nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder"

Transkript

1 Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder I 1997 blev der i Cancerregisteret registreret i alt nye kræfttilfælde i Danmark. Blandt mænd blev der nyregisteret i alt tilfælde og hos kvinder i alt Standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 1980 var der for mænd 561 tilfælde pr personer og for kvinder 490. Figur 1 og 2 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1988 til 1997 i henholdsvis absolutte tal og som standardiserede rater. I tabel 4-7 findes de numeriske værdier ud fra hvilke figurerne er dannet. Figur 1. Antal nye kræfttilfælde fordelt på mænd og kvinder Figur Antal nye kræfttilfælde pr indbyggere, standardiseret til DK Mænd Kvinder Mænd kvinder Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 5. nr

2 2 Tabel 1 og 2 viser de ti hyppigste kræftformer fordelt på aldersgrupper i absolutte tal. Kræftformerne er grupperede efter ICD-7 klassifikationen. En nærmere beskrivelse af disse grupper findes sammen med de detaljerede data i Cancer Incidence in Denmark 1997 udgivet af Sundhedsstyrelsen som led i serien Sundhedsstatistikken Tabel 1: De ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd 1997 Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehalskirtel (Prostata) Urinblære Hjerne, hinder og nervesystem Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft (Leukæmi) Øvrige Alle kræftformer Tabel 2: De ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 1997 Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nervesystem Livmoderhals Urinblære Øvrige Alle kræftformer De hyppigste kræftformer Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektiv næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder. Denne gruppe domineres helt af relativt godartede tumorer af typen basocellulært carcinom. Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder og sammenlignet med antallet ved sidste offentliggørelse stadig stigende. De korrigerede tal for 1996 er imidlertid højere end tallet for 1997 ved 1997-årgangens afslutning. Såfremt den senere omtalte ekstraordinære indsats har tilnærmet 1997-tallene det maksimale, så tillægget næste år ikke bliver så stort, kan der være indtruffet en afmatning i stigningstakten, jf. tabel 4 7.

3 3 Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. Omkring 50 procent flere mænd end kvinder rammes. Antallet er steget for kvinder og er nærmest stationært i forhold til 1996 for mænd. Kræft i tyk- og endetarm indtager som sidste år tredjepladsen hos begge køn. Især de ældre aldersgrupper rammes heraf. Hos mænd har kræft i nyre og øvre urinveje byttet plads med lymfeknudekræft af non-hodgkin type. Blodkræft (leukæmi) har fortrængt kræft i mavesækken i forhold til 1996 opgørelsen. Hos kvinder har kræft i livmoderen og kræft i æggestokkene byttet plads. Kræft i livmoderhalsen er rykket endnu et skridt ned i forhold til 1996 opgørelsen. Hos kvinder er der således ikke kommet nye kræftformer blandt de ti hyppigste. Alder på diagnosetidspunkt Af tabel 1 og 2 fremgår, udover den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper også, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Dette gælder for begge køn med nær ens fordeling af antallet mellem kønnene. Antallet totalt af leukæmi og non-hodgkin lymfomer er for kvinder blot lavere end kræftformer i kønsorganer og fremgår derfor ikke af tabellen. Yngre mænd rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Testikelkræft udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen. Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft. For de ældre er kræft i bryst hos kvinder og kræft i blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i tyk- og endetarm og lunger, når der ses bort fra anden hudkræft,der også er hyppigst i de ældre aldersgrupper. Landsfordelingen I bilagstabel 1 og 2 findes det absolutte antal og de standardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer fordelt på amterne og Københavns- og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn. Det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, hvorfor der også kan opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Man skal derfor være varsom med at fortolke de små tal og sammenligne uden at have en årrække, også selv om tallene er standardiserede.

4 4 Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af Kræftsygdomme m.v. Anmeldelserne foretages på speciel blanket og anmeldelser fra de forskellige anmeldere samles efter CPR nummer i Cancerregisteret. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere ca. 3-5 procent af et års nye kræfttilfælde. Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I opgørelsen for 1997 er de tilfælde fordelt på personer. Forud for færdiggørelsen af årgang 1997 er der ydet en ekstraordinær indsats for at gøre dette år så komplet som muligt, hvilket har haft afsmittende effekt på de nærmeste forudgående år. Året 1996 har siden sidste offentliggørelse fået tilført i alt nye tilfælde, hvilket er ekstraordinært mange. Indsatsen vil forhåbentlig betyde, at relativt færre nye tilfælde vil skulle tilføres 1997 ved næste årgangs afslutning. I tabel 3 er vist, hvor mange nye tilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs offentliggørelse. Tillægget de efterfølgende år har for de seneste årgange været relativt stort, hvorfor den ekstra indsats blev iværksat. Kun de kommende årgange kan vise, om indsatsen har båret frugt. Tabel 3: Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi Total

5 5 Standardisering Ved flere af tabellerne er det angivet, at tallene er standardiserede til den danske befolkningssammensætning i 1980 (DK80). Dette er gjort for at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder, idet der ved standardisering korrigeres for ændringer i befolkningssammensætningen. Der udlignes for eksempel for det stigende antal ældre i befolkningen og det deraf afledte øgede antal af kræfttilfælde. Kræft er således en sygdom, som optræder med stigende hyppighed med stigende alder. Udviklingen i kræfttilfælde Udviklingen de sidste 10 år Tabel 4 7 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde , med udgangspunkt i de ti hyppigste kræftformer i 1997 de sidste ti år, som er opgjorte. Af tabel 4 og 5 fremgår det absolutte antal og af tabel 6 og 7 de aldersstandardiserede rater. For mænd er der totalt for alle kræftformer en let stigende tendens frem til Ses der på de standardiserede tal, som tager hensyn til befolkningens aldersmæssige sammensætning, er antallet i 1997 af samme størrelse som i 1988 med ret små udsving årene imellem. For kvinder er der set over hele perioden en stigning i antal kræfttilfælde for kvinder, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætningen. Tabel 4: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år Mænd Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft Øvrige Alle kræftformer

6 6 Tabel 5: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære Øvrige Alle kræftformer Tabel 6: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for mænd, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr indbyggere, standardiseret til DK-80 Mænd Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft Øvrige Alle kræftformer Tabel 7: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for kvinder, og de samme kræftformer i årene Antal nye tilfælde pr. år pr indbyggere, standardiseret til DK-80 Kvinder Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære Øvrige Alle kræftformer

7 7 Anden hudkræft Hjerne, hjernehinder og nerver Anden hudkræft end modermærkekræft er for mænd og kvinder set under et langt den hyppigste kræftform og antal tilfælde har været stigende igennem perioden. Denne gruppe indeholder overvejende svulster, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres een gang. Antallet af disse svulster svinger fra år til år uden tydelig tendens. Den standardiserede rate er for begge køn af samme størrelse i 1997 som i For svulster i centralnervesystemet inklusiv dettes hinder gælder, at såvel godartede som ondartede svulster er anmeldelsespligtige. De er her opgjort samlet.

8 8 Den nationale kræftplan Den nationale kræftplan Iværksættelsen af den nationale kræftplan har gjort det interessant at se ikke blot på de hyppigste kræftformer, men også på mindre og specielle grupper. Det gælder kræftformer, som enten er særlig ressourcekrævende, er genstand for en særlig indsats, er særlig hyppige, særligt rammer bestemte befolkningsgrupper, er særligt ondartede eller af anden grund har fået bevågenhed. Som noget nyt har Cancerregisteret valgt også at vise data i de grupper som benyttes i den nationale kræftplan. Kræftformerne er samlet i grupper defineret efter ICD-10 klassifikationen og disse har stedvis små afvigelser til ICD-7 grupperingen. Afvigelserne skønnes dog at være så små, at det ikke har betydning i denne sammenhæng. Udvikling i kræft siden 1971 Tabel 8 til tabel 11 viser udviklingen fra 1971 til 1997 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnit for femårs intervaller og som gennemsnit for årene 1996 og Såvel det absolutte antallet af kræfttilfælde som de standardiserede rater har været stigende igennem hele perioden. Den tilsyneladende afmatning i stigningstakten, som man kan få indtryk af for de sidste to opgjorte år, skal man være varsom med at tolke for positivt, da der dels vil blive tilført yderligere tilfælde i de nærmeste år og der desuden kan komme variationer, som vil kunne udligne den tilsyneladende positive tendens. Tabel 8: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Mænd Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Blærehals Testikel Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer

9 9 Tabel 9: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Kvinder Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Livmoderhals Livmoder og æggestok Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Tabel 10: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere standardiseret til DK-80 Mænd Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Blærehals Testikel Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer

10 10 Tabel 11: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr indbyggere standardiseret til DK-80 Kvinder Hoved-hals Tyk- og endetarm Lunge Modermærke, hud Anden hud Bryst Livmoderhals Livmoder og æggestok Urinveje Lymfatisk væv Bloddannende væv Uspec. i lymfeknuder og metastaser Anden kræft Alle kræftformer Lungekræft Brystkræft Hoved-hals kræft Tyktarms og endetarms kræft Modermærkekræft Hos mænd toppede antallet af lungekræft i 1980-erne og har siden været faldende. Blandt kvinder er der derimod en vedvarende stigning både i absolutte tal og efter standardisering. I den først anførte 5-års periode var antallet efter standardisering 5 gange så højt for mænd som for kvinder. I de sidste perioder er antallet dobbelt så stort ratemæssigt og i faktiske tal får nu kun ca. 50 procent flere mænd end kvinder lungekræft. Lungekræft tilskrives i høj grad rygning, og det stigende antal tilfælde hos kvinder afspejler deres tiltagende forbrug, som blev indledt år tilbage. Brystkræft kan ramme begge køn, men hvor antallet hos mænd er stabilt lavt, er antallet blandt kvinder steget betydeligt, både i absolutte tal (68 procent) og i rater (44 procent). Heller ikke her skal man tillægge den svage afmatning i stigningstakten større betydning af de samme årsager som ovenfor anført. Kræft i hoved og hals eksklusiv hjerne, hjernehinder og endokrine kirtler er svagt stigende for begge køn. Der er stadig flest tilfælde blandt mænd, men procentuelt er stigningen størst blandt kvinder. Kræft i hoved og hals tilskrives delvist brug af alkohol og tobak. Kræft i tyktarm og endetarm rammer ca. lige mange mænd og kvinder. På grund af at denne kræftform især rammer ældre og der er flest ældre kvinder, er det absolutte antal højest for kvinder. Efter standardisering er raten større for mænd end for kvinder. Ses der på raterne er forekomsten stabil, men i antal er der en stigning, der kan tilskrives det øgede antal ældre i befolkningen. Modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og en fordobling for kvinder siden Denne stigning gælder både i absolutte tal og efter aldersstandardi-

11 11 sering. Nogen sikker effekt af advarsler mod overdreven soldyrkelse kan ikke konstateres. Kræft i blærehalskirtlen Testikelkræft Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Lymfeknudekræft Blodkræft Øvrige Kræft i blærehalskirtlen, der især rammer ældre, har de sidste 20 år ligget på et stabilt niveau, når der ses på rater, men det absolutte antal er steget noget med det øgede antal ældre. Kræft i testikler, som især rammer yngre, har vist en stigning i antal på 73 procent og ratemæssigt på 57 procent. Der er heller ikke her noget klart tegn på ophør i stigningen fra 1971 til1997. For kræft i livmoderhalsen er den gunstige udvikling fortsat med et aftagende antal tilfælde pr. år. Denne udvikling har stået på igennem alle de anførte perioder i et ret konstant tempo. Faldet er blandt andet tilskrevet den landsdækkende screening for forstadier til livmoderhalskræft i form af pipette- og smearundersøgelser (Folkeundersøgelsen). Disse to kræftformer har haft en stabil forekomst siden 1975 med et muligt lille fald de sidste år for kræft i selve livmoderen. Kræft i nedre og øvre urinveje, inklusiv nyrer har for begge køn været stigende i absolutte tal og i rater til omkring 1990, hvor efter der kun har været mindre udsving. Kræft i det lymfatiske væv, der rammer lidt flere mænd end kvinder, har i de opgjorte perioder vist en jævn, mindre stigning, Der synes ikke at være forskel i stigningstakten mellem kønnene Kræft i de bloddannende organer har ligget stabilt for begge køn med mindre variationer mellem 5-års perioderne. Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastatisk sygdom er registreret i let stigende omfang, men udgør heldigvis stadig kun en lille del af det samlede antal kræfttilfælde. Restgruppen af øvrige kræftformer er stigende i absolutte tal, men nærmest stabil efter standardisering.

12 12 Prævalens Tabel 12 og 13 viser, at personer pr. 31. december 1997 var i live efter at have fået konstateret en kræftsygdom. I dette tal indgår også de godartede svulster for hvilke, der er anmeldelsespligt og som især er svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. Der levede pr. 31. december 1997 i alt mænd og kvinder, som havde fået en kræftdiagnose. Af disse havde hhv og anden hudkræft end modermærkekræft. Af disse tabeller fremgår ikke, hvornår kræftsygdommen er konstateret og altså heller ikke hvor længe personerne har overlevet. Med kendskab til antallet af nye tilfælde for de enkelte kræftsygdomme i et år, kan man dog få et indtryk af hvilke kræftformer, der har en dårlig overlevelse. For lungekræft er der for eksempel kun få hundrede flere i live end der er registreret af nye tilfælde for et år, hvorimod der for brystkræft hos kvinder lever ti gange så mange, som har fået diagnosen i løbet af et år. Tabel 12. Mænd der levede med kræft ultimo 1997 Kræftform/Alder Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehalskirtel (Prostata) Urinblære Hjerne, hinder og nervesystem Lymfeknude, non-hodgkin Nyre og øvrige urinveje Modermærke, hud Mavesæk) Øvrige Alle kræftformer Tabel 13. Kvinder der levede med kræft ultimo 1997 Kræftform/Alder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Hjerne, hinder og nervesystem Urinblære Øvrige Alle kræftformer

13 13 Bilagstabel 1. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd og kvinder Absolutte tal Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet

14 14 Bilagstabel 2. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd og kvinder Standardiseret til DK-80 Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non- Hodgkin Modermærke, hud Blodkræft 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære 13 Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3 CANCERREGISTERET 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2001-2002 (foreløbig opgørelse) 2004:3

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2001-2002 (foreløbig opgørelse) 2004:3 kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2001-2002 (foreløbig opgørelse) 2004:3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark Procent 2 18,00 16,00 14,00 1 1 8,00 6,00 4,00 Procentvis fordeling af alle kvinder med provokeret abort (PA) eller med mindst et barn (F) ved alder for indgreb eller fødsel 1990-2001 København K og Danmark

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

CANCERREGISTERET 2005 og 2006

CANCERREGISTERET 2005 og 2006 CANCERREGISTERET 2005 og 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere