Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør. Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur. Arbejdsprogram

Transkript

1 Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur Arbejdsprogram Oktober 2015

2 Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur Arbejdsprogram Oktober 2015 Dato: Udarbejdet af: LM

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Opgaven Vores tilgang til opgaven Åben køreplanlagt kørsel-analyse Aktiviteter Udbud Efterspørgsel Flextur-analyse Movias analyse Denne analyse Konklusioner og afrapportering Bemanding, tidsplan og budget Bemanding Tidsplan Budget Side 2

4 1 Indledning 1.1 Baggrund I perioden sker der besparelser på mere end seks millioner kroner per år i den åbne kollektive bustrafik i Helsingør Kommune: I december 2014 er der sket ændringer på linjerne 340 og 347 hvor kørsel i weekenden og alle ugens aftener er fjernet, linje 345 hvor aftenkørsel er fjernet samt på linje 342, hvor de sidste ture er fjernet alle dage. I december 2015 sker yderligere ændringer idet buslinje 803 afkortes, servicebuslinje 342 omlægges og buslinje 340 reduceres i antal afgange. Samtidig har Helsingør Kommune fra begyndelsen af 2014 været tilsluttet Flextur. Der har siden været en konstant stigning i antallet af ture således, at der i øjeblikket foretages ca Flexture per måned. I 2016 forventes det, at Helsingør Kommune har udgifter til åben køreplanlagt kollektiv bustrafik på knap 31 mio. kr. Udgifterne til Flextur er ifølge Movias budget for kommunen vurderet til at være 3,7-3,9 mio. kr. afhængig af, om der vælges grund- eller kommunetakst. 1.2 Opgaven Helsingør Kommune ønsker sammen med Movia at underkaste den lokale kollektive transport, som omfatter de kommunalt finansierede busruter og Flextur, et serviceeftersyn. Udgør de to typer af lokal offentlig transport et tilfredsstillende og ensartet tilbud til kommunens borgere, når de sidste ændringer er realiseret i 2016? Og hvilke typer af yderligere justeringer og tilpasninger kan der peges på, så de samlede kommunale ressourcer giver mest og bedst service til borgerene og besøgende i kommunen. For den lokale køreplanlagte kollektive transport skal der kigges på, om der er målgrupper, områder eller tidspunkter som ikke er tilstrækkelig dækket, og om der er et nogenlunde ensartet serviceniveau rundt om i kommunen. Der skal peges på indsatsområder og forbedringer, men der skal ikke grundlæggende etableres et nyt rutenet. For Flextur skal det undersøges, hvilke transportbehov den dækker, på hvilken måde den supplerer den åbne kørsel, samt hvilken efterspørgsel der kan forventes fremover. Der skal også her peges på eventuelle justeringer, indenfor de rammer konceptet muliggør. Grænseflader skal undersøges. Er der den rette arbejdsdeling mellem den åbne kørsel og Flextur, og er der et yderligere potentiale for at Flextur erstatter rutebunden kørsel (eller omvendt)? Opgaven omfatter ikke de lukkede kommunale kørselsordninger, men Side 3

5 netop spørgsmålet om grænseflader er relevant, idet en god kollektiv transport i et vist omfang kan varetage kørselsopgaver, som ellers skulle varetages i lukket kørsel. Fokus er på den kommunalt finansierede kollektive transport. Men for kunderne er det den samlede rejse som er relevant. Derfor skal der også kigges på sammenhæng i forhold til regionale busruter, lokalbaner og Kystbanen samt de lokale buslinjer imellem. Den sammenhængende rejse omfatter også muligheden for at kunne kombinere cykel og bil med den kollektive transport. 1.3 Vores tilgang til opgaven Opgaven har hverken til formål at finde yderligere besparelser eller at pege på nye udgiftskrævende initiativer. Vi betragter den økonomiske ramme for den kollektive transport som fastlagt. Hovedfokus er på spørgsmålet om, hvordan man får det mest optimale ud af denne ramme, og om der kan opnås servicemæssige forbedringer indenfor rammen. Analysen baseres på eksisterende datamateriale. Der gennemføres ikke nye dataindsamlinger. Der foreligger allerede mange data om udbud og efterspørgsel i Helsingør Kommune. Disse data behandles og sammenstilles på en måde, så der gives svar på de stillede spørgsmål. Yderligere inddrages relevant ikke kommunespecifik viden fx fra Movias kundetilfredshedsundersøgelser for den køreplanlagte kørsel og for Flextur. Side 4

6 2 Åben køreplanlagt kørsel-analyse 2.1 Aktiviteter De faglige aktiviteter, som tilsammen danner basis for analysen, er skitseret i nedenstående figur, som er opdelt i udbud af og efterspørgsel efter kollektiv transport. Udbuddet er relevant at beskrive både i dagens situation samt efter realisering af de planlagte ændringer i Data for efterspørgslen vil være relateret til dagens situation, men suppleres med viden om planlagte og mulige ændringer fremover. Udbud Efterspørgsel Tilgængelighed Geografisk Dagen Ugen Busdrift Udbredelse Omfang Benyttelse Passagerer Tidsforbrug Skift Rammer Demografi Byudvikling Infrastruktur Målgrupper Børn Unge Pendlere Ældre Faglig fokus og aktiviteter i analysen af den åbne køreplanlagte kørsel 2.2 Udbud Udbuddet af kollektiv transport i Helsingør Kommune optegnes og beskrives. Til det anvender vi: Rejseplansdata, som Tetraplan har adgang til GIS-lag af linjerne, som rekvireres via Movia Opgørelser af buslinjernes timeforbrug, som rekvireres via Movia Vi vil i opgørelsen opdele nettet efter linjernes vigtigste betjeningsfunktion, fx. som vist til højre. Resultatet vil være kort og tabeller som giver et overblik over den geografiske udbredelse, betjeningsniveau/-tidsrum samt ressourceindsats. Oplandslinjer: Radial linje 342 Tværgående linjer 340, 345, 347 Bybusser: A-bus linje 801A Bybuslinjer 802, 803 Service linjer 840, 841 Ind og ud af kommunen: Fælleskommunale linjer 353, 388 R-bus linje 390R Natbuslinjer: 90N, 91N og 95N Tog: Lokalbaner: 930, 940 Kystbanen Side 5

7 Til at beskrive tilgængeligheden til den kollektive transport forskellige steder i kommunen og på forskellige tider anvender vi disse data: Rejseplansdata BBR og CVR: oplysninger om boliger, ansatte samt lokalisering af detailhandel og centrale institutioner. Tetraplan ligger inde med disse oplysninger, men det skal undersøges om kommunen har nyere data især om lokalisering af virksomheder/ institutioner Vi anvender værktøjet TPrejsetid til at optegne den kollektive tilgængelighed til 5-10 vigtige lokaliteter, der udvælges sammen med arbejdsgruppen. For disse lokaliteter opgøres tilgængeligheden til og fra boliger og arbejdspladser. Data fra rejseplanen anvendes også til at beskrive betjeningsniveauet forskellige steder i kommunen. Som vist til højre over døgnet, men også på forskellige tider af døgnet og ugen er relevant at kortlægge. Hvor lang tid tager det til Kulturværftet en hverdagsmorgen? 2.3 Efterspørgsel Unikke bus- og togafgange indenfor 400 meter? Benyttelsen beskrives udfra disse primære kilder: Passageropgørelser, som rekvireres via Movia Rejsekortsdata, som rekvireres via Bus&Tog samarbejdet Der er passagertællinger på alle linjer i Helsingør Kommune. På de fleste af linjerne i form af tællebus baserede registreringer af på- og afstigere. For enkelte linjer foreligger alene manuelle tællinger. Data bruges til at tegne et billede af benyttelsen på de enkelte linjer og afgange. Data kan visualiseres på stoppesteder for at identificere steder med en stor efterspørgsel. Rejsekortsregistreringer er en unik mulighed for at få en indsigt i rejserelationer og skiftemønstre. Rejsekort er fortsat under indfasning i området. Med de omfattende passagertællinger Movia ligger inde med for området, er det imidlertid muligt at vurdere udbredelsen af rejsekort på forskellige linjer. Side 6

8 Rammebetingelserne beskrives udfra følgende primære kilder: Transportvaneundersøgelsen (TU), som Tetraplan ligger inde med og som både Movia og Helsingør Kommunes er medejere af Befolkningsprognose, Danmarks Statistik, som er frit tilgængelig i Statistikbanken Diverse udviklingsplaner for Helsingør Kommune Rammebetingelserne for den kollektive transport har en stor betydning for den konkrete transportefterspørgsel og for den kollektive transports evne til at tilfredsstille denne. Den demografiske udvikling er uden sammenligning den enkeltfaktor, der rundt om i landet udfordre den kollektive transport mest. Fraflytning af især unge fra yderområderne og tilflytning til de større byer betyder en stærkt faldende efterspørgsel nogle steder og en stigende efterspørgsel andre steder. For at identificere forholdene i Helsingør foretages en beregning af, hvad den demografiske udvikling, alt andet lige, vil betyde for efterspørgslen efter kollektiv transport i kommunen i de kommende år. Rent praktisk foretages beregningen ud fra data fra TU og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Rammebetingelserne omfatter også større ændringer i lokalisering, byudvikling og infrastruktur. Vores tilgang til dette er af kvalitativ karakter, idet vi vil beskrive de større vedtagne ændringer, som får betydning for den offentlige transport. Det gælder for rejser ud og ind i kommunen fx pga centralisering af sygehuse og erhvervsuddannelser. Og det gælder interne rejser fx. pga ædringer i skolestrukturen. Målgrupper beskrives udfra disse primære kilder: For Nordsjælland betød den demografiske udvikling fra , alt andet lige, en vækst i den kollektive bustrafik på 1 % Kilde: Opfølgning på Trafikplan 2013 Transportvaneundersøgelsen (TU) Adresser for transportberettigede folkeskoleelever, rekvireres hos Helsingør Kommune (med de fornødne aftaler om fortrolig behandling af data) Elever til ungdomsuddannelserne, data via Region Hovedstaden Pendlingsdata, rekvireres via kommunen, alternativt via Statistikbanken Side 7

9 Den kollektive transports primære målgrupper skal identificeres, og så vidt det er muligt knyttes til de forskellige kategorier af busbetjening. Livsfaser er en velegnet måde at få et indblik i transportbehov, herunder behovet for kollektiv transport. Centrale målgrupper er folkeskoleelever der har langt til skole eller hvis skolevej er farlig at færdes på, unge der skal til ungdomsuddannelser, arbejdspendlere samt ældre der skal købe ind eller har andre ærinder. Fritid 27% Ærinde 31% Arbejde 24% Uddannelse 18% Ud fra TU udtrækkes generel viden om de overordnede kendetegn ved trafikanterne i Helsingør Kommune i al almindelighed og i den kollektive transport i særdeleshed. Data rækker ikke til detaljerede og yderligere geografisk opdelte analyser. Busture internet samt til/fra Helsingør Kilde: TU Til at tegne et billede af folkeeleveres brug af offentlig transport indhentes oplysninger om bopæl for transportberettigede elever i kommunen. Det undersøges om der findes særlige ordninger eller om alle elever anvender åben kollektiv transport. Eleverne sendes en tur gennem rejseplanen og serviceniveauet i form af vente- og rejsetider kortlægges. For elever til ungdomsuddannelser benyttes et nyere datasæt oparbejdet for Region Hovedstaden i forbindelse med en nyere udredninger om elever til gymnasier og erhvervsskoler. Pendlingsstatistik anvendes til at tegne et billede af omfang og relationer for indbyggernes arbejdsrejser samt af omfanget af indpendlere. Side 8

10 3 Flextur-analyse 3.1 Movias analyse Movia har allerede udarbejdet en analyse af Flextur i Helsingør Kommune og herunder bl.a. beskrevet væsentlige udviklingstræk, set på hvem brugerne af Flextur i kommunen er samt beskrevet omkostninger. Denne analyse af Flextur i Helsingør skal supplere og bidrage med at få kigget nærmere på det konkrete, geografiske brugsmønster for at give svar på denne type af spørgsmål: Er der rejser som alternativt kunne foretages i åben køreplanlagt kørsel? Er der lokaliteter, hvortil der i helt særlig grad anvendes Flextur? Omkostninger på turniveau - er der særligt dyre relationer og tidspunkter? 3.2 Denne analyse Movia leverer kørselsdata for alle de lidt over ture der er foretaget med Flextur fra starten i 2014 og frem til nu. Der leveres en database, som for hver tur som omfatter disse oplysninger: Adresser eller koordinater for for rejsens udgangspunkt og slutdestination Måned, ugedag og tid på dagen (bestilt til hvornår og gennemført hvornår?) Antal som rejser på bestillingen Medbringes rollator/kørestol/førehund Samlet rejsetid fra dør-dør Typer af destinationer (Movias kodning) Brugerens alder og køn for internetbestilte rejser Unik id for den rejsende - alternativt antal ture i perioden Omkostninger i alt samt kundens betaling De fire første variable er afgørende for, at vi kan gennemføre analysen (need to have). Der øvrige er relevante, når vi skal fortolke resultater (nice to have). Da oplysninger om brugeren (alder og køn) kun findes for den fjerdedel af rejserne, som er bestilt via internettet, vil vi kun i begrænset omfang kunne analysere på denne parameter. Det samme gælder formentlig spørgsmålet om brugerens antal ture i perioden. Side 9

11 Alle de ca ture som er udført siden ordningens start sendes en tur gennem rejseplanen. Rent praktisk anvender vi TPrejsetid til at foretage de mange opslag. For hver Flextursrejse beregnes for den samme rejse med åben kollektiv transport: Samlet rejsetid fra dør-dør (inkl. gang til/fra stoppested/station) Gangafstande mellem aktuelle stoppesteder/stationer og rejsens udgangspunkt/-endemål Antal skift (Evt. pris) Vi forventer, at analysen kan bruges til at vurdere, hvor stor en andel af Flextursrejserne der i princippet kunne foretages med åben kollektiv transport under hensyntagen til en acceptabel gangafstand, på fx 700 meter i Helsingør by og meter udenfor, samt en acceptabel samlet rejsetid på fx i alt en time for rejser indenfor kommunens egen grænse. For de Flexture hvor der konstateres et alternativ i form af åben køreplanlagt kollektiv transport vurderes, hvor mange af brugerne der reelt vil kunne skifte. Det sker ud fra kendskab til, hvor mange der medbringer hjælpemidler samt hvilke destinationer der rejses til. Forventningen er ikke præcist at komme igennem med en vurdering af hver enkelt rejse, men at komme med det bedst mulige skøn på et overordnet niveau. Men udgangspunkt i Flextursdata vil vi også se på, hvilke områder, relationer og korridorer der er særligt populære. Vi vil lave en visualisering af områderelationer ved at samle data i nogle større zoner, så det bliver mere tydeligt, hvor den største efterspørgsel er. Endvidere kan det overvejes, at foretage en vejnetsudlægning og optegning af hvor Flexturene er på vejnettet, for at visualisere hvor i kommunen og i hvilke korridorer der er den største efterspørgsel. Side 10

12 4 Konklusioner og afrapportering Aktiviteter beskrevet hidtil har til formål at give et indblik i udbud og efterspørgsel af lokal kollektiv transport i dagens og morgendagens situation. På basis af den viden tegnes et billede af den kollektive trafiks dækning rundt om i kommunen og i forhold til forskellige målgrupper. Det udgør et vidensmæssigt afsæt til at vurdere, om der kan anbefales justeringer og tilpasninger. Resultaterne fra dataanalyserne sættes til diskussion med henblik på at finde relevante forslag til justeringer. Der gennemføres en intern workshop hvor deltagerne i udgangspunktet er arbejdsgruppens medarbejdere fra Movia og fra Helsingør Kommune. Tetraplan udarbejder de faglige oplæg, gennemfører og samler op fra workshoppen. Workshoppen er direkte input til at identificere de fremadrettede forslag til justeringer i Helsingør Kommune, og udgør derfor et vigtigt input i afrapporteringen. Status Workshop Forslag/justeringer Afrapportering Åben kørsel Flextur Grænseflader Sammenhæng Åben kørsel Flextur Grænseflader Sammenhæng Faser i busanalysen Afrapporteringen vil udover analyserne forholde sig de målsætninger der er formuleret i forskellige andre planer med relevans for den kollektive trafik, fx mål om passagervækst i Trafikplan 2013 samt generelle mål i kommunens mobilitetsplan. På tilsvarende måde vil der være en kort generel beskrivelse af de drivere, der har betydning borgernes valg af transportmidler, og en identifikation af hvilke der er relevante i Helsingør Kommune. Centralt i opgaveløsningen er, at resultater skal kunne kommunikeres bredt til bl.a. politikere og borgere. Derfor vil afrapporteringen af den endelige busanalyse omfatte en ikke teknisk sammenfatning. På samme måde vil selve analysen blive beskrevet i en form som ikke er teknisk tung. Eventuelle tekniske beregningsgange og delresultater vil kunne dokumenteres selvstændigt. Side 11

13 5 Bemanding, tidsplan og budget 5.1 Bemanding Tetraplans projektleder på opgaven vil være chefrådgiver Lykke Magelund. Derudover tilbyder vi følgende gennemgående bemanding på opgaven: Rådgiver Hans Martin Johansen Chefrådgiver Jakob Høj En kort beskrivelse af de enkelte medarbejdere i projektteamet følger nedenfor. Tetraplan: Chefrådgiver Lykke Magelund, civilingeniør 1984, ph.d Lykke har stor erfaring inden for analyser af transportadfærd. Har været projektleder for analyser med både kvalitative og kvantitative angrebsvinkler. Har indgående kendskab til alle faser i dataindsamling, fra design over indsamling til behandling og fortolkning. Stor erfaring i analyse og formidling af komplicerede stofområder. Arbejder i øvrigt med kollektiv transport, herunder udarbejdelse af strategiske planer. Har bistået Movia, Midttrafik og Sydbus med deres strategiske trafikplaner. Har senest bistået Norddjurs og Aalborg Kommuner med planer for bybussystemer. Har arbejdet med kørselsordninger, herunder Flextrafik, for Transportministeriet, Movia og flere kommuner. Tetraplan: Rådgiver Hans Martin Johansen, civilingeniør 2006 Hans arbejder med vurderinger og analyser af persontransport på vej og med kollektiv trafik, herunder med anvendelse af trafikmodeller til trafikale konsekvensvurderinger samt med avanceret databehandling i GIS-systemer. Han har stor erfaring i at arbejde med stedfæstede data i relation til kortlægning og analyser af tilgængelighed og serviceniveauer i kollektiv trafik. Han havde ansvaret for gennemførelse af de regionale tilgængelighedsvurderinger i Let at komme rundt analyserne for Region Hovedstaden og gennemfører p.t. konsekvensvurderinger af nye køreplanoplæg for DSB. Tetraplan: Chefrådgiver Jakob Høj, civilingeniør 1987 Jakob har en omfattende erfaring med trafikplanlægning primært i relation til: mobilitetsplanlægning, kollektiv trafik, trafikmodeller samt trafiksikkerhed og -miljø. I Tetraplan er han ansvarlig for planlægningsindsats over for kommuner på de trafikale, trafiksikkerhedsmæssige og miljømæssige områder. Jakob Høj har omfattende erfaring som projektleder for såvel analyse- og udredningsopgaver i statsligt regi og for kommunale planlægningsopgaver. Jakob har på en række opgaver arbejdet analyser af tilgængelighed i forhold til kollektiv trafik. Side 12

14 5.2 Tidsplan Nedenfor er vist et forslag til tidsplan for arbejdet, som skal være afrapporteret inden årsskiftet. Der bliver tale om et komprimeret forløb, men det anses for realistisk, da alt tyder på, at de data der ligger til grund kan fremskaffes relativt hurtigt. Der er lagt op til fire møder i projektgruppen, heraf er det ene i form af en ½ dags workshop. Åben kørsel Udbud - analyse Efterspørgsel - analyse Flextur Benyttelse - analyse Workshop Konklusioner/forslag Afrapportering Udkast Endelig afrapportering Projektmøder Måned oktober november december Uge Budget Opgaven er udbudt med en budgetramme på kr. ekskl. moms. Nedenfor er vist et skøn over, hvordan disponeringen på de forskellige aktiviteter kan ske, indenfor den udstukne ramme. Aktivitet Honorar ekskl. moms Åben kørsel - analyse Flextur - analyse Workshop - forberedelse og opsamling Konklusioner/forslag Afrapportering Møder Alt i alt Side 13