NR. 36 SEPTEMBER 2014 TALL SHIPS RACE. Frivillige i trøjen VAGTHUNDE ARBEJDS- MILJØ. Miljøvagten rykker ud. Kun en tåbe frygter ikke vægten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 36 SEPTEMBER 2014 TALL SHIPS RACE. Frivillige i trøjen VAGTHUNDE ARBEJDS- MILJØ. Miljøvagten rykker ud. Kun en tåbe frygter ikke vægten"

Transkript

1 NR. 36 SEPTEMBER 2014 TALL SHIPS RACE Frivillige i trøjen ARBEJDS- MILJØ Kun en tåbe frygter ikke vægten VAGTHUNDE Miljøvagten rykker ud

2 Rosendahls MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Se mere side 6 Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Thomas Reil Tlf: mail: thar Journalistisk redaktør: Ole Asmussen, kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: mail: oga Anders Poulsen Kommunikationsmedarbejder Teknik & Miljø Tlf: mail: anp17 Brit Brus Kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: mail: brbru Lisbeth Breindahl Jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Sundhed & Omsorg Tlf: mail: lbj Vicki Lund Kommunikationskonsulent Borger & Arbejdsmarked Tlf: mail: viclu Julie Tanggaard Kommunikationskonsulent Børn & Kultur Tlf: mail: jutan Layout: Marika Brink Nielsen, grafisk designer Fællesforvaltning Tlf: mail: man10 Fotos: Torben Meyer, fotograf Børn & Kultur Tlf: mail: tme Udgiver: Esbjerg Kommune Oplag: stk. Udkommer fire gange årligt Tryk: Rosendahls Se mere side 16 Indholdsfortegnelse Visioner for fremtiden... side 3 Helle og Victor Emil ramt af mediestormen... side 4 Kun en tåbe frygter ikke vægten... side 6 Idealisten fra Nørregade... side 9 Videndeling i hverdagen... side 10 Forandringens bolde blev spillet... side 13 Er du MED... side 14 Miljøets vagthunde... side 16 Frivillige i trøjen... side 20 Arbejdet bag succesen... side 22 Fra lukkede øer... side 24 De frivillige er den søde krymmel... side 26 REB, Feriefond og Kunstforeningen... side 29 Notitser... side 30 Tilmeld dig digital post... side 32 Se mere side ÊTRYKSAGÊ457Ê 2

3 MEDARBEJDERBLADET NR Visioner FOR FREMTIDEN På trods af at der netop nu er et svært budgetlægningsarbejde i gang, så er det også nu, der bliver tænkt langsigtede og visionære tanker om, hvad det er for en kommune, vi ønsker at skabe. AF LÆRKE STØCKEL, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Byrådet er i gang med at lægge sidste hånd på Vision 2020, der skal danne udgangspunktet for vores fremtidige arbejde i kommunen. På to temamøder i januar og juni 2014 har Byrådet debatteret, hvordan vi gennem en kommunal indsats kan skabe den bedst mulige kommune for borgerne. Siden da er visionen blevet bearbejdet, og der foreligger nu et udkast, som, hvis alt går vel, er klar til vedtagelse i Byrådet i løbet af september/ oktober FLERE BORGERE Den overordnede vision er, at Esbjerg Kommune skal vokse gevaldigt i indbyggertal, og at Esbjerg skal anerkendes som både vækstcenter og EnergiMetropol. - Det er meget ambitiøst, at vi frem mod 2020 stiler efter at få over 900 nye indbyggere om året, men det er ikke urealistisk. Vores forsigtige prognoser viser, at vi allerede er i positiv vækst, men at der skal mere fart på for at nå målet. Vi er heldigvis godt hjulpet på vej af de mange arbejdspladser, der skabes her, og så vil vi arbejde videre med at udvikle kommunen, så den er optimal for os, der bor her, og også lokker mange nye hertil, siger Otto Jespersen. EN VISION FOR OS ALLE Esbjerg: Danmarks nye vækstcenter VISION borgere i 2020 Vision 2020 påvirker alle ansatte i kommunen, da den både tegner vores fælles mål ude i horisonten men også understreger nogle af de vigtige fokusområder, som vi hver især kan påvirke i vores daglige arbejde. Visionen er inddelt i disse otte temaer: - ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER - MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET - STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND - DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI - UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS - ERHVERVSUDVIKLING - INTERNATIONALISERING - KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Når Vision 2020 er endeligt godkendt vil der blive udarbejdet en række mere konkrete strategier og handleplaner, der beskriver, hvordan vi konkret arbejder hen mod målene. ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS ERHVERVSUDVIKLING INTERNATIONALISERING På erhvervsområdet er strategien lige på trapperne. Esbjerg Kommune har nemlig i samarbejde med erhvervslivet, kultur- og uddannelsesinstitutionerne, Esbjerg Erhvervsudvikling og en lang række samarbejdspartnere defineret Vækststrategi Denne strategi forventes vedtaget i Esbjerg Byråd og bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling i oktober Visionen i Vækststrategien lyder: Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter EET FÆLLES MÅL KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Vision 2020 er på samme tid den overordnede vision og også den mest borgerrettede. Vækststrategien er i højere grad møntet på erhverv, men der er naturligvis sammenfald mellem en lang række indsatser. - Jeg kan godt forstå, hvis det forvirrer, at der både er en Vision 2020 og en Vækststrategi 2020 og at det overordnede mål så endda er næsten ens. Men det er netop en enorm styrke, at der er et godt samspil mellem det kommunale og erhverv, uddannelse og kultur. Og faktisk er bosætning, uddannelse og internationalisering gode eksempler på temaer, som kan betragtes både fra en borgers og fra erhvervslivets synsvinkel, siger Otto Jespersen. LÆS VISION 2020 For øjeblikket ligger visionen kun som et udkast, men så snart visionen er godkendt, vil den være at finde på EKnet og på kommunens hjemmeside. 3

4 blev ramt af medies MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Helle og Victor På forsiden: Mediernes søgelys ramte Helle Winkler, da hun reddede toårige Victor-Emils liv. Hun lærte, at et nej ikke alt AF JULIE TANGGAARD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Egentlig ville Helle Winkler helst have været fri for opmærksomheden. Hun passede jo bare sit job. Handlede som enhver anden ville have gjort. Da toårige Victor Emil fik et stykke æble galt i halsen og var tæt på at blive kvalt, brugte Helle, der er pædagogisk assistent i den integrerede institution Børnebakken i Hjerting, de teknikker, hun netop havde lært på et førstehjælpskursus, og det reddede formentlig den lille drengs liv. Selv om Helle ikke havde lyst til at rette fokus mod sig selv, ville hun gerne være med til at fortælle den gode historie om Esbjerg Kommunes prioritering af førstehjælpskurser til alle pædagogiske medarbejdere. Hun havde jo selv oplevet, at førstehjælpen i allerhøjeste grad var afgørende i en nødsituation. De første artikler om Helle og Victor Emil blev bragt i JydskeVestkysten i begyndelsen af juli, og derfra gik det stærkt. Historien spredte sig til de landsdækkende medier, og på Facebook strømmede det ind med likes og kommentarer. Det var alt sammen positivt, og jeg tog det selvfølgelig også som et skulderklap og en anerkendelse. Men selv om folk mente det godt, blev det bare lidt for meget, fortæller Helle. NEJ BLEV IKKE RESPEKTERET Særligt grænseoverskridende var det, da flere medier ikke respekterede et nej fra både Helle og Victor Emils forældre og gentagne gange ringede med ønske om interview og fotografering. De blev faktisk lidt grove, og et ugeblad ville have, at Victor Emil skulle overrække en check til mig som sådan en heltepris, og det var vi ikke interesserede i. På det tidspunkt var det vigtigt at få ro på igen, for Victor Emil er en følsom lille fyr, og der skulle ikke være mere hurlumhej omkring ham, fortæller Helle. Hun er stadig lidt overrumplet over den mediestorm, historien medførte. Hvem forestiller sig, at man som et ganske almindeligt menneske pludselig kommer i en formiddagsavis, siger Helle. Set i bakspejlet er hun glad for, at hun stod frem og fortalte om episoden for at sætte fokus på vigtigheden af førstehjælpskurser, men hun har det godt med, at hun holdt fast i sine grænser. Både for sin egen og i høj grad for Victor Emils skyld. Man skal følge sin egen fornemmelse og ikke stille op til hvad som helst. Men en anden gang vil jeg nok gerne have defineret nogle aftaler på forhånd, siger Helle. Nu er hun bare glad for, at stormen har lagt sig. Det er hverdag i Børnebakken, og hun passer sit arbejde. Og allervigtigst. Victor Emil griner. Græder. Spiser madpakke. Leger. Ganske upåvirket af al dramaet, der pludselig opstod omkring ham. Sådan som det skal være. 4

5 MEDARBEJDERBLADET NR Emil Pædagogisk assistent Helle Winkler og toårige Victor Emil har efterhånden oplevet en del sammen, og nu vil de bare gerne have helt almindelig hverdag uden nogen form for dramatik. torm id bliver respekteret, når pressen har fået færten af en god historie. 5

6 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Kun en tåbe frygter Hos Entreprenøren har et nyt arbejdsmiljøkørekort givet medarbejderne træning i sikker adfærd og gjort sikkerhed til noget, man taler om. AF KRISTINE TOULLEC, ARBEJDSMILJØKONSULENT Sidst jeg var ude hos Entreprenøren, spurgte nogle af medarbejderne på pladsen, hvor min sikkerhedsvest var, fortæller daglig arbejdsmiljøleder i Teknik & Miljø, Stephi Fredsted. Hun havde ellers lige regnet med, at hun kunne smutte ind på et kontor og klæde om, før de så hende. Det beviser over for mig, at vi er nået langt i forhold til at gøre sikker adfærd til en rutine. I løbet af 2014 har alle ansatte hos Entreprenøren efter at have været til både teori- og køre -prøve taget et arbejdsmiljøkørekort. Ideen til kørekortet fik driftschef Aksel Iversen på et møde i arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsmiljørepræsentanterne var straks med på ideen. Baggrunden var, at der var for mange arbejdsulykker og for meget sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet. Derudover var der for mange, der ikke vidste nok om tunge løft og korrekte arbejdsstillinger. Entreprenøren allierede sig derfor med den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Worklife i Varde, og med deres hjælp fik man stykket et forløb sammen, som skulle skærpe medarbejdernes fokus på og ansvar for deres egen sikkerhed. MEDARBEJDERNE KOMMER HELE HJEM Det er ikke kun for at reducere sygefraværet og arbejdsulykkerne, at vi gør det her. Det er også for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed, så de kommer hele hjem fra arbejde. Det kan medarbejderne godt se meningen med, og det er et utroligt stort engagement, vi har set, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Niels Holgersen, som sammen med arbejdsmiljørepræsentant Leif Knudsen Jensen og Aksel Iversen har været en af de bærende kræfter i projektet. Han tilføjer et andet argument for at højne arbejdsmiljøet, som medarbejderne også godt kan se mening i: Vi kan ikke altid konkurrere på kroner og ører, når vi fx har en opgave i udbud, men vi kan konkurrere på et godt arbejdsmiljø, hvor folk takket være de gode arbejdsforhold yder noget mere. KLIP I KØREKORTET Når man først har fået ideen til at lave et arbejdsmiljøkørekort, er der ikke ret langt til tanken om at kunne give klip i kørekortet. Lige nu har vi aftalt, at det skal give et klip, hvis man glemmer hjelm, når det er påbudt, hvis man ikke har den reglementerede påklædning på, og hvis man taler i håndholdt mobil, mens man kører. Hvis vi så konstaterer i løbet af det næste år, at alle overholder reglerne, så vil vi sætte ind med andre fokusområder næste år, fortæller Niels Holgersen. Selvom klippene i kørekortet godt kan få konsekvenser i form af en tjenstlig samtale, opfatter medarbejderne det ikke som 6

7 MEDARBEJDERBLADET NR ikke vægten Den praktiske eksamen bliver bestået med bravour. 7

8 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 en trussel. De ser det nærmere som et tegn på, at man fra arbejdsmiljøgruppens side mener det seriøst, og der er en del prestige i, at alle medarbejdere i teamet har et intakt kørekort. Man kan ikke piske folk frem, men man kan animere dem til at være ansvarlige for det, de gør. Det er flovt at få et klip, fortsætter Niels Holgersen. BEDRE SAMARBEJDE Om projektet har medført færre ulykker og lavere sygefravær vil man kunne aflæse i statistikkerne i den kommende tid. At den sociale kapital er øget og relationerne er blevet tættere, kan man allerede nu mærke. Den praktiske eksamen, som alle bestod med bravour, var da også en gruppeopgave, hvor medarbejderne skulle vise, at de kunne samarbejde om at flytte nogle sække fra ét sted til et andet. På kurset, hvor både Niels Holgersen og Leif Knudsen Jensen har undervist sammen med Randi Riber fra Worklife, er det blevet gentaget gang på gang, at man skal hjælpe hinanden, hvis man ser en uhensigtsmæssig adfærd hos en kollega. Det skal faktisk give dårlig samvittighed, hvis man ikke siger noget til en kollega, der gør noget forkert. Næste gang, han gør noget forkert, kan han jo komme til skade ved det, siger Niels Holgersen, som mener, at kulturen hen over de seneste måneder er blevet ændret, så man nu i højere grad taler om sikkerhed og i højere grad arbejder sammen om opgaverne. LEDELSENS ROLLE Det var aldrig gået, hvis vi ikke havde fået ledelsen med. Når vi først har fået ledelsen til det, er det ingen sag at få resten med, siger Niels Holgersen og understreger dermed, at ledelsen som forbillede spiller en enormt vigtig rolle i forhold til at bære sikkerhedskulturen ind i organisationen. Hvis lederen ikke går med sikkerhedssko hvorfor skal jeg så?, spørger han. KØREKORTETS FREMTID På sigt er det planen, at arbejdsmiljøkørekortet skal være et lille plastikkort, som også kan bruges til ID og måske også til nøglekort. På den måde skal man tit have det op af lommen, så man konstant bliver mindet om, hvor vigtigt det er at have fokus på sikkerhed. Derudover vil der være opfølgning i forbindelse med årlige skurmøder. Vi har ændret kulturen på arbejdspladsen, og når der kommer nye medarbejdere, så bliver de oplært i den nye sikkerhedskultur. Derfor tror jeg på, at det er en blivende forandring, som man også vil kunne se om 10 år, afslutter Niels Holgersen. Kun en tåbe frygter ikke vægten. Nu er de hos Entreprenøren altid to om at løfte tunge ting, hvis det er muligt. 8

9 MEDARBEJDERBLADET NR Om kampagnen Danmarks Bedste Mindste Idé sætter fokus på medarbejderne og anerkender deres innovative tiltag, der gør hverdagen lettere for både ledere, medarbejdere og borgere. Kilde: Knus og kram er en del af bedstemorjobbet og Edel tager gerne imod. Foto: Annett Bruhn / JydskeVestkysten Idealisten FRA NØRREGADE Miniklubben fik en god idé. De adopterede en bedstemor og idéen blev premieret af Danmarks Bedste Mindste Idé. AF ANDERS POULSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Diplomet fra Danmarks Bedste Mindste Idé sidder stolt på en af hylderne i Miniklubbens fælleslokale i Nørregades Fritidscenter i Esbjerg. Ivrigt fortæller Ane Jørgensen om baggrunden for ideen: Jeg har altid gerne ville starte noget nyt. Så tænkte jeg på et plejehjem og på, at det kunne da være sjovt at adoptere sådan en bedstemor, fortæller Ane Jørgensen. BEDSTEMOR MED X FACTOR Med forældrenes accept og en snak med børnene om, hvad det egentlig indebærer at være knyttet til et ældre menneske, kørte projektet af sted på skinner. Som til en slags X Factor for ældre falder valget i sidste ende på Edel Lundberg på 77 fra Områdecenter Strandby: Mens der var nogle ældre, der var lidt tilbageholdende overfor børnene, så lyste Edel bare op, da hun så dem, fortæller Ane Jørgensen. Til dags dato har Edel Lundberg fulgt Miniklubben i en række af dens aktiviteter. Edel havde for eksempel ikke været i biografen i 28 år. Det var derfor en stor oplevelse for hende, at opleve dundrende bas samt popcorn og cola i spandevis. Adspurgt om hvorfor det her projekt er så vigtigt, svarer Ane Jørgensen prompte: Jeg har et ideal om, at vi skal tage ansvar for hinanden. Når børnene er sammen med Edel, så ser de, hvor meget glæde de bringer til det her ældre menneske. På den måde introduceres de også til frivilligt arbejde og til medborgerskab. BINDELED MELLEM GENERATIONER I det daglige arbejde med Edel Lundberg og børnene, er Ane Jørgensens rolle at være bindeled mellem de to forskellige generationer. På den måde sørger hun for, at parterne får så meget ud af hinanden som muligt. Jeg havde engang en dreng, der var ved at snakke ørene af mig om 2. verdenskrig. Jeg vidste ikke særligt meget om det, så det var bare med at få ham over til Edel. Han røg af sted, og så kunne de sidde der og tale hinanden ned af stolen. Projektet er en stor succes fordi børn og ældre ikke er så forskellige, som alderen umiddelbart giver udtryk for, mener Ane: Børn er så umiddelbare, og det er de ældre faktisk også. I virkeligheden er de meget ens på trods af forskellen i alder. Jeg håber i sidste ende, at flere bliver inspireret, af det vi gør. I min optik frigiver det her nemlig ressourcer frem for at tære på dem. Fordom: Børn tager i Tivoli, mens ældre på plejehjem nøjes med at se tilbage på de rutsjeture, som livet har givet dem. Men så firkantet behøver verden ikke være indrettet. De to generationer kan nemlig have stor glæde af hinanden. Det mener pædagogen Ane Jørgensen, der har ført ideen, Adopter en Bedstemor, ud i livet. 9

10 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Hvordan bliver du klogere, når din kollega har været på kursus? Mød en afdeling, hvor de hver dag bringer hinandens kompetencer i spil. AF LISBETH BREINDAHL, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER De fleste, der har været på kursus eller efteruddannelse, kender situationen. Du kommer hjem fyldt med ny viden og inspiration. Men får du også brugt den nye viden i hverdagen og gør dine kolleger? Forskning viser, at vi kun bruger en begrænset del af det, vi lærer på kurser og efteruddannelser. Faktisk er helt op til 85 procent af læringsindsatsen spildt. I Esbjerg Kommune brugte medarbejdere og ledere i 2013 i alt dage på at deltage i de kurser, kommunen selv udbyder. Hertil kommer de dage, vi bruger på kurser og videreuddannelse uden for kommunen. Hvordan sikrer vi, at vi rent faktisk får noget ud af det? Vi lærer ved at bringe hinandens kompetencer i spil i hverdagen, siger Pia Pedersen og Jonna S. Thuesen. Få flere tip til, hvordan du omsætter viden til praksis og bruger hverdagen som træningsbane på EKnet/Værktøjer/Personale/Kompetenceudvikling/ Få mere ud af kurser og efteruddannelse 10

11 MEDARBEJDERBLADET NR I Organisationsudvikling i Sundhed & Omsorg har de til opgave at facilitere processer, der skaber læring, forandring og udvikling. Vi spurgte to medarbejdere derfra, hvad de selv gør for at bringe viden og kompetencer i spil, så det ikke kun er den enkelte, men hele afdelingen der udvikler sig, for eksempel når en medarbejder har været på kursus eller uddannelse? BRUGER HINANDEN - Vi har indført som en fast del af vores personalemøder, som vi holder hver sjette uge, at vi på skift hver gang får en halv time til rådighed, som vi kan bruge efter behov. Her kan den enkelte vælge at tage specifikke opgaver eller emner op og dele erfaringer eller viden fra foredrag, kurser og lignende. Den enkelte prioriterer selv, hvad der skal fortælles eller videreformidles. Det kan også være en kompleks situation fra arbejdshverdagen, som man har brug for at dele, og hvor vi som kolleger kan lære af hinandens måde at håndtere situationen på, fortæller uddannelseskonsulent Pia Pedersen. - Oplæggene på møderne giver kollegial sparring og indsigt i hinandens arbejdsområder og udfordringer. Jeg har fået et meget klart billede af, hvem der kan hvad, og dermed mulighed for at trække på de andres ressourcer, når jeg har behov Videndeling i hverdagen 11

12 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 for det. Og så giver det en samhørighed også at dele det, der er svært, fortsætter hun. - På møderne lægger vi vægt på ikke kun at fortælle, hvad vi har gjort eller lært. Det vigtigste er, hvad det betyder for os fremadrettet, tilføjer uddannelseskonsulent Jonna S. Thuesen. Det er dog langt fra kun på møder, at viden deles i afdelingen. - Vi bruger hinanden rigtigt meget i hverdagen. Da jeg for eksempel gennemgik en uddannelse i coaching, var der mange kolleger, der gerne ville stille sig til rådighed. Det var en win-win-situation for alle: De fik løst nogle issues, og jeg fik øvet mig i at coache. Det betyder også, at vi bevæger os ind på hinandens områder, siger Jonna. MESTERLÆRE - Vi erfaringsudveksler i praksis. Da jeg havde brug for at prøve at gøre noget andet i forbindelse med, at jeg skulle tilrettelægge og gennemføre et møde, tog jeg fat i en af mine kolleger, som har en uddannelse i at facilitere processer. Jeg vidste, at hun kunne noget, som jeg skulle bruge. Hun tager med ud og deltager i mødet. Du får pludselig et helt andet perspektiv på det, du laver, når der er en, der ikke ved noget om dit arbejdsområde, der kan stille de frække spørgsmål. På den måde kan jeg lære og få faglig sparring, siger Pia. - At få ny viden og nye kompetencer er ikke altid lig med dyre kurser og uddannelser. Man kan godt selv tage på kursus, men det at se andre praktisere noget i virkeligheden og selv afprøve det, tror jeg, giver meget. Det er en form for mesterlære, fortsætter Pia. RUM FOR VIDENDELING Det vigtigste er ikke, hvad vi har lært, men hvad det betyder for os fremadrettet, siger Jonna S. Thuesen. At turde dele sin viden også det, man ikke ved - og spørge om hjælp, kræver åbenhed og tillid. - Vi har en meget dialogbaseret mødeform og holder vores møder på en anderledes måde, der løser op for formaliteten. Vi bruger f.eks. ofte et inspirerende mødelokale, der er indrettet, så man sidder på barstole omkring et stort fælles bord. Forplejningen sørger vi selv for på skift, og det var da med til at løfte stemningen, da én for eksempel havde valgt at medbringe citronmåne og citronvand, fortæller Jonna med et glimt i øjet. - På møderne får vi nogle gode dialoger om stort og småt. Er der en god stemning, så kan alt ske. Det gør, at det bliver et forum, hvor vi tør mere, vover mere. Outputtet er mere kreativitet, supplerer Pia. - Mange af os skulle lige vænne os til den nye mødeform, men nu oplever vi, at det er godt at kunne bringe ting op i et åbent forum, og at vi bliver mødt, der hvor vi er, siger Jonna. - Man kan ikke læne sig tilbage, man bliver lige rusket lidt i, men bagefter tænker man: Det var da et rigtigt godt spørgsmål, siger Pia. Hver enkelt konsulent har mange bolde i luften. Ved løbende at spille sammen sikrer de, at boldene lander samme sted. Det vil sige, at kompetencerne samles til en helhed, som kan bæres videre ud og anvendes i resten af organisationen. Videndeling er også at se andre praktisere noget i virkeligheden og selv afprøve det, siger Pia Pedersen. - At få stillet de undrende spørgsmål, slippe kontrollen og få noget fremadrettet feedback ud fra de kompetencer, de andre har, er med til at udvikle os, så vi bedre kan hjælpe med at udvikle andre, slutter de to. 12

13 MEDARBEJDERBLADET NR Forandringens vinde BLÆSTE PÅ SKOLERNES ANSATTE Med folkeskolereformen følger nye udfordringer og muligheder, der skal gribes som bolde i luften medarbejderne var samlet til kickoff på skoleåret i Blue Water Dokken. AF JULIE TANGGAARD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Det var næsten som første skoledag. Forude lå et nyt og ukendt skoleår, og om end ikke vandkæmmede og med tasken på ryggen så i hvert fald mere end sædvanligt spændte trådte Esbjerg Kommunes 1600 lærere, pædagoger og skoleledere hen ad den røde løber til Blue Water Dokken. Få dage inden eleverne mødte ind til et skoleår, der med folkeskolereformens forandringer byder på en helt ny virkelighed, satte samtlige medarbejdere i kommunens folkeskoler sig selv på skolebænken for en dag. Undervisning med fokus på læring og kompetencemål hedder det forløb, der blev skudt i gang med en fælles kursusdag og i løbet af efteråret skal klæde medarbejderne på til at virke i den nye version af folkeskolen. Til at gøre reformen mere håndgribelig var hentet nogle af landets førende forskere inden for læring, og også borgmester, Johnny Søtrup, og formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen, deltog. BOLDE TIL ALLE SKOLER I pauserne summede Dokken af snak, og mellem gensynsknus og hilsener på kryds og tværs blev der talt om forventninger og forandring. På godt og ondt. Nye fag. Flere undervisningstimer. Udfordringer. Muligheder. Der er bolde nok at gribe og spille med, og som et symbol hang orange net ned fra loftet fulde af bolde i alverdens farver. Et net til hver skole og en bold til hver klasse. I et år, hvor den danske folkeskole både fejrer sin 200 års fødselsdag og gennemgår den største forandring nogensinde, var det for Esbjerg Kommunes skolechef, Henrik Schou, et vigtigt signal for første gang i kommunens historie at samle alle medarbejdere fra kommunens 26 folkeskoler. Med folkeskolereformen står vi over for en stor udfordring, og jeg ved, at der er blevet knoklet på skolerne op til det nye skoleår, lige som der nu bliver kæmpet for at føre forandringerne ud i virkeligheden. Derfor var det vigtigt, at vi alle var samlet i Dokken. Det er os, der sammen skal få folkeskolereformen til at fungere, siger Henrik Schou lærere, pædagoger og skoleledere var få dage før skoleårets start samlet i Blue Water Dokken for at få input til deres arbejde i den nye version af folkeskolen fra landets førende læringsforskere. 13

14 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 MEDSYSTEMET: Kransekage eller reel indflydelse Har du hørt om det der MED? Altså det system, som sikrer at ledelsen i Esbjerg Kommune lytter til medarbejderne. Mød nogle af de personer, som udover deres almindelige arbejde også arbejder for dig og mig. AF BRIT BRUS, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I efteråret er der valg til MED. Du skal være med til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant til den arbejdsmiljøgruppe, som repræsenterer din arbejdsplads. Efterfølgende udpeges der medarbejderrepræsentanter til alle MED-udvalg i hele kommunen. Tillidsrepræsentanterne, som også er med i MED, udpeges af de faglige organisationer. Men hvad har det med mig at gøre, tænker du måske. Samme tanke fik jeg, da jeg modtog en mail om, at min arbejdsmiljørepræsentant ikke længere fortsætter. Jeg var klar til at trykke slet, men blev alligevel nysgerrig. For betyder MED-systemet noget for mig? Er der reel indflydelse fra medarbejdernes side eller er systemet bare til for syns skyld? Jeg har talt med Stine Stausholm Andersen og Tina Pedersen, som begge tror på systemet og mener, at det giver reel indflydelse til medarbejderne. IDEEN BAG SYSTEMET ER SMUKT Tina Pedersen er socialrådgiver på Center for Misbrug og har siden 2008 siddet med i Hoved-MED, fra marts 2014 som næstformand. Hoved-Med er den overordnede paraply, som skal dække alle medarbejdere i hele kommunen. I udvalget arbejder de derfor også helt overordnet med fx personalepolitik og arbejdsmiljø. Ideen bag MED-systemet er smuk. Det er vores fælles mulighed for dialog på tværs mellem medarbejdere og ledelse. Og for Hoved-Med kan jeg sige, at begge parter går langt for at møde hinanden, selvom vi jo i nogle tilfælde har forskellige interesser, fortæller Tina. Tina fremhæver tillid som værende omdrejningspunktet for et godt samarbejde i Hoved-MED. Her skal alle føle at de kan sige tingene som de er, også uanset eventuelle interessekonflikter. Det er vigtigt at alle føler sig taget seriøst, og at det nytter at give sin mening til kende. DIT SIKKERHEDSNET Når hun skal beskrive formålet med at have MED, bruger hun det at have en forsikring som eksempel. Man tænker ikke over, at man har en forsikring, før man får brug for den. På samme måde tænker man som medarbejder måske heller ikke over, at det var rigtig godt, at vi i Hoved- MED var med til at kigge på politikkerne omkring sygefravær, tryghed i ansættelsen osv., inden de blev godkendt. Vi er med til at sikre at medarbejdernes interesser bliver varetaget, en form for sikkerhedsnet, hvor medarbejderhensynet medtages i arbejdet omkring de forskellige politikker og retningslinjer. At der i Hoved-MED er mulighed for at sætte ord på medarbejderperspektiverne som vi oplever det, er en af de væsentligste dele af de aftaler, der ligger for medindflydelse og medbestemmelse. Ideen bag MED-systemet er smuk. Det er vores fælles mulighed for dialog på tværs mellem medarbejdere og ledelse, siger Tina Pedersen. 14

15 MEDARBEJDERBLADET NR Det er spændende for mig at sidde med, fordi jeg rigtig gerne vil vide hvorfor. Samtidig får jeg indblik i, hvad der er med til at påvirke min og mine kollegers hverdag, fortæller Stine Stausholm Andersen. udover den daglige dialog, da man får mulighed for at være på forkant og arbejde på det strategiske plan sammen. Påvirkningen i udvalgene er ikke altid konkret, for ofte er det en retning, vi er med til at udstikke og samtidig har vi en vigtig opgave i at spørge ind til beslutningsgrundlaget, siger Stine om arbejdet. Tina fremhæver også, at de bliver koblet tidligt på i processen, og at man faktisk er på forkant med mange ting. Alligevel ser hun muligheder for at forbedre systemet. Vi er hele tiden opmærksomme på at udvikle systemet så det fungerer så optimalt som muligt for alle. Eksempelvis forsøger vi os hele tiden med at rykke barren for, hvad vi kan diskutere. Derudover har vi i længere tid arbejdet med at sikre bedre dialog op og ned mellem Lokal-MED, Forvaltnings-MED og Hoved-MED for netop at optimere hele MED-systemet. Noget som vi også arbejder videre med. Til spørgsmålet om, hvorfor man skal stemme ved valget, konkluderer Tina: Vi er alle medarbejdere i Esbjerg Kommune uanset stilling, funktion og arbejdssted. Temaerne og arbejdet i MED-systemet er derfor vedkommende for alle, også selvom man ikke er direkte berørt af det. Derfor er MED-systemet vigtigt for os alle. KOM HVIS DU HAR NOGET PÅ HJERTET Stine Stausholm Andersen arbejder som fysioterapeut på Skovbo-Centeret og sidder med i Lokal-MED og forvaltnings- MED i Sundhed & Omsorg. Jeg mener, at vi gør en forskel, siger Stine som noget af det første til spørgsmålet om, hvorfor hun vælger at bruge tid og kræfter på MED. Det var, siger hun selv, nysgerrighed, som blev vejen til MED for hende. Ifølge Stine er det er vigtigt for en professionel organisation at have dette talerør som forbinder medarbejdere og ledelse HovedMED ForvaltningsMED LokalMED Arbejdsmiljøgrupper IKKE MIN HOLDNING Tjansen som tillidsrepræsentant førte hende ind i Forvaltnings-MED og sidenhen Lokal-MED, hvor hun i dag sidder som næstformand. Hun tager gerne en periode til. Det er ikke min personlige holdning, jeg repræsenterer, men vores fælles holdninger. Derfor er det vigtigt, at have alle antenner ude så vi opfanger de signaler der er. Det er vigtigt at alle kender til MED og forholder sig til de emner, som vi tager op, siger Stine. Hun kunne dog godt bruge lidt mere input fra kollegerne. Men hun tolker også den generelle tilbagelænethed hos kollegerne, som en tillidserklæring. Kom hvis du har noget på hjertet, for jeg vil hellere drukne i henvendelser end ingen at have. Så skal vi gøre alt for at skabe forståelse og bære tingene videre op i organisationen og sikre, at du bliver hørt. For en ting er sikkert, alle dem jeg har mødt i MED-systemet har haft en klar intention om at ville lytte, skabe medarbejderindflydelse og medarbejderinddragelse. Nøglen er at forstå hinanden, og så plejer mulige løsninger at dukke op hen af vejen. Stine har en klar opfordring i forhold til valget: Stem på en den tillidsrepræsentant og den arbejdsmiljørepræsentant, som kan repræsentere din mening. 3 faser i valget til MED: Fra den 1. januar kører alle MEDudvalg med nyvalgte medlemmer, men for at det kan ske, skal du være med til at bestemme, hvem der kan vælges. Du har måske allerede stemt, eller også skal du gøre det snart. Senest den 17. oktober: Arbejdsmiljørepræsentanter vælges til de 240 arbejdsmiljøgrupper. 20. oktober til den 21. november: medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter vælges til Lokal- MED og ForvaltningsMED. 24. november til den 17. december: 2 arbejdsmiljørepræsentanter vælges til HovedMED og de faglige organisationer udpeger medarbejderrepræsentanterne til Hoved- MED-udvalget. 15

16 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Miljøets vagthunde Naturen kan være nådesløs. Det til trods har den stadig brug for, at nogle taler dens sag. Så når et tonstungt godstog spilder olie i nærheden af en drikkevandsboring eller når en slæbebåd forliser i Esbjerg Havn, så rykker miljøvagterne fra Esbjerg Kommune ud. Dieselolien er her spildt direkte ned på skinnerne og svellerne. Der arbejdes derfor om natten for at påvirke togdriften mindst muligt. I midten ses Lisbeth, rundt om hende er der folk fra Bane Danmark, Aarsleff Rail og rådgivningsvirksomheden Cowi. AF ANDERS POULSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Medarbejderbladet har talt med Torben Bergmann fra Industrimiljø og Lisbeth Tygesen fra Natur og Vandmiljø. Udover dagligdagen på kontoret, så tilkaldes de sommetider som miljøvagter. Utæt godstog i Gredstedbro Den 3. august 2014 klokken spilder et tysk godstog dieselolie ved en jernbanestrækning nær Gredstedbro. Beredskabet tager i første omgang hånd om ulykken, men fordi den sker på en togstrækning kan Lisbeth Tygesen først få adgang til skinnerne natten mellem den 5.- og 6. august. Hun får sig noget af en forskrækkelse, da hun får første melding om antallet af spildte liter: Første melding lyder på 1000 liter. Der tænker jeg bare - Åh nej! 1000 liter? Det er meget i sig selv, men få hundrede meter væk ligger et vandværk med tilhørende drikkevandsboring. Derfor beder jeg dem regne på det for at være sikker. Skaden er heldigvis ikke så slem som frygtet. Godstogets ejere beregner den 4. august, at der nærmere er tale om 100 liter i stedet for 1000 liter. En markant forskel, men sagen er ikke slut endnu. Oprydningsarbejdet er vanskeligt fordi det er på en trafikeret togstrækning: Selvom det kun er 100 liter, der er spildt, så skal jeg stadig vurdere om forureningen udgør en risiko. Det er et kompliceret spørgsmål om et hensyn til miljøet sat i forhold til et hensyn om økonomi. Det er svært at arbejde på en trafikeret togstrækning, det siger sig selv. Derfor skal det foregå om natten og med diverse tilsynsførende fra DSB på grund af sikkerhedsrisikoen. Derfor vil det også blive dyrt. Det er 16

17 MEDARBEJDERBLADET NR sådanne vurderinger, der er vanskelige at foretage i det her job. Hvornår skal man bruge pengene på at rense naturen og genoprette, og hvornår skal man lade være? I det her tilfælde kan en fuldstændig genopretning blive højaktuel på grund af drikkevandsboringerne. MED RETTE MYNDIGHED Episoden i Gredstedbro hører dog absolut til sjældenhederne. Inden Lisbeth Tygesen når at komme ud og udstede diverse påbud, så tager folk ofte selv hånd om tingene: Hvis nu en traktor vælter og lækker diesel, så er det hele faktisk ordnet, inden jeg kommer derud. Folk har jo ofte en forsikring, der håndterer disse ting, og forsikringer rykker hurtigt. I sidste ende er tid jo penge. OM Lisbeth Tygesen 48 år. Oprindeligt uddannet geolog. Hun er blevet tilkaldt som miljøvagt 10 gange Adspurgt om hun finder sig tilpas i rollen som den myndighed, der udsteder påbud, som i sidste ende rammer de involverede parter på pengepungen, svarer hun: I starten skulle jeg lige vænne mig til rollen. Jeg kunne godt føle mig som den lille, når jeg kom ud til opgaver. Men jeg må bare sige, at jeg oplever gang på gang at have ret. Derfor går jeg også gang på gang selvsikkert til opgaverne. 17

18 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Den sunkne slæbebåd kommer op fra dybet og miljøvagten håber på at der ikke er lækket alt for meget brændstof fra tankene. Flydende palmin direkte ned i afløbet er en dårlig kombination. Brand og Redning rydder op, og Torben Bergmann vurderer, om ulykken skaber miljømæssige problemer. På (olie)pletten Som en grundig detektiv sikrer Torben Bergmann sig videoog billedmateriale som dokumentation til eventuelle påbud og politianmeldelser. Torben Bergmann konfronterer dog ikke alle miljøsyndere med lovens lange arm, men når det sker, så er der en god grund til det. Som udgangspunkt er Torben Bergmann den, der skal være første miljømand på pletten, når industrivirksomheder er skyld i forureningsulykker, der kan bringe miljøet i fare. I større og mere akutte sager tager Brand og Redning dog teten og kontakter Torben Bergmann efterfølgende: Den akutte fase er svær at definere. I tilfældet med den netop forliste slæbebåd ved Tall Ship Races i Esbjerg var Brand & Redning først fremme. Umiddelbart efter ankommer jeg og agerer sparringspartner med dem. De har blikket rettet mod det sikkerhedsmæssige. Jeg har de miljømæssige briller på. Inden for de to poler prøver vi at løse problemet. FISKEMEL OG POLITIANMELDELSE Sikkerhedsinteresser vejer dog ofte højest, når ulykker indtræffer. Torben Bergmann beretter om en episode, hvor en lastbil tabte tre tons fiskemel på motorvejen. Jeg ankommer klokken 2 om natten og kan konstatere, at Brand & Redning har spulet alt mel væk fra vejbanen. Godt. Men nu er melet på vej ned i en sø og videre til tilstødende vandløb med risiko for omfattende iltsvind. 18

19 MEDARBEJDERBLADET NR Slæbebåden dukker op fra havets bund. Torben Bergmann holder øje med, om båden spilder olie eller brændstof. Det gik aldrig så galt med det spildte fiskemel. Han nævner i stedet en sag ved Gjesing Sø, der blev voldsomt forgiftet. Mistanken er, at et firma i nærheden har behandlet hustage for alger. Det inficerede vand er i den forbindelse løbet via regnvandssystemet og ud i søen. Resultatet er nu en sø med et ødelagt dyre- og fiskeliv. Firmaet er politianmeldt og indkaldt til retten. Politianmeldelser er ikke den første løsning Torben Bergman tyer til, men er overtrædelserne grove nok, har han ingen skrupler med det: Folk, der arbejder med potentielt miljøskadelige stoffer bør vide, hvor farlige de er. Så i de tilfælde, hvor miljøet lider overlast fordi nogle ser stort på reglerne eller handler groft uagtsomt, så har jeg det fint med at anmelde. HUL I SKROGET OM Torben Bergmann 42 år Oprindeligt uddannet laborant. Han har rykket ud som miljøvagt cirka 100 gange. Torben Bergmann rykker ud som miljøvagt cirka én gang i måneden. Adspurgt om den værste ulykke fortæller han om en større slæbebåd, der sejlede ind i en boreplatform i Esbjerg Havn. Der går hul på skroget, og skibet synker med faretruende fart. For at undgå, at skibet til 100 millioner forliser, pumper man diesel fra skibets tanke direkte ud i havnebassinet: Som miljømand gjorde det ondt at komme ned på havnen og se flere tusinde liter diesel blive hældt direkte ud i bassinet. Der må vi desværre nok erkende, at miljøet ikke altid vinder, når en faktor som økonomi kommer ind i billedet. 19

20 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Frivillige i trøjen Da The Tall Ships Races 2014 løb af stablen skete det med god hjælp fra op mod 400 frivillige. Blandt de frivillige var også kommunale medarbejdere, som havde byttet hverdagen ud med en tjans blandt søfolk og sejlskibe. AF BRIT BRUS, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Anette Sindal Nielsen byttede i august 2014 skrivebordet på Giørtz Plads ud med en disk i Crew Centret under The Tall Ships Races. Hun var blevet bedt om at påtage sig ansvaret for bemandingen i Crew Centret, og til at hjælpe sig havde hun sangere og venner af koret Camena. De stillede frivilligt op mod at tjene lidt til korets kasse. Anette fandt 21 frivillige til at dække de mange vagter. I gennemsnit arbejdede hver person 20 timer fra torsdag til tirsdag. ET MODERNE SØMANDSHJEM Crew Centreret var et tilbud til alle besætningsmedlemmerne. Og med Anettes ord fungerede det næsten som et sømandshjem. Her kunne man gratis bruge de opstillede computere, spille bordfodbold, købe billetter til Svømmestadion Danmark, få vaskepulver og hjælp til at betjene vaskemaskinerne. Der var også et lounge område, hvor man kunne hygge sig. Anette fik ideen til også at tilbyde udlejningscykler, hvilket hurtigt blev et stort hit. - Vores mål var at levere god service til alle. For vi vidste, at ikke alle besætningsmedlemmer bliver behandlet lige godt ombord. Og vi løste sådan nogle mor agtige-ting for nogle af dem, fortæller Anette. ER MED IGEN NÆSTE GANG Selvom størstedelen af de frivillige kom fra koret Camena, blev det ikke til sang i Crew Centeret. Derimod satte de gang i fællessangen under festen for de frivillige, som blev holdt, da The Tall Ships Races var veloverstået. Her blev det til Mellem Esbjerg og Fanø. - Det var sjovt at være med, for her møder man virkelig ildsjæle, og ingen sure miner. Men man kan ikke tage for givet, at folk vil stille op. Jeg synes, at det er vigtigt, at når Esbjerg skal promovere sig og brande sig, så kræver det frivillige kræfter. Derfor er jeg også gerne med næste gang, siger Anette. Det er hun ikke alene om at mene. Alle der var med som frivillige i Crew Centeret har allerede meldt sig, hvis det et lignende arrangement kommer til byen. Anette mener, at hun er blevet mange oplevelser rigere efter dagene. Det var især de mange unge mennesker, som gjorde indtryk. - Det var så dejligt at møde alle de unge mennesker, og mange kom og sagde tak inden de sejlede igen. Og det gør de jo kun, hvis de har syntes om det, siger Anette med et smil, som vidner om at følelsen var gensidig. STJÅLNE UNDERBUSKER OG GOD SERVICE Der er mange historier fra dagene. Bl.a. om den unge mand, som fik stjålet alle sine underbukser, mens de var til vask. Kaptajnen, der ville betale en kop kaffe til 5 kroner med en 500 euro-seddel. Eller de 12 russere, som blev væk fra Crew Parade for at kunne sidde ved computerne i fire stive timer. 20

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 4. udgave Gl. Åby Dagtilbud NR. 4 August 2013 Introduktion Ved dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Kære alle Velkommen tilbage efter sommerferien sikke

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Frokost Krise Gasanlæg

Frokost Krise Gasanlæg Gode historier, som er skrevet og fortalt på FKG-workshops 21. maj 2014 Ad nye veje, til ældrepleje Vi får flere og flere ældre, men ikke flere ressourcer til plejen. (Den brændende platform). Rigtig meget

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune.

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Reg syd møde Odense 2/3 2015 referat Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Konkurrenceudsættelse 38 timer arbejdsaftale Flexaftale... Stillepladsaftale Problem med

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere