Kamptropperne

Transkript

1 Jydske Dragonregiment. Kamptropperne SEPTEMBER 2012 Leopard kampvogn på vej fra Split til Tuzla i Bosnien.

2 2

3 Indholdsfortegnelse. Forord. 5 Indledning. 6 Erfaringer med en panserbataljon s opklaringskommando. Kaptajn J. Egendal. Marts Føreruddannelse ved en panserbataljon. 11 Oberstløjtnant P. K. Melander. April Kampvogne i fredsbevarende operationer. 20 Kaptajn K. K. Madsen. Juni ABC-forsvaret skal være i orden. 26 Oberstløjtnant Per Lemonius. Juni Uddannelse kamp i bebyggelse. 28 Kaptajn K. Meyer. Juni Angrebskamp. 38 Major C. Rasmussen. September Beskyttelse af personel i pansrede køretøjer: Kampvognsdragt. Major H. Terp-Petersen. Januar Oversigt over forkortelser 47 Billeder

4 4

5 Forord. Formålet med dette hæfte er at udbrede kendskabet til perioden ved Jydske Dragonregiment. Grundlaget har været KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift), hvori er skrevet flere artikler, der omtaler den tids udvikling. Hæftet omfatter artikler vedrørende Kamptropperne (Panservåbnet og Infanteriet). En hektisk periode, der var domineret af danske soldaters indsats i Balkan, først under FN s fredsbevarende styrke, senere under NATO. Kampvognsstyrken med Leopard kampvogne kom hovedsageligt fra Jyske Dragonregiment. Hæftet er bearbejdet af pensioneret major F.H. Pedersen, Viborg. Regimentes valgsprog: Fortes Fortuna Juvat: Lykken står den kække bi. F. H. Pedersen Kilder: KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift). 1. udgave 5

6 Indledning. I panserbataljon/jydske Dragonregiment har afprøvet en række modeller for opstilling af et opklaringskommando. Føreruddannelsen ved en panserbataljon gennemgås bl.a., målgruppe, uddannelse, planlægningsfase og forudsætninger. En fremragende artikel om kampvogne i fredsbevarende opgaver med de første Leopard kampvogne på Balkan under FN. Netop i dette område, Tuzla, fandt den berømte træfning (Operation Bøllebank) sted, hvor soldater fra Jydske Dragonregiment, med Leopard kampvogne, nedkæmpede en serbisk styrke. Golfkrigen i Irak lærte danske hærstyrker ting om forsvar mod ABC-våben (Atomvåben, Biologiske våben og Cemiske våben). Uddannelse i kamp i bebyggelse er særdeles vigtigt og kan især øves i Oksbøllejren. Angrebskamp har fået en ny bestemmelse i Feltreglement 1. En ny doktrin for angreb. Efter erfaringer fra det tidligere Jugoslavien er der fremstillet en ny kampvognsdragt M/96 af brandhæmmende stof. Traditionerne ved Jydske Dragonregiment holdes ved lige. En levende tradition hos Dragonerne er bynavne, som tildeles enhver rekrut ved regimentet. Den 1. januar 1994 fyldte det fremragende KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift) 40 år. Det er uafbrudt udkommet siden den 1. januar var 50-året for Danmarks befrielse, som fejres den 4. og 5. maj. Kranse og blomster blev nedlagt ved mindesmærker og grave. Den 1. april 1999 fejredes Hjemmeværnets 50-års jubilæum, der blandt andet blev markeret med gudstjenester. I 1999 var det 50 år siden, at NATO blev oprettet og som under Den Kolde Krig var modstillingen til den østlige Warszawa-pagt. Krigen varede fra , hvor muren mellem Østtyskland og Vesttyskland faldt. I 1990-erne markerede NATO sig især på Balkan. 6

7 Erfaringer med en panserbataljon's opklaringskommando Kaptajn J. Egendal ved Jydske Dragonregiment Marts 1991 Indledning Jeg vil her som opfølgning på en række artikler i Kentaur i 1989 søge at skitsere en række erfaringer med opklaringskommandoer i bataljonsramme. I panserbataljon/jyske Dragonregiment (I/JDR) har i 1990 afprøvet en række forskellige modeller for opstilling og anvendelse af et opklaringskommando (OPKDO). Bataljonen lod i alle modeller en kampvognseskadron opstille OPKDO, der var af deling(+) størrelse. Kampvognseskadronen startede med at øve sine opklaringsled (to - tre køretøjer); herefter fortsatte bataljonen med at øve en eskadron ad gangen på en dags øvelser samt under INKA med deltagelse af panserinfanteri og overvågningssektioner. Under øvelse GÆV KRIGER 3 i brigaderamme anvendte bataljonen et OPKDO mod en sølandsætning. Grundlag Baggrunden for opstilling og anvendelse af et OPKDO er manglen på organisatoriske opklaringsenheder på bataljons- og brigadeniveau. Der ses bort fra, at overvågningssektionen og kampvognsdelingen reglementarisk kan tildeles opklarings opgaver. I flere artikler i Kentaur er dette emne behandlet med angivelse af et antal løsningsmodeller. I I/JDR har vi endvidere anvendt det nye reglement for opklaringsdeling HRN Organisation Et væsentligt spørgsmål, som skal afklares, er i hvilken situation og med hvor stor en styrke bataljonen vil indsætte opklaring. Svarene må afhænge af de situationsdannende faktorer og jeg vil her indskrænke mig til nedennævnte eksempler. Bataljonens (brigadens) behov for opklaringsresultater vurderes størst ved indsættelse mod luftlandsætninger, sølandsætninger og eventuelt mødekamp. Behovet for opklaring ved angrebskamp rækker så langt ind i operationsområdet, at opgaven skal løses af opklaringseskadron/opklaringsbataljon. I/JDR har i ovennævnte situationer fundet en styrke på en kampvognsdeling + overvågningssektion + artilleriobservatør for den mest»cost-effective«løsning. 7

8 I/JDR har anvendt følgende organisation direkte underlagt bataljonen: Signaltjeneste Føreren for OPKDO indgår med eget kaldetal på bataljonens chef-net/ march-net. OPKDO eget net er den aktuelle frekvens/kampvognsdeling. Hvert opklaringsled tildeles en frekvens, så føreren for opklaringsholdet kan dirigere afsøgeholdene. Da en fremrykkende bataljon længst muligt opretholder radiotavshed, har I/JDR anvendt et march-net, som alle førere lytter på indtil føling eller nærmere ordre. Føreren for OPKDO meldinger tilgår således alle»brugere«direkte. Uddannelse Kravene til de førere og enheder, der skal kunne indgå i OPKDO er store. Uddannelsen i vej- og områdeopklaring med kontinuerlig eller springvis fremrykning skal resultere i en kampeksercits, som få værnepligtige enheder kan nå at beherske ved siden af normale organisatoriske opgaver. Dette vil i særlig grad være gældende ved en evt. reduktion af værnepligtstiden. 8

9 Det er muligt at lade værnepligtige overvågningssektioner og panserinfanterigrupper indgå i afsøgehold, men grundstammen i opklaringsled og kommandoer bør være en stående kampvognsdeling (+). De kommende maskinkanon-pmv vil være et alternativ til de knappe kampvognsressourcer, måske særlig i panserinfanteribataljonerne. I/JDR Øvede som nævnt under INKA-øvelser samvirket mellem kampvogne som støtte- og observationshold og 4-GD fra kampvognsdelingen, overvågningsgruppe og panserinfanterigruppe som afsøgehold. Yderligere udnyttede kampvognseskadronen muligheden for at sende 4-vognes besætninger på»on The Job Training«ved opklaringseskadronen for at lære en organisatorisk opklaringsdelings fremgangsmåder. Anvendelse I det følgende beskrives en eksempelvis anvendelse af bataljonens OPKDO forud for en fremrykning mod en sølandsætning. Det ovenfor beskrevne OPKDO opstilles i beredskabsområdet med beredskab 15 min. (indgår i bataljonens beredskabsstyrke i beredskabsområdet). Føreren for OPKDO opholder sig ved bataljonens kommandostation. Bataljonen er af brigaden tildelt to marchveje mod det mulige sølandsætningsområde. Bataljonen angiver i sin ordre til OPKDO: - Sammensætning, - beredskab, - opklaringsmåde (vej- eller områdeopklaring) fremrykkemetoden d.v.s. faselinier for kontinuerlig/ springvis fremrykning, - forholdsordre ved føling med fjenden (omgå eller oprethold), - koordination af opklaringen (marchveje, akser (område opklaring), faselinier, meldelinier), - opgaver at forudse (fastholde terræn, støtte efterfølgende styrker, tage føling/kampføling med fjenden i en terrænlinie, overgå til sikringsopgave.) Ved varsel/melding om sølandsætning fastsætter bataljonen faselinien for kontinuerlig fremrykning (forventet føling med fjenden) og sender kommandoet afsted. Føreren for OPKDO lader et opklaringsled marchere på hver marchvej og har et i reserve. Har bataljonen tre marchveje, bør kommandoet bestå af fire led. Selvom et opklaringsled ved føling selv er i stand til at frigøre sig, øges fremdriften i opklaringen, hvis reserveleddet hurtigt kan indsættes på alternativ fremrykkervej. 9

10 Føreren for OPKDO kan ud fra terræn, fjenden og egne forhold ændre opklaringsleddenes samensætning. Princippet er GD eller PMV som afsøgehold med kampvogn som støttehold, - ild (støtte) og bevæglelse (observation/afsøgning). Da OPKDO ikke er et marchsikringsled, må det ikke lade sig binde af fjendens fremskudte styrker, men trænger i dybden af terrænet. Ved føling med fjendens hovedstyrke handler føreren ud fra sin forholdsordre. Denne beskrivelse svarer til I/JDR indsættelse af OPKDO under øvelse GÆV KRIGER 3 i civilt terræn i Vendsyssel mod en sølandsat styrke. OPKDO løste sin opgave på afstande, der lejlighedsvis var ca. 25 km. Her var problemerne med at holde forbindelse store, men bataljonen fik rettidigt vitale oplysninger om fjenden og kunne disponere derefter. Mangler Hovedprincippet bag opklaringen er at se og melde uden selv at blive set. Dette er en vanskelig eksercits og kvaliteten af OPKDOs virke hænger afgørende sammen med førernes (officerernes/befalingsmændenes) uddannelsesstade. Det største tekniske problem, er signalforbindelserne. OPKDO arbejder på store afstande, som kan give forbindelsesproblemer. Der mangler endvidere dobbelte radiostationer på de enkelte kampvogne. Løsningen er at anvende mandbårne stationer og fremskudte relæstationer (evt. observationshelikopetere). Et andet væsentligt teknisk problem er mørkekamps- og observationsudstyr. Leopard 1A5 og maskinkanon-pmv vil være udstyret med termiske sigter, men»øjnene«- afsøgeholdene mangler dette udstyr. Night-visiongoggles kunne afhjælpe dette problem og iøvrigt mange andre uden for OPKDO ramme. Afslutning Denne korte gennemgang af I/JDR erfaringer med et af egne enheder sammensat OPKDO skal betragtes som en bekræftelse på anvendeligheden af de principper, der er blevet beskrevet i diverse Kentaur artikler. De praktiske erfaringer viser, at denne metode kan anvendes og give udmærkede resultater. Der er en række tekniske problemområder, men den alt afgørende faktor for succes i denne sammenhæng er uddannelse, og særligt af førerne. 10

11 Føreruddannelse ved en panserbataljon Oberstløjtnant P. K. Melander ved 1. Jyske Brigade April 1994 I den senere tid er jeg blevet tilskyndet fra flere sider til at skrive et indlæg om den føreruddannelse, der de sidste par år er blevet praktiseret ved min bataljon. Det endelige skub til at få det gjort kom i forbindelse med, at 1 Jydske Brigade testede bataljonen i Hærens Taktiske Træner i DEC 93. Et par dage efter øvelsen blev jeg af en stabsofficer ved brigaden præsenteret for følgende udsagn:»ja, det gik jo rigtigt godt operationelt under øvelsen, men du havde det jo også nemt med de underafdelingschefer. Du behøvede jo ikke at befale ret meget på chefnettet«. Det var for så vidt også rigtigt. Mine underafdelingschefer har nået det stade, hvor de selvstændigt reagerer på korte føringsdirektiver, og hvor de uopfordret fra min side gensidigt støtter hinanden under kampen, herunder uden den sædvanlige proteststrøm uopfordret tilbyder enheder til den enhed, hvor situationan lige nu medfører, at de gør bedst gavn. Jeg ser imidlertid ikke en sådan gunstig situation, som noget der automatisk bare er der, uanset hvor gode underførere der er. Det er noget der skal skabes, og her er FØRERUDDANNELSEN helt essentiel. Formål Enhver chef har vel sit formål med sin føreruddannelse. III/JDR har fastlagt følgende: - At skabe en fælles opfattelse af og holdning til de reglementarisk fastsatte doktriner. - At beherske gældende kampmåder, herunder bibringe førerpersonellet en aggressiv offensiv metodik i udførelsen af den enkelte kampmåde. - At udvikle samarbejdet mellem underafdelingernes (UAFD) førerpersonel, mellem UAFD og bataljonsstaben (STBTN), og mellem BTN og de eksterne samarbejdspartnere. - At bibringe den enkelte fører: - Tro på sig selv, specielt udmøntet i selvstændighed og initiativ. - Tillid til såvel overordnede som ligestillede førere ved bataljonen. - Forståelse for de øvrige våbenarters virke. - Viden om potentielle FJ organisation, materiel og taktik. 11

12 Målgruppe Målgruppen er fastsat til: - Designeret personel ved ST/BTN. - Underafdelingschefer og førere ved kommandodeling (KDODEL). - Delingsførere og selvstændige sektionsførere. Dette er ret ambitiøst. Det er faktisk besværligt at øve dele af bataljonsstaben samtidig med at underenheder øves to trin ned. Det har da også taget nogen tid, inden BTN fandt en troværdig model, der muliggjorde ovennævnte. Årscyklus I løbet af et år afvikler BTN typisk følgende føreruddannelser: - En studieperiode (om muligt samen med en»mobiliseringsdag«). - En FØRERUDDANNELSE, hvor vægten lægges på den operative del og med den faglige del værende i sekundær rolle. - En stabsøvelse (STØV/FELT/UAFD). - En instruktionsøvelse (INSTØV), der reelt er bygget op som en føreruddannelse men med den operative og den faglige del i ligeværdige roller. BTN overvejer hvert 2. år at erstatte STØV/FELT/UAFD med stabsøvelse i Hærens Taktiske Træner, men har hidtil veget bort fra at gøre det, fordi delingsførerniveauet da som kontorstab under situationsspillet vil have et markant mindre øvelsesudbytte. Opbygning af en»normal«føreruddannelse I det følgende vil jeg søge kort at beskrive metodikken i BTN føreruddannelser. Siden mine unge dage har det været mig magtpåliggende at finde en metode, der mere bastant aktiverede øvelsestagerne under disse seancer. De fleste kan sikkert huske, hvor dræbende det var at stå i terrænet - ofte i øsende regnvejr - i timevis og høre den høje chef docere kun afbrudt af spørgsmål til en eller flere af underafdelingscheferne, eller i sjældne tilfælde af kommentarer eller direkte kritiske spørgsmål fra en enkelt modig. Hovedparten af deltagerne stod som hovedregel og lyttede og var inderligt frustrerede, fordi hverken tid eller situation gav dem lejlighed til at komme til orde. 12

13 Forberedelse af uddannelsen a. Den model BTN har valgt består som princip altid af: - en planlægningsmodul, og - et situationsspil (evt. ved sekundær planlægningsopgave kun en påvisning i TN). b. Forbereselsen tager TID. BTN erfaringer siger at: - EN TO-DAGES FØRERUDDANNELSE TAGER 10 ARBEJDSDAGE UD AF CHEFENS KALENDER AT FORBEREDE. c. Det er ikke fordi vi er specielt langsomme ved BTN, men den intense form kræver: - at ØVELSESLEDELSEN (ØVL) (CH, 00, 00/ABCO, TO, ADBM, BC og IGDF) er helt overens med, hvad det overordnede mål med uddannelsen er, samt eksakt ved hvad hver især øver og siger på det enkelte situationsspils- /påvisningspunkt. - At alle i ØVL kender det aktuelle øvelsesterræn. Dette kræver en forudgående intens RECCE. Især den operative del af ØVL skal sikre sig viden i detaljer om hvorfra der kan observeres, hvorfra der kan skydes, samt hvor såvel egne som fjendens styrker med fordel kan bevæge sig. BTN har i den forbindelse masser af eksempler på, at vores ellers så udmærkede passabilitetskort ikke altid er i overensstemmelse med de reelle forhold - man kan eksempelvis ikke se, om der på en kote er træer der er 3 m høje eller 15 m høje. - At der udarbejdes delvise brigadebefalinger. Dette er specielt nødvendigt for den faglige tjenestes udbytte af uddannelsen. d. Når ØVL tager på den forudgående RECCE, skal i princippet uddannelsesoplægget være færdigt. For i terrænet afprøves såvel egen overordnede manøvreide, fjendens manøvreplan samt de enkelte situationsspilspunkter. Dette har ikke til formål at gøre BTN plan perfekt, så minimeres øvelsestagernes udbytte og initiativerne hæmmes. Det helt primære formål med RECCE er at give ØVL det samme grundlag, samt helt afgørende at tilsikre at situationsspil finder sted de steder, hvor de lagte mål kan opnås. Føreruddannelsens planlægningsfase Her er der ikke så meget at anføre. Helt normal indledes med, at BTN udgiver sin befaling for operationen. I sjældne tilfælde, hvor tiden er knap kan befalingen være udsendt inden den egentlige uddannelses start. 13

14 BTN lægger megen vægt på: - At befaling altid følges af RECCE i det aktuelle terræn. - At underenhederne påtvinges alle koordinationsproblemer, d.v.s. både internt i BTN, med eksterne enheder foran, til siderne og bagved BTN, samt med eksterne enheder i BTN rum. - At dispositionsenheder altid afslutter planlægningsfasen med at levere et færdigt produkt, herunder straks eller under situationsspilsfasen øves i at videregive deres befalinger. Under føreruddannelsen øves normalt i en fase flere samtidige planlægningsopgaver, eller opgaven er kreeret således, at den kun kan nås ved opsplitning i flere planlægningshold inden for den enkelte underafdeling. Formålet hermed er helt indlysende såvel at øve NK/UAFD, som at skabe en gensidig intern tillid blandt den enkelte UAFD førerpersonel. Situationsspilsfasen a. Situationsspilsfasens klare formål er at teste dispositionsenhedernes planlægningsprodukt. b. Dette sker altid således, at mindst tre kampunderafdelinger er i»ilden«samtidig, idet der spilles med CH, 00 og 00/ABCO som ØVL på hvert sit situationsspilssted. Med henblik på at øve to trin ned træder underafdelingscheferne, når de har truffet deres beslutning og givet deraf følgende ordrer, ind i ØVL. Dermed kan underafdelingschefernes ordre i den enkelte situation altid følges op med test af min. to delingsføreres planer. 14

15 d. Nedenfor er vist et eksempel på bevægeligt forsvar. 15

16 Typisk vil første situationsspil-spilssituation være i faselinie (FSL) ALMA, hvor optagelse og opstart af kampen behandles. Her kan 00/ABCO være ved S3, 00 ved S2 og CH ved S1. BTNRES er indledningsvis med ved spillested om S2. Ved modangreb ERIK behandles passage af midterste UAFD, hvorefter CH/BTNRES med sine befalingsmænd går til spillested om Sl med den deraf følgende spilsituation. Senere vil - igen som eksempel - chefen med de UAFD der skal deltage have spilssituation om ildkoncentrationsområde (IKO) JUDITH, 00 har spilsituation med enheder om Vl mens 00/ABCO lader spejdersektionen redegøre for flankeovervågning. 16

17 e. Nedenfor er vist en angrebssituation. 17

18 Her vil typisk chefen og 00 følge hver sin angrebsakse, mens 00/ABCO har spil om reservens forhold, om overvågning på flankerne eller i f.m. panserværnsraketternes kampstillinger, hvorimod evt. fjendtlige modangreb kan indspilles. Igen er systemet, at underafdelingschefernes ordrer/beslutninger opfølges af fokus på to delingsførere. f. Uanset kampmåde indspiller TO og ADBM faglige incidents under situationsspillet. Endelig vil enten chefen eller 00 normalt gennemføre spil, hvor de faglige enheder er pålagt kampopgaver. g. Drejebogen for situationsspillet vil have anført hvortil hver enkelt dispositionsenhed skal gå for næste spilsituation. Dette er nødvendigt, både fordi enhederne ofte skifter side i BTN rum for at gøre spillet så realistisk og levende som muligt, men også fordi det findes essentielt, at bataljonchefen har spil med alle sine dispositionsenheder, helst flere gange, i løbet af en føreruddannelse. Forudsætninger Hele den valgte metodik har en række forudsætninger, der skal opfyldes: - Den kræver, at CH, 00 og 00/ABCO har en tilnærmelsesvis ens solid viden og kunnen på det taktiske område, samt at de alle har så megen UAFD-erfaring, at de uden problemer kan skifte taktisk niveau her og nu. - Den kræver et velfungerende samarbejde med BTN eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at der tilnærmelsesvis er samme BC, AO'ere og IGDF, der deltager i uddannelsen. Først efter en række føreruddannelser nås erfaringsmæssigt det sammenhold, der sikrer et optimalt udbytte. Det er derfor en god ide, at BTN også er villig til at deltage i sin artilleri- eller ingeniørenheds føreruddannelser. - Den kræver en meget detaljeret plan for fjendens operationer under den givne kampmåde. Da delingsniveauet skal øves, skal ØVL i realiteten kunne beskrive fjenden ned til delingsformationer og kunne udpege væsentlige fjendtlige støttevåben i terrænet. 18

19 Afslutning Mit forsøg på at beskrive metodikken i III/JDR føreruddannelse, beskriver jo reelt ikke en komplet nytænkning. Ud fra det jeg har stødt på ved andre BTN ser jeg dog følgende som afvigende fra det normale: - VI ØVER FLERE SAMTIDIGT. - VI HAR MED DET DETALJEREDE FJENDE BILLEDE MULIGHED FOR AT GÅ HELT UD I KROGENE SÅVEL TAKTISK SOM FAGLIGT. Det skal bemærkes, at såfremt det valgte TN ikke ligger for langt fra egen garnison, leveres der som bonuseffekt grundlag for UAFD føreruddannelse af delings- og gruppeniveauet. Det er dermed også sagt, at det centrale niveau i BTN føreruddannelse er delingen, idet vi ved BTN har den filosofi, at virker delingerne, så er BTN som hovedregel også velfungerende. Ønsker læsere mere information om vor måde at gennemføre føreruddannelse på, er man velkommen til at rette henvendelse til III/JDR. For jer der ikke gennemfører føreruddannelse i jeres enhed. BRUG TIDEN PÅ AT GØRE DET I FÅR DEN MANGEFOLD IGEN! 19

20 Kampvogne i freds bevarende operationer En beretning om DANSQN 1 / NORDBAT 2 i BOSNIEN Kaptajn K. K. Madsen ved Hærens Kampskole Juni 1994 Der er vel ingen tvivl om, at den mest omtalte danske enhed gennem det sidste halve år er den danske kampvognseskadron i TUZLA i det nordlige BOSNIEN- HERZEGOVINA. Det følgende er en beretning om eskadronens tilblivelse, deployering og indsættelse, med focus på de erfaringer der kan drages heraf. Interessante også for personel der ikke umiddelbart står for udsendelse, idet der kan drages paralleller til enhver dansk mobiliseringsenhed. Herudover gives de første erfaringer med kampvogne i regulær FN-tjeneste hermed videre. ESK tilblivelse Medio AUG 93 vedtog Folketinget, at det danske bidrag til en fælles nordisk styrke (NORDBAT), beregnet til udsendelse til BOSNIEN-HERZEGOVINA, skulle være en kampvognseskadron (KVGESK). Denne skulle være klar til udsendelse omkring 01 OKT Derved fik berørte myndigheder ca. 6 uger til opstilling og uddannelse af eskadronen. Dette var indledningen til en meget hektisk periode af eskadronens liv. Parallelt med funktions-, enheds- og samvirkeuddannelse foregik opstilling og sammendragning af både personel og materiel. Personelmæssigt kom eksadronen til at bestå af en kommandodeling og en kampvognsdeling (KVGDEL) fra III/Jydske Dragonregiment (JDR), en KVGDEL fra henholdsvis 1 og 2 KVGESK/II/JDR samt en vedligeholdelsesdeling med personel fra stort set alle regimenter i Danmark. Materielmæssigt oprettedes et organisationsskema, der i forløbet ændredes adskillige gange. Som grundlag for uddannelsen anvendtes de eksisterende reglementer for kampvogne og kampvognsenheder, suppleret med de af de nordiske lande udarbejdede FNreglementer, (der iøvrigt er udmærkede værktøjer, som også andre nationer er interesserede i), samt de uddannelsesplaner ved JDR der berørte uddannelsen af et kompagni til den danske bataljon (DANBAT). Regimentet etablerede hurtigt et uddannelsesstøtteelement bestående af en projektofficer samt en uddannelsesofficer. Som faglærere/instruktører (FAGL/INSTR) indhentedes alt hvad der fandtes af personel ved regimentet med erfaring fra tidligere tjeneste ved både DANBAT og hovedkvarterskompagniet (HQ- KMP). Elementet koordinerede herefter al funktions- og enhedsuddannelse. Samvirkeuddannelsen, der skulle finde sted i Oksbøl, blev lagt i hænderne på 1. Jyske Brigade. 20

21 I samarbejde med NORDBAT 2 blev målbeskrivelse og principper for indsættelse opstillet hvorefter uddannelsen tog fart. På baggrund af både positive samt negative oplevelser kan følgende erfaringer uddrages: 1. Det er vigtigt at formål og mål med uddannelsen opstilles forinden planlægning iværksættes. 2. Uddannelsesbehovet skal klarlægges hurtigst muligt. På baggrund af personellets forudsætninger og ovennævnte mål kan uddannelsesbehovet udarbejdes. 3. En ressourceoversigt er et godt redskab. Heri er eksempelvis FAGL/INSTR kompetence et meget vigtigt element. Også mængden af uddannelsesmateriel, ammunition m.v. bør indgå. Har man ovenstående redskaber på plads er det nemt undervejs at tilpasse uddannelsesforløbet hvis en eller flere faktorer ændres. Takket være de mange personer og myndigheder der gjorde deres yderste for at optimere eskadronens uddannelse, følte vi os, med rette, veluddannede og klar til at løse opgaverne hvor og hvordan de end måtte komme, men... Deployering Som bekendt blev deployeringen af den danske eskadron (DANSQN) til en længerevarende proces. Eskadronens hovedstyrke forlod Danmark den 11 OKT 93 og ankom til TUZLA den 23 FEB 94. Undervejs oplevede eskadronen et administrativt bureaukrati uden sidestykke. Internationalt skrevne og uskrevne regler blev bøjet til ukendelighed for at forhale og sinke NORDBAT enheder og materiel i at nå frem til bestemmelsesstedet. Eskadronen strandede fra medio OKT til medio JAN på en ældre kaserne i PANCEVO, en forstad til BEOGRAD. Her var eskadronen, henset til told og transitregler, i princippet afskåret fra at anvende størstedelen af sit medbragte materiel i acceptabel grad. Materiel der kunne have været anvendt til uddannelse eller til at forbedre de fysiske rammer for opholdet. Begrebet ventetid fik en anden dimension undervejs. I de senere år er ventetid defineret som spildtid, og alle rådige ressourcer skulle sættes ind for at undgå dette. Overordnet set er ventetid lig med spildtid, og er man i situationen, uden fornødne ressourcer, er nøgleordene kreativitet, fantasi og improvisation. Her kommer ovennævnte ressourceoversigt til sin ret. Hvad INSTR kan og må, er her et vigtigt spørgsmål. Jo bedre INSTR, og dermed menes mere kompetence, indsigt, og erfaring de har, jo bedre er mulighederne. Kendskab hertil er naturligvis forudsætningen for en rationel udnyttelse. 21

22 Sat i situationen gik eskadronen i gang med aktiviteter, hovedsagelig af uddannende karakter og som bl.a. omfattede følgende emner: 1. Gennemførelse af manglende uddannelse efter konstaterede behov. 2. Vedligeholdende funktionsuddannelse. 3. Yderligere funktionsuddannelse eller»nice to have«-uddannelse eksempelvis uddannelse på køretøjs- og materieltyper som ikke nødvendigvis indgår i personellets primære funktionsområde. 4. Fysisk uddannelse herunder specielt rekreative former såsom boldspil, turneringer, konkurrencer, landskampe m.v. Altsammen naturligvis afhængig af de begrænsede ressourcer, der indledningsvis var til rådighed. Efterhånden som eskadronen fik adgang til mere og mere af sit materiel, udbyggedes naturligvis emner og indhold. Hertil kobledes, efterhånden som kendskabet til den omgivende verden voksede, muligheder for aktiviteter så som udnyttelse af svømme- og motionsfaciliteter, udflugter og sightseeing e.t.c. De fysiske rammer, såsom vejret og kapaciteten i spiselokaliteter, gjorde, at begreber som siesta og køkkentjans indførtes. Det kan ikke undgås at dele af aktiviteterne får karakter af beskæftigelsesterapi, men med alsidighed og fantasi kan man fjerne den negative værdi af ordet. En veltilrettelagt ludo- eller tegn og gæt-turnering kræver også holdmoral og samarbejde, hvad man måske ikke tænker over umiddelbart. En særdeles vigtig erfaring med hensyn til ophold og trivsel i en usikker ventetidssituation er kravet om et højt informationsniveau. Det er her vigtigt at bemærke at»tvangsfodring«med informationer er nødvendigt. Det er ikke nok at information er tilgængelig i form af opslagstavler hvor personellet selv kan opsøge den. Manglende information giver sig udslag i rygter og anekdoter af vandrehistoriekarakter. Det er ligeledes vigtigt at have en fornuftig alkoholpolitik koordineret med sideordnede og foranstående enheder og myndigheder og med tilpassede restriktive forhold. Bestemmelserne skal være formuleret og velkendt af alle så tidligt som muligt i forløbet. Forbindelser til hjemmet, i form af telefon eller et sikkert virkende postsystem, har stor betydning for moralen, hvorfor dette bør tillægges stor vægt, specielt i perioder med forholdsvis lavt aktivitetsniveau. Generelt kan konstateres, at hvis værktøjerne er i orden behøver ventetiden, selv i større målestok, ikke være et problem. 22

23 Ekskadronens garageplads i PANCEVO. Omkring GORNI VAKUF på vej fra SPLIT til TUZLA. Indsættelsen Eskadronens hovedstyrke forlod SPLIT den 17 FEB 94. Marchvejen til TUZLA indebar ca. 250 km march på bælter. Undervejs passeredes utallige hårnålesving, stigninger på op til 20%, vadesteder og smalle tunneller. Kampvognene var monterede med snekryds i bælterne, hvilket er nyt for danske enheder. Her fik eskadronen kun gode erfaringer. Decideret iskørsel blev ikke aktuelt, men stigninger med sne eller mudder blev forceret uden problemer, endda uden at ødelægge vejene. En absolut positiv oplevelse. 23

24 Terrænet i indsættelsesområdet er præget af bjerge afvekslende med brede og lange dale, overalt med spredt bebyggelse. Derfor arbejdes der på meget lange observationsafstande fra nøglepositioner i terrænet. Heraf følger naturligvis at eventuelle engagementer finder sted omkring eller over den maksimale effektive skudafstand. I perioden, hvor eskadronen opererede med kampvognene i området, blev det ikke aktuelt at anvende våben, men normalbilledet er, at nytilgåede enheder»afprøves«af de stridende parter, med henblik på at få konstateret, hvorledes reaktionerne er på forskellige områder, herunder naturligvis forhold over for beskydning. Det er da heller ikke nogen overraskelse, for os, at kampvognene nu har været i ildkamp. Det skal her anføres, at det af eskadronen udsendte forkommando, i adskillige tilfælde, var under beskydning af såvel fladbane- som krumbanevåben. Erfaringen herfra viser, at den danske soldat, i kraft af sin grunduddannelse, er i stand til at reagere hurtigt og effektivt. D.v.s. både at unddrage sig våbenvirkningen, men samtidigt også er i stand til at tænke og handle rationelt. Følgende opgavetyper under anvendelse af kampvogne gennemførtes under eskadronens månedlange ophold i indsættelsesområdet. 1. Rekognoscering og afprøvning af blokeringsstillinger. D.v.s. kampstillinger til støtte for observationsposter eller til blokering af eventuelle angrebsakser ind i området. 2. Eskortetjeneste af forsyningskonvojer. 3. Etablering af og tjeneste på observationsposter. 4. Bjærgning og evakuering af et beskudt køretøj på frontlinien. 5.»Show of force«eller»flag-waving«operationer. D.v.s. patruljeopgaver med kampvogne i områder erkendt bl.a. som følsomme henset til beskydning af FN- ENH. Som grundelement i opgaveløsningen valgtes kampvognsdelingen, idet denne betragtes som en samarbejdet enhed, der er i stand til at operere selvstændigt i kortere tid. Afhængig af terræn, opgavens forventede varighed m.v. tilknyttede eskadronen så yderligere elementer, såsom lette køretøjer med spejdere, pansrede mandskabsvogne (PMV), mekaniker-pmv, bjærgningskampvogn, føringselement/eskadron og eventuelt et udrykkemodul 2 echlon. D.v.s. det klassiske organisationsskema for kampvognseskadronen blev tilpasset opgaverne henset til en rationel udnyttelse af ressourcerne. 24