Opgaver og udfordringer for den nordiske velfærdsmodel. Jørgen Goul Andersen Den Liberale Højskole. Aabenraa
|
|
- Thorvald Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgaver og udfordringer for den nordiske velfærdsmodel Jørgen Goul Andersen Den Liberale Højskole. Aabenraa
2 Opgaver og udfordringer for den nordiske velfærdsmodel 0. Velfærdsstatens liberale rødder 1. Aldringen som udfordring 2. Globaliseringen som udfordring 3. EU som udfordring 4. Den økonomiske krise(politik) som udfordring i Danmark 5. Kvalifikationsudfordringen 6. Fertilitetsudfordringen i Danmark
3 0. Hvad er det nordiske? Universelle, skattefinansierede ordninger Høje mindstesatser - der hænger sammen med Høje mindstelønninger og moderate lønforskelle Omfattende og solidarisk deling af risici Resultat: Relativt lav ulighed og relativt få fattige Høj offentlig service, specielt uddannelse, børn og ældre Understøtter familier, hvor begge arbejder meget Høj beskæftigelse, lav marginalisering Høj fertilitet lav ældrebyrde (Høj mindsteløn = produktivitets-pisk)
4 De liberale rødder Socialreformen 1891: valgte bevidst anden vej end Bismarck kom til at danne skole (SD kom til at stemme imod). 1922: Fra alderdomsunderstøttelse til aldersrente og fra skøn til rettigheder (SD undlod at stemme) Vægt på individet og på individets autonomi, undgå umyndiggørende stat Borgerens indflydelse på off. service Vægt på hjælp til selvhjælp Passer helt godt m. TH Marshalls socialliberale ideer om medborgerskab
5 2. Aldersproblemet løst i Norden (delvist minus Finland) Afhjulpet i mange europæiske lande, men ikke løst og markante forringelser I øvrigt mega udfordring for Kina oven i mange andre problemer (pensionsalder alt, alt for lav) Danmark har fået et alvorligt fertilitetsproblem (senere)
6 Fertilitet og middellevetid Fertilitet Middellevetid Men Women Iceland Norway Denmark 1.75 * Sweden Finland France UK Netherlands Belgium Germany Austria Switzerland Italy Spain Poland Japan USA
7 Middellevetiden i Danmark 1981/ /12: Fra tragedie til optimisme Mænd Kvinder Gns. Ændr.M+K Fremgang Fremgang Samlet år år år
8 Ældrebrøk Danmark super demografi. (HVIS fertiliteten normaliseres efter politikfejlene )
9 Kina har næsten ingen gamle nu men det FÅR de efter 2050 USA og Island forbliver unge
10 Senere tilbagetrækning. Efterlønsreform har virket, før den blev gennemført (i kraft 2014) under = næsten halvering siden pct. fald (også pga reformen) Samtidig fald i førtidspens. for over 40-årige
11 (Frankrig mere forude) (23.1) (28.1) grundlag for indekseringen af aldersgrænsen for pension i Danmark = ca. 3 færre år på pension end nu, uanset hvor meget levealderen stiger. Velfærdsreformen i 2006 det mest radikale, man har set i Europa. Medierne udlagde det som politikerne turde ikke. I 2012 fjernede man så efterlønnen oven i. Skrap medicin. Naturligt for de veluddannede men problemer for dem, der ikke har så meget andel i den bedre sundhed Restlevetid for 60-årige i Danmark Mænd Kvinder Gns. Ændr. 60-årige
12 Mere om aldring Sund aldring det er ikke flere år på plejehjem, når levealderen stiger. Snarere færre. Men stigende sociale (og regionale) forskelle i sundhed. Groft sagt: 60 årig ufaglært = samme alder som 72 årig med videregående uddannelse Fremtidens ældregruppe: Hvis vi definerer ældre som gruppen over 65 år, er det en gruppe, der i vid udtrækning er i arbejde. Hvis vi definerer de ældre som dem, der har forladt arbejdsmarkedet, bliver de ældre en gruppe, der er meget ældre, end ældregruppen er i dag. Pas på ikke at føre billedet af de golfspillende ældre med. Det er snarere 75+ årige, vi snakker om, end 65+ årige Danmarks Statistik 2013: Det offentlige tjener på de unge ældre (under 75 år) Mange ældre fremover er med til at finansiere velfærdsstaten lige til den dag, de dør eller bliver ramt af alvorlig sygdom Fra skolelærere/sygeplejersker og opad betaler folk ca. lige så meget i indkomstskat, som de skal have i pension, hvis de har livslang fuldtidsbesk., til de bliver 65
13 Forskelle i pensioner Danmark- Kontinentaleuropa Kontinentaleuropa (= bundløst kar) Finansieret ved bidrag Tidl. erhvervsaktive skal have det, der svarer til en tjenestemandspension Ingen opsparing i pensionskassen, pengene strømmer bare igennem. Færre erhvervsaktive skal betale til flere ældre fremover Danmark (= pengemaskine) Den store usynlige pensionsreform: Arbejdsmarkedspensionerne verdens mest opsparingsbaserede pensionssystem Flere ældre betaler for sig selv fremover Staten får skat af udbetalte private pensioner og sparer pensionstillæg mv Mange pensionister bliver forsørgere indtil de dør!
14 2.6. Det unikke danske multipillar pensionssystem Svarer til Verdensbankens økonomiske idealer, men større lighed (Grå = behovsprøvet) Søjle 1 A. skattefinansierede offentlige pensioner Søjle 1 B. særlige ordninger for pensionister Søjle 1 C. opsparingsbaserede offentlige pensioner Søjle 2. Folkepension Grundbeløb Betales af Pensionstillæg skatteyderne Suppl. pens.ydelse (Ældrecheck) Boligydelse Varmehjælp Andre individuelle tillæg Diverse skattefordele og rabatter Tillægspens. (Bidrag,opspar.) ATP Arbejdsmarkedspensioner SP (afskaffet; folk blev snydt ) Sikrer mod fattigdom Opsparing: Betalt af pensionisterne selv Søjle 3. Individuelle private pensioner
15 Folkepensionen enestående mindstedækning Når man regner boligydelse og varmehjælp med Alt inklusive svarer det ca. til max dagpenge Højere mindstedækning end i Norge + Sverige Økonomisk solid politisk skrøbelig? Boligydelse og varmehjælp kan komme under pres (rige pensionister svækker deservingness ) Velfærdskomm. + Økon.Råd foreslået afvikling af boligydelse ( markant lavere mindstedækning)
16 Mindstepension incl. Boligydelse/-sikring. Enlig pens. Pct. af gennemsnitlig løn Denmark 56 % Iceland 55 % Norway 52 % Sweden 46 % Finland 38 % From Goul Andersen & Hatland (2014) Data: Old-age Pension Systems in the Nordic Countries. NOSOSCO report 35:09. Copenhagen 2009
17 Aldringen er finansieret i Danmark! Forsikring og Pension december På basis af DREAM-modellen: Ingen øgede nettoudgifter som følge af aldring af befolkningen Pension, ældrepleje, ekstra behandling i sundhedsvæsenet: Regningen er betalt (1) Af senere tilbagetrækning. Indeksering pensionsalder (2) Skat af pensionsopsparing + af løbende afkast (PAL) (3) Besparelser på folkepensionen (pensionstillæg)
18 Aldringen er finansieret hvorfor er mange borgmestre så bekymrede? (1) Fordi fordele og ulemper ikke er lige fordelt stat-kommune - staten sparer pensionstillæg, suppl. pensionsydelse mv - staten får PAL-skat af pensionsafkast - kommunerne får ekstraudgifterne til ældrepleje (2) Fordi kommunerne måske glemmer de ekstra skatteindtægter, de trods alt også får. (3) Fordi nogle kommuner ikke har samme andel i fordelene som fx de nordsjællandske (super sunde ældre, høj pension) Men der udestår et spm. om, hvordan fordelene fordeles kommunerne skal ikke forfordeles, fordi staten snupper gevinsten
19 PENGEMASKINEN! Næsten Mia kr. i pensionsfonde = Norske oliefond Staten ca. 40 pct. til gode (udskudt skat) = ca mia kr. formue, som ikke er bogført Gave til næste generation opsparet de sidste 25 år 15 pct. (PAL) skat løbende indtægter = selskabsskat på sigt Udlandsgælden blevet til stor nettoformue købe hele verden Ekstremt vigtigt økon. spørgsmål, hvor godt formuen forvaltes. 1 pct. rente/afkast = 6 mia kr. til staten nu mia. senere BNP har det skidt, men BNI er steget 2½ gange så meget som BNP sidste 10 år (ligesom Norge) Helt anden økonomi end tidligere ikke helt forstået endnu
20 Denmark Iceland Netherlands* Canada USA Switzerland* U K* Australia Finland* Sweden Chile Israel Ireland* Korea Poland New Zealand Mexico* Spain Slovak Rep Portugal France* Estonia Norway* Czech Rep Japan (2005) Slovenia Germany (2010) Austria* Belgium* Hungary* Turkey Luxembourg Greece* Italy (n.a.) Danske husholdninger er verdens mest gældsatte, men Pensionsopsparing i pct. af BNP. OECD (* = 2011) 220,0 200,0 197,4 180,0 160,0 149,5 140,0 136,2 132,6 120,0 119,4 106,9 100,0 94,0 91,9 84,5 80,0 69,2 60,0 59,4 52,2 44,5 40,0 20,0 21,0 17,3 16,4 13,9 13,1 0,0 9,6 9,4 8,7 8,5 7,3 7,1 6,6 6,4 5,4 5,1 4,2 3,8 3,8 2,1 0,0 0,0
21 3. Globalisering og nordisk velfærd Ikke nyt hvor kom andelsbevægelsen fra? Danmark traditionelt ønsket max frihandel Globalisering nyt ord Clinton-administrationen OECD 1994 advarede Europa og anbefalede lavere mindstelønninger EU s Lissabon-strategi (2000) som alternativ: socialpolitik + mindsteløn positiv rolle Nordisk model do. (Torben M. Andersen m.fl: Embracing globalization and sharing risk)
22 Indtil 1990 erne diffuse forestillinger om globaliseringstrussel. Siden mere seriøse argumenter vedr. globalisering & velfærdsstat: Videns-intensiv Økonomi (EU) /Teknol.udvikling /De-industrialisering Økonomisk Globalisering (OECD) Pres på ufaglærte Ændret økonomisk politik Skærpet konkurrence Valg mellem lighed og beskæftigelse? Mindre handlefrihed i økon.politik Skattekonkurrence: Race to the bottom for mobile skatteobjekter? * Kapital * Personer
23 Glabalisering, beskæftigelse og lighed Ofte hævdet, at vi må vælge: acceptere mere ulighed for at få fuld besk. eller acc. arbejdsløshed som pris for at beholde lighed Lyder plausibelt, men det modsiges af DATA: Norden har mindre arbejdsløshed blandt lavtudd. og højere beskæftigelse end USA
24 Har mindre sammenpressede lønstrukturer hjulpet de lavtuddannedes ledighed i andre lande? Ledighed, opdelt efter uddannelse Pct. (OECD Employment Outlook) (1) Folkeskole ledighed, opdelt efter udd (alder: 25-64) (2) (3) Ungd. Videregående udd. (1:3) % besk. blandt lavtudd. mænd USA UK Frankrig Belgien Tyskland Danmark Sverige Norge (Harz-reformerne har tilsyneladende ikke gavnet de kortudd. i Tyskland)
25 Samme resultater i 2003 og alle år Ledighed, opdelt efter uddannelse Pct. ledighed, opdelt efter udd, 2003 (alder: 25-64) % besk. blandt lavtudd. mænd (1) Folke-skole (2) Ungd. udd. (3) Videregående (1:3) USA UK Frankrig Belgien Tyskland Danmark Sverige Norge
26 Ulighed skyldes politik ikke globalisering osv. Man har også haft diskussionen i USA
27 Winner takes all economics Andel af samfundets samlede fremgang i realindkomst, der er tilegnet af de øverste 10 procent Kilde: Det Økonomiske Råd. E USA=Øverste 10 pct. har taget det hele 30 års fremgang!
28 Globalisering og skatter Tidlig globalis.ideologi: Skatter = problem!! Siden: Hvornår og hvorfor er skatter et problem??(!) Mulige svar: Selskabsskatter = race to the bottom? Indkomstskatter = traditionelt ikke anset for problem. Arbejdskraften immobil. Kan det ændre sig? Brain drain fremover?
29 Selskabsskatter (Virks. invest. ikke kun ud fra skatter nærhed til markeder, arbejdskraft, infrastr. osv. er vigtigere) Ikke særlig stort provenu Skattesatserne sænket MEGET siden 1980 erne (Schlüter: 50 pct. en overgang) Men regeringers provenu er steget. Danmark tredoblet i 2007, fordoblet i dag. Som pct. af BNP. Forklaring: Broadening the tax base. Færre fradrag, lavere procenter
30 Skatten er høj, men Lav skat på arbejde i Danmark! (ret lav lige siden 1993-skattereformen) 2011,OECD. Taxing Wages.2012 Average tax Single, no children (AW= Average Worker) Couple, two children 67 % AW 100 % 167 % AW AW % AW Denmark EU Marginal tax Denmark EU
31 Marginalskat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECDlande Pct. Belgien Ungarn Østrig Tyskland Finland Italien Luxembourg Frankrig Norge Slovenien Grækenland OECD-EU 21 Tjekkiet Spanien Sverige Portugal Holland Slovakiet USA Island Estland DANMARK Storbritannien Irland Polen Japan Schweiz 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0
32 Flygter danskerne fra skatten? Siden 1990 talt om, at det nok ville ske fremover Ikke tendens indtil nu Ikke marginalskatten, der tæller, det er den samlede skat Også ejendomsskat (!) og andre skatter, fx moms Rettere: Skat + nødvendige sociale udgifter For de aldersgrupper, der er mobile (<35 år) Ikke klogt at forlade Skandinavien, hvis man skal have børn. Økonomiske incitamenter passer perfekt med, at der ikke er stigende udflytning. (Andre ting, der kan skræmme folk til at flytte eller til at holde sig langt væk)
33 Udgift til børnepasning i pct. af nettoindkomst for par med gennemsnitsløn OECD (2011). Doing Better for Families. Paris: OECD
34 Nordisk model ikke specielt dyr. Sociale udgifter i pct. af BNP OECD Net Social Expnditures,2007 Gross Public Expenditure Net Public Expenditure (korr. f skat) Net social expenditure, publ + priv Rank Net social expend. Sweden France Denmark Austria Germany Belgium Finland Italy UK Norway Netherlands USA OECD
35 Skattereformer International bølge 1981-nu Startede med Reagan i USA 1981 / 1986 : Sænkede højeste marg.skat fra 70 til 28 % Færre trin Tax credits for working poor Kontinuerlig skattereform i Danmark: 1985/87, 1993/94, 1998, 2003/04, 2007, 2009, 2012 (plus de små) Lavere marg.skat, finansieret v udvidelse af skattebasen (=mindre fradrag), samt nye afgifter mv.
36 Ufinansierede skattelettelser? Skattereformen 2003/04. delvist ufinansieret (benzin på bålet). Nybrud ved kun at lette skatten for beskæftigede. Skattereformen ufinansieret i kraft fra Arbejdsmarkedskommission sendt på jagt efter pengene. Blev regnet som krisestimulans (sic!) og som sådan finansieret af genopretningspakken Skattereformen Fuldt finansieret i Netto flytning: Ca. 10 mia. fra erhvervsliv til højtlønnede. Direktørernes kup mod aktionærerne Udbetaling SP-pension = tyveri i børneværelset Skattereformen Første reform, der var åbent medfinansieret af sociale besparelser. - Tyveri i børneværelset: Mulighed for fremrykket beskatning kapitalpension (+alt for dyrt for staten i værste fald op til 13 mia.)
37 Hvad skete der egentlig med dansk økonomi i 00 erne, hvor skatten faldt? Skulle give økonomisk effektivitet Lønnen steg mere end i andre lande Produktiviteten steg mindre det gik ud over konkurrenceevnen (ikke argument mod lavere skat, men mod ideologisk ureflekteret tiltro til virkninger)
38 Globaliseringtrussel mod velfærd? Ikke problem indtil nu: (1) Ikke ufaglært overskuds-befolkning (2) Ikke vækst, men fald, i precarious employment i Norden (3) ikke skatteflugt kapital eller arbejde Forklaring på, at det er gået de ufaglærte godt: Der er forsvundet flere ufaglærte jobs. MEN der er forsvundet endnu flere ufaglærte arbejdere. Pga. generationsudskiftningen. Nu er uddannelsesrevolutionen gået i stå årige næsten lige så veluddannede som de unge (også problem i USA og Tyskland) Afgørende at få løftet uddannelsesniveauet Permanent udfordring men blev forsømt i 00 erne
39 Globaliseringstrussel? Historien gentager sig Kina ikke trussel (vi skal derimod bede til, at de får styr på økonomien). Japan var heller ikke trussel. Eller Sydkorea. Eller Hong Kong. Under første globaliseringspanik ca havde netop Danmark overskud på handelen med Asien (Japansk import, især danske landbrugsvarer). Kan gentage sig for Kina. Det har taget for lang tid at erkende landbrugets potentialer. Forestillinger om, at det var døende erhverv om braklægning osv. helt forældede Vi kan komme til at savne EU s overskudslagre
40 Moody s klassifikation efter kreditværdighed. Toppen af poppen. Feb Land Rating Outlook TOP 9. Danmark, Finland, Norge, Sverige, Schweiz, Australien Canada, New Zealand Singapore Aaa Stabil Tyskland, Holland Luxembourg Aaa Negative outlook Østrig, USA Aaa Negativ UK, Frankrig, Hong Kong Kina, Japan, S.Korea Aa1 Aa3
41 Nordiske velfærdsstater= sunde off. finanser (2012 incl. tilbagebetal. Efterløn) Budget surplus/deficit Net public assets/debt (OECD) Denmark (-4.1) Sweden Finland Norway Iceland Germany France Netherlands Belgium Italy Greece Spain Portugal Ireland UK USA Switzerland Japan Euro (15) area
42 Nordisk = Mega-overskud betalingsbalance. % BNP (men problem for verdensøk, at de puger? tidl. var det Kina IMF kritik) Gennemsnit Denmark Sweden Finland Norway Iceland Germany France Netherlands Belgium Italy Greece Spain Portugal Ireland UK USA Switzerland Japan Euro (17) area China
43 Konklusion: Drop retorikken og find tilbage til den positive holdning til globaliseringen Inklusive outsourcing (som er aftaget en smule under krisen) til en vis grad: Gik København fallit, da industriarbejdspladserne flyttede ud? Gik Herning/Ikast/Brande fallit, da tekstilindustrien flyttede ud? Tilbage til globaliseringsredegørelse 2006
44 3. EU som udfordring? Østarbejderproblemet var voldsomt undervurderet. Problemet ikke byggeriet, snarere rengøring, transport mv. (pres på ufaglærte) Problemet med tilpasning af lovgivningen overvurderet. Man skal bare sørge for ikke at diskriminere (åbenlyst). Der kan i praksis altid findes en løsning, som Danmark kan leve med
45 3. EU som udfordring Østarbejderproblemet var voldsomt undervurderet. Problemet ikke byggeriet, snarere rengøring, transport mv. (pres på ufaglærte) Problemet med tilpasning af lovgivningen overvurderet. Man skal bare sørge for ikke at diskriminere (åbenlyst)
46 En hård nød? - Børnepengene Er det et problem??? (overskudsforretning) Det kan man ikke overbevise vælgerne om. Socialdemokratiet (igen) i dørken, men kan også være farlig for V Embedsmændene har ikke opvist imponerende kreativitet look to Sweden!!
47 Tre forbundne kar i støtten til børnefamilierne (forskellige miks fra land til land) Skattefradrag (som i Danmark før 1971) Kontante tilskud Tilskud til børnepasning Svenske børnepenge ca. ½ af Danmark Men til gengæld tilsvarende større tilskud til børnepasning = Summen er ens. (Danmark bør indføre ekstra præmier for 3. og 4. barn modsat fejlen i 2010 Og afskaffe særskatten på velstillede børnefamilier også en fejl deres børn er en overskudsforretning)
48 4. Økonomisk krise / krisepolitik som udfordring. Hvorfor har Danmark så svært ved at komme ud af krisen? Svar: Forkert diagnose Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom? Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet: - firmaerne konsoliderer sig - forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne) - bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke - staten passiv/aktivt medvirkende til drabet på udkants-danmark = HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?!
49 Hvorfor så svært at komme ud af krisen? Regeringens politik For ensidig fokus på konkurrenceevne-probl. For ensidigt Langsigtet fokus = samme politik som før krisen Mere langsigtet strukturpolitik end krisepolitik Men langsigtet krise giver andre strukturprobl., så det er også en langsigtet fejltagelse
50 Kontraproduktiv økonomisk politik? Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med stort overskud på betalingsbalancen? Politisk retorik = øget utryghed (Borgere er også forbrugere) Reformer = øget utryghed Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug Uden forbrug mindre investeringer På kort sigt havde tryghed gjort nytte økonomisk! (Lovgivning + Løfter + Diskurs) Kontraktpolitik havde gjort gavn! Afviklet på det værst tænkelige tidspunkt
51 Galt er det gået værre end Island BNP Danmark og Island, (2007=100) 102,0 100,0 100,0 98,0 96,0 97,6 96,0 94,0 92,0 90, BNP Danmark BNP Island
52 Men islændingene har haft mere lidelse 105,0 100,0 BNI Danmark og Island, (2007=100) 100,0 100,5 95,0 90,0 94,7 91,5 85,0 80,0 75,0 74,4 70, BNI Danmark BNI Island
53 Olie + langsigtet belønning pensionsreformer + sund økon. politik siden kartoffelkuren Danmark. BNP og BNP (1990=100) 160,0 156,0 150,0 140,0 138,6 130,0 120,0 110,0 100,0 100,0 90,0 index BNP index BNI
54 Hvilken vej skal politikken gå, ud fra de to diagnoser? Bolig- og kreditboble: Svær. Alle vil konsolidere sig. Privat forbrug i stå Investeringer i stå Credit squeeze for små virksomheder, iværksættere, boligejere, udkantsdanmark Økon. hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten op. Langt sigt: Udd. / innovation Økon. hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen
55 Overvurderede probl. for industrien. Hurtig og kraftig tilpasning (flexicurity), men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor Pct. af saml. tab i priv. sektor. 35,8-0,5 20,0 28,8 4,8 10,6 0,6
56 Hvornår er tilbagegang i industriens beskæftigelse et problem? Manufacture matters! Fremstillingserhvervene trækker megen anden besk. med sig. Men Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk. Indtil 1940 var 55 pct. af industri-arbejdspladser i København Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum = Stakkels København? Stakkels Herning-Ikast-Brande? Nye jobs, højere i værdikæden Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009 Udflytning af arbejsdspladser ikke set som problem Udflytning er ikke taget til under krisen Dog ny, vigtig erkendelse omkring 2009 Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen til produktudvikling osv. så flytter den også med ud
57 Danmark har tabt markedsandele... (procentregning er svær ) Andel af verdensmarked Det går nedad... Men alle går tilbage når BRIK m.fl. går frem (andel 1994=100) 1,10 1,00 0,90 1,00 1,00 0,96 0,87 0,88 0,88 0,87 0,87 Bulgarien Litauen Letland Estland Ungarn Slovakiet Tjekkiet Slovenien ,80 0,79 0,83 0,82 0,80 0,76 0,72 0,72 0,73 Grækenland Portugal Spanien Italien ,70 0,60 0,63 0,62 Irland U.K. Frankrig Tyskland ,50 Østrig Holland ,40 Finland Sverige Danmark
58 Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks kriseproblem Reg. behandlet konkurrenceevne, overset finans- og konsolideringskrisen Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013,2014 Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed Reform-amok = øget utryghed Krisebevidstheden = endnu mere utryghed
59 10,0 8,0 Økonomisk vækst Danmark+Sverige Pct. 8,7 9,3 6,0 4,0 6,0 4,6 3,4 4,2 2,0 0,0-2,0 BNP Eksport Off. forbrug Privat forbrug -4,0-4,0-3,4-6,0 DANMARK SVERIGE
60 BNP i faste priser, DANMARK SVERIGE BNP -4,0 +6,0 Import +1,8 +4,5 Eksport +4,6 +3,4 Privat forbrug -3,4 +9,3 Off. forbrug +4,2 +8,7 Bruttoinvest. -17,0-1,4 Kilde: Danmarks Statistik + SCB, aflæst Forskellen i bruttoinvesteringer dækker primært over boliginvesteringer.
61 Sammenligning af Sverige og Danmark (Danmarks problem konkurrenceevne- eller konsolideringskrise?) Kumulativ vækst, Sverige Danmark BNP 5,2-4,3 Eksport 5,3 3,5 Privat forbrug 7,6-2,2 Off. forbrug 7,3 3,1 Faste bruttoinvesteringer (især bolig, der trækker ned) 1,1-17,2
62 2000M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M Industriproduktion. Danmark (2005=100) Industriproduktion. Sverige (2005=100) December 2012 (2005=100): Danmark: 91,7 Sverige: 92,5 - I faste priser
63 Myterne om Sverige Stram off. udgiftspolitik: Sludder: Det er Danmark Sverige skabte ikke boble-økonomi før krisen Sverige knapt så konservativ øk.politik under krisen
64 Vækst i privat forbrug Pct. Grækenland Island Estland Ungarn Irland Portugal Spanien Italien Storbritannien Holland Danmark EU-27 Tjekkiet Slovenien Frankrig USA Luxembourg Japan Tyskland Slovakiet Østrig Belgien New Zealand Finland Mexico Sverige Schweiz Korea Tyrkiet Canada Norge Australien Polen Israel 20,0 16,2 15,0 10,0 5,0 3,7 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 5,0 5,6 6,3 6,8 7,6 8,6 11,1 11,3 11,5 10,1 12,9 14,6 1,1 1,7 2,2 0,0-0,8-5,0-3,0-2,9-2,2-5,0-10,0-10,9-6,7-8,6-7,9-15,0-14,7-20,0-19,3-17,3
65 Vækst i off. forbrug Pct. Grækenland Irland Portugal Italien Ungarn Island Tjekkiet Danmark USA Finland Schweiz Storbritannien Østrig EU-27 Belgien Spanien Slovenien Sverige Estland Frankrig Slovakiet Japan Holland New Zealand Tyskland Mexico Polen Norge Canada Israel Luxembourg Australien Korea Chile 25,0 22,8 20,0 20,2 16,4 16,6 15,0 13,8 12,3 12,8 13,0 10,0 5,0 2,0 3,1 3,7 4,0 4,1 4,8 4,9 5,5 6,3 6,9 7,1 7,3 7,3 7,4 10,6 10,6 9,9 8,1 8,4 8,8 0,0-5,0-10,0-15,0-14,1-15,3-20,0
66 Hvorfor disse misforståelser? brøkregning er svær Når Danmark er røget i top på off.udgifter i pct., Skyldes det ikke store stigninger i udgifter, Det skyldes stort fald i BNP - Brøker har både en tæller og en nævner - Danmark har ondt i nævneren - Folk er ikke så gode til brøkregning længere (Der kommer nyt BNP-metode i statistikken senere på året Danmark forlader førstepladsen)
67 Lande kvalificeret til ØMU gennem hele krisen Sverige Danmark Finland Luxembourg Estland (+Norge, Schweiz, som ikke er med i EU) Alle andre (Tyskland, Holland, Frankrig osv.) skulle smides ud
68 40 I gang med at købe hele verden : Danmarks Udlandsgæld/-TILGODEHAVENDE ultimo året i pct. af BNP K Medvirkende til, at BNI de sidste 10 år er steget 2½ gange så meget som BNP
69 Stigende enighed om, at konkurrenceevnen slet ikke har det så dårligt Ovenstående var faste priser
70 Der betales ikke i faste priser. Danske eksportpriser stiger mere end importpriser = BYTTEFORHOLDET bedre. Danmark fundet markeder (specialiseret i varer), hvor der sælges til høj pris. (Finland=elektronik, der falder i pris?) Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).
71 Gode priser siden 2008! Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)
72 Industrieksport i løbende priser (Euro) Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre
73 ( slår DK også Tyskland)
74 Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008: Danmark 2012: + 8 pct. Tyskland 2012: - 11 pct. Sverige 2012: - 21 pct. Kilde: AE, sep.2013
75
76 Tilbage til den traditionelle historie: Danmark = Succes? Opskrift konkurrencedygtighed: specialisere sig i varer/ markeder, der kan bære en høj arbejdsløn 1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller 2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision, levering til tiden o.m.m.) Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger lavere i værdikæden (fx syersker) Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed? Sådan så man på det indtil Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne tolkning. (ikke sikker konklusion endnu men man skal ikke tro på det modsatte!)
77 5. Uløst globaliseringsudfordring: Opkvalificering Nordiske lande hidtil undgået ufaglært overskudsbefolkning og stigning i precarious jobs trods høj mindsteløn. Forklaring: Social investment welfare state Større fald i ufagl.arb. end ufagl. jobs. Fra nu af højtudd. generationer går på pension Stadig tab ufagl. jobs mindre generationseffekt Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse. Erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget, for længe, for ensidigt work first.
78 Og så er der langtids-skadevirkninger af høj ledighed Som kunne være undgået / mildnet Også økon. kontraproduktivt Må modregnes i forventet gavnlig effekt af reformer hvis man tror på dem De problemer, man frygtede uden megen grund i 1990 erne, kan vise sig nu (Hysteresis, opsving uden om ufaglærte, ældre, osv.)
79 6. Uløst DANSK udfordring: Fertilitetsproblemet Befolkningsprognoser ikke nedjusteret til faldet i fertiliteten De øvrige nordiske lande under ét har ikke oplevet fald i fertiliteten heller ikke kriseramte Island. Hvad skyldes forskellen? Alle lægerne kommer med den sædvanlige historie om høj fødselsalder forklarer ikke forskellen Alle økonomerne kommer med den sædvanlige historie om usikkerhed og krise forklarer ikke forskellen Min hovedmistænkte er 1240 K. Selvom det endnu ikke rækker til sigtelse. Men fertilitet bør være målsætning i den økonomiske politik
80 Fertilitet Danmark 2008: : : : : : I befolkningsprognoser har man forudsat Det svarer til afsluttende fertilitet for årgangene Når den målte fertilitet var lavere en overgang, skyldtes det udsættelse af fødsler som i alle andre lande er alderen for førstegangsfødende steget fra 22.5 til 29 år. Fertiliteten måles på statistik-kvinder, der lever hele deres liv på 1 år og føder børn, som hver aldersklasse gør det år. Når fødsler udskydes, er de unges fertilitet ret lav for de skal have børnene senere. Og de ældres fertilitet er heller ikke så høj for de tilhører en anden generation, der fik børnene tidligere. Men udsættelsen er sluttet for nogle år siden, og så skulle den statistiske fertilitetsrate nå op på de 1.90, som er generationsfertiliteten. Udviklingen skyldes ikke udsættelse, det er for første gang et gedigent fald i fertiliteten. Rettes det ikke op hurtigt, ser fremtiden mørkere ud. Vi er halvvejs nede mod det tyske niveau. Det ønskede antal børn er stadig ca. 2½ for danske kvinder i gennemsnit. Så der er stadig tale om en begrænsning af økonomiske og/eller andre grunde får kvinder ikke de børn, de havde ønsket.
81 Advarsel: Pas på universalismen! (SD + RV grebet af forvirring) Alle i samme båd befordrende for sociale tillid Fare for stigmatisering, hvis målretning til de svageste og derefter faldende ydelser: Mere afvigende mindre deservingness. Universalismen markedskonform: Samspilsproblemer skat-aftrapning soc ydelser Marginalskatter når op i det røde felt - Fare for perverse incitamenter: Tilskyndelse til at gøre sig svagere, end man er og til uansvarlig adfærd
82 Advarsel: Pas på pensionssystemet! Med rette kåret som verdens bedste Enestående arkitektur Men meget dristig arkitektur Burde være grundlovsbeskyttelse mod enhver forandring (samme regler som for ændring af Grundloven!)
83 Litt. Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise. Kbh: Frydenlund Academic. Jørgen Goul Andersen (2013). Medborgerskab under pres, pp i Jens Guldager & Marianne Skytte (red.), Socialt Arbejde teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag. Nathalie Morel, Bruno Palier & Joachim Palme, eds. (2012). Towards a Social Investment Welfare State? Bristol: Policy Press. Hjemmeside: [p.t. nede sfa. gentagne hacker-angreb] goul@dps.aau.dk
84
85 Ekstra tabeller & grafer
86 politik-fejl i 00 erne 1. Finanspolitikken lidt for slap: Benzin på bålet 2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol: (a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl. Finland/Sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + Skattestop Boligpriser allerede fordoblet Yderligere 60 pct Danmark rekordstign: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble (b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i Bankerne fulgte lidt den Islandske Model. Låne på internationale interbank-marked, maksimere volumen af udlån. Heldigt for samfundet, at Danske Bank ikke gik ned, før staten fik stillet totalgaranti på 4200 mia kr. i oktober 2008 (bankpakke I).
87 Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien Boligkreditboblen Politikfejl I. Deregulering (landbruget kreditpolitik værre) Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, Pct. af BNP Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto Pct. af BNP
88 1. Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q. 09 Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker, ( ). Mia.kr. Mia.kr Mia.kr Indlån Udlån Indlånsoverskud (højre akse) I 2013 er problemet løst (kilde: DØR) se men kredittørke i mellemtiden...
89 Danmark Sverige Finland Norge Island Tyskland Holland Belgien Østrig Frankrig Italien U.K. USA EU-27 Danmark Sverige Finland Norge Island Tyskland Holland Belgien Østrig Schweiz Frankrig Italien Spanien Portugal Irland UK Euro17 USA Japan Canada Australien Og det GIK galt i Danmark... Stigning i ledigheden Procentpoint. 5,0 4,6 Kumulativ økonomisk vækst Pct. 4,0 3,7 4,0 4,1 3,3 15,0 13,2 3,0 2,6 10,0 2,0 1,0 - -1,0-2,0-3,0 1,9 1,7 1,6 0,8 0,7 0,3-0,2-2,5 5,0 0,0-5,0-10,0-4,4 5,2-2,8 3,3-5,2 3,6-0,2 2,1 3,1 6,2 0,0-4,2-5,7-6,0-6,9-1,3-2,1 2,9-0,8 5,9
90 Utryghed (meget+noget), Pct. Kilde: TrygFonden For at miste mit arbejde For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb For at min pensionsopsparing taber værdi 40 ÅR For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg 40 ÅR For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel 40 ÅR For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb. 40 ÅR For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor EJERE For at miste penge på min bolig EJERE For at politikerne sætter boligskatten i vejret EJERE 35 Overraskende stærk sammenh. m. forbrugsindikatorer: Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig, Men også frygt for boligskatter Og generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)
91 Tilfredshed med tilværelsen. ESS Overall life satisfaction ,5 8,35 8 8,14 7,94 7,93 7,91 7,5 7 7,69 7,51 7,41 7,32 7,16 7,11 7,1 7,01 6,97 6,5 6 6,52 6,46 6,41 6,3 6,21 6,15 5,5 5,87 5,84 5,65 5,6 5 4,5 4,74 4,66 4 ESS. European Social Survey. 2010
92 Social tillid. Pct., der mener, man almindeligvis kan stole på andre mennesker (WVS ) WVS. World Values Survey
93 Beskæftigede i pct. af årige og Men 2000 Men 2012 Women 2000 Women 2012 Denmark Finland Sweden Norway Iceland Austria France Belgium Germany Netherlands Italy Poland UK Switzerland USA Japan OECD
94 Employment rates (per cent of entire age group) among years old, by gender Percentages. Men, years Women, years Denmark Finland Sweden Norway Iceland Austria France Belgium Germany Netherlands Italien UK Switzerland USA OECD
95
96 To velfærds-visioner Social investment welfare states Positivt samspil med markedet Velfærdspolitikken gavner økonomien = den nordiske (til dels EU) vision Konkurrencestaten (Corydons Faux Pas) Positivt samspil med markedet Velfærdsstaten underlægges markedet - Washington consensus (produktivistisk velfærdstat fx Singapore)
Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen
Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 26.9.2013 1) Hvad gik galt? 2) Har regeringen bekæmpet den forkerte økonomiske krise? Hvor
Læs mere3. Globaliseringen en udfordring?
3. Globaliseringen en udfordring? Et nyt begreb tidligere talte man om internationalisering Begrebet Globalisering fra begyndelsen af 1990 erne (under Clinton) Knyttet til en fortælling om nye nødvendigheder
Læs mereDen nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2.
Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. august 2014 Den nordiske velfærdsstat 1. Hvad er det nordiske ved den nordiske model?
Læs mereHvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når...
Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når... Der har været overskud på betalingsbalancen i 22 af sidste 23 år (p.t. rekord på 7 pct. af BNP) Udlandsgælden er afløst af dansk nettotilgodehavende
Læs mereKrisens navn krisens håndtering i Danmark Jørgen Goul Andersen Fyraftensmøde, Finansministeriet 16.06.2014
Krisens navn krisens håndtering i Danmark Jørgen Goul Andersen Fyraftensmøde, Finansministeriet 16.06.2014 Påstand Danske regering siden 2010 kan ikke rose sig for at have trukket Danmark vel gennem krisen
Læs mereFra kriseskabende til kriseforlængende politik?
Fra kriseskabende til kriseforlængende politik? Bekæmpelse af den forkerte økonomiske krise NETØK. Netværk for Økonomisk-Politisk Debat 18. Okt. 2013 Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Hvordan kunne
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDen nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2.
Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. august 2014 Den nordiske velfærdsstat 1. Hvad er det nordiske ved den nordiske model?
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereArbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult
Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDe næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia
De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mereSammenhæng i og konsekvenser af reform-amok
Sammenhæng i og konsekvenser af reform-amok Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, MEAmidt, Erhvervsudviklingsdøgn 15.05.2014 Regeringstoppen Statsministeren: Vi har
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereVerdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?
Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereVækst er ikke umulig det er den eneste mulighed! Leif Beck Fallesen URS, Gram, 4.12.2012
Vækst er ikke umulig det er den eneste mulighed! Leif Beck Fallesen URS, Gram, 4.12.2012 Kort bio Født i Haderslev, student fra Åbenrå, opvækst i Hong Kong 26 år på dagbladet Børsen, adm. direktør og ansvarsh.
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mere9. Internationale sammenligninger
181 9. Internationale sammenligninger I dette kapitel er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. De udvalgte lande i sammenligningstabellerne er de OECD-medlemslande,
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs merePræsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016
Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mere9. Internationale sammenligninger
183 9. Internationale sammenligninger I dette kapitels tabeller er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. De udvalgte lande i sammenligningstabellerne er de OECDmedlemslande,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereHvem vinder EM i økonomi 2016?
DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereHvor er velfærdssamfundet på vej hen?
Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Demensdagene, 7.maj 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Kriseudsigterne 1. Hvad er det for en krise? 2. De økonomiske udsigter
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereUdenlandske vandringer. External migration
Udenlandske vandringer External migration 144 - Udenlandske vandringer Tabel 75. Indvandrede husstande fordelt efter flytte- og husstandstype 2001 Households immigrated, by type of movement and type of
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereDagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mere