Forslag til uddannelse til faglærte gartnere. Kompetencekrav til fremtidens gartner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til uddannelse til faglærte gartnere. Kompetencekrav til fremtidens gartner"

Transkript

1 Forslag til uddannelse til faglærte gartnere Kompetencekrav til fremtidens gartner

2 Titel: Kompetencekrav til fremtidens gartner: Forslag til uddannelse til faglærte gartnere Udarbejdet for: Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Analyse og Erhvervsfremme Oktober 2013 Forfattere: Annemarie Holsbo og Signe Dalgas Kofoed ISBN-nummer:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 Undersøgelsens formål... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Metode og datagrundlag... 4 Konklusioner Gartnerierhvervet Regnskabsudvikling for gartnerier Medarbejderne Globalisering Miljø og teknologi Fremtidens kompetencekrav Økonomi Teknologi Bæredygtighed Plantekendskab og -kundskab Produktudvikling og emballering Helhedsforståelse Ledelse, salg og service Uddannelse og erhverv Nuværende og fremtidig uddannelse Erhvervsuddannelsernes varighed Uddannelsesmodeller Model Model Model Model Sammenfatning modeller Fælles for uddannelsesmodellerne Kildefortegnelse Interveiw Oversigt over workshopdeltagere Bilag Opgørelse fra Greenport Holland om gartnerierhvervet Arbejdssteder efter aktivitet, branche (DB07) og tid Kompetencemål for planteskole- og væksthusgartneruddannelserne Tilgang og fuldførelse på gartneruddannelserne

4 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut undersøgelsen Kompetencekrav til fremtidens gartner: Forslag til uddannelse til faglærte gartnere. Projektet er gennemført for Jordbrugets kompetencefond i tæt samarbejde med 3F Den Grønne Gruppe og GLS- A. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange, der har stillet op til interview både nuværende og nyuddannede elever samt gartnerivirksomhedsejere, ledere, medarbejdere og rådgivere. Undersøgelsens formål Formålet er at analysere, hvordan gartneruddannelsen kan styrkes, og om der er grundlag for at sammenlægge de to nuværende uddannelser som væksthusgartner og produktionsgartner til en fælles gartneruddannelse. Undersøgelsen sætter fokus på gartnerier inden for væksthus, friland, planteskole og produktion og tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal faglærte gartnere besidde fremover? Hvilket indhold skal skoleundervisningen i en ny gartneruddannelse have ved en sammenlægning af de to nuværende uddannelser? Er der grundlag for at sammenlægge de nuværende uddannelser til en samlet gartneruddannelse? Undersøgelsen har inddraget internationale erfaringer for at afdække, hvordan andre europæiske lande har tilrettelagt gartneruddannelserne. Undersøgelsens baggrund Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug har besluttet sig for at iværksætte en modernisering af de nuværende gartneruddannelser. Der er et ønske om at få uddannelsen som gartner tilpasset de krav, der i dag stilles til de faglærte gartnere, der er beskæftiget i væksthuse og på planteskoler. Metode og datagrundlag Udvælgelse af væksthuse, planteskoler og havecentre Undersøgelsen er baseret på et nationalt og internationalt litteraturstudie samt på kvalitative interview med gartnerelever både nuværende og nyuddannede samt med medarbejdere og ledere fra væksthuse, planteskoler og havecentre. Desuden er der gennemført interview med GartneriRådgivningen i Odense samt med tidligere fagkonsulent og nuværende underviser på Vilvorde, Steen Forsmann. Udpegning af interviewpersoner er foretaget af GLS-A og 3F. 4

5 Litteraturstudie og internationale erfaringer I litteraturstudiet har vi gennemgået danske undersøgelser af jordbrug, men også en række udenlandske rapporter og dokumenter med fokus på, hvordan gartneruddannelser er opbygget i andre europæiske lande. De internationale erfaringer blev desuden analyseret med henblik på at etablere hypoteser om de kompetencebehov, der er knyttet til en sammenlægning af uddannelserne. I litteraturstudiet har der været fokus på at undersøge hvilke kompetencer og kvalifikationer, fremtidens gartnere skal besidde, og hvorvidt der er grundlag for at sammenlægge de to uddannelser til en uddannelse. Workshop Da interviewene og den øvrige dataindsamling var afsluttet, forelå der et udkast til hvilke kompetencebehov, der fremover bliver centrale. Derudover blev der udarbejdet et oplæg til nye modeller for en fremtidig samlet uddannelse. Herefter blev der afholdt to workshops med deltagelse af repræsentanter fra fagene medarbejdere og ejere/ledere, repræsentanter fra GLS-A og 3F samt en repræsentant for Sekretariatet for det faglige udvalg. Deltagerne blev præsenteret for resultaterne og fik i den efterfølgende debat lejlighed til at kvalificere oplægget og give udtryk for hvilken af de præsenterede modeller for den nye gartneruddannelse, de forestiller sig vil fungere bedst. Se evt. bilag 9 for en oversigt over deltagere. Endelig blev rapportens resultater præsenteret på et møde i Uddannelsesudvalget for gartnerier, planteskoler og havecentre. På mødet blev det besluttet, at der skulle gennemføres supplerende dataindsamling i forhold til gartnere, der er ansat i havecentre. Derfor er der i løbet af oktober blevet gennemført interview med repræsentanter for havecentre og indarbejdet statistik vedrørende havecentre. Konklusioner En fælles uddannelse Den overordnede konklusion er, at det vil give god mening at sammenlægge væksthusgartneruddannelsen med produktionsgartneruddannelsen til én gartneruddannelse. Erhvervets repræsentanter giver udtryk for, at de ville foretrække, at der også fremover var dedikerede uddannelser rettet mod netop deres type gartneri. Men at de samtidig erkender, at søgningen til erhvervet er for spinkel til, at der med rimelighed kan fastholdes to uddannelser og en fælles uddannelse vil kunne styrke tilgangen. Desuden er det vanskeligt for uddannelsesinstitutionerne at opretholde et tilstrækkeligt og tidssvarende niveau i to uddannelsesspor. Givet disse omstændigheder er der blandt næsten alle, vi har talt med, en anerkendelse af, at én stærk fremtidig uddannelse vil være en fordel. Workshopdeltagernes vurdering er, at en model med et fælles grundforløb og et både fælles og specialiseret hovedforløb vil give det bedste udbytte. Behov for udvidelse I forbindelse med at uddannelserne sammenlægges, er der behov for at uddannelsen revideres og moderniseres, så den i større udstrækning afspejler kvalifikationskravene i branchen. Og der 5

6 er behov for, at den nye moderniserede uddannelse får en varighed, der svarer til de faglige krav og afspejler kompleksiteten i erhvervet. Det faglige udvalg har igennem flere år kunne konstatere at der er stoftrængsel i de to uddannelser og vigtige og centrale emner er derfor blevet nedtonet for at få plads til nye emner. Der er imidlertid nu behov for, at uddannelsen forlænges fra de nuværende 25 uger på hovedforløbet med mellem 7 og 11 uger svarende til varigheden af erhvervsuddannelsen til dyrepasser (32 uger på hovedforløbet), anlægsgartner (34 uger på hovedforløbet) eller landmand (36 uger på hovedforløbet). Behovet for forlængelse hænger sammen med at undersøgelsen viser at der er behov for at nye fag tages ind i uddannelsen og at nogle af de eksisterende fag uddybes, mens der ikke er områder der falder bort. Behovet kan derfor ikke dækkes indenfor den eksisterende tidsramme. Nuværende elever, gartnere, der er færdiguddannede inden for det seneste år samt gartneriejere og ledere inden for branchen er enige om, at der er behov for, at det faglige indhold i uddannelsen styrkes. Først og fremmest med mere og dybere viden om planter, teknologi og økonomi. Og der er et udtrykt ønske om, at de fag, der introduceres på grundforløbet, tages videre på et højere niveau på hovedforløbet. Med en bredere kompetencetilgang på trin 1 åbnes der desuden for muligheden for, at eleverne nemt kan skifte mellem væksthus og produktion. Svendeprøve Analysen og workshopdeltagerne anbefaler, at der arbejdes på at etablere en egentlig svendeprøve som afslutning på den fremtidige uddannelse. At indføre en svendeprøve vil have flere positive effekter. Dels vil det give prestige til eleven, der bliver anerkendt af fagets folk som svende, dels vil det kunne styrke samarbejdet mellem skole og erhverv, og endelig vil det give eleverne mulighed for både at demonstrere deres teoretiske og deres faglige kompetencer i praksis. Rapportens opbygning I det indledende afsnit er en kort gennemgang af den danske gartneribranche, som den ser ud i sommeren Derefter følger et afsnit, som redegør for de kompetencebehov, som interview og litteraturundersøgelsen har vist, at der er behov for. Præsentationen har fokus på de områder, der i fremtiden er behov for at opjustere og fokusere yderligere på i den moderniserede gartneruddannelse. De nuværende uddannelser beskrives kort. Hovedafsnit tre gennemgår de modeller for en moderniseret uddannelse, der er udviklet i forbindelse med projektet. I forbindelse med at modellerne beskrives, er der medtaget udsagn og holdninger, som deltagerne på de to workshops bragte frem. Bagerst er der en oversigt over kilder, interviewpersoner og workshopdeltagere samt en kort oversigt over den hollandske gartneribranche. Den sammenlignende analyse findes i et selvstændigt appendiks med oversigt over gartneruddannelserne i henholdsvis Holland, Tyskland og England. 6

7 2. Gartnerierhvervet 2013 Gartneribranchen er som så mange andre erhvervsområder i dag inde i en voldsom teknologisk omstillingsfase og under et stort internationalt konkurrencepres. Strukturudviklingen betyder, at der i øjeblikket er to forskellige tendenser i spil. Dels en bevægelse mod meget store produktions- og industrienheder med monokulturer eller måske et par kulturer fordelt på året. Disse virksomheder er professionelt drevet og udnytter de fordele, der er ved stordrift. En del af dem er organiseret som aktieselskaber eller som ApS. Og det er nyt i branchen, der ligesom landbruget tidligere har været præget af en stor grad af selveje. De 20 procent største gartnerier står for 80 procent af den samlede omsætning (HOH Dansk Gartneri s. 36). Den anden del af gartneribranchen, som altså antalsmæssigt er flere, men med en mindre omsætning, producerer et bredere sortiment eller satser på nicheproduktion. Som eksempel kan man se på, at der er en faldende tendens i forhold til tomat- og agurkeproduktion, som er voldsomt internationalt konkurrenceudsat, hvorimod der fx er vækst i produktionen af krydderurter. 7

8 Antallet af virksomhede og produktion er faldende. Afgrøder i væksthus efter område, enhed, afgrøde og tid Afgrøder i væksthus efter område, enhed, afgrøde og tid Hele landet Bedrifter Grøntsager Snitblomster og snitgrønt Potteplanter, grønne Potteplanter, blomstrende Potteplanter i alt Planteskolekulturer Udplantningsplanter, småplanter og stiklinger Ubenyttet væksthusareal Væksthusareal i alt Total Antal Kvadratmetre Væksthusareal i alt Kilde: Egen bearbejdning af udtræk fra Danmarks Statistik. Planteskoler - struktur og produktion efter type og tid Bedrifter, antal Bedrifter, mindst 2 ha benyttet frilandsareal, antal Benyttet frilandsareal, hektar Benyttet areal under glas, hektar.. 8 Benyttet areal under plast, hektar.. 5 Frugttræer, barrod, 1000 stk. produceret Frugttræer, containerplanter, 1000 stk. produceret Frugtbuske, barrod, 1000 stk. produceret Frugtbuske, containerplanter, 1000 stk. produceret Roser okkulerede/barrod, 1000 stk. produceret Roser, containerplanter, 1000 stk. produceret Stedsegrønne prydbuske, klumpplanter, 1000 stk. produceret Stedsegrønne prydbuske, containerplanter, 1000 stk. produceret Slyngplanter inkl. vin og brombær, 1000 stk. produceret Løvfældende prydbuske, barrod/klump, 1000 stk. produceret Løvfældende prydbuske, container, 1000 stk. produceret Prydtræer, barrod, 1000 stk. produceret Prydtræer, container, 1000 stk. produceret

9 Træer, heister, 1000 stk. produceret Træer, solitær, 1000 stk. produceret Træer, højstammede, 1000 stk. produceret Surbundsplanter, 1000 stk. produceret Grundstammer (vegetativt og frøformerede), 1000 stk. produceret Hækplanter, barrod, 1000 stk. produceret Hækplanter, container, 1000 stk. produceret Nåletræer, 1000 stk. produceret Løvtræer, 1000 stk. produceret Stauder, 1000 stk. produceret Bruttoomsætning, mio.kr Hjemkøb af planter, mio. kr Hvor intet andet er nævnt, omhandler tallene resultatet på planteskoler med mindst 2 hektar benyttet frilandsareal. Kilde: Danmarks Statistik. Desværre findes der ikke en nyere opdateret redegørelse. Tilbagegangen i antallet af bedrifter ses både inden for væksthusgartnerier og inden for planteskolegartnerier. Dog mest markant i forhold til planteskolearealet, der næsten er halveret i den fireårige periode, hvor der har været et fald fra 210 hektar i 2009 til 119 hektar i Der er meget store udsving i omsætningen i havecentrene på årsniveau men omsætningsindekset i perioden fra 2006 til og med juni 2013 viser dog ikke drastiske udsving imellem årene. Antallet af gartneriprodukter faldet fra i 2009 til 1632 i Væksthusarealet er i samme periode faldet fra m2 til m2. Det forholder sig anderledes på havecenterområdet. Her har der i perioden 2008 til 2011 konstant været 102 arbejdssteder. I samme periode er antallet af medarbejdere faldet fra 646 til

10 Det dyrkede areal efter afgrøde og tid. Bedrifter hele landet 2.1. Regnskabsudvikling for gartnerier årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud nogensinde. Analysen repræsenterer et bredt udsnit af det danske væksthusgartnerierhverv beliggende på Fyn og dækker ca. 100 ha. eller knap en fjerdedel af det danske væksthusareal. Resultatet for 2012 blev et overskud på t.kr. 378, efter at der er fradraget en beregnet indehaverløn på t.kr Efter at der i året 2011 blev præsteret et historisk stort resultat, blev resultatet næsten halveret i Men det blev fortsat til et flot resultat i væksthusgartnerierne, hvor ca. 57 procent af gartnerierne havde overskud i 2012 heraf flere med rigtig flotte resultater samt at den bedst indtjenende tredjedel af potteplantegartnerier (best practice) forbedrede deres resultater. Kilde: Danmarks Statistik I den fireårige periode, som produktionsstatistikken viser, er der således sket en markant tilbagegang på alle områder. Interessant er det derfor, at regnskabsanalysen fra gartnerier 2012 viser, at 2011 havde et historisk stort resultat, og at 2012 viser det næststørste overskud nogensinde. Disse gode år kommer dog ovenpå en periode fra 2003 til 2009, hvor årsresultaterne var negative. Overskuddet i potteplantegartnerierne skyldes bl.a. en stigning i omsætningen. Og det til trods for at priserne ikke er steget siden sidste år, samt at salgsomkostningerne er faldende. En anden forklaring på det mindre resultat er en kraftig stigning i produktionsomkostninger, hvorimod stigningen i lønomkostninger kun var meget begrænset. Både på grund af den meget stramme ressourcestyring med et mindre timeforbrug til følge og en uændret gennemsnitlig timeløn på kr Med indførelsen af nye energiafgifter har fokus været rettet mod energibesparelser, som også har været afgørende for årets investeringer. Og det betød en besparelse på mængden af energien. 1 Pk Revision - regnskabsanalyse /gartnerier

11 Gartneriernes faste omkostninger har i forholdet til omsætningen i de senere år været svagt stigende, og det er et udtryk for, at omkostningerne stiger mere end gartneriernes egne produkter. Når stigningen ikke er større, er det et klart udtryk for en stram styring af gartneriernes ressourceanvendelse. Afskrivningerne er faldende igen i år, hvilket er en naturlig følge af mange års manglende investeringer i fornyelser af produktionsanlægget, som er en direkte følge af manglende finansieringsmuligheder. Investeringerne blev kun 28 mio. kr. i forhold til sidste års 75 mio. kr. og helt uden igangsætning af byggerier. Finanskrisen/kapitalkrisen har igen i år sat et positivt præg på analysen, idet der konstateres en faldende renteomkostning som følge af et lavere renteniveau og en mindre rentebærende gæld, der skyldes nedbringelse af gæld samt en generelt tilbageholdende kreditpolitik i kreditinstitutterne. Årets resultat har påvirket egenkapitalen positivt, således at soliditetsgraden fortsat er stigende. Og med en stigende likviditetsgrad fra 112,0 til 118,9 vil gartnerierne stå lidt bedre rustet Medarbejderne Antallet af fuldtidsmedarbejdere i væksthus og produktionsgartnerbranchen er i perioden fra 2009 til 2011, som er det seneste opgørelsesår, faldet med 20 procent svarende til knap 1200 medarbejdere. Antallet af job er faldet med knap 17 procent. Omkring 45 procent af jobbene i branchen er således deltidsbeskæftigelse. De 8372, der arbejder i branchen, er i 2012 fordelt på 3071 arbejdssteder, hvilket ikke betyder virksomheder, idet en virksomhed godt kan have arbejdssteder flere forskellige steder. Det er i gennemsnit 2,7 medarbejdere pr. arbejdssted. I 2009 var gennemsnittet 2,8. Altså ikke nogen forskel. Disse gennemsnit siger dog ikke så meget i et erhverv, hvor der er så store sæsonudsving. Faldet i lønsummen svarer til faldet i antallet af job Globalisering Globaliseringen spiller inden for gartnerierhvervet en særlig rolle på tre til fire forskellige måder. For det første er der et meget stort prispres på produkterne som følge af international import. For det andet er danske gartneriprodukter især inden for blomster en stor eksportartikel. For det tredje er erhvervet ikke påvirket af udflytning af produktionen i så høj grad som mange andre industrielle områder. For nogle af produktionerne gælder det dog, at de er internationaliserede, idet de i deres livscyklus har været rundt til flere forskellige destinationer, inden de pakkes og sælges i Danmark eller i udlandet. Frem for at flytte hele produktionen til udlandet, har man inden for gartnerierhvervet i stedet ansat udenlandsk arbejdskraft. Endelig gælder det, at havecentrene har et stort og også internationalt produceret udbud af planter og andre have- og planterelaterede produkter. 11

12 2.4. Miljø og teknologi Gartnerierhvervet væksthusene er kendetegnet ved at have et stort energiforbrug, og prisen på energi spiller derfor en afgørende rolle. Mange tiltag inden for branchen vedrører derfor optimering af udnyttelsen af energi, vand og pesticider. Og nye teknologier tages i stor udstrækning i anvendelse for at spare på ressourcerne. Danske gartnere er uanset om de dyrker økologisk generelt meget opmærksomme på, at produktionen skal foregå så bæredygtigt som muligt. Det vil sige, at der er fokus på forbruget af energi, vand, gødning og bekæmpelsesmidler. I forbindelse med undersøgelsen er det blevet bragt op, at produktionsvirksomhederne som helhed og de enkelte producenter markedsføringsmæssigt godt kunne brande de danske produkter og branchen bedre. Fx kunne man slå på, at der anvendes meget begrænset og strengt reguleret kemisk bekæmpelse, og at der arbejdes aktivt på at reducere CO2-belastningen. Regeringen har netop tilkendegivet at den ønsker en yderligere reduktion af pesticidforbruget både i de professionelle virksomheder men også hos borgerne. så stor som nu. Og det samme gør sig gældende inden for produktion af blomster og planter (H.O. Hansen, Dansk Gartneri 2012, s ). Den hollandske andel af verdensmarkedet er nu steget til 49,2 procent. Den danske er faldet fra 8,5 til 4,7 procent. Spørgsmålet er, om den danske gartneribranche ved at stå sammen om fx grøn markedsføring kend din producent og lignende brandingtiltag kan få vendt kurven eller i det mindste fladet den nedadgående tendens ud. Det, kombineret med et løft i forhold til at fortælle historien om at gartnerierne er højteknologiske virksomheder med uddannede, kompetente medarbejdere, og at der inden for branchen er gode karrieremuligheder, kan også være med til at tiltrække flere talentfulde unge til erhvervsuddannelsen. Samarbejdet i Den Grønne Vækstklynge har netop fokus på sådanne indsatser. Se evt. bilag bagerst i hæftet for en kort datasammenligning med Holland. Et af de temaer, der ofte bringes op på møder med branchen, er, at danske gartnere har det vanskeligere end fx de stærke hollandske konkurrenter, som har billigere energi og lempeligere bestemmelser om anvendelse af pesticider. Og den hollandske stat varetager i større udstrækning, end man oplever i Danmark, branchens interesser. Hollands gartneriproduktion af frugt og grønt er i modsætning til i Danmark vokset og har aldrig været 12

13 3. Fremtidens kompetencekrav I kapitel tre præsenteres de områder, som ifølge analysen bliver centrale at fokusere på i fremtidens gartneruddannelse Økonomi Der er behov for, at alle ledere som medarbejdere er bevidste om, at der skal være høj produktivitet og effektivitet, hvis den produktion, der er tilbage, skal fastholdes i Danmark. Medarbejderne skal derfor have kendskab til sammenhængen mellem en ekstra indsats arbejde, vand, gødning eller andet og det forventede ekstra udbytte heraf eller den ekstra pris, der kan opnås. de kan vurdere, om virksomheden vil have en realistisk chance. De får selvfølgelig vejledning fra bank og gartnerirådgivning. Men det er en fordel, at de også selv har en vis indsigt i økonomi. På havecenterområdet gælder det, at medarbejderne skal være bevidste om, at de er en del af en handelsvirksomhed og hele tiden har fokus på optimering af salget. Medarbejderne forventes ikke selvstændigt at tage stilling til ekstra tiltag. Men de skal i den daglige produktion være i stand til at vurdere rationalet i de opgaver, de udfører. Og de skal have en bevidsthed om, at det er meget små marginaler, der gør en forskel for, om produktionen giver overskud eller underskud. Der er i stigende grad behov for, at medarbejdere og især de faglærte løbende bidrager til, at produktionen optimeres. Det vil sige, at de skal have øje for uhensigtsmæssige arbejdsgange og processer. Og de skal have mod på at komme med forslag til, hvordan opgaver kan løses smartere. Medarbejderne skal altså kunne forholde sig innovativt til arbejdsopgaver og produktion. En del færdiguddannede har en drøm om at starte egen virksomhed. Og de har brug for at have en basal økonomiforståelse, så 13

14 3.2. Teknologi Inden for gartnerierhvervet er der de seneste år udviklet et stort udbud af nye teknologier, som i stor udstrækning er blevet taget i brug i de større gartnerivirksomheder. Mest synlig er den nye avancerede teknologi i væksthusene. Det er også her, der er flest parametre at justere på. Vand, lys og luft kan og bliver reguleret i væksthusene. Produktionsgartnerierne, der dyrker på friland, har derimod ikke på samme måde mulighed for klimastyring ud over vanding. I havecentrene er der klimastyring i den indendørs del. Ikke mindst her er det desuden helt centralt, at medarbejderne kan anvende de eksisterende IT-systemer, som anvendes til indkøb, kalkulation og lagerstyring. E-handel spiller allerede en rolle og forventes at få støre betydning som et supplement for havecentrenes omsætning. Medarbejderne skal derfor være fortrolige med denne form for handel. Fælles for væksthus og produktionsgartnerne er, at alt vedrørende produktionen registreres elektronisk. Det betyder, at medarbejderne skal være fortrolige med at anvende IT herunder at orientere sig vha. informationer på pc/computer. I mange virksomheder er det kun produktionslederen, der har adgang til at justere på de essentielle parametre som vand, lys, gødning. Men medarbejderne skal være bevidste om, at deres indrapporteringer om planternes trivsel anvendes til at justere, og at det derfor er vigtigt, at de er observante og deler deres observationer. Avancerede robotter og automatisering anvendes især i væksthusene. Gartnermedarbejderne skal kunne anvende dem og vide, hvornår de skal tilkalde vedligeholdelses- og reparationsmedarbejdere. Alle gartnerier anvender trucks, og det betragtes som en fordel, hvis alle/næsten alle har truckcertifikat. Især i frilandsproduktionsgartnerierne anvendes der desuden store entreprenørmaski- 14

15 ner, som medarbejderne skal kunne anvende ud fra et generelt betjeningskendskab. Herunder at have et grundlæggende kendskab til hvordan man laver en systematisk fejlfinding, til sikkerhed og til hvornår, der skal tilkaldes personer med særlige tekniske kompetencer. Medarbejderne i gartnerierne forventes at kunne være med til at vurdere hvilke nye teknologier, det vil være rentabelt at investere i. Ligesom de skal være med til at stille (kritiske) spørgsmål til teknologileverandørerne for at sikre de bedste leverancer. 15

16 3.3. Bæredygtighed Da økonomien er presset, er det af stor betydning, at alle, der arbejder på gartneriet og i havecentret, er bevidste om, at alle ressourcer skal udnyttes optimalt. Det gælder fx i den lille skala genanvendelse af potter, minimering af spild og i stor skala opsamling af regnvand og recirkulation af vandet i drivhuset, således at spild/udslip af gødning til omgivelser undgås. En del væksthusgartnere producerer selv deres energi på eget naturgasdrevne kraftvarmeværk, som ud over at levere til eget forbrug også leverer energi/varme til lokale forbrugere. Energibesparelsen kan også have fokus på hvilken form for belysning, der anvendes. Økologi Nogle gartnerier dyrker økologisk og anvender derfor slet ikke kemiske bekæmpelsesmidler. I Danmark er der relativt stramme regler for hvilke bekæmpelsesmidler, der anvendes, hvor meget bekæmpelsesmiddel der anvendes, og på hvilke tidspunkter i planternes vækst bekæmpelsesmidlerne anvendes. Dertil kommer, at bekæmpelsesmidlerne er dyre, at der ud over et ønske om at kunne fremstå så grønne som muligt også er et kontant økonomisk incitament til at spare på kemien. 16

17 3.4. Plantekendskab og -kundskab Dette område er ifølge alle vores informanter meget centralt. Og også det sted, hvor de ønsker sig mest, at den fremtidige uddannelse skal styrkes. For alle gartnere er det helt centralt, at de har et indgående kendskab til planters fysiognomi og dermed et grundlæggende kendskab til planters måde at fungere på. Denne grundlæggende viden er vigtig både på friland, i væksthuset og hos havecentret, når man skal observere planternes trivsel og behov. Gartnerne skal ud over kendskabet til planter have kundskaber i forhold til de forskellige muligheder for at fremme/hæmme væksten fx hvilket vækstmedie der anvendes, vanding, luft/co 2, lys, gødning og varme/kulde. Gartnerne ønsker desuden mere fokus på at lære om forskellige planter og på at oparbejde et beredskab om den enkelte plantes karakteristika velvidende at de ikke kan lære alt om alle planter. Denne kompetence er vigtig. Også for medarbejderne i havecentrene, der hele tiden er i kontakt med kunder, som forventer at kunne få svar på spørgsmål om pasning, sygdomme, gødskning osv. Og det er netop herved, at havecentret skiller sig ud fra de andre butikker, som også sælger planter. Der er behov for, at alle har et minimumkendskab til planterne inden for deres område. Også de medarbejdere, der ikke har direkte salgsopgaver, fordi de også bliver spurgt af kunder/indkøbere/samarbejdspartnere om de pågældende planters vækst, krav til næringsstoffer etc. Alle, der arbejder med planterne, skal have kendskab til hvilke skadedyr, den type planter, de har, udsættes for, og de skal kende disse skadedyrs livscyklus, således at de ved hvordan og hvornår, der skal sættes ind med bekæmpelse. Dette kendskab kan bl.a. bruges til at reducere det antal gange, der skal gribes ind over for skadedyr. Alle de faglærte medarbejdere skal have viden om de mest almindelige sygdomme, der kan ramme den type planter, de arbejder med, og hvordan sygdommen kan forebygges og helbredes. Og alle skal have indsigt i og kendskab til både biologisk og 17

18 kemisk bekæmpelse. Uanset om gartneriet drives økologisk, er det vigtigt, at der er stor opmærksomhed i forhold til anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler både af hensyn til miljøet, men også af økonomiske årsager. Medarbejdere, der arbejder på gartnerier, der leverer fødevarer krydderurter og grøntsager skal desuden være bevidste om, at deres produkt skal spises, og at virksomheden dermed er en del af fødevareindustrien med de hygiejnekrav, der stilles til den. 18

19 3.5. Produktudvikling og emballering Mange gartnerier arbejder løbende med at innovere deres produkter og den måde, de produceres på, for at reducere omkostningerne og fastholde positionen på markedet. Men ud over decideret innovation er der behov for, at alle medarbejdere løbende har blik for, hvordan produktion og produkt kan optimeres og udvikles, så produktet bliver bedre med færre omkostninger. I skoleperioden kan der ikke undervises i, hvordan en produktion konkret kan udvikles. Men temaet bør lægges ind i undervisningen, således at eleverne i praktikperioden kan samarbejde med de andre medarbejdere på gartneriet om optimering. Et af de steder, gartnerier adskiller sig fra hinanden, er via deres emballering af produkterne. Dette gælder i mindre udstrækning for produktionsgartnerierne på friland. I havecentrene er der stort fokus på, hvordan planterne bedst kan eksponeres. Det gælder både opstillinger med flere forskellige planter, indretning i forskellige miljøer indendørs og udendørs konceptudvikling og farvesammensætninger. Derimod er emballering ikke et tema i havecentret. Men for de, der producerer fødevarer og blomster, spiller emballagen en stor rolle for den måde, produktet præsenteres og lanceres over for indkøbere og slutbrugere/kunder. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne er bevidste om, at emballagen skal være i orden. Og det produkt, der placeres i emballagen, skal leve op til standard. Medarbejderne, der pakker, fungerer i praksis som virksomhedens slutkvalitetskontrol. 19

20 3.6. Helhedsforståelse Der er behov for, at alle ansatte på et gartneri er klar over, at deres indsats viden og kompetencer - gør en forskel, men også at de er en del af en større helhed. Det gælder, hvis de er ansat i en virksomhed, der producerer grøntsager, frugt eller krydderurter og dermed er en del af fødevarekæden/industrien fra jord til bord. Og det gælder, hvis de producerer prydplanter, der bringes ind i slutbrugernes hjem, eller hvis de producerer store planter, der skal indgå i beplantning fx i parker eller langs med veje. Helhedsforståelse betyder, at medarbejderne er bevidste om og skal have viden om hvilke forhold, der spiller en rolle for forbrugerne og for virksomheden. De arbejder selvfølgelig efter det regelsæt, der gælder på den pågældende virksomhed, men de påtager sig også et medansvar for, at arbejdspladsen fungerer godt, og at arbejdet udføres rationelt, effektivt og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Og at de er opmærksomme på at belaste miljøet så lidt som muligt. Danske gartnerier er som mange andre erhverv stærkt internationaliserede, og mange medarbejdere vil løbende være i kontakt med udenlandske kollegaer, opkøbere, kunder eller producenter. Det er derfor godt, hvis medarbejderne er kulturelt rummelige. Dette er endnu en kompetence, som især skal oplæres i praktikperioderne. Men den grundlæggende indsigt i, at dansk gartneri er en del af en international verden, skal introduceres i skoleforløbet. 20

21 3.7. Ledelse, salg og service Alle vores informanter har pointeret behovet for, at medarbejdere og ledelse er i stand til at kommunikere på en ordentlig og forståelig måde både i skrift og i tale. Opfattelsen er, at der går for meget tabt, hvis der ikke er en ordentlig kommunikation indbyrdes mellem medarbejderne og mellem ledelse og medarbejdere. Udvikling og optimering af produktionen er afhængig af at der er en god kommunikation mellem alle parter. medarbejdere forventes i en eller anden form at have kontakt til brugere, købere og udviklere. Men selvfølgelig spiller salg og ser vice en helt central rolle for de medarbejdere, der er ansat i havecentrene hvor deres evner som sælger der betyder succes eller fiasko for virksomheden. Der har desuden fra mange sider været påpeget, at mange af de faglærte gartnere relativt hurtigt bliver mellem- eller teamledere ofte for ikke-faglært arbejdskraft og dermed får brug for både kommunikationskompetencer og samarbejds- og ledelseskompetencer. En stor del af det, der handler om at være en dygtig teamleder, skal eleverne lære, mens de er i praktik i virksomhederne via eksemplets magt. Men opfattelsen er, at der burde være en generel introduktion til både kommunikation og ledelse i uddannelserne fx instruktionsteknik og psykologi. Spørgsmålet er imidlertid, om det ville være mere hensigtsmæssigt at udvikle en kort overbygning til de elever, der har brug for det i stil med trin 3 og 4 i landmandsuddannelsen. Eller svarende til dyrkningsledermodulet i Holland (se evt. appendiks med oversigten over gartneruddannelsen i Holland, Tyskland og England). Respondenterne har påpeget, at uanset hvor den faglærte gartner skal arbejde, er der behov for, at vedkommende har en grundlæggende forståelse for service. Fordi alle de faglærte 21

22 4. Uddannelse og erhverv Alle, vi har talt med, er bevidste om de særlige udfordringer, det giver på denne uddannelse, som på alle andre, at elevgrundlaget er fagligt og motivationsmæssigt bredt. Det er derfor vigtigt, at eleverne allerede på grundforløbet rustes og klargøres, så de er parate til at komme på og gennemføre hovedforløbet. Også her spiller praktikperioden en afgørende rolle, fordi eleverne i praktikperioden møder erhvervet og konfronteres med krav om at møde op på virksomheden og være parate til at lære. Jordbrugsteknolog Afsluttet 2009 Afsluttet 2010 Afsluttet 2011 Afsluttet 2012 Antal Kilde: Danmarks Statistik Det er ikke oplyst, hvor mange af de, der afslutter som jordbrugsteknologer, der er faglærte gartnere. En del af de elever, der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen, har umiddelbart efter afsluttet EUD planlagt at læse videre til jordbrugsteknolog for at få en dybere faglig viden. Både elever, medarbejdere og ledere/ejere har givet udtryk for, at det er deres opfattelse, at der er behov for at udbygge kendskabet og samarbejdet mellem skole (det teoretiske fundament) og virksomhed (det praktiske fundament). Det vil desuden styrke undervisernes fag-faglige kompetencer. Blandt de personer, vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, er der en stor bekymring for, om erhvervet på sigt kan fastholdes i Danmark. Dels på grund af det store konkurrencepres, men også fordi nuværende ejere og ledere spekulerer over, hvem der har økonomisk og fagligt mod til at overtage virksomhederne efter dem. Der er i efteråret etableret et netværk for unge gartnere i regi af gartneriforeningen. Tanken er at inspirere til at udvikle kvalificerede potentielle kommende ledere/ejere. En del faglærte gartnere læser videre til jordbrugsteknolog. Desuden er der stor interesse fra branchen om, at der atter åbnes op for faglærte gartneres adgang til landbrugets lederuddannelse. 22

23 5. Nuværende og fremtidig uddannelse Grundforløbene til uddannelsen som produktionsgartner og væksthusgartner er i dag identiske og indeholder emnerne: Grundlæggende viden om det botaniske system, planters anvendelse, vækstforhold og skadevirkere. Etablering af planteproduktion og pasning, herunder bekæmpelse af skadevoldere. Anvendelse, betjening og vedligehold af maskiner. Grundlæggende økonomi og markedsforhold. Arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at der er enighed om, at fagene på grunduddannelsen er vigtige og rigtige, men at der er et ønske om, at de uddybes og udbygges i forhold til det fag-faglige indhold. Deltagerne i undersøgelsen har desuden påpeget, at det vil være godt, hvis især emnet det botaniske system bliver taget op igen og udbygget på hovedforløbet. Undersøgelsen viser ikke, at der er nogle områder i den nuværende hovedforløb, der kan udelukkes i en ny uddannelse. Ligesom på grunduddannelsen mener de, der har bidraget til denne undersøgelse, at der er behov for, at emnerne behandles grundigere og mere uddybende. Undersøgelsen viser, at der ud over de fag, der allerede er på hovedforløbet, er behov for de emner, der er beskrevet i det foregående: Økonomi, teknologi, bæredygtighed, produktudvikling, emballage, forståelse for helheder og virksomhedsdrift, salg, service og ledelse. For en detaljeret sammenligning mellem grundforløb og hovedforløb på trin 1 og 2 henvises til bilag. I appendiks side 8 sammenlignes uddannelserne inden for gartnerområdet i Tyskland, Holland og England. På de nuværende hovedforløbs trin 1 og 2 skal eleverne operationalisere og praktisere de emner, som blev introduceret på grundforløbene. Men i hovedforløbet er indholdet relateret til henholdsvis drift af væksthus og planteskole. Eleverne introduceres desuden til innovation, internationalisering, produktionsplanlægning, behandling af vækstmedier, gødning, teknisk udstyr, egne kompetencer og samarbejde (Se bilag om kompetencemål for planteskole- og væksthusgartneruddannelserne). 23

24 6. Erhvervsuddannelsernes varighed Som det fremgår, er hovedforløbet på de to nuværende gartneruddannelser betydeligt kortere end på sammenlignelige uddannelser inden for hovedforløbet dyr, planter og natur. indgå i uddannelsen og der er derfor et betydeligt behov for at skoleperioden forlænges. Specielt er den store forskel mellem landmandsuddannelsen på 36 ugers hovedforløb og gartneruddannelsens 25 uger markant. Især fordi der på hovedforløbet er mindst lige så mange kompetencemål inden for gartnerområdet. Kompetencemål i hovedforløbet Kompetencemål i specialet planter landmand Kompetencemål i specialet produktion produktionsgartner Produktionsgartner 31 6 Væksthusgartner 30 8 Landmand 17 6 Kompetencemål i specialet produktion væksthusgartner Både i interview og på workshops er det kommet frem, at der er et ønske om, at den fremtidige gartneruddannelse forlænges betydeligt. Dels fordi fremtidens krav er store, dels fordi uddannelsen skal kunne rumme kvalifikationer, der giver kompetencer til at arbejde både inden for væksthus- og inden for produktionsgartneriområderne. Det optimale ville være en forlængelse, så uddannelsen svarer til den nuværende landmandsuddannelse forlængelse med 11 uger svarende til et hovedforløb på 36 uger. Undersøgelsen har ikke vist fag/områder, der fremover ikke skal 24

25 7. Uddannelsesmodeller En sammenlægning af gartneruddannelserne kan gennemføres på flere måder. I det følgende giver vi fire konkrete bud på, hvordan en modernisering kan finde sted. Der er taget afsæt i, at den fælles gartneruddannelse bliver forlænget med mellem 7 og 11 ugers teoretisk undervisning for at kunne imødekomme de øgede krav, der er til fremtidens gartner(kompetencer). Modellerne tager alle udgangspunkt i de pointer og input, vi har modtaget undervejs i projektet. Modellerne er afprøvet og testet på de to workshops, der er afholdt i forbindelse med projektet. Modellerne er tænkt som en inspiration Model 1 I model 1 lægges der op til et fælles grundforløb for både væksthusgartnerelever og produktionsgartnerelever, mens det på hovedforløbet skal være muligt at specialisere sig. Modellen med et fælles grundforløb og et specialiseret hovedforløb, hvor fag fra grundforløbet videreføres på et højere niveau, kendes blandt andet fra Tyskland. Se evt. appendiks for en nærmere uddybning af gartneruddannelserne i Tyskland. 25

26 Grundforløbet skal i endnu højere grad end i dag have fokus på de områder, der er helt centrale på gartneruddannelsen nemlig plantekendskab og -kundskab. Sammenlignet med i dag skal undervisningen give en større viden om dyrkning og forarbejdning af planter. Det understreges af samtlige workshopdeltagere. Men der er også brug for, at eleverne tilegner sig flere almenfaglige kompetencer inden for IT og økonomi, da flere anlæg bliver automatiserede og kræver større investeringer. Ifølge flere workshopdeltagere er det dog en afvejning af, hvorvidt grundforløbet primært skal anvendes på at udvikle de faglige eller de personlige kompetencer. Det kan overvejes, hvorvidt grundforløbet i dets fulde længde skal gennemføres af alle elever. På hovedforløbet skal det være muligt at specialisere sig, som det også er tilfældet i dag. Men elementerne fra grundforløbet skal opprioriteres, og niveauet skal øges. 26

27 7.2. Model 2 Model 2 indeholder ligesom model 1 et fælles grundforløb for både væksthusgartnere og produktionsgartnere. På grundforløbet skal der undervises i det samme indhold som i model 1. Hovedforløbet adskiller sig ved at være opdelt i henholdsvis en fælles og en specialiseret del. Eleverne påbegynder således hovedforløbet med de fag, der er fælles, og som der er undervist i på grundforløbet, men på et højere niveau. Først på andet trin af hovedforløbet skal eleverne specialisere sig og vælge specialeretning. Opbygningen giver mulighed for at skabe et større uddannelsesmiljø, men bevarer samtidig den faglige specialisering. 27

28 Ifølge flere workshopdeltagere bør fysik, kemi og økonomi foruden de skitserede fag på hovedforløbet desuden opprioriteres. Gartnereleverne får med denne model bredere kompetencer allerede på trin 1, hvilket betyder, at de nemmere kan skifte mellem væksthus, produktion og handel. Der er stor tilslutning til denne uddannelsesmodel blandt de interviewede respondenter i projektet og hos workshopdeltagerne. 28

29 7.3. Model 3 En anden, men også interessant måde at tilrettelægge gartneruddannelsen er i form af et fælles grundforløb og et fælles hovedforløb for væksthusgartnere, produktionsgartnere og havecentergartnere. Man vil hvis denne model vælges uddanne en generalist med dybt fagligt plantekendskab. 29

30 På hovedforløbet skal der undervises i de samme fag som på grundforløbet. Men det er helt centralt, at niveauet er højere. Der skal kun være få valgfag, som er målrettet det beskæftigelsesområde, man ønsker at finde ansættelse indenfor efter endt uddannelse. Det kan fx være klimastyring, hvis man ønsker ansættelse i væksthuse. Eller podning, hvis man ønsker at blive ansat på et gartneri. Modellen med et fælles uddannelsesforløb uanset om man ønsker at arbejde på en planteskole, på et gartneri, i et væksthus eller på friland kendes blandt andet fra England. Flere af interviewede deltagere i projektet udtrykker imidlertid bekymring for, at eleverne ikke vil finde en sådan uddannelse attraktiv, hvis de ikke får mulighed for at specialisere sig undervejs i uddannelsen. 30

31 7.4. Model 4 Denne model adskiller sig fra de øvrige modeller, da dele af grundforløbet og hovedforløbet afholdes sammen med Landbrugets uddannelser. Det vil skabe et øget volumen på uddannelsen og et større fagligt miljø. Samtidig vil det kunne skabe synergi i forhold til den faglige udvikling hos såvel gartnerelever som landbrugselever. Flere af workshopdeltagerne finder denne model interessant. Men de vurderer også, at det kan blive vanskeligt at implementere den og få opbakning til den i praksis. 31

32 Flere af de kompetencemål, der i dag er udarbejdet for henholdsvis væksthusgartneruddannelsen, produktionsgartneruddannelsen og landbrugsuddannelsen, er de samme. Forskellene består i flere tilfælde af, om målene er rettet mod planteskoler, væksthuse eller landbrug. Fx skal en produktionsgartner indsamle kulturdata og udarbejde dyrkningsanvisning for en almindelig planteskole- eller grøntsagskultur på baggrund af kendskab til vigtige plantegrupper. En væksthusgartner skal indsamle data, planlægge og udarbejde dyrkningsprogram for en given kultur på baggrund af kendskab til forskellige væksthuskulturers særlige kendetegn. Og på landbrugsuddannelsen skal man udføre almindeligt forekommende praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med etablering, pleje og høst af landbrugsafgrøder herunder følge mark-, gødnings- og sprøjteplaner samt økologiske forskrifter. Der vil samtidig være flere fællestræk, der gør sig gældende i forhold til brugen af maskiner, fejlfinding på anlæg samt salg og kundeservice. 32

33 7.5. Sammenfatning modeller Grundforløbet er fælles i alle fire modeller. Forlængelsen af uddannelsen er placeret på hovedforløbets første og anden del. I alt er der tale om en forlængelse af den teoretiske del på mellem 7 og 11 uger. Afhængig af hvilken model man vælger, kan forlængelsen fordeles ligeligt mellem hovedforløbets anden og første del. Flertallet af de personer, vi har interviewet, peger på, at forlængelsen af uddannelsen skal finde sted på hovedforløbets første del. Det skyldes flere forhold For det første er det muligt at højne niveauet. For det andet er det opfattelsen, at flere emner i dag bliver behandlet for perifert på første trin af hovedforløbet. For det tredje vurderes det, at flere fag fra hoveforløbets anden del med fordel kan flyttes til første del, da hovedforløbets anden del er for komprimeret, og da eleverne med fordel kan anvende flere af fagene i den mellemliggende praktikperiode. Det drejer sig blandt andet om faget kemi. Vurderingen af, hvor i uddannelsen forlængelsen skal finde sted, afhænger dog i vid udstrækning af, hvilken model der vælges Fælles for uddannelsesmodellerne Praktik I dag er det muligt at tage en del af uddannelsen til væksthusgartner og produktionsgartner i udlandet. Men der er brug for, at der skabes større fokus på denne mulighed. Der er endvidere stor forskel på, hvorledes skolerne håndterer adgangen til fx praktikophold i udlandet, og i hvilken udstrækning de er behjælpelige med at koordinere og planlægge opholdet. En samlet styrket indsats på området vil kunne bidrage til, at den danske gartneruddannelse bliver mere attraktiv. Hertil kommer, at et stadigt stigende antal gartnerier i Danmark outsourcer dele af produktionen og afsætter produkter på nye markeder også uden for Europa. Det stiller krav til gartnerne om større kulturforståelse og et globalt mindset. Et praktikophold i udlandet vil kunne imødekomme nogle af disse udfordringer og muligheder, som globaliseringen medfører. Det er dog centralt, at udenlandske praktikophold fortsat er valgfrie. Derimod bør det ikke længere være valgfrit kun at være i praktik hos én arbejdsgiver under uddannelsen. Man vil med fordel i forbindelse med modernisering af gartneruddannelsen kunne stille krav om mindst to forskellige praktiksteder. Det vil øge den faglige bredde og også give eleven en større indsigt i, hvordan forskellige virksomheder fungerer. Det kan også overvejes, hvorvidt man bør implementere en kort praktikperiode på fx to uger inden for det område, man ikke har valgt. Sidstnævnte afhænger dog igen af hvilken uddannelsesmodel, der vælges. 33

34 Svendeprøve For at øge det faglige niveau, den faglige stolthed og videndelingen mellem praktikvirksomhed, uddannelsesinstitution og et eventuelt fagligt udvalg bør det overvejes at indføre en svendeprøve ved afslutningen af hovedforløbets anden del. Svendeprøven kan bl.a. gennemføres ved, at eleven via billeder og video dokumenterer et projektforløb og fremlægger resultaterne ved en eksamen. Eller det kan foregå ved besøg i praktikvirksomheden, hvor eleven redegør for konkrete aktiviteter, hun har gennemført. Endelig bør uddannelsen som fx i England indeholde flere certificeringer såsom truckcertifikat. 34

35 8. Kildefortegnelse Institute of Horticulture advises on professional development Department of international credential evaluation (2009): Dutch educational system, Education and training in the Netherlands from August Cedefop (2011): United Kingdom, Country Report port/2011_cr_uk.pdf Kubix (2010): Robuste erhvervsuddannelser inspirationer udefra, udarbejdet for Undervisningsministeriet DEA (2013): International sammenligning af erhvervsuddannelser, rapport Aequor (udgivelsesår ukendt): Kwalificatiedossier MBO: Agrocluster Profiel(en), 92 pages. Aequor (udgivelsesår ukendt) Crebo Technical plant production specialist level 4 Crebo Green space em- Aequor (udgivelsesår ukendt) ployee level 2 National Centres of expertise on vocational education, training and the labour market (udgivelsesår ukendt): Overview of the Dutch educational system National Centres of expertise on vocational education, training and the labour market (udgivelsesår ukendt): Education and training in the Netherlands from August 1997 Landwirtschaftskammer Niedersachsen (1996): Verordnung über die Berufsausbildung sum Gärtner/ Gärtnerin vom 06 März Auszug für die Fachrichtung Baumschule Bundesinstitut fåur Berufsbildung: Gärtner/ Gärtnerin - FR Baumschule, Staudengärtnerei, webside tilgået i perioden april juni 2013 Bundesinstitut fåur Berufsbildung: Gärtner/ Gärtnerin - FR Friedhofsgärtnerei, webside tilgået i perioden april juni 2013 Bundesinstitut fåur Berufsbildung: Gärtner/ Gärtnerin - FR Garten- und Landschaftsbau, webside tilgået i perioden april juni 2013 Bundesinstitut fåur Berufsbildung: Gärtner/ Gärtnerin - FR Gemüsebau, Obstbau, webside tilgået i perioden april juni 2013 Bundesinstitut fåur Berufsbildung: Gärtner/ Gärtnerin - FR Zierpflanzenbau, webside tilgået i perioden april juni

36 Bundesgesetzblatt Jahrgang 1996 Teil 1 nr. 14, ausgegeben zu Bonn am 14. März 1996, Rahmenlehrplan fåur den Ausbildungsberuf Gärtner/Gärtnerin (Beschluss der Kultusministerkonferenz von 8. Dezember 1995) Gaertner pdf Lantra (2012): Horticulture National Occupational Standards, 843 pages. Lantra (2003): Apprenticeship Framework for Production Horticulture qualifications/apprenticeships/forms/frameworks/production- Horticulture-apprenticeship-(July-2003).aspx Lantra: Production horticulture factsheet (downloadet juni 2013) Lantra: Occupatuonal and functional map, production horticulture (downloadet juni 2013) qualifications/nos/occupational-functional-maps/production- Horticulture---Occupational---Functional-Map-(Dec-2006).aspx Lantra: Modern Apprenticeship Framework for Production Horticulture, Level 3, (downloadet juni 2013) Horticulture-L3-(Sept-2004).aspx New Insight (2011): Jordbrug og oplevelsesøkonomi, Kompetencekrav og uddannelsesbehov knyttet til oplevelsesøkonomi i jordbrug Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus (2012): Udviklingsredegørelsen Uddannelsesguiden Produktionsgartner og Væksthusgartner Skilles for green jobs. European Synthesis Report. Cedefop Hansen, Henning Otte (2012): Dansk gartneri og Den Grønne Vækstklynge. Handelshøjskolernes Forlag. Teknologisk Institut(2010) Væksthusgartnere - andet og mere end grønne fingre. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur P. Schjøtt Johannesen, Steen Forsmann, Claus Christensen: Grøn vækstklynge. Midtvejsrapport fra arbejdsgruppen vedr. uddannelse. Danmarks statistik. Diverse materialer. 36

37 En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu. Redaktør Palle Dahl. Maj 2012 Dansk gartneri. Den grønne vækstklynge. Diverse materialer. Nedenstående diagram viser de indsatsområder der arbejdes med i vækstklynge initiativet. pk revision Regnskabsanalyse/ gartnerier. 3_2k.pdf Interveiw Fred van Koot, International affairs, Aequor International, Holland Lisa Bauch, Forum Soziale Innovation / IG BAU, Tyskland Michael Smith, Director of Development and Evaluation, Lantra, England Heather Barrett-Mold, Institute of Horticulture, England Steen Forsmann. RTS Vilvorde Erik Moes og Ena Måhr, PKM*** Bjarne Holden, Holdens Planteskole Gunnar Holm, Knud Jepsen A/S Henning Pedersen, Gartneriet Pedersen Væksthusgartner Bodil Winther, uddannet på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus i Beder Mikael Østergaard Nielsen, uddannet på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus i Beder 37

38 Joel Klerk, Joel Klerks planteskole. Faglært produktionsgartner Maja, uddannet produktionsgartner. Desuden Voksenlærling hos Joel Klerk. Nuværende voksenlærling og ufaglærte medarbejder hos Joel Klerk Ole Schjellerup. Birkholm planteskole Christen Olsen. Gartneriet Chr. Olsen. Uddannet væksthusgartner Thomas Skovgaard. Gartnerirådgivningen, videncenter for landbrug Mia Sandahl. Udlært væksthusgartner fra Vilvorde 2012 Per Boisen Andersen. Danske havecentres sekretariat Peter Martinussen. Garden shop. Ejer. Faglært produktionsgartner. Jens Beck Jensen. Aldershvile havecenter. Ejer Faglært gartner Oversigt over workshopdeltagere Workshop den 10. juni på Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole Henning Gregersen, sekretariatsleder, Jordbrugets Uddannelser Stephan Vinther Petersen, Kommunikationskonsulent, GLS - A Karin Olsen, uddannelseskonsulent 3F, Den Grønne Gruppe Mia Sandahl, Væksthusgartner (repræsentant for eleverne) Ole Schjellerup, Birkholm Planteskole Signe Dalgas Kofoed, chefkonsulent, Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Annemarie Holsbo, chefkonsulent, Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Workshop den 12. juni, Gartnerirådgivningen. Odense Bjarne Holten, Holten Planteskole Erik Moes, PKM Mona, medarbejder hos PKM Vibeke, elev hos PKM Karin Olsen, uddannelseskonsulent 3F, Den Grønne Gruppe Stephan Vinther Petersen, Kommunikationskonsulent, GLS - A Signe Dalgas Kofoed, chefkonsulent, Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Annemarie Holsbo, chefkonsulent, Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Joel Klerk, Joel Klerks Planteskole 38

39 9. Bilag Opgørelse fra Greenport Holland om gartnerierhvervet Beskæftigelse mennesker: primære sektor (landbrug og råmateriale); ikke-primære sektor (salg, marketing, supply chain, viden, osv.) Produktion: 8 milliarder (5,3 mia Prydplanter, 2,7 mia fødevarer) Eksportværdi: 16,2 mia Handelsoverskud: 7,6 mia (8,6 mia Input) Areal på friland (CBS 2011): ha Afgrøde: ha Prydplanter: ha Gartneriafgrøder: 4705 ha, Planteskoler: ha Bæredygtighed Statement: CO2-reduktion på over 20% fra 2013 til ,2 megatons / år Reduktion af emissioner til overfladevand fra pesticider Bæredygtig potentiale (spildvarme, jordvarme, biomasse) Bæredygtighed Projekter Innovation: Innovation Patenter Kilde: Grøntsager: ha Frugt: ha Prydplanter: ha Løg: ha, træer og stauder: , gartneriafgrøder: 2928 Væksthusarealområde (CBS 2011): ha Afgrøde: ha Grøntsager: 4.989ha; Frugt: 61 ha 39

40 Arbejdssteder efter aktivitet, branche (DB07) og tid Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik. Årlig lønsum (Mio. kr) Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Dyrkning af andre flerårige afgrøder Fald % i forhold til Planteformering Total ,6 Fuldtidsbeskæftigede Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Dyrkning af andre flerårige afgrøder Planteformering Total ,3 Arbejdssteder ultimo november Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter

41 Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Dyrkning af andre flerårige afgrøder Planteformering Total ,6 Job ultimo november Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Dyrkning af andre flerårige afgrøder Planteformering Total ,7 41

42 Kompetencemål for planteskole- og væksthusgartneruddannelserne 2013 Planteskole Væksthus 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet (grundforløbet) 3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan: 1. inddrage grundlæggende viden om det botaniske system og de enkelte planters anvendelse i det praktiske arbejde med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler, 2. medvirke ved tilsyn med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler, herunder observere og reagere på åbenlyse forhold omkring vækstforhold og skadevoldere, 3. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks inden for etablering af almindelige væksthus- og planteskolekulturer med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til forhold omkring jord, vand og næring, herunder jordbundens eller dyrkningsmediers elementære egenskaber, 4. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt pasning af planter i plantehandel med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til almindelige kulturers vækstforløb, vækstbetingelser og pasningskrav, 5. gennemføre bekæmpelse af skadevoldere efter instruks og under opsyn, 6. anvende, betjene og vedligeholde udvalgte maskiner og tekniske installationer, efter instruks, som almindeligvis anvendes ved produktion af væksthus- og planteskolekulturer eller ved pasning af planter i plantehandler, 7. anvende grundlæggende viden om økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger inden for produktion og salg af væksthus- og planteskolekulturer, 8. udføre praktiske arbejdsopgaver inden for væksthus- og planteskoleområdet på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og 9. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt inden for handel med planter De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan: 1. inddrage grundlæggende viden om det botaniske system og de enkelte planters anvendelse i det praktiske arbejde med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler, 2. medvirke ved tilsyn med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler, herunder observere og reagere på åbenlyse forhold omkring vækstforhold og skadevoldere, 3. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks inden for etablering af almindelige væksthus- og planteskolekulturer med udgangspunkt i et grundlæggende kendskab til forhold omkring jord, vand og næring, herunder jordbundens eller dyrkningsmediers elementære egenskaber, 4. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt pasning af planter i plantehandel med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til almindelige kulturers vækstforløb, vækstbetingelser og pasningskrav, 5. gennemføre bekæmpelse af skadevoldere efter instruks og under opsyn, 6. anvende, betjene og vedligeholde udvalgte maskiner og tekniske installationer, efter instruks, som almindeligvis anvendes ved produktion af væksthus- og planteskolekulturer eller ved pasning af planter i plantehandler, 7. anvende grundlæggende viden om økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger inden for produktion og salg af væksthus- og planteskolekulturer, 8. udføre praktiske arbejdsopgaver inden for væksthus- og planteskoleområdet på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og 9. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt inden for handel med planter For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal ele For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal ele- 42

43 ven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor, gennemført delprøve 1 og 4 (sprøjtecertifikat) i henhold til Miljøministeriets regler og have gennemført grundfaget Biologi F, 2 uger. ven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor, have gennemført delprøve 1 og 4 (sprøjtecertifikat) i henhold til Miljøministeriets regler og have gennemført grundfaget Biologi F, 2 uger. 4. Kompetencemål for hovedforløbet trin Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleven kan: 1. indsamle kulturdata og udarbejde dyrkningsanvisning for en almindelig planteskole- eller grøntsagskultur på baggrund af kendskab til vigtige plantegrupper, deres anvendelsesområder samt krav til vækstforhold og pleje, 2. udføre praktiske opgaver inden for forebyggelse og bekæmpelse af almindeligt forekommende sygdomme, skadedyr og ukrudt i planteskole- eller grøntsagskulturer på baggrund af viden om principper og metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, 3. forstå miljømæssige forhold og anvende grundlæggende viden om biologiske sammenhænge i relation til det praktiske arbejde med planteskole- eller grøntsagskulturer, 4. udføre praktiske opgaver inden for klargøring af planteskole- eller grøntsagskulturer til salg på baggrund af kendskab til forhold omkring afsætning og levering, 5. arbejde efter en dyrkningsvejledning og udføre overordnede arbejdsfunktioner med udvalgte planteskole- eller grøntsagskulturer, 6. inddrage viden om almindeligt anvendte vækstmediers og jordforbedringsmidlers dyrknings- og ernæringsmæssige egenskaber i det praktiske arbejde med vanding og udbringning af gødningsstoffer, 7. fremme mobilitet på et internationalt arbejdsmarked gennem anvendelse af et fremmedsprog i erhvervsfaglig sammenhæng samt forstå relationer mellem det lokale, nationale og internationale marked, 8. betjene og vedligeholde de almindeligst forekommende tekniske installationer, redskaber og maskiner i planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier, 9. fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier, 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleven kan: 1. indsamle data, planlægge og udarbejde dyrkningsprogram for en given kultur på baggrund af kendskab til forskellige væksthuskulturers særlige kendetegn og produktionsforhold, 2. vurdere, vælge og anvende både kemiske og biologiske behandlingsteknikker til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i væksthuskulturer, 3. udføre praktiske arbejdsopgaver med vanding, tilførsel af næringsstoffer samt fremstilling af stamopløsning på baggrund af viden om den enkelte plantes næringsbehov, 4. betjene væksthusets klimatekniske installationer under vejledning på baggrund af viden om klimaets indflydelse på planternes vækst og blomstring, 5. udføre overordnede arbejdsfunktioner med en væksthuskultur samt fortolke og arbejde efter en dyrkningsvejledning, 6. udføre praktiske opgaver inden for klargøring af væksthuskulturer til salg på baggrund af kendskab til afsætning og levering af væksthusprodukter samt anvende it-baserede salgssystemer, 7. udføre praktiske arbejdsopgaver med væksthuskulturer og dyrkningsmetoder med udgangspunkt i viden om økologiske dyrkningsprincipper, miljøstyring og certificering, 8. udføre praktiske opgaver inden for formering og etablering af væksthuskulturer med udgangspunkt i kendskab til kulturforhold med betydning for planternes vækst og udvikling, 9. anvende og betjene væksthusets almindelige maskiner og tekniske installationer, deltage i den daglige vedligeholdelse samt udbedre almindeligt forekommende fejl og mangler, 10. fremme mobilitet på et internationalt arbejdsmarked gennem anvendelse af et fremmedsprog i erhvervsfaglig sammenhæng samt forstå relationer mellem det lokale, nationale og internationale marked, 43

44 11. fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i væksthusgartnerier, Trin arbejde med dyrkningsmetoder i almindelige planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier og inddrage viden om økologiske dyrkningsprincipper, miljøstyring m.m., 11. analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde med planteskole- eller grøntsagskulturer, 12. inddrage kreative og innovative løsninger i relation til produktion, produktudvikling og virksomhedsudvikling i planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier, 13. etablere egen virksomhed i samarbejde med eksterne rådgivere på baggrund af kendskab til selvstændighedsbegrebet, etableringsforhold og organisatoriske principper for virksomheder, 14. erkende egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring og faglig udvikling, 12. analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde med væksthuskulturer, 13. vurdere kvaliteten i arbejdet med væksthuskulturer og inddrage kreative og innovative løsninger i relation til produktion, produktudvikling og virksomhedsudvikling, 14. etablere egen virksomhed i samarbejde med eksterne rådgivere på baggrund af kendskab til selvstændighedsbegrebet, etableringsforhold og organisatoriske principper for virksomheder, 15. erkende egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring og videre faglig udvikling, Uddannelsens speciale planteskolegartner, produktion. Væksthus m. speciale produktion 15. angive og opstille dyrkningsvejledninger for almindelige planteskoleeller grønsagskulturer samt anvende internationale regler for klassificering og navngivning, 16. identificere og navngive almindeligt dyrkede planteskole- eller grøntsagskulturer ved anvendelse af hjælpemidler som plantenøgler og databaser samt placere dem i det botaniske system efter familie, slægt og art, 17. udføre praktiske elementer ved produktionsplanlægning og produktionsstyring på baggrund af viden om udarbejdelse af plan og markplan for enkelte kulturer samt registrering af kulturer og kulturtekniske forhold, 18. inddrage viden om forskellige krav til jordbund, sædskifte, klima og etableringsforhold i forhold til forskellige plantekulturer og plantetyper i det 16. udføre alle praktiske elementer ved betjening, vedligeholdelse og planlægning af væksthusets tekniske installationer med udgangspunkt i deres indvirkning på planternes vækst og blomstring, 17. udføre praktiske arbejdsopgaver i væksthusgartnerier og inddrage viden om forskellige typer af væksthuse samt normalt forekommende tekniske installationers formål og funktion i forhold til forskellige lys-, varme- og energikilder, 18. analysere, planlægge og udarbejde dyrkningsprogram for en given kultur på baggrund af viden om forskellige grupper af væksthuskulturers særlige kendetegn og produktionsforhold, 19. foretage en gødningsberegning ud fra analyseresultat og den enkelte kulturs behov samt inddrage viden om forskellige analysetypers formål, 44

45 praktiske arbejde med klargøring af arealer til plantedyrkning, 19. inddrage viden om jordbehandlingsmetoder og jordforbedringsmidler samt deres anvendelse i forbindelse med almindelig dyrkning af planterskoleeller grøntsagskulturer i det praktiske arbejde med jordtilberedning og jordbehandling, 20. planlægge og udføre arbejdsopgaver i forbindelse med dyrkning af planteskolekulturer, herunder kontrollere kulturens almindelige sundhedstilstand samt vurdere forebyggelse og eventuel bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere, 21. planlægge og udføre arbejdsopgaver i forbindelse med høst, optagning, sortering og lagring af planter samt vurdere de færdige kulturer i forbindelse med klargøring til salg, 22. anvende, betjene og vedligeholde almindelige maskiner, som anvendes ved etablering, dyrkning, høst og transport af almindelige planteskolekulturer, 20. udføre praktiske arbejdsopgaver med planteernæring og den enkelte kulturs behov samt inddrage viden om virkningen af og symptomer på over- og underskud af næringsstoffer, 21. kombinere arbejdet med formering og etablering af væksthuskulturer med viden om de forskellige kulturforholds indvirkning på planternes vækst, udvikling og form, speciale planteskolegartner, handel. 23. rådgive og vejlede kunder i forhold til hensigtsmæssige plantevalg i relation til forskellige plantergruppers anvendelsesområder, krav til vækstforhold, pleje samt hyppigt forekommende angreb af sygdomme og skadedyr, 24. identificere og navngive almindelige planter i detailhandel ved anvendelse af hjælpemidler som plantenøgler og databaser samt placere dem i det botaniske system efter familie, slægt og art, 25. vejlede i valg og anvendelse af varegrupper inden for håndværktøj, maskiner og andet udstyr til haven, 26. foretage den daglige pasning af inden- og udendørs planter i detailhandel under hensyntagen til minimering af spild, 27. forestå indkøb af planter og andre varer til detailhandel og inddrage viden om markedsføring, afsætning og vareflow samt anvende nationale og internationale betegnelser og fagudtryk, 28. kan forestå markedsføring på baggrund af viden om målgrupper, trends, markedsføringskanaler m.m. ved salg af planter, varer i detailhandel eller en gros salg, 29. inddrage kreative og innovative løsninger ved eksponering af planter og andre varer i detailhandel eller ved en gros salg på baggrund af viden om kundeadfærd, forhold omkring mersalgsprodukter m.m., Væksthus m. speciale handel 22. rådgive og vejlede kunder i forhold til hensigtsmæssige plantevalg med hensyn til forskellige plantergruppers anvendelsesområder, krav til vækstforhold, pleje samt hyppigt forekommende angreb af sygdomme og skadedyr, 23. identificere og navngive almindelige planter i detailhandel ved anvendelse af hjælpemidler som plantenøgler og databaser samt placere dem i det botaniske system efter familie, slægt og art, 24. vejlede i valg og anvendelse af varegrupper inden for håndværktøj, maskiner og andet udstyr til haven, 25. foretage den daglige pasning af inden- og udendørs planter i detailhandel under hensyntagen til minimering af spild, 26. forestå indkøb af planter og andre varer til detailhandel og inddrage viden om markedsføring, afsætning og vareflow samt anvende nationale og internationale betegnelser og fagudtryk, 27. forestå markedsføring på baggrund af viden om målgrupper, trends, markedsføringskanaler m.m. ved salg af planter og andre varer i detailhandel eller ved en gros salg, 28. inddrage kreative og innovative løsninger ved eksponering af planter og andre varer i detailhandel eller ved en gros salg på baggrund af viden om kundeadfærd, forhold omkring mersalgsprodukter m.m., 29. arbejde med salg af planter og udføre korrekt kundeservice på baggrund af viden om 45

46 30. arbejde med salg af planter og udføre korrekt kundeservice på baggrund af viden om grundlæggende salgsteknikker, kundebehov og kundeadfærd, og 31. varetage opgaver inden for økonomi og regnskab på baggrund af indsigt i erhvervsøkonomiens anvendelse og metoder samt erhvervsøkonomiske problemstillinger inden for handel med planter. grundlæggende salgsteknikker, kundebehov og kundeadfærd, og 30. varetage opgaver inden for økonomi og regnskab på baggrund af indsigt i erhvervsøkonomiens anvendelse og metoder samt erhvervsøkonomiske problemstillinger inden for handel med planter. 46

47 Tilgang og fuldførelse på gartneruddannelserne. 47

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER 2014 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 30. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud og analysen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier regnskabsanalyse 2009 / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 25. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier viser en klar tendens til en vending

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Dyr, planter og natur

Dyr, planter og natur Vil du arbejde med: Dyr, planter og natur Skov- og naturtekniker Greenkeeper Anlægsgartner Produktionsgartner Dyrepasser Væksthusgartner Landbrugsuddannelsen Indhold Dyr, planter og natur... 3 Grundforløbet...

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Væksthusgartnernes efteruddannelse?

Væksthusgartnernes efteruddannelse? Væksthusgartnernes efteruddannelse? Annemarie Holsbo, Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut, oktober 2010. Opfølgningsnotat på projektet: Væksthusgartnere andet og mere end grønne

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

FOR DIG DER VIL LIDT MERE... Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Fortsæt din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Odense

FOR DIG DER VIL LIDT MERE... Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk. Fortsæt din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Odense FOR DIG DER VIL LIDT MERE... Fortsæt din uddannelse på Dalum Landbrugsskole i Odense Telefon 66 13 21 30 dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum Landbrugsvej 65 5260 Odense S Afd. Korinth Spanget 7 5600 Faaborg

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG

JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG JOB PROFIL Oversigt over læsning og skrivning på jobbet GARTNERFAG Indhold DEL 1: DEL 2: DEL 3: JOBPROFIL GARTNERFAG OVERSIGT OVER OPGAVER OG AKTIVITETER I. Anlægsgartner II. Planteskolegartner LÆSNING

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Temarapport Danske gartneriers markedsføring 2009 Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3. Metode... 2 1.4

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Velkommen til Dalum Landbrugsskole

Velkommen til Dalum Landbrugsskole Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) (Omtryk - 21-09-2015 - Yderligere materiale vedlagt) MOF Alm.del Bilag 61 Offentligt Velkommen til Dalum Landbrugsskole Agenda Kort om Dalum Landbrugsskole

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere