Projekt: Den aktive borger

Transkript

1 Projekt: Den aktive borger Det er et stort potentiale i at få flere danskere til at tage større ansvar for deres eget og andres liv. Det giver bedre livskvalitet og kan være med til at skabe løsninger, der passer bedre til den enkelte. Samtidig betyder mere aktive borgere, at vi kan lette noget af presset på den offentlige velfærd. Men borgerne bliver ikke aktive af sig selv. Det kræver, at vi indretter velfærden anderledes, så borgeren bliver inviteret til at spille en mere aktiv rolle. Det kræver med andre ord viden, strategier og konkrete modeller at indløse potentialet i de aktive borgere. Derfor tager Mandag Morgen initiativ til Den aktive borger. Projektet skal udvikle et katalog med modeller for, hvordan offentlige organisationer kan skabe rammer for, at borgeren spiller en mere aktiv rolle i velfærdssamfundet. Projektet bliver gennemført i samarbejde med en kreds af partnere fra velfærdens maskinrum, herunder kommuner, regioner, statslige institutioner og organisationer. HVAD FÅR JERES ORGANISATION I PROJEKTET? VIDEN Om potentialet, udfordringerne og mulighederne i at få danskerne til at tage større ansvar for deres egen og andres velfærd. INDSIGT I konkrete redskaber og modeller og deres styrker og svagheder. NETVÆRK Med andre velfærdsorganisationer, der også er interesserede i og/eller har erfaringer med at skabe rammerne for den aktive borger. INDFLYDELSE På en dagsorden, der vil være en central del af velfærdsdebatten i de kommende år. SAGT OM AT GØRE BORGERNE AKTIVE OG UAFHÆNGIGE Hjælp til selvhjælp er noget, vi altid har snakket om, men som vi aldrig tidligere har haft modet til virkelig at satse på. Men det er så vigtigt, for vi skal se borgerne anderledes og finde de nye ting, der hjælper. Ældrechef Kirsten Dyrholm, Vejen kommune, i 'Kommunen" Målet ( ) bør være at gøre alle borgere i stand til at tage ansvar for deres eget liv. (...) Gøre mennesker i stand til at handle selvstændigt, og dermed realisere deres eget potentiale. En socialpolitik, der primært baserer sig på lovgivningsbestemte rettigheder, risikerer at fastholde mennesker i afhængighed og klientgørelse. MF Mette Frederiksen (S) i Politiken De fleste vil gerne kunne klare sig selv, derfor viser vores og andre kommuners erfaringer også, at borgerne bliver glade, når vi går ind og hjælper dem til at kunne klare mere selv. Samtidig frigiver det ressourcer, så vi kan blive ved med at tage os af de borgere, der ikke kan trænes til at klare mere selv Rådmand Jane Jegind (V), Odense kommunes hjemmeside

2 Udfordringen Det sker ikke af sig selv Danskerne er gennem de sidste årtier langsomt men sikkert blevet forbrugere i velfærdsbutikken Danmark. Flere og flere funktioner er blevet flyttet fra borgeren selv, familien og lokalsamfundet over til den offentlige sektor, og vi har alle haft adgang til alt via skatten. Det har skabt stadigt stigende forventninger til velfærden og gjort os passive i forhold til vores egen og andres velfærd. Men den økonomiske krise og den forestående demografiske omvæltning af det danske samfund markerer et fuldt stop for denne udvikling. Derfor er begreber som rehabilitering, selvhjælp, ansvar og uafhængighed vendt tilbage i velfærdsdebatten. Ikke som et forsøg på at skrue tiden tilbage, men for at videreudvikle det danske velfærdssamfund. Gevinsterne er tydelige for borgerne, medarbejderne i den offentlige sektor og samfundet som helhed. Det giver borgerne mulighed for: Fleksibel velfærd, når vi f.eks. kan klare flytteanmeldelsen over nettet, når det passer os. Mening i hverdagen, når vi sammen med andre medborgere f.eks. bidrager til at få bygget et ungdomshus til gavn for byens unge og efterfølgende hjælper med driften. Selvstændighed og anstændighed, når vi som handicappede f.eks. kan vaske os selv med teknologiske hjælpemidler. Mere aktive borgere er en gevinst for medarbejderne i den offentlige sektor, fordi de kan fokusere deres tid på opgaver, hvor deres faglighed for alvor gør en forskel. For samfundet er gevinsten et mindsket træk på de sparsomme kroner og hænder. EKSEMPLER Region Nordjylland har siden 2008 arbejdet med projekt Telekat. Her klarer patienter med nedsat lungefunktion selv de daglige målinger ved hjælp af brugervenligt udstyr. Projektet er med til at flytte ansvaret fra sundhedssektoren tilbage til borgeren selv. Det har haft positive effekter for borgerens motivation og sundhed, samt samarbejdet mellem de sundhedsaktører, som borgeren løbende er i kontakt med. I Fredericia Kommune har man sat sig for at ændre efterspørgslen i stedet for at justere udbuddet. Når en ældre borger henvender sig til kommunen, får vedkommende en samtale med en fysioterapeut, en ergoterapeut, en sygeplejerske og en visitator. Sammen laver de en plan for, hvordan borgen kan klare sig selv. Denne rehabiliteringsindsats har givet borgerne bedre livskvalitet og betydet årlige besparelser på 15 mio. kr. for kommunen. Kulturhuset i Skanderborg er på mange måder lige som mange andre kulturhuse. Der er et væld af aktiviteter for borgere i alle aldre og med mange forskellige interesser. Men på et område skiller Kulturhuset sig ud. Det er nemlig frivillige, der har skabt det økonomiske fundament for huset, og frivillige, der i samarbejde med et par deltidsmedarbejdere står for den daglige drift. Det gælder i øvrigt også, når Kulturhuset i de kommende år skal udvides. Gevinsterne ved mere aktive borgere kommer dog ikke af sig selv. Vi kan ikke bare rulle den offentlige indsats tilbage og forvente, at borgerne træder ind i stedet. Derfor må vi nytænke opgaveløsningen med udgangspunkt i viden om borgerens liv og evner. Gamle fru Hansen kommer ikke til at gøre rent, blot 2

3 kommunen undlader at gøre det. Det kræver i stedet, at fru Hansen får nye teknologiske hjælpemidler, at hun samarbejder med kommunen om rengøringen eller noget helt tredje. Der findes ikke ét rigtigt svar, når vi skal gøre plads til den aktive borger. Gevinsterne kan kun hentes, hvis vi kender borgerne og indretter systemerne ud fra den viden. Når vi ønsker, at borgerne skal være mere aktive, er vi nødt til at overveje: Fagområderne: Hvordan gør man en kontanthjælpsmodtager, en bruger af et kulturhus, en forælder på skolen eller en plejehjemsbeboer til en aktiv borger? Svaret er formentlig ikke altid det samme. Selvom der skal sættes fokus på, hvordan man kan lære af hinanden på tværs af faggrænser og samarbejde, er det nødvendigt at være opmærksom på, at forskellige områder måske skal bruge forskellige modeller. Ydelserne: Offentlige ydelser bør generelt handle om hjælp til uafhængighed. Men det kan variere, hvordan denne ambition udfolder sig som konkret velfærdsydelse. På sundheds- og omsorgsområdet handler det ofte om at kompensere for en mangel, mens folkeskolen skal opbygge sociale og faglige kompetencer hos alle elever. Når ydelserne er kompenserende, må det ultimative mål være, at der slet ikke er behov for ydelser. Det kender vi f.eks., når vi snakker om at vende borgerne i porten ; de skal med andre ord slet ikke ind i systemet. Men det modsatte gælder på folkeskoleområdet; elever skal netop igennem porten. Der er altså behov for at overveje, om den aktive borgerrolle handler om at få borgeren til slet ikke at komme ind i systemet, eller om det handler om borgerens gøren og laden i systemet. Målgrupperne: Når borgerne er forskellige, skal de behandles forskelligt for at blive behandlet lige. For den travle direktør er den bedste løsning at kunne klare selvangivelsen på nettet om aftenen, mens den ældre, der flytter fra eget hjem til plejehjem, måske har behov for både hjælp fra plejehjemspersonalet og for at kunne komme ned på kommunen og tale med en medarbejder. Inden for de forskellige fagområder i den offentlige sektor kan vi finde mange eksempler på, at der er både en stor normalgruppe og en mindre specialgruppe, som har brug for forskellige løsninger og tiltag, når vi skal skabe rammerne for den aktive borger. Viden om begge grupper er afgørende for at kunne skabe de rette forudsætninger for, at den enkelte borger ser værdien i at klare sig selv og for, at han er i stand til rent faktisk at gøre det. Medarbejderne: Når borgerne skal gøre mere selv, skal velfærdsmedarbejderne gøre noget andet, end de plejer. Omsorgen for borgeren er vigtigt for mange velfærdsmedarbejdere, og nogle af dem kan have en tendens til at overhjælpe borgeren. Det er en opgave i sig selv at finde frem til det, som man ikke længere skal gøre, se værdien i at borgeren gør det og så rent faktisk undlade at gøre det. Særligt hvis for eksempel kontanthjælpsmodtageren, plejehjemsbeboeren eller patienten er utilfreds med at skulle hjælpe sig selv. Teknologierne: Handicappede, der kan klare mere selv på selvbetjente badeværelser, patienter, der kommunikerer med lægen direkte fra egen sygeseng, og folkeskoleelever, der i fællesskab løser opgaver i cyberspace. Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologi og digitale redskaber har et stort potentiale for at bidrage til at skabe rammerne for mere aktive borgere. Men hvis det fulde potentiale skal udnyttes, er der behov for at sætte fokus på alt rundt om teknologien. Ny teknologi medfører nye måder at levere omsorg, pleje, borgerservice, undervisning mm. på og vi er derfor nødt til at gentænke både organisationen, borgeren og medarbejderen. Udbyderne: Den enkelte offentlige institution behøver ikke stå alene om at bidrage til mere aktive borgere. Støtte fra frivillige kan gøre den handicappede mere selvhjulpen, private virksomheder kan være med til at udvikle teknologiske selvbetjeningsløsninger, socialøkonomiske virksomheder kan 3

4 gøre socialt udsatte til kompetente medarbejdere, og samarbejde med øvrige offentlige organisationer kan være med til at skabe et bedre samlet billede af borgeren og dermed, hvordan vedkommende kan gøres mere aktiv. Der kan med andre ord være meget at hente ved at inddrage andre aktører i arbejdet. Men vi ved også, at det er svært. For hvem skal man samarbejde med om hvad og hvordan? Projektet Et modelkatalog om den aktive borger Projektet Den aktive medborger skal sætte fokus på og skabe viden om, hvordan borgerne bliver mere aktive og uafhængige. Projektet opsamler den viden i et modelkatalog om den aktive borger. Projektet gennemføres i samarbejde med en række partnere i en proces, der er indrettet, så projektdeltagerne får de bedste muligheder for at igangsætte relevante initiativer undervejs og i forlængelse af projektet. Projektforløbet har tre kerneelementer: 1. Analyser af de bedste eksempler: Via desk research og interviews vil vi samle og analysere de bedste og mest relevante danske og internationale eksempler på, hvordan man skaber rammerne for aktive og uafhængige borgere. Disse cases vil være udgangspunktet for arbejdet i projektet. 2. Opstilling af konkrete modeller: Med udgangspunkt i de konkrete cases og metoder vil vi sammen opstille modeller for involvering og aktivering af borgeren. Vi opstiller modellerne i tæt samspil med projektdeltagerne for, at deltagerne i projektet kan bruge modellerne undervejs og i forlængelse af projektet. 3. Diskussion af dilemmaer og perspektiver: Arbejdet med at analysere og udvikle modellerne vil rejse en række dilemmaer. Hvordan skal vi f.eks. forholde til, at det tager dobbelt så lang tid for fru Pedersen at tage strømper på selv, som når hjemmehjælperen gør det for hende? Og hvordan forholder vi os til, at forældrene i ressourcestærke børnehaver gerne vil bidrage til at male legepladsen, mens det samme ikke gør sig gældende i mere udsatte områder? Vi vil undervejs diskutere dilemmaerne på vejen mod mere aktive borgere Den endelige projektplan lægges med partnerne på et styregruppeseminar i juni, men den vil i hovedtræk dække følgende temaer: Arbejdsmøde 1: Fagområder og ydelser hvad betyder de enkelte fagområder og ydelsernes karakter i forhold til at gøre borgeren mere aktiv? o Mødet forventes afholdt i august 2011 Arbejdsmøde 2: Normal- og specialgruppen hvordan differentierer man indsatsen, så man øger uafhængighed og selvstændigheden hos alle borgere, og ikke kun de mest ressourcestærke? o Mødet forventes afholdt i september 2011 Arbejdsmøde 3: Medarbejderen og den aktive borger hvad skal medarbejderne gøre anderledes, når borgerne skal være mere aktive? o Mødet forventes afholdt i oktober 2011 Arbejdsmøde 4: Teknologi hvordan udnytter man potentialet i ny teknologi? o Mødet forventes afholdt i november 2011 Arbejdsmøde 5: Samarbejde med andre hvordan indretter man samarbejdet med frivillige, private eller socialøkonomiske organisationer, så det giver merværdi? o Mødet forventes afholdt i december

5 Resultaterne af projektet samles i et modelkatalog i form af en praktisk og redskabsorienteret guide, der indeholder 5-10 modeller for, hvordan kommunerne kan skabe rammer for, at borgeren spiller en mere aktiv rolle i velfærdssamfundet. MODELKATALOGET Publikationen indeholder en oversigt over og analyser af forskellige modeller til at skabe aktive og uafhængige borgere. Vi vil fokusere på modeller, der allerede er implementeret, har dokumenteret merværdi, og som kan anvendes af andre (gerne også på helt andre områder). I forbindelse med beskrivelsen af hver model vil vi vise konkrete eksempler på dens anvendelse, samt lave en tjekliste over, hvor, hvornår og hvordan modellen bruges bedst. Modelkataloget offentliggøres på Velfærdens Innovationsdag 2012, Danmarks største konference om velfærdsinnovation (se boks). Her præsenteres de væsentligste konklusioner, samtidig med at repræsentanter fra konkrete løsninger vil fortælle om deres erfaringer. VELFÆRDENS INNOVATIONSDAG 2012 Konferencen løber af stabelen i Øksnehallen d. 25. januar 2012 (tbc.), og det forventes, at omkring 700 velfærdsledere fra alle relevante sektorer vil være med. Du kan læse mere om de tidligere udgaver af Velfærdens Innovationsdag på Organisering Styregruppe, arbejdsgruppe, sekretariat og Velfærdspanelet Projektet organiseres omkring en styregruppe, en arbejdsgruppe, et sekretariat og Velfærdspanelet: Styregruppen Styregruppen har ansvaret for projektets overordnede linjer i forhold til såvel proces som indhold. På møderne vil vi diskutere de væsentligste temaer, udfordringer og muligheder, der dukker op undervejs i projektet. Samtidig vil styregruppen såfremt der er interesse for det blandt projektdeltagerne være forankring for en aktiv indsats for at videreformidle projektets diskussioner i eksterne medier. Deltagerne i styregruppen vil forventeligt bestå af repræsentanter fra offentlige organisationer, private organisationer, interesseorganisationer og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen mødes fem gange i løbet af projektet samt til Velfærdens Innovationsdag Den vil udover deltagere fra styregruppen bestå af organisationer, der har en aktie i udviklingen og leveringen af velfærd i Danmark. Det er organisationer, der ønsker at bidrage til at samle praksiserfaringer om involvering 5

6 og aktivering af borgerne, udvikle ny viden, undersøge de samfundsmæssige perspektiver i dette, og styrke opmærksomheden om temaet i velfærdsdebatten. Det kan være repræsentanter fra: Offentlige, private og frivillige organisationer og institutioner der har erfaring med eller ønske om at skabe mere aktive og uafhængige borgere. Interesseorganisationer der repræsenterer velfærdsledere, velfærdsmedarbejdere og velfærdsorganisationer. Uddannelses- og forskningsinstitutioner der udvikler viden og klæder ledere og medarbejdere i velfærdens frontlinje på til deres opgaver. Borgerorganisationer der repræsenterer de borgergrupper, der skal være mere uafhængige og aktive. Sekretariatet Mandag Morgen er sekretariat for projektet. Projektet bygger på Mandag Morgens omfattende erfaringer med at facilitere udvikling og innovation i netværk og task forces på tværs af sektorer. I de senere år bl.a. med initiativerne Velfærdens Innovatører, Velfærdens Iværksættere og Fremtidens Velfærdsalliancer, se også sidste side. Mandag Morgens team vil bestå af innovationsdirektør Stine Carsten Kendal, projektleder Morten Christensen og en projektmedarbejder. Velfærdspanelet Velfærdspanelet består af godt nøglepersoner i den offentlige sektor og det offentliges grænseflade. Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. Fra de faglige og frivillige organisationer sidder sekretariatsledere, kredsformænd, formænd m.v. Fra private virksomheder deltager chefkonsulenter, udviklingschefer og direktører. Velfærdspanelet er med andre ord en alliance mellem forskellige niveauer og forskellige sektorer i velfærdssamfundet. Velfærdspanelets rolle i projektet er at bidrage med holdninger, kvalificeringer og konkrete erfaringer. På den måde skal Velfærdspanelet være med til at udvikle, syreteste og styrke de konklusioner og resultater, som vi kommer frem til i projektet. Yderligere oplysninger For yderligere oplysninger om projektet kontakt projektleder Morten Christensen på telefon eller mail moc@mm.dk. Denne projektbeskrivelse er et udkast. Den endelige projektbeskrivelse færdiggøres på baggrund af dialog med projektets deltagere. 6

7 Leverancer Værdien for din organisation ved at deltage i projektet STYREGRUPPEN (ca. 4 organisationer) Hvert medlem af styregruppen (projektets partnere) får mod en betaling på kr. ekskl. moms: Viden Projektets partnere får unik adgang til den viden, der genereres i projektet. Det indebærer: Deltagelse i 6 styregruppemøder, hvor projektets indhold og proces fastlægges. Arbejdet i styregruppen bygger på deltagernes aktive medvirken og bidrag, men processen tilrettelægges fleksibelt. Deltagelse i 5 møder i arbejdsgruppen, hvor man får styrket sit videngrundlag på tværs af sektorer, ny inspiration til inddragelse og aktivering af borgerne i udviklingen og leveringen af velfærd, og mulighed for at træffe nye potentielle samarbejdspartnere. Unik adgang til alt datamateriale fra de gennemførte rundspørger i Velfærdspanelet. Mandag Morgen bidrager desuden med at tilrettelægge de enkelte partneres deltagelse i projektet, så hver partner får mest muligt ud af at være med. Indflydelse Projektets partnere står sammen med Mandag Morgen bag projektet Den aktive borger. Partnerne får desuden: Mulighed for at være med til at vælge de cases, temaer og problemstillinger, som skal danne udgangspunkt for arbejdet med modelkataloget samt at deltage i beslutninger om projektets løbende udvikling på styregruppemøderne. Mulighed for i samarbejde med de andre partnere at udvikle fælles bud på anbefalinger eller policyudvikling, der ligger i forlængelse af projektet. Eksklusiv mulighed for at blogge på det projekt-website, der oprettes i forbindelse med projektet. Profilering Projektets partnere sikres stærk synlighed i form af omtale og logo på projektets forskellige platforme: Mulighed for at fremvise og gøre egne cases til genstand for debat i projektet og for projektets målgrupper. Logo, link og partnerpræsentation på projekt-websitet Omtale i alle materialer i forbindelse med projektet, herunder pressemateriale, nyhedsbreve og øvrige eksternt rettede udsendelser Medunderskriver på fælles partnerforord i den endelige publikation Netværkspleje Projektets partnere får med projektet god mulighed for at pleje deres relationer til centrale interessenter, herunder medarbejdere, eksisterende og potentielle kunder samt samarbejdspartnere. Projektets partnere får: 20 eksemplarer af den endelige publikation. 5 billetter til Velfærdens Innovationsdag 2012 med mulighed for flere til særlig pris. Adgang til at tilbyde nøglemedarbejdere og interessenter medlemskab af Velfærdspanelet. 7

8 ARBEJDSGRUPPEN (ca. 20 organisationer) Hvert medlem af arbejdsgruppen får mod en betaling på kr. ekskl. moms: Viden Deltagerne får adgang til den viden, der genereres i projektet. Det indebærer: Deltagelse i 5 møder i arbejdsgruppen, hvor man får styrket sit videngrundlag på tværs af sektorer, ny inspiration til inddragelse og aktivering af borgerne i udviklingen og leveringen af velfærd, og mulighed for at træffe nye potentielle samarbejdspartnere. Mandag Morgen bidrager desuden med at tilrettelægge de enkelte deltageres deltagelse i projektet, så hver deltager får mest muligt ud af at være med. Profilering Deltagerne sikres synlighed med: Navn og link på projekt-websitet. Navn og link i den endelige publikation. Netværkspleje Deltagerne får med projektet god mulighed for at pleje deres relationer til centrale interessenter, herunder medarbejdere, eksisterende og potentielle kunder samt samarbejdspartnere. Deltagerne får: 5 eksemplarer af den endelige publikation. 1 billet til Velfærdens Innovationsdag 2012 med mulighed for at bestille flere til særlig pris. Adgang til at tilbyde nøglemedarbejdere og interessenter medlemskab af Velfærdspanelet. 8

9 Om Mandag Morgen Mandag Morgen har omfattende erfaring med projekter om, hvordan vi skal skabe fremtidens velfærdssamfund. Et par eksempler: Velfærdens Innovatører: Under overskriften Hvordan skal vi redesigne fremtidens velfærdssamfund? samlede Mandag Morgen en styregruppe bestående af kommuner, en region, en styrelse, en række interesseorganisationer og en konsulentvirksomhed. Sammen stod partnerkredsen bag en proces, hvor de største velfærdsudfordringer blev udvalgt, hvor de bedste velfærdsløsninger blev fremhævet, og hvor de tværgående læringer blev identificeret. Projektet foregik i tæt samspil med Velfærdspanelet (se nedenfor) og kulminerede på Velfærdens Innovationsdag 2011 (se nedenfor) og i Velfærdens Innovationskatalog Se og Velfærdens Innovationsdag: Konferencen er den største i Danmark med fokus på velfærdsinnovation. Konferencen samler ledere, udviklingsansvarlige og frontmedarbejdere på tværs af sektorer og hierarkier i et stort laboratorium med fokus på velfærdsinnovation i praksis. Omdrejningspunktet er inspiration fra løsninger, deling af udvikling, dagsordenssættelse og indgåelse af nye samarbejder. Velfærdens Innovationsdag 2010 samlede 500 deltagere, mens små 1000 velfærdsledere deltog i Forventningen er, at Velfærdens Innovationsdag 2012 vil samle omkring 700 velfærdsledere. Se Fremtidens Velfærdsalliancer: Sammen med en række partnere startede Mandag Morgen i sommeren 2010 en task force, hvor 45 beslutningstagere fra den offentlige, private og frivillige sektorer arbejdede målrettet på at kickstarte nye samarbejder på tværs, skabe fælles forståelser af kravene til samarbejde med forebyggelse som case. Arbejdet i task forcen mundede ud i en guide til fremtidens velfærdsalliancer, der blev offentliggjort i marts Se Velfærdens Iværksættere: Mandag Morgen udarbejdede i en strategi for socialt iværksætteri i Danmark på baggrund af projektet Velfærdens Iværksættere, hvor 70 dedikerede repræsentanter for områdets vigtigste interessenter: Sociale iværksættere, virksomheder, organisationer, fonde, uddannelser, kommuner, regioner og statslige myndigheder, analyserede og diskuterede perspektiverne for socialt iværksætteri. Se 9