Miljøfarlige stoffer i Københavns Havn
|
|
- Søren Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i Københavns Havn Et netop gennemført Østersø-projekt COHIBA-projektet har via et omfattende måleprogram kortlagt udledninger af miljøfarlige stoffer til Københavns Havn. Kortlægningen omfatter udledninger fra renseanlæg, kloakoverløb, overfladeafstrømning, affaldsdepoter og udvalgte industrier. De miljøfarlige stoffers videre skæbne og transport i Københavns havn er modelleret. Resultaterne er blevet anvendt til at prioritere kilderne til udledning til havnen. Ulf Nielsen, Anders Erichsen, Dorte Rasmussen, Jan Rasmussen, Kim Rindel & Nis Fink Kortlægning af miljøfarlige stoffer Der blev udvalgt 14 kilder, som alle afleder vand til København Havn. Disse kilder omfattede renseanlæg (både renset spildevand og by-pass, dvs. delvist renset spildevand), kloakoverløb (både renset og urenset spildevand), overfladeafstrømning, afværgevand fra affaldsdepoter og industrier. Lokaliteterne for de 14 kilder er vist i Figur 1. Alle kilder blev analyseret for en række miljøfarlige stoffer de såkaldte BSAP-stoffer som er karakteriseret ved at være svært nedbrydelige i miljøet, meget giftige for vand levende organismer og/eller have uønskede langtidsskadelige effekter såsom at være hormonforstyrrende, se boks 1. For hver kilde blev der udtaget repræsentative spil devandsprøver. Der blev samtidigt foretaget målinger eller estimater af vandflowet fra de enkelte kilder. Der blev videre taget marine vandprøver fra henholdsvis Øresund og Østersøen og disse blev også analyseret for de samme stoffer. Endeligt blev der udtaget sedimentprøver ved forskellige positioner i havnen og umiddelbart udenfor havnen. Positionen for sedimentprøverne er også vist i figur 1. Sedimentprøverne blev analyseret for de samme stoffer. Det samlede prøvetagningsprogram blev gennemført i tre kampagner fra september 2009 til juni Samtlige måleresultater fremg af COHIBA-rapporten om måleprogrammet /1/. Resultaterne fra de kemiske analyser blev sammen med flowmålinger anvendt til at beregne de udledte mængder af stofferne fra de enkelte kilder. I denne artikel præsenteres Figur 1. Målepunkter i det danske måleprogram. De røde punkter viser direkte udledninger til recipient, mens de gule punkter viser udledninger til offentlige renseanlæg. Sorte punkter viser lokaliteter, hvor der er udtaget sedimentprøver. kun resultaterne for et udpluk af stofferne, nemlig bisphenol A, klorerede paraffiner (SCCP+MCCP), perfluorerede stoffer (PFC), dioxiner, nonylphenoler (NP+NPE) og kviksølv. Tabel 1 viser de målte koncentrationer samt de beregnede mængder fra de enkelte kilder inklusive bidraget fra atmosfæren. Figur 2 viser et eksempel på de enkelte kilders relative bidrag til den samlede udledte mængde for stoffet bisphenol A. Det fremg, at udledninger fra renseanlæg inklusive bypass er identificeret som den væsentligste udledning (78%) af bisphenol A til Københavns Havn. I alt udledes der ligt ca. 20 kg bisphenol A til Københavns Havn. Øvrige stoffer er som relative bidrag beskrevet i COHIBA-rapporten om prioritering af kilder og mulige reduktionstiltag. 14 Vand & Jord
2 Tabel 1. Måledata for de 14 kilder. Målte koncentrationer og beregnede mængder, der afledes til Københavns Havn. De målte koncentrationer, som overstiger PNEC er angivet med fed rød /1,2,3/. Parameter Flow Bis A SCCPa+ MCCPb PNEC-langtids(generelt) 0,01 0,1b 0,4a PNEC-korttids 10 1b 1,4a PNEC-indirekte forgiftning 17 0,16b 0,9a Sum PFC Dioxins (WHO TEQ) NPa+NPE Kviksølv tm3/ µg/l µg/l µg/l pg/l µg/l µg/l 2,5-0,3a* 0,05* 25 2,0a* 0,07* 0,08-8,3 - Renseanlæg1 Udløb ,06 0,021 0,025 0,21 0,097 0,51 Renseanlæg1 by-pass ,37 0,088 0,015 0,88 <0,01 0,071 Renseanlæg2 Udløb ,36 0,033 0,033 0,5 0,18 0,59 Renseanlæg2 by-pass ,55 0,15 0,015 1,7 <0,01 0,093 Harrestrup Å, tørvejr ,06 0,2 0,022 0,072 <0,01 0,36 Harrestrup Å, regnvejr ,126 0,21 0,019 0,67 1,2 <0,05 Industriområde overflade- afstrømning - 0,16 <DL - - 3,8 <DL Shredder overfladeafstrømning ,35 7,6 0,325 12,4 <0,01 0,45 Urban overfladeafstrømning ,25 0,104 0,8 0,88 0,19 0,21 Fælleskloak-overløb ,42 0,383 1,85 0,45 0,65 0,49 Affaldsforbrændingsanlæg ,38 0,062 0,83 0,39 <DL Kraftværk, koncentrat <0,1 0,05 0,0092 0,046 <0,01 <DL Kraftværk, sedimentations ,15 0,042 <DL 0,25 0,12 0,068 Vandprøver fra Øresund - <0,1 0,28 0,0057 0,22 <DL <0,05 Vandprøve fra Østersøen - <0,1 0, <DL <0,05 Samlet bidrag fra kilderne 19,7 kg/ Atmosfærisk nedfald (areal 158 km2) - 7,4 kg/ Samlet mængde 19,7 kg/ 5,7 kg/ 7,9 kg/ 39 mg/ 11,3 kg/ 0,9 kg/ 158 mg/ 8,8 kg/ 908 mg/ 27 kg/ 52,9 kg/ - 6 kg/ 27 kg/ 59 kg/ % fra kilderne 100% 51% 90% 4% 100% 90% * Vandkvalitetskrav fra Bek For kviksølv gælder VKK for opløst stof samtidigt med at der skal tages hensyn til naturlig baggrundskoncentration. Indledende screening Til en indledende vurdering af, om afledningen af miljøfarlige stoffer kan være problematisk, blev de målte koncentrationer sammenlignet med koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter i miljøet = PNEC (se boks 2). Hvis de målte koncentrationer er over PNEC kan det ikke udelukkes, at der kan være effekter på vandlevende organismer. Resultatet af denne sammenligning er vist i tabel 1, hvor de koncentrationer, der er over PNEC, er angivet med rødt. Det skal bemærkes at sammenligningen med PNEC her kun anvendes til screening af udledningerne. Ved en reel vurdering af overskridelser af PNEC skal der naturligvis indregnes spredning og skæbne i vandområdet, hvilket netop er formålet med den efterfølgende modellering. Det fremg af tabel 1, at for de udvalgte Boks 1. Undersøgte miljøfarlige stoffer De undersøgte miljøfarlige stoffer er bortset fra bisphenol A priorite rede stoffer i HELCOMs Handlingsplan for Østersøen (Baltic Sea Action Plan-BSAP). Handlingsplanen har som mål at fjerne emissionerne af stofferne, samt at få reduceret forekomsten af stofferne så langt ned mod baggrundsniveauet, som muligt, samt så langt ned, at de ikke udgør en risiko for Østersøen. Miljøfarlige stoffer fra 12 forskellige stofgrupper indg i listen over prio riterede stoffer - heriblandt metaller, perfluorerede stoffer (PFC), chlorparaffiner, nonyl- og octylphenolethoxylater, bisphenol A, dioxiner og bromerede flammehæmmere. De udvalgte stoffer er karakteriseret ved at være svært nedbrydelige i miljøet, meget giftige for vandlevende organismer og/eller have uønskede langtidsskadelige effekter såsom at være hormonforstyrrende. For yderligere information henvises til de danske baggrundsrapporter, som kan downloades fra gang nr. 1, februar
3 Figur 2. Procentfordelingen af bisphenol A-udledningen til Københavns Havn fordelt på de forskellige kildetyper. stoffer, er de målte koncentrationer i en eller flere af kilderne over PNEC. For bisphenol A, er de målte koncentrationer i stort set alle kilder over PNEC. Det samme gælder for kviksølv. For PFC er koncentrationen i kloakoverløb, urban overfladeafstrømning og i overfladeafstømning fra shredderpladsen over PNEC. Nonylphenoler blev målt i høje koncentrationer i overfladeafstrømningen fra industriområdet og endvidere i kloakoverløb og fra affaldsforbrændingsanlægget For de klorerede paraffiner (SCCP+MCCP), er de målte koncentrationer over PNEC i afstrømningerne fra by, kloakoverløb, i Harrestrup Å, der løber ud i Københavns havn, samt fra shredderpladsen. Det skal dog bemær kes, at de baggrundskoncentrationer for SCCP+MCCP, der blev målt i Øresund og Østersøen er højere eller på niveau med de målte koncentrationer i kilderne (hvis der ses bort fra afstrømningen fra shredder-pladsen, som dog mængdemæssigt kun bidrager meget lidt). For dioxiner er de tilgængelige PNEC-værdier gældende for koncentrationer i vandlevende organismer og i sediment. For at vurdere vandkoncentrationerne direkte har DHI i projektet opstillet en PNECBadning der er baseret på et meget forsigtigt skøn på, hvor meget badende udsættes for dioxiner. PNECBadning er fastlagt til 0,07 pg WHO TEQ/l og kan anvendes til at screene styrken af kildekoncentrationerne. Det skal videre bemærkes, at nedfald af dioxin fra atmosfæren er væsentligt større end bidragene fra de 14 kilder (se tabel 1). Ud fra denne indledende screening af de målte koncentrationer og beregnede afledte mængder blev det besluttet, at undersøge den videre skæbne af bisphenol A og PFC i Københavns Havn. For SCCP+MCCP, antyder målingerne, at bidraget fra Østersøen til mæng de af SCCP+MCCP i Københavns Havn kan være større end bidraget fra de 14 kilder, som afvander til Københavns Havn, ligesom det atmosfæriske bidrag af dioxiner som nævnt er væsentligt højere end bidraget fra de 14 kilder. Nonylphenolerne blev målt under detektionsgrænsen i for mange punktkilder til, at det ville være meningsfuldt at modellere udledningerne, og kviksølv er pga. den historisk betingede forurening af sedimentet i Københavns Havn vanskelig at skæbnevurdere (potentialet for resuspension vil kræve et særligt studie). Modellering af udledninger Projektet har på baggrund af de målte koncentrationer gennemført en modellering af skæbnen af de to udvalgte stoffer (bisphenol A og PFC) til Københavns Havn over en periode på ét (2009). Til beskrivelse af vandstrømningerne, blev DHI-modellen MIKE 3 anvendt /4/. MIKE 3 blev sat op for Københavns Havn, hvilket indebærer, at dybderne skal defineres samt vinddata (hastigheder og retninger), lufttemperatur, luftens klarhed skal indsamles for det simulerede. Endvidere skal grænsebetingelserne for det tilgrænsende vand (vandniveau, saltindhold, temperatur) beskrives henover et. Repræsentanter for samtlige væ sentlige kilder 2 renseanlæg + bypass, overløbsbygværker, 52 udledninger med overfladeafstrømning, Harrestrup Å samt tre industrier blev videre defineret i MIKE 3. MIKE 3 modellerer herudfra spredningen af stofferne på baggrund af de konkrete vandstrømninger i havnen og nedbørshændelser i løbet af et. MIKE 3 blev koblet sammen med en såkaldt ECOLAB skabelon /5/. I ECO- LAB skabelonen beskrives fjernelsesproces- Figur 3. Målte og beregnede koncentrationer af bisphenol A i sediment. 16 Vand & Jord
4 serne som omsætning (bionedbrydelighed, fotolyse og hydrolyse) samt adsorption og sedimentation af de enkelte stoffer. På den måde kan modellerne anvendes til at give et detaljeret billede af, hvorvidt vandkvalitetskravene for de enkelte stoffer overskrides i vandområdet i løbet af et. Figur 3 viser en sammenligning af den målte og den beregnede koncentration af bisphenol A i sedimentet. Det fremg, at der er en tilfredsstillende overensstemmelse mellem de målte og de beregnede koncentrationer for bisphenol A i sediment. De tilsvarende resultater af modelleringen af PCF viste, at modellen overestimerer koncentrationen af PFC i sedimentet. Uoverensstemmelsen antages at skyldes, at bindingen af PFC til sedimentet var overestimeret. PFC best af en stor gruppe af meget forskellige fluorerede stoffer med meget varierende egenskaber, og at de PFC-forbindelser, der primært afvandes til Københavns Havn best sandsynligvis af mere vand opløselige forbindelser, end der er antaget i modellen. Figur 4 og 5 viser et eksempel på modelleringen af bisphenol A i Københavns Havn. Modellen forudsiger, at koncentrationen af bisphenol A flere steder i havnen vil overskride PNEC på 0,01 µg/l i perioder efter kraftig regn. Dog viser modellen også, at den lige gennemsnitlige koncentration ikke vil overskride vandkvalitetskravet noget sted i havnen. Modelberegningerne viste også, at den lige gennemsnitskoncentration af PFC ikke vil overskride PNEC, men at der forekommer forhøjede koncentrationer efter kraftig nedbør. Et værktøj til prioritering af udledninger En kombination af spildevandsmålinger, mængde-beregninger og modellering af udledningerne har således gjort det muligt at afgøre, hvorvidt punktkilder (fx renseanlæg, industrier eller kloakoverløb) er betydende i forhold til emissioner af specifikke miljøfarlige stoffer til Københavns Havn. Projektet viste, at for de undersøgte stofgrupper er landbaserede punktkilde-udledninger betydende for (væsentligste punktkilder er angivet i parentes): PFC - Perflourerede stoffer (urban overfladeafstrømning, kloakoverløb) Nonylphenolethoxylater (overfladeafstrømning fra industriområde, Harrestrup Å, Boks 2. Nul-effektkoncentration (PNEC) PNEC st for Predicted-No-Effect Concentration. Det er den højeste koncentration i miljøet, hvor der ikke forventes effekter. Der skelnes typisk mellem PNEC for marint vand og PNEC for ferskvand, idet stoffer oftest tillægges at have større effekter på det marine økosystem end på ferskvandsøkosystemet. Endvidere skelnes der mellem korttidspåvirkninger og langtidspåvirkninger, idet organismerne kan tåle højere koncentrationer, hvis det sker på kort tid. Endeligt skelner man mellem direkte påvirkning af de organismer, der lever i vandet, og dels indirekte påvirkning som følge af, at stoffet akkumuleres i fødekæden og derved påvirker organismer højere oppe i fødekæden. I COHIBA-projektet er der kun anvendt PNEC-værdier for the marine miljø. Figur 4. Overskridelseskort for bisphenol A. Farverne på kortet viser andelen af modelperioden (hele 2009), hvor vandkvalitetskravet (VKK = 0,01 µg/l) er overskredet. Rød betyder f.eks. at kvalitetskriteriet er overskredet i mere en 15% af perioden. Grafen viser koncentrationsvariationerne i udvalgte punkter i havnen. kom munale renseanlæg) Bisphenol A (affaldsforbrændingsanlæg, renseanlæg+by-pass) Kviksølv (kommunale renseanlæg) COHIBA-projektet giver en nyttig metode til at afgøre, om punktkilderne udgør en væsentlig miljøbelastning, eller om det er andre mere diffuse kilder (atmosfærisk deposition, forurening fra skibstrafik etc.), som vil være de væsentligste. Sidstnævnte kildetyper har de lokale myndigheder og forsyninger kun ringe indflydelse på. På denne baggrund kan indsatsen fokuseres på de kilder, hvor der er størst reduktionspotentiale. Metoden vil også kunne anvendes fremadrettet overfor de mange nye miljøfarlige stoffer, som løben de offentliggøres under EU s Vandrammedirektiv. For disse nye stoffer er der behov for at beslutte, om reduktion ved punktkilderne skal prioriteres og hvilke eventuelle tiltag, der er de miljømæssigt og økonomisk mest fordelagtige. Referencer /1/ Nielsen, Ulf et al: COHIBA WP3, 2011: Innovative approaches to chemical controls of hazardous substances Results from chemical analyses, acute chronic toxicity tests in case studies (på engelsk). 19. gang nr. 1, februar
5 Figur 5. Animation af spredning af bisphenol A i Københavns Havn. Figuren viser den modellerede situation to dage efter et kraftigt regnvejr i juni Video en kan ses på under Prioritization and modeling of hazardous substances in Copenhagen. Danish National Report. DHI, Københavns Kommune, Københavns Energi, Lynettefælleskabet I/S og DTU 2011 /2/ Nielsen, Ulf et al: COHIBA WP4, 2011: Hydrodynamic fate modelling of hazardous substances in Copenhagen Harbour. Modelling of discharges from land based point sources (på engelsk). Danish National Report. DHI, Københavns Kommune, Københavns Energi og Lynettefælleskabet I/S 2011 /3/ Nielsen, Ulf et al: COHIBA WP5, 2011: WP5 Management Measures Copenhagen Case study on Hazardous Substances. Estimation of loads from land based point sources, Todays Management Practice, End-of-pipe measures for MWWTPs, CSO and urban runoff (på engelsk). DHI, Københavns Kommune, Københavns Energi og Lynettefælleskabet I/S 2011 /4/ Erichsen, A.C. & Kaas, H., 2007: Modelling Noxious Micro-Organisms. Proceedings of Colloque SHF Qualité des eaux marines. Paris, January 2007 (Published in issue 5/2007 of La Houille Blanche (in French)) /5/ DHI, MIKE 3 FM, 2011: Environmental Hydraulics. DHI Software User Guide, Documentation and Reference Manual. Ulf Nielsen (uln@dhigroup.com) arbejder med identifikation, vurdering, regulering og reduktion af urbane spildevandskilder. Anders Erichsen (aer@dhigroup.com) arbejder med badevandskvalitet, varslingssystemer og dynamisk miljømodellering. Dorte Rasmussen arbejder med miljørisikovurdering af kemiske stoffer, herunder modellering af stoffers skæbne i det ydre miljø. Ulf, Anders og Dorte arbejder alle på DHI. Kim Rindel (kr@lyn-is.dk) er milljøchef hos Lynettefællesskabet I/S. Jan Rasmussen (jrasmu@tmf.kk.dk) er projektchef for Købehavns Klimatilpasningsplan. Nis Fink (nifi@ke.dk) er planlægger hos Københavns Energi og arbejder med udvikling af kloaksystemet. Aquafoto Badevandsundersøgelse på Bali Badevandet ser ud til at være ok. Hvordan kvaliteten er i dag vides ikke. Maleri af Dewa Puta Mokoh, acryl på lærred, Neka Art Museun, Ubud, Bali. (Foto: Aquafoto, Indonesien) 18 Vand & Jord
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereBeregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Læs mereMiljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)
Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereStrategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer
NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereTilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4
til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 1 Stamdata for HOFOR A/S Smedeholm 1 og 4 Virksomhedens navn og adresse HOFOR A/S Smedeholm 1+4 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 10073022 P-nr.
Læs mereKommentar/løsningsforslag
Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra
Læs mereMiljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering
Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereKohæsive sedimenter og forurenende stoffer. Dorte Rasmussen
Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer Dorte Rasmussen (dor@dhigroup.com) Forurenende stoffer i havnesediment Hvilke og hvor kommer de fra? I princippet alle stoffer, der udledes til miljøet (eller
Læs mereAdministrationsgrundlag for Badevand
Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mere29-04-2015. NCC-SMET Islands Brygge 20 2300 København S. Sagsnr. 2015-0063861. Relevante underentreprenører. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse, Center for Miljøbeskyttelse Miljø ved Større Bygge- og Anlægsprojekter NCC-SMET Islands Brygge 20 2300 København S Relevante underentreprenører
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)
BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
Læs mereBROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET
BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET CIVILINGENIØR (K), KIM HAAGENSEN CHEFKONSULENT, RAMBØLL, ØRESTAD KEMIKALIER I BYGGERIET EMNER OG EKSEMPLER Risikovurderinger i forhold til jord og
Læs mereBRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE
BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereDobbeltporøs Filtrering
Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereTilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2
til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereBadevandsprofil Havnebadet
Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereIntegreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger
Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger IDA Miljø 3. april 2017 C. Ammitsøe*, P. Hallager*, A. Brink-Kjær*, J. Hénonin*,
Læs mereDONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord
DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereVÆG OG FACADERENS. S-sætninger: 2- Opbevares utilgængeligt for børn 26- Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes
Udstedelsesdato: 29.08.2007 Revisionsdato: 29.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Væg og facaderens PR-nr.: Under anmeldelse Relevante identificerede
Læs mereDenne case henvender sig til kommunale miljømedarbejdere, der arbejder med godkendelse af og tilsyn med virksomheder.
Case med Kommunerne Denne case henvender sig til kommunale miljømedarbejdere, der arbejder med godkendelse af og tilsyn med virksomheder. Målet med casen er at illustrere følgende for de tilsynsførende
Læs mereTUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4
DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereBeregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00
Badevandsprofil Badevandsprofil for Ballen Strand, Ballen Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereHvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier
Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier Hvor kommer værdierne fra? - et hurtigt svar: Vandrammedirektivet og BEK 1625 (2017) Bekendtgørelse
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereMikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereMetoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases
Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases Ole Mark Forskningschef le.mark@dhigroup.com Lisabon, Portugal - Sommer 1999 Overløb i Pattaya, Thailand Spildevand
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen
Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Center for Kultur, Idræt og byplanlægning, Snekkersten Idrætsanlæg, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø
Læs mereCIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden
CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden LARS HOUBORG REGIONAL R&D/APPLICATION MANAGER 26. MAJ 2016 CIP optimering og fødevaresikkerhed Når man optimerer CIP-processen for at opnå besparelser,
Læs mereHar beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?
Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for
Læs mereTømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereLigninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7
Træningsopgaver 1 Indhold Ligninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7 Ligninger Opgave L0) Opgave L1) Opgave L2) a) 2x 5 5x 7 b) 3x 7 3x 11 c) 3 (2x 3) 2( x 1) d) En funktion
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereMILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet
MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereStrategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser
NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser 1. Resume PFOS og PFOS-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er
Læs mereStort potentiale i filtrering af teknisk vand
Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereVÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD
VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
Læs mereBeregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl
Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereBadevandsprofil Åkrogen
Badevandsprofil Åkrogen Ansvarlig myndighed Aarhus Kommune Center for Miljø & Energi Grøndalsvej 1 8260 Viby J Tlf.: +45 8940 2213 www.aarhus.dk Medlemsstat Danmark Kommune Aarhus DKBW Nr. 1406 Station
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereKRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG
KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG E N V I N A F A G G R U P P E S P I L D E V A N D O V E R F L A D E V A N D F R A F O R U R E N E T O P L A G J U R J E N D E B O E R, M I L J Ø S A G S B E H
Læs mereBilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg
Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt
Læs mereSALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND
BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup
Læs mereafindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup
Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereLyngby-Taarbæk Forsyning
Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereVandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune
Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereJordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereFlexTechnic. VLHC- Installation i væksthuse. Instruktion
FlexTechnic VLHC- Installation i væksthuse Instruktion 1 Placering af maskinen Maskinen skal placeres op til en af siderne I væksthuset, dog så man kan komme omkring maskinen (mindst 50 cm). Maskinen skal
Læs mereIndeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel
Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de
Læs mereGRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST
BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv
Læs mereSyddjurs Kommune Plan & Byg Ebeltoft Rådhus
Syddjurs Kommune Plan & Byg Ebeltoft Rådhus Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt af Kommuneplantillæg 7 for Syddjurs Klimatilpasningsplan 2014. Afgørelse På baggrund af oplysninger i Bilag 1 afgør Natur
Læs mere