Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress..."

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress... 8 Familiære forhold og stress Nærmeste leder og stress Arbejdspladskultur og stress Produktivitet, faglig kvalitet og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser og stress Arbejdsmængde og stress

3 Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne rapport sættes der derfor fokus på stress. I rapporten ses der nærmere på, i hvilken grad psykologerne er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt psykologerne, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten psykologer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på39,9 pct. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne summer til

4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er psykologerne blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at 8 ud af 10 af psykologerne i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Kun 17 pct. af psykologerne, arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress. Mens blot 3 pct. arbejder et sted, der kun i meget lav grad eller slet er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? I meget høj grad 8 % 5 % I høj grad 22 % 17 % I nogen grad 50 % 50 % I lav grad 17 % 24 % I meget lav grad/slet 3 % 4 % Undersøgelsen viser videre, at over halvdelen af psykologerne, 55 pct., i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. Hele 13 pct. af psykologerne er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. Lidt under halvdelen, 46 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad 4 % 2 % I høj grad 9 % 8 % I nogen grad 42 % 36 % I lav grad 36 % 40 % I meget lav grad/slet 10 % 14 % 4

5 Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt psykologerne. De psykologer, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Heraf svarer 64 pct., at arbejdet den vigtigste kilde til stress. 35 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 1 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Arbejde 64 % 58 % Privatliv 1 % 3 % Både arbejde og privatliv 35 % 39 % Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvindelige psykologer i højere grad end mandlige psykologer er stressede. I alt 55 pct. af de kvindelige psykologer beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 50 pct. af mændene. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 81 pct. af de kvindelige psykologer beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 75 pct. af de mandlige psykologer. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 4 % 2 % 3 % 2 % I høj grad 9 % 7 % 10 % 7 % I nogen grad 42 % 41 % 39 % 33 % I lav grad 36 % 37 % 38 % 42 % I meget lav grad/slet 9 % 13 % 11 % 16 % 5

6 Tabel 5: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 8 % 6 % 5 % 4 % I høj grad 23 % 19 % 19 % 15 % I nogen grad 50 % 50 % 51 % 49 % I lav grad 16 % 22 % 21 % 28 % I meget lav grad/slet 3 % 2 % 4 % 5 % Sektor og stress Privatansatte psykologer er mere stressede end de offentligt ansatte. 57 pct. af de privatansatte psykologer er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 55 pct. af de offentligt ansatte. Undersøgelsen viser imidlertid, at de offentligt ansatte i højere grad end de privatansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. Hele 80 pct. af de offentlige ansatte psykologer beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 73 pct. af de privatansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 3 % 4 % 2 % 3 % I høj grad 8 % 9 % 7 % 9 % I nogen grad 46 % 42 % 34 % 37 % I lav grad 32 % 36 % 42 % 39 % I meget lav grad/slet 11 % 10 % 15 % 12 % 6

7 Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 5 % 8 % 4 % 5 % I høj grad 19 % 23 % 15 % 18 % I nogen grad 49 % 49 % 48 % 50 % I lav grad 22 % 17 % 27 % 22 % I meget lav grad/slet 5 % 3 % 5 % 4 % Stillingsniveau og stress Undersøgelsen viser, at stillingsniveauet har betydning for graden af stress. Heraf fremgår det, at en større andel af psykologerne der er medarbejdere, er mere stressede end de psykologer der er ledere. 55 pct. af medarbejderne oplever stress i hverdagen i meget høj, høj eller nogen grad. Mens dette gælder for 52 pct. af lederne. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 4 % 2 % 2 % 3 % I høj grad 9 % 4 % 8 % 7 % I nogen grad 42 % 46 % 37 % 33 % I lav grad 36 % 37 % 39 % 43 % I meget lav grad/slet 10 % 11 % 14 % 14 % Undersøgelsen viser ligeledes en markant forskel på medarbejdernes og ledernes opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Hvor 63 pct. af ledelsen i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress, er dette tilfældet for hele 81 pct. af medarbejderne. 7

8 Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 8 % 4 % 5 % 4 % I høj grad 23 % 9 % 18 % 13 % I nogen grad 50 % 50 % 50 % 48 % I lav grad 16 % 30 % 23 % 30 % I meget lav grad/slet 3 % 6 % 4 % 5 % Alder og stress Analysen viser, at psykologer i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end psykologer i de øvrige aldersgrupper. på 60 år eller ældre er mindst stressede. Dette ses ved, at henholdsvis 59 pct. af de årige og 54 pct. af de årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 47 pct. af de yngre end 30-årige og 39 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 3 % 5 % 3 % 0 % I høj grad 5 % 10 % 9 % 3 % I nogen grad 39 % 44 % 42 % 36 % I lav grad 44 % 33 % 36 % 40 % I meget lav grad/slet 9 % 7 % 9 % 19 % 8

9 Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 10 % 9 % 7 % 4 % I høj grad 26 % 23 % 21 % 20 % I nogen grad 42 % 49 % 50 % 55 % I lav grad 18 % 16 % 19 % 17 % I meget lav grad/slet 4 % 3 % 3 % 3 % Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. 78 pct. af psykologerne yngre end 30 år og 77 pct. af psykologer på 60 år eller ældre opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 66 pct. af de årige og 59 pct. af de årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af psykologerne mellem år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre Arbejde 78 % 59 % 66 % 77 % Privatliv 0 % 2 % 1 % 0 % Både arbejde og privatliv 22 % 39 % 33 % 23 % 9

10 Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle psykologernes familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem psykologer med hjemmeboende børn under 7 år, psykologer med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre, samt psykologer uden hjemmeboende børn. Undersøgelsen viser, at psykologer med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både psykologer med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og psykologer uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at psykologer med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de psykologer, der har hjemmeboende børn. Der er således 60 pct. af psykologerne med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 58 pct. af psykologerne med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 47 pct. af psykologerne uden hjemmeboende børn. I alt 79 pct. af psykologerne uden hjemmeboende børn, samt psykologer med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress. Dette gør sig gældende for 83 pct. af psykologer med hjemmeboende børn under 7 år. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Nej Har du hjemmeboende børn? Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 2 % 5 % 4 % I høj grad 6 % 11 % 9 % I nogen grad 39 % 44 % 45 % I lav grad 40 % 34 % 32 % I meget lav grad/slet 12 % 6 % 10 % 10

11 Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 7 % 9 % 8 % I høj grad 22 % 24 % 21 % I nogen grad 50 % 50 % 50 % I lav grad 18 % 15 % 18 % I meget lav grad/slet 3 % 2 % 3 % Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 75 pct. af psykologer uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress. I alt 24 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på psykologer med hjemmeboende børn under 7 år. Heraf er det godt halvdelen af psykologerne der har arbejdet som vigtigste kilde til stress. Mens 47 pct. af psykologerne med hjemmeboende børn under 7 år har balancen mellem arbejde og privatliv som vigtigste kilde til stress. Arbejdet er for 63 pct. af psykologerne med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 35 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 75 % 52 % 63 % Privatliv 0 % 1 % 2 % Både arbejde og privatliv 24 % 47 % 35 % Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om psykologerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om psykologerne har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. 11

12 Undersøgelsen viser, at 43 pct. af psykologerne alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 35 svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens godt hver femte psykolog, 21 pct., kun i lav, meget lav grad eller slet synes, de har en god nærmeste leder. Tabel 16: Synes du alt i alt, at du har en god nærmeste leder? I meget høj grad 15 % 16 % I høj grad 28 % 34 % I nogen grad 35 % 33 % I lav grad 15 % 13 % I meget lav grad/slet 6 % 5 % Hele 27 pct. af de psykologer, der har en god nærmeste leder oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. For psykologerne, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 37 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Mens over halvdelen af de psykologer, der har en dårlig nærmeste leder, oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Figur 1: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% 34% 27% 23% 40% 37% 15% 31% 53% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Stress i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 12

13 Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er psykologerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. ne har haft mulighed for at svare ved, da det kan være svært at svare på, hvis der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 7 pct. har svaret ved. Undersøgelsen viser, at 36 pct. af psykologerne kun i lav, meget lav grad eller slet mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 29 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Blot 27 pct. af psykologerne mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Figur 2 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykologernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de psykologer, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 14 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Mens det er tilfældet for 39 pct. af de psykologer, som har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 24 pct., når der ses på de psykologer, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 7 % 5 % I høj grad 20 % 17 % I nogen grad 29 % 30 % I lav grad 19 % 21 % I meget lav grad/slet 17 % 14 % Ved 7 % 12 % 13

14 Figur 2: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 28% 14% 44% 32% 24% 29% 33% 39% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stresset i hverdagen Nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Arbejdspladskultur og stress ne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 16 pct. af psykologerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 40 pct. svarer, at det i nogen grad sker. I alt 43 pct. af psykologerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet finder sted. Tabel 18: På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? I meget høj grad 2 % 2 % I høj grad 14 % 15 % I nogen grad 40 % 42 % I lav grad 28 % 27 % I meget lav grad/slet 15 % 14 % 14

15 En stor del af psykologerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 29 pct. af psykologerne oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 38 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. Blot hver tredje psykolog er på en arbejdsplads, hvor stress kun i lav, meget lav grad eller slet ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem? I meget høj grad 10 % 7 % I høj grad 19 % 18 % I nogen grad 38 % 34 % I lav grad 23 % 28 % I meget lav grad/slet 10 % 14 % Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse psykologerne oplever, desto sjældnere oplever psykologerne, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 14 pct. af psykologerne, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 29 pct. af psykologerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 59 pct. for de psykologer, der i lav, meget lav grad eller slet har en god nærmeste leder. 15

16 Figur 3: 100% 90% 22% 12% 80% 70% 60% 50% 53% 49% 29% Stress en den enkelte ansattes problem I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 33% 59% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 14% 29% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for psykologernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er psykologerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). ne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,7. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De psykologer, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 6,1 pct., mens psykologer, der meget lav grad eller slet er stressede i hverdagen vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 9,2. Produktiviteten er 50,8 pct. højere for psykologer der i meget lav grad eller slet er stressede, i forhold til psykologer der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt psykologer. 16

17 Tabel 20: Den gennemsnitlige produktivitet I meget høj grad Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet 6,1 8,4 8,7 8,9 9,2 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet ne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at næsten 6 ud af 10 psykologer i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 33 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 8 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset psykologerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt psykologer, der kun i lav, meget lav grad eller slet oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 74 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 53 pct. blandt psykologer, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 29 pct. af psykologer, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt psykologer. Tabel 21: I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 17 % 21 % I høj grad 42 % 48 % I nogen grad 33 % 26 % I lav grad 7 % 4 % I meget lav grad/slet 1 % 1 % 17

18 Figur 4: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 26% 45% 7% 3% 23% 41% Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 20% 10% 29% 53% 74% I nogen grad I høj/meget høj grad 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stress i hverdagen Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 32 pct. af de psykologer, der i lav, meget lav grad eller slet har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 4 pct. af de psykologer, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 11 pct. af de psykologer, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 18

19 Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 62% 39% 50% 26% 43% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 34% 4% 11% 32% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Godt psykisk arbejdsmiljø Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 22 pct. af psykologerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er 29 pct. af psykologerne i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 5 pct. af de psykologer, der i lav, meget lav grad eller slet oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 10 pct. af de psykologer, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? I meget høj grad 6 % 11 % I høj grad 16 % 20 % I nogen grad 41 % 41 % I lav grad 31 % 24 % I meget lav grad/slet 6 % 4 % 19

20 Figur 6: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 23% 48% 41% 49% 64% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 29% 10% 31% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Generende forstyrrelser i arbejdet 5% Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 48 pct. af psykologerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvorimod halvdelen synes, at den er passende. Ganske få anser deres arbejdsmængde som værende for lille, i alt 2 pct., hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end psykologer, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? For lille 2 % 3 % Passende 50 % 59 % For stor 48 % 38 % 20

21 Figur 7: 100% 90% 23% 80% 70% 60% 73% 67% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 55% I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 24% 30% 21% 0% 3% 4% For lille Passende For stor Arbejdsmængde 21

22 22

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse s psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Køn... 5 Alder... 6 Stillingsniveau... 6 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa. Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere