Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop"

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop KRITISKE ANALYSER åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas Neoliberalisme Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty og uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio New Public Management påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa i sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danmark ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Rapport, 40 s., 1. udg.,30 nov cvbnmqweklæøzxcvbnmqwertyuiopå Af Henrik Herløv Lund, velfærdsøkonom cand.scient. adm. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Småskrift nr. 51 fra Forlaget Alternativ ISBN: fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

2 2 Copyright: Henrik Herløv Lund Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation (rapport). 1. Udgave, nov ISBN: Analysen ud/gives i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som småskrift nr. 51 Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. EAN

3 3 Indhold Resume Konklusion:... 4 Neoliberalismen Neoliberalisme i samfundsvidenskabelig teori Neoliberalisme i politisk tænkning i Danmark Neoliberalisme i økonomisk teori Neoliberalisme i dansk økonomisk tænkning og politik Neoliberalisme i administrativ tænkning Neoliberalisme i dansk administrativ politik Neoliberalismen generelt - en kort introduktion Neoliberalismens hovedprincipper Public Choice Principal agent teorier Neoliberalistisk tænkning vinder indpas i Danmark i den akademiske og politiske tænkning Neoliberalismens indtog i dansk samfundsvidenskabelig teori Neoliberalisme og NPM i den politiske tænkning Neoliberalistisk inspiration i økonomisk teori og politik generelt og i Danmark Monetarisme og udbudsøkonomi Neoliberalisme i den økonomiske tænkning i Danmark Neoliberalistisk inspiration i dansk økonomisk politik Neoliberalisme i administrativ teori og i forvaltningspolitik New Public Management som koncept New Public Management som modernisering NPM s gennemslag i den offentlige sektor i Danmark Kritik af neoliberalisme og New Public Management Kritik af Public Choice generelt og i Danmark Kritik af monetarisme og udbudsøkonomi generelt og i dansk økonomisk politik Kritik af New Public Management generelt og i dansk forvaltningspolitik

4 4 Resume. Konklusion: Fra 1980 og frem skyller en magtfuld ideologi og teori ind over Danmark neoliberalismen Målet for neoliberalismen er at rehabilitere markedet 1 i forhold til velfærdsstaten i den samfundsvidenskabelige tænkning, i økonomien og politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten. Dette er i vid udstrækning lykkedes. Neoliberalistisk tækning har for det første siden 80érne vundet indpas i samfundsvidenskabelig teori generelt i form af teorier (Public Choice og Principal agent) om, at markedet er mere effektiv til at styre end velfærdsstatens politiske og administrative organer. Teorier som også forfægtes i Danmark. Og neoliberalistiske ideer og løsningsmodeller har ikke mindst vundet indpas i den politiske tænkning. Selvsagt i de borgerlige partier fra Venstre til Radikale, men også i socialdemokratiet. Et centralt felt, hvor neoliberalismen sætter et afgørende præg, er i den økonomiske tænkning og politik. Fra 70 erne og 80 erne bliver den indtil da fremherskende keynesianske økonomisk skole udfordret af og siden trængt i baggrunden af Milton Friedmanns monetarisme og af udbudsøkonomisk tænkning, der igen må ses som en del af en generel neoliberalistisk offensiv i økonomisk teori og politik. Denne neoliberalistiske økonomiske tænkning breder sig i Danmark blandt fagøkonomer, men også blandt de økonomiske politikere i Danmark, hvor både fra borgerlige regeringer og socialdemokratiske radikale regeringer navnlig indenfor skatte og arbejdsmarkedspolitikken fra midten af 90 erne og frem gennemfører reformer med et neoliberalistisk præg. Samtidig bliver neoliberalistisk inspireret og udbudsøkonomisk tænkning mainstream blandt fagøkonomer i Danmark og neoliberalistisk inspirerede topøkonomer udpeges i stigende grad til Det Økonomiske Råd og økonomiske kommissioner (Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Produktivitetskommissionen). På det administrative område udmøntes neoliberalismen i det såkaldte New Public Management (NPM) koncept, hvis sigte er overførslen af styreformer fra markedet/den private sektor til den offentlige sektor. NPM er i betydeligt omfang blevet udmøntet i den danske forvaltning. Det er sket gennem ganske omfattende privatiseringer af offentlige forsyningsvirksomheder, omfattende udlicitering af hjælpefunktioner såsom rengøring, madlavning, IT og konsulentopgaver, indførelse af markedsstyringsmekanismer i den offentlige sektor såsom frit valg og konkurrence og af markedslignende (økonomi)styring i den offentlige sektor introduceret: resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber Neoliberalismen har også i betydeligt omfang sat sit præg på det danske samfund: Velfærden er sat under pres, det offentlige forbrug skæres langsomt ned, fordelingspolitikken rulles tilbage og privatiseringen af den offentlige sektor er langsomt, men sikkert øget, mens uligheden er vokset. 1 Jf. Bentzon Karl-Henrik: Politik som marked i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.):stat og marked.1989.,

5 5 Neoliberalismen. Fra 1980 og frem skyller en magtfuld ideologi og teori ind over Danmark neoliberalismen. Neoliberalismens udspring kan tidsmæssigt navnlig lokaliseres i 1970 erne og 80 erne i USA, hvor der sker en genfødsel og fornyelse af den klassiske liberalisme i form af neoliberalisme. Neoliberalismen vender sig mod velfærdsstaten, hvor en betydelig del af BNP omfordeles via det offentlige og direkte kanaliseres ind i den offentlige sektor. Målet for neoliberalismen er i stedet at rehabilitere markedet 2 i forhold til velfærdsstaten i den samfundsvidenskabelige tænkning, i økonomien og politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten. Dette fører til politikanbefalinger om rehabilitering af markedet: 1) For det første gennem størst mulig liberalisering af selve markedsøkonomien/ den private sektor ved at rulle offentlig regulering tilbage. 2) For det andet ved at begrænse den statslige omfordeling (dvs. tilbageføre større dele af samfundsproduktet til den private sektor/markedet og til de økonomisk velstillede). 3) Og for det tredje ved at indføre markedsløsninger og markedsstyring i den offentlige sektor og på bekostning af den offentlige sektor. Introduktionen af neoliberalisme i Danmark sker på 3 samfundsmæssige niveauer: For det første i samfundsvidenskabelig teori og politisk tænkning, for det andet i økonomisk teori og politik og for det tredje i administrativ teori og politik. Neoliberalisme i samfundsvidenskabelig teori. Den økonomisk teoretiske begrundelse for velfærdsstatens regulering af markedet i perioden efter 2. Verdenskrig havde ofte været henvisningen til markedsfejl/markedsimperfektioner. Det var derfor nærliggende, at den neoliberalistiske økonomisk - teoretiske renæssance i fra 50 erne frem til 70 erne retter sit blik mod at tilbagevise denne regulering og navnlig mod politiske pendanter til mulige markedsfejl. Det sker gennem såkaldte Public Choice og Principal agent teorier, der sætter sig som mål teoretisk at tilbagevise, at den offentlige regulering og styring gennem velfærdsstaten er mere effektiv end den private gennem markedet. Der er således ikke begrundelse nok for velfærdsstatens erstatning eller regulering af markedet. Public Choice sigter på at tilbagevise velfærdsstatens politiske regulering af marked og økonomi. En grundlæggende antagelse i Public Choice er, at politik ses som et marked, hvor det er konkurrence mellem politikere og politiske partier om at maksimere stemmer. Men hvis politik fungerer som et marked ligesom økonomien, er spørgsmålet ifølge Public Choice, hvilket styringssystem der er mest effektivt. 2 Jf. Bentzon Karl-Henrik: Politik som marked i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.):stat og marked.1989.,

6 6 Men konkluderer Public Choice, at der er lige så store eller større political failures end de market failures, som har været begrundelsen for velfærdsstatens regulering og ekspansion. Dvs. at der IKKE er en tilstrækkelig begrundelse for velfærdsstatens politiske regulering af markedet. På tilsvarende vis sigter Principal agent teorier at tilbagevise den administrative styring og regulering af markedet, som i velfærdsstaten også sker i vidt omfang. De neoliberalistiske teorier tager her udgangspunkt i en antagelse om, at medarbejderne i den offentlige sektor ligesom agenterne på markedet er egoistisk nyttemaksimerende dvs. de plejer deres egne (økonomiske) interesser: størst mulige budgetter, størst mulige lønninger, flest muligt ansatte, mindst muligt arbejde, størst mulig magt, egne ind som ledere osv. Hvorfor den optimale offentlige sektor IKKE er den som modsvarer bureaukratiets interesser. Konklusionen er med andre ligesom i Public Choice en miskreditering af den offentlige administration som samfundsmæssigt styringssystem til fordel for markedsøkonomiske løsninger. Herhjemme introduceres disse tidlige neoliberalistiske teorier i samfundsvidenskabelig teori ikke mindst af Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen. Neoliberalisme i politisk tænkning i Danmark. Neoliberalistiske ideer og opfattelser vinder ikke bare indpas i den akademiske verden, men også er det politiske Danmark. Det sker naturligvis først i den borgerlige lejr af politiske partier i Danmark. Navnlig i det klassiske liberale parti i Danmark, Venstre, får neoliberalismen i 80 erne og 90 erne efterhånden stor indflydelse, bedst kendt formentlig fra Anders Fogh Rasmussens programskrift Fra socialstat til minimalstat. Målet for Venstre bliver, at gennemføre en radikal forvandling og indskrænkning af velfærdsstaten til en langt mere neoliberalistisk samfunds - og velfærdsmodel. Og i denne transformation står NMP opskrifter omkring markedsgørelse og markedsstyring helt centralt. Men noeliberalismen vinder også efterhånden betydelig udbredelse i andre borgerlige partier, fx Det Konservative Folkeparti. Og senest har den borgerlige lejr med Ny Alliances forvandling til Liberal Alliance fået sit mest inkarnerede neoliberalistiske parti. Men der kan også fra 90 erne og frem konstateres betydelig neoliberalistisk inspiration i dele af Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets politik. Ikke mindst blev ideerne i New Public Management fra 90 erne en central inspirationskilde for den socialdemokratiske ledelse omkring Nyrup og Mogens Lykketoft. 3 Neoliberalistiske tanker om at bruge markedsmekanismer i den offentlige sektor og styrke markedet i samfundsøkonomien vandt i denne periode udbredelse i en lang række europæiske socialdemokratier ikke mindst med baggrund i, at denne politik i England bragte New Labour i slutningen af 90 erne tilbage til magten efter mange års borgerligt - konservativt styre. At omfavne og integrere neoliberalistiske modeller blev set som en strategi for at holde højrefløjen fra magten ved så at sige at inkorporere dens ideer. 3 Til uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen i Socialdemokratiet. Online

7 7 Neoliberalisme i økonomisk teori. Neoliberalistiske ideer og teorier trænger fra 70 erne og 80 erne ikke blot frem i samfundsvidenskabelig teori generelt, men slår i særdeleshed ned i den økonomiske tænkning. Fra 70 erne og 80 erne bliver den indtil da fremherskende keynesianske økonomisk skole udfordret af og siden trængt i baggrunden af Milton Friedmanns monetarisme, der igen må ses som en del af en generel neoliberalistisk offensiv i økonomisk teori og politik. Fra 80 erne og fremefter blev Friedmanns markeds- og udbudsøkonomiske tænkning vigtige elementer i den neoliberalistiske bølge, som fra USA (Reagan) og Storbritannien (Thatcher) marcherede frem i den økonomiske politik. Det var ikke mindst gennem forankring i de internationale økonomiske organisationer - OECD, IMF og Verdensbanken - den såkaldte Washington consensus -, at de monetaristiske og neoliberalistiske økonomiske opfattelser og løsningsmodeller udbredtes internationalt I reaktion mod den keynesianske efterspørgselsstimulering og den velfærdsstat, der med Keynes som argument var opbygget herved, vender denne økonomiske tænkning tilbage til neoklassikernes dyrkelse af det selvregulerende marked, tilliden til økonomiens egne ligevægtskræfter og de orienterede sig endvidere mod økonomiens udbudsside 4. Monetarismens tro på konkurrence og markedsøkonomi leder til modvilje mod en stor offentlig sektor udenfor konkurrence. Statens hovedopgave er ifølge den neoliberalistiske økonomiske tænkning at skabe så gode, frie forhold for erhvervslivet som muligt og gennem såkaldt strukturpolitik at styrke økonomiens udbudsside ikke mindst gennem rigelig arbejdskraftforsyning. Da monetaristerne har stor tiltro til samfundsøkonomiens selvregulerende kræfter, er de skeptiske overfor økonomisk politik. Grundlæggende tror monetaristerne ikke på en mere vedvarende virkning af finanspolitik, idet fx en lempelig finanspolitik på længere sigt modvirkes af stigninger i priser og renter. Neoliberalisme i dansk økonomisk tænkning og politik. Denne neoliberalistiske økonomiske tænkning breder blandt ikke blot fagøkonomer, men også blandt de økonomiske politikere i Danmark. Og parallelt hermed vinder neoliberalistiske økonomisk politiske strategier og løsningsmodeller frem navnlig i arbejdsgiverorganisationerne. Med stiftelsen af tænketanken CEPOS i 2004 får neoliberalistisk økonomisk tænkning og politik ligefrem et permanent kampagneorgan. Ikke mindst under borgerlige regeringer udnævnes neoliberalistisk inspirerede topøkonomer til formandskabet i Det Økonomiske Råd og udpeges til centrale kommissioner og udredningsarbejder: Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Globaliseringsrådet og Vækstforum. Også de økonomiske analysemodeller, som anvendes i banker, tænketanke og ministerier har i høj grad inddraget monetaristisk tankegods. Således er der både i Finansministeriets ADAM model, Det 4 Vedrørende forskellen i keynesiansk og monetaristisk økonomiske teori se vedlagte bilag.

8 8 Økonomiske Råds SMEC model og den uafhængige og meget benyttede DREAM - model blevet indbygget en tendens til automatisk ligevægtsdannelse på længere sigt. I den økonomiske politik spores stigende neoliberalistisk allerede under den socialdemokratisk - radikale SR regering i 90 erne. Efter en klassisk keynesiansk og socialdemokratisk kick - start svingede SR - regeringen om til mere neoliberalistisk og udbudsøkonomisk inspirerede politik, fx i arbejdsmarkedspolitikken (workfare - politik) og i skattepolitikken. Den neoliberalistiske og udbudsøkonomiske inspiration forstærkes i VK - regeringerne under Fogh og senest Løkke. Det gælder både i arbejdsmarkedspolitikken og i skattepolitikken. Men målet for VK s skattestop og skattereformer har ikke blot været at reducere skattetrykket, men handler nok så meget om fra finansieringssiden at sætte en bremse på væksten i den offentlige (velfærds)-udgifter og herigennem at styrke det private forbrug og den private sektor. Denne opbremsning for velfærdsudgifterne er lykkedes i betydelig grad for så vidt som realvæksten i det offentlige forbrug faldt mærkbart fra Nyruptiden til VK- perioden. På arbejdsmarkeds og socialpolitikkens område Videre bekendte VK - regeringen med Genopretningspolitikken sig i den økonomiske politik mere og mere til monetaristisk inspirerede målsætninger om at prioritere hensynet til offentlige finanser over hensyn til beskæftigelse og jobskabelse. Disse elementer er fortsat under SRSF - og SR - regeringerne, hvor en række arbejdsmarkedspolitiske og socialpolitiske reformer af førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge har haft som centrale mål at øge arbejdskraftudbuddet og styrke de offentlige finanser. Samtidig har SRSF videreført den borgerlige regerings økonomiske genopretningspolitik med at begrænse væksten i de offentlige udgifter. Neoliberalisme i administrativ tænkning. På det administrative område udmøntes neoliberalismen i det såkaldte New Public Management (NPM) koncept. Selvom NPM spænder bredt har de heraf inspirererede reformer overordnet set ET fælles principielt sigte eller mission: Markedets rehabilitering i forhold til velfærdsstaten og en fælles kerne i anbefalingerne: Nemlig overførslen af styreformer fra markedet/den private sektor til den offentlige sektor med det formål at indlejre de offentlige institutioner i markeds(lignende) styring på alle mulige forskellige leder. Denne indlejring sker på forskellige leder: 1) Fra økonomiens udbudsside gennem privatisering, udlicitering, BUM (bestiller-udfører-model) o.l. 2) Fra økonomiens efterspørgselsside gennem brugerbetaling, valgfrihed, brugertilfredshedsundersøgelser, evaluering 3) Styringsmæssigt oppe - og udefra i forhold til de offentlige institutioner gennem styring efter markedsprincipper i form af taxameterstyring, konkurrence om budgetmidler, resultatkontrakter, koncern - og virksomhedsstruktur. 4) Styringsmæssigt inden i/nedefra selve de offentlige institutioner gennem styring efter markedsprincipper i form af managementagtig ledelse, mål - og resultatstyring, resultatorienterede lønsystemer o.l.

9 9 Neoliberalisme i dansk administrativ politik. I Danmark italesættes NPM første gang for alvor med Moderniseringsprogrammet fra , men realiseres endnu ikke så meget i praksis. Med den socialdemokratisk - radikale Nyrup - regering forstærkedes imidlertid inspirationen fra neoliberalismen. Ganske vist fremholdes de neoliberalistiske tiltag ikke som ideologiske betonede, men opfattes som slet og ret modernisering, der skal skabe effektivitet og serviceorientering i en stiv og tung offentlig sektor Egentlig markedsgørelse bliver for første gang sat på dagsordenen i gennem ganske omfattende privatiseringer af offentlige forsyningsvirksomheder. Endvidere påbegyndtes i den statslige sektor og i kommunerne udlicitering af hjælpefunktioner såsom rengøring, madlavning, IT og konsulentopgaver. Nyrup - regeringen tog også hul på indførelse af markedsstyringsmekanismer i den offentlige sektor såsom frit valg og konkurrence internt. Endvidere blev en række NPM - redskaber vedr. markedslignende (økonomi)styring i den offentlige sektor introduceret: resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber VK - regeringen har i høj grad fortsat i Nyrup regeringens spor, hvad angår NPM i den offentlige sektor. Dog har man i højere grad end SR - regeringen stillet spørgsmålstegn ved den offentlige sektors størrelse såvel som opgavedelingen i forhold til den private sektor, idet også offentlige kerneopgavers placering står til diskussion og udfordres. Og hvor udlicitering i den socialdemokratiske periode primært omfattede hjælpefunktioner såsom rengøring, madlavning osv., har både udlicitering, private løsninger og frit valg fundet vej ind i de offentlige kerne serviceydelser: ældrepleje, sundhed og skolevæsen. VK - regeringerne har således langsomt, men støt øget omfanget af udlicitering i den offentlige sektor. For en kritik af neoliberalismen, se kapitel 5 i denne rapport. 5 Regeringen Schlüter: Modernisering af den offentlige sektor

10 10 Indledning Nedennævnte tekst er skrevet som et addenda til bogen Mod nedskæringer (Agains Austerity) af Richard Seymour. 6 Formålet med den følgende analyse er kortfattet at gennemgå introduktionen og udviklingen af neoliberalisme og New Public Management (NPM) i en dansk kontekst. Introduktionen af neoliberalisme i Danmark sker på 3 samfundsmæssige niveauer: For det første i samfundsvidenskabelig teori og i politisk tænkning, for det andet i økonomisk teori og økonomisk politik og for det tredje i administrativ teori og politik. Figur: Neoliberalismens indtog på 3 samfundsmæssige niveauer. Samfundsvidenskabelig teori Økonomisk tænkning og politik Administrativ teori og politik Da neoliberalisme mm. og de hertil svarende politikker generelt og internationalt forudsættes behandlet af Seymour vil der kun blive kortfattet introduceret hertil i del 1 af den følgende analyse. Nærmere bestemt præsenteres i del 1 ganske kort neoliberalisme generelt som politisk filosofi og de samfundsvidenskabelige teoriudviklinger med samme tankegods - Public Choice og Principal Agent. For videre fordybelse henvises til hoveddelen af indeværende bog samt til mere udførlige analyser fra undertegnede 7. Dernæst behandles i del 2 af den følgende analyse, hvorledes neoliberalistiske teorier i 80 erne vinder indpas i Danmark, hvorved ideer om markedets rehabilitering og tilbagerulning af velfærdsstaten tematiseres på et overordnet plan. Det sker dels i den akademiske verden, hvor neoliberalistiske politologiske teorier vinder indpas hos Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen) Dels sker det i den politiske tænkning (Andes Fogh Rasmussen), der tager især det neoliberalistiske økonomiske tankegods om begrænsning og markedsgørelse af velfærdsstaten til sig, 6 ) Udkommer på forlaget Solidaritet i foråret 2015, redigeret af Stig Hegn. 7 Jf. Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. 2. rev. udgave 2010.

11 11 Videre behandles i del 3, hvorledes økonomiske teoriudviklinger - Monetarisme og udbudsøkonomi, der har et fundament i neoliberalismens idegods - vinder indpas i og udbredelse i Danmark navnlig fra 90 erne og frem. Og der redergøres for, hvorledes udbudsøkonomiske og monetaristiske opfattelser og løsningsmodeller omkring årtusindskiftet efterhånden bliver mainstream i dansk økonomisk tænkning og politik og sætter et betydeligt præg på den økonomiske politik. Endelig behandles i del 4 neoliberalismens nedslag i administrativ teori og politik i form af teorier om privatisering og markedsgørelse af den offentlige sektor - også kaldet New Public Management (NPM). Først introduceres generelt til NPM. Dernæst redegøres for, hvorledes NPM vinder indpas i skiftende regeringers moderniseringspolitik for den offentlige sektor og sidst gennemgås i det betydelige gennemslag NPM har haft i den konkrete forvaltningspolitik i form af privatiseringer og udlicitering. Sidst, men ikke mindst rundes i del 5 af med en kort kritik af neoliberalismen som den kommer til udtryk i henholdsvis teori respektive og politik. Resume forefindes først i analysen.

12 12 1. Neoliberalismen generelt - en kort introduktion I den følgende del 1 præsenteres som foran fremgået kort neoliberalisme generelt som politisk filosofi og de samfundsvidenskabelige teoriudviklinger med samme tankegods - Public Choice og Principal Agent 1.1. Neoliberalismens hovedprincipper. Neoliberalismens udspring kan tidsmæssigt navnlig lokaliseres i 1970 erne og 80 erne i USA, hvor der sker en genfødsel og fornyelse af den klassiske liberalisme i form af den såkaldte neoliberalisme. Centrale neoliberalistiske tænkere er den politiske filosof Nozick 8 og økonomen von Hayek 9. Hvor den klassiske liberalisme havde sit tyngdepunkt i en politisk filosofi med frihedsbegrebet i centrum, er neoliberalismen mere økonomisk orienteret og har markedsøkonomi som teoretisk og politisk omdrejningspunkt - samfundet ses gennem markedets optik. Det sker med afsæt i den traditionelle neoklassiske mikroøkonomiske idealmodel, hvorudfra neoliberalismen argumenterer, at den frie markedsøkonomi - i forhold til statslig styring - repræsenterer det mest effektive instrument til allokering af de økonomiske ressourcer til produktion og til fordeling af goder til forbrug. Neoliberalismen vender sig derfor mod velfærdsstaten, hvor en betydelig del af BNP omfordeles via det offentlige og direkte kanaliseres ind i den offentlige sektor. Målet for neoliberalismen er i stedet at rehabilitere markedet 10 i forhold til velfærdsstaten i den samfundsvidenskabelige tænkning, i økonomien og politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien. Dette fører til politikanbefalinger om rehabilitering af markedet: 1) For det første gennem størst mulig liberalisering af selve markedsøkonomien/ den private sektor ved at rulle offentlig regulering tilbage. 2) For det andet ved at begrænse den statslige omfordeling (dvs. tilbageføre større dele af samfundsproduktet til den private sektor/markedet og til de økonomisk velstillede). 8 Nozick, Robert: Anachy, State and Utopia Da liberal i USA har en anden betydning end i Europæisk sammenhæng betegnes Nozick undertiden også som libertarianer. 9 Hayek, Friedrich von: Viljen til frihed, Jf. Bentzon Karl-Henrik: Politik som marked i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.):stat og marked.1989.,

13 13 3) Og for det tredje ved at indføre markedsløsninger og markedsstyring i den offentlige sektor og på bekostning af den offentlige sektor Public Choice 11 Den økonomisk teoretiske begrundelse for velfærdsstatens regulering af markedet i perioden efter 2. Verdenskrig havde ofte været henvisningen til markedsfejl/markedsimperfektioner. Det var derfor nærliggende, at den neoliberalistiske økonomisk - teoretiske renæssance i fra 50 erne frem til 70 erne retter sit blik mod at tilbagevise denne regulering og navnlig mod politiske pendanter til mulige markedsfejl. Dette sker ikke mindst gennem den såkaldte Public Choice teori eller skole, der kan defineres som teorien om anvendelsen af (neoklassisk mikro)økonomisk teori på ikke markedsmæssige beslutninger eller simpelthen anvendelsen af økonomisk metode på politisk videnskab 12. Erklærede teoretikere indenfor denne skole er fx Buchanan 13, men i mere bred forstand må også Downs 14 henregnes hertil. En grundlæggende antagelse i Public Choice s analyser af politik er antagelsen om, at kravene til økonomi og politik som beslutningssystemer er de samme, og at de kan sammenlignes ud fra samme neoklassiske mikroøkonomiske optik. Svarende til det ideale neoklassiske mikroøkonomiske marked ses politik som et marked, hvor det er konkurrence mellem politikere og politiske partier, der sikrer meningsoverenstemmelse mellem vælgere og politikere, idet politikerne for at maksimere stemmer må søge at formulere standpunkter, der tiltrækker flest mulige vælgere. Her konkluderer Public Choice så, at politik (nærmere bestemt demokratiet) som beslutningssystem lider under effektivitetsproblemer i forhold til det økonomiske marked. Ifølge Public Choice vil demokratiske valgprocedurer ikke kunne sikre et styre efter flertallets ønsker 15 på grund af karakteren af beslutningsreglerne. Public Choice teoretikerne anfører, at der er lige så store eller større political failures end de market failures, som har været begrundelsen for velfærdsstatens regulering og ekspansion. Konklusionen heraf er, at det økonomiske marked er en bedre mekanisme end det politiske beslutningssystem til at aggregere subjektive individuelle præferencer til en kollektiv præference. 11 For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. 2. rev. udgave Jf. Bentzon; Karl-Henrik: Politik som marked, s 141 i Stat og marked. Redigeret af Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen Se Fox Buchanan: The Economics of Politics. IEA readings 18, Downs, Anthony: An economic theory of Democracy. Harper & Brothers Publishers, ) Jf. Bentzon; Karl-Henrik: Politik som marked, s 162 i: Stat og marked, redigeret af Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen

14 14 Der er således ifølge Public Choice ikke begrundelse nok for velfærdsstatens erstatning eller regulering af markedet. Dette er den overordnede ideologiske funktion af Public Choice : Idemæssigt i samfundsvidenskabelig teori at reintroducere markedsøkonomiske løsninger i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten Principal agent teorier 16 En tilsvarende (neoklassisk) mikronøkonomisk metodisk tilgang er også anvendt af neoliberalistisk inspireret teori på den offentlige forvaltning som samfundsmæssigt styringssystem. En af de mere kendte på dette område er Niskanen 17. Inspiration er her dels public choice teorierne, dels en et beslægtet teoriområde, de såkaldte Principal Agent teorier, som også anvender (neoklassisk) mikroøkonomisk teori - her på relationen mellem principal (politisk/administrativ leder) og agent (medarbejdere). Hermed overføres den markedsøkonomiske tankegang over på styrings -, ledelses - og personaleområdet i den offentlige sektor. Udgangspunktet er overførslen af homo economicus - det nyttemaksimerende individ - fra markedet til et ikke - markedsøkonomisk område, her bureaukratiet. Med udgangspunkt i en antagelse om, at medarbejderne i den offentlige sektor ligesom agenterne på markedet er nyttemaksimerende, konkluderes det, at de offentligt ansatte i forhold til de politiske beslutningstagere og de offentlige chefer plejer deres egne (økonomiske) interesser: størst mulige budgetter, størst mulige lønninger, flest muligt ansatte, mindst muligt arbejde, størst mulig magt, egne ind som ledere osv. Grundet denne modsætning kaldes sådanne teorier også meget illustrativt for low - trust - teorier. Og eftersom de offentligt ansatte menes at have en privilegeret position i den politiske beslutningsproces (større viden end politikerne dvs. der er asymmetrisk information ), vil de tendere mod at vinde over politikerne og dermed over forbrugerne, der jo repræsenteres af politikerne. Den offentlige sektor bliver hermed en større end brugerne dvs. vælgerne egentlig ville betale for, hvis forbrugersuveræniteten kunne slå fuldt igennem. De er de negative implikationer af neoliberalistisk inspirerede samfundsvidenskabelige analyser af den offentlige sektor ikke til at tage fejl, jf. følgende udsagn fra Niskanen: Den uundgåelige konklusion er, at en bedre offentlig sektor betyder en mindre offentlig sektor For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. 2. rev. udgave Niskanen, William A.: Bureaucracy and Representative Government. Aldine-Atherton Citeret efter ovennævnte værk.

15 15 Konklusionen er med andre ligesom i Public Choice en miskreditering af den offentlige administration som samfundsmæssigt styringssystem til fordel for markedsøkonomiske løsninger.

16 16 Tabel: Oversigt over udvalgte NPM - teorier om styring af den offentlige sektor Kilde: Greve, Carsten: Offentlig ledelse teorier og temaer i et polititologisk perspektiv, s. 93.

17 17 2. Neoliberalistisk tænkning vinder indpas i Danmark i den akademiske og politiske tænkning I denne del redegøres som tidligere nævnt for, hvorledes neoliberalistiske teorier i 80 erne vinder indpas i Danmark, hvorved ideer om markedets rehabilitering og tilbagerulning af velfærdsstaten tematiseres på et overordnet plan. Det sker dels i den akademiske verden, dels efterhånden også i den politiske tænkning Neoliberalismens indtog i dansk samfundsvidenskabelig teori. Den neoliberalistiske bølge fra USA fik snart følgesvende i den danske akademiske verden. Nogle af de første og mest fremtrædende teoretiske fortalere for neoliberalistiske samfundsvidenskabelige teorier var i Danmark Jørn Henrik Petersen og Ole P. Kristensen. De indvarslede en bølge, hvor neoliberalistiske og NPM inspirerede teorier og modeller fik stor udbredelse i politisk, administrativ og økonomisk teori på handelshøjskoler og universiteter. Via ikke mindst økonomer i Finansministeriet og konsulenter i Kommunernes Landsforening samt diverse private konsulentfirmaer spredtes disse ideer i også i administrativ teori og politik igennem 80 erne og 90 erne. Jørn Henrik Petersen (JHP) publicerede med Elementer af en teori om den offentlige sektor i 1982 en dansk version af Public Choice teorierne. Som i Public Choice i øvrigt er også JHP S ærinde her at..udvikle teorien om fejl ved den offentlige sektor og ideen om de offentlige producerende enheders fejlen 20. Det sker ved især ved, at han anlægger den i Public Choice gængse analogi mellem det økonomiske marked og det politiske demokrati: Man kan betragte det repræsentative demokrati som et økonomisk marked, hvor partierne er udbydere og vælgerne er efterspørgere. Partierne vil udbyde deres programmer i et forsøg på at trække vælgerstemmer. 21. Efter således at have transformeret politik til en markedsøkonomisk proces fremfører JHP den i Public Choice gængse kritik af de politiske beslutningsprocesser for ikke at være en ligeså effektiv styringsmekanisme som markedsmekanismen: En af vanskelighederne ved den kollektive beslutningsmekanisme er præcis, at der savnes en til markedsmekanismen svarende simpel transmissionsmekanisme mellem borgernes efterspørgsel og ændringer i denne på den ene side og politikernes dispositioner som udbydere af offentlige goder på den anden side Petersen, Jørn Henrik: Elementer af en teori om den offentlige sektor, s 216. I Offentlig ledelse og samfundsøkonomiske problemstillinger, redigeret af Jens Gunst. 21 Oven anførte værk, s Oven anførte værk, s 243. Jf. også side 247.

18 18 Og hermed kommer vi så frem til det, som er JHP S egentlige ærinde, nemlig påstanden om, at når den politiske proces således er ineffektiv,..vil der være en tendens til, at det styringsvacuum, som dette skaber, vil blive udfyldt af forskellige organisationer, pressionsgrupper, offentligt ansatte osv.. Med andre ord: Når katten er ude, spiller musene på bordet eller i dette tilfælde - bureaukraterne: Når den offentlige sektor ekspanderer og de offentlige udgifter stiger i perioden, skyldes det altså, at den politiske beslutningsproces er ineffektiv med hensyn til at afspejle og gennemføre vælgernes sande præferencer. I stedet får bureaukraterne frit spil: de offentligt ansatte må forventes at varetage egne interesser i et samspil med de pressionsgrupper, der er virksomme indenfor deres aktivitetsområde 23. Den offentlige sektors ekspansion er altså ikke et udtryk for velfærdsmæssige behov og ønsker i befolkningen, men for snævre egeninteresser hos en uhellig alliance af offentlige ansatte og interessegrupper. Herefter analyserer JHP markedsprocessen og de markedsfejl, der knytter sig til denne (jf. kapitel 2) og når - ikke overraskende udgangspunktet taget i betragtning - frem til den konklusion -, at.. disse markedsfejl ikke i sig selv er tilstrækkelige begrundelser for at etablere offentlige organer til erstatning af markedet 24. JHP konkluderer som gængs indenfor Public Choice, at selvom der er markedsfejl, så er der mindst lige så store eller større mangler ved det offentlige beslutningssystem og derfor er der ingen begrundelse for at lægge opgaver i offentligt regi i stedet for i den private sektor. Det egentlige politiske budskab hos Jørn Henrik Petersen handler således allerede på dette tidlige tidspunkt om rehabilitering af markedet i forhold til og på bekostning af den offentlige velfærdssektor. Det er især en teoretisk forudgribelse og begrundelse for New Public Managements mål om at rulle velfærdsstaten tilbage gennem privatisering og markedsgørelse. Public Choice kritikken af det offentlige bureaukrati genfindes også hos en anden fremtrædende dansk fortaler for neoliberalismen: Ole P. Kristensen (OPK). I analysen Årsager til væksten i den offentlige sektor 25 tager OPK direkte afsæt i, at det er..et problem, at den offentlige sektor konkurrerer med den private sektor om ressourcerne med den konsekvens, at den private vareproducerende sektor vokser langsommere, end den ellers kunne have gjort. Og det er farligt, al den stund at..denne vækst i stigende grad opfattes som værende delvist autonom og dermed ukontrollerbar 26. OPK analyserer forskellige faktorer: socioøkonomiske og politiske faktorers betydning for den offentlige udgiftsvækst, men når i kernen af sin analyse frem til det velkendte Public Choice 23 Oven anførte værk, s Oven anførte værk, s Kristensen, Ole P.: Årsager til væksten i den offentlige sektor. I Offentlig ledelse og samfundsøkonomiske problemstillinger, redigeret af Jens Gunst. 26 Oven anførte værk, s

19 19 standpunkt, at det afgørende er institutionelle faktorer, nærmere bestemt..en asymmetrisk offentlig beslutningsproces, hvor de politiske og administrative kræfter, der arbejder for ekspansion af et givet udgiftsområde i langt de fleste tilfælde er stærkere end de kræfter, der arbejder for stilstand eller måske endda reduktioner 27. Hermed er der i bedste Public Choice stil leveret teoretisk begrundelse for NPM - lignende anbefalinger af markedsmæssige løsninger i stedet for offentlig opgaveløsning Neoliberalisme og NPM i den politiske tænkning Neoliberalistiske ideer og opfattelser vandt ikke bare indpas i den akademiske verden, men også er det politiske Danmark. Det skete naturligvis først i den borgerlige lejr af politiske partier i Danmark. Navnlig i det klassiske liberale parti i Danmark, Venstre, fik neoliberalismen i 80 erne og 90 erne efterhånden stor indflydelse, men den har også efterhånden vundet betydelig udbredelse i Det Konservative Folkeparti. (Senest har den borgerlige lejr med Ny Alliances forvandling til Liberal Alliance fået sit mest inkarnerede neoliberalistiske parti.) Men der kan også fra 90 erne og frem konstateres betydelig neoliberalistisk inspiration i dele af Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets politik (om neoliberalisme i Socialdemokratiet se længere fremme). Mest markant blev denne neoliberalistiske inspiration formuleret af Anders Fogh Rasmussen. Hans neoliberalistiske kampskrift: Fra socialstat til minimalstat var ikke mindst inspireret af Nozicks anarkoliberalisme eller liberalanarkisme, der i princippet forkaster enhver stat, der bygger på nogen form for tvang, herunder flertalsbeslutninger 28. Anders Fogh Rasmussens neoliberalistiske kampskrift: Fra socialstat til minimalstat. 27 Oven anførte værk, s Jf. Bering, P.H.: Libertarianismen, s 39.

20 20 Helt så vidtgående var Anders Fogh Rasmussen dog ikke, idet han også tilkender staten en vis fordelingsopgave, men det understreges, at staten alt i alt kun bør tage de opgaver på sig, som udtrykkeligt kan begrundes i beskyttelsen af frihedsrettighederne 29. Herunder ikke mindst den private ejendomsret. Det offentlige skulle således under alle omstændigheder radikalt indskrænkes til fordel for markedet. Staten skulle helt klart ikke have nogen egentlige produktionsopgaver som fx af sundhedsydelser, men dog have en vis fordelingsopgave, der nærmere bestemt skulle drive en social - og uddannelsesadministration samt sociale institutioner til at tage sig af de allerdårligst stillede syge og handicappede 30. Den statslige rolle skulle imidlertid primært være at sørge for finansiering og udmåle ydelser. Derimod forestillede Anders Fogh Rasmussen sig, at såvel sociale institutioner som skoler og andre uddannelsesinstitutioner skulle være i privat eje. Og der skulle indføres brugerbetaling også på offentlige skoler. Velfærdsstaten skulle således igennem en radikal forvandling og indskrænkning til en langt mere neoliberalistisk samfunds - og velfærdsmodel. Og i denne transformation stod NMP opskrifter omkring markedsgørelse og markedsstyring helt centralt. I og med Venstres regeringsdeltagelse i Schlüterregeringen fik disse ideer et vist ideologisk gennemslag, om end der på grund af de konservatives mere pragmatiske indstilling mere var tale om en italesættelse end egentlig praktiske reformer. Ikke mindst New Public Management blev fra 90 erne også en central inspirationskilde for den socialdemokratiske ledelse omkring Nyrup og Mogens Lykketoft. 31 Neoliberalistiske tanker om at bruge markedsmekanismer i den offentlige sektor og styrke markedet i samfundsøkonomien vandt i denne periode udbredelse i en lang række europæiske socialdemokratier ikke mindst med baggrund i, at denne politik i England bragte New Labour i slutningen af 90 erne tilbage til magten efter mange års borgerligt - konservativt styre. At omfavne og integrere neoliberalistiske modeller blev set som en strategi for at holde højrefløjen fra magten ved så at sige at inkorporere dens ideer. I forhold til Socialdemokratiet var neoliberalismen i Venstre som fremgået i sin undfangelsesfase i 80 erne og 90 erne mere fundamentalistisk, ideologisk orienteret, jf. netop Anders Fogh Rasmussens bekenden sig til minimalstaten. Taktiske overvejelser om befolkningens knyttethed til velfærden, førte imidlertid Anders Fogh Rasmussen og venstretoppen til frem til valget i 2001 og efter overtagelsen af regeringsmagten til at betone velfærden højere. Men velfærdsydelser kan jo både leveres og produceres af det offentlige eller af en privat velfærdsindustri, således som kendt fra henholdsvis de nordiske velfærdsmodeller respektive de mere anglosaxiske velfærdsmodeller. Og der kan - igen i den nordiske universelle velfærdsmodel - være tale om en mere generel adgang til ydelserne ud fra et behovsprincip eller der kan være tale om højere grad af målretning mod de svageste som i den anglosaxiske residuale model. Hvilket 29 Jf. Rasmussen, Anders Fogh: Fra socialstat til minimal stat s If. oven anførte værk, s Til uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen i Socialdemokratiet. Online

KRITISKE ANALYSER. Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i dansk økonomisk tænkning.

KRITISKE ANALYSER. Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i dansk økonomisk tænkning. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Nyliberalistisk ideologi og teori i

Læs mere

New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2

New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. Scient. Adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor,

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT en principiel kritik.

NEW PUBLIC MANAGEMENT en principiel kritik. 1 Resume: I artiklen diskuteres med udgangspunkt i den forvaltningspolitiske litteratur om New Public Management (NPM), hvad begrebet står for: En redskabskasse til modernisering af den offentlige sektor

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund,

Læs mere

New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik

New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik En artikel fra KRITISK DEBAT New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. april 2008 Indledning Denne artikel skal ses i forlængelse af

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet Ikke modernisering, men markeds -, penge og profitstyres indtog i det offentlige. Med henblik på moderniseringsprogrammerne for den offentlige sektor og

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Økonom, cand.

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT

NEW PUBLIC MANAGEMENT 1 Resume: I den følgende artikel ses i afsnit 1 først på nyliberalistisk inspireret politik i Danmark. Dernæst ses i afsnit 2 på selve NPM konceptets spor i den praktiske forvaltningspolitik og de NPM

Læs mere

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Nyliberalismen i Danmark

Nyliberalismen i Danmark En artikel fra KRITISK DEBAT Nyliberalismen i Danmark Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 03. december 2007 Indledning I den følgende artikel analyseres nyliberalismen i Danmark. Indledningsvist

Læs mere

Socialdemokratiet: Helle Thornings 3. vej fornyelse eller blindgyde?

Socialdemokratiet: Helle Thornings 3. vej fornyelse eller blindgyde? En artikel fra KRITISK DEBAT Socialdemokratiet: Helle Thornings 3. vej fornyelse eller blindgyde? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 03. maj 2008 Helle Thorning Schmidt har i to kronikker fremlagt

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NEOLIBERALISMEN HAR VÆRET ET DYRT BEKENDTSKAB FOR USA S BEFOLKNING. Intro: Siden 80 erne

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN

NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN Analyser, kritik og alternativer Med særligt henblik på ældrepleje og folkeskole Økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund medlem af Den Alternative Velfærdskommission.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vest,

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. Kommentar,

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm.  Kommentar, 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar, 28.11.16 VLAK s regeringsgrundlag markerer et skridt til højre

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

KONSERVATIV ØKONOMISK TEORI SÆNKEDE TREPARTSFORHANDLINGER.

KONSERVATIV ØKONOMISK TEORI SÆNKEDE TREPARTSFORHANDLINGER. 1 KRITISKE ANALYSER Notat KONSERVATIV ØKONOMISK TEORI SÆNKEDE TREPARTSFORHANDLINGER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution VUC Vest, Afdeling Esbjerg Uddannelse Fag og niveau HF Samfundsfag C Lærer(e) Michael

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke

Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. oktober 2009 Regeringen lurepasser Med fremlæggelsen

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Innovation. Ny minister må lære af fortiden

Innovation. Ny minister må lære af fortiden Innovation. Ny minister må lære af fortiden 11. december 2016 Politiken Sektion 2 (Debat) Side 6 KJELD MØLLER PEDERSEN... 877 ord Id: e605b2db ANALYSE Lige siden Poul Schlüters tid har nye regeringer altid

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere