Kræft. Hvad er kræft?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft. Hvad er kræft?"

Transkript

1 Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og soldyrkning samt udsættelse for kræftfremkaldende stoffer er væsentlige risikofaktorer for kræft. n Rygning er den vigtigste forebyggelige risikofaktor og er i Danmark årsag til omkring nye kræfttilfælde årligt. n Ved udgangen af 2001 levede danskere med en kræftdiagnose. Det svarer til 4 % af befolkningen. n Antallet af kræfttilfælde stiger fortsat, bl.a. fordi der bliver flere ældre i befolkningen, og fordi kræft hovedsagelig rammer ældre mennesker. n Blandt mænd er hudkræft, lungekræft og kræft i blærehalskirtlen de hyppigst forekommende kræftsygdomme. Blandt kvinder er det brystkræft, hudkræft og lungekræft. n Dødeligheden af kræftsygdomme har været næsten konstant siden begyndelsen af 1970 erne. I 2001 døde personer af kræft lidt flere mænd end kvinder. 89 n Omkring 45 % af kræftpatienter helbredes ved behandling (kirurgisk, strålebehandling eller medicinsk). n I forhold til de øvrige nordiske lande har Danmark høj forekomst af nye kræfttilfælde og høj dødelighed. n Det skønnes, at mindst en tredjedel af kræfttilfældene kan forebygges, hvis de kendte risikofaktorer kunne elimineres. n Siden slutningen af 1990 erne har der været fokus på kræftbehandling, og der er udarbejdet to kræfthandlingsplaner. Hvad er kræft? Kræft er ikke én men mange forskellige sygdomme. Kræftsygdomme opstår som følge af mange forskellige faktorer. Fælles for kræftsygdommene er den uhæmmede cellevækst og manglende respekt for naturlige barrierer, der gennembrydes, så der kan ske spredning (metastaser). Cellerne, der bliver til kræft, har gennemgået et antal ændringer (mutationer) i arvematerialet, som gør, at de vokser uhæmmet i det ellers meget ordnede og styrede system, som kroppens celler befinder sig i. Når man får diagnosen kræft, er det ikke en enkelt celle, der har kræft, men mange tusind celler. Det diagnostiske niveau ligger på ca. et gram væv eller 10 9 celler. Der går for de fleste kræftformer mange år (10-15 år) fra den første celle bliver forandret, til svulsten kan erkendes. Enkelte kræftsygdomme udvikler sig hurtigere som embryonal kræft i testiklerne (2 år), malignt melanom (modermærkekræft) (4 år) og lungekræft (5-8 år) (1). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Kræft Kapitel 6 Biologiske mekanismer - de otte barrierer Generelt kan man sige, at en celle skal over otte barrierer (vilkårlig rækkefølge) for at blive til en kræftcelle. De ændringer, der gør, at cellen kan komme over barriererne, skyldes mutationer i arvematerialet. Der skal derfor flere uheldige mutationer til, før kræften kan opstå. 1. Evnen til at reparere fejl i DNA et går tabt ved mutationer. Når DNA-skaderne ikke kan rettes, opstår der hurtigt flere mutationer, som kan ramme cellens funktioner. 2. På grund af mutationer bliver cellens vækstsignaler konstant aktive. Kræftcellerne deler sig ukontrolleret. 3. Normalt bliver ukontrolleret celledeling stoppet af proteiner, der bremser væksten. Ved mutationer i de gener, der styrer dannelsen af disse proteiner, forsvinder bremsen. 4. Når der opstår mutationer, der ændrer betydeligt på cellens funktioner, giver mekanismer i cellen besked om, at cellen skal begå selvmord. Cellen er ikke ønsket mere, da den ikke længere passer ind i det væv, den befinder sig i. Ved bestemte mutationer sætter cellen sig ud over disse mekanismer. Den undgår selvmord og deler sig uhæmmet Normalt bliver celler gamle og dør efter et antal celledelinger. Det skyldes, at enderne af kromosomerne (de såkaldte telomere) bliver slidt af, efterhånden som der sker celledelinger. Telomere er en gentagelse af et antal små DNAsekvenser, som sikrer en intakt transskription under DNA-replikationen. Telomeret beskytter her mod uheldige kombinationer af arvematerialet eller sammenfletning med andre kromosomer. Når der ikke er nok telomere på enden af kromosomerne, bliver cellen gammel og dør. Ved mutationerne kan cellen åbne for telomerasen, som er en funktion, der sætter telomere på enderne af kromosomerne igen. Herved undgår cellen at blive gammel og dø, og cellerne kan forsætte med at dele sig. 6. I kraft af alle de mutationer, der sker i cellen, dannes der andre proteiner og gives dermed andre signaler til omgivelserne på overfladen af cellen. Dette vil normalt kalde på kroppens forsvarssystem (immunsystemet), da denne type celler vil virke fremmede for kroppen. Det ser dog ud til, at der i en del af kræftcellerne i en svulst er mutationer, som gør, at immunsystemet ikke opfatter kræftcellerne som fremmede for kroppen. 7. Når svulsten vokser, kræver det næring og blodtilførsel. Ilt vil f.eks. ikke kunne diffundere længere end ca. 200 mm ind i vævet. Der skal derfor dannes nye blodårer i svulsten. Dette sker ved, at cellerne igennem mutationer begynder at danne nogle signalstoffer, som har den egenskab, at de kalder på blodårerne, således at disse begynder at vokse ud fra de eksisterende blodkar og ind i svulsten. 8. Normalt har cellen sin faste plads i kroppen og forbliver der. Når der sker mutationer, kan kræftcellerne løsrive sig. Der skal ske mange forandringer i en celle og dens arvemateriale, før den kan udvikle sig til kræft. Det er usikkert, om forandringerne fører til en svulst og måske senere kræft, da kroppen og cellerne af sig selv forsøger at skille sig af med de celler, der udvikler sig i en gal retning. Der er derfor generelt meget lille risiko for, at der overhovedet opstår kræft, og der skal flere påvirkninger til, før det sker. Påvirkningerne kan både være i form af arvelige eller naturlige ændringer i arvematerialet, men ofte er det ydre faktorer, der forårsager celleforandringen og udviklingen af kræft. At kræftsygdom i befolkningen stadig stiger og dermed også kræftdødeligheden, så man samlet betegner kræft som en folkesygdom, skyldes især, at vores middellevetid til stadighed øges. Vi bliver ældre og dermed stiger sandsynligheden for, at der kommer en fejl ved en celledeling eller en mulig ydre påvirkning, der fører til kræft. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 6 Kræft Cellerne, der bliver til kræftsvulsten, er asociale. Normalt vil kroppen betragte overflødige celler som uønskede, og cellerne vil begå selvmord og blive opløst. Hver celle i kroppen har sin plads i systemet og udfører en bestemt nødvendig funktion, for at hele kroppen kan bestå. Men kræftceller bryder helt ud af dette sociale netværk. Kræftcellerne snyder det normale forsvarssystem ved at ligne normalcellerne så meget, at de får lov til at eksistere. Kræft kan opstå i alle celler men opstår hyppigst i de celler, der deler sig ofte. Det er især epitelceller, dvs. cellelaget, der danner overfladerne (f.eks. hud, tarmens inderside, luftrør) og dermed vender ud mod omgivelserne. Kræften dannes således oftest i de celler, der lettest påvirkes af miljøet. Faktorerne kan være fysiske og kemiske påvirkninger, f.eks. UV-stråling ved solbadning, tobak og kemikalier i arbejdsmiljøet. Mutationer i arvematerialet kan både opstå på grund af disse faktorer og ved naturlige mutationer ved celledelingen. Det enkelte individs arvemateriale er mere eller mindre modtageligt for mutationer, og man kan således arve egenskaber fra sine forældre, som gør, at risikoen for at få kræft er større, end den ellers ville have været. Kræftdiagnosen Det mest afgørende for om kræft opstår, er de påvirkninger, kroppen bliver udsat for igennem livet. Ryger man? Er man fysisk aktiv? Får man sund kost? Fører man med andre ord et sundt og godt liv? Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at også personer, der på alle måder lever sundt, kan risikere at få kræft. Kræft er mange sygdomme. Når diagnosen stilles, er det vigtigt at vide, i hvilke typer celler og hvilket organ kræften er opstået. Det er afgørende for behandlingen. En bestemt type kræft får ofte navn efter det organ eller de celler, den opstår i. Det gælder f.eks. lungekræft, brystkræft og leukæmi. Sygdommen kan også få navn efter den person, der beskrev sygdommen først, f.eks. Hodgkins lymfom, Wilms tumor og Burkitts lymfom. De forskellige kræftformer rubriceres og klassificeres efter WHO s sygdomsklassifikation, og siden 1978 efter den specielle klassifikation for kræftsygdom (ICD-O), der muliggør samtidig klassifikation af, hvor kræften opstår og hvilken type kræft (morfologi), der er tale om. Registrering af kræft Der er flere centrale registre på kræftområdet i Danmark. Cancerregistret og Dødsårsagsregistret dækker fra 1943 og fremefter, Landspatientregistret dækker fra slutningen af 1970 erne, og efter årtusindskiftet er der etableret et nationalt register for patologi. Kobles disse registre med andre centrale befolkningsbaserede registre som personregisteret, ATP mfl. er det muligt i forskningssammenhæng at karakterisere den danske befolkning ganske tæt og vurdere sygdomsrisiko ud fra et utal af parametre. Samme mulighed eksisterer i de øvrige nordiske lande, hvorfor nordiske sammenligninger er særlig pålidelige. Da der endnu ikke foreligger endelige data fra Sundhedsstyrelsen over forekomsten af nye kræfttilfælde og kræftdødsfald i , viser de efterfølgende opgørelser kun udviklingen frem til Det skønnes, at tallene for vil være 2-3 % højere. I 2004 blev registreringen af kræft ændret, så den primært foregår gennem inddatering til Landspatientregisteret, koblet med Patologiregistret og suppleret med anmeldelser fra praktiserende læger og dødsattester. Som anført ovenfor, er der endnu ikke offentliggjort data fra det nye automatiserede og edb-baserede registreringssystem. Til forskningsformål og til evaluering skal de endelige tal for kræftforekomst og kræftdødsfald benyttes. Kræftforekomsten og dødeligheden i Danmark kan ses på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (www.cancer.dk). NordCan er en database med data om kræftforekomst og dødelighed på amts/regionsniveau i de nordiske lande. Den findes både i en web-version og i en PC-version (2,3). Risikofaktorer for kræft Ser man på hele den danske befolkning, har både livsstil og levevilkår betydning for livskvalitet og levetid. Nogle af livsstils- og levevilkårsfaktorerne har betydning for, hvor mange kræfttilfælde der opstår i en befolkning. Disse kan reguleres af samfundet eller det enkelte individ. Middellevetiden vil stige, hvis vi lever sundere. Det betyder til gengæld, at risikoen for at få kræft også vil stige, idet risikoen for udvikling af kræft stiger med alderen. Samtidig er der dog håb om, at ændringerne i livsstil og levevilkår vil have en positiv virkning på kræftudviklingen. Vi vil således leve 91 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Kræft Kapitel 6 Tabel 6.1. Den Europæiske Kodex mod kræft. Hvad kan du selv gøre? Rygning: Fedme: Fysisk aktivitet: Kost: Alkohol: *) Soldyrkning: Sikkerheds- og helbredsinstruktioner: Screeningstilbud: Hvad kan samfundet gøre? Lad være med at ryge. Hvis du ryger, så hold op. Hvis du ikke kan holde op, så undgå at ryge i selskab med ikke-rygere. Undgå at blive fed. Hold normalvægten. Vær fysisk aktiv hver dag. Spis forskellige slags frugt og grønt hver dag. Spis mindst seks portioner frugt og grønt om dagen. Begræns dit forbrug af madvarer, som indeholder animalsk fedt. Begræns dit forbrug af alkohol. Som mand bør du ikke drikke mere end to genstande om dagen. Som kvinde bør du ikke drikke mere end en genstand om dagen. Det gælder både vin, øl og spiritus. Undgå overdreven soldyrkning. Det er særlig vigtigt at beskytte børn og unge samt mennesker med sart hud mod solen. Følg sikkerheds- og helbredsinstruktioner på materialer, som kan være kræftfremkaldende. Følg råd fra myndighederne om strålingsbeskyttelse. Deltag i screeningstilbud. 92 Regler omkring kræftfremkaldende stoffer: Screening for livmoderhalskræft: Screening for brystkræft: Screening for tyk- og endetarmskræft: Indfør strenge regler for at forebygge enhver form for omgang med kræftfremkaldende stoffer. Kvinder bør tilbydes screening for livmoderhalskræft fra de er 23 til de er 59 år. Kvinder bør tilbydes screening for brystkræft (mammografiscreening) fra de er 50 år. Såvel mænd som kvinder bør tilbydes screening for tyk- og endetarmskræft fra 50-års alderen. Vaccination: Alle bør tilbydes vaccination for leversygdommen Hepatitis B. *) De officielle danske anbefalinger er maximalt 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. Kilde: Boyle et al, Annals of Oncology længere og bedre, men opleve et stigende antal kræfttilfælde. Vi skal altså finde ud af, hvordan vi påvirker og måske helt fjerner de faktorer, der medfører kræft. Især mange års epidemiologisk forskning har bidraget med viden om risikofaktorer for kræft, faktorer som vi har mulighed for at påvirke. For beskyttende faktorer ved at øge disse, og for faktorer, som øger risikoen for kræft, ved at forhindre eller reducere udsættelsen for dem. Forskningsresultaterne samles med jævne mellemrum i konsensusrapporter bl.a. ved WHO s kræftforskningscenter i Lyon (IARC), i USA ved rapportserien Reports On Carcinogens fra US Department of Health, Toxicology programme (http://ntp. niehs.nih.gov/), og i Europa gennem European Cancer Code, der blev initieret under programmet Europa mod Kræft (www.cancercode.org). Anbefalingerne fra den tredje revision af den europæiske kodex mod kræft fremgår af tabel 6.1 (4). De klare anbefalinger er baseret på den eksisterende forskningsmæssige evidens og er opstillet i prioriteret rækkefølge. Tabellen viser på en gang de væsentligste risikofaktorer for kræft og den mulige forebyggelsesindsats. Økonomiske og sociale faktorer er ikke medtaget i kodex. Der er dog ingen tvivl om, at disse har betydning om ikke direkte så indirekte gennem valg af livsstil. Tobaksrelaterede kræftsygdomme forekommer hyppigere i de lavere sociale klasser, medens sygdomme som bryst- og tyktarmskræft har højere forekomst blandt de velstillede segmenter af befolkningen. Der findes ingen rutinemæssige opgørelser af social klasses betydning i Danmark, selvom muligheden herfor er nærliggende gennem vores registre. Men andre nordiske undersøgelser har bekræftet sammenhængen. På basis af den eksisterende viden blev det i et fællesnordisk projekt (KIN avoidable risks) vurderet, at vi kunne have undgået mindst en tredjedel af kræftforekomsten i 2000, hvis vores viden om risikofaktorer var blevet fuldt implementeret (5). En yderligere nedgang i kræftforekomsten vil være mulig med den ny viden om fysisk aktivitet, fedme og Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 6 Kræft til dels kost. WHO vurderer, at vi kunne reducere dødeligheden af kræft med op til 49 % i Europa ved en optimal påvirkning af faktorerne i ovennævnte tabel, hvor en indsats mod tobak i alle former har første prioritet. Kræftforekomst og dødelighed Kræft rammer især ældre De forskellige kræftsygdomme har forskellig aldersprofil, men som hovedregel rammer kræft ældre mennesker (figur 6.1). Ca. 84 mænd ud af og 120 kvinder ud af i aldersgruppen år får hvert år en kræftdiagnose. I aldersgruppen år forventes henholdsvis og nye tilfælde pr I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt i 1940 erne til knap i 2001 (6). Der var nye tilfælde hos mænd og hos kvinder i 2001, mens døde af en kræftsygdom, mænd og kvinder (tabel 6.2). En danskers risiko for at få en kræftdiagnose inden 75-års alderen (livstidsrisikoen baseret på tallene fra ) var 34 % for mænd og 33 % for kvinder, når almindelig hudkræft medregnes, og 29 % for mænd og 28 % for kvinder, hvis almindelig hudkræft ekskluderes (7). Pr. 31. december 2001 levede knap danskere med en kræftdiagnose, hvilket svarer til 4,0 % af den danske befolkning. Ved udgangen af 2003 var dette antal steget til ca personer svarende til 4,3 %. Figur 6.1. Aldersspecifik forekomst (incidens) og dødelighed af alle kræftformer undtagen almindelig hudkræft i Danmark Rate pr Dødelighed kvinder Dødelighed mænd 4000 Incidens kvinder Incidens mænd 93 Tabel 6.2. Oversigt over forekomsten af kræft i Danmark Antal nye tilfælde, antal dødsfald og antal levende med kræftdiagnose. Alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 0-14 år år år år år år Total Kilde: Nye tilfælde Dødsfald Lever med kræft 0 Kilde: NordCan. Udvikling Alder Fra 1972 til 2001 steg forekomsten af kræftsygdom for både mænd og kvinder (figur 6.2). I samme periode var kræftdødeligheden konstant, men dog svagt faldende mod slutningen af perioden. Dette bekræftes af tal for kræftsyges overlevelse, der generelt viser en svag forbedring. Forbedringen kan ikke tilskrives kræftplanen, der først blev initieret i Antallet af kræfttilfælde stiger i hele verden. Nogle af de vigtige grunde til stigningen er, at der bliver flere mennesker, og at vi bliver ældre. Over halvdelen af kræftsygdommene rammer mennesker over 65 år. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få kræft, og jo større er sandsynlig- Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Kræft Kapitel 6 Figur 6.2. Antal nye kræfttilfælde (incidens) og dødelighed af alle kræftformer undtaget almindelig hudkræft i Danmark Aldersstandardiserede rater (verdensbefolkningen). Rate pr Dødelighed kvinder Dødelighed mænd Incidens kvinder Incidens mænd heden også for, at kræftfremkaldende faktorer har kunnet påvirke. Alligevel er kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år. De hyppigste kræftformer De ti hyppigste kræftformer i perioden fremgår af figur 6.3, hvor der både ses antal nye tilfælde (incidens) og antal dødsfald. Blandt mænd er almindelig hudkræft, lungekræft og kræft i blærehalskirtlen de hyppigste efterfulgt af kræft i blære og tarm. Blandt kvinder er brystkræft, almindelig hudkræft og lungekræft de hyppigste efterfulgt af tarmkræft. Antallet af nye tilfælde og antallet af dødsfald er næsten identisk for lungekræftens vedkommende, mens der stort set ikke dør nogen af den almindelige form for hudkræft Kilde: NordCan. 94 Figur 6.3. De ti hyppigste kræftformer blandt mænd og kvinder i Danmark Gennemsnitlig antal nye tilfælde (incidens) og antal dødsfald. Nye tilfælde Dødsfald Nye tilfælde Dødsfald Almindelig hudkræft (non-melanoma) Brystkræft Lungekræft Almindelig hudkræft (non-melanoma) Kræft i blærehalskirtel Lungekræft Urinblærekræft Tyktarmskræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Endetarmskræft Kræft i æggestok og æggeleder Modermærkekræft (melanoma) Livmoderhalskræft Kræft i hjerne, nervesystem Modermærkekræft (melanoma) Non-Hodgkin's lymphoma Kræft i bugspytkirtel Mænd Kræft i hjerne, nervesystem Urinblærekræft Kvinder Gennemsnitligt årligt antal Gennemsnitligt årligt antal Kilde: NordCan. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 6 Kræft Udviklingen i de forskellige kræftformer er meget forskellig. Udviklingen af lungekræft giver både anledning til håb og bekymring (figur 6.4). Håb, fordi der er sket et fald i forekomsten blandt mænd, der korrelerer med nedgangen i deres tobaksforbrug. Bekymring, fordi faldet tilsyneladende er stoppet. Bekymrende er yderligere, at der endnu ikke ses et fald blandt kvinder. For en kræftform, hvor forekomst og dødelighed er stort set sammenfaldende, og hvor langt størstedelen kan forebygges ved en indsats mod tobaksrygning, passiv såvel som aktiv rygning, kan det virke uforsvarligt ikke at prioritere en bred vifte af forebyggelsestiltag (lovgivning, information, støtte til rygestop mfl.). Figur 6.4. Udvikling i antal nye tilfælde (incidens) og dødelighed af lungekræft Aldersstandardiserede rater (verdensbefolkningen). 70 Dødelighed kvinder Dødelighed mænd Incidens kvinder Incidens mænd Figur 6.5. Udvikling i antal nye tilfælde (incidens) og dødelighed af brystkræft Aldersstandardiserede rater (verdensbefolkningen). Rate pr Kilde: NordCan. Incidens Dødelighed Rate pr Både den almindelige hudkræft og modermærkekræften er steget markant i de senere år, og stigningen relateres til større udsættelse for sol og UV-stråling fra solarier. Kræft i blærehalskirtlen (prostata) er ligeledes steget, og en del af stigningen kan tilskrives større diagnostisk aktivitet med PSA testen (Prostata specifikt antigen). Forekomsten af livmoderhalskræft er faldet, fordi tidlig diagnose af forstadier, der let kan behandles, nu sker blandt andet gennem screening. Som i resten af den vestlige verden falder hyppigheden af mavekræft, uden at det reelt vides hvorfor. 95 Kilde: NordCan. Geografiske forskelle Udviklingen i brystkræft er bemærkelsesværdig. Dødeligheden er nogenlunde konstant, og det samme gælder stigningstakten i antallet af nye tilfælde (figur 6.5). Fænomenet eksisterede også før, man indførte screeningsprogrammer. Da tendensen er klar siden 1980 erne, er det udtryk for andet end tidlig diagnose eller diagnosticering af tilfælde, der ikke fører til død. Sandsynligheden taler for, at man her ser et reelt fremskridt i behandlingen af brystkræft og må konstatere, at forebyggelse ikke har været mulig. Antallet af nye kræfttilfælde er både blandt mænd og kvinder højest i Region Hovedstaden og lavest i Region Nordjylland og Region Midtjylland (tabel 6.3). Blandt mænd er den aldersstandardiserede forekomst af lungekræft en anelse højere i region Hovedstaden og region Sjælland end i de øvrige regioner. Forekomsten af kræft i blærehalskirtlen er højest i region Hovedstaden og lavest i region Sjælland og region Nordjylland. Også forekomsten af tyktarmskræft er lavest i region Nordjylland (www.cancer.dk). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Kræft Kapitel 6 Tabel 6.3. Antal nye tilfælde pr. år (incidens) og antal, der lever med alle former for kræft i regionerne. I alle nordiske lande er forekomsten af nye kræfttilfælde højere blandt mænd end blandt kvinder (figur 6.6). Svenske mænd har den laveste og norske og islandske mænd den højeste forekomst af nye kræfttilfælde. Danske mænd har den højeste og svenske mænd den laveste kræftdødelighed. Blandt kvinder er såvel forekomsten af nye kræfttilfælde som dødeligheden højest i Danmark og Island. Kilde: Aldersstandardiseret incidens pr Antal i live ved udgangen af 2001 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Hovedstaden 722,8 626, Sjælland 626,7 554, Syddanmark 640,2 569, Midtjylland 614,8 532, Nordjylland 604,8 542, Hele landet 652,4 574, Kræftbehandling I dag udgør kræftbehandlingen en stor del af aktiviteten i det offentlige sygehusvæsen. Kræftpatienterne havde i alt sengedage og ambulante besøg. Alt i alt var kræftpatienter i behandling heraf alene for brystkræft. Godt personer havde kontakt til sygehusvæsenet pga. mistanke om kræft eller et forstadium til kræft. Yderligere havde kontakt i forbindelse med kontrol af kræftsygdom (8). 96 Kræftforekomsten i Norden Kræftbehandling er en højt specialiseret behandling, der kræver en meget grundig udredning og præcis diagnose for at kunne tilbyde patienten den behandling, der er bedst. Det medfører, at mange billed- og laboratoriebaserede diagnostiske specialer arbejder tæt sammen med de klinisk arbejdende. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at samle behandlingen på færre centre og funktionsbærende enheder, så den nødvendige synergi mellem forskellige specialer er til stede. Figur 6.6. Antal nye kræfttilfælde (incidens) og dødelighed af alle former for kræft undtagen almindelig hudkræft blandt mænd og kvinder i de nordiske lande Aldersstandardiserede rater (nordisk befolkning). Dødelighed Incidens Dødelighed Incidens Sverige Mænd Sverige Kvinder Norge Norge Island Island Finland Finland Danmark Danmark Antal pr Antal pr Kilde: NordCan. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 6 Kræft Behandling af kræft foregår enten som kurativ behandling (helbredende), adjuverende (forebyggende) behandling, understøttende behandling eller palliativ (lindrende) behandling. Den kurative behandling kan være kirurgisk, strålebehandling eller medicinsk, og behandlingerne kan anvendes alene eller i kombinationer. Det skønnes, at 45 % af kræftpatienter helbredes gennem behandling, heraf 22 % udelukkende med kirurgisk behandling, 18 % med strålebehandling kombineret med kirurgi eller kemoterapi og 5 % med medicinsk kræftbehandling (kemoterapi) alene eller kombineret med de øvrige behandlingsformer (www.cancer.dk). Kirurgisk behandling Kirurgi er den behandling, der for de fleste kræftsygdomme har den bedste mulighed for at føre til helbredelse, og den kræftkirurgiske kvalitet er derfor af afgørende betydning for behandlingsresultatet. Siden den første kræfthandlingsplan (9) har man arbejdet på at samle den kirurgiske behandlingsekspertise indenfor enkelte områder og dermed få forhøjet kvaliteten af den enkelte kirurgs arbejde. Strålebehandling Behovet for strålebehandling er steget betydeligt i de senere år som følge af det stigende antal kræfttilfælde. Nye behandlingsanbefalinger omfatter flere og ofte mere komplicerede behandlinger, hvor man især undgår de bivirkninger, man har set hidtil, samtidig med at man giver højere stråledoser mod selve svulsten. Stråleterapi er lokalterapi mod selve svulstvævet og anvendes både kurativt, adjuverende og palliativt. Behovet for palliativ strålebehandling er stigende. Den palliative strålebehandling er mindre omfattende men medfører med få behandlinger betydelig bedre livskvalitet for patienterne. Medicinsk behandling Den medicinske behandling er ofte kemoterapi eller hormonbehandling. Udviklingen af nye lægemidler til kræftpatienter er gået meget stærkt de seneste år og har i enkelte tilfælde betydet, at overlevelsen for nogle patientgrupper er forbedret markant. Aktiviteten på dette område må forventes at stige yderligere i form af udvikling af nye lægemidler, herunder lægemidler der gør, at man bedre tåler behandlingen, og midler der forhindrer dannelsen af metastaser. Klinisk udforskning af nye kombinationer af kendte lægemidler og individuelt målrettede behandlinger med udgangspunkt i molekylærgenetiske profiler forventes at blive fremtiden for den medicinske kræftbehandling. Palliativ behandling Den palliative behandling tager sit udgangspunkt i at hjælpe syge mennesker, der ikke kan blive kureret for kræftsygdommen. Livsforløbet skal gøres så acceptabelt som muligt, og det skal sikres, at man får de bedste muligheder for at udfolde sine aktiviteter inden for de rammer, som sygdommen giver. Præmisserne sættes derfor af den enkelte patient og dennes situation og vil variere fra person til person. Målet med behandlingen er at forhindre smerte og sikre bevægelighed, men en væsentlig del er psykosocial støtte til såvel patient som pårørende. Der er i dag (2007) etableret 12 hospicer med et samlet antal sengepladser på ca Det samlede antal palliative sengepladser/hospicepladser forventes indenfor den nærmeste årrække at nå op på ca. 200 pladser (www.cancer. dk). Eksperimentel behandling Grundholdningen i dansk kræftbehandling er, at så megen som muligt skal være evidensbaseret, dvs. bygge på videnskabeligt dokumenterede resultater. De evidensbaserede standardbehandlinger udvikles på baggrund af forskning, og en del patienter tilbydes behandling som led i forskningsprojekter, såkaldte protokollerede forsøg. For de alvorligst syge kræftpatienter kan der imidlertid opstå ønske om at kunne tilbyde yderligere behandling som en sidste udvej, når mulighederne for standardbehandlinger og behandlinger, der indgår i forskningsprojekter, er udtømte. En sådan behandling kan være af eksperimentel karakter. Fra 1. januar 2003 blev der afsat statslige midler til finansiering af eksperimentel behandling i udlandet og på private sygehuse i Danmark (second opinion ordningen). Overlevelse På basis af Cancerregisterets validerede data med opfølgning for død til 2001, er der foretaget beregninger af overlevelsen for de danske kræftpatienter, både med hensyn til diagnose og alder ved diagnosen (10). Den rela- 97 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Kræft Kapitel 6 98 tive 5-års overlevelse er for mænd steget fra 33 % for diagnoseårene til 39 % for årene og for kvinder fra 46 % til 51 %. For de antalsmæssigt betydende kræftformer ses fremgang for behandling af kræft i tyktarm og endetarm (fra 38 til 45 % for mænd og fra 42 til 49 % for kvinder), for brystkræft fra 70 til 77 %, medens der hverken er sket forbedringer i behandlingen af lungekræft (6 %) eller behandlingen af kræft i blærehalskirtlen (43 %). Forebyggelse Som det fremgik af den europæiske kodex for kræft (tabel 6.1) er der en række klare anbefalinger for forebyggelsesindsatsen over for de kendte risikofaktorer for kræft: tobaksrygning, overvægt, alkohol, fysisk inaktivitet, stråling og infektioner. Det anslås, at omkring 35 % af samtlige kræfttilfælde ville kunne forhindres, hvis disse risikofaktorer blev elimineret. Desuden tegner der sig et vigtigt forebyggelsespotentiale på kostområdet. Rygning er den enkeltfaktor, som i dag spiller den største rolle for kræftudviklingen herhjemme (11). De fleste kræfttyper er multifaktorielt betingede. Derfor kan reduktion af en enkelt risikofaktor have stor positiv effekt, og forebyggelse af flere risikofaktorer samtidigt kan have en større virkning end summen af de enkelte indsatser. De typer af kræft, der har størst potentiale for forebyggelse, er luftvejskræft (svælg, lunge, lungehinder), kræft i øvre fordøjelsessystem (mund og tunge, hals, spiserør, mavesæk), hudkræft (modermærkekræft), kræft i nedre urinveje (nyrer, nyrebækken og urinblære) samt livmoderhalskræft (11). Ved vurderingen af den første kræfthandlingsplan i 2004, blev der fundet stor variation i amternes indsatser og forebyggende tilbud til borgerne. Især var der arbejdet med tobaksrygning, alkohol, dårlige kostvaner og fysisk inaktivitet, og der var brug for fortsat indsats på disse områder (12). Kræftens Bekæmpelse har sammen med Sundhedsstyrelsen sat fokus på sol og UV stråling (solarier) for at forebygge hudkræft. Nationale initiativer på kræftområdet På baggrund af en offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark sammenlignet med landene omkring os nedsatte Sundhedsministeren i maj 1998 en Kræftstyregruppe, og ved årsskiftet 1998/99 anmodede Sundhedsministeren gruppen om at udarbejde en National Kræftplan. Kræftplanen blev offentliggjort i februar 2000 og indeholdt anbefalinger inden for ti hovedområder (9): Forebyggelse: Tilslutning til regeringens folkesundhedsprogram fra Uddannelse af sundhedspersonale: Tydeliggørelse af kompetencer og styrket efteruddannelse. Henvendelse, henvisning og visitation: Øget fokus på evt. forsinkelse i patientforløbet. Tilrettelæggelse af diagnostik og behandling: Anbefaling af regionale (og evt. amtslige) kræftgrupper, som skal vurdere tilrettelæggelsen. Udbygning af diagnostisk og behandlingsmæssig kapacitet: Indførelse af nye metoder, øget kapacitet til strålebehandling og kemoterapi, optimeret opgave- og ressourcefordeling. Samling af kirurgisk behandlingsekspertise: Samling på udvalgte afdelinger med tilstrækkeligt patientunderlag. Screening: Gradvis indførelse af brystkræftscreening og forsøgsvis indførelse af tarmkræftscreening. Forskning og udvikling: Prioritering af forskning og udvikling, bl.a. gennem støtte til centrale registre og kliniske databaser. Rehabilitering: Tilbud til alle kræftpatienter afpasset til den enkeltes behov samt systematisk erfaringsopsamling. Palliation: Udbygning af kapacitet samt systematisk erfaringsopsamling. I 2001 indførtes ventetidsgaranti for patienter med livstruende kræftsygdomme, og i 2003 indførtes muligheder for eksperimentel behandling i udlandet (second opinion ordningen). I 2004 blev der truffet beslutning om at etablere tre eksperimentelle enheder for kræftbehandlingen i Danmark. I 2004 anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en ny kræftplan i samarbejde med en række bidragsydere og med rådgivning fra Kræftstyregruppen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet blev offentliggjort i juni 2005 og har følgende hovedanbefalinger (11): Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 6 Kræft Øget fokus på tobaksforebyggelse. Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største risiko for udvikling af kræft. Forbedring af den kræftkirurgiske kvalitet. Mange forhold har betydning for kvaliteten af den kræftkirurgiske indsats, herunder operationstidspunktet i forhold til sygdomsstadiet, antal operationer pr. kirurg og pr. afdeling, om der er etableret multidisciplinært teamsamarbejde, uddannelse/efteruddannelse af kirurgen og det samlede team og efterlevelse af kliniske retningslinier. Bedre organisering af patientforløb med henblik på at undgå unødige forsinkelser og ubrudte behandlingsforløb fra almen praksis og videre gennem de involverede sygehusafdelinger. Gennemgang af kræftlægemidler ud fra et medicinsk teknologivurderingsperspektiv. Styrket monitorering og formidling af data, der dokumenterer kvaliteten af indsatsen. Litteraturliste 1. Ringborg U, Henriksson R, Friberg S (red.). Kræftsygdom - Onkologi. København: FADL s forlag, Engholm G, Storm HH, Christensen NS, Ferlay J, Pukkala E, Ólafsdóttir E, et al. NORDCAN: Cancer Incidence and Mortality in the Nordic countries, Version 2.2. Danish Cancer Society, asp (okt. 2007). 3. Engholm G, Storm H, Ferlay J, Christensen N, Bray F, Ólafsdóttir E, et al. NORDCAN: Cancer Incidence and Mortality in the Nordic Countries, Version 3.0. Association of Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society, (okt. 2007). 4. Boyle P, Autier P, Bartelink H, Baselga J, Boffetta P, Burn J et al. European Code Against Cancer and scientific justification: third version (2003). Ann Oncol 2003;14(7): Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson d, V et al. Summary of avoidable cancers in the Nordic countries. APMIS Suppl 1997;76: Sundhedsstyrelsen. Cancer incidens i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. Kræft i Danmark - en opslagsbog. København: Kræftens Bekæmpelsen, FADL s Forlag, Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landspatientregisteret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. National kræftplan. Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. København: Sundhedsstyrelsen, Storm HH, Engholm G. Relativ overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 1981 til 1997 og fulgt til år En status. Ugeskrift for Læger 2002;164: Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II - Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Medicinsk Teknologivurdering. Evaluering af kræftplanens gennemførelse - Status og fremtidig monitorering. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Kræft Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Juni 2005

Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Juni 2005 Kræftplan II 2005 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Livsstil, sundhed og kræft

Livsstil, sundhed og kræft Livsstil, sundhed og kræft Redaktør Per Kim Nielsen Forfattere: Anja Olsen, Anne Tjønneland, Caroline Winkel, Christina Funch Lassen, Christoffer Johansen, Claus Zachariae, Gerda Engholm, Gert Nielsen,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark Sundhedsudvalget Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark 1 Nøgletal om kræft - Danmark Ca. 34.000 nye kræfttilfælde/år (2007-2011) Ca. 15.000 kræftdødsfald/år (2007-2011) Ca. 234.000 danskere

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kræftredegørelsen 2011 Departementet for Sundhed, EM 2011/47

Kræftredegørelsen 2011 Departementet for Sundhed, EM 2011/47 Kræftredegørelsen 2011 Departementet for Sundhed, EM 2011/47 2 Forord Ved efterårssamlingen i 2009 blev Naalakkersuisut pålagt at igangsætte strukturerede undersøgelser om forekomsten og udviklingen af

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Dato 15. maj 2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Resumé Nærværende notat indeholder

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere