Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke"

Transkript

1 Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Foretaget d. 3. December 2013 M: Maria Samuelsen A: Politisk rådgiver i mellemfolkeligt Samvirke M: Øhm, jamen først og fremmest vil jeg gerne høre hvordan MS har været involveret i det her biobrændstofspørgsmål? A: Ja, øhm. Altså Mellemfolkeligt Samvirke er en del af en international føderation af NGO er der hedder ActionAid, og som del af den har vi siden 2008 faktisk arbejdet med spørgsmål der handler omkring jordtyveri og fødevaresikkerheden i Afrika. Og der fandt vi ud af at biobrændstoffer var en af de primære ting der ligesom drev nogle af de udenlandske investeringer i Afrika i forhold til jord og plantager der blev dyrket dernede og jord der tidligere blev brugt til at lave fødevarer til at brødføde lokalbefolkningen. Så det var med vores partnere i syd at vi fandt ud af hov der kommer nogle selskaber der overtager den her jord for at producere mad eller energiafgrøder til at blive sendt ud af Afrika. Det var i hvert faldt planerne til det, hvor kommer det fra. Og så fandt vi ud af at i EU har man afsat nogle mandater omkring vedvarende energi i transportsektoren øhm og de mandater, de politiske mandater, har ligesom været med til at drive en produktion og investeringer i biobrændstof fordi biobrændstoffer, 1. Generations biobrændstoffer især, er p.t de eneste energikilde som sådan til transportsektoren som rent faktisk kan benyttes. I 2008 var der en politisk proces i EU hvor man fastsatte et mål som blev udkrystaliseret i lovgivningen i Det handler om at i 2020 skal 10% af EU s transportsektors energiforbrug opfyldes via vedvarende energi. Derudover har man også sat mål omkring CO2 fortrængninger i brændstofsektoren som er et andet direktiv der hedder brændstofkvalitetsdirektivet omkring der skal være 6% CO2 fortrængning. Og da biobrændstof var det eneste alternativ der lå fordi elbiler er ikke særlig udbredt og kræver så meget infrastruktur så det var ikke noget man mente kunne overtage i 2020, så har det her reelt set været et biobrændstofmål. Så jeg vil sige biobrændstofindustrien, med det her politiske mandat, udvidede ret markant, og det var det som Mellemfolkeligt Samvirke og vores partnere kunne se, og hvor det havde en konsekvens for dem som vi i princippet arbejder for, som er de fattigste mennesker og de mennesker der lever i kronisk sult i udviklingslande. Så det var ligesom det der sagde jamen hov, der foregår noget energipolitik i Europa, som har en negativ konsekvens for verdens fattigste, derfor går vi ind i det. Dvs. Det var tilbage i 2008, og vores, man kan sige, udgangspukt har jo så været det her det vil vi prøve at få begrænset i allerhøjeste grad. Vi, og det må vi også selv erkende, vi var for sene til at opdage den her sammenhæng. Så da vi starter med at arbejde med det der ligger lovgivningen, der kommer der i 2009, er stort set allerede lavet. Så det når vi ikke at influere de der 10%. Vi er for sent i gang. Så vi når simpelthen ikke at influere på de 10% mål der bliver lagt, eller hvilke regler for hvad der kan tælles med i de 10% VE mål. Men det er ligesom der vi starter med at følge det, og så bliver vi bare ved med at følge det derfra. M: Ja, og nu er der jo en ny situation hvor direktiverne skal revideres og der har været en proces hvor kommissionen har fremlagt et forslag, på et loft på 5%, og medregning af ILUC fra 2020, er det rigtig forstået? 1

2 A: Ja M: Hvad er det konkret som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for, eller ActionAid international arbejder for, i forhold til den nye proces her. Hvad er det i gerne vil have, eller i gerne vil ha gennemført. A: Vores, vores politiske position er at der ikke, altså i princippet skal vi slet ikke bruge fødevarer til at lave brandstoffer. Det er aldrig nogensinde en god idé, set med vores briller. Fordi, på trods af altså vi har 850 mio. Mennesker der er, lever i kronisk sult eller er kronisk underernærede på globalt plan. Så det kan godt være at du kan lave nogle biobrændstoffer der ud fra et miljømæssigt perspektiv egentlig giver rimelig god fornuft og er bedre end benzin, desværre er der jo også rigtig mange af dem der, især biodiesel, der ikke har nogle miljømæssige gavnlig effekt, men det er vi som sådan lidt mindre bekymrede omkring. Det er der en masse grønne organisationer der arbejder med. Men, med det internationale fødevaremarked vi har, markedet generelt, der kan du ikke producere fødevarer, eller stoppe med at producere fødevarer uden at det har en indflydelse på det globale marked, uden det har en indflydelse på fødevarepriserne. Så det vil sige, vores holdning er at man skal slet ikke, altså det er hul i hovedet, at producere biobrændstof produceret på fødevareafgrøder, og i princippet også på afgrøder der fortrænger fødevarer. Og det er her hvor det begynder at blive sådan lidt mere øhm, det kan være svær at være klar i spyttet omkring præcis hvad det er, men der er især en afgrøder, en energiafgrøder der hedder jetropha som ikke er spiselig som sådan, så det er jo ikke en fødevare, men der hvor du dyrker den foregår på samme område som du ellers ville dyrke fødevarer, dermed fortrænger en ligesom fødevare til noget andet. Øhm, da kommissionen kom med deres udspil i oktober sidste år, oktober 2012, var vi kritiske over de fem procent den foreslog et 5% loft med kun i det ene direktiv. Og det er ret vigtigt at holde begge direktiver for øje. VE direktivet som det blev kaldt omkring målet på 10% på vedvarende energi i 2020 er det de fleste beskæftiger sig med, for det er også det letteste at forstå. Brændstofkvalitetsdirektivet er ekstremt komplekst at forstå fordi hvordan udregner man CO2 fortrængninger og 6% og det er ikke sådan lige, men det er faktisk, hvis, fordi biobrændstoffer formelt set har en rimelig stor CO2 fortrængning, øh hvad kan man sige, i forhold til olie og gas og så videre, så vil du, hvis du satte et loft ind, kun i VE direktiver og sagde ok vi må kun bruge 5%, øhm det skal også lige siges her, og at det loft der bliver forslået det er kun et loft omkring rapportering, det er ikke et absolut loft. Det er ikke noget med at du ikke må bruge mere. Det er bare at når du skal rapportere til EU omkring hvordan du opfylder 10% målet så kan du max rapportere 5% ind. Du kan sagtens bruge 12% f.eks. men så skal du bare finde 5% vedvarende, andre vedvarende energikilder. Så det er ikke sådan et absolut forbrugsloft. Men det betyder at hvis du kun sætter det ind i det ene direktiv, så kan du i princippet stadig bruge biobrændstoffer til at opfylde samtlige 6% CO2 fortrængning i det andet direktiv. Så det er ret vigtigt at det kommer ind begge steder, ellers er det meningsløst. Men da de kom med de 5% så var vi meget kritiske overfor det. Fordi vi jo mente, altså 5% CO2 øhm eller 5% biobrændstoffer er stadig noget der, hvor du bruger madvarer i et omfang der vil brødføde flere 100 millioner mennesker, så vi arbejdede egentlig for at det var et 0%, at man simpelthen vil udfase brugen af 1. Generation biobrændstoffer baseret på fødevarer i Det var ligesom der vi startede. Så gik processen så i gang. Og tingene har så ændret sig siden. M: Yes, og hvordan har Mellemfolkeligt Samvirke prøvet at influere den nationale proces i forhold til at prøve at fastsætte den danske position? A: Det har vi gjort af flere forskellige veje. Vi har organiseret os internt i NGO miljøet. Så i det der hedder 92 gruppen der er et af de danske netværk for NGO er har vi fået lavet, der er en 2

3 bioenergigruppe, hvor der i princippet koordinerer de forskellige organisationer, eller hvad man skal sige. Koordinere er måske et dårligt. Med det er et forum for de organisationer der arbejder med biospørgsmål som sådan til at snakke, og det betyder ikke at man skal være enig for at komme videre, det er vi absolut heller ikke, men det giver os også et forum til ligesom at sige okay hvad er det, dele vores ekspertiseviden, fordi vi jo ikke alle sammen kan være eksperter på alt. Og der var der ret hurtigt opstod der, hvad skal man sige, fire organisationer som arbejder ret meget med det her spørgsmål, og vi fandt ud af okay lad os arbejde sammen omkring og prøve at påvirke det her. Vi var enige omkring at vi ville begrænse forbruget af 1. Generations biobrændstoffer, men af lidt forskellige årsager. Øh, og man kan sige, der er jo sådan en, en organisation som verdens skove der meget har med selvfølgelig klima, men også med biodiversitet at gøre, der ser jamen produktionen af biobrændstoffer leder også til skovrydninger rigtig mange steder og derfor er de imod det i princippet. Der er sådan en som det økologiske råd der er imod det på grund af at hvis du medregner det pr. ILUC faktor som har omkring de indirekte udledninger at gøre så er biobrændstoffer faktisk ikke særlig klimavenlige, og så er der sådan nogle som os der kommer med det sociale aspekt, omkring at det her kommer til at gå ud over verdens fattige. Så vi organiserede os, det var ligesom første skridt. Så var næste skridt, kan man sige, at finde ud af hvordan var det, hvor var det Danmark ligesom havde nogen, noget lovgivning på det her område. Det ene det er jo at forud for hvert ministerrådsmøde hvor emnet kommer på, der skulle Danmark fastlægge sin position så det var ligesom en politisk strøm. Og det gør den jo ved at embedsmændene udarbejder det så vi havde en del møder på embedsmandsniveau hvor vi gav vores input. Øhm, der er også noget med at forud for hvert ministerrådsmøde bliver der holdt specialudvalg hvor alle interessenter, også fra den private sektor, bliver indkaldt og så tilkendegav, og det skal de så for hver skrive ned, og levere ind til folketinget. Men der er jo, i princippet for regeringen sine mandater fra EU europaudvalget under folketinget. Og før det i klima og energiudvalget. Så vi havde også møder med de folketingspolitikere som sidder i de her udvalg og som vi vidste var sympatiske overfor de positioner som vi havde og ligesom klædte dem på til at udfritte regeringen omkring dens holdning. Så det var ligesom hele processen op til at regeringen formulerede sin egen position og der går vi ind. Og så har vi selvfølgelig også, vi har haft møder med Martin Lidegaard som er den minister der har det her ansvarsområde i Danmark og tilkendegive der, og vi har givet skriftlige høringssvar og vi har også prøvet, eller ikke prøvet, vi har også debatter og sådan noget indlæg i aviser og i det offentlige medie, så vi prøver ligesom på en hel masse forskellige kanaler og påvirke den her proces. Første gang det kom på ministerrådsmøde var i februar 2012, 2013 undskyld, så det var den proces der lå forud for der. Så trak det jo ud, og trak ud og trak ud, og sådan noget og Danmark havde faktisk en rigtig fornuftig holdning i forhold til, altså en holdning der vil styrke kommissionens forslag, og hvor Mellemfolkeligt Samvirke så, hvad kan man sige, ud over det vi det arbejde med lobbyvirksomhed og sådan noget så lancerede vi også en kampagne tour de future som kørte igennem 15 byer over hele Danmark hvor vi prøvede at skabe et offentlig forståelse for og et offentlig pres på det her og skabe en debat omkring hvad er biobrændstoffer og kan det virkelig passe at vi hælder fødevarer i benzintankene. Fordi i Danmark er det sådan at vi p.t blander omkring, jeg tror det er 5,5% i, eller 5,7% i, og du kan ikke vælge det når du står og tanker. Det var meget også det vi kørte på det her er faktisk ikke, den almene Dansker kan ikke vælge. Det kan du i Tyskland, der kan du vælge når du tanker op om det skal være bioethanol eller om det skal være uden. Så vi kørte sådan på flere niveauer. Så kan man så sige så næste skridt, der hvor vi så kommer ind, der arbejder vi hvor meget af det foregår i Bruxelles så arbejder vi rigtig meget på Bruxellesniveau, med ambassaden som 3

4 er den der varetager de danske holdninger i Bruxelles, og det europaparlament som via, fordi det er et codecision område, skal være med til at vedtage den her egentlige lovgivning i EU regi, og med de danske europaparlamentarikere. M: Ja. Og hvad for nogle initiativer har i så taget i Bruxelles, det har vel været sammen med ActionAid International? A: Det har været i koordination med ActionAid international, så øhm, altså AAinternational har et kontor i Bruxelles, som til daglig følger en politiske udvikling og politiske debat i Bruxelles så de har jo expertiseviden dernede. Men de har også i, altså så det er den ene funktion de har. Den anden funktion de har de europæiske kontorer i ActionAid familien der arbejder på det her er den med til at koordinere vores indsats, og så er den med til at koordinere mellem ActionAid og de andre internationale NGO er så det er Oxfam, friends of the earth. Dem der arbejder på det her område hvor vi har en fælles interesse. Så det er ligesom de tre ting den laver. De andre kontorer der især arbejder med det her det har jo så været vores franske kontor, vores engelske kontor, vores hollandske kontor, vores grænske kontor og vores italienske kontor. Så det har ligesom været os seks sammen, der meget har koordineret det her. Men selve aktiviteterne, altså der har jo ligesom, de har foregået på to niveauer, nej tre niveauer. Vi har lavet en del happenings og events. Det er sådan noget der foregår meget i Bruxelles. Der er ekstremt mange dagsordener der kører hele tiden så det har været også en del af at prøve at få skabt en debat omkring det og prøve og tage de her politikeres opmærksomhed. Det har så været henvendt mod så det er meget klart at man skal holde for øje at der foregår i Bruxelles det er henvendt til europaparlamentet fordi rådet, der har vi større indflydelse i Danmark. Vi har større indflydelse på hvad der foregår der. Det er det arbejde vi laver i Danmark. Og tilsvarende England, Tyskland Frankrig laver det nationalt, så det her er mod parlamentet. Men det har været stunts som øh, og prøve at se hvor mange majs vi kan klemme ind i en mini og sådan noget, simpelthen opportunites hvor vi får nogle gode billeder, for engageret nogle journalister, vi skaber lidt røre i det for at starte en debat og få skabt opmærksomhed omkring emnet. Og det er den mere farverige del af det. Så har vi også arrangeret konferencer inde i europarlamentet hvor vi har inviteret parlamentarikerne til at komme og sådan noget, som er sådan den lidt mere nørdede del men igen for at prøve at få det belyst. Den anden del vi ligesom har gjort det er de europæiske medier. Der kører jo i Bruxelles en hel række af medier man skal være opmærksom på, som er dem der arbejder og bor dernede det er dem de orienterer sig mod, det er european voice f.eks. og som simpelthen kører helsidesannoncer deri, kører debatindlæg, hele tiden hver gang der kommer nogle påstande om biobrændstoffer fra bioindustrien jamen så modsvarer vi, hele tiden. Og den sidste del det er så lobby arbejdet der foregår. Og det kan man sige, vi koordinerer internt så vi er sikker på at vi presser for det samme, men ellers ligger arbejdet med, der er 13 danske europaparlamentarikere, og der er især tre der har været vigtige for biobrændstofprocessen, og det ansvaret for at sætte møder op og mødes med dem og alt sådan noget det har ligget hos mig. Altså ActionAid danmark eller MS. Suverænt. Og noget af det som vi så har gjort det er jamen så har vi inviteret nogle af dem som er blevet berørt af det, fordi vi har jo, actionaid er i 45 lande, med rigtig mange steder i Afrika, jamen så har vi sagt vi arbejder faktisk med nogle af dem der bliver berørt af de her jordovertagelser der er foregået på grund af biobrændstoffer, de selskaber der er gået ind for at lave og producere fødevarer eller energiafgrøder til biobrændstoffer. så inviterer vi dem med op og tager dem med under armen og mødes med især skeptikerne, eller dem som måske er positivt indstillet, men som ikke er aktive på området endnu, ligesom for at sige prøv at høre, det her er ikke bare et teoretisk emne vi snakker om det her det er rent faktisk dagligdag, levebrød og livsgrundlag 4

5 som den energipolitik vi fører i europa har negative konsekvenser på, og kan det virkelig være rigtig, og nu har vi mulighed for at få revideret den her lovgivning så vi begrænser det her, den skade som vi allerede har gjort. Og i hvert fald forhindrer dem i at lave yderligere skade. Så det har været sådan de tre niveauer vi har arbejdet på i Bruxelles. M: Ja. Og hvem har i primært, altså det kan selvfølgelig være svært lige at identificere, men hvad er det for nogle andre interesser der har trukket i forhold til at lobby i EU i forhold til Europaparlamentet? A: Altså det er faktisk ikke, altså det kan selvfølgelig være svært at sige hvilket omfang de har gjort det, men det er faktisk ikke så svært at identificere. Fordi dem der, hvad kan man sige, vores modstandere hvis man skal være sådan lidt krigerisk i det, i hvert fald dem der har nogle andre synspunkter end dem som vi har lobbyet for, er lige så aktive som vi er på mange af de samme måder, de laver også debatter, de laver også helsidesannoncer, også dem der laver avisindlæg og alt sådan noget. Og det er jo især biobrændstofindustrien. Men også, altså biobrændstofindustrien er jo også en del af industrisammenslutninger, i Danmark ville det være Dansk Industri. Og i nogle tilfælde, og det har de har simpelthen været med til at få etableret hele deres, hvad kan man sige, erhvervslobbyorganisation. Men det har meget været biobrændstofindustrien delt op i bioethanolindustrien, biodieselindustrien og 2. Generations bioindstrien og i Danmark har vi jo biorefining alliance som er en sammenslutning af Landbrug og Fødevarer, Novozymes, Haldor Topsøe og Dong, der meget kører på 2. Generations biobrændstoffer. Det er den dagsorden de har prøvet at promovere. Samtidig har vi jo så Novozymes der er verdens førende producent af enzymer til 1. Generations biobrændstoffer, der også er aktiv på europæisk plan, i 1. Generations lobby organisationerne, og de kører jo med at vi overdriver emnet, de kører med at ILUC er så upræcist, det skal vi undersøge lidt mere før fordi det er upræcist eller skærper konkurrenceevnen. Prøv at se hvor mange jobs som biobrændstofindustrien har skabt, det vil harme væksten, vi er imod de grønne. Det er den dagsorden de kører og den ruller de ud, for fuld udblæsning. Og det er altså nogle industrier der tjener mange milliarder på det her. Som selvfølgelig ikke har lyst til at se at deres område bliver begrænset og deres politiske mandater, fordi et politisk mandat i at vi skal gøre et eller andet giver også dem en sikkerhed i at de ved at der bliver en efterspørgsel efter deres varer og det gør det lettere for dem at tiltrække investorer og så videre og så videre så det vil de bare gerne have. Men deres dagsorden er jo profit på bundlinjen, og ikke at iv får det bedste klima vi kan få, eller at vi sikrer at det ikke går ud over de fattige. Det kan godt være nogle af dem prøver at tage de hensyn med. Men i sidste ende er det jo bundlinjen der er deres, så det er det styrende mandat. Så det har vi godt kunne mærke. Det er der ingen tvivl om. Og man kan sige sådan en europaparlamentariker som jens Rohde for eksempel, og man kan sige Venstre er jo traditionelt, meget interesseret i en at skabe gode rammevilkår fordet private erhvervsliv, det er vist en pæn måde at sige det på, han har ikke engang ville mødes med os. Altså fordi han har ikke været interesseret i vores dagsorden som sådan. Og det er jo blandt andet fordi at industrien også gør ham opmærksom på, altså det har ligesom nået til ham og har forberedt ham omkring de her emner ikke, fordi hvis han var helt uvidende omkring det eller påvirkelig så ville han jo selvfølgelig også gerne mødes med os, det er jo oikke sådan at ventre folk pr. Automatik ikke vil mødes med os, det kan også være at vi kan faktisk godt give dem argumenter som de er enige i eller konservative eller andre. Altså så det er ikke fordi det nødvendigvis er højre, venstrefløjsdelt så det var bare et eksempel. Så det har vi godt kunne mærke og vi har også kunnet se det på, i rådet især. Og det er jo bare, synes jeg, en lidt kedelig kendsgerning at øhm, det private erhversvliv har bare meget bedre adgang til regeringskontorerne end vi har. Og sådan er det bare. Og det kan vi jo se, altså det er ikke i 5

6 Danmark er ikke så slemt. Vi har faktisk nogle ret godt åbne systemer blandt de her samråd, der kører før ministerrådsmøde. Men i andre lande der er det jo helt håbløst, det kan vi også høre på vores kolleger altså, i England, italien, polen og sådan noget der er alle NGOerne sådan set sat til vægs altså de, i visse tilfælde har de meget meget begrænset adgang til regeringen hvis de overhovedet har det, ikke. Hvorimod det private erhvervsliv har stort set ubegrænset adgang til regeringen. Så det er sådan det altså sådan. Vi siger vi har de gode argumenter, på vores side. Til gengæld mangler vi ressourcer. M: Ja. De nogle af de lande hvor de, hvor industrien ligesom står stærkest. Hvordan er din opfattelse af deres måder, eller deres muligheder for at alliere sig med andre NGO er, altså laver de det samme alliancearbejde som i gør her? A: Ja, det er min opfattelse. Og det man kan sige de andre NGO er som vi har talt om der koordinere, eller som vi koordinere med gennem vores Bruxelles kontor Oxfam, Friends of the Earth, transport and environment og sådan noget, de har jo også mange medlemsorganisationer, og de lande hvor vi er altså f.eks i Danmark er øh det Økologiske Råd de er med i Tranport and Environment, øhm så man kan sige vi koordinerer naturligt, meget med dem fordi vores Bruxelles kontorer også koordinerer meget. I frankring, koordinerer ActionAid i Frankrig og Oxfam i frankrig tæt sammen og sådan noget. Så det forgår, der er helt klart koalitioner, det er mit klare indtryk. Men man kan sige der er ikke, som sådan, koalitioner ud over NGO sektoren. Der er nogle få eksempler, primært fra England, hvor ActionAid UK har gået sammen med tror det er nestle og Unilever og skrevet nogle breve til regeringen ikke, og hvor de prøvede at få nogle af de store fødevarespekulanter, eller ikke fødevarespekulanter, fødevarefirmaer mere ombord fordi de er jo heller ikke interesserede i at fødevarepriserne stiger. Altså råvarerne til fødevarerne stiger fordi så bliver det dyrere for dem at producere deres varer. Så der har man igen af forskellige grunde haft en fælles dagsorden. Det har vi afholdt os fra her i Danmark, af strategiske årsager. For det første fordi vi ikke mente det var nødvendigt i forhold til at påvirke den danske regering og dernæst fordi vi er lidt påpasselige med hvad er det vi får ud af sådan nogle alliancer i forhold til at virksomhederne får rigtig meget ud af det i forhold til legitimitet. Spørgsmålet er om de virksomheder ikke ville have taget den position alligevel selvom de ikke, altså hvis de virkelig vil til at engagere sig med os og tage en position, så ville de nok også tage den position uden os, de prøver bare på at få legitimitet, så der er vi sådan lidt mere påpasselige i Danmark og i flere af de andre europæiske lande. Men det er igen, der er ret stor forståelse for i ActionAid føderationen at de nationale hensyn, altså der er forskellige nationale hensyn man er nødt til at tage, for at få den største effekt af vores lobby arbejde. Og sådan er det. Og man kan sige, vi har været med til også at sætte det her, altså gøre det til en del af Martin Lidegaards dagsorden. Vi havde ham inde og tale på christiansborg Slotsplads til finalen af Tour de Future, og har sådan flere udtalelser fået ham, via Huxi bach der var vores ambassadør på Tour de future i tv at tale om biobrændstoffer i morgentv og så kom Martin Lidegaard ind efterfølgende program og så ligesom sådan forholde sig til hvad det er. Så det har helt klart været med til at sætte det på dagsordenen, og til at præge det, og til at præge hans holdning. Og han ved også godt at vi holder øje med ham og vi skaber noget ballade hvis han lige pludselig kompromiterer, og det er også derfor at den, altså ud over at jeg tror at Martin Lidegaard godt kan se at det ikke, 1. Generations biobrændstoffer er lidt hul i hovedet, har været med til at sætte den danske position, det er jeg ikke i tivivl om. M: yes, men tak for din tid. 25min. 37 sek. 6

7 Interviewguide Teoretisk orientering (forskerspørgsmål) Interviewspørgsmål 1: Kendskab til feltet På hvilken måde er du involveret i biobrændstofs lovgivningsprocessen i DK og EU? 2: Danmark i EU Hvilken rolle spiller Mellemfolkeligt Samvirke i biobrændstofarbejdet nationalt og internationalt? 3: Den nuværende situation Kan du beskrive den nuværende situation med direktiverne og lovgivningsprocessen? Hvilke forslag bliver behandlet i DK nu? 4: EU beslutningsprocesser Hvordan søger Mellemfolkeligt Samvirke indflydelse på den nationale proces? 5: Interesser (aktørteori) Hvilke interessenter er involverede i processen, som du ser det? Både officielt og uofficielt. Hvilke aktører er der mulighed for at påvirke? Kan der være noget strategisk i at blokere et forslag? 6: Konflikter i lovgivningen Hvor oplever du de største konflikter i forhold til at nå til enighed i parlamentet og ministerrådet? 7: Barrierer i lovgivningen Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med disse forhandlinger? 8: Generalitet Er dette et generelt problem for klimapolitikken i EU- regi? 9: Perspektiv Hvordan ser fremtiden ud for direktiverne? Hvilken betydning kommer europaparlamentsvalget til at have, efter din mening? 7

Bilag 2: Transskribering af interview med Repræsentant fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Bilag 2: Transskribering af interview med Repræsentant fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bilag 2: Transskribering af interview med Repræsentant fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Foretaget tirsdag d. 12 november 2013 M= Maria Samuelsen S= Repræsentant fra Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing.

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 62 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om matchfixing Åbent Dato og klokkeslæt: 11. januar 2013 kl. 13.00-14.30 Sted: Christiansborg værelse

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME Oplæg på session 1 v. Anders Dybdal Fotograf: Anders Hviid ANDERS DYBDAL Områdedirektør Chef for Public Affairs Ansvar for Vækst-gruppen, der arbejder med bl.a. erhverv,

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. juni 2013

Rådsmøde (miljø) den 18. juni 2013 Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3246 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet 15. maj 2013 Rådsmøde (miljø) den 18. juni 2013 Dagsorden 1. Kommissionens forslag

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere