Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke"

Transkript

1 Bilag 1: Transskribering af interview med Politisk Rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Foretaget d. 3. December 2013 M: Maria Samuelsen A: Politisk rådgiver i mellemfolkeligt Samvirke M: Øhm, jamen først og fremmest vil jeg gerne høre hvordan MS har været involveret i det her biobrændstofspørgsmål? A: Ja, øhm. Altså Mellemfolkeligt Samvirke er en del af en international føderation af NGO er der hedder ActionAid, og som del af den har vi siden 2008 faktisk arbejdet med spørgsmål der handler omkring jordtyveri og fødevaresikkerheden i Afrika. Og der fandt vi ud af at biobrændstoffer var en af de primære ting der ligesom drev nogle af de udenlandske investeringer i Afrika i forhold til jord og plantager der blev dyrket dernede og jord der tidligere blev brugt til at lave fødevarer til at brødføde lokalbefolkningen. Så det var med vores partnere i syd at vi fandt ud af hov der kommer nogle selskaber der overtager den her jord for at producere mad eller energiafgrøder til at blive sendt ud af Afrika. Det var i hvert faldt planerne til det, hvor kommer det fra. Og så fandt vi ud af at i EU har man afsat nogle mandater omkring vedvarende energi i transportsektoren øhm og de mandater, de politiske mandater, har ligesom været med til at drive en produktion og investeringer i biobrændstof fordi biobrændstoffer, 1. Generations biobrændstoffer især, er p.t de eneste energikilde som sådan til transportsektoren som rent faktisk kan benyttes. I 2008 var der en politisk proces i EU hvor man fastsatte et mål som blev udkrystaliseret i lovgivningen i Det handler om at i 2020 skal 10% af EU s transportsektors energiforbrug opfyldes via vedvarende energi. Derudover har man også sat mål omkring CO2 fortrængninger i brændstofsektoren som er et andet direktiv der hedder brændstofkvalitetsdirektivet omkring der skal være 6% CO2 fortrængning. Og da biobrændstof var det eneste alternativ der lå fordi elbiler er ikke særlig udbredt og kræver så meget infrastruktur så det var ikke noget man mente kunne overtage i 2020, så har det her reelt set været et biobrændstofmål. Så jeg vil sige biobrændstofindustrien, med det her politiske mandat, udvidede ret markant, og det var det som Mellemfolkeligt Samvirke og vores partnere kunne se, og hvor det havde en konsekvens for dem som vi i princippet arbejder for, som er de fattigste mennesker og de mennesker der lever i kronisk sult i udviklingslande. Så det var ligesom det der sagde jamen hov, der foregår noget energipolitik i Europa, som har en negativ konsekvens for verdens fattigste, derfor går vi ind i det. Dvs. Det var tilbage i 2008, og vores, man kan sige, udgangspukt har jo så været det her det vil vi prøve at få begrænset i allerhøjeste grad. Vi, og det må vi også selv erkende, vi var for sene til at opdage den her sammenhæng. Så da vi starter med at arbejde med det der ligger lovgivningen, der kommer der i 2009, er stort set allerede lavet. Så det når vi ikke at influere de der 10%. Vi er for sent i gang. Så vi når simpelthen ikke at influere på de 10% mål der bliver lagt, eller hvilke regler for hvad der kan tælles med i de 10% VE mål. Men det er ligesom der vi starter med at følge det, og så bliver vi bare ved med at følge det derfra. M: Ja, og nu er der jo en ny situation hvor direktiverne skal revideres og der har været en proces hvor kommissionen har fremlagt et forslag, på et loft på 5%, og medregning af ILUC fra 2020, er det rigtig forstået? 1

2 A: Ja M: Hvad er det konkret som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for, eller ActionAid international arbejder for, i forhold til den nye proces her. Hvad er det i gerne vil have, eller i gerne vil ha gennemført. A: Vores, vores politiske position er at der ikke, altså i princippet skal vi slet ikke bruge fødevarer til at lave brandstoffer. Det er aldrig nogensinde en god idé, set med vores briller. Fordi, på trods af altså vi har 850 mio. Mennesker der er, lever i kronisk sult eller er kronisk underernærede på globalt plan. Så det kan godt være at du kan lave nogle biobrændstoffer der ud fra et miljømæssigt perspektiv egentlig giver rimelig god fornuft og er bedre end benzin, desværre er der jo også rigtig mange af dem der, især biodiesel, der ikke har nogle miljømæssige gavnlig effekt, men det er vi som sådan lidt mindre bekymrede omkring. Det er der en masse grønne organisationer der arbejder med. Men, med det internationale fødevaremarked vi har, markedet generelt, der kan du ikke producere fødevarer, eller stoppe med at producere fødevarer uden at det har en indflydelse på det globale marked, uden det har en indflydelse på fødevarepriserne. Så det vil sige, vores holdning er at man skal slet ikke, altså det er hul i hovedet, at producere biobrændstof produceret på fødevareafgrøder, og i princippet også på afgrøder der fortrænger fødevarer. Og det er her hvor det begynder at blive sådan lidt mere øhm, det kan være svær at være klar i spyttet omkring præcis hvad det er, men der er især en afgrøder, en energiafgrøder der hedder jetropha som ikke er spiselig som sådan, så det er jo ikke en fødevare, men der hvor du dyrker den foregår på samme område som du ellers ville dyrke fødevarer, dermed fortrænger en ligesom fødevare til noget andet. Øhm, da kommissionen kom med deres udspil i oktober sidste år, oktober 2012, var vi kritiske over de fem procent den foreslog et 5% loft med kun i det ene direktiv. Og det er ret vigtigt at holde begge direktiver for øje. VE direktivet som det blev kaldt omkring målet på 10% på vedvarende energi i 2020 er det de fleste beskæftiger sig med, for det er også det letteste at forstå. Brændstofkvalitetsdirektivet er ekstremt komplekst at forstå fordi hvordan udregner man CO2 fortrængninger og 6% og det er ikke sådan lige, men det er faktisk, hvis, fordi biobrændstoffer formelt set har en rimelig stor CO2 fortrængning, øh hvad kan man sige, i forhold til olie og gas og så videre, så vil du, hvis du satte et loft ind, kun i VE direktiver og sagde ok vi må kun bruge 5%, øhm det skal også lige siges her, og at det loft der bliver forslået det er kun et loft omkring rapportering, det er ikke et absolut loft. Det er ikke noget med at du ikke må bruge mere. Det er bare at når du skal rapportere til EU omkring hvordan du opfylder 10% målet så kan du max rapportere 5% ind. Du kan sagtens bruge 12% f.eks. men så skal du bare finde 5% vedvarende, andre vedvarende energikilder. Så det er ikke sådan et absolut forbrugsloft. Men det betyder at hvis du kun sætter det ind i det ene direktiv, så kan du i princippet stadig bruge biobrændstoffer til at opfylde samtlige 6% CO2 fortrængning i det andet direktiv. Så det er ret vigtigt at det kommer ind begge steder, ellers er det meningsløst. Men da de kom med de 5% så var vi meget kritiske overfor det. Fordi vi jo mente, altså 5% CO2 øhm eller 5% biobrændstoffer er stadig noget der, hvor du bruger madvarer i et omfang der vil brødføde flere 100 millioner mennesker, så vi arbejdede egentlig for at det var et 0%, at man simpelthen vil udfase brugen af 1. Generation biobrændstoffer baseret på fødevarer i Det var ligesom der vi startede. Så gik processen så i gang. Og tingene har så ændret sig siden. M: Yes, og hvordan har Mellemfolkeligt Samvirke prøvet at influere den nationale proces i forhold til at prøve at fastsætte den danske position? A: Det har vi gjort af flere forskellige veje. Vi har organiseret os internt i NGO miljøet. Så i det der hedder 92 gruppen der er et af de danske netværk for NGO er har vi fået lavet, der er en 2

3 bioenergigruppe, hvor der i princippet koordinerer de forskellige organisationer, eller hvad man skal sige. Koordinere er måske et dårligt. Med det er et forum for de organisationer der arbejder med biospørgsmål som sådan til at snakke, og det betyder ikke at man skal være enig for at komme videre, det er vi absolut heller ikke, men det giver os også et forum til ligesom at sige okay hvad er det, dele vores ekspertiseviden, fordi vi jo ikke alle sammen kan være eksperter på alt. Og der var der ret hurtigt opstod der, hvad skal man sige, fire organisationer som arbejder ret meget med det her spørgsmål, og vi fandt ud af okay lad os arbejde sammen omkring og prøve at påvirke det her. Vi var enige omkring at vi ville begrænse forbruget af 1. Generations biobrændstoffer, men af lidt forskellige årsager. Øh, og man kan sige, der er jo sådan en, en organisation som verdens skove der meget har med selvfølgelig klima, men også med biodiversitet at gøre, der ser jamen produktionen af biobrændstoffer leder også til skovrydninger rigtig mange steder og derfor er de imod det i princippet. Der er sådan en som det økologiske råd der er imod det på grund af at hvis du medregner det pr. ILUC faktor som har omkring de indirekte udledninger at gøre så er biobrændstoffer faktisk ikke særlig klimavenlige, og så er der sådan nogle som os der kommer med det sociale aspekt, omkring at det her kommer til at gå ud over verdens fattige. Så vi organiserede os, det var ligesom første skridt. Så var næste skridt, kan man sige, at finde ud af hvordan var det, hvor var det Danmark ligesom havde nogen, noget lovgivning på det her område. Det ene det er jo at forud for hvert ministerrådsmøde hvor emnet kommer på, der skulle Danmark fastlægge sin position så det var ligesom en politisk strøm. Og det gør den jo ved at embedsmændene udarbejder det så vi havde en del møder på embedsmandsniveau hvor vi gav vores input. Øhm, der er også noget med at forud for hvert ministerrådsmøde bliver der holdt specialudvalg hvor alle interessenter, også fra den private sektor, bliver indkaldt og så tilkendegav, og det skal de så for hver skrive ned, og levere ind til folketinget. Men der er jo, i princippet for regeringen sine mandater fra EU europaudvalget under folketinget. Og før det i klima og energiudvalget. Så vi havde også møder med de folketingspolitikere som sidder i de her udvalg og som vi vidste var sympatiske overfor de positioner som vi havde og ligesom klædte dem på til at udfritte regeringen omkring dens holdning. Så det var ligesom hele processen op til at regeringen formulerede sin egen position og der går vi ind. Og så har vi selvfølgelig også, vi har haft møder med Martin Lidegaard som er den minister der har det her ansvarsområde i Danmark og tilkendegive der, og vi har givet skriftlige høringssvar og vi har også prøvet, eller ikke prøvet, vi har også debatter og sådan noget indlæg i aviser og i det offentlige medie, så vi prøver ligesom på en hel masse forskellige kanaler og påvirke den her proces. Første gang det kom på ministerrådsmøde var i februar 2012, 2013 undskyld, så det var den proces der lå forud for der. Så trak det jo ud, og trak ud og trak ud, og sådan noget og Danmark havde faktisk en rigtig fornuftig holdning i forhold til, altså en holdning der vil styrke kommissionens forslag, og hvor Mellemfolkeligt Samvirke så, hvad kan man sige, ud over det vi det arbejde med lobbyvirksomhed og sådan noget så lancerede vi også en kampagne tour de future som kørte igennem 15 byer over hele Danmark hvor vi prøvede at skabe et offentlig forståelse for og et offentlig pres på det her og skabe en debat omkring hvad er biobrændstoffer og kan det virkelig passe at vi hælder fødevarer i benzintankene. Fordi i Danmark er det sådan at vi p.t blander omkring, jeg tror det er 5,5% i, eller 5,7% i, og du kan ikke vælge det når du står og tanker. Det var meget også det vi kørte på det her er faktisk ikke, den almene Dansker kan ikke vælge. Det kan du i Tyskland, der kan du vælge når du tanker op om det skal være bioethanol eller om det skal være uden. Så vi kørte sådan på flere niveauer. Så kan man så sige så næste skridt, der hvor vi så kommer ind, der arbejder vi hvor meget af det foregår i Bruxelles så arbejder vi rigtig meget på Bruxellesniveau, med ambassaden som 3

4 er den der varetager de danske holdninger i Bruxelles, og det europaparlament som via, fordi det er et codecision område, skal være med til at vedtage den her egentlige lovgivning i EU regi, og med de danske europaparlamentarikere. M: Ja. Og hvad for nogle initiativer har i så taget i Bruxelles, det har vel været sammen med ActionAid International? A: Det har været i koordination med ActionAid international, så øhm, altså AAinternational har et kontor i Bruxelles, som til daglig følger en politiske udvikling og politiske debat i Bruxelles så de har jo expertiseviden dernede. Men de har også i, altså så det er den ene funktion de har. Den anden funktion de har de europæiske kontorer i ActionAid familien der arbejder på det her er den med til at koordinere vores indsats, og så er den med til at koordinere mellem ActionAid og de andre internationale NGO er så det er Oxfam, friends of the earth. Dem der arbejder på det her område hvor vi har en fælles interesse. Så det er ligesom de tre ting den laver. De andre kontorer der især arbejder med det her det har jo så været vores franske kontor, vores engelske kontor, vores hollandske kontor, vores grænske kontor og vores italienske kontor. Så det har ligesom været os seks sammen, der meget har koordineret det her. Men selve aktiviteterne, altså der har jo ligesom, de har foregået på to niveauer, nej tre niveauer. Vi har lavet en del happenings og events. Det er sådan noget der foregår meget i Bruxelles. Der er ekstremt mange dagsordener der kører hele tiden så det har været også en del af at prøve at få skabt en debat omkring det og prøve og tage de her politikeres opmærksomhed. Det har så været henvendt mod så det er meget klart at man skal holde for øje at der foregår i Bruxelles det er henvendt til europaparlamentet fordi rådet, der har vi større indflydelse i Danmark. Vi har større indflydelse på hvad der foregår der. Det er det arbejde vi laver i Danmark. Og tilsvarende England, Tyskland Frankrig laver det nationalt, så det her er mod parlamentet. Men det har været stunts som øh, og prøve at se hvor mange majs vi kan klemme ind i en mini og sådan noget, simpelthen opportunites hvor vi får nogle gode billeder, for engageret nogle journalister, vi skaber lidt røre i det for at starte en debat og få skabt opmærksomhed omkring emnet. Og det er den mere farverige del af det. Så har vi også arrangeret konferencer inde i europarlamentet hvor vi har inviteret parlamentarikerne til at komme og sådan noget, som er sådan den lidt mere nørdede del men igen for at prøve at få det belyst. Den anden del vi ligesom har gjort det er de europæiske medier. Der kører jo i Bruxelles en hel række af medier man skal være opmærksom på, som er dem der arbejder og bor dernede det er dem de orienterer sig mod, det er european voice f.eks. og som simpelthen kører helsidesannoncer deri, kører debatindlæg, hele tiden hver gang der kommer nogle påstande om biobrændstoffer fra bioindustrien jamen så modsvarer vi, hele tiden. Og den sidste del det er så lobby arbejdet der foregår. Og det kan man sige, vi koordinerer internt så vi er sikker på at vi presser for det samme, men ellers ligger arbejdet med, der er 13 danske europaparlamentarikere, og der er især tre der har været vigtige for biobrændstofprocessen, og det ansvaret for at sætte møder op og mødes med dem og alt sådan noget det har ligget hos mig. Altså ActionAid danmark eller MS. Suverænt. Og noget af det som vi så har gjort det er jamen så har vi inviteret nogle af dem som er blevet berørt af det, fordi vi har jo, actionaid er i 45 lande, med rigtig mange steder i Afrika, jamen så har vi sagt vi arbejder faktisk med nogle af dem der bliver berørt af de her jordovertagelser der er foregået på grund af biobrændstoffer, de selskaber der er gået ind for at lave og producere fødevarer eller energiafgrøder til biobrændstoffer. så inviterer vi dem med op og tager dem med under armen og mødes med især skeptikerne, eller dem som måske er positivt indstillet, men som ikke er aktive på området endnu, ligesom for at sige prøv at høre, det her er ikke bare et teoretisk emne vi snakker om det her det er rent faktisk dagligdag, levebrød og livsgrundlag 4

5 som den energipolitik vi fører i europa har negative konsekvenser på, og kan det virkelig være rigtig, og nu har vi mulighed for at få revideret den her lovgivning så vi begrænser det her, den skade som vi allerede har gjort. Og i hvert fald forhindrer dem i at lave yderligere skade. Så det har været sådan de tre niveauer vi har arbejdet på i Bruxelles. M: Ja. Og hvem har i primært, altså det kan selvfølgelig være svært lige at identificere, men hvad er det for nogle andre interesser der har trukket i forhold til at lobby i EU i forhold til Europaparlamentet? A: Altså det er faktisk ikke, altså det kan selvfølgelig være svært at sige hvilket omfang de har gjort det, men det er faktisk ikke så svært at identificere. Fordi dem der, hvad kan man sige, vores modstandere hvis man skal være sådan lidt krigerisk i det, i hvert fald dem der har nogle andre synspunkter end dem som vi har lobbyet for, er lige så aktive som vi er på mange af de samme måder, de laver også debatter, de laver også helsidesannoncer, også dem der laver avisindlæg og alt sådan noget. Og det er jo især biobrændstofindustrien. Men også, altså biobrændstofindustrien er jo også en del af industrisammenslutninger, i Danmark ville det være Dansk Industri. Og i nogle tilfælde, og det har de har simpelthen været med til at få etableret hele deres, hvad kan man sige, erhvervslobbyorganisation. Men det har meget været biobrændstofindustrien delt op i bioethanolindustrien, biodieselindustrien og 2. Generations bioindstrien og i Danmark har vi jo biorefining alliance som er en sammenslutning af Landbrug og Fødevarer, Novozymes, Haldor Topsøe og Dong, der meget kører på 2. Generations biobrændstoffer. Det er den dagsorden de har prøvet at promovere. Samtidig har vi jo så Novozymes der er verdens førende producent af enzymer til 1. Generations biobrændstoffer, der også er aktiv på europæisk plan, i 1. Generations lobby organisationerne, og de kører jo med at vi overdriver emnet, de kører med at ILUC er så upræcist, det skal vi undersøge lidt mere før fordi det er upræcist eller skærper konkurrenceevnen. Prøv at se hvor mange jobs som biobrændstofindustrien har skabt, det vil harme væksten, vi er imod de grønne. Det er den dagsorden de kører og den ruller de ud, for fuld udblæsning. Og det er altså nogle industrier der tjener mange milliarder på det her. Som selvfølgelig ikke har lyst til at se at deres område bliver begrænset og deres politiske mandater, fordi et politisk mandat i at vi skal gøre et eller andet giver også dem en sikkerhed i at de ved at der bliver en efterspørgsel efter deres varer og det gør det lettere for dem at tiltrække investorer og så videre og så videre så det vil de bare gerne have. Men deres dagsorden er jo profit på bundlinjen, og ikke at iv får det bedste klima vi kan få, eller at vi sikrer at det ikke går ud over de fattige. Det kan godt være nogle af dem prøver at tage de hensyn med. Men i sidste ende er det jo bundlinjen der er deres, så det er det styrende mandat. Så det har vi godt kunne mærke. Det er der ingen tvivl om. Og man kan sige sådan en europaparlamentariker som jens Rohde for eksempel, og man kan sige Venstre er jo traditionelt, meget interesseret i en at skabe gode rammevilkår fordet private erhvervsliv, det er vist en pæn måde at sige det på, han har ikke engang ville mødes med os. Altså fordi han har ikke været interesseret i vores dagsorden som sådan. Og det er jo blandt andet fordi at industrien også gør ham opmærksom på, altså det har ligesom nået til ham og har forberedt ham omkring de her emner ikke, fordi hvis han var helt uvidende omkring det eller påvirkelig så ville han jo selvfølgelig også gerne mødes med os, det er jo oikke sådan at ventre folk pr. Automatik ikke vil mødes med os, det kan også være at vi kan faktisk godt give dem argumenter som de er enige i eller konservative eller andre. Altså så det er ikke fordi det nødvendigvis er højre, venstrefløjsdelt så det var bare et eksempel. Så det har vi godt kunne mærke og vi har også kunnet se det på, i rådet især. Og det er jo bare, synes jeg, en lidt kedelig kendsgerning at øhm, det private erhversvliv har bare meget bedre adgang til regeringskontorerne end vi har. Og sådan er det bare. Og det kan vi jo se, altså det er ikke i 5

6 Danmark er ikke så slemt. Vi har faktisk nogle ret godt åbne systemer blandt de her samråd, der kører før ministerrådsmøde. Men i andre lande der er det jo helt håbløst, det kan vi også høre på vores kolleger altså, i England, italien, polen og sådan noget der er alle NGOerne sådan set sat til vægs altså de, i visse tilfælde har de meget meget begrænset adgang til regeringen hvis de overhovedet har det, ikke. Hvorimod det private erhvervsliv har stort set ubegrænset adgang til regeringen. Så det er sådan det altså sådan. Vi siger vi har de gode argumenter, på vores side. Til gengæld mangler vi ressourcer. M: Ja. De nogle af de lande hvor de, hvor industrien ligesom står stærkest. Hvordan er din opfattelse af deres måder, eller deres muligheder for at alliere sig med andre NGO er, altså laver de det samme alliancearbejde som i gør her? A: Ja, det er min opfattelse. Og det man kan sige de andre NGO er som vi har talt om der koordinere, eller som vi koordinere med gennem vores Bruxelles kontor Oxfam, Friends of the Earth, transport and environment og sådan noget, de har jo også mange medlemsorganisationer, og de lande hvor vi er altså f.eks i Danmark er øh det Økologiske Råd de er med i Tranport and Environment, øhm så man kan sige vi koordinerer naturligt, meget med dem fordi vores Bruxelles kontorer også koordinerer meget. I frankring, koordinerer ActionAid i Frankrig og Oxfam i frankrig tæt sammen og sådan noget. Så det forgår, der er helt klart koalitioner, det er mit klare indtryk. Men man kan sige der er ikke, som sådan, koalitioner ud over NGO sektoren. Der er nogle få eksempler, primært fra England, hvor ActionAid UK har gået sammen med tror det er nestle og Unilever og skrevet nogle breve til regeringen ikke, og hvor de prøvede at få nogle af de store fødevarespekulanter, eller ikke fødevarespekulanter, fødevarefirmaer mere ombord fordi de er jo heller ikke interesserede i at fødevarepriserne stiger. Altså råvarerne til fødevarerne stiger fordi så bliver det dyrere for dem at producere deres varer. Så der har man igen af forskellige grunde haft en fælles dagsorden. Det har vi afholdt os fra her i Danmark, af strategiske årsager. For det første fordi vi ikke mente det var nødvendigt i forhold til at påvirke den danske regering og dernæst fordi vi er lidt påpasselige med hvad er det vi får ud af sådan nogle alliancer i forhold til at virksomhederne får rigtig meget ud af det i forhold til legitimitet. Spørgsmålet er om de virksomheder ikke ville have taget den position alligevel selvom de ikke, altså hvis de virkelig vil til at engagere sig med os og tage en position, så ville de nok også tage den position uden os, de prøver bare på at få legitimitet, så der er vi sådan lidt mere påpasselige i Danmark og i flere af de andre europæiske lande. Men det er igen, der er ret stor forståelse for i ActionAid føderationen at de nationale hensyn, altså der er forskellige nationale hensyn man er nødt til at tage, for at få den største effekt af vores lobby arbejde. Og sådan er det. Og man kan sige, vi har været med til også at sætte det her, altså gøre det til en del af Martin Lidegaards dagsorden. Vi havde ham inde og tale på christiansborg Slotsplads til finalen af Tour de Future, og har sådan flere udtalelser fået ham, via Huxi bach der var vores ambassadør på Tour de future i tv at tale om biobrændstoffer i morgentv og så kom Martin Lidegaard ind efterfølgende program og så ligesom sådan forholde sig til hvad det er. Så det har helt klart været med til at sætte det på dagsordenen, og til at præge det, og til at præge hans holdning. Og han ved også godt at vi holder øje med ham og vi skaber noget ballade hvis han lige pludselig kompromiterer, og det er også derfor at den, altså ud over at jeg tror at Martin Lidegaard godt kan se at det ikke, 1. Generations biobrændstoffer er lidt hul i hovedet, har været med til at sætte den danske position, det er jeg ikke i tivivl om. M: yes, men tak for din tid. 25min. 37 sek. 6

7 Interviewguide Teoretisk orientering (forskerspørgsmål) Interviewspørgsmål 1: Kendskab til feltet På hvilken måde er du involveret i biobrændstofs lovgivningsprocessen i DK og EU? 2: Danmark i EU Hvilken rolle spiller Mellemfolkeligt Samvirke i biobrændstofarbejdet nationalt og internationalt? 3: Den nuværende situation Kan du beskrive den nuværende situation med direktiverne og lovgivningsprocessen? Hvilke forslag bliver behandlet i DK nu? 4: EU beslutningsprocesser Hvordan søger Mellemfolkeligt Samvirke indflydelse på den nationale proces? 5: Interesser (aktørteori) Hvilke interessenter er involverede i processen, som du ser det? Både officielt og uofficielt. Hvilke aktører er der mulighed for at påvirke? Kan der være noget strategisk i at blokere et forslag? 6: Konflikter i lovgivningen Hvor oplever du de største konflikter i forhold til at nå til enighed i parlamentet og ministerrådet? 7: Barrierer i lovgivningen Hvilke barrierer oplever du i forbindelse med disse forhandlinger? 8: Generalitet Er dette et generelt problem for klimapolitikken i EU- regi? 9: Perspektiv Hvordan ser fremtiden ud for direktiverne? Hvilken betydning kommer europaparlamentsvalget til at have, efter din mening? 7

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Rådsmøde (energi) den 7. juni 2013

Rådsmøde (energi) den 7. juni 2013 Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3243 - Transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt S AM L E N OT AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 15. maj 2013 Rådsmøde (energi) den 7. juni 2013 Dagsorden 1. Kommissionens

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt AARHUS Modtager(e): Europaudvalget Angående foretræde for Folketingets Europaudvalg, fredag den 22. maj 2015 I forbindelse med vores foretræde for

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Internationale regnskabsudvikling

Internationale regnskabsudvikling Internationale regnskabsudvikling Stig Enevoldsen København 31. august 2004 OMGIVELSERNE Globalisering af kapitalmarked IAS som globale standarder Globale revisions-standarder Øget fokus og kontrol fra

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

klima og energi minister

klima og energi minister Handlinger Lobby Miljøministeriet til ikke at ændre standarderne for støj og visuel forurening i planloven. Koordiner med ministerierne for finans og økonomisk udvikling mod tilskynd at EU ændrer VVM /

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed.

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed. 2008 DATS er inde i en lidt turbulent tid hvad angår DATS navn og de værdier, som navnet repræsenterer. Der har været år med faldende medlemstal, og det er efterhånden blevet tydeligt, at navnet Dansk

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere