NR. 36 SEPTEMBER 2014 TALL SHIPS RACE. Frivillige i trøjen VAGTHUNDE ARBEJDS- MILJØ. Miljøvagten rykker ud. Kun en tåbe frygter ikke vægten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 36 SEPTEMBER 2014 TALL SHIPS RACE. Frivillige i trøjen VAGTHUNDE ARBEJDS- MILJØ. Miljøvagten rykker ud. Kun en tåbe frygter ikke vægten"

Transkript

1 NR. 36 SEPTEMBER 2014 TALL SHIPS RACE Frivillige i trøjen ARBEJDS- MILJØ Kun en tåbe frygter ikke vægten VAGTHUNDE Miljøvagten rykker ud

2 Rosendahls MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Se mere side 6 Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Thomas Reil Tlf: mail: thar Journalistisk redaktør: Ole Asmussen, kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: mail: oga Anders Poulsen Kommunikationsmedarbejder Teknik & Miljø Tlf: mail: anp17 Brit Brus Kommunikationskonsulent Fællesforvaltning Tlf: mail: brbru Lisbeth Breindahl Jørgensen, Kommunikationsmedarbejder Sundhed & Omsorg Tlf: mail: lbj Vicki Lund Kommunikationskonsulent Borger & Arbejdsmarked Tlf: mail: viclu Julie Tanggaard Kommunikationskonsulent Børn & Kultur Tlf: mail: jutan Layout: Marika Brink Nielsen, grafisk designer Fællesforvaltning Tlf: mail: man10 Fotos: Torben Meyer, fotograf Børn & Kultur Tlf: mail: tme Udgiver: Esbjerg Kommune Oplag: stk. Udkommer fire gange årligt Tryk: Rosendahls Se mere side 16 Indholdsfortegnelse Visioner for fremtiden... side 3 Helle og Victor Emil ramt af mediestormen... side 4 Kun en tåbe frygter ikke vægten... side 6 Idealisten fra Nørregade... side 9 Videndeling i hverdagen... side 10 Forandringens bolde blev spillet... side 13 Er du MED... side 14 Miljøets vagthunde... side 16 Frivillige i trøjen... side 20 Arbejdet bag succesen... side 22 Fra lukkede øer... side 24 De frivillige er den søde krymmel... side 26 REB, Feriefond og Kunstforeningen... side 29 Notitser... side 30 Tilmeld dig digital post... side 32 Se mere side ÊTRYKSAGÊ457Ê 2

3 MEDARBEJDERBLADET NR Visioner FOR FREMTIDEN På trods af at der netop nu er et svært budgetlægningsarbejde i gang, så er det også nu, der bliver tænkt langsigtede og visionære tanker om, hvad det er for en kommune, vi ønsker at skabe. AF LÆRKE STØCKEL, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Byrådet er i gang med at lægge sidste hånd på Vision 2020, der skal danne udgangspunktet for vores fremtidige arbejde i kommunen. På to temamøder i januar og juni 2014 har Byrådet debatteret, hvordan vi gennem en kommunal indsats kan skabe den bedst mulige kommune for borgerne. Siden da er visionen blevet bearbejdet, og der foreligger nu et udkast, som, hvis alt går vel, er klar til vedtagelse i Byrådet i løbet af september/ oktober FLERE BORGERE Den overordnede vision er, at Esbjerg Kommune skal vokse gevaldigt i indbyggertal, og at Esbjerg skal anerkendes som både vækstcenter og EnergiMetropol. - Det er meget ambitiøst, at vi frem mod 2020 stiler efter at få over 900 nye indbyggere om året, men det er ikke urealistisk. Vores forsigtige prognoser viser, at vi allerede er i positiv vækst, men at der skal mere fart på for at nå målet. Vi er heldigvis godt hjulpet på vej af de mange arbejdspladser, der skabes her, og så vil vi arbejde videre med at udvikle kommunen, så den er optimal for os, der bor her, og også lokker mange nye hertil, siger Otto Jespersen. EN VISION FOR OS ALLE Esbjerg: Danmarks nye vækstcenter VISION borgere i 2020 Vision 2020 påvirker alle ansatte i kommunen, da den både tegner vores fælles mål ude i horisonten men også understreger nogle af de vigtige fokusområder, som vi hver især kan påvirke i vores daglige arbejde. Visionen er inddelt i disse otte temaer: - ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER - MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET - STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND - DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI - UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS - ERHVERVSUDVIKLING - INTERNATIONALISERING - KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Når Vision 2020 er endeligt godkendt vil der blive udarbejdet en række mere konkrete strategier og handleplaner, der beskriver, hvordan vi konkret arbejder hen mod målene. ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS ERHVERVSUDVIKLING INTERNATIONALISERING På erhvervsområdet er strategien lige på trapperne. Esbjerg Kommune har nemlig i samarbejde med erhvervslivet, kultur- og uddannelsesinstitutionerne, Esbjerg Erhvervsudvikling og en lang række samarbejdspartnere defineret Vækststrategi Denne strategi forventes vedtaget i Esbjerg Byråd og bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling i oktober Visionen i Vækststrategien lyder: Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter EET FÆLLES MÅL KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Vision 2020 er på samme tid den overordnede vision og også den mest borgerrettede. Vækststrategien er i højere grad møntet på erhverv, men der er naturligvis sammenfald mellem en lang række indsatser. - Jeg kan godt forstå, hvis det forvirrer, at der både er en Vision 2020 og en Vækststrategi 2020 og at det overordnede mål så endda er næsten ens. Men det er netop en enorm styrke, at der er et godt samspil mellem det kommunale og erhverv, uddannelse og kultur. Og faktisk er bosætning, uddannelse og internationalisering gode eksempler på temaer, som kan betragtes både fra en borgers og fra erhvervslivets synsvinkel, siger Otto Jespersen. LÆS VISION 2020 For øjeblikket ligger visionen kun som et udkast, men så snart visionen er godkendt, vil den være at finde på EKnet og på kommunens hjemmeside. 3

4 blev ramt af medies MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Helle og Victor På forsiden: Mediernes søgelys ramte Helle Winkler, da hun reddede toårige Victor-Emils liv. Hun lærte, at et nej ikke alt AF JULIE TANGGAARD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Egentlig ville Helle Winkler helst have været fri for opmærksomheden. Hun passede jo bare sit job. Handlede som enhver anden ville have gjort. Da toårige Victor Emil fik et stykke æble galt i halsen og var tæt på at blive kvalt, brugte Helle, der er pædagogisk assistent i den integrerede institution Børnebakken i Hjerting, de teknikker, hun netop havde lært på et førstehjælpskursus, og det reddede formentlig den lille drengs liv. Selv om Helle ikke havde lyst til at rette fokus mod sig selv, ville hun gerne være med til at fortælle den gode historie om Esbjerg Kommunes prioritering af førstehjælpskurser til alle pædagogiske medarbejdere. Hun havde jo selv oplevet, at førstehjælpen i allerhøjeste grad var afgørende i en nødsituation. De første artikler om Helle og Victor Emil blev bragt i JydskeVestkysten i begyndelsen af juli, og derfra gik det stærkt. Historien spredte sig til de landsdækkende medier, og på Facebook strømmede det ind med likes og kommentarer. Det var alt sammen positivt, og jeg tog det selvfølgelig også som et skulderklap og en anerkendelse. Men selv om folk mente det godt, blev det bare lidt for meget, fortæller Helle. NEJ BLEV IKKE RESPEKTERET Særligt grænseoverskridende var det, da flere medier ikke respekterede et nej fra både Helle og Victor Emils forældre og gentagne gange ringede med ønske om interview og fotografering. De blev faktisk lidt grove, og et ugeblad ville have, at Victor Emil skulle overrække en check til mig som sådan en heltepris, og det var vi ikke interesserede i. På det tidspunkt var det vigtigt at få ro på igen, for Victor Emil er en følsom lille fyr, og der skulle ikke være mere hurlumhej omkring ham, fortæller Helle. Hun er stadig lidt overrumplet over den mediestorm, historien medførte. Hvem forestiller sig, at man som et ganske almindeligt menneske pludselig kommer i en formiddagsavis, siger Helle. Set i bakspejlet er hun glad for, at hun stod frem og fortalte om episoden for at sætte fokus på vigtigheden af førstehjælpskurser, men hun har det godt med, at hun holdt fast i sine grænser. Både for sin egen og i høj grad for Victor Emils skyld. Man skal følge sin egen fornemmelse og ikke stille op til hvad som helst. Men en anden gang vil jeg nok gerne have defineret nogle aftaler på forhånd, siger Helle. Nu er hun bare glad for, at stormen har lagt sig. Det er hverdag i Børnebakken, og hun passer sit arbejde. Og allervigtigst. Victor Emil griner. Græder. Spiser madpakke. Leger. Ganske upåvirket af al dramaet, der pludselig opstod omkring ham. Sådan som det skal være. 4

5 MEDARBEJDERBLADET NR Emil Pædagogisk assistent Helle Winkler og toårige Victor Emil har efterhånden oplevet en del sammen, og nu vil de bare gerne have helt almindelig hverdag uden nogen form for dramatik. torm id bliver respekteret, når pressen har fået færten af en god historie. 5

6 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Kun en tåbe frygter Hos Entreprenøren har et nyt arbejdsmiljøkørekort givet medarbejderne træning i sikker adfærd og gjort sikkerhed til noget, man taler om. AF KRISTINE TOULLEC, ARBEJDSMILJØKONSULENT Sidst jeg var ude hos Entreprenøren, spurgte nogle af medarbejderne på pladsen, hvor min sikkerhedsvest var, fortæller daglig arbejdsmiljøleder i Teknik & Miljø, Stephi Fredsted. Hun havde ellers lige regnet med, at hun kunne smutte ind på et kontor og klæde om, før de så hende. Det beviser over for mig, at vi er nået langt i forhold til at gøre sikker adfærd til en rutine. I løbet af 2014 har alle ansatte hos Entreprenøren efter at have været til både teori- og køre -prøve taget et arbejdsmiljøkørekort. Ideen til kørekortet fik driftschef Aksel Iversen på et møde i arbejdsmiljøgruppen, og arbejdsmiljørepræsentanterne var straks med på ideen. Baggrunden var, at der var for mange arbejdsulykker og for meget sygefravær på grund af smerter i bevægeapparatet. Derudover var der for mange, der ikke vidste nok om tunge løft og korrekte arbejdsstillinger. Entreprenøren allierede sig derfor med den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Worklife i Varde, og med deres hjælp fik man stykket et forløb sammen, som skulle skærpe medarbejdernes fokus på og ansvar for deres egen sikkerhed. MEDARBEJDERNE KOMMER HELE HJEM Det er ikke kun for at reducere sygefraværet og arbejdsulykkerne, at vi gør det her. Det er også for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed, så de kommer hele hjem fra arbejde. Det kan medarbejderne godt se meningen med, og det er et utroligt stort engagement, vi har set, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Niels Holgersen, som sammen med arbejdsmiljørepræsentant Leif Knudsen Jensen og Aksel Iversen har været en af de bærende kræfter i projektet. Han tilføjer et andet argument for at højne arbejdsmiljøet, som medarbejderne også godt kan se mening i: Vi kan ikke altid konkurrere på kroner og ører, når vi fx har en opgave i udbud, men vi kan konkurrere på et godt arbejdsmiljø, hvor folk takket være de gode arbejdsforhold yder noget mere. KLIP I KØREKORTET Når man først har fået ideen til at lave et arbejdsmiljøkørekort, er der ikke ret langt til tanken om at kunne give klip i kørekortet. Lige nu har vi aftalt, at det skal give et klip, hvis man glemmer hjelm, når det er påbudt, hvis man ikke har den reglementerede påklædning på, og hvis man taler i håndholdt mobil, mens man kører. Hvis vi så konstaterer i løbet af det næste år, at alle overholder reglerne, så vil vi sætte ind med andre fokusområder næste år, fortæller Niels Holgersen. Selvom klippene i kørekortet godt kan få konsekvenser i form af en tjenstlig samtale, opfatter medarbejderne det ikke som 6

7 MEDARBEJDERBLADET NR ikke vægten Den praktiske eksamen bliver bestået med bravour. 7

8 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 en trussel. De ser det nærmere som et tegn på, at man fra arbejdsmiljøgruppens side mener det seriøst, og der er en del prestige i, at alle medarbejdere i teamet har et intakt kørekort. Man kan ikke piske folk frem, men man kan animere dem til at være ansvarlige for det, de gør. Det er flovt at få et klip, fortsætter Niels Holgersen. BEDRE SAMARBEJDE Om projektet har medført færre ulykker og lavere sygefravær vil man kunne aflæse i statistikkerne i den kommende tid. At den sociale kapital er øget og relationerne er blevet tættere, kan man allerede nu mærke. Den praktiske eksamen, som alle bestod med bravour, var da også en gruppeopgave, hvor medarbejderne skulle vise, at de kunne samarbejde om at flytte nogle sække fra ét sted til et andet. På kurset, hvor både Niels Holgersen og Leif Knudsen Jensen har undervist sammen med Randi Riber fra Worklife, er det blevet gentaget gang på gang, at man skal hjælpe hinanden, hvis man ser en uhensigtsmæssig adfærd hos en kollega. Det skal faktisk give dårlig samvittighed, hvis man ikke siger noget til en kollega, der gør noget forkert. Næste gang, han gør noget forkert, kan han jo komme til skade ved det, siger Niels Holgersen, som mener, at kulturen hen over de seneste måneder er blevet ændret, så man nu i højere grad taler om sikkerhed og i højere grad arbejder sammen om opgaverne. LEDELSENS ROLLE Det var aldrig gået, hvis vi ikke havde fået ledelsen med. Når vi først har fået ledelsen til det, er det ingen sag at få resten med, siger Niels Holgersen og understreger dermed, at ledelsen som forbillede spiller en enormt vigtig rolle i forhold til at bære sikkerhedskulturen ind i organisationen. Hvis lederen ikke går med sikkerhedssko hvorfor skal jeg så?, spørger han. KØREKORTETS FREMTID På sigt er det planen, at arbejdsmiljøkørekortet skal være et lille plastikkort, som også kan bruges til ID og måske også til nøglekort. På den måde skal man tit have det op af lommen, så man konstant bliver mindet om, hvor vigtigt det er at have fokus på sikkerhed. Derudover vil der være opfølgning i forbindelse med årlige skurmøder. Vi har ændret kulturen på arbejdspladsen, og når der kommer nye medarbejdere, så bliver de oplært i den nye sikkerhedskultur. Derfor tror jeg på, at det er en blivende forandring, som man også vil kunne se om 10 år, afslutter Niels Holgersen. Kun en tåbe frygter ikke vægten. Nu er de hos Entreprenøren altid to om at løfte tunge ting, hvis det er muligt. 8

9 MEDARBEJDERBLADET NR Om kampagnen Danmarks Bedste Mindste Idé sætter fokus på medarbejderne og anerkender deres innovative tiltag, der gør hverdagen lettere for både ledere, medarbejdere og borgere. Kilde: Knus og kram er en del af bedstemorjobbet og Edel tager gerne imod. Foto: Annett Bruhn / JydskeVestkysten Idealisten FRA NØRREGADE Miniklubben fik en god idé. De adopterede en bedstemor og idéen blev premieret af Danmarks Bedste Mindste Idé. AF ANDERS POULSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Diplomet fra Danmarks Bedste Mindste Idé sidder stolt på en af hylderne i Miniklubbens fælleslokale i Nørregades Fritidscenter i Esbjerg. Ivrigt fortæller Ane Jørgensen om baggrunden for ideen: Jeg har altid gerne ville starte noget nyt. Så tænkte jeg på et plejehjem og på, at det kunne da være sjovt at adoptere sådan en bedstemor, fortæller Ane Jørgensen. BEDSTEMOR MED X FACTOR Med forældrenes accept og en snak med børnene om, hvad det egentlig indebærer at være knyttet til et ældre menneske, kørte projektet af sted på skinner. Som til en slags X Factor for ældre falder valget i sidste ende på Edel Lundberg på 77 fra Områdecenter Strandby: Mens der var nogle ældre, der var lidt tilbageholdende overfor børnene, så lyste Edel bare op, da hun så dem, fortæller Ane Jørgensen. Til dags dato har Edel Lundberg fulgt Miniklubben i en række af dens aktiviteter. Edel havde for eksempel ikke været i biografen i 28 år. Det var derfor en stor oplevelse for hende, at opleve dundrende bas samt popcorn og cola i spandevis. Adspurgt om hvorfor det her projekt er så vigtigt, svarer Ane Jørgensen prompte: Jeg har et ideal om, at vi skal tage ansvar for hinanden. Når børnene er sammen med Edel, så ser de, hvor meget glæde de bringer til det her ældre menneske. På den måde introduceres de også til frivilligt arbejde og til medborgerskab. BINDELED MELLEM GENERATIONER I det daglige arbejde med Edel Lundberg og børnene, er Ane Jørgensens rolle at være bindeled mellem de to forskellige generationer. På den måde sørger hun for, at parterne får så meget ud af hinanden som muligt. Jeg havde engang en dreng, der var ved at snakke ørene af mig om 2. verdenskrig. Jeg vidste ikke særligt meget om det, så det var bare med at få ham over til Edel. Han røg af sted, og så kunne de sidde der og tale hinanden ned af stolen. Projektet er en stor succes fordi børn og ældre ikke er så forskellige, som alderen umiddelbart giver udtryk for, mener Ane: Børn er så umiddelbare, og det er de ældre faktisk også. I virkeligheden er de meget ens på trods af forskellen i alder. Jeg håber i sidste ende, at flere bliver inspireret, af det vi gør. I min optik frigiver det her nemlig ressourcer frem for at tære på dem. Fordom: Børn tager i Tivoli, mens ældre på plejehjem nøjes med at se tilbage på de rutsjeture, som livet har givet dem. Men så firkantet behøver verden ikke være indrettet. De to generationer kan nemlig have stor glæde af hinanden. Det mener pædagogen Ane Jørgensen, der har ført ideen, Adopter en Bedstemor, ud i livet. 9

10 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Hvordan bliver du klogere, når din kollega har været på kursus? Mød en afdeling, hvor de hver dag bringer hinandens kompetencer i spil. AF LISBETH BREINDAHL, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER De fleste, der har været på kursus eller efteruddannelse, kender situationen. Du kommer hjem fyldt med ny viden og inspiration. Men får du også brugt den nye viden i hverdagen og gør dine kolleger? Forskning viser, at vi kun bruger en begrænset del af det, vi lærer på kurser og efteruddannelser. Faktisk er helt op til 85 procent af læringsindsatsen spildt. I Esbjerg Kommune brugte medarbejdere og ledere i 2013 i alt dage på at deltage i de kurser, kommunen selv udbyder. Hertil kommer de dage, vi bruger på kurser og videreuddannelse uden for kommunen. Hvordan sikrer vi, at vi rent faktisk får noget ud af det? Vi lærer ved at bringe hinandens kompetencer i spil i hverdagen, siger Pia Pedersen og Jonna S. Thuesen. Få flere tip til, hvordan du omsætter viden til praksis og bruger hverdagen som træningsbane på EKnet/Værktøjer/Personale/Kompetenceudvikling/ Få mere ud af kurser og efteruddannelse 10

11 MEDARBEJDERBLADET NR I Organisationsudvikling i Sundhed & Omsorg har de til opgave at facilitere processer, der skaber læring, forandring og udvikling. Vi spurgte to medarbejdere derfra, hvad de selv gør for at bringe viden og kompetencer i spil, så det ikke kun er den enkelte, men hele afdelingen der udvikler sig, for eksempel når en medarbejder har været på kursus eller uddannelse? BRUGER HINANDEN - Vi har indført som en fast del af vores personalemøder, som vi holder hver sjette uge, at vi på skift hver gang får en halv time til rådighed, som vi kan bruge efter behov. Her kan den enkelte vælge at tage specifikke opgaver eller emner op og dele erfaringer eller viden fra foredrag, kurser og lignende. Den enkelte prioriterer selv, hvad der skal fortælles eller videreformidles. Det kan også være en kompleks situation fra arbejdshverdagen, som man har brug for at dele, og hvor vi som kolleger kan lære af hinandens måde at håndtere situationen på, fortæller uddannelseskonsulent Pia Pedersen. - Oplæggene på møderne giver kollegial sparring og indsigt i hinandens arbejdsområder og udfordringer. Jeg har fået et meget klart billede af, hvem der kan hvad, og dermed mulighed for at trække på de andres ressourcer, når jeg har behov Videndeling i hverdagen 11

12 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 for det. Og så giver det en samhørighed også at dele det, der er svært, fortsætter hun. - På møderne lægger vi vægt på ikke kun at fortælle, hvad vi har gjort eller lært. Det vigtigste er, hvad det betyder for os fremadrettet, tilføjer uddannelseskonsulent Jonna S. Thuesen. Det er dog langt fra kun på møder, at viden deles i afdelingen. - Vi bruger hinanden rigtigt meget i hverdagen. Da jeg for eksempel gennemgik en uddannelse i coaching, var der mange kolleger, der gerne ville stille sig til rådighed. Det var en win-win-situation for alle: De fik løst nogle issues, og jeg fik øvet mig i at coache. Det betyder også, at vi bevæger os ind på hinandens områder, siger Jonna. MESTERLÆRE - Vi erfaringsudveksler i praksis. Da jeg havde brug for at prøve at gøre noget andet i forbindelse med, at jeg skulle tilrettelægge og gennemføre et møde, tog jeg fat i en af mine kolleger, som har en uddannelse i at facilitere processer. Jeg vidste, at hun kunne noget, som jeg skulle bruge. Hun tager med ud og deltager i mødet. Du får pludselig et helt andet perspektiv på det, du laver, når der er en, der ikke ved noget om dit arbejdsområde, der kan stille de frække spørgsmål. På den måde kan jeg lære og få faglig sparring, siger Pia. - At få ny viden og nye kompetencer er ikke altid lig med dyre kurser og uddannelser. Man kan godt selv tage på kursus, men det at se andre praktisere noget i virkeligheden og selv afprøve det, tror jeg, giver meget. Det er en form for mesterlære, fortsætter Pia. RUM FOR VIDENDELING Det vigtigste er ikke, hvad vi har lært, men hvad det betyder for os fremadrettet, siger Jonna S. Thuesen. At turde dele sin viden også det, man ikke ved - og spørge om hjælp, kræver åbenhed og tillid. - Vi har en meget dialogbaseret mødeform og holder vores møder på en anderledes måde, der løser op for formaliteten. Vi bruger f.eks. ofte et inspirerende mødelokale, der er indrettet, så man sidder på barstole omkring et stort fælles bord. Forplejningen sørger vi selv for på skift, og det var da med til at løfte stemningen, da én for eksempel havde valgt at medbringe citronmåne og citronvand, fortæller Jonna med et glimt i øjet. - På møderne får vi nogle gode dialoger om stort og småt. Er der en god stemning, så kan alt ske. Det gør, at det bliver et forum, hvor vi tør mere, vover mere. Outputtet er mere kreativitet, supplerer Pia. - Mange af os skulle lige vænne os til den nye mødeform, men nu oplever vi, at det er godt at kunne bringe ting op i et åbent forum, og at vi bliver mødt, der hvor vi er, siger Jonna. - Man kan ikke læne sig tilbage, man bliver lige rusket lidt i, men bagefter tænker man: Det var da et rigtigt godt spørgsmål, siger Pia. Hver enkelt konsulent har mange bolde i luften. Ved løbende at spille sammen sikrer de, at boldene lander samme sted. Det vil sige, at kompetencerne samles til en helhed, som kan bæres videre ud og anvendes i resten af organisationen. Videndeling er også at se andre praktisere noget i virkeligheden og selv afprøve det, siger Pia Pedersen. - At få stillet de undrende spørgsmål, slippe kontrollen og få noget fremadrettet feedback ud fra de kompetencer, de andre har, er med til at udvikle os, så vi bedre kan hjælpe med at udvikle andre, slutter de to. 12

13 MEDARBEJDERBLADET NR Forandringens vinde BLÆSTE PÅ SKOLERNES ANSATTE Med folkeskolereformen følger nye udfordringer og muligheder, der skal gribes som bolde i luften medarbejderne var samlet til kickoff på skoleåret i Blue Water Dokken. AF JULIE TANGGAARD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Det var næsten som første skoledag. Forude lå et nyt og ukendt skoleår, og om end ikke vandkæmmede og med tasken på ryggen så i hvert fald mere end sædvanligt spændte trådte Esbjerg Kommunes 1600 lærere, pædagoger og skoleledere hen ad den røde løber til Blue Water Dokken. Få dage inden eleverne mødte ind til et skoleår, der med folkeskolereformens forandringer byder på en helt ny virkelighed, satte samtlige medarbejdere i kommunens folkeskoler sig selv på skolebænken for en dag. Undervisning med fokus på læring og kompetencemål hedder det forløb, der blev skudt i gang med en fælles kursusdag og i løbet af efteråret skal klæde medarbejderne på til at virke i den nye version af folkeskolen. Til at gøre reformen mere håndgribelig var hentet nogle af landets førende forskere inden for læring, og også borgmester, Johnny Søtrup, og formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen, deltog. BOLDE TIL ALLE SKOLER I pauserne summede Dokken af snak, og mellem gensynsknus og hilsener på kryds og tværs blev der talt om forventninger og forandring. På godt og ondt. Nye fag. Flere undervisningstimer. Udfordringer. Muligheder. Der er bolde nok at gribe og spille med, og som et symbol hang orange net ned fra loftet fulde af bolde i alverdens farver. Et net til hver skole og en bold til hver klasse. I et år, hvor den danske folkeskole både fejrer sin 200 års fødselsdag og gennemgår den største forandring nogensinde, var det for Esbjerg Kommunes skolechef, Henrik Schou, et vigtigt signal for første gang i kommunens historie at samle alle medarbejdere fra kommunens 26 folkeskoler. Med folkeskolereformen står vi over for en stor udfordring, og jeg ved, at der er blevet knoklet på skolerne op til det nye skoleår, lige som der nu bliver kæmpet for at føre forandringerne ud i virkeligheden. Derfor var det vigtigt, at vi alle var samlet i Dokken. Det er os, der sammen skal få folkeskolereformen til at fungere, siger Henrik Schou lærere, pædagoger og skoleledere var få dage før skoleårets start samlet i Blue Water Dokken for at få input til deres arbejde i den nye version af folkeskolen fra landets førende læringsforskere. 13

14 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 MEDSYSTEMET: Kransekage eller reel indflydelse Har du hørt om det der MED? Altså det system, som sikrer at ledelsen i Esbjerg Kommune lytter til medarbejderne. Mød nogle af de personer, som udover deres almindelige arbejde også arbejder for dig og mig. AF BRIT BRUS, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I efteråret er der valg til MED. Du skal være med til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant til den arbejdsmiljøgruppe, som repræsenterer din arbejdsplads. Efterfølgende udpeges der medarbejderrepræsentanter til alle MED-udvalg i hele kommunen. Tillidsrepræsentanterne, som også er med i MED, udpeges af de faglige organisationer. Men hvad har det med mig at gøre, tænker du måske. Samme tanke fik jeg, da jeg modtog en mail om, at min arbejdsmiljørepræsentant ikke længere fortsætter. Jeg var klar til at trykke slet, men blev alligevel nysgerrig. For betyder MED-systemet noget for mig? Er der reel indflydelse fra medarbejdernes side eller er systemet bare til for syns skyld? Jeg har talt med Stine Stausholm Andersen og Tina Pedersen, som begge tror på systemet og mener, at det giver reel indflydelse til medarbejderne. IDEEN BAG SYSTEMET ER SMUKT Tina Pedersen er socialrådgiver på Center for Misbrug og har siden 2008 siddet med i Hoved-MED, fra marts 2014 som næstformand. Hoved-Med er den overordnede paraply, som skal dække alle medarbejdere i hele kommunen. I udvalget arbejder de derfor også helt overordnet med fx personalepolitik og arbejdsmiljø. Ideen bag MED-systemet er smuk. Det er vores fælles mulighed for dialog på tværs mellem medarbejdere og ledelse. Og for Hoved-Med kan jeg sige, at begge parter går langt for at møde hinanden, selvom vi jo i nogle tilfælde har forskellige interesser, fortæller Tina. Tina fremhæver tillid som værende omdrejningspunktet for et godt samarbejde i Hoved-MED. Her skal alle føle at de kan sige tingene som de er, også uanset eventuelle interessekonflikter. Det er vigtigt at alle føler sig taget seriøst, og at det nytter at give sin mening til kende. DIT SIKKERHEDSNET Når hun skal beskrive formålet med at have MED, bruger hun det at have en forsikring som eksempel. Man tænker ikke over, at man har en forsikring, før man får brug for den. På samme måde tænker man som medarbejder måske heller ikke over, at det var rigtig godt, at vi i Hoved- MED var med til at kigge på politikkerne omkring sygefravær, tryghed i ansættelsen osv., inden de blev godkendt. Vi er med til at sikre at medarbejdernes interesser bliver varetaget, en form for sikkerhedsnet, hvor medarbejderhensynet medtages i arbejdet omkring de forskellige politikker og retningslinjer. At der i Hoved-MED er mulighed for at sætte ord på medarbejderperspektiverne som vi oplever det, er en af de væsentligste dele af de aftaler, der ligger for medindflydelse og medbestemmelse. Ideen bag MED-systemet er smuk. Det er vores fælles mulighed for dialog på tværs mellem medarbejdere og ledelse, siger Tina Pedersen. 14

15 MEDARBEJDERBLADET NR Det er spændende for mig at sidde med, fordi jeg rigtig gerne vil vide hvorfor. Samtidig får jeg indblik i, hvad der er med til at påvirke min og mine kollegers hverdag, fortæller Stine Stausholm Andersen. udover den daglige dialog, da man får mulighed for at være på forkant og arbejde på det strategiske plan sammen. Påvirkningen i udvalgene er ikke altid konkret, for ofte er det en retning, vi er med til at udstikke og samtidig har vi en vigtig opgave i at spørge ind til beslutningsgrundlaget, siger Stine om arbejdet. Tina fremhæver også, at de bliver koblet tidligt på i processen, og at man faktisk er på forkant med mange ting. Alligevel ser hun muligheder for at forbedre systemet. Vi er hele tiden opmærksomme på at udvikle systemet så det fungerer så optimalt som muligt for alle. Eksempelvis forsøger vi os hele tiden med at rykke barren for, hvad vi kan diskutere. Derudover har vi i længere tid arbejdet med at sikre bedre dialog op og ned mellem Lokal-MED, Forvaltnings-MED og Hoved-MED for netop at optimere hele MED-systemet. Noget som vi også arbejder videre med. Til spørgsmålet om, hvorfor man skal stemme ved valget, konkluderer Tina: Vi er alle medarbejdere i Esbjerg Kommune uanset stilling, funktion og arbejdssted. Temaerne og arbejdet i MED-systemet er derfor vedkommende for alle, også selvom man ikke er direkte berørt af det. Derfor er MED-systemet vigtigt for os alle. KOM HVIS DU HAR NOGET PÅ HJERTET Stine Stausholm Andersen arbejder som fysioterapeut på Skovbo-Centeret og sidder med i Lokal-MED og forvaltnings- MED i Sundhed & Omsorg. Jeg mener, at vi gør en forskel, siger Stine som noget af det første til spørgsmålet om, hvorfor hun vælger at bruge tid og kræfter på MED. Det var, siger hun selv, nysgerrighed, som blev vejen til MED for hende. Ifølge Stine er det er vigtigt for en professionel organisation at have dette talerør som forbinder medarbejdere og ledelse HovedMED ForvaltningsMED LokalMED Arbejdsmiljøgrupper IKKE MIN HOLDNING Tjansen som tillidsrepræsentant førte hende ind i Forvaltnings-MED og sidenhen Lokal-MED, hvor hun i dag sidder som næstformand. Hun tager gerne en periode til. Det er ikke min personlige holdning, jeg repræsenterer, men vores fælles holdninger. Derfor er det vigtigt, at have alle antenner ude så vi opfanger de signaler der er. Det er vigtigt at alle kender til MED og forholder sig til de emner, som vi tager op, siger Stine. Hun kunne dog godt bruge lidt mere input fra kollegerne. Men hun tolker også den generelle tilbagelænethed hos kollegerne, som en tillidserklæring. Kom hvis du har noget på hjertet, for jeg vil hellere drukne i henvendelser end ingen at have. Så skal vi gøre alt for at skabe forståelse og bære tingene videre op i organisationen og sikre, at du bliver hørt. For en ting er sikkert, alle dem jeg har mødt i MED-systemet har haft en klar intention om at ville lytte, skabe medarbejderindflydelse og medarbejderinddragelse. Nøglen er at forstå hinanden, og så plejer mulige løsninger at dukke op hen af vejen. Stine har en klar opfordring i forhold til valget: Stem på en den tillidsrepræsentant og den arbejdsmiljørepræsentant, som kan repræsentere din mening. 3 faser i valget til MED: Fra den 1. januar kører alle MEDudvalg med nyvalgte medlemmer, men for at det kan ske, skal du være med til at bestemme, hvem der kan vælges. Du har måske allerede stemt, eller også skal du gøre det snart. Senest den 17. oktober: Arbejdsmiljørepræsentanter vælges til de 240 arbejdsmiljøgrupper. 20. oktober til den 21. november: medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter vælges til Lokal- MED og ForvaltningsMED. 24. november til den 17. december: 2 arbejdsmiljørepræsentanter vælges til HovedMED og de faglige organisationer udpeger medarbejderrepræsentanterne til Hoved- MED-udvalget. 15

16 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Miljøets vagthunde Naturen kan være nådesløs. Det til trods har den stadig brug for, at nogle taler dens sag. Så når et tonstungt godstog spilder olie i nærheden af en drikkevandsboring eller når en slæbebåd forliser i Esbjerg Havn, så rykker miljøvagterne fra Esbjerg Kommune ud. Dieselolien er her spildt direkte ned på skinnerne og svellerne. Der arbejdes derfor om natten for at påvirke togdriften mindst muligt. I midten ses Lisbeth, rundt om hende er der folk fra Bane Danmark, Aarsleff Rail og rådgivningsvirksomheden Cowi. AF ANDERS POULSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Medarbejderbladet har talt med Torben Bergmann fra Industrimiljø og Lisbeth Tygesen fra Natur og Vandmiljø. Udover dagligdagen på kontoret, så tilkaldes de sommetider som miljøvagter. Utæt godstog i Gredstedbro Den 3. august 2014 klokken spilder et tysk godstog dieselolie ved en jernbanestrækning nær Gredstedbro. Beredskabet tager i første omgang hånd om ulykken, men fordi den sker på en togstrækning kan Lisbeth Tygesen først få adgang til skinnerne natten mellem den 5.- og 6. august. Hun får sig noget af en forskrækkelse, da hun får første melding om antallet af spildte liter: Første melding lyder på 1000 liter. Der tænker jeg bare - Åh nej! 1000 liter? Det er meget i sig selv, men få hundrede meter væk ligger et vandværk med tilhørende drikkevandsboring. Derfor beder jeg dem regne på det for at være sikker. Skaden er heldigvis ikke så slem som frygtet. Godstogets ejere beregner den 4. august, at der nærmere er tale om 100 liter i stedet for 1000 liter. En markant forskel, men sagen er ikke slut endnu. Oprydningsarbejdet er vanskeligt fordi det er på en trafikeret togstrækning: Selvom det kun er 100 liter, der er spildt, så skal jeg stadig vurdere om forureningen udgør en risiko. Det er et kompliceret spørgsmål om et hensyn til miljøet sat i forhold til et hensyn om økonomi. Det er svært at arbejde på en trafikeret togstrækning, det siger sig selv. Derfor skal det foregå om natten og med diverse tilsynsførende fra DSB på grund af sikkerhedsrisikoen. Derfor vil det også blive dyrt. Det er 16

17 MEDARBEJDERBLADET NR sådanne vurderinger, der er vanskelige at foretage i det her job. Hvornår skal man bruge pengene på at rense naturen og genoprette, og hvornår skal man lade være? I det her tilfælde kan en fuldstændig genopretning blive højaktuel på grund af drikkevandsboringerne. MED RETTE MYNDIGHED Episoden i Gredstedbro hører dog absolut til sjældenhederne. Inden Lisbeth Tygesen når at komme ud og udstede diverse påbud, så tager folk ofte selv hånd om tingene: Hvis nu en traktor vælter og lækker diesel, så er det hele faktisk ordnet, inden jeg kommer derud. Folk har jo ofte en forsikring, der håndterer disse ting, og forsikringer rykker hurtigt. I sidste ende er tid jo penge. OM Lisbeth Tygesen 48 år. Oprindeligt uddannet geolog. Hun er blevet tilkaldt som miljøvagt 10 gange Adspurgt om hun finder sig tilpas i rollen som den myndighed, der udsteder påbud, som i sidste ende rammer de involverede parter på pengepungen, svarer hun: I starten skulle jeg lige vænne mig til rollen. Jeg kunne godt føle mig som den lille, når jeg kom ud til opgaver. Men jeg må bare sige, at jeg oplever gang på gang at have ret. Derfor går jeg også gang på gang selvsikkert til opgaverne. 17

18 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Den sunkne slæbebåd kommer op fra dybet og miljøvagten håber på at der ikke er lækket alt for meget brændstof fra tankene. Flydende palmin direkte ned i afløbet er en dårlig kombination. Brand og Redning rydder op, og Torben Bergmann vurderer, om ulykken skaber miljømæssige problemer. På (olie)pletten Som en grundig detektiv sikrer Torben Bergmann sig videoog billedmateriale som dokumentation til eventuelle påbud og politianmeldelser. Torben Bergmann konfronterer dog ikke alle miljøsyndere med lovens lange arm, men når det sker, så er der en god grund til det. Som udgangspunkt er Torben Bergmann den, der skal være første miljømand på pletten, når industrivirksomheder er skyld i forureningsulykker, der kan bringe miljøet i fare. I større og mere akutte sager tager Brand og Redning dog teten og kontakter Torben Bergmann efterfølgende: Den akutte fase er svær at definere. I tilfældet med den netop forliste slæbebåd ved Tall Ship Races i Esbjerg var Brand & Redning først fremme. Umiddelbart efter ankommer jeg og agerer sparringspartner med dem. De har blikket rettet mod det sikkerhedsmæssige. Jeg har de miljømæssige briller på. Inden for de to poler prøver vi at løse problemet. FISKEMEL OG POLITIANMELDELSE Sikkerhedsinteresser vejer dog ofte højest, når ulykker indtræffer. Torben Bergmann beretter om en episode, hvor en lastbil tabte tre tons fiskemel på motorvejen. Jeg ankommer klokken 2 om natten og kan konstatere, at Brand & Redning har spulet alt mel væk fra vejbanen. Godt. Men nu er melet på vej ned i en sø og videre til tilstødende vandløb med risiko for omfattende iltsvind. 18

19 MEDARBEJDERBLADET NR Slæbebåden dukker op fra havets bund. Torben Bergmann holder øje med, om båden spilder olie eller brændstof. Det gik aldrig så galt med det spildte fiskemel. Han nævner i stedet en sag ved Gjesing Sø, der blev voldsomt forgiftet. Mistanken er, at et firma i nærheden har behandlet hustage for alger. Det inficerede vand er i den forbindelse løbet via regnvandssystemet og ud i søen. Resultatet er nu en sø med et ødelagt dyre- og fiskeliv. Firmaet er politianmeldt og indkaldt til retten. Politianmeldelser er ikke den første løsning Torben Bergman tyer til, men er overtrædelserne grove nok, har han ingen skrupler med det: Folk, der arbejder med potentielt miljøskadelige stoffer bør vide, hvor farlige de er. Så i de tilfælde, hvor miljøet lider overlast fordi nogle ser stort på reglerne eller handler groft uagtsomt, så har jeg det fint med at anmelde. HUL I SKROGET OM Torben Bergmann 42 år Oprindeligt uddannet laborant. Han har rykket ud som miljøvagt cirka 100 gange. Torben Bergmann rykker ud som miljøvagt cirka én gang i måneden. Adspurgt om den værste ulykke fortæller han om en større slæbebåd, der sejlede ind i en boreplatform i Esbjerg Havn. Der går hul på skroget, og skibet synker med faretruende fart. For at undgå, at skibet til 100 millioner forliser, pumper man diesel fra skibets tanke direkte ud i havnebassinet: Som miljømand gjorde det ondt at komme ned på havnen og se flere tusinde liter diesel blive hældt direkte ud i bassinet. Der må vi desværre nok erkende, at miljøet ikke altid vinder, når en faktor som økonomi kommer ind i billedet. 19

20 MEDARBEJDERBLADET NR. 36 2O14 Frivillige i trøjen Da The Tall Ships Races 2014 løb af stablen skete det med god hjælp fra op mod 400 frivillige. Blandt de frivillige var også kommunale medarbejdere, som havde byttet hverdagen ud med en tjans blandt søfolk og sejlskibe. AF BRIT BRUS, KOMMUNIKATIONSKONSULENT Anette Sindal Nielsen byttede i august 2014 skrivebordet på Giørtz Plads ud med en disk i Crew Centret under The Tall Ships Races. Hun var blevet bedt om at påtage sig ansvaret for bemandingen i Crew Centret, og til at hjælpe sig havde hun sangere og venner af koret Camena. De stillede frivilligt op mod at tjene lidt til korets kasse. Anette fandt 21 frivillige til at dække de mange vagter. I gennemsnit arbejdede hver person 20 timer fra torsdag til tirsdag. ET MODERNE SØMANDSHJEM Crew Centreret var et tilbud til alle besætningsmedlemmerne. Og med Anettes ord fungerede det næsten som et sømandshjem. Her kunne man gratis bruge de opstillede computere, spille bordfodbold, købe billetter til Svømmestadion Danmark, få vaskepulver og hjælp til at betjene vaskemaskinerne. Der var også et lounge område, hvor man kunne hygge sig. Anette fik ideen til også at tilbyde udlejningscykler, hvilket hurtigt blev et stort hit. - Vores mål var at levere god service til alle. For vi vidste, at ikke alle besætningsmedlemmer bliver behandlet lige godt ombord. Og vi løste sådan nogle mor agtige-ting for nogle af dem, fortæller Anette. ER MED IGEN NÆSTE GANG Selvom størstedelen af de frivillige kom fra koret Camena, blev det ikke til sang i Crew Centeret. Derimod satte de gang i fællessangen under festen for de frivillige, som blev holdt, da The Tall Ships Races var veloverstået. Her blev det til Mellem Esbjerg og Fanø. - Det var sjovt at være med, for her møder man virkelig ildsjæle, og ingen sure miner. Men man kan ikke tage for givet, at folk vil stille op. Jeg synes, at det er vigtigt, at når Esbjerg skal promovere sig og brande sig, så kræver det frivillige kræfter. Derfor er jeg også gerne med næste gang, siger Anette. Det er hun ikke alene om at mene. Alle der var med som frivillige i Crew Centeret har allerede meldt sig, hvis det et lignende arrangement kommer til byen. Anette mener, at hun er blevet mange oplevelser rigere efter dagene. Det var især de mange unge mennesker, som gjorde indtryk. - Det var så dejligt at møde alle de unge mennesker, og mange kom og sagde tak inden de sejlede igen. Og det gør de jo kun, hvis de har syntes om det, siger Anette med et smil, som vidner om at følelsen var gensidig. STJÅLNE UNDERBUSKER OG GOD SERVICE Der er mange historier fra dagene. Bl.a. om den unge mand, som fik stjålet alle sine underbukser, mens de var til vask. Kaptajnen, der ville betale en kop kaffe til 5 kroner med en 500 euro-seddel. Eller de 12 russere, som blev væk fra Crew Parade for at kunne sidde ved computerne i fire stive timer. 20

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Specialkonsulent Christian Blaase Johansen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Løvfrøen Nylars Adresse: Bøgevej 11, 3720 Nylars Telefon: løv56 97 13 63 Leder: Lene Reiths Tilsynsførende: Faglig konsulent Lene

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere