortolkning er samtidig forbundet med, at Schleiermacher mener, at både forfatter og læser er en del af det samme overindividuelle liv, og at dette derfor muliggør genoplevelse. Dilthey derimod 15 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

20 fokuserer på individernes fælles kultur og samfund, baseret på menneskelige normer og værdigbestemmelser. 18 Moderne hermeneutiske teoretikere har siden udformet en ny opfattelse af hermeneutikken, nemlig den eksistentielle hermeneutik. Den eksistentielle hermeneutik opfatter mennesket som et foretagsomt væsen, hvor den traditionelle erkendelsesteori opfatter det erkendende menneske, som et anskuende og iagttagende subjekt 19. Én af de teoretikere, der har været med til at udforme denne eksistentielle hermeneutik, er Hans-Georg Gadamer ( ). Gadamers grundtanke er, at skal man kunne forstå en persons aktivitet eller et produkt af dennes aktivitet, er man nødt til at forstå vedkomnes handling. Denne handling er så et udtryk for, hvordan vedkomne forstår sig selv og sin verden på, ud fra de måder hvorpå man selv forstår sig selv på 20. Med dette mener han, at vi til hver en tid har en bestemt forståelse for, hvad vi selv rummer, som f.eks. trang, impulser og hensigter, samt en forståelse for vores omgivelser. Dette kalder Gadamer en forståelseshorisont. Vi vil dog kun kunne være i stand til at forstå en anden persons handlinger, hvis dennes forståelseshorisont har noget til fælles med vores egen. Denne forståelseshorisont er dog, som oftest ikke noget vi decideret har udformet eller skrevet ned, men noget som ligger i måden, vi omgår os selv og vores omverden på. Det er en levet forståelse. 21 Projektets struktur Vi vil i dette afsnit redegøre for projektets indhold samt de valg, vi har truffet i forhold til den overordnede struktur og fremstillingen af vores løsningsforslag. Herunder vil vi yderligere beskæftige os med valget af teorier. Målet med afsnittet er at give læseren en fornemmelse af den røde tråd, vi har lagt for projektet. Da vi i projektet arbejder med en konkret virksomhed, har vi valgt at indsamle empiriskdata for at kunne udvikle det bedst mulige løsningsforslag til Aalborg Industries. Ved hjælp af det kvalitative forskningsinterview har vi mulighed for at analysere de forhold, der gør sig gældende på Aalborg Industries. Det er vigtig at bemærke, at Aalborg Industries er en international organisation. Vi har i projekt valg at beskæftige os med afdelingen i Aalborg, herunder de såkaldte white collar. For at 18 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: