Kamptropperne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kamptropperne 3 1991 2000."

Transkript

1 Jydske Dragonregiment. Kamptropperne SEPTEMBER 2012 Leopard kampvogn på vej fra Split til Tuzla i Bosnien.

2 2

3 Indholdsfortegnelse. Forord. 5 Indledning. 6 Erfaringer med en panserbataljon s opklaringskommando. Kaptajn J. Egendal. Marts Føreruddannelse ved en panserbataljon. 11 Oberstløjtnant P. K. Melander. April Kampvogne i fredsbevarende operationer. 20 Kaptajn K. K. Madsen. Juni ABC-forsvaret skal være i orden. 26 Oberstløjtnant Per Lemonius. Juni Uddannelse kamp i bebyggelse. 28 Kaptajn K. Meyer. Juni Angrebskamp. 38 Major C. Rasmussen. September Beskyttelse af personel i pansrede køretøjer: Kampvognsdragt. Major H. Terp-Petersen. Januar Oversigt over forkortelser 47 Billeder

4 4

5 Forord. Formålet med dette hæfte er at udbrede kendskabet til perioden ved Jydske Dragonregiment. Grundlaget har været KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift), hvori er skrevet flere artikler, der omtaler den tids udvikling. Hæftet omfatter artikler vedrørende Kamptropperne (Panservåbnet og Infanteriet). En hektisk periode, der var domineret af danske soldaters indsats i Balkan, først under FN s fredsbevarende styrke, senere under NATO. Kampvognsstyrken med Leopard kampvogne kom hovedsageligt fra Jyske Dragonregiment. Hæftet er bearbejdet af pensioneret major F.H. Pedersen, Viborg. Regimentes valgsprog: Fortes Fortuna Juvat: Lykken står den kække bi. F. H. Pedersen Kilder: KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift). 1. udgave 5

6 Indledning. I panserbataljon/jydske Dragonregiment har afprøvet en række modeller for opstilling af et opklaringskommando. Føreruddannelsen ved en panserbataljon gennemgås bl.a., målgruppe, uddannelse, planlægningsfase og forudsætninger. En fremragende artikel om kampvogne i fredsbevarende opgaver med de første Leopard kampvogne på Balkan under FN. Netop i dette område, Tuzla, fandt den berømte træfning (Operation Bøllebank) sted, hvor soldater fra Jydske Dragonregiment, med Leopard kampvogne, nedkæmpede en serbisk styrke. Golfkrigen i Irak lærte danske hærstyrker ting om forsvar mod ABC-våben (Atomvåben, Biologiske våben og Cemiske våben). Uddannelse i kamp i bebyggelse er særdeles vigtigt og kan især øves i Oksbøllejren. Angrebskamp har fået en ny bestemmelse i Feltreglement 1. En ny doktrin for angreb. Efter erfaringer fra det tidligere Jugoslavien er der fremstillet en ny kampvognsdragt M/96 af brandhæmmende stof. Traditionerne ved Jydske Dragonregiment holdes ved lige. En levende tradition hos Dragonerne er bynavne, som tildeles enhver rekrut ved regimentet. Den 1. januar 1994 fyldte det fremragende KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift) 40 år. Det er uafbrudt udkommet siden den 1. januar var 50-året for Danmarks befrielse, som fejres den 4. og 5. maj. Kranse og blomster blev nedlagt ved mindesmærker og grave. Den 1. april 1999 fejredes Hjemmeværnets 50-års jubilæum, der blandt andet blev markeret med gudstjenester. I 1999 var det 50 år siden, at NATO blev oprettet og som under Den Kolde Krig var modstillingen til den østlige Warszawa-pagt. Krigen varede fra , hvor muren mellem Østtyskland og Vesttyskland faldt. I 1990-erne markerede NATO sig især på Balkan. 6

7 Erfaringer med en panserbataljon's opklaringskommando Kaptajn J. Egendal ved Jydske Dragonregiment Marts 1991 Indledning Jeg vil her som opfølgning på en række artikler i Kentaur i 1989 søge at skitsere en række erfaringer med opklaringskommandoer i bataljonsramme. I panserbataljon/jyske Dragonregiment (I/JDR) har i 1990 afprøvet en række forskellige modeller for opstilling og anvendelse af et opklaringskommando (OPKDO). Bataljonen lod i alle modeller en kampvognseskadron opstille OPKDO, der var af deling(+) størrelse. Kampvognseskadronen startede med at øve sine opklaringsled (to - tre køretøjer); herefter fortsatte bataljonen med at øve en eskadron ad gangen på en dags øvelser samt under INKA med deltagelse af panserinfanteri og overvågningssektioner. Under øvelse GÆV KRIGER 3 i brigaderamme anvendte bataljonen et OPKDO mod en sølandsætning. Grundlag Baggrunden for opstilling og anvendelse af et OPKDO er manglen på organisatoriske opklaringsenheder på bataljons- og brigadeniveau. Der ses bort fra, at overvågningssektionen og kampvognsdelingen reglementarisk kan tildeles opklarings opgaver. I flere artikler i Kentaur er dette emne behandlet med angivelse af et antal løsningsmodeller. I I/JDR har vi endvidere anvendt det nye reglement for opklaringsdeling HRN Organisation Et væsentligt spørgsmål, som skal afklares, er i hvilken situation og med hvor stor en styrke bataljonen vil indsætte opklaring. Svarene må afhænge af de situationsdannende faktorer og jeg vil her indskrænke mig til nedennævnte eksempler. Bataljonens (brigadens) behov for opklaringsresultater vurderes størst ved indsættelse mod luftlandsætninger, sølandsætninger og eventuelt mødekamp. Behovet for opklaring ved angrebskamp rækker så langt ind i operationsområdet, at opgaven skal løses af opklaringseskadron/opklaringsbataljon. I/JDR har i ovennævnte situationer fundet en styrke på en kampvognsdeling + overvågningssektion + artilleriobservatør for den mest»cost-effective«løsning. 7

8 I/JDR har anvendt følgende organisation direkte underlagt bataljonen: Signaltjeneste Føreren for OPKDO indgår med eget kaldetal på bataljonens chef-net/ march-net. OPKDO eget net er den aktuelle frekvens/kampvognsdeling. Hvert opklaringsled tildeles en frekvens, så føreren for opklaringsholdet kan dirigere afsøgeholdene. Da en fremrykkende bataljon længst muligt opretholder radiotavshed, har I/JDR anvendt et march-net, som alle førere lytter på indtil føling eller nærmere ordre. Føreren for OPKDO meldinger tilgår således alle»brugere«direkte. Uddannelse Kravene til de førere og enheder, der skal kunne indgå i OPKDO er store. Uddannelsen i vej- og områdeopklaring med kontinuerlig eller springvis fremrykning skal resultere i en kampeksercits, som få værnepligtige enheder kan nå at beherske ved siden af normale organisatoriske opgaver. Dette vil i særlig grad være gældende ved en evt. reduktion af værnepligtstiden. 8

9 Det er muligt at lade værnepligtige overvågningssektioner og panserinfanterigrupper indgå i afsøgehold, men grundstammen i opklaringsled og kommandoer bør være en stående kampvognsdeling (+). De kommende maskinkanon-pmv vil være et alternativ til de knappe kampvognsressourcer, måske særlig i panserinfanteribataljonerne. I/JDR Øvede som nævnt under INKA-øvelser samvirket mellem kampvogne som støtte- og observationshold og 4-GD fra kampvognsdelingen, overvågningsgruppe og panserinfanterigruppe som afsøgehold. Yderligere udnyttede kampvognseskadronen muligheden for at sende 4-vognes besætninger på»on The Job Training«ved opklaringseskadronen for at lære en organisatorisk opklaringsdelings fremgangsmåder. Anvendelse I det følgende beskrives en eksempelvis anvendelse af bataljonens OPKDO forud for en fremrykning mod en sølandsætning. Det ovenfor beskrevne OPKDO opstilles i beredskabsområdet med beredskab 15 min. (indgår i bataljonens beredskabsstyrke i beredskabsområdet). Føreren for OPKDO opholder sig ved bataljonens kommandostation. Bataljonen er af brigaden tildelt to marchveje mod det mulige sølandsætningsområde. Bataljonen angiver i sin ordre til OPKDO: - Sammensætning, - beredskab, - opklaringsmåde (vej- eller områdeopklaring) fremrykkemetoden d.v.s. faselinier for kontinuerlig/ springvis fremrykning, - forholdsordre ved føling med fjenden (omgå eller oprethold), - koordination af opklaringen (marchveje, akser (område opklaring), faselinier, meldelinier), - opgaver at forudse (fastholde terræn, støtte efterfølgende styrker, tage føling/kampføling med fjenden i en terrænlinie, overgå til sikringsopgave.) Ved varsel/melding om sølandsætning fastsætter bataljonen faselinien for kontinuerlig fremrykning (forventet føling med fjenden) og sender kommandoet afsted. Føreren for OPKDO lader et opklaringsled marchere på hver marchvej og har et i reserve. Har bataljonen tre marchveje, bør kommandoet bestå af fire led. Selvom et opklaringsled ved føling selv er i stand til at frigøre sig, øges fremdriften i opklaringen, hvis reserveleddet hurtigt kan indsættes på alternativ fremrykkervej. 9

10 Føreren for OPKDO kan ud fra terræn, fjenden og egne forhold ændre opklaringsleddenes samensætning. Princippet er GD eller PMV som afsøgehold med kampvogn som støttehold, - ild (støtte) og bevæglelse (observation/afsøgning). Da OPKDO ikke er et marchsikringsled, må det ikke lade sig binde af fjendens fremskudte styrker, men trænger i dybden af terrænet. Ved føling med fjendens hovedstyrke handler føreren ud fra sin forholdsordre. Denne beskrivelse svarer til I/JDR indsættelse af OPKDO under øvelse GÆV KRIGER 3 i civilt terræn i Vendsyssel mod en sølandsat styrke. OPKDO løste sin opgave på afstande, der lejlighedsvis var ca. 25 km. Her var problemerne med at holde forbindelse store, men bataljonen fik rettidigt vitale oplysninger om fjenden og kunne disponere derefter. Mangler Hovedprincippet bag opklaringen er at se og melde uden selv at blive set. Dette er en vanskelig eksercits og kvaliteten af OPKDOs virke hænger afgørende sammen med førernes (officerernes/befalingsmændenes) uddannelsesstade. Det største tekniske problem, er signalforbindelserne. OPKDO arbejder på store afstande, som kan give forbindelsesproblemer. Der mangler endvidere dobbelte radiostationer på de enkelte kampvogne. Løsningen er at anvende mandbårne stationer og fremskudte relæstationer (evt. observationshelikopetere). Et andet væsentligt teknisk problem er mørkekamps- og observationsudstyr. Leopard 1A5 og maskinkanon-pmv vil være udstyret med termiske sigter, men»øjnene«- afsøgeholdene mangler dette udstyr. Night-visiongoggles kunne afhjælpe dette problem og iøvrigt mange andre uden for OPKDO ramme. Afslutning Denne korte gennemgang af I/JDR erfaringer med et af egne enheder sammensat OPKDO skal betragtes som en bekræftelse på anvendeligheden af de principper, der er blevet beskrevet i diverse Kentaur artikler. De praktiske erfaringer viser, at denne metode kan anvendes og give udmærkede resultater. Der er en række tekniske problemområder, men den alt afgørende faktor for succes i denne sammenhæng er uddannelse, og særligt af førerne. 10

11 Føreruddannelse ved en panserbataljon Oberstløjtnant P. K. Melander ved 1. Jyske Brigade April 1994 I den senere tid er jeg blevet tilskyndet fra flere sider til at skrive et indlæg om den føreruddannelse, der de sidste par år er blevet praktiseret ved min bataljon. Det endelige skub til at få det gjort kom i forbindelse med, at 1 Jydske Brigade testede bataljonen i Hærens Taktiske Træner i DEC 93. Et par dage efter øvelsen blev jeg af en stabsofficer ved brigaden præsenteret for følgende udsagn:»ja, det gik jo rigtigt godt operationelt under øvelsen, men du havde det jo også nemt med de underafdelingschefer. Du behøvede jo ikke at befale ret meget på chefnettet«. Det var for så vidt også rigtigt. Mine underafdelingschefer har nået det stade, hvor de selvstændigt reagerer på korte føringsdirektiver, og hvor de uopfordret fra min side gensidigt støtter hinanden under kampen, herunder uden den sædvanlige proteststrøm uopfordret tilbyder enheder til den enhed, hvor situationan lige nu medfører, at de gør bedst gavn. Jeg ser imidlertid ikke en sådan gunstig situation, som noget der automatisk bare er der, uanset hvor gode underførere der er. Det er noget der skal skabes, og her er FØRERUDDANNELSEN helt essentiel. Formål Enhver chef har vel sit formål med sin føreruddannelse. III/JDR har fastlagt følgende: - At skabe en fælles opfattelse af og holdning til de reglementarisk fastsatte doktriner. - At beherske gældende kampmåder, herunder bibringe førerpersonellet en aggressiv offensiv metodik i udførelsen af den enkelte kampmåde. - At udvikle samarbejdet mellem underafdelingernes (UAFD) førerpersonel, mellem UAFD og bataljonsstaben (STBTN), og mellem BTN og de eksterne samarbejdspartnere. - At bibringe den enkelte fører: - Tro på sig selv, specielt udmøntet i selvstændighed og initiativ. - Tillid til såvel overordnede som ligestillede førere ved bataljonen. - Forståelse for de øvrige våbenarters virke. - Viden om potentielle FJ organisation, materiel og taktik. 11

12 Målgruppe Målgruppen er fastsat til: - Designeret personel ved ST/BTN. - Underafdelingschefer og førere ved kommandodeling (KDODEL). - Delingsførere og selvstændige sektionsførere. Dette er ret ambitiøst. Det er faktisk besværligt at øve dele af bataljonsstaben samtidig med at underenheder øves to trin ned. Det har da også taget nogen tid, inden BTN fandt en troværdig model, der muliggjorde ovennævnte. Årscyklus I løbet af et år afvikler BTN typisk følgende føreruddannelser: - En studieperiode (om muligt samen med en»mobiliseringsdag«). - En FØRERUDDANNELSE, hvor vægten lægges på den operative del og med den faglige del værende i sekundær rolle. - En stabsøvelse (STØV/FELT/UAFD). - En instruktionsøvelse (INSTØV), der reelt er bygget op som en føreruddannelse men med den operative og den faglige del i ligeværdige roller. BTN overvejer hvert 2. år at erstatte STØV/FELT/UAFD med stabsøvelse i Hærens Taktiske Træner, men har hidtil veget bort fra at gøre det, fordi delingsførerniveauet da som kontorstab under situationsspillet vil have et markant mindre øvelsesudbytte. Opbygning af en»normal«føreruddannelse I det følgende vil jeg søge kort at beskrive metodikken i BTN føreruddannelser. Siden mine unge dage har det været mig magtpåliggende at finde en metode, der mere bastant aktiverede øvelsestagerne under disse seancer. De fleste kan sikkert huske, hvor dræbende det var at stå i terrænet - ofte i øsende regnvejr - i timevis og høre den høje chef docere kun afbrudt af spørgsmål til en eller flere af underafdelingscheferne, eller i sjældne tilfælde af kommentarer eller direkte kritiske spørgsmål fra en enkelt modig. Hovedparten af deltagerne stod som hovedregel og lyttede og var inderligt frustrerede, fordi hverken tid eller situation gav dem lejlighed til at komme til orde. 12

13 Forberedelse af uddannelsen a. Den model BTN har valgt består som princip altid af: - en planlægningsmodul, og - et situationsspil (evt. ved sekundær planlægningsopgave kun en påvisning i TN). b. Forbereselsen tager TID. BTN erfaringer siger at: - EN TO-DAGES FØRERUDDANNELSE TAGER 10 ARBEJDSDAGE UD AF CHEFENS KALENDER AT FORBEREDE. c. Det er ikke fordi vi er specielt langsomme ved BTN, men den intense form kræver: - at ØVELSESLEDELSEN (ØVL) (CH, 00, 00/ABCO, TO, ADBM, BC og IGDF) er helt overens med, hvad det overordnede mål med uddannelsen er, samt eksakt ved hvad hver især øver og siger på det enkelte situationsspils- /påvisningspunkt. - At alle i ØVL kender det aktuelle øvelsesterræn. Dette kræver en forudgående intens RECCE. Især den operative del af ØVL skal sikre sig viden i detaljer om hvorfra der kan observeres, hvorfra der kan skydes, samt hvor såvel egne som fjendens styrker med fordel kan bevæge sig. BTN har i den forbindelse masser af eksempler på, at vores ellers så udmærkede passabilitetskort ikke altid er i overensstemmelse med de reelle forhold - man kan eksempelvis ikke se, om der på en kote er træer der er 3 m høje eller 15 m høje. - At der udarbejdes delvise brigadebefalinger. Dette er specielt nødvendigt for den faglige tjenestes udbytte af uddannelsen. d. Når ØVL tager på den forudgående RECCE, skal i princippet uddannelsesoplægget være færdigt. For i terrænet afprøves såvel egen overordnede manøvreide, fjendens manøvreplan samt de enkelte situationsspilspunkter. Dette har ikke til formål at gøre BTN plan perfekt, så minimeres øvelsestagernes udbytte og initiativerne hæmmes. Det helt primære formål med RECCE er at give ØVL det samme grundlag, samt helt afgørende at tilsikre at situationsspil finder sted de steder, hvor de lagte mål kan opnås. Føreruddannelsens planlægningsfase Her er der ikke så meget at anføre. Helt normal indledes med, at BTN udgiver sin befaling for operationen. I sjældne tilfælde, hvor tiden er knap kan befalingen være udsendt inden den egentlige uddannelses start. 13

14 BTN lægger megen vægt på: - At befaling altid følges af RECCE i det aktuelle terræn. - At underenhederne påtvinges alle koordinationsproblemer, d.v.s. både internt i BTN, med eksterne enheder foran, til siderne og bagved BTN, samt med eksterne enheder i BTN rum. - At dispositionsenheder altid afslutter planlægningsfasen med at levere et færdigt produkt, herunder straks eller under situationsspilsfasen øves i at videregive deres befalinger. Under føreruddannelsen øves normalt i en fase flere samtidige planlægningsopgaver, eller opgaven er kreeret således, at den kun kan nås ved opsplitning i flere planlægningshold inden for den enkelte underafdeling. Formålet hermed er helt indlysende såvel at øve NK/UAFD, som at skabe en gensidig intern tillid blandt den enkelte UAFD førerpersonel. Situationsspilsfasen a. Situationsspilsfasens klare formål er at teste dispositionsenhedernes planlægningsprodukt. b. Dette sker altid således, at mindst tre kampunderafdelinger er i»ilden«samtidig, idet der spilles med CH, 00 og 00/ABCO som ØVL på hvert sit situationsspilssted. Med henblik på at øve to trin ned træder underafdelingscheferne, når de har truffet deres beslutning og givet deraf følgende ordrer, ind i ØVL. Dermed kan underafdelingschefernes ordre i den enkelte situation altid følges op med test af min. to delingsføreres planer. 14

15 d. Nedenfor er vist et eksempel på bevægeligt forsvar. 15

16 Typisk vil første situationsspil-spilssituation være i faselinie (FSL) ALMA, hvor optagelse og opstart af kampen behandles. Her kan 00/ABCO være ved S3, 00 ved S2 og CH ved S1. BTNRES er indledningsvis med ved spillested om S2. Ved modangreb ERIK behandles passage af midterste UAFD, hvorefter CH/BTNRES med sine befalingsmænd går til spillested om Sl med den deraf følgende spilsituation. Senere vil - igen som eksempel - chefen med de UAFD der skal deltage have spilssituation om ildkoncentrationsområde (IKO) JUDITH, 00 har spilsituation med enheder om Vl mens 00/ABCO lader spejdersektionen redegøre for flankeovervågning. 16

17 e. Nedenfor er vist en angrebssituation. 17

18 Her vil typisk chefen og 00 følge hver sin angrebsakse, mens 00/ABCO har spil om reservens forhold, om overvågning på flankerne eller i f.m. panserværnsraketternes kampstillinger, hvorimod evt. fjendtlige modangreb kan indspilles. Igen er systemet, at underafdelingschefernes ordrer/beslutninger opfølges af fokus på to delingsførere. f. Uanset kampmåde indspiller TO og ADBM faglige incidents under situationsspillet. Endelig vil enten chefen eller 00 normalt gennemføre spil, hvor de faglige enheder er pålagt kampopgaver. g. Drejebogen for situationsspillet vil have anført hvortil hver enkelt dispositionsenhed skal gå for næste spilsituation. Dette er nødvendigt, både fordi enhederne ofte skifter side i BTN rum for at gøre spillet så realistisk og levende som muligt, men også fordi det findes essentielt, at bataljonchefen har spil med alle sine dispositionsenheder, helst flere gange, i løbet af en føreruddannelse. Forudsætninger Hele den valgte metodik har en række forudsætninger, der skal opfyldes: - Den kræver, at CH, 00 og 00/ABCO har en tilnærmelsesvis ens solid viden og kunnen på det taktiske område, samt at de alle har så megen UAFD-erfaring, at de uden problemer kan skifte taktisk niveau her og nu. - Den kræver et velfungerende samarbejde med BTN eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at der tilnærmelsesvis er samme BC, AO'ere og IGDF, der deltager i uddannelsen. Først efter en række føreruddannelser nås erfaringsmæssigt det sammenhold, der sikrer et optimalt udbytte. Det er derfor en god ide, at BTN også er villig til at deltage i sin artilleri- eller ingeniørenheds føreruddannelser. - Den kræver en meget detaljeret plan for fjendens operationer under den givne kampmåde. Da delingsniveauet skal øves, skal ØVL i realiteten kunne beskrive fjenden ned til delingsformationer og kunne udpege væsentlige fjendtlige støttevåben i terrænet. 18

19 Afslutning Mit forsøg på at beskrive metodikken i III/JDR føreruddannelse, beskriver jo reelt ikke en komplet nytænkning. Ud fra det jeg har stødt på ved andre BTN ser jeg dog følgende som afvigende fra det normale: - VI ØVER FLERE SAMTIDIGT. - VI HAR MED DET DETALJEREDE FJENDE BILLEDE MULIGHED FOR AT GÅ HELT UD I KROGENE SÅVEL TAKTISK SOM FAGLIGT. Det skal bemærkes, at såfremt det valgte TN ikke ligger for langt fra egen garnison, leveres der som bonuseffekt grundlag for UAFD føreruddannelse af delings- og gruppeniveauet. Det er dermed også sagt, at det centrale niveau i BTN føreruddannelse er delingen, idet vi ved BTN har den filosofi, at virker delingerne, så er BTN som hovedregel også velfungerende. Ønsker læsere mere information om vor måde at gennemføre føreruddannelse på, er man velkommen til at rette henvendelse til III/JDR. For jer der ikke gennemfører føreruddannelse i jeres enhed. BRUG TIDEN PÅ AT GØRE DET I FÅR DEN MANGEFOLD IGEN! 19

20 Kampvogne i freds bevarende operationer En beretning om DANSQN 1 / NORDBAT 2 i BOSNIEN Kaptajn K. K. Madsen ved Hærens Kampskole Juni 1994 Der er vel ingen tvivl om, at den mest omtalte danske enhed gennem det sidste halve år er den danske kampvognseskadron i TUZLA i det nordlige BOSNIEN- HERZEGOVINA. Det følgende er en beretning om eskadronens tilblivelse, deployering og indsættelse, med focus på de erfaringer der kan drages heraf. Interessante også for personel der ikke umiddelbart står for udsendelse, idet der kan drages paralleller til enhver dansk mobiliseringsenhed. Herudover gives de første erfaringer med kampvogne i regulær FN-tjeneste hermed videre. ESK tilblivelse Medio AUG 93 vedtog Folketinget, at det danske bidrag til en fælles nordisk styrke (NORDBAT), beregnet til udsendelse til BOSNIEN-HERZEGOVINA, skulle være en kampvognseskadron (KVGESK). Denne skulle være klar til udsendelse omkring 01 OKT Derved fik berørte myndigheder ca. 6 uger til opstilling og uddannelse af eskadronen. Dette var indledningen til en meget hektisk periode af eskadronens liv. Parallelt med funktions-, enheds- og samvirkeuddannelse foregik opstilling og sammendragning af både personel og materiel. Personelmæssigt kom eksadronen til at bestå af en kommandodeling og en kampvognsdeling (KVGDEL) fra III/Jydske Dragonregiment (JDR), en KVGDEL fra henholdsvis 1 og 2 KVGESK/II/JDR samt en vedligeholdelsesdeling med personel fra stort set alle regimenter i Danmark. Materielmæssigt oprettedes et organisationsskema, der i forløbet ændredes adskillige gange. Som grundlag for uddannelsen anvendtes de eksisterende reglementer for kampvogne og kampvognsenheder, suppleret med de af de nordiske lande udarbejdede FNreglementer, (der iøvrigt er udmærkede værktøjer, som også andre nationer er interesserede i), samt de uddannelsesplaner ved JDR der berørte uddannelsen af et kompagni til den danske bataljon (DANBAT). Regimentet etablerede hurtigt et uddannelsesstøtteelement bestående af en projektofficer samt en uddannelsesofficer. Som faglærere/instruktører (FAGL/INSTR) indhentedes alt hvad der fandtes af personel ved regimentet med erfaring fra tidligere tjeneste ved både DANBAT og hovedkvarterskompagniet (HQ- KMP). Elementet koordinerede herefter al funktions- og enhedsuddannelse. Samvirkeuddannelsen, der skulle finde sted i Oksbøl, blev lagt i hænderne på 1. Jyske Brigade. 20

21 I samarbejde med NORDBAT 2 blev målbeskrivelse og principper for indsættelse opstillet hvorefter uddannelsen tog fart. På baggrund af både positive samt negative oplevelser kan følgende erfaringer uddrages: 1. Det er vigtigt at formål og mål med uddannelsen opstilles forinden planlægning iværksættes. 2. Uddannelsesbehovet skal klarlægges hurtigst muligt. På baggrund af personellets forudsætninger og ovennævnte mål kan uddannelsesbehovet udarbejdes. 3. En ressourceoversigt er et godt redskab. Heri er eksempelvis FAGL/INSTR kompetence et meget vigtigt element. Også mængden af uddannelsesmateriel, ammunition m.v. bør indgå. Har man ovenstående redskaber på plads er det nemt undervejs at tilpasse uddannelsesforløbet hvis en eller flere faktorer ændres. Takket være de mange personer og myndigheder der gjorde deres yderste for at optimere eskadronens uddannelse, følte vi os, med rette, veluddannede og klar til at løse opgaverne hvor og hvordan de end måtte komme, men... Deployering Som bekendt blev deployeringen af den danske eskadron (DANSQN) til en længerevarende proces. Eskadronens hovedstyrke forlod Danmark den 11 OKT 93 og ankom til TUZLA den 23 FEB 94. Undervejs oplevede eskadronen et administrativt bureaukrati uden sidestykke. Internationalt skrevne og uskrevne regler blev bøjet til ukendelighed for at forhale og sinke NORDBAT enheder og materiel i at nå frem til bestemmelsesstedet. Eskadronen strandede fra medio OKT til medio JAN på en ældre kaserne i PANCEVO, en forstad til BEOGRAD. Her var eskadronen, henset til told og transitregler, i princippet afskåret fra at anvende størstedelen af sit medbragte materiel i acceptabel grad. Materiel der kunne have været anvendt til uddannelse eller til at forbedre de fysiske rammer for opholdet. Begrebet ventetid fik en anden dimension undervejs. I de senere år er ventetid defineret som spildtid, og alle rådige ressourcer skulle sættes ind for at undgå dette. Overordnet set er ventetid lig med spildtid, og er man i situationen, uden fornødne ressourcer, er nøgleordene kreativitet, fantasi og improvisation. Her kommer ovennævnte ressourceoversigt til sin ret. Hvad INSTR kan og må, er her et vigtigt spørgsmål. Jo bedre INSTR, og dermed menes mere kompetence, indsigt, og erfaring de har, jo bedre er mulighederne. Kendskab hertil er naturligvis forudsætningen for en rationel udnyttelse. 21

22 Sat i situationen gik eskadronen i gang med aktiviteter, hovedsagelig af uddannende karakter og som bl.a. omfattede følgende emner: 1. Gennemførelse af manglende uddannelse efter konstaterede behov. 2. Vedligeholdende funktionsuddannelse. 3. Yderligere funktionsuddannelse eller»nice to have«-uddannelse eksempelvis uddannelse på køretøjs- og materieltyper som ikke nødvendigvis indgår i personellets primære funktionsområde. 4. Fysisk uddannelse herunder specielt rekreative former såsom boldspil, turneringer, konkurrencer, landskampe m.v. Altsammen naturligvis afhængig af de begrænsede ressourcer, der indledningsvis var til rådighed. Efterhånden som eskadronen fik adgang til mere og mere af sit materiel, udbyggedes naturligvis emner og indhold. Hertil kobledes, efterhånden som kendskabet til den omgivende verden voksede, muligheder for aktiviteter så som udnyttelse af svømme- og motionsfaciliteter, udflugter og sightseeing e.t.c. De fysiske rammer, såsom vejret og kapaciteten i spiselokaliteter, gjorde, at begreber som siesta og køkkentjans indførtes. Det kan ikke undgås at dele af aktiviteterne får karakter af beskæftigelsesterapi, men med alsidighed og fantasi kan man fjerne den negative værdi af ordet. En veltilrettelagt ludo- eller tegn og gæt-turnering kræver også holdmoral og samarbejde, hvad man måske ikke tænker over umiddelbart. En særdeles vigtig erfaring med hensyn til ophold og trivsel i en usikker ventetidssituation er kravet om et højt informationsniveau. Det er her vigtigt at bemærke at»tvangsfodring«med informationer er nødvendigt. Det er ikke nok at information er tilgængelig i form af opslagstavler hvor personellet selv kan opsøge den. Manglende information giver sig udslag i rygter og anekdoter af vandrehistoriekarakter. Det er ligeledes vigtigt at have en fornuftig alkoholpolitik koordineret med sideordnede og foranstående enheder og myndigheder og med tilpassede restriktive forhold. Bestemmelserne skal være formuleret og velkendt af alle så tidligt som muligt i forløbet. Forbindelser til hjemmet, i form af telefon eller et sikkert virkende postsystem, har stor betydning for moralen, hvorfor dette bør tillægges stor vægt, specielt i perioder med forholdsvis lavt aktivitetsniveau. Generelt kan konstateres, at hvis værktøjerne er i orden behøver ventetiden, selv i større målestok, ikke være et problem. 22

23 Ekskadronens garageplads i PANCEVO. Omkring GORNI VAKUF på vej fra SPLIT til TUZLA. Indsættelsen Eskadronens hovedstyrke forlod SPLIT den 17 FEB 94. Marchvejen til TUZLA indebar ca. 250 km march på bælter. Undervejs passeredes utallige hårnålesving, stigninger på op til 20%, vadesteder og smalle tunneller. Kampvognene var monterede med snekryds i bælterne, hvilket er nyt for danske enheder. Her fik eskadronen kun gode erfaringer. Decideret iskørsel blev ikke aktuelt, men stigninger med sne eller mudder blev forceret uden problemer, endda uden at ødelægge vejene. En absolut positiv oplevelse. 23

24 Terrænet i indsættelsesområdet er præget af bjerge afvekslende med brede og lange dale, overalt med spredt bebyggelse. Derfor arbejdes der på meget lange observationsafstande fra nøglepositioner i terrænet. Heraf følger naturligvis at eventuelle engagementer finder sted omkring eller over den maksimale effektive skudafstand. I perioden, hvor eskadronen opererede med kampvognene i området, blev det ikke aktuelt at anvende våben, men normalbilledet er, at nytilgåede enheder»afprøves«af de stridende parter, med henblik på at få konstateret, hvorledes reaktionerne er på forskellige områder, herunder naturligvis forhold over for beskydning. Det er da heller ikke nogen overraskelse, for os, at kampvognene nu har været i ildkamp. Det skal her anføres, at det af eskadronen udsendte forkommando, i adskillige tilfælde, var under beskydning af såvel fladbane- som krumbanevåben. Erfaringen herfra viser, at den danske soldat, i kraft af sin grunduddannelse, er i stand til at reagere hurtigt og effektivt. D.v.s. både at unddrage sig våbenvirkningen, men samtidigt også er i stand til at tænke og handle rationelt. Følgende opgavetyper under anvendelse af kampvogne gennemførtes under eskadronens månedlange ophold i indsættelsesområdet. 1. Rekognoscering og afprøvning af blokeringsstillinger. D.v.s. kampstillinger til støtte for observationsposter eller til blokering af eventuelle angrebsakser ind i området. 2. Eskortetjeneste af forsyningskonvojer. 3. Etablering af og tjeneste på observationsposter. 4. Bjærgning og evakuering af et beskudt køretøj på frontlinien. 5.»Show of force«eller»flag-waving«operationer. D.v.s. patruljeopgaver med kampvogne i områder erkendt bl.a. som følsomme henset til beskydning af FN- ENH. Som grundelement i opgaveløsningen valgtes kampvognsdelingen, idet denne betragtes som en samarbejdet enhed, der er i stand til at operere selvstændigt i kortere tid. Afhængig af terræn, opgavens forventede varighed m.v. tilknyttede eskadronen så yderligere elementer, såsom lette køretøjer med spejdere, pansrede mandskabsvogne (PMV), mekaniker-pmv, bjærgningskampvogn, føringselement/eskadron og eventuelt et udrykkemodul 2 echlon. D.v.s. det klassiske organisationsskema for kampvognseskadronen blev tilpasset opgaverne henset til en rationel udnyttelse af ressourcerne. 24

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

FAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder.

FAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder. UKLASSIFICERET UDIR 4032 DeMars DIR D: intet 02/10 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Langt navn: Omskoling for skydeledere m. fl. til FX-våben. Kort navn: OMSK-FX FAGPLAN Formål: Kursus skal give eleven det fornødne

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Hjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54

Hjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 2 Indhold FORMÅL... 2 MÅL... 2 INDHOLD... 3 TID... 3 MIDLER... 3 SÆRLIGE BESTEMMELSER...

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6005 Bevogtning fred. B. Kort navn BEVFCOBJ FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

REDEGØRELSE FORSVARETS AUDITØRKORPS AUDITØRERNE I KØBENHAVN. J.nr. 04-7089-188. Den 22. maj 2007

REDEGØRELSE FORSVARETS AUDITØRKORPS AUDITØRERNE I KØBENHAVN. J.nr. 04-7089-188. Den 22. maj 2007 FORSVARETS AUDITØRKORPS AUDITØRERNE I KØBENHAVN J.nr. 04-7089-188 Den 22. maj 2007 REDEGØRELSE Sammenfatning: Forsvarets Auditørkorps har afsluttet sin undersøgelse af skydeulykken i Oksbøl øvelsesterræn

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 1 F U N D A T S for Dragonfonden 1. Fondens navn er Dragonfonden. 2. Fondens hjemsted er Holstebro Kommune. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 3. Fondens

Læs mere

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Lanmanager-2 (LANMAN-2). M100 (hæren). Ingen

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål)

STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) Lokalstøtteelement Oksbøl STANDARD LEJEKONTRAKT for leje af (terræn, bane, areal, område) i Oksbøl Skyde-og øvelsesterræn (for kortvarige udlån til ikke-kommercielle formål) 1. Parterne og det lejede:

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3460 DeMars DIR D 02975148 MAR/2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Maritime Force Protection Uddannelsesstøtteofficer. B. Kort navn MFP UDSTOF C. Formål Uddannelsen

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder 1. Anvendelse 1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle aftaler om DALTEK

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

DANCON/MNTF-N/KFOR 18 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. februar 2008 PÅRØRENDEBREV NR. 2.

DANCON/MNTF-N/KFOR 18 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. februar 2008 PÅRØRENDEBREV NR. 2. DANCON/MNTF-N/KFOR 18 Camp Olaf Rye, Kosovo 26. februar 2008 PÅRØRENDEBREV NR. 2. Kære pårørende til soldater ved DANCON KFOR 18. Jeg vil starte med at understrege, at I alle kan være stolte af jeres soldater.

Læs mere

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013 2013 Den gode dommer Håndbold Region øst 2013 Indhold... 2 Johari s vindue:... 3 Dommerens Personlighed:... 4 Selvværd/selvtillid... 4 Godt humør:... 4 Indlevelse:... 4 Motivation:... 5 Seriøs:... 5 Dommerens

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

LOVE FOR SLAGELSE GARNISONS IDRÆTSFORENING

LOVE FOR SLAGELSE GARNISONS IDRÆTSFORENING Slagelse, marts 2014 LOVE FOR SLAGELSE GARNISONS IDRÆTSFORENING 1 NAVN. Foreningens navn: Forkortet: Hjemsted og adresse: Slagelse Garnisons Idrætsforening. SLGI. Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere