Udviklingsprogrammet - En skole i bevægelse

Transkript

1 Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax Udviklingsprogrammet - En skole i bevægelse 2. april 2003 Der er behov for, at skolen udvikler sig hele tiden i takt med børnene og det omgivende samfund. De skridt, der ligger forude, er angivet i udviklingsprogrammet En skole i bevægelse med fokus på syv pejlemærker for den videre udvikling af folkeskolen. Formålet med programmet er at klargøre forventningerne, stille krav og give støtte til den fortsatte udvikling af kvaliteten i den fælles folkeskole (Citat fra aftaletekst). Der igangsættes udviklings- og forøgsarbejde inden for følgende syv områder: 1) Udvikling af naturfag 5) Fritid med fællesskab og 2) Prøve- og arbejdsformer udfordringer 3) En mere sund livstil 6) Flere aktive forældre 4) Tryghed for alle 7) Lokale løsninger Undervisningsministeren fastlægger (efter drøftelse med partierne bag folkeskoleaftalen) rammerne for udviklings- og forsøgsarbejdet under En skole i bevægelse. I tilknytning hertil nedsættes en følgegruppe bestående af Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, herunder Lederforeningen, Danmarks Skolelederforening, Børne- og Kulturchefforeningen,Skole og Samfund samt elevorganisationerne. Følgegruppens opgave vil være at følge initiativerne og bidrage med ideer i forbindelse med implementeringen af udviklingsprogrammet. Kommissoriet for følgegruppen kan ses i bilag 1. En skole i bevægelse igangsættes august Der kan blive tale om at indkalde ansøgninger i forbindelse med initiativet Lokale løsninger inden sommerferien 2003, hvis kommunerne skal have mulighed for at lave forsøg hermed fra skoleåret 2003/2004, jf. afsnittet om Lokale løsninger. Udviklingsprogrammet forventes afsluttet i august 2007.

2 2 Der skal løbende og afsluttende ske en evaluering af programmets enkelte initiativer. Det forudsættes, at der sker en evaluering inden for de enkelte dele med en status midtvejs i Den afsluttende evaluering skal munde ud i et katalog over de udviklingsperspektiver og muligheder, der ligger i programmet med henblik på at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten i den fælles folkeskole. Følgegruppen for udviklingsprogrammet tænkes også fungere som følgegruppe for evalueringsarbejdet, der vil blive sendt i licitation. Der iværksættes en formidlingsindsats om intentionerne og mulighederne i programmet ved programmets start i august Det vil bl.a. ske på Undervisningsministeriets hjemmeside og på en startkonference i august Det vil også ske gennem inddragelse af følgegruppen og med information til de faglige miljøer. Formidlingen af programmets resultater og perspektiver vil ske løbende og afsluttende i tæt sammenhæng med evalueringen. Der er afsat 25 mio. kr. til udviklingsprogrammet i perioden Initiativerne under En skole i bevægelse vil løbende blive koordineret med implementeringsarbejdet i forbindelse med den nye folkeskolelov. I det følgende er de syv initiativer beskrevet nærmere. Indledningsvis er i hvert afsnit med kursiv gengivet teksten fra selve aftalen om udviklingsprogrammet. 1. Udvikling af naturfag Danske elever skal i internationale sammenligninger klare sig bedre i naturfag. Det kan bl.a. ske ved at styrke sammenhængen i fagene inden for naturfagsblokken og arbejdet med tværgående naturfaglige problemstillinger. Derfor igangsættes et udviklingsarbejde om ændrede prøveformer og projektopgaver inden for naturfagene, herunder geografi, som ikke i dag er et prøvefag. Der etableres et forsøgs- og udviklingsarbejde inden for følgende områder: Naturfaglærerne i samarbejde Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at afdække konsekvenser for mål og indhold ved et samarbejde mellem overbygningens naturfag, herunder nytænkning af sammenhænge mellem fagområderne biologi, geografi, fysik og kemi. Der udarbejdes et foreløbigt og vejledende materiale til skolerne med ideer til indhold og organisation, herunder fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og mulighed for at udnytte timetallet i

3 3 det tre-årige forløb bedst muligt. Hertil kommer inddragelse af projektarbejdsformen, logbøger og samarbejde i fagteam. Der igangsættes et udviklingsarbejde på skoler i samarbejde med forskere og konsulenter inden for følgende 4 temaer: Udvikling af samarbejdet mellem lærerne, Indhold i undervisningen, Arbejds- og evalueringsformer samt Faglig pædagogisk udvikling. Lærerkompetencer naturfag Der udarbejdes et idékatalog med eksempler på best practise i organisering, udvikling og udnyttelse af lærerkompetencer som inspiration for landets skoler. Formidling i forhold til forvaltninger, skoleledere, lærere, CVU ere, lærerseminarier m.fl. om udvikling og udnyttelse af lærerkompetence i grundskolens naturfag. Evaluering og evalueringsformer i natur/teknik Udarbejdelse af inspirationsmateriale til udvikling af løbende evaluering og evalueringsformer i natur/teknik. Formidlingsindsats i forhold til naturfagsmedarbejdere på amtscentrene for undervisning, pædagogiske centraler, CVU ere og lærerseminarier med henblik på at synliggøre materialet og implementere det i læreruddannelsen og lærernes efteruddannelse. Ændrede prøveformer og projektopgaver Udvikling af den fælles prøve for fagene fysik/kemi og biologi. Der tænkes afprøvet flere modeller, som omfatter afprøvning af såvel rammen for prøven som forskellige former for samarbejde i selve prøven. Der indhentes erfaringer med sammenhængen mellem forskellige undervisningsformer og prøveformer, herunder relevansen med hensyn til inddragelse af portfolio, synopse og projekter, samt hvorledes de faglige slutmål for fagene kan tilgodeses maksimalt i prøverne. Der igangsættes prøveforsøg i geografi: Der vil blive set på muligheden af, at faget vil kunne afvikles som prøve efter 8. klasse. Udviklingsarbejdet skal se på forskellige muligheder for prøveaflæggelse. Udmøntningen vedrørende prøveformerne vil ske i tæt samspil med initiativ 2. Prøve- og arbejdsformer. Der vil løbende blive inddraget relevante initiativer fra Undervisningsministeriets tværgående strategiplan om fremtidens naturfaglige uddannelser.

4 4 2. Prøve- og arbejdsformer Prøverne udvikles fortsat. Sigtet er at skabe bedre samspil og sammenhæng mellem undervisningen og prøverne. I udviklingsarbejdet vil indgå udvikling af prøver med brug af internettet og prøveformer, hvor eleverne i samarbejde med læreren inden prøven udvælger et fordybelsesområde, som eleven alene eller i en gruppe går til prøve i. Derudover skal udviklingsarbejdet bidrage til at belyse, hvorledes ændrede tilrettelæggelsesformer som undervisningsdifferentiering, tværfagligt projektarbejde og intern evaluering inddrages i udformningen af de afsluttende prøver. Endelig skal der ses på, hvordan folkeskolens afsluttende prøver spiller sammen med aftageruddannelserne, og hvordan der sikres en sammenhæng mellem prøver og eksaminer inden for forskellige dele af uddannelsessystemet. Udgangspunktet for forsøgsarbejdet er, at de nuværende bestemmelser i prøvebekendtgørelsen om, at der sker en individuel bedømmelse, fastholdes, og prøverne afspejler de mål, der er fastsat for undervisningen. Udviklings- og forsøgsarbejdet i forbindelse med initiativet Prøve- og arbejdsformer skal: undersøge mulighederne for at etablere en tættere forbindelse mellem undervisnings- og prøveformerne og samtidig på landsplan fastholde kravene om en ensartet vurdering af eleverne, arbejde på at inddrage it samt at afsøge helt nye muligheder for arbejdet med de elektroniske medier, undersøge yderligere muligheder for en ændret tilrettelæggelse af prøverne ved i højere grad at inddrage det forhold, at børn lærer forskelligt, undersøge mulighederne for at inddrage andre elementer i vurderingen af eleverne fx samarbejde, problemløsning, evne til kritisk vurdering, afklare, på hvilken måde elevernes anvendelse af logbøger og portfolio kan indgå i de afsluttende prøver, kortlægge, hvordan folkeskolens afsluttende prøver spiller sammen med de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, herunder pege på barrierer og muligheder. Den nye fælles prøve i fysik/kemi og biologi samt udviklingen af projektopgaven med inddragelse af væsentlige elementer fra fagene samfundsfag og historie inddrages i ovennævnte arbejde. Der vil blive arbejdet med, hvorledes validitet og reliabilitet i evalueringen kan fastholdes. Der udarbejdes en samlet rapport med anbefalinger med udgangspunkt i erfaringer fra forsøgsskoler og censorer.

5 5 3. En mere sund livsstil Motion og bevægelse er afgørende elementer i en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges tidligt. Idrætsundervisningen skal udvikles yderligere, ligesom der i skolefritidsordningen skal udvikles aktiviteter, der i højere grad bygger på motion og bevægelse. Der er derfor behov for et udviklingsarbejde byggende på nytænkning om idræt og bevægelse, der favner hele skolens virksomhed, fx med fokus på dans og drama, etablering af frivillig undervisning uden for skoletiden, og inddragelse af lokalsamfundets øvrige aktører og faciliteter inden for idræt / motion / bevægelse. Der iværksættes et forsøgs- udviklingsarbejde, der bygger på nytænkning om idræt og bevægelse. Det skal favne hele skolens virksomhed,, inddrage lokale foreninger samt bygge videre på de hidtidige erfaringer fx fra Det idrætspolitiske ideprogram. Der gennemføres 6 initiativer: Leg, spil og sport i skole og fritid Gennemførelse af fælles idræts- og bevægelsesprojekter, der inddrager skole, SFO og lokale foreninger. Projekterne skal vise nye muligheder for at skabe en større sammenhæng i børnenes hverdag og lægge op til en bedre udnyttelse af lokale faciliteter. Der tænkes bl.a. på at udvikle samarbejde mellem foreningsliv og skole. Bevægelse og sundhed Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb med henblik på at styrke den sundhedsmæssige dimension fx gennem et tværfagligt samarbejde mellem idræt og hjemkundskab og ved en opdeling af idrætstimerne i kortere forløb. Drama og bevægelse Der etableres forsøg med undervisningsforløb med henblik på at skabe tværfaglig sammenhæng mellem idræt, musik, drama og andre fag. Vandaktiviteter Udvikling af undervisningstilbud som supplement til svømmeundervisning, der lægger vægt på kropsbevidsthed og bevægelsesglæde fx for sårbare og usikre elever. Tilbuddet kan evt. etableres som frivillig undervisning i fritiden. Frivillig undervisning uden for skoletiden Etablering af frivillige undervisningstilbud i samarbejde med foreningslivet med henblik på at styrke idrætsusikre elever og give dem lyst til at deltage i det lokale idrætsliv. Vejledningsmateriale om bevægelse i undervisning og fritid

6 6 Et vejledningsmateriale om, hvordan leg, løb, dans og andre fysiske aktiviteter inddrages i skolens forskellige fag. Ligeledes hvordan skolefritidsordningerne kan lægge vægt på børns fysiske udfoldelse, hvordan kommunerne gennem undervisning i fritiden medvirker til at fremme børns sundhed og fysiske muligheder, og hvordan elever på klassetrin engageres i idrætslivet. Sluttelig hvordan kommunerne via undervisning i fritiden i henhold til folkeskoleloven kan medvirke til at fremme børnenes sundhed og fysiske muligheder. Udover repræsentanterne i følgegruppen inddrages DGI, DIF, Dansk Skoleidræt, BUPL og EVA i arbejdet. Resultaterne af EVA`s planlagte evalueringsprojekt i efteråret 2003 vedrørende idræt i grundskolen kan indgå i forbindelse med udviklingsarbejdet. 4. Tryghed for alle Tryghed og trivsel er en vigtig forudsætning for ethvert barns lyst til at lære. Mobning forhindrer denne tryghed. Det samme gør den utryghed, mange tosprogede børn kan opleve ved mødet med skolen. Derfor iværksættes et udviklingsprogram med henblik på fx at fremme en stadig metode- og procesudvikling i forhold til integration af tosprogede elever. Desuden skal indsatsen mod vold og mobning fastholdes og om nødvendigt intensiveres. Der sættes fokus på mobning i folkeskolen. Det vil ske i et samspil med de initiativer, som allerede er iværksat af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Samlet set indebærer det bl.a.: Indsamling af viden og dokumentation om mobning. Hvordan opstår det, hvordan påvirker det undervisningsmiljøet, hvordan hænger det sammen med evt. senere kriminalitet, og hvordan forhindres mobning. Iværksættelse af et udviklingsarbejde med henblik på at fremme en stadig metode- og procesudvikling i forhold til mobning. Iværksættelse af en kampagne mod mobning i skolerne, hvori inddrages arbejdet med/udvikling af mægling i konflikter eleverne imellem med støtte i norske erfaringer på dette område samt det danske udviklingsprojekt Skolens Sociale Liv. Iværksættelse af modelprojekter, der fx skal udvikle elev/elevforholdet. Formidling af resultaterne til skolerne gennem konferencer og på internettet.

7 7 Under overskriften integration/kulturmøde iværksættes følgende: Iværksættelse af et udviklingsarbejde med henblik på at fremme en stadig metode- og procesudvikling herunder udvikling af undervisningsmidler inden for emner, hvor der er særlige behov i forhold til integration af tosprogede elever. Formidling af gode eksempler på, hvordan forældrene til tosprogede børn bedre inddrages i skolens arbejde. Formidling af eksempler på organisering af undervisningen i dansk som andetsprog og erfaringer med, hvorledes tosprogede lærere kan indgå i skolens undervisning Indsamling af erfaringer med god praksis med henblik på at give eksempler på skoler og skolevæsner, hvor det er lykkedes at skabe god integration af tosprogede elever og styrke samarbejdet med forældrene. Formidling af resultaterne til skolerne gennem konferencer og på internettet. Initiativerne omkring formidling vil blive koordineret tæt med de publikationer, som Undervisningsministeriet allerede har planlagt udgivet på tosprogsområdet. 5. Fritid med fællesskab og udfordringer Skolefritidsordninger og klubtilbud giver børn og unge mulighed for at være med i udviklende, udfordrende og forpligtende fællesskaber. Der er imidlertid børn og unge, der ikke nyder godt af disse tilbud. Især er der en del, der falder fra, når de skal skifte fra skolefritidsordning til klub. Derfor skal der på forsøgsbasis udvikles aktiviteter, der understøtter børns overgang fra SFO ens kontrollerede fremmøde til klubtilbuddets mindre forpligtende rammer. Dette kan også omfatte forsøg med en videreudvikling af skolernes fritidstilbud med inddragelse af skolens undervisningsfaciliteter. Med henblik på at udarbejde en projektplan, der kan imødekomme hensigterne i udviklingsprogrammet, nedsættes en bredt sammensat projektgruppe med bl.a. Socialministeriet. Gruppen har til opgave at overveje, hvorledes overgangene mellem tilbuddene kan forbedres, herunder fra SFO til klubvirksomhed. at give inspiration til at etablere differentierede tilbud, der tilgodeser børn, der har brug for særlige udfordringer og særlig støtte, at medtænke muligheden for at udnytte skolens faciliteter som supplement til foreningsliv og øvrige ressourcer i lokalsamfundet,

8 8 at overveje, hvordan de forskellige personalekategorier bedre kan samarbejde om børnene med henblik på opsøgende og fastholdende initiativer i forhold til udsatte og sårbare børn, at præsentere udkast til projektplan, der kan omfatte - præsentation af inspirationsmaterialer, - formidling af best practice, - invitationer til at deltage i udviklingsinitiativer for skoler, fritidsordninger og klubber samt andre relevante parter. Arbejdsgruppens arbejde skal munde ud i udarbejdelse af en endelig projektplan, der kan danne baggrund forsøgs- og udviklingsaktiviteter for skoler, skolefritidsordninger og klubber i samarbejde. 6. Flere aktive forældre Skolen skal ikke blot komme forældrenes interesse for deres børns skolegang i møde, men også stimulere forældres engagement i folkeskolen, således at alle grupper af forældre bliver repræsenteret. Derfor skal der iværksættes udviklingsarbejde og forsøg med nye, mere fleksible former for forældres deltagelse i skolens virksomhed. Skolen skal løse sine opgaver i et tæt samarbejde med forældrene. Der åbnes for forskellige forsøgs- og udviklingsarbejder, der med udgangspunkt i lokale interesser og behov afdækker nye muligheder for aktiv inddragelse og medvirken fra forældreside i skolens virksomhed med fokus på: Samarbejde og ansvar. Der iværksættes bl.a. forsøg med: Samarbejdsformer mellem hjem og skole om løbende evaluering af klassens elever som helhed med hensyn til elevernes adfærd, samarbejde, sammenhold m.v. Beskrivelse af gensidige forventninger mellem skole og hjem, eksempelvis i form af kontrakter om forældrenes og skolens gensidige ansvar. Nye modeller for skolebestyrelsesarbejdet, herunder bl.a. kortere valgperioder for valg til skolebestyrelsen. Fælles forældreråd for flere klasser med henblik på at sætte fokus på særlige forhold for de pågældende klassetrin, eksempelvis for børnehaveklasse -3. klasse, klasse og klasse.

9 9 Konklusionerne fra Arbejdsgruppen om klargørelse af ansvarsfordelingen mellem forældre, skole og det øvrige samfund (opfølgning på kommuneaftalen) inddrages evt. i udviklingsprogrammet. 7. Lokale løsninger Det lokale engagement er vigtigt for den fortsatte udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fleksible rammer for varetagelsen af deres opgaver. Derfor gives kommunerne gennem forsøgsvirksomhed mulighed for mere fleksible, lokale løsninger, fx i forbindelse med bibliotekstilbuddet, tilrettelæggelsen af skoledistrikterne samt fælles skoleledelse for flere skoler samt fælles ledelse mellem skole og dagtilbud også uden for landdistrikter og mindre bymæssige bebyggelser. Der gives mulighed for forsøgsarbejde inden for følgende fire områder: Bibliotekstilbuddet: Forsøg med kombi-biblioteker, herunder samarbejde mellem skolebibliotek og folkebibliotek. Fælles ledelse: Forsøg med fælles ledelse for flere skoler og evt. fælles skolebestyrelse. Skoledistrikter: Forsøg med fastlæggelse af mål og rammer for skoledistrikter på kommunalt plan. Samdrift mellem skole og dagtilbud: Forsøg med fælles ledelse og fælles bestyrelse. For så vidt angår områderne Fælles ledelse og Samdrift mellem skole og dagtilbud tages forsøgsarbejdet op til fornyet overvejelse, når der er godkendt 40 forsøgsansøgninger inden for hvert område på det primærkommunale område hhv. 20 ansøgninger inden for hvert område på det amtskommunale område. Her tages stilling til, hvorledes forsøgsarbejdet videreføres. Derudover tages forsøgsarbejdet på begge områder op i forbindelse med en midtvejsevaluering efter 2 år. Denne evaluering omfatter hele udviklingsprogrammet En skole i bevægelse. På baggrund af nærmere fastlagte kriterier åbner Undervisningsministeriet for ansøgninger inden sommerferien Forsøgsarbejdet evalueres på de ovenfor nævnte områder med henblik på at belyse mulighederne for lokal skoleudvikling gennem øget fleksibilitet i forhold til de muligheder, der rummes i lovgivningen. I den forbindelse vurderes de omkostningsmæssige følger, samt om forsøgene har

10 10 indebåret en højnelse af kvaliteten i skolen, i dagtilbud, biblioteksudbud mv. En nærmere uddybning af forsøgsarbejdet inden for de fire ovennævnte områder findes i bilag 2.

11 2. april Bilag 1: Udkast til kommissorium for følgegruppen i forbindelse med En skole i bevægelse Der nedsættes en følgegruppe bestående af Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, herunder Lederforeningen, Danmarks Skolelederforening, Børne-og Kulturchefforeningen, Skole og Samfund samt elevorganisationerne. Følgegruppens opgave vil være at følge og bidrage med ideer i forbindelse med implementeringen og evalueringen af udviklingsprogrammet herunder: o Medvirke til udfyldelsen af de af undervisningsministeren fastsatte rammer for programmet, o deltage i udformningen af en formidlingsplan for programmet, o fungere som følgegruppe for evalueringen. Undervisningsministeriet har formandskabet for følgegruppen.

12 12 2. april 2003 Bilag 2: Udviklingsprogrammet: En skole i bevægelse pkt. 7 Lokale løsninger. Lokale løsninger: Det lokale engagement er vigtigt for den fortsatte udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har fleksible rammer for varetagelsen af deres opgaver. Derfor gives kommunerne gennem forsøgsvirksomhed mulighed for mere fleksible, lokale løsninger, fx i forbindelse med bibliotekstilbuddet, tilrettelæggelse af skoledistrikterne samt fælles skoleledelse for flere skoler samt fælles ledelse mellem skole og dagtilbud også uden for landdistrikter og mindre bymæssig bebyggelse. (Citat aftaletekst) Forsøgs- og udviklingsarbejderne skal afdække, hvilke faktorer som fremmer og hvilke som hæmmer udviklingen af en fælles folkeskole med et kvalitativt godt skoletilbud og en økonomisk bæredygtig udvikling i skolestrukturen. Tema 1: Skolebibliotekstilbuddet Dette tema åbner mulighed for, at der lokalt kan gøres erfaringer med anderledes organisationsformer i samarbejdet mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker. Der kan iværksættes forsøg inden for følgende temaer: Placering (fx muligheden for at placere et skolebibliotek på et folkebibliotek uden for skolens område) Ledelse af kombibibliotek (fx mulighed for, at kommunalbestyrelsen selv fastlægger ledelsesstruktur og ledelsesforhold for kombibiblioteker i henseende af kvalifikationskrav, enstrenget ledelse samt daglig ledelse) Kombibibliotekets personale (fx at kommunerne selv kan beslutte kvalifikationskrav og sammensætning af personalet på et kombibibliotek og at lade en folkebibliotekar fungere som skolebibliotekar generelt). Skolebestyrelsens kompetence (fx at kommunalbestyrelsen kan foretage justeringer af skolebestyrelsens kompetence i relation til godkendelse af undervisningsmaterialer og godkendelse af skolens samlede budget). Dette forudsætter skolebestyrelsens tilslutning. Andre forsøg (Der vil herudover kunne ansøges om dispensation fra andre bestemmelser i relation til forsøg med kombibiblioteker. Forinden godkendelse vendes sagen med partierne bag folkeskoleaftalen).

13 13 Tema 2: Fælles ledelse for flere skoler og evt. fælles skolebestyrelser Med ændringen af folkeskoleloven lovfæstes den gældende forsøgsordning med fælles skoleledelse for flere skoler i landdistrikter eller mindre bymæssig bebyggelse. Kommunalbestyrelsen får hjemmel til efter indstilling fra skolebestyrelserne selv at godkende fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse for flere skoler. I bestræbelserne på at etablere faglige og ledelsesmæssigt bæredygtige enheder på skoleområdet åbnes der for, at kommunerne kan lave forsøg med fælles ledelse for flere skoler også uden for landdistrikter og mindre bymæssig bebyggelse. Den fælles skoleledelse kan omfatte to eller flere skoler, hvor den mindste skoles elevtal normalt ikke overstiger 300 elever. Det betinges, at der fortsat skal være en pædagogisk leder knyttet til hver skole, ligesom der skal være forældrevalgte repræsentanter fra hver skole i a) enten en skolebestyrelse for hver skole, b) eller i en fælles skolebestyrelse med valgregler, der sikrer, at forældrene mindst er repræsenteret med en repræsentant for hver skole i den fælles bestyrelse. Udover at det i ansøgningen skal være dokumenteret, at skolebestyrelserne er blevet hørt, skal det fremgå, hvordan de i hovedtræk stiller sig. Tema 2 omfatter tillige amtskommunale folkeskoler. Tema 3: Fastsættelse af skoledistrikter Der åbnes for forsøg med fastlæggelse af mål og rammer for skoledistrikter på kommunalt plan. Det er en betingelse at kommunen udarbejder et regulativ, der skitserer reglerne for fastlæggelse af kommunens skoledistrikter. Disse regler skal været udarbejdet under hensyn til borgernes retsstilling i forhold til barnets bopæl i forhold til skolen og forældrenes muligheder for valg af skole såvel inden for som uden for kommunen. Tema 4: Samdrift mellem skole og dagtilbud Med ændringen af folkeskoleloven lovfæstes den gældende forsøgsordning om fælles leder og fælles bestyrelse for et kommunalt dagtilbud og en folkeskole i landdistrikter. Kommunalbestyrelsen får med forslaget

14 14 hjemmel til efter indstilling fra skolebestyrelsen og dagtilbuddets forældrebestyrelse at godkende, at der kan ske samdrift mellem et kommunalt dagtilbud og en folkeskole, med evt. tilknyttet skolefritidsordning. Forsøgene med samdrift mellem dagtilbud og folkeskole videreføres også udenfor landdistrikter og mindre bymæssig bebyggelse for skoler med normalt ikke over 300 elever. Forsøgene har til formål at forbedre sammenhængen i de mindre børns hverdag og samtidig fremme et kvalitativt godt skoletilbud. Der kan ansøges om forsøg med fælles ledelse og fælles bestyrelse samt fælles anvendelse af bygninger, materialer, udendørsfaciliteter og i nogen grad fælles personaleressourcer. Der skal i forsøgene indgå udviklingsarbejde vedrørende afprøvning af nye former for forældreindflydelse og ledelse, etablering af bæredygtige faglige miljøer, herunder fx tidlig sprogstimulering. Det skal desuden af ansøgningen fremgå, hvilke kvalitative forbedringer forsøget tilsigter i forhold til servicelovens bestemmelser om dagtilbud. Udover at det i ansøgningen skal være dokumenteret, at forældre- og skolebestyrelser er blevet hørt, skal det fremgå, hvordan de i hovedtræk stiller sig, og det vil være en forudsætning for dispensation, at der foreligger en positiv indstilling fra bestyrelserne. Tema 4 omfatter tillige amtskommunale folkeskoler og dagtilbud. Rammer for organisation af forsøgs- og udviklingsarbejdet Ved ansøgning om forsøgs- og udviklingsarbejde indenfor ovennævnte temaer, er det vigtigt at begrundelserne for de ønskede strukturændringer bliver sat i forhold til ønsket om at kunne opretholde undervisningen og kvaliteten heraf. Ansøgningen skal ud over at beskrive de indholdsmæssige og pædagogiske mål også indeholde, hvilke bestemmelser i folkeskoleloven/serviceloven ansøgningen om dispensation knytter sig til, og på hvilke måder de gældende love virker hæmmende for en umiddelbar gennemførelse af det ansøgte forsøgs- og udviklingsarbejde. Endelig skal det fremgå af ansøgningen, hvornår forsøgsarbejdet forventes startet og afsluttet. Krav til ansøgninger Forsøgs- og udviklingsprojekter bør udspringe af en dialog mellem de lokale interessenter. Det skal være dokumenteret, at berørte skole- og forældrebestyrelser og andre lokale parter har været inddraget i processen, ligesom det skal fremgå, hvordan de i hovedtræk stiller sig til projektet.

15 15 Behandling af ansøgninger Der nedsættes en forsøgsfølgegruppe for hvert tema. Vedr. tema 1 nedsættes en forsøgsfølgegruppe med repræsentanter for KL, Danmarks Lærerforening, Kulturministeriet (Biblioteksstyrelsen) og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet træffer afgørelsen, når det drejer sig om Folkeskoleloven, mens Biblioteksstyrelsen træffer afgørelsen, når det drejer sig om dispensationer om biblioteksvirksomhed. Vedr. tema 2 nedsættes en forsøgsfølgegruppe med repræsentanter for KL, Amtsrådsforeningen, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet træffer afgørelsen. Vedr. tema 3 nedsættes der en forsøgsfølgegruppe med repræsentanter for KL, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet træffer afgørelsen. Vedr. tema 4 nedsættes der en forsøgsfølgegruppe med repræsentanter for KL, Amtsrådsforeningen, Danmarks Lærerforening, BUPL, Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet træffer afgørelsen, når det drejer sig om Folkeskoleloven, mens Socialministeriet træffer afgørelsen, når det drejer sig om dispensationer vedr. serviceloven. Tidshorisont for forsøgs- og udviklingsarbejdet Forsøgene inden for de 4 temaer påbegyndes august 2003 For så vidt angår temaerne Fælles ledelse og Samdrift mellem skole og dagtilbud tages forsøgsarbejdet op til fornyet overvejelse, når der er godkendt 40 forsøgsansøgninger inden for hvert tema på det primærkommunale område hhv. 20 ansøgninger inden for hvert tema på det amtskommunale område. Her tages stilling til, hvorledes forsøgsarbejdet videreføres. Derudover tages forsøgsarbejdet inden for begge temaer op i forbindelse med en midtvejsevaluering efter 2 år. Denne evaluering omfatter hele udviklingsprogrammet En skole i bevægelse.