Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008"

Transkript

1 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt mere sofistikeret samspil mellem parasit og vært. Mikrobiologisk gennemgås udvalgte protozoer, orme, gær- og skimmelsvampe med hensyn til deres opbygning, livscyklus, vektorer/mellemværter, patogenese, sygdomsbillede, diagnostik, forebyggelse og behandling. Immunologisk fokuseres på parasitternes evasion af immunsystemet med malaria som eksempel. Th1/Th2 paradigmet illustreres med responset på Leishmaniasis. Responset på orme (IgE, eosinofile, mastceller) gennemgås med overgang til type-1 allergi. Litteratur til immunologidelen af Temaforelæsningen: Cell. Mol. Immunology (Abbas) kap. 15 (side 362, ), samt kap. 19. Litteratur til mikrobiologidelen af Temaforelæsningen: Schaechter: 46. Introduction to the Fungi and the Mycoses samt 51. Introduction to Parasitology Kap 15 Immunity to Microbes Udvikling af infektion hos de enkelte involverer en kompleks interaktion mellem mikroorganismen og værten. Mikroorganismer kan træde ind i kroppen, invaderer og koloniserer celler. De producerer sygdomme ved at dræbe værtceller eller ved at producere toxiner og medfører vævsskade. Forsvar mod mikroorganismer er medieret af effektor mekanismer af det medfødte og erhvervede immunsystem. Mange mikroorganismer har udviklet forsvarsmekanismer mod den medfødte immunitet, og beskyttelse mod sådanne nogle er kritisk afhængige af det erhvervede immunsystem. Det erhvervede immunsystem inducerer effektor celler der eliminerer mikroorganismer og hukommelsesceller der husker antigener og beskytter kroppen mod ved gentaget infektion med samme antigen. Hver mikroorganisme skal bekæmpes på hver sin måde, derfor har immunforsvaret forskellige effektor systemer. Specialiseringen af immunforsvaret tillader derfor at respondere på hver mikroorganisme på en bestemt måde. I mange infektioner fører det til vævsskader, hvilke er forårsaget af værtens respons til mikroorganismer og dets produkter end selve mikroorganismen. Selve immunforsvaret er vigtigt for at bekæmpe infektioner, så har det også et potentiale til at medfører skade på værten. Immunitet til ekstracellulære bakterier Ekstracellulære bakterier er i stand til at replikere uden for cellerne, i blodcirkulation, i vævet eller i lumen af mavetarmkanalen og luftvejene. Ekstracellulære bakterier kan inducere inflammation, hvilken kan resultere i vævsskade. Mange af dem danner også toxiner, der er diverse patologiske effekter. Disse toxiner kan være endotoxiner f.eks. lipopylosakkarid (LPS), der er komponenter af bakteriel cellevæg eller exotoxiner der aktivt er secerneret af bakterier. LPS er en potent aktivator af makrofager. Mange exotoxiner er cytotoxiske og de kan dræbe celler ved forskellige menanismer enten vis ændre cellernes cellulære funktion eller ved at producere cytokiner, der forårsager sygdomme. Det medfødte immunsystem bekæmper ekstracellulære bakterier med komplement aktivering, fagocytose og inflammatorisk respons.

2 Gram-positive bakterier indeholder peptidoglycan i deres cellevæg, der kan aktivere den alternativ aktiveringsvej ved at danne C3 convertase. LPS i cellevæg af de gram-negative bakterier aktiverer også den alternativ aktiveringsvej ved fravær af antistoffer. Bakterier der udtrykker mannosa på deres celleoverflader, binder sig til mannosa-bindende lectin og dermed førende til aktivering af lectin. Et resultat af komplementsystemet er at opsonere og øge fagocytose af bakterier. MAC, det sidste formation af komplementsystemet, lyser bakterier især Neisseria, og komplement fragmenter stimulerer inflammatoriske respons ved at rekruttere og aktivere leukocytter. Fagocytter bruger forskellige receptorer f.eks. mannose receptorer og scavenger receptorer for at genkende ekstracellulære bakterier og bruger Fc receptorer og komplement receptorer for at genkende opsonerede bakterier. Toll-like receptorer af fagocytter deltager også i aktivering af fagocytter ved mødet med mikroorganismer. Aktiverede fagocytter secernerer cytokiner der inducerer infiltration hvor der er infektion (inflammation) og medfører dermed vævsskade. Cytokiner giver også feber og medfører syntese af akut-fase proteiner. Det erhvervede immunsystem består af humoral og celle-medierede immunsystem. Det humoralle system blokerer infektion, eliminerer mikroorganismer og neutraliserer deres toxiner. De effektor mekanismer brugt af antistoffer er neutralisering (IgG og IgA isotyper), opsonisation (nogle af subklasser af IgG) og fagocytose og aktivering af klassiske komplement (IgM og nogle subklaser af IgG). Nogle antigener kan aktivere CD4 T-hjælpeceller der producerer cytokiner, der stimulerer antistof produktion, inducerer lokal inflammation og øger fagocytiske og mikrobicidal aktivitet af neutrofile og makrofager. Interferon-γ fra T-celle aktivering er ansvarlig for aktivering af makrofager og TNF-α og lymfotoxin trigger inflammation. Effektor af immunrespons til ekstracellulære bakterier er inflammation og sepsis chok. Neutrofile og makrofager kan også medføre vævsskader pga. lokal produktion af reaktive oxygen og lysosomal enzymer. Sepsis chok er en patologisk konsekvens ad disseminerende infektion af gram-negative og nogle grampositive bakterier. Det er et syndrom karakteriseret ved cirkulatorisk kollaps og disseminerende intravaskulær koagulation. TNF er principale cytokine mediator af sepsis chok, men interferon-γ og IL-12 bidrager også. En sen komplikation kan opstå som følge af humoral immunrespons. F.eks. β-hæmolytisk streptokok infektion i svælget eller huden kan give sene komplikationer, selvom infektionen er kommet under kontrol. Rheumatisk feber er en konsekvens af pharyngeal infektion. Infektionen leder til produktion af antistoffer mod M-protein i bakteriens cellevæg. Men antistoffer krydsreagerer med myokardiel sarcolemma s proteiner og myosin og forårsager inflammation (carditis). Poststreptokokkel glomerulonefritis er også en konsekvens af β-hæmolytisk streptokok infektion (andre serotyper) i huden eller svælget. Immunitet til intracellulære bakterier

3 Et karakteristisk ved en fakultativ intracellulær bakterie er deres evne til at overleve og replikere i fagocytterne. Fordi antistoffer ikke kan nå dem, har immunsystemet udviklet en anden mekanisme, nemlig celle-medierede immunitet. Det medfødte immunsystem er medieret af fagocytter og NK-celler. intracellulære bakterier aktiverer NKceller ved inducere ekspression af NK-celle-aktiverende ligand på inficerede celler eller ved stimulere dendritiske celler og makrofagernes produktion af IL-12. NK-celler producerer INF-γ, som til gengæld aktiverer makrofager og fremmer drabet af fagocyterede bakterier. Det betyder at NK-celler bidrager med tidlige beskyttelse mod disse bakterier, før adaptiv immunsystemet er etableret. Det erhvervede immunsystem responderer mod mikroorganismer via T-celle-medierede immunitet. Cellemedieret immunitet består af 2 typer reaktioner: makrofager aktiveres af T-celle-deriverede signaler CD40 ligand og INF-γ der resulterer i drab af fagocyterede mikroorganismer og lyse af inficerede celler af CTLs. Både CD4 og CD8 T-celler responderer på antigener af fagocyterede mikroorganismer der er afsløret som peptider associerede med klasse I og klasse II MHC-molekyler. CD4 T-celler differentieres til Th1 effektor under indflydelse af IL-12, der produceres af makrofager og dendritiske celler. T-celler udtrykker CD40 ligand og secernerer INF-γ og disse to stimuli aktiverer makrofager til at producere diverse mikrobicidal substanser inkl. reaktive oxygen, NO og lysosomale enzymer. IFN-γ stimulerer også produktion af antistoffer der aktiverer komplement og opsonerer bakterier for fagocytose og tilfører makrofagerne effektor funktioner. Hvis bakterier flygter fra fagolysosomer til cytoplasma, er de beskyttet fra makrofagernes mikrobicidal mekanismer såsom reaktive oxygen, der bliver produceret i fagolysosomer. CD8 T-celler bliver derfor aktiverede og dræber cellen. Hvis bakterier formår at beskytte sig selv i cellen, vil de blive ved med at stimulere T-celler og makrofager og får dem til at udskille cytokiner. Det vil fortsatte i en kronisk inflammation der til sidst resulterer i formation af granuloma omkring mikroorganisme. Fordelen ved granuloma er at man hurtigt kan lokalisere den og forhindre spredning af mikroorganismer, men ulempen er at den er associeret med nekrose og fibrose. Immunitet til svampe Individer med nedsat immunforsvar er mest udsat for at få svampe infektioner end individer med normalt immunforsvar. Forskellige svampe kan enten leve ekstracellulært, i vævet, eller i fagocytterne. Derfor immunrespons vil ofte være kombinerede. Det medfødte immunsystem s mediatorer er makrofager og neutrofile. Celle-medieret immunitet er hovedmekanisme til bekæmpelse af svampeinfektioner. Både CD4 og CD8 T-celler arbejder for at eliminere svampeform af Cryptococcuc neoformans der har tendens til kolonisere lunger og hjerne hos individer med nedsat immunforsvar. Candida infektioner starter altid på slimhinder, og celle-medieret immunitet menes at forhindre spredning til underliggende væv. Antistof-afhængig cellulær cytotoxicitet medieret via Fc receptorer, spiller en rolle i clearence i svampe f.eks. C. neoformans. Immunitet til vira

4 Vira er obligatoriske mikroorganismer, der replikerer sig ind i cellen, bruger komponenter af nuclein syrer og protein syntese maskine af værten. Vira bruger molekyler fra overfladen for at træde ind i cellen. Det medfødte immunsystem s funktion er at hæmme infektionen via type I INF og NK-celle medierede drab af inficerede celler. infektionen ved vira er associerede med produktion af type I INF af inficerede celler, især dendritiske celler. der er mange mekanimser der trigger produktion af type I INF. Disse inkluderer genkendelse af viral RNA og DNA af Toll-like receptorer (TLRs) og aktivering af cytoplasmatiske kinaser af viral RNA. det aktiverer til sidst transskriptions faktorer der stimulerer INF gentransskription. Type I INFs funktion er at hæmme viral replikation i både inficerede og raske celler ved at inducere en antiviral tilstand. For at inducere INF skal en protein kinase, PKR, der må binde dsrna for at blive aktiveret og er derfor kun funktionel i virus-inficerede celler. Aktive PKR må slukke for protein syntese, og får cellen til at dø. NK-celler er vigtige i den tidlige fase af infektion forårsaget af vira, før det erhvervede immunsystem er udviklet. Det erhvervede immunsystem medierer sin respons via antistoffer, der blokerer virus binding og entreen i værtceller og via CTLs, der eliminerer infektionen ved at dræbe vira. Antistoffer er effektive mod vira i et meget tidligt stadie af infektion, hvor vira befinder sig ekstracellulært, det kan være før de træder ind i cellen, eller efter cellen er bristet med frigivelse af nye vira-partikler. Hovedfunktion af antistoffer (IgA i mavetarmkanalen og luftvejene) er at neutralisere vira, så de ikke kan trænge ind i værtceller. De opsonerer viral partikler og promoverer deres clearence via fagocytter. Elimination af virus der befinder sig ind i cellen er medieret af CTLs. Fleste virus-specifikke CTLs er CD8 T- celler der kan genkende cytosoliske og syntetiserede viral antigener i associerede med klasse I MHC molekyler. Vira kan ændre deres antigener og dermed ikke længere udsat for immunrespons genererede i population af tidligere infektioner. Den principale mekanisme for antigeniske variation er punktmutation og reassortment af RNA genomet. Immunitet til parasitter Parasit infektion refererer til infektion med protozoer, indvoldsorme, mider osv. Sådanne parasitter regnes for at give store sygelighed og dødelighed i de udviklingslande. Der er estimeret at der er ca- 30 % af verdens befolkning der leder af infektioner med parasitter. Malaria alene påvirker mere end 100 millioner mennesker verdensrundt og er ansvarlige for 1 million døde årligt. Parasitter gennemgår et kompliceret liv, hvor noget af det foregår hos værten og noget hos midlertidige værter såsom mider, fluer, snegle. Det medfødte immunsystem kan blive aktiveret forskellige steder af parasitter. Hovedrespons er fagocytose, men mange parasitter har udviklet resistens overfor fagocytose og kan replikere ind i makrofager. Nogle parasitter kan afsløre overfladiske molekyler der kan blive genkendt af TLRs og aktiverer fagocytter.

5 Fagocytter angriber indvoldsorme og secernerer mikrobicidal substanser for at dræbe organismen, der er for store til fagocytose. Af det erhvervede immunsystem er det celle-medierede immunitet, hvis protozoer lever indeni makrofager. Her sker der aktivering af Th1 CD4 T-celler der producerer INF-γ, og dermed aktiverer makrofager til at destruere intracellulære parasitter. Omvendt aktivering af Th2 celler af parasitter vil resultere i øget overlevelse af parasitter og læsioner pga. makrofagernes undertrykkende effekt af Th2 cytokiner, især IL-4. Protozoer der replikerer sig ind i cellen og lyse dem, kan stimulere et specifikt antistof eller CTL respons, lignende fra cytopatiske vira. Forsvar mod mange indvoldsorme er medieret af Th2 celler der resulterer i produktion af IgE antistoffer og aktivering af eosinofile. IgE antistoffer, der kan binde sig til overflade af orme, kan aktivere mastceller og IgG og IgA antistoffer bringer eosinofile til orme og aktivere frigivelse af granula fra eosinofile. Kombinationen af mastceller og eosinofile s effekter kan destruere parasitter. Th2 celler secernerer IL-4 og IL-5. IL-4 stimulerer produktion af IgE og IL-5 stimulerer udvikling og aktivering af eosinofile. Eosinofile må være mere effektiv til at dræbe indvoldsorme end andre leukocytter pga. deres toxiske eosinofile granula. Det erhvervede immmunsystem kan også medføre vævsskader i form af granuloma med fibrose. Mange parasitter har nu udviklet mekanismer til at undgå immunsystemet. De kan ændre deres antigener gennem deres livscyklus i værten. Nogle parasitter f.eks. Leishmania kan stimulere udvikling af CD23 regulatoriske T- celler der undertrykker immunrespons. Udvikling af vacciner Vacciner er effektive hvis mikroorganismen ikke etablerer en lantent infektion, hvis den ikke undergår genetisk variation og hvis den ikke blander sig i immunologisk respons. Vacciner indicerer beskyttelse mod infektionerne ved at stimulere udviklingen af antistoffer, langlevede effektor celler og hukommelsesceller. Fleste vacciner arbejder med at inducere humoral immunitet, og man arbejder fortsat med at udvikle vaccinen der stimulerer celle-medieret immunitet. Vacciner består af apatogene mikroorganismer, der er behandlet på den måde at de ikke forårsager infektioner. Kap 19 Immediate Hypersensitivity En forudsætning for den allergiske straksreaktion er en forudgående immunisering (sensibilisering), hvor personen har dannet IgE antisotffer mod det pågældende antigen. Til forskel fra andre immunglobulinisotyper findes IgE hovedsageligt i vævene, hvor det sidder bundet til mastcellers overflade ved hjælp af højaffine Fc-receptorer. Komplekset af IgE og FcεRI fingerer som antigenspecifik receptor. En kort beskrivelse af hvad der sker mikroplan: - Allergener trænger gennem slimhinden f.eks. bronkier eller huden og binder sig til specifikke IgEmolekyler på mastcellers overflade.

6 - Hvis mindst 2 tætsiddende FcεRI krydsbindes, aktiveres mastcellen, som herefter i en aktiv proces frigiver præformede granula som indeholder inflammatoriske mediatorer. - Den vigtigste af disse af histamin, hvis virkninger bl.a. er øgning af den vaskulære permeabilitet, kontraktion af glat muskulatur og arterioledilatation. Andre mediatorer er heparin, cathepsin G, interleukiner, platelet activating factor, leukotriener og MIP-1α. Resultat er nedbrydning af ekstracellulærmatrix, aktivering af endothelceller, tiltrækning (kemotaxi) af andre leukocytter (specielt eosinofile granulocytter), men også T-lymfocytter, basofile og neutrofile granulocytter og makrofager. Forskellige antigener kan fremkalde aktivering af CD4 Th2, hvilket medfører differentiering Th2 celler og produktion af IgE. De individer der er meget sensitive, vil udvikle en stærk udvikling af Th2, mens almindelige individer ikke vil påvirkes. B-celler vil også blive aktiveret der er specifikke for antigenet og producere IgE antistoffer. IgE binder sig til FcεRI receptorer af mastceller (sensibilisering). Mastceller frigør lipid mediatorer, granula og cytokiner og dermed opstår patologiske reaktioner af øjeblikkelige hypersensitivitet eller akut allergi. Man er genetisk disponeret til øjeblikkelige hypersensitivitet. Antigener eller allergener kan være proteiner eller kemikalier bundet til proteiner. Det kan være pollen, husdyr, mad, antibiotika som penicillin. Fra forskel fra mikroorganismer er der følgende ting ved allergi: 1) individer er altid udsat for allergener 2) allergener stimulerer ikke det medfødte immunsystem der ellers vil fremkalde aktivering af makrofager og sekretion af Th1-inducerende cytokiner IL-12 og IL-18 3) hvis der hele tiden er en kronisk aktivering af T-celler i fravær af det medfødte immunsystem, vil det drive CD4 T-celler mod Th2-celler, da de laver Th2-inducerende cytokine, IL-4 og IL-13. IgE syntese er afhængig af aktivering af CD4 T-celler til Th2 og deres sekretion af IL-4 og IL-13. Det er også sandsynligt at neutrofile fanger allergener på vej ind i epithelia, transporterer dem til lymfoid organer og præsenterer dem for naive T-celler der differentierer sig til Th2 af effektor celler. Differentierede Th2 celler gennem sekretion af Il-4 og IL-13 fremkalder switching til IgE. Mængden af IL-4 secerneret af TH2 er øget hos allergikere. Th2 secernerer også IL-5 der aktiverer eosinofile ved allergiske reaktioner. IL-13 stimulerer epithelial celler til at producere store mængder af mucus. Der hvor der opstår en inflammation, vil der være øget mængder af Th2 celler. Det er hovedsageligt pga. respons til kemokiner, da Th2 udtrykker receptorer for CCR4 og CCR3 for disse kemokiner. Kemokiner er produceret af mange celletyper under hypersensitive reaktioner inkl. epithelial celler. B-celler der er specifik for allergener er aktiveret af Th2 celler. Under indflydelse af ligand CD40 IL-4 undergår B-celler tungekæde isotype switching og producerer IgE. Normalt er IgE i plasma med en koncentration på under end 1 ug/ml. IgE træder ud i blodbanen og binder sig til Fc receptorer specifik for ε tungkæde, FcεRI, på mastceller så disse celler bliver følsomme og klar til at møde allergenet. Sagt med

7 andre ord, så fungerer IgE som et antigen til receptorer på mastceller. Cirkulerende basofile er også i stand til at binde sig til IgE. Disponerede individer producerer høje mængder af IgE, der er bundet til mastceller og er specifikke for allergener, mens de raske producerer generelt de andre isotyper IgM og IgG og kun små mængder af IgE. Hver FcεRI molekyle består af en α-kæde (inkluderer 2 Ig-like domain) der medierer ligand binding og en β- kæde (indeholder en enkel immunoreceptor tyrosin-baseret aktiverende motif (ITAM) i cytoplasmatisk carboxyl terminus) og 2γ-kæder (lænket sammen via disulfidbinding og homolog til ζ-kæden af T-celle antigen-receptor), der er ansvarlige for signaleringen. Den cytoplasmatiske del af hver γ-kæde indeholder en ITAM. Fosforylering af ITAM på β- og γ-kæden initierer signal fra receptor, der er krævet for at aktivere mastceller. En anden receptor for IgE, kaldes for FcεRII, er et protein relaterede til C-type lectin, men har en meget lav affinitet til IgE i modsætning til FCεRI. FCεRII s biologisk rolle er ikke kendt. Mastcellernes aktivitet er desuden reguleret af diverse inhibitoriske receptorer, der indeholder en immunoreceptor tyrosin-baseret inhibitor motif (ITIM) i deres cytoplasmatiske hale. Sådanne inhibitoriske receptorer FcεRIIb som coaggregerer med FcεRI under mastcelle aktivering. Det leder til rekruttering af fosfatase kaldes SH2 domain-indeholdende inositol 5-fosfatase (SHIP) og inhibition af FcεRI signalering. Mastceller, basofile og eosinofile er effektor celler af akut allergiske respons og allergiske sygdomme. De alle sammen indeholder granula, der er mediatorer for allergiske reaktioner, og de alle producerer lipid mediatorer og cytokiner der inducerer inflammation. Th2 er også effektor celler. Mastceller er dannet i knoglemarven. Normalt findes mastceller ikke i cirkulationen. Immature mastceller migrerer til perifere væv og undergår differentiering. De er fundet overalt i kroppen, ved kar, nerver, lymfoid væv og under epithelia. De varierer meget i udseende, har rund kerne med cytoplasma indeholdende granula og lipidlegemer. Granula indeholder acid proteoglycan. Mucosal mastceller i mucosa i mavetarmkanalen hos gravere har rigelige med chondroitin sulfat og lidt histamin i deres granula. En anden slags gruppe af bindevævets mastceller er fundet i lunger og i serosa af kroppens hulrum hos gnavere. Deres granula proteoglycan er heparin, og de producerer også store mængder af histamin. Hos mennesket er mucosal mastcellen identificeret ved tilstedeværelse af tryptase og fravær af de andre neutral proteaser i granula. Mucosal mastceller findes i intestinal mucosa og i alveolerne. Bindevævets mastceller er fundet i huden og i intestinal submucosa og indeholder flere neutral proteaser i granula, f.eks. tryptase, chymase, cathepsin G og carboxypeptidase. Basofile er blodets granulocytter med lignende funktion som mastceller. De er dannet og modnes i knoglemarven og cirkulerer i blodbanen. Deres mængde i blodet svaret til 1 % af leukocytter. Ved

8 inflammatoriske reaktioner kan de rekrutteres i vævet. De syntetiserer mange af de samme mediatorer som mastceller. De udtrykke også FcεRI receptorer, binder IgE og kan trigges af binding af antigen til IgE. Mastcellen kan blive aktiveret ved allergenet binder sig til antistoffet, som har binding til mastcellens receptorer, FcεRI. Dette resulterer i 3 biologiske respons: 1) sekretion af præformede granula, især histamin, 2) syntese og sekretion af lipid mediatorer, PGD2, LTC4 og PAF og 3) syntese og sekretion af cytokiner, IL- 1, IL-3, IL-4, IL-5, Il-6 og IL-13. Mange af de biologiske effekter er medieret af biologiske aminer, der frigives fra cytoplasmatisk granula. De kaldes nogle gange for vasoaktive aminer, og en af de kendte er histamin. Histamin kan binde sig til sine receptorer (H1, H2, H3) på forskellige celler. Ved bindingen initierer histamin intracellulære begivenheder såsom dannelse af IP3 og DAG, og deres effekter forårsager forandringer i de forskellige celler. Bindingen til endothelium forårsager cellekontraktion førende til øget interendothelialt rum og øget vaskulær permeabilitet og lækage af plasma i vævet. Histamin får også endothelial celler til at syntetisere prostacyclin (PGI 2 ) og NO der forårsager vasodilatation. Histamin kan også forårsage konstriktion af intestinal og bronkial muskelceller. Det betyder at histamin bidrager til øget peristaltik og bronkospasma associerede med fordøjelse eller inhalation af allergener. Antihistaminer er histamin antigonister og kan hæmme wheal og flare respons til intradermal allergien. Neutral serine proteaser inkl. tryptase (findes kun i mastceller) og chymase (karakteriserer type af mastceller) er de mest almindelige proteiner i sekretoriske granula og bidrager med vævsskade i øjeblikkelige hypersensitivitet. Tryptase kløver fibrinogen og aktiverer kollagenase, dermed forårsage vævsskade, hvor chymase kan omdanne angiotensin I til angiotensin II og stimulerer mucus sekretion. Lipid mediatorer har effekter på blodkar, bronkomuskelceller og leukocytter. Den vigtigste er prostaglandin D2 fra arakidonsyre via cyclooxygenase. Den binder sig til receptorer på glatte muskelceller og forårsager vasodilatation og bronkokonstriktion. PGD2 rekrutterer også neutrofile til inflammationsstedet. PGD2 s syntese kan hæmmes af hæmmer af cyclooxygenase f.eks. panodil og andre NSAID. Disse stoffer kan dog forværre astma bronkitis, da de leder arakidonsyre i retning mod produktion af leukotriener (LTC4) via lipoxygenase vej. De er lavet af mucusal mastceller og ikke bindevævets mastceller. De binder til specifikke receptorer på glatte muskelceller og forårsager en lang bronkokonstriktion. De kan også forårsage en langvarig wheal og flare reaktion. En tredje type lipid mediator er platelet-aktiverende faktor (PAF), hvis funktion er at inducere aggregationen. Den kan også give bronkokonstriktion og afslapning af vaskulære glatte celler. Nogle studier viser at PAF er årsagen til udvikling af astma pga. defekt af enzymet PAF hydrolase, der nedbryder PAF og dermed begrænser dens effekter. Den er også vigtig i sen-fase reaktioner, hvor de kan aktivere inflammatoriske leukocytter.

9 Mastceller producerer forskellige cytokiner der bidrager med allergisk inflammation (sen-fase reaktion). Disse cytokiner inkluderer TNF, IL-1, IL-4, IL-5, IL-6, IL-13, MIP-1α, MIP-1β og forskellige koloni-stimulerende faktorer som IL-3 og granulocyt koloni-stimulerende faktor (GM-CSF). De deltager i sen-fase reaktioner. TNF aktiverer endothelial ekspression af adhæsin molekyler og sammen med kemokiner rekrutteres leukocytter og monocytter til inflammationsstedet. Eosinofile er også dannet i knoglemarven og deltager i inflammatoriske reaktioner. GM-CSF, IL-3 og IL-5 fremmer deres modning, og bagefter træder de ind i blodbanen. De er normalt præsenterede i perifere væv, specielt i luftvejene, gastrointestinalkanalen og genital- og urinvejene og deres antal øges ved inflammationen. Cytokiner produceret af Th2 celler fremmer aktivering af eosinofile og deres rekruttering til sen-fase reaktion. IL-5 er en potent aktiverende cytokine for eosinofile. Den øger eosinofile s evne til at frigive indhold af granula. IL-5 øger også modningen af eosinofile. Eosinofile binder sig til endothelial celler ved E-selektin og ligand for VLA-4 integrin. IL-4 produceret af Th2 celler må også øge ekspression af disse adhæsin molekyler for eosinofile. Eosinofile rekruttering er medieret af kemokin eotaxin (CCL11), der er produceret af epithelial celler ved allergisk reaktion og binder sig til kemokine receptor CCR3 udtrykt på eosinofile. Eosinofile s granula indeholder lysosomal hydrolase, eosinofile specifikke proteiner, eosinofil peroxidase og eosinofil cationisk protein, der er toxiske for parasitter og indvoldsorme. Sagt med andre ord: IL-4, IL-5 og IL- 13 i IgE produktion og eosinofile aktivering bidrager til forsvar mod indvoldsorme. Ved aktivering af eosinofile frigiver de også lipid mediatorer, inkl. PAF, protaglandiner og leukotrienes. Hudtest er en af de mest nyttige måder at identificere specifikke allergener. Hvis personen er allergisk over for en eller flere af allergener, har personen en wheal og flare reaktion: En bleg, lidt forhøjede hævelse wheal kan ses inden for 15 til 20 minutter. Wheal er omgivet af et veldefineret rødt område - flare. Det resulterende område er omkring 1,2 tommer i diameter. Wheal og flare reaktion er et resultat af IgE binding til FcεRI, IgE s bindingen til allergenet, og dermed aktivering af mastcellen, der frigør mediatorer, isæt histamin. Histamin binder sig til histamin receptorer på endothelial celler. endothelial celler syntetiserer og frigør PGI2, NO og PAF. Disse mediatorer forårsager vasodilatation og vaskulære lækage. Efter 2-4 timer efter wheal and flare reaktion kommer der en sen-fase reaktion bestående af akkumulation af inflammatoriske leukocytter, inkl. neutrofile, eosinofile, basofile og Th2. Mastceller producerer cytokiner, inkl. TNF der kan up-regulere endothelial ekspression af leukocyt adhæsin molekyler såsom E-selektin og intercellulære adhæsin molekyler 1 (ICAM-1) og kemokiner (eotaxin) der rekrutterer leukocytter. De leukocytter der er typiske for sen-fase reaktioner er eosinofile og Th2, da de har de samme receptorer for kemokiner. Neutrofile kan også være til stede i disse reaktioner. Allergiske reaktioner

10 Allergiske reaktioner kan manifestere på forskellige måde. De hyppigste former er høfeber, astma, eksem, fødevareallergi. Hvor inflammation opstår i kroppen, er afhængig af hvilket organ allergenet kommer i kontakt med. Inhalerede allergener kan give astma eller besværet vejrtrækning, fordøjede allergener i maden kan give opkast eller diarre eller injektioner kan give wheal and flare reaktion. Mastceller findes mest i huden, respiratorisk vej og gastrointestinalkanalen, derfor er de mest udsat for allergiske reaktioner. Astma Astma er en sygdom hvor der optræder hyppige inflammationer og sen-fase reaktioner med akkumulering af eosinofile og Th2 uden vaskulære forandringer der er karakteristisk for akut allergi. Patienten lider af bronkiel konstriktion og øget produktion af mucus, der fører til bronkiel obstruktion og besværet vejrtrækning. Astma tilfælde er stigende i de industrilande, mens de er lavere i de udviklingslande. Man mener at det muligvis er pga. lavere infektionstendens i industrilande. Som vi ved at det medfødte immunsystems respons er associeret med fleste infektioner og aktiverer Th1 respons og hæmmer Th2, der ellers er aktive i allergisk reaktioner. 70 % af astma tilfælde er IgE-medieret. Resten 30 % kan skyldes stoffer, kolde eller træning. I de sidste tilfælde er astma også trigget af mastcelle aktivering i respons til allergenets binding til IgE og Th2 cellers reaktion til allergenet. Cytokiner producerede af mastceller og T-celler fører til rekruttering af eosinofile, basofile og flere th2 celler. Glat muskulatur hypertroferer, muskulatur omkring luftveje kontraherer sig. Den mest vigtigt bronkokonstriktiv mediator er LTC4, dets nedbrydningsprodukter LTD4 og LTD5. Behandlingen er anti-inflammatorisk. Corticosteroider blokerer produktion af inflammatoriske cytokiner. Inhibitor for Leukotriener blokerer binding af leukotriener til luftveje og dermed hæmmer langvarig bronkokonstriktion. Antihistaminer har meget lidt effekt. Da mange antihistaminer er antikolinerge, kan de forværre astma ved øget produktion af mucus. Man skal i stedet for søge at øge camp niveauet i muskulaturen der hæmmer konstriktion. Her kan man gøre ved at bruge stoffer adrenalin og β 2 -adrenerge stoffer. Theophylline er et almindeligt astma-stof, der hæmmer fosfadiesterase enzymer der nedbryder camp. Høfeber eller rhinitis Høfeber kan forårsages af plantepollen eller husdyr. De kliniske manifestationer inkluderer mucusal ødem, leukocytfiltration med øget eosinofile, mucus sekretion, hoste, nyse og besværet vejrtrækning. Allergisk konjunctivitis er også meget normalt og er associeret med rhinitis. Antihistaminer er her mest almindelige til at behandlingen af rhinitis. Fødevareallergier Allergener gennem gastrointestinalkanalen medfører frigørelse af mediatorer fra intestinal mucosa og submucosa. Symptomer er opkast eller diarre. Der vil være øget peristaltik og øget sekretion af væske fra intestinal celler. Urtikaria kan også opstå i forbindelse med maden og anafylaksi kan forekomme.

11 Anafylaksi Anafylaksi er en systemisk akut hypersensitivitet karakteriseret af ødemdannelse i vævet og fald i blodtrykket som sekundær til vasodilatation. Allergenet kan komme ind i kroppen via injektion, insektbid eller absorption gennem epithelial overflade på huden eller gastrointestinal. Mastcelle-aktivering af allergenet medfører frigørelse af mediatorer, der opnår adgang til cirkulationen gennem hele kroppen. Lækage af plasma til vævet forårsager fald i blodtrykket og giver chok, anafylaktisk chok. Kardiovaskulære effekter er ledsaget af konstriktion af de øvre og nedre luftveje, laryngeal ødem, hypermotalitet i ganstrointestinalkanalen og urticaria i huden. Af behandlingen kan man give antihistaminer og adrenalin, der forbedrer cardiac output. Kap 46 Introduction to the Fungi and Mycoses Svampe er eukaryote og tilhører kongeriget kaldet svampe. Man skelner mellem 4 slags svampeinfektioner: Geografisk svampeinfektion Opportunistisk svampeinfektion Subkutaneus svampeinfektion Superficiel og kutaneus svampeinfektion De forskellige svampe er klassificeret efter seksuel reproduktion, morfologi, livscyklus og nogle ekterne fysiologiske faktorer. Deres væg består af chitin, mannan og glucan. De har ikke bruge for fotosyntese. Næsten alle svampe er strikt aerobe. Svampe der kan forårsage sygdommen i mennesker har 2 former: Unicellulær form kaldet gær Multicellulær form kaldet mold. Neutrofile fagocyterer og dræber de fleste svampe infektioner, der er kommet ind i kroppen. Candida og Aspergillus er nogle af svampe infektioner hos patienter med lave antal af neutrofile. Anttistoffer kan også spille en rolle, men er minimal. Den mest vigtig forsvar er celle-medieret immunitet, hvor mange af patogener lever videre i makrofager uden at blive dræbt indtil T-celler udvikles. Det er nemt at stille diagnosen med mikroskopi, histopatologi, dyrkninger, serologi og antigen detektion. Det er ikke alle svampeinfektioner der behøver at blive behandlet, da mange af deres komponenter ligner værten. Kap 51 Introduction to parasitology Protozoa

12 Disse er encellede eukaryote, der inkluderer plasmodium spore(malaria, der vikser i de røde blodlegemer), Leishmania (de vokser i makrofager) og trypanosomer. De transmitteres fra vært til vært via en vektor, og kan derfor ikke leve det frie miljø. Leishmania lever i fagolysosomer af makrofager, og scernerer en superoxide dismutase der beskytter dem fra toksiske superoxide produceret af fagolysosomer. De har en indflydelse på immunsystemet og får det til at gå i retning mod dannelse af Th2. Helminths Disse orme er multicellulære dyre, der er større end protozoa. De reproducerer sig seksuel, derfor findes der både han-køn og hunkøn. Vektorer Vektorer er levende transmittere af sygdomme. Eosinofile Eosinofile er leukocytter der deltager i neutralisering af parasitter. Sammen med IgE er de brugbare ved diagnose.

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Allergi IgE Mast Baso Eosino Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Relevans Definition af hypersensitivitet, allergi, atopy: Hypersensitivity is the uncontrolled

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10 MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme (Schaechter s kapitel 14 gonococcer, kapitel 24, kapitel 27 genital clamydia) Epidemiologi, smitteforhold, klinik, prognose og behandling vil blive gennemgået for gonore,

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 99 Allergi Dykning reddede hans liv For 25 år siden var marinbiologen Viggo ved at dø af et bistik. Uden at vide af det havde han udviklet en alvorlig bigift-allergi, og da uheldet var ude, var han

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

MI-H109 Importerede infektioner Modul b10

MI-H109 Importerede infektioner Modul b10 MI-H19 Importerede sygdomme (Schaechter s kapitel 35, 47, 52, 55) Infektioner der ikke normal kan erhverves ved ophold i Nordvesteuropa, men som er almindelige i andre dele af verden gennemgås. De fleste

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

mikrobiologi Figurer fra Mikrobiologi Del 1: Mikroorganismer Del 2: Mikroorganismer og infektioner Del 3: Bekæmpelse af infektioner

mikrobiologi Figurer fra Mikrobiologi Del 1: Mikroorganismer Del 2: Mikroorganismer og infektioner Del 3: Bekæmpelse af infektioner mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende Figurer fra Mikrobiologi Del 1: Mikroorganismer Del 2: Mikroorganismer og infektioner Del 3: Bekæmpelse af infektioner Del 4: Hospitalsmiljøet og infektioner

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Stop Astma - Træk vejret frit med

Stop Astma - Træk vejret frit med Stop Astma - Træk vejret frit med Buteyko Åndedræts Metoden Formålet med dette minihæfte er at vække din interesse for en meget virksom relativ ny medicinfri metode til at tage kontrol over astma og mange

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States 1 Lidt om mig 2 Jeg er madglad! 3 Lidt om mig 36 år og stifter

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere