Københavns Universitet
|
|
- Karl Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet Mikrobiel nitratreduktion med pyrit som elektrondonor i danske sandede grundvandssedimenter Jørgensen, Christian Juncher; Elberling, Bo; Jacobsen, Ole Stig; Aamand, Jens Publication date: 28 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jørgensen, C. J., Elberling, B., Jacobsen, O. S., & Aamand, J. (28). Mikrobiel nitratreduktion med pyrit som elektrondonor i danske sandede grundvandssedimenter. Paper presented at ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord og grundvandsforurening, Vejle Vingsted, Danmark. Download date: 26. Jan. 216
2 MIKROBIEL NITRATREDUKTION MED PYRIT SOM ELEKTRONDONOR I DANSKE SANDEDE GRUNDVANDSSEDIMENTER Cand. Scient. Christian Juncher Jørgensen Professor Bo Elberling Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Seniorforsker Ole Stig Jacobsen Seniorforsker Jens Aamand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
3 RESUME Forhøjede nitratværdier i grundvandet har igennem de sidste par årtier udgjort en stor udfordring i forbindelse med drikkevandsindvinding. Nærværende speciale har studeret en af de formodede naturlige nedbrydningsveje for nitrat i grundvandsmagasiner, nemlig mikrobielt medieret denitrifikation med pyrit som hovedelektrondonor. Igennem en række batchforsøg er det blevet eksperimentelt dokumenteret af nitrat kan reduceres med pyrit som elektrondonor, og at processen er fuldstændigt afhængig af mikrobiel katalyse. Det er endvidere blevet påvist, at op imod 8 % at den observerede in situ nitratreduktion i et sandet grundvandsmagasin ved Fladerne Bæk på Karup hedeslette er produktet af denitrifikation med pyrit som hovedelektrondonor. INDLEDNING Forhøjede værdier af nitrat i grundvandet i forhold til drikkevandskriteriet har igennem de sidste par årtier været et stort forureningsproblem i mange indvindingsboringer, og er en tilstedeværende udfordring ved både indsatsplanlægningen og vandmiljøplan III. Adskillige danske og internationale forskningsgrupper har i løbet af de sidste ca. 2 år undersøgt naturlige nedbrydningsveje for nitrat i grundvandsmagasiner. Nitratreduktion i grundvandsmagasiner kan finde sted efter reaktion med forskellige elektrondonorer, hvoraf hyppigt nævnte donorer er reaktivt organiske stof, reducerede svovlforbindelser og ferrojern. En ofte citeret nedbrydningsvej for nitrat er denitrifikation ved reaktion med begravet pyrit i anoxiske zoner i grundvandsmagasinerne som vist i reaktionsligning 1: 5FeS 2(s) + 14NO 3 (aq) + 4H + => 7N 2(g) + 1SO 4 2 (aq) + 5Fe 2+ (aq) + 2H 2 O (aq) (1) En generel antagelse er, at denne reaktion må være mikrobielt medieret for at kunne forløbe i betydningsfulde rater i naturen. Tilstedeværelsen af disse nitratreducerende og pyritoxiderende bakterier og deres rolle for den formodede in situ denitrifikation er dog aldrig blevet eksperimentelt påvist, og forståelsesrammen for nitratreduktion med pyrit er stadig mangelfuld. FORMÅL Formålet med specialearbejdet var eksperimentelt at undersøge og dokumentere, om nitrat reduceres ved reaktion med pyrit som elektrondonor, og om processen er mikrobielt medieret.
4 FELTLOKALITET Undersøgelses og feltlokaliteten ligger på Karup Hedeslette ved Fladerne Bæk ca. 9 kilometer vest for Karup og består af et sandet grundvandsmagasin med frit vandspejl. Grundvandsmagasinet består primært af smeltevandssand i fin til mellemsandsfraktionen, med forekomster af begravet lignite og pyrit fra Miocæn fra en dybde af ca. 89 meter under terræn. I forbindelse med borearbejdet for undersøgelsen blev der installeret en multilevel boring (P1) til monitering af dybdespecifik grundvandskemi med vandindtag for hver halve meter i dybden 1.5 til 9.5 meter under terræn. Filterindtag ved boring P1 består af 17 sintrede metalfiltre i længden 5 mm monteret på et standard Ø 3mm PEH filterrør med 1 meter filterindtag ved filterrørsafslutning. I forbindelse med tidligere undersøgelser ved GEUS er der etableret en række moniteringsboringer (B1B4) langs et transekt for grundvandsstrømningen i akviferen med filterindtag i 2.5 meter dybde intervaller. Figur 1 viser en konceptuel model af grundvandsmagasinet ved Fladerne Bæk B4 B3 P1 Zone 1 B2 Unsaturated B1 Elevation (m.a.dvr9) Groundwater table Oxygen disappearance depth Zone 2 Zone 3 Zone 4 O 2 > 1mg/l NO 3 > 1mg/l O 2 < 1mg/l NO 3 > 1mg/l O 2 < 1mg/l NO 3 < 1mg/l 32 3 Nitrate disappearance depth Distance along transect (m) Figur 1: Konceptuel model over grundvandsmagasinet ved Fladerne Bæk undersøgelseslokaliteten. Grundvandsstrømningen går fra boring B1i øst mod boring B4 i vest. Placering af den nyetablerede multilevel boring til højpræcisions grundvandskemibestemmelse er angivet ved boring P1. Bemærk den voldsomme vertikale overhøjning af yaksen. De øvre 1 meter af grundvandsmagasinet kan inddeles i 4 karateristiske zoner alt efter grundvandets indhold af opløst ilt og nitrat som vist i højre side af figuren, således at zone 3 angiver zonen for nitrat forsvinding under iltfrie forhold.
5 METODE Specialearbejdet bestod af to dele, hvor det eksperimentelle arbejde i laboratoriet indgik som hovedelement med tre separate deleksperimenter, og feltarbejdet med opboring af sediment og prøvetagning af grundvand indgik som en mindre indledende del. Laboratoriearbejdet bestod af en række batchforsøg, hvor sediment (1 gram pr. prøveflaske) repræsentativt for hver af de 4 zoner i grundvandsmagasinet blev inkuberet i glasinfusionsflasker (5 ml) under anoxiske forhold ved forskellige nitratkoncentrationer (5, 1 og 5 mg/l), med/uden tilsætning af ekstra nedknust pyrit (± 1 gram), ved forskellige inkubationstemperaturer (9,13, 22, 29 og 41 C) og med/uden tilsætning af et baktericid (1 ml 1 % NaN 3 ). Billede 1 viser et eksempel på en af de anvendte prøveflasker. Billede 1: Eksempel på prøveflaskeopsætning. Kombinationen af permanent installeret butylgummi septum, 3 vejshaner og rustfri stål kanyler muliggør nondestruktiv prøvetagning over tid af prøvevæskens kemiske sammensætning under anoxiske forhold. Sedimentprøverne blev indledningsvist analyseret for in situ ph, total carbon (TC %), svovl (TS %), nitrogen (TN %), pyrit (FeS 2 %) samt tekstur analyse for sandfraktionen. Vandprøver af in situ grundvandskemien blev analyseret for ph, temperatur, elektrisk ledningsevne (EC) og iltindhold i felten og for alkalinitet, total anioner og kationer i laboratoriet. Prøveflaskerne i det eksperimentelle arbejde blev prøvetaget med 2 til 4 ugers interval over en periode på mellem 18 og 28 dage. Ved hver prøvetagningsgang blev der analyseret for ph (Mettler Toledo MP22) og alkalinitet ved titrering (Schott titroline), Fe 2+ ved spektrofotometri (Jenway 645 UV/vis), Cl, NO 2, NO 3 og SO 4 2 ved ionkromatografi (Dionex HPLC).
6 RESULTATER Resultaterne fra sedimentprøve analyserne viser at grundvandsedimentet ikke indeholder målelige mængder pyrit og lignite i dybden til ca. 8.5 meter under terræn. Fra denne dybde stiger det naturlige pyritindhold til mellem 5 og 1 mg/kg sediment, hvor også lignite forekomsten bliver hyppig, om end noget inhomogent fordelt i sedimentet. Udvalgte resultater fra en af de udførte vandkemianalyser er vist i figur 2: ph meq l µs cm mmol l ph Alkalinity Electrical Cl Conductivity 42 Elevation (m.a.dvr9) mmol l mmol l mmol l mmol l O 2 NO 3 SO 4 2 Fe Elevation (m.a.dvr9) Figur 2: Grundvandskemi for udvalgte analyseparametre for dybdespecifikke vandprøver udtaget 6/6/27 fra boring P1 ved Fladerne Bæk. Første analysepunkt/filterindtag er placeret ca. 1.5 meter under terræn (kote 43.6). Prikket linie angiver dybden hvor iltkoncentrationen falder under 1 mg/l. Stiplet linie angiver dybden hvor grundvandet bliver nitratfrit.
7 Figur 2 viser forekomsten af to sandsynlige vandlegemer i grundvandsmagasinet, nemlig et øvre iltrigt vandlegeme ( kote 42 til 39) påvirket af ungt vand fra den umættede zone og et dybereliggende anoxisk vandlegeme ( kote 39 og ned). Denne antagelse understøttes af ikke viste CFC12 aldersdateringer af samme grundvandsprøver hvor vandet over kote 39 er ungt hvorimod grundvandet under kote 39 har en stigende alder fra omkring 1 til omkring 2 år. NO 3 koncentrationerne i det ældre vandlegeme har et klar og entydig aftagende forløb indtil nitratforsvindingsdybden omkring 8 meter under terræn ( kote 35.5). Ved samme dybde ses en klar stigning i grundvandets indhold af både SO 4 2 og Fe 2+, samt en stigning i både ph og alkalinitet. Indicier fra in situ grundvandskemien tyder således på at nitrat bliver reduceret under iltfrie forhold under produktion af SO 4 2, Fe 2+ og alkalinitet. Lignende koncentrationsgradienttendenser er i andre studier blevet tolket som indirekte bevis på at nitratreduktion med både reaktivt organisk stof og pyrit finder sted i overgangszonen mellem det oxiske og anoxiske grundvand. Figur 3 A&B viser eksempler på udviklingen i NO 3, SO 4 2, Fe 2+, ph og alkalinitet for prøveflasker, hvor sediment fra redoxfronten er inkuberet ved 22 C uden tilsat pyrit (A) og med 1 gram tilsat nedknust ren krystallinsk pyrit i kornstørrelsen 452µm med et specifikt overflade areal på.4 m 2 /g (B). Fuldoptrukne linier på figuren indikerer signifikante (p<.5) statistisk fitliner fundet ved lineær regression. 5 4 A NO3 SO 4 2 Fe 2+ ph Alkalinity B NO3 SO 4 2 Fe 2+ ph Alkalinity NO 3 µmol in reactor SO 2 4 & Fe 2+ µmol in reactor ph Alkalinity (meq/l) NO 3 µmol in reactor SO 2 4 & Fe 2+ µmol in reactor ph Alkalinity (meq/l) Day Day Day Day Figur 3: Eksempler på udvikling i NO 3, SO 4 2, Fe 2+, ph og alkalinitet koncentrationer over tid for A umodificeret pyritfrit redoxfront sediment (zone 3) ved start NO 3 koncentration på 5 mg/l og B tilsvarende sediment tilsat 1 gram pyrit under samme forhold.
8 Figur 3 A&B viser signifikant faldende nitratkoncentrationer over tid for både det umodificerede pyritfrie zone 3 sediment og det tilsvarende pyrittilsatte sediment. Det ses, at nitratreduktionsraten er størst for prøveflasker tilsat pyrit med en følgende produktion af sulfat. Fraværet af sulfatproduktion i figur 3 A tolkes som en direkte konsekvens af manglen på naturlige reducerede svovlforbindelser i det umodificerede sediment. Da eneste forskel på de to batchopstillinger er mængden af pyrit i prøveflaskerne, tolkes forskellen i nitratreduktion og sulfatproduktionsrater mellem de to opsætninger som en direkte indikation af, at den reducerede svovl i den tilsatte pyrit reagerer med nitrat og supplerer en igangværende nitratreduktion. Figur 4 viser gennemsnitlige nitratreduktion og sulfatproduktions rater per 1 gram sediment, hvor sediment fra de 3 forskellige mættede zoner er inkuberet ved stuetemperatur med ( pyrite ) og uden ( natural ) ekstra tilsat pyrit. Natural NO 3 Pyrite NO 3 Zone 2 Natural SO 4 2 Pyrite SO 4 2 Zone 3 Pyrite free sediment Zone 4 Pyrite containing sediment Average denitrification rate (µmol day 1 ) Average sulfate production rate (µmol day 1 ) Figur 4: Gennemsnitlige nitratreduktions (tv.) og sulfatproduktions rater (th.) per 1 gram sediment inkuberet ved stuetemperatur. Den stiplede linie markerer overgangen fra naturlig pyritfrit sediment til naturligt pyritholdigt sediment. Horisontale barer viser minimum/maximum variation for hver prøveflaske duplikat/triplikat. Bemærk at yaksen viser sediment zone i stedet for dybde under terræn. Nitratreduktionsraterne for de umodificerede ( Natural ) sediment ligger på ca..2 µmol/no 3 /dag i de pyritfrie zoner og ca..4 µmol/no 3 /dag i den pyritholdige zone. For sulfatproduktionen i det umodificerede sediment observeres der kun en signifikant sulfatproduktion over tid i den pyritholdige zone. Ved tilsætning af pyrit ( Pyrite ), under ellers identiske forhold, stiger nitratreduktionsraterne en faktor 2 til 4 i forhold til det umodificerede sediment, med en tilsvarende signifikant sulfatproduktion for alle zoner. Det ses således, at tilstedeværelsen af pyrit i det inkuberede sediment tilvejebringer de højeste nitratreduktionsrater, både i det umodificerede og pyrittilsatte sediment. Det ses ligeledes, at signifikante sulfatproduktionsrater kun observeres i de prøveflasker, hvor pyrit er tilstede enten som naturligt forekommende pyrit eller som tilsat pyrit. Det konkluderes derfor, at de forhøjede nitratreduktionsrater og tilstedeværende sulfatproduktion i forbindelse med pyrit i
9 sedimentet skyldes nitratreduktion ved reaktion med den reducerede svovl i pyrit under produktion af sulfat. Figur 5 viser et plot af normaliseret nitratreduktion over tid samtlige prøveflasker uden tilsat mikrobiel inhibitor ( Nonsterile ) overfor samtlige prøveflasker tilsat NaN 3 som mikrobiel inhibitor ( Sterile ). 1 5 NO 3 transformation (µmol) "Sterile" (+ NaN 3 ) "Nonsterile" ( NaN 3 ) Time (days) Figur 5: Normaliseret nitratreduktion over tid for henholdsvis mikrobielt inhiberede ( sterile ) og ikke inhiberede ( Nonsterile ) prøveflasker. Variationsbredden for de ikke inhiberede prøveflasker skyldes forskelle i gruppen med hensyn til tilsætning af ekstra pyrit, de forskellige inkubationstemperaturer og grundvandszonerne hvorfra de inkuberede sedimenter stammer. Ikke desto mindre ses en klar, entydig og signifikant separation af de to grupper, således at signifikante nitratreduktionsrater observeres for alle ikke inhiberede prøveflasker, mens ingen nitratreduktion observeres ved de inhiberede prøveflasker. Det konkluderes derfor, at nitratreduktionen er fuldstændig afhængig af mikrobiel katalyse igennem tilstedeværelsen af aktive denitrificerende og pyritoxiderende bakterier.
10 DISKUSSION Tilsætning af ekstra pyrit til både pyritfrit og pyritholdigt sediment forøgede som vist i figur 4 igangværende nitratreduktionsrater under produktion af sulfat. Tabel 1 viser gennemsnits nitratreduktions og sulfatproduktionsraterne for både umodificerede og pyrittilsatte prøveflasker for hver grundvandszone udtrykt som elektron ækvivalenter, dvs. den givne molære rate multipliceret med det antal elektroner der overflyttes ved hver af de antagede halvreaktioner i transformationen af nitrat til nitrogen gas og reduceret svovl til sulfat (se evt. figur 6). Tabel 1: Gennemsnits nitratreduktion og sulfatproduktionsrater per 1 gram sediment fra zone 2,3 og 4 udtryk som elektron ækvivalenter for batch forsøg med både umodificeret og pyrittilsat sediment. Zone Prøveflasketype NO 3 reduktion 2 SO 4 produktion (e ækvivalent) (e ækvivalent) Umodificeret (U) Pyrittilsat (P) 2..6 U P 1..6 Umodificeret Pyrittilsat U P Umodificeret Pyrittilsat U P Antager man, at den tilsatte pyrit alene skulle bidrage til den forøgede nitratreduktion under støkiometrisk kongruent produktion af sulfat som vist i reaktionsligning 1, ville den observerede nitratreduktion og sulfatproduktion udtrykt som elektronækvivalenter være af identiske størrelser. Tabel 1 viser dog, at der ikke observeres støkiometrisk kongruent sulfatproduktion per elektronækvivalent nitratreduktion, men at kun ca. 2/3 af den reducerede nitrat kan forklares med en resulterende produktion af sulfat. Tilsætningen af pyrit kan således ikke alene forklare den observerede forøgede nitratreduktion, og det er sandsynligt, at også andre elektrondonorer, som bla. ferrojern frigivet ved oxidationen af pyrit, kunne bidrage til nitratreduktionsforøgelsen. Figur 6 viser udvalgte grundvandskemiske parametre fra grundvandsmagasinet i dybdeintervallet omkring nitratforsvindingsfronten udtrykt som elektronækvivalenter. Det ses, at nitraten forsvinder fuldstændigt fra grundvandet i samme dybde som pyrit og lignite begynder at optræde. Betragter man mængden af nitratækvivalenter der reduceres med mængden af producerede sulfatækvivalenter ses, under antagelse af et forsimplet vertikalt grundvandsstrømningsforløb, at op imod 8 % af den reducerede nitrat genfindes som sulfat under nitratforsvindingsfronten.
11 Depth (m.b.t) NO 3 + 6H + + 5e => ½N 2 + 3H 2 O ½FeS 2 + 4H 2 O => SO H + + 7e + ½Fe 2+ CH 2 O + H 2 O => CO 2 + 4H + + 4e Fe H 2 O => FeOOH + 3H + + e NO 3 SO 4 2 Alkalinity Fe Electron equivalents Figur 6: Udvalgt grundvandskemi omkring nitratforsvindingsfronten ved boring P1. Det ser således ud til, at man ved tilsætning af nedknust pyrit til det pyritfrie sediment kan skabe et denitrificerende mikrokosmos, hvor nitrat reduceres under reaktion med pyrit, og hvor reaktionsprodukterne er af samme støkiometriske størrelsesorden, som hvad der genfindes i in situ grundvandskemien i de uforstyrrede naturlige omgivelser. Det er derfor sandsynligt, at nitrat langt overvejende bliver reduceret via denitrifikation med pyrit som elektrondonor i de naturlige omgivelser, ganske som det kunne observeres under laboratoriets kontrollerede forhold. KONKLUSION OG PERSPEKTIVER Det er igennem specialearbejdet blevet eksperimentelt påvist, at nitrat kan reduceres med pyrit som elektron donor, og at processen er fuldstændig afhængig af mikrobiel katalyse for at finde sted. De observerede procesrater og reaktionsprodukter fra inkubationsforsøgene er fundet i fin overensstemmelse med observerede dybdespecifikke grundvandskemiske forhold naturlige forhold i Fladerne Bæk akviferen. De fundne denitrifikationsrater fra inkubationsforsøg ved anvendelse af umodificeret sediment under inkubationstemperaturer tilsvarende naturlige forhold har lovende perspektiver i forbindelse med grundvandsmodellering af in situ denitrifikation i pyritholdige sandede grundvandsmagasiner.
12 UDVALGT LITTERATURLISTE EFTER UDGIVELSESÅR /1/ Formation of sulfate by microbial denitrification in a reducing aquifer, Kölle, W., Strebel, O., Böttcher., 1985, Water Supply, Vol. 3, pp /2/ Geokemiske processer i et grundvandsmagasin, Jacobsen, O.S., Larsen, H.V., Andersen, l., 199, Miljøstyrelsen. /3/ Correlation of nitrate profiles with groundwater and sediment characteristics in a shallow sandy aquifer, Pedersen, J.K., Bjerg, P.L., Christensen, T.H., 1991, Journal of Hydrology, Vol. 24, No. 3, pp /4/ Nitrate Reduction in an Unconfined Sandy Aquifer: Water Chemistry, Reduction Processes, and Geochemical Modeling, Postma, D., Boesen, C., Kristiansen H., Larsen, F., 1991, Water Resources Research, Vol. 27, No. 8, pp /5/ Attenuation of nitrate in aquitard sediments of southern Ontario, Robertson, W.D., Russell, B.M., Cherry, J.A.,1996, Journal of Hydrology, Vol. 18, pp /6/ Mechanism and rate of denitrification in an agricultural watershed; Electron and mass balance along groundwater flow paths, Tesoriero, A.J., Liebscher, H., Cox, S.E., 2, Water Resources Research, Vol. 36, No. 6, pp /7/ The effects of electron donor and granular iron on nitrate transformation rates in sediments from a municipal water supply aquifer. Devlin, J.F., Eedy. R., Butler, B.J., 2, Journal of Contaminant Hydrology 46, pp /8/ Grundvandsovervågning, GEUS, 24, Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser. /9/ In Situ Mesocosms: Denitrification in the Elk Valley Aquifer. Korom, S.F., Schlag, A.J. William, Schuh, M., Schlag, A.K., 25, Ground Water Monitoring & Remediation, Vol. 25, No. 1, pp En kopi af den originale og uforkortede specialerapport på engelsk med samtlige referencer og komplet litteraturliste kan rekvireres som pdf. ved kontakt til Christian Juncher Jørgensen på dobbelhop@gmail.com.
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION
KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereDiffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å
Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å Mads Steiness, Peter Engesgaard, Søren Jessen, Sofie Gyritia, Francesca Parnanzone, Mattia Spitilli, Anker L. Højberg, Niklas Petersen and
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereGRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand
GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.
Læs mereRedoxforhold mættet zone
Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereIntegration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs mereDOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereJod i drikkevand og anbefalet daglig indtag
14. April 2015 Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag Søren Munch Kristiansen Institut for Geoscience Aarhus Universitet ATV-møde 14. april 2015 Med en masse hjælp fra: Birgitte Hansen, GEUS Denitza
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereStatus for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereINDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013
NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereMaterialer og korrosion - offshore
Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereTeknisk notat. Råstofindvindingens kvalitative påvirkning af grundvand. 29. august 2011. Vedlagt : Kopi til : 1 FORMÅL
Teknisk notat Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F +45 8220 3501 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Råstofindvindingens kvalitative påvirkning af grundvand. 29. august 2011 Projekt:
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereGrundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi
Læs mereHØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1
HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereApplication Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???
Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår
Læs mereKOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND
KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mereFastlæggelse af redoxforhold
Fastlæggelse af redoxforhold i grundvand Ved vurdering af et grundvandsmagasins sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer er redoxforholdene af betydning. I forbindelse med amternes sårbarhedskortlægning
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER
OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKTER I MATEMATIK-KEMI OM KVANTITATIV KEMISK ANALYSE OG STATISTISKE MODELLER Indledning Ved en kvantitativ kemisk analyse forstår man en tilbundsgående undersøgelse af et kemisk
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereMETANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
Læs mereKontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg
Kontrol af anlæg Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol - Overvågning De 4 faktorer Koncentration Titrering, Konduktivitet Datalogning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereUndersøgelser af fri fase praktiske erfaringer
Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereIltsvind og bundvending
Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereStatus for nitratindholdet i grundvandet i Danmark
Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereKAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?
KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm
Læs mereUddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereFysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger
Fysisk påvirkning af hårdt vand Kalkknuserens indflydelse på dannelse af kalkbelægninger Aalborg Universitet Esbjerg Sektion for Kemi- og Bioteknologi Kolloid- og Overfladekemi Forskningsgruppe Niels Bohrs
Læs mereIndledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord
Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas
university of copenhagen University of Copenhagen Hvem læser på velfærdsprofessionsuddannelserne? Thomsen, Jens Peter; Dencker, Siri; Mørch Pedersen, Thomas Published in: Dansk Sociologi Publication date:
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereØvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.
AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereog Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder
Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier
Læs mereTilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Læs mereKonditionering af sandfilter. Technology Outlook
Konditionering af sandfilter Technology Outlook Udarbejdet af: Morten Møller Klausen, Projektleder, DHI Peter Vittrup Christensen, Kvalitetsansvarlig, DHI 1. oktober 1 Denne rapport er udarbejdet under
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mere