Infektioner i almen praksis
|
|
- August Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning Version 3
2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i regi af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland. Formålet er at støtte lægen i diagnostik og valg af evt. antibiotisk behandling ved de infektioner, der hyppigst ses i almen praksis og i lægevagten. Desuden er information om MRSA, Clostridium difficile og meningitis inkluderet. Udvalgte budskaber, der bidrager til et rationelt antibiotikabrug: Før ordination af antibiotika bør bakteriel infektion være sandsynliggjort eller påvist. Antibiotika skal kun bruges, hvor det forventes at kunne lindre alvorlige symptomer eller nedsætte sygdomsvarigheden. Antibiotika er sjældent indiceret ved otitis media, konjunktivitis og sinuitis. Antibiotika giver bivirkninger og skal ikke gives for en sikkerheds skyld. Behandlingen skal være fokuseret, med så smalspektrede antibiotika som muligt. Penicillin V (phenoxymethylpenicillin) er 1. valg ved de fleste luftvejsinfektioner. Quinoloner har ingen plads i behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis. Quinoloner og cephalosporiner bør kun anvendes efter mikrobiologisk diagnostik, og kun hvis andet ikke er muligt. Forbruget af makrolider bør begrænses og azithromycin er kun indiceret ved chlamydia. Antibiotika bør ikke ordineres telefonisk. Den angivne behandling med antibiotika i denne vejledning gives oralt med mindre andet er angivet. Vejledningen er baseret på behandling af patienter med normal lever- og nyrefunktion og uden kontraindikationer. Dosis til voksne er angivet svarende til en legemsvægt på 70 kg. Til børn er dosering angivet pr. kilo legemsvægt. Vejledningen er baseret på de kilder, der er angivet i referencelisten samt input fra redaktionsgruppen og revisionsgruppe. Revisionsgruppen Januar REGION SJÆLLAND
3 Indhold Luftveje og ører Tonsillitis... 4 Otitis media... 6 Sinuitis... 8 Bronchitis Pneumoni KOL Akut eksacerbation Hudinfektion Urogenitalsystemet Urinvejsinfektion Vaginitis Øjne Infektiøs conjunktivit Chlamydia trachomatis MRSA Tarminfektion Clostridium difficile Meningitis Før indlæggelse Meningitis børnedoseringer (parenteral indgift) Børnedoseringer ved flydende lægemidler til oralt brug Referencer REGION SJÆLLAND 3
4 Tonsilitis Diagnose Inflammation i tonsiller, svælg eller ganebuer. Samme kliniske billede kan ses ved viral og bakteriel infektion. Ætiologi Viral i mere end 2/3 af tilfældene ellers bakteriel; hæmolytiske streptokokker gruppe A er hyppigst (30 %). Undersøgelse Det er umiddelbart svært at skelne mellem viral og bakteriel ætiologi alene på det kliniske billede. Streptokoktest anbefales kun ved mindst 2 ud af 4 følgende symptomer (Centor-kriterier): feber (>38,5), hævede og ømme lymfeknuder på halsen, belægning på tonsillerne og fravær af hoste. Ved mistanke om mononukleose tages blodprøve (EBV titer). Behandling Kun hæmolytiske gruppe A streptokokker (GAS) bør behandles: Voksne: Penicillin V 1 mill. IE (660 mg) x 3 i 7 dage. Børn: Penicillin V IE (50 mg)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Penicillinallergi Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage. Recidiv Gentag behandlingen med Penicillin V i 10 dage. Overvej behandlingssvigt eller familiær smitte. Behandlingssvigt eller 2. recidiv Voksne: Amoxicillin m. clavulansyre 500/125 mg x 3 i 7 dage eller clindamycin 600 mg x 2 i 7 dage. Børn: Amoxicillin m. clavulansyre < 2 år: 40/10 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. > 2 år: 60/15 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. Kontrol Normalt ikke nødvendig. 4 REGION SJÆLLAND
5 Tonsilitis Kommentar Effekten af antibiotika mod tonsillitis er beskeden. Kun tonsillitis forårsaget af gr. A streptokokker skal behandles med antibiotika. Lette tilfælde uden påvirket almen tilstand, hvor der blot er halssmerter, kan ses an i nogle dage før undersøgelse og behandling. Det er ikke påvist, at antibiotika forhindrer komplikationer som peritonsillær absces, glomerulonephritis eller febris rheumatica. Ved ophobning i familier eller ved recidiver overvej streptokoktest med henblik på opsporing af raske bærere. Raske bærere i familier med ophobning bør behandles med antibiotika. REGION SJÆLLAND 5
6 Otitis media Diagnose Febrila, øresmerter, rød trommehinde evt. med fremhvælvning. En hyppig og godartet tilstand, der ubehandlet som regel går over i løbet af 1-3 døgn. Ætiologi Ofte viral, hyppigst RS-virus og influenzavirus. Ved bakteriel årsag da hyppigst Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenza, og Moraxella catarrhalis. Sjældent hæmolytiske streptokokker. Undersøgelse Klinisk vurdering, otoskopi og tympanometri. Overvej podning ved recidiv med øreflåd. Tidlig podning hos børn med dræn. Behandling Smertelindrende behandling er som regel tilstrækkelig: Voksne: Paracetamol maksimalt 4000 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser. Børn > 6 mdr.: Paracetamol maksimalt 50 mg/kg i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved indikation for antibiotika: Voksne: Penicillin V 1 mill. IE x 3 i 7 dage. Børn: Penicillin V IE (50 mg)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Penicillinallergi Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage. Behandlingssvigt eller recidiv Voksne: Amoxicillin m. clavulansyre 500/125 mg x 3 i 10 dage. Børn: Amoxicillin m. clavulansyre < 2 år: 40/10 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. > 2 år: 60/15 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. Kontrol Børn bør kontrolleres efter 1-3 måneder med otoskopi og tympanometri for at udelukke udvikling af sekretorisk otitis media. Alternativt udføres pneumatisk otoskopi. Børn med flere recidiver indenfor kort tid bør henvises til otolog. 6 REGION SJÆLLAND
7 Otitis media Kommentar Effekten af antibiotika er marginal i forhold til placebo. Tilfælde med otitis media bør derfor ses an i op til 3 dage.»vent og se recept«kan med fordel anvendes op til weekend eller helligdage. Drænbørn med flåd bør ses af otolog. Tilfælde hvor antibiotikabehandling bør indledes straks: Børn < 6 måneder. Børn < 2 år med dobbeltsidig infektion. Børn med purulent sekretion fra ørerne uanset alder. Dog kan børn > 2 år med øreflåd ses an uden antibiotika i op til 3 dage. Alle patienter med komplicerende faktorer (immundefekter, kroniske sygdomme). REGION SJÆLLAND 7
8 Sinuitis Diagnose Opstået i efterforløbet af øvre luftvejsinfektion. Symptomer er ansigts- og tandsmerter, forværring af smerter ved foroverbøjning, purulent næsesekret, næsetæthed og nedsat lugtesans, men sjældent feber. Ætiologi Hyppigst viral (rhinovirus) ellers bakteriel, hvor Haemophilus influenzae og Streptococcus pneumoniae tilsammen udgør ca. 50 %. Herudover Moraxella catarrhalis og sjældent hæmolytiske streptokokker. Undersøgelse Klinisk vurdering. Vanskeligt at skelne mellem viral og bakteriel ætiologi alene på det kliniske billede. Evt. CRP. Behandling Antibiotika er sjældent indiceret. Symptomlindrende behandling: Detumescerende næsespray/-dråber i højst 10 dage og/eller paracetamol. Saltvandsdråber/-spray eller næseskylning. Antibiotika: Ved mistanke om purulent sinuit med varighed > 7 dage eller høj feber, stærke smerter og påvirket almen tilstand: Voksne: Penicillin V 1 mill. IE (660 mg) x 3 i 7 dage. Børn: Penicillin V IE (50 mg)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Penicillinallergi Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7dage. Behandlingssvigt eller recidiv Voksne: Amoxicillin m. clavulansyre 500/125 mg x 3 i 10 dage eller doxycyclin 100 mg x 1 i 7 dage. Børn: Amoxicillin m. clavulansyre < 2 år: 40/10 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. > 2 år: 60/15 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. 8 REGION SJÆLLAND
9 Sinuitis Kontrol Normalt ikke nødvendig. Kommentar Ved detumescerende næsespray og saltvand instrueres patienten i korrekt anvendelse. Antibiotika til sinuitpatienter bør ikke ordineres telefonisk, og de kan i lægevagten oftest visiteres til at konsultere egen læge førstkommende hverdag. Der er kun vist effekt af antibiotika på kæbehulebetændelse (sinuitis maxillaris), og kun ved brug af penicillin V. Normal CRP tyder på, at der ikke er pus i kæbehulerne og taler imod behandling med antibiotika. REGION SJÆLLAND 9
10 Bronchitis akuta Diagnose Inflammatorisk tilstand i trachea og bronchier med hoste, evt. ekspektoration og feber. Ætiologi Typisk virus. Undersøgelse Klinisk vurdering. Stetoskopi og CPR. Evt. røntgen af thorax for afgrænsning mod pneumoni. Behandling Tilstanden er selvlimiterende. Antibiotika har ingen effekt og virker heller ikke profylaktisk mod pneumoni. Kontrol Normalt ikke nødvendig. Kommentar Quinoloner har ingen plads i behandlingen af bronchitis i almen praksis. Overvej inhalationsbehandling med korttidsvirkende bronkodilaterende middel til børn med dyspnø og astmatisk præg. 10 REGION SJÆLLAND
11 Pneumoni Diagnose Hurtigt indsættende feber og påvirket almen tilstand med fokale symptomer i form af dyspnø, stødende»pneumonisk«hoste, respirationsbesvær og purulent ekspektorat. Atypisk pneumoni Langsommere indsættende febril tilstand. Tør uprovokeret hoste og influenzalignende manifestationer. Præget af lette almene symptomer og normale auskultatoriske fund. Ætiologi Hyppigst Streptococcus pneumoniae. Herudover Haemophilus influenzae, Mycoplasma pneumoniae, Chlamydia pneumoniae og sjældent Legionella pneumophila, Staphylococcus aureus, hæmolytiske streptokokker og Chlamydia psittaci. Hos børn < 3 år dominerer luftvejsvirus. Undersøgelse Klinisk vurdering. Stetoskopi og CRP. Evt. podning ved mistanke om atypisk pneumoni. Evt. røntgen af thorax. Behandling Voksne: Penicillin V 1 mill. IE (660 mg) x 3 i 7 dage. Børn: Penicillin V IE (50 mg)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Behandlingssvigt Revurder patienten og diagnosen. Ved manglende effekt af penicillin V efter 2-3 dage skiftes til makrolid, som dækker atypisk pneumoni: Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage. Penicillinallergi, recidiv eller ved mistænkt eller verificeret atypisk pneumoni (Mycoplasma el. Chlamydia) Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage. REGION SJÆLLAND 11
12 Pneumoni Kontrol Klinisk kontrol efter en uge evt. med CRP-måling. Rygere > 40 år og andre med øget risiko for lungekræft: Røntgen af thorax og evt. lungefunktionsundersøgelse efter 6 uger. Kommentar Feber og krepitationer ved lungestetoskopi er uspecifikt for pneumoni. Der bør suppleres med CRP hvis tilgængeligt, også hos børn. Quinoloner har ingen plads i behandling af pneumoni i almen praksis. Overvej indlæggelse ved svære tilfælde og behandlingssvigt. 12 REGION SJÆLLAND
13 KOL akut eksacerbation Diagnose Akut forværring i tilstanden hos patienter med kendt KOL med symptomerne hoste, ekspektoration og feber. Ætiologi Over 50 % skyldes virus ellers bakteriel; Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae og Moraxella catarrhalis. Ved mild til moderat KOL ses typisk virusinfektion. Ved svær til meget svær KOL er bakteriel infektion hyppigst. Undersøgelse Klinisk vurdering. Stetoskopi og evt. CRP, røntgen af thorax og ekspektorat til dyrkning og resistensbestemmelse for afgrænsning mod pneumoni. Behandling Antibiotika er kun indiceret ved svære tilfælde, hvor patienten er klinisk påvirket, og følgende tre symptomer er til stede: Øget dyspnø, øget ekspektoration og øget purulens af sputum. Ved lette tilfælde Øg dosis af inhal. ß2-agonist og kombiner evt. med antikolinergikum og brug af spacer. Evt. Prednisolon 37,5 mg x 1 i 5-10 dage. Seponeres uden nedtrapning. Ved svære tilfælde kan der suppleres med antibiotika: Voksne: Penicillin V 2 mill. IE x 3 i 7 dage. Ved manglende effekt efter 48 timer skiftes til amoxicillin m. clavulansyre 500/125 mg x 3 i 7 dage. Penicillinallergi Voksne: Doxycyklin 200 mg i første døgn, og derefter 100 mg x 2 i 7 dage. Behandlingssvigt Evt. indlæggelse ved påvirket almen tilstand. REGION SJÆLLAND 13
14 KOL akut eksacerbation Kontrol Normalt ikke nødvendigt. Ved svær eller meget svær KOL og gentagne eksacerbationer bør henvises til lungespecialist. Kommentar Quinoloner har ingen plads i behandlingen af KOL i eksacerbation i almen praksis. KOL-eksacerbation kan medføre uger til måneders restitution. Ved hyppige eksacerbationer overvej instruktion i selvbehandling med steroid og penicillin V samt evt. efterfølgende amoxicillin m. clavulansyre. 14 REGION SJÆLLAND
15 Hudinfektion impetigo, erysipelas og panaritier Diagnose Inflammation af hud, evt. med suppuration og abscedering (furunkel, carbuncel, brystabsces etc.) samt inficerede cicatricer. Ætiologi Bakteriel; hyppigst Staphylococcus aureus eller hæmolytiske streptokokker gruppe A. Sjældnere gram negative bakterier. Ved erysipelas ses også hæmolytiske streptokokker gruppe C og G. Undersøgelse Klinisk vurdering. Evt. podning. Behandling Impetigo Superficiel infektion: Voksne og børn: Daglig vask med klorhexidinholdig sæbe 4 %. Ved tegn på dybere infektion med cellulitis suppleres med: Voksne: Dicloxacillin 1000 mg x 3 i 7 dage. Børn: Dicloxacillin 45 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage eller amoxicillin m. clavulansyre, hvis oral suspension foretrækkes: < 2 år: 40/10 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. > 2 år: 60/15 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Penicillinallergi Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage. Ved behandlingssvigt eller verificeret gruppe A streptokokinfektion suppleres med Voksne: Penicillin V 1 mill. IE (660 mg) x 3 i 7 dage. Børn: Penicillin V IE (50 mg)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. REGION SJÆLLAND 15
16 Hudinfektion impetigo, erysipelas og panaritier Erysipelas Voksne: Penicillin V 1 mill. IE (660 mg) x 3 i 7 dage. Børn: Penicillin V IE (50 mg)/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Penicillinallergi Voksne: Clarithromycin 500 mg x 2 i 7 dage. Børn: Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 7 dage. Ved behandlingssvigt eller verificeret/mistænkt stafylokokinfektion suppleres med Voksne: Dicloxacillin 1000 mg x 3 i 7 dage Børn: Dicloxacillin 45 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage eller amoxicillin m. clavulansyre, hvis oral opløsning foretrækkes: < 2 år: 40/10 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. > 2 år: 60/15 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Panaritier I milde tilfælde daglig sæbebehandling x 3. Ved hurtig udvikling af infektion med rødme, hævelse, ømhed og evt. lymfangitis: Behandling som angivet ved erysipelas. Kontrol Normalt ikke nødvendig. Kommentar Mupirocin- og fucidinholdig creme 2 % bør undgås grundet resistensudvikling. Ved behandlingssvigt, recidiv eller familiære udbrud af impetigo overvej rask smittebærertilstand. Abscesser bør altid behandles med incision og drænage, samtidig behandling med antibiotika er normalt ikke nødvendig. 16 REGION SJÆLLAND
17 Urinvejsinfektion Diagnose Dysuri, pollakisuri, hæmaturi og/eller febril tilstand. Ukompliceret UVI Akut nedre, førstegangs-uvi hos ikke-gravide, raske kvinder i fertil alder. Kompliceret UVI UVI hos børn, mænd, gravide, kronisk syge og kvinder efter menopausen samt øvre UVI og recidiverende UVI. Ætiologi Bakteriel; hyppigst Escherichia coli (80 %) og Staphylococcus saprophyticus (5-15%). Hos ældre kan andre mere resistente bakterie også forekomme. Undersøgelse Klinisk vurdering. Midtstråleurin undersøges med stiks og evt. fasekontrastmikroskopi. Dyrkning og resistensbestemmelse foretages ved kompliceret UVI er ej rutine ved ukompliceret UVI. Behandling Ukompliceret UVI Voksne: Sulfamethizol 1000 mg x 2 i 3 dage (også ved penicillinallergi) eller pivmecillinam 400 mg x 3 i 3 dage (også ved sulfa-allergi). Behandlingssvigt Dyrkning og resistensbestemmelse. Kompliceret UVI Initialt (ved behov for akut behandling): Voksne: Pivmecillinam 400 mg x 3 i 6 dage. Børn: Pivmecillinam 20 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 6 dage eller trimethoprim 6 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 6 dage, hvis oral suspension foretrækkes. Gravide: Pivmecillinam 400 mg x 3 i 6 dage. Når resistensbestemmelse foreligger behandles i henhold til denne. REGION SJÆLLAND 17
18 Urinvejsinfektion Penicillinallergi Resistensbestemmelse bør afventes. Hvis behandling ikke kan afvente dette gives: Voksne: Trimethoprim 200 mg x 2 indtil svar foreligger. Børn: Trimethoprim 6 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser indtil svar foreligger. Gravide: Nitrofurantoin 50 mg x 3 indtil svar foreligger. Bør ikke gives i de sidste fire graviditetsuger konferer da med mikrobiolog. Ved streptococcus gr. B: Penicillin V 1 mill. IE x 3 i 7 dage. Pyelonefritis (uden urosepsis) Voksne: Pivmecillinam 400 mg x 3 i 14 dage. Penicillinallergi Voksne: Ciprofloxacin 500 mg x 2 i 14 dage. Til ikke-indlagte kvinder gives behandlingen i 7 dage. Recidiverende symptomatisk UVI hos ældre Risikofaktorer for UVI (f.eks. insufficient ernæring og uhensigtsmæssig ble- og kateterskift) bør søges begrænset eller undgået, og pågående UVI skal være behandlet, inden profylaktisk behandling igangsættes. Profylaktisk behandling bør kun igangsættes hos ældre der har haft > 2 UVI-infektioner inden for 6 mdr., og hvor der er undersøgt for andre årsager (gynækologisk undersøgelse af kvinder og undersøgelse for prostatahypertrofi hos mænd) Vaginal østrogenbehandling (estradiol el. estriol) hos postmenopausale kvinder bør overvejes. Trimetoprim 100 mg til natten eller nitrofuranotoin 50 mg til natten i 3-6 mdr. Der bør skiftes mellem forskellige antibitoika med 3-4 ugers mellemrum for at undgå resistensudvikling. Kontrol Kontrol er ikke indiceret ved ukompliceret UVI men kan overvejes ved kompliceret UVI. Kontroldyrkning/-stiks hos ældre anbefales ikke, grundet risiko for overbehandling af asymptomatisk bakteriuri. Ved graviditet anbefales kontroldyrkning en uge efter endt behandling. Ved recidiv: Evt. konferer med mikrobiolog. 18 REGION SJÆLLAND
19 Urinvejsinfektion Ved længerevarende brug (> 14 dage) af nitrofuranotoin skal alle patienter screenes for dyspnøs og tør hoste, og lungefunktionen (spirometri) monitoreres ved behandlingsstart og derefter 3-4 gange årligt grundet risiko for lungefibrose. Tillige bør nyrefunktionen monitoreres. Kommentar Overvej chlamydia hos unge kvinder som ikke responderer på initial behandling, og unge mænd med dysuri. Børn < 2 år med UVI bør vurderes nøje med henblik på indlæggelse. Konfusion, delir og subfebrilia hos ældre kan være eneste tegn på UVI. Uklar og ildelugtende urin er ikke i sig selv et tegn på UVI hos ældre, men kan være tegn på tiltagende inkontinens eller dehydrering. Brug af urinstiks hos ældre er behæftet med fejlkilder, og prøvesvaret bør vurderes kritisk. Asymptomatisk bakteriuri hos ældre kvinder bør ikke behandles med antibiotika. Dette gælder også hos patienter med kateter á demeure. Kateterbærere: Urinstiks og dyrkning bør ikke udføres rutinemæssig på grund af hyppig kolonisering. Hvis antibiotika skønnes indiceret på grund af patientens kliniske tilstand, skal kateteret skiftes samtidig. REGION SJÆLLAND 19
20 Vaginitis candidiasis og bakteriel vaginose Diagnose Infektion i vaginalslimhinde med øget mængde udflåd evt. ledsaget af kløe, svie og ildelugt: Svamp: Kløe, svie, hvidt grynet eller tyndt vandigt udflåd, udtalt rødme af limhinder i vulva og vagina. Hos gravide kan candidiasis være både symptomatisk og asymptomatisk. Bakterier: Hvidgråt, homogent, tyndtflydende og ildelugtende udflåd. Ætiologi Primært Candida albicans (90 %). Hvis bakteriel vaginose; Gardnerella vaginalis, hæmolytiske streptokokker gruppe B eller anaerobe bakterier. Undersøgelse Klinisk vurdering. Candidiasis Wet smear (fasekontrastmikroskopi). Mykologisk verificering før systemisk behandling. Bakteriel vaginose ph-test, amintest og wet-smear (fasekontrastmikroskopi). Dyrkning er ikke indiceret. Behandling Candidiasis Vælg lokalbehandling, for at mindske risikoen for selektion/resistens af normalfloraen andre steder i kroppen: Voksne og børn > 12 år: Clotrimazol vaginaltablet 500 mg som engangsdosis ved sengetid. Ved graviditet, diabetes mellitus og andre tilstande med ændrede vaginale slimhindeforhold bør behandling med clotrimazol vaginaltablet 100 mg x 1 i 6 dage ved sengetid foretrækkes. Behandlingssvigt eller recidiv Podning til wet smear eller dyrkning. Gentag behandling ved positivt svar. Evt. med clotrimazol vaginaltablet 100 mg x 1 i 6 dage eller 200 mg x 1 i 3 dage ved sengetid, hvis clotrimazol engangsdosis er forsøgt. Alternativt kan fluconazol oralt 150 mg som engangsdosis til voksne anvendes. 20 REGION SJÆLLAND
21 Vaginitis candidiasis og bakteriel vaginose Bakteriel vaginose Behandling er indiceret ved meget udflåd og lugtgener: Metronidazol oralt 2 g dag 1 og dag 3 eller metronidazol vagitorie 500 mg x1 i 6 dage ved sengetid eller clindamycin vaginalcreme 100 mg x 1 i 3-7 dage ved sengetid. Kontrol Normalt ikke nødvendig. Kommentar Ved samleje anbefales brug af kondom til symptomerne er væk. Partnerbehandling anbefales ikke. Patienter i behandling med clotrimazol bør informeres om, at effekten af pessar og kondom kan mindskes. Der er ikke fundet signifikant forskel på effekten af systemisk og lokal antimykotisk behandling af candidiasis, men systematisk behandling giver flere bivirkninger og risiko for udvikling af resistens. REGION SJÆLLAND 21
22 Chlamydia trachomatis Diagnose Kvinder Ofte asymptomatisk. Pletblødning, kontaktblødning, dysuri, underlivssmerter og purulent udflåd og feber kan forekomme. Mænd Ofte asymptomatisk. Kløe i urethra, klart udflåd eller let dysuri. Sparsomt udflåd. Undersøgelse Klinisk vurdering. Chlamydiaundersøgelse (kvinder: podning fra cervix og urethra; mænd: podning fra urethra eller urinundersøgelse). Behandling Voksne og børn > 45 kg: Azithromycin 1000 mg som engangsdosis. Behandlingssvigt Voksne: Doxycyklin 100 mg x 2 i 7 dage. Gravide 1. trimester: Amoxicillin 500 mg x 3 i 7 dage 2. og 3. trimester: Azithromycin 1000 mg som engangsdosis. Penicillinallergi Konferer med mikrobiolog. Husk partner opsporing og behandling samt at anbefale brug af kondom i mindst 14 dage efter behandlingsstart. Kontrol Bør ikke udføres, da testen kan forblive positiv i op til 8 uger efter behandling. 22 REGION SJÆLLAND
23 Øjne Infektiøs conjunktivit Diagnose Ofte selvlimiterende tilstand præget af øjenirritation og lysfølsomhed. Virusinfektion Ofte dobbeltsidig, let rødme af slimhinde, tåreflåd. Bakteriel infektion Starter ofte ensidigt, purulent sekretion, rødme af slimhinde. Undersøgelse Klinisk vurdering. Mikrobiologisk diagnostik hos nyfødte og ved behandlingssvigt. Behandling Voksne og børn: Rensning med rent vand eller saltvandsdråber. Behandling med antibiotika bør kun gives ved stærk pusflåd, lysskyhed og evt. påvirket almentilstand: Voksne og børn: Fusidin øjendr. 1 x 2 eller kloramfenikol øjendr. 1 x 6 (alternativt øjensalve x 4) til behandlingseffekt, dog maksimalt i 7 dage. Behandlingssvigt Skift mellem ovenstående eller behandling i henhold til resistensbestemmelse. Kontrol Normalt ikke nødvendig. Kommentar Kontaktlinser bør ikke anvendes under behandlingen. Evt. undersøg om kontaktlinsen er skyld i infektion ved recidiv. Linsebrugere kan udvikle keratitis. Herpes infektion kræver akut kontakt til øjenlæge. Børn med svære infektioner må ikke komme i dagpleje/institution. Dette gælder ved samtidig tilstedeværelse af conjunktivit og et af følgende symptomer: Stærkt pusflåd, tydelig lysskyhed eller påvirket almen tilstand. Børn med disse symptomer må komme i dagpleje/institution, når der har været behandlet i mindst 2 døgn og symptomerne er forsvundet, også selvom behandlingen skal fortsætte (jf. Sundhedsstyrelsen). REGION SJÆLLAND 23
24 MRSA Diagnose Ætiologi Staphylococcus aureus (meticillinresistent). Undersøgelse Der bør podes fra næse, svælg (tonsiller), perinerum (for borgere i døgndækkende pleje), sår og fremmedlegemer f.eks. sonder, katetre mv. Der henvises desuden til Sundhedsstyrelsens vejledning om Forebyggelse af spredning af MRSA afsnit og kapitel 4. Behandling Den praktiserende læge, der finder MRSA-bærertilstanden, er tovholder i hele behandlingsforløbet. I Region Sjælland findes en MRSA-enhed, der kan bidrage med vejledning og hjælp i forhold til behandlingsforløbet m.m. af MRSA-bærertilstand. MRSAenheden kan kontaktes ved følgende: Kommune-område 1 (Greve, Holbæk, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Stevns): Judit Marta Christensen (hygiejnesygeplejerske) Mobil: i dagtiden E-post: juc@regionsjaelland.dk Kommune-område 2 (Faxe, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg): Anne Bak Zeuthen (hygiejnesygeplejerske) Mobil: i dagtiden E-post: annz@regionsjaelland.dk MRSA-enheden (Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus) står for udlevering af medicin til behandling af bærertilstand med MRSA og afholder alle omkostningerne hertil. Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om Forebyggelse af spredning af MRSA, afsnit og kapitel 5, 7 og 8 for yderligere oplysninger. 24 REGION SJÆLLAND
25 MRSA MRSA-positive personer der bor i eget hjem bør kontrolpodes 1 og 6 måneder efter endt behandling. MRSA-positive personer der bor på plejehjem/modtager pleje bør kontrolpodes dag 7, 14 og 21 samt 6 måneder efter endt behandling. Sundhedspersonale, der er MRSA-positive, bør kontrolpodes dag 1, 7, 14 og 21 samt 6 måneder efter endt behandling. Der henvises desuden til Sundhedsstyrelsens vejledning om Forebyggelse af spredning af MRSA afsnit og kapitel 6, 7 og 8. Kommentar Anmeldelse af MRSA-tilfælde skal foregå i henhold til gældende lovgivning. Ved planlagt indlæggelse skal alle patienter screenes for MRSA i henhold til risikosituationer og -faktorer (jf. afsnit i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA) af henvisende læge. Der podes for MRSA ved tilstedeværelse af risikosituationer og -faktorer. Resultat af screeningen og evt. podning påføres henvisningen. Podning fra patient i antibiotikabehandling kan være falsk negativ, hvorfor podning bør vente til mindst 7 dage efter endt antibiotikabehandling. For at undgå smitte bør hånddesinfektioner m.m. udføres. For yderligere hygiejnemæssige foranstaltninger; se Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts infektionshygiejniske retningslinjer på området. Infektioner med MRSA behandles i henhold til almindelige retningslinjer og bør ske i samråd med MRSA-enheden/Mikrobiologisk Afdeling eller Infektionsmedicinsk Afdeling. For yderligere information henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om Forebyggelse af spredning af MRSA. REGION SJÆLLAND 25
26 Tarminfektion - Clostridium difficile Diagnose Tarminfektion med Clostridium difficile (CD) sekundært til antibiotikabehandling. Ældre er i særlig risiko for CD infektion og ved formodning om infektiøs diarré sygdom bør ældre undersøges for CD. Undersøgelse Klinisk vurdering. Én fæcesprøve til CD-undersøgelse (prøve bør tages før evt. antibiotikabehandling). Se Laboratoriemedicinsk vejledning. Behandling Generelt bør pågående antibiotikabehandling, som er den udløsende faktor, om muligt seponeres og rehydrering (væske og elektrolyterstatning) sikres. Patienter med diarré uden påvist CD binær toksin og klinisk upåvirkede eller let påvirkede: Voksne: Metronidazol 500 mg x 3 i 10 dage Moderat til alvorlig klinisk påvirkede patienter eller patienter med påvist CD binær toksin, herunder CD027: Voksne: Vancomycin 125 mg x 4 i dage efterfulgt af 5 ugers aftrapningsregime: Vancomycin 125 mg x 2 daglig i 7 dage, dernæst Vancomycin 125 mg x 1 daglig i 7 dage, dernæst Vancomycin 125 mg x 1 hver 2. dag i 7 dage, dernæst Vancomycin 125 mg x 1 hver 3. dag i 14 dage. Recidiv Grundet anden antibiotisk behandling: Behandles som ved første episode. Uprovokeret recidiv: Vancomycin 125 mg x 4 i 14 dage efterfulgt af vancomycin 125 mg x 2 i 7 dage og dernæst vancomycin 125 mg x 1 i mindst 1 måned. 26 REGION SJÆLLAND
27 Tarminfektion - Clostridium difficile Kontrolundersøgelse efter endt behandling anbefales ikke. Kommentar Tilstanden skyldes typisk brug af bredspektret antibiotika især cefalosporiner, quinoloner og clindamycin. Antibiotika behandling kan disponere patienten til CD infektion i flere måneder. Kun patienter med pågående diarré (3 eller flere løse afføringer pr døgn af mindst 1-2 dages varighed) bør undersøges for CD. Mikrobiologiske svarmuligheder ved positiv test: - Clostridium difficile PÅVIST - Toksin B påvist - Clostridium difficile PÅVIST - Toksin B og det binære toksin påvist - Clostridium difficile PÅVIST - Toksin B og det binære toksin påvist. Stamme forenelig med ribotype 027 CD findes naturligt i tarmfloraen hos mange børn under 2 år, samt hos få procent af raske voksne. Kolonisationsraten stiger markant med varighed af hospitalsindlæggelse og med frekvens af hospitalskontakt. Prøve taget under behandling med fx vancomycin kan være falsk negativ. Disponerende faktorer udover antibiotikabehandling er: Høj alder, svækket almen tilstand herudover immunsupprimerede patienter, nylig sygehuskontakt og syrehæmmende behandling med protonpumpehæmmere. Rengøring med klor i hjemme, særligt på toilet, anbefales indtil der har været formet afføring i 2 døgn. Bærer tilstand kan dog godt fortsætte, hvorfor god hygiejne er vigtig i længere tid. Formet afføring i 2 døgn betyder, at man regnes for CD-rask. CD kan persistere i afføringen umiddelbart efter symptomophør og er af uklar klinisk betydning. Antibiotika eliminerer ikke nødvendigvis bærertilstand. Hvis igangværende antibiotikabehandling vurderes livsnødvendig og ikke kan seponeres bør Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, kontaktes med henblik på valg af antibiotika, der i mindre grad forværrer tilstanden. REGION SJÆLLAND 27
28 Meningitis før indlæggelse Diagnose Påvirket almen tilstand, høj feber, punktformede eller fladformede hudblødninger (petekkier eller ekkymoser) og/eller nakke-rygstivhed. Evt. kulderystelse, forudgående øvre luftvejsinfektion, påvirket cerebral tilstand, hovedpine eller opkastning og tegn på sepsis. Børn < 2 år kan have ukarakteristiske symptomer og fund med feber, døsighed, irritabilitet, kvalme og nedsat appetit. Efterfulgt af muskelsmerter, perifert kølige ekstremiteter og unormal hudfarve. Evt. nakke-rygstivhed (positiv Kernig s og Brudzinski s tegn) og tegn på sepsis. Ætiologi Typisk Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis. Undersøgelser Kliniske fund. Evt. CRP og leukocyt. Om muligt fratag til bloddyrkning inden antibiotikabehandling igangsættes (medsendes til sygehus). Behandling Behandling bør indledes hurtigst muligt med 1) steroid og 2) antibiotika (benzylpenicillin; ved penicillinallergi gives ceftriaxon). 28 REGION SJÆLLAND
29 Meningitis før indlæggelse Børn 1) Steroid 2) Antibiotika Dosering Børn > 1 mdr.: Solu-Medrol (ukonserveret) 1mg/kg opløses i medfølgende solvens Benzylpenicillin 60 mg (0,1 mill. IE)/kg/dosis Penicillinallergi Ceftriaxon*: Børn > 3 uger: 100 mg/kg, dog højest 2000 mg Børn < 3 uger 50 mg/kg i.v. Kommentar Gives i.v. langsomt over min. 5 minutter eller i.m. dybt i stor muskel. Der bør gives steroid inden eller samtidig med indgift af antibiotika ved mistanke om bakteriel meningitis. Manglende mulighed for steroidindgift må ikke forsinke antibiotikabehandling. Benzylpenicillin gives i.v. langsomt over 2-4 minutter - alternativt dybt i.m. Ceftriaxon i.v.: Giv højest 10 ml (1000 mg) ad gangen langsomt over 2-4 minutter. Ceftriaxon i.m.: Giv højest 3,5 ml (1000 mg) ad gangen i hver side - dybt intraglutealt. Blandingen må ikke gives i.v. * OBS! Ceftriaxon kan have krydsallergi med penicillin, hvorfor adrenalin bør forefindes injicérbart. REGION SJÆLLAND 29
30 Meningitis før indlæggelse Voksne 1) Steroid 2) Antibiotika Dosering Solu-Medrol (ukonserveret) opløses i medfølgende solvens Benzylpenicillin 3000 mg (5 mill. IE) Penicillinallergi Ceftriaxon* 2000 mg Kommentar Gives i.v. langsomt over min. 5 minutter eller i.m. dybt i stor muskel. Der bør gives steroid inden eller samtidig med indgift af antibiotika ved mistanke om bakteriel meningitis. Manglende mulighed for steroidindgift må ikke forsinke antibiotikabehandling. Benzylpenicillin gives i.v. langsomt over 2-4 minutter - alternativt dybt i.m. Ceftriaxon i.v.: Giv højest 10 ml (1000 mg) ad gangen langsomt over 2-4 minutter. Ceftriaxon i.m.: Giv højest 3,5 ml (1000 mg) ad gangen i hver side - dybt intraglutealt. Blandingen må ikke gives i.v. * OBS! Ceftriaxon kan have krydsallergi med penicillin, hvorfor adrenalin bør forefindes injicérbart. 30 REGION SJÆLLAND
31 Meningitis før indlæggelse Opblanding af antibiotika Indgift Voksne Børn Benzylpenicillin 3000 mg (5 mill. IE) opløses i I.M I.V 10 ml 1% lidocainhydrochlorid injektionsvæske (300 mg/ml) 25 ml sterilt vand (120 mg/ml) Opblanding som ved voksne. Udtag mængde svarende til dosis. Evt. overskud kasseres. Opblanding som ved voksne. Udtag mængde svarende til dosis. Evt. overskud kasseres. Ceftriaxon 2000 mg opløses i I.M I.V 7 ml 1% lidocainhydrochlorid injektionsvæske (286 mg/ml) Omrystes inden brug 20 ml sterilt vand (100 mg/ml) Omrystes inden brug Opblanding som ved voksne. Udtag mængde svarende til dosis. Evt. overskud kasseres. Opblanding som ved voksne. Udtag mængde svarende til dosis. Evt. overskud kasseres. Kontrol Patient særligt børn - kontrolleres i sygehusregi de første 1 til 2 år efter bakteriel meningitis. Kommentar Ved mistanke skal patienten altid indlægges akut. Læge skal ledsage patient for at sikre frie luftveje og behandle evt. kramper: Voksne: Klysma stesolid 10 mg. Børn < 15 kg: Klysma stesolid 5 mg. Ved fortsatte kramper gentages behandlingen efter 10 min. De vigtigste senkomplikationer er hydrocephalus, øjenmuskelpareser, synssvækkelse, neurogen døvhed, nedsat koncentrationsevne og søvnvanskeligheder. REGION SJÆLLAND 31
32 Meningitis børnedosering (parenteral indgift) 1) Steroid manglende mulighed for steroidindgift må IKKE forsinke antibiotikabehandling 2) Antibiotika (Benzylpenicillin ved penicillinallergi: Ceftriaxon) Doseringerne er i ml og gives som engangsdosis. Methylprednisolonsuccinat 1 Solu-Medrol (ukonserveret) Benzylpenicillin Benzylpenicillin "Panparma" Ceftriaxon 3 (ved penicillinallergi) Rocephalin Ceftriaxon "MIP" Ceftriaxon Villerton Styrke Døgndosis 40 mg 1 mg/kg 3000 mg 0,1 mill. IE/kg (60 mg/kg) Indgiftsmåde I.M. I.V. I.M. I.V mg 100 mg/kg 4 I.M. 5 I.V. 6 1 Solu-Medrol opløses i medfølgende solvens (40 mg/ml). Den angivne mængde er afrundet, så den kan udtages med 1 ml sprøjte. Intramuskulær injektion indgives dybt i en stor muskel. Intravenøs injektion gives langsomt over min. 5 minutter. 2 Benzylpenicillin indgives langsomt over 2-4 minutter ved intravenøs injektion. 3 OBS! Ceftriaxon kan have krydsallergi med penicillin, hvorfor adrenalin bør forefindes injicérbart. 4 Ceftriaxon doseres med 50 mg/kg til børn under 3 uger. 5 Ceftriaxon givet som intramuskulær injektion gives dybt intraglutealt. Der må maksimalt gives 3,5 ml (1000 mg) i hver side. Den maksimale dosis af ceftriaxon til børn er 2000 mg (= 7 ml), hvilket der er taget højde for i tabellen. 6 Ceftriaxon givet som intravenøs injektion indgives langsomt over 2-4 minutter. Den maksimale dosis af ceftriaxon til børn er 2000 mg (= 20 ml), hvilket der er taget højde for i tabellen. 32 REGION SJÆLLAND
33 ml (engangsdosis) 5 kg 6 kg 7 kg 8 kg 10 kg 12 kg 15 kg 18 kg 20 kg 25 kg 30 kg 0,13 0,15 0,18 0,20 0,25 0,30 0,38 0,45 0,50 0,63 0,75 0,13 0,15 0,18 0,20 0,25 0,30 0,38 0,45 0,50 0,63 0, ,5 2,5 3 3,5 4,5 5,5 6, Benzylpenicillin 3000 mg (5 mill. IE) opløses ved Intramuskulær injektion (I.M.) 3000 mg opløses i 10 ml 1 % lidocainhydrochlorid injektionsvæske (konc. 300 mg/ml). Må IKKE gives I.V. Intravenøs injektion (I.V.) 3000 mg opløses i 25 ml sterilt vand (Konc. 120 mg/ml) omrystes inden brug Ceftriaxon 2000 mg opløses ved Intramuskulær injektion (I.M.) Intravenøs injektion (I.V.) 2000 mg opløses i 7 ml 1 % lidocainhydrochlorid injektionsvæske (konc. 286 mg/ml). Må IKKE gives I.V mg opløses i 20 ml sterilt vand (Konc. 100 mg/ml) omrystes inden brug REGION SJÆLLAND 33
34 Børnedoseringer Flydende lægemidler til oralt brug Doseringerne er i ml per døgn Styrke Døgndosis 5 kg 6 kg Penicillin V Vepicombin Novum IE/ml IE/kg 5 6 Primcillin 50 mg/ml 50 mg/kg 5 6 Amoxicillin m. clavulansyre 1 Augmentin Forte 40/10 mg/kg /12,5 mg/ml (< 2 år) 60/15 mg/kg 6 7,5 (2-12 år) Clarithromycin 2 Klacid 25 mg/ml 15 mg/kg 3 4 Klacid 50 mg/ml 15 mg/kg - - Trimethoprim Trimopan 10 mg/ml 6 mg/kg Ved den valgte dosering er der taget højde for, at enkelt dosis af clavulansyre ikke overstiger 5 mg/kg/dosis for alle aldersgrupper, og døgndosis ikke overstiger 10 mg/kg/døgn for børn < 2 år og 15 mg/kg/døgn for børn i alderen 2-12 år. 2 Ved dosering af clarithromycin til 10 kg og 12 kg anvendes enten Klacid (clarithromycin) 25 mg/ml eller 50 mg/ml. 34 REGION SJÆLLAND
35 ml per døgn 7 kg 8 kg 10 kg 12 kg 15 kg 18 kg 20 kg 25 kg 30 kg Fordeles på antal doser ,5 6, , , , , , ,5 4,5 5, , , REGION SJÆLLAND 35
36 Referencer Gahrn-Hansen, B., Munck, A. Luftvejsinfektioner - Håndbog om udredning og behandling i almen praksis Hansen, J.G., Gahrn-Hansen, B. Antibiotika under- overbehandling Antibiotika til almindeligt forekommende infektioner i almen praksis. Månedsskriftet for almen praksis: Happy Audit. Vejledning i diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af tilfælde af Methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) påvist hos personer. BEK nr af 06/10/2006. Institut for Rationel Farmakoterapi. Antibiotika til børn anbefalinger til almen praksis Institut for Rationel Farmakoterapi. Antimykotisk behandling af oral og vulvovaginal candidose Institut for Rationel Farmakoterapi. Antibiotika (systemisk brug) Institut for Rationel Farmakoterapi. Antibiotikavejledning til almen praksis Lægehåndbogen. Infektioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vejledning om ordination af antibiotika. VEJ nr af 15/11/2012. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vejledning om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom. VEJ nr af 23/05/2012. Pro.medicin. Antibiotikavejledning Statens Serum Institut. Infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA ( ~ Smitteberedskab ~ Infektionshygiejne ~ Retningslinjer ~ Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ~ Infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA). Statens Serum Institut. Infektionshygiejniske retningslinjer for C. Diff ( ~ Smitteberedskab ~ Infektionshygiejne ~ Retningslinjer ~ Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ~ Infektionshygiejniske retningslinjer for C. Diff). Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v ( ~ Sundhed og behandling ~ Smitsomme sygdomme ~ Smitsomme sygdomme hos børn). Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA ( ~ Vejledning). Ugeskrift for læger. Urinvejsinfektion hos ikkeindlagte plejehjemsbeboere. 2015: 177/6. 36 REGION SJÆLLAND
37 Revisionsgruppe, 2016 Gitte Krogh Madsen, praktiserende læge og regional lægemiddelkonsulent. Sven Frederick Østerhus, praktiserende læge og kvalitets- og efteruddannelseskonsulent. Henrik Michael Ulrik Friis, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus. Jeanette Vallin Worm-Hansen, farmaceut og regional lægemiddelkonsulent. Redaktionsgruppe, 2013 Niels Ulrich Holm, praktiserende læge og kvalitetskonsulent. Poul Erik Holst, praktiserende læge og kvalitetskonsulent. Jens Damsgaard, praktiserende læge. Gitte Krogh Madsen, praktiserende læge. Henrik Michael Ulrik Friis, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus. Jeanette Vallin Worm-Hansen, farmaceut, regional lægemiddelkonsulent. Kirsten Schæfer, farmaceut, regional lægemiddelkonsulent. Tryk: Regionshuset, Region Sjælland 3. udgave, 1. oplag 2016 januar ISBN-nummer: Vejledningen kan printes fra Sundhed.dk s hjemmeside (Sundhedsfaglig Praksisinformation Region Sjælland Lægemidler).
38
39
40 Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø Telefon
Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning
Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning Forord Denne vejledning er udarbejdet i regi af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland. Formålet er at støtte
Læs mereInfektioner i almen praksis
Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning Version 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i regi af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland. Formålet er
Læs mereInfektioner i almen praksis
Infektioner i almen praksis og behandling en kort vejledning Version 1 Marts 2018 grafisk design: red-zone.dk Region Midtjylland Koncern Kvalitet, Kvalitet og Lægemidler Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.praksis.dk
Læs mereInfektioner i almen praksis
Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning Version 4 Forord Denne vejledning er udarbejdet i regi af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland. Formålet er
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs mereResultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal. Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling
Resultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling Data Apotekernes salg af medicin indberettes til: Sundhedsstyrelsen:
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereKMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1
Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet
Læs mereFORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002
FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereAntibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)
27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform
Læs mereElektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs merePatientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter, regional retningslinje Udgiver Region Midtjylland Fagligt ansvarlig Merete Storgaard/MERSTO/RegionMidtjylland
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT
FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner
Læs mereVelkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd
Velkommen til kursus i gynækologi Anna Visby Lunde, praktiserende læge Ditte Trolle, gynækolog Udflåd 19 årig kvinde henvender sig pga øget flour. Ikke svie eller kløe bare fornemmelse af mere udflåd,
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereAntibiotikavejledning
Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af infektioner juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef X Diagnose Det er karakteristisk for alvorligt syge og døende patienter at: de hyppigt får
Læs mereLuftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark
Luftvejsinfektioner i Almen Praksis Resultater fra 12 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 28. Results from 12 doctors in Denmark A European project supported by EU (work package 5): Intervention material
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereDen gode mikrobiologiske rekvirering
Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Clindamycin Stragen 150 mg/ml Koncentrat til infusionsvæske, opløsning samt injektionsvæske, opløsning Clindamycin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mere2. registrering 2009 Resultater fra 78 læger i Danmark
Luftvejsinfektioner i Almen Praksis 2. registrering 29 Resultater fra 78 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 29. Results from 78 doctors in Denmark A European project supported by EU (FP6): Intervention
Læs mereOversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015
Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende
Læs mereAkut rødt øje Peter Fahmy 2019
Akut rødt øje Peter Fahmy 2019 Grundregler Et rødt øje må gerne se dramatisk ud. Et rødt øje må godt være irriteret. Et rødt øje må ikke være smertefuldt. Nøgleordet er smerter! Oftest ikke svært at skelne
Læs mereElektronisk luftvejsaudit. om luftvejsinfektioner i almen praksis 2009
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 29 Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 1. registrering 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APO og DAK-Es audit
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol
Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereHudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok
Læs mereDyrkning og Resistens
Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx
Læs mereImadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereURINENS VEJ I PRAKSIS
URINENS VEJ I PRAKSIS Afsnitsledende bioanalytiker Kirsten Inger Paulsen Overlæge, ph.d. Jette Brommann Kornum Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital CASE 1 Ung kvinde med symptomer på urinvejsinfektion
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereAudit om luftvejsinfektioner Island 2009
Audit om luftvejsinfektioner Island 29 Resultater fra 21 læger i Island Registrering som i HAPPY AUDIT 2 Audit om luftvejsinfektioner i almen praksis - Island 1. registrering januar/februar 29 Denne rapport
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Den 0. september 208 Sagsnr.: 208080020 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til lokalbehandling af gynækologiske infektioner Baggrund Lægemiddelstyrelsen
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereLuftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv
Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereAudit om luftvejsinfektioner Island 2009/2010
Audit om luftvejsinfektioner Island 29/21 Resultater fra 13 læger i Island 29/21 Registrering som i HAPPY AUDIT 2 Audit om luftvejsinfektioner i almen praksis - Island 2. registrering januar/februar 21
Læs mereKLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk
www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereMEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Tlf. 44 88 95 95
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØENHAVN S Tlf. 44 88 95 95 Til Medicintilskudsnævnets medlemmer. Den 11. februar 2010 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereLuftvejsinfektioner. diagnose og behandling
Luftvejsinfektioner diagnose og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2014 Luftvejsinfektioner diagnose og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin, 2014 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN (trykt version):
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereStatus for EU-projektet HAPPY AUDIT. Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Status for EU-projektet HAPPY AUDIT Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense HAPPY AUDIT Health Alliance for Prudent Prescribing Yield And Use of anti-microbial
Læs mereUrinundersøgelser i almen praksis
LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Sisse de Siqueira Dagens program Urinvejene - anatomi Infektionstyper i urinvejene Prøvetagning Behandling Profylakse Dyrkning og resistensbestemmelse
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs mereUrinundersøgelser i almen praksis
Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereAntibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt
Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet
Læs mere5 SKARPE OM ØVRE LUFTVEJSINFEKTIONER.
5 SKARPE OM ØVRE LUFTVEJSINFEKTIONER. Underviser: Sophie Rydahl Kursusleder: Peder Reistad Almen praktiserende læger, Kokkedal lægecenter National handlingsplan for antibiotika til mennesker 2017 1. Reducere
Læs mere5 SKARPE OM ØVRE LUFTVEJSINFEKTIONER.
5 SKARPE OM ØVRE LUFTVEJSINFEKTIONER. Underviser: Sophie Rydahl Kursusleder: Peder Reistad Almen praktiserende læger, Kokkedal lægecenter Store Praksisdag den 25. januar 2018 1 Mål Igennem enkle cases
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereEksogene håndinfektioner:
Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for antibakterielle midler til systemisk brug i ATC-gruppe J01 og P01A01 aggrund og indhold Sundhedsstyrelsen
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereVELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015
VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereAcademic detailing i Praksis
Academic detailing i Praksis Korte fokuserede besøg i almen praksis Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Læge, ph.d. Jon Trærup Andersen, farmaceut Anne Mette Drastrup
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereTilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem
J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Erbitux 5 mg/ml infusionsvæske, opløsning Cetuximab
Indlægsseddel: Information til brugeren Erbitux 5 mg/ml infusionsvæske, opløsning Cetuximab Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mere