Det gode kulturmøde - Unge KULTURPROFILEN. Det gode kulturmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode kulturmøde - Unge KULTURPROFILEN. Det gode kulturmøde"

Transkript

1 Det gode kulturmøde - Unge KULTURPROFILEN Det gode kulturmøde Danmark er blevet et mere kulturelt mangfoldigt samfund. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder. De landspolitiske diskussioner og mediedebatter om indvandring og integration kan være ubehagelige i tonen. Men realiteten er heldigvis, at de, der står med de konkrete opgaver, som regel finder løsninger på dem. Arbejdet med disse pjecer om gode kulturmøder tog udgangspunkt i, at der rundt omkring i Danmarks lokalsamfund findes mange erfaringer med at skabe givende møder mellem såkaldt "nye" og "gamle" danskere. Erfaringer, som fortjener at blive samlet og offentliggjort. De tre pjecer viser, at antagelsen var rigtig. Her er en samling eksempler, som illustrerer, at selvfølgelig skaber møder mellem mennesker med forskellige kulturer undertiden problemer. Men de kan også forløbe konstruktivt og blive berigende for begge parter. Mødet med det anderledes kan føre til, at vi bliver klogere på os selv, på hinanden og på verden. Pjecerne rummer mange gode og afprøvede ideer fra lokalsamfund og deres boligområder, foreninger, børnehaver, skoler, arbejdspladser osv. Ideer som er lige til at overtage og genbruge. Jeg håber, at de bliver anvendt og inspirerer til gode kulturmøder andre steder. Vi, der nu lever i Danmark, har den fælles opgave at finde ud af, hvordan vore traditioner for samtale, ligeværd, demokrati og menneskerettigheder kan fastholdes og udvikles i et mere kulturelt mangfoldigt samfund. Jeg både håber og tror, at det lykkes. Tak til alle, der har bidraget til pjecerne med deres viden og erfaringer. Elsebeth Gerner Nielsen kulturminister 1

2 Kasketten viser man er sej Somaliske Ayanle går til halbal på Varde-egnen. Nu har han også fået et job at passe hos en købmand. Det kan blive et skridt på vejen til en plads i det danske samfund, mener han Når Ayanle Ali Abdi færdes i Vardes gader, er kasketskyggen drejet om i nakken. Det viser, at man er sej, forklarer han. Men de tre dage om ugen, hvor han efter skole passer sit job hos købmand Bjarne Mortensen, tager han altid kasketten af, inden han træder ind gennem glasdøren. Her er der regler for, hvordan medarbejderne er klædt, og hverken kasket eller eksempelvis ringe i mandlige medarbejderes ører er velsete. Somaliske Ayanle befinder sig midt i en vanskelig balanceakt. På den ene side er der det velkendte kammeratskab på gaderne, hvor det giver status at gøre de forkerte ting. Har man været i slåskamp til et halbal, er det sejt. Men gaderøverierne, man hører om, er lidt for sejt det er for meget, understreger han. På den anden side er der skolen, der skal passes, fordi han går i 9. klasse og snart skal til eksamen. Desuden er der jobbet hos Bjarne Mortensen. Det er jeg glad for, både fordi jeg tjener penge til tøj og kan betale lidt derhjemme, og fordi det er et okay job. Og passer jeg jobbet ordentligt, kan det hjælpe mig til senere at få en praktikplads. Bjarne Mortensen er også tilfreds med Ayanle. Han er god til at tage sig af kunder, der spørger om hjælp, og til at fylde varer op. Han passer sin arbejdstid og har lært noget om, hvor højt tempoet er på en arbejdsplads i dag, siger købmanden. Efter en oplæringstid på et år, hvor kommunen betalte Ayanles løn, er han nu ansat på ordinære vilkår. Var Ayanle selv gået til Bjarne Mortensen, havde han næppe fået jobbet. Normalt ansætter vi medarbejdere efter mund til øre-metoden. Vi kender folk på forhånd eller kender nogen, der kender dem. Og før Ayanle startede, kendte jeg ikke nogen indvandrere eller flygtninge i Varde, fortæller Bjarne Mortensen. KONTOR PÅ HJUL Det var SSP-ungdomskonsulent i Varde Kommune, Torben Berthelsen, der kom og spurgte, om ikke Rema 1000-købmanden kunne bruge en ungarbejder et par timer hver eftermiddag, hvis kommunen i et halvt år betalte, hvad det kostede. Torben Berthelsen kender de fleste unge i byen ved navn. Både dag og aften færdes han i sit rullende kontor, en blå varevogn med syv sæder og et lille bord bagi, hvor de unge ofte sidder, mens de fortæller, hvad der sker for tiden. Torben Berthelsen kan tilbyde kaffe eller en sodavand, og ikke mindst om vinteren er det fristende at sætte sig ind i den oliefyrede varevogn, når man trænger til lidt varme. Når det kokser, kan de ringe på livslinjen her 24 timer i døgnet, siger han og vifter med mobiltelefonen, der hele tiden bliver tjekket for beskeder. På en kort tur gennem byen når han at snakke med en lille håndfuld unge og en enkelt forælder. Han hører, hvordan det går, hvem der er flyttet, og hvad de ellers har gang i. VARDE ER EN GOD BY Torben Berthelsen oplever, at han skal træde i stedet for den far, en del af de unge har mistet. Det er os, der skal fortælle dem, hvor grænserne går, og de kræver os 24 timer i døgnet, mener han. Ayanle, der deler lejlighed med sin mor og otte søskende, smiler skævt under kasketten. Torben er fin nok, lader han forstå. Vi snakker tit sammen om, hvad der sker i byen eller om fremtiden, selv om jeg ikke fortæller Torben alt, siger Ayanle i sit vestjyske tonefald. Han er glad for at bo i Varde. Jeg har også boet i København, men der forsvinder man i mængden. Her har jeg mange kammerater både blandt danskere og blandt andre flygtninge eller indvandrere. Og Varde er en god by, hvis man for eksempel gerne vil have en uddannelse. Her bliver der holdt lidt øje med én, og der er folk som Torben, der hjælper med at finde praktikplads. PROJEKT NETVÆRK Varde Kommunale Ungdomsskole tog i 1997 initiativ til projekt Netværk. Målet var at få flere af byens tosprogede unge til at benytte sig af både ungdomsskolen og andre fritidstilbud i kommunen og at skabe bro mellem de unge og arbejdsmarkedet. Skolen tog kontakt til alle de tosprogede unge og deres forældre og inviterede til møde. Forældrene fik rollen som værter og lavede blandt andet mad til arrangementerne. Kommunale medarbejdere og frivillige i 2

3 foreningerne beskrev de forskellige tilbud, og de unge og deres forældre fortalte om deres ønsker. Projekt Netværk blev finansieret af puljemidler fra Socialministeriet. Det resulterede i nye spændende fritidstilbud, fælles aktiviteter for unge og forældre og brobygning til foreningsliv og arbejdsmarked. Projektet er nu afsluttet og har resulteret i, at de to-sprogede unge er lige så flittige brugere af ungdomsskolen som kommunens danske unge. Derimod er det få, der er aktive i foreningerne ud over byens fodboldklub. Gadepulsen - et værested for utilpassede unge Det handler først og fremmest om at møde de unge, hvor de er, og forstå deres baggrund, fastslår flere af de unge fra etniske minoriteter, der arbejder i Gadepulsen, som er et værested for unge på Nørrebro i København. Gadepulsen er et ungdomsprojekt, der startede i januar 1997, da man kunne se, at mange unge manglede et sted at være. Det skulle være et sted, der kunne hjælpe de unge til at træffe det rigtige valg, lære dem, hvordan samfundet fungerer, og at blive en del af det i stedet for at falde udenfor. Projekt Gadepulsen på Nørrebro i København er en klub, der drives af unge med etnisk minoritetsbaggrund, hovedsageligt for andre unge med lignende baggrund. Der manglede et sted, hvor unge kunne komme hen, efter de var fyldt 18 år, for de fleste ungdomsklubber er struktureret til at hjælpe unge, til de fylder 18. Herefter er det op til dem selv at finde ud af, hvad det er de vil, fortæller de unge. Gadepulsen ligner på mange måder andre ungdomsklubber, men alligevel er der forskel, fordi der ikke er nogen registrering af brugerne. Gadepulsen har åbent syv dage om ugen, fra til Det er i høj grad brugerne, der bestemmer, hvad der skal ske, og hvordan indretningen i lokalerne skal være. MØDET I IDRÆTTEN Nu i efterårsferien er der for tredje år i træk håndbold-, basketball- og fodboldturnering, siger den 13-årige Mohammed, der holder pause uden for banen i Nørrebrohallen. Inde i hallen er der unge i alderen år til boldturnering, som Gadepulsen har arrangeret. Mange af de unge kommer fra forskellige bydele, og dermed rækker projektets aktiviteter langt ud over Nørrebros grænser. Vi er meget forskellige. Nogle af de store kommer til Gadepulsen for at få hjælp, hvis de ikke kan få arbejde eller komme i gang med en uddannelse, andre kommer, fordi de ikke trives i skolen, og de fleste kommer for bl.a. at spille bold og at være sammen med andre. Det er bedre at spille bold end at hænge ud på gaden og komme i forkert selskab, tilføjer han, og skynder sig tilbage til banen. Når vi spiller, er vi ikke et rent dansk hold eller et rent indvandrerhold. På hvert hold er der både danske og indvandrer unge, ellers kan der ske racistiske problemer mellem de 2 hold, siger den 14 årig dansker Christian, der venter på sin tur til at komme på banen. Mohammed og Christian er enige om, at de har en fælles interesse, og det er at score mål. Derfor er der et godt samarbejde og koordination mellem dem. At blande idrætsholdet med danske og unge fra etniske minoriteter, forhindrer racesammenstød mellem et rent dansk og et rent indvandrerhold. Denne blanding øger forståelse og samarbejde mellem danskere og folk fra etniske minoriteter, siger flere af Gadepulsens medarbejdere. STREETSPORT 2000 Cross Cultures Project Association ønsker i tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Danmarks Idræts- Forbund at iværksætte selvorganiseret leg blandt børn på tværs af etnisk baggrund, alder og sociale skel. Målgruppen er 25 asylsøgere/flygtninge i Dansk Røde Kors asylcentre samt 25 frivillige fra lokalområdet, som dagligt skal arrangere streetsport for børn på og omkring DRK s asylcentre samt arrangere 4 Street Events i belastede boligområder. De bliver uddannet og udstyret med en taske fuld af lege- og sportsrekvisitter og deltager endvidere i værkstedsaktiviteter med henblik på produktion af rekvisitter: mål, 3

4 bander, netholdere etc. (Idrætspolitisk Ideprogram, Kulturministeriet) Fordelen ved at have unge med anden etnisk baggrund end dansk ansat er, at de kender hvert eneste lille hul her på Nørrebro. Det er her, de er født og opvokset. De ved derfor ofte, hvem der har været indblandet, hvis der har været problemer. Mit forhold til Gadepulsen er det, der har reddet mig og holder mig væk fra Vestre Fængsel i dag, siger den 21-årige pædagogmedhjælper på Sjællandsgade fritidshjem Adulmulla Sabhi, som kalder sig Mulla, og tilføjer, at han har et 5-stjernet strafferegister. Han har afsonet i alt 6 måneders fængsel for væbnede røverier, vold, indbrud, overfald og hærværk m.m. Han siger, at han begyndte sin kriminelle karriere, da han var 12 år gammel. I starten var det kun små butikstyverier og lignende, men jo ældre han blev, jo mere voksede hans udgifter og ambitioner. Ung til ung- Kontaktformidling. Formålet med projektet er at skabe en formidlingscentral, hvor unge kan få tilbud om individuel støtte fra velfungerende danske og etniske unge, tilbud om at deltage i forskellige gruppeaktiviteter, samt mulighed for at blive inddraget i den frivillige gruppes aktiviteter fremover. De frivillige er unge (hovedsagelig danskere) i alderen år, der kender hinanden godt og har et stort socialt netværk med kontakter til mange forskellige samfundsgrupper. Gruppen skal hjælpe de unge fra etniske minoriteter med lektier, finde og fastholde job, hjælpe med formelle kontakter til f.eks. socialcenter, politi, boligselskaber m.m. Forlev Spejdercenter står for projektet som er støttet af socialministeriet (PUF Puljen). København er en kedelig by, hvad angår klubber. Alle klubber lukker kl.18.00, fordi danskerne skal hjem og spise, eller fordi kommunen ikke vil betale medarbejderne aftentillæg. Gadepulsen er den eneste klub, der holder åbent til kl , hvor unge kan holde sig væk fra gaden, og tilfredsstille deres behov for spænding, siger Mulla. Mulla fortæller, at det, at han har arbejdet som streetwalker i Gadepulsen gennem flere måneder, har hjulpet ham med at se mulighederne uden for det kriminelle miljø. Han fik rådgivning af andre unge, der havde været rødder ligesom ham. Han mødtes med andre velfungerende unge, der viste ham, at man også kan være sej uden at begå kriminalitet. Jeg løser konflikterne på min egen måde, da jeg både kender miljøet og alt og alle på det indre Nørrebro. Jeg bruger ikke pædagogiske konfliktløsningsmodeller, for ud over at jeg ikke kender dem, mener jeg, at de er ubrugelige. Det ved jeg fra min egen krop, siger en streetwalker med etnisk minoritets baggrund. Han fik lyst til at hjælpe andre unge, ligesom han selv fik hjælp fra unge i Gadepulsen. I børnenes øjne kan jeg se mig selv som barn. Jeg så op til rødderne, og ønskede at være som dem, ligesom når man ønsker at være Superman efter at have set filmen. Det billede af mig hos børnene vil jeg gerne bruge til at fortælle sandheden og om den pris, som jeg indtil i dag har måttet betale for mine gerninger, siger Mulla. Mine danske kollegaer støtter mig og har hverken isoleret mig eller set ned på mig, pga. min kriminelle fortid. Venskab giver kendskab Politiske diskussioner, lektier og snak om piger, naturligvis, er noget af det, der binder Hassan Salame og Ulrik Simoni sammen. De blev hurtigt venner, da de mødtes på hf i Kalundborg. 20-årige Hassan Salame er ikke uvant med at blive kigget på, når han færdes i sin hjemby Kalundborg. Selv om han har boet her, stort set siden han som fireårig kom til Danmark fra Libanon, har danskerne endnu ikke vænnet sig til hans mellemøstlige udseende, oplever han. Men der blev nu også kigget efter Ulrik i den periode, hvor han var klippet helt skaldet. Og især når vi gik 4

5 sammen, var der nogle, der gloede. Folk troede vel, at jeg var ven med en skinhead, griner Hassan Salame. Ulrik Simoni, der er 18 år og har danske forældre, har nu ladet håret vokse et par centimeter, og de to venner vækker ikke specielt opsigt denne eftermiddag blandt de andre gæster i supermarkedet Kvicklys Bistro i byens centrum. Får de en fritime eller to fra skolen, er bistroen et af de steder, Hassan og Ulrik kan finde på at sætte sig hen for at snakke. Måske om skolen, måske om fremtiden, måske om piger måske om kærestesorg. Det er nu mest Hassan, der taler om det sidste. Jeg er lidt mere tilbageholdende. Jeg anser det med kærester for mere privat og holder hellere den slags for mig selv, siger Ulrik. Til gengæld betror han vennen mange andre ting, der optager ham. Og talegaverne fejler heller ikke noget, når de to snakker om politik. Mens Hassan er medlem af SF, er Ulrik medlem af Venstres Ungdom. Selv om der er et godt stykke vej mellem de to partier på den politiske skala, er den politiske interesse netop én af de ting, der binder de to sammen. I øvrigt er der mange emner, de kan blive rørende enige om. For eksempel debatten om indvandrere. Der bliver generaliseret alt for meget og hele tiden fokuseret på kriminalitet. Politikerne laver skræmmebilleder ved at foreslå en fængselsø, medierne griber den og overdriver problemerne, måske fordi det sælger flere aviser, mener Ulrik. LEJLIGHED SØGES Hassan kan ikke lade være med at drille lidt, når vennen ruller sig ud i politiske taler, og han får igen, når det er ham, der taler ivrigt, mens hænderne fægter i luften for at understrege ordene. Ulrik og jeg griner tit af det, der står i aviserne om indvandrere. Det er få andre, jeg kan grine med af det. Han behøver heller ikke de samme forklaringer som andre. Når jeg én gang har fortalt ham om, hvordan jeg har det med religion, så spørger han ikke hele tiden til det, siger Hassan. Venskabet imellem dem har givet Ulrik et andet syn på islam, fortæller han. Tidligere opfattede jeg det som en forstokket religion. Jeg troede, at muslimer var meget fanatiske, men der er mange grader af deres tro, ligesom der er af vores. En af de meget positive ting, jeg har lagt mærke til i Hassans familie, er den meget store respekt, de har for hinanden. Det har ikke noget med underdanighed at gøre, men med omsorg og grundlæggende respekt for den enkelte, forklarer Ulrik. Hassan planlægger at arbejde et år som lærervikar, når han er færdig med hf til sommer. På den måde vil han både kunne snuse til lærerfaget og samle point, inden han søger på seminariet, og samtidig vente på at Ulrik gør sig færdig på hf et år senere. Så finder de måske en lejlighed sammen. Min drengedrøm var at blive brandmand, men nu vil jeg nok gerne være lærer. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde på en af de skoler, hvor der er mange indvandrerbørn. Der er tit meget uro, og jeg tror, at det kan hjælpe, at der kommer flere lærere med en baggrund, der ligner elevernes, siger Hassan. Han er ikke i tvivl om, at skuffelsen ville være stor derhjemme, hvis han ikke læser videre. Mine forældre lægger stor vægt på, at vi uddanner os. Her i Danmark er det oven i købet gratis, det ville det ikke have været i Libanon. I BYEN UDEN DRUK På hans egen folkeskole var der kun et par håndfulde af eleverne, der havde en anden etnisk baggrund end dansk. I starten blev jeg drillet med, at jeg ikke udtalte danske ord rigtigt, og jeg blev ind imellem også kaldt perker. Så fik de én på kassen. Men de andre børn var også tit nysgerrige på en meget positiv måde over for, hvem jeg var, og hvor jeg kom fra. Og jeg har altid haft masser af danske kammerater, som jeg er kommet hjemme hos. Jeg synes ikke, at lærerne havde den samme nysgerrighed som børnene. For eksempel havde det været rart, hvis lærerne havde brugt det, at der var nogle elever med en anden baggrund i klassen til eksempelvis at fortælle lidt om arabisk historie eller kultur, siger Hassan. Ulrik nikker genkendende til fortidens slagsmål i skolegården. De fandtes også på skolen, hvor han gik. Med årene er de imidlertid begge blevet bedre til at tøjle temperamentet. De har også begge to valgt at skrue ned for blusset, når de går til fest. Før var en god fest én, man ikke kunne huske på grund af druk. Nu synes jeg ikke længere, at det er sjovt, hvis folk drikker sig fra sans og samling. For mig handler det om at være sammen med nogen, jeg har det godt med, og om at danse, siger Ulrik. Vennen drikker ikke, men det forhindrer ham ikke i at tage til Århus en fredag aften for at gå i byen hele natten sammen med en lille flok kammerater. Man er lidt træt, når man klokken 10 næste morgen kører om bord på færgen for at komme hjem igen, smiler Hassan. 5

6 OM ÆGTESKAB Hassan er helt sikkert den første af os, der bliver gift. Jeg er nok lidt konservativ omkring det med ægteskab. Jeg synes, at man skal tage en uddannelse og derefter finde et job, før man gifter sig. Ellers virker det lidt uansvarligt, siger Ulrik Simoni. Hassan Salame ser anderledes på det: Jeg føler mig moden nok til at blive gift, selv om mine forældre synes, at jeg først skal tage en uddannelse. Måske bliver jeg forlovet inden så længe, og det skal være med en pige fra Libanon, har jeg bestemt. Eventuelt én, der også er vokset op her i Danmark. Jeg vil ikke giftes med en dansk pige, for de forstår mig ikke så godt. De spørger hele tiden om, hvorfor jeg ikke spiser svinekød, eller hvorfor jeg ikke drikker jeg tror simpelthen ikke, at ægteskabet ville holde i det lange løb. Jeg vil leve sammen med én, der forstår mig. Hvem det bliver, bestemmer jeg selv. Det blander mine forældre sig ikke i, fortæller Hassan. Outlandish: stort publikum til etnisk musik-mix Waqas, Isam og Lenny hedder vennerne fra Brøndby Strand, der strøg direkte ind på hitlisten og blev et af de mest omtalte nye bands i Danmark. Vi rammer en ny multietnisk tone, som mange rigtig godt kan lide, forklarer Outlandish En pige besvimede. Koncerten måtte afbrydes dørene blev åbnet, så alle kunne få luft og køle lidt ned. Beatles på scenen i K.B Hallen midt i 1960 erne? Nej, Outlandish på job i et medborgerhus i København Den koncert vender vi tilbage til, for den var speciel for hiphopgruppen, der fik sit gennembrud sidste år. Det blev et spændende debutår for Waqas Qadri, Isam Bachiri og Lenny Martinez, de tre gode venner fra Brøndby Strand. Efter et musikalsk samarbejde, der startede i folkeskolen, slog de pludselig igennem i hjemlandet Danmark. Isams forældre er marokkanske, Waqas er fra Pakistan og Lenny har boet i Honduras. Det mix af forskellige erfaringer udnytter de musikalsk. Vi blander for eksempel arabisk og asiatisk musik med den amerikansk inspirerede hiphop og rap. Lenny rapper på spansk og har en blød stil, Isam er mere melodisk og synger på både arabisk og engelsk, og jeg er den lidt uberegnelige hardcore rapper, der siger tingene lige på og hårdt, forklarer Waqas Qadri. UD I EUROPA Men ligesom sprogene er mangfoldige, kan det være svært at skelne skarpt mellem de forskellige stilarter og den inspiration, de hver især bringer ind i det fælles projekt Outlandish, mener de. Vi har kendt hinanden og arbejdet sammen om musikken i mange år. Og man lærer jo ting af hinanden hele tiden, så på den måde udvikler vi os både hver for sig og sammen, siger Isam Bachiri. Vi har sjovt nok et utroligt blandet publikum sammenlignet med, hvad hiphoppen og rappen normalt har. Siger vi folk fra år, er vi dækket ind, men der er nok flest mellem 20 og 50 år, både danskere og folk med anden etnisk baggrund end dansk. Bredden skyldes netop, at vi blander alle mulige stilarter, mener Lenny Martinez. Derfor tror de på chancen for et internationalt gennembrud deres pladeselskab arbejder hårdt og optimistisk på sagen, og de er parate til at sætte henholdsvis egen virksomhed og studier ved Handelshøjskolen og Syddansk Universitet i bero, hvis chancen viser sig for at leve af musikken i nogle år. Folk herhjemme har lyst til en mere multietnisk tone i musikken. Det hænger sammen med indvandringen til landet de senere år. Den samme indvandring er sket i mange andre lande i Europa, hvor musikken også blandes mere og mere, siger Isam Bachiri. EN INTENS KONCERT Men tilbage til koncerten i medborgerhuset, som var klart anderledes end de mange andre job, de har haft. Det var kun piger, de fleste med anden etnisk baggrund end dansk, der var trukket i festtøjet den dag til pigefestival, og stemningen var måske derfor højspændt af forventning, længe før de populære fyre fra Brøndby Strand overhovedet kom på scenen. Rolig nu! Det er ikke Backstreet Boys!, appellerede Waqas Qadri forgæves til flere hundrede piger, der alle ville frem i første række. Det var intenst. Da vi sang Fatima s Hand, var de helt oppe at køre, husker Outlandish. 6

7 Faktisk er det ikke en sang om tvangsægteskab, som mange tror. Den handler mere om det, der sker i mange etniske familier længe inden brylluppet. Om hele den proces, som foregår med at finde en partner. Og om hvordan de forskellige parter i familien ser på det, blandt andre de unge, der er vokset op i et andet land end deres forældre, forklarer Isam Bachiri. FATIMA'S HAND Fatima is 21 And around here - when your 21 u gotta start thinking about getting a man getting a son - getting it done just like her mom when she was 21 but even though Fatima s not ready for it she not gonna say some she feels she gotta do this for the parents cuz they ve been on her for the last 5 years a lotta men from motherland came up here hoping she say yeah but she ain t down wants somebody that can make her feel alive chill every time she wanna cry the one in a million type of guy but her mom keeps telling her compromise, this ain t no fairy tale my child do not waste your time u ll regret u didn t say yes to this guy everyday is the same like a battlefield she gets the blame bringing shame on the family name just cuz the streets be babbling like a Bedouin in a dessert storm she lays low from all their songs try to make em understand but it s like talking to the wall her desire s burning to change her ill state it s strange - for the first time in a long time - she sees the light in the end Uddrag af Fatima s Hand fra cd en Outland s Official Fatimas hånd betragtes af nogle muslimer som et værn mod dæmoner og det onde øje. Den afbildes på amuletter og halssmykker eller sættes op på døre eller i bilen. Når hånden er farvet blå, er det, fordi det skulle bringe held og lykke på samme måde, som nogle mener, at en hestesko eller et firkløver gør. Pigesnak i en frizone Overgear og fnidder. Fortrolig alvorssnak med en voksen, der bakker op. Pigeklubben i Holmbladsgade på Amager rummer det hele og er blevet en populær frizone for teenagepiger i vidt forskellige farver. Der er lyse pastelfarver på væggene. Et matchende forhæng i dråbeformet plastik pynter i en døråbning. På væggene i et andet lokale hænger fotografier fra udflugter til blandt andet skov og strand og fra sommerens havnerundfart, der ikke gik stille af. Det emmer kort sagt af hygge i Pigeklubben i Holmbladsgade på Amager, som tre eftermiddage om ugen hjemsøges af op mod 20 teenagepiger, de fleste mellem 13 og 15 år. Mange af pigerne bruger ikke andre fritidstilbud, fordi deres forældre ikke er trygge ved det. Enten fordi der 7

8 også kommer drenge, fordi der ryges, eller fordi der er mandlige ledere. Her oplever pigerne, at klubben er deres, siger Francis Aktor, der leder fristedet og med et smil på læben betegner sig selv som tredjegenerationsindvandrer. Rødderne er blandt andet franske. Ud over farverne har pigerne også stået for det meste af indretningen, og de har taget mange af tingene med hjemmefra. En bedstefar har leveret kopperne, så der bliver passet godt på alting, fortæller Francis Aktor. Hun tager imod piger, hvis rødder strækker sig fra den danske muld over Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika til Kina. Det er rart en gang imellem at være sammen med kun piger. Man snakker om andre ting, og der opstår en særlig stemning, som bliver afbrudt, så snart der træder en mand ind i lokalet. Det, tror jeg, er grunden til, at der også kommer danske piger her, siger Francis Aktor. Hun blev ansat i april 1999 til at etablere klubben og tog selv ud på skoler i kvarteret for at præsentere tilbudet. Et samlingssted kun for piger, med aktiviteter som blandt andet udflugter, lektiehjælp, fællesspisning, syning og hvad de ellers selv fandt på, lød ideen. Og den har brugerne nu taget til sig. ET SKUB I SELVTILLIDEN Spørger man pigerne selv, er det udover samværet med veninderne blandt andet aktiviteter som ture i byen, biografen og udflugter ud af København, der trækker. Desuden nyder de at have fundet voksne, de kan være fortrolige med. Man kan snakke med Francis om alt, hvis man for eksempel synes, at man har problemer. Hun kan også holde på en hemmelighed, hvis hun skal, forklarer danske Sanna. Samereh, der har iranske forældre, oplever den samme fortrolighed. Hun lytter til én og hjælper, hvis det er nødvendigt. En gang bad jeg hende snakke med min mor, fordi jeg syntes, at der var nogle problemer derhjemme, og så gik det i orden, fortæller Samereh. Nogle af pigerne er utroligt ambitiøse og bliver også pacet frem af familien. De vil for eksempel være læger eller designere i de store modehuse. Hos andre mærker jeg en stor usikkerhed. De ser debatten om indvandrere i aviserne og kommer til at tvivle på, om de kan opnå den fremtid, de drømmer om, i Danmark, fortæller Francis Aktor. Beder pigerne mig tage en snak med deres forældre, spørger jeg, om jeg må komme på besøg. I det daglige prøver jeg at overbevise pigerne om alle de ressourcer, de faktisk har. De taler flere sprog, og de begår sig dagligt i flere kulturer, når de balancerer mellem kravene derhjemme og de krav, der stilles i for eksempel skolen. Det er egenskaber, der er guld værd, men desværre oplever de det sjældent sådan, siger Francis Aktor. DANMARK PÅ BESØG Det er pigerne og deres familier, der har lært mig det, jeg ved, om andre kulturer. Det vigtigste er for mig at se, at man møder andre mennesker med respekt og åbenhed, så tager de godt imod én. Når jeg er på besøg hos en familie, får jeg tit en masse spørgsmål om, hvordan tingene hænger sammen i Danmark og om oplevelser, familien har været ude for og ikke forstår. Nogle lever her i årevis uden at få kontakt med danskere. Jeg bliver nærmest mødt som en repræsentant for det danske samfund, fortæller Francis Aktor. 30 TIL MIDDAG Nogle af pigerne har mange pligter derhjemme. De passer blandt andet mindre søskende, hjælper moren med hendes opgaver og lærer at lave mad til mange gæster. Jeg er blevet vildt imponeret over piger på 14 år, der balancerer med bakker med skoldhed te, sikrer sig, at gæsterne sidder godt i sofaen, og samtidig lige konverserer lidt, hvis samtalen er ved at gå i stå. De får jo en hel uddannelse i hjemmet og kan servicere gæster fuldstændig perfekt, forklarer Francis Aktor. FRIZONER OVER HELE LANDET Pigeklubber som den i Holmbladsgade i København er de seneste år skudt op over hele landet. Ideen er stort set den samme for alle klubber og projekter. Her skal teenagepiger med etnisk minoritetsbaggrund kunne mødes for at snakke og for at lave forskellige aktiviteter sammen. De fleste af pigerne bruger stort set ikke andre etablerede fritidstilbud, fordi forældrene ikke er trygge ved, at de omgås drenge uden opsyn. Nogle steder lever pigeklubberne deres eget selvstændige liv, andre steder er de etableret som en satellit til eksempelvis den lokale skole eller den kommunale ungdomsskole. Mange finansieres af forskellige projektmidler. Mellemfolkeligt Samvirke registrerer alle pigeklubberne, her kan man få mere at vide, bl.a. på internetadressen 8

9 Idræt som kulturkatapult Sport er vigtig som kulturel og social aktivitet i Danmark. Derfor skal idrætten også være aktiv, når indvandrere og flygtninge skal integreres. Etniske minoriteters deltagelse i sport kan være et springbræt til øget indflydelse. Her får man kendskab til både demokratiske processer og til selvorganisering. Og så er idræt et godt sted for kulturmødet mellem danskere og nye danskere, siger Preben Astrup, konsulent vedrørende flygtninge og indvandrere i Danmarks Idræts- Forbund. At spille fodbold er noget globalt, men at spille fodbold i en idrætsforening i Danmark er et meget lokalt fænomen. Mange fra etniske minoriteter har den opfattelse, at idræt er noget, man er udvalgt til, fordi man har talent, mens danskerne begrunder deres deltagelse med socialt samvær og oplevelser, siger idrætskonsulenten. Kulturelle misforståelser kan også opstå, når nydanskere ikke kender alle de uskrevne normer, såsom fælles kørsel til turneringer, at vaske holdets sportstøj på skift forældrene imellem, at møde op til kampene osv. Preben Astrup mener, at disse kulturelle misforståelser kan fjernes gennem god og grundig information om foreningsidéen. Men også de danske idrætsforeninger bør ligge inde med den nødvendige viden, så misforståelser kommes i forkøbet. Det er her, idræts- og fritidskonsulenterne træder til. NYT INDSPARK I HEDEBOPARKEN Roskilde KFUM vil ansætte en to-sproget projektmedarbejder med arbejdsområde i Hedeboparken, hvor idrætten skal bruges som middel i et tværkulturelt arbejde. Målet er at styrke samværet mellem danske og etniske borgere i området. Tovholder på projektet er en styregruppe bestående af fodboldklubben Roskilde KFUM, Hedeboparkens Fritidscenter, Hedegårdens Skole, Boligbestyrelserne i Hedeboparken, SSP(samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi) og Børne- og Kulturforvaltningen i Roskilde Kommune. (Idrætspolitisk Ideprogram, Kulturministeriet) KRICKETBOLD-LØSNING En kricketklub i Midtjylland oplevede en gang det klassiske problem, hvor formanden klagede over, at en etnisk minoritetsfamilie ikke havde betalt kontingent. I fællesskab med formanden foreslog vi, at faderen, i stedet for kontingent, kunne støtte klubben ved at købe en kampbold, hvorefter hans navn blev skrevet ind i kampprogrammet. Faderen var glad for, at det nu var synligt, hvad hans penge gik til, og er siden begyndt at interessere sig for sporten og være aktiv i foreningen. Konsulenten peger på Ikast som en succeshistorie for integration af etniske minoriteter. I Ikast er 66% af drengene og 33% af pigerne i dag medlemmer af en idrætsforening. Han mener, at en af grundene til den store succes er den direkte, mundtlige kommunikation mellem nydanske familier og fritidsvejlederen. Danmarks Idræts-Forbund har taget initiativ til at danne et indvandrerråd, som er et uformelt råd bestående af unge indvandrere med idrætsbaggrund. Rådet skal rådgive DIF i flygtninge- og indvandrerspørgsmål og bl.a. medvirke til at engagere flere forældre i klublivet. VEJLEDERNE GIVER ET SKUB Også Århus Kommune har gjort en indsats for at integrere børn og unge i byens forenings- og fritidsliv. I 1999 åbnede Fritidsbutikken, et fireårigt projekt under fritids- og kulturforvaltningen, der henvender sig til tosprogede børn og unge fra 6 til 18 år. Vi henviser ikke børn og unge til klubber og foreninger, men vi hjælper, følger med og rådgiver både klubberne og de etniske minoriteter hele vejen igennem, indtil vi er sikre på, at alt omkring deres deltagelse i klubben fungerer ubesværet, forklarer Marco Vetterli, der er daglig leder i Fritidsbutikken. Fritidsbutikkens fire fritidsvejledere tager ud, der hvor børnene er, og snakker med dem om deres fritidsinteresser, og hvad de godt kunne tænke sig at gå til. Konsulenten udfylder sammen med barnet et brugerskema med barnets ønsker, og barnet får skemaet med hjem. Konsulenten tager senere kontakt til forældrene, hvis det viser sig nødvendigt med yderligere information. Fritidsbutikken tilbyder også børnene et grønt kort med en hel måneds kontingent. Og man tilbyder fodboldtøj, støvler eller lån af sportstøj fra butikken for at mindske familiens udgifter. Vi beder forældrene om at komme med barnet til hans/hendes første træning, hvor vi introducerer dem og træneren for hinanden og oplyser forældrene om vilkårene og om både de skrevne og uskrevne regler i 9

10 klublivet. På 60% af de brugerskemaer, vi har uddelt til familier og børn, har vi fået nye børn og unge i foreninger og klubber, fortæller Marco Vetterli. Fritidsbutikken har flere samarbejdspartnere, både i DIF, DGI og lokale foreninger, og i tilfælde af, at man ønsker en bestemt aktivitet, som ikke eksisterer i området, tager Fritidsbutikken initiativ til at oprette noget. Etniske minoriteter i foreninger i Aalborg et samarbejde mellem Aalborg Kommune, foreningslivet og DGI Nordøstjylland ønsker at give etniske minoriteter viden om det danske foreningsliv. Det skulle gerne føre til, at kommunens nye borgere får lyst til at blive i foreningerne og måske blive instruktører. (Idrætspolitisk Ideprogram, Kulturministeriet) ISHOCKEY MED TØRKLÆDE OG HJELM PÅ Vetterli fortæller, at flere piger og deres forældre ønskede et idrætstilbud, der tog hensyn til deres religiøse overbevisning. Det skulle være en sportsgren, der ikke krævede, at pigen afførte sig sin traditionelle påklædning eller sit tørklæde: I ishockey har pigen tøj på, fra top til tå, så vi startede et hold for tørklædepiger. Mellem 30 og 40 piger med og uden tørklæde mødte op til prøvetræning i ishockey, og der viste sig at være stor forældretilslutning og opbakning. I dag har man dannet et stabilt hold på 21 piger i alderen 7-14 år, som siden sommeren 2000 er blevet til et begynderhold i Århus Ishockey Klub (AIK). De, der har talent og ønsker at fortsætte, kan sluses ind på seniorpigeholdet i AIK, som er et af Danmarks bedste pigeishockeyhold. Det er ikke et integrations-, et etnisk eller et rent tørklædehold. Nogle af pigerne har taget tørklædet af nogle måneder efter, fordi både pigen og familien fik tillid til de andre og til klubben, siger Vetterli. LILLE FATIMAS DRØM 10-årige Fatima drømmer om at blive professionel ishockeyspiller en dag. Jeg håber at blive bedre til ishockey og komme på seniorholdet, og måske kan jeg engang være med til at repræsentere Danmark eller Århus i en international ishockeyturnering siger Fatima. Hun er lige ankommet til Århus Skøjtehal med sin far og sin lillesøster på 9 år og med de tunge tasker med ishockeyskøjter, dragt, beskyttelsesudstyr og stav. Med hjælp fra faren tager hun de tunge støvler, dragt, hjelm og beskyttelsespuder på. Hendes far, Ahmed Iraki, har taget ekstra varmt tøj på for at kunne udholde kulden på tilskuerpladserne inde i hallen. Han kører sine døtre i skøjtehallen to gange om ugen, om fredagen til træning, og om lørdagen til offentligt løb, hvor de skøjter og har det sjovt på isen. Sport er en vigtig aktivitet, der er med til at holde børn og unge fra problemer, og til at blive en del af det danske samfund. Vi skal ikke isolere os i vores egen verden, siger Ahmed. Han gik med til at sende sine døtre til ishockey, fordi ishockeyklubben og Fritidsbutikken hjalp med at skaffe udstyret og opfylde familiens betingelser om, at pigerne kunne være anstændigt påklædte. PROJEKT KOSOVO I DET NYE ÅRHUNDREDE Familier i Randers skal være med til at give flygtningebørn fra Kosovo et fristed fra flygtningecenteret. Sammen med Dansk Røde Kors-centeret i Randers og den lokale fodboldklub Hornbæk Sportsforening vil familierne invitere flygtningebørnene til at spille i fodboldklubben og åbne dørene til deres private hjem, så ansvarlighed og kulturelt fællesskab kan udvikles. Projektet bliver støttet med kr. og afvikles fra 1. november 1999 og et år frem. (Idrætspolitisk Ideprogram, Kulturministeriet) Kulturer mødes og sød musik opstår Dans, kor, teater, billeder, mode og børnekunst. I to uger satte Ribe Amt fokus på kulturelle rigdomme og byggede bro mellem Fanø og Somalia. Den hidsige debat i medierne om det multikulturelle samfund er præget af mangelfuld information og for dårligt kendskab til etniske minoriteter. (Gyrite Andersen) I Ribe Amt blev man træt af den evige problematisering af de fremmedes tilstedeværelse. Vi valgte i stedet at fokusere på de mange spændende kulturudtryk, der gemmer sig i de etniske kulturer, og som vi på trods af de mange udlændinges tilstedeværelse ikke møder til daglig, fortæller Amtets 10

11 kulturkonsulent, Gyrite Andersen. Hun var en af hovedkræfterne bag projektet Kulturer mødes og sød musik opstår, som blev afviklet i starten af september Sød musik var et grænseoverskridende projekt såvel geografisk og kulturelt som kunstnerisk, som blev til i samarbejde mellem en række kultur- og uddannelsesinstitutioner i Ribe Amt, og med bidrag fra både danskere og mennesker med en anden etnisk baggrund, amatører og professionelle, børn og voksne. Ideen var at skabe kontakt mellem de forskellige befolkningsgrupper, for information og samvær er vejen til accept af hinanden og de forskelle, der er i vore kulturer. Vi lavede et forum, hvor danskere, indvandrere og flygtninge mødte hinanden omkring kultur, siger Gyrite Andersen. HENNAMALING OG AFRIKANSKE FLETNINGER Ideen til temaugerne blev født i en styregruppe bestående af folk fra biblioteksverdenen i Esbjerg og Pædagogisk Center i byen og Gyrite Andersen. Styregruppen inviterede derpå skoler, biblioteker, daginstitutioner, Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og mange danskere og etniske minoriteter til at deltage. Museet på Sønderskov Slot var ramme om en multikulturel festival med musik og dans fra andre kulturer, både af esbjergensiske danskere og etniske minoriteter og aktører fra udlandet, som var i landet i forbindelse med Images of the World. I Musikhuset i Esbjerg kunne man opleve et stort etnisk marked, hvor der var musik, dans, kor, tøj- og nationaldragtfremstilling, børnekunstudstillinger, kunsthåndværk, teaterforestillinger med grønlandske, tyrkiske, iranske, bosniske, somaliske, afrikanske, færøske, tamilske, irakiske, fanøske, esbjergensiske grupper. Der var en utrolig god atmosfære derinde, danskere og nydanskere drak te sammen, og danske børn og unge fik lavet hennamaling og afrikanske fletninger. Derudover kunne danskere for eksempel se, hvordan en somalisk familie indretter sin bolig, siger Gyrite Andersen. Danske børn og voksne ved nu lidt mere om nogle af de mennesker, de ser på gaden, det føles ikke mere så fremmed at se en somalisk kvinde gå i byen, for det var måske hende, der malede dem på hånden sidste uge. Det var også en overraskelse for mange danskere at se muslimske og kristne irakere stå ved et bord med Koranen og Jesus ved siden af hinanden, fordi man troede, at alle irakere er muslimer, fortæller amtets kulturkonsulent. Projektet indeholdt også fernisering af en kunstudstilling med værker af kunstnere med etnisk minoritets baggrund, fotografier af børn fra hele verden, et arrangement i kunstbygningen i Tistrup, hvor billedskoleelever fra hele amtet blev inviteret til at arbejde med temaet kulturer mødes og sød musik opstår under ledelse af herboende udenlandske billedkunstnere. Gyrite Andersen fortæller, at flere skoler, biblioteker og daginstitutioner siden har taget ideen op og etableret emneuger, hvor man har beskæftiget sig med fremmede kulturer. Kulturer mødes og sød musik opstår har udarbejdet et idékatalog, der udsendes til samtlige skoler, biblioteker, daginstitutioner, kulturinstitutioner og klubber i Ribe Amt. Kataloget indeholder navne på herboende udlændinge, der ønsker at fortælle om deres kultur, og navne på organisationer og foreninger, der arbejder med fremmede kulturer, ideer til emneuger, og tilbud på udstillinger, filmtitler, litteratur, der kan bestilles, og fortegnelser over puljer og fonde, hvorfra der kan søges projektstøtte. I Ribe Amt håber man, at de multikulturelle kulturuger kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Når jeg ønsker, at det bliver en tilbagevendende begivenhed i Esbjerg, er det, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at mødet bliver et reelt møde, at man ligeværdigt mødes menneske til menneske. Kulturen er den bedste platform for det møde, siger Gyrite Andersen. FESTLIGE HØJTIDER Alle kulturer markerer årets gang ved at fejre religiøse højtider og årstidsbestemte fester, såsom jul eller den muslimske fastemåned ramadan, helgenfester eller midsommer- og høstfester. Mange muslimer i Danmark faster f.eks. under ramadanen fra solopgang til solnedgang, som det er foreskrevet i Koranen. Det kan komme bag på lærere, når en elev første gang gennemfører fastemåneden og derfor ikke er så energisk, som han plejer. Både jødedom og kristendom har tilsvarende fasteperioder. I den kristne religion er det de 40 dage mellem fastelavn og påske, hvor man i den katolske kirke oprindeligt fastede. Fejringen af fester og højtider giver mulighed for at fortælle om hinandens religion og traditioner. 11

12 Der findes forskellige helligdagskalendre med oversigter over, hvornår man fejrer de forskellige højtider inden for de enkelte religioner, f.eks. "Helligdagskalenderen for forskellige trosretninger", Omep (1987) eller "Festkalenderen", Mette Sylvest (red.) (1990). RAMADAN Ramadan er navnet på den niende måned i det islamiske kalender, og den er ifølge Koranen afsat som fastemåned. I henhold til Koranen skal en muslim kunne se nymånen helt klart, og det skal bevidnes af to personer, før han kan påbegynde fasten (er månen overskyet, kan der komme forskydninger i datoen for fastens påbegyndelse). Ramadan er en månemåned og flytter derfor 11 dage baglæns hvert år, således at fasten efterhånden falder på alle årstider. Alle troende muslimer skal holde sig fra at spise, drikke, dyrke sex og ryge fra gry, når man kan skelne en hvid uldtråd fra en sort, dvs. 11/2 time før solopgang, til solnedgang. Undtaget fra fasten er børn under 12 år, gravide kvinder, kvinder der ammer deres børn eller menstruerer, samt gamle og syge mennesker. Efter fasten fejres Eid Ul Fitr. Day One - demokrati for unge Diktatoren er død. Indbyggerne er trængt sammen midt i byen. Stemningen er spændt, men champagnepropperne springer i en glædesfest Ordene kunne være hentet i en reportage fra virkelighedens verden de senere år, måske på Balkan eller i Afrika. Men de stammer såmænd fra en begivenhed, der fandt sted i Hedehusene ved København i Danmark. Day One, et udviklingsprojekt om demokrati for unge. Det er et rollespil: Et 24 timers nonstop eksperiment i dramatiske og virkelighedstro omgivelser mellem ruiner og bombesprængte huse i Beredskab Københavns øvelsesby. Deltagerne var 130 unge halvdelen danskere, og den anden halvdel fra de krigshærgede områder i Afrika, Asien, Latinamerika og Balkan. De skulle opbygge et nyt demokrati af ruinerne. De var presset af sult og mangel på søvn, men havde til opgave at lægge fundamentet for et nyt demokrati, så de måtte ikke lade sig gribe af panik eller udnytte den kaotiske situation ved at give sig til at plyndre. Det var Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, der i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og Mellemfolkeligt Samvirke stod bag gennemførelsen af projektet. Day One faldt sammen med 50-års-dagen for menneskerettighederne, 150-års-dagen for den danske grundlov og 10-års-dagen for FN s Børnekonvention. Tanken var, at projektet skulle få de unge til at definere deres eget forhold til demokrati og samfundsudvikling, specielt hvad angår deres egen deltagelse og ansvar for udviklingen, både lokalt og globalt, forklarer Jette Rau, skolekonsulent i FDB. Demokrati bør være mere end Folketinget og EU. Det skal gøres personligt nærværende i hverdagen, f.eks. i måden, man omgås andre. (Jette Rau) ORD PÅ UNGES POLITISKE BEVIDSTHED Organisationerne bag projektet vil gennem de unges diskussioner om demokratiets udvikling skabe et undervisningsmateriale, der kan bruges blandt årige i foreningslivet og på ungdomsuddannelserne. Fremtiden vil vise, at demokrati bliver en individuel sag. Der bliver større opmærksomhed om individuel handlen, og unge vil involvere sig mere i lokalsamfundets demokratiske processer, tror skolekonsulenten. Hun bakkes op af undersøgelser, der fastslår, at de unge ofte ikke engagerer sig i den demokratiske proces og ikke ønsker at repræsentere en fælles holdning. De unge rummer mange forskellige ting, men mange ønsker kun at repræsentere det, de selv mener, og ikke det, de andre mener. Derfor vil organisationerne gerne have de unge til selv at overveje deres rettigheder og forpligtelser i fremtiden, siger Jette Rau. Hun forklarer, at undervisningsmaterialet skal vise, hvordan de unge ser på demokratiet i dag og sætte unges egne ord på deres opfattelse af rettigheder og pligter, både lokalt og internationalt. De unge skal rustes til at agere i en verden, hvor globale og EU-politiske begivenheder får større indflydelse på den danske hverdag. 12

13 Projektet, som undervisningsmaterialet bygger på, omfattede en opstart-weekend, der blev kaldt Day One. På Day One identificerede de unge begrebet demokrati, indkredsede og debatterede værdier og dilemmaer, som de skulle forholde sig til, prioritere og se konfliktpunkterne i. Weekenden blev gennemført som et fremtidsværksted, hvor udgangspunktet var erklæringen: Diktatoren er død. Spørgsmålene var, hvordan kommer vi videre? Hvilken styreform og hvilket samfund ønsker vi? Hvordan skal det opbygges? Hvilke værdier skal samfundet have? Hvad skal der til for at få andre unge til at deltage i opbygningen? Osv. Resultaterne af weekendens debat blev indsamlet til brug i projektets næste fase, som var en dialog med unge i verden. Dialogen foregik blandt andet on-line på internettet efter en aftale med unge forskellige steder i Europa og resten af verden. Undervisningsmaterialet skal lægge op til, at unge får øje på mulighederne i at være med i deres eget nærdemokrati, især de unge fra etniske minoriteter, som savnes i lokaldemokratiet. Det lægger op til, at alle unge lærer, hvad det vil sige at være borger i et land, der bygger på demokratiske værdier, siger Jette Rau Mange unge lever tilsyneladende uden en bevidsthed om demokratiet. De er mere koncentrerede om sig selv, om deres egne meninger og holdninger, og de bryder sig ikke om at repræsentere andre end sig selv. Vi håber, at rollespillet og debatten bagefter vil inspirere til nye tanker om at leve i et demokrati og om at tage ansvar ikke bare for sig selv, men generelt, siger hun. Relevante links til indvandrerområdet Ministerier organisationer fonde puljer m.m.m. En lang række ministerier, humanitære og andre organisationer har ekspertise på indvandrerområdet og vil kunne rådgive i forbindelse med aktiviteter, der sigter på gode kulturmøder. Nedenstående liste omfatter nogle af de vigtigste. Spredt ud over landet findes desuden lokale foreninger, som man kan finde med hjælp fra det lokale bibliotek og kommunen. Arbejdsministeriet Siden indeholder bl.a. oversigt over puljer under Arbejdsministeriet, herunder særlige tiltag på indvandrerområdet: Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og flygtninge Pulje til særlige projekter for svage grupper af ledige, herunder etniske minoriteter Projekt Rummeligt arbejdsmarked Integration af flygtninge og indvandrere på danske landbrugsbedrifter Etniske konsulenter i AF Lovforslag Publikationer Links til institutioner i relation til ministeriet. Holmens Kanal København K tlf fax: e-post: By- og Boligministeriet Administrerer byudvalgsmidlerne, herunder Bypuljen, som bl.a. giver støtte til boligområder med omfattende integrationsproblemer. Bypuljen skal fremme lokale, bæredygtige samarbejdsprojekter om byudvikling. Projekterne kan omfatte kommunale parter, beboere, erhvervsliv, kulturliv, interesseorganisationer m.v. Under Bypuljen kan man også finde oplysninger om, hvilke projekter der har opnået støtte. Slotsholmsgade 1, 3. sal, 1216 København K tlf fax:

14 e-post: Dansk Flygtningehjælp DF er en privat humanitær organisation, der bistår flygtninge, asylansøgere, frivillige organisationer og myndigheder i forbindelse med nationalt og internationalt flygtningearbejde. Sammen med sine 22 medlemsorganisationer arbejder DF med integration, sprogundervisning, asyl, repatriering og internationale projekter bl.a. i Østeuropa, på Balkan, i Afrika og Asien. DF udgiver fakta- og undervisningsmaterialer om flygtningespørgsmål og understøtter frivilligt arbejde med flygtninge i lokalsamfund i hele landet. Dokumenter om danske og internationale forhold. Statistik. Dansk Flygtningehjælps årsberetning i fuldtekst samt pjecer, kataloger og bøger i fuldtekst, som relaterer til emnet. Adgang til bibliotekets onlinekatalog. Borgergade 10, 3. Postboks København. K. tlf fax: e-post: FINFO. Informationsnetværk for etniske minoriteter i Danmark Meget omfattende samling links, der henvender sig til etniske minoriteter i Danmark. Der er, som noget unikt inden for hjemmesider, information på 11 sprog: albansk, arabisk, bosnisk/ kroatisk/serbisk, dansk, engelsk, fransk, kurmanji, persisk, somali, tyrkisk og vietnamesisk. Senere tilføjes: sorani, urdu og tamil. Siden indeholder almen information om Danmark og enkelte kommuner samt grundinformation om nye borgeres muligheder, rettigheder og pligter i Danmark. Der er syv hovedindgange: Ny i Danmark Social service Arbejde Kultur Uddannelse Samfund Organisationer. Den globale del af siden indeholder international information i form af en global internetguide med links til hjemlandets aviser, tidsskrifter, kulturinstitutioner mv. Indenrigministeriet Udlændingeområdet På Indenrigsministeriets hjemmeside under Udlændingeområdet kan man få oplysninger om: Publikationer Regeringens initiativer over for utilpassede unge Regeringens handlingsplan for en samlet integration Puljer til økonomisk støtte på udlændingeområdet Regeringens udlændingeudspil Nyhedsbreve Love, bekendtgørelser og vejledninger mv. Slotsholmsgade 6, 1216 København K tlf , fax: e-post: Udlændingeområdet Kommunernes Landsforening På integrationskontorets sider kan man finde forskellige information om kommunal integration af flygtninge og indvandrere. Indeholder nyhedsbrev, links og oversigt over EU-støttemuligheder inden for 14

15 integrationsområdet. Kommunernes Landsforening Gyldenløvesgade København V tlf fax: e-post: Kulturministeriet Kulturministeriets hjemmeside indeholder bl.a. oplysninger om: Facts om Kulturministeriets områder Liste over gældende love og bekendtgørelser inden for ministeriets områder Liste over institutioner, råd og nævn under Kulturministeriet Publikationer, mange i fuld tekst Links til andre relevante kultur www-servere Fyldig oversigt over kulturstøtteordninger (der også omfatter idræt), herunder link til Tilskudssekretariatet, hvor man finder Kulturministeriets Udviklingsfond, der bl.a. yder tilskud til den etniske og tværkulturelle kunst. Nybrogade 2 Postboks København K. tlf.: , fax: , e-post: Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Minoritetsbiblioteket Minoritetsbiblioteket er et specialbibliotek med litteratur om forholdene for etniske minoriteter, indvandrere og flygtninge med hovedvægt på forholdene i Danmark. Her kan man finde al relevant dansksproget litteratur, som indgår i biblioteket bøger, rapporter fra stat, amter, kommuner og organisationer, projekt- og konferencerapporter, rapporter fra studerende og forskere, statistik, lovstof, undervisningsmaterialer m.m. Desuden findes nøglelitteratur på andre sprog, specielt om forholdene i Norge, Sverige og EU-området. Minoritetsbiblioteket rummer omkring titler og abonnerer på ca. 90 danske og udenlandske tidsskrifter. På siden etniske minoriteter er der indgang til Nyhedsbrev om Etniske Minoriteter, der bl.a. indeholder en kalender over diverse arrangementer, publikationer, pressemeddelelser m.m. og til Ungerådgivning en lang liste med adresseoplysninger på mange rådgivningsinstanser for unge landet over. Borgergade København K tlf , fax: e-post: Nydansker Meget omfattende webside, der har til formål at være en central nyhedsformidler om og til et bredt felt af aktører i integrationsarbejdet professionelle som frivillige. NetGuiden vil bidrage til at synliggøre det integrationsfaglige, det undervisnings- og uddannelsesmæssige, det arbejdsmarkedsorienterede, det folkeoplysende og det politiske minoritetsarbejde i Danmark. Henvender sig til alle der arbejder med integration af flygtninge og indvandrere. Siden dækker hele integrationsområdet lige fra tolketjeneste til litteratur om fremmedsprogspædagogik og al relevant lovgivning. Der er links indenfor emneområderne: Organisationer & Institutioner Publikationer Uddannelse & Job Personer Andet: Adressedatabaser, Fonde & puljer, Folketinget & Politiske partier, Presse & medier, Folkeoplysning. 15

16 Langelinie Holstebro tlf Socialministeriet Hjemmesiden indeholder bl.a. indgange til: Dansk socialpolitik EU-samarbejde Lovgivning Sociale projekter, herunder puljer, fonde og projektdatabase Konferencer Publikationer Links. Projektdatabasen indeholder beskrivelse af de projekter, der har fået støtte fra Socialministeriets forskellige puljer og fonde. Puljeoversigten indeholder puljer på det sociale område, herunder en forsøgsordning med brobygning for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Under fondsdatabasen, der indeholder fonde, råd m.v. på det sociale og tilgrænsende områder, findes følgende støtteordninger for indvandrere: Forsøg med brobyggerordning for personer med anden etnisk baggrund Mellemfolkelig Samvirkes Kultur- og Oplysningsbevilling Den Multikulturelle Støttepulje Dansk Flygtningehjælps Kulturbevilling Indenrigsministeriets pulje til forsøgsvirksomhed vedrørende indvandrere og flygtninge Indenrigsministeriets pulje til driftstilskud til indvandrerforeninger Indenrigsministeriets bevilling til kulturelle og oplysningsmæssige aktiviteter for og om indvandrere og flygtninge Flygtninge- og indvandrerpuljen i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Holmens Kanal København K tlf , fax: e-post: Tips- og Lottobasen I Tips- og Lottodatabasen kan man søge oplysninger om, hvad tipsmidlerne bliver anvendt til, hvilke formål der kan ydes støtte til, og hvor man kan søge om støtte. Databasen indeholder reglerne for at få andel i midlerne, samt oplysninger om bevilget støtte fra 1998 og frem. Databasen opdateres normalt kvartalsvis/årligt afhængig af pulje. Der er oversigt og beskrivelser af de i alt 19 puljer. 16

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Børn på flugt. Projektbeskrivelse

Børn på flugt. Projektbeskrivelse Børn på flugt Et heldagsarrangement den 15. september 2013 i VerdensKulturCentret for børn, unge, deres familier og alle interesserede personer fra asylcentrene på Sjælland, fra Nørrebro og resten af København

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Klubtilbuddet til de store børn - et fællesskab, de ikke vil undvære

Klubtilbuddet til de store børn - et fællesskab, de ikke vil undvære Klubtilbuddet til de store børn - et fællesskab, de ikke vil undvære I klubben kan jeres barn være en del af mange forskellige fællesskaber. Klubtilbuddet kan fint kombineres med både ungdomsskole, sports-

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere