Kræft. Hvad er kræft?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft. Hvad er kræft?"

Transkript

1 Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og soldyrkning samt udsættelse for kræftfremkaldende stoffer er væsentlige risikofaktorer for kræft. n Rygning er den vigtigste forebyggelige risikofaktor og er i Danmark årsag til omkring nye kræfttilfælde årligt. n Ved udgangen af 2001 levede danskere med en kræftdiagnose. Det svarer til 4 % af befolkningen. n Antallet af kræfttilfælde stiger fortsat, bl.a. fordi der bliver flere ældre i befolkningen, og fordi kræft hovedsagelig rammer ældre mennesker. n Blandt mænd er hudkræft, lungekræft og kræft i blærehalskirtlen de hyppigst forekommende kræftsygdomme. Blandt kvinder er det brystkræft, hudkræft og lungekræft. n Dødeligheden af kræftsygdomme har været næsten konstant siden begyndelsen af 1970 erne. I 2001 døde personer af kræft lidt flere mænd end kvinder. 89 n Omkring 45 % af kræftpatienter helbredes ved behandling (kirurgisk, strålebehandling eller medicinsk). n I forhold til de øvrige nordiske lande har Danmark høj forekomst af nye kræfttilfælde og høj dødelighed. n Det skønnes, at mindst en tredjedel af kræfttilfældene kan forebygges, hvis de kendte risikofaktorer kunne elimineres. n Siden slutningen af 1990 erne har der været fokus på kræftbehandling, og der er udarbejdet to kræfthandlingsplaner. Hvad er kræft? Kræft er ikke én men mange forskellige sygdomme. Kræftsygdomme opstår som følge af mange forskellige faktorer. Fælles for kræftsygdommene er den uhæmmede cellevækst og manglende respekt for naturlige barrierer, der gennembrydes, så der kan ske spredning (metastaser). Cellerne, der bliver til kræft, har gennemgået et antal ændringer (mutationer) i arvematerialet, som gør, at de vokser uhæmmet i det ellers meget ordnede og styrede system, som kroppens celler befinder sig i. Når man får diagnosen kræft, er det ikke en enkelt celle, der har kræft, men mange tusind celler. Det diagnostiske niveau ligger på ca. et gram væv eller 10 9 celler. Der går for de fleste kræftformer mange år (10-15 år) fra den første celle bliver forandret, til svulsten kan erkendes. Enkelte kræftsygdomme udvikler sig hurtigere som embryonal kræft i testiklerne (2 år), malignt melanom (modermærkekræft) (4 år) og lungekræft (5-8 år) (1). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Kræft Kapitel 6 Biologiske mekanismer - de otte barrierer Generelt kan man sige, at en celle skal over otte barrierer (vilkårlig rækkefølge) for at blive til en kræftcelle. De ændringer, der gør, at cellen kan komme over barriererne, skyldes mutationer i arvematerialet. Der skal derfor flere uheldige mutationer til, før kræften kan opstå. 1. Evnen til at reparere fejl i DNA et går tabt ved mutationer. Når DNA-skaderne ikke kan rettes, opstår der hurtigt flere mutationer, som kan ramme cellens funktioner. 2. På grund af mutationer bliver cellens vækstsignaler konstant aktive. Kræftcellerne deler sig ukontrolleret. 3. Normalt bliver ukontrolleret celledeling stoppet af proteiner, der bremser væksten. Ved mutationer i de gener, der styrer dannelsen af disse proteiner, forsvinder bremsen. 4. Når der opstår mutationer, der ændrer betydeligt på cellens funktioner, giver mekanismer i cellen besked om, at cellen skal begå selvmord. Cellen er ikke ønsket mere, da den ikke længere passer ind i det væv, den befinder sig i. Ved bestemte mutationer sætter cellen sig ud over disse mekanismer. Den undgår selvmord og deler sig uhæmmet Normalt bliver celler gamle og dør efter et antal celledelinger. Det skyldes, at enderne af kromosomerne (de såkaldte telomere) bliver slidt af, efterhånden som der sker celledelinger. Telomere er en gentagelse af et antal små DNAsekvenser, som sikrer en intakt transskription under DNA-replikationen. Telomeret beskytter her mod uheldige kombinationer af arvematerialet eller sammenfletning med andre kromosomer. Når der ikke er nok telomere på enden af kromosomerne, bliver cellen gammel og dør. Ved mutationerne kan cellen åbne for telomerasen, som er en funktion, der sætter telomere på enderne af kromosomerne igen. Herved undgår cellen at blive gammel og dø, og cellerne kan forsætte med at dele sig. 6. I kraft af alle de mutationer, der sker i cellen, dannes der andre proteiner og gives dermed andre signaler til omgivelserne på overfladen af cellen. Dette vil normalt kalde på kroppens forsvarssystem (immunsystemet), da denne type celler vil virke fremmede for kroppen. Det ser dog ud til, at der i en del af kræftcellerne i en svulst er mutationer, som gør, at immunsystemet ikke opfatter kræftcellerne som fremmede for kroppen. 7. Når svulsten vokser, kræver det næring og blodtilførsel. Ilt vil f.eks. ikke kunne diffundere længere end ca. 200 mm ind i vævet. Der skal derfor dannes nye blodårer i svulsten. Dette sker ved, at cellerne igennem mutationer begynder at danne nogle signalstoffer, som har den egenskab, at de kalder på blodårerne, således at disse begynder at vokse ud fra de eksisterende blodkar og ind i svulsten. 8. Normalt har cellen sin faste plads i kroppen og forbliver der. Når der sker mutationer, kan kræftcellerne løsrive sig. Der skal ske mange forandringer i en celle og dens arvemateriale, før den kan udvikle sig til kræft. Det er usikkert, om forandringerne fører til en svulst og måske senere kræft, da kroppen og cellerne af sig selv forsøger at skille sig af med de celler, der udvikler sig i en gal retning. Der er derfor generelt meget lille risiko for, at der overhovedet opstår kræft, og der skal flere påvirkninger til, før det sker. Påvirkningerne kan både være i form af arvelige eller naturlige ændringer i arvematerialet, men ofte er det ydre faktorer, der forårsager celleforandringen og udviklingen af kræft. At kræftsygdom i befolkningen stadig stiger og dermed også kræftdødeligheden, så man samlet betegner kræft som en folkesygdom, skyldes især, at vores middellevetid til stadighed øges. Vi bliver ældre og dermed stiger sandsynligheden for, at der kommer en fejl ved en celledeling eller en mulig ydre påvirkning, der fører til kræft. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 6 Kræft Cellerne, der bliver til kræftsvulsten, er asociale. Normalt vil kroppen betragte overflødige celler som uønskede, og cellerne vil begå selvmord og blive opløst. Hver celle i kroppen har sin plads i systemet og udfører en bestemt nødvendig funktion, for at hele kroppen kan bestå. Men kræftceller bryder helt ud af dette sociale netværk. Kræftcellerne snyder det normale forsvarssystem ved at ligne normalcellerne så meget, at de får lov til at eksistere. Kræft kan opstå i alle celler men opstår hyppigst i de celler, der deler sig ofte. Det er især epitelceller, dvs. cellelaget, der danner overfladerne (f.eks. hud, tarmens inderside, luftrør) og dermed vender ud mod omgivelserne. Kræften dannes således oftest i de celler, der lettest påvirkes af miljøet. Faktorerne kan være fysiske og kemiske påvirkninger, f.eks. UV-stråling ved solbadning, tobak og kemikalier i arbejdsmiljøet. Mutationer i arvematerialet kan både opstå på grund af disse faktorer og ved naturlige mutationer ved celledelingen. Det enkelte individs arvemateriale er mere eller mindre modtageligt for mutationer, og man kan således arve egenskaber fra sine forældre, som gør, at risikoen for at få kræft er større, end den ellers ville have været. Kræftdiagnosen Det mest afgørende for om kræft opstår, er de påvirkninger, kroppen bliver udsat for igennem livet. Ryger man? Er man fysisk aktiv? Får man sund kost? Fører man med andre ord et sundt og godt liv? Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at også personer, der på alle måder lever sundt, kan risikere at få kræft. Kræft er mange sygdomme. Når diagnosen stilles, er det vigtigt at vide, i hvilke typer celler og hvilket organ kræften er opstået. Det er afgørende for behandlingen. En bestemt type kræft får ofte navn efter det organ eller de celler, den opstår i. Det gælder f.eks. lungekræft, brystkræft og leukæmi. Sygdommen kan også få navn efter den person, der beskrev sygdommen først, f.eks. Hodgkins lymfom, Wilms tumor og Burkitts lymfom. De forskellige kræftformer rubriceres og klassificeres efter WHO s sygdomsklassifikation, og siden 1978 efter den specielle klassifikation for kræftsygdom (ICD-O), der muliggør samtidig klassifikation af, hvor kræften opstår og hvilken type kræft (morfologi), der er tale om. Registrering af kræft Der er flere centrale registre på kræftområdet i Danmark. Cancerregistret og Dødsårsagsregistret dækker fra 1943 og fremefter, Landspatientregistret dækker fra slutningen af 1970 erne, og efter årtusindskiftet er der etableret et nationalt register for patologi. Kobles disse registre med andre centrale befolkningsbaserede registre som personregisteret, ATP mfl. er det muligt i forskningssammenhæng at karakterisere den danske befolkning ganske tæt og vurdere sygdomsrisiko ud fra et utal af parametre. Samme mulighed eksisterer i de øvrige nordiske lande, hvorfor nordiske sammenligninger er særlig pålidelige. Da der endnu ikke foreligger endelige data fra Sundhedsstyrelsen over forekomsten af nye kræfttilfælde og kræftdødsfald i , viser de efterfølgende opgørelser kun udviklingen frem til Det skønnes, at tallene for vil være 2-3 % højere. I 2004 blev registreringen af kræft ændret, så den primært foregår gennem inddatering til Landspatientregisteret, koblet med Patologiregistret og suppleret med anmeldelser fra praktiserende læger og dødsattester. Som anført ovenfor, er der endnu ikke offentliggjort data fra det nye automatiserede og edb-baserede registreringssystem. Til forskningsformål og til evaluering skal de endelige tal for kræftforekomst og kræftdødsfald benyttes. Kræftforekomsten og dødeligheden i Danmark kan ses på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside (www.cancer.dk). NordCan er en database med data om kræftforekomst og dødelighed på amts/regionsniveau i de nordiske lande. Den findes både i en web-version og i en PC-version (2,3). Risikofaktorer for kræft Ser man på hele den danske befolkning, har både livsstil og levevilkår betydning for livskvalitet og levetid. Nogle af livsstils- og levevilkårsfaktorerne har betydning for, hvor mange kræfttilfælde der opstår i en befolkning. Disse kan reguleres af samfundet eller det enkelte individ. Middellevetiden vil stige, hvis vi lever sundere. Det betyder til gengæld, at risikoen for at få kræft også vil stige, idet risikoen for udvikling af kræft stiger med alderen. Samtidig er der dog håb om, at ændringerne i livsstil og levevilkår vil have en positiv virkning på kræftudviklingen. Vi vil således leve 91 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Kræft Kapitel 6 Tabel 6.1. Den Europæiske Kodex mod kræft. Hvad kan du selv gøre? Rygning: Fedme: Fysisk aktivitet: Kost: Alkohol: *) Soldyrkning: Sikkerheds- og helbredsinstruktioner: Screeningstilbud: Hvad kan samfundet gøre? Lad være med at ryge. Hvis du ryger, så hold op. Hvis du ikke kan holde op, så undgå at ryge i selskab med ikke-rygere. Undgå at blive fed. Hold normalvægten. Vær fysisk aktiv hver dag. Spis forskellige slags frugt og grønt hver dag. Spis mindst seks portioner frugt og grønt om dagen. Begræns dit forbrug af madvarer, som indeholder animalsk fedt. Begræns dit forbrug af alkohol. Som mand bør du ikke drikke mere end to genstande om dagen. Som kvinde bør du ikke drikke mere end en genstand om dagen. Det gælder både vin, øl og spiritus. Undgå overdreven soldyrkning. Det er særlig vigtigt at beskytte børn og unge samt mennesker med sart hud mod solen. Følg sikkerheds- og helbredsinstruktioner på materialer, som kan være kræftfremkaldende. Følg råd fra myndighederne om strålingsbeskyttelse. Deltag i screeningstilbud. 92 Regler omkring kræftfremkaldende stoffer: Screening for livmoderhalskræft: Screening for brystkræft: Screening for tyk- og endetarmskræft: Indfør strenge regler for at forebygge enhver form for omgang med kræftfremkaldende stoffer. Kvinder bør tilbydes screening for livmoderhalskræft fra de er 23 til de er 59 år. Kvinder bør tilbydes screening for brystkræft (mammografiscreening) fra de er 50 år. Såvel mænd som kvinder bør tilbydes screening for tyk- og endetarmskræft fra 50-års alderen. Vaccination: Alle bør tilbydes vaccination for leversygdommen Hepatitis B. *) De officielle danske anbefalinger er maximalt 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. Kilde: Boyle et al, Annals of Oncology længere og bedre, men opleve et stigende antal kræfttilfælde. Vi skal altså finde ud af, hvordan vi påvirker og måske helt fjerner de faktorer, der medfører kræft. Især mange års epidemiologisk forskning har bidraget med viden om risikofaktorer for kræft, faktorer som vi har mulighed for at påvirke. For beskyttende faktorer ved at øge disse, og for faktorer, som øger risikoen for kræft, ved at forhindre eller reducere udsættelsen for dem. Forskningsresultaterne samles med jævne mellemrum i konsensusrapporter bl.a. ved WHO s kræftforskningscenter i Lyon (IARC), i USA ved rapportserien Reports On Carcinogens fra US Department of Health, Toxicology programme (http://ntp. niehs.nih.gov/), og i Europa gennem European Cancer Code, der blev initieret under programmet Europa mod Kræft (www.cancercode.org). Anbefalingerne fra den tredje revision af den europæiske kodex mod kræft fremgår af tabel 6.1 (4). De klare anbefalinger er baseret på den eksisterende forskningsmæssige evidens og er opstillet i prioriteret rækkefølge. Tabellen viser på en gang de væsentligste risikofaktorer for kræft og den mulige forebyggelsesindsats. Økonomiske og sociale faktorer er ikke medtaget i kodex. Der er dog ingen tvivl om, at disse har betydning om ikke direkte så indirekte gennem valg af livsstil. Tobaksrelaterede kræftsygdomme forekommer hyppigere i de lavere sociale klasser, medens sygdomme som bryst- og tyktarmskræft har højere forekomst blandt de velstillede segmenter af befolkningen. Der findes ingen rutinemæssige opgørelser af social klasses betydning i Danmark, selvom muligheden herfor er nærliggende gennem vores registre. Men andre nordiske undersøgelser har bekræftet sammenhængen. På basis af den eksisterende viden blev det i et fællesnordisk projekt (KIN avoidable risks) vurderet, at vi kunne have undgået mindst en tredjedel af kræftforekomsten i 2000, hvis vores viden om risikofaktorer var blevet fuldt implementeret (5). En yderligere nedgang i kræftforekomsten vil være mulig med den ny viden om fysisk aktivitet, fedme og Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 6 Kræft til dels kost. WHO vurderer, at vi kunne reducere dødeligheden af kræft med op til 49 % i Europa ved en optimal påvirkning af faktorerne i ovennævnte tabel, hvor en indsats mod tobak i alle former har første prioritet. Kræftforekomst og dødelighed Kræft rammer især ældre De forskellige kræftsygdomme har forskellig aldersprofil, men som hovedregel rammer kræft ældre mennesker (figur 6.1). Ca. 84 mænd ud af og 120 kvinder ud af i aldersgruppen år får hvert år en kræftdiagnose. I aldersgruppen år forventes henholdsvis og nye tilfælde pr I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt i 1940 erne til knap i 2001 (6). Der var nye tilfælde hos mænd og hos kvinder i 2001, mens døde af en kræftsygdom, mænd og kvinder (tabel 6.2). En danskers risiko for at få en kræftdiagnose inden 75-års alderen (livstidsrisikoen baseret på tallene fra ) var 34 % for mænd og 33 % for kvinder, når almindelig hudkræft medregnes, og 29 % for mænd og 28 % for kvinder, hvis almindelig hudkræft ekskluderes (7). Pr. 31. december 2001 levede knap danskere med en kræftdiagnose, hvilket svarer til 4,0 % af den danske befolkning. Ved udgangen af 2003 var dette antal steget til ca personer svarende til 4,3 %. Figur 6.1. Aldersspecifik forekomst (incidens) og dødelighed af alle kræftformer undtagen almindelig hudkræft i Danmark Rate pr Dødelighed kvinder Dødelighed mænd 4000 Incidens kvinder Incidens mænd 93 Tabel 6.2. Oversigt over forekomsten af kræft i Danmark Antal nye tilfælde, antal dødsfald og antal levende med kræftdiagnose. Alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 0-14 år år år år år år Total Kilde: Nye tilfælde Dødsfald Lever med kræft 0 Kilde: NordCan. Udvikling Alder Fra 1972 til 2001 steg forekomsten af kræftsygdom for både mænd og kvinder (figur 6.2). I samme periode var kræftdødeligheden konstant, men dog svagt faldende mod slutningen af perioden. Dette bekræftes af tal for kræftsyges overlevelse, der generelt viser en svag forbedring. Forbedringen kan ikke tilskrives kræftplanen, der først blev initieret i Antallet af kræfttilfælde stiger i hele verden. Nogle af de vigtige grunde til stigningen er, at der bliver flere mennesker, og at vi bliver ældre. Over halvdelen af kræftsygdommene rammer mennesker over 65 år. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få kræft, og jo større er sandsynlig- Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Kræft Kapitel 6 Figur 6.2. Antal nye kræfttilfælde (incidens) og dødelighed af alle kræftformer undtaget almindelig hudkræft i Danmark Aldersstandardiserede rater (verdensbefolkningen). Rate pr Dødelighed kvinder Dødelighed mænd Incidens kvinder Incidens mænd heden også for, at kræftfremkaldende faktorer har kunnet påvirke. Alligevel er kræft den hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år. De hyppigste kræftformer De ti hyppigste kræftformer i perioden fremgår af figur 6.3, hvor der både ses antal nye tilfælde (incidens) og antal dødsfald. Blandt mænd er almindelig hudkræft, lungekræft og kræft i blærehalskirtlen de hyppigste efterfulgt af kræft i blære og tarm. Blandt kvinder er brystkræft, almindelig hudkræft og lungekræft de hyppigste efterfulgt af tarmkræft. Antallet af nye tilfælde og antallet af dødsfald er næsten identisk for lungekræftens vedkommende, mens der stort set ikke dør nogen af den almindelige form for hudkræft Kilde: NordCan. 94 Figur 6.3. De ti hyppigste kræftformer blandt mænd og kvinder i Danmark Gennemsnitlig antal nye tilfælde (incidens) og antal dødsfald. Nye tilfælde Dødsfald Nye tilfælde Dødsfald Almindelig hudkræft (non-melanoma) Brystkræft Lungekræft Almindelig hudkræft (non-melanoma) Kræft i blærehalskirtel Lungekræft Urinblærekræft Tyktarmskræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Endetarmskræft Kræft i æggestok og æggeleder Modermærkekræft (melanoma) Livmoderhalskræft Kræft i hjerne, nervesystem Modermærkekræft (melanoma) Non-Hodgkin's lymphoma Kræft i bugspytkirtel Mænd Kræft i hjerne, nervesystem Urinblærekræft Kvinder Gennemsnitligt årligt antal Gennemsnitligt årligt antal Kilde: NordCan. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 6 Kræft Udviklingen i de forskellige kræftformer er meget forskellig. Udviklingen af lungekræft giver både anledning til håb og bekymring (figur 6.4). Håb, fordi der er sket et fald i forekomsten blandt mænd, der korrelerer med nedgangen i deres tobaksforbrug. Bekymring, fordi faldet tilsyneladende er stoppet. Bekymrende er yderligere, at der endnu ikke ses et fald blandt kvinder. For en kræftform, hvor forekomst og dødelighed er stort set sammenfaldende, og hvor langt størstedelen kan forebygges ved en indsats mod tobaksrygning, passiv såvel som aktiv rygning, kan det virke uforsvarligt ikke at prioritere en bred vifte af forebyggelsestiltag (lovgivning, information, støtte til rygestop mfl.). Figur 6.4. Udvikling i antal nye tilfælde (incidens) og dødelighed af lungekræft Aldersstandardiserede rater (verdensbefolkningen). 70 Dødelighed kvinder Dødelighed mænd Incidens kvinder Incidens mænd Figur 6.5. Udvikling i antal nye tilfælde (incidens) og dødelighed af brystkræft Aldersstandardiserede rater (verdensbefolkningen). Rate pr Kilde: NordCan. Incidens Dødelighed Rate pr Både den almindelige hudkræft og modermærkekræften er steget markant i de senere år, og stigningen relateres til større udsættelse for sol og UV-stråling fra solarier. Kræft i blærehalskirtlen (prostata) er ligeledes steget, og en del af stigningen kan tilskrives større diagnostisk aktivitet med PSA testen (Prostata specifikt antigen). Forekomsten af livmoderhalskræft er faldet, fordi tidlig diagnose af forstadier, der let kan behandles, nu sker blandt andet gennem screening. Som i resten af den vestlige verden falder hyppigheden af mavekræft, uden at det reelt vides hvorfor. 95 Kilde: NordCan. Geografiske forskelle Udviklingen i brystkræft er bemærkelsesværdig. Dødeligheden er nogenlunde konstant, og det samme gælder stigningstakten i antallet af nye tilfælde (figur 6.5). Fænomenet eksisterede også før, man indførte screeningsprogrammer. Da tendensen er klar siden 1980 erne, er det udtryk for andet end tidlig diagnose eller diagnosticering af tilfælde, der ikke fører til død. Sandsynligheden taler for, at man her ser et reelt fremskridt i behandlingen af brystkræft og må konstatere, at forebyggelse ikke har været mulig. Antallet af nye kræfttilfælde er både blandt mænd og kvinder højest i Region Hovedstaden og lavest i Region Nordjylland og Region Midtjylland (tabel 6.3). Blandt mænd er den aldersstandardiserede forekomst af lungekræft en anelse højere i region Hovedstaden og region Sjælland end i de øvrige regioner. Forekomsten af kræft i blærehalskirtlen er højest i region Hovedstaden og lavest i region Sjælland og region Nordjylland. Også forekomsten af tyktarmskræft er lavest i region Nordjylland (www.cancer.dk). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Kræft Kapitel 6 Tabel 6.3. Antal nye tilfælde pr. år (incidens) og antal, der lever med alle former for kræft i regionerne. I alle nordiske lande er forekomsten af nye kræfttilfælde højere blandt mænd end blandt kvinder (figur 6.6). Svenske mænd har den laveste og norske og islandske mænd den højeste forekomst af nye kræfttilfælde. Danske mænd har den højeste og svenske mænd den laveste kræftdødelighed. Blandt kvinder er såvel forekomsten af nye kræfttilfælde som dødeligheden højest i Danmark og Island. Kilde: Aldersstandardiseret incidens pr Antal i live ved udgangen af 2001 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Hovedstaden 722,8 626, Sjælland 626,7 554, Syddanmark 640,2 569, Midtjylland 614,8 532, Nordjylland 604,8 542, Hele landet 652,4 574, Kræftbehandling I dag udgør kræftbehandlingen en stor del af aktiviteten i det offentlige sygehusvæsen. Kræftpatienterne havde i alt sengedage og ambulante besøg. Alt i alt var kræftpatienter i behandling heraf alene for brystkræft. Godt personer havde kontakt til sygehusvæsenet pga. mistanke om kræft eller et forstadium til kræft. Yderligere havde kontakt i forbindelse med kontrol af kræftsygdom (8). 96 Kræftforekomsten i Norden Kræftbehandling er en højt specialiseret behandling, der kræver en meget grundig udredning og præcis diagnose for at kunne tilbyde patienten den behandling, der er bedst. Det medfører, at mange billed- og laboratoriebaserede diagnostiske specialer arbejder tæt sammen med de klinisk arbejdende. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at samle behandlingen på færre centre og funktionsbærende enheder, så den nødvendige synergi mellem forskellige specialer er til stede. Figur 6.6. Antal nye kræfttilfælde (incidens) og dødelighed af alle former for kræft undtagen almindelig hudkræft blandt mænd og kvinder i de nordiske lande Aldersstandardiserede rater (nordisk befolkning). Dødelighed Incidens Dødelighed Incidens Sverige Mænd Sverige Kvinder Norge Norge Island Island Finland Finland Danmark Danmark Antal pr Antal pr Kilde: NordCan. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 6 Kræft Behandling af kræft foregår enten som kurativ behandling (helbredende), adjuverende (forebyggende) behandling, understøttende behandling eller palliativ (lindrende) behandling. Den kurative behandling kan være kirurgisk, strålebehandling eller medicinsk, og behandlingerne kan anvendes alene eller i kombinationer. Det skønnes, at 45 % af kræftpatienter helbredes gennem behandling, heraf 22 % udelukkende med kirurgisk behandling, 18 % med strålebehandling kombineret med kirurgi eller kemoterapi og 5 % med medicinsk kræftbehandling (kemoterapi) alene eller kombineret med de øvrige behandlingsformer (www.cancer.dk). Kirurgisk behandling Kirurgi er den behandling, der for de fleste kræftsygdomme har den bedste mulighed for at føre til helbredelse, og den kræftkirurgiske kvalitet er derfor af afgørende betydning for behandlingsresultatet. Siden den første kræfthandlingsplan (9) har man arbejdet på at samle den kirurgiske behandlingsekspertise indenfor enkelte områder og dermed få forhøjet kvaliteten af den enkelte kirurgs arbejde. Strålebehandling Behovet for strålebehandling er steget betydeligt i de senere år som følge af det stigende antal kræfttilfælde. Nye behandlingsanbefalinger omfatter flere og ofte mere komplicerede behandlinger, hvor man især undgår de bivirkninger, man har set hidtil, samtidig med at man giver højere stråledoser mod selve svulsten. Stråleterapi er lokalterapi mod selve svulstvævet og anvendes både kurativt, adjuverende og palliativt. Behovet for palliativ strålebehandling er stigende. Den palliative strålebehandling er mindre omfattende men medfører med få behandlinger betydelig bedre livskvalitet for patienterne. Medicinsk behandling Den medicinske behandling er ofte kemoterapi eller hormonbehandling. Udviklingen af nye lægemidler til kræftpatienter er gået meget stærkt de seneste år og har i enkelte tilfælde betydet, at overlevelsen for nogle patientgrupper er forbedret markant. Aktiviteten på dette område må forventes at stige yderligere i form af udvikling af nye lægemidler, herunder lægemidler der gør, at man bedre tåler behandlingen, og midler der forhindrer dannelsen af metastaser. Klinisk udforskning af nye kombinationer af kendte lægemidler og individuelt målrettede behandlinger med udgangspunkt i molekylærgenetiske profiler forventes at blive fremtiden for den medicinske kræftbehandling. Palliativ behandling Den palliative behandling tager sit udgangspunkt i at hjælpe syge mennesker, der ikke kan blive kureret for kræftsygdommen. Livsforløbet skal gøres så acceptabelt som muligt, og det skal sikres, at man får de bedste muligheder for at udfolde sine aktiviteter inden for de rammer, som sygdommen giver. Præmisserne sættes derfor af den enkelte patient og dennes situation og vil variere fra person til person. Målet med behandlingen er at forhindre smerte og sikre bevægelighed, men en væsentlig del er psykosocial støtte til såvel patient som pårørende. Der er i dag (2007) etableret 12 hospicer med et samlet antal sengepladser på ca Det samlede antal palliative sengepladser/hospicepladser forventes indenfor den nærmeste årrække at nå op på ca. 200 pladser (www.cancer. dk). Eksperimentel behandling Grundholdningen i dansk kræftbehandling er, at så megen som muligt skal være evidensbaseret, dvs. bygge på videnskabeligt dokumenterede resultater. De evidensbaserede standardbehandlinger udvikles på baggrund af forskning, og en del patienter tilbydes behandling som led i forskningsprojekter, såkaldte protokollerede forsøg. For de alvorligst syge kræftpatienter kan der imidlertid opstå ønske om at kunne tilbyde yderligere behandling som en sidste udvej, når mulighederne for standardbehandlinger og behandlinger, der indgår i forskningsprojekter, er udtømte. En sådan behandling kan være af eksperimentel karakter. Fra 1. januar 2003 blev der afsat statslige midler til finansiering af eksperimentel behandling i udlandet og på private sygehuse i Danmark (second opinion ordningen). Overlevelse På basis af Cancerregisterets validerede data med opfølgning for død til 2001, er der foretaget beregninger af overlevelsen for de danske kræftpatienter, både med hensyn til diagnose og alder ved diagnosen (10). Den rela- 97 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Kræft Kapitel 6 98 tive 5-års overlevelse er for mænd steget fra 33 % for diagnoseårene til 39 % for årene og for kvinder fra 46 % til 51 %. For de antalsmæssigt betydende kræftformer ses fremgang for behandling af kræft i tyktarm og endetarm (fra 38 til 45 % for mænd og fra 42 til 49 % for kvinder), for brystkræft fra 70 til 77 %, medens der hverken er sket forbedringer i behandlingen af lungekræft (6 %) eller behandlingen af kræft i blærehalskirtlen (43 %). Forebyggelse Som det fremgik af den europæiske kodex for kræft (tabel 6.1) er der en række klare anbefalinger for forebyggelsesindsatsen over for de kendte risikofaktorer for kræft: tobaksrygning, overvægt, alkohol, fysisk inaktivitet, stråling og infektioner. Det anslås, at omkring 35 % af samtlige kræfttilfælde ville kunne forhindres, hvis disse risikofaktorer blev elimineret. Desuden tegner der sig et vigtigt forebyggelsespotentiale på kostområdet. Rygning er den enkeltfaktor, som i dag spiller den største rolle for kræftudviklingen herhjemme (11). De fleste kræfttyper er multifaktorielt betingede. Derfor kan reduktion af en enkelt risikofaktor have stor positiv effekt, og forebyggelse af flere risikofaktorer samtidigt kan have en større virkning end summen af de enkelte indsatser. De typer af kræft, der har størst potentiale for forebyggelse, er luftvejskræft (svælg, lunge, lungehinder), kræft i øvre fordøjelsessystem (mund og tunge, hals, spiserør, mavesæk), hudkræft (modermærkekræft), kræft i nedre urinveje (nyrer, nyrebækken og urinblære) samt livmoderhalskræft (11). Ved vurderingen af den første kræfthandlingsplan i 2004, blev der fundet stor variation i amternes indsatser og forebyggende tilbud til borgerne. Især var der arbejdet med tobaksrygning, alkohol, dårlige kostvaner og fysisk inaktivitet, og der var brug for fortsat indsats på disse områder (12). Kræftens Bekæmpelse har sammen med Sundhedsstyrelsen sat fokus på sol og UV stråling (solarier) for at forebygge hudkræft. Nationale initiativer på kræftområdet På baggrund af en offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark sammenlignet med landene omkring os nedsatte Sundhedsministeren i maj 1998 en Kræftstyregruppe, og ved årsskiftet 1998/99 anmodede Sundhedsministeren gruppen om at udarbejde en National Kræftplan. Kræftplanen blev offentliggjort i februar 2000 og indeholdt anbefalinger inden for ti hovedområder (9): Forebyggelse: Tilslutning til regeringens folkesundhedsprogram fra Uddannelse af sundhedspersonale: Tydeliggørelse af kompetencer og styrket efteruddannelse. Henvendelse, henvisning og visitation: Øget fokus på evt. forsinkelse i patientforløbet. Tilrettelæggelse af diagnostik og behandling: Anbefaling af regionale (og evt. amtslige) kræftgrupper, som skal vurdere tilrettelæggelsen. Udbygning af diagnostisk og behandlingsmæssig kapacitet: Indførelse af nye metoder, øget kapacitet til strålebehandling og kemoterapi, optimeret opgave- og ressourcefordeling. Samling af kirurgisk behandlingsekspertise: Samling på udvalgte afdelinger med tilstrækkeligt patientunderlag. Screening: Gradvis indførelse af brystkræftscreening og forsøgsvis indførelse af tarmkræftscreening. Forskning og udvikling: Prioritering af forskning og udvikling, bl.a. gennem støtte til centrale registre og kliniske databaser. Rehabilitering: Tilbud til alle kræftpatienter afpasset til den enkeltes behov samt systematisk erfaringsopsamling. Palliation: Udbygning af kapacitet samt systematisk erfaringsopsamling. I 2001 indførtes ventetidsgaranti for patienter med livstruende kræftsygdomme, og i 2003 indførtes muligheder for eksperimentel behandling i udlandet (second opinion ordningen). I 2004 blev der truffet beslutning om at etablere tre eksperimentelle enheder for kræftbehandlingen i Danmark. I 2004 anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en ny kræftplan i samarbejde med en række bidragsydere og med rådgivning fra Kræftstyregruppen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet blev offentliggjort i juni 2005 og har følgende hovedanbefalinger (11): Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 6 Kræft Øget fokus på tobaksforebyggelse. Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største risiko for udvikling af kræft. Forbedring af den kræftkirurgiske kvalitet. Mange forhold har betydning for kvaliteten af den kræftkirurgiske indsats, herunder operationstidspunktet i forhold til sygdomsstadiet, antal operationer pr. kirurg og pr. afdeling, om der er etableret multidisciplinært teamsamarbejde, uddannelse/efteruddannelse af kirurgen og det samlede team og efterlevelse af kliniske retningslinier. Bedre organisering af patientforløb med henblik på at undgå unødige forsinkelser og ubrudte behandlingsforløb fra almen praksis og videre gennem de involverede sygehusafdelinger. Gennemgang af kræftlægemidler ud fra et medicinsk teknologivurderingsperspektiv. Styrket monitorering og formidling af data, der dokumenterer kvaliteten af indsatsen. Litteraturliste 1. Ringborg U, Henriksson R, Friberg S (red.). Kræftsygdom - Onkologi. København: FADL s forlag, Engholm G, Storm HH, Christensen NS, Ferlay J, Pukkala E, Ólafsdóttir E, et al. NORDCAN: Cancer Incidence and Mortality in the Nordic countries, Version 2.2. Danish Cancer Society, asp (okt. 2007). 3. Engholm G, Storm H, Ferlay J, Christensen N, Bray F, Ólafsdóttir E, et al. NORDCAN: Cancer Incidence and Mortality in the Nordic Countries, Version 3.0. Association of Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society, (okt. 2007). 4. Boyle P, Autier P, Bartelink H, Baselga J, Boffetta P, Burn J et al. European Code Against Cancer and scientific justification: third version (2003). Ann Oncol 2003;14(7): Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson d, V et al. Summary of avoidable cancers in the Nordic countries. APMIS Suppl 1997;76: Sundhedsstyrelsen. Cancer incidens i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, Clemmensen IH, Nedergaard KH, Storm HH. Kræft i Danmark - en opslagsbog. København: Kræftens Bekæmpelsen, FADL s Forlag, Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landspatientregisteret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. National kræftplan. Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. København: Sundhedsstyrelsen, Storm HH, Engholm G. Relativ overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 1981 til 1997 og fulgt til år En status. Ugeskrift for Læger 2002;164: Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II - Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Medicinsk Teknologivurdering. Evaluering af kræftplanens gennemførelse - Status og fremtidig monitorering. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Kræft Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Livsstil, sundhed og kræft

Livsstil, sundhed og kræft Livsstil, sundhed og kræft Redaktør Per Kim Nielsen Forfattere: Anja Olsen, Anne Tjønneland, Caroline Winkel, Christina Funch Lassen, Christoffer Johansen, Claus Zachariae, Gerda Engholm, Gert Nielsen,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II

OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II 2007 Opfølgning på Kræftplan II Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Kræftplan; Cancer Sprog: Dansk Kategori: Udredning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse KRÆFT I DANMARK Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse 25 Kræft i. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere