Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand)

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 6. juni 2016 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Blangstedgårdsvej 4, 5240 Odense SØ Mødelokale D1.03 Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling Hanne Reinhold Dinesen TR for HK Tværgående Uddannelsesudvikling og Center for Undervisningsmidler Poul Danchell TR DS - Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Lillie Marie Reilly TR for BF - Biblioteket Brit Sander Bruun TR for EFT Ergoterapeutuddannelsen Lene Iversholt TR for AC KomU og F&U Kristian Paaske, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Karin Jensen Bryderup TR for AC Pædagoguddannelsen på Fyn Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Steffen Svendsen - Prorektor Søren Pedersen Vicedirektør Afbud: Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Poul Skov Dahl - Vicedirektør Til stede: Pkt.6: Økonomichef Lars Valentin Lund Pkt. 9 og 11: Vicedirektør Ulla Refstrup Mulbjerg Ordstyrer: HR- og Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen HR-juridisk konsulent side 1/11

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Opfølgning fra sidste møde (kl ) Ph.d.-forløb for ansatte ved University College Lillebælt 2. Ansættelses- og fratrædelsespolitikken 3. Ny sygemeldingsprocedure for Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser 4. Notat og arbejdstid og merarbejde 3. Konstituering af HSU (kl ) Ph.d.-forløb for ansatte ved University College Lille... 5 bælt (kl ) Ny sygemeldingsprocedure for Samfundsfaglige og... 5 Pædagogiske Uddannelser (kl ) Regnskab pr. 30. april 2016 (kl ) Effektiviseringer (kl )... 6 Pause, kl Udviklingskontrakten drøftelse af udvalgte områder (kl ) Opsamling på lokale kvalitetsdrøftelser (kl ) Evaluering af MUS (kl ) Status på institutionsakkreditering (kl ) Nyt fra HAU (skriftlig orientering) Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Korte punkter (kl ) Julegaver 2. Mødedage Eventuelt (kl ) Foreløbige punkter til næste HSU-møde..11 side 2/11

3 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Dagsorden for mødet skal godkendes, og punkter under "Eventuelt" skal annonceres af de tlstedeværende. Indstilling Det indstilles, at HSU godkender dagsordenen. TILFØJET: Erik Knudsen giver en mundtlig orientering om trivselsmåling på læreruddannelsen og medieomtalen 2. Opfølgning fra sidste møde (kl ) 1. Fremtidige vilkår for ph.d'ere ansat ved UCL (se punkt 4) 2. Ansættelses- og fratrædelsespolitikken er justeret jf. drøftelse på HSU-møde den 14. marts 2016 (se bilag 2.2.1). 3. Ny sygemeldingsprocedure for samfundsfaglige og pædagogiske uddannelser (se punkt 5) 4. Notat og arbejdstid og merarbejde er justeret jf. drøftelse på HSU-møde den 14. marts 2016 Præciseringen vedr. pauser er udmeldt til lederne, som tager den videre drøftelse med til LSU. Bilag Politik for ansættelse, fastholdelse og fratrædelse Indstilling Det indstilles, at HSU tager orientering om opfølgningerne til efterretning. 3. Konstituering af HSU (kl ) Konstituering af HSU - gældende for perioden juni 2016-juni 2018: Medarbejderrepræsentanter Suppleanter Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Poul Danchell TR for AC Socialrådgiver- og Adm. Bach. udd. i Odense og Vejle 1. supplant: Niels Kvium TR for AC Læreruddannelsen i Jelling 2. suppleant: Reza Javid TR for AC Socialrådgiver- og Adm. Bach. Udd. i Odense og Vejle Karin Jensen Bryderup TR for AC side 3/11

4 Pædagoguddannelsen på Fyn Lene Iversholt TR for AC Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Helle Waagner TR for AC Pædagoguddannelsen i Jelling Lillie Marie Reilly TR for BF Biblioteket Jørgen Markussen TR for 3F Pedellerne i UCL Leila Pedersen - TR for HK Pædagogiske og Samfundsfaglige uddannelser, Sundhedsuddannelser og IT Hanne Reinhold Dinesen - TR for HK Tværgående Uddannelsesudvikling og CFU 1. suppleant: Dorte Brygger - TR for HK Studieadministrationen 2. suppleant: Susanne Larsen - TR for HK Ledelsesakademiet, Videreuddannelsen og F&U Brit Sander Bruun TR for ETF Ergoterapeutuddannelsen i Odense Finn Ravnkilde Marlet TR for DF Fysioterapeutuddannelsen i Odense Kristian Paaske TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Nabil Karas TR for AC Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Vejle Ledelsesrepræsentanter Erik Knudsen Rektor (formand) Søren Pedersen Vicedirektør for Sundhedsuddannelser Steffen Svendsen Prorektor Vakant Vicedirektør for Pædagogiske og Samfundsfaglige uddannelser Poul Skov Dahl Vicedirektør for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indstilling side 4/11

5 Det indstilles, at HSU tager konstitueringen af HSU til efterretning. 4. Ph.d.-forløb for ansatte ved University College Lille bælt (kl ) Strategisk ledelse har drøftet prioritering af ph.d. forløb for ansatte i UCL i lyset af de seneste års omfattende kapacitetsopbygning og de kommende års økonomiske udfordringer. Hvert ph.d. forløb, der igangsættes, udgør en stor investering (2, 2 mio. kr. pr. forløb). Notatet angiver rammer og kriterier for prioritering af forløb. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter notatet, og tager dets hovedindhold til efterretning. Bilag 4.1 Ph.d.-forløb for ansatte ved UCL 5. Ny sygemeldingsprocedure for Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser (kl ) På LSU møde 13. april 2016 i Området for Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser, blev en tidsbegrænset ændring af proceduren i forbindelse med opfølgning på sygefravær drøftet. Efterfølgende har ledelsen meldt igangsættelse af ordningen ud. Ordningen skal køre som forsøgsordning i 1 år og evalueres løbende efter retningslinjer som forventes aftalt mellem ledelses- og medarbejderside. Der er tale om en ordning som supplerer den gældende Sygefraværspolitik, som derfor fortsat er gældende i Området. Det nye i forsøgsordningen er at kontaktsamtalen, som jf. den gældende politik holdes efter ca. 1 uges fravær, rykkes frem til 1. eller 2. sygedag, ligesom der indføjes 2 ekstra kontaktsamtaler på 5. og 10. sygedag. Al kontakt kan ske via telefon eller mail. Herefter følges den gældende Sygefraværspolitik som hidtil. Da der er tale om en forsøgsordning, som berører en HSU-vedtaget politik, skal HSU godkende at forsøgsordningen iværksættes fra til Det indstilles ligeledes, at der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra ledelses- og medarbejderside, som skal aftale hvorledes evaluering og opfølgning på ordningen skal foregå. KTU er kritiske over for den nye sygemeldingsprocedure og den forudgående beslutningsproces. I sammenhæng hermed foreslår KTU fælles UCL-retningslinjer, der skal sikre, at lignende tiltag fremover finder sted i enighed mellem ledelsesside og medarbejderside. Dette fremgår af bilag 5.1. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter processen i forbindelse med ændring af proceduren for opfølgning på sygefravær på de Samfundsfaglige og Pædagogiske Uddannelser samt forholder sig til KTUs forslag til fremadrettede processer. Bilag 5.1 Medarbejdersidens kritikpunkter af ny lokal sygemeldingsprocedure 6. Regnskab pr. 30. april 2016 (kl ) Med afsæt i bilag 6.1 redegør økonomichef for regnskab pr. 30. april side 5/11

6 Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 6.1 Regnskab pr. 30. april Effektiviseringer (kl ) Erik Knudsen giver en mundtlig orientering. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning Bilag 7.1 Effektiviseringsprogrammet PAUSE, KL Udviklingskontrakten drøftelse af udvalgte områder (kl ) I forbindelse med UCL's Årsrapport 2015 er der (i stil med sidste år) gennemført en afrapportering på udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet, der indgår som en integreret del heri. Udviklingskontrakten for 2015 indeholder i alt 22 mål, hvoraf 15 mål er opfyldt, 3 mål vurderes delvist opfyldt, og 4 mål vurderes som værende ikke opfyldt (se bilag 8.1). Vurderingen af målopfyldelsen baserer sig på Styrelsen for Videregående Uddannelsers udmeldte vejledende retningslinjer for målvurdering: Opfyldte mål dækker over fuld (100%) målopfyldelse Delvist opfyldte mål dækker over minimum 75% målopfyldelse Ikke opfyldte mål er under 75% af fuld målopfyldelse Målopfyldelsen for 2015 betragtes alt i alt som tilfredsstillende på en række centrale parametre. Man kan af de opfyldte mål i afrapporteringen på udviklingskontrakt 2015 således identificere nogle af de særlige strategiske indsatser, som UCL har haft fokus på i løbet af Det drejer sig bl.a. om følgende indsatsområder: UCL s samarbejde med omgivelserne (omfanget af strategisk forankrede forsk ningssamarbejder med universiteter, omfanget af samarbejde om efter- og videre uddannelsesaktiviteter med andre videregående uddannelser samt omfanget af systemeksport), UCL s evne til at forny sine uddannelser (omfanget af studerende i innovative forløb), side 6/11

7 UCL s indsats for at hæve forskningskapaciteten og forankre forskningsmiljøet i organisationen (antal forsknings- og udviklingsaktive medarbejdere med en ph.d., antallet af ph.d.-studerende samt antallet af videnskabelige publikationer). De ikke-opfyldte mål for 2015 omhandler: Uddannelsernes ledighedsgrad, dimittenders beskæftigelse i den private sektor, udgående mobilitet af studerende, medarbejdernes sygefravær. Det er et krav, at målrapporteringen suppleres med uddybende analyser af ikke- og delvist opfyldte mål. Således er der gennemført en analyse af målopfyldelsen for ovenstående mål, samt af følgende delvist opfyldte mål (se bilag 8.2 og 8.3): Studieintensitet opgjort som de studerendes oplevelse af faglig udfordring og mening med studieaktiviteterne, bedre uddannelsesgennemførelse, de studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen. Analyserne inkluderer ligeledes initiativer, der er blevet/vil blive iværksat for at imødegå en opfyldelse af målene fremover. Den samlede afrapportering (inklusiv analyser) på udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet er vedlagt årsrapporten for 2015 som et obligatorisk bilag. Indstilling Det indstilles, at HSU tager afrapporteringen på udviklingskontrakten med Uddannelsesog Forskningsministeriet til efterretning og drøfter målindfrielsen med fokus på de ikkeopfyldte mål. Bilag 8.1 Afrapportering på udviklingskontraktens mål for 2015 Bilag 8.2 Analyse af ikke-opfyldte mål i udviklingskontrakten for 2015 Bilag 8.3 Analyse af delvist opfyldte mål i udviklingskontrakten for Opsamling på lokale kvalitetsdrøftelser (kl ) Punktet blev udsat på sidste HSU møde. Baggrunden for igangsættelse af lokale kvalitetsdrøftelse via LSU er, at UCL de seneste år har haft voksende fokus på kvalitetsmåling, såvel i de uddannelsesmæssige ydelser som i vores støtte- og administrative systemer. Vores opmærksomhed på kvalitet afspejler et voksende uddannelsespolitisk fokus på kvalitet, som bl.a. kommer til udtryk i en række uddannelsesreformer, revision af professionshøjskoleloven, ny akkrediteringslovgivning og regeringens kvalitetsudvalg. Derfor har også Hovedsamarbejdsudvalget i UCL drøftet kvalitet ved flere lejligheder. HSU ønskede med iværksættelse af lokale kvalitetsdrøftelser i alle afdelinger i november-december 2015 at rette fokus mod de kvalitetsvurderinger, der ikke indfanges af de nuværende kvalitetssystemer, nemlig kvalitetskulturen i form af medarbejdernes og afdelingernes opfattelse af kvaliteten i deres kerneopgaver. side 7/11

8 De lokale drøftelse har fokuseret på nedenstående spørgetemaer, der understøtter tværgående opsamling om resultaterne til efterfølgende behandling i HSU. Kortlægning af afdelingens oplevede brugerlandkort : Hvem er I som medarbejdere og afdeling optaget af i det daglige arbejde? Hvem ser I som jeres vigtigste interessenter? Hvem oplever I som primære, sekundære og tertiære brugere af jeres ydelser? Tegn på god kvalitet: Hvad ser I som tegn på god kvalitet i jeres afdeling? (Her skal skelnes mellem på den ene side kvalitet i rammer og vilkår og på den anden side kvalitet i de ydelser afdelingen leverer.) Hvornår oplever I som medarbejdere, at I har leveret et godt arbejde til jeres brugere? Hvad er tegn på dårlig kvalitet? Hvad er dårlig kvalitet for jer i afdelingen, og hvornår oplever I, at I har leveret et stykke arbejde af for ringe kvalitet? Forholdet mellem tegn på god kvalitet og UCL s målesystemer: Hvordan oplever afdelingens medarbejdere at UCL s fælles kvalitetsmålesystemer afdækker for dem væsentlige dele af deres arbejdsmæssige hverdag? Er de tydeligehvornår? Betydningsfulde - hvornår? Opleves de som understøttende hvornår? Opleves de som konfliktende hvornår? Der nu indkommet tilbagemeldinger fra alle LSU undtagen LSU for pædagogisk og samfundsfagligt område. Indstilling Det indstilles at: - HSU tager tilbagemeldinger fra de lokale kvalitetsdrøftelser til efterretning og kvitterer for det grundige arbejde der er foregået - at HSU drøfter og afgiver anbefalinger ift. nedenstående 2 generelle aspekter som ses i flere at tilbagemeldingerne: Hvordan fremmes medarbejdernes kendskab og ejerskab til UCL s kvalitetsmålings-systemer? Hvordan styrkes medarbejdernes oplevelse af kvalitet ved udfø relsen af deres arbejdsopgaver, bl.a. mht. uklar sammenhæng mellem UCL-kvalitetssystemerne og den oplevede virkelighed i afdelingerne uklare snitflader med set ift. samarbejde med andre afdelinger - at LSU er ansvarlig for beslutning og initiering af evt. indsatser på baggrund af de lokale drøftelser Bilag 9.1 Lokale kvalitetsdrøftelser- samling side 8/11

9 10. Evaluering af MUS (kl ) Flg. enheder har afholdt Mus i 2015 via Surveyxact: Administrationsbacheloruddannelsen Biblioteket Bioanalytikeruddannelsen Center for undervisningsmidler Ergoterapeutuddannelsen Forskning og Innovation Fysioterapeutuddannelsen HR og Kommunikation IT-afdelingen Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler, administrationen Ledelsesakademiet Ledelsessekretariatet Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling Radiografuddannelsen Studieadministrationen Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen. Vejle Teknik og Bygninger Tværgående uddannelsesudvikling Videreuddannelsen Generelt udtrykker både ledere og medarbejdere tilfredshed med Mus-konceptet i den nuværende form, dog ønskes et mere langsigtet perspektiv på kompetenceudvikling og et stærkere fokus på kerneopgaven. Der er ikke gennemført en ny tilfredshedsundersøgelse vedrørende Mus-konceptet, da det ikke har ændret sig siden sidste tilfredshedsmåling i HSU har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere værdien af en overordnet kompetencestrategi. Arbejdsgruppens resultat forventes klar til drøftelse på HSU-mødet i september Mus-konceptet tilpasses en eventuelt ny kompetencestrategi, og efterfølgende evalueres Mus-konceptet i foråret Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 11. Status på institutionsakkreditering (kl ) UCL har bekræftet ønsket om at påbegynde institutionsakkreditering i 2017 og indledt samarbejdet med Akkrediteringsinstitutionen (AI) om forløbet. Kvalitet og evaluering vil på HSU-mødet mundtligt orientere om aftalte deadlines med AI samt præsentere en tidsplan for UCL s kvalitetsarbejde på institutions- og uddannelsesniveau frem til akkrediteringsforløbet påbegyndes i foråret Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. side 9/11

10 12. Nyt fra HAU (skriftlig orientering) Eftersendes snarest efter HAU-mødet den 1. juni. 13. Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Cirkulærer: Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Politikker/retningslinjer: Politik for ansættelse, fastholdelse og fratrædelse Retningslinjer for rekruttering 14. Korte punkter (kl ) 1. Julegaver I forbindelse med de fremtidige effektiviserings-krav, har ledelsen i UCL besluttet, at prioritere tilskud til medarbejdernes julefrokost frem for julegaver. Begrundelsen for denne prioritering er, at tilskud til julefrokosten har til formål at fremme det kollegiale sammenhold på tværs af afdelingerne i UCL. Således gives fremadrettet et fast tilskud pr. medarbejder, der deltager i den årlige juleforkost, mens julegaver til medarbejderne ophører, og derfor ikke gives i forbindelse med julen Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 2. Mødedage 2017 Fra 2017 vil møder i HSU, afvikles på tirsdage, dog uændret tidspunkt (kl ). Indstilling Det indstilles, at HSU tager ændring af mødedage fra 2017 til efterretning. 12. Eventuelt (kl ) Næste møde: Den 26. september 2016 (Vestre Engvej) side 10/11

11 Godkendelse af dagsorden Opfølgning fra sidste møde Opfølgning på temadrøftelsen ( ) vedr. implementering af ledelsesgrundlaget (udsat fra HSU-møde den ) Kompetencestrategi (arbejdsgruppe) Politik for ansvarlig forskning Temadrøftelse Nyt fra HAU Nye/reviderede politikker/retningslinjer /hjemmelgrundlag Korte punkter Opgørelse af studentermedhjælpere (aftalt i HSU ) Interne kombinationsansættelser Retningslinjer for fejring ved fratrædelse til pension Eventuelt side 11/11

12 Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 15-apr-2016 Udarbejdet af STSV Journalnummer Dokumentnavn Bilag 4.1 Ph.d.- forløb for ansatte i UCL Dokumentnummer 1. Ph.d. for ansatte i UCL udvælgelse og prioritering UCL har som led i kapacitetsopbygningen på forskningsområdet siden 2013 haft langsigtede mål for udvidelse af antallet af ansatte med ph.d. Målet er, at ca. 1/3 af alle uddannelsesfaglige medarbejdere i 2022 skal være på ph.d. niveau. Den aktuelle status ved udgangen af 2015 godtgør, at vi er godt på vej til at realisere denne målsætning. De seneste tre år er der nyansat et betydeligt kontingent af medarbejdere med ph.d., og et større antal ansatte er påbegyndt forløb i forskellige økonomiske og samarbejdsmæssige konstruktioner. Situationen i 2016 med fremtidsudsigter for bevillingsforholdene i de næste fire år indebærer dog også, at den økonomiske udfordring ved at opkvalificere til det ønskede niveau er meget stor. UCL har i 2015 brugt ca. 9 mio. kr. til ph.d. forløb, og der budgetteres med et tilsvarende udgiftsniveau i 2016 og Det vil næppe være muligt at forøge dette niveau, selv om mange ansatte har ønsker og forventninger om at kunne påbegynde et forløb i nærmeste fremtid. Der er derfor alene af økonomiske grunde behov for tydelige prioriteringer i de kommende år. Fra og med 2016 er forvaltningen af UCLs ressourcer til ph.d. - forløb decentraliseret, således at kompetencen til at iværksætte forløb er placeret hos vicedirektører og F & U chefen Dermed placeres der også en forpligtelse i områderne til at arbejde systematisk og transparent med orientering om principper for udvælgelse og prioritering af ph.d. forløb, afklaring og vurdering af medarbejderønsker og medarbejdermuligheder. Det er i den forbindelse vigtigt, at nyansatte uddannelsesfaglige medarbejdere, som udgør den fremtidige rekrutteringsbase for ph.d. forløb, allerede i adjunktperioden introduceres til og forholder sig til ph.d. som et muligt karriereperspektiv På baggrund heraf formuleres i dette notat kriterier af økonomisk og faglig art, som anvendes ved stillingtagen til ph.d. forløb for UCLs ansatte. Medarbejderens kvalifikationer, erfaringer og karrierepotentialer side 1/3

13 Medarbejderen skal uddannelsesmæssigt og kompetencemæssigt opfylde de formelle krav for optagelse på en forskerskole. Forskerskoler har forskellige optagelsesbetingelser og optagelsesprocedurer. Der kan derfor være varierende krav, der skal opfyldes. Medarbejderen skal vurderes fagligt og personlig egnet til at gennemføre en ph.d. uddannelse, som erfaringsmæssigt er et krævende forløb. Vurderingen baserer sig på medarbejderens samlede virke og ambitioner, herunder særligt deltagelse i udviklingsprojekter, publicering og præ ph.d. aktiviteter, karriereønsker og karrieremuligheder m.v. Det indgår i vurderingen i hvilket omfang medarbejderen fremadrettet skønnes at kunne bidrage til udvikling af undervisning og uddannelse, praksisudvikling og forskningsinitiativer Ph.d. projektets relevans for uddannelse og praksisudvikling Ph.d. projekter skal have relevans for uddannelsernes vidensgrundlag og/eller praksisudvikling i UCLs professions- og aftagerfelter, således at UCLs aktiviteter i videst muligt forskningsbaseres. Der prioriteres projekter, som indgår i eksisterende vidensmiljøer, centerdannelser, programmer, større forskningsindsatser e.l. således at det enkelte projekt har en forankring i miljøer, der kan understøtte og kvalificere projektets gennemførelse og nyttiggøre resultatskabelsen. Ph.d. - forløb skal i videst muligt omfang aktivere studerende, undervisere og praktikere i forskningsprocessen. Projekter gennemføres overvejende igennem fagligt samarbejde med aftager- og professionsfelt eller andre eksterne miljøer af relevans for UCLs virke. Medfinansiering fra eksterne kilder Med henblik på at kunne realisere flest mulige relevante ph.d.- projekter i UCL forudsættes det normalt, at der tilvejebringes ekstern finansiering i et betydeligt omfang. Et enkelt ph.d. forløb indebærer udgifter i størrelsesordenen 2, 2 mio. kr. Det er derfor af afgørende betydning, at der forud for et projekts etablering rejses ekstern finansiering eller sikkerhed for, at der kan skaffes økonomisk bidrag til forløbets gennemførelse. Der gives som udgangspunkt ikke tilsagn om støtte til ph.d. forløb, hvor det vurderes umuligt eller meget vanskeligt at tilvejebringe ekstern finansiering. Medfinansiering kan komme fra følgende kilder: Eksterne fonde Nationale og internationale forskningssamarbejder med ekstern finansiering fra myndigheder Samarbejdspartnere i kommuner, regioner, interesseorganisationer og virksomheder Finansiering fra det involverede universitet side 2/3

14 Gennemførelsesmodeller for ph.d. forløb Ph.d. forløb for ansatte i UCL kan gennemføres på tre forskellige måder: Deltidsforløb over fire år, hvor medarbejderen har opgaveløsning i UCL svarende til et år samt den andel af den halvårlige arbejdsforpligtelse i forløbet, der efter aftale med universitetet erlægges i UCL, typisk ¼ årsværk. Forløb på fuldt tid over tre år, hvor opgaveforpligtelsen i UCL udelukkende udgøres af den arbejdsforpligtelse i forløbet, der efter aftale med universitetet erlægges i UCL, typisk ¼ årsværk. Forløb, hvor medarbejderen ansættes som stipendiat på det involverede universitet. I sådanne tilfælde bevilges orlov fra UCL i tre år med ret til tilbagevenden til en stilling med samme løn- og ansættelsesvilkår. Valg af gennemførelsesmodel vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra faglige, samarbejdsmæssige, individuelle og økonomiske aspekter side 3/3

15 Til Direktionen i UCL. Hermed fremsender KTU en klage til den øverste ledelse i UCL vedrørende den nye ledelsespraksis med at indføre en ensidig forsøgsordning, som ophæver en eksisterende fælles af både medarbejdere og ledelse vedtagen UCL-politik. KTU udtrykker hermed stærk utilfredshed med og bekymring over den proces og det resultat, der er kommet ud af ledelsessidens håndtering af den såkaldte forsøgsordning om Sygefravær i det samfundsfaglige og pædagogiske område. Som bekendt har ledelsessiden i det samfundsfaglige-pædagogiske område besluttet at indføre en anden sygemeldingsprocedure end den, der beskrives i UCLs fælles sygefraværspolitik, og som er drøftet og vedtaget i HSU. Den nye lokale forsøgsordning i samf-pæd-området er alene besluttet af områdets ledelse. Oplevelsen i områdets samarbejdsudvalg er, at medarbejdersidens indvendinger kun er blevet tillagt uvæsentlig betydning, og at forsøgsordningen er udtryk for manglende tillid til medarbejderne. Da medarbejderne/ktu indbragte punktet i HSU blev ingen af vores kommentarer/argumenter anerkendt, så medarbejderne oplevede ingen vilje til at høre/anerkende medarbejdernes indsigelser, og derved heller ingen vilje til at indgå i en forhandling om indholdet. (Med en enkelt undtagelse: om der skal ringes 1. eller 2. dag i sygdomsforløbet hvilket vi ikke finder har ret stor relevans i forhold til hele ideen i forsøgsordningen) Oprindelig var det områdeledelsens udmelding, at der var tale om at indføre nye permanente lokale retningslinjer, men dette blev siden ændret til en tidsbegrænset forsøgsordning. Forløbet skaber stor frustration og usikkerhed blandt medarbejdere og medarbejderrepræsentanter, både inden for og uden for området, fordi forsøgsordningen er en tydelig skærpelse i forhold til den eksisterende HSU-vedtagne sygefraværspolitik, og forsøgsordningens tilblivelse sår principiel tvivl om, hvilken status vores HSU-politikker reelt har. Forløbet risikerer at undergrave den tillid, medarbejderne kan have til HSU-politikker og - retningslinjer, hvis en lokal ledelse uden videre, dvs. uden reel inddragelse af medarbejderrepræsentanterne, kan vedtage lokale politikker eller forsøgsordninger på områder, hvor der allerede eksisterer en HSU-politik. Aktuelt sætter forsøgsordningen UCL's sygefraværspolitik ud af kraft. KTU er bekymret for, om denne beslutningsprocedure også kan bruges i forhold til andre alle andre politikker i UCL. KTU vil med denne henvendelse gøre det klart: at vi er meget utilfredse med beslutningsprocessen omkring forsøgsordningen og selve forsøgsordningen, at indførelsen af forsøgsordningen opleves negativt af mange af de omfattede ansatte, af det lokale samarbejdsudvalg som den berører, samt af det samlede KTU,

16 at medarbejderrepræsentanterne ikke oplever at have mødt positiv vilje til at nå til enighed i det lokale samarbejdsudvalg at medarbejdersiden i LSU ikke oplever, at kodeks for god ledelse og kommunikation er blevet efterlevet at den gældende fælles UCL-politik ikke er blevet opsagt med de varsler, der omtales i samarbejdsaftalen, at medarbejdersidens repræsentanter ved HSU-mødet i marts 2016 ikke tog emnet til efterretning, at forløbet rejser et principielt problem vedr. centrale og lokale politikker og retningslinjer. KTU ønsker derfor at indgå i drøftelse omhandlende en præcisering af procedure for fremtidige forsøgsordninger med direktionen. Konkret ønsker KTU, at HSU drøfter hvilke formelle forudsætninger, der skal være opfyldt i UCL, for at lokale forsøgsordninger med politikker og retningslinjer kan komme på tale. KTU foreslår følgende forudsætninger: Der kan ikke besluttes en lokal politik eller lokale retningslinjer på områder, hvor der i forvejen er UCL-politik, med mindre der forinden har været en lokal forsøgsordning, der er blevet evalueret i det eller de relevante samarbejdsorganer. Beslutningen om at ophæve en forsøgsordning til varig lokal politik eller lokale retningslinjer forudsætter enighed i det relevante samarbejdsorgan. Der skal være enighed mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter i det relevante samarbejdsorgan, for at lokal forsøgsordning kan træde i kraft. Vedtagelsen af en områdepolitik vil til eksempel forudsætte enighed i områdets LSU og LAU. Lokale forsøgsordninger må ikke være i modstrid med UCLs fælles politikker og retningslinjer. Lokale forsøgsordninger må ikke være i modstrid med UCLs visioner og strategier. Lokale forsøgsordninger må ikke stille medarbejderne ringere end den eller de tilsvarende fælles UCL-politikker og -retningslinjer Lokale forsøgsordninger kan opsiges efter samme regler som UCL-politikker og retningslinjer. Tillidsrepræsentanterne i UCL: På medarbejdernes vegne

17 Bent Steen Sørensen; Brit Sander Bruun; Christian Arbjerg Gøttsch Hansen; Dorte Brygger; Finn Marlet; Frank Staal Voigt; Hanne Reinhold Dinesen; Helle Kristine Waagner; Jørgen Markussen; Karin Jensen Bryderup; Kirsten Larsen; Leila Damkjær Pedersen; Lene Iversholt; Lillie Marie Reilly; Linda Susanna Hauschildt Nielsen; Nabil Karas; Niels Leonhard Rebsdorf; Niels Stefan Kvium; Poul Danchell; Reza Javid; Susanne Larsen; Kristian Alexander Jul Paaske

18 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Jemo - Lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat om perioderegnskab pr. 30. april 2016 Dokumentnummer: 1. Notat om perioderegnskab for periode 1. januar til 30. april Perioderegnskab 1/1 30/ I de efterfølgende afsnit er perioderegnskabet for perioden 1/1 30/ sammenlignet med det budgetterede resultat for samme periode. Alle tal er i mio. kr. Det samlede resultat for perioden 1. januar til 30. april 2016 viser et overskud på 3,6 mio. kr. mod et budgetteret overskud 2,9 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. bedre end budget. Den samlede positive budgetafvigelse på 0,7 mio. kr. fordeler sig således på hovedområderne: Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser -2,5 0,8-3,3 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler 3,2 6,3-3,1 Forskning og Udvikling 1,6-1,7 3,3 Ledelse, administration og bygningsdrift 1,3-2,5 3,8 Samlet budgetafvigelse 3,6 2,9 0,7 I bilag 1:Perioderegnskab for perioden 1. januar til 30. april 2016 for UCL I bilag 2: Perioderegnskabet specificeret på budgetområder. 1.2 Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et underskud på 2,5 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0,8 mio. kr. hvilket er en negativ afvigelse på 3,3 mio. kr. Nedenstående tabel viser budgetafvigelserne fordelt på de enkelte grunduddannelsesområder. Resultat Budget Afvigelse Pædagogisk og Samfundsfaglige Uddannel- -4,0-1,1-2,9 Sundhedsuddannelser 1,3 2,1-0,8 Tværgående Uddannelsesudvikling 0,2-0,2 0,4 Grunduddannelser i alt -2,5 0,8-3,3 Side 1

19 2. Kommentarer til perioderegnskab for 1. periode Resultat udviser et samlet overskud for UCL på 3,6 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 11,2 mio. kr. mindre end det budgetterede, hvoraf 5,9 mio. kr. skyldes færre taxameterindtægter, og 5,3 mio.kr. skyldes færre øvrige indtægter. Den mindre omsætning er påvirket af et mindre aktivitetsniveau, i forhold til 1. periode i budget 2016 og kan henføres til dels et fald i åben uddannelse, færre STÅ indtægter på de Pædagogiske- Samfundsfaglige grunduddannelserne samt lavere aktivitet på eksternt finansierede projekter under Forskning og Innovation. Generelt har den forventede omsætning i første periode ikke kunnet realiseres. Regnskabet for perioden 1. januar til 30. april 2016 påvirket af følgende særlige forhold: De Pædagogisk-Samfundsfaglige uddannelser viser en negativ budgetafvigelse på 2,9 mio. kr. Alle uddannelserne viser en negativ budgetafvigelse undtaget pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg. Generelt har området færre STÅ indtægter, svarende til en negativ afvigelse på 4,9 mio. kr. På driftsomkostninger og personaleomkostninger har der i perioden derimod været et mindre forbrug, specielt færre praktikomkostninger. Området er herudover påvirket negativt af manglende internt salg af timer, for en andel af de budgetterede interne midler fra MOVE og forskningsmidler, hvor aktiviteten endnu ikke er igangsat. I perioderegnskabet er medtaget fratrædelsesgodtgørelse til vicedirektøren (0,5 mio. kr.) Området for Sundhedsuddannelser har for perioden et resultat der er 0,8 mio.kr. dårligere end budgetteret. Resultatet fremkommer som større STÅ indtægter på ca. 0,4 mio.kr. færre personaleomkostninger og øvrige driftsomkostninger ca. 0,2 mio.kr. Det vil sige, at den negative afvigelse er begrundet i et manglende internt salg på ca. 1.4 mio. kr., som fremkommer ved, at der ikke er tilført en relativ andel af de budgetterede interne midler til MOVE mv. og forskningsmidler. Der er særlig opmærksomhed på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Bioanalytikeruddannelsen, hvor STÅ produktionen skal følges tæt, og ved Radiografuddannelsen hvor driftsomkostningerne følges tæt. De budgetterede indtægter fra Provenuet fra Kunst og håndarbejdeskolen i Kerteminde (1,0 mio. kr. for 2016) er ikke anvendt og dermed ikke indregnet i perioderegnskabet. Anvendelsen af midlerne er forankret i Tværgående Uddannelsesudvikling. Forskning og Innovation viser en positiv budgetafvigelse på 3.3 mio. kr. Resultatet kan forklares i overskud på videncentrene, ikke igangsatte Uddannelsesspecifikke aktiviteter på grunduddannelser samt ikke anvendte midler fra forskningsreserven. Midler til ph.d. puljen er i stort omfang anvendt som budgetteret. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har overskud på 3 mio. kr. Det betyder en negativ afvigelse på 3,1 mio. kr. i forhold til budget. Omsætningsnedgangen på 5,2 mio. kr. kan henføres til færre Diplom- og fagspecifikke kurser, samt mindre indtægtsdækket virksomhed. Af den samlede negative budgetafvigelse kan 1,0 mio. kr. henføres til CFU, som kommer ud med underskud, og 2,1 mio. kr. til Videreuddannelsen, der har mindre overskud end forventet. Reduktionen i CFU grundtilskuddet for efteråret 2016 på 2,2 mio. kr.er ikke indregnet, og påvirker derfor ikke resultatet i perioderegnskabet. Fælles puljer viser en positiv budgetafvigelse på 2,5 mio. kr., som er et mindre forbrug af interne MOVE midler (MOVE 1. call igangsættes først i løbet af juni måned) og mindre forbrug af den interne direktionspulje. Alle omkostninger vedr. anskaffelse og etablering af Niels Bohrs Allé (Campus Odense) er aktiveret og påvirker derfor ikke perioderegnskabet. 2

20 I perioderegnskabet er der indregnet udbetaling af optjent merarbejde fra 2015 for ca. 1,5 mio. kr. Finansministeriets udmøntning af dispositionsbegrænsningen vedr. indkøbsfase 10 bevirker en reduktion i institutionstilskuddet på 0,5 mio.kr., hvoraf 1/3 del er indregnet i perioderegnskabet. Dispositionsbegrænsningen er ikke indregnet i budget UCL modtog et ekstraordinært effektiviseringstilskud på 1,1 mio. kr. som er indtægtsført i Aktivisterne skal gennemføres i løbet af 2016, men det har ikke kunnet ses, at der i 1. periode har været gennemført nogen aktivitet. Der i perioderegnskabet ikke afsat midler til eventuel tilbagebetaling i forbindelse med manglende opfyldelse af balancekravet for internationale studerende. Der er ikke udmeldt en specifik opgørelsesmetode til beregning af størrelsen af kravet, men vi har opgjort det til at udgøre imellem 2,0 og 2,7 mio.kr. 3

21 Bilag 1 4

22 Bilag 2 Perioderegnskabet specificeret på budgetområder. 5

23 Effektiviseringsprogrammet HSU mødet 6. juni 2016

24 Økonomiske forbedringer i budget 2017 Udgangspunktet er, at der skal økonomiseres med % i forhold til UCLs budget for 2015 Besparelsen på 2 % er inkorporeret i budget 2016 Udfordringen for hele UCL er alt andet lige samlet 32 mio. kr. i perioden , heraf ca. 14 mio. kr. i Budget 2017 er det første år, hvor effektiviseringsprogrammets gevinster skal fremgå af budgettet Programmet indeholder såvel besparelser som øget indtjening

25 Byrdefordeling imellem områderne i foreløbigt Besparelser: De fælles stabe: 3 mio. kr. Ansvarlig: CAVI Operationalisering: Reduceret budgetramme for stabsområdet samlet, fordelt på afdelinger Besparelsesområder: Indkøb, nedlæggelse af 5,5 stillinger i IT, Teknik og Bygninger, Direktion, Ledelsessekretariat, HR og Kommunikation, Studieadministration, Økonomi og Løn Uddannelsesudvikling/læringsunderstøttelse: 0, 5 mio. kr. Ansvarlig: STSV, Operationalisering: Reduceret budgetramme for biblioteket, nedlæggelse af 1 stilling Området for Sundhedsuddannelser: 2, 75 mio. kr. Ansvarlig: SOPE, Operationalisering: Reduceret budgetramme for området, nedbrydning i udbudsstedernes budgetrammer. Besparelsesområder: Prøveformer, og udgifter til bedømmelse, reduktion af driftsomkostninger Området for Pædagogisk Samfundsfaglige Uddannelser: 3, 25 mio. kr. Operationalisering: Reduceret budgetramme for området, nedbrydning i udbudsstedernes budgetrammer. Endnu ikke udmøntet. Nye indtægter: Nye ydelser, mersalg af kendte ydelser, bedre dækningsbidrag m.v. : 3 mio. kr. Ansvarlig: PSDA. Operationalisering: Forhøjet overskudskrav til Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler

26 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne Professionsbacheloruddannelsernes kvalitet er afgørende for professionshøjskolen. Høj kvalitet opstår i et komplekst sammenspil mellem forskellige faktorer. Nedenstående model fra UCL s fælles kvalitetssystem viser de grundlæggende faktorer: UCL har valgt fire målepunkter, der på forskellig måde skal vise tegn på fastholdelse eller udvikling af kvalitet. Det er: Øget studieintensitet der er en del af deltagelsesfaktoren 1.3. Uddannelsernes attraktivitet der er en effekt af deltagelse, kompetencemål, studieindhold og undervisnings- og arbejdsformer og organisatoriske processer 1.4. Gennemførelse der er en virkning af kompetencemål, studieindhold og undervisnings- og arbejdsformer 1.5. Aftagerkontakt der er professionens vurdering af dimittendernes anvendelsespotentiale Indikator Milepæle 2015 Opfyldelse Resultater 1.1. Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie 65 % af respondenterne i trivselsundersøgelserne på hver uddannelses udbudssteder angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på deres studie. Opfyldt 66% 1.2. Minimum for hvert udbud: 80 % af de studerende oplever Delvist opfyldt Hvert udbud: 3 af 15 udbudssteder, svarende til 20%, lever ikke op til minimumskravet på 80% på nogle af de to målepunktskategorier, mens 2 af 15 udbudssteder lever op til én kategori. Det side 1/10

27 Studieintensitet opgjort som de studerendes oplevelse af faglig udfordring og mening med studieaktiviteterne. høj studieintensitet. Gennemsnit for alle uddannelser: 85 % af de studerende oplever høj studieintensitet medfører en målopfyldelse for begge kategorier tilsammen på 77% (100% -(3/15)%- (2*0,25)/15)%). Delvist opfyldt Gennemsnit for alle uddannelser: 81,5% Delvist opfyldt 1.3. Procentvis markedsandel Opfyldt Procentvis markedsandel: UCL s uddannelser er attraktive Samlet for UCL s grunduddannelser: 13,2% For læreruddannelsen: 10,3% Samlet for UCL s grunduddannelser: 13,9% For læreruddannelsen: 11,0% Bemærk, at baseline er opgjort forkert 13,1% i 2014 skulle således have været 13,3%. Målene for 2015, 2016 og 2017 bør hæves med 0,2 procentpoint. Med denne forøgelse er målet fortsat opfyldt Bedre uddannelsesgennemførelse 60 % gennemførelse på dimitteret årgang på alle uddannelser Særlig måltal for læreruddannelsen (gennemførelse): 40 % Delvist opfyldt Alle uddannelser: 57% gennemførelse Delvist opfyldt Læreruddannelsen: 42% på udbudssted Jelling, 51% på udbudssted Odense Opfyldt Fortsat indskrevne på læreruddannelsen: 20 % Fortsat indskrevne på læreruddannelsen: 20% på begge udbudssteder Opfyldt 1.5. Aftagerkontakt Aftagerne er tilfredse med dimittendernes kompetencer indenfor (jf. Strategi 2020): Tværprofessionelt & borgerrettet: 60 % tilfredse Borgerinvolvering & policyforståelse: 50 % tilfredse Opfyldt Tværprofessionelt & borgerrettet: Hhv. 88% og 76% tilfredse Borgerinvolvering & policyforståelse: 51% tilfredse Bemærk, at der i undersøgelsens aktuelle tilpasning ikke er spurgt konkret ind til borgerinvolvering. Iværksætteri & innovation: 77% tilfredse Teknologi: 76% tilfredse side 2/10

28 Iværksætteri & innovation: 50 % tilfredse Teknologi: 50 % tilfredse Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed UCL s uddannelser skal være relevante for samfundet. Det ultimative tegn på relevans er, at aftagerne kan bruge dimittenderne. Derfor har UCL i målepunkt 2.1 en forventning om, at næsten alle dimittender bliver beskæftigede. Denne beskæftigelsesgrad ses som et outcomeperspektiv. For de fleste uddannelser er den offentlige sektor det traditionelle erhvervsfelt. Fremover skal flere af UCL s dimittender i stigende grad fra starten have blikket rettet mod den private sektor. Derfor har UCL som mål i sin Strategi 2020, at 15 % af dimittenderne i 2020 er beskæftigede i private virksomheder, organisationer eller selv har startet virksomhed. Det er målepunkt 2.2. Begge målepunkter har et outcomeperspektiv. Indikator 2.1. Uddannelsernes ledighedsgrad Milepæle 2015 Opfyldelse Resultater UCL s uddannelser har højst 3 procentpoint større ledighed end tilsvarende uddannelser i det øvrige Syddanmark, Nordjylland og Vestsjælland Ikke opfyldt Ledighedstal: Ergoterapeutuddannelsen er 1,2 procentpoint fra målsætningen på 21,8 %. Fysioterapeutuddannelsen er 8,4 procentpoint fra målsætningen på 9,4 %. Læreruddannelsen er 2,4 procentpoint fra målsætningen på 16,0 %. Pædagoguddannelsen er 5,0 procentpoint fra målsætningen på 14,6 % Dimittendernes beskæftigelse i den private sektor 8 % tager ansættelse i private virksomheder og organisationer, eller etablerer sig med egen virksomhed i de første fem år efter endt uddannelse. Ikke opfyldt 14,52% Styrelsen for Videregående Uddannelser opgør privat ansættelse for dimittender med 1 års forsinkelse. Således er tallet for denne målrapportering fra 2014 (opgjort i december 2015). Bemærk i den forbindelse, at Danmarks Statistik efter indgåelsen af kontrakten har skiftet klassifikation af privat og offentlig ansættelse. Der kigges nu mere på hvem, der har den organisatoriske kontrol, frem for hvor den største finansiering kommer fra (som der tidligere blev lagt vægt på). Det medfører f.eks., at privatskolerne, som før stod under den offentlige sektor, nu står under den private sektor. Omklassifikationen er sket bagud i tid, så der ikke sker brud på tidsserien, side 3/10

29 men dermed har grundlaget for baseline også flyttet sig. Baseline (2014) fastsættes til 14,45 %. Resultatet for 2015 er 14,52 %, hvilket svarer til en målopfyldelse på 70%. Med den nye opgørelsesmetode er denne indikator dog ligeledes blevet uhensigtsmæssig, idet andelen af privatansatte som følge af den nye klassifikationspraksis er fordoblet, og da opgørelsen vidner om meget begrænset udvikling over årene. Mål 3: bedre sammenhæng og samarbejde UCL har for nyligt påbegyndt etablering af strategiske forankrede samarbejder med universiteter med fælles forskning og udvikling inden for et fagligt kerneområde. Tilsvarende foregår en strategisk konsolidering af samarbejder om større opgaver vedr. efter- og videreuddannelse. Indikator 3.1. Strategisk forankrede forskningssamarbejder med universiteter Milepæle 2015 Opfyldelse Resultater De to eksisterende samarbejder med SDU fortsætter Et nyt samarbejde påbegyndt Opfyldt Samarbejdet med SDU inden for hhv. Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og Naturfagsdidaktik (LSUL) er videreført og vil foregå i en femårig periode. I begge initiativer er der såvel ph.d. forløb, forskningsprojekter og udviklingssamarbejde Herudover er der påbegyndt et forskningssamarbejde med RUC om dagtilbudspædagogik Repræsentanter for Strategisk Ledelse i UCL er involveret i styregrupper for initiativerne Større samarbejder om efter- og videreuddannelse med andre videregående uddannelser Større efter og videreuddannelsesinitiativer målt i omsætning: kr. Opfyldt Total omsætning i 2015: side 4/10

30 Mål 4: Internationalisering UCL skal have en tydeligere international profil og et øget internationalt aktivitetsniveau. Internationalisering rummer et stort læringspotentiale i alle professionsbacheloruddannelserne. Dels forventes det, at udlandsophold giver dybere perspektiver på professionens vidensgrundlag, dels giver udlandsophold en grundlæggende udviklingskompetence nemlig forståelsen for at udfordringer, strategier, løsninger, metoder og så videre kan være anderledes end det velkendte i den danske profession. For så vidt kan målet ses som et delelement i mål 1, bedre kvalitet i uddannelserne. Nogle uddannelser har svært ved at få deres studerende til at tage studieophold i udlandet. For andre går det bedre, men der er for alle et stort udviklingspotentiale. De studerendes internationale udsyn skal styrkes gennem, at de studerende rejser ud i enten praktik eller studieophold i udlandet. UCL skal på det internationale verdenskort og igennem systemudviklingsaktiviteter være en aktiv læringspartner for aftagere uden for Danmark. Indikator 4.1. Udgående mobilitet af studerende Milepæle 2015 Opfyldelse Resultater Vækst i udgående mobilitet på 2 procentpoint ift. baseline. Ikke opfyldt 12,6% Bemærk, at baseline er ændret i forhold til den i udviklingskontrakten angivne. Således er baseline for 2014 på 12%, hvilket denne afrapportering er gået ud fra Indtægter ved systemeksport: Opfyldt kr. Systemeksport 1 mio. kr International kompetenceudvikling 3 medarbejdere i internationale ph.d.-forløb eller tilsvarende Opfyldt 3 medarbejdere er indskrevet som ph.d./doctor studerende ved universiteter i Tyskland og England Mål 5: Øget social mobilitet Er erstattet med nyt mål vedr. Øget regionalt vidensamarbejde, som vil blive inkluderet i afrapporteringen fra 2016 side 5/10

31 Mål 6: styrket forskning og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning Professionshøjskolerne har med forsknings- og udviklingsmidlerne på finansloven og lovrevisionen i 2013 fået forpligtigelse til at varetage forsknings- og udviklingsaktiviteter. Hermed følger også et ansvar for at dokumentere, hvad midlerne anvendes til. Målepunkterne er en del af Danske Professionshøjskolers Vidensregnskab, som udkommer årligt og er en model for at monitorere sektorens resultater inden for forskning og udvikling. UCL skal skabe viden for fremtidens velfærd med udgangspunkt i og med sigte på professionsområdernes udvikling og behov. UCL vil rette et skarpt fokus på oparbejdelse af et forskningsmiljø, som sikrer, at UCL leverer forskning og udvikling direkte i kobling til aktiviteter på praksisfeltet og indirekte gennem den samlede uddannelsesaktivitet. UCL udvikler sine uddannelser og opbygger forskningskapacitet gennem inddragelse af bachelor- og ph.d. studerende i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter. UCL udvikler systematisk sine uddannelser til at være bygget på aktuelt bedste viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet imod. UCL skal i professionsverdenen og i offentligheden være kendt som en attraktiv videnspartner. Indikator 6.1. Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad 6.2. Antal Ph.d.studerende Milepæle 2015 Opfyldelse Resultater 35 personer Opfyldt 40 afsluttede 30 personer Opfyldt 32 studerende 6.3. Antal publikationer 6.4. Antal publikationer i UC Viden Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste, opdelt på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier og bøger/monografier: 10 Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg opdelt på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier, bøger/monografier: 40 Erstattet med nyt punkt 6.3. nedenfor. Ny 6.3. Videnskabelige publi- Antal publikationer: 50 fordelt på: Opfyldt Total: 81, fordelt på: Monografier og rapporter: 9 side 6/10

32 kationer Monografier og rapporter Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings Artikler i tidsskrifter eller proceeding Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings: 7 Artikler i tidsskrifter eller proceeding: 65 Mål 7: innovation og entreprenørskab UCLs medarbejdere og studerende skal bringe forskningsinformeret og professionsfaglig viden i spil gennem innovative processer for at skabe nye løsninger i velfærdssamfundet. UCL skal være førende, når det drejer sig om koblingen mellem teknologisk innovation og relationel- og kulturel innovation. UCL skal have en stærk profil på innovation og entreprenørskab rettet imod og udviklet sammen med offentlig, privat og civil sektor. Indikator 7.1. UCL s dimittender har kompetencer til at indføre konkrete innovative metoder og arbejdsprocesser Milepæle 2015 Opfyldelse Resultater Procent tilfredse med de studerendes kompetencer indenfor innovation og iværksætteri: 50 Opfyldt 77% af respondenterne giver i aftagerundersøgelser udtryk for, at dimittenderne kan medvirke til innovative løsninger Studerende i innovative forløb Fra 2015 deltager en hel årgang på tværs af alle uddannelser i et innovativt forløb (tværprofessionelt modul). Opgørelse af baseline for antal tværprofessionelle bachelorprojekter og opstilling af vækstmål for 2016 og Opfyldt Alle studerende (i alt 1615) deltager i tværgående innovativt forløb (Innovation på Tværs) Baseline 2015 for tværprofessionelle bacheloropgaver: Området for de Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser: 90 opgaver Området for Sundhedsuddannelser: 11 opgaver Vækstmål: Minimum 10% stigning pr. år i forhold til det forgangne år i hhv og side 7/10

33 De ovennævnte baselines og vækstmål for de to uddannelsesområder varierer i størrelse, idet professionskultur og praksis adskiller sig på de to områder, hvilket giver udslag i områdernes definitioner af, hvornår bachelorprojekter er tværprofessionelle. Således dækker det Pædagogiske og Samfundsfaglige Områdes definition bachelorprojekter med tværprofessionelt tema og/eller bachelorgruppe, mens det Sundhedsfaglige Område opererer med følgende definition: Tværprofessionelle gruppeprojekter hvor studerende fra 2 eller flere uddannelser går sammen om et emne og udarbejder bachelorprojekter LBD projekter (gruppeprojekter) hvor der nedsættes tværfaglige projektgrupper i afdelingerne eller andre eksterne miljøer Gruppeprojekter sammen med eksterne virksomheder og fagmiljøer Praksisforskningsprojekter hvor der nedsættes tværfaglige projektgrupper i afdelingerne Antal deltagere i projekter: 1) Innoevent: 25 % af en årgang deltager. 2) Talentforløb for studerende. Etablering af 2 koncepter med fokus på innovation (research based learning og innovationsassistenter) Opfyldt 1) Innoevent: 5% af en årgang deltager Begrundelse for vurdering af målopfyldelse: Det har ikke været muligt at udvide rammerne for Innoevent, så derfor er antal deltager i Innoevent ikke udvidet som forventet. Dette skyldes eksterne forhold, som UCL ikke har indflydelse på. Derimod anvendes konceptet med fokus på at anvende udfordringer fra konkrete virksomheder i hele det tværgående forløb (Innovation på tværs), så reelt er konceptet bredt implementeret i UCL s modul: Innovation på Tværs. 2) Koncept for Research based learing og innovationsassistenter er udviklet. Research based learning er udviklet som et selvstændigt projekt, og der er afholdt temadag i sundhedsuddannelser mhp implementering. Ift. innovationsassistenter foreligger koncept i form af sommerskole. Dette afventer tilbagemelding fra uddannelsesområderne ift. ønske om udbud af dette som sommerskole eller valgfri element Opbygning af medarbejdernes kompeten- 30 uddannelsesfaglige medarbejdere har erhvervet kompetencer ift at udvikle og Opfyldt 45 medarbejdere indgår i innovative forløb. side 8/10