1. Forord Nordisk samarbejde Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20"

Transkript

1 Inholdsfortegnelse 1. Forord Nordisk samarbejde Ministerrådsforslag og centrale initiativer Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Regnskab for år Oversigt over de nordiske institutioners regnskaber i nøgletal Meddelser til Nordisk Råd. Rekommendationer, fremstillinger, ytringer Oversigt over Nordisk Ministerråds aktiviteteter fordelt på budgetpostnivå Kultur Dispositionsmidler - Kultur Nordisk Kulturforum og sakkyndiggrupper Nordisk Kulturfond...96 Børn og unge Nordiskt idrottssamarbete Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur...99 Film og medier Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid Spell IT (Utvikling av computerspil) Nordisk Film- och TV-fond NORDICOM Nordisk Journalistcenter (NJC) Kunstområdet Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) Nordiska Museikommittén Nordisk Musikkommitté (NOMUS) Mobilitets- og residensprogram Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) Nordiske kulturhuse Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Vedlikehold kulturhusene Nordens institut i Finland (NIFIN) Andre kultursatsninger Samisk samarbeid Nordiska kulturprojekt i utlandet Ligestilling Generel indledning Projektmedel - Jämställdhet Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK)

2 Lov Projektmedel - Lagstiftning Uddannelse og forskning Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Politikudvikling m.v Nordiskt skolsamarbete (NSS) Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) Ledningsgruppen för högre utbildning-høgut Nordens Sprogråd Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur Politikudvikling voksnes læring Mobilitets- og netværksprogrammer Nordplus junior Nordplus Voksen Nordplus (Högre utbildning) Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) Nordplus språk Norden-undervisning i utlandet NordForsk NordForsk Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar Nordisk videnskabelig information (Nordbib) Nordisk forskningsprogram om epidemiologi Forskningsprogram NORDUnet Nordisk Forskerskoleprogram Nordiske spidsforskningsenheder, medicin Nordisk komitè for Bioetikk Forskning i øvrigt Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI) Arbejdsmarked og -miljø Prosjektmedel Arbetsmarknad och miljø Nordjobb Informationsprojektet Institut för vidareutbilds inom arbetsmiljö (NIVA) Näring, energi og regional Projektmedel - Näring Projektmedel - Energi Projektmedel - Regionalpolitik Nordisk InnovationsCenter Nordregio Nordisk Energiforskning (NEF) Socialpolitik Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) Nomesko og Nososko

3 Välfärdsforskning Projektmedel - Narkotikasamarbejde Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM) Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) Nord. utbild.program för social service (NOPUS) Finanspolitik Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik Miljø Projektmedel - Miljø NEFCOS Miljøudviklingsfond SVANEN Nordisk miljömärkning Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler Fiskeri Projektmedel - Fiskeri Jord- og skovbrug Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Nordisk genbank för husdjur Samnordisk skogsforskning (SNS) Nordiska Genbanken (NGB) Levnedsmidler Projektmedel - Levnedsmidler Forskning - levnedsmidler Nabopolitik Kunskapsuppbyggning och nätverk Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med frivilligsektorn i Norvdästryssland, samarbete i Barentsregionen Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen NGO-virksomhed i Østersøregionen Politiske initiativer Grænseregionalt samarbejde Arktisk samarbeidsprogram Sekretariat og andre fællesaktiviteter Ministerrådets sekretariat (NMRS) Nedbrydelse af grænsehindringer Reformer på institutionsområdet Europasamarbejdet Föreningarna Nordens Förbund Bidrag för Västnorden Nordiskt statistiskt samarbete Generalsekreterarens disponeringsreserv Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) Stöd till frivillig sektorn Holdbart Norden

4 Informationsverksamhet Informationsverksamhet utanför Norden Norden i Fokus (info.vinduene) Hallo Norden Översättning och tolkning Tjänstemannautbyte Publikationsverksamheten Strukturpulje Specielle skemaer for Satsninger på Børn og Unge, Frivilligsektoren og Nabopolitikområdet Oversigt over udvalgte rapporter Forkortelser

5 1. Forord De nordiske lande står overfor stadige krav om fornyelse og effektivisering for at kunne imødekomme de udfordringer en stadig mere globaliseret verden indebærer. Disse udfordringer har også præget det nordiske samarbejde i. Opfølgningen af Nordisk Ministerråds struktur og moderniseringsarbejde har naturligvis været en stor del af arbejdet i for at sikre styrkelsen af det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Også de internationale omgivelser stiller krav til det nordiske samarbejde. Den internationale og i særdeleshed den europæiske udvikling har ikke mindst de senere år indebåret, at store skridt er blevet taget i retning af større åbenhed og et bredere samarbejde. Uden for de politiske strukturer forstærkes de internationale tendenser gennem den tiltagende økonomiske globalisering. Mange af de udfordringer, som globaliseringen skaber, kan ikke løses af et enkelt land, men kræver at lande eller regioner optræder samtidig og koordineret. Med de ligheder de nordiske lande har, er det naturligt sammen at forsøge at finde fælles løsninger. Sammen kan de nordiske lande nemlig gå forrest og skabe løsninger på de globale udfordringer, der er og samtidig positionere Norden i en stadig stærkere konkurrencesituation. Globaliseringen giver os derfor også mange muligheder. Flere muligheder end udfordringer er heldigvis udgangspunktet. Derfor skal de nordiske lande også fortsat være langt fremme når det kommer til at være førende inden for forskning og innovation og sikre en høj konkurrenceevne hos de nordiske lande. Beretningen om Nordisk Ministerråds virksomhed giver en oversigt over aktiviteter og resultater af samarbejdet i. Den giver oplysninger om det faglige og politiske arbejde inden for de enkelte samarbejdsområder, samt de tværgående temaer, som i særlig grad påkalder interesse. Beretningen gengiver Ministerrådsforslag, Nordisk Råds rekommandationer, fremstillinger til Nordisk Ministerråd, samt ministerrådets svar på disse. Beretningen indeholder Nordisk Ministerråds regnskaber for og en oversigt over de nordiske institutioners regnskaber i nøgletal. Årsberetningen for overleveres hermed. København, September 2007 Hálldor Ásgrímsson Generalsekretær 9

6 2. Nordisk samarbejde Nordisk Ministerråd arbejder i under norsk formandskab. Titlen for det norske formandskabsprogram var Det nye Norden: Fornyelse og samarbejde i Nord-Europa med tre undertemaer, som var Europas nordområder, den nordiske velfærdsmodel og kundskab, fornyelse og værdiskabelse. I det følgende fremhæves visse dele af Nordisk Ministerråds virksomhed af særlig betydning. Forandring og fornyelse Det nordiske samarbejdes udfordring i en stadig mere globaliseret og internationaliseret verden er at sikre og udvikle den indbyrdes nordiske dialog og samarbejde. Samarbejdet skal både ske i forhold til et stærkt udvidet EU og i forhold til de hovedprioriteringer, der er på den nordiske dagsorden. På social- og sundhedsområdet blev der i vedtaget en ny projektstrategi for at styrke en mere fokuseret og målrettet anvendelse af sektorens projektmidler, således at sektorens ressourcer fokuseres på de højst politisk prioriterede områder. Strategien er koncentreret om tre prioriteringsområder: fremme af folkesundhed og socialt velbefindende, bekæmpelse af misbrug af rusmidler med fokus på narkotika samt samarbejde med nabolandene. Uddannelse og forskning har i været et vigtigt område i det nordiske. I blev udlysningsteksten for Nordic Master Program taget frem. Målet med Nordic Master Program er stærkere samarbejde mellem nordiske universiteter og højskoler og at skabe internationalt konkurrencedygtige masterprogrammer, som kan bidrage til at gøre Norden til et mere attraktivt studieområde. En hjørnesten indenfor udviklingen af det nordisk baltiske samarbejde på dette område blev i samlingen af programvirksomheden under Nordplus rammeprogrammet for perioden Det nye rammeprogram blev åbnet for deltagelse fra Estland, Letland og Litauen på lige fod med de nordiske lande. Den overordnede målsætning for rammeprogrammet er at bidrage til udvikling af kvalitet og innovation i uddannelsessystemerne i deltagerlandene. Nordiske værdier som konkurrenceparameter Det nordiske velfærdssamfund står i dag overfor nye udfordringer som i høj grad knytter sig til udviklingen på den internationale arena både i forhold til den globale udvikling, det udvidede EU, og forandringer i Naboskabslandene. I blev der bl.a. via resultater fra afslutningen af Ministerrådets femårige velfærdsforskningsprogram sat fokus på, hvordan de nordiske lande kan videreudvikle den nordiske velfærdsmodel så den kan klare sig i den globale konkurrenceøkonomi og bevare sammenhængskraften. Der foregår meget innovation og udviklingsarbejde indenfor velfærdsområdet i Norden, som de nordiske lande kan lære af - såvel indenfor Norden som i landene udenfor Norden, hvor den nordiske velfærdsmodel som koncept tiltrækker stor international opmærksomhed særligt i EU. Særlig begrebet flex-security har været på den europæiske dagsorden. I forbindelse med afslutning af Nordisk Ministerråds velfærdsprogram i, er der produceret ny og nyttig viden som har givet et solidt underlag for den videre debat om udvikling af det nordiske velfærdssamfund. Forskningsprogrammet er blevet fulgt op af en række konkrete initiativer blandt andet en debatrapport om den nordiske velfærdsmodels fremtid i en global konkurrenceøkonomi som det 10

7 danske ugebrev Mandag Morgen har udarbejdet for Nordisk Ministerråd under titlen Norden som global vinderregion. En fortsættelse af indsatsen om Norden som global vinderregion og vigtigheden af at styrke Norden i den globale udfordring blev ligeledes understreget på Nordisk Råds Session i. Her satte statsministrene fokus på globaliseringsarbejdet i Norden. I Nordisk Ministerråd er dette fokus blevet udmøntet i et tværsektorielt samarbejde for at styrke den fælles nordiske konkurrencekraft indenfor områder såsom klima, miljø og energi, forskning, uddannelse og innovation samt grænsehindringsproblematikker. Globaliseringsarbejdet griber ind i de politikområder, der berøres i næring, energi og regionalsamarbejdet (NER), og er derfor et vigtigt element i det arbejde, der foregår på området, hvor målsætningen er, at de fælles nordiske værdier og løsningsmuligheder indenfor de tre politikområder skal styrkes og videreudvikles for at øge fremtidens velfærd og vækst i relation til den øgede konkurrence. På det energipolitiske område betyder det bl.a., at Norden fungerer som foregangsland for nye energiteknologier i form af f.eks. bæredygtighed i produktionen og anvendelsen af energi i Norden. I september blev et projekt, der fokuserer på det tværsektorielle samarbejde, igangsat med titlen De energimæssige, næringsmæssige og regionale muligheder ved et ekspanderende bioenergimarked. Projektets målsætning er at udnytte og synliggøre synergier indenfor energi-, nærings- og regionalpolitikken i Norden, og i projektet arbejdes der med beskrivelser og analyser af bl.a. muligheder for nordiske aktører, energipolitiske effekter af et ekspanderende bioenergimarked samt af rammebetingelserne for bioenergi i Norden. Projektet, der administreres af Nordisk Energiforskning (NEF), understreger således muligheder for samarbejde indenfor ministerrådet for Næring, Energi og Regional (MR-NER), og viser, hvordan spill-over effekter indenfor de tre områder positivt kan øge vækst og bæredygtighed i Norden. Nordisk Ministerråd lancerede i november programmet Ny Nordisk Mad. Med programmet vil Nordisk Ministerråd udvikle, fremme og synliggøre de værdier og potentialer, som ligger i nordiske madvarer og nordisk madkultur. Ny Nordisk Mad er en konkret værdiskabende og innovativ satsning på Norden som en global vinderregion. En satsning, der kan bidrage til at brande og synliggøre de nordiske værdier ved at koble Nordens styrker sammen inden for gastronomi, madkultur, turisme, regionale værdier, sundhed, velfærd, erhvervsudvikling, råvarer og værdiskabelse i fødevareproduktionen. Programmet bidrager til, at udvikle en nordisk vision og skabe en fælles forståelse for den nordiske mad og madkultur. I blev der desuden peget på behovet for at styrke et samordnet nordisk samarbejde om forskning. En international konference om Investing in Research and Innovation blev arrangeret i samarbejde med EU. I tilknytning til konferencen blev to rapporter præsenteret som underlag for fortsat udvikling af det nordiske samarbejde på forsknings-, innovations- og kundskabsområdet. Også de nordiske kvinders og mænds muligheder for at forene forældreskab, omsorgsarbejde, arbejdsliv og deltagelse i de politiske processer har en tæt sammenhæng med velfærdsstatens og omsorgspolitikkens udvikling. Det nordiske ligestillingsarbejde har i år indenfor projektet Familje- och välfärdspolitiska ordningar kortlagt de nordiske landes juridiske, økonomiske og kulturelle valg inden for ligestillings- og familiepolitiske tiltag og diskuteret, hvilke tiltag, der har haft den bedste effekt og udarbejdet en rapport om temaet. 11

8 Grænsehindringer i Norden må fjernes Fjernelse af grænsehindringer for borgere og erhvervsliv er af høj prioritet inden for det nordiske samarbejde. I har samarbejdsministrene besluttet at fortsætte igennem særlige pådrivare, med mandat direkte fra de berørte ministre til at være pådrivende i arbejdet med at løse grænsehindringsproblemerne, samt tage initiativ til forbedringer indenfor berørte sagsområder. Sådanne pådriverordninger blev under oprettet indenfor erhvervslivet samt social- og sundhedsområdet. Indenfor erhvervsområdet er nedbrydelsen af grænsehindringer for næringslivet et vigtigt parameter for at sikre bedre konkurrence- og vækstbetingelser for virksomhederne og deres udvikling. Nedbrydningen af disse barrierer og udnyttelsen af fælles ressourcer er centrale elementer i det innovationspolitiske arbejde både indenfor erhvervs- og regionalpolitikken. I forbindelse med fjernelse af grænsehindringer spiller de nordiske grænseregioner en vigtig rolle. Udover at facilitere og udvikle det grænseregionale samarbejde er grænseregionernes arbejde rettet mod at identificere og løse konkrete grænsebarrierer ligesom arbejdet også fokuserer på at øge erhvervslivets udvikling i regionerne. Tilgang til venturekapital på lige vilkår er en væsentlig forudsætning for erhvervslivets udvikling i Norden. Derfor har erhvervsministrene i arbejdet for etablering af et grænseløst venturekapitalmarked i Norden. På informationssiden besluttede socialministrene at skabe en nordisk socialforsikringsportal til støtte og information til mennesker som ønsker at flytte, arbejde eller studere i et andet nordisk land. Portalen vil være tilgængelig på alle nordiske sprog og forventes færdig i løbet af Endvidere er et Nordisk samarbejdsforum for telemedicin blevet oprettet i marts under social- og sundhedsministrene. Hovedopgaven er at identificere konkrete grænsehindringer for et effektivt samarbejde indenfor telemedicin samt give forslag til disse. Gruppen har løbende rapporteret til Ministerrådet og arbejdet blev endeligt færdigt i Resultatet er et vigtigt grundlag for Ministerrådets fortsatte arbejde rettet mod fjernelse af grænsehindringer. På uddannelsesområdet arbejdes der ligeledes med fjernelse af grænsehindringer. I perioden finansieredes et projekt for at lette anerkendelsen af højere uddannelse i de nordiske lande. Engagerede er de myndigheder och organisationer som er ansvarlige for godkendelsen af højere uddannelse i de nordiske lande, de såkaldte ENIC/NARIC-kontorer 1. Grænsehindringsprojektet har til formål at fjerne grænsehindringer indenfor højere uddannelse i Norden genom att samordna det nordiska erkännandearbetet med avseende på förhållningssätt och metod samt undersöka vilka framtida samarbetsformer som kan utveckla det nordiska samarbetet på erkännandeområdet. ENIC/NARIC nätverket fortsätter arbetet under 2007, med särskilt fokus på nordiskt samarbete när det gäller godkännande av utbildning från länder utanför Norden. På kulturområdet er en af de overgribende målsætninger at fremme mobiliteten af kunstnere og deres værker. I år forberedes et nyt mobilitetsprogram, hvor mobilitet for kunstnere og kulturaktører, støtte til netværksopbygning og støtte til kunstnerresidenser er satsningsområderne. Programmet skal etableres i 2007 og vil åbne mange flere dører for kunstlivet i og uden for Norden. 1 ENIC (European Network of Information Centres), NARIC Network (National Academic Recognition Information Centres) 12

9 Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse Forsknings- og innovationsmiljøer i international klasse er afgørende for at fastholde den nordiske tiltrækningskraft i en stadig mere globaliseret økonomi. For at fremme et effektivt samarbejde mellem de nordiske lande på forskningsområdet og bidrage til forskning af bedste internationale kvalitet blev NordForsk etableret i Hovedinnsatsen for NordForsk i har vært innrettet mot å identifisere store felles nordiske satsningsområder for å utlyse og starte opp nye Nordic Centers of Excellence-programmer (NCoE). I ble utlyst to slike programmer. Et NCoE-program innen Mat, ernæring og helse, finansiert av alle de 5 nordiske land og et NCoE-program innen Velferd finansiert av Norge, Sverige, Finland og Island. Disse programmene utgjør en betydelig nordisk satsning med et totalt budsjett på ca 770 MNOK. I tillegg har NordForsk ytterligere 3 NCoE-programmer innen områdene Global Change, Hum-Sam og Molecular Medicine. Til disse programmene er det også tilknyttet forskerskoler-/forskerskoleaktiviteter. Også på næringsområdet har der i været fokus på aktiviteter for at fremme vidensudveksling og innovation i næringslivet. Et resultat af dette har bl.a. været Nordic Innovations Centers (NIC) projekter indenfor nordisk konkurrencekraft og barrierer for erhvervsmæssige synergieffekter, hvilket bekræfter arbejdet med at styrke næringsområdets vækstbetingelser i Norden. Igennem er der i InnoNet gruppen gennemført nationale konsultationer i de nordiske lande, i de baltiske lande, i Polen og i Tyskland. Disse konsultationer har til formål at styrke arbejdet med klynger (clusters) og det innovative miljø samt at sætte fokus på muligheder og samarbejdsformer på erhvervsområdet. Målet med Innonet projektet er at styrke udformningen af policies på det innovationspolitiske område og dermed at styrke konkurrencefordelene, væksten og dermed også velfærden for hele regionen. Næringsministrene har i vedtaget at iværksætte et fælles program for brugerdreven innovation, der skal styrke virksomhedernes adgang til værktøjer og metoder indenfor brugerdreven innovation, og integrere de nationale satsninger på området til fælles gavn. På det regionalpolitiske område har der også været tydelige resultater på det innovationspolitiske område. I regionalpolitisk regi bærer arbejdet præg af den nordiske institution Nordregios rolle i relation til forskningen på området, og der fokuseres på, hvordan Norden regionalt kan styrke næringslivets integration og de innovationspolitiske muligheder, der ligger heri, bl.a. i form af klynge-metoden og regional netværksbygning. Norden bør være en forgangsregion innen arktisk forskning og det er behov for å styrke det nordiske samarbeidet om den arktiske forskningen. Spesielt viktig er det å styrke kunnskapen om klimaendringene i Arktis. På bakgrunn av en Rekommandasjon fra Nordisk Råd er det gjennomført Forstudie til kartlegging i kunnskaps- og koordineringsbehov av nordisk forskningssamarbeid, presentert av den norske kunnskapsministeren under Nordisk Råds sesjon. Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres Med Estlands, Lettlands och Litauens medlemskap i EU startade en ny fas av samarbete med gemensamma aktiviteter där deltagande sker på lika fot. Samarbetet sker på bakgrund av Riktlinjer för NMRs samarbete med Estland, Lettland och Litauen som godkändes av de nordiska samarbetsministrarna i december De enskilda ministerrådens aktiviteter har utarbetats i allt större utsträckning tillsammans med de baltiska motparterna och nordisk-baltiska möten har under året avhållits på såväl 13

10 ämbetsmanna- som ministernivå inom bland annat områdena justitie-, utbildnings-, jämställdhets-, fiskeri-, jordbruks-, livsmedel- och skogsbruks-, miljö- och energisamarbete. Konkreta projekt mellan Nordiska ministerrådet och baltiska partners har startats inom områden som förbättring av arbetsmiljö, jämställdhet, växtgenetiska resurser, forskningsprojekt inom media och kommunikation, bioenergi och industriell forskning. Inom ramen för mobilitetsprogrammet för kunskapsuppbyggnad och nätverk beslöt man att sätta igång ett delprogram för praktik vid de nordiska institutionerna för baltiska och ryska tjänstemän. Inom ramen för ministerrådets mobilitetsprogram för kunskapsuppbyggnad och nätverk avsattes cirka 10 MDKK under för baltiskt deltagande. Under året har förhandlingarna med Estland, Lettland och Litauen gått i hamn gällande en utvidgning av NordPlus-programmet till att även omfatta de baltiska länderna från år NordPlussamarbetet innebär ett ekonomiskt ansvar för gemensamma program som baseras på ländernas bruttonationalinkomst. Under nåddes en överenskommelse med de tre baltiska länderna om att öppna ITforskningsprogrammet Nordunet3 för baltisk deltagande. Nordiska ministerrådet firade under sitt 15-årsjubileum för etableringen av kontor i Tallinn, Riga och Vilnius. I samband med att kontoren firade 15-års jubileum, genomfördes konferenser om tillväxt och välfärd i Riga och Tallinn. I Vilnius sattes det fokus på frågan om integration och identitet runt Östersjön. Konklusionerna från dessa arrangemang bekräftade att det finns ett avsevärt interesse för att stärka och vidareutveckla det nordisk-baltiska samarbetet på utvalda områden. Nordiska ministerrådet fick ytterligare en regional knytpunkt i Östersjöregionen under i och med öppnandet av ett nordiskt kontor i Kaliningrad. Tillsammans med kontoret i Sankt Petersburg utgör det nya kontoret i Kaliningrad en viktig nordisk koordineringsinstans för nordisk-ryskt samarbete. Mobilitetsprogrammet för kunskapsuppbyggnad och nätverksbildande som lanserades är ett nytt flaggskepp i Nordiska ministerrådets samarbete med Nordvästryssland. Med det nya programmet avser Nordiska ministerrådet att investera ca 22,5 miljoner danska kronor på långsiktig nordisk-ryskt utväxlingssamarbete. Programmet kommer årligen att kunna erbjuda 500 stipendier inom områden såsom: offentlig förvaltning, utbildning och forskning, näringsliv samt det civila samhället. I syfte att stärka det civila samhället i Östersjöregionen lanserades ett NGO-program under hösten. Programmet ger nordiska frivilligorganisationer i partnerskap med NGOer från Estland, Lettland, Litauen och Polen stöd till att bidra till utvecklandet av ett starkt civilt samhälle i Ryssland och Vitryssland och därigenom stärka demokratin. Programmet har tillkommit för att stimulera kunskapsutbyte mellan frivilligorganisationer i Östersjöregionen och stärka dessa genom projektaktiviteter där minst en organisation från norden deltar tillsammans med minst en organisation från de baltiska länderna eller Polen och minst en organisation från Nordvästryssland eller Vitryssland. Programmet väckte ett stort intresse med många ansökningar, varav stöd gavs åt NGOer aktiva på miljöområdet, inom social- och hälsa, ungdom, media, utbildning och kultur. NGO-verksamheten har en budget på cirka 5 miljoner danska kronor per år varav cirka 1 miljon till nordisk-baltiskt samarbete. Initiativet har uppmuntrats av Nordiska rådet. 14

11 De nordiska institutionerna har dessutom många olika slags aktiviteter och program med olika partner omkring Östersjön, helt i linje med de överordnade politiska prioriteringarna. Ett särskilt fokus för Nordiska ministerrådets aktiviteter är att främja målsättningarna för den Nordliga dimensionen. Den Nordliga dimensionens politik är inarbetad i Nordiska ministerrådets verksamhet, såväl som i de enskilda fackministerråden som i de nordiska institutionerna. Ett exempel på detta är den nordiska institutionen NEFCO (Nordic Environmental Finance Cooperation) s aktiva involvering i den Nordliga dimensionens partnerskap för miljö. Året finansierade NEFCO 42 miljöprojekt i Nordvästryssland gällande bland annat vatten- och avloppshantering, fjärrvärmeutveckling och hantering av atomavfall. Därtill har NEFCO genom Barents Hot Spots Facility aktivt verkat i ytterligare 26 projekt i nordvästra Ryssland. På kulturområdet föregick samarbetet med de baltiska länderna i Nordiska ministerrådets regi i via projektstöd och samarbete mellan institutioner och organisationer. Mobilitetsinsatserna fortsatte framgångsrikt genom resestipendieprogrammet Sleipnir samt utveckslingsprogrammet Closer Culture Neighbours. I fortsatte prosessen med utforming av Satsningsområdet Kultursamarbeid med Nordvest Russland, som vil knyttes til Handlingsplan for Nordisk kultursamarbeid Prosessen med å ferdigstille strategidokumentet innebærer dialog mellom Nordisk ministerråd og russiske kulturmyndigheter. I forlengelse av dialogseminarene i 2005 (i St Petersburg, Murmansk) ble det i arrangert et seminar i Kirkenes og Nikel. I tok Finland initiativ til en konferanse i Kajaani under EU-formannskapet med tema integrering av kulturområdet i EUs arbeid om videreutvikling av Northern Dimension-programmet. Prosessen forventes videreført i Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer Den internationale og i særdeleshed den europæiske udvikling har ikke mindst de senere år indebæret, at store skridt er blevet taget i retning af større åbenhed og et bredere samarbejde. Uden for de politiske strukturer forstærkes de internationale tendenser gennem den tiltagende økonomiske globalisering. Samarbejdet i Nordisk Ministerråd må ses i perspektiv af dette og komplettere de andre europæiske internationale samarbejdsfora, hvor de nordiske lande deltager, først og fremmest EU og EØS. Denne udfordring afspejles også i Nordisk Ministerråds virke. De forskellige ministerråd er alle engageret i aktiviteter, som er relevante set i en europæisk ramme. Aktiviteterne er mangeartet og omfatter bl.a. samarbejde med andre internationale regionale organisationer, projekter med EU-støtte og anden EU-involvering, ministrenes udveksling af synspunkter om EU-aktiviteter, internationalt relevant grundforskning, koordination af gennemførelse af EU-retsakter samt meget andet. De forskellige fagministerråds aktiviteter, herunder de internationale, kan findes på de enkelte fagministerråds hjemmeside på Nordiska ministerrådets samarbetsprojekt tillsammans med EU-kommissionen för att stödja en demokratisk utveckling i Vitryssland är ett utmärkt exempel på en konkret aktivitet där det nordiska samarbetet kan göra skillnad. Stödet till demokrati i Vitryssland visar ett Norden som agerar på en gemensam värdegrund med demokrati och medborgerliga rättigheter som ledstjärna. Samtidigt är det ett gott exempel på samverkan med EU. Tillsammans med EU, Finland och Sverige började Nordiska ministerrådet under 2005 att finansiera det vitryska exiluniversitetet European Humanities University (EHU) i Vilnius. I september inleddes ytterligare ett samarbetsprojekt med EU-kommissionen och de två insatserna säkrar studier under tre år för sammanlagt 550 vitryska studenter vid EHU. Därutöver 15

12 har ett stipendieprogram utvecklats som ger cirka 100 vitryska studenter möjlighet att fortsätta och slutföra sina studier i första hand i grannlandet Ukraina. Nordiska ministerrådet har under satt fokus på insatser inom EU:s andra handlingsplan för den Nordliga Dimensionen samt bidragit med inspel till det nya ramdokumentet, som antogs i november. Ministerrådet förverkligade 94 konkreta projekt inom flertalet av Nordliga dimensionens handlingsplans prioriterade områden under. Det utökade samarbetet med de övriga regionala organisationerna; Östersjöstaternas råd, Arktiska rådet och Barentsrådet har i stor utsträckning omfattat det nya ramverkets insatsområden såsom miljö/klimat och näringslivsutveckling. Tillsammans med Östersjöstaternas råd har Nordiska ministerrådet under året deltagit aktivt i utvecklingen av Nordliga Dimensionens partnerskap för folkhälsa och socialt välbefinnande samt tagit initiativ till samarbete om projekt i de baltiska länderna och Nordvästryssland som riktar sig till utsatta barn och unga med funktionshinder samt projekt med förebyggande insatser mot människohandel i Östersjöregionen. Det gränsregionala projektet Baltic Euroregional Network (BEN) finansieras av EU:s Interregprogram, Nordiska ministerrådet och Östersjöstaternas råd. Nordiska ministerrådets kontor i Vilnius har varit ledande i projektet i vilket det sammanlagt ingår 35 partners från 9 länder. BEN:s huvudsyfte är att bygga upp nätverk för lokala aktörer i regionen och att möjliggöra erfarenhetsutväxling mellan nordiska gränsregioner och ekonomiskt svagare regioner vid EU:s yttre gränser. I december godkändes BEN-EAST-projektet av EU-kommissionens Tacisprogram. Projektets uppdrag är att utvidga BEN-samarbetet till att även omfatta regioner i Ryssland och Vitryssland. Under har Nordiska ministerrådet haft en tät dialog med Barentsrådet om gemensamma aktiviteter inom områdena klimat, urbefolkning och ekonomisk utveckling/ näringslivet. I slutet av året kom ett avtal till stånd om pilotprojekt inom klimat och näring/urbefolkning. Klimatprojektet belyser de ekologiska förändringarna i Barentsområdet. Projektet på näringsområdet har fokuserat på familjebaserat entreprenörskap. Under har samarbetet med Arktiska rådet fortsatt och ministerrådet har verkat som observatör i det arktiska samarbetet. Ministerrådets eget Arktiska samarbetsprogram handlade under om urbefolkningars livsvillkor och utvecklingsmöjligheter, forskning med betoning på det internationella polaråret samt klimatförändringar och miljögifter. Som komplement till ministerrådets Arktiska program godkändes dessutom en ny miljöstrategi för Arktis med miljögifter och klimatfrågan i fokus. Nordiska ministerrådets insatser i Arktis och dess samarbete med Arktiska rådet ingår i den Nordliga dimensionens nya ramverk. Gensidig læring og kundskabsdeling Et væsentligt element i det nordiske samarbejde er den gensidige læring og kundskabsdeling for at sikre udvikling og tilegnelsen af ny viden indenfor politikområderne. Vidensdeling og dialog er essentielle elementer, hvorfor disse indgår som en naturlig del af samarbejdet bl.a. ved konferencer, seminarier og netværksopbygning. I forhold til eksterne parter og andre landes repræsentationer er vidensdeling og erfaringsudveksling også vigtige parametre for samarbejdet. Også når det gælder samarbejdet med de baltiske lande og Nordvest Rusland har vidensdeling været et centralt omdrejningspunkt. Konkrete eksempler har været temaer om udviklingen af nordiske velfærdsmodel og fælles nordiske udfordringer inden for social- og sundhedsområdet. Her kan afslutningskonferencen og publikationen af Ministerrådets femårige velfærdsforskningsprogram nævnes som en vigtig 16

13 milepæl for nordisk vidensdeling. Derudover er der afholdt en række internationale konferencer om social- og helseproblematikker baseret på nordiske erfaringer. Eksempelvis er samarbejdet indenfor narkotikaområdet styrket på tværs af Norden og de tre baltiske lande. Dette samarbejde førte i til udarbejdelse af publikationen Drugs in the Nordic and Baltic Countries Common Concerns, Different Realities 2. I blev der også allokeret penge til udviklingen af en velfærdsportal en webplads som indeholder information og tilbud om helse, velfærd og kursustilbud i de nordiske lande. Eksempelvis kan findes information om Ministerrådets initiativ Design for Alle. Der er tale om et samarbejde mellem 4 af Ministerrådets institutioner. Vigtige milepæle er også samarbejdsprogrammet med Nordvest Rusland og de baltiske lande målrettet børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier samt initiering af et samarbejde med St. Petersborg Bystyre på social og sundhedsområdet og ligestilling. Fokus er forebyggelse af sociale problemer og udvikling af sociale servicecentre tæt på borgeren samt forebyggelse af menneskehandel. Der henvises til afsnit Forandring og fornyelse samt moderniserings og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd vedr. alkohol- og narkotika samarbejde. Også på uddannelsesområdet er gensidig læring og kundskabsdeling et vigtigt element. Danmarks Pedagogiske Universitet har i på oppdrag fra Nordisk Ministerråds rådgivningsgruppe for Voksnes Læring (SVL) gjennomført en studie om arbeidsplassen som læringsmiljø. Studien legger vekt på kartlegge former for best practice ved å beskrive og analysere modeller for hvordan læringsforløp og kompetanseutvikling kan organiseres på hensiktsmessige måter. En viktig del av studien er også å identifisere faktorer som har grunnlaggende betydning for læring og kompetanseutvikling skjer på en mest mulig effektiv måte på den enkelte arbeidsplass. Studien baserer seg på eksisterende empirisk forskning og case studies i de nordiske landene. Hovedkonklusjonen er at Den mest effektive læring i arbejdet finder sted når formel og uformel læring integreres, dvs. når læring på kurser og læring på jobbet integreres. På bakgrund av OECD:s PISA-undersökningar, som jämför kunskaper på tvärs av nationer, fick en grupp PISA-forskare från de nordiska länderna i uppdrag att sammanställa en rapport om PISA-resultaten gällande matematik, naturvetenskapliga ämnen och läsning i Norden. I maj presenterades rapporten Northern Lights on PISA 2003 vid forskarkonferensen PISA i et nordisk lys. Läsfärdigheter är en avgörande faktor för skolframgång och framgång senare i arbetslivet och därmed också för Nordens möjligheter att möta framtida utmaningar och stärka Nordens konkurrensförmåga. Internationella läsundersökningar visar att eleverna från de nordiska länderna inte alla är lika goda i läsning. Det finns stora skillnader mellan pojkars och flickors läsfärdigheter och de nordiska länderna skiljer sig negativt ut i detta sammanhang i förhållande till det övriga Europa. De nordiska pojkarna klarar sig sämre än flickorna och skillnaderna ser ut att öka. Mot denna bakgrund tog det norska ordförandeskapet i Nordiska ministerrådet initiativ till en studie som analyserar läsfärdigheter i Norden i ett könsperspektiv. Studien Läsfärdigheter i Norden publicerades i oktober i samband med Nordiska rådets session. Under det norska ordförandeskapet har de nordiska utbildnings- och forskningsministrarna fäst uppmärksamhet vid ungdomsutbildningens betydelse. Ministrarna blev i samband med en temadiskussion om ungdomsutbildningen eniga om att inom det nordiska yrkesutbildningssamarbetet fokusera på kvalitet i utbildningen och ökad erfarenhetsutväxling bl.a. i frågor så som växelverkan mellan skola och praktik samt drop-out. 2 Udarbejdet af Nordisk Center for Alkohol og Drugforskning (NAD) 17

14 Nordiske budgetressourcer som løftestang NMRs budgetmidler skal i størst mulig grad ikke blot anvendes til prioriterede fællesnordiske formål, men også bruges i sammenhæng, hvor andre parter bidrager med samfinansiering. Hensigten er, at en fælles finansiering af aktiviteter har fordele i form af et ofte større aktivitetsbudget, et mere forpligtende partnerskab mellem de bidragende aktører, et tydeligere og bedre fællesskab om målsætninger og endelig mere konkret udvikling af samarbejdspraksis. Denne tankegang ventes at blive fulgt op de kommende år, eventuelt således at budgetprocessen vil kunne indeholde incitamenter, der belønner samarbejdsområder, hvor der vises vilje til direkte egenfinansiering fra parter uden for Nordisk Ministerråd. Sådanne incitamenter kan indlejres i forhold til både projekter, institutioner, samarbejdsorganer og organisationsbidrag. På nuværende tidspunkt bliver der allerede stillet krav om samfinansiering inden for en række nordiske institutioner. NordForsk har som ambisjon å identifisere og støtte fremragende forskning gjennom alle dens utviklingsfaser. En viktig strategisk retningslinje er å ta i bruk, evaluere og utvikle finansierings-instrument som optimaliserer støtten til forskning og forskerutdanning der hvor nordisk samarbeid gir stor merverdi. Et viktig resultat i er et utkast til retningslinjer for planlegging av felles satsninger mellom NordForsk og de nasjonale forskningsrådene. Som en konkret følge av dette arbeidet er det lyktes å identifisere store felles nordiske satsninger og få til en samfinansiering mellom NordForsk og de nasjonale forskningsrådene på NordForsks nye NCoE-program. De nordiske midler, som stilles til rådighed for institutionerne NICe og NEF udgør ligeledes kun en mindre del af institutionernes samlede ressourcebasis. For NEF s vedkommende udgør det nordiske bidrag i f.eks. ca. dkk. 2,5 mio. mens landene direkte bidrager med ca. dkk. 32 mio. Tilsvarende bliver de projekter, som NICe finansierer suppleret med mindst det samme beløb fra virksomheder og / eller nationale innovations operatører. Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd De nordiske samarbejdsministre vedtog i 2004 at igangsætte et struktur- og moderniseringsarbejde for Nordisk Ministerråd. Dette arbejde blev afsluttet i 2005 og trådte i kraft 1.januar. et var at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette er sket gennem en klar politisk fokusering og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. I er der på den baggrund gennemført en ny ministerrådsstruktur i Nordisk Ministerråd som stort set har berørt alle ministerråd. Den ændrede struktur indebærer, at følgende 7 ministerråd nedlægges som selvstændige, formelle ministerråd: Byggeri og Bolig (MR-BO), Transport (MR-T), IT (MR-IT), Konsument (MR-KONS), Narko (MR-NARKO), Energi (MR-ENERGI) samt Regional (MR-REG). MR- ENERGI og ministerrådet for regional er blevet lagt sammen med Næringsministrene til et nyt fælles ministerråd MR-NER. De aktiviteter, der hidtil har ligget i de opløste ministerråd videreføres som et uformelt samarbejde, der finansieres af en strukturpulje i en overgangsperiode. På kulturområdet har der samtidig været et arbejde i gang som led i den pågående modernisering av det nordiska samarbetet. Det indebærer, at der träder en ny struktur på kulturområdet i kraft fr.o.m. den 1 januari Kulturministrarna beslöt att det nordiska kultursamarbetet skall bygga på tidsbegränsade och temabestämda program tvärs över konstoch fackgränser. Nya program för mobilitet, nettverksbygging och konst- og kulturprosjekt ble utformat i i dialog med kulturmiljøene i Norden. De nya programmen Mobilitets- och residensprogrammet och Programmet för nordiskt konst- och kultursamarbete kommer att 18

15 administreras av en ny nordisk institution, Kulturkontakt Nord med placering på Sveaborg i Helsingfors, och styrs genom 3-åriga handlingsplaner, medan Nordiska datorspelprogrammet styrs av en 6-årig handlingsplan och förvaltas av Nordic Game Resources i Malmö. Som led i struktur- og moderniseringsarbejdet igangsatte samarbejdsministrene i starten af en proces med henblik på en modernisering af budgetprocessen og Nordisk Ministerråds budget. I foråret blev det besluttet, at fem temaer skulle danne baggrund for gruppens arbejde: Ministerrådets projektadministration og 3 års dispositionsreglen Ministerrådets likviditet Prisopregning i Ministerrådets budget Budgettets opstilling og lay-out Ministerrådets budget og øget politisk styring De overordnede mål med forslagskataloget var 1) en mere effektiv projektadministration med præcise operationelle mål for projekterne, 2) at nedbringe likviditeten i Ministerrådet 3) at gøre Ministerrådets budget transparent, således at det kan danne baggrund for klare politiske prioriteringer samt endelig 4) at vurdere om der fremover skal ske automatisk prisregulering af Ministerrådets budget og en egnet model herfor. 19

16 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer MR-forslag om Nordisk Ministerråds planer og forslag til budget for 2007 MR-forslag om Nordplus-programmet MR-forslag om deklaration om nordisk sprogpolitik MR-forslag om Nordiska ministerrådet och det civila samhället - en strategi MR-forslag om handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet Budgetmoderniseringsarbejdet - MR-SAM igangsatte primo året i kølvandet på struktur- og moderniseringsprocessen et arbejde med modernisering af Ministerrådets budget. De overordnede mål med arbejdet var 1) en mere effektiv projektadministration med præcise operationelle mål for projekterne, 2) at nedbringe likviditeten i Ministerrådet 3) at gøre Ministerrådets budget transparent, således at det kan danne baggrund for klare politiske prioriteringer samt endelig 4) at vurdere om der fremover skal ske automatisk prisregulering af Ministerrådets budget og en egnet model herfor. Omstrukturering af det nordiske kultursamarbejde - Kulturministrene igangsatte i 2003 et arbejde med en omstrukturering af det nordiske kultursamarbejde med det formål at skabe større fleksibilitet og åbne op for nye arbejdsformer samt at være konkurrencedygtig i forhold til de udfordringer som kulturlivet i Norden står overfor i dag både nationalt og internationalt. Den nye struktur træder i kraft EHU European Humanities University - Nordisk Ministerråd har udvidet sit nære samarbejde med EU om støtte til hviderussiske studerende, der studerer udenfor Hviderusland, dels i form af etablering af et stipendieprogram for hviderussiske studerende i Ukjraine, dels gennem en forøget støtte til European Humanities University i Vilnius. Institutionsreformen på uddannelses- og forskningsområdet - Implementering af Ministerrådet for uddannelses beslutning om at de nordiske institutioner skal overføres til nationalt ansvar afsluttedes i ved at disse bliver indlemmet i allerede eksisterende nationale enheder f. eks universiteter med egen bestyrelse. 20

17 4. Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Regnskab for år Nordisk Ministerråds virksomhed finansieres af de fem nordiske lande. Hvert lands bidrag fastsættes ud fra en fordelingsnøgle, som angiver landets andel i den totale bruttonational indkomst fra alle landene. Fordelingsnøglen for var Danmark 22,5 % Finland 18,0 % Island 1,1 % Norge 26,0 % Sverige 32,4 % I år var det samlede budget for Nordisk Ministerråds virksomhed på 839,6 MDKK. Af dette beløb kom 826,8 MDKK direkte fra landene, men resten kom fra såkaldte andre indtægter, som består af renteindtægter, det interne afgiftssystem og forældede projektmidler. Andre indtægter var TDKK højere end budgetteret, der således udgør årets overskud. Ministerrådets regnskab er baseret på det modificerede regnskabsprincip, hvorefter alle udgifter og indtægter skal optages i regnskabet for det budgetår, de tilhører. Årets udbetalinger MDKK 816,1 hvilket er lavere end årets budgetramme. Det betyder, at midler overført til kommende år forøges fra 222,4 MDKK til 245,6 MDKK. Nordisk Ministerråd har ret til at disponere sine budgetmidler over 3 år, hvilket er hensigtsmæssigt for den type virksomhed, der udføres i det nordiske samarbejde. Størstedelen anvendes til projekter og støtteordninger (56 %) og til institutionerne (35 %). Det bør i den forbindelse nævnes af en betydelig del af midlerne til institutionerne anvendes til projektvirksomhed. Ved udgangen af drev Nordisk Ministerråd 21 institutioner, som er fordelt på alle landene og de selvstyrende områder. Fordelingen af de totale udgifter opdelt på samarbejdsområder viser, at samarbejdet indenfor Uddannelse, Forskning og Arbejdsliv er det største område, idet der anvendes 247,6 MDKK. På Kultursamarbejdet anvendes 175,1 MDKK, på Vækst og Velfærd anvendes 169,9 MDKK og på Miljø, ressourcepolitik og nærområderne anvendes 89,3 MDKK. Til øvrig virksomhed anvendes MDKK 134,1 deraf 64,4 MDKK til Ministerrådets sekretariat og 16,5 MDKK på Ministerrådets kontorer til Estland, Letland, Litauen og nordvest Rusland. Den danske Rigsrevision har revideret årsregnskabet for Nordisk Ministerråd. Rigsrevisionens opfattelse er, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet for. Revisionen har således ikke givet anledning til forbehold, men der er afgivet supplerede oplysning om den negative egenkapital, der opstod i 2005 som følge af, at et tidligere krav på medlemslandene på 50 MDKK blev afskrevet over driften. 21

18 22

19 23

20 NORDISK MINISTERRÅD Samlede virksomhed DRIFTSREGNSKAB INDTÆGTER Regnskab Regnskab 2005 Note tdkk tdkk De nordiske landes bidrag Andre indtæger Afgift af løn Renteindtægter Andre indtæger INDTÆGTER I ALT UDGIFTER NR s andel i Informations afd. 459 Udbetalinger i året Renteudgifter 89 Midler fra foregående år Midler overført til kommende Årets resultat Afskrevet krav overføres til egenkapital Resultat af ordinær drift UDGIFTER I ALT

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2134-1

Læs mere

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni 2006 ANP 2006:740 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni

Læs mere

Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget

Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni ANP :749 Förslag

Læs mere

NSK/MR-SAM BESLUTNING

NSK/MR-SAM BESLUTNING NSK/MR-SAM BESLUTNING NSK/MR-SAM 26-27.10.05 Nordisk Ministerråd godkender, med forbehold for de nationale parlamenters godkendelse, vedlagte budget for år på totalt 815,894 MDKK (2005 -prisniveau). Ministerrådet

Læs mere

Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007

Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007 NORDISK MINISTERRÅD Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) EK-U 1/07 23.03.2007/IKA Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007 Tid: 7. februar 2007 Sted:

Læs mere

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde det nordiske samarbejde NORDISK MILJØMÆRKNING det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde Nordisk Ministerråd, København 2010 ANP 2010:760 ISBN 978-92-893-2126-6 Redaktion:

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2015

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2015 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2015 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2015 ANP 2014:769 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2015 ISBN 978-92-893-3866-0 http://dx.doi.org/10.6027/anp2014-769

Læs mere

är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland.

är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland. Planer och budget 2013 ISBN 978-92-893-2447-2 http://dx.doi.org/10.6027/anp2012-775 ANP 2012:775 Nordiska ministerrådet 2012 Tryck: Scanprint as Layout: Scanprint as Upplaga: 600 Omslag: Scanprint as Printed

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2014

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2014 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2014 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2014 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2014 ISBN 978-92-893-2665-0 http://dx.doi.org/10.6027/anp2013-778

Læs mere

Ett år av förnyelse. Året som gick i Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet

Ett år av förnyelse. Året som gick i Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet Ett år av förnyelse Året som gick i Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet 2005 Ett år av förnyelse Året som gick i Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet 2005 Bilderna i årets verksamhetsberättelse

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2014 Fremlagt af Generalsekretæren 3.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Handlingsplan 2014 til at implementere strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet

Handlingsplan 2014 til at implementere strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet Handlingsplan til at implementere strategi for nordisk samarbejde på social- og sundhedsområdet INLEDNING Strategin för nordiskt samarbete på social- och hälsoområdet har fyra mål: 1. Säkra social trygghet

Læs mere

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Årsrapport 2014

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Årsrapport 2014 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsrapport 2014 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsrapport 2014 ANP 2015:767 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsrapport 2014 ISBN 978-92-893-4322-0

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Nordisk samarbejde 2003. Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed

Nordisk samarbejde 2003. Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed Nordisk samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed Nordisk samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed ANP 2004:765 Nordisk samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer

Læs mere

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Årsrapport 2013

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Årsrapport 2013 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsrapport 2013 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsrapport 2013 ANP 2014:742 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsrapport 2013 ISBN 978-92-893-3779-3

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. januar 2005 RN D201/05 Bilag

RIGSREVISIONEN København, den 10. januar 2005 RN D201/05 Bilag RIGSREVISIONEN København, den 10. januar 2005 RN D201/05 Bilag Notat til statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003 I. Indledning 1. Med dette notat

Læs mere

Et arbejdsliv i bevægelse - Projektskitser til et Skandinavisk KASK projekt. Brian Kjær Andreasen

Et arbejdsliv i bevægelse - Projektskitser til et Skandinavisk KASK projekt. Brian Kjær Andreasen Et arbejdsliv i bevægelse - Projektskitser til et Skandinavisk KASK projekt Brian Kjær Andreasen Livet & arbejdslivet konventionel visdom om det arbejdende menneske og livets faser Barndom/ungdom 1. Første

Læs mere

JÄMSTÄLLDHETSREDOGÖRELSE TILL NORDISKA RÅDET

JÄMSTÄLLDHETSREDOGÖRELSE TILL NORDISKA RÅDET DOKUMENT 12/2013: JÄMSTÄLLDHETSREDOGÖRELSE TILL NORDISKA RÅDET 2013 Nordiska rådet (NR) har bett Nordiska ministerrådet (NMR) att rapportera om arbetet med jämställdhetsintegrering i det nordiska samarbetet.

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

PROGRAM. Program for Ny Nordisk Mad 2007-2009. Indledning

PROGRAM. Program for Ny Nordisk Mad 2007-2009. Indledning PROGRAM Nordisk Ministerråd Til Alle interesserede Kopi Fra Sekretariatet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne Program for Ny Nordisk Mad Program

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Indledning I henhold til Nordisk Miljø- og Fiskeristrategi 1999 2002, godkendt af Nordisk Ministerråd, miljøministrene

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

NORDEN Nu. Temanummer. om nordiske samarbejdsaspekter i lyset af det danske formandskab for nordisk Ministerråd 2005

NORDEN Nu. Temanummer. om nordiske samarbejdsaspekter i lyset af det danske formandskab for nordisk Ministerråd 2005 NORDEN Nu Nr. 3 juni 2005 Landsformanden efterlyser kontinuitet i de nordiske formandsprogrammer Frode Sørensen ser formandskabsprogrammet som en fortløbende proces, for vores vedkommende som en naturlig

Læs mere

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd 1 Formål med reglementet og anvendelsesområdet Formålet med reglementet er at sikre, at der sker

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 1 INDLEDNING Öresundskomiteen blev etableret i 1993 og har gennem årene udviklet sig. Men formålet er det samme i dag som dengang: at

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Referat af klimagruppens 1. møde/2007 (Oslo 24. januar)

Referat af klimagruppens 1. møde/2007 (Oslo 24. januar) Klima2007-1: 1.2 22. februar 2007 Referat af klimagruppens 1. møde/2007 (Oslo 24. januar) Deltagere: Jon D. Engebretsen (JDE), OED, Norge, ordstyrer Sune Thorvildsen (ST), ENS, Danmark, Tina Knudssen (TK),

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund

Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund Nordisk ligestillingspolitisk samarbejde 2011 2014 T RY K S A G N R. 541-618 Ligestilling skaber et bæredygtigt samfund Nordisk ligestillingspolitisk samarbejde

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET 31. OKT. 2012 SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET Professor Michael Goodsite MBA, Ph.d. Ph.d. stud./adjunkt (ing.) Anne Gammelgaard Jensen,

Læs mere

Den nordiske skolen fins den?

Den nordiske skolen fins den? Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen (red.) Den nordiske skolen fins den? Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag NOVUS FORLAG Den nordiske skolen fins den? Den nordiske skolen

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

DÖVBLINDPERSONAL KURSKATALOG 2015

DÖVBLINDPERSONAL KURSKATALOG 2015 DÖVBLINDPERSONAL KURSKATALOG 2015 KURSKATALOG FÖR DÖVBLINDPERSONAL 2015 Utgiven av Nordens Välfärdscenter www.nordicwelfare.org maj 2015 Ansvarig utgivare: Ewa Persson Göransson Grafisk produktion: Victoria

Læs mere

Læsefærdigheder i Norden Studie 4

Læsefærdigheder i Norden Studie 4 Læsefærdigheder i Norden Studie 4 Lisbeth Lentz og Charlotte Rotbøll Danmarks Evalueringsinstitut TemaNord 2006:577 Læsefærdigheder i Norden Studie 4 TemaNord 2006:577 Nordisk Ministerråd, København 2006

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole.

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole. Årsberetning 2012 Årsberetning for 2012 1 Kultursamarbejdets medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og 59 kulturinstitutioner,

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere