En skole i bevægelse. Kort version

Transkript

1 Page 1 of 9 Midtvejsrapport En skole i bevægelse Kort version December 2005 Indledning En skole i Bevægelse (ESIB) er den fælles betegnelse for et større antal udviklingsarbejder i grundskolen samlet i indsatsområder. Programmet er et resultat af en aftale indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, og Dansk Folkeparti om fornyelse af folkeskoleloven 14.november En skole i Bevægelse har syv indsatsområder og en samlet bevilling på 25 millioner kr. De første projekter blev iværksat med skoleårets start i Programmet varer til I

2 Page 2 of 9 programmet indgår desuden tidligere iværksatte projekter vedrørende skolestart og rullende skolestart med supplerende aftale 15.marts En skole i bevægelse Udvikling af naturfag Prøve- og arbejdsformer En mere sund livsstil Tryghed for alle Fritid med fællesskab og udfordringer Flere aktive forældre Lokale løsninger Naturfaglærere i samarbejde Lærerkompetencer i naturfag Evaluering og evalueringsformer i natur/teknik Ændrede prøveformer og projektopgaver Synopseprøve i dansk Skriftlig dansk med samtalerunde Engelsk Tysk Fransk Leg, spil og sport i skole og fritid Bevægelse og sundhed Drama og bevægelse Vandaktiviteter Frivillig undervisning uden for skoletiden Vejledningsmateriale om bevægelse i undervisning og fritid Mobning Integration Samarbejdsformer om løbende evaluering af klassens elever som helhed Udbygning af forståelse mellem hjem og skole - kontrakter Udbygning af forståelse mellem hjem og skole forældremateriale Nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet Fælles forældreråd for flere klasser Tema 1: Skolebibliotekstilbuddet Tema 2: Fælles ledelse for flere skoler Tema 3: Fastsættelse af skole Tema 4: Samdrift mellem skole og dagtilbud Tema 5: Forsøg med skolestart Tema 6: Rullende skolestart Der gennemføres to evalueringer af programmet. Midtvejsevalueringen afleveres til Undervisningsministeriet og slutevalueringen Desuden skal udarbejdes tre notater. Hensigten med evalueringen er at fastholde og beskrive ideer, succeser og mindre gode oplevelser og dermed give politikere og skolens øvrige interessenter et godt beslutningsgrundlag (Citat fra Undervisningsministeriets udbud af evalueringen) I evalueringen skelnes der mellem to niveauer, nemlig programniveauet og det overordnede niveau, hvor initiativerne relateres til folkeskoleforligets hovedområder. Programniveau I: Effektevaluering af de syv indsatsområder a. Hvor mange udviklingsarbejder har der været for programmet i sin helhed, for de enkelte indsatsområder og for underpunkterne i de syv indsatsområder? b. Hvordan har skolerne konkret og i praksis arbejdet med initiativerne? c. Hvilke resultater har skolerne opnået inden for indsatsområderne målsætninger?

3 Page 3 of 9 d. Hvilke positive og negative erfaringer har skolerne opnået? e. Hvilke råd og anbefalinger vil skolerne på basis af de indhøstede erfaringer videregive til andre skoler? Programniveau II: Samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne f. Hvilken støtte har det lokale politisk administrative system givet, og hvilke krav er der stillet i forbindelse med skolernes beslutning om deltagelse i udviklingsarbejder? g. Hvilken støtte har det politisk-administrative systemet givet, og hvilke krav er stillet i forbindelse med skolernes planlægning, gennemførelse og evaluering af de konkrete udviklingsarbejder. h. Hvilken rolle har det politisk-administrative system og skolerne spillet for at formidle erfaringer og nyttiggøre erfaringer på tværs af skoleorganisationer? Det overordnede niveau: Udviklingsprogrammets bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder i. Hvilke af de syv indsatsområder har bidraget til at fremme henholdsvis indskoling, øget rummelighed, øget faglighed og bedre udskoling? j. Hvordan har udviklingsarbejderne konkret bidraget til at fremme et eller flere af folkeskoleforligets intentioner? k. Hvilke positive og negative erfaringer har skolerne indhøstet i ovenstående forbindelse? l. Hvilke værdifulde ideer og anbefalinger kan der genereres med udgangspunkt i udviklingsprogrammets erfaringer, som kan fungere som input i forhold til de politiske beslutningstagere og andre interessenters arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen? Eftersom implementeringen af programmet er forsinket i forhold til den oprindelige plan, kan kun nogle af indsatsområderne evalueres i denne midtvejsrapport. Det drejer sig om Naturfagslærere i samarbejde og En mere sund livsstil. Imidlertid er materialet omfattende nok til, at størsteparten af spørgsmålene kan belyses. I denne rapport indgår desuden en opsamling af skolestartprojekterne. Rapporten består af følgende dele: Første afsnit er en sammenfatning af konklusionerne af evalueringsrapportens enkelte afsnit. Første del af rapporten vedrører effektevaluering på programniveau. En status på alle udviklingsarbejder i form af en beskrivelse af de enkelte indsatsområder og en kvantitativ, statistisk opgørelse. Effektevaluering af Udvikling af Naturfag Effektevaluering af En Mere Sund Livsstil Opsamling på skolestartprojekterne. Anden del af rapporten vedrører samspillet mellem det administrative niveau og skolerne på programniveau. Tredje del vedrører det overordnede niveau: Udviklingsarbejdernes bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder.

4 Page 4 of 9 Evalueringen er udført af CVU Nordjylland, CVU Sønderjylland og Muusmann Research and Consulting i samarbejde, således at CVU Sønderjylland har varetaget projektledelse, statistisk bearbejdning, skolestart og samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne. CVU Nordjylland har gennemført effektevaluering af Naturfagslærere i samarbejde og af En mere sund livsstil og står for det afsluttende afsnit om udviklingsarbejdernes bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder. Muusmann har stået for udsendelse og optælling af spørgeskemaer. Fra CVU Sønderjylland har deltaget Tove Heidemann, Søren Peter Iversen og lærerstuderende Søren Dall. Fra CVU Nordjylland Lene Thorhauge, Helle Højbo Schjoldager, Jesper Carlsen og Jan Borgen. Fra Muusmann Carsten Nykjær Madsen, Maja Aaqvist og Dorit Wahl-Jørgensen. Sammenfatning af rapportens vigtigste konklusioner Det samlede program for En skole i Bevægelse (ESIB) er omfattende og forskelligartet, både med hensyn til indhold, aktiviteter og organisation. To af indsatserne vedrører pædagogisk udvikling inden for fagområder (naturfag og nye prøve- og arbejdsformer), de øvrige vedrører fortrinsvis børns generelle trivsel. De sidste indsatsområde Lokale løsninger drejer sig fortrinsvis om strukturelle ændringer. Datagrundlaget for denne midtvejsevaluering består af følgende kilder: Aftaleteksten om fornyelse af folkeskoleloven fra 14.november 2002 og supplerende aftale om inddragelse af skolestart 15.marts Teksterne på Undervisningsministeriets hjemmeside vedr. En skole i bevægelse 286 ansøgninger om udviklingsarbejde 190 selvevalueringer om skolestart og om rullende skolestart 20 selvevalueringer om naturfag 8 selvevalueringer om En mere sund livsstil 2 fokusgruppe interviews med henholdsvis 4 lærere i naturfag og 3 lærere om En mere sund livsstil 2 case studies om henholdsvis naturfag og en mere sund livsstil baseret på interviews og på skriftlig materiale Spørgeskemaundersøgelse til skoler med projekter i ESIB og til forvaltninger, hvor en eller flere skoler har deltaget 2 interviews med forvaltningsmedarbejdere. De vigtigste resultater fra midtvejsevalueringen Den følgende sammenfatning er baseret på konklusionerne i rapportens enkelte afsnit. Status Hvert indsatsområde er beskrevet m.h.t. formål, økonomi, delelementer, aktører, udsendte inspirationsmaterialer, ansøgningsfrister, plan og status pr. august Den kvantitative opgørelse omfatter i alt 359 projekter, fordelt på syv indsatser. Alle projekter er registreret i en database på skolenummer. Databasen er dels blevet anvendt til spørgeskemaundersøgelsen til skoler og forvaltninger, dels til statistiske opgørelser. På opgørelsestidspunktet, august 2005 deltog i alt 359 skoler i ESIB. Nogle projekter er afsluttede og kan evalueres. Nogle delemner er nystartede eller forsinkede eller har endnu

5 Page 5 of 9 ansøgningsfrister. Der er indsatsområder, hvor færre skoler deltager, end det har været forudset. Det gælder Tryghed for alle - integration Fælles forældreråd for flere klasser Fælles ledelse for flere skoler Fastsættelse af skoledistrikter Rullende skolestart. Det fremgår ikke af kilderne hvorfor. Der synes at være flere store end små skoler, der deltager i udviklingsarbejderne. Det gennemsnitlige elevtal for hvert af de syv indsatsområder er højere end gennemsnittet for alle skoler, som er 334 (tal fra 2001/02). Opgørelsen viser, at udviklingsarbejder, som har modtaget økonomisk støtte, fordeler sig jævnt over hele landet, hvilket også har været intentionen fra Ministeriets side. Det fremgår af oversigten, at nogle kommuner prioriterer bestemte indsatsområder, f.eks. skolestart eller prøve- og arbejdsformer. I nogle kommuner deltager således alle eller næsten alle skoler i skolestart. Tre skoler har hver tre udviklingsarbejder i En skole i bevægelse Effektevalueringen Midtvejsrapportens effektevaluering vedrører indsatsområde 1: Naturfagslærere i samarbejde og indsatsområde 3: En mere sund livsstil. Effektevalueringen har til formål at undersøge Hvordan har skolerne konkret og i praksis arbejdet med initiativerne? Hvilke resultater er opnået ifølge respondenternes selvevaluering. Hvilke positive erfaringer og hvilke negative erfaringer har respondenterne indhøstet? Hvilke perspektiver og muligheder rummer ovenstående erfaringer i forhold til fortsat kvalitetsudvikling af folkeskolen? Naturfagslærere i samarbejde Evalueringen er baseret på 20 selvevalueringsrapporter og et fokusgruppeinterview med fire lærere fra fire deltagende skoler. De vigtigste resultater af udviklingsarbejderne i Naturfagslærere i samarbejde synes at være, at fagteamsamarbejdet har bidraget til: Lærernes naturfaglige opkvalificering Kommunikeret klarhed overfor eleverne i form af en tydeliggørelse af krav og forventninger En øget opmærksomhed på betydningen af elevernes enkeltfaglige forudsætninger som grundlag for at arbejde med tværgående naturfaglige problemstillinger Lærernes forsigtige, men alligevel positive identifikation af ovennævnte i elevernes læringsresultater i betydningen: udvikling af elevernes naturfaglige tænkning På organisationsniveau viser effekten sig i form af tildeling af tid til en forsat styrkelse af samarbejdet mellem naturfaglærere, det være sig tid til etablering af naturfagsråd, naturfagskoordinatorer og tid til samarbejde i fagteams omkring den konkrete undervisningspraksis

6 Page 6 of 9 Skolerne har generelt indfriet de mål, de har sat sig. Men det er et stort og tidkrævende arbejde at udvikle lokale læseplaner. Som barrierer for arbejdet udpeger lærerne: Manglende eller utidssvarende naturfagslokaler og materialer Usikkerheden m.h.t. prøveformer At ikke alle fagkolleger deltager i udviklingsarbejdet Lærerne anbefaler: Tildeling af tid til kollegialt samarbejde Faglig opkvalificering Faglokaler Indkøb af bøger, laboratorie- og feltudstyr En mere sund livsstil Effektevalueringen er baseret på 8 selvevalueringsrapporter og et fokusgruppeinterview med tre lærere fra tre deltagende skoler. De vigtigste resultater i udviklingsarbejder om en mere sund livsstil er ifølge lærerne: At eleverne har opnået øget koncentration At de er blevet bedre til at sidde stille i timerne At der er færre konflikter eleverne indbyrdes At de har udviklet sociale relationer på tværs af klasserne. At det har været vanskeligt at motivere de overvægtige elever, det kan dog opnås med tilbud om forskellige motionsredskaber og med svømning Lærerne anbefaler: at lærerne skal brænde for projektet, fordi det er lærernes motivation der driver værket Anvendelse af konsulenter inden for de forskellige områder, der skal tilknyttes hjemkundskabslærere i kostdelen og idrætslærere i motionsdelen at tage udgangspunkt i de faciliteter skolen har. Opsamling på Skolestart og Rullende skolestart ne fra dette område er baseret på en statistisk, kvantitativ registrering af alle i alt 190 projekter vedr. skolestart og rullende skolestart. Desuden indgår talmateriale fra de to spørgeskemaundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med Samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne. Endelig er der foretaget en gennembladning af de i alt 129 selvevalueringer. Under denne gennembladning er der taget notater til brug for en vurdering af, hvad skolerne selv anser som vigtige aspekter. Både Skolestart og Rullende skolestart har tidligere været evalueret med spørgeskemaundersøgelser. Der gives ikke økonomisk støtte til skolestartprojekterne, men alene dispensation fra Folkeskoleloven vedrørende: Længere skoledag, 16, stk 4 Udskudt klassedannelse 25, stk 2 og 4 At pædagoger kan varetage undervisning i 1. til 3. klasse 28, stk 1 At læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen. 29

7 Page 7 of 9 Skolestartforsøgene må betegnes som en succes målt på gennemslagskraft, kontinuitet og selvevalueringernes kvalitet. Der har været mange deltagere, skolerne er jævnt fordelt geografisk og med hensyn til skolestørrelse. I flere kommuner er skolestart et indsatsområde, som har omfattet alle eller næsten alle skoler. Det værdsættes i høj grad på skolerne, at kommunerne initierer arbejdet. Eftersom mange skoler har haft udviklingsarbejder gennem flere år, opfatter de dem ikke længere som forsøg, men som en selvfølgelig form for indskoling. Selvevalueringerne er generelt meget fyldige og veldokumenterede. I selvevalueringerne er der mest fokus på samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der er mere omtale af børnenes trivsel, på målfastsættelse og på tilrettelæggelse af aktiviteter end på elevernes udbytte af undervisningen. SFO en betragtes som et fristed. Begrebet rummelighed anvendes kun af et mindretal af skolerne. Der kan identificeres en række best-practice skoler, hvis erfaringer kan bruges som inspiration til andre skoler og kommuner. Samspillet mellem det politisk-administrative niveau og skolerne I denne del af undersøgelsen består kildegrundlaget af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til de deltagende skoler i ESIB og til de kommuner, hvor skoler deltager. Desuden indgår udtalelser fra de lærere, der deltog i de to fokusgruppeinterviews, der blev gennemført som led i effektevalueringen. Endelig er gennemført to enkelt interviews med forvaltningsmedarbejdere i to store kommuner. Over halvdelen af kommunerne synes at støtte deres skoler m.h.t. udviklingsarbejder i form af ekstra økonomisk tilskud, konsulentstøtte eller netværksdannelse, men et betragteligt mindretal gør ikke. Det er ikke usædvanligt, at en skole deltager i et nationalt udviklingsarbejde, som kræver ansøgning gennem kommunen, uden at kommunen blander sig hverken med støttende foranstaltninger eller med krav om evaluering og erfaringsformidling. De hyppigst anvendte former for evaluering og erfaringsformidling er ikke skriftlige. Der angives flere konkrete eksempler på og forslag til, hvordan en kommune kan kvalificere skolernes udvikling gennem en målrettet indsats. Vigtige styringsredskaber er centrale timepuljer, som kan bruges til netværk og efteruddannelse og krav om lederuddannelse. Der efterlyses en klarere opgavefordeling mellem kommuner og ministerium. Det anbefales, at nationale midler ikke anvendes til små udviklingsarbejder, men til større og mere veldokumenterede projekter. Spørgsmål om inspirationsmaterialernes kvalitet, nytte og relevans kan vanskeligt besvares på dette tidspunkt. Inspirationsmaterialerne til naturfagslærere i samarbejde, som er et et-årigt projekt, blev først udsendt i december 2004 og inspirationsmaterialerne til En mere sund livsstil er endnu ikke udsendt. Det overordnede niveau. Udviklingsprogrammernes bidrag til at fremme folkeskoleforligets hovedområder: Denne del af undersøgelsen er baseret på analyser af to udvalgte cases inden for Naturfagslærere i samarbejde og En mere sund livsstil. Case materialet består af interviews med lærere og ledelse, projektbeskrivelser, handleplaner, selvevalueringer og andre skriftlige kilder.

8 Page 8 of 9 Området skolestart nævnes ikke af deltagerne Naturfag i udvikling. Indsatsområdet En mere sund livsstil synes derimod at pege på elementer af betydning for Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling. Der peges på to forhold, som har kunnet iagttages hos eleverne i indskolingen, og som menes at have betydning for en bedre indskoling. Det er forholdet til andre, den sociale udvikling, og udvikling af det psykiske og fysiske hos den enkelte elev. Med hensyn til en Styrket faglighed i skolens undervisning og tilrettelæggelse af arbejdet synes det samlede billede af de to indsatsområder henholdsvis Naturfag i udvikling og En mere sund livsstil - at være, at de begge om end på forskellig vis har bidraget til at fremme folkeskoleforligets hovedintention om en styrket faglighed. Såvel effektevalueringen som den casebaserede analyse af Naturfag i udvikling peger samstemmende på, at det kollegiale samarbejde blandt naturfagslærerne har haft afgørende betydning for fagligheden i undervisningen. Den generelle beskrivelse af fagteamet er, at det er stedet, hvor der drøftes pædagogik og faglighed. Lærerne beskriver generelt effekten af deres samarbejde som en naturfaglig opkvalificering i form af ny indsigt og viden i - samt fælles forståelse af - de enkelte fags kernefaglighed og fagenes indbyrdes sammenhæng. Undervejs i arbejdet er der indhøstet erfaringer med samspillet mellem valg af undervisningens indhold, valg af arbejds- og organisationsformer og lærerens egen tydelighed i form af differentieret ledelse, herunder også betydningen af elevernes enkeltfaglige forudsætninger som grundlag for at udvikle naturfaglige kompetencer. Såvel effektevalueringen som den casebaserede analyse af En mere sund livsstil peger på et bidrag til en styrket faglighed i form af forbedrede læringsforudsætninger. Lærerne iagttager en øget koncentration hos eleverne og mere ro i timerne i den daglige undervisning. De opnåede resultater viser, at motion, bevægelse og kost har stor indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. I forhold til intentionen om Større rummelighed er det begrænset, hvor meget erfaringerne fra Naturfag i udvikling kan bidrage. Her har det handlet om at styrke fagligheden. At rummelighed er ude af fokus kan skyldes, at det allerede er en integreret del af skolernes praksis og lærernes tænkning. Det fremgår af det samlede evalueringsmateriale inden for En mere sund livsstil at udviklingsprojekterne har bidraget til at udvikle mere rummelighed. Lærerne peger på, at eleverne ved at arbejde på tværs af klasserne etablerer samarbejdsrelationer indbyrdes, og disse samarbejdsrelationer giver anledning til færre konflikter eleverne imellem. Lærerne har konstateret en øget idrætsfaglighed, men de har også kunne iagttage en øget koncentration og ro i timerne. Lærerne har tilsyneladende en hypotese om, at en øget koncentration og ro i timerne er grundlaget for et øget faglighed i fagene. Det fremgår af selvevalueringerne og fokusgruppe interviewet, at lærerne undervisningsdifferentierer. Det fremgår imidlertid eksplicit ikke af casen. Ingen af de to indsatsområder forholder sig til det sidste hovedområde Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser.

9 Page 9 of 9