Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop"

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop KRITISKE ANALYSER åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas Neoliberalisme Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty og uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio New Public Management påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa i sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danmark ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Rapport, 40 s., 1. udg.,30 nov cvbnmqweklæøzxcvbnmqwertyuiopå Af Henrik Herløv Lund, velfærdsøkonom cand.scient. adm. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Småskrift nr. 51 fra Forlaget Alternativ ISBN: fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

2 2 Copyright: Henrik Herløv Lund Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation (rapport). 1. Udgave, nov ISBN: Analysen ud/gives i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som småskrift nr. 51 Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. EAN

3 3 Indhold Resume Konklusion:... 4 Neoliberalismen Neoliberalisme i samfundsvidenskabelig teori Neoliberalisme i politisk tænkning i Danmark Neoliberalisme i økonomisk teori Neoliberalisme i dansk økonomisk tænkning og politik Neoliberalisme i administrativ tænkning Neoliberalisme i dansk administrativ politik Neoliberalismen generelt - en kort introduktion Neoliberalismens hovedprincipper Public Choice Principal agent teorier Neoliberalistisk tænkning vinder indpas i Danmark i den akademiske og politiske tænkning Neoliberalismens indtog i dansk samfundsvidenskabelig teori Neoliberalisme og NPM i den politiske tænkning Neoliberalistisk inspiration i økonomisk teori og politik generelt og i Danmark Monetarisme og udbudsøkonomi Neoliberalisme i den økonomiske tænkning i Danmark Neoliberalistisk inspiration i dansk økonomisk politik Neoliberalisme i administrativ teori og i forvaltningspolitik New Public Management som koncept New Public Management som modernisering NPM s gennemslag i den offentlige sektor i Danmark Kritik af neoliberalisme og New Public Management Kritik af Public Choice generelt og i Danmark Kritik af monetarisme og udbudsøkonomi generelt og i dansk økonomisk politik Kritik af New Public Management generelt og i dansk forvaltningspolitik

4 4 Resume. Konklusion: Fra 1980 og frem skyller en magtfuld ideologi og teori ind over Danmark neoliberalismen Målet for neoliberalismen er at rehabilitere markedet 1 i forhold til velfærdsstaten i den samfundsvidenskabelige tænkning, i økonomien og politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten. Dette er i vid udstrækning lykkedes. Neoliberalistisk tækning har for det første siden 80érne vundet indpas i samfundsvidenskabelig teori generelt i form af teorier (Public Choice og Principal agent) om, at markedet er mere effektiv til at styre end velfærdsstatens politiske og administrative organer. Teorier som også forfægtes i Danmark. Og neoliberalistiske ideer og løsningsmodeller har ikke mindst vundet indpas i den politiske tænkning. Selvsagt i de borgerlige partier fra Venstre til Radikale, men også i socialdemokratiet. Et centralt felt, hvor neoliberalismen sætter et afgørende præg, er i den økonomiske tænkning og politik. Fra 70 erne og 80 erne bliver den indtil da fremherskende keynesianske økonomisk skole udfordret af og siden trængt i baggrunden af Milton Friedmanns monetarisme og af udbudsøkonomisk tænkning, der igen må ses som en del af en generel neoliberalistisk offensiv i økonomisk teori og politik. Denne neoliberalistiske økonomiske tænkning breder sig i Danmark blandt fagøkonomer, men også blandt de økonomiske politikere i Danmark, hvor både fra borgerlige regeringer og socialdemokratiske radikale regeringer navnlig indenfor skatte og arbejdsmarkedspolitikken fra midten af 90 erne og frem gennemfører reformer med et neoliberalistisk præg. Samtidig bliver neoliberalistisk inspireret og udbudsøkonomisk tænkning mainstream blandt fagøkonomer i Danmark og neoliberalistisk inspirerede topøkonomer udpeges i stigende grad til Det Økonomiske Råd og økonomiske kommissioner (Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Produktivitetskommissionen). På det administrative område udmøntes neoliberalismen i det såkaldte New Public Management (NPM) koncept, hvis sigte er overførslen af styreformer fra markedet/den private sektor til den offentlige sektor. NPM er i betydeligt omfang blevet udmøntet i den danske forvaltning. Det er sket gennem ganske omfattende privatiseringer af offentlige forsyningsvirksomheder, omfattende udlicitering af hjælpefunktioner såsom rengøring, madlavning, IT og konsulentopgaver, indførelse af markedsstyringsmekanismer i den offentlige sektor såsom frit valg og konkurrence og af markedslignende (økonomi)styring i den offentlige sektor introduceret: resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber Neoliberalismen har også i betydeligt omfang sat sit præg på det danske samfund: Velfærden er sat under pres, det offentlige forbrug skæres langsomt ned, fordelingspolitikken rulles tilbage og privatiseringen af den offentlige sektor er langsomt, men sikkert øget, mens uligheden er vokset. 1 Jf. Bentzon Karl-Henrik: Politik som marked i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.):stat og marked.1989.,

5 5 Neoliberalismen. Fra 1980 og frem skyller en magtfuld ideologi og teori ind over Danmark neoliberalismen. Neoliberalismens udspring kan tidsmæssigt navnlig lokaliseres i 1970 erne og 80 erne i USA, hvor der sker en genfødsel og fornyelse af den klassiske liberalisme i form af neoliberalisme. Neoliberalismen vender sig mod velfærdsstaten, hvor en betydelig del af BNP omfordeles via det offentlige og direkte kanaliseres ind i den offentlige sektor. Målet for neoliberalismen er i stedet at rehabilitere markedet 2 i forhold til velfærdsstaten i den samfundsvidenskabelige tænkning, i økonomien og politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten. Dette fører til politikanbefalinger om rehabilitering af markedet: 1) For det første gennem størst mulig liberalisering af selve markedsøkonomien/ den private sektor ved at rulle offentlig regulering tilbage. 2) For det andet ved at begrænse den statslige omfordeling (dvs. tilbageføre større dele af samfundsproduktet til den private sektor/markedet og til de økonomisk velstillede). 3) Og for det tredje ved at indføre markedsløsninger og markedsstyring i den offentlige sektor og på bekostning af den offentlige sektor. Introduktionen af neoliberalisme i Danmark sker på 3 samfundsmæssige niveauer: For det første i samfundsvidenskabelig teori og politisk tænkning, for det andet i økonomisk teori og politik og for det tredje i administrativ teori og politik. Neoliberalisme i samfundsvidenskabelig teori. Den økonomisk teoretiske begrundelse for velfærdsstatens regulering af markedet i perioden efter 2. Verdenskrig havde ofte været henvisningen til markedsfejl/markedsimperfektioner. Det var derfor nærliggende, at den neoliberalistiske økonomisk - teoretiske renæssance i fra 50 erne frem til 70 erne retter sit blik mod at tilbagevise denne regulering og navnlig mod politiske pendanter til mulige markedsfejl. Det sker gennem såkaldte Public Choice og Principal agent teorier, der sætter sig som mål teoretisk at tilbagevise, at den offentlige regulering og styring gennem velfærdsstaten er mere effektiv end den private gennem markedet. Der er således ikke begrundelse nok for velfærdsstatens erstatning eller regulering af markedet. Public Choice sigter på at tilbagevise velfærdsstatens politiske regulering af marked og økonomi. En grundlæggende antagelse i Public Choice er, at politik ses som et marked, hvor det er konkurrence mellem politikere og politiske partier om at maksimere stemmer. Men hvis politik fungerer som et marked ligesom økonomien, er spørgsmålet ifølge Public Choice, hvilket styringssystem der er mest effektivt. 2 Jf. Bentzon Karl-Henrik: Politik som marked i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.):stat og marked.1989.,

6 6 Men konkluderer Public Choice, at der er lige så store eller større political failures end de market failures, som har været begrundelsen for velfærdsstatens regulering og ekspansion. Dvs. at der IKKE er en tilstrækkelig begrundelse for velfærdsstatens politiske regulering af markedet. På tilsvarende vis sigter Principal agent teorier at tilbagevise den administrative styring og regulering af markedet, som i velfærdsstaten også sker i vidt omfang. De neoliberalistiske teorier tager her udgangspunkt i en antagelse om, at medarbejderne i den offentlige sektor ligesom agenterne på markedet er egoistisk nyttemaksimerende dvs. de plejer deres egne (økonomiske) interesser: størst mulige budgetter, størst mulige lønninger, flest muligt ansatte, mindst muligt arbejde, størst mulig magt, egne ind som ledere osv. Hvorfor den optimale offentlige sektor IKKE er den som modsvarer bureaukratiets interesser. Konklusionen er med andre ligesom i Public Choice en miskreditering af den offentlige administration som samfundsmæssigt styringssystem til fordel for markedsøkonomiske løsninger. Herhjemme introduceres disse tidlige neoliberalistiske teorier i samfundsvidenskabelig teori ikke mindst af Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen. Neoliberalisme i politisk tænkning i Danmark. Neoliberalistiske ideer og opfattelser vinder ikke bare indpas i den akademiske verden, men også er det politiske Danmark. Det sker naturligvis først i den borgerlige lejr af politiske partier i Danmark. Navnlig i det klassiske liberale parti i Danmark, Venstre, får neoliberalismen i 80 erne og 90 erne efterhånden stor indflydelse, bedst kendt formentlig fra Anders Fogh Rasmussens programskrift Fra socialstat til minimalstat. Målet for Venstre bliver, at gennemføre en radikal forvandling og indskrænkning af velfærdsstaten til en langt mere neoliberalistisk samfunds - og velfærdsmodel. Og i denne transformation står NMP opskrifter omkring markedsgørelse og markedsstyring helt centralt. Men noeliberalismen vinder også efterhånden betydelig udbredelse i andre borgerlige partier, fx Det Konservative Folkeparti. Og senest har den borgerlige lejr med Ny Alliances forvandling til Liberal Alliance fået sit mest inkarnerede neoliberalistiske parti. Men der kan også fra 90 erne og frem konstateres betydelig neoliberalistisk inspiration i dele af Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets politik. Ikke mindst blev ideerne i New Public Management fra 90 erne en central inspirationskilde for den socialdemokratiske ledelse omkring Nyrup og Mogens Lykketoft. 3 Neoliberalistiske tanker om at bruge markedsmekanismer i den offentlige sektor og styrke markedet i samfundsøkonomien vandt i denne periode udbredelse i en lang række europæiske socialdemokratier ikke mindst med baggrund i, at denne politik i England bragte New Labour i slutningen af 90 erne tilbage til magten efter mange års borgerligt - konservativt styre. At omfavne og integrere neoliberalistiske modeller blev set som en strategi for at holde højrefløjen fra magten ved så at sige at inkorporere dens ideer. 3 Til uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen i Socialdemokratiet. Online

7 7 Neoliberalisme i økonomisk teori. Neoliberalistiske ideer og teorier trænger fra 70 erne og 80 erne ikke blot frem i samfundsvidenskabelig teori generelt, men slår i særdeleshed ned i den økonomiske tænkning. Fra 70 erne og 80 erne bliver den indtil da fremherskende keynesianske økonomisk skole udfordret af og siden trængt i baggrunden af Milton Friedmanns monetarisme, der igen må ses som en del af en generel neoliberalistisk offensiv i økonomisk teori og politik. Fra 80 erne og fremefter blev Friedmanns markeds- og udbudsøkonomiske tænkning vigtige elementer i den neoliberalistiske bølge, som fra USA (Reagan) og Storbritannien (Thatcher) marcherede frem i den økonomiske politik. Det var ikke mindst gennem forankring i de internationale økonomiske organisationer - OECD, IMF og Verdensbanken - den såkaldte Washington consensus -, at de monetaristiske og neoliberalistiske økonomiske opfattelser og løsningsmodeller udbredtes internationalt I reaktion mod den keynesianske efterspørgselsstimulering og den velfærdsstat, der med Keynes som argument var opbygget herved, vender denne økonomiske tænkning tilbage til neoklassikernes dyrkelse af det selvregulerende marked, tilliden til økonomiens egne ligevægtskræfter og de orienterede sig endvidere mod økonomiens udbudsside 4. Monetarismens tro på konkurrence og markedsøkonomi leder til modvilje mod en stor offentlig sektor udenfor konkurrence. Statens hovedopgave er ifølge den neoliberalistiske økonomiske tænkning at skabe så gode, frie forhold for erhvervslivet som muligt og gennem såkaldt strukturpolitik at styrke økonomiens udbudsside ikke mindst gennem rigelig arbejdskraftforsyning. Da monetaristerne har stor tiltro til samfundsøkonomiens selvregulerende kræfter, er de skeptiske overfor økonomisk politik. Grundlæggende tror monetaristerne ikke på en mere vedvarende virkning af finanspolitik, idet fx en lempelig finanspolitik på længere sigt modvirkes af stigninger i priser og renter. Neoliberalisme i dansk økonomisk tænkning og politik. Denne neoliberalistiske økonomiske tænkning breder blandt ikke blot fagøkonomer, men også blandt de økonomiske politikere i Danmark. Og parallelt hermed vinder neoliberalistiske økonomisk politiske strategier og løsningsmodeller frem navnlig i arbejdsgiverorganisationerne. Med stiftelsen af tænketanken CEPOS i 2004 får neoliberalistisk økonomisk tænkning og politik ligefrem et permanent kampagneorgan. Ikke mindst under borgerlige regeringer udnævnes neoliberalistisk inspirerede topøkonomer til formandskabet i Det Økonomiske Råd og udpeges til centrale kommissioner og udredningsarbejder: Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Globaliseringsrådet og Vækstforum. Også de økonomiske analysemodeller, som anvendes i banker, tænketanke og ministerier har i høj grad inddraget monetaristisk tankegods. Således er der både i Finansministeriets ADAM model, Det 4 Vedrørende forskellen i keynesiansk og monetaristisk økonomiske teori se vedlagte bilag.

8 8 Økonomiske Råds SMEC model og den uafhængige og meget benyttede DREAM - model blevet indbygget en tendens til automatisk ligevægtsdannelse på længere sigt. I den økonomiske politik spores stigende neoliberalistisk allerede under den socialdemokratisk - radikale SR regering i 90 erne. Efter en klassisk keynesiansk og socialdemokratisk kick - start svingede SR - regeringen om til mere neoliberalistisk og udbudsøkonomisk inspirerede politik, fx i arbejdsmarkedspolitikken (workfare - politik) og i skattepolitikken. Den neoliberalistiske og udbudsøkonomiske inspiration forstærkes i VK - regeringerne under Fogh og senest Løkke. Det gælder både i arbejdsmarkedspolitikken og i skattepolitikken. Men målet for VK s skattestop og skattereformer har ikke blot været at reducere skattetrykket, men handler nok så meget om fra finansieringssiden at sætte en bremse på væksten i den offentlige (velfærds)-udgifter og herigennem at styrke det private forbrug og den private sektor. Denne opbremsning for velfærdsudgifterne er lykkedes i betydelig grad for så vidt som realvæksten i det offentlige forbrug faldt mærkbart fra Nyruptiden til VK- perioden. På arbejdsmarkeds og socialpolitikkens område Videre bekendte VK - regeringen med Genopretningspolitikken sig i den økonomiske politik mere og mere til monetaristisk inspirerede målsætninger om at prioritere hensynet til offentlige finanser over hensyn til beskæftigelse og jobskabelse. Disse elementer er fortsat under SRSF - og SR - regeringerne, hvor en række arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske reformer af førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge har haft som centrale mål at øge arbejdskraftudbuddet og styrke de offentlige finanser. Samtidig har SRSF videreført den borgerlige regerings økonomiske genopretningspolitik med at begrænse væksten i de offentlige udgifter. Neoliberalisme i administrativ tænkning. På det administrative område udmøntes neoliberalismen i det såkaldte New Public Management (NPM) koncept. Selvom NPM spænder bredt har de heraf inspirererede reformer overordnet set ET fælles principielt sigte eller mission: Markedets rehabilitering i forhold til velfærdsstaten og en fælles kerne i anbefalingerne: Nemlig overførslen af styreformer fra markedet/den private sektor til den offentlige sektor med det formål at indlejre de offentlige institutioner i markeds(lignende) styring på alle mulige forskellige leder. Denne indlejring sker på forskellige leder: 1) Fra økonomiens udbudsside gennem privatisering, udlicitering, BUM (bestiller-udfører-model) o.l. 2) Fra økonomiens efterspørgselsside gennem brugerbetaling, valgfrihed, brugertilfredshedsundersøgelser, evaluering 3) Styringsmæssigt oppe - og udefra i forhold til de offentlige institutioner gennem styring efter markedsprincipper i form af taxameterstyring, konkurrence om budgetmidler, resultatkontrakter, koncern - og virksomhedsstruktur. 4) Styringsmæssigt inden i/nedefra selve de offentlige institutioner gennem styring efter markedsprincipper i form af managementagtig ledelse, mål - og resultatstyring, resultatorienterede lønsystemer o.l.

9 9 Neoliberalisme i dansk administrativ politik. I Danmark italesættes NPM første gang for alvor med Moderniseringsprogrammet fra , men realiseres endnu ikke så meget i praksis. Med den socialdemokratisk - radikale Nyrup - regering forstærkedes imidlertid inspirationen fra neoliberalismen. Ganske vist fremholdes de neoliberalistiske tiltag ikke som ideologiske betonede, men opfattes som slet og ret modernisering, der skal skabe effektivitet og serviceorientering i en stiv og tung offentlig sektor Egentlig markedsgørelse bliver for første gang sat på dagsordenen i gennem ganske omfattende privatiseringer af offentlige forsyningsvirksomheder. Endvidere påbegyndtes i den statslige sektor og i kommunerne udlicitering af hjælpefunktioner såsom rengøring, madlavning, IT og konsulentopgaver. Nyrup - regeringen tog også hul på indførelse af markedsstyringsmekanismer i den offentlige sektor såsom frit valg og konkurrence internt. Endvidere blev en række NPM - redskaber vedr. markedslignende (økonomi)styring i den offentlige sektor introduceret: resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber VK - regeringen har i høj grad fortsat i Nyrup regeringens spor, hvad angår NPM i den offentlige sektor. Dog har man i højere grad end SR - regeringen stillet spørgsmålstegn ved den offentlige sektors størrelse såvel som opgavedelingen i forhold til den private sektor, idet også offentlige kerneopgavers placering står til diskussion og udfordres. Og hvor udlicitering i den socialdemokratiske periode primært omfattede hjælpefunktioner såsom rengøring, madlavning osv., har både udlicitering, private løsninger og frit valg fundet vej ind i de offentlige kerne serviceydelser: ældrepleje, sundhed og skolevæsen. VK - regeringerne har således langsomt, men støt øget omfanget af udlicitering i den offentlige sektor. For en kritik af neoliberalismen, se kapitel 5 i denne rapport. 5 Regeringen Schlüter: Modernisering af den offentlige sektor

10 10 Indledning Nedennævnte tekst er skrevet som et addenda til bogen Mod nedskæringer (Agains Austerity) af Richard Seymour. 6 Formålet med den følgende analyse er kortfattet at gennemgå introduktionen og udviklingen af neoliberalisme og New Public Management (NPM) i en dansk kontekst. Introduktionen af neoliberalisme i Danmark sker på 3 samfundsmæssige niveauer: For det første i samfundsvidenskabelig teori og i politisk tænkning, for det andet i økonomisk teori og økonomisk politik og for det tredje i administrativ teori og politik. Figur: Neoliberalismens indtog på 3 samfundsmæssige niveauer. Samfundsvidenskabelig teori Økonomisk tænkning og politik Administrativ teori og politik Da neoliberalisme mm. og de hertil svarende politikker generelt og internationalt forudsættes behandlet af Seymour vil der kun blive kortfattet introduceret hertil i del 1 af den følgende analyse. Nærmere bestemt præsenteres i del 1 ganske kort neoliberalisme generelt som politisk filosofi og de samfundsvidenskabelige teoriudviklinger med samme tankegods - Public Choice og Principal Agent. For videre fordybelse henvises til hoveddelen af indeværende bog samt til mere udførlige analyser fra undertegnede 7. Dernæst behandles i del 2 af den følgende analyse, hvorledes neoliberalistiske teorier i 80 erne vinder indpas i Danmark, hvorved ideer om markedets rehabilitering og tilbagerulning af velfærdsstaten tematiseres på et overordnet plan. Det sker dels i den akademiske verden, hvor neoliberalistiske politologiske teorier vinder indpas hos Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen) Dels sker det i den politiske tænkning (Andes Fogh Rasmussen), der tager især det neoliberalistiske økonomiske tankegods om begrænsning og markedsgørelse af velfærdsstaten til sig, 6 ) Udkommer på forlaget Solidaritet i foråret 2015, redigeret af Stig Hegn. 7 Jf. Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. 2. rev. udgave 2010.

11 11 Videre behandles i del 3, hvorledes økonomiske teoriudviklinger - Monetarisme og udbudsøkonomi, der har et fundament i neoliberalismens idegods - vinder indpas i og udbredelse i Danmark navnlig fra 90 erne og frem. Og der redergøres for, hvorledes udbudsøkonomiske og monetaristiske opfattelser og løsningsmodeller omkring årtusindskiftet efterhånden bliver mainstream i dansk økonomisk tænkning og politik og sætter et betydeligt præg på den økonomiske politik. Endelig behandles i del 4 neoliberalismens nedslag i administrativ teori og politik i form af teorier om privatisering og markedsgørelse af den offentlige sektor - også kaldet New Public Management (NPM). Først introduceres generelt til NPM. Dernæst redegøres for, hvorledes NPM vinder indpas i skiftende regeringers moderniseringspolitik for den offentlige sektor og sidst gennemgås i det betydelige gennemslag NPM har haft i den konkrete forvaltningspolitik i form af privatiseringer og udlicitering. Sidst, men ikke mindst rundes i del 5 af med en kort kritik af neoliberalismen som den kommer til udtryk i henholdsvis teori respektive og politik. Resume forefindes først i analysen.

12 12 1. Neoliberalismen generelt - en kort introduktion I den følgende del 1 præsenteres som foran fremgået kort neoliberalisme generelt som politisk filosofi og de samfundsvidenskabelige teoriudviklinger med samme tankegods - Public Choice og Principal Agent 1.1. Neoliberalismens hovedprincipper. Neoliberalismens udspring kan tidsmæssigt navnlig lokaliseres i 1970 erne og 80 erne i USA, hvor der sker en genfødsel og fornyelse af den klassiske liberalisme i form af den såkaldte neoliberalisme. Centrale neoliberalistiske tænkere er den politiske filosof Nozick 8 og økonomen von Hayek 9. Hvor den klassiske liberalisme havde sit tyngdepunkt i en politisk filosofi med frihedsbegrebet i centrum, er neoliberalismen mere økonomisk orienteret og har markedsøkonomi som teoretisk og politisk omdrejningspunkt - samfundet ses gennem markedets optik. Det sker med afsæt i den traditionelle neoklassiske mikroøkonomiske idealmodel, hvorudfra neoliberalismen argumenterer, at den frie markedsøkonomi - i forhold til statslig styring - repræsenterer det mest effektive instrument til allokering af de økonomiske ressourcer til produktion og til fordeling af goder til forbrug. Neoliberalismen vender sig derfor mod velfærdsstaten, hvor en betydelig del af BNP omfordeles via det offentlige og direkte kanaliseres ind i den offentlige sektor. Målet for neoliberalismen er i stedet at rehabilitere markedet 10 i forhold til velfærdsstaten i den samfundsvidenskabelige tænkning, i økonomien og politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien. Dette fører til politikanbefalinger om rehabilitering af markedet: 1) For det første gennem størst mulig liberalisering af selve markedsøkonomien/ den private sektor ved at rulle offentlig regulering tilbage. 2) For det andet ved at begrænse den statslige omfordeling (dvs. tilbageføre større dele af samfundsproduktet til den private sektor/markedet og til de økonomisk velstillede). 8 Nozick, Robert: Anachy, State and Utopia Da liberal i USA har en anden betydning end i Europæisk sammenhæng betegnes Nozick undertiden også som libertarianer. 9 Hayek, Friedrich von: Viljen til frihed, Jf. Bentzon Karl-Henrik: Politik som marked i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.):stat og marked.1989.,

13 13 3) Og for det tredje ved at indføre markedsløsninger og markedsstyring i den offentlige sektor og på bekostning af den offentlige sektor Public Choice 11 Den økonomisk teoretiske begrundelse for velfærdsstatens regulering af markedet i perioden efter 2. Verdenskrig havde ofte været henvisningen til markedsfejl/markedsimperfektioner. Det var derfor nærliggende, at den neoliberalistiske økonomisk - teoretiske renæssance i fra 50 erne frem til 70 erne retter sit blik mod at tilbagevise denne regulering og navnlig mod politiske pendanter til mulige markedsfejl. Dette sker ikke mindst gennem den såkaldte Public Choice teori eller skole, der kan defineres som teorien om anvendelsen af (neoklassisk mikro)økonomisk teori på ikke markedsmæssige beslutninger eller simpelthen anvendelsen af økonomisk metode på politisk videnskab 12. Erklærede teoretikere indenfor denne skole er fx Buchanan 13, men i mere bred forstand må også Downs 14 henregnes hertil. En grundlæggende antagelse i Public Choice s analyser af politik er antagelsen om, at kravene til økonomi og politik som beslutningssystemer er de samme, og at de kan sammenlignes ud fra samme neoklassiske mikroøkonomiske optik. Svarende til det ideale neoklassiske mikroøkonomiske marked ses politik som et marked, hvor det er konkurrence mellem politikere og politiske partier, der sikrer meningsoverenstemmelse mellem vælgere og politikere, idet politikerne for at maksimere stemmer må søge at formulere standpunkter, der tiltrækker flest mulige vælgere. Her konkluderer Public Choice så, at politik (nærmere bestemt demokratiet) som beslutningssystem lider under effektivitetsproblemer i forhold til det økonomiske marked. Ifølge Public Choice vil demokratiske valgprocedurer ikke kunne sikre et styre efter flertallets ønsker 15 på grund af karakteren af beslutningsreglerne. Public Choice teoretikerne anfører, at der er lige så store eller større political failures end de market failures, som har været begrundelsen for velfærdsstatens regulering og ekspansion. Konklusionen heraf er, at det økonomiske marked er en bedre mekanisme end det politiske beslutningssystem til at aggregere subjektive individuelle præferencer til en kollektiv præference. 11 For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. 2. rev. udgave Jf. Bentzon; Karl-Henrik: Politik som marked, s 141 i Stat og marked. Redigeret af Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen Se Fox Buchanan: The Economics of Politics. IEA readings 18, Downs, Anthony: An economic theory of Democracy. Harper & Brothers Publishers, ) Jf. Bentzon; Karl-Henrik: Politik som marked, s 162 i: Stat og marked, redigeret af Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen

14 14 Der er således ifølge Public Choice ikke begrundelse nok for velfærdsstatens erstatning eller regulering af markedet. Dette er den overordnede ideologiske funktion af Public Choice : Idemæssigt i samfundsvidenskabelig teori at reintroducere markedsøkonomiske løsninger i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten Principal agent teorier 16 En tilsvarende (neoklassisk) mikronøkonomisk metodisk tilgang er også anvendt af neoliberalistisk inspireret teori på den offentlige forvaltning som samfundsmæssigt styringssystem. En af de mere kendte på dette område er Niskanen 17. Inspiration er her dels public choice teorierne, dels en et beslægtet teoriområde, de såkaldte Principal Agent teorier, som også anvender (neoklassisk) mikroøkonomisk teori - her på relationen mellem principal (politisk/administrativ leder) og agent (medarbejdere). Hermed overføres den markedsøkonomiske tankegang over på styrings -, ledelses - og personaleområdet i den offentlige sektor. Udgangspunktet er overførslen af homo economicus - det nyttemaksimerende individ - fra markedet til et ikke - markedsøkonomisk område, her bureaukratiet. Med udgangspunkt i en antagelse om, at medarbejderne i den offentlige sektor ligesom agenterne på markedet er nyttemaksimerende, konkluderes det, at de offentligt ansatte i forhold til de politiske beslutningstagere og de offentlige chefer plejer deres egne (økonomiske) interesser: størst mulige budgetter, størst mulige lønninger, flest muligt ansatte, mindst muligt arbejde, størst mulig magt, egne ind som ledere osv. Grundet denne modsætning kaldes sådanne teorier også meget illustrativt for low - trust - teorier. Og eftersom de offentligt ansatte menes at have en privilegeret position i den politiske beslutningsproces (større viden end politikerne dvs. der er asymmetrisk information ), vil de tendere mod at vinde over politikerne og dermed over forbrugerne, der jo repræsenteres af politikerne. Den offentlige sektor bliver hermed en større end brugerne dvs. vælgerne egentlig ville betale for, hvis forbrugersuveræniteten kunne slå fuldt igennem. De er de negative implikationer af neoliberalistisk inspirerede samfundsvidenskabelige analyser af den offentlige sektor ikke til at tage fejl, jf. følgende udsagn fra Niskanen: Den uundgåelige konklusion er, at en bedre offentlig sektor betyder en mindre offentlig sektor For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. 2. rev. udgave Niskanen, William A.: Bureaucracy and Representative Government. Aldine-Atherton Citeret efter ovennævnte værk.

15 15 Konklusionen er med andre ligesom i Public Choice en miskreditering af den offentlige administration som samfundsmæssigt styringssystem til fordel for markedsøkonomiske løsninger.

16 16 Tabel: Oversigt over udvalgte NPM - teorier om styring af den offentlige sektor Kilde: Greve, Carsten: Offentlig ledelse teorier og temaer i et polititologisk perspektiv, s. 93.

17 17 2. Neoliberalistisk tænkning vinder indpas i Danmark i den akademiske og politiske tænkning I denne del redegøres som tidligere nævnt for, hvorledes neoliberalistiske teorier i 80 erne vinder indpas i Danmark, hvorved ideer om markedets rehabilitering og tilbagerulning af velfærdsstaten tematiseres på et overordnet plan. Det sker dels i den akademiske verden, dels efterhånden også i den politiske tænkning Neoliberalismens indtog i dansk samfundsvidenskabelig teori. Den neoliberalistiske bølge fra USA fik snart følgesvende i den danske akademiske verden. Nogle af de første og mest fremtrædende teoretiske fortalere for neoliberalistiske samfundsvidenskabelige teorier var i Danmark Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen. De indvarslede en bølge, hvor neoliberalistiske og NPM inspirerede teorier og modeller fik stor udbredelse i politisk, administrativ og økonomisk teori på handelshøjskoler og universiteter. Via ikke mindst økonomer i Finansministeriet og konsulenter i Kommunernes Landsforening samt diverse private konsulentfirmaer spredtes disse ideer i også i administrativ teori og politik igennem 80 erne og 90 erne. Jørn Henrik Petersen (JHP) publicerede med Elementer af en teori om den offentlige sektor i 1982 en dansk version af Public Choice teorierne. Som i Public Choice i øvrigt er også JHP S ærinde her at..udvikle teorien om fejl ved den offentlige sektor og ideen om de offentlige producerende enheders fejlen 20. Det sker ved især ved, at han anlægger den i Public Choice gængse analogi mellem det økonomiske marked og det politiske demokrati: Man kan betragte det repræsentative demokrati som et økonomisk marked, hvor partierne er udbydere og vælgerne er efterspørgere. Partierne vil udbyde deres programmer i et forsøg på at trække vælgerstemmer. 21. Efter således at have transformeret politik til en markedsøkonomisk proces fremfører JHP den i Public Choice gængse kritik af de politiske beslutningsprocesser for ikke at være en ligeså effektiv styringsmekanisme som markedsmekanismen: En af vanskelighederne ved den kollektive beslutningsmekanisme er præcis, at der savnes en til markedsmekanismen svarende simpel transmissionsmekanisme mellem borgernes efterspørgsel og ændringer i denne på den ene side og politikernes dispositioner som udbydere af offentlige goder på den anden side Petersen, Jørn Henrik: Elementer af en teori om den offentlige sektor, s 216. I Offentlig ledelse og samfundsøkonomiske problemstillinger, redigeret af Jens Gunst. 21 Oven anførte værk, s Oven anførte værk, s 243. Jf. også side 247.

18 18 Og hermed kommer vi så frem til det, som er JHP S egentlige ærinde, nemlig påstanden om, at når den politiske proces således er ineffektiv,..vil der være en tendens til, at det styringsvacuum, som dette skaber, vil blive udfyldt af forskellige organisationer, pressionsgrupper, offentligt ansatte osv.. Med andre ord: Når katten er ude, spiller musene på bordet eller i dette tilfælde - bureaukraterne: Når den offentlige sektor ekspanderer og de offentlige udgifter stiger i perioden, skyldes det altså, at den politiske beslutningsproces er ineffektiv med hensyn til at afspejle og gennemføre vælgernes sande præferencer. I stedet får bureaukraterne frit spil: de offentligt ansatte må forventes at varetage egne interesser i et samspil med de pressionsgrupper, der er virksomme indenfor deres aktivitetsområde 23. Den offentlige sektors ekspansion er altså ikke et udtryk for velfærdsmæssige behov og ønsker i befolkningen, men for snævre egeninteresser hos en uhellig alliance af offentlige ansatte og interessegrupper. Herefter analyserer JHP markedsprocessen og de markedsfejl, der knytter sig til denne (jf. kapitel 2) og når - ikke overraskende udgangspunktet taget i betragtning - frem til den konklusion -, at.. disse markedsfejl ikke i sig selv er tilstrækkelige begrundelser for at etablere offentlige organer til erstatning af markedet 24. JHP konkluderer som gængs indenfor Public Choice, at selvom der er markedsfejl, så er der mindst lige så store eller større mangler ved det offentlige beslutningssystem og derfor er der ingen begrundelse for at lægge opgaver i offentligt regi i stedet for i den private sektor. Det egentlige politiske budskab hos Jørn Henrik Petersen handler således allerede på dette tidlige tidspunkt om rehabilitering af markedet i forhold til og på bekostning af den offentlige velfærdssektor. Det er især en teoretisk forudgribelse og begrundelse for New Public Managements mål om at rulle velfærdsstaten tilbage gennem privatisering og markedsgørelse. Public Choice kritikken af det offentlige bureaukrati genfindes også hos en anden fremtrædende dansk fortaler for neoliberalismen: Ole P. Kristensen (OPK). I analysen Årsager til væksten i den offentlige sektor 25 tager OPK direkte afsæt i, at det er..et problem, at den offentlige sektor konkurrerer med den private sektor om ressourcerne med den konsekvens, at den private vareproducerende sektor vokser langsommere, end den ellers kunne have gjort. Og det er farligt, al den stund at..denne vækst i stigende grad opfattes som værende delvist autonom og dermed ukontrollerbar 26. OPK analyserer forskellige faktorer: socioøkonomiske og politiske faktorers betydning for den offentlige udgiftsvækst, men når i kernen af sin analyse frem til det velkendte Public Choice 23 Oven anførte værk, s Oven anførte værk, s Kristensen, Ole P.: Årsager til væksten i den offentlige sektor. I Offentlig ledelse og samfundsøkonomiske problemstillinger, redigeret af Jens Gunst. 26 Oven anførte værk, s

19 19 standpunkt, at det afgørende er institutionelle faktorer, nærmere bestemt..en asymmetrisk offentlig beslutningsproces, hvor de politiske og administrative kræfter, der arbejder for ekspansion af et givet udgiftsområde i langt de fleste tilfælde er stærkere end de kræfter, der arbejder for stilstand eller måske endda reduktioner 27. Hermed er der i bedste Public Choice stil leveret teoretisk begrundelse for NPM - lignende anbefalinger af markedsmæssige løsninger i stedet for offentlig opgaveløsning Neoliberalisme og NPM i den politiske tænkning Neoliberalistiske ideer og opfattelser vandt ikke bare indpas i den akademiske verden, men også er det politiske Danmark. Det skete naturligvis først i den borgerlige lejr af politiske partier i Danmark. Navnlig i det klassiske liberale parti i Danmark, Venstre, fik neoliberalismen i 80 erne og 90 erne efterhånden stor indflydelse, men den har også efterhånden vundet betydelig udbredelse i Det Konservative Folkeparti. (Senest har den borgerlige lejr med Ny Alliances forvandling til Liberal Alliance fået sit mest inkarnerede neoliberalistiske parti.) Men der kan også fra 90 erne og frem konstateres betydelig neoliberalistisk inspiration i dele af Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets politik (om neoliberalisme i Socialdemokratiet se længere fremme). Mest markant blev denne neoliberalistiske inspiration formuleret af Anders Fogh Rasmussen. Hans neoliberalistiske kampskrift: Fra socialstat til minimalstat var ikke mindst inspireret af Nozicks anarkoliberalisme eller liberalanarkisme, der i princippet forkaster enhver stat, der bygger på nogen form for tvang, herunder flertalsbeslutninger 28. Anders Fogh Rasmussens neoliberalistiske kampskrift: Fra socialstat til minimalstat. 27 Oven anførte værk, s Jf. Bering, P.H.: Libertarianismen, s 39.

20 20 Helt så vidtgående var Anders Fogh Rasmussen dog ikke, idet han også tilkender staten en vis fordelingsopgave, men det understreges, at staten alt i alt kun bør tage de opgaver på sig, som udtrykkeligt kan begrundes i beskyttelsen af frihedsrettighederne 29. Herunder ikke mindst den private ejendomsret. Det offentlige skulle således under alle omstændigheder radikalt indskrænkes til fordel for markedet. Staten skulle helt klart ikke have nogen egentlige produktionsopgaver som fx af sundhedsydelser, men dog have en vis fordelingsopgave, der nærmere bestemt skulle drive en social - og uddannelsesadministration samt sociale institutioner til at tage sig af de allerdårligst stillede syge og handicappede 30. Den statslige rolle skulle imidlertid primært være at sørge for finansiering og udmåle ydelser. Derimod forestillede Anders Fogh Rasmussen sig, at såvel sociale institutioner som skoler og andre uddannelsesinstitutioner skulle være i privat eje. Og der skulle indføres brugerbetaling også på offentlige skoler. Velfærdsstaten skulle således igennem en radikal forvandling og indskrænkning til en langt mere neoliberalistisk samfunds - og velfærdsmodel. Og i denne transformation stod NMP opskrifter omkring markedsgørelse og markedsstyring helt centralt. I og med Venstres regeringsdeltagelse i Schlüterregeringen fik disse ideer et vist ideologisk gennemslag, om end der på grund af de konservatives mere pragmatiske indstilling mere var tale om en italesættelse end egentlig praktiske reformer. Ikke mindst New Public Management blev fra 90 erne også en central inspirationskilde for den socialdemokratiske ledelse omkring Nyrup og Mogens Lykketoft. 31 Neoliberalistiske tanker om at bruge markedsmekanismer i den offentlige sektor og styrke markedet i samfundsøkonomien vandt i denne periode udbredelse i en lang række europæiske socialdemokratier ikke mindst med baggrund i, at denne politik i England bragte New Labour i slutningen af 90 erne tilbage til magten efter mange års borgerligt - konservativt styre. At omfavne og integrere neoliberalistiske modeller blev set som en strategi for at holde højrefløjen fra magten ved så at sige at inkorporere dens ideer. I forhold til Socialdemokratiet var neoliberalismen i Venstre som fremgået i sin undfangelsesfase i 80 erne og 90 erne mere fundamentalistisk, ideologisk orienteret, jf. netop Anders Fogh Rasmussens bekenden sig til minimalstaten. Taktiske overvejelser om befolkningens knyttethed til velfærden, førte imidlertid Anders Fogh Rasmussen og venstretoppen til frem til valget i 2001 og efter overtagelsen af regeringsmagten til at betone velfærden højere. Men velfærdsydelser kan jo både leveres og produceres af det offentlige eller af en privat velfærdsindustri, således som kendt fra henholdsvis de nordiske velfærdsmodeller respektive de mere anglosaxiske velfærdsmodeller. Og der kan - igen i den nordiske universelle velfærdsmodel - være tale om en mere generel adgang til ydelserne ud fra et behovsprincip eller der kan være tale om højere grad af målretning mod de svageste som i den anglosaxiske residuale model. Hvilket 29 Jf. Rasmussen, Anders Fogh: Fra socialstat til minimal stat s If. oven anførte værk, s Til uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen i Socialdemokratiet. Online

KRITISKE ANALYSER. Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i dansk økonomisk tænkning.

KRITISKE ANALYSER. Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i dansk økonomisk tænkning. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i

Læs mere

New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2

New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. Scient. Adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor,

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet Ikke modernisering, men markeds -, penge og profitstyres indtog i det offentlige. Med henblik på moderniseringsprogrammerne for den offentlige sektor og

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NEOLIBERALISMEN HAR VÆRET ET DYRT BEKENDTSKAB FOR USA S BEFOLKNING. Intro: Siden 80 erne

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit?

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? 12. november, 2010 Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? Man har givet afkald på basale frihedsværdier i overvågningens kamp, man har lavet uborgerlige bankpakker for at undgå

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtio. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtio. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtio 1 påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Læs mere

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat

Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat 4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 3 2014 KONFERENCEOPLÆG Velfærdsstaten, og dens udvikling til Konkurrencestat Ove K. Pedersen Indledning Begrebet velfærdstat er omtvistet. Inden for den samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling

Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling Velfærdssamfundets udhuling Indhold 3 Baggrund 3 Forbruget 5 Udhuling af velfærdssamfundet 5 Hvad er det offentlige forbrug? 6 Nyliberalismen 7 Hospitalerne som eksempel 10 Konklusion Baggrund Regeringen

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas KRITISKE ANALYSER SRSF S ØKONOMISKE Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISK ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere