Kamptropperne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kamptropperne 3 1991 2000."

Transkript

1 Jydske Dragonregiment. Kamptropperne SEPTEMBER 2012 Leopard kampvogn på vej fra Split til Tuzla i Bosnien.

2 2

3 Indholdsfortegnelse. Forord. 5 Indledning. 6 Erfaringer med en panserbataljon s opklaringskommando. Kaptajn J. Egendal. Marts Føreruddannelse ved en panserbataljon. 11 Oberstløjtnant P. K. Melander. April Kampvogne i fredsbevarende operationer. 20 Kaptajn K. K. Madsen. Juni ABC-forsvaret skal være i orden. 26 Oberstløjtnant Per Lemonius. Juni Uddannelse kamp i bebyggelse. 28 Kaptajn K. Meyer. Juni Angrebskamp. 38 Major C. Rasmussen. September Beskyttelse af personel i pansrede køretøjer: Kampvognsdragt. Major H. Terp-Petersen. Januar Oversigt over forkortelser 47 Billeder

4 4

5 Forord. Formålet med dette hæfte er at udbrede kendskabet til perioden ved Jydske Dragonregiment. Grundlaget har været KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift), hvori er skrevet flere artikler, der omtaler den tids udvikling. Hæftet omfatter artikler vedrørende Kamptropperne (Panservåbnet og Infanteriet). En hektisk periode, der var domineret af danske soldaters indsats i Balkan, først under FN s fredsbevarende styrke, senere under NATO. Kampvognsstyrken med Leopard kampvogne kom hovedsageligt fra Jyske Dragonregiment. Hæftet er bearbejdet af pensioneret major F.H. Pedersen, Viborg. Regimentes valgsprog: Fortes Fortuna Juvat: Lykken står den kække bi. F. H. Pedersen Kilder: KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift). 1. udgave 5

6 Indledning. I panserbataljon/jydske Dragonregiment har afprøvet en række modeller for opstilling af et opklaringskommando. Føreruddannelsen ved en panserbataljon gennemgås bl.a., målgruppe, uddannelse, planlægningsfase og forudsætninger. En fremragende artikel om kampvogne i fredsbevarende opgaver med de første Leopard kampvogne på Balkan under FN. Netop i dette område, Tuzla, fandt den berømte træfning (Operation Bøllebank) sted, hvor soldater fra Jydske Dragonregiment, med Leopard kampvogne, nedkæmpede en serbisk styrke. Golfkrigen i Irak lærte danske hærstyrker ting om forsvar mod ABC-våben (Atomvåben, Biologiske våben og Cemiske våben). Uddannelse i kamp i bebyggelse er særdeles vigtigt og kan især øves i Oksbøllejren. Angrebskamp har fået en ny bestemmelse i Feltreglement 1. En ny doktrin for angreb. Efter erfaringer fra det tidligere Jugoslavien er der fremstillet en ny kampvognsdragt M/96 af brandhæmmende stof. Traditionerne ved Jydske Dragonregiment holdes ved lige. En levende tradition hos Dragonerne er bynavne, som tildeles enhver rekrut ved regimentet. Den 1. januar 1994 fyldte det fremragende KENTAUR (Kamptroppernes Tidsskrift) 40 år. Det er uafbrudt udkommet siden den 1. januar var 50-året for Danmarks befrielse, som fejres den 4. og 5. maj. Kranse og blomster blev nedlagt ved mindesmærker og grave. Den 1. april 1999 fejredes Hjemmeværnets 50-års jubilæum, der blandt andet blev markeret med gudstjenester. I 1999 var det 50 år siden, at NATO blev oprettet og som under Den Kolde Krig var modstillingen til den østlige Warszawa-pagt. Krigen varede fra , hvor muren mellem Østtyskland og Vesttyskland faldt. I 1990-erne markerede NATO sig især på Balkan. 6

7 Erfaringer med en panserbataljon's opklaringskommando Kaptajn J. Egendal ved Jydske Dragonregiment Marts 1991 Indledning Jeg vil her som opfølgning på en række artikler i Kentaur i 1989 søge at skitsere en række erfaringer med opklaringskommandoer i bataljonsramme. I panserbataljon/jyske Dragonregiment (I/JDR) har i 1990 afprøvet en række forskellige modeller for opstilling og anvendelse af et opklaringskommando (OPKDO). Bataljonen lod i alle modeller en kampvognseskadron opstille OPKDO, der var af deling(+) størrelse. Kampvognseskadronen startede med at øve sine opklaringsled (to - tre køretøjer); herefter fortsatte bataljonen med at øve en eskadron ad gangen på en dags øvelser samt under INKA med deltagelse af panserinfanteri og overvågningssektioner. Under øvelse GÆV KRIGER 3 i brigaderamme anvendte bataljonen et OPKDO mod en sølandsætning. Grundlag Baggrunden for opstilling og anvendelse af et OPKDO er manglen på organisatoriske opklaringsenheder på bataljons- og brigadeniveau. Der ses bort fra, at overvågningssektionen og kampvognsdelingen reglementarisk kan tildeles opklarings opgaver. I flere artikler i Kentaur er dette emne behandlet med angivelse af et antal løsningsmodeller. I I/JDR har vi endvidere anvendt det nye reglement for opklaringsdeling HRN Organisation Et væsentligt spørgsmål, som skal afklares, er i hvilken situation og med hvor stor en styrke bataljonen vil indsætte opklaring. Svarene må afhænge af de situationsdannende faktorer og jeg vil her indskrænke mig til nedennævnte eksempler. Bataljonens (brigadens) behov for opklaringsresultater vurderes størst ved indsættelse mod luftlandsætninger, sølandsætninger og eventuelt mødekamp. Behovet for opklaring ved angrebskamp rækker så langt ind i operationsområdet, at opgaven skal løses af opklaringseskadron/opklaringsbataljon. I/JDR har i ovennævnte situationer fundet en styrke på en kampvognsdeling + overvågningssektion + artilleriobservatør for den mest»cost-effective«løsning. 7

8 I/JDR har anvendt følgende organisation direkte underlagt bataljonen: Signaltjeneste Føreren for OPKDO indgår med eget kaldetal på bataljonens chef-net/ march-net. OPKDO eget net er den aktuelle frekvens/kampvognsdeling. Hvert opklaringsled tildeles en frekvens, så føreren for opklaringsholdet kan dirigere afsøgeholdene. Da en fremrykkende bataljon længst muligt opretholder radiotavshed, har I/JDR anvendt et march-net, som alle førere lytter på indtil føling eller nærmere ordre. Føreren for OPKDO meldinger tilgår således alle»brugere«direkte. Uddannelse Kravene til de førere og enheder, der skal kunne indgå i OPKDO er store. Uddannelsen i vej- og områdeopklaring med kontinuerlig eller springvis fremrykning skal resultere i en kampeksercits, som få værnepligtige enheder kan nå at beherske ved siden af normale organisatoriske opgaver. Dette vil i særlig grad være gældende ved en evt. reduktion af værnepligtstiden. 8

9 Det er muligt at lade værnepligtige overvågningssektioner og panserinfanterigrupper indgå i afsøgehold, men grundstammen i opklaringsled og kommandoer bør være en stående kampvognsdeling (+). De kommende maskinkanon-pmv vil være et alternativ til de knappe kampvognsressourcer, måske særlig i panserinfanteribataljonerne. I/JDR Øvede som nævnt under INKA-øvelser samvirket mellem kampvogne som støtte- og observationshold og 4-GD fra kampvognsdelingen, overvågningsgruppe og panserinfanterigruppe som afsøgehold. Yderligere udnyttede kampvognseskadronen muligheden for at sende 4-vognes besætninger på»on The Job Training«ved opklaringseskadronen for at lære en organisatorisk opklaringsdelings fremgangsmåder. Anvendelse I det følgende beskrives en eksempelvis anvendelse af bataljonens OPKDO forud for en fremrykning mod en sølandsætning. Det ovenfor beskrevne OPKDO opstilles i beredskabsområdet med beredskab 15 min. (indgår i bataljonens beredskabsstyrke i beredskabsområdet). Føreren for OPKDO opholder sig ved bataljonens kommandostation. Bataljonen er af brigaden tildelt to marchveje mod det mulige sølandsætningsområde. Bataljonen angiver i sin ordre til OPKDO: - Sammensætning, - beredskab, - opklaringsmåde (vej- eller områdeopklaring) fremrykkemetoden d.v.s. faselinier for kontinuerlig/ springvis fremrykning, - forholdsordre ved føling med fjenden (omgå eller oprethold), - koordination af opklaringen (marchveje, akser (område opklaring), faselinier, meldelinier), - opgaver at forudse (fastholde terræn, støtte efterfølgende styrker, tage føling/kampføling med fjenden i en terrænlinie, overgå til sikringsopgave.) Ved varsel/melding om sølandsætning fastsætter bataljonen faselinien for kontinuerlig fremrykning (forventet føling med fjenden) og sender kommandoet afsted. Føreren for OPKDO lader et opklaringsled marchere på hver marchvej og har et i reserve. Har bataljonen tre marchveje, bør kommandoet bestå af fire led. Selvom et opklaringsled ved føling selv er i stand til at frigøre sig, øges fremdriften i opklaringen, hvis reserveleddet hurtigt kan indsættes på alternativ fremrykkervej. 9

10 Føreren for OPKDO kan ud fra terræn, fjenden og egne forhold ændre opklaringsleddenes samensætning. Princippet er GD eller PMV som afsøgehold med kampvogn som støttehold, - ild (støtte) og bevæglelse (observation/afsøgning). Da OPKDO ikke er et marchsikringsled, må det ikke lade sig binde af fjendens fremskudte styrker, men trænger i dybden af terrænet. Ved føling med fjendens hovedstyrke handler føreren ud fra sin forholdsordre. Denne beskrivelse svarer til I/JDR indsættelse af OPKDO under øvelse GÆV KRIGER 3 i civilt terræn i Vendsyssel mod en sølandsat styrke. OPKDO løste sin opgave på afstande, der lejlighedsvis var ca. 25 km. Her var problemerne med at holde forbindelse store, men bataljonen fik rettidigt vitale oplysninger om fjenden og kunne disponere derefter. Mangler Hovedprincippet bag opklaringen er at se og melde uden selv at blive set. Dette er en vanskelig eksercits og kvaliteten af OPKDOs virke hænger afgørende sammen med førernes (officerernes/befalingsmændenes) uddannelsesstade. Det største tekniske problem, er signalforbindelserne. OPKDO arbejder på store afstande, som kan give forbindelsesproblemer. Der mangler endvidere dobbelte radiostationer på de enkelte kampvogne. Løsningen er at anvende mandbårne stationer og fremskudte relæstationer (evt. observationshelikopetere). Et andet væsentligt teknisk problem er mørkekamps- og observationsudstyr. Leopard 1A5 og maskinkanon-pmv vil være udstyret med termiske sigter, men»øjnene«- afsøgeholdene mangler dette udstyr. Night-visiongoggles kunne afhjælpe dette problem og iøvrigt mange andre uden for OPKDO ramme. Afslutning Denne korte gennemgang af I/JDR erfaringer med et af egne enheder sammensat OPKDO skal betragtes som en bekræftelse på anvendeligheden af de principper, der er blevet beskrevet i diverse Kentaur artikler. De praktiske erfaringer viser, at denne metode kan anvendes og give udmærkede resultater. Der er en række tekniske problemområder, men den alt afgørende faktor for succes i denne sammenhæng er uddannelse, og særligt af førerne. 10

11 Føreruddannelse ved en panserbataljon Oberstløjtnant P. K. Melander ved 1. Jyske Brigade April 1994 I den senere tid er jeg blevet tilskyndet fra flere sider til at skrive et indlæg om den føreruddannelse, der de sidste par år er blevet praktiseret ved min bataljon. Det endelige skub til at få det gjort kom i forbindelse med, at 1 Jydske Brigade testede bataljonen i Hærens Taktiske Træner i DEC 93. Et par dage efter øvelsen blev jeg af en stabsofficer ved brigaden præsenteret for følgende udsagn:»ja, det gik jo rigtigt godt operationelt under øvelsen, men du havde det jo også nemt med de underafdelingschefer. Du behøvede jo ikke at befale ret meget på chefnettet«. Det var for så vidt også rigtigt. Mine underafdelingschefer har nået det stade, hvor de selvstændigt reagerer på korte føringsdirektiver, og hvor de uopfordret fra min side gensidigt støtter hinanden under kampen, herunder uden den sædvanlige proteststrøm uopfordret tilbyder enheder til den enhed, hvor situationan lige nu medfører, at de gør bedst gavn. Jeg ser imidlertid ikke en sådan gunstig situation, som noget der automatisk bare er der, uanset hvor gode underførere der er. Det er noget der skal skabes, og her er FØRERUDDANNELSEN helt essentiel. Formål Enhver chef har vel sit formål med sin føreruddannelse. III/JDR har fastlagt følgende: - At skabe en fælles opfattelse af og holdning til de reglementarisk fastsatte doktriner. - At beherske gældende kampmåder, herunder bibringe førerpersonellet en aggressiv offensiv metodik i udførelsen af den enkelte kampmåde. - At udvikle samarbejdet mellem underafdelingernes (UAFD) førerpersonel, mellem UAFD og bataljonsstaben (STBTN), og mellem BTN og de eksterne samarbejdspartnere. - At bibringe den enkelte fører: - Tro på sig selv, specielt udmøntet i selvstændighed og initiativ. - Tillid til såvel overordnede som ligestillede førere ved bataljonen. - Forståelse for de øvrige våbenarters virke. - Viden om potentielle FJ organisation, materiel og taktik. 11

12 Målgruppe Målgruppen er fastsat til: - Designeret personel ved ST/BTN. - Underafdelingschefer og førere ved kommandodeling (KDODEL). - Delingsførere og selvstændige sektionsførere. Dette er ret ambitiøst. Det er faktisk besværligt at øve dele af bataljonsstaben samtidig med at underenheder øves to trin ned. Det har da også taget nogen tid, inden BTN fandt en troværdig model, der muliggjorde ovennævnte. Årscyklus I løbet af et år afvikler BTN typisk følgende føreruddannelser: - En studieperiode (om muligt samen med en»mobiliseringsdag«). - En FØRERUDDANNELSE, hvor vægten lægges på den operative del og med den faglige del værende i sekundær rolle. - En stabsøvelse (STØV/FELT/UAFD). - En instruktionsøvelse (INSTØV), der reelt er bygget op som en føreruddannelse men med den operative og den faglige del i ligeværdige roller. BTN overvejer hvert 2. år at erstatte STØV/FELT/UAFD med stabsøvelse i Hærens Taktiske Træner, men har hidtil veget bort fra at gøre det, fordi delingsførerniveauet da som kontorstab under situationsspillet vil have et markant mindre øvelsesudbytte. Opbygning af en»normal«føreruddannelse I det følgende vil jeg søge kort at beskrive metodikken i BTN føreruddannelser. Siden mine unge dage har det været mig magtpåliggende at finde en metode, der mere bastant aktiverede øvelsestagerne under disse seancer. De fleste kan sikkert huske, hvor dræbende det var at stå i terrænet - ofte i øsende regnvejr - i timevis og høre den høje chef docere kun afbrudt af spørgsmål til en eller flere af underafdelingscheferne, eller i sjældne tilfælde af kommentarer eller direkte kritiske spørgsmål fra en enkelt modig. Hovedparten af deltagerne stod som hovedregel og lyttede og var inderligt frustrerede, fordi hverken tid eller situation gav dem lejlighed til at komme til orde. 12

13 Forberedelse af uddannelsen a. Den model BTN har valgt består som princip altid af: - en planlægningsmodul, og - et situationsspil (evt. ved sekundær planlægningsopgave kun en påvisning i TN). b. Forbereselsen tager TID. BTN erfaringer siger at: - EN TO-DAGES FØRERUDDANNELSE TAGER 10 ARBEJDSDAGE UD AF CHEFENS KALENDER AT FORBEREDE. c. Det er ikke fordi vi er specielt langsomme ved BTN, men den intense form kræver: - at ØVELSESLEDELSEN (ØVL) (CH, 00, 00/ABCO, TO, ADBM, BC og IGDF) er helt overens med, hvad det overordnede mål med uddannelsen er, samt eksakt ved hvad hver især øver og siger på det enkelte situationsspils- /påvisningspunkt. - At alle i ØVL kender det aktuelle øvelsesterræn. Dette kræver en forudgående intens RECCE. Især den operative del af ØVL skal sikre sig viden i detaljer om hvorfra der kan observeres, hvorfra der kan skydes, samt hvor såvel egne som fjendens styrker med fordel kan bevæge sig. BTN har i den forbindelse masser af eksempler på, at vores ellers så udmærkede passabilitetskort ikke altid er i overensstemmelse med de reelle forhold - man kan eksempelvis ikke se, om der på en kote er træer der er 3 m høje eller 15 m høje. - At der udarbejdes delvise brigadebefalinger. Dette er specielt nødvendigt for den faglige tjenestes udbytte af uddannelsen. d. Når ØVL tager på den forudgående RECCE, skal i princippet uddannelsesoplægget være færdigt. For i terrænet afprøves såvel egen overordnede manøvreide, fjendens manøvreplan samt de enkelte situationsspilspunkter. Dette har ikke til formål at gøre BTN plan perfekt, så minimeres øvelsestagernes udbytte og initiativerne hæmmes. Det helt primære formål med RECCE er at give ØVL det samme grundlag, samt helt afgørende at tilsikre at situationsspil finder sted de steder, hvor de lagte mål kan opnås. Føreruddannelsens planlægningsfase Her er der ikke så meget at anføre. Helt normal indledes med, at BTN udgiver sin befaling for operationen. I sjældne tilfælde, hvor tiden er knap kan befalingen være udsendt inden den egentlige uddannelses start. 13

14 BTN lægger megen vægt på: - At befaling altid følges af RECCE i det aktuelle terræn. - At underenhederne påtvinges alle koordinationsproblemer, d.v.s. både internt i BTN, med eksterne enheder foran, til siderne og bagved BTN, samt med eksterne enheder i BTN rum. - At dispositionsenheder altid afslutter planlægningsfasen med at levere et færdigt produkt, herunder straks eller under situationsspilsfasen øves i at videregive deres befalinger. Under føreruddannelsen øves normalt i en fase flere samtidige planlægningsopgaver, eller opgaven er kreeret således, at den kun kan nås ved opsplitning i flere planlægningshold inden for den enkelte underafdeling. Formålet hermed er helt indlysende såvel at øve NK/UAFD, som at skabe en gensidig intern tillid blandt den enkelte UAFD førerpersonel. Situationsspilsfasen a. Situationsspilsfasens klare formål er at teste dispositionsenhedernes planlægningsprodukt. b. Dette sker altid således, at mindst tre kampunderafdelinger er i»ilden«samtidig, idet der spilles med CH, 00 og 00/ABCO som ØVL på hvert sit situationsspilssted. Med henblik på at øve to trin ned træder underafdelingscheferne, når de har truffet deres beslutning og givet deraf følgende ordrer, ind i ØVL. Dermed kan underafdelingschefernes ordre i den enkelte situation altid følges op med test af min. to delingsføreres planer. 14

15 d. Nedenfor er vist et eksempel på bevægeligt forsvar. 15

16 Typisk vil første situationsspil-spilssituation være i faselinie (FSL) ALMA, hvor optagelse og opstart af kampen behandles. Her kan 00/ABCO være ved S3, 00 ved S2 og CH ved S1. BTNRES er indledningsvis med ved spillested om S2. Ved modangreb ERIK behandles passage af midterste UAFD, hvorefter CH/BTNRES med sine befalingsmænd går til spillested om Sl med den deraf følgende spilsituation. Senere vil - igen som eksempel - chefen med de UAFD der skal deltage have spilssituation om ildkoncentrationsområde (IKO) JUDITH, 00 har spilsituation med enheder om Vl mens 00/ABCO lader spejdersektionen redegøre for flankeovervågning. 16

17 e. Nedenfor er vist en angrebssituation. 17

18 Her vil typisk chefen og 00 følge hver sin angrebsakse, mens 00/ABCO har spil om reservens forhold, om overvågning på flankerne eller i f.m. panserværnsraketternes kampstillinger, hvorimod evt. fjendtlige modangreb kan indspilles. Igen er systemet, at underafdelingschefernes ordrer/beslutninger opfølges af fokus på to delingsførere. f. Uanset kampmåde indspiller TO og ADBM faglige incidents under situationsspillet. Endelig vil enten chefen eller 00 normalt gennemføre spil, hvor de faglige enheder er pålagt kampopgaver. g. Drejebogen for situationsspillet vil have anført hvortil hver enkelt dispositionsenhed skal gå for næste spilsituation. Dette er nødvendigt, både fordi enhederne ofte skifter side i BTN rum for at gøre spillet så realistisk og levende som muligt, men også fordi det findes essentielt, at bataljonchefen har spil med alle sine dispositionsenheder, helst flere gange, i løbet af en føreruddannelse. Forudsætninger Hele den valgte metodik har en række forudsætninger, der skal opfyldes: - Den kræver, at CH, 00 og 00/ABCO har en tilnærmelsesvis ens solid viden og kunnen på det taktiske område, samt at de alle har så megen UAFD-erfaring, at de uden problemer kan skifte taktisk niveau her og nu. - Den kræver et velfungerende samarbejde med BTN eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at der tilnærmelsesvis er samme BC, AO'ere og IGDF, der deltager i uddannelsen. Først efter en række føreruddannelser nås erfaringsmæssigt det sammenhold, der sikrer et optimalt udbytte. Det er derfor en god ide, at BTN også er villig til at deltage i sin artilleri- eller ingeniørenheds føreruddannelser. - Den kræver en meget detaljeret plan for fjendens operationer under den givne kampmåde. Da delingsniveauet skal øves, skal ØVL i realiteten kunne beskrive fjenden ned til delingsformationer og kunne udpege væsentlige fjendtlige støttevåben i terrænet. 18

19 Afslutning Mit forsøg på at beskrive metodikken i III/JDR føreruddannelse, beskriver jo reelt ikke en komplet nytænkning. Ud fra det jeg har stødt på ved andre BTN ser jeg dog følgende som afvigende fra det normale: - VI ØVER FLERE SAMTIDIGT. - VI HAR MED DET DETALJEREDE FJENDE BILLEDE MULIGHED FOR AT GÅ HELT UD I KROGENE SÅVEL TAKTISK SOM FAGLIGT. Det skal bemærkes, at såfremt det valgte TN ikke ligger for langt fra egen garnison, leveres der som bonuseffekt grundlag for UAFD føreruddannelse af delings- og gruppeniveauet. Det er dermed også sagt, at det centrale niveau i BTN føreruddannelse er delingen, idet vi ved BTN har den filosofi, at virker delingerne, så er BTN som hovedregel også velfungerende. Ønsker læsere mere information om vor måde at gennemføre føreruddannelse på, er man velkommen til at rette henvendelse til III/JDR. For jer der ikke gennemfører føreruddannelse i jeres enhed. BRUG TIDEN PÅ AT GØRE DET I FÅR DEN MANGEFOLD IGEN! 19

20 Kampvogne i freds bevarende operationer En beretning om DANSQN 1 / NORDBAT 2 i BOSNIEN Kaptajn K. K. Madsen ved Hærens Kampskole Juni 1994 Der er vel ingen tvivl om, at den mest omtalte danske enhed gennem det sidste halve år er den danske kampvognseskadron i TUZLA i det nordlige BOSNIEN- HERZEGOVINA. Det følgende er en beretning om eskadronens tilblivelse, deployering og indsættelse, med focus på de erfaringer der kan drages heraf. Interessante også for personel der ikke umiddelbart står for udsendelse, idet der kan drages paralleller til enhver dansk mobiliseringsenhed. Herudover gives de første erfaringer med kampvogne i regulær FN-tjeneste hermed videre. ESK tilblivelse Medio AUG 93 vedtog Folketinget, at det danske bidrag til en fælles nordisk styrke (NORDBAT), beregnet til udsendelse til BOSNIEN-HERZEGOVINA, skulle være en kampvognseskadron (KVGESK). Denne skulle være klar til udsendelse omkring 01 OKT Derved fik berørte myndigheder ca. 6 uger til opstilling og uddannelse af eskadronen. Dette var indledningen til en meget hektisk periode af eskadronens liv. Parallelt med funktions-, enheds- og samvirkeuddannelse foregik opstilling og sammendragning af både personel og materiel. Personelmæssigt kom eksadronen til at bestå af en kommandodeling og en kampvognsdeling (KVGDEL) fra III/Jydske Dragonregiment (JDR), en KVGDEL fra henholdsvis 1 og 2 KVGESK/II/JDR samt en vedligeholdelsesdeling med personel fra stort set alle regimenter i Danmark. Materielmæssigt oprettedes et organisationsskema, der i forløbet ændredes adskillige gange. Som grundlag for uddannelsen anvendtes de eksisterende reglementer for kampvogne og kampvognsenheder, suppleret med de af de nordiske lande udarbejdede FNreglementer, (der iøvrigt er udmærkede værktøjer, som også andre nationer er interesserede i), samt de uddannelsesplaner ved JDR der berørte uddannelsen af et kompagni til den danske bataljon (DANBAT). Regimentet etablerede hurtigt et uddannelsesstøtteelement bestående af en projektofficer samt en uddannelsesofficer. Som faglærere/instruktører (FAGL/INSTR) indhentedes alt hvad der fandtes af personel ved regimentet med erfaring fra tidligere tjeneste ved både DANBAT og hovedkvarterskompagniet (HQ- KMP). Elementet koordinerede herefter al funktions- og enhedsuddannelse. Samvirkeuddannelsen, der skulle finde sted i Oksbøl, blev lagt i hænderne på 1. Jyske Brigade. 20

21 I samarbejde med NORDBAT 2 blev målbeskrivelse og principper for indsættelse opstillet hvorefter uddannelsen tog fart. På baggrund af både positive samt negative oplevelser kan følgende erfaringer uddrages: 1. Det er vigtigt at formål og mål med uddannelsen opstilles forinden planlægning iværksættes. 2. Uddannelsesbehovet skal klarlægges hurtigst muligt. På baggrund af personellets forudsætninger og ovennævnte mål kan uddannelsesbehovet udarbejdes. 3. En ressourceoversigt er et godt redskab. Heri er eksempelvis FAGL/INSTR kompetence et meget vigtigt element. Også mængden af uddannelsesmateriel, ammunition m.v. bør indgå. Har man ovenstående redskaber på plads er det nemt undervejs at tilpasse uddannelsesforløbet hvis en eller flere faktorer ændres. Takket være de mange personer og myndigheder der gjorde deres yderste for at optimere eskadronens uddannelse, følte vi os, med rette, veluddannede og klar til at løse opgaverne hvor og hvordan de end måtte komme, men... Deployering Som bekendt blev deployeringen af den danske eskadron (DANSQN) til en længerevarende proces. Eskadronens hovedstyrke forlod Danmark den 11 OKT 93 og ankom til TUZLA den 23 FEB 94. Undervejs oplevede eskadronen et administrativt bureaukrati uden sidestykke. Internationalt skrevne og uskrevne regler blev bøjet til ukendelighed for at forhale og sinke NORDBAT enheder og materiel i at nå frem til bestemmelsesstedet. Eskadronen strandede fra medio OKT til medio JAN på en ældre kaserne i PANCEVO, en forstad til BEOGRAD. Her var eskadronen, henset til told og transitregler, i princippet afskåret fra at anvende størstedelen af sit medbragte materiel i acceptabel grad. Materiel der kunne have været anvendt til uddannelse eller til at forbedre de fysiske rammer for opholdet. Begrebet ventetid fik en anden dimension undervejs. I de senere år er ventetid defineret som spildtid, og alle rådige ressourcer skulle sættes ind for at undgå dette. Overordnet set er ventetid lig med spildtid, og er man i situationen, uden fornødne ressourcer, er nøgleordene kreativitet, fantasi og improvisation. Her kommer ovennævnte ressourceoversigt til sin ret. Hvad INSTR kan og må, er her et vigtigt spørgsmål. Jo bedre INSTR, og dermed menes mere kompetence, indsigt, og erfaring de har, jo bedre er mulighederne. Kendskab hertil er naturligvis forudsætningen for en rationel udnyttelse. 21

22 Sat i situationen gik eskadronen i gang med aktiviteter, hovedsagelig af uddannende karakter og som bl.a. omfattede følgende emner: 1. Gennemførelse af manglende uddannelse efter konstaterede behov. 2. Vedligeholdende funktionsuddannelse. 3. Yderligere funktionsuddannelse eller»nice to have«-uddannelse eksempelvis uddannelse på køretøjs- og materieltyper som ikke nødvendigvis indgår i personellets primære funktionsområde. 4. Fysisk uddannelse herunder specielt rekreative former såsom boldspil, turneringer, konkurrencer, landskampe m.v. Altsammen naturligvis afhængig af de begrænsede ressourcer, der indledningsvis var til rådighed. Efterhånden som eskadronen fik adgang til mere og mere af sit materiel, udbyggedes naturligvis emner og indhold. Hertil kobledes, efterhånden som kendskabet til den omgivende verden voksede, muligheder for aktiviteter så som udnyttelse af svømme- og motionsfaciliteter, udflugter og sightseeing e.t.c. De fysiske rammer, såsom vejret og kapaciteten i spiselokaliteter, gjorde, at begreber som siesta og køkkentjans indførtes. Det kan ikke undgås at dele af aktiviteterne får karakter af beskæftigelsesterapi, men med alsidighed og fantasi kan man fjerne den negative værdi af ordet. En veltilrettelagt ludo- eller tegn og gæt-turnering kræver også holdmoral og samarbejde, hvad man måske ikke tænker over umiddelbart. En særdeles vigtig erfaring med hensyn til ophold og trivsel i en usikker ventetidssituation er kravet om et højt informationsniveau. Det er her vigtigt at bemærke at»tvangsfodring«med informationer er nødvendigt. Det er ikke nok at information er tilgængelig i form af opslagstavler hvor personellet selv kan opsøge den. Manglende information giver sig udslag i rygter og anekdoter af vandrehistoriekarakter. Det er ligeledes vigtigt at have en fornuftig alkoholpolitik koordineret med sideordnede og foranstående enheder og myndigheder og med tilpassede restriktive forhold. Bestemmelserne skal være formuleret og velkendt af alle så tidligt som muligt i forløbet. Forbindelser til hjemmet, i form af telefon eller et sikkert virkende postsystem, har stor betydning for moralen, hvorfor dette bør tillægges stor vægt, specielt i perioder med forholdsvis lavt aktivitetsniveau. Generelt kan konstateres, at hvis værktøjerne er i orden behøver ventetiden, selv i større målestok, ikke være et problem. 22

23 Ekskadronens garageplads i PANCEVO. Omkring GORNI VAKUF på vej fra SPLIT til TUZLA. Indsættelsen Eskadronens hovedstyrke forlod SPLIT den 17 FEB 94. Marchvejen til TUZLA indebar ca. 250 km march på bælter. Undervejs passeredes utallige hårnålesving, stigninger på op til 20%, vadesteder og smalle tunneller. Kampvognene var monterede med snekryds i bælterne, hvilket er nyt for danske enheder. Her fik eskadronen kun gode erfaringer. Decideret iskørsel blev ikke aktuelt, men stigninger med sne eller mudder blev forceret uden problemer, endda uden at ødelægge vejene. En absolut positiv oplevelse. 23

24 Terrænet i indsættelsesområdet er præget af bjerge afvekslende med brede og lange dale, overalt med spredt bebyggelse. Derfor arbejdes der på meget lange observationsafstande fra nøglepositioner i terrænet. Heraf følger naturligvis at eventuelle engagementer finder sted omkring eller over den maksimale effektive skudafstand. I perioden, hvor eskadronen opererede med kampvognene i området, blev det ikke aktuelt at anvende våben, men normalbilledet er, at nytilgåede enheder»afprøves«af de stridende parter, med henblik på at få konstateret, hvorledes reaktionerne er på forskellige områder, herunder naturligvis forhold over for beskydning. Det er da heller ikke nogen overraskelse, for os, at kampvognene nu har været i ildkamp. Det skal her anføres, at det af eskadronen udsendte forkommando, i adskillige tilfælde, var under beskydning af såvel fladbane- som krumbanevåben. Erfaringen herfra viser, at den danske soldat, i kraft af sin grunduddannelse, er i stand til at reagere hurtigt og effektivt. D.v.s. både at unddrage sig våbenvirkningen, men samtidigt også er i stand til at tænke og handle rationelt. Følgende opgavetyper under anvendelse af kampvogne gennemførtes under eskadronens månedlange ophold i indsættelsesområdet. 1. Rekognoscering og afprøvning af blokeringsstillinger. D.v.s. kampstillinger til støtte for observationsposter eller til blokering af eventuelle angrebsakser ind i området. 2. Eskortetjeneste af forsyningskonvojer. 3. Etablering af og tjeneste på observationsposter. 4. Bjærgning og evakuering af et beskudt køretøj på frontlinien. 5.»Show of force«eller»flag-waving«operationer. D.v.s. patruljeopgaver med kampvogne i områder erkendt bl.a. som følsomme henset til beskydning af FN- ENH. Som grundelement i opgaveløsningen valgtes kampvognsdelingen, idet denne betragtes som en samarbejdet enhed, der er i stand til at operere selvstændigt i kortere tid. Afhængig af terræn, opgavens forventede varighed m.v. tilknyttede eskadronen så yderligere elementer, såsom lette køretøjer med spejdere, pansrede mandskabsvogne (PMV), mekaniker-pmv, bjærgningskampvogn, føringselement/eskadron og eventuelt et udrykkemodul 2 echlon. D.v.s. det klassiske organisationsskema for kampvognseskadronen blev tilpasset opgaverne henset til en rationel udnyttelse af ressourcerne. 24

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol Henvisninger og hjælpemidler

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol Henvisninger og hjælpemidler Lektionsoversigt 6031 Lek nr. 1 1t kommandodeling ORG, PSN OPG Efter LEK skal soldaten kunne genfortælle: kommandodeling ORG, PSN i kommandodeling OPG. Til sin rådighed har kursisten egne og udleverede

Læs mere

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6054 Angreb B. Kort navn Angreb FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til at nedkæmpe

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D 02624393 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6076 Kampeksercits og formationer 3 B. Kort navn KEKSFORM 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6086 Eskortetjeneste 1 B. Kort navn ESKORTE 1 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

UDD DIR HVK Holstebro 2015

UDD DIR HVK Holstebro 2015 UDD DIR HVK Holstebro 2015-1 - Overordnede produktionsmål Formål: Formålet med overordnet produktionsmål er at give den enkelte viden og holdninger, således at alle har mulighed for at arbejde hen mod

Læs mere

KAMPVOGNSKOMMANDØRKURSUS LEOPARD 2 A5

KAMPVOGNSKOMMANDØRKURSUS LEOPARD 2 A5 Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 20 KAMPVOGNSKOMMANDØRKURSUS LEOPARD 2 A5 Formål 1. At give eleven sådan viden og færdigheder, at denne er i stand til at udføre

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR GSU, HRN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR GSU, HRN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR GSU, HRN 1. GENERELT 1.1 Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne udvikler/udbygger de kompetencer, der sætter dem i stand til at virke som gruppefører for en

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D 02624394 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6077 Kamp fra stilling 3 B. Kort navn KSTL 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVGRP og -DEL

Læs mere

Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF)

Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF) Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 12 Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF) Formål 1. At give eleven viden om og forståelse for panserinfanterikompagniet

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Bykamp 1, 6029 B. Kort navn Bykamp 1 FAGPLAN C. Formål Enhedsuddannelsen i bykamp har til formål at gruppen

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hjemmeværnet Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om hjemmeværnet (beretning nr. 7/03) 3. maj 2010 RN A505/10 I. Indledning

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes

Læs mere

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. Henvisninger og hjælpemidler 1. Klar til kamp o I dagslys o I mørke.

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. Henvisninger og hjælpemidler 1. Klar til kamp o I dagslys o I mørke. Lektionsoversigt 6001 Lek nr. Navn Mål Indhold Gennemførelse 1. 90 min. Klar til kamp. Ved lektionens afslutning skal, i delingsramme kunne: Gøre klar til kamp. Til sin rådighed har enheden ORG MAT NBH

Læs mere

HÆRENS MATERIELKOMMANDO 2003-09-09 NOTAT. Status vedr. anskaffelsesprojekt LEOPARD 2

HÆRENS MATERIELKOMMANDO 2003-09-09 NOTAT. Status vedr. anskaffelsesprojekt LEOPARD 2 HÆRENS MATERIELKOMMANDO 2003-09-09 NOTAT Status vedr. anskaffelsesprojekt LEOPARD 2 FORMÅL. Grundet den seneste tids presseomtale ønsker HMAK, med dette korte notat, at orienter myndighederne om status

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT

Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 28 Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT Formål 1. At give eleven sådan viden og færdigheder, at denne er i stand til at udføre

Læs mere

FAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder.

FAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder. UKLASSIFICERET UDIR 4032 DeMars DIR D: intet 02/10 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Langt navn: Omskoling for skydeledere m. fl. til FX-våben. Kort navn: OMSK-FX FAGPLAN Formål: Kursus skal give eleven det fornødne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Taktik og føring Udgivelse Juni 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Taktik og føring Udgivelse Juni 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Udgivelse Juni 2014 2. FAGETS MÅL Viden I rammen af bevogtningsdelingen har kursisten forståelse for: Grundlæggende standarder og kampeksercitser. Grundlæggende føringsværktøjer.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Faget. Hjælp til politiet Specialmodul Delingsførerkursus

LÆRINGSPLAN FOR. Faget. Hjælp til politiet Specialmodul Delingsførerkursus Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Faget Hjælp til politiet Specialmodul Delingsførerkursus Udarbejdet af: HVS/UDV/AG KBU MA 254467 PL Pia Kristine Hjort MA 336089 KN Peter Hartvig Andersen Dato og år: DEC 2016

Læs mere

Hjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54

Hjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 2 Indhold FORMÅL... 2 MÅL... 2 INDHOLD... 3 TID... 3 MIDLER... 3 SÆRLIGE BESTEMMELSER...

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

INFANTERIKAMPKØRETØJSKOMMANDØRKURSUS CV 9035

INFANTERIKAMPKØRETØJSKOMMANDØRKURSUS CV 9035 INFANTERIKAMPKØRETØJSKOMMANDØRKURSUS CV 9035 Formål 1. At sætte eleven i stand til at udføre funktionen som IKK kommandør i dagslys og i mørke. 2. At give eleven en sådan holdning, at denne af egen drift

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985

III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 Dette er en redigeret og sammenskrevet version af endnu en række indlæg fra det nu nedlagte Taktisk Forum. I dette her tilfælde er der tale om en

Læs mere

Simulation og videolektioner som lærings enablers

Simulation og videolektioner som lærings enablers Læringshjul på Bataljonskursus Simulation og videolektioner som lærings enablers Major Thomas Lunau Elementleder i taktikafdelingen Hærens Officersskole 29 05 2015 1 Hvad skal vi igennem Fakta omkring

Læs mere

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. august 2004 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 24. marts 2004 af Kontraktpensionen Fyn, og den 18. april 2005 afgav jeg den første opfølgningsrapport.

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN GPU OVTJ DEC 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN GPU OVTJ DEC 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN GPU OVTJ DEC 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Grundlæggende Patruljeuddannelse Overvågningstjeneste B. Kort navn GPU OVTJ C. Formål Faget skal give soldaten en

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS

Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS Version 1.0 Uddannelsesordning for DELINGSFØRERKURSUS Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på HVS/HJV ved gennemførelse af DELINGSFØRERKURSUS (DFK). JENS SUND oberst Chef

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 6085 DeMars DIR D 02625472 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 6085 DeMars DIR D 02625472 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 6085 DeMars DIR D 02625472 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6085 Side-/flankesikring B. Kort navn Side-flanke-sikr FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. overvågningsområde, bevogtnings- reaktionslinie. Typer bevogtningsobjekter. Forskellen på afspærring og

Navn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. overvågningsområde, bevogtnings- reaktionslinie. Typer bevogtningsobjekter. Forskellen på afspærring og Lektionsoversigt 6003 1. 30 min Generelle begreber og forhold vedr. bevogtning. Ved lektionens afslutning skal soldaten Have kendskab til begreber og definitioner i.f.m. bevogtning. kan: Med egne ord beskrive,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling

Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling Viking kompagniet er et af tre kompagnier i II Panserinfanteribataljon ved JDR. Kompagniet består af to delinger med Infaterikampkøretøjer, en deling med pansrede mandskabsvogne og en kommandodeling. En

Læs mere

1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær

1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær 1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kære kommende soldat.

Kære kommende soldat. Kære kommende soldat. Som chef for 1. Logistikbataljon/Trænregimentet er jeg glad for at kunne byde dig velkommen til aftjening af din værnepligt på Hvorup Kaserne. At starte som ny værnepligtig kan være

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Rettigheder og pligter. som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage

Rettigheder og pligter. som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage Rettigheder og pligter som frivillig i hjemmeværnet. Vi træder frem, hvor andre viger tilbage Hjemmeværnsledelsens forord Som frivillig i hjemmeværnet har du en række rettigheder, som du bør være opmærksom

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG: Rekrutteringsofficerskursus, 2083 Udgivelse Nov 2015

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG: Rekrutteringsofficerskursus, 2083 Udgivelse Nov 2015 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG: Rekrutteringsofficerskursus, 2083 Udgivelse Nov 2015 2. FAGETS MÅL: Uddannelsen skal udvikle den enkelte deltagers forudsætninger bedst muligt for at kunne virke som rekrutteringsofficer

Læs mere

Klagerens ansøgning af 13. januar 1995 til Finanstilsynet har bl.a. følgende indhold:

Klagerens ansøgning af 13. januar 1995 til Finanstilsynet har bl.a. følgende indhold: Kendelse af 25. marts 1996. 95-48.007 Udlevering af fortrolige oplysninger til et universitet godkendt på vilkår. Betydningen af økonomiske og ressourcemæssige hensyn for udleveringen henvist til Erhvervsministeriet.

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores

Læs mere

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 1 F U N D A T S for Dragonfonden 1. Fondens navn er Dragonfonden. 2. Fondens hjemsted er Holstebro Kommune. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 3. Fondens

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01 10-2016 Version 01. Oktober 2016 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere