En skole i bevægelse

Transkript

1 Page 1 of 77 Midtvejsrapport En skole i bevægelse December 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Første del: Programniveau I Effektevaluering 3. Status på alle ESIB-projekter 3.1. Beskrivelse på enkelte indsatsområder 3.2 Kvantitativ statistisk opgørelse over antal og fordeling af de enkelte indsatsområder 4. Effektevaluering af indsatsområde 1 Udvikling af naturfag og af indsatsområde 3 En mere sund livsstil 4.1. Indledning, metodetilgang og kildemateriale 4.2. Effektevaluering af Naturfaglærerne i samarbejde Indsatsområder i udviklingsarbejderne

2 Page 2 of Udvikling af samarbejdet mellem naturfaglærerne Sammenhæng i fagene inden for naturfagsblokken Arbejdet med tværgående naturfaglige problemstillinger Lærernes råd og anbefalinger Konklusion 4.3 Effektevaluering af En mere sund livsstil Indsatsområder i udviklingsarbejderne Leg, spil og sport i skole og fritid Drama og bevægelse Vandaktiviteter Anbefalinger Konklusion 5. Opsamling fra skolestartprojekterne 5.1. Indledning. Kildemateriale og metodeovervejelser 5.2. Kvantitativ, statisk registrering 5.3. Selvevalueringernes diskurser 5.4. Konklusion Anden del: Programniveau II 6. Samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne 6.1. Indledning, metodetilgang og kildemateriale 6.2. Analyse Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen til forvaltningerne Resultat af spørgeskemaundersøgelse til skolerne Resultat af fokusgruppeinterviews med lærere Resultat af interview med to forvaltningsmedarbejdere 6.3. Konklusion Tredje del. Det overordnede niveau 7. Udviklingsprogrammernes bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder 7.1. Indledning, metodetilgang og kildemateriale 7.2. Case 1: Naturfag i udvikling 7.3 Case 2 En mere sund livsstil 7.4. Konklusion. De to indsatsområders samlede bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder

3 Page 3 of Indledning En skole i Bevægelse (ESIB) er den fælles betegnelse for et større antal udviklingsarbejder i grundskolen samlet i indsatsområder. Programmet er et resultat af en aftale indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, og Dansk Folkeparti om fornyelse af folkeskoleloven 14.november En skole i Bevægelse har syv indsatsområder og en samlet bevilling på 25 millioner kr. De første projekter blev iværksat med skoleårets start i Programmet varer til I programmet indgår desuden projekter vedrørende skolestart og rullende skolestart, som tidligere er blevet iværksat. En skole i bevægelse Udvikling af naturfag Prøve- og arbejdsformer En mere sund livsstil Tryghed for alle Fritid med fællesskab og udfordringer Flere aktive forældre Lokale løsninger Naturfaglærere i samarbejde Lærerkompetencer i naturfag Evaluering og evalueringsformer i natur/teknik Ændrede prøveformer og projektopgaver Synopseprøve i dansk Skriftlig dansk med samtalerunde Engelsk Tysk Fransk Leg, spil og sport i skole og fritid Bevægelse og sundhed Drama og bevægelse Vandaktiviteter Frivillig undervisning uden for skoletiden Vejledningsmateriale om bevægelse i undervisning og fritid Mobning Integration Samarbejdsformer om løbende evaluering af klassens elever som helhed Udbygning af forståelse mellem hjem og skole - kontrakter Udbygning af forståelse mellem hjem og skole forældremateriale Nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet Fælles forældreråd for flere klasser Tema 1: Skolebibliotekstilbuddet Tema 2: Fælles ledelse for flere skoler Tema 3: Fastsættelse af skole Tema 4: Samdrift mellem skole og dagtilbud Tema 5: Forsøg med skolestart Tema 6: Rullende skolestart Der gennemføres to evalueringer af programmet. Midtvejsevalueringen afleveres til Undervisningsministeriet og slutevalueringen Desuden skal udarbejdes tre notater. Hensigten med evalueringen er at fastholde og beskrive ideer, succeser og mindre gode oplevelser og dermed give politikere og skolens øvrige interessenter et godt beslutningsgrundlag (Citat fra Undervisningsministeriets udbud af evalueringen) I evalueringen skelnes der mellem to niveauer, nemlig programniveauet og det overordnede

4 Page 4 of 77 niveau, hvor initiativerne relateres til folkeskoleforligets hovedområder. Programniveau I: Effektevaluering af de syv indsatsområder a. Hvor mange udviklingsarbejder har der været for programmet i sin helhed, for de enkelte indsatsområder og for underpunkterne i de syv indsatsområder? b. Hvordan har skolerne konkret og i praksis arbejdet med initiativerne? c. Hvilke resultater har skolerne opnået inden for indsatsområderne målsætninger? d. Hvilke positive og negative erfaringer har skolerne opnået? e. Hvilke råd og anbefalinger vil skolerne på basis af de indhøstede erfaringer videregive til andre skoler? Programniveau II: Samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne f. Hvilken støtte har det lokale politisk administrative system givet, og hvilke krav er der stillet i forbindelse med skolernes beslutning om deltagelse i udviklingsarbejder? g. Hvilken støtte har det politisk-administrative systemet givet, og hvilke krav er stillet i forbindelse med skolernes planlægning, gennemførelse og evaluering af de konkrete udviklingsarbejder. h. Hvilken rolle har det politisk-administrative system og skolerne spillet for at formidle erfaringer og nyttiggøre erfaringer på tværs af skoleorganisationer? Det overordnede niveau: Udviklingsprogrammets bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder i. Hvilke af de syv indsatsområder har bidraget til at fremme henholdsvis indskoling, øget rummelighed, øget faglighed og bedre udskoling? j. Hvordan har udviklingsarbejderne konkret bidraget til at fremme et eller flere af folkeskoleforligets intentioner? k. Hvilke positive og negative erfaringer har skolerne indhøstet i ovenstående forbindelse? l. Hvilke værdifulde ideer og anbefalinger kan der genereres med udgangspunkt i udviklingsprogrammets erfaringer, som kan fungere som input i forhold til de politiske beslutningstagere og andre interessenters arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen? Eftersom implementeringen af programmet er forsinket i forhold til den oprindelige plan, kan kun nogle af indsatsområderne evalueres i denne midtvejsrapport. Det drejer sig om Naturfagslærere i samarbejde og En mere sund livsstil. Imidlertid er materialet omfattende nok til, at størsteparten af spørgsmålene kan belyses. I denne rapport indgår desuden en opsamling af skolestartprojekterne. Rapporten består af følgende dele: Første afsnit er en sammenfatning af konklusionerne af evalueringsrapportens enkelte afsnit. Første del af rapporten vedrører effektevaluering på programniveau. En status på alle udviklingsarbejder i form af en beskrivelse af de enkelte

5 Page 5 of 77 indsatsområder og en kvantitativ, statistisk opgørelse. Effektevaluering af Udvikling af Naturfag Effektevaluering af En Mere Sund Livsstil Opsamling på skolestartprojekterne. Anden del af rapporten vedrører samspillet mellem det administrative niveau og skolerne på programniveau. Tredje del vedrører det overordnede niveau: Udviklingsarbejdernes bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder. Evalueringen er udført af CVU Nordjylland, CVU Sønderjylland og Muusmann Research and Consulting i samarbejde, således at CVU Sønderjylland har varetaget projektledelse, statistisk bearbejdning, skolestart og samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne. CVU Nordjylland har gennemført effektevaluering af Naturfagslærere i samarbejde og af En mere sund livsstil og står for det afsluttende afsnit om udviklingsarbejdernes bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder. Muusmann har stået for udsendelse og optælling af spørgeskemaer. Fra CVU Sønderjylland har deltaget Tove Heidemann, Søren Peter Iversen og lærerstuderende Søren Dall. Fra CVU Nordjylland Lene Thorhauge, Helle Højbo Schjoldager, Jesper Carlsen og Jan Borgen. Fra Muusmann Carsten Nykjær Madsen, Maja Aaqvist og Dorit Wahl-Jørgensen. Første del: Programniveau I Effektevaluering 3. Status på alle ESIB-projekter 3.1. Beskrivelse på enkelte indsatsområder Statusbeskrivelsen er baseret på udprint fra og Undervisningsministeriets interne oversigt er over milepæle og programmer og oplysninger fra projektlederne i Undervisningsministeriet, især fra Ulla Sverrild, som er ansvarlig for hele ESIB. Formålet med programmet er at klargøre forventningerne, stille krav og give støtte til den fortsatte udvikling af kvaliteten i den fælles folkeskole. (Citat fra aftaleteksten 14. november 2002) En skole i bevægelse består af følgende indsatser.

6 Page 6 of 77 En skole i bevægelse Udvikling af naturfag Prøve- og arbejdsformer En mere sund livsstil Tryghed for alle Fritid med fællesskab og udfordringer Flere aktive forældre Lokale løsninger Naturfaglærere i samarbejde Lærerkompetencer i naturfag Evaluering og evalueringsformer i natur/teknik Ændrede prøveformer og projektopgaver Synopseprøve i dansk Skriftlig dansk med samtalerunde Engelsk Tysk Fransk Leg, spil og sport i skole og fritid Bevægelse og sundhed Drama og bevægelse Vandaktiviteter Frivillig undervisning uden for skoletiden Vejledningsmateriale om bevægelse i undervisning og fritid Mobning Integration Samarbejdsformer om løbende evaluering af klassens elever som helhed Udbygning af forståelse mellem hjem og skole - kontrakter Udbygning af forståelse mellem hjem og skole forældremateriale Nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet Fælles forældreråd for flere klasser Tema 1: Skolebibliotekstilbuddet Tema 2: Fælles ledelse for flere skoler Tema 3: Fastsættelse af skole Tema 4: Samdrift mellem skole og dagtilbud Tema 5: Forsøg med skolestart Tema 6: Rullende skolestart Som det vil fremgår af det følgende, er det samlede program for En skole i bevægelse (ESIB) meget omfattende og forskelligartet, både med hensyn til indhold, aktiviteter og organisation. To af indsatserne vedrører pædagogisk udvikling inden for fagområder (naturfag og nye prøve- og arbejdsformer), de fleste af de øvrige vedrører fortrinsvis børns generelle trivsel. Det sidste punkt Lokale løsninger vedrører fortrinsvis strukturelle ændringer. Skoler der deltager i Lokale løsninger, herunder skolestart, har ikke kunnet søge om økonomisk støtte, men derimod om dispensation fra de gældende bestemmelser. Skoler kan søge om økonomisk støtte til udviklingsarbejder til de øvrige indsatser. Støtten må anvendes til dækning af rejseudgifter, møder erfaringsopsamling, formidling, inspirationsmaterialer, men ikke til egentlige lønudgifter. Ud over økonomiske tilskud støtter Undervisningsministeriet skolerne med udsendelse af inspirationsmaterialer og afholdelse af konferencer. Med hensyn til udvælgelse af udviklingsarbejderne tilstræber Ministeriet en geografisk spredning og en fordeling af projekter på små og store skoler. Til opgaver som f.eks. udredninger, inspirationsmaterialer og lign er indgået aftaler med enkeltpersoner og organisationer.

7 Page 7 of 77 Nogle af indsatserne koordineres direkte af Undervisningsministeriets medarbejdere. På andre indsatsområder varetages opgaverne helt eller delvist af eksterne samarbejdspartnere. Til ESIB programmet er nedsat en følgegruppe med repræsentation af Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Lederforeningen i DLF, Danmarks Skolelederforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Samfund, Danske Skoleelever. På opgørelsestidspunktet, august 2005, deltog i alt 359 skoler i ESIB. Nogle af projekterne er afsluttede, nogle delemner er nystartede, forsinkede eller har endnu ansøgningsfrister. Programmet varer til udgangen af Status på indsatsområderne Udvikling af naturfag Danske elever skal i international sammenhæng klare sig bedre i naturfag. Det kan bl.a. ske ved at styrke sammenhængen i fagene inden for naturfagsblokken og arbejdet med tværgående naturfaglige problemstillinger. Derfor igangsættes et udviklingsarbejde om ændrede prøveformer og projektopgaver inden for naturfagene (citat fra aftaletekst 14.november 2002). Projektleder Ulla Sverrild. Den samlede pulje var på kr. Indsatsen bestod af følgende delelementer: 1. Naturfaglærerne i samarbejde. Heri indgår et udredningsarbejde, vejledende materialer og et udviklingsarbejde inden for fire temaer: Udvikling af samarbejde mellem lærerne, indhold i undervisningen, arbejds- og evalueringsformer, faglig-pædagogisk udvikling Ansøgningsfristen var 15. januar skoler deltog i udviklingsarbejdet, der foreligger selvevalueringer efter KIF-modellen fra 20 af dem. Det enkelte udviklingsarbejde har max. modtaget kr. 2. Lærerkompetencer i naturfag. Idékatalog er udsendt. 3. Evaluering og evalueringsformer i natur/teknik. 4. Ændrede prøveformer og projektopgaver. 4 kommuner er udvalgt til samarbejde om udvikling af naturfagsprøverne. Der er i forbindelse med indsatsområdet udsendt følgende inspirationsmaterialer som planlagt: Foreløbigt og vejledende materiale vedr. Naturfagslærere i samarbejde. Udredningsarbejde. Undervisningsministeriet april 2004 Idekatalog vedr. lærerkompetencer i naturfag. Undervisningsministeriet december 2004 Inspirationsmateriale vedrørende løbende evaluering og evalueringsformer i natur/teknik. Undervisningsministeriet, december 2004 Naturfagene i bevægelse. Når lærere udvikler naturfagsundervisning. Temahefte, som udgives af Undervisningsministeriet november Konference om udvikling af naturfag for AC-medarbejdere og seminarielærere blev afholdt november 2004

8 Page 8 of 77 Indsatsområdet har ikke flere ansøgningsfrister og er evalueret i denne midtvejsrapport. Prøve- og arbejdsformer Prøverne udvikles fortsat. Sigtet er at skabe bedre samspil og sammenhæng mellem undervisning og prøverne. I udviklingsarbejdet vil indgå udvikling af prøver med brug af internettet og prøveformer, hvor eleverne i samarbejde med læreren inden prøven udvælger et fordybelsesområde, som eleven alene eller i en gruppe går til prøve i. Derudover skal udviklingsarbejdet bidrage til at belyse, hvorledes ændrede tilrettelæggelsesformer som undervisningsdifferentiering, tværfagligt projektarbejde og intern evaluering inddrages i udformningen af de afsluttende prøver. Endelig skal der ses på, hvordan folkeskolens afsluttende prøver spiller sammen med aftageruddannelserne, og hvordan der sikres en sammenhæng mellem prøver og eksaminer inden for forskellige dele af uddannelsessystemet (Citat fra aftaleteksten 14.november 2002) Projektleder Niels Plischewski Samlet tilskudspulje kr. Dette er det eneste indsatsområde, hvor frie grundskoler har kunnet deltage. Der har været ansøgningsfrist 1.oktober 2004 og 21. april Prøver, evaluering og undervisning Undervisningsministeriet 2004 på nettet og i hefteform. Der var planlagt beskikket censorkursus i marts/april 2005, som ikke er blevet afholdt. Beskikket censorkursus er planlagt til afholdelse marts/april Der kunne søges om forsøg med følgende prøveformer: 1. Dansk synopseprøve: 42 skoler. I anden ansøgningsrunde havde 50 kommuner med 72 skoler og 114 hold klasser ansøgt om at deltage. Der blev sendt afslag til 30 kommuner, fordi kun 20 kan deltage. 2. Skriftlig dansk med samtalerunde: 18 skoler. Eleverne får mulighed for at samarbejde i max 45 min om opgaveforlæggene, inden de sætter sig alene og skriver. 3. Engelsk: 9 skoler 4. Tysk: 3 skoler 5. Fransk: 1 skole Prøve- og arbejdsformer skal ifølge evalueringsplanen evalueres i slutrapporten. En mere sund livsstil Motion og bevægelse er afgørende elementer i en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges tidligt. Idrætsundervisningen skal udvikles yderligere, ligesom der i skolefritidsordningen skal udvikles aktiviteter, der i højere grad bygger på motion og bevægelse. Der er derfor behov for et udviklingsarbejde byggende på nytænkning om idræt og bevægelse, der favner hele skolens virksomhed, f.eks. med fokus på dans og drama, etablering af frivillig undervisning uden for skoletiden, og inddragelse af lokalsamfundets øvrige aktører og faciliteter inden for idræt/motion/bevægelse. (Citat fra aftaleteksten 14.november 2002) Projektleder Nina E. Nielsen Der er ansøgningsfrister til delemner, som skolerne kan deltage i 15.januar 2004, 1.februar 2005 og 1.december Samlet budgetramme kr. Følgende delemner:

9 Page 9 of Leg, spil og sport i skole og fritid. Udviklingsarbejder og forsøg, der inddrager skole SFO og lokale foreninger. Samlet tilskudspulje kr Pt deltager 14 skoler. 2. Bevægelse og sundhed. Udredningsarbejde m.h.p. at styrke den sundhedsmæssige dimension udarbejdes af DPU, CVU København og Nordsjælland og CVU Sønderjylland. 3. Drama og bevægelse. Forsøgsarbejde med inddragelse af idræt, musik, drama og andre fag. Samlet pulje kr. Pt. deltager 3 skoler. 4. Vandaktiviteter. Undervisningstilbud som supplement tl svømmeundervisningen. Samlet pulje kr. Pt. deltager 2 skoler 5. Frivillig undervisning uden for skoletiden. Samlet pulje kr. Pt. deltager 2 skoler. 6. Vejledningsmateriale om bevægelse i undervisning og fritid. Forventes udsendt i Udarbejdes af DPU og CVU Sønderjylland. Slutkonference er planlagt til Syv skoler har afsluttet et et-årigt forløb i forskellige delemner, som evalueres i denne midtvejsrapport. Indsatsen evalueres derfor ikke i slutrapporten. Tryghed for alle Tryghed og trivsel er en vigtig forudsætning for ethvert barns lyst til at lære. Mobning forhindrer denne tryghed. Det samme gør den utryghed, mange tosprogede børn kan opleve ved mødet med skolen. Derfor iværksættes et udviklingsprogram med henblik på at fremme en stadig metode- og procesudvikling i forhold til integration af tosprogede elever. Desuden skal indsatsen mod vold og mobning fastholdes og om nødvendigt intensiveres. (Aftaletekst 14.november 2002.) 1. Tryghed for alle - Mobning Projektleder Nina E. Nielsen. Dansk Center for Undervisningsmiljø DCUM er projektansvarlig. DCUM s statusrapport for projekt år 2004/05 foreligger. Initiativet består af følgende delemner: - Indsamling af viden og dokumentation om mobning. Hvordan opstår det? hvordan påvirker det undervisningsmiljøet?, Hvordan hænger det sammen med evt. senere kriminalitet og hvordan forhindres mobning? Resultaterne formidles på websider og konferencer fra Ha det godt i skole Film, elevbog, lærervejledning og webmateriale Iværksættelse af kampagne i foråret Kampagnen vil bygge på indhøstede erfaringer fra modelprojekterne og dreje sig om konflikthåndtering i grundskolen. - Iværksættelse af modelprojekter til udvikling af elev-elevforholdet. Rapport og inspirationsmaterialer udgives 2005/2006. DCUM har gennemført to modelprojekter på to forskellige skoler. Det ene om elevmægling blandt andet baseret på norske erfaringer. Det andet med fokus på trivsel, konflikthåndtering og rummelighed. Begge projekter er afsluttet, men fortsætter i skolernes eget regi. Rapport om de to projekter vil blive udarbejdet af DCUM.

10 Page 10 of Tryghed for alle - Integration Projektleder Stine Dyhr West Samlet tilskudspulje kr. Projektet er forsinket i forhold til den oprindelige planlægning. Center for Konfliktløsning er projektansvarlig. Der sker løbende formidling af resultater gennem nyhedsbrevet Det flyvende tæppe på Integrationsministeriets hjemmeside. Initiativet består af følgende delemner: - Udviklingsarbejde med henblik på at fremme en stadig metode- og procesudvikling inden for emner, hvor der er særlige behov i forhold til integration af tosprogede elever. Ansøgningsfrist for skolerne var 25.marts Samlet tilskudspulje kr. 10 udviklingsarbejder var forudset. 5 skoler deltager. - Udvikling af undervisningsmaterialer i forhold til integration af to-sprogede elever. Ansøgningsfrist 6.juli Samlet tilskudspulje kr. Materialerne offentliggøres i november Tosprogede forældre. Indsamling af gode eksempler på, hvordan forældre til tosprogede børn bedre inddrages i skolens arbejde. Inspiration til bedre integration og konference med samme navn i januar Evaluering og videomateriale om Dansk som andetsprog og tosprogede lærere. Video forventes udsendt Gode erfaringer med integration. Indsamling af best cases. Idekatalog som temahefte med titlen Dette virker på vores skole forventes udsendt ultimo Tryghed for alle mobning og integration vil blive evalueret i slutevalueringen. Fritid med fællesskab og udfordringer Skolefritidsordninger og klubtilbud giver børn og unge mulighed for at være med i udviklende, udfordrende og forpligtende fællesskaber. Der er imidlertid børn og unge, der ikke nyder god af disse tilbud. Især er der en del, der falder fra, når de skal skifte fra fritidsordning til klub. Derfor skal der på forsøgsbasis udvikles aktiviteter, der understøtter børns overgang fra SFO ens kontrollerede fremmøde til klubtilbuddets mindre forpligtende rammer. Dette kan også omfatte forsøg med en videreudvikling af skolens fritidstilbud med inddragelse af skolens undervisningsfaciliteter. (Citat fra aftaletekst 14. november 2002) Projektleder Helle Beknes - Projektgruppe er nedsat bestående af repræsentanter fra Socialministeriet, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen af Ungdomsledere, Danmarks Skolelederforening, BUPL, FLO, DEO, Lederforeningen/DLF, Ungdomsringen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen og KL. - Statusrapport om Fritid med fællesskab og udfordring. Udarbejdet af PLS Rambøl offentliggjort foråret Udviklingsarbejde vedr. børns overgang fra SFO til klub og anden organiseret fritid. Ansøgningsfrist 7.januar kr pr. projekt. Kommunerne, Vejle, Middelfart og Stege er blevet valgt. Herfra deltager henholdsvis 18, 2

11 Page 11 of 77 og 2 skoler med 30 personer i et efteruddannelseskursus, som varetages af Ballerup Seminarium. Seminariet skriver også rapport. Fritid med fællesskab og udfordringer vil blive evalueret i slutevalueringen. Flere aktive forældre Skolen skal ikke blot komme forældrenes interesse for deres børns skolegang i møde, men også stimulere forældrene engagement i folkeskolen, således at alle grupper af forældre bliver repræsenteret. Derfor skal der iværksættes udviklingsarbejde og forsøg med nye, mere fleksible former for forældres deltagelse i skolens virksomhed (aftaletekst 14.november 2002). Projektleder Birgitte Warming, Skole og Samfund Resultater fra delprojektet vil løbende blive opffentliggjort på Flere aktive forældre konference er planlagt til afholdelse i efteråret 2005, men blev ikke afholdt. 1. Samarbejdsformer. Udviklingsarbejde om samarbejdsformer mellem hjem og skole om løbende evaluering af klassens elever som helhed med hensyn til elevernes adfærd, samarbejde, sammenhold mv. Tilskudspuljens størrelse kr. Typisk tilskud kr. Ansøgningsfrist 1.juni 2004, 1.december 2004, 1.juni 2005, 1.december 2005, 1.juni Pt. deltager 15 skoler. 2a. Kontrakter. Udbygning af forståelse mellem skole og hjem i form af kontrakter om forældrenes og skolens gensidige ansvar. Tilskudspuljens størrelse kr. En skole kan typisk påregne kr. Pt. deltager 29 skoler. 2b. Forældremateriale i relation til Fælles mål. Ansøgningsfrist 1.februar Der samarbejdes mellem Skole og Samfund, KL og elevernes og lærernes organisationer. 3. Nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet, herunder bl.a. kortere valgperioder for valg til skolebestyrelsen. Tilskudspuljens størrelse kr. Hvert projekt kan påregne kr. Ansøgningsfrist 1.juni 2004, 1.december 2004 og 1.juni Pt. deltager 14 skoler 4. Fælles forældreråd for flere klasser med henblik på at sætte fokus på særlige forhold for de pågældende klassetrin. Tilskudspuljens størrelse kr. Hvert projekt kan påregne kr. Kun ansøgningsfrist 1.juni 2004 til tre-årige projekter. 2 skoler deltager. Flere aktive forældre vil blive evalueret i slutevalueringen. Lokale løsninger Det lokale engagement er vigtigt for den fortsatte udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fleksible rammer for varetagelsen af deres opgaver. Derfor gives kommunerne gennem forsøgsvirksomhed mulighed for mere fleksible lokale løsninger, fx i forbindelse med bibliotekstilbuddet, tilrettelæggelse af skoledistrikterne, samt fælles skoleledelse for flere skoler samt fælles ledelse mellem skole og dagtilbud også uden for landdistrikter og mindre bymæssig bebyggelse. Forsøgs- og udviklingsarbejderne skal afdække, hvilke faktorer, som fremmer og hvilke som hæmmer udviklingen af en fælles folkeskole med et kvalitativt godt skoletilbud og en økonomisk bæredygtig udvikling af skolestrukturen (Citat fra aftaleteksten 14.november 2002)

12 Page 12 of 77 Der er ingen økonomiske tilskud til forsøg med lokale løsninger. Ansøgningerne vedrører alene dispensationer. Underpunkterne i Lokale løsninger er kaldt temaer. Projektleder Jørn Østergaard for de første fire temaer: Tema 1: Skolebibliotekstilbuddet. Forsøg med kombi-biblioteker, herunder samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Ansøgningsfrister: 1. oktober 2003, 1. januar 2004, 1. april 2004, 1. oktober 2004, 1. januar 2005, 1. april 2005, 1. oktober januar 2006, 1. april Pt. deltager 8 skoler m/biblioteker. Tema 2: Fælles ledelse for flere skoler. Forsøg med fælles ledelse og evt. fælles skolebestyrelse. Ansøgningsfrister: 1. oktober 2003, 1. januar 2004, 1. april 2004, 1. oktober 2004, 1. januar 2005, 1. april 2005, 1. oktober januar 2006, 1. april Pt. deltager ingen skoler. Tema 3: Fastsættelse af skoledistrikter. Mål og rammer for skoledistrikter på kommunalt plan. 1. oktober 2003, 1. januar 2004, 1. april 2004, 1. oktober 2004, 1. januar 2005, 1. april 2005, 1. oktober januar 2006, 1. april Pt. deltager 1 skole. Tema 4: Samdrift mellem skole og dagtilbud. Fælles ledelse og fælles bestyrelse. 1. oktober 2003, 1. januar 2004, 1. april 2004, 1. oktober 2004, 1. januar 2005, 1. april 2005, 1. oktober januar 2006, 1. april Pt. deltager 11 skoler m/daginstitutioner. Lokale løsninger, tema 1-4 vil blive evalueret i slutevalueringen. Projektleder Helle Beknes leder Skolestart og rullende skolestart. Tema 5: Forsøg med skolestart. Ansøgningsfrist 1. maj 2005 Nogle af skolestartprojekterne er indledt allerede i slutningen af 1990erne og er blevet inddraget i ESIB i august Bevillingerne drejer sig om dispensationer fra Folkeskoleloven, f.eks. vedrørende den daglige undervisningstid, udskudt klassedannelse, at pædagoger kan varetage undervisning i 1. til 3.klasse eller at læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen. 179 skoler er registreret. Tema 6: Rullende skolestart. Ansøgningsfrist 1.oktober Samme vilkår som Skolestartprojekterne. Pt. deltager 11 skoler. Der foreligger allerede flere evalueringer af skolestart. Evaluering af forsøg med skolestart, PLS Rambøl 2001 En god start det fælles grundlag. Beskrivelser analyser, refleksioner Folkeskolen år Fokuspunkt 5. Evaluering af forsøg med rullende skolestart november Uddannelsesstyrelsen.

13 Page 13 of 77 Evaluering i form af en opsamling - af Skolestart og Rullende skolestart indgår i denne evaluering. 3.2 Kvantitativ statistisk opgørelse over antal og fordeling af de enkelte indsatsområder Indledning Formålet med dette afsnit er gennem en deskriptiv statistisk analyse at tilvejebringe et overblik over de forskellige projekter under En skole i bevægelse. I forbindelse med evalueringen af En skole i bevægelse modtog evaluator en række dokumenter vedrørende et større antal skoleudviklingsprojekter, herunder ansøgninger, bevillingsskrivelser, selvevalueringer mm. Materialet blev ordnet, klassificeret og registreret i en database. Projekterne er så vidt muligt blevet registreret på skolenummer, da det giver en entydig identifikation. Imidlertid har ikke alle projekter kunnet registreres på skolenummer. Enkelte projekter vedrører alle skoler i en kommune og enkelte projekter vedrører en anden organisation (Skole og samfund) På baggrund af de registrerede oplysninger om de enkelte projekter blev der gennemført en statistisk beskrivelse af projekterne. Resultaterne af denne præsenteres i det følgende. Tabel 1: Samtlige projekter fordelt på hovedgrupper Antal Procent Udvikling af naturfag 22 6,1 Prøve og arbejdsformer 73 20,3 En mere sund livsstil 21 5,8 Tryghed for alle 11 3,1 Flere aktive forældre 9 2,5 Lokale løsninger ,1 I alt ,0 Tabel 1 viser samtlige projekter fordelt på hovedgrupper. Det fremgår af tabellen, at registreringen omfatter 359 projekter, hvoraf knapt to-tredjedele (62,1 procent) vedrører lokale løsninger. Det store antal skyldes, at herunder hører skolestartsprojekterne, som er det største enkelte indsatsområde. Den næststørste gruppe er prøve- og arbejdsformer, som udgør godt en femtedel (20,3 procent). En mere sund livsstil og udvikling af naturfag tegner sig for hver omkring 6 procent. Flere aktive forældre og tryghed for alle er det to mindste områder, men de også begge nystartede. Af de 22 naturfagsprojekter tegner Hjørring Kommune sig for tre og Randes Kommune to.

14 Page 14 of 77 Tabel 2: Antal elever på de deltagende skoler. Hovedform Gennemsnit Minimum 1 Maksimum 2 Område 3 1. Den mindste skole i gruppen 2. Den største skole i gruppen 3. Forskellen mellem den mindste og største skole i gruppen 4. Standardafvigelsen divideret med gennemsnittet Af tabel 2 fremgår det gennemsnitlige antal elever på de skoler, der er involveret i de forskellige projekter. Det fremgår af tabellen, at de skoler, der er involveret i Udvikling af naturfag, Prøve- og arbejdsformer samt Tryghed for alle, gennemgående er noget større målt på elevtallet end de skoler der er involveret i de øvrige projekter. Projekter vedrørende Lokale løsninger, altså blandt andet de mange skolestartprojekter, foregår på relativt mindre skoler. Men også skoler, der arbejder med dette indsatsområde, har et gennemsnitligt elevtal, der ligger over landsgennemsnittet, som er 334. Der synes således at være flere store end små skoler, der deltager i udviklingsarbejderne. Det skal dog nævnes, at skoler med under 250 elever ikke behøver at ansøge om dispensation til ændret skolestart. Tabel 3: Fordeling af alle projekter på amter Amt Antal Procent Århus Amt 39 10,9 Frederiksborg Amt 17 4,7 Fyns Amt 50 13,9 Københavns Amt 26 7,2 Nordjyllands Amt 36 10,0 Ribe Amt 11 3,1 Ringkøbing Amt 17 4,7 Roskilde Amt 4 1,1 Sønderjyllands Amt 15 4,2 Storstrøms Amt 14 3,9 Vejle Amt 63 17,5 Vestsjællands Amt 17 4,7 Viborg Amt 18 5,0 Uoplyst 32 8,9 I alt ,0 Standardafvigelse Variationskoefficient 4 Udvikling af naturfag Prøve og arbejdsformer En mere sund livsstil Tryghed for alle Flere aktive forældre Lokale løsninger Hovedtotal Tabel 3 viser den geografiske fordelingen af alle 359 projekter. Den geografiske fordeling belyses ved at se på projekternes fordeling på amter. Det fremgår af tabellen, at alle amter er repræsenteret undtagen Bornholms Amt. I Vejle Amt og Fyns Amt foregår knap en tredjedel af samtlige projekter. Århus Amt og Nordjyllands Amt tegner sig begge for omkring 10 procent. Af de 359 projekter kan de 330 knyttes til en bestemt kommune. I alt 122 kommuner har ifølge denne opgørelse deltaget i En skole i bevægelse. Lidt under halvdelen af de deltagende kommuner har kun én skole et udviklingsarbejde. Godt 20 procent har deltaget

15 Page 15 of 77 med to projekter. Enkelte kommuner har deltaget med 9 eller flere projekter. Som det fremgår af tabel 4 tegner de tolv mest aktive kommuner sig for i alt 113 projekter, det vil sige godt en tredjedel af de 330 projekter som kan henregnes til en bestemt kommune. Odense kommune har flest projekter i alt 19 projekter, hovedsagelig vedrørende Prøve- og arbejdsformer, herefter kommer Vejle og Horsens med henholdsvis 15 og 14 projekter og Århus og Skive med 11 og 10 projekter. At større kommuner har mange projekter, er ikke så bemærkelsesværdigt. Det er det derimod, når mindre kommuner, som Egtved, Hedensted, Kerteminde, Søndersø og Tørring-Uldum har så mange skoler med. Her må ligge en strategi og en handleplan bag. Undersøgelsen har ikke registreret, hvilke kommuner, der ikke har deltagende skoler. Tabel 4: Antal projekter i de 12 mest aktive kommuner Kommune Antal projekter Procent Odense Kommune 19 16,8 Vejle Kommune 15 13,3 Horsens Kommune 14 12,4 Århus Kommune 11 9,7 Skive Kommune 10 8,8 Aalborg Kommune 8 7,1 Egtved Kommune 8 7,1 Hedensted Kommune 7 6,2 Kerteminde Kommune 7 6,2 Søndersø Kommune 7 6,2 Tørring-Uldum Kommune 7 6,2 I alt ,0 Prøve- og arbejdsformer Prøve- og arbejdsformer udgør 73 projekter eller godt 20 procent af samtlige projekter under En skole i bevægelse. Fordelingen af de 73 projekter på indhold ses af tabel 5. Af tabellen fremgår, at Dansk Synopseprøve udgør langt den største andel (57, 5 procent) efterfulgt af skriftlig dansk med samtalerunde, som udgør 24,7 procent. Antallet af forsøg med dansk synopseprøve kunne have været langt større, idet i anden ansøgningsrunde 50 kommuner med 72 skoler med i alt 114 klasser havde ansøgt om at deltage. Der er ikke flere ansøgningsfrister. Tabel 5: Projekter under prøve og arbejdsformer fordelt efter indhold Antal Procent Dansk Synopseprøve 42 57,5 Skriftlig dansk med samtalerunde 18 24,7 Engelsk 9 12,3 Tysk 3 4,1 Fransk 1 1,4 Hovedtotal ,0 Ser vi på den geografiske fordeling af projekter vedrørende prøve- og arbejdsformer (jf. tabel 6) ses det for det første, at ikke alle amter er repræsenteret. Fyns Amt tegner sig for en stor del af projekterne i alt 24,7 procent. Odense Kommune tegner sig for 15 af de 18 projekter i Fyns Amt, 12 af disse vedrører dansk synopseprøve. Århus Kommune har 4 projekter og Ålborg Kommune 5.

16 Page 16 of 77 Tabel 6: Projekter under prøve og arbejdsformer fordelt efter Amt Amt Antal Procent Århus Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Privatskoler I alt Faaborgegnens Efterskole, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Korsløkke Ungdomsskole og Fjordvang Ungdomsskole Som det fremgår af bilag 2 har flere skoler mere end et forsøgsprojekt om prøve- og arbejdsformer. Følgende har to: Ejbyskolen, Højme Skole, Hørsholm Skole, Hørup Centralskole, Hunderupskolen, Møllevangsskolen, Morten Børup Skole, Sofiendalsskolen. Ringkøbing Skole og Skolen på Forsøgscentret har hver tre. Hellerup Skole har fire. En mere sund livsstil Af de 359 skoleudviklingsprojekter under En skole i bevægelse vedrører 21 projekter En mere sund livsstil. Disse projekters fordeling på indsatsområder er beskrevet i tabel 7, hvoraf det fremgår, at Leg, spil og sport i skole og fritid er det største indsatsområde, som tegner sig for to-tredjedele af samtlige projekter. Københavns Kommune tegner sig for fire af de 21 projekter og Haderslev Kommune for to. Der er endnu en ansøgningsfrist i dette indsatsområde 1.december 2006 Tabel 7: Projekter under En mere sund livsstil fordelt på underkategorier Underform Antal Leg, spil og sport i skole og fritid 14 Drama og bevægelse 3 Vandaktiviteter 2 Frivillig undervisning uden for skoletiden 2 I alt 21 Flere aktive forældre Flere aktive forældre omfatter indtil nu ni projekter. Af disse ni projekter vedrører tre indsatsområdet Udbygning af forståelse mellem hjem og skole (se tabel 8). To projekter vedrører forsøg med fælles forældreråd for flere klasser og yderligere to vedrører nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet. Et projekt vedrører samarbejdsformer om løbende evaluering af klassens elever som helhed. Vedrørende det sidste projekt har det ikke været muligt for evaluator at fastslå hvilket indsatsområde, det drejer sig om. Ålborg Kommune og Odder Kommune tegner sig for hver to af de ni projekter i gruppen. De to i Odder ligger begge på Hou Skole.

17 Page 17 of 77 Tabel 8: Projekter under Flere aktive forældre fordelt på underkategorier Antal Samarbejdsformer om løbende evaluering af klassens elever som helhed 1 Udbygning af forståelse mellem hjem og skole 3 Nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet 2 Fælles forældreråd for flere klasser 2 Uoplyst 1 I alt 9 Der er ansøgningsfrist til Samarbejdsformer 1.december 2005 og 1.juni Lokale løsninger Lokale løsninger er med i alt 223 projekter det største projektområde under En skole i Bevægelse. Fordelingen af de 223 projekter på indsatsområder er belyst i tabel 9. Det fremgår af tabellen, at indsatsområdet Forsøg med skolestart omfatter i alt 179 projekter, hvilket svarer til godt 80 procent af alle projekter under Lokale løsninger. Det næststørste indsatsområde vedrører samdrift mellem skole og dagtilbud, det omfatter 24 projekter svarende til godt 10 procent. 11 projekter vedrører rullende skolestart, 8 skolebibliotekstilbud og et enkelt fastsættelse af skoledistrikter. Tabel 9: Projekter under Lokale løsninger fordelt på underkategorier. Der er ansøgningsfrister til tema oktober 2005, 1.januar 2006 og 1.april Der er ikke flere ansøgningsfrister til Skolestart og Rullende skolestart. Ser man på den geografiske fordeling af Lokale løsninger (tabel 10) ses det, at alle amter er repræsenteret undtagen Bornholm. Vejle Amt tegner sig for godt en fjerdedel af alle projekter, Fyns Amt knap 15 procent og Århus Amt godt 10 procent. Tilsammen tegner disse tre Amter sig med andre ord for omkring halvdelen af alle lokale løsninger. Tabel 10: Fordeling af Lokale løsninger på amter. Amt Antal Procent Århus Amt 22 10,3 Frederiksborg Amt 14 6,6 Fyns Amt 31 14,6 Københavns Amt 8 3,8 Nordjyllands Amt 16 7,5 Ribe Amt 10 4,7 Ringkøbing Amt 10 4,7 Roskilde Amt 2 0,9 Antal Procent Tema 1: Skolebibliotekstilbuddet 8 3,6 Tema 2: Fælles ledelse for flere skoler 0 0,0 Tema 3: Fastsættelse af skoledistrikter 1 0,4 Tema 4: Samdrift mellem skole og dagtilbud 24 10,8 Tema 5: Forsøg med skolestart ,3 Tema 6: Rullende skolestart 11 4,9 I alt ,0

18 Page 18 of 77 Sønderjyllands Amt 5 2,3 Storstrøms Amt 11 5,2 Vejle Amt 57 26,8 Vestsjællands Amt 13 6,1 Viborg Amt 14 6,6 I alt ,0 Skolestartsprojekternes fordeling på målgrupper søges belyst i tabel 11. Skolestartsprojekterne retter sig selvsagt mod en betydelig mere afgrænset målgruppe. Der er dog også her forskel på, hvor præcist projekterne er defineret i forhold til indskolingen. Langt de fleste (62,6 procent) retter sig mod 0-3 klasse. En række projekter er lidt mere snævert afgrænset i forhold til 0-2 klasse. Det drejer sig om 58 projekter svarende til 32,4 procent. En mindre gruppe (2,4 procent) er rettet mod 0-1 klasse. Resten er fordelt på øvrige segmenter i indskolingen. Tabel 11: Skolestartsprojekter fordelt på målgrupper Skolestart Antal Procent 0-1 kl 6 3,4 0-2 kl 58 32,4 0-3 kl ,6 1-3 kl 1 0,6 1-4 kl 1 0,6 2-3 kl 1 0,6 I alt De 179 skolestartsprojekter er fordelt på i alt 57 kommuner. En enkelt kommune, Vejle, har 14 projekter. Horsens har 12 projekter og Skive af de 57 kommuner har kun et projekt. Fordelingen viser en underrepræsentation i hovedstadsområdet (Københavns og Roskilde amter) og i udkantsområderne (Nordjylland, Ribe, Ringkøbing og Sønderjylland). Tabel 12: Fordeling af skolestartsprojekter på amter Amt Antal Procent skolestartsprojekter Århus Amt 16 8,9 Frederiksborg Amt 12 6,7 Fyns Amt 28 15,6 Københavns Amt 6 3,4 Nordjyllands Amt 8 4,5 Ribe Amt 5 2,8 Ringkøbing Amt 6 3,4 Roskilde Amt 2 1,1 Sønderjyllands Amt 5 2,8 Storstrøms Amt 11 6,1 Vejle Amt 55 30,7 Vestsjællands Amt 10 5,6 Viborg Amt 11 6,1 Uoplyst 4 2,2 Hovedtotal ,0 Koncentrationen af projekter på kommuner kommer også til udtryk i, at 10 kommuner tegner sig for i alt 78 (43,6 procent) af samtlige 179 projekter. Disse 10 kommuner som hver har mere end 4 skolestartsprojekter er gengivet i tabel 13. Tabel 13: Kommuner med mere end 4 skolestarts-projekter.

19 Page 19 of 77 Kommune Antal projekter Procent Egtved Kommune 7 9,0 Hals Kommune 5 6,4 Hedensted Kommune 7 9,0 Horsens Kommune 12 15,4 Karlebo Kommune 5 6,4 Kerteminde Kommune 5 6,4 Skive Kommune 10 12,8 Søndersø Kommune 7 9,0 Tørring-Uldum Kommune 6 7,7 Vejle Kommune 14 17,9 I alt ,0 Tabel 14 viser projekterne fordelt på varighed. Det fremgår, at langt den største del af projekterne strækker sig over fire år. Det drejer sig om 123 af de i alt 179 projekter. Kun et meget begrænset antal, i alt 13, er kun af ét års varighed. Tabel 14: Fordeling af skolestartsprojekter på varighed. Varighed (år) Antal projekter Procent , , , ,7 I alt ,0 Skoler med flere projekter I den samlede oversigt over skoler og indsatsområder (bilag 2) viser det sig, at nogle skoler er særdeles aktive, idet de har tre ESIB-projekter: Auning Skole: En mere sund livsstil, Flere aktive forældre, Skolestart. Hou Skole: Skolestart, to forsøg med Flere aktive forældre. Nymarksskolen: En mere sund livsstil, Lokale løsninger, Skolestart. Vesterbro Ny Skole: Udvikling af naturfag, Tryghed for alle, Flere aktive forældre. Der kan på nuværende tidspunkt ikke udledes fællestræk mellem de særligt aktive skoler. Konklusion I det foregående er projekterne under En skole i bevægelse blevet beskrevet rent statistisk. På baggrund af denne beskrivelse fremstå især to interessante konklusioner: I nogle kommuner deltager mange skoler i et udviklingsarbejde, oftest inden for det samme indsatsområde. Det må tolkes således, at kommunen støtter aktivt. Desuden viser det, at de deltagende skolers gennemsnitlige elevtal er højere på alle indsatsområder end gennemsnittet på landsplan. 4. Effektevaluering af indsatsområde 1 Udvikling af naturfag og af indsatsområde 3 En mere sund livsstil 4.1. Indledning, metodetilgang og kildemateriale Det generelle evalueringsdesign for Evaluering af aftale om fornyelse af folkeskoleloven er kendetegnet ved et fokus på, hvilken effekt de igangsatte tiltag har haft.

20 Page 20 of 77 Effektevalueringen skal give svar på følgende spørgsmål: Hvordan har skolerne konkret og i praksis arbejdet med initiativerne? Hvilke resultater har skolerne opnået inden for indsatsområdernes målsætninger? Hvilke positive og negative erfaringer har skolerne opnået? I forbindelse med ansøgning om økonomisk støtte har skolerne forpligtet sig på at indgå i en selvevaluering udformet ved hjælp af evalueringsværktøjet KIF ( med henblik på erfaringsindsamling til brug for denne evaluering. I forbindelse med Udvikling af naturfag foreligger der 20 selvevalueringsrapporter, der repræsenterer 13 afsluttede og 7 uafsluttede udviklingsarbejder. For 7 skolers vedkommende er der således tale om en midtvejsrapport. Selvevalueringsrapporterne varierer meget med hensyn til genre og omfang. Nogle skoler vedlægger omfattende bilagsmateriale - med eller uden kommentarer. En enkelt skole skriver direkte, at de ikke ser sig i stand til at bruge KIF værktøjet. I forbindelse med En mere sund livsstil foreligger der 8 selvevalueringsrapporter. De deltagende skoler har ansøgt om ét-årigt udviklingsarbejde. Selvevalueringsrapporterne er også her af varieret omfang og kvalitet. Nogle er meget omfangsrige og uddybende, mens andre er mere spinkle med hensyn til udformning og indhold. Ikke alle har brugt KIFmodellen til selvevalueringen. Denne mangfoldighed er naturligvis et problem i forbindelse med at sammenfatte og generere effekter af udviklingsarbejderne. Til læsningen af selvevalueringsrapporterne fra Naturfag i udvikling knytter sig desuden det problem, at mange af de anvendte pædagogisk-didaktiske begreber er komplekse eller ikke-entydige begreber. Analysen af selvevalueringsrapporterne er foregået gennem en række faser. De ovenfor nævnte spørgsmål har været ledetråde i de første gennemlæsninger og efterfølgende analyse af datamaterialet. For at få overblik over de enkelte udviklingsarbejders mål, tiltag og resultater og for at kunne lægge et tværsnit gennem det samlede materiale er der undervejs i processen arbejdet ud fra en kategoriseret, skematisk opstilling af datamaterialet ud fra Kvalitetsstjernens kategorier samt de tillægsspørgsmål, der har været stillet af udviklingsarbejdernes eksterne konsulenter. Bearbejdningen af data er foretaget med inspiration fra Steinar Kvale. [1] Med afsæt i analysen af selvevalueringsrapporterne er der foretaget et fokusgruppeinterview inden for hvert af de to indsatsområder. Fokusgruppen inden for Naturfag i udvikling er formeret på tværs af de deltagende skoler ud fra et kriterium om at dække bredt med hensyn til geografisk placering samt konkrete initiativområder og målgruppe. Der blev rettet skriftlig henvendelse til 6 skoler, hvoraf 4 skoler gav tilsagn om hver at deltage med én repræsentant i fokusgruppen. Til fokusgruppen inden for En mere sund livsstil blev 7 skoler bedt om at deltage, men kun tre skoler kunne afse tid til deltagelsen. Fordelingen af skolerne er ikke geografisk eller indholdsmæssigt repræsentativ. Alle tre skoler er beliggende i Jylland og har gennemført udviklingsarbejder inden for initiativområdet Leg, spil og sport i skole og fritid. De to interviews, der er gennemført som semistrukturerede interviews, er optaget på bånd og efterfølgende udskrevet.

21 Page 21 of 77 Interviewene har skullet levere data med henblik på besvarelse af: Hvilke resultater, der er opnået ifølge informanternes selvvurdering, Hvilke positive og negative erfaringer, der er indhøstet, hvilke perspektiver og muligheder ovenstående erfaringer rummer i forhold til fortsat kvalitetsudvikling af folkeskolen. Analysen af de transskriberede interviews er også her foretaget med inspiration fra Steinar Kvale Effektevaluering af Naturfaglærerne i samarbejde Indsatsområder i udviklingsarbejderne Ifølge forligsteksten er målet for indsatsområdet Udvikling af naturfag, at styrke sammenhængen i fagene inden for naturfagsblokken samt at styrke arbejdet med tværgående naturfaglige problemstillinger og projektopgaver. I forlængelse heraf har skolerne under overskriften Naturfaglærerne i samarbejde kunnet ansøge om økonomisk støtte til udviklingsarbejde inden for et eller flere af nedenstående fire initiativområder: Udvikling af samarbejdet mellem lærerne Indhold i undervisningen Arbejds- og evalueringsformer Faglig pædagogisk udvikling - herunder fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Ingen selvevalueringsrapporter falder inden for blot et enkelt af ovennævnte initiativområder. Et generelt træk i rapporterne er, at skolerne i vid udstrækning ser ovennævnte fire initiativområder som et samlet hele. Forskellene i rapporterne træder frem i form af en skolernes forskellige vægtning af de enkelte områder. Tendensen synes dog klart at være, at førstnævnte initiativområde - udvikling af samarbejdet mellem lærerne - anskues som det naturlige afsæt for udvikling af de efterfølgende tre områder. Inden for ovennævnte fire initiativområder omfatter målbeskrivelserne i de enkelte udviklingsarbejder en bred vifte af delmål, der overordnet kan kategoriseres således: At indføre naturfagsteam som ramme for udvikling af undervisningen At udvikle lokale læseplaner At udvikle og afprøve tværfaglige undervisningsforløb At systematisere og opdatere eksisterende materialesamling. Delmålene og prioriteringen heraf synes i høj grad at afspejle, at der tages udgangspunkt i den konkrete situation på skolen. Når de enkelte udviklingsarbejder vurderes i forhold til egne mål er den generelle tendens, at de overordnede mål, skolerne satte sig, er indfriet. Enkelte skoler fremhæver dog, at det har været nødvendigt at justere delmålene undervejs, fx i form af en reduktion af antal planlagte tværfaglige undervisningsforløb eller i form af en senere påbegyndelse af et delmål end forventet, fx lokalt læseplansarbejde og opbygning af materialesamling. Som årsag hertil nævnes typisk uforudsete faktorer som sygdom, barsel, lærerskift og for høje ambitioner i forhold til den tidsmæssige ramme, herunder at de uddybende naturfaglige drøftelser i teamet har været mere tidskrævende end forventet Udvikling af samarbejdet mellem naturfaglærerne

22 Page 22 of 77 En markant tendens i det samlede selvevalueringsmateriale er, at en af effekterne af udviklingsarbejderne er en etablering og styrkelse af fagteamsamarbejdet. Fagteamsamarbejdet er noget af det bedste, der er kommet ud af udviklingsarbejdet. Samarbejdet anskues både som et nødvendigt afsæt for en styrkelse af naturfagsområdet generelt og som et nødvendigt afsæt for praksisforandringer. Dette afsnit drejer sig om denne effekt. Afsnittet er disponeret således: Begrebet fagteam Form og indhold i fagteamsamarbejdet Positive erfaringer i fagteamsamarbejdet Generelle barrierer i fagteamsamarbejdet Forudsætninger for et kvalificeret samarbejde i fagteamet. Begrebet fagteamet Af kildematerialet fremgår det, at begrebet fagteam bruges i forskellige betydninger. Begrebet dækker alt afhængig af det konkrete udviklingsarbejdes målgruppe og skolens aktuelle afsæt for fagteamsamarbejdet - over teams bestående af natur/teknik-lærere, naturfagslærere på en enkelt årgang, naturfagslærere i en skoles overbygningsklasser eller kombinationer heraf. I forbindelse med fagteamsamarbejdet har det for nogle skolers vedkommende været et mål at etablere og udvikle et naturfagsråd. Naturfagsrådet defineres typisk som et råd bestående af repræsentanter for de enkelte naturfag et råd, hvis opgave det er at koordinere skolens samlede udvikling af naturfagsområdet. Koordineringen synes her primært at rette sig mod områder som lokalt læseplansarbejde og disponeringer i forhold til lokale- og materialemæssige forhold samt efter- og videreuddannelsesspørgsmål. Form og indhold i fagteamsamarbejdet Selvevalueringsmaterialet beskriver i det omfang gennemførelsen af fagteamsamarbejdet er beskrevet såvel formelle som uformelle rammer for samarbejdet: en bred vifte fra møder efter behov til fastlagte, formaliserede møder med mødeleder, dagsorden og referat. På nogle skoler har store fagteams delt sig undervejs i mindre arbejdsgrupper, men arbejdet tidsmæssigt parallelt med mulighed for at koordinere undervejs. På andre skoler er der tale om en kombination af fællesmøder for overbygningslærere og samarbejdsmøder på de enkelte årgange. På skoler, hvor samarbejdet har omfattet hele naturfagsforløbet fra klasse, synes tendensen at være, at man har fulgt strukturen: fælles opstart, arbejdsfase i undergrupper, fælles koordinering og evaluering. Med to undtagelser der tale om ét fællestræk for alle deltagende skoler: de enkelte fagteams har i en eller anden grad hentet støtte og/eller inspiration uden for skolens egne rammer, det være sig i form af kurser, konsulentbistand, netværkssamarbejde, studieture eller ekskursioner. Det generelle billede af fagteamsamarbejdets indhold er, at der primært har været tale om fag- og almendidaktiske drøftelser, lokalt læseplansarbejde, udvikling af undervisningsforløb med tilhørende materialer til senere brug samt fælles forberedelse, justering og evaluering af tværfaglige undervisningsforløb, generelt i betydningen problemorienterede tværfaglige forløb. Dog synes etableringen af fagteamsamarbejdet og de faglige drøftelser at have fyldt forholdsmæssigt mere på de skoler, hvor det af statusbeskrivelsen fremgår, at der ikke er de store erfaringer med teamsamarbejde ved udviklingsarbejdets start. Følgende citat synes at være dækkende herfor: Det er nødvendigt at opbygge en fortrolighed til at diskutere de forskellige fags betydning, særkender og muligheder i forhold til hinanden.