LANDSFORMANDENS BERETNI NG DFL S ORIENTERI NGSMØDE DEN 3. MAJ 2013

Transkript

1 LANDSFORMANDENS BERETNI NG DFL S ORIENTERI NGSMØDE DEN 3. MAJ 2013 INDLEDNING På landsmødet sidste år indledte jeg min beretning med at konstatere, at vi havde taget ordet krise ind som en del af vores daglige ordforråd og en del af vores hverdag. Efter regn kommer sol siger man måske lidt naivt men har vi virkelig troet på, at samfundskrisen bare var en krusning på det økonomiske hav, og at vi med tiden igen ville finde tilbage til den fremgang, vi havde før? Troede vi det, så er vi nu blevet meget klogere. Krusningerne på det økonomiske hav har ikke lagt sig, men ændret på selve havet vi står i en ny situation, hvor forandring er en del af hverdagen, og alt er i spil. Fremtiden tilhører ikke længere dem, der loyalt og stabilt passer deres arbejde. Uanset om vi vil det eller ej, så er fremtiden et sted, hvor det eneste man virkelig kan regne med er, at der hele tiden vil ske forandring. Fremtidens medarbejdere er dem, som ikke bare accepterer forandring, men glæder sig til den og har eller tager de kompetencer, som kræves. Det er, hvad vi ser ske omkring os. Det er en ny virkelighed, som DFL ikke blot skal forholde sig til, men forstå, og også selv tilpasse sig. Ja, vi skal fortsat vise fornuft og mådehold, men vi skal også handle: Realisere den fremtidsorienterede fagforening realisere den vision, som vi har arbejdet frem mod de seneste mange år. Først vil jeg dog tale om, hvad DFL har arbejdet med siden landsmødet sidste år, og på, hvad foreningen skal have fokus på det kommende år. 1

2 ET SAMFUND I LAVT GEAR Forsikring er en robust branche, hvor man først får kundernes penge og sætter dem i sikre og udbytterige investeringer. Først derefter måske, måske ikke udbetaler man dem så igen til kunderne. Selv om vores branche har præsteret det ene gyldne regnskab efter det andet de seneste måneder, så kører hjulene i samfundet langsommere og værdierne mindskes. Det får i stadig højere grad selskaberne til at se sig om efter metoder, der kan gøre arbejdet mere effektivt og kræver færre hænder. Målet er at sænke omkostningerne, og da medarbejderne er den uden sidestykke største omkostning, så er det her, ledelserne starter. Selskaberne nok forretninger, men ud over at tilgodese aktionærerne ville det klæde dem også at udvise samfundsansvar. Det kan de gøre ved at fastholde og ansætte medarbejdere, for det holder samfundets hjul i gang. Vi ser allerede afskedigelser med baggrund i organisationsændringer, digitalisering og outsourcing, og den udvikling vil fortsætte. Jeg har ikke noget positivt budskab her, men kan kun opfordre alle til at læse uddannelseskatalogerne grundigt igennem, for ikke alene kræves forandring, men der er også nye spillere på vores hjemmebane medarbejdere med andre og højere uddannelser. MED EN LEDELSE I HØJT GEAR Når samfundets hjul kører langsommere, så opfordres vi fra alle sider til mådeholdenhed på lønfronten med det argument, at der ikke er penge til højere lønninger og at de forsikringsansatte har fået mere end rigeligt. Vi har vist mådehold ved de seneste to overenskomstforhandlinger med FA og accepteret lønjusteringer, som ikke sikrede reallønnen på den korte bane. Det fik vi også ros for, men heller ikke andet. Paradoksalt nok så er mådehold ikke det ord, jeg vil bruge om selskabernes måde at bruge deres ufatteligt mange overskudskroner på. Dem bruger de nemlig typisk på mere i posen til ledelsen, bestyrelse og aktionærer, mens 2

3 medarbejderne, som i meget høj grad er med til at sikre overskuddene, blot skal vise mådehold. Det er ikke okay, at vi ser minimale justeringer af lønningerne på DFLområdet, mens ledelserne mange steder får tocifrede lønstigninger. Ugebrevet A4, der udgives af LO, har regnet på lønstigningerne i en række store virksomheder. Konklusionen er, at gabet mellem almindelige medarbejdere og direktører bliver stadig større. Hvor medarbejderne sidste år typisk fik 1 pct. i lønjustering, så fik topdirektører i snit en stigning på 11 procent. Det er et dårligt signal over for medarbejderne - og er det mådehold? POLITISK BENSPÆND Som om vi ikke har udfordringer nok med en branche i stadig forandring, så har vi sandelig også udfordringer med en regering, som mener at virksomhederne skal straffes for at have medarbejdere. Ja, jeg taler om lønsumsafgiften, som jo desværre netop er blevet vedtaget og skal stige markant som led i det, der kaldes vækstpakken. Vi tror nu ikke, at der bliver megen vækst ud af den for medarbejderne i den finansielle sektor. De må derimod frygte afskedigelser som følge af stigningen i lønsumsafgiften, der ganske enkelt beskatter selskabernes omkostning til lønninger og dette kun i den finansielle sektor Ingen er tjent med en skat på lønninger ikke medarbejderne, ikke selskaberne og bestemt heller ikke samfundet, der kommer til at stå med endnu flere uden job. Her er en sag, hvor en hel branche er enig. Både DFL, Finansforbundet og FA har prøvet at påvirke beslutningen om lønsumsafgiften, men lige meget hjalp det 3

4 EN BRANCHE, SOM SKÆRER NED Vi vil gerne tro på nye opgangstider og de kommer naturligvis før eller siden. For en del af vores medlemmer bliver det desværre siden, for vi vil se udviklingen mod færre ansatte i branchen fortsætte. Med færre ansatte bliver der også færre potentielle medlemmer af DFL. Vi vil se flere omorganiseringer, nedlæggelser af lokalkontorer og stadig flere områder, hvor teknologien vil overtage det arbejde, som ellers er håndteret af en forsikringsmedarbejder. OG PRESSER MEDARBEJDERNE Tilbage i selskaberne mødes medarbejderne med høje, og til tider også for høje krav til effektiviteten noget, som sygestatistikkerne viser konsekvenserne af. Samtidig er der en kedelig udvikling i retning mod, at selskaberne afskediger medarbejdere, som ikke har de rette kompetencer til nye typer jobs. Jeg vil klart opfordre selskaberne til at de i stedet uddanner dem, så de bliver i stand til at håndtere de nye udfordringer. Vi ser, at der i stedet ansættes medarbejdere med anden uddannelsesmæssig baggrund, for dem anser ledelsen for bedre egnede til at håndtere kravene i de nye jobtyper. Ved overenskomsten i 2012 fik selskaberne ret til at sætte arbejdstiden op for enkelte afdelinger, mod før kun i hele selskabet - naturligvis mod behørigt varsel og en lønkompensation. Det begynder vi nu at se ske, idet der meldes om opvarsling af arbejdstiden i en række selskaber blandt andet i Skandia, Nordea og Topdanmark. 4

5 Også overarbejde er et redskab, som selskaberne stadig oftere tager i brug. Der kan naturligvis opstå situationer, som håndteres bedst med overarbejde i en periode, men det må bare ikke blive en fast del af hverdagen. Hvis det bliver en fast del af hverdagen, så er der for få ansatte og overarbejdet burde i stedet føre til ansættelser. I DFL har vi været dygtige til at forhandle overenskomster. Det ses ikke mindst af de meget attraktive satser for genebetaling, som vi i dag har i overenskomsten. Om arbejdsgiverne har sovet i timen eller ikke regnet på konsekvenserne må blive et gæt, men nu pives der for alvor over omkostningerne, når de har medarbejdere, der arbejder på skæve tidspunkter og weekender. Det skal vi til at forholde os til som følge af en sag, der kører netop nu i SOS FARVEL TIL NOGLE GODDAG TIL ANDRE Siden 1. marts har vi lagt op til en særlig indsats for medlemshvervning rundt omkring i selskaberne. Vi ved godt at I hverver kontinuerligt, og det skal I blive ved med men en gang imellem skal der noget ekstra til så derfor hvervekampagnerne Men tager vi et kig på medlemstallet nu og her, så ser det ved første øjekast faktisk lidt skidt ud. Vi var i marts i år medlemmer af DFL, mod medlemmer sidste år på samme tid. Hvor er de godt 380 medlemmer blevet af? Svaret er, at langt størsteparten er pensionister, som har været utilfredse med, at vi på landsmødet i 2012 besluttede at hæve kontingentet fra 120 til 5

6 360 kr. på årsbasis. For kontingentet fik de godt nok gratis adgang til regionale arrangementer, rabatordninger, medlemsbladet Forsikring og meget andet, men kontingentjusteringen fik alligevel en del af DFL s pensionister til at melde sig ud, således at der i dag er lige under 600 tilbage. Økonomisk var de faktisk en underskudsforretning for DFL, men det er alligevel trist at de ikke mener, at fordelene opvejede de 240 kr. mere om året Regner vi pensionisterne fra, så var vi aktive medlemmer i marts sidste år, mod i år. Vi kan altså med stor tilfredshed konstatere, at DFL s medlemstal ligger fast og at vi ikke mister medlemmer på trods af de mange afskedigelser, pensioneringer og medlemmer, som har fundet beskæftigelse i andre brancher. GODT ARBEJDE! Tallene understreger også klart nødvendigheden af at have fokus på medlemshvervning ikke blot her under hvervekampagnen, men også i hverdagen ude i selskaberne hele tiden. Hvervningskampagnen fortsætter frem til 1. juni, men jeg vil allerede nu gerne takke alle personaleforeninger og tillidsrepræsentanter for et fantastisk godt stykke arbejde: Resultatet af kampagnen indtil i dag vil jeg ikke røbe her det får I at høre senere når Lars Christoffersen kommer på og præsenterer Medlemsudvalgets arbejde 6

7 VIDEO BENTE SORGENFREY OM DE GULE DE GULE FORRETNINGER Tak til Bente for kommentaren til de gule forretninger. De kører en meget slagkraftig markedsføring med fokus på, hvad man kan spare ved at blive medlem hos dem. Jeg ville selv blive mistroisk, når min ægte fagforening tager 225 kr. om måneden, og jeg så kan få en discount-løsning til 49 kr. om måneden, som det ses i dag. Ord er jo taknemmelige, og de siger i reklamerne at man får samme sikkerhed til en lavere pris. Men det passer ikke. De gule forretninger er ren gift for de rigtige fagforeninger, den danske model, og dermed også for hele balancen på arbejdsmarkedet den balance, som sikrer os gode overenskomster med ordentlige lønninger og gode, trygge arbejdsforhold. Jo flere medlemmer de gule forretninger får, desto svagere står de ægte fagforeninger dem med overenskomsterne altså os DERFOR ER DFL BEDRE Alene de groteske prisforskelle burde jo få kunderne medarbejderne i selskaberne til at studse over om de gule nu også leverer samme vare. Derfor er det utroligt vigtigt at vi husker at forklare både medlemmer og ikke-medlemmer, hvorfor de er dårligere stillet som medlem af en gul : - DFL forhandler overenskomsten. Som medlem af DFL har man indflydelse på overenskomsten, og derfor også på sin arbejdssituation 7

8 - DFL har lokal tilstedeværelse som står klar til at støtte, rådgive og hjælpe, bl.a. som bisidder ved vanskelige samtaler - DFL kender branchen vi ER branchen! - Ingen er tjent med, at den danske model smuldrer. Som medlem af en gul forretning er man med til at sætte det faglige system ud af kraft DFL er ikke en dyr fagforening og vi giver fuld værdi for kontingentkronerne! PENGE TIL MEDLEMMER Det seneste år har DFL sikret 35 millioner kroner til 224 opsagte og fratrådte medlemmer fra maj sidste år til nu. Det er sket gennem overenskomstens regler, og gennem forhandling med selskaberne. Beløbet er gjort op af personaleforeningerne og sekretariatet. Hovedparten af beløbet er skaffet gennem lokale forhandlinger om vilkår for de opsagte i form af særlige godtgørelser plus værdien af aftalte outplacementforløb. Hertil lægger vi værdien af vores overenskomsts særlige tryghedsbestemmelser om godtgørelser og ekstra pensionsbidrag. Når beløbet er så relativt højt det seneste år, så skyldes det flere ting. Vi har i set en del selskaber gennemføre opsigelsesrunder, og i nogle selskaber har der været forhandlet frivillige fratrædelsesaftaler som alternativ til opsigelser. Disse aftaler har været af betydeligt omfang, og fylder meget i årets opgørelse. Udover dette har nogle af de mindre selskaber indtil nu været forskånet for egentlige fyringsrunder. Det er de ikke længere fremover vil man også her skulle sige farvel til mangeårige kolleger, som er både dygtige og effektive. 8

9 Jeg har sagt det før, men jeg vil gerne gentage at DFL s overenskomst ikke bare er god i gode tider, men også fungerer efter hensigten, når samfundets og selskabernes hjul drejer langsommere. Det er i mine øjne bevis for kvaliteten af vores overenskomst. FAGLIG KAMP TIL STREG EN Vi kan se tilbage på et aktivt år, præget af en mere eller mindre god dialog med arbejdsgiverne. Mange sager er håndteret i god dialog og fordragelighed, men flere end normalt er endt i det fagretslige system. DFL har kørt en række voldgiftssager, og fået dommernes støtte i vigtige spørgsmål blandt andet i spørgsmålet om, hvorvidt antallet af sygedage i en afdeling kan lægges til grund for beregning af bonus til afdelingen. I DFL finder vi det etisk forkasteligt, at man i et selskab havde koblet sygedage og bonus sammen og det fik vi heldigvis medhold i ved voldgiften. Så nej, sygedage må ikke indgå i bonusberegninger. Naturligvis ikke! AFRUNDING PÅ OK-2012 Det startede som et overenskomstkrav fra arbejdsgiverne, men sluttede som noget, DFL gerne ville have. Ja, jeg taler om timebanken, som vi fik med i overenskomsten, og som medlemmerne generelt er glade for. Der har været nogle knaster, men egentlig ikke mange i betragtning af, hvor stort et skifte det egentlig er. Selskaberne er ikke så begejstrede for systemet. Dels har det givet medarbejderne ret til frihed mod behørigt varsel. De får nu pension for alle 9

10 timerne. Nogle medarbejderes timebanker begynder nu også at svulme i en grad, hvor der ikke er langt til tvangsudbetaling med 50 procent i tillæg. Det bliver dyrt. Hvor timebanken gik rimelig glat igennem, så er samarbejdet med arbejdsgiverne altså FA ikke altid lige enkelt og positivt. Siden overenskomsten i 2012 har der været nedsat flere arbejdsgrupper med deltagelse af både DFL og FA. En af dem var Forsikringsløn-gruppen, som havde til formål at fastlægge grundlaget for et nyt lønsystem i branchen. Arbejdsgruppen måtte konkludere, at indførelse af Forsikringsløn koster penge, mange penge. Og da der ikke er udsigt til den store ramme ved overenskomsten i 2014, blev Forsikringsløn udskudt til Om 14 dage har vi et sidste møde i styregruppen for Forsikringsløn, men her og nu er DFL s vurdering, at Forsikringsløn er død og begravet. Ikke mindst efter at arbejdsgiverne meldte ud, at de i et fremtidigt lønsystem ønsker HELE lønrammen lagt ud til lokal fordeling og kun til lokal fordeling. Vi kom heller ikke i mål med Kønsbalance-gruppen. I kommissoriet for gruppen var der ikke mindre end to steder nævnt ordet ligeløn. Da vi nåede dér til under arbejdet, ønskede FA ganske enkelt ikke at tale om ligeløn og det på trods af at lønstatistikker fra dem selv viser, at vi faktisk har lønforskelle i branchen. Jeg tror ikke på at de forsvinder af sig selv, hvis vi bare lader være med at tale om dem, men det er øjensynlig holdningen hos FA. Enden på ligelønssnakken blev i hvert fald, at gruppen blev nedlagt. 10

11 Så havde vi en arbejdsgruppe, som skulle se på hvordan SU er i tværnationale selskaber fungerer, og hvad der måske er af udfordringer. Den fælles undersøgelse blandt en række tværnationale selskaber viste, at SU erne fungerer fint i dag. Dette tvivlede FA på, og de overvejede efterfølgende at lave deres egen ekstra undersøgelse. Det eneste, vi fik ud af den arbejdsgruppe, var et uenighedsbilag. Hvad skal jeg konkludere ovenpå disse erfaringer? I DFL må konsekvensen være, at vi fremover nøje må overveje om vi mener vi kan få et reelt udbytte af arbejdsgrupperne. Vi skal have nedskrevet et meget klart kommissorium og ikke mindst sikre os, at FA s repræsentanter har et meget klart mandat med fra deres bagland, inden arbejdet påbegyndes. VÆRDI FOR KONTINGENTET Ved landsmødet i 2012 besluttede vi, at kvalitet og faglighed fremadrettet skulle være DFL's tema i landsmødeperioden og være i fokus i alt, hvad vi foretager os i DFL: I vores arbejde med og tilbud til medlemmerne, i uddannelse og støtte til de tillidsvalgte, i personaleforeningernes arbejde lokalt og i sekretariatet. Vi skal også vise kvalitet og faglighed over for arbejdsgiverne, som skal opleve et vågent, aktivt og kritisk med- og modspil, såvel lokalt som på organisationsplan. Men det vil Lone fortælle mere om efter beretningen, hvor hun rapporterer fra udvalgets arbejde. 11

12 En vigtig del af den kvalitet og faglighed, som medlemmerne ser i deres hverdag, er de tillidsvalgtes arbejde. De er mere end noget andet med til at profilere DFL og give en direkte, synlig værdi for medlemmerne. For at sikre den højest mulige kvalitet og faglighed i de tillidsvalgtes arbejde er der igangsat en udvikling af de tillidsvalgtes kompetencer, som betyder at vi er i gang med at tilrette såvel GO-uddannelserne som temadage, seminarer, kursustilbud og andet. Jeg vil opfordre alle tillidsvalgte til at have fokus på deres kompetencer, videreuddanne sig og holde godt øje med TR-Info og TR-portalen på hjemmesiden, hvor der løbende informeres om nye tiltag. Viden er guld. Kompetencer inden for it er bestemt noget værd, og DFL har derfor indgået en aftale med vores hovedorganisation FTF som betyder, at alle DFL s medlemmer frit kan bruge Onlineskolen til at udvikle deres itkompetencer. Onlineskolen er en elektronisk skole, hvor man kan tage uddannelse i en lang række af de mest benyttede systemer og programmer. Og tilmed få diplom på, at man har gennemført uddannelsen. Eller uddannelserne for man kan tage et enkelt kursus, nogle stykker eller dem alle, hvis man har tid og lyst til det. Hvis man har været uden arbejde et stykke tid, så har det god værdi at få hjælp og støtte til at komme godt videre i arbejdslivet. DFL s hovedbestyrelse har derfor valgt at sætte ekstra penge af, og støtte de medlemmer, som har været uden arbejde så længe, at de er ved at falde ud af dagpengesystemet på grund af den nye 2-års regel. 12

13 Dette arbejde vil fortsætte frem til landsmødet i OG I HVERDAGEN Værdi er ikke kun noget, som skal tælles i erstatningskroner og timebanks - tillæg. Det skal i høj grad også være nærværende i medlemmernes hverdag. Ud over vores tillidsrepræsentanter, så er de elektroniske medier nok det, der giver mest synlighed. På hjemmesiden finder man alt om DFL, vores arbejde, services, overenskomst og utallige andre ting. Flere gange om ugen lægges der nyheder, arrangementer, blogindlæg og andet på hjemmesiden. På hjemmesiden finder man information fra både DFL centralt, og fra ens lokale personaleforening. Man kan se og tilmelde sig medlemskurser og regionale arrangementer og det virker og bruges. Hjemmesiden er en levende organisme, som til stadighed udvikler sig med nye services, nye sider, ny information, informationsbreve, medlemsbladet Forsikring og hvad man ellers har brug for. Vi har allerede en Arbejdsmiljøblog, som skrives af Peter Kirkegaard, og har nu også fået en Jurablog, som skrives af Bent Halfdan Pedersen. Det er også på grund af ønsket om synlighed, at DFL i slutningen af 2012 gik mere alvorligt på Facebook, som både medlemmer og ikke-medlemmer uden tvivl bruger flittigt. Facebook-siden er åben for alle, og bruges først og fremmest til at informere om, hvad der er af ny information på DFL s hjemmeside. Det praktiske ved Facebook-siden er, at man her får et ping, når der er nyt fra DFL. Det giver opmærksomhed og viser, hvor aktiv foreningen er i de elektroniske medier. VIDEO Mariane Dissing om forventningerne til OK

14 OVERENSKOMST 2014 Jeg siger ikke tak til Mariane Dissing, for denne hilsen Som I kan høre, så er scenen sat til forhandlinger, hvor FA s udgangspunkt er at vi allerede har fået rigeligt, og ikke har noget at komme efter. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad DFL spiller ud med ved de kommende overenskomstforhandlinger, men vores grundholdning er at medlemmernes realløn skal sikres og vi vil IKKE accepterer en nul-løsning. Dette er et vigtigt, men dog ikke eneste fokusområde vi vil uden tvivl også sætte fokus på medlemmernes tryghed. Det store spørgsmål er, hvor langt vil vi gå? Og hvor langt vil vores medlemmer gå? Hvad, hvis FA spiller ud med en nul-løsning? Er medlemmerne klar til at kaste sig ud i en strejke for at ændre det til et plus? Hvor ligger smertegrænsen? Det er blot nogle af de vanskelige spørgsmål, som vi skal vurdere. Vi skal også tænke over, om det bør være dyrere for selskaberne at afskedige medarbejdere? Om afskedigede medarbejdere skal have mulighed for ekstra lønsikring i en periode, som det er set hos andre fagforeninger? Og så skal vi overveje, hvordan vi bedst kan sikre at medlemmerne kommer videre i deres arbejdsliv, hvis de bliver afskediget Så ja, scenen er sat til nogle meget udfordrende forhandlinger. 14

15 VIDEO Bente Sorgenfrey om den danske model DEN DANSKE MODEL Er der nogen lighed mellem en forsikringsansat og en folkeskolelærer? Mange vil nok mene, at der ikke er den store lighed, men vi deler faktisk en markant udfordring, som regeringsindgrebet for nylig kun har understreget alvoren bag: At den danske model er ved at blive undermineret gennem politisk indgriben og manipulation. Hvis den danske model fungerede som den burde, så skulle KL og lærerne selv have fundet en løsning på deres problemer, men man fornemmer at denne kamp ganske enkelt var fixet at det fra starten har været KL s og politikernes mål at afgøre konflikten hurtigt og effektivt, uden at lærerne fik et ben til jorden. Vi kan se det som et eksempel på Matchfixing : Det som får dialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstager til at se rigtig ud, men hvor udfaldet allerede er aftalt bag kulisserne. Jeg kan ikke understrege nok, at DFL som rigtig fagforening tror fuldt og fast på at arbejdsmarkedets parter selv skal finde løsningerne. Det har den danske model sikret gennem rigtig mange år. Det giver ro på arbejdsmarkedet, og sikrer gode og trygge forhold for medarbejderne. 15

16 En vigtig forudsætning for at den danske model kan fungere er, at organisationsgraden hos den fagforening, som har overenskomsten, er høj. Ikke mindst derfor har vi så stor fokus på medlemshvervning i DFL. VIDEO Carsten Bech om fremtidens medarbejdere DET ER SVÆRT AT SPÅ specielt om fremtiden. Sådan sagde Storm P i sin tid, og sådan er det stadig. Tak til Carsten Bech for hans kig ud i en ikke særlig fjern fremtid. Ja, den er faktisk allerede startet og vil kun accelerere de kommende år. I vil høre mere til Carsten Bech og hans syn på fremtiden senere på dagen. Men hvad bringer fremtiden? Og hvordan ser fremtiden ud for vores branche? På nogle områder er det ikke så svært at spå, for vi vil se en væsentlig mere udbredt digitalisering og automatisering af mange opgaver. Vi vil også se en udbredt selvbetjening, hvor kunderne selv laver meget af det arbejde, som det i dag er medarbejderne, der udfører. Vi ser også tendensen til at erstatte nuværende medarbejdere, som har uddannelser fra Forsikringsakademiet, med folk, der har højere uddannelser bachelorer og akademikere. De almindelige forsikringsjobs bliver ganske enkelt færre, men der vil uden tvivl altid være behov for dygtige medarbejdere til kundeservice og håndtering af sager, som kører skævt i de digitale systemer. 16

17 Ikke mindst er der brug for et rigtigt menneske, når ens kælder står under vand og man har brug for hjælp: Kan I forestille jer at få en telefonsvarer i røret, der siger: Gå ind på vores hjemmeside og udfyld formularen for vandskader. Husk at afkrydse rubrikken Har brug for hjælp nu, hvis vandet går til knæene. I eftermiddag skal I også møde Niels Mortensen, som er underdirektør i Codan. Han kommer for at give os selskabets og ledelsens syn på fremtiden. Det vil jeg også se frem til at høre! TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Med disse ord håber jeg at orienteringsmødet vil tage min beretning til efterretning. 17