Spatio-temporal typologi Kontekstuel Design Human-Computer Interaction Interaktions design Kontekstuel Design og HCI...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spatio-temporal typologi... 38 Kontekstuel Design... 41 Human-Computer Interaction... 47 Interaktions design... 47 Kontekstuel Design og HCI..."

Transkript

1 Forord Dette projekt er udarbejdet af fem studerende fra Humanistisk Informatik på 3. semester på Aalborg Universitet. Semestrets temaramme lyder: Computeren som medie. Vi har valgt at beskæftige os med intern IT-kommunikation i en virksomhed. Vi har yderligere afgrænset dette emne til at omhandle den interne IT-kommunikation på Aalborg Industries. Vi har i den forbindelse set nærmere på Aalborg Industries intranet og gennem projekt arbejdet hen imod et løsningsforslag til forbedring af intranettet. Vi vil i forbindelse med projektets tilblivelse gerne takke alle de medvirkende respondenter fra Aalborg Industries samt John Hemdrup, der skaffede os alle kontakterne på Aalborg Industries. Ligeledes vil vi takke vores vejleder Tom Nyvang, som har været en stor støtte under udarbejdningen af projektet. 1

2 Indhold Indledning... 5 Problemfelt... 6 Temarammeredegørelse... 7 Computeren som multimedie... 8 Grundlæggende Informationsvidenskab... 8 Fagets videnskabsteori... 8 IKT, bruger og interaktion... 8 IKT i organisationer... 8 Virksomheden... 9 Aalborg Industries historie... 9 The Parent Company En international virksomhed Aalborg Industries intranet Microsoft Office SharePoint Server SharePoint og andre Office-programmer Metode Hermeneutik Mening og fortolkning Projektets struktur Teori Organisationsteori Organisationsformer Mintzberg Grupper Kommunikation Kommunikation i virksomheder Man kan Ikke ikke-kommunikere Roman Jakobsons kommunikationsmodel

3 Spatio-temporal typologi Kontekstuel Design Human-Computer Interaction Interaktions design Kontekstuel Design og HCI Interview Det kvalitative forskningsinterview Interviewovervejelser Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Verificering Rapportering Rammerne omkring interviewet Interview briefingen Om interviewguiden Interviewguiden Analyse Organisationen De fire omverdensvariabler De fem organisationstyper Grupper i Aalborg Industries Kommunikationen på Aalborg Industries Eksisterende og ønskede funktioner med udgangspunkt i interviewene Designudvikling Brugerforståelse Definition af intranettet og IT-kommunikation i Aalborg Industries Kontekstuelle arbejdsmodeller Designforslag

4 Conceptual design Instructing Physical Design Prototype - Løsningsforslag F F F F F F F F F F F F Vurdering Konklusion Refleksion og kritik Litteraturliste Primær Litteratur Hjemmesider Ansvarsliste

5 Indledning Klassekampen er blevet virtuel. Mens industrisamfundets arbejdere og kapitalister kæmpede om adgangen til naturressourcer og produktionsmidlerne, er kampen om samfundets værdier i dag i stigende grad en kamp om adgangen til information 1. Internettet er vigtig for det samfund, vi lever i, da det er et kæmpe informations univers. Kampen om at finde vejen til informationer gælder alle, men i allerhøjste grad erhvervslivet, der bruger Internettet som distributionskanal i deres egen kommunikation via et intranet. Intranettet kan være et godt redskab for en hvilken som helst større virksomhed i dag. Det er her medarbejderne henter informationer og kommunikerer med hinanden. Intranettet er et udtryk for virksomhedens kommunikationsstruktur. Det er deres eget private digitale netværk. Det centrale for intranettet er, at det skal være dét kommunikationsmedie virksomheden benytter. Men hvis indholdet er det rigtige, så skal intranettet nok blive brugt - også selv om brugeren skal arbejde lidt for føden 2. Mads Richard Møller 3 Et intranet skal betragtes som et redskab, der støtter mennesker i deres arbejde rent kommunikativt. Udviklingen af intranettet er gået hurtig, og de seneste år er det kommet megen fokus på brugervenligheden. Ved brugervenlighed forstås det, at siden er tidssvarende og hyppigt opdateret, så de rigtige informationer er let tilgængelige. Mange er vant til at bruge internettet med primær interesse for f.eks. Google, som er en søgemaskine, der lægger vægt på brugervenlighed og overskuelighed. Både ved Google og mange andre services på nettet gælder det, at det er vigtigt at holde sig opdateret og følge med tiden, og på anden vis holde fast i funktioner, der fungerer. Hos Google ses dette bl.a. ved de stadig voksende udvalg af services 4. Det samme gælder for et intranet, som også må følge med tiden, og den udvikling der konstant sker på internettet. Ligeledes sker der ændringer i organisationerne, der benytter et intranet. 1 Information: Der kæmpes om magten over internettet, Christian Andersen, Mads Richard Møller er proceskonsulent, ejer af virksomheden Intracom Consult og beskæftiger sig med udvikling af Intranet. Han er forfatter af en række bøger og artikler om intranettet

6 Derfor skal dette også opdateres, således det kan tilpasse sig medarbejderne og udvides i funktioner. Det perfekte intranet kræver indsigt i de organisatoriske forhold, mens man samtidig har åbne øjne for den udvikling og de forandringer, der hele tiden sker på internettet. Det kan være svært for en større virksomhed at have øje for alle disse aspekter, og der er mulighed for, at intranettet bliver en uoverskuelig forelægger. Derfor kan det netop blive en kamp for medarbejderne at finde de rigtige informationer. En virksomhed har i dag behov for et intranet, men det er vores overbevisning, at der ved implementering af et intranet ikke nødvendigvis foretages en organisationsanalyse, og brugervenligheden bliver sat til side. En anden problematik er, at intranettet ofte er lavet af en person ansat i virksomheden. Vi synes, det er væsentligt at overveje, hvor objektiv denne person måtte være. Vedkommende har formentlig et billede af virksomhedsstrukturen, som intranettet bliver skabt i. Dette kan være problematisk, idet internettet bliver skabt ud fra denne ene persons subjektive holdning. Det er givet at: Hvad der er logisk for mig, det er nødvendigvis ikke logisk for dig. Problemfelt Formålet med dette projekt er at få indblik i den interne it-kommunikation i Aalborg Industries. Vi har i gruppen overvejet, hvordan man kan tilgodese de ansattes krav gennem designet af et intranet. Derudover har vi tilgodeset, hvordan man kan få disse til at spille sammen med organisationsstrukturen, og den udvikling vi ser på Internettet. Ydermere har vi i gruppen sat spørgsmålstegn ved, om man på den ene eller anden måde kan forbedre intranettet på Aalborg Industries eller forbedre brugervenligheden ved at sætte fokus på de ansattes subjektive holdninger. Vi vil konkret undersøge, hvilke meninger der er blandt de ansatte i forbindelse med intranettet. Vi har ud fra vores undren opstillet følgende problemformulering: Hvordan kan man forbedre Aalborg Industries intranet? Denne problemformulering vil gennem besvarelsen i projektet dække vores temaramme. 6

7 Temarammeredegørelse Temarammen spiller en afgørende rolle i projektet, da vi som studerende på Aalborg Universitet arbejder med det problemorienterede projektarbejde. Temarammen anses derfor som et fagligt og projektmæssigt omdrejningspunktet. Temarammen for tredje semester adskiller sig markant de to foregående semestre, hvor omdrejningspunktet har været tekstforståelse i en kontekst. Temarammen for tredje semester på Humanistisk Informatik 2008 lyder: Computeren som medie. Denne temaramme indeholder en bred vifte af emner, da computeren i denne sammenhæng forstås som informations- og kommunikationsteknologi. Computeren opfattes i den forbindelse, som en størrelse, der kan programmeres, være interaktiv og integrerer flere forskellige medier. Det betyder, at begrebet computer, ikke blot er en standard PC eller MAC, men er omfattet en lang række andre teknologier og brugssammenhænge. Begrebet medie dækker i denne sammenhæng over, at information kun kan formidles gennem noget andet. Denne temaramme ligger derfor op til, at vi arbejder med computeren som et kommunikationssystem. Undervisningen på tredje semester har været tilrettelagt ud fra denne forståelse. De enkelte kurser har søgt forståelse af forskellige humanistiske problemstillinger inden for computermedieret information. Undervisningen har yderligere været tilrettelagt med en formel, en brugsorienteret og en organisatorisk synsvinkel af computeren. Når vi taler om computeren i dette projekt, er det derfor uden nogen større interesse for den tekniske del. Vi ser computeren som et humanistisk værktøj for interaktion blandt de ansatte på Aalborg Industries. Det vil sige, at vi netop interesserer os for computeren som et kommunikationssystem. På tredje semester er vi blevet præsenteret for følgende kurser: Computeren som multimedie, Grundlæggende informationsvidenskab, Fagets videnskabsteori, IKT, bruger og interaktion og IKT i organisationer. Vi vil i det følgende beskrive vores udbytte af de enkelte kurser. 7

8 Computeren som multimedie Kurset Computeren som multimedie har givet os indsigt i teorier samt begrebsdannelser inden for medieteori, æstetisk teori, tegnteori, filmteori, narrativitet og dramaturgi. Vi har gennem kurset fået indsigt i hvilke kommunikations- og informationsmuligheder, der ligger i en computer. Kurset har ligeledes bidraget til vores teoriafsnit med spatio-temporal typologi, der behandler kommunikation i tid og rum. Dette benytter vi i forbindelse med vores kommunikationsanalyse. Grundlæggende Informationsvidenskab Kurset Grundlæggende informationsvidenskab har skilt sig ud fra de andre kurser på semestret. Kurset bestod af en række forelæsninger med forskellige forskere indenfor informationsvidenskabelige områder. Faget har først og fremmest givet os en forståelse for forskning i informationsvidenskab og beslægtede emner, herunder persuasiv design og socialt netværk, som Facebook og intranet. Fagets videnskabsteori Kurset i Fagets Videnskabsteori omhandlede sprog, logik og formalisering. Dette har givet os viden om logik og computeren som begrebsbaseret teknologi samt formalisering og ikke-formelle aspekter af sprog og kommunikation. Vi gennem kurset lært, at konstruerer et formelt sprog samt definere en semantik. IKT, bruger og interaktion Temaet, som bliver behandlet på dette kursus, er et af grundlagende for dette projekt. Kurset IKT, bruger og interaktion har givet os inspiration til at beskæftige os med interaktion mellem computer og bruger i form af teori fra Human-Computer Interaction. IKT i organisationer Kurset IKT i organisationer har givet os en grundlæggende introduktion til feltet. Vi har på kurset fået viden indenfor, hvad der karakteriserer en organisation, formelle strukturer, organisationskultur, ledelses- beslutnings- og omstillingsprocesser. Dette har vi kunne benytte i forbindelse med vores organisationsteori, hvor vi har uddraget teorien om organisationsformer og grupper. Dette har givet os overblik over, hvilken form for organisation vi beskæftiger os med og ligeledes os indblik i, hvilken typer grupper, der er i en organisation som Aalborg Industries. 8

9 Virksomheden Aalborg Industries historie Aalborg Industries har sine rødder i det tidligere skibsværft, P.Ph Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri, som Immanuel Stuhr i året 1912 opførte i Aalborg. Det primære, som virksomheden startede med at designe og fabrikere, var mindre kedler industrielproduktion. Den første kedel blev designet og produceret til selve skibsværftet i 1919, hvorefter produktionen af mindre kedler til industrier blev sat i gang. Omkring 1930 erne udviklede skibsværftet sig yderligere, da der blev udviklet olie- og gasbrændere. På dette tidspunkt blev værftet kommunalt eget, samtidig med J. Lauritzen fik ligeværdig andel i værftet. I takt med dette blev P.Ph Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri til Aalborg Værft A/S. I 1944 byggede Aalborg Værft deres første kraftværkskedler. Sidst i 40 erne introducerede Aalborg Værft elektrosvejsningen, som afløste nitterne, der fik kedlerne til at hænge sammen. Med tiden kom Aalborgs skibskedler ud til et stigende antal internationale skibsværfter og skibsejere. Der blev gennem de kommende 30 år udviklet forskellige nye kedler, der blandt andet tæller turbinekedlerne, som kom sidst i 70 erne. Der blev derudover bygget kulog oliekraftværker i Skandinavien. Andre opgaver, som Aalborg Værft stod for, var blandt andet, at de i 80 erne leverede, to cruisere til Carnival Cruise Lines i USA. Trods forskellige opgaver gennem 80 erne lukkede Værftet i Aalborg i Fortsat var produktionen med Aalborg Marine Boilers & Engineering, der i 1988 overtog Dansk Fyrings Teknik A/S. Gennem erne udviklede man her industriel biomasse kedler og leverede dem verden over. Virksomheden blev her kendt under navnet Aalborg Industries. I år 2000 solgte J. Lauritzen Aalborg Industries til en gruppe danske investorer, som var ledet af investeringsselskabet Axcel. Varmeselskabet A/S Vesta blev overtaget af virksomheden og fik kendt under brandet VESTA. Dette var kun en af alle de virksomheder, der kom til at høre under Aalborg Industries. I 2005 får Aalborg Industries ny ejer, hvilket er den Nordiske Investeringsfond Altor 2003 Fund

10 The Parent Company Aalborg Industries er en international virksomhed med hovedsæde i Aalborg. Afdelingen i Aalborg beskriver de selv, som The Parent Company altså forældre firmaet, herved maler de et billede af, hvorledes virksomheden skal opfattes, nemlig som en familie med medlemmer verden over. Afdelingen i Aalborg rummer i alt 618 ansatte, hvor der skelnes mellem blue- og white collar, som er et udtryk for den beskæftigelses struktur, der hersker i virksomheden. Blue- og white collar repræsenterer to typer medarbejder med henholdsvis en blå og hvid krave. Den blå krave repræsenterer de ufaglærte, funktionærerne og lærlingene. Den hvide krave repræsenterer de højt- og faguddannede. Hos de såkaldte hvide kraver er der en tydelig struktur i virksomhedens ledelse, som består af adm. direktør, Jan Vestergaard Olsen, og tre underdirektører, der repræsenterer nøgleafdelingerne i virksomheden: Administration, Marketing samt Human Resources. Aalborg Industries bestyrelse består af i alt syv medlemmer af bestyrelsen. Denne bestyrelse er fordelt mellem fem udefrakommende personer og to repræsentanter af de ansatte 6. En international virksomhed Så vel som på det nationale marked er Aalborg Industries på det internationale marked blandt de største virksomheder indenfor fremstilling af motorer til skibe, samt pumpesystemer til fremskaffelse af råmaterialer som gas og olie. Aalborg Industries har derfor outsourcet en stor del af den 2793 mands store arbejdsstyrke til andre lande. Dette drejer sig blandt andet om produktionsanlæg, som er flyttet til dele af verden, hvor udgifter til lønninger er lavere end de danske. Ligeledes er en stor del de administrative opgaver flyttet til andre steder i verden, hvoraf knap halvdelen af Aalborg Industries anlæg nu er at finde i Asien. Overordnet set har Aalborg Industries 2793 ansatte, som er at finde 24 steder i verden. Siden Aalborg skibsvært lukkede i 1987 har det derfor været nødvendigt for Aalborg Industries at søge andre kunder, hvorfor den massive ekspansion var en nødvendighed

11 Den internationale opblomstring for Aalborg Industries var derved begyndt og fik hurtig vokseværk. I sidste regnskabsår steg Aalborg Industries samlede indtægt med 30 %, til trods for den aktuelle finanskrise, ligger Aalborg Industries aktien (ÅL-Holding) stadig blandt de bedste ikke børsnoterede danske aktier. Men denne internationale opblomstring er ikke uden visse omkostninger. Grundet den massive outsourcing har det været nødvendig at investere megen kapital, tid, samt omskoling af en stor del af den samlede arbejdsstyrke, da de grundliggende Ålborgensiske værdier med stor sandsynlighed ellers vil gå tabt. Værdier som godt håndværk, traditioner, arbejdsmoral og ansvarsbevidsthed, har været med til at skabe Aalborg Industries, hvorfor det er vigtigt for virksomheden, at de føres videre. Dette forsøger Aalborg Industries at gøre ved blandt andet at lade de ansatte få et indblik i virksomhedens historie. For derved at kunne bibeholde den nuværende høje standard, der placerer Aalborg Industries som en af verdens ledende udviklere og producenter af motorer og pumpesystemer. Aalborg Industries afdelinger og ansvarsområder for de forskellige afdelinger fordeles, som det fremgår på illustrationerne herunder

12

13 Aalborg Industries intranet Under vores besøg på Aalborg Industries fik vi en hurtig gennemgang af de overordnede funktioner på deres intranet, som er understøttet af programmet Microsoft SharePoint Server Vi blev ikke introduceret for alt på intranettet, eftersom de uploadede filer ol. er forbeholdt personalet. Vi vil i dette afsnit redegøre for de funktioner, som vi har kendskab til, at Aalborg Industries intranet indeholder. Øverst på startsiden af Aalborg Industries intraet er alle afdelingerne opstillet i faneblade. Det er under disse muligt at få adgang til de enkelte afdelingers sider. Hver afdelinger har en underordnet side, som forsøger at skabe overblik over, hvad der findes dybere inde i systemet. Hver afdeling har sit eget design, således, at der ikke forkommer en ensartet stuktur siderne imellem. Nedenfor er der opstillet en figur, som viser opdelingen af faneblade og de dertilhørende afdelinger. Administrative afdeling Human Resource Kvalitet Marketing Technology AI-Inside Colobration Comtebruter Co-oporate På den primære startside, er der endvidere opstillet globale ure, som gør det muligt for personalet at se, hvad klokken er verden over. Dette kan have sin fordel, eftersom Aalborg industries, som nævnt, er en global virksomhed. Der er ligeledes opstillet en kalender på den primære startside, som gør det muligt for personalet at følge med i, hvad der sker af større events i virksomheden. Ydermere er der på siden opstillet link til AI-info, som er virksomhedens firmablad. 13

14 Intranettet er brugerbegrænset således, at det ikke er alle, der kan uploade eller læse alt, hvor de vil. Dette muliggør, at alle filer i princippet kan oploades til intranettet, da det ligeledes er muligt kun at gøre dem tilgængelige for én selv. Der er ligeledes knyttet en funktion til intranettet, som gør det muligt for de ansatte, at få tilsendt en mail, hver gang der bliver uploadet noget. Denne funktion kan ligeledes benyttes således, at man udvælger enkelte grupper eller dokumenttyper, som ønskes bliver sendt en mail ud om, hver gang der uploades noget her. Efter vores interviews stod det os klart, at flere af de ansatte på Aalborg Industries ikke kender alle funktionerne på intranettet, og hvilke muligheder der er. De er ikke klar over, hvilke funktioner Microsoft SharePoint Server 2007 understøtter. Størstedelen af deres kompetencer på intranettet, er selvlært, eftersom der ikke er udviklet kurser til at sætte dem ind i programmet. Dette ses ydermere ved, at der kun er tre i virksomheden, som anvender My-Site. Denne funktion, der er på intranettet, gør det muligt at designe sin egen personlig side. My-Site muliggør netop det at opstille sig egen brugerprofil, som mange af vores respondenter efterlyser. Det intranet, som Aalborg Industries på nuværende tidspunkt anvender, er et meget internt intranet, frem for globalt. Hvilket vil sige, at det primært henvender sig til de medarbejdere, som arbejder i Aalborg. Der er ikke taget hensyn til udenlandske medarbejdere, som ligeledes har adgang til intranettet fra deres eget land. 14

15 Microsoft Office SharePoint Server 2007 Hvis vores løsningsforslag skal integreres i Aalborg Industries, skal det køre Microsoft Office SharePoint Server 2007, som Aalborg Industries nuværende intranet også gør. For at danne overblik over nogle af de utallige muligheder i Microsoft Office SharePoint Server 2007, vil vi i denne beskrivelse af programmet give et indblik i disse. En detaljeret beskrivelse vil være overflødig og for specifik, da vi ikke vil benytte selve programmet. Derimod kan dette afsnit bruges til at få lidt indblik i, hvilke muligheder man kan benytte i forbindelse med udviklingen af et intranet. Microsoft Office SharePoint Server 2007, hvilket i dette afsnit vil blive kaldt SharePoint, er et serverprogram, der bygger på de mere originale Windows SharePoint Services. Der er her samme funktioner, der er dog foretaget ændringer og forbedringer i SharePoint. Vi finder det, derfor ikke relevant at forklare Windows SharePoint Services. Den grundlæggende ide er at deling af forskellige typer oplysninger og filer på intranettet 9. SharePoint 07 eksempel Således kan en brugerflade med SharePoint 07 se ud

16 En række af de muligheder, der er i forbindelse med brug af SharePoint, er blandt andet at: Det er muligt at samarbejde effektivt med andre i organisationen. Det er her muligt at benytte fælles kalendere, så der er mulighed for at se, hvornår eventuelle teambegivenheder og deadlines finder sted. Der er også mulighed for at dele dokumenter på intranettet eller komme med kommentarer eller diskutere via blogs eller gemme oplysninger fra WIKI-websteder 11. Der er mulighed for at oprette personlige websteder, hvor man selv kan dele og administrere oplysninger med andre på intranettet. Dette kan være en portal, hvorfra man kan se og administrere dokumenter, opgaver, kalender, etc.. Man kan ligeså søge efter personer, ekspertise og data i virksomhedsprogrammer. Det er også muligt, at via den personlige portal at søge efter andres oplysninger angående kvalifikationer eller interesser på intranettet. SharePoint kan også benyttes til bl.a. at lave statistikker og afstemninger i forbindelse med eventuelle sociale arrangerementer. Opgaver, dokumenter og lignende har også mulighed for at blive organiseret, så de kun er til stede i en vis tidsperiode, hvorefter de bliver annulleret eller tilbagetrukket. Det er ligeledes muligt at lave få mobil adgang til indholdet på SharePoint-intranettet via f.eks. en mobiltelefon. På denne måde kan man holde sig opdateret med projekter og opgaver. SharePoint og andre Office-programmer SharePoint er udviklet til at samarbejde med andre programmer og servere fra Microsoft Office 07 systemet. Nogle af disse Office-programmer kan være: o PowerPoint-dias kan deles med andre på netværket og organiseres i et bibliotek. o Access kan benyttes i forbindelse med at tage en SharePoint-liste offline og benytte rapporteringsfunktionerne fra Access. Der kan på denne måde oprettes rapporter og vises data. Når man benyttes SharePoint-listen offline, kan man tage redigere og søge i den på samme måde som i Access. Når man så kommer online igen vil offline-listen blive synkroniseret med online-listen. o Outlook kan tage dokumentbiblioteker offline. 11 Bruger administrerede vidensbaser. 16

17 o InfoPath gør det muligt at designe formularskabeloner, og det er så muligt at udgive dem på intranettet og aktivere dem i en webbrowser, da den er browserkompatibel o Excel kan gemme regneark på et SharePoint-websted, hvilket gør at brugere kan vedligeholde og dele en central, samtidig med at det beskytter fortrolige oplysninger, således de kun er tilgængelige for brugere af intranettet. o SharePoint Designer 07 kan benyttes til at tilpasse Office SharePoint Server websteder, hvilket gør det muligt at opfylde behov og brandkrav. 17

18 Metode Vi har i vores projekt valgt at bruge hermeneutik som videnskabsteoretisk metode. Hermeneutik er læren om forståelse af den menneskelige aktivitet, og hvordan man metodisk kan opnå denne. Formålet med vores projekt er at belyse, hvordan de ansatte på Aalborg Industries bruger, opfatter og arbejder med deres intranet samt, hvilke ønsker og behov de har til dette for at forbedre deres interne IT-kommunikation. Den videnskabelige metode skal hjælpe os med at opnå denne forståelse. I forhold til vores projekt er hermeneutikken en god indgangsvinkel, da projektet går lige i ånden på humaniora. Vi tager udgangspunkt i mennesket som subjekt; handlende, følgende og kommunikerende, da vi ønsker vores løsningsforslag skabt ud fra denne tankegang. Hermeneutik Selve ordet Hermeneutik stammer fra Grækenland, og betyder at fortolke. Den er således læren om fortolkningen og dens principper. Ud fra et hermeneutisk synspunkt mener man, at der er to forskellige slags hovedvidenskaber, og at forskellen mellem disse er store og afgørende. Der er her tale om humanvidenskaber og naturvidenskaber 12. Hermeneutikken hører ind under humanvidenskaben, hvor den forsøger at fortolke fænomener, der giver mening. Humanvidenskaberne søger en dybere forståelse af den menneskelige aktivitet og produkterne af denne. Naturvidenskaben derimod forklarer fænomener, der ikke giver umiddelbar mening. Dvs. de søger en forståelse af eller indsigt i naturfænomener 13. Vi vil i følgende afsnit komme ind på, hvad der forstås med mening og fortolkning. Mening og fortolkning I dagligdagen skelnes der mellem naturfænomener, som ikke har mening og de personlige fænomener, der har mening. Disse personlige fænomener omfatter mennesker og deres handlinger samt produkterne af deres aktiviteter 14. Når et fænomen ikke er meningsfuldt, betyder det, at det ikke har nogen betydning, altså ingen hensigt. Derimod kan man sige, at de menneskelige aktiviteter er meningsfyldte, altså af betydning, da den handlende har en intention med handlingen. Den menneskelige aktivitet kan tillige beskrives som et udtryk. Mennesker er 12 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

19 personer, som har noget at udtrykke, hvor deres handlinger og aktiviteter er et udtryk for dette. Med ordet udtryk menes der, at personen har noget i sit indre, der via en handling kommer til udtryk i det ydre. Det kan være noget psykisk eller privat, såsom at ville eller at føle, der udtrykkes så det bliver synligt eller offentligt 15. Dette kan også sammenfattes i begrebet intentionalitet, altså at der er en intention, og at det derfor er meningsfuldt. Fortolkning i den moderne hermeneutik bygger på en forståelse af den menneskelige handling, aktivitet og produkterne deraf. To af de teoretikere, der har været med til at skabe den moderne hermeneutik, som vi kender den i dag, er Friedrich Schleiermacher ( ) og Wilhelm Dilthey ( ). Før disse var hermeneutikken i 1600 tallet begrænset til juridiske og teologiske tekster. Igennem 1700 tallet sker der en udvikling af hermeneutikken, i takt med at oplysningstiden danner et nyt syn på fornuft og sandhed. Det er nu ikke længere kun de juridiske og teologiske tekster, der bliver fortolket, men derimod alle slags. Man begynder samtidig at forholde sig til biblen og de juridiske tekster på en måde, der stemmer overens med det nye syn på sandhed og fornuft. I 1800 tallet sker der så igen en udvidelse af hermeneutikken. Denne udvidelse sker med Wilhelm Dilthey og omhandler tolkningsforståelse af menneskelige aktiviteter og resultatet af disse 16. Dilthey vælger at fokusere på individernes bestående fællesskab og sammenhængende kultur, hvor Schleiermacher baserer sin fortolkning på indfølingsteorien. Indfølingsteorien går ud på, at man er i stand til at leve sig ind i det bevidsthedsindhold, som en tekst er udtryk for. Samtidig er teksten et udtryk for forfatterens psyke, hvilket betyder at forståelsen af teksten, skal opfattes som en særlig psykisk akt. I denne akt vil man kunne genopleve det liv og det psykiske udtryk, der ligger bag et givet åndsprodukt 17. Med dette menes der, at fortolkningen af en tekst, hænger sammen med en forståelse for forfatteren, dennes tanker, oplevelser og psyke. Denne indfølingsteori om fortolkning er samtidig forbundet med, at Schleiermacher mener, at både forfatter og læser er en del af det samme overindividuelle liv, og at dette derfor muliggør genoplevelse. Dilthey derimod 15 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

20 fokuserer på individernes fælles kultur og samfund, baseret på menneskelige normer og værdigbestemmelser. 18 Moderne hermeneutiske teoretikere har siden udformet en ny opfattelse af hermeneutikken, nemlig den eksistentielle hermeneutik. Den eksistentielle hermeneutik opfatter mennesket som et foretagsomt væsen, hvor den traditionelle erkendelsesteori opfatter det erkendende menneske, som et anskuende og iagttagende subjekt 19. Én af de teoretikere, der har været med til at udforme denne eksistentielle hermeneutik, er Hans-Georg Gadamer ( ). Gadamers grundtanke er, at skal man kunne forstå en persons aktivitet eller et produkt af dennes aktivitet, er man nødt til at forstå vedkomnes handling. Denne handling er så et udtryk for, hvordan vedkomne forstår sig selv og sin verden på, ud fra de måder hvorpå man selv forstår sig selv på 20. Med dette mener han, at vi til hver en tid har en bestemt forståelse for, hvad vi selv rummer, som f.eks. trang, impulser og hensigter, samt en forståelse for vores omgivelser. Dette kalder Gadamer en forståelseshorisont. Vi vil dog kun kunne være i stand til at forstå en anden persons handlinger, hvis dennes forståelseshorisont har noget til fælles med vores egen. Denne forståelseshorisont er dog, som oftest ikke noget vi decideret har udformet eller skrevet ned, men noget som ligger i måden, vi omgår os selv og vores omverden på. Det er en levet forståelse. 21 Projektets struktur Vi vil i dette afsnit redegøre for projektets indhold samt de valg, vi har truffet i forhold til den overordnede struktur og fremstillingen af vores løsningsforslag. Herunder vil vi yderligere beskæftige os med valget af teorier. Målet med afsnittet er at give læseren en fornemmelse af den røde tråd, vi har lagt for projektet. Da vi i projektet arbejder med en konkret virksomhed, har vi valgt at indsamle empiriskdata for at kunne udvikle det bedst mulige løsningsforslag til Aalborg Industries. Ved hjælp af det kvalitative forskningsinterview har vi mulighed for at analysere de forhold, der gør sig gældende på Aalborg Industries. Det er vigtig at bemærke, at Aalborg Industries er en international organisation. Vi har i projekt valg at beskæftige os med afdelingen i Aalborg, herunder de såkaldte white collar. For at 18 Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005: Collin mfl., 2005:

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Din virksomhed. Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne

Din virksomhed. Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne Din virksomhed Microsoft Dynamics NAV 2009 - med dine medarbejdere i hovedrollerne Lars Forsendelse og modtagelse Lars holder styr på forsendelser og modtagelser af varer. Han er også team leder for for

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. En ny og moderne Project... 7 Jørgen Koch. KAPITEL ET... Kom godt i gang. KAPITEL TO... 27 Oprettelse af et nyt projekt

INDHOLDSFORTEGNELSE. En ny og moderne Project... 7 Jørgen Koch. KAPITEL ET... Kom godt i gang. KAPITEL TO... 27 Oprettelse af et nyt projekt INDHOLDSFORTEGNELSE En ny og moderne Project... 7 Jørgen Koch KAPITEL ET... Kom godt i gang Det nye look... 10 Startskærmen... 11 Programvinduet... 12 Visninger... 13 Kolonneoverskrifter... 14 Rækkeoverskrifter...

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER 3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER Vi vil i dette kapitel se nærmere på forskellige organisationsformer og formelle strukturer i organisationer. Fra at man tidligere beskæftigede sig med at

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Microsoft Inspirationsseminar

Microsoft Inspirationsseminar Microsoft Inspirationsseminar Dansk Byggeri effektiviserer dokumenthåndtering med TeamShare Thomas Bargholz Produktansvarlig for TeamShare Lector Mikkel Faarup Projektleder på Dansk Byggeri Lector Hvad

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob BRUG FOR EN x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob Forord Uddannelsesrådet ved Aalborg Kommune har i samarbejde med University

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal er den enkle, webbaserede indgangsvinkel til ProMark både når det drejer sig om registrering af egen tid og opgaver, information og udførelse af konkrete arbejdsopgaver. kører i en webbrowser og kan også

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Idegrundlag. -Mail & Kalender funktion.

Idegrundlag. -Mail & Kalender funktion. Idegrundlag. Vores ide er at vi vil føre en dansk handels- og servicevirksomhed, som sælger større printere til virksomheder af høj kvalitet.- (B2B). Vi vil opkøbe printerne fra en producent i Kina, som

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

hjemmeside rediger selv din med få klik Professionel e-mail, som du kan se overalt Hvor mange besøger din side og hvem er de?

hjemmeside rediger selv din med få klik Professionel e-mail, som du kan se overalt Hvor mange besøger din side og hvem er de? Rediger selv din hjemmeside med få klik Hvor mange besøger din side og hvem er de? Professionel e-mail, som du kan se overalt rediger selv din hjemmeside med få klik + + Få en hjemmeside i et CMS system,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere