DAMP. Viden om... Mennesker - Ideer - Løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAMP. Viden om... Mennesker - Ideer - Løsninger"

Transkript

1 Viden om... DA ennesker - Ideer - Løsninger Insatech A/S Algade 133 DK-4760 Vordingborg Danmark Tlf

2 Indhold Dampteori 4 Det der er sparet, er nemmest tjent iljø, energi, CO 2, driftsøkonomiske udfordringer ved el- og varmeproduktion Krav ved afregning 5 Fokus på 6 ed stigende krav til miljø forbedringer, optimeret udnyttelse af energien, med deraf reduceret CO 2 udledninger, og ikke mindst stigende energiomkostninger ved køb og afregning af brændsel, er der sat fokus på optimering af eksisterende energiproducerende anlæg. I dette informationshæfte vil vi sætte fokus på valg af instrumenter på dampsiden af processen. osefilter Røggas El Vortex 7 Blænde/Venturi 9 Sugetræksblæser Sugetræksblæser Røggasrensnning Vand Flyveaske Elfilter Røggas Damp Dampturbiner Gear 60 kv Transformer 10 kv El-generator Luftkølingsudstyr idlende pitotrør 11 Differenstryktransmittere 14 Dataopsamling og visning af data 16 Røggas Sugetræksblæser Eventuelt halmflis Restprodukt Røggasrensnning Vand Restprodukt Elfilter Røggas Affaldskedel 1 Ovn Fjernvarmeveksler Naturgasfyret overheder Affaldskedel 2 Ovn Halm/ fliskedel Ovn umpe umpe Varmeakkumulator By-pass veksler 35-55º C umpe 75-90º C 5000 m 3 Flowcomputere 17 Affaldssilo Halmbord Halmbord umpe Sammenligning af måleprincipper og systemer 18 Opsummering 19 Dette er en af en serie af informationshæfter produceret hos Insatech - Øvrige hæfter kan ses på Insatech A/S Gengivelse af tekst eller uddrag af denne er tilladt med tydelig kildeangivelse. Flislager Den genererede damp bruges til at drive turbinen (elproduktion), hvorefter dampen kondenseres og afkøles i varmevekslersystemet tilkoblet et fjernvarmeanlæg. Den energibærende del er i dette tilfælde damp. Der kan være flere perspektiver i placering af målingen for en reel afregningskvantificering, da applikationen viser en affaldsforbrænding, biobrændselløsning med naturgasfyret overheder. Halmlager Applikationseksemplet her er en affaldsforbrænding, biobrændsel med en kraftvarmeværksløsning. Fjernvarmevand Der er differentierede afgiftsregler på den producerede energi afhængigt af de anvendte brændselstyper. Det kan således være nødvendigt at have flere delmålinger f.eks. før og/eller efter turbine. Før turbinen ville være et oplagt styringsparameter til kedeloptimering og efterfølgende anlægsvirkningsgrad. Efter turbinen ville være afregningsmåler i forhold til det reelle varmesalg til fjernvarmenettet. Vil du vide mere - så kontakt... Kristian Nielsen tlf orten Kristensen tlf Formål Vi vil med dette informationshæfte kun belyse dampsiden af applikationen, specifikt for måling af og energi. Tekniske løsninger, der anvendes i industrien i dag, er ofte dikteret af historiske sådan har vi altid gjort, eller løsninger der er nemme at dokumentere i forhold til myndighederne (defineret i tabeller og standarder). Det er ikke nødvendigvis de mest optimale i forhold til nøjagtighed eller metode, da der indføres utilsigtede tryktab og dermed forøget energiforbrug. Informationshæftet giver en indsigt og generel forståelse for hvordan, man måler dampbaseret og energi. Teorien bag damp og dets energiindhold, myndighedskrav til målemetode og krav til nøjagtighed for afregning og forbrug. Gennemgang af specifikke målere og målesystemer samt fordele og ulemper ved disse. Vi vil med fokus på målenøjagtighed, vedligeholdelse, økonomi samt målemetodens systembelastning, anvise løsninger der kan imødekomme myndighedskrav, med et minimum af energiforbrug, og dermed mulighed for at sænke de daglige driftsomkostninger. 2 3

3 åling af dampbaseret og energi Damp er et af de medier der bruges i de fleste industrier. Dampen anvendes direkte i processen, til turbiner, opvarmning i processen eller til rum opvarmning. Der er derfor ofte brug for at styre, kende sine produktionsomkostninger, eller der kan være direkte lovkrav om en måling der angiver forbrug, miljøbelastninger samt en kvantificering og afregning af energi salg. Hvordan måler man dampbaseret og energi? Først lidt om damp Når der tilføres varmeenergi til vand, vil temperaturen begynde at stige og ved en temperatur på ~100 C, vil vandet begynde at koge. Denne temperatur kaldes for mætningstemperaturen (t m ). ætningstemperaturen er trykafhængig dvs. stiger trykket, stiger mætningstemperaturen. Ved 1 atmosfæres tryk (1013mBar absolut) koger vand ved 99,976 C, ved et tryk på 16Bara (16Bar absolut) er kogepunktet (mætningstemperaturen) 201,4 C. Den mængde energi der skal tilføres vandet for at varme det op fra 0 C til mætningstemperaturen kaldes for væskevarmen (h) entalpi, med enheden [KJ/Kg]. For vand ved et tryk på 16Bara er væskevarmen h = 859KJ/Kg. Tilføres der yderligere energi begynder vandet at fordampe og vil have en tilstand af vand og damp (våd damp). Ved fortsat energitilførsel vil vandet gå helt på dampform (tør mættet damp). Den mængde af energi der skal tilføres 1 Kg vand ved mætningstemperaturen til tør mættet damp, kaldes fordampningsvarmen (r) med enheden [KJ/Kg]. For vand ved et tryk på 16Bara er fordampningsvarmen r = 1933KJ/Kg. Den samlede mængde energi for at få vandet fra 0 C til tør mættet damp ved 16Bara. h + r = h 859KJ/Kg KJ/Kg = 2792KJ/Kg. Når vandet er i en tilstand mellem mætningstemperaturen og tør mættet damp, vil der være en sammenhæng mellem tryk og temperatur. Hvis temperaturen er 201,4 C er trykket således 16Bara jævnfør ovenstående eksempel. Denne sammenhæng kan findes ved tabel opslag i diverse damp tabeller. Desuden vil temperaturen og trykket være konstante fra mætningstemperaturen til man opnår tør mættet damp. Det eneste der ændres er energiindholdet i dampen. Tilføres der yderligere energi til den tørre mættede damp vil man overhede dampen. Her vil tryk og temperatur igen begynde at stige sammen med energiindholdet og sammenhængen mellem tryk og temperatur forsvinder. Den mængde energi, der skal anvendes for at gå fra tør mættet damp til en overhedet damp med temperaturen t o, kaldes overhedningsvarmen. Overhedningsvarmen beregnes ved udtrykket (t o - t m ) C m, hvor m er middelvarmefylden. Energiindholdet i dampen er derfor afhængig af om det er våd damp, tør mættet damp eller overhedet damp, hvilket der også skal tages højde for, i forhold til måling og målemetode. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at bestemme eksempelvis, mængden af damp pr. tidsenhed. t o t m C h-, t-diagram Tør mættet damp Våd damp Overhedet damp x=0 x=1 h (X. r) (t o -t m ). C m h x = h + (X. r) h = h + r ho = h + (t o -t m ). C m For at kunne afgøre mængden af damp og dermed energiindholdet, måles der enten masse f.eks. [kg/s], et energi f.eks. [kj/s] eller begge dele. I begge tilfælde er det nødvendigt at foretage en volumetrisk måling og derefter korrigere denne i forhold til densiteten/vægtfylden for dampen. 16 Bara 0º C 1 kg vand h = 0 kj kg v = 1,0 dm3 kg Ved dampmåling skelnes mellem måling på mættet og overhedet damp. Ved mættet damp er der en sammenhæng mellem tryk og temperatur, der kan derfor anvendes en mængdemåler (volumen) sammen med en tryk eller temperatur måling, samt en computer der kan beregne energiindholdet. Ved overhedet damp er det nødvendigt sammen med mængdemåler både at måle tryk og temperatur, da sammenhængen mellem tryk og temperatur forsvinder. Flowcomputeren skal derfor være i stand til at beregne energiindholdet i dampen under hensynstagen til både tryk og temperatur. DA 16 Bara t m = 201,4º C 1 kg vand h = 859 kj kg v = 1,2 dm3 kg Kondensat Vand udvider sig når det varmes op. Her illustreret med en beholder med et bevægeligt stempel. Ved 0 C vil 1 kg vand have et rumfang på 1,0 dm 3. Ved 201,4 C vil 1 kg vand (16 Bara modtryk ) have et rumfang på 1,2 dm 3. Damp. Flowcomputer kj kg Energi asse Krav til nøjagtigheden af målingen iht. SKAT punktafgiftsvejledning Kravene for målenøjagtigheden og dermed målemetoder kan være styret af interne behov i forhold til styring af processen, eller disse kan være dikteret lovmæssigt i forhold til forbrug og afregningsmålere. Kilde: SKAT unktafgiftsvejledninger F.6.13 Krav til målere af energiforbrug Udgangspunktet herfor er, at virksomhederne anvender målere, der har en kvalitet og nøjagtighed og upåvirkelighed, som gælder for godkendte målere. Nedenfor er der en nærmere beskrivelse af målere og måling af forskellige energityper. Det er derudover virksomhedens ansvar, at installerede bimålere og målere til fordeling af energiforbrug i virksomheden virker og måler rigtigt, at defekte målere straks repareres eller udskiftes. Virksomheden skal ved byggetekniske tegninger eller på anden måde kunne vise, at målerne er placeret korrekt. Hovedreglen for måling er at man skal foretage en sand energimåling. Energi kan tilføres et anlæg på to principielt forskellige måder, den ene er i form af direkte energikilder, den anden er i form af energibærende medier. Energikilderne er elektricitet og de forskellige typer brændsler. Som energibærende medier vil vi her kun omtale vand og damp. El måles med en elektricitetsmåler, der direkte angiver energien i kwh (Wh). Energiindholdet i brændsler findes ved at måle den tilførte mængde i liter, m 3, kg, ton og derefter gange med brændslets brændværdi. Energiindholdet i et varmebærende medie bestemmes ved, at måle energiindholdet i mediet, når det tilføres anlægget og derfra trække energiindholdet i mediet når det forlader anlægget. Kilde: SKAT unktafgiftsvejledninger F Dampmålere I de tilfælde, hvor der leveres varme (damp) fra et dampbaseret varmeforsyningsanlæg til både proces og rumvarme, uden at dampen til rumvarme går igennem en vandveksler, er det nødvendigt at installere dampmålere. åling af damp skal som udgangspunkt ske ved hjælp af egentlige dampmålere. Under visse betingelser kan måling af damp dog ske ved hjælp af kondensatmåling. Endvidere kan det i forbindelse med brug af dampkaloriferer til opvarmning på visse betingelser tillades, at opgørelsen af varmen baseres på kaloriferens effekt og måling af kaloriferens driftstid. Kilde: SKAT unktafgiftsvejledninger F Dampmålere Ved dampmåling skelnes mellem måling på mættet damp og overhedet damp. Ved overhedet damp kræves der ud over måling af dampmængden også en måling af tryk og temperatur, samt en computer, der er i stand til at udregne det nøjagtige energiindhold i dampen under hensyntagen til både tryk og temperatur. Ved mættet damp er det tilstrækkeligt at supplere mængdemåleren med enten tryk eller temperaturmåling og hvis målingen foretages i umiddelbar nærhed af kedlen, kan man nøjes med mængdemåling, blot computeren er indstillet til kedlens nominelle tryk. Erhvervs- og Byggestyrelsen har ikke fastsat forskrifter og krav til dampmålere. Installerede dampmålere skal have samme nøjagtighed og upåvirkelighed som varmeenergimålere. Da Skat angiver, at de installerede dampmålere skal have samme nøjagtighed og pålidelighed som varme energimålere kan der drages en direkte parallel til kravene for åling af varmt vand. Det eneste sted der er angivet et specifikt krav til målenøjagtighed er i forhold til varmeenergi målere på fjernvarmeinstallationer, dvs. reelt måleren ude hos den enkelte forbruger, der skal have en unøjagtighed på mindre end 4%. Kilde: SKAT unktafgiftsvejledninger F Varmeenergimålere En ny typegodkendt måler til afregning ved en almindelig fjernvarmeinstallation har en unøjagtighed på mindre end 4 pct. Varmeenergimåleren består af en volumenmåler (antal m 3 vand), en beregningsenhed og temperaturfølerpar (måling af afkøling mellem fremløb og returløb). ed denne kombination er det muligt forholdsvis præcist at beregne produceret eller forbrugt varmeenergi. Dog angives der specifikt et krav til volumenmåler i forhold til energifordeling hvis en virksomhed eksempelvis bruger det varme vand til proces og rumopvarmning. Kilde: SKAT unktafgiftsvejledninger F åling af varmt vand Anvendes varmt vand fra en beholder/veksler til både proces og varmt forbrugsvand, skal energiforbruget fordeles ved volumenmåling af den samlede mængde vand, der er varmet op, og den mængde vand, der er anvendt til ikkegodtgørelsesberettigede formål. Energiforbrug til opvarmning af vandet måles med varmeenergimåler. Se nedenstående skitse. Varmeenergiforsyning Varmtvandsbeholder Krav til volumenmålere er opstillet i et EF-direktiv. Erhvervs- og Boligstyrelsen opstiller krav til typegodkendelse ud fra dette direktiv, hvorefter volumenmålere har en unøjagtighed på mindre end 3 pct. ålere, der opfylder disse nøjagtighedskrav, vil kunne anvendes. Varmt vand Vamt vand - proces Koldt vand Her repræsenteres et direkte krav til volumenmålingens usikkerhed < 3%, samt en samlet måleusikkerhed < 4% for det komplette målesystem, hvilket der ud fra SKAT s generelle angivelse, at de installerede dampmålere skal have samme nøjagtighed og pålidelighed som varme energimålere, er de retningsgivende krav til energimåling på damp. 4 5

4 Derfor. Til måling af energiindhold og mængde af den strømmende damp, skal der således foretages en volumetrisk måling, en temperaturmåling og/eller en trykmåling. Disse tre parametre kan via en beregning (computer), kvantificere det aktuelle energisalg. Flowmålingen angiver hvor mange volumenenheder der passerer pr. tidsenhed. Typisk angives dette i [m³/h]. roblemet ved at måle volumetrisk er, at energiindholdet [m³/h], for damps vedkommende, er afhængig af dampens sammensætning. Dampens massefylde/sammensætning, eksempelvis, hvor mange kg damp man har pr. kubikmeter [kg/m³], er afgørende for energimængden, der overføres. assefylden varierer med trykket og temperaturen. Energiindholdet i den strømmende damp kan således bestemmes på baggrund af kendskab til temperatur og tryk samt de fysiske egenskaber for damp (entropie [kj kg K]). Dampens fysiske egenskaber er beskrevet i et utal af damptabeller og diagrammer. Den faktiske energiberegning kan nu udføres. Via computeren ganges den volumetriske måling [m³/t], med massefylden, derved har man et masse f.eks. [kg/h]. assefylden bestemmes ved interne opslagstabeller ud fra tryk og temperatur. Hvilken enhed der skal repræsenteres på computeren er herefter kun et spørgsmål om tabeller og algoritmer [kg/h], [kwh], [kj/sek]. Vortex måleprincippet Vortex er engelsk for hvirvel, og det er netop hvirveldannelse og -detektering, der kendetegner måleprincippet. DA Kondensat Damp. Flowcomputer Energi asse Bag om Vortex åleren består af et målerør og en såkaldt shedderbar. Yokogawa har eksperimenteret med flere udformninger af shedderbaren, og er kommet frem til, at den trapezoide form giver det bedste resultat. ediet, hvad enten det er damp, gas eller væske, rammer shedderbaren, deles og danner hvirvler skiftevis på den ene og den anden side af shedderbaren. En hvirveldannelse er et lavtryksområde, og da der søges ligevægt, vil hvirvlen i næste øjeblik dannes på den modsatte side og vise versa. Ved turbulent strømning dannes de regulært, og afstanden mellem hver enkelt hvirvel er konstant. Frekvensen hvorved de dannes er derimod proportional med hastigheden på mediet. For at disse Vortexhvirvler dannes, kræves det, at et er i det turbulente område, som defineres ud fra Reynold s tal. Vortexfrekvensen f er proportional med hastigheden v. Derfor er det muligt at måle et, ved at måle vortexfrekvensen f = St (v/d) hvor : f = Vortexfrekvensen St = Strouhals tal (konstant) v = hastighed d = bredde af shedderbar Fokus på og måling Flowmålingen er klart den mest komplekse del af målesystemet. Flowmålingen foretages normalt umiddelbart efter kedlen, med deraf følgende høj temperatur og tryk. Dampens sammensætning /densitet er meget følsom for ændringer i temperatur og tryk, så det er ikke nok at kvantificere mængden, der passerer i røret for at aflede den afgivne energimængde. Det er derfor af afgørende betydning at disse forbehold tages i betragtning ved valg af målemetode. Forudsætningen for at få et brugbart resultat, når man taler måling, er at kende sin proces, produktsammensætning og dets fysiske egenskaber, som en funktion af tryk og temperatur. Disse parametre er af afgørende betydning for valg af instrumenter og dimensioneringen af disse. Flowet er ofte dynamisk, og det kan være af afgørende betydning for krav til instrumentering og dets opretholdelse af en given målenøjagtighed for hele det dynamiske måleområde. Når et system dimensioneres og sættes op, er der et par ting, man skal være opmærksom på. Dimensioneres anlægget til at køre ved f.eks. 6barg, med mulighed for at trykket kan falde til 5barg. Derfor skal man sikre sig, at måleren også kan håndtere dette. Når trykket falder, falder densiteten også, dvs. dampen kommer til at fylde mere, og fastholdes det samme energiforbrug, vil hastigheden på dampen dermed stige. Det er derfor vigtigt, at måleren ikke har sin maks. hastighed ved 6 barg, men også kan håndtere den øgede hastighed, som en trykændring kan forårsage. Vi vil på de følgende sider prøve at belyse tre forskellige fysiske realiseringer af måleinstrumenter til kvantificering af : Vortex, måleblænde og pitotrør. Hvert system har sine forbehold/ forudsætninger og begrænsninger. ed udgangspunkt i vores instrumentløsninger vil vi belyse disse forbehold/forudsætninger og begrænsninger, samt drage en konklusion for de mest optimale løsninger i forhold til et dampbaseret - og energimålesystem. Let brise - laminart, ingen hvirvler dannes Reynold s tal < 2000 Hård vind - transitions, irregulære hvirvler dannes Reynold s tal < Storm - turbulent, regulære hvirvler dannes Reynold s tal > Figuren viser forholdet imellem laminart og turbulent ud fra Reynold s tal. åleområdet Det kan derfor konkluderes, at der ikke kan måles ned til nul, da vortexmåleren kun fungerer i det turbulente område. Dette er vist i figuren herunder, hvor den nedre grænse går ved Reynold s tal Bemærk at det i praksis heller ikke er muligt, at måle til nul med andre måleprincipper, da unøjagtigheden til sidst bliver for stor. Det er faktisk med vortexmåleren, at man får det største brugbare måleområde, også kaldet turndown. Strouhal s tal 3 2 Totalt måleområde Lineært måleområde Garanteret måleområde Strouhal s tal er et forhold imellem vortexafstanden (l) og bredden på shedderbaren (d) Normalt er afstanden imellem vortexhvirvlerne 6 gange bredden på shedderbaren. Stouhals tal er den reciprokke værdi (1/6 ~ 0,17). Da Strouhal s tal er en konstant, kan hastigheden måles ved at tælle antallet af vortex hvirvler Flow v d Vortex shedder Karman vortex Reynold s tal er en funktion af hastigheden, viskositetet og rørets diameter og er et udtryk for, hvor turbulent et er: v = hastighed d = rørdiameter = viskositet 1 5 x x m/s (GAS/DA) 0,3 m/s (VÆSKE) Renold s tal Hastighed 80 m/s (GAS/DA) 10 m/s (VÆSKE) 7 x

5 Sensorkonstruktion Flowmængden bestemmes altså ud fra frekvensen, og til at måle denne, er der inde i shedderbaren placeret to hermetisk forseglede piezoelektriske krystaller. Yokogawas vortexmåler har ingen huller eller sensorer i den medieberørte del af shedderbaren. I stedet udnyttes det princip, at der ved hvirveldannelsen overføres en kraft og dermed moment i shedderbaren. Dette moment påvirker de piezoelektriske krystaller, som omsætter det til elektriske impulser. ediet danner altså vortexhvirvler skiftevis på hver sin side. Når hvirvlen dannes, accelererer mediet og jvf. Bernoullis ligning, så falder trykket. Dette vil vride/bøje den massive shedderbar en lille smule, skiftevis fra side til side. Det er dette vrid, der måles ved hjælp af to piezoelektriske krystaller, og som er et udtryk for hastigheden. ed brugen af piezoelektriske krystaller, kan der arbejdes med høje tryk og temperaturer helt op til 450 C i en adskilt version. Sensorkonstruktionen gør bla. at Yokogawas vortexmåler aldrig skal nulpunktsjusteres. ultivariabel type Vortexmåleren er bedst egnet til applikationer ved lav og mellemtryksdamp, som normalt defineres som op til henholdsvis 20bar og 100bar. Netop indenfor dette trykområde, finder man de fleste applikationer, hvor der måles på mættet damp. Og som bekendt er det ved mættet damp, kun nødvendigt at måle enten tryk eller temperatur for at lave en densitetskompensering. Derfor har Yokogawa lavet en speciel udgave af Vortexmåleren, en multi variabel type. Her har Yokogawa placeret en T1000 føler inden i shedderbaren og en computer med damptabeller i elektronikken. Derved fås et enkelt instrument, som kan måle damp i f.eks. kg/sek. med kompensering for densitetsændringer forårsaget af variationer i tryk og temperatur. Differenstrykbaseret med blænde og venturi En af de ældste og mest udbredte metoder til måling er at måle differenstrykket over en indsnævring i røret. Bag om måleblænden/venturi Det man reelt måler, er en forskydning af energien i mediet. I flg. Bernoullis ligning er summen af energi i mediet konstant og består af kinetisk + potentiel energi. Når man har en indsnævring i procesrøret, og samme mængde skal passere, vil hastigheden selvsagt stige. Når det sker, vil trykket falde og potentiel energi (tryk) ændres til kinetisk energi (hastighed). Ved at måle trykændringen (differenstryk), får man altså et udtryk for hastigheden på mediet. D d d 0 Der er mange aspekter og parametre at tage højde for ved en blænde- eller venturimåling, og formlerne til udregning af et er kun gyldige, når normen ISO 5167 følges mht. udformning, installationsmåde og trykudtag. Typisk udformning for en blænde og venturi ses af hhv. figur 1 og 2. Hvor venturien er et helt rørstykke, som spændes imellem flanger. åleblænden er derimod blot et skive, som også spændes imellem flanger. åleblændens trykudtag sidder i dette tilfælde i flangen. Anskaffelsesprisen for blænden er forholdsvis lille, hvorimod venturien er væsentlig dyrere pga. materialemængden. I begge tilfælde skal der tillægges prisen for differenstryktransmitter(e), afspærringsventiler, kondensspotter, manifold, impulsrør og evt. vandudlader. Formel for med måleblænde iht. ISO5167. Figuren viser mediets påvirkninger på shedderbaren. Nøjagtighed Kigger man på nøjagtigheden af en Yokogawa Vortex måler, er det naturligvis værd at bemærke, at den potentielle usikkerhed kun er 0,75% for væsker og 1% for gas/damp. Dertil kan man så tilføje, at usikkerheden er af målt værdi og ikke span, hvilket får meget stor betydning, jo længere ned i måleområdet man bevæger sig. Figuren nedenfor viser sammenhængen imellem usikkerheder af målt værdi og af span. Sammenligner man usikkerheder med f.eks. en blændemåling, hvor usikkerheden vises som % af span + usikkerhed for kvadratrod, er det tydeligt, at forskellen til Vortex måleren er stor. Fejl i % af målt værdi 6% 5% 4% 3% 2% 1% 1% af målt værdi Vortex 1% af span Dp-transmitter 1% af d-span (kvadratrod) åleblænde/venturi, itotrør 0% Flow Billedet viser Yokogawa s multivariable vortexmåler med indbygget temperaturføler og computer for automatisk densitetskompensering. Vortex sammenlignet med andre måleprincipper Sammenligner man Yokogawas vortexmåler med andre almindelige måleprincipper, har vortexmåleren visse fordele. Et stort turndown, typisk på 13:1, hvor man ved en måleblænde typisk kun har 5:1 og med et midlende pitotrør oftest et mere moderat turndown typisk på 8:1, dvs. vortexmåleren også har en god nøjagtighed i bunden af måleområdet. Kommer man over DN150 i størrelse, vil et midlende pitotrør være billigere, men ydelsesmæssigt er vortexmåleren stadig bedst. Sammenhængen mellem og differenstryk er iflg. Bernoullis ligning (Flow = k d), hvor konstanten indeholder oplysninger om bl.a. de såkaldte dynamiske værdier, såsom diameterforholdet (ß) (forholdet mellem indsnævringens og rørets diameter), indsnævringens form (C), ekspansions-tallet ( ) rørets ruhed (friktionstryktab). I realiteten ser formlen ud som vist i faktaboksen til højre. Alle disse dynamiske værdier ændrer sig med hastigheden, hvilket betyder, at den K-faktor som man normalt regner for konstant, slet ikke er det. Der kan læses mere om dette under afsnittet med den multivariable d-transmitter fra Yokogawa, som både kan udkompensere disse dynamiske værdier, og lave den normale densitetskompensering for ændringer i tryk og temperatur. Som det ses, uddrages der kvadratrod af differenstrykket, og det får konsekvenser for den samlede nøjagtighed, som vi senere skal se. åleblænde C Gennemstrømningstallet, afhængig af geometri og Reynold s tal (Discharge Koefficient) ß Diameterforholdet, d/d Ekspansionstal, kompenserer for ændringer i densitet gennem d- ændringer d ålt differenstryk Driftsdensitet qm asse Reynold s tal er en funktion af hastigheden, viskositetet og rørets diameter og er et udtryk for, hvor turbulent et er: v = hastighed d = rørdiameter = viskositet Figuren viser det tilbehør, som typisk bruges ved måleblænde, bla. kondenspotter, impulsrør, afspærringsventil osv. Figuren viser forskellen imellem usikkerhed af målt værdi og af span. Det er tydeligt, at usikkerhed af målt værdi har langt mindre indflydelse, jo længere ned i måleområdet man bevæger sig. Venturi 8 9

6 ontage I relation til dampmåling er en måleblænde sart overfor ændringer i indsnævringen, da det betyder, at formlerne ikke længere er gyldige og resulterer i forkerte målinger. Dampen bør også filtreres og separeres (vand/damp) inden måling, da urenheder og vandslag forårsager slid på måleblænden. En venturi er knap så sart overfor dette. Det er vigtigt for måleblænden, at den forreste kant er skarp. Fælles for blænde og venturi er kravet til en meget ensartet profil og dermed lange lige rørstrækninger. I figur 3 er vist kravet for lige rørføring som funktion af -forholdet. tab En væsentlig faktor at tage i betragtning er tryktabet over måleren. tab er som bekendt lig med energitab. Det afhænger af differenstrykket over måleren (d), -forholdet og gennemstrømningskoefficienten (C), som ifølge ISO beror på empiriske tal. For venturien er det relativt lille. Det ligger mellem 10-30% af differenstrykket. For blænden er det derimod stort, og det ligger mellem 30-80% af differenstrykket. Figur 4 viser, hvordan trykket forholder sig hen igennem blænden. FLOW A: To 90 bøjninger i to planer B: En 90 bøjning C: Som B, men med retter imellem 0 0,2 0,4 0,6 0,8 Diameterforholdet Figur 3. Krav til lige rørføring ved måleblænde og venturi set ud fra diameterforholdene og ved forskellige konditioner. Første trykudtag Andet trykudtag Blivende tryktab Figur 4 viser trykforløbet igennem måleblænden. For venturien ligger det blivende tryktab på 10-30% af det målte dp-tryk. For måleblænden er det 30-80%. A B C Antal gange diameter lige rør før måler. Nøjagtighed Usikkerheden for en blænde eller venturi regnes ud fra ISO efter nedenstående formel. Her ses at alle førnævnte værdier, som indgår i formlen for, bidrager med en usikkerhed, som skal medregnes. Heri er også usikkerheden for d-transmitteren. q m C 2 2 D 2 d 1 p q C 1-4 d 1-4 m d 4 d De anførte tal (med rødt) er et eksempel taget fra ISO , det er her værd at bemærke, at disse tal kun er gældende for et konstant Reynold s tal. Ændres dette, f.eks. ved ændring i et eller blot temperatur, vil disse værdier også ændre sig. Alle disse værdier omtales normalt, som de dynamiske værdier og regnes oftest som værende konstante, men er det i virkeligheden langt fra. I ISO kan alle disse dynamiske værdier findes ved forskellige konditioner (Reynold s tal). Et andet og væsentligt punkt er dp-transmitterens usikkerhed. ga. det kvardratiske forhold imellem og differenstrykket, vil der ved et turndown på 10:1 på et, være et turndown på dp-trykket på 100:1. Dette sætter meget store krav til transmitteren, hvis usikkerhed oplyses som værende af span. Ændringen i disse dynamiske værdier, sammen med d-transmitterens begrænsninger, er årsagen til, at det maksimale turndown ved måleblænden og venturien ligger omkring 3:1-5:1. Split Range Transmitterens usikkerhed ved store turndown, kan dog mindskes markant ved at køre en såkaldt split-range, hvor to transmittere deler måleområdet, og derved hver for sig har et mere moderat turndown. Dette kræver dog en speciel computer, som kan håndtere dette. Er valget faldet på en differenstrykbaseret måling, må man sikre sig en nøjagtig differenstryktransmitter, da en bedre nøjagtighed betyder meget i sidste ende for den totale nøjagtighed. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af et blænde-/venturiarrangement består bl.a. i justering af differenstryktransmitteren. Hvis tilfældet er, at dampen er uren, og der opstår vand i dampen, vil dette slide måleblænden og forårsage yderligere målefejl. Derfor bør disse også efterses med jævne mellemrum. Derudover er der kondenspotter, manifold, separator og vandudlader. Det giver mange samlingspunkter i systemet og dermed større lækagerisiko. ulivariabel d-transmitter Dette kan dog forbedres væsentligt ved at bruge en såkaldt multivariabel d-transmittter. Yokogawa har udviklet sådan en transmitter, som kompenserer for variationer i de dynamiske værdier ud fra ændringer i Reynold s tal. Derved opnås mulighed for et turndown på 10:1 med 1% usikkerhed. Da Yokogawa s d-transmitter benytter en digital målecelle, har man, udover differenstrykket, også mulighed for at måle det statiske tryk. Derved spares en almindelig tryktransmitter, samt montage og fortrådning af denne. C D d dp Differenstrykbaseret med midlende pitotrør ange steder anvendes stadig måleblænder og venturirør, til trods for at pitotrøret i mange tilfælde vil være en bedre løsning. Her tænkes bla. på trykfald og krav til lige rørstrækninger før og efter sonden, ligesom der ved større rørdiametre vil være en betydelig økonomisk fordel i at vælge pitotrøret. Anvendelsesmuligheder itotrøret kan måle på gas, damp og væske. Ligeledes kan der måles på f.eks. forbrændingsluft eller røggas med askeindhold. itotrøret er nemt at installere, og der er ingen vedligehold i forhold til f.eks. en måleblænde, som skal være skarp. ed pitotrøret har man endvidere mulighed for at måle bidirectionelt. ed indbyggede kondenspotter kan dp-transmitteren monteres direkte på pitotrøret, når der måles på damp. Bag om pitotrøret I sin simpleste form er et pitotrør blot et bukket rør, som indsættes i procesrøret og forbindes til en differenstryktransmitter. Dette er dog ikke særligt præcist, da der kun måles i et punkt. Delta fra Systec er et midlende pitotrør, som dækker hele diameteren, og derved måles der et midlet differenstryk. Dette betyder bla., at kravene til lige rørstrækninger før og efter måler kan mindskes. itotrøret monteres på tværs af procesrøret på hele diameteren og består af et rør med to kanaler med huller i siden, som vender imod og med retningen. Røret, som vender imod retningen, vil måle det totale tryk i procesrøret, og det andet rør vil måle det statiske tryk. Forskellen på de to er det dynamiske tryk, som hvis dets kvadratrod uddrages, er lineært med hastigheden på mediet. total V total = statisk + dynamisk d statisk Figuren viser trykforholdene for et pitotrør. Det dynamiske tryk er ligefrem proportionelt med hastigheden og dermed mængden. Anført som en formel vil det se ud som følgende: Qm = k Dp hvor k-faktoren bla. dækker over sondens usikkerhed, ekspansionstal og areal beregning. Denne k-faktor er kun konstant, så længe et eller mere præcist Reynold s tal er konstant. (Se faktaboks). Reynold s tal er en funktion af hastigheden, viskositetet og rørets diameter og er et udtryk for, hvor turbulent et er: v = hastighed d = rørdiameter = viskositet Ligeledes skal tryk og temperatur også være konstante, for at et kan beregnes med en konstant k-faktor. I virkeligheden er formlen for et lidt mere kompleks og ser ud som følgende: Blokeringsfaktor Ekspansionstal, kompenserer for ændringer i densitet gennem d-ændringer d ålt differenstryk Driftsdensitet qm asse Blokeringsfaktoren Blokeringsfaktoren er et udtryk for den usikkerhed, som differenstrykket kan måles med, og den største bidrager til denne faktor er mediets slippunkt på sonden. Slippunktet Slippunktets placering er væsentligt for korrekt optagelse af det dynamiske tryk. Flytter slippunktet sig afhængig af Reynold s tal, vil det dynamiske tryk fordele sig forskelligt rundt på sonden og vil ikke blive korrekt optaget. En sådan sonde er svær at kalibrere korrekt. Dynamisk trykvirkning Højt Slippunkt Slippunkt

7 Højt Slippunkt Et komplet instrument ed pitotrøret fra Systec er det muligt at få en integreret temperaturføler, hvor et T100 element føres ind i procesrøret via pitotrøret. Kombineres pitotrøret med en multivariabel differenstryktransmitter fra Yokogawa, som også kan måle det statiske tryk ud over differenstrykket, fås et komplet instrument med densitetskompensering og kun en enkelt procestilslutning. Flowmåling af højtryksdamp Kigger man på en typisk kraftværksapplikation, hvor der måles på dampen umiddelbart efter kedlen, vil det være overhedet damp ved højt tryk og høj temperatur, der skal måles på. Til dette udstyr kræves udover nøjagtighed, minimalt tryktab, stort målbart område og specielle materialer, også specielle godkendelser. Arbejdstilsynet kræver en mere dybdegående certificering og beregning af måleren, end der typisk vil kunne gives på målere generelt. Insatech A/S kan fra Systec Controls levere denne type måler med de krævede godkendelser. Certificeringen af selve måleren består af: detaljerede tegninger af enkeltdelene dimensioneret efter designtryk og -temperatur materialetest af enkeltdelene stempling af enkeltdelene dye penetration test af alle svejsninger glødetest, hvor måleren varmebehandles ved 750 C ed denne godkendelse og certificering i hånden kan man indsætte og anvende måleren til måling af højtryksdamp. Lavt Figuren viser at der ved en rund profil opstår problemer med mediets slippunkt på sonden. Slippunktet vil flytte sig med Reynold s tal og dermed et. Er Reynold s tal over 8000, får man med delta et fast slippunkt uanset hastighed, og dermed altid korrekt optagelse af det dynamiske tryk, og der opnås typisk en usikkerhed på <1 %. Årsagen til dette skal findes i delta s specielle udformning, som er udviklet og optimeret på baggrund af utallige testprøvninger hos Systec og det tyske universitet i Erlangen. Her har man udviklet Deltas unikke form med de såkaldte speed-up curves, som sikrer et konstant slippunkt. Delta består af tre dele, som maskinsvejses sammen i et ukritisk punkt på sonden, og man opnår derved en tolerance på kun ±0,025mm for sondebredden. Dette er et væsentligt punkt at bemærke, da ±1mm giver op til 10% målefejl ved et DN100 rør. Slippunkt Svejsepunkter Slippunkt Speed-up curves ±0,025 mm Figuren viser et snit af Systec s pitotrør, hvor bla. de såkaldte speed-up curves kan ses. Slippunktet er konstant fra Reynold s tal >8000. Ekspansionstallet Ekspansionstallet er ligesom blokeringsfaktoren afhængig af Reynold s tal og kompenserer for den densitetsændring, som opstår ved kompressible medier pga. trykfaldet henover sonden. Ved anvendelse af delta er den uden betydning, da tryktabet over sonden er meget lavt, selv ved kompressible medier (gas og damp), og kan derfor regnes som værende =1. Ved en måleblænde er denne faktor væsentlig større og skal udkompenseres. Densiteten Densiteten indgår også i formlen og varierer med tryk og temperatur for gasser og damp. Da væsker regnes for inkompressible, vil det kun være temperaturen, som påvirker densiteten. Har man varierende tryk og temperatur, skal dette udkompenseres. Den konventionelle metode har været en computer samt ekstern temperatur- og tryktransmitter. Dette er dog forbundet med en del ekstra installation og montagearbejde samt ekstra fortrådning. Nøjagtighed Usikkerheden ved en måling med et pitotrør består både af usikkerheden for sonden og for d-transmitteren. For sondens vedkommende, vil blokeringsfaktoren, som tidligere beskrevet, være konstant så længe Reynold s tal er over Dvs. normalt vil et turndown på 30:1 være muligt. Det er derimod d-transmitterens kunnen, der sætter begrænsningen. Da der som bekendt er et kvadratisk forhold imellem og d-tryk, vil et turndown på 10:1 på et, betyde et turndown på d-trykket på 100:1. Normalt siges et turndown på 8:1 at være max for pitotrøret, men med Yokogawa s digitale d-transmitter kan et turndown på 10:1 holdes indenfor 1-2% usikkerhed. Split Range Her er det også muligt at anvende Split Range, hvor to eller flere transmittere deler måleområdet. Derved opnås en markant bedre nøjagtighed og turndown på op til 30:1 er muligt. Det kræver en computer, som kan håndtere dette. Systec har udviklet en computer, som kan håndtere op til fire d-transmittere og regne dem om til et enkelt ma signal svarende til det totale måleområde. Billedet viser et pitotrør med integreret temperaturføler og en multivariabel d-tramsmitter fra Yokogawa. Bemærk også at der er indbyggede kondenspotter og afspæringsventil. Hvad er højtryksdamp? å f.eks. kraftværker, vil der til at drive turbinen, anvendes overhedet damp ved højt tryk og høj temperatur. Hvornår man taler om højt tryk og temperatur er svært at grænsesætte helt klart, men som tommelfingerregel kan man sige, at bevæger man sig i området op til ca. 20 bar, tales der om lavtryksdamp, op til ca. 100 bar middeltryksdamp og derefter højtryksdamp. Et eksempel fra et dansk kraftværk på højtryksdamp er driftsbetingelserne 205 barg ved 550 C, hvor det er overhedet med 180 C. Til sådan en applikation kan der ikke blot indsættes hvilken som helst måler. For det første er driftsbetingelserne ekstreme for mange måleprincipper, og for det andet kræver arbejdstilsynet en speciel godkendelse på måleren, der helt klart tilkendegiver, at den kan holde til disse betingelser. Faktisk må stort set alle moderne måleprincipper med en eller anden form for elektronisk aftastning give fortabt, og man må vende sig mod de meget velkendte differenstrykbaserede principper. Den påkrævede godkendelse Når dampen kommer fra kedlen har den så meget energi i sig, som følge af det høje tryk og den høje temperatur, at det skal sikres, der ikke kommer lækager eller brud nogen steder i systemet. Det kræver et korrekt materialevalg, dimensionsberegning, samt test af hele systemet og deraf også måleren. Certificeringen er i henhold til ED (direktiv om trykbærende udstyr (97/23/EC)). Godkendelsen fortæller at producenten: A. Har gennemført og fået TÜV (Technischer Überwachungs- Verein) godkendelse. A. ateriale test for sprækker og brud (die penetration) A. Hårhedstest A. ateriale identifikations test. B. Ved specielle materialer udføres røntgenkontrol. C. Har udarbejdet en certifikat pakke indeholdende. C. Råmateriale certifikater i henhold til DIN EN (tidligere kendt som 3.1A) Dette certifikat gør det muligt ud fra heatnummer at spore alle de anvendte materialer på de tryksatte dele. C. Overensstemmelses certifikat (Declaration of Conformity) Udstedelse af certifikat der erklærer at udstyret er produceret inden for ED 97/23/EC Systec Controls har haft denne godkendelse siden 1995 og har til dato leveret et stort antal sonder, hvor TÜV har været inde og godkende dem. Sonderne til disse applikationer er benævnt delta type DF25HD. Billedet viser et DF25HD pitotrør til højt tryk og temperatur applikationer. aterialevalg De dele af sonden, der svejses sammen med røret, skal være og er i samme materiale undtagen det midlende pitotrør. itotrøret er altid fremstillet af det austenitiske stål , som er varmebestandigt op til C. De andre dele, som er indsvejsningsstudsen, modstudsen, føringsrøret, sondehoved og kondenspotterne, er lavet af den ståltype, som brugeren har fremstillet sit rør af. Hvorfor vælge itotrøret frem for f.eks. måleblænden? Det midlende pitotrør har mange fordele frem for måleblænder, dyser o.l., specielt når der tales om ydelse og økonomi. åleblænder, venturi og dyser er baseret på en energiændring ved en kontraktion af vejen, der giver et betydeligt større tryktab end den dynamiske trykændring, som delta giver, som følge af, at et bliver nul foran sonden, og al energi omdannes til tryk, svarende til procestryk, plus dynamisk tryk. differensen over sonden opstår ved, at der på modsatte side er et referencetryk lidt mindre end procestrykket pga. hvirveldannelse, der giver et vakuum. Et eksempel på besparelse ved pitotrør kontra måleblænde er gjort på et tysk kraftværk, hvor der produceres kg/h damp i et Ø600 mm rør. Ved måleblænden dannes et differenstryk på ca. 690 mbar, hvor det blivende tryktab var ca. 358,8 mbar. Ved indsættelse af delta er differenstrykket 56,49 mbar, og det blivende tryktab 1,58 mbar. Det giver en besparelse på 357,22 mbar. Dette gav ca. 1 Wh ekstra ud af turbinen. En Wh kostede 320,- kr., og turbinen kørte 8000 timer/år, og i sidste ende 2.56 mio. kr. om året! Kigges der på kravet til en symmetrisk profil, kræver blænden et væsentlig længere ind og udløb, end pitotrøret gør. Årsagen til dette skyldes, at pitotrøret reelt sidder på tværs af retningen og derved midler over hele diameteren

8 Differenstryktransmitter Til de differenstryks (dp) baserede målere hører selvsagt en dp-transmitter. Yokogawas tryktransmittere er forsynet med en digital målecelle (Fig. 1), som er årsagen til transmitterens gode præstationer og nøjagtighed, som derfor gør den særdeles velegnet til dp-målinger. Kompensering af de dynamiske værdier Udover densitetskompenseringen, som er nødvendig, når der sker ændringer i tryk og temperatur, er der også de dynamiske værdier, som man bør tage højde for ved en d-baseret måling. Formlen for d-baseret er iflg. Bernoullis ligning (Flow = k Dp), hvor konstanten indeholder oplysninger om bl.a. de såkaldte dynamiske værdier, såsom diameterforholdet (ß) (forholdet mellem indsnævringens og rørets diameter), gennemstrømningstallet (C), ekspansionstallet ( ). I realiteten ser formlen ud som vist i faktaboksen. Alle disse dynamiske værdier ændrer sig med hastigheden, så den oprindelige k-faktor er kun korrekt ved 100%. Så snart et falder til under 100%, stiger fejlen i faktoren k, betydelig bidragende til den samlede nøjagtighed for målingen. Et primær element til en d-baseret måler er altså beregnet udfra et specifikt sæt af driftbetingelser, og når disse driftbetingelser ændres under virkelige forhold lavere område skal brugeren faktisk lave ny beregning for hvert nyt sæt driftsbetingelser. Dette er præcis, hvad den nye EJX910A multivariable transmitter er i stand til. Den korrigerer for tryk- og temperaturvariationer og kan kompensere kontinuerligt for påvirkninger ved ændringer i driftsbetingelser for K-faktoren. I lighed med en almindelig d-transmitter med en separat computer, hvor der opnås et turndown på måske 3:1, maks. 5:1, er Yokogawa s d-transmitter i stand til at kompensere for de dynamiske værdier og deres effekt på K-faktoren. Som konsekvens er nøjagtighedsspecifikationen ±1% af aktuelt, ved ideelt primærelement, med et turndown på 10:1 på, hvilket betyder at turndown på d er 100:1. Formel for med måleblænde iht. ISO5167. Bag om Yokogawas d-transmitter Selve målecellen består af 2 H-formede silicium monokrystaller, som vibrerer med en resonansfrekvens på 90 khz. De er placeret forskudt på siliciummembranen, så den ene strækkes og den anden komprimeres, når den udsættes for tryk. Den der strækkes vil stige i frekvens, og den som komprimeres vil falde i frekvens. (Fig. 2). Figur 1 viser opbygningen af den digitale målecelle. ultivariabel type med densitetskompensering Yokogawa s digitale d-transmitter kan også fås i en multivariabel type, som udover muligheden for at måle det statiske tryk, også har en indgang for temperatur. ed en indbygget computer og damptabel erstatter den de konventionelle computere og tryktransmittere. Dette betyder, at man sparer en tryktransmitter og en computer, samt montage og fortrådning af disse. C Gennemstrømningstallet, afhængig af geometri og Reynold s tal (Discharge Koefficient) ß Diameterforholdet, d/d Ekspansionstal, kompenserer for ændringer i densitet gennem d- ændringer d ålt differenstryk Driftsdensitet qm asse khz Ikke længere nødvendig 70 Figur 2 viser målefrekvensen for de to H-formede måleceller. Ved subtraktion af de to frekvenser fås direkte det målte differenstryk, og ved at addere de to frekvenser og dividere med 2, fås det statiske tryk. Dermed opnås både måling af differenstryk, og det statiske tryk med kun en målesensor. Temp. Sensor Den meget store signalændring er en fordel med hensyn til nøjagtighed og stabilitet, samt giver mulighed for turndown på op til 200:1, uden at gå på kompromis med nøjagtigheden. an kan sammenligne det med et moderne quartz-ur, som har en fantastisk nøjagtighed, og det samme gælder for Yokogawa s målecelle. 14 Figuren viser at man med en EJX910A multivariabel transmitter kan erstatte tryk- og temperaturtransmitter samt computer. Figuren viser de forskellige faktorer, som alle hører under de såkaldte dynamiske værdier, som EJX910A kan udkompensere sammen med en almindelig densitetskompensering. 15

9 Dataopsamling og visning af data Flowcomputer W100 uligheder mht. kompensering af densitet og de dynamiske værdier kan også foretages i en Yokogawa W100, som reelt er en mini-c. Den kan håndtere op til 10 beregninger på en gang, og man kan derved blot benytte alm. d-transmittere. Ligeledes kan den også erstatte alm. computere. Udover denne mulighed, at være en multifunktions computer, har W100 avancerede data logningsfunktioner af både de aktuelle og beregnede værdier, dette giver mulighed for at lave automatisk rapportfunktion til et databasesystem eller bare direkte i en . Den kan sende resultaterne videre til et DCS eller LC anlæg. W100 har også simple styringsfunktioner. Ved hjælp af dens analoge/digitale ind/udgange kan den bruges til at lave simple styringsfunktioner, stoppe en proces hvis grænseværdier overskrides eller optimere på energiet, således at anlægget benyttes mest omkostnings-effektivt ud fra endda meget avancerede matematiske formler. DATABASE SYSTE OC LC DCS Eksempler på web-visningen fra W100 Visning af procesværdier i W100. Trendkurver på W100. Hurtigt overblik over procesværdier i W100. ETHERNET ODBUS ROFIBUS Som tidligere beskrevet er man enten interesseret i at kende energi eller masseet for dampen, sommetider også begge. I begge tilfælde er det nødvendigt at foretage en volumetrisk måling og derefter gange med densiteten/vægtfylden for dampen. Dette kan gøres på en simpel måde og en lidt mere avanceret måde alt afhængigt af kravene til nøjagtighed, og ligeledes afhængigt af, hvor store variationer man har i tryk og temperatur på dampen. Den simple metode vil være at bruge en fast densitet til udregning af masseet. Dette kan f.eks. gøres automatisk i en vortexmåler, og ved dp-baserede målinger kan det medregnes, når instrumentet dimensioneres vha. af sizing software. an skal dog være opmærksom på, at selv den mindste afvigelse i trykket kan få meget stor indflydelse på nøjagtigheden af målingen. Ud fra tabel 1 ses det, at densiteten ændrer sig forholdsvis meget ved mindre tryk- eller temperaturændringer. Har man som eksempel mættet damp ved 2 bar og et volumen på 500 m3/h, vil det give et masse på 555 kg/h. Stiger trykket imidlertid til 2,5 bar ved samme volumen, fås nu et masse på 684 kg/h. Det er en stigning på 23%! Derfor er det meget vigtigt at måle sit damptryk og bruge det til kompensering, så man får udregnet det rigtige masse. Temperatur C assefylde kg/m3 1,0 99,1 0,5797 1,2 104,3 0,6875 1,4 108,7 0,7941 2,0 119,3 1,1090 2,5 126,8 1,3670 3,0 132,9 1,6220 5,0 151,1 2,6220 8,0 169,6 4, ,0 179,0 5,0490 Tabel 1. Uddrag af damptabellen for mættet damp. Til den volumetriske måling bruges en måler, der fortæller hvor mange volumenenheder, der strømmer pr. tidsenhed. Typisk angives det i m 3 /h. En computer kan så, ud fra det målte tryk og temperatur, slå densiteten op i en damptabel. Ved mættet damp er der som tidligere beskrevet en sammenhæng imellem tryk og temperatur, og det er derfor kun nødvendigt at måle den ene af de to. Det anbefales altid at måle trykket frem for temperaturen, da responstiden for en tryktransmitter vil være i millisekunder, frem for en temperaturføler som kan bruge flere minutter. åles der på overhedet damp, er der ikke længere sammenhæng imellem tryk og temperatur, og begge dele skal derfor måles. Figur 1. DA Kondensat Damp. Flowcomputer Energi asse Flowcomputeren fra Systec er udviklet til netop disse dampapplikationer. Der er mulighed for 6 analoge 4 20 ma input, adskillige impuls input og RTD signaler fra T100 følere. Computeren har to kanaler og kan derved håndtere to uafhængige målinger samtidig, eller en energimåling hvor der tages højde for restenergien i returløbet. Se evt. figur 1. Split Range Der er også mulighed for at køre split range, hvor flere d-transmittere monteres på samme primær element, og derved opnås større turndown. Flowcom kan håndtere op til fire analoge input fra d-transmittere og lægge dem sammen til et enkelt måleområde på en 4-20 ma udgang. DA Damp. Analog / odbus DA Damp. DA Damp. Systec com com til tryk- og temeraturkompensering samt energiberegning. idling Ligeledes kan computeren håndtere midling af flere målinger, som f.eks. bruges for at opnå en bedre nøjagtighed. Dette anvendes tit ved pitotrørsmålinger, hvor der er meget vanskelige installationsforhold. Her kan det forbedre usikkerheden væsentligt, at sætte flere sonder ved siden af hinanden. Kondensat Kondensat Kondensat 16 17

10 Sammenligning af måleprincipper og løsninger Yokogawa Vortex Systec midlende pitotrør åleblænde risgunstig op til DN150, derefter forholdsvis dyr Særdeles prisgunstig ved større diametre risgunstig op til DN150 Let at montere Særdeles let at montere Kræver en del montage arbejde Intet vedligehold (langtidsstabil) inimalt vedligehold Lidt vedligehold oderat krav til lige rørforløb Intet ekstra udstyr Små krav til lige rørforløb (midler over hele rørdiameteren) inimalt ekstra udstyr (Det meste er integreret) Store krav til lige rørforløb (Helt op til 44 x D) En hel del ekstra udstyr (Ventiler, kondenspotter, impulsrør osv) Tåler temperatur op til 450. Velegnet til alle tryk og temperaturer Velegnet til alle tryk og temperaturer oderat tryktab eget lille tryktab Stort tryktab Stort turndown (13:1) oderat turndown (10:1) Lille turndown (5:1, dog 10:1 med Yokogawa s multivariable d-transmitter) God nøjagtighed (stort måleområde) ålenøjagtighed dokumenteres vha. kalibrering TRADITIONELLE LØSNINGER God nøjagtighed (moderat måleområde) ålenøjagtighed dokumenteres vha. kalibrering God nøjagtighed (lille måleområde) ålenøjagtighed defi neret iht. ISO Opsummering Valg af måler Når der skal måles på damp, står valget, som tidligere beskrevet, imellem vortex måleren, måleblænden og pitotrøret. Her bør der ikke være meget tvivl om, at Vortex måleren har overhalet den gode gamle måleblænde. Her tænkes specielt på fordelene omkring måleområde, nøjagtighed, tryktab, installationskrav og ikke mindst vedligeholdelse. Kommer man over grænsen omkring DN150, bliver Vortex måleren uhensigtsmæssigt dyr, og pitotrøret vil her være en fornuftig løsning. Igen fordi nøjagtighed, tryktab, installa tionskrav og ikke mindst pris er mere fordelagtige ved pitotrøret frem for måleblænde/venturi. åleblænde/venturi har dog den fordel, at alle forhold omkring disse er beskrevet i en ISO standard (ISO 5167). Herunder ligger krav til udførelse af blænden, samt krav til installation og ikke mindst information om, hvorledes usikkerheden for målingen beregnes. Det betyder i praksis, at man med stor sikkerhed kan regne sig frem til usikkerheden. Dette bruges mange steder, hvor der afregnes for dampen. Samlede løsninger Som tidligere beskrevet, er dampens densitet meget følsom overfor ændringer i tryk eller/og temperatur. Derfor bør der altid densitetskompenseres, når man måler på damp, både for mættet og overhedet damp. Dette kan principielt gøres på tre måder, lidt afhængig af valget af måler. Der er den traditionelle løsning med en måler, tryktransmitter, temperatur føler og en computer til tavle montage. I mange tilfælde laves beregningen også i det eksisterende styresystem. Der er dog også de forholdsvis nye, såkaldte multivariable instrumenter, med indbyggede computere og mulighed for at måle på flere parametre. En af dem er Yokogawa s vortexmåler, som har en indbygget temperaturføler og computer, herved spares den traditionelle opsætning med ekstern temperaturføler og computer. Yokogawa har også lanceret en multivariabel d-transmitter, som i form af sin digitale målecelle også kan måle det statiske tryk og med integreret computer og mulighed for temperatur input, kan denne bruges til både mættet og overhedet damp. yndighedskrav Alle de omtalte systemer lever op til kravene fra Told & Skat mht. afregning af damp. Det skal dog tilføjes, at hvis der også skal tages højde for restvarmen i kondensatet, kan dette ikke gøres med de multivariable instrumenter. Der skal i stedet, bruges den traditionelle computer med indgange for dette. Uanset hvilken løsning der vælges til energimålingen, er forudsætningen korrekt dimensionering af system og instrumenteringen. En forkert placering af instrumenter og forkert anvendelse i forhold til måleområder, har stor indflydelse på den samlede usikkerhed for målesystemet. Told og Skats krav på en samlet måleusikkerhed <4% skal overholdes for hele måleområdet. ålenøjagtigheden skal dokumenteres og valideres, samt der skal udføres periodiske verificeringer/kalibreringer. anglende dokumentation og validering af målesystemer, har ført til skyhøje efterregninger for manglende afgifter. Samarbejdspartner Insatech kan hjælpe med denne dokumentation og validering af nye og eksisterende anlæg. Gennemgang af installationer for korrekt montage og placering, dimensionering af nye målesystemer, kontrol af sammenhængen imellem de enkelte instrumenters opsætning og styresystemets konfiguration, samt certificering og dokumentation overfor Told & Skat. En af de opgaver, vi har løst, var på 5 år gamle dampmålinger på et kraftværk. arametre, der indgik i kontrollen: 1. Kontrol af installationsforhold omkring blænde. 2. Kontrol af installationsforhold omkring transmitter. 3. Kontrol af parametrering af transmitter. 4. Kontrol af parametrering af computer. 5. Kontrol af parametrering af dataopsamlling. 6. Beregning af fejl for samlet måling. 7. Beregning af usikkerhed for samlet måling. 8. Konklusion og forslag til forbedringer. Vi har stor erfaring med gennemgang af installationer, og vi giver gerne et tilbud baseret på din specifikke installation/ anlæg, da denne investering naturligvis skal indregnes i vores påstand om Det der er sparet er nemmest tjent. ULTIVARIABLE LØSNINGER 18 Øverst ses de traditionelle metoder. Nederst ses de multivariable løsninger, der bl.a. vil give økonomiske besparelser på montage, fortrådning og vedligehold. Vil du vide mere - så kontakt... Kristian Nielsen tlf orten Kristensen tlf

11 Lidt om os... Insatech A/S blev en del af Addtech AB, Stockholm i 2005 og har siden etableringen i 1989 haft en positiv udvikling til i dag, hvor vi er >70 medarbejdere. Vores mission er at være en troværdig og kompetent partner, der leverer tekniske løsninger og rådgivning indenfor procesautomation. Accredited Calibration Engineers etrology Lab roject anagers Instrumentation Control Systems and rojects arine Solutions roduct Engineers Logistics Documentation CSR & Environment Quality Assurance Financial Service and aintenance - rocess Optimization Key Account anagers Som følge af vort mangeårige samarbejde med nogle af verdens førende producenter indenfor instrumentering og automation, er vi i stand til at yde en global service. Vi arbejder som en professionel partner for vore kunder, vi tror på langvarige relationer, og er i stand til at levere kvalitetsprodukter, -løsninger og services indenfor måling, kontrol og kalibrering i stort set alle industrier og processer. Vore primære markeder er fødevare-, energi-, marine- og olie & gas industrien samt den pharmaceutiske industri, hvilket betyder, at vi har en høj viden om de branchespecifikke applikationer og de krav, der stilles til dokumentation i disse områder. Vores primære kompetenceområder: Service Engineers On-site Calibration rocesinstrumentering og kalibreringsudstyr Automation, kontrol og dataopsamling System design, engineering og validering (DCS og sikkerhedssystemer) Service / vedligehold og kalibrering (ISO akkreditering) Site surveys og evaluering arine- og skibsindustri løsninger rojektledelse obile kalibreringsrigge Special fittings Trådløse løsninger til overvågning og kontrol Komplette løsninger incl. montage og opstart Seminarer og uddannelse Training Support Design Documentation Engineering Commissi Ledningsevne-, Temperatur-, Elektriskog Gas kalibrering Dette er en af en serie af informationshæfter produceret hos Insatech. Øvrige hæfter kan ses på Folderen er trykt på FSC mærket papir. FSC er en international mærkningsordning til træ og papir. I en FSC skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Insatech A/S Gengivelse af tekst eller uddrag af denne er tilladt med tydelig kildeangivelse. roducts Commissioning roduktoversigt Akkrediteret kalibrering: Ledningsevne Gas Analyse af faste stoffer: Fedt Fugt rotein Analyse af gasser: Ammoniak - NH3 Fugt - H 2 O Ilt - O 2 Kuldioxid -CO 2 Kulilte - CO ethan - CH 4 Saltsyre - HCl Vand - H 2 O Analyse af væsker: Celledensitet Densitet Farve Ledningsevne Koncentration Kuldioxid - CO 2 Levende celler Lydhastighed NIR Opløst ilt ph lato rotein Refraktometri TOC Turbiditet Tørstof Viskositet Flowmåling: Bunker Control Bunker Blending Afregningsgodkendt Coriolis massef low Differenstryk - blænde/pitotrør Flowswitche agnetisk induktiv ekanisk Rotametre V/A Termisk massef low Ultralyd Vortex Flowmåling på faststof: ikrobølger Kalibrering: Flow Temperatur Simulatorer Kurser: Aftales og opbygges efter behov og ønsker Niveaumåling: Elektromekanisk Fortrængning Hydrostatisk tryk Kapacitiv Konduktiv ikrobølger Radar Radiometrisk Ultralyd Vibration Services: Kalibrering: Flow - gasser - væsker Ledningsevne ph Temperatur Akkrediteret kalibrering: Ledningsevne Gas Service: rojektløsninger Revision / periodisk vedligehold Serviceydelser og eftersyn Single Use Technology: Flow Temperatur UV Ledningsevne Levende celler Turbiditet Styring og systemer: DCS Systemer Shut Down & sikkerhedssystemer ES systemer Blending systemer ID-løsninger Temperatur: Følere Kalibratorer Termostater Transmittere måling: Absolut Differens Kalibratorer embranforsatse Niveau ressostater Relativ Registrering og dataopsamling: Dataloggere Dataopsamlingssystemer GRS - trådløs overførsel Linieskrivere apirløse skrivere unktskrivere Regulering: Autotuning Fuzzy-logic Enkelt- og multi loop Ventiler Reguleringsventiler Sikkerhedsventiler Se også ennesker - Ideer - Løsninger Insatech A/S Algade Vordingborg Tlf _ Viden om damp

Dampteori 4. Krav ved afregning 5. Fokus på flow 6. Vortex 7. Blænde/Venturi 9. Midlende pitotrør 11. Differenstryktransmittere 14

Dampteori 4. Krav ved afregning 5. Fokus på flow 6. Vortex 7. Blænde/Venturi 9. Midlende pitotrør 11. Differenstryktransmittere 14 Viden om... DAMP Indhold Dampteori 4 Krav ved afregning 5 Fokus på flow 6 Vortex 7 Blænde/Venturi 9 Midlende pitotrør 11 Differenstryktransmittere 14 Dataopsamling og visning af data 16 Flowcomputere 17

Læs mere

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning Agenda Midlende Pitotrør - Primær og sekundær element - Bernoullis ligning - Kalibreringsfaktor - Tryktab - Versioner - Direkte eller remote monteret transmitter - Montage retning - Respektafstande - Spool

Læs mere

Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14

Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Måling af flow - Generelt INSA 1 / 14 Agenda Generelle flowterminologier Måleprincipper anvendelse og muligheder Dimensionering Montage / installation Spørgsmål INSA 2 / 14 Generelle flowterminologier

Læs mere

Armatec reduktionsventil Reduktionsventil G4

Armatec reduktionsventil Reduktionsventil G4 Dimensionsområde PN Temperaturområde Materialer DN 15 - DN 150, 1/2" - 2" 16/64 Max. 400 C Støbejern Bronze Stål Anvendelse Type G4 er specielt egnet til damp, luft og gasser. Kvalitetssikring Alle ventiler

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Flowmåling. 30 minutter. www.angelo.dk. martin@angelo.dk

Flowmåling. 30 minutter. www.angelo.dk. martin@angelo.dk Flowmåling. 30 minutter Flowprofiler i kote 61m: 3 ovne i drift 4 ovne i drift Et af flowmålingens store problemer er ændringer eller uforudsete flowprofiler. Flowprofil 2. akse 018 016 014 Punkthastighed

Læs mere

BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler

BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler BROEN A/S Skovvej 30 DK-5610 Assens +45 6471 2095 sales@ballorex.com www.broen.com Fordelene ved BROEN BALLOREX Dynamic Direkte

Læs mere

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Smart Instrumentering, Trykmåling. Kursuskode: E0170

Smart Instrumentering, Trykmåling. Kursuskode: E0170 Noget om tryk og tryk-enheder: Normaltryk Begrebet Normaltryk eller Standardtryk anvendes typisk som reference i forbindelse med opgivelsen af stoffers fysiske egenskaber; f. eks massefylde og kogepunkt.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Åben kanal flowmåler 713

Åben kanal flowmåler 713 Datablad Åben kanal flowmåler 713 Generelt Flowmåler 713 anvendes til måling og registrering af vandmængder i åbne render og kanaler. Flowmåler 713 er et komplet instrument til måling af øjebliksværdier

Læs mere

Dimensioner 1. Bestilling. Ød 1 L 1. kanalsystemer måling og indregulering. Ødi. Ød1

Dimensioner 1. Bestilling. Ød 1 L 1. kanalsystemer måling og indregulering. Ødi. Ød1 Dimensioner Ød Ødi Beskrivelse FMU er en flowmåler beregnet for stationær installation. Ved at måle trykdifferencen over måleudtagene, kan man via diagrammet på blænden aflæse volumenstrømmen. en, der

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne. v/ Mads Møller - Leanvent

Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne. v/ Mads Møller - Leanvent Tænk på driften og ikke anlægsinvesteringerne v/ Mads Møller - Leanvent Agenda 1. LCC og ventilation 2. Præsentation af LEANVENTs dråbespjæld LCC og ventilation Helhedsbetragtning LCCo Økonomi Der er ofte

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling TEKNOLOGISK INSTITUT

Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling TEKNOLOGISK INSTITUT Clamp-on og anden kontaktfri flowmåling Claus Melvad TEKNOLOGISK INSTITUT 1 Indhold Ultralydsbaseret flowmåling Transit time og Doppler Clamp-on vs. wetted Z,V,W profil måling (transit time) Single path

Læs mere

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Flygt PumpSmart, PS00 Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Mindre tilstopning, færre driftsstop, større effekt Et standard-frekvensomformerdrev kan bruges til mange forskellige anvendelser.

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Technote. Frese EVA - on/off-kontrol og automatisk reguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner.

Technote. Frese EVA - on/off-kontrol og automatisk reguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. Side 1 af 7 Anvendelse er fremstillet specielt til regulering af varme- og køleanlæg i applikationer med fan coil units. Med den simple on/off-regulering kan ventilen benyttes i mange forskellige applikationer,

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

MagFlux ELEKTROMAGNETISKE FLOWMÅLERE BROCHURE DK 3.05 MAGFLUX BROCHURE 1401

MagFlux ELEKTROMAGNETISKE FLOWMÅLERE BROCHURE DK 3.05 MAGFLUX BROCHURE 1401 MagFlux ELEKTROMAGNETISKE FLOWMÅLERE BROCHURE DK 3.05 MAGFLUX BROCHURE 1401 PÅLIDELIG FLOWMÅLING MagFlux elektromagnetisk flowmåler har høj stabilitet og stor nøjagtighed, og anvendes til måling af flow

Læs mere

Ultralyd Compact varmemåler HydroSonis USC

Ultralyd Compact varmemåler HydroSonis USC SONIS Ultralyd Compact varmemåler HydroSonis USC SONIS Ultralyd varmemåler Anvendelse Ultralyd kompakt energimåler kan anvendes til måling af energiforbruget i opvarmnings anvendelse til faktureringsformål.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Manuel indreguleringsventil MSV-BD LENO

Manuel indreguleringsventil MSV-BD LENO Beskrivelse/anvendelse MSV-BD LENO er seneste generation manuel ventil til indregulering af varme-, køle- og brugsvandsanlæg. MSV-BD LENO er en kombineret indreguleringsog afspærringsventil med en række

Læs mere

SHARKY 775 ULTRALYDS ENERGIMÅLER

SHARKY 775 ULTRALYDS ENERGIMÅLER ANVENDELSE Ultralydsenergimåleren til registrering af alle afregningsrelevante data ved måling af energiforbruget i varme- og/eller køleanlæg. EGENSKABER 4 Batterilevetid 16 år (upåvirket af tilsluttede

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

SHARKY 775 ULTRALYDS ENERGIMÅLER

SHARKY 775 ULTRALYDS ENERGIMÅLER ANVENDELSE Ultralydsenergimåleren til registrering af alle afregningsrelevante data ved måling af energiforbruget i varme- og/eller køleanlæg. EGENSKABER 4 Batterilevetid 16 år (upåvirket af tilsluttede

Læs mere

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden

Energiafgift opgjort efter røggasmetoden FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang

Læs mere

PFM 5000 måleinstrument

PFM 5000 måleinstrument Anvendelse Flerstrengede systemer PFM 5000 kan beregne komplicerede flerstrengede varmesystemer ved at simulere det hydrauliske system ved hjælp af indreguleringsberegninger baseret på aflæsninger i hver

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Dampmaskinen. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk.

Dampmaskinen. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk. Dampmaskinen I en dampmaskine udnyttes energi i vanddamp til mekanisk arbejde. For at fordampe vand inden det føres ind i dampmaskinen tilføres der energi f.eks. ved forbrænding af kul. Vanddampen kan

Læs mere

Sædeventiler (PN 16) VRB 2 2-vejs, indvendigt og udvendigt gevind VRB 3 3-vejs, indvendigt og udvendigt gevind

Sædeventiler (PN 16) VRB 2 2-vejs, indvendigt og udvendigt gevind VRB 3 3-vejs, indvendigt og udvendigt gevind Datablad Sædeventiler (PN 16) VRB 2 2-vejs, indvendigt og udvendigt gevind VRB 3 3-vejs, indvendigt og udvendigt gevind Beskrivelse VRB 2 og VRB 3 sikrer god kvalitet og lavt omkostningsniveau i varme-,

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

STAD-C. Indreguleringsventiler DN 15-50

STAD-C. Indreguleringsventiler DN 15-50 STAD-C Indreguleringsventiler DN 15-50 IMI TA / Indreguleringsventiler / STAD-C STAD-C Indreguleringsventilen STAD-C er specialudviklet til brug i vandbårne køleanlæg. STAD-C med de pålidelige hydroniske

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401

SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401 SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401 H Ø J T E K N O L O G I S K S E N S O R M E D A V A N C E R E T O P T I K To funktioner i samme sensor Med SuSix sensorens 6

Læs mere

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Hvorfor? hvor mange af dine flow- og energimålere er kalibrerede? Lidt fakta 1. I Danmark er der ca.

Læs mere

STAG. Indreguleringsventiler DN med sporender

STAG. Indreguleringsventiler DN med sporender STAG Indreguleringsventiler DN 65-300 med sporender IMI TA / Indreguleringsventiler / STAG STAG En indreguleringsventil af sejjern med sporender med adskillige hydroniske funktioner. Den er yderst velegnet

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2 VAV FUNKTION DK Instruktionsmanual 2 DK INDHOLD INDLEDNING... 3 1. MONTAGE AF TRYKTRANSMITTER... 3 2. SLANGE TILSLUTNING PÅ TRYKTRANSMITTER... 3 3. ELEKTRISK TILSLUTNING TIL AGGREGAT... 4 4. INDSTILLING

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Abila 45 E-B/50 E-B-BT - 52 BT

Abila 45 E-B/50 E-B-BT - 52 BT 45 E-B/50 E-B-BT - 52 BT Kompakt og brugervenlig gulvvaskemaskine til en overkommelig pris med en arbejdsbredde på 43, 51 og 50 cm Gulvvaskemaskiner 45 E-B/50 E-B-BT-52 BT Velegnet til daglig rengøring

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

CO2 Control Box E-Cab-980

CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 CO2 Control Box E-Cab-980 er beregnet til detektering og alarmereing ved utætheder i CO2 køleanlæg i køle- og fryserum. CO2 Control Box E-Cab-980 er designet til at fungere sammen

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Massestrømsmåler GP-MF er et dansk produkt udviklet og patenteret af Geopal System A/S Nøjagtige målinger også ved variationer i gassammensætningen

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning

SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 3170050/1 IM-P317-01 CH Issue 1 SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 1. Generel specifikation 2. Indstilling 3. Før montering af ventilen 4. Installation 5. Forebyggelse af

Læs mere

LeanVent Produktoversigt

LeanVent Produktoversigt LeanVent Produktoversigt 05/2015 Hvorfor vælge et spjæld fra LeanVent? Ved første øjekast ligner et LeanVent spjæld et helt almindeligt spjæld, men ved nærmere øjesyn, ser man hurtigt det unikke design

Læs mere

SHARKY FS 473 ULTRALYDS FLOWSENSOR

SHARKY FS 473 ULTRALYDS FLOWSENSOR ANVENDELSE Ultralydsflowsensor til flow måling i varme- og køleanlæg sammen med SCYLAR INT 8 og lækdetektering sammen med SHARKY 775. EGENSKABER 4 MID godkendt i klasse 2 og 3 4 Dynamikområde på 1:250

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk Gasreglementets afsnit A Bilag 8A Juni 1991 Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 147 Bilag 8A Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 1. Grundlag for dimensionering Det grundlæggende

Læs mere

BE TOP serie Ventilationsaggregat

BE TOP serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 200 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

OPTIMAL YDELSE TAKKET VÆRE DOBBELT UDSKILLERFUNKTION. Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart

OPTIMAL YDELSE TAKKET VÆRE DOBBELT UDSKILLERFUNKTION. Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart OPTIMAL YDLS TAKKT VÆR DOBBLT UDSKILLRFUNKTION Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart fantastisk nyskabelse Der findes altid luftbobler og smudspartikler i varme- og kølesystemer. Smudset

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere