Logo! Lærervejledning 5. klasse

Transkript

1 Anne Grete Berg EgedeNielsen Andersen Louise Logo! Lærervejledning 5. klasse

2 Forord Kære tysklærer Efter folkeskolereformen i 2014 møder eleverne 2. fremmedsprog i 5. klasse. Det har været et mangeårigt ønske, for det giver bedre forudsætninger for tyskundervisningen og har en masse fordele, som er forsøgt udnyttet bedst muligt i Logo! 5. Ved udarbejdelsen af Logo! 5 har det været vigtigt, at materialet er anvendelsesorienteret og sætter eleverne i stand til at kommunikere på tysk fra første færd; at elevernes nye sproglige byggeklodser kan sættes meningsfuldt sammen og bruges i en autentisk kommunikationssituation. Helt centralt er også det nære sproglige forhold mellem tysk og dansk. Alt for mange elever forlader grundskolen med en opfattelse af, at tysk er svært, mens de mange ligheder mellem tysk og dansk i virkeligheden burde motivere, fordi vi som dansktalende får så meget tysk forærende. Eleverne præsenteres derfor for så mange transparente ord som muligt i forventning om, at deres sproglige opmærksomhed højnes, ligesom ord og vendinger fra tidligere temaer gentages igen og igen. Ud over at fastholde det nytilegnede ordforråd bidrager dette forhåbentlig til elevernes oplevelse af, at de gør fremskridt og godt kan læse og forstå tysk. Som lærer spiller du naturligvis en afgørende rolle for elevernes motivation i tyskundervisningen, og med denne lærervejledning håber jeg, at du vil føle dig godt klædt på til at undervise i tysk i 5. klasse. God fornøjelse! Louise Berg Nielsen 4

3 Introduktion Elementerne i Logo! Elementerne i Logo! 5 samt deres indhold og opbygning beskrives på de følgende sider, mens den detaljerede beskrivelse af indholdet i tekstbogen og arbejdsbogen og forslag til arbejdet med det begynder på side 15. Tekstbog Tekstbogen indeholder otte minitemaer, som tager udgangspunkt i basale sproglige handlinger, fx at kunne hilse eller fortælle, hvornår noget foregår. Temaerne er elevnære og belyses gennem forskellige teksttyper. Der er opgaver til hver tekst, og billedsiden er prioriteret højt, så illustrationerne både er indbydende og understøtter teksternes indhold. Efter temaerne er en kortfattet grammatik, der på dette niveau hovedsageligt fokuserer på elevernes genkendelse og forståelse af relevante sproglige fænomener, som er beskrevet på side 9 i lærervejledningen. Selvom mødet med det nye fremmedsprog ikke bør være grammatisk, er det også en del af elevernes sproglige bevidsthed, at de lægger mærke til, at de tyske ord optræder i flere forskellige former, end de kender det fra dansk og engelsk. I grammatikken er der mulighed for at se nærmere på formerne, hvis eleverne bliver nysgerrige. Herefter følger en billedordbog, hvor eleverne kan gå på opdagelse på egen hånd. Da de fire opslag er baseret på bogens temaer, kan eleverne finde ord, som de kan bruge i arbejdet med opgaverne i både tekst- og arbejdsbog. Bagerst i tekstbogen er der tre gloselister: en stykordsliste, en tysk-dansk og en dansktysk ordliste. I stykordslisten er ordene angivet, som de optræder i teksten, mens de alfabetiserede ordlister indeholder ord i grundform. Dog er uregelmæssige udsagnsord med omlyd i nutid også opgivet i 3. person, ental, så eleverne uden videre kan anvende den korrekte form. Der opfordres til, at ordlisterne bruges mindst muligt, idet ordene i teksterne er nøje udvalgt, så eleverne kan bruge gættestrategier til at forstå hovedindholdet. På den måde kan eleverne blive bevidste om, at tysk er meget letforståeligt, hvis de forsøger at gætte kvalificeret, inden de tyer til ordlisterne. Arbejdsbog I arbejdsbogen er der rige muligheder for elevernes individuelle træning og repetition, især af det ordforråd, som de møder i tekstbogen. Opgaverne er mangeartede, og det indbydende og overskuelige layout skal motivere eleverne til at give sig i kast med opgaverne. I begyndelsen af hvert tema er der oplistet, hvad eleverne lærer, når klassen arbejder med temaet, således at de er bevidste om undervisningens konkrete formål. 5

4 I mange skriftlige opgaver arbejder eleverne først alene og fortsætter så sammen med en eller flere klassekammerater. På denne måde tales der også tysk, fx når eleverne læser deres svar højt for hinanden. Den sidste opgave i hvert tema er en opgave i lytteforståelse, der træner elevernes begyndende lyttefærdighed. Eleverne hører hovedsageligt ord og vendinger, som de har arbejdet med i temaet, samt transparente ord, så de får en oplevelse af at kunne forstå talt tysk. Manuskript og løsning findes her i lærervejledningen. For hvert andet tema er der en evalueringsside, så eleverne har mulighed for at vurdere, hvorvidt de har nået de nævnte mål. I evalueringen skal eleverne både arbejde alene og i par, hvor de sammen bruger de sproglige handlinger, som har været i fokus. Lærer-cd På lærer-cd en findes tekstbogens tekster indtalt af tyske modersmålstalende. Der er lagt vægt på en tydelig udtale, og de tyske skuespillere taler i et roligt tempo, så eleverne fra begyndelsen oplever at kunne forstå og imitere det talte tysk. Eleverne har adgang til lydfilerne i i-bogen. Cd en indeholder også lytteteksterne, der bruges i arbejdsbogen. Lærervejledning I lærervejledningens første afsnit beskrives tankerne bag materialet og dets udformning, herunder særlige fokuspunkter som ordforrådstilegnelse og sproglig opmærksomhed. Herefter følger forslag til, hvordan der kan arbejdes med teksterne og opgaverne i systemet. Da bevægelse og leg er en god indgang til det nye fremmedsprog, indeholder lærervejledningen også kopiark, der på forskellig vis får eleverne op af stolen, samt yderligere forslag til fx lege. Aktiviteterne er beskrevet løbende i temaerne, og kopiarkene er samlet bag i lærervejledningen. Arkene kan desuden printes i farve fra i-bogen. På side 14 findes desuden en oversigt over temaernes indhold og mål. I-bog I-bogen tilgås på logo.gyldendal.dk og er en interaktiv bladrebog, som kan bruges både på klassens interaktive tavle eller af den enkelte elev i skolen eller hjemme. I-bogen kan i klassen give et godt, fælles fokus, og de digitale værktøjer, som findes i i-bogen, giver gode muligheder for at aktivere eleverne ved tavlen. I-bogen indeholder bl.a. lydfiler med indtalingen af tekstbogens tekster, interaktive opgaver med fokus på ordforrådstilegnelse og supplerende materiale, der kan inddrages på forskellig vis i undervisningen. Idet eleverne via deres UNI-login kan benytte i-bogen derhjemme, har de mulighed for at arbejde på egen hånd med de interaktive opgaver eller genhøre oplæsningen af en tekst. 6

5 På logo.gyldendal.dk findes en kort vejledning til i-bogen med en oversigt over værktøjer og yderligere ressourcer samt forslag til, hvordan i-bogen kan bruges i undervisningen. Mål og grundlæggende overvejelser Tyskfaget nyder godt af sin nyhedsværdi ved skoleårets begyndelse, og, om alt går vel, skal det senere på skoleåret gerne blive til Tysk? Det kan jeg sagtens finde ud af!. I Logo! 5 vægtes elevens motivation og gåpåmod i tyskundervisningen derfor meget højt. Mange faktorer spiller ind på elevmotivation, men følgende skal fremhæves: Eleven oplever, at det at lære tysk er en overkommelig opgave. Eleven ved, hvad der forventes af ham, og har realistiske forventninger til sin kunnen. Eleven har følelsen af at blive bedre og bedre til sproget. Eleven opnår en forståelse af, at tyskkundskaberne er nyttige. Elevens interesse for de tysktalende lande vækkes. Elevens nysgerrighed og interesse for fremmedsprog højnes. Sigtet med materialet er, at eleverne tilegner sig et produktivt ordforråd, og at de, ved at der i undervisningen på forskellig vis arbejdes med sproglig bevidsthed, bliver gode til at afkode det tyske sprog, så deres receptive ordforråd ikke begrænses til ord, de allerede har tilegnet sig. Ordvalget i tekstbogen er baseret på en ordliste med centrale ord for fremmedsprogsniveauet A1, som det er beskrevet i den Fælles Europæiske Referenceramme. Desuden er den store lighed mellem dansk og tysk, og i nogle tilfælde engelsk, naturligvis også udnyttet. Det er også tilstræbt, at sætningskonstruktionerne muliggør en ordret oversættelse til dansk. I udvalget af billedmateriale er det blevet prioriteret at illustrere de ord, der ikke er transparente for eleverne. Ord og vendinger gentages igennem bogens temaer, så når eleverne eksempelvis arbejder med bogens 6. tema Meine Familie, møder de vendinger om fritidsinteresser fra tema 5, ugedage og tal fra tema 4 samt præsentationsformer fra tema 2. På denne måde holdes ord og vendinger aktuelle og får ikke lov at gå i glemmebogen, efter temaet er afsluttet. Herved kan eleverne hurtigere læse sammenhængende tekster, som de forhåbentlig finder interessante og vedkommende. I opbygningen af materialet har det også været meget vigtigt, at eleverne oplever, at deres tyske sprog kan bruges. Derfor er temaerne bygget op omkring nogle relevante sproglige handlinger, som eleverne hovedsageligt lærer som uanalyserede vendinger. På grund af bogens progressionsprincip, hvor der langsomt bygges oven på det tillærte, vil eleverne dog også hurtigt selv kunne konstruere simple sætninger. På denne måde vil eleverne allerede i deres første år med tysk kunne give udtryk for deres mening, fortælle, hvad de laver i fritiden, og præsentere deres familiemedlemmer. Det er tilfredsstillende at opleve, at sproget kan bruges i en kommunikationssituation, der opfattes som værende relevant og autentisk. Eleverne tilegner sig med andre ord ikke et løsrevet ordforråd, men et anvendelsesorienteret ordforråd inden for ordfelter, der er relevante for dem. 7

6 Logo! 5 har et overskueligt layout: Lærer og elev kan på enhver side umiddelbart danne sig et overblik over tekst og opgaver. Billedmaterialet kan vække elevernes interesse for tekstens indhold, understøtte forståelsen, give et indtryk af de tysktalende lande og inddrages i undervisningen til fx billedbeskrivelse og samtale. Sprogsyn Som det allerede er blevet beskrevet, arbejder Logo! 5 med det funktionelle aspekt af fremmedsprog. Eleverne skal lære at kommunikere på en hensigtsmæssig måde, og dette afspejler sig i temaernes mål, der ses i oversigten side 14. Det tyske sprog skal optræde i en kontekst, som er elevnær, autentisk og relevant. Frem for at undervise eksplicit i grammatik skal elevernes nysgerrighed for de sproglige fænomener vækkes, så de begynder at reflektere og danne hypoteser om det tyske sprogs struktur. Fra dansk og engelsk, og eventuelt også et andet modersmål, har eleverne allerede mange sproglige erfaringer, som kan ligge til grund for denne refleksion. Disse sprogkundskaber danner et uvurderligt grundlag for videreudviklingen af den sproglige opmærksomhed, og de bør derfor inddrages og værdsættes i arbejdet med det nye fremmedsprog. Tidlig tysk Der er en lang række fordele ved, at eleverne efter folkeskolereformen møder 2. fremmedsprog i 5. klasse. Børn har i modsætning til elever i puberteten en mere legende og umiddelbar tilgang til fremmedsprog, som med den tidligere sprogstart kan udnyttes. Eleverne har på dette klassetrin også en åbenhed over for andre kulturer, som på sigt bidrager til at fremme deres generelle interkulturelle forståelse og viden om kultur og samfund i de tysktalende lande. Det er i 5. klasse i langt højere grad muligt at tilrettelægge en alderssvarende undervisning, end for elever i 7. klasse i deres begyndende teenageår. Rim, leg og sang vil være en helt naturlig del af undervisningen, så når klassen igennem forskellige aktiviteter øver sig på de nye lyde i det tyske sprog, er det ikke noget at blive genert over, og eleverne besidder mere mod på at gætte sig frem. Det er også meget mere oplagt at arbejde med emner som farver og dyr på dette klassetrin. Så vil man senere i forløbet kunne fokusere på andre mere alderssvarende temaer, fordi disse emner er blevet behandlet. Jo yngre eleverne er, desto mere modtagelige er de for det tyske sprogs lyde, og desto bedre er deres evne til at imitere. Gennem leg er der mulighed for at automatisere vendinger, ligesom eleverne kaster sig ud i at kommunikere på fremmedsproget uden at være begrænsede af et ønske om korrekthed. Undervisningen kan i højere grad møde eleverne der, hvor de er, og tilgodese deres ønsker og behov, fx for bevægelse og kreativ udfoldelse. 8

7 I 5. klasse fylder læsning og skrivning naturligvis mindre, mens aktiviteter, der giver eleverne mulighed for bevægelse, fylder mere. Tekstbogen til Logo! 5 indeholder derfor korte tekster, og i lærervejledningen er der kopiark til kommunikative aktiviteter og forslag til spil, leg og bevægelse. Sekvenserne i undervisningen bør være korte og afvekslende, hvilket dette materiale også lægger op til. Når eleverne oplever glæde ved at lære tysk i 5. klasse, er sandsynligheden for, at de ønsker at fortsætte læringen, meget større, og det bør derfor være et centralt mål for undervisningen. Elevernes intersprog Elevernes sprog opfattes som et intersprog, et sprog på vej, hvor fejl er en naturlig og uundgåelig del af læringsprocessen. Den højeste prioritering er, at elevernes lyst til at udtrykke sig på tysk plejes og styrkes i undervisningen. Eleverne skal opmuntres til at gætte, både når det gælder forståelse af tysk, og når de selv kommunikerer på tysk. Eleverne gøres opmærksomme på, hvordan de kan bruge kontekst, gestik og mimik til at afkode det tyske indhold og selv bruge gestik og mimik til at få kommunikationen til at lykkes. Den førnævnte progression med gentagelser af centrale ord og vendinger skal også bidrage til, at eleverne bliver mere sikre i brugen af disse vendinger, fordi de får flere muligheder for at arbejde med vendingerne og bearbejde deres intersprog. Nogle sproglige fænomener i det tyske sprog, der ofte fører til fejl hos dansktalende, kan læreren allerede på dette niveau gøre eleverne opmærksomme på, så de senere i deres tyskforløb bedre vil kunne forholde sig til den grammatiske forklaring. Det kan eksempelvis være, når eleverne lærer at sige Ich heiße, men spørger Wie heißt du? Eleverne bør lære disse vendinger udenad, og de bør ikke rettes på grund af en eventuel forkert endelse. Læreren kan i stedet kort gøre opmærksom på de forskellige endelser på udsagnsordet, og eleverne kan med hjælp fra engelsk formentlig ræsonnere sig frem til, at det må handle om, hvad udsagnsordet står sammen med, nemlig grundleddene ich og du. Intersprogsopfattelsen ser eleven som en ressourcestærk sprogbruger, der afprøver, om hans viden om andre sprog gør sig gældende for tysk. Når eleverne efterligner opbygningen af engelske tal i tyskundervisningen, skyldes det deres viden om, hvordan tal dannes på deres første fremmedsprog, som de altså her overfører til tysk; de afprøver en hypotese. Sprogligt fokus I 5. klasse bør lærerens feedback hovedsageligt være på elevernes udtale, så eleverne automatiserer korrekte vendinger, mens de syntaktiske og morfologiske aspekter behandles eksplicit senere i tyskforløbet. I arbejdsbogen er der dog opgaver, der med en induktiv tilgang introducerer det tyske sprogs retstavning (navneord med stort) og enkelte grammatiske fænomener set i forhold til dansk, fx tillægsordenes manglende endelse, når de er omsagnsled til grundled, samt de regelmæssige udsagnsords endelser i 1., 2. og 3. person, ental. I de enkelte opgaver i arbejdsbogen, hvor eleverne skal bruge den rigtige 9

8 endelse på udsagnsord, kræves der ikke en grammatisk gennemgang. I stedet tages der udgangspunkt i de tekster, som eleverne har arbejdet med, og hvor de tydeligt kan se de forskellige endelser. Der er altså tale om, at eleverne gør sig nogle observationer, og at læreren præsenterer stoffet på en sådan måde, at der kan arbejdes induktivt, og eleverne kan ræsonnere sig frem til den korrekte endelse. Eleverne vil også arbejde med de personlige stedord i nominativ. Desuden egner flere tekster sig til at tale om hjælpeudsagnsordene haben og sein. Tekstbogens grammatik kan inddrages i det omfang, (nogle af) eleverne ønsker at få en forklaring på de sproglige observationer, de har gjort sig. Læsning og lytning I tekstbogen arbejder eleverne med en lang række forskellige teksttyper, bl.a. rim, dialoger, sange, tegneserier, sms er og interviews. Teksttyperne er gode til at præsentere simple udsagn og er relevante for målgruppen. Det er vigtigt at anvende lydfilerne så ofte som muligt, så eleverne også arbejder med lytteforståelse og får input, der kan bidrage til deres intonation og udtale. Der vil i lærervejledningen være forslag til, hvordan lydfilerne kan inddrages i undervisningen. På deres modersmål anvender eleverne succesfuldt forskellige læsestrategier, afhængigt af læsningens formål og teksttypen. Det er intensiv læsning, når eleverne fx læser for fornøjelsens skyld og kan give en detaljeret gengivelse. Eleverne scanner derimod en tekst, når de fx skal finde svar på nogle specifikke spørgsmål, mens skimning vælges til at gennemse tv-programmet for en god film eller finde det helt overordnede indhold af en tekst. Disse strategier skal også overføres og anvendes i arbejdet med det nye fremmedsprog. Før læsningen Når eleverne møder en tekst, enten gennem læsning eller lytning, begynder en proces, hvor eleverne skal trække på den relevante viden, de allerede har, fx ved at se på illustrationerne eller tænke på det overordnede tema som en hjælp til at møde den nye tekst. Når eleverne fx skal læse en liste over ting i et klasseværelse, har de allerede viden om, hvad der typisk findes i et klasseværelse. Denne forhåndsviden er det vigtigt at aktivere, så eleverne kommer med kvalificerede gæt om ordenes betydning. Forberedelsesfasen er uvurderlig for elevernes forståelse af teksten. I tekstbogens opgaver og i lærervejledningen lægges der i høj grad op til, at eleverne forsøger at gætte sig til en teksts indhold ved at tage illustrationerne til hjælp og desuden fokusere på de transparente ord. Ud over at præsentere tyskfaget for eleverne, fokuserer hele første tema således på at introducere eleverne for denne transparens. Temaet skal være med til at danne et godt grundlag for det videre arbejde med dansk-tyske ligheder og sproglig opmærksomhed. 10

9 Under læsningen Der er 2-4 opgaver til hver tekst i tekstbogen, og i den første opgave skal eleverne ofte selv finde frem til nogle centrale vendinger fra teksten, fx Hvordan kan man hilse på hinanden på tysk?. I andre tilfælde fokuserer opgaven på hovedindholdet, fx Hvad spørger personerne hinanden om?. På denne måde bliver elevens første bearbejdning af teksten en overkommelig opgave og en positiv oplevelse. Efter læsningen I mange tilfælde skal eleverne genskabe teksten ud fra deres eget perspektiv, det vil sige, at de selv laver en liste over ting i klasseværelset eller formulerer sætninger om deres familie, fag eller fritid. Disse opgaver er oftest kommunikative og kreative, hvor eleverne i par eller grupper arbejder sammen om et produkt, fx en planche, et rollespil eller en tegneserie. Her får eleverne mulighed for at anvende det nye ordforråd produktivt og gøre ordene til deres egne. Ordforråd At elevernes ordforråd spiller en central rolle i Logo! 5 er allerede blevet slået fast. Undervisningen i 5. og 6. klasse vil forhåbentlig især bidrage til, at eleverne får et større ordforråd, end de tidligere har forladt grundskolen med, så de ikke mangler selv meget basale ord til at kunne kommunikere. Et godt ordforråd giver også en kortere vej til succesoplevelsen, hvor eleverne kan læse og forstå længere, tyske tekster eller høre og forstå talt tysk. Som beskrevet under Mål og grundlæggende overvejelser er ønsket, at eleverne allerede i 5. klasse tilegner sig et nyttigt ordforråd bestående af centrale ord og faste vendinger, som de i opgaverne lærer at bruge som skabelon for egne sætninger ved at erstatte enkeltord. De mange gentagelser af ord og vendinger er prioriteret højt, da antallet af gange, man møder et ord, er afgørende for tilegnelsen af ordet. Materialet er også struktureret således, at eleverne receptivt og produktivt arbejder med de nye ord, og at ordene indgår i en meningsfuld kontekst frem for at være løsrevne ordlister. Flere temaer begynder med en præsentation af centrale ord, men der skal være en grund til at lære ordene. Efter introduktionen skal eleverne bruge ordene til at udføre forskellige sproghandlinger. Ordforrådet bliver derfor gjort relevant for eleverne, og opgaverne orienterer sig i høj grad mod eleverne, når de kommer i centrum og fx skal fortælle om dem selv. Elevernes tilegnelse af nye ord bør dog ikke kun være hægtet op på et skriftbillede. Eleverne skal naturligvis altid høre og selv udtale de tyske ord. Ved at inddrage flere sanser vil eleverne bedre kunne fastholde ordene. Ordene skal visualiseres gennem billedmateriale eller ved inddragelse af de konkrete genstande, når det er muligt. Også gennem forskellige, legprægede aktiviteter som tegn og gæt eller pantomime kan eleverne arbejde effektivt med det nye ordforråd. 11

10 Eleverne er hurtige til at bede om hjælp til nye ord og forventer en oversættelse til dansk, men det er vigtigt, at læreren tager sig tid til at lære eleverne at gribe de tyske ord mere konstruktivt an. Som nævnt fokuserer bogens første tema på netop dette, og der vil i lærervejledningen til disse tekster blive beskrevet relevante strategier til mere eller mindre transparente ord. Ved ikke-transparente ord opfordres der til, at læreren i stedet for at give ordoversættelser til dansk forsøger at forklare nye ord på et helt simpelt tysk og med mimik og gestik, fx In unserem Klassenzimmer haben wir vier Fenster eller ved at pege og sige: Das ist ein Fenster. På denne måde bliver eleverne vant til at høre tysk, og selv sådanne korte sætninger gavner elevernes lyttefærdighed. Udtale Med tysk fra 5. klasse har eleverne bedre mulighed for at blive fortrolige med tysk udtale og intonation. I modsætning til engelsk er tysktimerne i de fleste tilfælde elevernes eneste kilde til tysk sprog og kultur. Læreren spiller derfor en afgørende rolle for elevernes opfattelse af både de tysktalende lande og det tyske sprog. Læreren bør tale så meget tysk som muligt i undervisningen og inddrage lærer-cd ens lydfiler mest muligt, så eleverne hører talt tysk. Sange, dialoger eller videoer på YouTube for børn kan også give eleverne et sprogligt input og samtidig være kulturformidlende. Det er en god ide fra starten at skabe et klassesværelsessprog, hvor læreren hilser og siger simple instruktioner på tysk, fx Jetzt stehen alle auf (med gestik), Wir arbeiten in Paaren/in Gruppen, Seht auf Seite... Gennem legprægede aktiviteter har eleverne god mulighed for at blive fortrolige med ordenes udtale, når ordene indgår som en naturlig del af legen. Her kan øvelserne handle om at få knyttet udtalesiden til det nye ordforråd, eller klassen kan arbejde specifikt med de lyde, der er særlige for tysk og kan volde danskere problemer. Her skal der være plads til over-artikulation, for i modsætning til dansk er tysk et meget tydeligt, artikuleret sprog, hvor lydene er klart differentierede. Gennem dialoger og rollespil skal eleverne arbejde med intonation. Sproglig opmærksomhed Sammen med dansk og engelsk skal tysk gøre eleverne til opmærksomme og nysgerrige sprogbrugere. Eleverne skal lære at rette deres opmærksomhed mod sproget og reflektere over sproglige fænomener. Opmærksomheden kan være rettet mod meget forskellige sproglige forekomster, fx at navneord altid er med stort eller udsagnsordenes forskellige endelser. Materialet lægger op til, at eleverne skal få øje på sådanne forskelle og ligheder mellem dansk og tysk og selv formulere simple regler. På denne måde er den nye viden udsprunget af elevens egen undren og refleksion og vil formentlig sidde bedre fast end ved lærerens præsentation af en grammatisk regel. Når grammatikken bliver en del af den indholdsbaserede undervisning, ser eleverne også nemmere koblingen mellem udtryk og indhold; fx at -st på et udsagnsord betyder, at der er tale om et du. 12

11 Med elevernes sproglige iagttagelser i begynderundervisningen banes vejen for det grammatiske arbejde senere i tyskforløbet, når eleverne skal tilegne sig eksplicit viden om sprogbrugsregler. Arbejds- og organisationsformer I 5. klasse har eleverne brug for et højt aktivitetsniveau med korte, varierede sekvenser i tyskundervisningen. Eleverne skal blive fortrolige med det tyske sprog, og mange opgaver er derfor tilrettelagt som paropgaver, så eleverne får mest mulig taletid. I disse opgaver skal eleverne evt. først forberede sig individuelt, så der er ro til at bearbejde de nye ord og vendinger. Det er også i par, at eleverne skal reflektere over teksternes sproglige fænomener og ræsonnere sig frem til fx betydning eller regler. Tekstbogens opgaver har også til hensigt at fremme elevernes følelse af autonomi, når de fx laver en kreativ præsentation med dem selv som udgangspunkt. Opgaverne i tekstbogen varierer i deres tilgang og bearbejdning af teksterne, og arbejdsbogen indeholder mange forskelligartede opgaver, hvor eleverne udfordres men også samtidig kan føle sig sikre. Arbejdsbogen lægger sig tæt op ad ordforrådet fra tekstbogen og inddrager også andre relevante, transparente temaord. En del opgaver er formuleret som individuelt arbejde; her er en gennemgang i par eller grupper naturligvis oplagt. I andre opgaver forbereder eleverne sig individuelt på mundtlig kommunikation med en kammerat, så der skabes en autentisk kommunikationssituation. Mange opgaver i arbejdsbogen er også velegnede som hjemmearbejde. I lærervejledningen er forslag til legprægede opgaver, der gør eleverne aktive, og som kan give yderligere variation i undervisningen. Evaluering For hvert andet tema i arbejdsbogen er der en evalueringsside, der tager udgangspunkt i sproglige handlinger og ordforråd fra de to temaer. Evalueringen er delt i to, så eleverne både arbejder selvstændigt og skriftligt om fx ordforråd og mundtligt i par, hvor de fx gennemfører en dialog eller spørger hinanden om ord. Her kan læreren cirkulere i klasseværelset og lytte til elevernes samtaler og afslutningsvis gennemgå indholdet i klassen. Gennem evalueringen bliver undervisningens formål igen tydeliggjort for eleverne. Det skal i ligeså høj grad præsenteres som en repetition af det lærte, hvor eleverne kan reflektere over deres faglige udvikling og afstemme deres forventninger til dem selv. 13

12 Tema Formål Teksttyper 1. Das ist Deutsch! at vække interesse for tysk at motivere ved at begrunde tyskfaget og påvise sprogets transparens at introducere det tyske sprogs udtryk (lyd og skrift) introduktionstekst landkort alfabet rim 2. Hallo und tschüss! at hilse og tage afsked at præsentere sig med navn at tale om, hvordan det går dialoger sangleg dialoger 3. So sieht es aus! at beskrive, hvordan noget ser ud farver liste udsagn tegneserie gåder 4. In der Schule tallene 1-20 at fortælle, hvornår (tid og dag) noget foregår ordforråd til skole og fritid tillægsord rim liste dialog udsagn 5. Meine Freizeit at tale om fritidsinteresser tillægsord udsagnsord i 1. og 2. person ental liste udsagn interview tegneserie 6. Meine Familie familiebetegnelser præsentation af andre udsagnsord i 3. person ental tallene 1-99 udsagn liste digt vittighedstegning 7. Ich habe Hunger mad- og drikkevarer dagens måltider at fortælle, hvad man kan lide, foretrækker og ikke kan lide udtale liste udsagn sms Zungenbrecher 8. Tolle Tiere dyr at beskrive egenskaber tillægsord udsagnsord i 3. person ental at fortælle, hvor nogen/noget kommer fra sangleg digt tegneserie digt 14

13 Das ist Deutsch! Formål at vække elevernes interesse for tysk at motivere ved at begrunde tyskfaget og vise tysk og dansks mange ligheder at introducere det tyske sprogs udtryk (lyd og skrift) Tekstbogen I bogens første tema introduceres eleverne til deres nye fag. De skal læse om, hvorfor de skal lære tysk og få et første indtryk af de tysktalende lande og det tyske sprog. Warum Deutsch? side 6-7 Motivation er en afgørende faktor i fremmedsprogsundervisningen, og såfremt eleverne ser en relevans i deres fremmedsproglige kompetencer og er nysgerrige på de tysktalende lande, styrkes lysten til at beskæftige sig med tysk. Opslaget består af en tekst på dansk, der bl.a. giver eleverne en begrundelse for deres nye fag, og en række billeder, som illustrerer og supplerer teksten. Læs teksten sammen i klassen, eller lad eleverne læse den hjemme med deres forældre. Tal med eleverne om billederne i det omfang, som eleverne udviser interesse for dem. Dette afhænger også af elevernes kendskab til Tyskland. I teksten beskrives Tysklands størrelse, og et par tal vil formentlig kunne give eleverne en endnu bedre fornemmelse af det store naboland: Tyskland er km 2, Danmark er km 2. Tyskland har fire millionbyer og omkring 75 storbyer med mere end indbyggere mod Danmarks fire storbyer med mere end indbyggere. Det nævnes også, at Tyskland er et multikulturelt land. I 1950 erne og frem til 1970 erne kom mange gæstearbejdere til Tyskland. De kom især fra Tyrkiet, men også fra Italien, Spanien og Portugal. Mange af dem blev og gjorde Tyskland til deres nye hjemland, og derfor er Tyskland i dag et land med mange statsborgere med tyrkiske rødder. I tekstens sidste del fremhæves tyskkundskabernes relevans for eleverne. Det er vigtigt, at undervisningen er anvendelsesorienteret, så eleverne oplever at kunne bruge sproget uden for klasseværelset, fx i disse turistsammenhænge, som nævnes i teksten. Det er vigtigt, at eleverne allerede fra start lærer at udnytte det tyske sprogs transparens. På det første foto støder eleverne på ordet Abfall. Læs ordet for eleverne, og lad dem gætte dets betydning. Noter så ordene Auto, Fahne, Haus, Fußballspieler, Stadion, Himmel, Berg mit Schnee på tavlen, og lad eleverne arbejde sammen i par om at finde dem på billederne. 15

14 Tyskland er foregangsland, når det gælder genbrug og økologi. Det første billede illustrerer den tyske miljøbevidsthed, og måske er eleverne allerede stødt på den tyske affaldssortering, her set på en togstation, hvis de har været på ferie i Tyskland. I mange tyske byer findes en historisk Altstadt med høje bindingsværkshuse omkring byens centrale plads, som det ses på næste billede fra Frankfurt am Main. Andre byer blev sønderbombet under 2. verdenskrig og genopbygget i efterkrigstiden. Tyskland er naturligvis også fodbold; både landshold og flere klubhold er i verdensklasse, og de fodboldinteresserede elever kan sikkert nævne en håndfuld tyske klubber, som fx FC Bayern München, Borussia Dortmund og FC Schalke 04. De tyske og tyrkiske flag på næste billede symboliserer det multikulturelle samfund, som er nævnt i teksten. Tyskland er en bilnation, hvor Mercedes, Porsche, Volkswagen, Audi og BMW har hjemme. Billedet viser et Autoturm fra Volkswagens hovedsæde i Wolfsburg, hvor nyproducerede biler parkeres, indtil de bliver afhentet af deres nye ejere. I teksten nævnes Tysklands historie, og billedet af East Side Gallery er med som et symbol herpå. Fra var der to tysklande (die DDR og die BRD) med egen regering, eget fodboldlandshold, egen valuta og meget lukkede grænser for borgerne i den østlige del, bl.a. via denne mur i det delte Berlin. East Side Gallery er en 1,3 km lang murrest i Berlin med flotte kunstværker, som blev malet i 1990 af kunstnere fra hele verden. Pga. et byggeprojekt blev enkelte murelementer fjernet i 2013 under voldsomme protester. I skrivende stund er endnu et byggeri på tegnebrættet, som kan betyde, at flere murelementer skal fjernes. Næste billede viser nogle af de mange turister, der rejser til de tysktalende lande for at stå på ski. På det sidste billede ses Frankfurt am Mains skyline som et eksempel på de mange storbyer i Tyskland. Hier spricht man Deutsch side 8-9 Opslaget består af et kort over de tysktalende lande med enkelte storbyer og små illustrationer, der viser typiske ting for landene. På opslagets anden side er korte informationer om landene, som de optræder i en enhver leksikon-artikel og derfor er genkendelige for eleverne. På denne måde oplever eleverne, at de kan forstå informationerne, selvom de faktisk ikke kender de tyske ord. Opgave 1 Tal først i klassen om elevernes erfaringer med de tysktalende lande, fx fra ferier. Hvilken slags ferie var de på? Hvad oplevede de? Er der noget, de især kan huske? Opgave 2 Herefter præsenteres eleverne for kortet. To og to ser eleverne på illustrationerne og finder de ting, som de genkender. Tal herefter i klassen om de ting på kortet, eleverne ikke umiddelbart kender. I Nordtyskland er der Strandkörbe langs Tysklands eneste kystlinje. Måske har eleverne kørt på den tyske Autobahn på ferie og set Ausfahrt-skiltene, der har forvirret flere turister til at tro, at Tyskland har utallige byer ved navn Ausfahrt. Her ses også den klassiske VW-Käfer, turistmålet Brandenburger Tor i Berlin og naturligvis en fodbold i Ruhr-området, hvor det vrimler med tophold. Adidas og Haribo er begge tyske mærker, som eleverne kender, mens det måske overrasker dem, at Tyskland har vildsvin og 16

15 producerer vin. Honninghjertet ses overalt på de tyske julemarkeder, og eleverne får den nyttige sætning Ich liebe dich med i købet. I Sydtyskland ligger Schwarzwald, et skovområde, der er dobbelt så stort som Fyn, og det eventyrlige slot Neuschwanstein. Schweiz er illustreret med Sankt Bernhards-hunden, der tidligere reddede forulykkede mennesker i laviner i Alperne. Schweiz producerer ca. 450 slags ost, som også eksporteres til hele verden. En anden eksportsucces er schweizerkniven, der oprindeligt var en militærkniv, som alle soldater bar, og som dengang havde klinge, dåseåbner, skruetrækker og syl. I Østrig ses nationalblomsten Edelweiss, som nogle elever måske kender fra musicalen Sound of Music, komponisten Wolfgang Amadeus Mozart, ski og en overdådig kage, som de bliver serveret på Kaffeehäuser i Wien. Spørg evt. om, hvilke andre ting eleverne forbinder med landene. Lav et mindmap til hvert land på tavlen, og noter elevernes forslag. Det kan eksempelvis være mærker, mad, fodboldklubber eller tyske ord, som eleverne allerede kender. Opgave 3 Afspil lydfilen, mens eleverne følger med i bogen. Eleverne arbejder sammen i par og kommer med et bud på, hvad informationerne betyder. Das deutsche Alphabet side 10 Eleverne får den første introduktion til det tyske sprog, når de her hører alfabetet og en række transparente ord. Ordene er genkendelige fra dansk eller engelsk og bidrager til, at eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget tysk de faktisk allerede forstår. De transparente ord er også med til at give eleverne føling med det tyske sprogs lyd, fordi de skal være opmærksomme på de små forskelle på sprogene, der ofte ligger i udtalen. Der findes to lydfiler til denne tekst på lærer-cd en, en version kun med alfabetet lærer-cd 2 og en version, der følger teksten lærer-cd 3. Opgave 1 Afspil først oplæsningen af alfabetet lærer-cd 2 for eleverne. Bed eleverne notere, hvilke bogstaver der lyder anderledes på tysk. Afspil derefter lydfilen igen. Eleverne vil formentlig bide mærke i, at de tyske bogstaver er længere end de danske, og at nogle afviger meget, nemlig j, v, w og y. Sig alfabetet sammen i klassen. Opgave 2 Afspil herefter lydfilen med teksten lærer-cd 3, mens eleverne følger med i bogen. I par gennemgår eleverne de tyske ord og er sprogdetektiver, der finder frem til forskelle og ligheder med dansk: Alle navneordene skrives med stort, nogle ord hedder præcis det samme, fx Arm, nogle ord kræver udskiftning af enkelte bogstaver, fx Jacke, eller at man fjerner et bogstav, fx Banane. Ordet Party kender de fra engelsk, ligesom udtalen af Haus stemmer overens med engelsk. I tilfældene Schule og Tasche vil den kvikke elev måske se, at det tyske ch er et k på dansk. Eleverne møder også her de tyske bogstaver ö og ä og er på det foregående kort også stødt på ü i Düsseldorf. Præsenter kort de tre særlige bogstaver for eleverne ved at skrive Löwe, Dänemark og Düsseldorf på tavlen. Udtal ordene for eleverne, og bed dem stave ordene med danske bogstaver, som de hører dem. Eleverne sammenligner deres stavemåde med en kammerat og kommer frem til, at ö = ø, ä = æ og ü = y. 17

16 Såfremt eleverne spørger til kendeordene, er det oplagt at inddrage engelsk, der også har foranstillede kendeord. Eleverne ved fra dansk, at navneord har forskellige køn, en og et, og på tysk ser de, at der findes tre køn. Opgave 3 Eleverne arbejder sammen i par og laver 26 små sedler; de skriver et bogstav på hver og fordeler dem med bagsiden opad mellem sig. På skift trækker de en seddel og spørger Was beginnt mit? De hurtige elever kan evt. forsøge sig med en runde to, hvor de skal svare uden at kigge i bogen. Opgave 4 I den sidste opgave staver eleverne deres navne ved at bruge ordene fra alfabetteksten. Alt efter tid og lyst kan eleverne lave en kreativ præsentation af deres tekst, som de læser højt for en kammerat. Hæng præsentationerne op i klassen det er elevernes første skriftlige arbejde på tysk! Til næste lektion kan eleverne kigge i billedordbogen eller den tysk-danske gloseliste og notere fem tyske ord, som ligner dansk, og som de derfor synes er lette at forstå. Kopiark Was hast du gesehen? 1 Eleverne spiller i grupper på fire. Én af eleverne agerer spilleleder og får udleveret et sæt kort. Kun spillelederen må se i bogen. Spillelederen lægger nu fem kort frem, som de tre andre ser på i fx 10 sekunder, hvorefter kortene skjules. De tre elever har nu fx 30 sekunder til at notere så mange af de tyske ord som muligt. Når tiden er gået, bytter de tre elever lister indbyrdes, og spillelederen læser ordene højt fra bogen og viser kortene, som lå fremme. Der gives point for hvert rigtigt ord. Efter den første runde kan grupperne aftale, om ordet skal være stavet korrekt, eller om det kun lydligt skal være genkendeligt, og de kan selv eksperimentere med antal kort og tid. Mein Alphabet side 11 Digtet er en repetition af det tyske alfabet. Rim fremmer elevernes udtale, og i den første opgave skal eleverne netop fokusere på digtets rim. Teksten har en lidt højere sværhedsgrad end de kommende tekster, men opgaverne fokuserer på, at eleverne lytter til talt tysk og øver sig på udtale. Opgave 1 Afspil lydfilen, mens eleverne læser med i bogen. Bed eleverne lytte efter rim, og afspil lydfilen igen. Eleverne noterer i deres hæfte bogstaver og ord, der rimer, fx L schnell. I par øver de sig på at sige rimene, fx ved at den ene siger et bogstav, og den anden siger det rimende ord. Opgave 2 Eleverne scanner digtet for at finde frem til, hvad drengen kan lide at lave. Her finder eleverne også hjælp i de to fotos, og svarene findes i transparente ord: schwimme, Ski, Kino (Popcorn), Bett. Hjælp eleverne på vej i deres afkodning af ordene, især af de sidste to linjer, hvor engelsk inddrages til at forstå ordet Bett. Oversæt evt. digtet for eleverne ordret, mens de følger med, så de bliver opmærksomme på de mange ord, de faktisk også forstår: gern, hier, mein, oft, falle, bleibe. 18

17 Opgave 3 I den sidste opgave forbereder eleverne i grupper en kreativ fremlæggelse af digtet. Alle i gruppen skal deltage i fremsigelsen af digtet, men eleverne kan selvfølgelig sige sætningerne enkeltvis eller i kor. Grupperne fremlægger for klassen. Aktivitet Händewelle Alle stiller sig i en rundkreds og strækker begge arme frem med håndryggen opad. Læreren vender først sin venstre hånd og så den højre. Bevægelsen går højre om igennem hele kredsen. Bølgen kan gentages, indtil alle elever er helt med. Herefter sættes ordene ich og ach på bølgen, så læreren først vender venstre hånd og siger ich og herefter højre hånd og siger ach. Øvelsen kan gøres sværere ved, at eleverne krydser armene ind over hinandens arme. Den kan også laves med alfabetet, hvor eleverne siger to bogstaver ad gangen på tysk. 19

18 Arbejdsbogen Opgaverne fokuserer på: At eleverne bruger informationerne fra tekstbogen om de tysktalende lande At eleverne lærer at stille og besvare spørgsmål med wo og was At præsentere eleverne for endnu flere transparente ord At eleverne arbejder kreativt med det tyske alfabet At eleverne hører og genkender de tyske bogstaver 1 side 5 Opgaven laves efter, eleverne har arbejdet med informationerne om de tysktalende lande i tekstbogen side 9. Læs de første sætninger om Tyskland højt for eleverne, og henvis dem til siden i tekstbogen. Spørg eleverne, hvad de kan genkende, og hvordan de kan regne ud, hvad der skal skrives på linjerne: Einwohner wohnen, Hauptstadt, Sprache spricht. Eleverne kan endnu ikke de tyske tal, men fokus er her at vise eleverne, at de kan udlede informationer uden at kunne en masse tysk. Eleverne skriver til sidst informationer om Danmark og har en række danske geografiske betegnelser som valgmuligheder. For nogle af eleverne er det nok at finde Kopenhagen, mens andre kan gætte på, hvad de andre tyske navne dækker over og måske finde betegnelser for deres lokalområde. Hadersleben, Sonderburg og Apenrade har naturligvis tyske navne, fordi de ligger tæt på grænsen, og fordi de igennem historien også har været tyske. 2 side 6 Elevernes almene viden inddrages i denne opgave, hvor de matcher hovedstad, land og flag. Eleverne ser, at der kun er små forskelle fra dansk i landenavnene. Læs de to sætninger, Wo liegt? liegt in, højt for eleverne, og lad dem gætte deres betydning. Eleverne gennemgår deres arbejde med en kammerat ved at spørge og svare på tysk. 3 side 6 Opgaven ligger i forlængelse af alfabetteksten med transparente ord side 10 i tekstbogen, og her præsenteres eleverne for navneord, udsagnsord og tillægsord. Læs først de tyske ord højt for eleverne, så de også kan hente hjælp i ordenes udtale. Når eleverne har kombineret ordene, skal opmærksomheden rettes mod ordenes ordklasse, når eleverne fuldender sætningen om tyske navneord. Det kan kræve en repetition af ordklasserne, fx at man kan sætte en/et foran navneord, og at eleverne først finder de danske navneord. 4 side 7 I denne opgave repeteres de tyske ord, som eleverne er blevet præsenteret for på side 10 i tekstbogen. Eleverne skal skrive forbogstavet for hvert ord og prøver først uden at tage tekstbogen til hjælp. De kan arbejde sammen med en kammerat, så de kan hjælpe hinanden med at huske ordene. Når eleverne har fundet frem til løsningen, deutsch, hallo, laver de selv en rebus til en kammerat ved at tegne tingene fra alfabetteksten og lave skrivelinjer. Eleverne kan finde tyske ord, som de synes er nyttige eller sjove, i den dansk-tyske ordliste bag i tekstbogen. 5 side 8 Eleverne lærer her at spørge Was ist das? og at svare Das ist På de fire billeder er der zoomet ind på et ur, en kartoffel, en taske og en fodbold. Eleverne skriver deres svar og sammenligner med en kammerat. Herefter bruger eleverne deres mobiltelefon til at tage et billede, som de zoomer ind på og viser til en kammerat, mens de spørger Was ist das? Eleverne har på forhånd undersøgt, hvad tingen hedder på tysk, så de kan hjælpe kammeraten, som skal gætte. 20

19 6 side 8 Lytteopgaven træner det tyske alfabet. Eleverne hører følgende fem ord blive stavet på tysk: Sportwagen, Wörter, Mädchen, Handy, versuchen Eleverne skal især være opmærksomme på v/w, men også ö, ä og y kan måske volde nogle elever vanskeligheder. Afspil lærer-cd 3 flere gange, så eleverne har mulighed for både at skrive ned og tjekke deres bogstaver. Gennemgå det første ord Sportwagen, og hvis eleverne har taget fejl af w og v, får de en kort repetition, før lydfilen afspilles igen, så de har mulighed for at rette i Wörter og versuchen. Løsning Tjekordet er genau, som er nyttigt i klasseværelsessproget. Logo! 21

20 Hallo und tschüss! Formål at hilse og tage afsked at præsentere sig med navn at tale om, hvordan det går Tekstbogen I dette tema lærer eleverne de mest gængse hilse- og præsentationsformer og vil efter arbejdet med temaet kunne gennemføre deres første korte dialog på tysk. Temaet danner også det indledende afsæt for det tyske klasseværelsessprog, hvor læreren på tysk hilser på eleverne og tager afsked, når timen slutter. Hallo! side 12 Med forskellige vendinger hilser fem børn og siger deres navn. Opgaverne gør eleverne til aktive læsere, der selv finder frem til de nyttige vendinger. Eleverne genkender hallo, Name og hi fra engelsk, hvilket sporer dem ind på emnet og gør guten Tag samt de øvrige vendinger transparente. Opgave 1 Afspil først lydfilen for eleverne, uden de følger med i bogen, og spørg dem, hvad de tror, personerne siger. Afspil herefter lydfilen igen, mens eleverne følger med i bogen. Eleverne taler sammen i par om, hvilke ord der bliver brugt til at hilse på tysk, nemlig hallo, hi, guten Tag. Herefter leder de efter vendingerne, som børnene bruger til at fortælle, hvad de hedder: Mein Name ist, ich heiße og ich bin Sammenhold svarene i klassen. Opgave 2 Eleverne præsenterer sig ved at tage og printe et billede af dem selv eller tegne et selvportræt. Herefter skriver de en taleboble med vendinger fra teksten. Hæng elevernes præsentationer op i klassen, og lad eleverne læse deres taleboble op. Opgave 3 Eleverne øver i par de nye vendinger sammen med de tilhørende spørgsmål: Wer bist du? Wie heißt du? Wie ist dein Name? Skriv først spørgsmålene på tavlen, læs dem højt, og lad eleverne finde den vending, der bedst passer til. Opgaven kan afrundes ved, at eleverne går rundt i klassen, mens de spørger forskellige kammerater. Logo! 22

21 Wie geht s dir? side 13 Teksten består af fire korte dialoger, hvor hilsenerne fra forrige side gentages, og der udvides med spørgsmål til, hvordan det går. Opgave 1 Afspil lydfilen, mens eleverne følger med i bogen. Eleverne læser herefter selv dialogerne højt i par med fordelte roller og taler om, hvad personerne mon siger til hinanden. Eleverne kan tage billederne til hjælp og ræsonnere sig frem til, hvad der er naturligt at sige, efter man har hilst på hinanden, og forstår svarene super og gut. Eleverne kender sammentrækninger fra engelsk, eksempelvis he is og he s, og det kan inddrages, hvis eleverne bemærker, at der både står geht es og geht s. Opgave 2 Opgaven fokuserer på personernes svar, og eleverne ræsonnerer sig frem til deres betydning eller bruger ordlisten bag i bogen. Herefter tegner eleverne et ansigt, der passer til de forskellige vendinger, og skriver hele sætningen, fx Mir geht s super, på tegningen. På denne måde får det nye ordforråd også en visuel dimension. Eleverne præsenterer tegningerne for en kammerat ved at vise ansigtet frem og læse sætningen højt. Kopiark 2a-2b Wie geht s dir? Kopier rollekortene, klip dem ud, og fordel dem i klassen, så hver elev har et kort. Gennemgå med eleverne, hvad de har på kortet: Et navn, og en smiley, der viser, hvordan de har det: schlecht, nicht so gut, gut eller super. Eleverne skal gå rundt i klassen og tale med hinanden. Noter først på tavlen, hvad eleverne skal gøre, når de møder hinanden, og genopfrisk sammen de vendinger til hvert punkt, som eleverne nu har med sig: hilse, hallo, hi, guten Tag spørge om navn, fx Wie heißt du? spørge, hvordan det går, Wie geht es dir? Såfremt klassen har arbejdet med opgave 1 i arbejdsbogen, kan vendingerne guten Morgen og guten Abend også inddrages, ved at læreren til de sidste hilserundener siger fx Es ist Morgen/Abend was sagt ihr zu einander?, og eleverne tilpasser deres hilsen. Wir schütteln uns die Hände side 14 Teksten til denne sangleg handler om at tage afsked, når skoledagen slutter, og sanglegen er velegnet til at fremme elevernes udtale. De fleste sætninger i sangen er gentagelser, og eleverne kan derfor hurtigt blive fortrolige med sangteksten. Melodien kan findes på internettet. Logo! 23

22 Opgave 1 Fortæl eleverne, at teksten er en sangleg, så der hører bevægelser til, og at teksten handler om at sige farvel til hinanden. Eleverne læser i par den første sætning af hvert vers og forsøger at gætte, hvad man skal gøre, mens man synger. De skal i første omgang lede efter ord, de genkender som nicken, stampfen, Hände. Herefter kan de evt. tage ordlisten til hjælp. Parrene tegner til hvert vers de bevægelser, som efter deres mening passer til, og viser dem for et andet par. Oversæt sammen sætningerne i klassen og bliv enige om, hvilke bevægelser I vil bruge til versene. Opgave 2 Find sangen på internettet, og afspil den for klassen, som læser med i bogen. Eleverne synger herefter med, mens de endnu en gang læser teksten. Stil jer i en cirkel, syng sangen, og lav bevægelserne til, fx i første linje gives hånd til venstre, i næste linje gives hånd til højre, inden omkvædet synges uden bevægelser. Eleverne kan også inddeles i grupper, som fordeler versene imellem sig og lærer de to første linjer udenad. Grupperne synger på skift for, mens omkvædet synges af hele klassen. Tschüss! side 15 På denne illustration tager fem personer afsked ved at bruge forskellige nyttige vendinger. Opgave 1 Afspil lydfilen for eleverne, som først læser med i bogen imens, og herefter øver sig på at sige dem, evt. sammen med en kammerat eller i kor i klassen. Opgave 2 I par skal eleverne finde ud af, hvad udsagnene betyder. Læreren kan notere de danske oversættelser på tavlen: Farvel, vi ses, God weekend osv. Eleverne forsøger at matche vendingerne og tager ordlisten til hjælp. Aktivitet Hallo und tschüss Denne aktivitet hjælper eleverne til at automatisere temaets mange nyttige vendinger. Del klassen i to hold. En elev fra hvert hold stiller sig over for hinanden med cirka 10 skridt imellem sig. Sig et ord eller en vending til de to elever, fx Guten Tag og Auf Wiedersehen. Eleverne går nu på skift et skridt frem mod den anden elev, mens de siger deres ord og fortsætter, indtil de står ansigt til ansigt. Læreren kan sammen med vendingen give eleverne en følelse, fx vred, lykkelig, genert eller bange, som eleverne for hvert skridt forstærker. Efter denne introduktion sættes eleverne i gang to og to og bruger ordene og evt. følelsen fra læreren. Forslag til ordpar: Hallo Tschüss Wie geht s dir? Mir geht s gut/schlecht. Wie heißt du? Ich heiße Logo! 24

23 Arbejdsbogen Opgaverne fokuserer på: at eleverne repeterer og lærer flere nyttige hilse- og afskedsvendinger at præsentere eleverne for flere transparente ord at eleverne arbejder videre med spørgeordet was 1 side 9 Eleverne læser først de fire hilsener i boksen. De kender allerede guten Tag og kan på grund af ordenes transparens og opgavens illustrationer ræsonnere sig frem til betydningen af de øvrige tre, som de skriver i taleboblerne. Gennemgå løsningen i klassen på et enkelt tysk, peg fx på det første billede, og spørg: Es ist Morgen. Was sagt der Mann? Gentag elevernes svar som en hel sætning, fx Der Mann sagt Guten Morgen, og opfordr til, at de næste svar lyder ligesådan. 2 side 9 Læs ordene i boksen højt for eleverne, som finder tingene på tegningerne. Ordene er i høj grad transparente, især når eleverne også får ordet udtalt. Tal om forskelle og ligheder i forhold til dansk. Herefter sætter eleverne sig sammen og sammenligner deres svar ved at pege og spørge på skift: Was ist das? 3 side 10 I denne opgave repeterer eleverne vendingerne fra tekstbogen side 13. Eleverne skriver ordene i taleboblerne og sammenligner deres svar med en kammerat ved at læse dialogerne højt. 4 side 11 Eleverne arbejder her kreativt med alle temaets vendinger, når de laver en tegneserie med det oplistede indhold. Eleverne skriver først dialogen til hvert billede i deres hæfte, inden de går i gang med at tegne og lave talebobler. I grupper præsenterer eleverne deres tegneserie ved at vise den frem, mens de læser taleboblerne højt. 5 side 12 I lytteøvelsen lærer-cd 3 hører eleverne seks korte dialoger, og de skal være særligt opmærksomme på de hilse- og afskedsformer, som de nu kender, samt personernes navne. Eleverne sorterer navnene i to kategorier: Personer, der hilser på hinanden, og personer, der tager afsked med hinanden. Dialogen indeholder også flere replikker, som eleverne endnu ikke forstår, men de fungerer som sprogligt input og giver eleverne, som måske vil forstå enkelte ord, mulighed for at lytte til talt tysk. 1. Johanna: Hallo, Luis! Was machst du Sonntag? Luis: Hi, Johanna! Ich arbeite im Supermarkt. Aber Freitag habe ich frei. 2. Mia: Es war sehr schön, dich zu besuchen. Max: Ja, sehr schön. Wann kommst du wieder? Mia: Montagabend vielleicht? Max: Das ist super, tschüss Mia! Mia: Bis bald, Max! Logo! 25