Frivillighedsformidlinger i Danmark. Februar Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Transkript

1 Frivillighedsformidlinger i Danmark Februar 2001 Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

2 CASA Frivillighedsformidlinger i Danmark Februar 2001 Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Frivillighed sformidlinger i Danmark CASA, februar 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Frivillighedsformidlinger har eksisteret i Danmark i de sidste godt 10 år. I løbet af de 10 år er der blevet etableret ca. 60 frivillighedsformidlinger, spredt ud over hele landet fra Gedser til Skagen (bogstavelig talt). Der har endda været endnu flere, men en del har ikke overlevet begyndervanskelighederne. Frivillighedsformidlingerne er ikke kun vokset i antal. De har også skiftet karakter. Eller rettere nogle har skiftet karakter, mens andre er fortsat, som de er begyndt. Der er også kommet nye slags formidlinger. Der er kort sagt tale om et ret broget landskab, som hele tiden ændrer sig. Det er også et område med en masse ildsjæle, som finder frivilligt arbejde både spændende og udfordrende. Socialministeriet har ønsket at få tegnet et aktuelt billede af frivillighedsformidlingerne og har bedt CASA gennemføre en større undersøgelse af området. Det har også været en spændende undersøgelse at udføre. Vi vil gerne takke alle de mennesker, som har givet sig tid til at bidrage til undersøgelsen, enten som interviewpersoner, som deltagere i dialogmøder eller fordi de har brugt en masse tid på at udfylde spørgeskemaer og registreringsskemaer. Uden deres velvillige indsats ville undersøgelsen ikke være blevet til noget. Vi er blevet godt modtaget alle steder. Også en tak til medlemmerne af følgegruppen, som har gjort en stor indsats med at diskutere oplæg og forslag og kommentarer: Else Hornemann og Niels Rasmussen fra Socialministeriet, Birthe Behrens fra Center for frivilligt socialt arbejde, Mona Høgh fra Fællesforeningen for Selvhjælp og Frivillighedsformidlinger i Danmark og Gitte Jensen fra LAF Landsforeningen af frivilligcentraler. Finn Kenneth Hansen, Claus Syberg Henriksen og Henning Hansen har skrevet rapporten og Britta Lerche Nielsen har redigeret rapporten. CASA, Februar 2001

5 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og udvikling Baggrund og formål Hvad er en frivillighedsformidling? Start af frivillighedsformidlinger Udviklingen Udskiftning Geografisk dækning Værdier og mål Frivilligt so cialt arbejde er hjælp til selvhjælp værdier i centrum Styrkelse af det frivillige arbejde målsætninger for arbejdet Grænserne kan gå ved det udførende arbejde Sammenfatning værdier, mål og problemstillinger Metoder og aktiviteter Hoved- og biaktiviteter Aktivitetsformer Hovedtyper Stormagasiner Supermarkeder Formidlingsservice Foreningsservice Selvhjælp Øvrige Opsummering Frivillige og frivillige organisationer De frivillige Hvorfor udføre frivilligt arbejde? Hvad ønsker de frivillige at lave? Nye frivillige? De frivillige organisationer Hvilke organisationer ønsker frivillige? Hvilke opgaver? Hvilke kvalifikationer? Varighed Lykkedes det at finde en frivillig? Offentlige henvendelser Hvilke institutioner? Hvilke opgaver? Kvalifikationer Lykkedes det? Opsummering... 70

6 5 Samarbejde Indledning Samarbejde i forhold til frivillige organisationer Samarbejde med kommuner Samarbejde med andre partnere Samarbejde med virksomhederne virksomhedernes sociale ansvar Sammenfatning Organisation og økonomi Organisationsform Leder og ansatte Økonomi Indtægter Udgifter Opsummering Opsummering og perspektiver Opsummeringer Målsætninger og værdier Aktiviteter Samarbejdspartnere De frivillige Geografisk dækning Organisation og økonomi Problemstillinger For mange målsætninger giver uklarhed Grænser til de frivillige organisationer Lokalt samlingspunkt Forhold til amter og kommuner Hvor går grænserne? Samarbejde kendskab til hinanden Bliver det frivillige arbejde ensrettet? Er frivillighedsformidlingerne en del af kommunens aktiveringsmaskine? Tager frivillighedsformidlingerne magten fra de frivillige organisationer? Er der grænser for, hvad frivillighedsformidlingerne skal lave? Kampen om de frivillige Sværere at finde frivillige og de bliver svagere Frivillighedfo rmidlingernes fremtid Bilag 1 Metode Bilag 2 Skemaer

7 1 Baggrund og udvikling I dette indledningskapitel vil vi give læserne et indblik i baggrunden for rapporten og ikke mindst formålet med denne undersøgelse, som vi har foretaget af frivillighedsformidlingerne. Desuden vil vi give et kort historisk rids over den korte udvikling, som frivillighedsformidlingerne har gennemløbet i Danmark. Herunder vil vi give et lille indblik i de forskellige måder, frivillighedsformidlingerne er blevet oprettet på. Endelig vil vi se på, om frivillighedsformidlinger blot er et storbyfænomen, eller der er tale om en bred geografisk dækning, så befolkningen både i by og på land kan få glæde af deres aktiviteter. 1.1 Baggrund og formål Frivillighedsformidlingerne har eksisteret i godt 10 år, og der er i dag ca. 50 frivillighedsformidlinger rundt om i Danmark, der som udgangspunkt har til formål at formidle arbejdskraft til frivilligt socialt arbejde i lokale organisationer og foreninger. Mange af frivillighedsformidlingerne løser efterhånden også en lang række andre opgaver end formidling af frivillig arbejdskraft, fx selvhjælpsgrupper, rådgivning, projektstøtte- og ansøgningsvejledning. Der er gennemført flere undersøgelser af frivillighedsformidlingerne, men området skifter ret hurtigt karakter, og Socialministeriet savner en ajourført viden om, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer i dag. Formålet med denne undersøgelse er derfor at tegne et bredt billede af, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer og arbejder i dag. Nogle af de problemstillinger, der vil blive berørt i undersøgelsen er følgende: Målsætninger og værdier: Hvilke værdier og målsætninger ligger bag arbejdet i frivillighedsformidlingerne? Aktiviteter: Hvilke aktiviteter foregår i frivillighedsformidlingerne? Der foretages en kortlægning af aktiviteterne og fordelingen af ressourcer på disse, fx formidling af frivillige, projektudvikling, kontaktskabelse mellem kommuner og frivillige organisationer, foreningsservice. Er der synergieffekter mellem de forskellige aktiviteter? Samarbejdspartnere: Hvem samarbejder frivillighedsformidlingerne med? Er det de lokale organisationer og foreninger? Offentlige institutioner? Eller nogle helt andre, fx erhvervsvirksomheder? Frivillige: Hvem er de frivillige, og hvordan bruger de frivillighedsformidlingerne? Hvilke typer af organisationer formidles de frivillige til? Formid- 7

8 les der frivillige til andre områder end det sociale hvilke? Formidles der frivillige til offentlige institutioner? Geografisk dækning: Hvor bredt et område dækker frivillighedsformidlingerne? Er det en bydel, en kommune, et amt eller hvor stort området? Økonomi: Hvordan er økonomien i frivillighedsformidlingerne? Hvordan finansieres aktiviteterne? Modtager de penge/støtte udover PUF? 1.2 Hvad er en frivillighedsformidling? Begrebet frivillighedsformidling har ændret sig lidt i løbet af de godt 10 år, vi har haft dem i Danmark. Her er et par definitioner af frivillighedsformidlinger fra starten af 1990erne og Den første definition stammer fra et fællesmøde mellem en række frivilligformidlinger, hvor man vedtog et Mindstegrundlag, som næsten er identisk med en definition, som Ulla Habermann benyttede i sin evaluering af de første frivillighedsformidlinger. En frivillighedsformidling er et sted, som arbejder med systematisk at sætte mennesker, der har lyst til at deltage i frivilligt ulønnet arbejde, i forbindelse med andre (personer eller organisationer), som har brug for den frivillige indsats. (Ulla Habermann og Mindstegrundlaget, 1993). I 1996 gennemførte Birgit Christiansen en mindre undersøgelse af frivillighedsformidlingerne. Hun foreslog en ny definition: En frivilligcentral er en uafhængig frivillig organisation, der har som formål at støtte og fremme den lokale frivilligkultur ved at formidle frivillige jobs og hjælp til selvhjælp samt viden om det frivillige arbejde generelt og de lokale muligheder. (Birgit Christiansen: Frivilligcentraler, 1996). Den seneste definition på en frivillighedsformidling finder man på LAFs (Landsorganisationen Af Frivilligcentraler) hjemmeside, og den ligner i høj grad Birgit Christiansens definition. En frivilligcentral er en uafhængig, frivillig organisation, der har til formål: at udvikle og fremme den lokale frivilligkultur ved at formidle jobs, yde støtte til og udbrede viden om det frivillige arbejde generelt og i lokalområdet. (LAFs hjemmeside, 2000). Man bemærker for det første forskellen på navnet. I 1993 hed det frivillighedsformidling, og både i 1996 og 2000 hedder det frivilligcentral. Denne navneforskel er for det andet en konsekvens af, at de har udvidet sortimentet. I begyndelsen var det tænkt som en ren arbejdsformidling af frivillig arbejds- 8

9 kraft. Senere er det i stigende grad kommet til at handle om frivilligkultur og frivilligt arbejde generelt. I denne rapport vil vi benytte betegnelsen frivillighedsformidlinger, fordi det er den betegnelse Socialministeriet stadig benytter. I det sidste kapitel foreslår vi imidlertid, at man kan bruge betegnelsen: frivilligcentre. 1.3 Start af frivillighedsformidlinger En af de karakteristiske ting ved frivillighedsformidlingerne er, at de har hver deres tilblivelseshistorie. Der er næsten ikke to frivillighedsformidlinger, der er startet på samme måde. Derfor er der heller ikke ret mange fællestræk at præsentere, bortset fra de 7 modelprojekter, der blev startet i 1995 med støtte fra Socialministeriet. I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvordan 6 frivillighedsbevillinger, som vi har studeret nærmere, er startet og har udviklet sig. Frivilligkontoret i Hobro Frivilligkontoret blev startet i Initiativtageren var en lokal kvindelig ildsjæl, som har sat flere frivillige skibe i søen i Hobro og omegn. Baggrunden var, at hun var med til at starte et krisecenter for voldsramte kvinder i 5 kommuner. Der meldte sig en del frivillige, hvoraf nogle alligevel ikke ville/kunne arbejde i krisecenter. Altså stod man med nogle mennesker, som gerne ville lave frivilligt arbejde. Så kom ideen, at man måske kunne formidle dem til andre frivillige foreninger. Vort frivillig-kontor startede som frivilligformidling Ret hurtigt blev det klart for os, at der var andre behov og forventninger til os. Vi fik mange henvendelser fra folk, der havde et eller andet problem, som de havde behov for at dele med andre i lignende situationer. Derfor fik projektet hurtigt et udpræget socialt sigte. Igennem tiden er der søsat flere småprojekter, nogle viste sig at være bæredygtige, og andre lykkedes ikke. Projekter og grupper er gået ud og ind gennem frivillig-kontoret gennem årene, og det er jo det, der giver projektet bevægelse. I starten var alt baseret på frivillig arbejdskraft. Senere valgte man at ansætte en koordinator på timer om ugen. En ansat, som skulle være et stabilt holdepunkt i arbejdet. Frivilligkontoret har nu åbent 3 dage om ugen. 9

10 Futuracentret i Næstved Futurakomiteen blev i 1994 udpeget af Næstved Kommunes socialudvalg. Næstved Kommune havde sagt ja til at være en af de 7 modelprojektkommuner, som Socialministeriet gav et 4 årigt tilskud til at skabe modeller for fremme af det frivillige sociale arbejde, og for hvordan frivillige organisationer, det offentlige og de private virksomheder kan samarbejde. I 1995 blev der ansat en koordinator til at varetage komiteens opgave. Futurakomiteen besluttede i 1995 at etablere et egentligt center for det frivillige arbejde. Man lejede sig ind i Ringstedgade 20, hvor der blev etableret en café og et kontor. Futurakomiteen indgik en samarbejdsaftale med Næstved Kommunes Arbejdsmarkedskontor om, at Caféen og visse serviceopgaver kunne varetages af aktiverede. Futuracentret åbnede officielt den 26. april 1996, og helt fra begyndelsen var der en lang række frivillige, der indgik i arbejdet omkring opbygningen af centret. I 1996 blev der etableret en Husgruppe som en støtteforening til Futuracentret. Futuracentret er siden vokset sammen med Frivillighedscentralen, der flyttede ind i tilstødende lokaler i august Futurakomiteen og Frivillighedscentralens bestyrelser har frem til 1998 arbejdet på en egentlig sammenlægning af de 2 projekter. Det er nu lykkedes således at Futuracentret nu er et samlet center til fremme af det frivillige sociale arbejde i Næstvedområdet. Frivillighedsformidlingen i Søllerød Selv om Frivillighedsformidlingen i Søllerød er meget ny, så har den en længere forhistorie. Allerede i 1996 var der nemlig et forslag på bordet om at etablere et center til formidling af frivilligt arbejde på baggrund af gode erfaringer med frivilligt arbejde på ældreområdet. I 1998 udarbejdede man endnu et forslag om en frivillighedsformidling, som så blev etableret af Søllerød Kommune for 1½ år siden. Kommunen ansatte en koordinator med baggrund i den frivillige verden til at drive frivillighedsformidlingen. Der var dog blevet udarbejdet en frivilligpolitik inden lederen blev ansat. Der er tale om et kommunalt projekt med et forløb på 2 år. Der skal foretages en evaluering i foråret 2001 efter 2 år. Herefter omdannes det evt. til selvejende institution. Den første aktivitet var en temarække, som henvendte sig til alle i kommunen, der havde med frivilligt socialt arbejde at gøre. Her gennemgik man loven og fik en diskussion af, hvad de skulle bygge videre på. 28 deltog. Senere har man afholdt en inspirationsdag med udgangspunkt i ældreområdet, idet mange ældre er frivillige. 10

11 Netværkskontakten i Odense Netværkskontakten har eksisteret i 10 år. Fra fungerede den både som frivillighedsformidling og etablering af selvhjælpsgrupper. Der var tale om to adskilte afdelinger, som havde hver sin afdeling og lokaler i bygningen. I 1996 blev de to funktioner slået sammen og lokalerne blev åbnet, således at de nu fungerer som en helhed. Desuden blev der ansat en leder for hele Netværkskontakten omfattende både frivillighedsformidling og selvhjælpsgrupper. Netværkskontakten fungerer som en informationscentral og frivillighedsformidling. Desuden opretter og etablerer de selvhjælpsgrupper. Der er for øjeblikket ca. 15 selvhjælpsgrupper, som kører, det drejer som om sorg-, angst-, depression-, skilsmisse-, fælles samvær-, kvindehyggeselvhjælpsgrupper m.m. Netværkskontakten er til for både organisationer og frivillige. Der arbejder frivillige i Netværkskontakten nogle dagligt, andre to gange om ugen. Der gøres et stort arbejde for frivillighedspleje, via møder, rådgivning og vejledning samt arrangementer. De frivillige, som arbejder i Netværkskontakten, tager også på institutionsbesøg for at få kendskab til institutionerne og deres behov for frivillige. Det frivillige center i Alssund Frivillighedsformidlingen blev startet for 4 år siden af den nuværende leder, som har en fortid i AF-systemet. I starten modtog de støtte fra andre frivillighedsformidlinger, især den i Aabenraa. Desuden blev der afholdt møder med frivillige kræfter i Alssundområdet. Frivillighedsformidlingen startede 1. januar I 1998 fik centret sin egen bestyrelse og antog navnet Det frivillige center i Alssund. I starten fokuserede de meget på formidling af frivillige job, men efterhånden er centret beskæftiget med en række forskellige opgaver vedr. servicering af de frivillige organisationer i Sønderborg og omegn. 11

12 1.4 Udviklingen Vi har opgjort alderen på de 51 frivilligformidlinger, som indgår i denne undersøgelse, således: Frivillighed sformidlingern es alder, 2000 Antal Procent 11 år % 10 år % 9 år % 8 år % 7 år % 6 år % 5 år % 4 år % 3 år % 2 år % 1 år % 0 år % I alt % Størstedelen af de nuværende frivillighedsformidlinger er 5-8 år gamle i 2000, dvs. de er startet i perioden (55% er startet i denne periode). Man skal også bemærke, at næsten 20% er startet inden for de sidste par år. Hertil kommer endda et par frivillighedsformidlinger, som er helt nystartede, men desværre ikke indgår i vores undersøgelse, fx i Frederikshavn. Hvis man kort skal give et rids af frivillighedsformidlingernes udvikling, kan man pege på nogle særlige initiativer, der er taget siden SMIL-projektet Frivillighedsformidlingernes historie i Danmark går tilbage til 1989, hvor 3 frivillighedsformidlinger blev etableret med støtte fra SUM-midlerne (Socialministeriets UdviklingsMidler). Det var det såkaldte SMIL-projekt, som bl.a. havde sin baggrund i følgende 3 forhold: at give (flere) mennesker mulighed for at deltage i frivilligt arbejde, at støtte det frivillige arbejde som sådan, at afprøve en model (idé). De 3 frivillighedsformidlinger, som deltog i SMIL-projektet var: FRIFORM i København. 12

13 Kontakt mellem mennesker i Svendborg. FRISAT i Maribo PUF Efter startfasen med SMIL-projektet, blev der oprettet et par andre (endnu eksisterende) frivillighedsformidlinger, fx Netværkskontakten i Odense og Frivilligcentralen for Storkøbenhavn. Men det var først, da Socialministeriet i 1992 begyndte at støtte etableringen af frivillighedsformidlinger via PUFmidlerne (PUljen til Frivilligt socialt arbejde), at der rigtig kom gang i området. Blandt de frivillighedsformidlinger, der blev etableret i denne periode, kan nævnes: Selvhjælp i Esbjerg Netværkskontoret i Greve De Frivilliges Hus i Aalborg Fribørsen i Århus De Frivilliges Hus i Herning De Frivilliges Butik i Brønderslev (nu Brovst) Modelprojekter I midten af 1990erne tog Socialministeriet initiativ til at oprette de såkaldte Modelprojekter i 7 kommuner. Hensigten var at styrke det lokale samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer. Man støttede modelprojekter i forskellige kommunetyper både store og små. De 7 modelprojekter består alle endnu: Herning (Det Frivillige Samråd) Fredericia ( Vindmøllen ) Næstved ( FUTURA-Centret ) Munkebo ( Kontaktstedet ) Egvad/Tarm ( Tømmergaarden ) Sydfalster/Gedser ( Blæksprutten ) Græsted/Gilleleje (Frivillighedsformidlingen) I samme periode blev der også oprettet andre frivillighedsformidlinger, som endnu eksisterer, bl.a.: Frivilligkontoret i Hobro De Frivilliges Hus i Hjørring Kontakten i Nakskov Netværkskontoret i Hvidovre Paragraf 115 Den seneste udvikling er især knyttet til paragraf 115 midlerne, som er en del af bloktilskuddet til kommuner og amter, der skal bruges til at støtte det frivillige arbejde. Det har betydet, at der er oprettet en del frivillighedsformidlinger med kommunal støtte i de sidste par år. Blandt disse kan nævnes: 13

14 Frivillighedshuset i Helsinge Væksthuset i Varde Frederiksberg Frivillighedscenter Desuden er der 4 kommuner, som har oprettet frivillighedsformidlinger i kommunens regi som kommunale institutioner: Ringsted Korsør Holstebro Søllerød Vi kan altså konstatere, at frivillighedsformidlingerne er kommet til i en lind strøm i løbet af 1990erne. Men der er dog nogle højdepunkter i midten og slutningen af 1990erne. Socialministeriets initiativer har været meget afgørende for udviklingen. PUF-midler, modelprojekter og paragraf 115 midler har givet start og liv til mange frivillighedsformidlinger. 1.5 Udskiftning Vi har registreret ca. 60 frivillighedsformidlinger i forbindelse med denne undersøgelse. Der føres en liste af Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense, og den bliver løbende bragt på bagsiden af LAFs blad: Focus. Der er en vis udskiftning i frivillighedsformidlingerne, nogle består, andre forgår, mens atter andre genopstår. Denne udskiftning kan vi få et indtryk af, ved at se på den liste af frivillighedsformidlinger, der indgik i Birgit Christiansens undersøgelse fra 1996, og sammenligne den med Focus-listen i Hvor mange frivillig hedsformidlin ger eksisterer endnu? Set fra Antal Procent Eksisterer stadig (i 2000) % Genopstået % Nedlagt % I alt % Kilde: Birgi t Christiansen: Friv illigcentral er, 1996 & Focus, september Tabellen viser, at mere end halvdelen af frivillighedsformidlingerne fra 1996 stadig fungerer som frivillighedsformidlinger. Nogle få har været nedlagt, men er genopstået i byen/kommunen. Endelig er der godt en tredjedel af frivillighedsformidlingerne, som er blevet nedlagt siden Hvis man i stedet ser på de frivillighedsformidlinger, som eksisterer i 2000, og ser på, om de også eksisterede i 1996, så ser billedet således ud. 14

15 Hvor mange frivillighedsformidlinger eksisterede også i 1996? Set fra Antal Procent Eksisterede også i % Genopstået % Er helt nye % I alt % Kilde: Birgi t Christiansen: Friv illigcentral er, 1996 & Focus, september I perioden er der altså en tredjedel af frivillighedsformidlingerne, der er nye, mens hovedparten også eksisterede i Vi kan altså konstatere, at der er en vis cirkulation. Knap to tredjedele er stabile, mens en tredjedel er skiftet ud over en 4-5 års periode. 1.6 Geografisk dækning Er frivillighedsformidlingerne mest et fænomen i de store byer, eller eksisterer de også i de små landkommuner? Eller der en jævn geografisk spredning, så frivillighedsformidlingerne både findes i Jylland, Sjælland og Fyn? Det viser de følgende tabeller. Den første tabel viser frivillighedsformidlingernes fordeling på bystørrelser, dvs. kommunernes indbyggertal. Fordelingen af frivillighedsformidlinger på bystørrelser Antal Procent Storkøbenhavn % Store provinsbyer (Mere end ) % Mellemstore prov insbyer ( ) % Små provi nsbyer ( ) % Landkommuner (under ) % Hele landet % Kilde: Focus, Septem ber Vi kan se, at der tilsyneladende er en pæn spredning på bystørrelser. De områder med relativt færrest frivillighedsformidlinger er Storkøbenhavn og landkommunerne. Men hvis man tager hensyn til indbyggertallet i disse områder, er der kun tale om en mindre underrepræsentation. Eksempelvis bor 17% af befolkningen i landkommunerne, og 20% bor i Storkøbenhavn (Københavns Amt + København/Frederiksberg Kommuner). 15

16 I den anden tabel har vi fordelt frivillighedsformidlingerne på amter. Vi har samtidig vist fordelingen af antal indbyggere i de forskellige amter. Frivillighed sformidlingern e fordelt på amter Antal Formidli nger Procent Antal indbyggere København/Frederi ksberg Kommuner % 11% Københavns Amt % 12% Frederiksborg Amt % 7% Roskilde Amt % 4% Vestsjællands Amt % 5% Storstrøms Amt % 5% Bornholms Amt % 1% Fyns Amt % 9% Sønderjyllands Amt % 5% Ribe Amt % 4% Vejle Amt % 6% Ringkøbing Amt % 5% Århus Amt % 11% Viborg Amt % 5% Nordjyllands Amt % 10% Hele landet % 100% Kilde: Focus, Septem ber Tabellen viser et billede af en pæn spredning af frivillighedsformidlingerne på alle amterne. Der er således mindst én frivillighedsformidling i hvert amter. I følgende 3 amter er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger: Storstrøms Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt I følgende 6 amter er der en underrepræsentaion af frivillighedsformidlinger: København/Frederiksberg Kommuner Københavns Amt Vestsjællands Amt Sønderjyllands Amt Århus Amt Viborg Amt 16

17 I de fleste tilfælde er overrepræsentationen og underrepræsentationen ret lille. Desuden kan man ikke sætte lighedstegn mellem antallet af frivillighedsformidlinger og kapaciteten hos frivillighedsformidlingerne. Eksempelvis er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger i Storstrøms Amt, men de fleste frivillighedsformidlinger i dette amt er relativt små. Omvendt er der en underrepræsentation i Københavnsområdet, men et par af frivillighedsformidlingerne i dette område er meget store. 17

18 2 Værdier og mål Værdier og målsætninger er udgangspunktet for frivillighedsformidlingernes arbejde? Værdier og mål siger noget om den retning, frivillighedsformidlingerne ønsker at bevæge sig i. I dette kapitel fokuserer vi derfor på det værdimæssige grundlag for frivillighedsformidlingerne, og hvordan det i praksis udtrykkes i form af konkrete målsætninger. Vi ser på følgende temaer: Værdier hvilke værdier ligger bag arbejdet? Målsætninger hvilke konkrete mål sætter man sig? 2.1 Frivilligt socialt arbejde er hjælp til selvhjælp værdier i centrum Når frivillighedsformidlingerne selv skal beskrive formål og metoder (som de har gjort det i spørgeskemaer, på dialogmøder og ved vores besøg rundt om i landet) er der to begreber, der i forskellige forklædninger går igen i mange besvarelser, nemlig at frivillighedsformidlingerne beskæftiger sig med og søger at styrke: Lokalt frivilligt socialt arbejde Hjælp til selvhjælp Når vi går bag indholdet af disse begreber, bliver det muligt at indfange nogle af de centrale værdier, frivillighedsformidlingerne arbejder ud fra. Lokale fællesskaber skal styrkes Frivillighedsformidlingerne (langt de fleste) henvender sig først og fremmest til borgere i det område en kommune, et amt eller en region som frivillighedsformidlingen ligger i. Frivillighedsformidlingerne arbejder for at fremme de lokale fællesskaber. Den enkelte borger skal involveres i det sociale liv i nærområdet og være med til at løfte sociale opgaver i det lokalsamfund, man lever i. Nogle af frivillighedsformidlingerne udtrykker det på følgende måde (besvarelser fra spørgeskemaerne): (Formidlingen) er igangsættende og støttende for lokale ideer og projekter. (19) Vi søger at skabe fællesskaber, som kan rumme forskelligheder og fremme det sociale netværk, for derved at forøge den åndelige velfærd. 18

19 Frivillighed som drivkraft Det frivillige sociale arbejde er omdrejningspunktet i frivillighedsformidlingerne. Frivillighedsformidlingerne er til for at støtte op omkring det frivillige arbejde. Men hvad vil det sige, at arbejdet er frivilligt? Det er lysten til at hjælpe hos den enkelte frivillige, der skal være motiverende for arbejdet. De frivillige skal deltage i arbejdet af egen fri vilje. Frivilligt arbejde er som udgangspunkt ulønnet. I nogle tilfælde kan der dog være tale om, at der er lønnede medarbejdere men i så fald skal den væsentligste og bærende del af arbejde udføres som ulønnet arbejde. Frivilligt arbejde skal udføres på nonprofit-basis. Der er ikke nogen, der skal kunne have økonomisk udbytte af arbejdet. De organisationer, der udfører frivilligt arbejde skal derfor have en eller anden form for almennyttigt formål. Det frivillige arbejde skal også ses som et supplement til det offentlige system. Blandt de frivillige er der et mål om, at man kan noget, som det offentlige ikke kan. Det frivillige arbejde skal kunne nå ud til personer, det offentlige ikke kan nå. De Landsfore ningen af Frivillighedscentraler: Hvilke værdier er vigtige for en frivilligcentral: Uafhængighed - En frivilligcentral er en selvstændig,frivillig organisation, som er uafhængig af offentlige og af partipolitiske, religiøse og andre særinteresser Rummelighed - En frivilligcentral står åben: - for alle mennesker, uanset religiøs eller politisk anskuelse, race, køn alder etc. - nye former for frivilligt arbejde såvel som for eksisterende organisationer - både traditionelle og anderledes idéer - enhver - uden registrering Udvikling - En frivilligcentral lægger vægt på at være med til at udvikle, støtte og udbrede viden om det frivillige arbejde generelt og i lokalområdet. Kilde: LaF's hjemmeside frivillige skal kunne se problemstillinger, som det offentlige ikke ser. Og de frivillige skal yde hjælp, som det offentlige enten slet ikke kan yde eller ikke vil/ikke har mulighed for at yde. Det er også et ønske, at man i de frivillige sociale organisationer er på forkant af udviklingen. Og at der derfor skal udspringe nye ideer fra det frivillige. Social indfaldsvinkel Det frivillige arbejde er socialt i den forstand, at de frivillige hjælper andre mennesker. Det frivillige arbejde udføres ikke (kun) for en selv eller ens familie, men for andre mennesker, der har behov for hjælp. Inddrage borgerne i løsningen af sociale problemer. Gennem frivillighed og demokratiske processer skabe større og bedre sammenhæng i tilværelsen. Det også vigtigt, at der er rummelighed i det frivillige arbejde. I det frivillige arbejde må der ikke skelnes til borgernes forskellige baggrund, alle skal kunne modtage hjælp: 19

20 Frivilligt socialt arbejde er for alle. Dannelse af sociale netværk mellem mennesker er helt centralt for frivillighedsformidlingerne for at forebygge ensomhed og isolation: Forebyggelse ved at fremme kontakt mellem mennesker for derved at øge den enkeltes livskvalitet og sociale netværk. De frivillige arbejder Deltagelse i det frivillige sociale arbejde anses som meningsfuldt og nødvendigt for at løse sociale problemer. Dette er hele drivkraften bag arbejdet. Der er tale om arbejde i den forstand, at det ikke (kun) er for sjovs skyld, man Værdigrundlag: deltager i det frivillige arbejde. Samtidig er det frivillige arbejde (ofte) organiseret. Det foregår i en aftalt sammenhæng (typisk i en organisation) og er på den måde ikke tilfældigt. Organisationerne og de frivillige forventer, at der er en positiv effekt af det arbejde, man udfører. Hjælp til andre Hovedformålet med det meste frivillige sociale arbejde er humanitært. Det frivillige sociale arbejde gennemføres for at yde omsorg og hjælp til andre mennesker, der har behov for hjælp. Frivillighedsformidling - Netværkscaféen i Holstebro Arbejder for at bedre menneskers livssituation gennem styrkelse af den frivillige indsats Medvirke til en styrkelse af samarbejdet mellem foreninger, organisationer m.m., der yder frivilligt socialt arbejde Medvirke til at styrke den forebyggende indsats Samle og synliggøre tendenser og behov inden for det frivillige sociale arbejde Hjælpen gives først og fremmest til personer, der af den ene eller anden årsag står i en vanskelig situation. Det kan være, fordi man er ramt af en sygdom eller har økonomiske, sociale eller psykiske problemer. Det frivillige sociale arbejde skal virke imod udstødelse og marginalisering. Arbejde for at forbedre menneskers livssituation gennem styrkelse af den frivillige indsats. Imødegå ensomhed og isolation. Skabe kontakt mellem mennesker både ressourcestærke, som har overskud til at udføre et meningsfuldt socialt arbejde, og ressourcesvage, som pga. sygdom, arbejdsløshed, ensomhed eller andet trænger til støtte og mulighed for gennem egen aktivitet at genopbygge deres netværk. 20

21 Hjælp til selvhjælp som udgangspunkt Det frivillige arbejde tager ofte udgangspunkt i, at den enkelte borger selv kan være med til at løse sine egne problemer. Det frivillige sociale arbejde er et forsøg på at gøre op med passivitet. Borgerne skal selv være aktive og være med til at løse sine problemer. Arbejder for at mennesker skal få mulighed for at bruge egen handlekraft og ressourcer til løsning af problemer efter hjælp til selvhjælpsprincippet. Der er en idé om, at det ikke kun er den modtagende part, den person der bliver hjulpet som har udbytte af arbejdet. Også den, der yder, skal have udbytte af at udføre frivilligt arbejde. Helst skulle skellene mellem den, der hjælper, og den, der bliver hjulpet, helt forsvinde. 2.2 Styrkelse af det frivillige arbejde målsætninger for arbejdet I dette afsnit er det de mere konkrete målsætninger, vi ser på. Hovedmålet for frivillighedsformidlingerne er at styrke det frivillige sociale arbejde på forskellige måder. Nogle af de mål, som mange frivillighedsformidlinger peger på, er: Generel styrkelse af det frivillige arbejde Samarbejde om det frivillige arbejde Frivillighedsformidling Foreningsservice Hjælp til de frivillige Idéudvikler Oprettelse af selvhjælpsgrupper Generel styrkelse af de frivillige arbejde At styrke det frivillige arbejde generelt er den helt centrale målsætning, der nærmest naturligt ligger frivillighedsformidlingerne på sinde: Formålet er at styrke, understøtte og koordinere det frivillige sociale arbejde. Styrke og udvikle den frivillige sociale indsats som enkeltpersoner, grupper og foreninger udfører. Frivillighedsformidlingerne skal være med til at udvikle og underbygge den indsats, der allerede foregår i forbindelse med det frivillige arbejde i forskellige organisationer. 21

22 Et særligt mål til styrkelse af det frivillige arbejde (der dog langt fra altid er nedfældet) er at øge mængden af frivilligt arbejde i lokalområdet: Skabe større vækst i det frivillige sociale arbejde. Et særligt perspektiv i den forbindelse kan være at synliggøre arbejdet i lokalsamfundet: Synliggøre det frivillige sociale arbejde. At give lokalbefolkningen, foreninger og organisationer mulighed for oplysning og deltagelse i det frivillige arbejde. Et andet delmål kan være at sikre og forbedre kvaliteten i det frivillige sociale arbejde. Det kan fx være gennem styrkelse af erfaringsudveksling, gennem uddannelse eller supervision: (Formålet er) at tilstræbe en kvalitetssikring af det frivillige arbejde ved til stadighed at forsøge at definere og fastholde kvaliteten i dette gennem selvkritisk debat og diskussion mellem bestyrelsen og medlemmerne. Samarbejde i centrum Et væsentligt mål for mange frivillighedsformidlinger er at fungere som katalysator for et samarbejde mellem forskellige parter omkring det frivillige arbejde i lokalområdet. Målene om samarbejde relaterer sig naturligt til de samarbejdspartnere, frivillighedsformidlingerne har. Det vil først og fremmest sige frivillige sociale organisationer og offentlige myndigheder, men også med andre ikke frivillige institutioner, organisationer og virksomheder i lokalområderne. Hvem bruger en frivilligh edscentra l til hvad? De Frivilliges Butik, Brovst Projektmageren fordi Frivilligcentralen kan: - Støtte igangsætningen af projekter og dannelse af en forening, nye aktiviteter - skaffe nye mødelokaler, give adgang til kontorfacili tete r, skabe kontakter, annoncer, presse - assistere det nye projekt så længe det er nødvendigt Den etablerede forening, fordi Frivilligcentralen kan: - skabe nye kontakter til frivillige - etab lere et forum for samarbejde mellem lokale foreninger - give inspi ration og praktis k hjælp Medborgeren fordi Frivilligcentralen kan: - afklare evner og behov sammen med m edborgeren - give forslag til nye veje ud af en svær livssituation, fx til socialt samvær, selvhjælpsgrupper - finde det egnede frivillige job Kommunen fordi Frivilligcentralen kan: - give kommunen en lettere kontakt til hele det lokale frivillige arbejde - give kommunen adgangsmuligheder til et lokalt samarbejdsforum - assistere kommunen og foreningerne med at gennemføre 115 Kilde: Pjece fra De Frivilliges Butik i Brovst 22

23 Vi vil her fremhæve tre overordnede målsætninger. De to første målsætninger er der bred enighed om, mens den tredje nok er mere omdiskuteret. 1. Samordne de frivillige organisationers indsats. 2. Forbedre samarbejdet med det offentlige og andre ikke frivillige : Kommuner og amter samt fx private virksomheder og fagforeninger. 3. Samordne de frivillige foreningers holdninger og øve indflydelse. Tale de frivilliges sag og deltage i den socialpolitiske debat. Det er de to første målsætninger, der fremstår tydeligst i de formulerede mål fra frivillighedsformidlingerne (fra spørgeskemaer, dialogmøder og besøg). Flere frivillighedsformidlinger formulerer disse samarbejdsmål bredt: Opgaven er at formidle kontakt - Mellem mennesker - Mellem eksisterende frivillige sociale foreninger og organisationer - Mellem den frivillige og den kommunale verden. Bygge bro mellem de frivillige sociale organisationer og organisationer i kommunen og de relevante kommunale forvaltninger, afdelinger og institutioner i kommunen. Formidle kontakt, viden, ideer og ressourcer mellem de frivillige sociale foreninger og organisationerne indbyrdes, dels mellem frivillige og den kommunale verden. Andre fokuserer på, at frivillighedsformidlingen skal samordne den frivillige indsats i lokalområdet: At koordinere og formidle frivilligt arbejde til alle i lokalområdet, som måtte have behov, tid eller lyst. Samordning af de frivillige foreningers indsats kan fx foregå ved at skabe sig et overblik over, hvilke foreninger der findes i lokalområdet (fx ved at lave en frivilligvejviser), og derved kunne kanalisere personer, arbejdskraft osv. hen til den rette forening. En anden mulighed er, at frivillighedsformidlingen sørger for at skabe kontakt og måske samarbejde mellem foreninger, der udfører samme opgaver. Mindre tydeligt er det tredje mål, vi pegede på, nemlig om samordning af de frivilliges holdninger. Dette mål er der måske mindre enighed om blandt frivillighedsformidlingerne, ikke alle mener, at det er en opgave for frivillighedsformidlingen. En mulighed på dette felt er, at frivillighedsformidlingen tager initi- 23

24 ativ til at danne en paraplyorganisation for de frivillige foreninger, der så kan stå som en slags interesseorganisation, fx i forhold til kommunen. Frivillighedsformidling Frivillighedsformidling er naturligvis en målsætning for næsten alle frivillighedsformidlinger. (Formålet er) at formidle kontakten mellem personer, der ønsker at udføre (frivilligt) socialt- og sundhedsmæssigt arbejde, og foreninger/organisationer og enkeltpersoner, der har behov for den frivilliges arbejdskraft. Frivillighedsformidlingerne ønsker at være det lokale centrum for formidling af frivillige job. Frivillighedsformidlingen skal både henvende sig til nye potentielle frivillige og have kontakt til så mange forskellige frivillige organisationer i lokalområdet som muligt. For en del frivillighedsformidlinger er det også målet at skaffe frivillige til det offentlige, fx besøgsvenner til plejehjem. Støtte til foreningerne En væsentligt målsætning for mange frivillighedsformidlinger er at kunne yde støtte og rådgivning til foreningerne. Frivillighedsformidlingerne skal tilbyde en slags konsulentbistand til de lokale foreninger. Rådgivning af organisationer. Være behjælpelig for foreninger og organisationer omkring frivilligt socialt arbejde i XX kommune. Frivillighedsformidlingerne skal måske især kunne yde hjælp til foreningerne inden for områder, der ligger uden for foreningernes egne kerneydelser. En anden mulighed er, at frivillighedsformidlingen skal arrangere lidt større aktiviteter, der kan være til gavn for forskellige organisationer. Nogle konkrete eksempler herpå er fx kursusvirksomhed, fund-raising, hjælp til udfyldelse af forskellige ansøgningsskemaer samt udlån af kontorfaciliteter og computere. Udvikling og støtte til nye initiativer og projekter En særlig målsætning, som en del peger på, er, at frivillighedformidlingen skal kunne træde til, når nogen har lyst til at igangsætte nye initiativer inden for det frivillige sociale felt. Det kan være hjælp til enkeltpersoner, der ønsker at starte et nyt projekt eller en ny forening. Men det kan også være støtte til eksisterende foreninger, der ønsker at starte nye aktiviteter eller projekter. 24

25 At opsøge og igangsætte lokale projekter og tiltag inden for det frivillige sociale arbejde gerne i samarbejde med eksisterende foreninger og organisationer. Støtte nye frivillige initiativer i at blive til virkelighed ved konsulentbistand. Fungere som igangsætter og informationskilde i forhold til frivilligt arbejde. Andre frivillighedsformidlinger går et skridt videre og peger på, at det er en målsætning selv at sætte aktiviteter i gang: tage initiativer til at afprøve nye ideer evt. i samarbejde med organisationer, enkeltpersoner eller kommunen. Base for de frivillige Udover støtte til organisationer og foreninger, er det også en målsætning for mange frivillighedsformidlinger på forskellige måder at være til støtte for den enkelte frivillige i lokalområdet. styrke den frivilliges forudsætninger. Det kan være i form af, at frivillighedsformidlingen hjælper den enkelte frivillige til at finde en organisation at arbejde i eller et frivilligt arbejde: Danne base for, at mennesker, der har lyst til at være frivillige, sættes i forbindelse med Formidle henvendelse fra borgere eller grupper, der ønsker frivillig ydelse. Også uddannelse af de frivillige er en måde at støtte de frivillige på. Dette er en mulighed for at højne kvaliteten af det frivillige arbejde generelt: Medvirke og efter behov forestå kursusvirksomhed for frivillige. Oprette selvhjælpsgrupper Et særskilt mål for en del frivillighedsformidlinger er at oprette forskellige selvhjælpsgrupper: Formål: At give det enkelte menneske mulighed for at få hjælp til selvhjælp gennem samtale og samvær med ligesindede. At støtte det enkelte menneskes ansvarlighed, handlekraft og livskvalitet. At udbygge det enkelte menneskes sociale netværk. 25

26 2.3 Grænserne kan gå ved det udførende arbejde En del frivillighedsformidlinger sætter grænserne for deres aktiviteter ved at være udførende. Det er de andre lokale frivillige sociale organisationer, der skal udføre det konkrete sociale arbejde, mens frivillighedsformidlingen Aktivitetscafé og frivillighedsformidling nærmest kan ses som en slags overbygning eller servicefunktion for - Akti viteter i Den Blå Paraply i Randers de øvrige organisationer. Der er imidlertid en række frivillighedsformidlinger, der selv udfører frivilligt socialt arbejde, eller som har aktiviteter under samme hat som frivillighedsformidlingen. Nogle eksempler på aktiviteter i disse frivillighedsformidlinger er: Hjælp og rådgivning til svage Telefonrådgivning Omsorgsarbejde Drift af værested eller café Offerrådgivning Hjælp til enkeltpersoner ved kontakt til kommunen Sociale aktiviteter sang, dans, hygge Kreative aktiviteter Efterværn for tidligere misbrugere Aktivt, meningsfuldt fællesskab Aktiviteter: Fx syng sammen, traveture, edb-værksted, papirk lip, aviser, håndarbejde Café: Omsorg, socialt samvær og fællesskab i et alkoholfrit miljø, støtte, hjælp til selvhjælp, nogen at snakke med, mad og drikke til rimelige priser Frivillighedsformidling: Skaber kontakt mellem mennesker og organisationer, oversigt over frivilli ge jobs, mød andre frivillige, hjæ lp og inspiration, udveksling af erfaringer Kilde: Folder fra Den Blå Paraply 2.4 Sammenfatning værdier, mål og problemstillinger Værdier Det værdigrundlag, frivillighedsformidlingerne arbejder ud fra, ligger tæt på de værdier, der generelt findes inden for det frivillige sociale arbejde. På den måde afspejler frivillighedsformidlingerne derfor tydeligt de værdier, der er gældende i den frivillige sektor. Nogle af de centrale værdier, vi har peget på er: Lokale fællesskaber skal styrkes! Frivillighed som drivkraft! Social indfaldsvinkel! De frivillige udfører et meningsfuldt arbejde! Hjælp til andre! Hjælp til selvhjælp som udgangspunkt! 26

27 Målsætninger Ser vi på de mål, der er stillet op, er det dem, nærmere end værdierne, der adskiller frivillighedsformidlingerne fra de øvrige frivillige organisationer. Frivillighedsformidlingerne (de fleste) kan på flere måder ses som en slags lokal overbygning i forhold til de øvrige frivillige organisationer. Frivillighedsformidlingerne skal være med til at styrke det lokale frivillige arbejde generelt, mens de øvrige organisationer har opstillet mere specifikke og afgrænsede mål for deres arbejde. Frivillighedsformidlingerne skal samle trådene og have overblikket over, hvilket frivilligt arbejde der er i lokalområdet. Ligesom frivillighedsformidlingerne kan være med til at skabe et godt klima for samarbejde mellem de frivillige organisationer i det lokalområde, de arbejder i. Frivillighedsformidlingerne skal og kan også være med til at sætte en debat og diskussion i gang om værdier, mål og metoder i den frivillige verden. Problemstillinger Som afslutning på dette kapitel vil vi pege på nogle problemstillinger, der er knyttet til frivillighedsformidlingernes værdier og især målsætninger. Problemstillingerne, vi her peger på, er nærmere ment som et forsøg på at skabe debat og klarhed end som færdige konklusioner fra vores side. Skaber for mange mål uklarhed om funktionen? Mange af frivillighedsformidlingerne har opstillet en (meget) lang række målsætninger, der hver især kan være gode og fornuftige. Men skal vi sætte sagen på spidsen, er det spørgsmålet, om man kan være god til det hele. Måske ville det være en god idé for nogle frivillighedsformidlinger at stramme målsætningerne lidt op eller måske tage en diskussion af, hvilke mål man sætter sig på kort og lidt længere sigt. Hvad er der særligt brug for i lokalområdet, og hvad er der mindre brug for? Hvad er vi særligt gode til, og hvad har vi særligt lyst til? Hvad har vi ressourcer til? Er der nogle opgaver, vi skal lade ligge nu og tage op senere? Et tilgrænsende spørgsmål drejer sig om, hvad der er frivillighedsformidlingernes opgaver og mål, og hvad der er de øvrige lokale frivillige sociale foreningers opgaver. Hvilke grænser findes mellem frivillighedsformidlingerne og de øvrige foreninger? Er der brødnid? Mange frivillighedsformidlinger ønsker at være samlingspunkt for det frivillige sociale arbejde i lokalområderne. Men hvad hvis ikke alle frivillige organisationer vil være med? Spørgsmålet er, hvordan man får frivillighedsformidlingen til at passe ind i det lokale frivillige puslespil, hvor alle brikker helst skal falde i hak? En anden problemstilling drejer sig om frivillighedsformidlingerne (og de frivillige sociale organisationer) i forhold til kommuner og amter. Skal 27

28 man være samarbejdspartner eller modspiller eller både/og? Hvordan håndteres denne balancegang? Kan man godt være alternativ og kritisk i forhold til det offentlige samtidig med, at man er afhængig af økonomiske midler fra kommuner og amter (aktualiseret af 115)? Hvordan? 28

29 3 Metoder og aktiviteter Et væsentligt formål med denne undersøgelse er at tegne et billede af metoderne og aktiviteterne i frivillighedsformidlingerne. Vi ved på forhånd, at der er betydelige forskelle på aktiviteterne i de forskellige frivillighedsformidlinger. Det skyldes bl.a., at de har forskelligt udgangspunkt og har gennemløbet en forskellig udvikling. Men hvordan ser situationen ud i 2000? Vi har undersøgt aktiviteterne på flere forskellige måder. For det første har vi spurgt formidlingerne om, hvilke aktiviteter de har, enten som hovedaktivitet eller biaktivitet. For det andet har vi bedt formidlingerne føre dagbog i en periode på 4 uger. I dagbogen skulle de angive, hvilken aktivitet de havde udført de enkelte dage. Desuden har vi foretaget besøg hos og nærmere undersøgelser af 6 frivillighedsformidlinger. Endelig har en del frivillighedsformidlinger medsendt pjecer og beretninger, som samtidig giver et billede af metoder og aktiviteter. 3.1 Hoved- og biaktiviteter Følgende aktiviteter var optrykt i spørgeskemaet, og hver enkelt frivillighedsformidling kunne angive, om de havde aktiviteten som en hovedaktivitet eller en biaktivitet. A. Jobformidling mellem frivillige og frivillige organisationer. B. Jobformidling mellem frivillige og kommune/amt. C. Selvhjælpsformidling/-grupper. D. Foreningsservice. E. Samarbejde mellem frivillige organisationer. F. Kurser for frivillige. G. Udlån af lokaler til frivillige organisationer. H. Udlån af EDB, kontorfaciliteter o.l. I. Debatmøder. J. Café. K. Værested. L. Rådgivning af enkeltpersoner. M. Støtte og rådgivning til kommune/amt. I tabellen på næste side er aktiviteterne rangordnet efter, hvor mange frivillighedsformidlinger, der har nævnt dem. 29

30 Hoved- og biakti viteter i frivilligh edsformidling erne. Antal. N=51 Hovedaktivi tet Biaktivi tet Ingen aktivitet I alt Jobformidl ing til fr ivil lige organisationer Foreningsservice Samarbejde ml. friv illige organisationer Kurser Udlån af lokaler Rådgivning af enkeltpersoner Selvhjæl psformidli ng Udlån af edb o.l Debatmøder Støtte til kommuner o.l Jobformidling til kommuner o.l Café Værested Andet I toppen ligger den traditionelle aktivitet: Jobformidling mellem frivillige og frivillige organisationer. 33 frivillighedsformidlinger nævner det som en hovedaktivitet, 11 som en biaktivitet, mens 7 hverken har nævnt det som en hovedaktivitet eller en biaktivitet. På samme niveau ligger: Foreningsservice og samarbejde mellem frivillige organisationer. I bunden finder vi: Jobformidling mellem frivillige og kommune/amt og café og værested. I kategorien andet har frivillighedsformidlingerne selv skrevet nogle aktiviteter på spørgeskemaet. Disse andre aktiviteter falder stort set i følgende hovedpunkter: reklame, netværk og projektvugge. Flere frivillighedsformidlinger har fremhævet, at de bruger en del kræfter på at lave reklame for frivilligt arbejde, fx gennem foredrag, faglige og sociale arrangementer, at udgive et blad, holde messe /frivillig-marked. Netværksskabelse er tilsyneladende også en ret vigtig aktivitet. Her drejer det sig bl.a. om at skabe netværk mellem frivillige organisationer, eller at formidle et samarbejde mellem disse. De nævner også nogle nye aktiviteter, fx offerrådgivning. Endelig har flere nævnt, at de fungerer som projektvugge, dvs. at de hjælper initiativtagere med at starte konkrete projekter op eller i det mindste hjælper dem med at organisere sig og søge penge hos det offentlige eller private fonde. 30

31 Dagbog -aktiviteter Som nævnt har vi også undersøgt frivillighedsformidlingernes aktiviteter ved at lade dem føre dagbog i 4 uger i september/oktober. Formålet var at registrere den konkrete aktivitet, når den rent faktisk forekom. Hver formidling skulle krydse på en aktivitetsliste, som var lidt længere, end den liste vi brugte i spørgeskemaet. De skulle dog hverken skrive, hvor mange timer der blev anvendt, eller hvor mange personer der deltog i aktiviteten. Tabellen angiver, hvor stor en procentdel af dagene de pågældende aktiviteter fandt sted. Man skal dog tage hensyn til, at vi måske har ramt en lidt atypisk periode for nogle af formidlingerne, selv om september/oktober normalt regnes for en meget almindelig periode. Man skal også være opmærksom på, at vi regner i dage, og at nogle af de mindre formidlinger ikke har åbent alle dage. Aktiviteter i frivillighed sformidlingern e. Dagbogsop gørelse. N=867 Procent Antal aktivit etsdag e Rådgivning af enkeltpersoner... 41% 354 Udlån af lokaler... 39% 336 Sama rbejde mell em frivil lige organi sationer... 38% 329 Foreningsservice... 34% 297 PR for frivilligt arbejde... 33% 290 Information til andre... 33% 286 Selvhjælpsformidling... 32% 280 Form idli ng til fri vill ige organis ationer... 30% 259 Information om frivi llige organisationer... 29% 251 Udlån af kontorfaciliteter... 21% 183 Formidling borger-til borger... 20% 173 Proj ektvug ge... 19% 165 Besøgstjeneste... 18% 153 Café... 17% 150 Værested... 17% 149 Udstilling... 14% 124 Møder i eksterne udvalg og råd... 13% 116 Kurser... 13% 113 Fundraising... 12% 102 Form idli ng til det of fentlige... 10% 88 Udgivelse af blad... 10% 83 Vennetj enester... 9% 80 Foredrag... 7% 60 Offerrådgivning... 6% 48 Debatm øder... 5% 45 Andre aktiviteter... 41%

32 Der er 3 aktiviteter, som ligger i den øverste gruppe, og som forekommer i ca. 40% af dagene: Rådgivning af enkeltpersoner Udlån af lokaler Samarbejde mellem frivillige organisationer Dernæst er der en gruppe på 6 aktiviteter, som foregår 30-35% af dagene: Foreningsservice Formidling (en eller flere typer formidling) Information til andre PR om frivilligt arbejde Selvhjælpsformidling Information til frivillige organisationer Derudover er der en række andre aktiviteter, som forekommer mindre hyppigt. Det betyder dog ikke, at disse aktiviteter er mindre vigtige. De kan også tage længere tid, fordi vi ikke har foretaget nogen egentlig tidsmåling. Det var ikke alle aktiviteter, der var kommet med på skemaet til dagbogs-registreringerne. De enkelte formidlinger kunne selv skrive supplerende aktiviteter på. Blandt disse kan nævnes: Div. interne møder Studiebesøg eller andre besøg Administration Regnskab, økonomi, budget o.l. Telefonsamtaler Koordinering Listen er meget lang, og vi har fået mange tilbagemeldinger om, at der foregår en mangfoldighed af aktiviteter, som slet ikke kan rummes inden for vore registreringsskemaer. Det er relativt let at beskrive, hvad der foregår i en traditionel fabrikshal, hvor de fleste aktiviteter er standardiserede og hele tiden bliver gentaget. Derimod er det betydeligt mere vanskeligt at give et fuldgyldigt billede af, hvad der sker i en frivillighedsformidling. Mange af dem har udviklet sig til at blive omfattende frivillighedscentraler, hvor der foregår mange forskelligartede aktiviteter. Dertil kommer, at der ikke er to dage, der er ens. I vores undersøgelse har vi, udover at udsende spørgeskemaer og registreringsskemaer, udvalgt 6 frivillighedsformidlinger, som vi har besøgt. I løbet af dette besøg har vi forsøgt at få en fornemmelse af, hvad der foregår. Desuden har vi afholdt 2 dialogmøder med repræsentanter fra frivillighedsformidlinger, hvor vi også har fået en vis fornemmelse af, hvad der foregår. Endelig har de fleste 32

33 frivillighedsformidlinger vedlagt en del skriftligt materiale i form af pjecer og aktivitetsberetninger, ligesom nogle har beskrevet deres aktiviteter særskilt. Men alligevel er det næppe tilstrækkeligt, til at komme rundt om alle aktiviteterne i frivillighedsformidlingerne. Det vil kræve mange flere ressourcer, end der har været til rådighed i denne undersøgelse. 3.2 Aktivitetsformer I dette afsnit vil vi nærmere omtale en række af de vigtigste aktiviteter, der finder sted i frivillighedsformidlingerne. Listen er lang, men vi har forsøgt at finde nogle hovedkategorier. Desuden har vi forsøgt at gøre det nærværende ved at omtale nogle konkrete eksempler. Jobformidling Selvhjælpsgrupper og rådgivning Foreningsservice Lokaler og kontorfaciliteter Netværk mellem organisationer Informationsvirksomhed Projektvugge Kurser og uddannelse Væresteder Jobformidling Denne aktivitet er den oprindeligt tiltænkte aktivitet for frivillighedsformidlingerne. Der er tale om en parallel til den officielle arbejdsformidling på det rigtige arbejdsmarked, hvor det grundlæggende princip er, at nogen udbyder og andre efterspørger frivillig arbejdskraft, som så skal matches af en frivillighedsformidling. I frivillighedsformidlingen kan man så oprette en database med dem, der ønsker at udføre frivilligt arbejde, og en anden database med de organisationer, som ønsker at få udført frivilligt arbejde. Oprindeligt foregik formidlingen mellem en frivillig og en frivillig organisation, fx Røde Kors eller pensionistkredsen. Senere har vi oplevet, at offentlige myndigheder og institutioner også efterspørger frivillig arbejdskraft, fx til at læse højt for beboerne på plejehjemmet. Den nyeste form for formidlinger er mellem enkelte borgere. Det vil sige, at enkeltpersoner, fx en ældre mand, kan bede om en frivillig, der kan ledsage ham til biblioteket eller til indkøb. Formidling er naturligvis en væsentlig aktivitet blandt frivillighedsformidlingerne. Vi har i det foregående konstateret, at næsten to tredjedele (33) af frivillighedsformidlingerne har formidling som en hovedaktivitet. På den anden side 33

34 er der 7 ud af 51 frivillighedsformidlinger, som slet ikke har angivet formidling som aktivitet, mens 11 kun har formidling som en biaktivitet. I spørgeskemaet til frivillighedsformidlingerne spurgte vi, hvor mange frivillige job, der var blevet formidlet inden for det sidste år. Antal formidlinger af frivillige job inden for det sidste år. N = 51 Ingen formidl inger formidl inger formidl inger formidl inger formidl inger formidlinger og derover... 5 Uoplyst... 1 I alt Der er stor spredning i antallet af formidlinger af frivillige job. Otte af formidlingerne har slet ikke formidlet nogen job det seneste år det er primært de formidlinger, som ikke har formidling som en aktivitet, samt en helt ny frivillighedsformidling, der endnu ikke har haft formidlinger. Hovedparten af frivillighedsformidlingerne har foretaget mindre end 50 formidlinger det sidste år. Men der er også 5, som har formidlet mere end 200 job. En af formidlingerne har angivet formidlinger i løbet af det sidste år, men størsteparten af disse er formidlet via hjemmeside og omfatter hele landet. Flere frivillighedsformidlinger har gjort opmærksom på, at de ikke kan angive et eksakt antal. Formidlingen kan foregå på flere forskellige måder. Hovedtypen af formidling består i, at frivillighedsformidlingen har en database/ mappe med frivillige job, hvor hvert enkelt job er beskrevet som en stillingsannonce med oplysninger om arbejdets art og vilkår samt ønskede kvalifikationer. Når en frivillig henvender sig (telefonisk eller personligt), gennemfører formidleren en samtale, hvor han/hun forsøger at finde ud af, hvilken type job den frivillige ønsker og kan bestride. Formidleren forsøger derefter at foreslå den frivillige et eller flere job, og formidleren træffer aftale om en jobsamtale med den/de organisationer, som den frivillige er interesseret i. Herefter er det overladt til parterne selv at mødes og finde ud af, om den frivillige skal starte i jobbet. 34

35 Det netop beskrevne er prototypen på en formidling, men der er mange andre måder, formidling kan foregå på. I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi, hvordan formidlingen foregår i praksis. De kunne svare en eller flere af følgende muligheder: via telefoniske henvendelser via personlige henvendelser opsøgende arbejde i forhold til frivillige og organisationer har en mappe med oversigt over job og frivillige gennem annoncer i lokalaviser via hjemmeside/internet henvisning fra frivillige organisationer henvisning fra kommune/amt Hvordan foregår formid lingen i praksis? N=51 Personl ig henvendelse Telefoni sk henv endelse Annoncer i lokalav iser Henvisning f ra kommune Henvisning f ra friv illige Har en mappe Opsøgende arbejde Hjemmeside Andet Det er ganske tydeligt, at næsten alle formidlinger benytter sig mest af personlige og telefoniske henvendelser, dvs. at de personer, som ønsker at blive frivillig, og de frivillige organisationer henvender sig til formidlingen. Dernæst kan vi konstatere, at de fleste formidlinger benytter annoncer i lokalaviser (35) i større eller mindre udtrækning. Problemet for frivillighedsformidlingen er ofte, at det er dyrt at annoncere i disse, og det begrænser det stærkt. Vi har dog et eksempel på, at frivillighedsformidlingen bruger kommunens annoncer i lokalavisen, men det er også en frivillighedsformidling, som bliver drevet som en kommunal institution. Der er mange frivillighedsformidlinger, som annoncerer i deres eget blad, der udkommer regelmæssigt og bliver distribueret til biblioteker, institutioner, organisationer, medlemmer osv. Nogle steder kommer det vidt omkring, mens andre kommer til en snævrere kreds. 35

36 Frelsens Hærs Genbrugsbutik Mangler en, der har lyst til at hjælpe til hver onsdag mellem kl Vi holder Åbent Hus Arrangement, hvor vi sammen hygger os over en tår kaffe m.m. Så er du glad for at være sammen med andre mennesker, henvend dig til Marie Simonsen, mandag, onsdag e. fredag ml. 9-16,30 Østergade 13 el. tlf (Annonce i Futura-Posten) Café Sonja mangler folk Café Sonja er en del af Sidegadeprojektet på Vesterbro. Vi har eksisteret siden 1986 og var den første café i bydelen. Vi er et beskæftigelses- og miljøprojekt. Kan du lide at lave mad? Er du serviceminded, fleksibel og ansvarsbevidst? Kan du lide at arbejde i en hyggelig og ind imellem hektisk café? Så kontakt Lotte Mourizen i Café Sonja på tlf.... (Annonce i Kender du nogen der vil hjælpe udgivet af Frivilligcentralen i Storkøbenhavn) Fordelen ved at annoncere i almindelige aviser og lokalaviser frem for i frivillighedsformidlingernes egne blade er, at man kommer i kontakt med en anden type frivillige nemlig de personer, der leder efter ordinære job. De ser frivilligt arbejde som et meningsfuldt alternativ til et ordinært job. Det er ofte nogle ressourcestærke personer, der er meget efterspurgte som frivillige. Halvdelen af frivillighedsformidlingerne (27) foretager opsøgende arbejde, dvs. de selv henvender sig til foreninger, der måske har brug for frivillige, eller de forsøger at hverve frivillige på uddannelsesinstitutioner eller andre relevante steder. Opsøgende arbejde kan også være afholdelse af frivilligmarked på torvet eller foredrag på skoler eller temadage. Det er ofte de nye frivillighedsformidlinger, som er meget opsøgende. De skal markere sig i lokalsamfundet og vise deres eksistensberettigelse. Men der er også flere af de ældre, etablerede frivillighedsformidlinger (fx Aalborg), som eksperimenterer med nye metoder til at gøre opmærksom på frivilligt arbejde. 36

37 De frivilliges Marked En gang årligt afholder en række humanitære foreninger frivilligmarked på torvet i Thisted. Hver forening udformer og passer selv sin stand. Vi får underholdning af lokale musikkorps og leverer en flot genbrugsmodeopvisning. Folkeoplysningsrådet giver underskudsgaranti, dvs. vi har råd til et par gode annoncer. Formålet er på en festlig vis at: - fortælle borgerne om os - lære hinanden bedre at kende - få kontakt med flere frivillige og brugere. Og det lykkes! I år for 7. gang. Den skæve side med idéer til inspiration for dem, der kunne have brug for det! Focus på frivilligcentraler, nr. 3, Den nyeste metode er brugen af hjemmeside på internet. Det er der tilsyneladende allerede en fjerdedel af formidlingerne (14), der benytter sig af. Som nævnt, har en af formidlingerne en hjemmeside med frivillige job over hele landet, og de angiver at have formidlet job sidste år. I kategorien andet finder vi bl.a. følgende: Jobopslag Offentlige møder Servicebutik Vi har foretaget nogle analyser, der tydeligt viser, at de frivillighedsformidlinger, der har mange formidlinger, samtidig bruger flere og mere aktive metoder til at formidle job. Dette antyder klart, at anvendelsen af aktive og opsøgende metoder også resulterer i flere formidlinger. I langt de fleste tilfælde gennemfører frivillighedsformidlingen en personlig samtale med de frivillige. I denne samtale forsøger man at finde ud af, hvilke former for frivilligt arbejde den frivillige kan og vil udføre. Der er imidlertid nogle frivillighedsformidlinger, som ikke bruger personlig samtale eller kun i meget begrænset omfang. Det skyldes som regel, at de har valgt en metode, hvor de ikke går så tæt ind på personerne i formidlingen, eksempelvis når de frivillige job er annonceret på internettet. Foreningerne må selv foretage ansættelsen og samtalen med den frivillige. Selvhjælpsgrupper Halvdelen (25) af frivillighedsformidlingerne har selvhjælpsformidling, som en hovedaktivitet, mens 14 har det som en biaktivitet. Der er næsten en fjerde- 37

38 del af frivillighedsformidlingerne, som slet ikke har angivet selvhjælpsformidling som en aktivitet. Ifølge dagbogsregistreringen forekommer der selvhjælpsformidling i en tredjedel af aktivitetsdagene. Selv om selvhjælpsgrupper ikke er den mest udbredte aktivitet, spiller den alligevel en væsentlig rolle. Selvhjælpsgrupper var nemlig i begyndelsen stærkt forbundet med frivillighedsformidling og blev af nogle betragtet som to sider af samme sag. Selvhjælpsgrupper er en meget udbredt metode til at hjælpe enkeltpersoner, der har problemer. Det handler ofte om menneskelige og eksistentielle problemer, hvor det kan være godt at tale med andre i samme situation eller med de samme problemer. Det kan imidlertid være svært at komme i kontakt med andre at tale med. Selvhjælpsformidling kan løse dette problem, idet de kommer i kontakt med andre, som har de samme problemer. De samler så en række personer til en selvhjælpsgruppe. Desuden tilbyder de en igangsætter, som kan starte selvhjælpsgruppen og være til stede de første gange. Herefter fungerer selvhjælpsgruppen i princippet selvstændigt, indtil den opløser sig selv. I mange tilfælde mødes selvhjælpsgrupperne privat, men der er også nogle, som låner et lokale i en frivillighedscentral. På spørgsmålet om, hvor mange selvhjælpsgrupper der er tilknyttet formidlingen, er det ikke helt enkelt at svare på for alle. Der startes mange selvhjælpsgrupper, men i mange tilfælde forsvinder de ud af frivillighedsformidlingens regi de overgår til at blive private eller opløses. Det kan være svært at vide, hvor mange selvhjælpsgrupper, der i virkeligheden eksisterer, og hvor mange, der er ophørt. Følgende tabel viser, hvad frivillighedsformidlingerne har svaret, men der er altså stor usikkerhed. Antal selvhjælpsgrup per, der er tilknyttet formid lingen. N=51 Ingen grupper grupper grupper grupper... 7 Mere end 25 grupper... 5 I alt Følgende uddrag af pjecer om selvhjælp kan måske give en fornemmelse af, hvad der foregår i selvhjælpsgrupper. 38

39 Har du brug for at mødes med andre om noget, du er optaget af? Har du lyst til at lytte til og tale med andre med samme idé/problem/interesse? Deltagelse i selvhjælpsgrupper er forebyggende, netværksskabende og giver mulighed for personlig inspiration og udvikling. (Uddrag af pjecen: Hjælp til selvhjælp. Udgivet af Selvhjælpsgrupper på Midtfyn). Hvem kan være med? I en selvhjælpsgruppe kan enhver deltage, som - er parat til at gøre noget ved sin egen situation og støtte andre, - er indstillet på at udveksle tanker, oplevelser og erfaringer, - er indforstået med at holde fortrolige oplysninger inden for gruppens rammer. Hvordan kommer en gruppe i gang? Du kan kontakte os på telefon og fortælle, hvilket emne eller problem du har lyst til at drøfte med andre i en selvhjælpsgruppe. Så prøver vi at danne en mindre gruppe, som er interesseret i samme emne. Du må være forberedt på, at der kan være ventetid, før en gruppe kan dannes. En igangsætter hjælper gruppen med de praktiske ting ved starten mødested, tidspunkt osv. og står til rådighed for gruppen i det hele taget. (Uddrag af pjecen: Hjælp til selvhjælp udgivet af De Frivilliges Hus i Herning). Hvem kan være med? Alle kan være med. Du kan komme med et hvilket som helst emne eller problem, du gerne vil dele med en gruppe ligestillede. Det kan fx være: - Angst - depression - Tinnitus - Styrk dit eget selvværd - Personlighedsudvikling - Ensomhed - Socialt samvær - Midtvejskriser - Skilsmisse - Vold - ME/CFS (Uddrag af pjecen: Selvhjælpsgrupper i Høje Taastrup udgivet af Frivillighedscentralen i Høje Taastrup). 39

40 Selvhjælpsgrupper er i høj grad med til at skabe netværk mellem mennesker. Men der er andre måder at skabe netværk mellem mennesker på. Det viser fx følgende beskrivelse af en madklub i Næstved. Futuracentrets M adklub Da vi i Futuracentret fik lavet et dejligt nyt køkken på 1. sal, fik de frivillige, der ofte lægger en frivillig arbejdsindsats i Centret, en ubændig lyst til at sætte gang i en madklub, åben for alle. Konceptet er god dansk mad for kostprisen. Vi skiftes til at lave den man skal være medlem for at deltage. Et halvt år efter: Hver onsdag ved 16 tiden møder de 2 køkkenchefer med de indkøbte varer. Der dufter godt 1 time efter af god dansk mad tilberedt af gode danske råvarer, og humøret er altid højt i køkkenet. Ved 18 tiden dukker medlemmerne op. Efterhånden er der godt 25 faste spisere. Medlemstallet er meget større, men i gennemsnit kommer der 25 og spiser med. Det hele er ganske uformelt og der snakkes og hygges. Enkelte gange har man flyttet spisningen til et privat sommerhus. Madklubben er en god mulighed for enlige/ensomme mennesker til at få skabt nogle nye kontakter. Det er en god mulighed for stille og roligt at komme ind i Huset og senere måske blive aktiv. (Citat fra den skæve side i FOCUS) Som man kan se af beskrivelsen af madklubben, er det vigtigste formål med madklubben at få tag i nogle enlige eller ensomme mennesker, som via madklubben kan skabe sig netværk til andre mennesker. Rådgivning af enkeltpersoner Frivillighedsformidlinger er typisk et sted, hvor der kommer en del personer med forskellige problemer. I mange tilfælde handler det blot om at få formidlet et stykke frivilligt arbejde til dem, men i nogle tilfælde kommer formidlingerne også til at fungere som en rådgiver for dem, der henvender sig, selv om man ikke annoncerer med rådgivning. Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse har halvdelen (25) af frivillighedsformidlingerne rådgivning af enkeltpersoner som en hovedaktivitet, mens 11 har angivet det som en biaktivitet. Ifølge dagbogsopgørelsen er rådgivning af enkeltpersoner faktisk den aktivitet, som forekommer oftest 41% af aktivitetsdagene. Der er enkelte frivillighedsformidlinger, som har tilknyttet særlige rådgivninger, fx alternativ socialrådgivning (SR-Bistand i København) eller boligrådgivning. Det seneste skud på stammen er offerrådgivning, som forekommer flere og flere steder. 40

41 Frivillighedskassen i Helsingør er lidt speciel, fordi de lægger meget vægt på at rådgive enkeltpersoner og være advokat for dem i forhold til systemet. Frivillighedskassen arbejder således: Vi tager udgangspunkt i den person, der kommer ind ad døren, uanset problemets størrelse og omfang. Derefter følger vi personen hele vejen, hvis vedkommende ønsker det. De sager, vi tager os af, er alt fra bistandshjælp, gældssanering, ankesager, bisidder og almindelig rådgivning (gode råd). Alle i Frivillighedskassen er frivillige med hver deres speciale, men vi er godt klar over, at vi ikke er jurister, derfor har vi allieret os med sådanne for et symbolsk beløb. (Papir fra Ole Wulff, Frivillighedskassen i Helsingør). Hovedindtrykket er, at rådgivning af enkeltpersoner de fleste steder er en integreret del af aktiviteterne i frivillighedsformidlingerne. Der kommer mange personer med problemer, som det er naturligt at hjælpe dem med. I de fleste tilfælde er det i kategorien gode råd. Foreningsservice Foreningsservice er faktisk en af de aktiviteter, som flest frivillighedsformidlinger har på programmet. Næsten to tredjedele har angivet foreningsservice som en hovedaktivitet, 11 har angivet det som en biaktivitet, mens kun 8 ikke har nævnt det som en aktivitet. Det er også en udbredt aktivitet, når vi benytter dagbogsopgørelsen. Foreningsservice forekommer i 34% af aktivitetsdagene dvs. nummer 4 på ranglisten. Foreningsservice omfatter en række forskellige aktiviteter, hvor frivillighedsformidlingerne støtter frivilligt socialt arbejde, bl.a.: Vejledning omkring love, vedtægter, foreningsjura, bestyrelsesarbejde osv. Hjælp med ansøgningsskemaer og -procedurer. Paragraf 115. Vejledning omkring ansættelses- og forsikringsvilkår for frivillige, aktiverede, fleksjob, osv. Vidensbank for alt hvad der sker i lokalområdet, og hvornår det foregår. På vores dialogmøde med folk fra frivillige organisationer, blev der lagt stor vægt på, at frivillighedsformidlingen burde fungere som en informationscentral for den frivillige verden. De skal have fingeren på pulsen være dem man altid lige kan ringe til, hvis man er usikker på noget. Flere repræsentanter fra frivillige organisationer har givet udtryk for, at der efter deres mening er en tendens til, at det frivillige arbejde bliver mere og mere 41

42 professionaliseret. Der er efterhånden så mange regler, paragraffer og puljer på området, at det er svært for almindelige organisationsmennesker at overskue det. Der er ofte tale meget papirarbejde, som kan være vanskeligt for utrænede personer at overskue og udfylde. Det kræver ofte en særlig ekspertise. Det er særligt de mindre organisationer eller aktivitetsgrupper, som har behov for frivillighedsformidlingernes foreningsservice. Mange af de store organisationer har deres eget system. Det gælder også lokalafdelinger af landsorganisationerne. Disse organisationer er professionaliseret og stiller deres ekspertise til rådighed for lokalafdelingerne, fx fortæller de ofte, hvornår der er ansøgningsfrister eller giver gode råd om, hvor og hvordan man skal søge midler. Man kan også betragte udlån af kontorfaciliteter til foreningerne, som en slags foreningsservice. Mange små foreninger og grupper har ikke råd til at anskaffe sig egne kontormaskiner, men kan ofte låne sig frem på frivillighedsformidlingen, fx kopiering og edb. Projektvugge Projektvugge handler om at hjælpe foreninger eller personer i gang med et projekt eller en aktivitet. Det kan eksempelvis være en person, som gerne vil starte en rådgivning på et eller andet nyt område. Så kan frivillighedsformidlingen måske hjælpe med at finde lokaler, lave vedtægter, søge penge, finde frivillige osv. Ifølge dagbogsopgørelserne forekommer der projektvugge-aktiviteter i 19% af aktivitetsdagene. Der er imidlertid en række grænseflader i forhold til foreningsservice, som ofte handler om nye projekter. I vores undersøgelse er vi stødt på en del eksempler på projektvugge i frivillighedsformidlingerne. Den ideelle model er, at en enkeltperson eller en gruppe henvender sig til frivillighedsformidlingen for at få gode råd og vejledning i at starte nye projekter, fx om vedtægter, ansøgninger om økonomisk støtte, lokaler, finde frivillige, finde samarbejdspartnere især lokalt, kontakter til kommune og amt, osv. Mange ledere af frivillighedsformidlinger er gamle projektmagere, som har mange personlige erfaringer med at starte/drive projekter. På vore besøg på frivilligformidlingerne talte vi med flere personer, som havde nydt godt af projektvuggen, og det fremgik helt klart, at det havde været en meget stor hjælp for disse. 42

43 Møde med en person, der ville starte ny forening Mødet udspandt sig som en samtale mellem lederen af frivillighedsformidlingen og en kvinde, der ønskede at oprette en lokalafdeling af en lille sygdomsorganisation. Lederen fungerede som sparringspartner og det bliver hendes rolle også fremover. I løbet af samtalen nåede de to frem til, at der skulle laves et offentligt orienteringsmøde om denne sygdom med en læge, der kunne fortælle om sygdommen. På mødet skulle initiativtageren spørge, om der var nogen, der ville være med til at starte en lokal gruppe. Lederen lovede at være med til at skaffe lokaler samt at være med til at skrive en indbydelse. Men lagde vægt på, at det skulle være initiativrageren, der skulle udføre arbejdet. Lederen så sig selv som konsulent og lovede at hjælpe henad vejen, men ikke udføre arbejdet. (Besøg i Søllerød) En af de problematiske ting omkring projektvugge kan være, hvilken rolle frivillighedsformidlingen skal spille. Alle dem, vi har talt med, havde den opfattelse, at frivillighedsformidlingen kun skal hjælpe og støtte, mens det er initiativtagerne, som skal gøre selve arbejdet. Men det er ikke altid lige let at trække grænserne. Man vil jo helst ikke se et godt initiativ falde på gulvet, hvis man kan redde det. Men det gælder om ikke at komme til at overtage projektet. Kurser og uddannelse Frivilligt arbejde kan være mange ting. Noget kræver ingen særlige forudsætninger, bortset fra nogle gode menneskelige egenskaber og et overskud, fx besøgsven, mens andet kræver en uddannelse eller en særlig erfaring, fx hvis man skal sidde i en rådgivning. Men der er en række forhold omkring frivilligt arbejde, som det er en fordel at undervise de frivillige i. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har mere end halvdelen (28) af frivillighedsformidlingerne angivet kurser som en hovedaktivitet, mens 16 har angivet det som en biaktivitet, og 7 har slet ikke nævnt det som en aktivitet. Kun 13% af aktivitetsdagene vedrører imidlertid kurser. Der findes både almene og mere specifikke kvalifikationer. Først og fremmest er der kurser som introduktion til det frivillige arbejde, fx rettigheder, pligter og gode råd. Disse kurser holdes normalt lokalt. 43

44 Studiekredse for nye frivillige Som introduktion for nye frivillige afholder Frivilligformidlingen jævnligt studiekreds for nye frivillige. Der afholdes 6 møder i hver studiekreds. Formålet med studiekredsene er at forberede nye frivillige på arbejdet som frivillige. De nye frivillige hjælpes gennem deltagelse med at finde netop det arbejde, de ønsker at udføre. Der annonceres først i lokalpressen efter interesserede frivillige. Temaerne i studiekredsen kan fx være: - Introduktion til frivilligt arbejde og forventninger - Holdninger - Kommunikation og information - Samarbejde - Værdier - Tillid, fortrolighed og tavshedspligt - Netværk - Metoder - Ressourcer - Forpligtelser, grænser og rettigheder - Prioritering af indsats - Lokaler Der er ekskursioner til de foreninger og offentlige institutioner, der ønsker frivillige. Og der skabes kontakt til frivillige organisationer, hvis deltagerne har særlige ønsker. (Besøg og materiale fra Frivillig Formidling, Søllerød) Inspirationskurser for nye frivillige i Aalborg Vi afholder et gratis kursusforløb over to dage for alle, som måtte være interesserede. Kursusindholdet er generel viden om og introduktion til det frivillige sociale arbejde lidt historie og aktuel socialpolitik og naturligvis helt konkret viden om feltet. Den anden kursusdag rummer 3 besøg i forskellige frivillige sociale foreninger og til slut en fælles opsamling. (Udpluk af artikel i FOCUS, 3/2000). Derudover tilbyder Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense en række mere specielle kurser, som de frivillige kan komme på. Centret er i øvrigt et videnscenter omkring frivilligt socialt arbejde, som bl.a. giver gratis telefonrådgivning. På dialogmødet med repræsentanterne for frivillige organisationer blev det fremført, at de lokale organisationer kan have svært ved at overskue kursusudbudet, bl.a. fra Kontaktudvalget. Især var det svært at vide, om kurserne er re- 44

45 levante. Derfor kunne en lokal frivillighedsformidling have en vigtig funktion med at rådgive organisationerne om, hvilke kurser der er relevante for forskellige lokale organisationer og deres frivillige. Nogle frivillighedsformidlinger fungerer både som kursusarrangør og formidler af eksterne kurser for og om frivillige. Information og synliggørelse Hvis man skal udbrede og udvikle det frivillige arbejde, er det nødvendigt at synliggøre, reklamere og informere. Dette dækker over mange forskellige aktiviteter, fx Udarbejdelse af pjecer og foldere m.v., som uddeles gratis. Udgivelse af eget blad. Annoncer i aviser og blade. At komme i avisen, dvs. journalistiske indslag. Holde foredrag, fx på skoler m.v. Lave vejviser, dvs. oversigt over frivillige organisationer. Afholde markedsdage. Afholde debatmøder, konferencer, temadage, osv. Hjemmeside på internettet. De fleste frivillighedsformidlinger har udarbejdet pjecer og foldere, der beskriver det frivillige arbejde, og hvilke tilbud frivillighedsformidlingen har. Disse pjecer og foldere distribueres på biblioteker andre offentlige steder eller i fagforeninger og organisationer. Det nyeste er hjemmesider på internettet, hvor man kan blive informeret om frivilligt arbejde. Dette benyttes allerede af flere frivillighedsformidlinger. Udgivelse af eget blad er også en vigtig aktivitet i mange frivillighedsformidlinger. Ofte fortæller bladet om de forskellige aktiviteter, frivillighedspolitik og jobbeskrivelser. Bladet er i nogle tilfælde internt og forbeholdt foreningens medlemmer, men som regel bliver bladet også distribueret eksternt på biblioteker og kommunens kontorer. Det er meget almindeligt, at frivillighedsformidlingerne arrangerer foredrag og debatmøder. Det opfylder dels et behov for at synliggøre det frivillige arbejde, og dels kan det sætte fokus på nogle sociale problemer, som trænger til løsning. I vores dagbogsopgørelse var der flere aktiviteter, som er relateret til information og synliggørelse, fx PR for frivilligt arbejde, information til andre, udgivelse af blad, foredrag og debatmøder. Det viser sig klart, at disse aktiviteter optager en ret stor del af aktiviteterne, således er der PR for frivilligt arbejde i 33% af aktivitetsdagene, og information til andre også i 33% af aktivitetsda- 45

46 gene og information om frivillige organisationer i 29% af aktivitetsdagene. Hertil kommer så udgivelse af blad, foredrag og debatmøder i 5-10% af aktivitetsdagene. Netværksskabelse Samarbejde mellem frivillige organisationer er en vigtig funktion i frivillighedsformidlingernes arbejde. Næsten 60% (30) af frivillighedsformidlingerne har nævnt dette samarbejde som en hovedaktivitet 16 har det som en biaktivitet, mens kun 5 frivillighedsformidlinger slet ikke har nævnt det som en aktivitet. Ifølge dagbogsopgørelsen foregår der samarbejde mellem organisationer i 38% af aktivitetsdagene. Altså en generelt set vigtig opgave. Det er vigtigt at huske, at alle organisationer, foreninger, grupper o.l. har deres egen historie og eksistensberettigelse. De har deres eget liv, og ofte lever de isoleret og koncentrerer sig om deres specifikke opgaver. De har ikke meget med andre foreninger at gøre, undtagen måske ved visse festlige lejligheder. I mange lokalområder findes en række frivillige foreninger. Det er ikke ualmindeligt med frivillige foreninger i en middelstor dansk provinsby. Disse foreninger har vidt forskellig status og funktion i et lokalområde nogle samarbejder, mens andre konkurrerer eller i værste fald modarbejder hinanden. På dialogmødet med repræsentanter for de frivillige organisationer blev netværksskabelse mellem organisationerne nævnt som en vigtig funktion. Mange steder kan organisationerne have glæde af at henvise til hinandens aktivitetstilbud, men det kræver, at de har kendskab til hinanden. Organisationerne kan eksempelvis koordinere deres indsats, hvis flere organisationer arbejder med den samme (mål)gruppe, eller de kan ligefrem lave fælles projekter. De store organisationer lever, som nævnt, på mange måder deres eget liv. Eksempelvis er Røde Kors en stor organisation med mange aktiviteter, både på landsplan og på lokalt plan. De lokale afdelinger samarbejder naturligvis med andre afdelinger i organisationen, men de har også et behov for lokalt samarbejde. Derfor kan både store og små organisationer have glæde af et lokalt netværk, som organiseres af frivillighedsformidlingen. Konferencer og temadage for frivillige organisationer er vigtige elementer i netværksskabelsen. I Næstved holder man eksempelvis en fast årlig temadag, hvor alle de frivillige organisationer bliver inviteret temaet varierer fra år til år, men er altid relateret til frivilligt arbejde. I Århus har man netop afholdt den første konference for frivillige organisationer. På disse konferencer og møder lærer de forskellige organisationer hinanden at kende. Der er også grund til at nævne, at frivillighedsformidlingerne en del steder fungerer som paraply for en stor del af lokalområdets sociale og humanitære 46

47 foreninger. Nogle steder kan den fungere som et fælles talerør over for kommunen eller amtet, andre steder blot som et fælles mødeforum. Café og værested Der er efterhånden en del frivillighedsformidlinger, der driver café eller værested. Ti af frivillighedsformidlingerne har angivet, at de driver café eller værested som en hovedaktivitet, og 12 gør det som en biaktivitet. Mere end halvdelen (29) har dog hverken café eller værested. Der er imidlertid tale om en udvikling i retning af, at flere og flere får café eller værested. En café eller et værested kan være et godt middel til at gøre opmærksom på det frivillige arbejde. Desuden er det en måde at tiltrække de personer, som har lyst til/trænger til et frivilligt arbejde eller hjælp på anden måde, fx i selvhjælpsgruppe. Hvad sker der i Huset i Vejen? Fællesskab og aktiviteterne skabes af de mennesker, som mødes her. Vi: - laver udstillinger af lokale kunstnere - spiller kort og andre spil - laver papirklip, tegner og maler - slapper af over en kop kaffe og snakker - tager på ture - planlægger interessegrupper Under afslappede former mødes vi til foredrag, emneaftner og fællessang m.v. (Uddrag af pjecen: Huset Dit mødested. Vejen). På den anden side er der også en risiko ved at have café eller værested, hvis der kommer for mange mærkelige mennesker, som afholder andre fra at komme. Og det er måske nogle meget attraktive og ressourcestærke frivillige, som holder sig væk, hvis det bliver en problem-magnet. Da frivillighedsformidlingen startede, kom henvendelserne fra en bred gruppe i befolkningen, men efter de første år begyndte der at tegne sig et billede af, at en påfaldende stor del af henvendelserne kom fra mennesker, der ikke u- middelbart havde overskud til at engagere sig som frivillige, selv om det var deres begrundelse for at henvende sig (hvorvidt dette skyldes beskæftigelsespolitikken/kravet om aktivering i forhold til regler om ledige, eller det skyldes formidlingens placering i et værested af vores art er svært at sige). (Uddrag af brev til CASA fra Den Blå Paraply i Randers). 47

48 Et sted Huset fysiske rammer Hvis man ser på navnene på mange af frivillighedsformidlingerne, så indeholder mange af dem noget med et hus, fx Huset i Vejen og Ringkøbing. Frivillighedshuset i Helsinge og Horsens. De Frivilliges Hus i Herning, Hjørring, Aalborg og Viborg. Der er også en del frivillighedsformidlinger, som hedder navnet på et sted, fx Tømmergården i Tarm og Den Blå Paraply i Randers. Fælles for de fleste frivillighedsformidlinger er, at de er fysisk forankret i et hus eller nogle faste, selvstændige lokaler. Mange steder er det kommunen, der stiller hus eller lokaler til rådighed for de frivillige organisationer. I forbindelse med etableringen af modelprojekterne i 7 kommuner var det således en betingelse, at kommunen skulle stille lokaler til rådighed for frivillighedsformidlingen nogle steder gratis, andre steder skulle de betale husleje. Der er dog også en del frivillighedsformidlinger, som har etableret sig i lejede lokaler uden kommunens medvirken, fx Sønderborg og Hobro. Huset eller lokalerne er de fleste steder udgangspunkt for en masse aktiviteter. Mange små foreninger har ikke deres egne lokaler og er glade for at kunne låne lokaler. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at mere end halvdelen af frivillighedsformidlingerne har udlån af lokaler som en hovedaktivitet, og 13 har det som en biaktivitet. Ifølge dagbogsopgørelsen beskæftiger frivillighedsformidlingerne sig med udlån af lokaler i 39% af aktivitetsdagene. Det er næsten i toppen af ranglisten over aktiviteter. Aakirkeby Kommune besluttede i 1995 at købe en centralt beliggende 3-etagers bygning, med det formål at etablere et aktivitetshus Huset var tiltænkt at skulle rumme en række sociale aktiviteter et familieværksted, et værested for mennesker med psykiske lidelser, samt ikke mindst en frivillighedsformidling. (Citat fra artikel af Niels Lohmann i FOCUS, 3/2000). 3.3 Hovedtyper I Birgit Christiansens bog Frivilligcentraler fra 1996 foretager hun en inddeling af de daværende frivilligcentraler i 3 hovedtyper: Kontaktprojekter, som lægger vægt på at hjælpe enkeltpersoner. De er præget af en omsorgs- eller hjælpekultur. Tankegangen bag er en solidaritet med de svage, og begrebsparret hjælper/bruger fokuserer på, at nogle 48

49 mennesker har sociale problemer, som andre ud fra et medmenneskeligt grundlag er med til at afhjælpe. Selvhjælps- og formidlingsprojekter, som betragter selvhjælps- og formidlingsarbejdet som to sider af samme sag. Begge har til formål at skabe netværk mellem mennesker, men er rettet mod forskellige mennesker: selvhjælpsgrupper er for mennesker i midlertidigt underskud, mens frivilligformidling er for mennesker med overskud. Formidlingsprojekter, der arbejder ud fra den oprindelige definition, hvor hovedformålet er at formidle frivillige til de frivillige organisationer. Disse 3 hovedtyper af frivillighedsformidlinger slår efter vores mening ikke til, når man skal karakterisere dem i dag i Der er nok kommet flere aktiviteter til i de senere år, og måske har nogle frivillighedsformidlinger specialiseret sig. I det følgende vil vi også forsøge at inddele frivillighedsformidlingerne i nogle hovedtyper i forhold til deres aktiviteter. Dvs. vi forsøger at finde lighedspunkter i forhold til, hvilke hoved- og biaktiviteter frivillighedsformidlingerne har angivet i spørgeskemaerne. Desuden skeler vi til, hvilke aktiviteter der er registreret i dagbogsopgørelsen. Da frivillighedsformidlingerne er ret forskellige, vil vi desværre komme til at gøre vold på en masse forskelligheder. Det er imidlertid prisen for at skabe sig et overblik over materialet. Vi har inddelt frivillighedsformidlingerne i følgende 5 hovedtyper, samt en restkategori: Stormagasiner, som stort set har alt. Supermarkeder, som har det meste. Formidlingsservice, som lægger vægt på formidling, foreningsservice og kurser. Foreningsservice, som lægger vægt på foreningsservice og lokaler. Selvhjælp, som lægger vægt på selvhjælpsgrupper. Øvrige, som omfatter dem vi ikke så let kan putte i bås Stormagasiner Der er en del af frivillighedsformidlingerne, der nærmest fungerer som stormagasiner, hvor man kan få næsten alle de varer, man har brug for inden for det frivillige sociale arbejde. I spørgeskemaet har de svaret, at de har næsten alle de nævnte aktiviteter, som hovedaktiviteter, dvs. formidling, selvhjælp, foreningsservice, udlån af lokaler 49

50 og kontorfaciliteter, laver kurser for frivillige, afholder debatmøder, rådgiver enkeltpersoner og evt. driver de også en café eller et værested. Derudover fremgår det af dagbogsregistreringerne, at de ofte har opgaver med PR og information om det frivillige arbejde, ligesom de fungerer som projektvugge for nye projekter. Karakteristisk for denne kategori af frivillighedsformidlinger er, at de tilsyneladende har ambitioner om at beskæftige sig med næsten alle former for frivilligt arbejde i deres kommune. De fungerer som regel i et tæt og godt samarbejde med kommunen, og kommunen kan se noget værdifuldt i det frivillige sociale arbejde. Vi har fundet, at 14 ud af de 51 frivillighedsformidlinger lever op til betegnelsen stormagasiner Supermarkeder Der er en række frivillighedsformidlinger, som nok har visse ambitioner om at blive et stormagasin, men som endnu ikke er nået op på det niveau. Det skyldes primært, at der er nogle vigtige aktiviteter, som de ikke har som hovedaktiviteter. Vi har fundet, at 7 ud af 51 frivillighedsformidlinger kan karakteriseres som supermarkeder Formidlingsservice Vi har valgt at kalde en gruppe af frivillighedsformidlinger for formidlingsservice. Det karakteristiske ved formidlingsservice er, at de har formidling, foreningsservice og kurser som hovedaktiviteter, og de beskæftiger sig meget lidt med selvhjælpsgrupper. Vi har fundet, at 8 ud af 51 frivillighedsformidlinger kan karakteriseres under formidlingsservice Foreningsservice De frivillighedsformidlinger, som falder i kategorien foreningsservice, er karakteriseret ved, at de prioriterer foreningsservice og/eller lokaleudlån højt, og samtidig lægger de mindre vægt på formidling og selvhjælpsgrupper. De fungerer mest som en service-station, hvor de frivillige organisationer kan bruge faciliteterne. Vi har fundet, at 6 ud af 51 frivillighedsformidlinger kan karakteriseres som foreningsservice. 50

51 3.3.5 Selvhjælp Der er en gruppe af frivillighedsformidlinger, som lægger meget vægt på selvhjælpsgrupper i deres aktiviteter, mens frivillighedsformidling enten slet ikke forekommer eller er en biaktivitet. Vi har fundet, at 7 ud af 51 frivillighedsformidlinger kan karakteriseres som selvhjælp Øvrige Der er en række frivillighedsformidlinger, som vi ikke kan indplacere i nogen af de ovenstående kategorier. De er på den ene eller den anden måde ret specielle, og det viser, at frivillighedsformidlingerne spænder meget vidt i deres aktivitetssammensætning. Vi har fundet, at 7 af frivillighedsformidlingerne må placeres i kategorien øvrige. Desuden er der to frivillighedsformidlinger, som er lidt specielle, fordi de er en del af en større virksomhed. FRIFORM er eksempelvis en del af den store organisation SR-Bistand på Nørrebro, som også har rådgivning og selvhjælpsgrupper, men de er formelt adskilt fra frivillighedsformidlingen FRIFORM. 3.4 Opsummering Vi har foretaget en relativt omfattende kortlægning af frivillighedsformidlingernes aktiviteter for at få et indtryk af frivillighedsformidlingernes konkrete virksomhed. Med andre ord, hvad foregår der egentlig i frivillighedsformidlingerne? Det umiddelbare indtryk er, at der foregår rigtig mange og forskellige ting. Frivillighedsformidlingerne er aktivitetsmæssigt meget forskellige. Alligevel er der nogle fælles træk for en stor del af dem. Jobformidling, foreningsservice, netværksskabelse, information om frivilligt arbejde, selvhjælpsgrupper, rådgivning af enkeltpersoner og udlån af lokaler og diverse kontorfaciliteter er de aktiviteter, som går igen i mange frivillighedsformidlinger. Nogle har det hele, mens andre har diverse kombinationer af aktiviteterne. Den oprindelige aktivitet frivillighedsformidling findes stadig i de fleste frivillighedsformidlinger, men den findes stort set ikke rendyrket nogen steder, bortset fra FRIFORM i København og Kolding Selvhjælp, men begge steder er frivillighedsformidlingen i virkeligheden en del af en større virksomhed, som har andre aktiviteter. Der er 7 af frivillighedsformidlingerne, som slet ikke har frivillighedsformidling som en hovedaktivitet, og 11 har det kun som en biaktivitet. I disse 18 fri- 51

52 villighedsformidlinger har andre aktiviteter højere prioritet end den rene frivillighedsformidling. Vi har foretaget en opdeling af de 51 frivillighedsformidlinger, som indgår i denne undersøgelse, i nogle kategorier, som afspejler deres forskelligheder og ligheder. 14 er stormagasiner, dvs. de har stort set alle aktiviteter og i mange tilfælde som hovedaktiviteter. 7 er supermarkeder, som har et bredt spektrum af aktiviteter, men ikke dem alle. 8 har formidlingsservice, dvs. de lægger vægt på formidling, foreningsservice og kurser/uddannelse. 6 har foreningsservice, dvs. de lægger vægt på foreningsservice og lokaler. 7 har selvhjælp, dvs. de lægger meget vægt på selvhjælpsgrupper. 9 har vi ikke kunnet kategorisere, som andet end øvrige. Det er nok rimeligt at sige, at op mod halvdelen af frivillighedsformidlingerne har ambitioner om at være eller blive et decideret frivilligcenter i deres lokalområde, hvor et bredt spektrum af frivillige sociale aktiviteter er tilknyttet. De er eller har ambitioner om at blive det, som vi har kaldt stormagasiner. På den anden side er der også en anden halvdel af frivillighedsformidlingerne, som har valgt at specialisere sig eller nøje har valgt, hvilket koncept de vil følge, fx selvhjælp, foreningsservice eller formidlingsservice. De har ikke ambitioner om at ville det hele. Det er vores klare opfattelse, at de fleste af frivillighedsformidlingerne i disse år er meget optaget af at udbrede omfanget og kvaliteten af frivilligt arbejde i deres lokalområde og servicere det frivillige arbejde så godt som muligt med de midler, de har til rådighed. Det er i den sammenhæng, de fleste af deres aktiviteter skal ses. Man har forladt et succeskriterium om at foretage så mange formidlinger som muligt og i stedet indført et kriterium om at skabe så meget frivilligt arbejde som muligt. Hvem der foretager selve formidlingen har derimod mindre betydning. 52

53 4 Frivillige og frivillige organisationer I dette kapitel vil vi beskæftige os med de vigtigste brugere af frivillighedsformidlingerne, dvs. de frivillige og de frivillige organisationer. Desuden har vi inddraget de offentlige myndigheder og institutioner. Vi har foretaget en særskilt undersøgelse af de frivillige og organisationerne, idet vi har bedt frivillighedsformidlingerne registrere alle henvendelser fra frivillige og frivillige organisationer over en længere periode. Med dette datamateriale har vi mulighed for at belyse en række vigtige forhold, fx hvorfor de frivillige ønsker at være frivillige, og hvilke frivillige job de frivillige organisationer ønsker besat. 4.1 De frivillige Fra tidligere undersøgelser har vi en vis fornemmelse af de personer, der udfører frivilligt socialt arbejde, fx deres køn, alder og uddannelsesmæssige baggrund. Vi har dog ikke særlige gode informationer om netop de personer, som henvender sig til frivillighedsformidlingerne. Ulla Habermann har dog nogle data i hendes undersøgelse: Motiver til frivillighed (1999). I vores undersøgelse har vi også forsøgt at indkredse de frivillige og deres karakteristika. Vi har bedt frivillighedsformidlingerne registrere alle de frivillige, som henvendte sig til formidlingen i en periode hen over sommeren Mænd... 27% Kvinder... 73% Det er overvejende kvinder, der melder sig som frivillige kun 27% er mænd. Dette svarer ganske godt til Ulla Habermanns resultat, hvor 28% var mænd. Gennemsnitsalderen er 40,35 år. Mændene er 42,9 år i gennemsnit, mens kvinderne er lidt yngre nemlig 39,4 år. Der er tale om en jævn aldersspredning i alderen år, som vist i følgende tabel. Det skal nævnes, at der ikke er oplyst alder i 9% af tilfældene. Der er ikke nævneværdige forskelle på mændenes og kvindernes aldersfordeling. Dog er en tredjedel af kvinderne under 30 år, mens kun en fjerdedel af mændene er under 30 år. 53

54 Aldersfordelingen for frivillige. Ekskl. uoplyste Mænd Kvinder Alle år... 4% 5% 4% år... 20% 29% 26% år... 23% 18% 19% år... 17% 16% 16% år... 17% 21% 20% år... 15% 11% 13% 70 år og derover... 4% 0% 1% I alt % 100% 100% Antal Aldersfordelingen afviger en del fra Ulla Habermanns resultater, idet vore frivillige gennemgående er en del yngre. Langt de fleste frivillige er uden beskæftigelse. Kun 18% af mændene og 29% af kvinderne er i beskæftigelse. Desuden ser vi, at 15% af kvinderne er studerende, mens det kun er tilfældet blandt 6% af mændene. Langt de fleste af de mænd, der bliver frivillige, er altså på forskellige former for overførselsindkomster. Det er mindre udbredt blandt de frivillige kvinder, hvoraf ca. 45% enten er studerende eller i beskæftigelse. Det er tilsyneladende mere naturligt for kvinderne at lave frivilligt arbejde, hvorimod der skal en særlig situation til, fx arbejdsløshed, før mændene vil lave frivilligt arbejde. De frivilliges beskæftigelsessituation. Ekskl. uoplyste Mænd Kvinder Alle Beskæftiget... 18% 29% 26% Modtager kontanthjælp... 16% 6% 9% Modtager dagpenge... 15% 14% 14% Førtidspension... 21% 15% 17% Efterløn... 5% 5% 6% Pension... 14% 6% 8% Studerende... 6% 15% 13% Andre... 5% 9% 8% I alt % 100% 100% Antal % har uoplyst beskæftigel sessituation. 54

55 Disse resultater svarer nogenlunde til Ulla Habermanns undersøgelse. Der er dog den forskel, at der er lidt færre beskæftigede og pensionister end i Ulla Habermanns undersøgelse, men til gengæld er der relativt flere studerende og arbejdsløse. Den uddannelsesmæssige baggrund er meget usikker i vores datamateriale, fordi 65% ikke har angivet en uddannelse. Derfor vil vi ikke angive uddannelsesbaggrunden. Etnisk set har 89% dansk baggrund, 7% har udenlandsk baggrund, og i 4% af tilfældene er der ikke oplyst etnisk baggrund Hvorfor udføre frivilligt arbejde? På registreringsskemaerne var det muligt at angive følgende 5 motiver til at udføre frivilligt socialt arbejde: - Ønsker at gøre noget for andre. - Samvær med andre. - Skal bruge point til uddannelse. - For at få arbejdserfaring. - For at få tiden til at gå. Udover disse 5 motiver kunne man notere andre motiver. Det er sket i en række tilfælde, som har betydet, at vi har tilføjet et yderligere motiv: For at lære noget nyt. Der er også nævnt politiske/ideologiske/religiøse grunde eller for at bruge sine erfaringer/evner eller udføre noget meningsfuldt. Hvilke motiver har mænd og kvinder til at udføre frivilligt arbejde? Mænd Kvinder Alle* Gøre noget for andre % 61% 61% Samvær med andre... 45% 35% 38% Få tiden til at gå % 21% 24% Opnå arbejdserfaring % 23% 20% Point til uddannelse % 11% 9% Lære noget nyt... 3% 4% 4% Andet % 8% 9% Uoplyst % 11% 11% Antal * Inklusiv uoplyst køn. Motiverne til at udføre frivilligt arbejde centrerer sig omkring 2 ting: - Ønsker at gøre noget for andre! 61% - Samvær med andre! 38% 55

56 Desuden er der 24%, der har angivet for at få tiden til at gå, og 20% har angivet for at få arbejdserfaring. I forlængelse af arbejdserfaring er der knap 10%, der skal samle point til at komme ind på en uddannelse, og nogle få procent, der har sagt for at lære noget nyt. Spørgsmålet er måske, om der er forskel på motiverne for at blive frivillig. Er det mere ædelt at gøre noget for andre end at samle point til at komme ind på en uddannelse eller at få løst sine egne problemer? I øvrigt er der en del, der har angivet mere end et motiv til at være frivillig. Man kan også supplere motivet om at gøre noget for andre med, at de derved også gør noget for sig selv. Mange har betonet dette dobbeltaspekt. Den vigtigste forskel på mænds og kvinders motiver til at være frivillig er, at mænd oftere nævner samvær med andre og for at få tiden til at gå. Kvinderne nævner derimod oftere for at opnå arbejdserfaring og point til uddannelse. Derimod er der ikke nævneværdig forskel, når det handler om at gøre noget for andre. Man kan groft taget sige, at mændene bruger frivilligt arbejde til at bekæmpe deres ensomhed, mens kvinder bruger det erhvervsmæssigt eller professionelt. Hvilke motiver har unge og ældre til at udføre frivilligt arbejde? Unge (under 40 år) Ældre (40 år +) Alle* Gøre noget for andre % 61% 61% Samvær med andre... 34% 39% 38% Få tiden til at gå % 30% 24% Opnå arbejdserfaring % 12% 20% Point til uddannelse % 0% 9% Lære noget nyt... 4% 4% 4% Andet.... 7% 11% 9% Uoplyst % 12% 11% Antal * Inklusiv uoplyst alder. Der er relativt små aldersforskelle. Den vigtigste handler om, at de unge oftere ønsker frivilligt arbejde for at opnå arbejdserfaring og samle point til uddannelse. De ældre lægger lidt mere vægt på samvær med andre og for at få tiden til at gå. 56

57 Hvilke motiver har forskellige beskæftigelsesgrupper til at udføre frivilligt arbejde? Procent Beskæftigede Arbejdsløse Pensionister Studerede Alle* Gøre noget for andre Samvær med andre Få tiden til at gå Opnå arbejdserfaring Point til uddannelse Lære noget nyt Andet Uoplyst Antal * Inklusiv uoply st beskæftigelse Hvad ønsker de frivillige at lave? Et andet spørgsmål, der fremgår af registreringsskemaerne, er, hvad det er de frivillige ønsker at lave. Det var åbne besvarelser i registreringsskemaet, som vi senere har forsøgt at kategorisere i nogle svargrupper. Det mest udbredte er rådgivning o.l., som over 8% har ønsket. På de næste pladser kommer at gøre noget for andre, kontorarbejde og café/værested. Alt i alt er der tale om en meget varieret ønskeseddel fra de frivillige, som har mulighed for at matche efterspørgerne efter frivillig arbejdskraft. Der er imidlertid forskel på, hvilke frivillige opgaver mænd og kvinder ønsker at udføre. Det viser tabellen på næste side. Det er ganske tydeligt, at mænd er mere interesseret i at udføre praktisk arbejde og udnytte deres ekspertise, fx edb-kendskab, end kvinderne. På den anden side er kvinderne mere interesseret i rådgivning og at gøre noget for andre end mænd. Kvinderne vil gerne stille deres personlige erfaringer til rådighed for andre. Det er mænd tilsyneladende mere tilbageholdne med. Et andet punkt, hvor mænd og kvinder adskiller sig markant, er spørgsmålet om at gøre en indsats for børn og unge. Det er der relativt mange kvinder, der gerne vil, men næsten ingen mænd. 57

58 Hvad ønsker de frivillige at udføre? Mænd og kvinder. Procent Mænd Kvinder Alle* Rådgivning o.l Gøre noget for andre Kontorarbejde o.l Café og værested o.l Handicappede/ældre o.l Praktisk arbejde Besøgstjeneste Børn og unge Forefaldende arbejde Udnytte ekspertise Butik/genbrug Kultur, idræt o.l Flygtninge o.l Formidling Andet Uoplyst Antal * Inklusiv uoplyst køn. Udover kønsforskellene har vi også undersøgt forskellene på unge (under 40 år) og ældre (40 år og derover). Det fremgår af næste tabel. Der er ikke særligt markante aldersforskelle på, hvad de unge og de ældre ønsker at udføre. Der er dog visse mønstre, som er værd at nævne. De unge (under 40 år) adskiller sig dog ved, at de hyppigere end de ældre ønsker at udføre rådgivning m.v. og gøre noget for andre. De unge adskiller sig også ved, at de oftere ønsker at gøre noget for børn og unge. De ældre (40 år og derover) er derimod mere orienteret omkring besøgstjeneste og at gøre en indsats over for ældre og handicappede. Desuden er der en tendens til, at de ældre hellere vil udføre praktisk og forefaldende arbejde end de unge. 58

59 Hvad ønsker de frivillige at udføre? Unge (under 40 år) og ældre. Procent Unge (under 40 år) Ældre (40 år +) Alle* Rådgivning o.l Gøre noget for andre Kontorarbejde o.l Café og værested o.l Handicappede/ældre o.l Praktisk arbejde Besøgstjeneste Børn og unge Forefaldende arbejde Udnytte ekspertise Butik/genbrug Kultur, idræt o.l Flygtninge o.l Formidling Andet Uoplyst Antal * Inklusiv uoplyst alder. Endelig skal vi se på, om der er forskel på, hvad personer i forskellige beskæftigelsessituationer ønsker at udføre af frivilligt arbejde. Det er umiddelbart vanskeligt at sige, hvilke beskæftigelsesgrupper der ønsker at udføre forskellige former for frivilligt arbejde. Der er kun få klare mønstre. Pensionisterne er mest interesseret i besøgstjeneste og praktisk arbejde. Til gengæld er de ikke så interesseret i rådgivning og at gøre noget for andre. De arbejdsløse er mest interesseret i at gøre noget for andre, men også lidt i rådgivning og kontorarbejde. De beskæftigede adskiller sig primært ved, at de gerne vil gøre noget for børn og unge. Endelig kan man konstatere, at de studerende er mest interesseret i rådgivningsarbejde, mens de ikke er særligt interesseret i forefaldende og praktisk arbejde. De studerende er tilsyneladende mere målrettede, end de øvrige grupper. 59

60 Hvad ønsker de frivillige at udføre? Beskæftigelsesgrupper. Procent Beskæftigede Arbejdsløse Pensionister Studerede Alle* Rådgivning o.l Gøre noget for andre Kontorarbejde o.l Café og værested o.l Handicappede/ældre o.l Praktisk arbejde Besøgstjeneste Børn og unge Forefaldende arbejde Udnytte ekspertise Butik/genbrug Kultur, idræt o.l Flygtninge o.l Formidling Andet Uoplyst Antal * Inklusiv uoply st beskæftigelse Nye frivillige? Et vigtigt spørgsmål er, om de frivillige personer, der rekrutteres via frivillighedsformidlingerne er nye. Man kan stille spørgsmålet: Formår frivillighedsformidlingerne i virkeligheden at skaffe flere frivillige, eller rører de bare rundt i gryden, dvs. er det de samme personer, som formidles igen og igen? Det har vi undersøgt ved spørge om den frivillige, der har henvendt sig tidligere, har været frivillig eller evt. også har frivilligt arbejde i øjeblikket og blot ønsker at skifte job. Har han/hun tid ligere haft frivilli gt arbejde? Har andet frivilligt arbejde nu... 15% Har tidligere haft andet friv illigt arbej de... 21% Har ikke tidligere haf t frivilligt arbejde... 53% Uoplyst... 11% I alt % Antal

61 Vi kan konstatere, at mere end halvdelen (53%) af de frivillige, som henvender sig i frivillighedsformidlingerne er nye, dvs. de har ikke tidligere haft frivilligt arbejde og har det heller ikke nu. Desuden er ca. 20% af de frivillige nogle, som tidligere har haft frivilligt arbejde, og 15% har det faktisk i øjeblikket. Endelig er der ca. 10%, som er uoplyst. De frivillige fordelt efter, om de tidligere har haft frivilligt arbejde. Procent Har nu Haft tidligere Helt ny Uoplyst I alt Køn: Mænd Kvinder Alder: Unge Ældre Beskæftigelse: Beskæftigede Arbejdsløse Pensionister Studerende Alle* * Inkl. uoplyste Fra tabellen kan vi konstatere, at lidt flere kvinder end mænd er såkaldt nye frivillige. Vi kan også konstatere, at relativt mange af mændene har frivilligt arbejde nu. Det betyder, at en del mænd gerne vil skifte frivilligt arbejde måske fordi er utilfredse. Det kan også skyldes, at de vil påtage sig mere frivilligt arbejde. De unge er oftere helt nye i frivilligt arbejde end de ældre. Det er måske ret naturligt. Men det interessante er desuden, at relativt mange af de ældre har et frivilligt arbejde nu. Endelig kan vi konstatere, at arbejdsløse og beskæftigede også er blandt de grupper, hvor rekrutteringen af nye frivillige er størst. Derimod er andelen af nye frivillige mindst blandt pensionisterne. Et andet interessant spørgsmål er, hvordan gruppen af nye frivillige er sammensat med hensyn til køn, alder og beskæftigelse. Det fremgår af den følgende tabel. 61

62 Nye og gamle frivillige fordelt efter køn, alder og beskæftigelse. Procent Har nu Haft tidligere Helt ny I alt* Køn: Mænd Kvinder I alt Alder: Unge (under 40 år) Ældre (40 år +) I alt Beskæftigelse: Beskæftigede Arbejdsløse Pensionister Studerende I alt Antal * Inkl. uoplyste Blandt de nye frivillige er 27% mænd, og 73% er kvinder. Det vil sige, at der er relativt flere kvinder blandt de nye end blandt de gamle frivillige. Vi kan også konstatere, at 57% af de nye er unge (under 40 år), mens 43% er ældre (40 år og derover). Det vil sige, at der er markant flere unge blandt nye end blandt de gamle. Endelig kan vi konstatere, at der er relativt flere beskæftigede, arbejdsløse blandt de nye frivillige end blandt de gamle. Til gengæld er der relativt få pensionister blandt de nye frivillige. Resultaterne af vores undersøgelse viser klart, at frivillighedsformidlingerne har været i stand til at rekruttere en del nye frivillige, idet mere end halvdelen af de frivillige er nye. De nye frivillige rekrutteres endda i relativt stort omfang blandt de unge, de beskæftigede og de arbejdsløse. 4.2 De frivillige organisationer I vores undersøgelse af frivillighedsformidlingerne har vi lavet en særskilt undersøgelse af de frivillige organisationers henvendelser til frivillighedsformidlingerne. Vi bad frivillighedsformidlingerne om at udfylde en registreringsblanket, hver gang de modtog en henvendelse fra en frivillig organisation om formidling af frivillige. 62

63 Disse registreringer fandt sted over en periode på ca. 6 måneder: maj-oktober I alt modtog vi 180 henvendelser fra frivillige organisationer. Det er imidlertid vigtigt at nævne, at disse registreringer ikke er dækkende for efterspørgslen efter frivillig arbejdskraft. Der er således mange organisationer, som har en permanent bestilling på frivillige, fx mangler Røde Kors konstant besøgsvenner mange steder. Disse permanente bestillinger bliver ikke medtaget i analyserne Hvilke organisationer ønsker frivillige? Det er en meget bred vifte af foreninger, der har henvendt sig for at få frivillige. Den største gruppe er de humanitære foreninger, fx Røde Kors. Derefter følger sygdomsbekæmpende foreninger og rådgivningsgrupper. Hvilke organisation er? Procent Antal Humanitær f orening... 22% 39 Sygdomsbekæmpende foreni ng % 20 Rådgivning % 18 Selvhjælp... 8% 15 Besøgstjeneste... 7% 13 Kulturel foreni ng.... 6% 10 Andet... 36% 65 I alt % 180 Udover de i tabellen nævnte organisationer, er der en lang række andre organisationer, foreninger og grupper, der er nævnt under kategorien andet : Pensionistforeninger Børn/unge foreninger Idrætsforeninger Krise-/støttecentre Flygtninge/indvandrergrupper Beboerforening Frivilligcentraler Informationsgruppe Desuden har 11 enkeltpersoner ønsket at få udført frivilligt arbejde, dvs. det er en form for borger-til borger hjælp Hvilke opgaver? Organisationerne blev også bedt om at angive, hvilken opgave de ønskede udført. 63

64 Hvilken opgave øn sker organisationen u dført? N=180 Procent Antal Besøgstjeneste... 9% 17 Kontorarbejde o.l.... 9% 17 Genbrugsbutk o.l.... 8% 15 Praktisk arbejde... 7% 12 Værested/café... 6% 11 Rådgivning.... 4% 8 Ledsager... 4% 8 Indsamling... 4% 8 Vagt/aflastning... 4% 8 Støtte-/kontaktperson... 4% 8 Ekspert arbejde... 2% 4 Forskelligt.... 5% 9 Andet... 26% 46 Uoplyst.... 5% 9 Det er en meget spredt liste over opgaver til frivillige. Mange af dem har desuden været vanskelige at indplacere i nogle fælleskategorier. Derfor er der en fjerdedel af opgaverne, som vi har placeret i kategorien andet. Det dækker bl.a. over: Aktiviteter med børnene på krisecenter Aktivitetsleder Bestyrelses- og aktivistarbejde Bestyrelsesarbejde Billettering ved "Æskiv" Byguide for flygtninge Cykelpiloter, lydbåndsudspillinger Daglig udbringing af kommunal mad Deltage i koloni Foreningsarbejde i opstart Fremstille lydavis til blinde Frivillige hjælpere til foreningsarrangement Frivillige til udvalgsarbejde med ideer Hjælp til udformning af info + PR Hjælp af frivillige til samvær og kultur Hjælp i foreningen Hjælp til ansøgningspulje Hjælp til fondsøgning Hjælp til måneds møder Hjælp til opstart af grupper 64

65 Hjælp til udgivelse Hjælp til undervisning Indsamling og bearbejdning af historisk materiale Instruktør Klubmedarbejdere til ungdomsklubber Kulturelle arangementer Medvirkende til workshop Oplyse om Cafe Danmark ved at uddele materiale Oplæg til artikel, samarbejde med redaktion Opstarte foreningen PR-arbejde, synliggørelse, besøge ældre På gader i nattetimerne for at forebygge Samaritter-arbejde Samtale partnere til TV-program-direkte Skrive om handicappede og deres tanker Sommerferie Unge par, der har brug for en hjælpende hånd Ældre hjælper ældre Ønsker at lære sprog Ønsker frivillige pædagoger Hvilke kvalifikationer? Et vigtigt spørgsmål er, om de frivillige skal besidde særlige kvalifikationer. Det har især betydning for, hvor nemt det er at finde frivillige. I en tredjedel af bestillingerne blev der enten ikke bedt om særlige kvalifikationer, eller også var det ikke oplyst, om man ønskede særlige kvalifikationer hos de frivillige. Hvilke ønsker til kvalifikati oner har organisatio nen? N=180 Procent Antal Være stabil/ansvarl ig/moden % 22 Have ov erskud/energi/vil je.... 9% 17 God til at lytte/tale med andre... 9% 17 Have særlig viden/være ekspert... 9% 17 Have særlig interesser.... 7% 12 Have særlig erf aring... 4% 8 Have kræf ter/f ysisk... 3% 5 Have god tid... 2% 4 Andet... 10% 18 Ingen kvalif ikationer... 4% 8 Uoplyst... 29% 52 65

66 I kategorien andet finder vi bl.a. følgende kvalifikationer: Kunne starte dette projekt op i kommunen Have kørekort De har eget indslusningsprogram De har selv "kursus" de frivill. deltage En familie på landet Forståelse for flygtningeproblemer Være god til at formulere sig, skrive ansøgning Indgår i deres eget kursus Klargøring til møder, oprydning Kvinder, gerne unge Kør ekort og god tid Lave aktiviteter sammen med børn og unge Organisationsmennesker Skal have bil Sælge varen i det omfang man har lyst Varighed Enkelte af de frivillige job er tidsbegrænset, men langt de fleste er tidsubegrænsede. Hvor længe har organ isationen brug for den frivillig e? N=180 Procent Antal Ingen tidsbegrænsning % 125 Højst en uge.... 8% uger... 8% 14 Uoplyst... 15% Lykkedes det at finde en frivillig? I enkelte tilfælde lykkes det ikke at finde en frivillig, men i mere end halvdelen af tilfældene lykkes det. Der er dog en del tilfælde, hvor man ikke ved om det lykkes. I en del frivillighedsformidlinger undersøger man ikke, om det lykkes at bemande opgaverne. Lykkedes det at finde en frivillig? N=180 Procent Antal Ja % 94 Nej.... 6% 10 Ved ikke... 27% 50 Uoplyst... 15% 26 66

67 Et vigtigt spørgsmålet er naturligvis, i hvilke tilfælde det ikke lykkedes at finde en frivillig? I vores datamateriale var det kun 10 tilfælde. Disse 10 tilfælde repræsenterer imidlertid en ret bred vifte af opgaver, fx: Indsamling Besøgsven Postudbringning Caféarbejde Der er tilsyneladende ikke tale om meget særlige opgaver, som ikke kan løses. Det er heller ikke særlige kvalifikationer, idet der blandt de 10 tilfælde ikke kræves særlige kvalifikationer, men derimod almindelige menneskelige kvalifikationer eller slet ingen kvalifikationer overhovedet. 4.3 Offentlige henvendelser Der er en del steder, hvor offentlige myndigheder og institutioner henvender sig for at få formidlet frivillig arbejdskraft. Vi har, som nævnt, registreret disse henvendelser over en periode på ca. 6 måneder: maj-oktober I alt modtog vi 55 henvendelser fra offentlige myndigheder/institutioner Hvilke institutioner? Det er først og fremmest kommunale institutioner, som efterspørger frivillig arbejdskraft. Ud af de 55 henvendelser var de 44 fra en kommunal institution, 8 var fra en amtslig institution, mens 3 var uoplyst eller andet. Følgende tabel viser hvilke institutionstyper, der var tale om. Hvilken instituti onstype? Procent Antal Ældreinstituti on... 44% 24 Social instituti on.... 9% 5 Handicapinstitution.... 2% 1 Institution for unge... 2% 1 Andet... 38% 21 Uoplyst.... 5% 3 I alt % 55 Det er helt klart ældreinstitutionerne, der efterspørger frivillig arbejdskraft, idet næsten halvdelen af henvendelserne kommer fra disse. Der er imidlertid en stor gruppe med andet, og de omfatter bl.a. Aflastning for nyopererede Asylcenter/flygningeklub De Frivilliges Butik 67

68 Hjemmehjælpen Jobfomidling Kommunalt opsøgende Personalechef Socialforvaltning Sogneskole Sprogskole Sund By Butik Turistkontor Uddannelsesinstitution Ungbo Ældrekonsulent Som man kan se af listen, er det en ret blandet pose bolcher i kategorien andet Hvilke opgaver? De offentlige myndigheder/institutioner blev bedt om at angive, hvilken opgave de ønskede udført. Hvilke opgaver ønskes udført? Procent Antal Besøgstjeneste... 22% 12 Ledsager % 9 Værested/café.... 7% 4 Vagt/aflastning... 4% 2 Ekspert arbejde... 4% 2 Praktisk arbejde... 2% 1 Andet... 36% 20 Uoplyst.... 9% 5 I alt % 55 Det er en spredt liste over opgaver til frivillige. Der er imidlertid en overvægt af frivillige til besøgstjeneste og ledsagere. Mange af dem har været vanskelige at indplacere i nogle fælleskategorier. Derfor er 36% af opgaverne placeret i kategorien andet. Det dækker bl.a. over: Aktivering af en 32 årig mand Bedstemødre-projekt Deltage i klubarbejde med flygtninge/indvandrere En slags biblioteksservice Frivillige til at orientere om muligheder for aflastning 68

69 Frivillig til dagcenter Hjælpe yngre person i kørestol/dialyse Hjælp til festligheden Hjælp til ung kvinde Højtlæsning og aktiviteter i terapien Højtlæsning, sang og musik Indlæsning af materiale til læsesvag dreng Kontakt til alkoholforening Kontakt til AA Kørestolshjælper Lektiehjælp Oplysningsarbejde om frivilligt arbejde Kvalifikationer De kvalifikationer, de frivillige skal være i besiddelse af, ligner meget dem, som de frivillige organisationer efterspurgte. Det er især de personlige og uformelle kvalifikationer, der lægges vægt på. Hvilke ønsker til kvalifikati oner? Procent Antal Være stabil/ansvarl ig/moden % 15 Have erfari ng... 15% 8 Have ov erskud/energi/vil je % 6 Have særlig viden/være ekspert... 9% 5 God til at lytte/tale med andre... 6% 3 Have særlig interesser.... 4% 2 Andet... 9% 5 Ingen kvalif ikationer... 2% 1 Uoplyst... 18% 10 I alt % 55 Topscoreren er stabilitet, ansvarlighed og modenhed. Desuden er erfaring en ret efterspurgt kvalifikation Lykkedes det? I enkelte tilfælde lykkes det ikke at finde en frivillig, men i mere end halvdelen af tilfældene lykkes det. Der er dog en del tilfælde, hvor man ikke ved om det lykkes. I en del frivillighedsformidlinger undersøger man dog ikke, om det lykkes at bemande opgaverne. 69

70 Lykkedes det at finde en frivillig? Procent Antal Ja % 31 Nej.... 6% 3 Ved ikke... 29% 16 Uoplyst... 9% 5 I alt % 55 Da der er så få tilfælde, hvor det ikke lykkes at finde en frivillig, har vi ikke undersøgt nærmere, i hvilke tilfælde det ikke lykkes. 4.4 Opsummering I dette afsnit vil vi foretage en opsummering af de vigtigste resultater af vores undersøgelse blandt de frivillige, de frivillige organisationer og offentlige myndigheder/institutioner. De frivillige Vores undersøgelse af de frivillige, der henvender sig til frivillighedsformidlingerne, viser, at tre fjerdedele er kvinder, mens kun en fjerdedel er mænd, og aldersmæssigt er der tale om en pæn spredning i intervallet år. Altså en ret god demografisk repræsentativitet, bortset fra at der altså er en overvægt af kvinder. Vi har også konstateret, at der er en vis etnisk repræsentativitet, idet 7% af de frivillige har udenlandsk baggrund. Det er overvejende personer på overførselsindkomster, der melder sig som frivillige. Kun en fjerdedel er i ordinær beskæftigelse, og 13% er studerende. Mere end halvdelen er enten arbejdsløse (23%) eller pensionister/efterlønsmodtagere (31%). Det viser sig desuden, at der er en større procentdel mænd på overførselsindkomster end kvinder. Det virker som om, der skal en særlig situation til, fx arbejdsløshed, før mændene melder sig som frivillige. Derimod er det tilsyneladende mere naturligt for kvinder at melde sig som frivillige. Den dominerende begrundelse for at melde sig som frivillig er for at gøre noget for andre det angives af ca. 60%. Derefter følger begrundelserne samvær med andre (38%), for at få tiden til at gå (24%) og for at opnå arbejdserfaring (20%). Mændene bruger mest (relativt) begrundelserne samvær med andre og for at få tiden til at gå, mens kvinderne mest bruger begrundelserne for at opnå arbejdserfaring og samle point til en uddannelse. Det er også tydeligt, at de arbejdsløse og pensionisterne lægger relativt meget vægt på samvær med andre og for at få tiden til at gå, ligesom de ar- 70

71 bejdsløse og de studerende lægger relativt meget vægt på at opnå arbejdserfaring. Vores undersøgelse viser også noget om, hvad de frivillige ønsker at lave som frivillige. Her viser det sig, at der er tale om en ret lang og meget varieret ønskeseddel, fx besøgstjeneste, rådgivning og forefaldende arbejde. Mændene er mest interesserede i at udføre praktisk arbejde og arbejde, hvor de kan udnytte deres ekspertise, fx edb-kendskab. Kvinderne er derimod mere interesseret i at være rådgivere o.l. samt i at gøre noget for andre. Mere end halvdelen af de frivillige, der henvender sig til frivillighedsformidlingerne, er nye frivillige. Desuden er der 15%, som har et frivilligt arbejde nu, og som enten ønsker et andet frivilligt job eller mere frivilligt arbejde. Dette resultat viser, at frivillighedsformidlingerne formår at rekruttere nye frivillige. Vi har også konstateret, at der er relativt flere beskæftigede og arbejdsløse blandt de nye frivillige, end blandt de gamle frivillige. Frivillige organisationer Vores undersøgelse af de frivillige organisationer, som henvender sig til frivillighedsformidlingerne, viser, at det er en meget bred vifte af organisationer, foreninger og grupper. Den største gruppe er de humanistiske organisationer, som tegner sig for 22% af henvendelserne. Derefter følger sygdomsbekæmpende foreninger og rådgivning med hver ca. 10% af henvendelserne. Den største gruppe er imidlertid andet (30%), som bl.a. dækker over pensionistforeninger, børn/unge-foreninger, krisecentre og idrætsforeninger. Langt de fleste er helt klart inden for den sociale sektor. Det er dog vigtigt at nævne, at vores undersøgelse dækker nye henvendelser fra organisationerne. Der er imidlertid en lang række organisationer, som har en stående ordre om at modtage frivillige. Derfor giver vores undersøgelse næppe et dækkende billede af, hvilke frivillige organisationer der aftager frivillige. De opgaver, som organisationerne ønsker frivillige til, er meget varierede. Nogle af de hyppigste opgaver er besøgstjeneste, genbrugsbutik, kontorarbejde og praktisk arbejde. Der kræves sjældent store og omfattende kvalifikationer af de frivillige for at udføre arbejdet. I de fleste tilfælde efterspørges almindelige menneskelige kvalifikationer, fx stabilitet, ansvarlighed, vilje, overskud og at være god til at tale med andre mennesker. I halvdelen af tilfældene ved frivillighedsformidlingerne, at det lykkes dem at finde en egnet frivillig, men i mange andre tilfælde ved vi ikke, om formidlingen er lykkedes, fordi man ikke får tilbagemeldinger. Kun i 6% af henvendelserne ved frivillighedsformidlingerne, at de ikke kunne imødekomme organisationens ønsker. 71

72 Offentlige institutioner Offentlige myndigheder og institutioner efterspørger også frivillig arbejdskraft især kommunerne. Vores undersøgelse viser, at det især er ældreinstitutionerne, der ønsker frivillige. Men derudover er det et bredt udsnit af institutioner. Det er især besøgstjeneste og ledsagelse, der ønskes frivillige til, men igen er der tale om et bredt udsnit af opgaver. Der efterspørges især almenmenneskelige kvalifikationer og sjældent eksperter. Der er en del opgaver, som både bliver efterspurgt af de frivillige organisationer og offentlige institutioner. Det tyder på, at det nogle gange er lidt tilfældigt, om det er det offentlige eller en frivillig organisation, der varetager visse opgaver. Der er dog også nogle opgaver, som stort set ikke bliver efterspurgt af det offentlige. Det gælder fx genbrugsbutik/-virksomhed, rådgivning, kontorarbejde og ekspertarbejde. Generelt Det generelle indtryk af, hvilke frivillige personer der henvender sig til frivillighedsformidlingerne, er, at det spænder meget vidt. Alle persongrupper er tilsyneladende repræsenteret, dog med en overrepræsentation af kvinder og personer på overførselsindkomster. Det lykkes tilsyneladende frivillighedsformidlingerne at tiltrække nye frivillige, idet mere end halvdelen af henvendelserne er fra nye. Aftagerne (organisationerne/det offentlige) spænder tilsyneladende også vidt. Der er tale om et meget varieret udbud af frivillige job. Desuden stilles der sjældent krav om særlige kvalifikationer. Det er primært almenmenneskelige kvalifikationer, fx stabilitet, ansvarlighed, vilje og overskud. 72

73 5 Samarbejde 5.1 Indledning Den alt overvejende del af frivillighedsformidlingerne er karakteriseret ved at være katalysator for et samarbejde på forskellige planer og med forskellige parter omkring det frivillige sociale arbejde. Når det ikke gælder alle frivillighedsformidlinger, hænger det sammen med, at der er enkelte frivillighedsformidlinger, som ikke har det store samarbejde med andre parter. Det gælder formidlinger, som alene formidler frivilligt arbejde via information og henvisning, som fx Frivillighedscentralen i København. Det gælder også frivillighedsformidlinger, der primært formidler selvhjælpsgrupper, som fx Frivillighedscentralen i Juelsminde og formidlinger, som er servicested eller værested for frivillige, som fx Kontakten i Nakskov og Trivselsbutikken i Stubbekøbing. Vægten og prioriteringen i arbejdet er lagt på den service, de leverer i forhold til frivillige personer og frivillige organisationer, og til de personer, som finder ind i nye fællesskaber. Det at udvikle og fastholde samarbejde med andre parter er en væsentlig funktion i de fleste frivillighedsformidlinger. Det gælder samarbejdet med lokale frivillige sociale organisationer/foreninger, samarbejdet med offentlige myndigheder, primært hjemkommunen og andre nærliggende kommuner, samt samarbejdet med andre parter på det sociale område såsom fagforeninger, uddannelsessteder, arbejdsformidlinger, virksomheder, kultur- og fritidsorganisationer m.m. For frivillighedsformidlingerne er der tale om et samarbejde af forskellig intensitet og bredde afhængig af blandt andet frivillighedsformidlingens prioriterede mål og aktiviteter, omfanget af frivillighedsformidlingens lokalpolitiske arbejde, dvs. størrelsen af beliggenhedskommunen, og i hvilket omfang arbejdet rækker ud over den pågældende kommune. Det er fx således, at frivillighedsformidlinger i større byer har kontakt og samarbejde til langt flere frivillige organisationer end frivillighedsformidlinger i mindre kommuner, ligesom frivillighedsformidlinger med flere aktiviteter har en større samarbejdsflade end frivillighedsformidlinger med vægt på enkeltaktiviteter. Der er tale om forskellige former for samarbejde. Der er, hvad man kunne kalde det mere uformelle samarbejde, dvs. et ikke nærmere formaliseret samarbejde omkring fx udbredelsen af det frivillige sociale arbejde. Mere konkret samarbejde omfatter udveksling af frivillige og samarbejde om konkrete projekter. Samarbejde omkring konkrete projekter, som fx markedsdage, indsamlinger og lokale initiativer er meget udbredt både i relation til lokale sociale foreninger og organisationer og i forhold til kommunen. 73

74 Der kan også være tale om et samarbejde i form af alene gensidig orientering eller henvisning til hinanden. Det kan gælde i forholdet til kommunen, og det kan gælde i forholdet til frivillige organisationer. Endelig kan der være tale om et samarbejde, som knytter sig til deltagelse i råd eller udvalg. I det følgende vil vi belyse det samarbejde, som udspiller sig i de forskellige frivillighedsformidlinger i forhold til de frivillige sociale organisationer og i forhold til de offentlige myndigheder. Endelig vil vi belyse forskellige frivillighedsformidlingers samarbejde med andre parter, fx fagforeninger og virksomheder. 5.2 Samarbejde i forhold til frivillige organisationer Formidling af job er i de fleste frivillighedsformidlinger forbundet med kendskab, kontakt og samarbejde med de frivillige organisationer og foreninger i lokalområdet. Formidlingerne har som en væsentlig funktion og aktivitet skabt sig et overblik over de frivillige organisationer, som bruger frivillige og har behov for frivillige. For nystartede frivillighedsformidlinger er det et stort arbejde at få skabt dette overblik og kendskab til de ofte mange frivillige sociale organisationer, som eksisterer mere eller mindre synligt i det lokale område. Udover kendskab indebærer det for de fleste også en kontakt for at få etableret et samarbejde og samarbejdsrelationer. De mere veletablerede frivillighedsformidlinger har mapper med de frivillige sociale organisationer, som har behov for frivillige med beskrivelse af de forskellige foreningers/organisationers formål, og hvilke arbejdsfunktioner de har som frivillige job. De mere veletablerede formidlinger kender således de forskellige frivillige sociale organisationer og har fået opbygget et samarbejdsmønster i forhold til de forskellige frivillige organisationer. For de veletablerede frivillighedsformidlinger er der tale om vedligeholdelse af denne viden og udbygning af samarbejdsrelationerne til de enkelte foreninger og organisationer. Det gøres nogle steder ved at afholde møder med de frivillige sociale organisationer en gang imellem eller ved at tage på besøg. I Netværket i Odense tager de frivillige i indkøringsfasen på besøg hos de forskellige frivillige sociale organisationer, og frivillighedsformidlingen får på den måde opdateret deres viden om den enkelte forening. 74

75 Det at opbygge og vedligeholde kontakten og samarbejdet til de frivillige sociale organisationer og foreninger er et krævende arbejde, som der ikke altid bliver tid til, selv om det er nødvendigt for at kunne give en god rådgivning og vejledning til den enkelte frivillige og til organisationerne. Det er ofte omkring den konkrete formidling, at der skabes kontakter og samarbejde etableres. Det er dog ikke altid, at tilbagemeldingerne fungerer optimalt, og i nogle formidlinger har man derfor gjort en del ud af at følge op på henvisningerne til de frivillige organisationer for at høre, hvordan det går. Erfagruppen Det frivillige center i Alssund (Sønderborg) Det frivillige center i Alssund er vært for en erfagruppe af lokale frivillige sociale organisat ione r: Medlemmer: Besøgsvenner Hjernesagen HIV-gruppe Stop Volden Børne/ungetelefon Foreningen far Handicapbus fra Dansk Røde Kors Ungdomsrådet Gruppen mødes ca. en gang om måneden. Formålet med Erfa-gruppen er, at frivillige fra de 8 organisationer mødes for at udveksle erfaringer om det frivillige arbejde. Erfa-gruppen samarbejder også om konkrete akti viteter. Samarbejdet med de frivillige sociale organisationer er langt fra alene knyttet til formidlingen af frivillige til de frivillige organisationer. Langt mere udbredt er samarbejdet i forhold til konkrete projekter, hvor den enkelte frivillighedsformidling samarbejder med en eller flere af de lokale frivillige organisationer. Det kan være samarbejde med fx ældreorganisationer eller Røde Kors omkring fx besøgstjeneste, som et mere permanent lokalt samarbejde, eller det kan være samarbejde Aktiviteter: Fælles PR Lokalt in formation snetværk Fælles lokale kampagner Lokale indsatsområder Fælles kursusaktiviteter Fælles erfaringsudveksling Fælles møder, konferencer og temaer Fælles opgaver og problemer Kvalitet i vores arbejde Fundraising Økonomi Fremtidens lokale velfærdssamfund Kontakt til kommunen Kilde: Besøg og Pjece om Erfa-gruppen omkring enkeltsager, fx markedsdag eller indsamling af penge til godgørende formål. Som det fremgår af tabel 1, foregår samarbejdet med frivillige sociale organisationer i hjemkommunen oftest gennem konkrete projekter. Samarbejdet har derover forskellig karakter i de enkelte formidlinger. Nogle steder er der tale om gensidig henvisning til frivillige sociale organisationer. Det gælder typisk omkring formidling af frivillige. Andre steder er der tale om gensidig orientering. Det gælder mere omkring aktiviteter. I nogle formidlinger er der tale om et uformelt samarbejde i forhold til de frivillige sociale organisationer. 75

76 Det er opfattelsen blandt de frivillige sociale organisationer, at frivillighedsformidlingerne har et godt overblik og god kontakt til de lokale frivillige organisationer og er i stand til at formidle frivillige til organisationerne, når de har behov for det. Uden en frivillighedsformidling ville det være sværere for de enkelte foreninger at få fat på frivillige til det sociale arbejde. Tabel 1: Antal friv illighedsform idlinger som samarbejder m ed friv illige organisationer og form for samarbejde. (N= 51) uformelt samarbejde gensidig orientering gensidig henvisning konkrete projekter Deltagelse i råd/udv. Frivillige sociale org. i hjemkom Andre frivillige org. i hjemkom Frivillige sociale org. i andre kom Andre frivillige org. i andre kom I frivillighedsformidlingerne er der delte meninger om mulighederne for at skaffe frivillige. I nogle formidlinger synes man ikke, der er problemer med at skaffe frivillige, mens man i andre synes, at det bliver sværere. I nogle formidlinger går begrundelsen på, at dem, der gerne vil være frivillige, er knap så ressourcestærke, andre finder det generelt sværere at få frivillige og især til de mere krævende sociale opgaver i forhold til de mest socialt udstødte grupper. Omkring samarbejdet i forhold til de frivillige sociale foreninger/organisationer er der en række foreninger og organisationer, som peger på den praktiske hjælp (fx lån af lokaler) og rådgivning (angående ansøgninger), de har fået fra frivillighedsformidlingen ved etableringen og den altid svære start for en forening eller organisation. I det lokale arbejde skelnes der ikke mellem frivillige sociale organisationer og andre frivillige organisationer. Det er derfor naturligt, at en række formidlinger har et samarbejde med andre foreninger i hjemkommunen. Der kan være tale om fx sports- og idrætsforeninger, spejderforeninger eller foreninger for ældre. Der er stort set tale om de samme former for samarbejde og aktiviteter, uanset om der er tale om en social forening eller en fritidsforening. I Sønderborg har frivillighedsformidlingen fx hjulpet ved etablering og start af Midt-Als Kegleklub med råd omkring fundraising og udvikling af PR-materiale. Kegleklubben har 600 medlemmer og drives ene og alene af frivillige. Derudover deltager frivillighedsformidlingen i udarbejdelsen af kultur- og fritids- 76

77 politikken i kommunen specielt med henblik på at indtænke sociale elementer i kultur- og fritidspolitikken. Som det fremgår er der dog færre frivillighedsformidlinger, som har samarbejde med andre foreninger end frivillige sociale foreninger i hjemkommunen. I forhold til andre kommuner end beliggenhedskommunen er samarbejdet oftest karakteriseret ved uformelt samarbejde og gensidig orientering. Dette gælder specielt i forhold til andre frivillige organisationer. Kun få frivillighedsformidlinger har et samarbejde omkring konkrete projekter med frivillige organisationer i andre kommuner. Derimod er der 17 frivillighedsformidlinger, som har et samarbejde omkring konkrete projekter med frivillige sociale organisationer i andre kommuner. En række formidlinger lægger vægt på netværksskabelse som metode med god kontakt og information til lokalområdet, som rækker ud over beliggenhedskommunen. Det gælder fx i Hobro, hvor man har kontakt til frivillige sociale organisationer og foreninger i de omliggende kommuner og i vid udstrækning dækker en stor del af Himmerland. Kun få frivillighedsformidlinger sidder i råd/udvalg med frivillige sociale organisationer i andre kommuner. 5.3 Samarbejde med kommuner Det er en udbredt opfattelse også i de forskellige frivillighedsformidlinger at frivillighedsformidlingerne er bindeledet mellem offentlige myndigheder og her oftest kommunen og den frivillige sociale verden. I stedet for at kommunen skal have kontakt til en række forskellige frivillige organisationer og foreninger, så kan kontakten gå gennem en frivillighedsformidling, som netop formodes at have kontakt til hele den frivillige verden. Holdningen blandt lederne i frivillighedsformidlingerne er helt entydigt, at det er vigtigt at have et tæt samarbejde med kommunen. Denne holdning til kommunerne kommer også til udtryk på den måde, at stort set samtlige frivillighedsformidlinger er helt uenige i udsagnet om, at kommunen modarbejder frivillighedsformidlingen. Konkret udspiller samarbejdet med kommunen sig derimod meget forskelligt. Der er frivillighedsformidlinger, som stort set ikke har noget samarbejde med kommunen. Måske er de til et orienterende møde en gang årligt, som fx i Juelsminde, eller der er ikke noget konkret samarbejde. Det sidste er gældende for fx Trivselsbutikken i Stubbekøbing og Frivillighedscentralen i Høje-Taastrup. 77

78 Andre frivillighedsformidlinger har alene et uformelt samarbejde med hjemkommunen. Det gælder fx frivillighedsformidlingen i Helsinge, Svendborg, Varde, Grindsted, Møn og Vejle. Tabel 2 : Antallet af f rivil lighedsformi dlinger, som samarbejder m ed hjemkomm unen, andre kommuner og amtet, og form for samarbejdet. (N=51) uformelt samarbejde gensidig orientering gensidig henvisning konkrete projekter deltagelse i råd/udv. Hjemkommunen Andre kommuner Amtet En række frivillighedsformidlinger karakteriserer deres samarbejde med hjemkommunen som gensidig henvisning. Det vil sige, at kommunen kender til frivillighedsformidlingen og henviser personer til stedet, og frivillighedsformidlingen henviser også til kommunen (dvs. kommunale tilbud og aktiviteter). Det gælder fx Frivillighedscentralen i København, Ringe, Grenå, Munkebo, Egvad, Hobro og Randers. I mange kommuner er det ofte førtidspensionister, der gerne vil have mere indhold i tilværelsen og gerne vil gøre noget for andre eller hjælpe andre, som kommunen henviser til frivillighedsformidlingerne. Samarbejdet med gensidig henvisning udelukker ikke, at frivillighedsformidlingen modtager penge af kommunen, eller at kommunen måske stiller lokaler til rådighed for frivillighedsformidlingen. Der er en række af formidlingerne, som modtager penge fra kommunen, men hvor kommunen overlader det frivillige arbejde til frivillighedsformidlingen og de frivillige foreninger på den måde, at de ikke blander sig i det arbejde, der foregår. Dette er fx tilfældet i Odense Kommune, hvor Netværkskontakten modtager penge fra kommunen, men ikke har noget direkte samarbejde med kommunen. Netværkskontakten har endog en plads i bestyrelsen til kommunen, som den ikke bruger. Kommunen beskriver da også selv forholdet til frivillighedsformidlingen som en skrivebordsattitude. Kommunen værdsætter det arbejde, som udføres i Netværkskontakten, og blander sig ikke i arbejdet. På den anden side er der heller ikke den store indsigt i omfanget og kvaliteten af det arbejde, som foregår i frivillighedsformidlingen. Selv om mange kommuner økonomisk støtter frivillighedsformidlingen og overlader det frivillige arbejde til frivillighedsformidlingerne, kan der dog godt være tale om et aktivt samarbejde fra kommunens side. Det gælder fx i Næstved, hvor man har udnævnt en brobygger, som er kommunens kontaktperson til den frivillige verden. Derudover er der etableret en gruppe af embedsmænd 78

79 i kommunen, som har kontakt til den frivillige verden. Denne gruppe koordinerer deres samarbejde med de frivillige organisationer. Desuden afholdes en årlig fælles konference mellem kommune og frivillige, hvor der tages forskellige emner op omkring frivillige og frivilligt arbejde. Det aktive samarbejde omfatter også en skriftlig aftale mellem kommunen og frivillighedsformidlingen, der indeholder en samarbejdsaftale omkring 10 aktiverede personer i caféen samt en aftale om opgaver, rapportering og finansiering. Der er enkelte frivillighedsformidlinger, hvis eneste samarbejde med kommunen er gennem deltagelse i råd/udvalg. Det gælder fx SR-Bistand i Københavns Kommune. For lidt over halvdelen af frivillighedsformidlingerne er der tale om et samarbejde med hjemkommunen, som både omfatter henvisning og gensidig orientering samt deltagelse i konkrete samarbejdsprojekter eller deltagelse i kommunale råd/udvalg. Der er altså tale om både et omfattende og et tæt samarbejde med kommunen. Derudover er der 8-10 frivillighedsformidlinger, som har gensidig orientering og henvisning til andre kommuner og/eller deltager i konkrete projekter med andre kommuner. 16 frivillighedsformidlinger har et uformelt samarbejde med andre kommuner end hjemkommunen. For fire frivillighedsformidlinger gælder det, at de er kommunale institutioner. Det gælder frivillighedsformidlingen i Holstebro, Korsør, Søllerød og Ringsted. Dette indebærer en tættere relation og et tættere samarbejde i forhold til hjemkommunen. For eksempel er en central opgave for frivillighedsformidlingen i Søllerød at formidle frivillige til job i kommunens institutioner. Det kan fx være til plejehjem eller kommunens genoptræningshjem. Opgaverne for de frivillige kan fx være at læse op for de ældre, at tale med dem eller gå tur med dem i det hele taget at yde menneskelig omsorg. I Frivilligcenter Korsør er frivillighedskoordinatoren ansat af kommunen. Koordinatoren samarbejder med Frivillige Netværk, som er en sammenslutning af frivillige sociale foreninger i Korsør. Frivilligcenter fungerer samtidig som sekretariat for 115 midlerne og står således for det meste administrative arbejde vedrørende frivilligt socialt arbejde. Det er opfattelsen i de frivillighedsformidlinger, som har et samarbejde med hjemkommunen, at samarbejdet er blevet bedre med de nye bestemmelser i Lov om Social Service 115. Det, at der med loven er lagt op til et samarbejde mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer, og der i mange kommuner inden for de sidste to år helt konkret er formuleret en frivilligheds- 79

80 politik, har betydet, at samarbejdet mellem kommunen og frivillighedsformidlingerne er blevet bedre. 5.4 Samarbejde med andre partnere Frivillighedsformidlingerne har via vægten på det formidlende arbejde traditionelt haft samarbejdsflader med arbejdsformidlingen og de lokale a-kasser og fagforeninger. Ændringer i mange frivillighedsformidlingers arbejdsopgaver har betydet, at samarbejdet i forhold til disse arbejdsmarkedsparter er blevet mindre og knapt så omfattende. Der er 15 frivillighedsforeninger, som har et uformelt samarbejde med arbejdsformidlingen, og lige så mange, som har et uformelt samarbejde med lokale a- kasser/fagforeninger. Der er tale om lige så mange frivillighedsforeninger, som har et uformelt samarbejde med andre kommuner og amter. Men ser vi på de øvrige former for samarbejde som gensidig orientering og henvisning og samarbejde om konkrete projekter, er det kun få frivillighedsformidlinger, som har et sådant samarbejde med arbejdsmarkedsinstitutionerne. Tabel 3: Antallet af f rivil lighedssformidl inger, som samarbejder m ed arbejdsformidl inger og a-kasser/fagforeninger, samt f orm for samarbejde. (N=51) uformelt samarbejde gensidig orientering gensidig henvisning konkrete projekter deltagelse i råd/udv. Arbejdsformidlingen A-kasser/fagforeninger Det uformelle samarbejde med arbejdsformidlingerne går på formidling og information omkring frivillige foreninger og frivillige job og samarbejde omkring personer i fleks- og skånejob. En række formidlinger har fx ansat personale i fleks- eller skånejob. Samarbejdet har også fået nye dimensioner i forhold til det rummelige arbejdsmarked. AF i Sønderborg ser fx muligheder for at skabe jobtræningspladser ved kombination af jobmuligheder og opsamling af forskellige opgaver eller ved at kombinere lønarbejde med frivilligt arbejde. I Aalborg forhandler frivillighedsformidlingen med arbejdsformidlingen om at få information om deltagelse i frivilligt arbejde på arbejdsformidlingens jobsider i lokal-tv. Af andre frivillighedsformidlinger, som har forskellige former for samarbejde med arbejdsformidlingen, kan nævnes frivillighedsformidlingerne i fx Nakskov, Vejen Kolding, Holstebro, Esbjerg og Næstved. Af konkrete projekter med a-kasser og fagforeninger har frivillighedsformidlingen i Sønderborg indledt et spædende projekt med HK. I HK vil man i relation til det rummelige arbejdsmarked gerne gøre noget for ledige, der er særligt 80

81 vanskeligt stillede, fx personer med fysiske, psykiske eller sociale handicap. HK tænker den frivillige tanke ind i det rummelige arbejdsmarked og ser muligheder for at skrue en ny slags job sammen ved en kombination af almindelig ansættelse og frivilligt arbejde netop for personer, der ikke kan bestride normale job. De frivilliges Hus i Aalborg har indledt et samarbejde med a-kassseudvalget, der repræsenterer de største a-kassser i Aalborg. Udvalget har tilbudt at være konsulent på frivillighedsformidlingens jobsider i forhold til regler om dagpenge og frivilligt arbejde. Det betyder, at formuleringen af jobannoncer bliver mere præcise, og at der kan orienteres mere kvalitativt, når personer henvender sig angående frivilligt arbejde. 5.5 Samarbejde med virksomhederne virksomhedernes sociale ansvar Omfanget af samarbejdspartnere udvikler sig i takt med de aktuelle problemer i samfundet. Med fokus på det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar er der enkelte frivillighedsformidlinger, som har rettet blikket mod de lokale virksomheder dels som samarbejdspartner med hensyn til udvikling af det frivillige arbejde, dels som eventuel økonomisk samarbejdspartner. Frivillighedsformidlingen i Næstved Futuracentret har i en årrække lagt vægt på at udbygge samarbejdet med de lokale virksomheder og erhvervslivet. Formålet med samarbejdet med virksomhederne er for det første at udbrede kendskabet til de mange frivillige foreninger som yder råd, vejledning og tilbyder netværk. Mange frivillige organisationer ligger inde med viden, som virksomhederne kunne have brug og gavn af. I forhold til arbejdsfastholdelse kan man pege på de mange sygdomsforeninger, som med deres viden og erfaringer kunne understøtte en sådan strategi og fungere som et supplement og alternativ til de muligheder, der ligger i det offentlige system. For det andet er det formålet at udbrede kendskabet til frivilligt arbejde på arbejdspladserne i håb om, at de ansatte kunne have lyst til at yde en frivillig indsats. Endelig for det tredje ses der på mulighederne for, at virksomhederne vil understøtte det generelle arbejde med udvikling af det frivillige sociale arbejde, enten ved at støtte konkrete aktiviteter eller generelt understøtte arbejdet i frivillighedsformidlingen. Frivillighedsformidlingen har fået foretaget en undersøgelse af det lokale erhvervslivs holdning til det sociale arbejde og sociale ansvar og har via pjecer og møder fået udbygget samarbejdet til en række virksomheder primært i relation til arbejdsfastholdelse og udbygning af det frivillige arbejde. 81

82 Frivillighedsformidlingen i Sønderborg har også oparbejdet et godt samarbejde med arbejdsformidlingen og virksomhederne og ser klart dette samarbejde som en mulighed for på den ene side at indtænke det frivillige arbejde i relation til virksomhederne og på den anden side at kunne få supplerende økonomiske midler til de forskellige aktiviteter i formidlingen. Frivillighedsformidlingen i Sønderborg har fx etableret et tæt samarbejde med en stor lokal koncern omkring et projekt, som har fået titlen Frivilligheds-ambassadør. Ideen er, at den lokale virksomhed udnævner en ambassadør, hvis opgave er at holde sig i kontakt med de frivillige sociale organisationer. Ambassadøren skal ikke kun give penge til de frivillige sociale organisationer, men udarbejde projekter og løse forskellige opgaver i en fælles koordination med frivillighedsformidlingen og i samarbejde med de mange sociale foreninger og organisationer. Ideen er at indtænke fx ledige i relation til fleks- og skånejob. Der er i første omgang indgået aftale om et fælles samarbejde omkring et pilotprojekt. 5.6 Sammenfatning De enkelte frivillighedsformidlinger har primært et udbygget samarbejde med de lokale frivillige organisationer og foreninger og med hjemkommunen. Enkelte frivillighedsformidlinger har samarbejde med andre kommuner og foreninger i andre kommuner. Der er også enkelte frivillighedsforeninger, som har samarbejde med amtet. Der er tradition for, at formidlingerne har haft et samarbejde med de lokale arbejdsformidlinger, og der er da også frivillighedsformidlinger, som stadig har et sådant samarbejde. Et samarbejde, som for nogle er blevet udbygget med fokus på det rummelige arbejdsmarked. I den forbindelse er der enkelte frivillighedsformidlinger, som har indledt samarbejde med de lokale virksomheder og erhvervslivet med henblik på at inddrage de frivilliges indsats og potentialer i relation til virksomhedernes sociale ansvar. De fleste frivillighedsforeninger har et godt overblik og en god kontakt til de lokale frivillige organisationer/foreninger og er i stand til at formidle frivillige til organisationerne/foreningerne, når de har behov for det. Som sådan opfylder de målsætningen om at være en slags tovholder for udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet med hjemkommunen er blevet bedre. Dette hænger blandt andet sammen med indførelsen af de nye bestemmelser i serviceloven omkring samarbejde mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer. Inden for de sidste to år er der i mange kommuner formuleret en frivillighedspolitik, som har betydet, at samarbejdet mellem kommunen og frivillighedsformidlingerne er blevet bedre. 82

83 6 Organisation og økonomi I dette kapitel vil vi beskæftige os med de mere formelle ting omkring frivillighedsformidlingerne. Det drejer sig først og fremmest om, hvordan de er organiseret og opbygget, herunder hvem der sidder i bestyrelserne. Vi vil også se nærmere på, hvor mange ansatte der er knyttet til formidlingen, om der er en ansat leder eller om det udelukkende er frivillige, der er driver frivillighedsformidlingen. Endelig vil vi se på økonomien i frivillighedsformidlingerne. Hvordan finansieres aktiviteterne, og hvad bliver pengene brugt til? 6.1 Organisationsform Frivillighedsformidlingerne kan være organiseret på forskellige måder. I hovedsagen er der dog kun to organisationsformer, som er relevante. Den ene er forening og den anden er selvejende institution. Desuden er der nogle få, der er en kommunal institution. Organisationsfo rm blandt frivill ighedsformidl inger Procent Antal Kommunal i nstitution... 8% 4 Selvejende i nstitution... 18% 9 Forening kun med organisationer s om m edlemmer... 14% 7 Forening kun med personer som medl emmer... 30% 16 Forening med både organisationer og personer som medlemm er... 16% 8 Andre former... 14% 7 I alt % 51 60% af frivillighedsformidlingerne er organiseret som en forening. 18% er en selvejende institution, og 8% er en kommunal institution. Foreningerne kan enten have enkeltpersoner eller organisationer som medlemmer. Nogle har begge typer af medlemmer. Under kategorien andre former er der nogle med en bestyrelse, men tilsyneladende uden medlemmer. Enkelte er mere eller mindre selvbestaltede. Der er tilsyneladende ikke nogen organisationsform, som dominerer eller er bedre end andre. De samme aktiviteter kan fungere med forskellige organisationsformer. 83

84 Den mindst demokratiske form er kommunal institution, som i virkeligheden blot er en del af forvaltningen, og som kan styres af kommunalbestyrelsen. De fire frivillighedsformidlinger, som har valgt denne organisationsform, er alle helt nyetablerede og startet af kommunen. Det drejer sig om: Holstebro Korsør Ringsted Søllerød Det skal dog nævnes, at frivillighedsformidlingen i Ringsted er ved at gennemgå en transformation fra kommunal institution til selvejende institution. Her har man valgt den model, at man har startet frivillighedsformidlingen op på kommunalt initiativ, men når først den er blevet etableret og konsolideret, skal den overgives til de frivillige organisationer. Vi er ikke bekendt med, at der er tilsvarende planer i de tre øvrige frivillighedsformidlinger, der er organiseret som kommunale institutioner. Den selvejende institution er mere demokratisk end en kommunal institution, men i nogle tilfælde bliver bestyrelsen udpeget, og der er ingen generalforsamling. Der er dog flere selvejende institutioner, der både har udpegede bestyrelsesmedlemmer og generalforsamlings-valgte. Det viser følgende tabel. Hvordan bliver bestyrelserne valgt? Antal formidlinger, ekskl. kommunale institution er På generalforsamling Udpegede På fællesmøde Antal formidlinger Selvejende institution Forening kun med organisationer som medlemmer Forening kun med personer som medlemmer Forening med både organisationer og personer som medlemmer Andre former I alt Alle foreningerne har naturligvis generalforsamlinger, hvor de vælger bestyrelser. Der er imidlertid også nogle af foreningerne, der har udpegede medlemmer af bestyrelsen. Endelig er der nogle, der vælger bestyrelsesmedlemmer på fællesmøder. 84

85 Det er meget vanskeligt at se noget mønster i, hvorfor nogle frivillighedsformidlinger er organiseret som foreninger, og hvorfor nogle er organiseret som selvejende institutioner. I nogle tilfælde har man måske valgt den selvejende institution, fordi frivillighedsformidlingen er startet af kommunen. I stedet for at gøre det til en kommunal institution har man i stedet valgt at organisere det som en selvejende institution så har kommunen stadig lidt styr på tingene. Imidlertid er hovedparten af de frivillighedsformidlinger, der er organiseret som en selvejende institution, startet i privat regi eller af nogle store hjælpeorganisationer, fx Den Blå Paraply i Randers. De frivillighedsformidlinger, der har frivillige organisationer som medlemmer, består hovedsageligt af de 7 modelprojekter. Desuden er der nogle enkelte andre frivillighedsformidlinger, som også har frivillige organisationer som medlemmer, fx Herlev, Roskilde og Vejen. Som vi kunne se i ovenstående tabel, er der en del frivillighedsformidlinger, som har udpegede medlemmer af bestyrelsen. Formålet med dette er som regel at sikre, at bestemte interesser bliver repræsenteret i bestyrelsen. Desuden er det et gennemgående træk i mange frivillighedsformidlinger, at de gerne vil have en bredt sammensat bestyrelse. Deres funktion er jo netop at være et formidlende led, og derfor er det vigtigt at få alle interesser med. Hvem er repræsenteret i bestyrelsen? Ekskl. ko mmunale institu tioner. N=47 Procent Antal Frivi llige... 70% 33 Enkeltmedlem mer... 55% 26 Frivi llige organisationer... 43% 20 Kommunale repræsentanter... 34% 16 Brugere... 30% 14 Ansatte... 23% 11 Amtslige repræsentanter... 4% 2 Andre... 15% 7 Det er de frivillige, der er repræsenteret i de fleste bestyrelser, 70%. Herefter følger personlige foreningsmedlemmer (enkeltmedlemmer), som sidder i 55% af bestyrelserne. Som man kan se, er der kommunale repræsentanter i en tredjedel af bestyrelserne og amtslige repræsentanter i to bestyrelser. 85

86 Billedet af, hvem der sidder i bestyrelserne, bliver naturligvis nuanceret noget, når man deler det op på forskellige organisationsformer. Det viser følgende tabel. Hvem sidder i bestyrelserne i frivi llighedsformi dlingerne. Antal fo rmidlinger ekskl. kommunale insti tutioner. N=47 Selvejende institutioner Kun organisationer Foreninger: Kun personer Både organ. og personer Andre former Medlemmer Ansatte Frivillige Frivillige organisationer Kommunalrepræsentant Amtsrepræsentant Erhvervslivet Andre Antal formidlinger Tabellen viser, at i de selvejende institutioner sidder der især repræsentanter for de frivillige, for de frivillige organisationer og kommunen. I foreninger med kun organisationer som medlemmer, er det især repræsentanter fra de frivillige organisationer. Men også kommunale repræsentanter optræder. I foreninger med kun personlige medlemmer er det især foreningsmedlemmer og frivillige, der sidder i bestyrelsen. Der er også nogle, der ikke har nogen bestyrelse. I foreninger med både organisationer som medlemmer og personlige medlemmer er bestyrelserne meget bredt sammensat. Andre former ligner foreninger med personlige medlemmer, idet det især er frivillige og foreningsmedlemmer, der sidder i bestyrelsen. En del af frivillighedsformidlingerne lægger tydeligvis vægt på at have mange forskellige interesser repræsenteret i deres bestyrelse. Derved signalerer de en bred berøringsflade til det omgivende samfund, og derved får de et stort netværk, som kan være vigtige i deres arbejde. Det kan være repræsentanter for foreningerne, kommunen/amtet og erhvervslivet. 86

87 Hvor mange medlemmer har de foreninger, som står bag frivillighedsformidlingerne? Det har vi bedt frivillighedsformidlingerne om at oplyse i spørgeskemaet både personlige medlemmer og organisationsmedlemmer. De foreninger, der har personlige medlemmer har en meget stor variation i antallet af medlemmer. Medlemstallet varierer fra 9 til 363. Antal personlige medl emmer i foreninger med enkel tpersoner, som medlemmer. N=23 Procent Antal Højst 25 medlemmer... 22% medlemmer... 30% medlemmer... 30% 7 Mere end 100 medlemm er... 18% 4 I alt % 23 Der er i øvrigt 3 selvejende institutioner, som også har personlige medlemmer. De foreninger, der har frivillige organisationer som medlemmer, har også en pæn spredning i antallet af medlemmer. Medlemstallet varierer fra 0 til 46. Antal organisationsmedlemmer i foreninger med frivillige organisationer, som medlemmer. N=13 Procent Antal Højst 10 medlemmer... 31% medlemmer... 23% medlemmer... 23% medlemmer... 15% 2 Mere end 40 medlemm er... 8% 1 I alt % Leder og ansatte Frivillighedsformidlingerne har udviklet sig meget forskelligt, og som vi netop har set, er de også organiseret lidt forskelligt. Det daglige arbejde i frivillighedsformidlingerne varetages ofte af ansatte personer, aktiverede eller frivillige. Følgende tabel viser, hvor mange frivillighedsformidlinger der har forskellige typer af personale. 87

88 Hvor mange frivillig hedsformidlin ger har personale? N=51 Procent Antal Lønnet leder... 75% 38 Lønnede ansatte... 31% 16 Ansatte i aktiv ering... 45% 23 Ansatte i skåne-/fleksjob... 20% 10 Andre ansatte... 20% 10 Selv om der er tale om frivilligt socialt arbejde, har 75% af frivillighedsformidlinger en ansat leder, og mange har også både lønnede ansatte og aktiverede. Desuden har 20% ansatte i skåne-/fleksjob mest skånejob. Det skal dog nævnes, at halvdelen af lederne ikke er ansat på fuld tid, og en del af dem har højst 20 timer om ugen. Der er forskellige kombinationer af ledere og ansatte, som fremgår af følgende tabel. Leder og ansatte i frivillighedsformidlingerne Procent Antal Kun en lønnet leder... 25% 13 En leder plus ansatte... 49% 25 Ingen leder, men ansatte... 10% 5 Hverken leder eller ansatte... 16% 8 I alt % 51 Tabellen viser, at i en fjerdedel af frivillighedsformidlingerne har man kun en ansat leder uden andre ansatte eller aktiverede. Desuden er der 5 formidlinger, der ikke har nogen lønnet leder, men derimod lønnede ansatte eller personer i aktivering/skånejob/fleksjob eller andre ansatte. I disse tilfælde er der dog tale om uformelle ledere, som blot ikke har status af leder eller ikke vil kalde sig leder. Men de er i realiteten ledere. Der er 8 formidlinger, som ikke har nogen former for ansatte eller aktiverede kun frivillige. De er alle relativt små frivillighedsformidlinger. Næsten alle frivillighedsformidlinger har tilknyttet frivillige personer til at varetage en række forskellige funktioner. Det er dog de færreste af de frivillige, der har med selve formidlingen at gøre, herunder samtaler med frivillige og organisationer. Det er normalt kun lederen eller de ansatte, der forestår dette arbejde. 88

89 Antal frivillige der er til knyttet frivilligh edsformidling erne. N=51 Procent Antal Ingen friv illige... 10% friv illige... 22% friv illige... 35% friv illige... 16% friv illige... 6% friv illige... 6% 3 Mere end 50 frivillige... 6% 3 I alt % Økonomi Alle frivillighedsformidlingerne er blevet bedt om at angive deres indtægter og udgifter for regnskabsåret Der er imidlertid 3 typer af frivillighedsformidlinger, som ikke har afgivet anvendelige regnskabsoplysninger: 3 formidlinger er helt nye, og derfor har de endnu ikke et fuldt indkørt regnskabsår. 4 formidlinger er kommunale institutioner, og deres økonomi er derfor noget anderledes end de selvejende institutioner og foreningerne. 3 formidlinger har ikke medsendt tilstrækkeligt gode oplysninger. Der er tale om tre relativt små frivillighedsformidlinger. Disse 10 frivillighedsformidlinger er holdt uden for de følgende analyser, fordi vi ikke kan sammenligne dem med de øvrige. Det er derfor ikke et fuldt dækkende billede af alle frivillighedsformidlingernes økonomi, vi får, men hovedparten er med Indtægter De 41 frivillighedsformidlinger er fordelt efter størrelsen af deres samlede indtægter i følgende tabel. Da der ikke er større forskelle på de samlede indtægter og udgifter, afspejler tabellen fuldt ud den økonomiske størrelsesfordeling. 89

90 Samlede indtægter i N = 41 Antal Procent Under kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % kr % Over kr % I alt % Der er tale om en jævn spredning af de samlede indtægter. Tyngdepunktet ligger i intervallet kr., hvor ca. 40% af formidlingerne ligger. Der er dog en gruppe på 3 formidlinger, som har mere end 1 million kr. i årlige indtægter. Derefter kommer yderligere en gruppe på 3 formidlinger med mere end kr. i indtægter. I den nederste ende er der 5 formidlinger, der har mindre end kr. i årlige indtægter. Hertil kommer så 3 formidlinger, som ikke har givet fyldestgørende oplysninger, men som sandsynligvis også hører hjemme i kategorien under kr. Vi kan derfor regne med, at vi i alt har 8 frivillighedsformidlinger med mindre end kr. i årlige indtægter. De 41 frivillighedsformidlinger, som vi har fyldestgørende oplysninger for, har i alt indtægter for 17,3 millioner kr. Disse indtægter stammer fra følgende kilder: Statsstøtte, fx PUF og tips/lotto Kommunal støtte, fx paragraf 115 Amtslig støtte, fx paragraf 115 Privat støtte, fx kontingenter Anden støtte Mere end halvdelen af frivillighedsformidlingernes indtægter kommer fra statslig finansiering. Det er især støtte fra statspuljer (herunder PUF), som alene udgør 47% af alle indtægterne. Det kan samtidig oplyses, at der blev udbetalt 8,5 millioner kr. fra PUF i Desuden kommer 37% af indtægterne fra kommunerne, og her spiller paragraf 115 midlerne en betydelig rolle, idet 33% af alle indtægter stammer herfra. 90

91 De øvrige indtægtskilder, dvs. privat, amtslig og anden finansiering, spiller en meget beskeden rolle, tilsammen udgør disse kun 10%. Indtægter for frivil lighedsformid lingerne. N=41 Procent Beløb Privat f inansiering... 3% Statslig finansiering... 53% Kommunal finansiering... 37% Amtslig finansiering... 4% Anden finansiering... 3% I alt % Der er imidlertid en væsentlig forskel på indtægtskildernes betydning, når vi opdeler frivillighedsformidlingerne efter indtægtsstørrelse. Det viser følgende tabel. Indtægtsfordeling i formidlinger med forskellig indtægtsstørrrelse. Procent Under Over I alt Stat Kommuner Amt Privat Andet I alt Antal De helt små formidlinger med under kr. i indtægt udgør en helt særlig gruppe. De får næsten alle deres indtægter fra kommunerne 85% og 11% fra private. Derimod får de næsten ingen indtægter fra staten. Det skal nævnes, at de 12% fra andet blandt de helt store formidlinger dækker over en kommunal driftsaftale med Næstved Kommune om at have 10 personer i aktivering. Når vi ser bort fra de helt små frivillighedsformidlinger, så er der et ret klart mønster i indtægtsfordelingen. Jo større de samlede indtægter er, des mindre del kommer fra staten, og des større del kommer fra kommunen. Det skyldes sandsynligvis, at støtten fra statspuljerne og PUF ikke afhænger af formidlingernes samlede indtægter, men derimod ofte udgør nogle standard- 91

92 beløb, fx er der 7 formidlinger, der har fået kr., 5 har fået kr., og 3 har fået kr. fra statslige puljer. Tabellen viser tydeligt, at det er den økonomiske støtte fra kommunerne, der har stor betydning i de tilfælde, hvor frivillighedsformidlingerne er blevet store og har store indtægter Udgifter Frivillighedsformidlingerne (de 41 med fyldestgørende oplysninger) har i alt haft udgifter for 15,620 millioner kr. i det seneste regnskabsår. Disse udgifter kan fordeles på følgende kategorier: Lønninger Husleje El, varme, vand Kontorhold Andet Udgifter for frivill ighedsformidl ingerne. N=41 Procent Beløb Lønninger... 61% Husleje... 14% El, varm e, vand... 2% Kontorhold... 10% Andre udgifter... 13% I alt % Lønningerne er klart den største udgiftspost for formidlingerne, idet 61% af alle udgifterne bruges til dette formål. Derefter kommer udgifter til husleje og kontorhold på henholdsvis 14% og 10%. El, varme, vand udgør kun en lille del af udgifterne (2%). Andre udgifter udgør 13%. Kategorien andet dækker over en lang række udgifter, bl.a.: Annoncer Information Møder Rejser/transport Revisor Kurser Spørgsmålet er, om frivillighedsformidlingerne bruger pengene forskelligt, alt efter indtægternes størrelse? Det viser den følgende tabel. 92

93 Udgiftsfordeling i formidlinger med forskellig indtægtsstørrrelse. Procent Under Over I alt Løn Husleje El, varme Kontorhold Andet I alt Antal Bortset fra de helt små frivillighedsformidlinger med samlede indtægter under kr., er der ikke særligt store forskelle i udgiftsfordelingen på de forskellige formidlinger. De helt små formidlinger er specielt karakteriseret ved, at de ikke har nogen lønudgifter. De har nemlig ingen ansatte. Den største post på deres budget er andet, dvs. rejser, møder og annoncer. De øvrige frivillighedsformidlinger har lønudgifterne som den klart største post ca. 60%. Resten er nogenlunde lige fordelt på de øvrige udgiftskategorier. 6.4 Opsummering Hovedparten (60%) af frivillighedsformidlingerne er organiseret som foreninger nogle har kun andre frivillige foreninger som medlemmer, andre har kun enkeltpersoner som medlemmer, mens atter andre har både foreninger og enkeltpersoner som medlemmer. En anden udbredt form er selvejende institution, som en femtedel af frivillighedsformidlingerne har benyttet. Endelig er der nogle få frivillighedsformidlinger, som er kommunale institutioner. Det vil sige, at de faktisk blot er en del af den kommunale forvaltning. Det er frivillighedsformidlinger, som er startet af kommunen selv. Mange frivillighedsformidlinger har bestyrelser, som er ret bredt sammensat, dvs. både medlemmer/frivillige, repræsentanter for andre foreninger og repræsentanter for kommunen. Det gælder især de selvejende institutioner og de foreninger, som har organisationer som medlemmer. Formålet med den brede repræsentation er netop at være bredt favnende i lokalområdet og at stå sig godt med de fleste interessenter. 93

94 Mere end tre fjerdedele af frivillighedsformidlingerne har en lønnet leder, der i de fleste tilfælde er ansat på fuld tid. I næsten halvdelen (45%) er der aktiverede, i en tredjedel er der andre lønnede ansatte, og i en femtedel af frivillighedsformidlingerne er der ansatte i skånejob eller fleksjob. De fleste frivillighedsformidlinger har altså en kernestab af medarbejdere. Men der er 8 formidlinger (ca. 15%), som hverken har leder eller ansatte. De er udelukkende baseret på frivillige. På det økonomiske område kan vi konstatere, at der er en pæn spredning i omsætning/indtægter. Tyngdepunktet ligger i intervallet kr. pr. år i dette interval befinder 40% af formidlingerne sig. Der er dog 8 formidlinger (ca. 20%), som har indtægter under kr., og det er stort set de samme frivillighedsformidlinger, som ikke har nogen ansatte. Der er en tredjedel af formidlingerne, der har indtægter på mere end ½ million kr., og 3 formidlinger har samlede indtægter over 1 million kr. Mere end halvdelen af indtægterne kommer fra staten, dvs. det er især PUF og tips/lottomidler. PUF udgør alene 47% af de samlede indtægter. Den kommunale finansiering udgør godt og vel en tredjedel af de samlede indtægter, og de stammer overvejende fra paragraf 115 midlerne (som alene udgør 33%). Derudover kommer der nogle få procent fra amterne og private fonde. Vi kan altså konstatere, at 80% af de samlede indtægter stammer fra 2 finansieringskilder: PUF med 47% og kommunernes paragraf 115 midler med 33%. Den kommunale finansiering spiller størst rolle for de helt små formidlinger og for de helt store, mens den store midterkategori er meget afhængige af PUFmidler fra staten. Det skyldes nok, at de små formidlinger er for små til at søge statslige midler, og de store er netop store, fordi kommunerne finansierer en stor del af deres virksomhed. På udgiftssiden er lønningerne helt klart den største udgiftspost 61% er løn. Derefter kommer husleje på 14% og kontorholdsudgifter på 10% af de samlede udgifter. De helt små formidlinger har ikke nogen ansatte og derfor heller ingen lønudgifter. Det generelle indtryk af frivillighedsformidlingernes økonomi er, at de fleste mangler penge og må være yderst sparsommelige. Men det er også kendetegnende, at de fleste frivillighedsformidlinger har lært at sætte tæring efter næring. PUF har været en stabil indtægtskilde i en del år, og mange frygter nok, at PUF-midlerne skal forsvinde en dag, fx som udløber af denne undersøgelse. Der er nogle formidlinger, som har ført svære kampe med kommunen om at få penge, især for at få del i paragraf 115 midlerne. Nogle steder har det været en 94

95 succes, men andre steder har det ikke givet det forventede resultat. Men gennemgående føler de fleste frivillighedsformidlinger sig nok mest trygge ved en statslig finansiering. Der er også nogle frivillighedsformidlinger, som forsøger at opnå privat finansiering. Det er således helt almindeligt at søge en række private fonde, men det giver sjældent det store resultat. De nye perspektiver knytter sig nok til erhvervslivet og virksomhedernes sociale ansvar. Hvis man kan opnå sponsorater eller driftsaftaler om rådgivning o.l. med de private virksomheder, er der muligheder for at opnå en større grad af privat finansiering. Mange ledere af frivillighedsformidlinger har givetvis et ideal om en blandet finansiering, så man kan undgå at blive stærkt afhængig af en enkelt finansieringskilde. Det er vores indtryk, at der arbejdes hårdt på det mange steder. 95

96 7 Opsummering og perspektiver I dette kapitel vil vi foretage en opsummering af vores undersøgelses resultater og forsøge at drage nogle konklusioner. Desuden vil vi præsentere en række problemstillinger, som vi er stødt på i vores undersøgelsesarbejde, samt præsentere nogle bud på fremtiden for frivillighedsformidlingerne. 7.1 Opsummeringer Formålet med denne undersøgelse har været at tegne et bredt billede af, hvordan frivillighedsformidlingerne fungerer og arbejder i dag. De særlige problemstillinger, som undersøgelsen skulle berøre var: Målsætninger og værdier Aktiviteter Samarbejdspartnere Frivillige Geografisk dækning Økonomi I det følgende vil vi præsentere hovedresultaterne via vores opsummeringer fra de enkelte kapitler Målsætninger og værdier Det værdigrundlag, frivillighedsformidlingerne arbejder ud fra, ligger tæt på de værdier, der generelt findes inden for det frivillige sociale arbejde. På den måde afspejler frivillighedsformidlingerne tydeligt de værdier, der er gældende i den frivillige sektor. Nogle af de centrale værdier, vi har peget på er: Styrkelse af lokale fællesskaber! Frivillighed er drivkraften! Social indfaldsvinkel! Meningsfuldt arbejde! Hjælp til andre! Hjælp til selvhjælp! Ser vi på de mål, der er stillet op, er det dem, nærmere end værdierne, der adskiller frivillighedsformidlingerne fra øvrige frivillige organisationer. Blandt disse målsætninger kan nævnes følgende: P Frivillighedsformidlingerne kan flere steder ses som en slags lokal servicefunktion i forhold til de øvrige frivillige organisationer. Det er der dog ikke enighed om alle steder. 96

97 P Frivillighedsformidlingerne skal være med til at styrke det lokale frivillige arbejde generelt, mens de øvrige organisationer har opstillet mere specifikke og afgrænsede mål for deres arbejde. P Frivillighedsformidlingerne skal samle trådene og have overblikket over, hvilket frivilligt arbejde der er i lokalområdet. P Frivillighedsformidlingerne kan være med til at skabe et godt klima for samarbejde mellem de frivillige organisationer i det lokalområde, de arbejder i. P Frivillighedsformidlingerne skal og kan også være med til at sætte en debat og diskussion i gang om værdier, mål og metoder i den frivillige verden Aktiviteter Vi har foretaget en relativt omfattende kortlægning af frivillighedsformidlingernes aktiviteter for at få et indtryk af frivillighedsformidlingernes konkrete virksomhed. Med andre ord, hvad foregår der egentlig i frivillighedsformidlingerne? Vores umiddelbare indtryk er, at der foregår rigtig mange og forskellige ting. Frivillighedsformidlingerne er aktivitetsmæssigt meget forskellige. Alligevel er der nogle fælles træk for en stor del af dem. Jobformidling, foreningsservice, netværksskabelse, information om frivilligt arbejde, selvhjælpsgrupper, rådgivning af enkeltpersoner og udlån af lokaler og diverse kontorfaciliteter er de aktiviteter, som går igen i mange af frivillighedsformidlingerne. Nogle har det hele, mens andre har kombinationer af aktiviteterne. Den oprindelige aktivitet frivillighedsformidling findes stadig i de fleste frivillighedsformidlinger, men den findes stort set ikke rendyrket nogen steder, bortset fra FRIFORM i København og Kolding Selvhjælp, men begge steder er frivillighedsformidlingen i virkeligheden en del af en større virksomhed, som har andre aktiviteter. Der er 7 af frivillighedsformidlingerne, som slet ikke har frivillighedsformidling som en hovedaktivitet, og 11 har det kun som en biaktivitet. I disse 18 frivillighedsformidlinger har andre aktiviteter højere prioritet end den rene frivillighedsformidling. Vi har foretaget en opdeling af de 51 frivillighedsformidlinger, som indgår i denne undersøgelse, i nogle kategorier, som afspejler deres forskelligheder og ligheder. 14 er stormagasiner, dvs. de har stort set alle aktiviteter og i mange tilfælde som hovedaktiviteter. 97

98 7 er supermarkeder, som har et bredt spektrum af aktiviteter, men ikke dem alle. 8 har formidlingsservice, dvs. de lægger vægt på formidling, foreningsservice og kurser/uddannelse. 6 har foreningsservice, dvs. de lægger vægt på foreningsservice og lokaler. 7 har selvhjælp, dvs. de lægger meget vægt på selvhjælpsgrupper. 9 har vi ikke kunnet kategorisere som andet end øvrige. Det er nok rimeligt at sige, at op mod halvdelen af frivillighedsformidlingerne har ambitioner om at være eller blive et decideret frivilligcenter i deres lokalområde, hvor et bredt spektrum af frivillige sociale aktiviteter er tilknyttet. De er eller har ambitioner om at blive det, som vi har kaldt stormagasiner. På den anden side er der også en anden halvdel af frivillighedsformidlingerne, som har valgt at specialisere sig eller nøje har valgt, hvilket koncept de vil følge, fx selvhjælp, foreningsservice eller formidlingsservice. De har ikke ambitioner om at ville det hele. Det er vores klare opfattelse, at de fleste af frivillighedsformidlingerne i disse år er meget optaget af at udbrede omfanget og kvaliteten af frivilligt arbejde i deres lokalområde og at servicere det frivillige arbejde så godt som muligt med de midler, de har til rådighed. Det er i den sammenhæng, de fleste af deres aktiviteter skal ses. Man har forladt et succeskriterium om at foretage så mange formidlinger som muligt og har i stedet indført et kriterium om at skabe så meget frivilligt arbejde som muligt. Hvem der foretager selve formidlingen har mindre betydning Samarbejdspartnere De enkelte frivillighedsformidlinger har primært et udbygget samarbejde i forhold til de lokale frivillige organisationer og foreninger og i forhold til hjemkommunen. Enkelte frivillighedsformidlinger har samarbejde til andre kommuner og foreninger i andre kommuner. Der er også enkelte frivillighedsformidlinger, som har samarbejde med amtet. Der er tradition for, at formidlingerne har haft et samarbejde med de lokale arbejdsformidlinger, og der er da også frivillighedsformidlinger, som stadig har et sådant samarbejde. Et samarbejde, som for nogle er blevet udbygget med fokus på det rummelige arbejdsmarked. I den forbindelse er der enkelte frivillighedsformidlinger, som har indledt samarbejde med de lokale virksomheder og erhvervslivet med henblik på at inddrage det frivilliges indsats og potentialer i relation til virksomhedernes sociale ansvar. 98

99 De fleste frivillighedsforeninger har et godt overblik og en god kontakt til de lokale frivillige organisationer/foreninger og er i stand til at formidle frivillige til organisationerne/foreningerne, når de har behov for det. Som sådan opfylder de målsætningen om at være en slags tovholder for udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet med hjemkommunen er blevet bedre. Dette hænger blandt andet sammen med indførelsen af de nye bestemmelser i serviceloven omkring samarbejde mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer. Inden for de sidste to år er der i mange kommuner formuleret en frivillighedspolitik, som har betydet, at samarbejdet mellem kommunen frivillighedsformidlinger er blevet bedre De frivillige Vores undersøgelse af de frivillige, der henvender sig til frivillighedsformidlingerne viser, at tre fjerdedele er kvinder, mens kun en fjerdedel er mænd, og aldersmæssigt er der tale om en pæn spredning i intervallet på år. Vi har også konstateret, at der er en vis etnisk repræsentativitet, idet 7% af de frivillige har udenlandsk baggrund. Det er overvejende personer på overførselsindkomster, der melder sig som frivillige. Kun en fjerdedel er i ordinær beskæftigelse, og 13% er studerende. Mere end halvdelen er enten arbejdsløse (23%) eller pensionister/ efterlønsmodtagere (31%). Det viser sig desuden, at der er en større procentdel mænd på overførselsindkomster end kvinder. Det virker som om, der skal en særlig situation til, fx arbejdsløshed, før mændene melder sig som frivillige. Derimod er det tilsyneladende mere naturligt for kvinder at melde sig som frivillige. Den dominerende begrundelse for at melde sig som frivillig er for at gøre noget for andre det angives af 61%. Derefter følger begrundelserne samvær med andre (38%), for at få tiden til at gå (24%) og for at opnå arbejdserfaring (20%). Vores undersøgelse viser også noget om, hvad de frivillige ønsker at lave som frivillige. Her viser det sig, at der er tale om en ret lang og meget varieret ønskeseddel, fx besøgstjeneste, rådgivning og forefaldende arbejde. Mændene er mest interesserede i at udføre praktisk arbejde og arbejde, hvor de kan udnytte deres ekspertise, fx edb-kendskab. Kvinderne er derimod mere interesseret i at være rådgivere o.l. samt i at gøre noget for andre. Mere end halvdelen af de frivillige, der henvender sig til frivillighedsformidlingerne, er nye frivillige. Desuden er der 15%, som har et frivilligt arbejde nu og som enten ønsker et andet frivilligt job eller mere frivilligt arbejde. Dette resultat viser, at frivillighedsformidlingerne formår at rekruttere nye frivillige. Vi har også konstateret, at der er relativt flere beskæftigede og arbejdsløse blandt de nye frivillige end blandt de gamle frivillige. 99

100 Frivillige organisationer Vores undersøgelse af de frivillige organisationer, som henvender sig til frivillighedsformidlingerne viser, at det er en meget bred vifte af organisationer, foreninger og grupper. Den største gruppe er de humanistiske organisationer, som tegner sig for 22% af henvendelserne. Derefter følger sygdomsbekæmpende foreninger og rådgivning med hver ca. 10% af henvendelserne. Den største gruppe er imidlertid andet (36%), som bl.a. dækker over pensionistforeninger, børn/unge-foreninger, krisecentre og idrætsforeninger. Langt de fleste er helt klart inden for den sociale sektor. Det er dog vigtigt at nævne, at vores undersøgelse dækker nye henvendelser fra organisationerne. Der er imidlertid en lang række organisationer, som har en stående ordre om at modtage frivillige. Derfor giver vores undersøgelse næppe et dækkende billede af, hvilke frivillige organisationer der aftager frivillige. De opgaver, som organisationerne ønsker frivillige til, er meget varierede. Nogle af de hyppigste opgaver er besøgstjeneste, genbrugsbutik, kontorarbejde og praktisk arbejde. Der kræves sjældent store og omfattende kvalifikationer af de frivillige for at udføre arbejdet. I de fleste tilfælde efterspørges almindelige menneskelige kvalifikationer, fx stabilitet, ansvarlighed, vilje, overskud og at være god til at tale med andre mennesker. I halvdelen af tilfældene ved frivillighedsformidlingerne, at det lykkes dem at finde en egnet frivillig, men i mange andre tilfælde ved vi ikke, om formidlingen er lykkedes, fordi man ikke får tilbagemeldinger. Kun i 6% af henvendelserne ved frivillighedsformidlingerne, at de ikke kunne imødekomme organisationens ønsker. Offentlige institutioner Offentlige myndigheder og institutioner efterspørger også frivillig arbejdskraft især kommunerne. Vores undersøgelse viser, at det især er ældreinstitutionerne, der ønsker frivillige. Men derudover er det et bredt udsnit af institutioner. Det er især besøgstjeneste og ledsagelse, der ønskes frivillige til, men igen er der tale om et bredt udsnit af opgaver. Der efterspørges især almenmenneskelige kvalifikationer og sjældent eksperter. Der er en del opgaver, som både bliver efterspurgt af de frivillige organisationer og offentlige institutioner. Det tyder på, at det nogle gange er lidt tilfældigt, om det er det offentlige eller en frivillig organisation, der varetager visse opgaver. Der er dog også nogle opgaver, som stort set ikke bliver efterspurgt af det offentlige. Det gælder fx genbrugsbutik/-virksomhed, rådgivning, kontorarbejde og ekspertarbejde. 100

101 7.1.5 Geografisk dækning Frivillighedsformidlingerne er jævnt spredt ud over Danmark. De områder med relativt færrest frivillighedsformidlinger er Storkøbenhavn og landkommunerne. Men hvis man tager hensyn til indbyggertallet i disse områder, er der kun tale om en mindre underrepræsentation. Der er desuden en pæn spredning af frivillighedsformidlingerne på alle amterne. Der er således mindst én frivillighedsformidling i alle amter. I følgende 3 amter er der en overrepræsentation af frivillighedsformidlinger: Storstrøms Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt I følgende 6 amter er der en underrepræsentation af frivillighedsformidlinger: København/Frederiksberg Kommuner Københavns Amt Vestsjællands Amt Sønderjyllands Amt Århus Amt Viborg Amt I de fleste tilfælde er overrepræsentationen og underrepræsentationen ret lille. Desuden kan man ikke sætte lighedstegn mellem antallet af frivillighedsformidlinger og kapaciteten hos frivillighedsformidlingerne Organisation og økonomi Hovedparten (60%) af frivillighedsformidlingerne er organiseret som foreninger nogle har kun frivillige foreninger som medlem, andre har kun enkeltpersoner som medlemmer, mens atter andre har både foreninger og enkeltpersoner som medlemmer. En anden udbredt form er selvejende institution, som en femtedel af frivillighedsformidlingerne har benyttet. Endelig er der nogle få frivillighedsformidlinger, som er kommunale institutioner. Det vil sige, at de faktisk blot er en del af den kommunale forvaltning. Det er frivillighedsformidlinger, som er startet af kommunen selv. Mange frivillighedsformidlinger har bestyrelser, som er ret bredt sammensat, dvs. både medlemmer/frivillige, repræsentanter for andre foreninger og repræsentanter for kommunen. Det gælder især de selvejende institutioner og de foreninger, som har organisationer som medlemmer. Formålet med den brede repræsentation er netop at være bredt favnende i lokalområdet og at stå sig godt med de fleste interessenter. 101

102 Mere end tre fjerdedele af frivillighedsformidlingerne har en lønnet leder, der i de fleste tilfælde er ansat på fuld tid. I næsten halvdelen (45%) er der aktiverede, i en tredjedel er der andre lønnede ansatte, og i en femtedel af frivillighedsformidlingerne er der ansatte i skånejob eller fleksjob. De fleste frivillighedsformidlinger har altså en kernestab af medarbejdere. Men der er 8 formidlinger (ca. 15%), som hverken har leder eller ansatte. De er udelukkende baseret på frivillige. På det økonomiske område kan vi konstatere, at der er en pæn spredning i omsætning eller indtægter. Tyngdepunktet ligger i intervallet kr. pr. år i dette interval befinder ca. 40% af formidlingerne sig. Der er dog 8 formidlinger (ca. 20%), som har indtægter under kr., og det er stort set de samme frivillighedsformidlinger, som ikke har nogen ansatte. Der er en tredjedel af formidlingerne, der har indtægter på mere end ½ million kr., og 3 formidlinger har samlede indtægter over 1 million kr. Mere end halvdelen af indtægterne kommer fra staten, dvs. det er især PUFog tips/lottomidler. PUF udgør alene 47% af de samlede indtægter. Den kommunale finansiering udgør godt og vel en tredjedel af de samlede indtægter, og de stammer overvejende fra paragraf 115 midlerne (som alene udgør 33%). Derudover kommer der nogle få procent fra amterne og private fonde. Vi kan altså konstatere, at 80% af de samlede indtægter stammer fra 2 finansieringskilder: PUF med 47% og kommunernes paragraf 115 midler med 33%. Den kommunale finansiering spiller størst rolle for de helt små formidlinger og for de helt store, mens den store midterkategori er meget afhængige af PUFmidler fra staten. Det skyldes nok, at de små formidlinger er for små til at søge statslige midler, og de store er netop store, fordi kommunerne finansierer en stor del af deres virksomhed. På udgiftssiden er lønningerne helt klart den største udgiftspost 61% er løn. Derefter kommer husleje på 14% og kontorholdsudgifter på ca. 10% af de samlede udgifter. De helt små formidlinger har ikke nogen ansatte og derfor heller ingen lønudgifter. Det generelle indtryk af frivillighedsformidlingernes økonomi er, at de fleste mangler penge og må være yderst sparsommelige. Men det er også kendetegnende, at de fleste frivillighedsformidlinger har lært at sætte tæring efter næring. PUF har været en stabil indtægtskilde i en del år, og mange frygter nok, at PUF-midlerne skal forsvinde en dag, fx som udløber af denne undersøgelse. Der er nogle formidlinger, som har ført svære kampe med kommunen om at få penge, især for at få del i paragraf 115 midlerne. Nogle steder har det været en 102

103 succes, men andre steder har det ikke givet det forventede resultat. Men gennemgående føler de fleste frivillighedsformidlinger sig nok mest trygge ved en statslig finansiering. Der er også nogle frivillighedsformidlinger, som forsøger at opnå privat finansiering. Det er således helt almindeligt at søge en række private fonde, men det giver sjældent det store resultat. De nye perspektiver knytter sig nok til erhvervslivet og virksomhedernes sociale ansvar. Hvis man kan opnå sponsorater eller driftsaftaler om rådgivning o.l. med de private virksomheder, er der muligheder for at opnå en større grad af privat finansiering. Mange ledere af frivillighedsformidlinger har givetvis et ideal om en blandet finansiering, så man kan undgå at blive stærkt afhængig af en enkelt finansieringskilde. Det er vores indtryk, at der arbejdes hårdt for det mange steder. 7.2 Problemstillinger Som afslutning på dette kapitel vil vi pege på nogle problemstillinger, der er knyttet frivillighedsformidlingernes værdier og især målsætninger. Problemstillingerne, vi her peger på, er nærmere ment som et forsøg på at skabe debat og klarhed end som færdige konklusioner fra vores side For mange målsætninger giver uklarhed Skaber for mange mål uklarhed om funktionen? Mange af frivillighedsformidlingerne har opstillet en (meget) lang række målsætninger, der hver især kan være gode og fornuftige. Men skal vi sætte sagen på spidsen, er det spørgsmålet, om man kan være god til det hele. Måske ville det være en god idé for nogle frivillighedsformidlinger at stramme målsætningerne lidt op eller måske tage en diskussion af, hvilke mål man sætter sig på kort og lidt længere sigt. Hvad er der særligt brug for i lokalområdet, og hvad er der mindre brug for? Hvad er vi særligt gode til, og hvad har vi særligt lyst til? Hvad har vi ressourcer til? Er der nogle opgaver, vi skal lade ligge nu og senere tage op senere? Grænser til de frivillige organisationer Et tilgrænsende spørgsmål drejer sig om, hvad der er frivillighedsformidlingernes opgaver og mål, og hvad der er de øvrige lokale frivillige sociale foreningers opgaver. Hvilke grænser findes mellem frivillighedsformidlingerne og de øvrige foreninger? Er der brødnid? Lokalt samlingspunkt Mange frivillighedsformidlinger ønsker at være samlingspunkt for det frivillige sociale arbejde i lokalområderne. Men hvad hvis ikke alle frivillige organisationer vil være med? Spørgsmålet er, hvordan man får frivillighedsformidlin- 103

104 gen til at passe ind i det lokale frivillige puslespil, hvor alle brikker helst skal falde i hak? Forhold til amter og kommuner En anden problemstilling drejer sig om frivillighedsformidlingerne (og de frivillige sociale organisationer) i forhold til kommuner og amter. Skal man være samarbejdspartner eller modspiller eller både/og? Hvordan håndteres denne balancegang? Kan man godt være alternativ og kritisk i forhold til det offentlige samtidig med, at man er afhængig af økonomiske midler fra kommuner og amter (aktualiseret af 115)? Hvordan? Med det stigende antal ansatte i frivillighedsformidlingerne og de store udgifter følger også en afhængighed af at få finansieret sine udgifter. Indtil nu har frivillighedsformidlingerne fået finansieret en stor del af deres aktiviteter via PUF og tips/lottomidler fra staten, og disse indtægter udgør stadig godt halvdelen af de samlede indtægter. Med paragraf 115 midlerne og det forøgede samarbejde med kommunen, som finder sted mange steder, kommer den kommunale finansiering efterhånden til at udgøre en større og større del. Desuden er der flere steder indgået driftsaftaler med kommunerne om at udføre visse opgaver, fx have personer i aktivering. Spørgsmålet er om den forøgede kommunale finansiering fører til en større afhængighed af kommunerne og dermed tab af autonomi Hvor går grænserne? På det politiske plan har der i en årrække været en stigende interesse for, at de frivillige sociale organisationer bliver mere inddraget i det lokale arbejde både med hensyn til at løfte nogle byrder i civilsamfundet og løfte sociale opgaver, som fx isolation og ensomhed. De nye bestemmelser i Lov om Social Service er udtryk for denne interesse. Ikke på den måde at kommunerne og staten kan sige sig fri for de forpligtelser, de har i henhold til varetagelsen af sociale opgaver. Men med den intention, at der ved et samarbejde mellem kommunerne og den frivillige verden kan ske en koordinering af det lokale sociale arbejde, og at de frivillige sociale organisationer i højere grad kan supplere det sociale arbejde, som lovmæssigt skal varetages af kommunerne. I den forbindelse er det oplagt, at der i den frivillige verden og i frivillighedsformidlingerne stilles spørgsmålet: Hvor går grænserne for samarbejdet med de kommunale myndigheder? I nogle frivillighedsformidlinger udtrykkes der en bekymring for, at kommunerne med deres sårbare økonomier i højere grad vil overdrage opgaver til den frivillige sociale verden med den risiko at bruge frivillige som arbejdskraft i forhold til en række kommunale opgaver. I denne bekymring hentydes til faresignaler, hvor frivillige har påtaget sig opgaver, som tidligere lå i kommunen. 104

105 Mange steder er der et omfattende og godt samarbejde mellem kommunen og frivillighedsformidlingen. Kommunen rekvirerer frivillig arbejdskraft til en række fornuftige og meningsfulde opgaver, fx besøgsvenner til plejehjemsbeboerne eller lektiehjælp til flygtningebørn. Flere kommuner har tilsyneladende set en stor fordel i at kunne rekvirere frivillige, og nogle har selv organiseret egne frivillighedsformidlinger. Spørgsmålet er, om frivillighedsformidlingerne ikke risikerer at blive en del af det kommunale system? Nogle ser imidlertid frivillighedsformidlingernes rolle som værende vagthund for, at der ikke sker alt for store skred i opgavevaretagelsen i de enkelte kommuner. Andre er af den opfattelse, at der altid har været tale om flydende grænser mellem det offentliges og den frivillige verdens opgavevaretagelse. Historisk har det offentlige således overtaget opgaver, som tidligere blev varetaget af de frivillige sociale organisationer. Grænserne vil være flydende og hele tiden flytte sig. Derfor peges der på, at det er vigtigt at gå i dialog med kommunerne og finde ud af, om der er måder at samarbejde på og måder, hvor man kan supplere hinanden, således at den samlede opgavevaretagelse bliver bedre. Kun via dialog kan der skabes respekt om det frivillige arbejde, og det er en forudsætning for en ligeværdighed i samarbejdet og for, at der ikke sker misbrug af de frivilliges arbejdskraft. Med et sådant udgangspunkt er der mange, der peger på samarbejde, fx på hjemmehjælpsområdet, hvor kommunen tager sig af de hårde opgaver med rengøring og indkøb, mens de frivillige måske kunne tage sig af de mere bløde opgaver i form af omsorg. Diskussionen af grænserne for opgavevaretagelse gælder også i forhold til de politiske initiativer i relation til det rummelige arbejdsmarked konkret med indførelse af fleks- og skånejob. I hvilket omfang skal frivillighedsformidlingerne og de frivillige sociale organisationer føle sig eller blive forpligtet til at tage personer i fleks- eller skånejob frem for at anvende frivillige? Nogle frivillighedsformidlinger har i dag ansat personer i fleks- eller skånejob, andre er klart imod, idet der med sådanne ordninger mangler det frivillige element i ansættelsen Samarbejde kendskab til hinanden I forbindelse med frivillighedsformidlingernes opgaver er det målsætningen at skabe kontakt til de mange sociale frivillige organisationer og foreninger i lokalområdet. De fleste frivillighedsformidlinger har da også en god kontakt til de mange frivillige organisationer og formidler frivillige til mange af disse foreninger helt lokalt. 105

106 I samtalerne med de frivillige organisationer om deres syn på frivillighedsforeninger er der udtrykt ønske om, at de frivillige organisationer på tværs lærer hinanden bedre at kende. Der synes således at være et behov for, at det ikke kun er frivillighedsformidlingen, som erkender de forskellige frivillige organisationer, men at også de frivillige organisationer har et behov for bedre kendskab til andre frivillige organisationer og foreninger for at høre, hvordan de organiserer sig og får hverdagen skruet sammen. På et af møderne med frivillige organisationer fremkom det forslag, at netop frivillighedsåret kunne bruges til at arrangere møder, frivillighedsdage, torvedage o.l., hvor formålet var at samle de forskellige frivillige organisationer, således at de kunne udstille og udveksle erfaringer og diskussion mellem de frivillige om opgaver, fælles mål og midler Bliver det frivillige arbejde ensrettet? Frivillighedsformidlingerne er mange steder ved at udvikle sig til velfungerende enheder i lokalområdet. Der bliver flere lønnede ansatte med gode kvalifikationer. Der gennemføres kurser for de frivillige, så de er bedre rustet til deres frivillige arbejde. Det frivillige arbejde bliver velorganiseret. Det giver sig givetvis udslag i en højere kvalitet i det frivillige arbejde og en større effektivitet, dvs. man udnytter ressourcerne bedre. Men måske kan der være en risiko for, at det frivillige arbejde bliver så effektivt og professionelt, at det mister noget af det originale og anarkistiske, der også kan være en kvalitet i det frivillige arbejde? Er frivillighedsformidlingerne en del af kommunens aktiveringsmaskine? Der er allerede en del frivillighedsformidlinger, der beskæftiger personer på fleks- og skånejob. Desuden er der en del aktiverede ansat, ligesom der er servicejob (for de ældre). Regeringen har målsætninger om, at der skal beskæftiges mange flere personer på fleksjob, og har store planer om det rummelige arbejdsmarked. Det er oplagt at bruge frivillighedsformidlingerne som et sted, hvor man kan finde mange pladser til fleks-/skåne-/servicejob samt aktivering, uden at det dog skal udvikle sig til, at de direkte skal promovere fleksjob m.v. for kommunen. Spørgsmålet er imidlertid, om det frivillige arbejde kan fungere side om side med aktiverede o.l. i større stil. Vi har ganske vist ikke hørt om de store problemer de steder, hvor de allerede har det, men det er sandsynligt, at de to kulturer kan støde sammen. De frivillige er jo bl.a. karakteriseret ved, at de kan sige til og fra, når det passer dem, men det kan aktiverede ikke. Vil det ende med, at de aktiverede m.v. fortrænger de frivillige? 106

107 7.2.9 Tager frivillighedsformidlingerne magten fra de frivillige organisationer? Mange steder har frivillighedsformidlingerne fået en stærk placering i det lokale frivillige arbejde det er blevet et kraftcenter. Det er ofte meget initiativrige ledere, der formår at sætte nye aktiviteter i gang. De yder en god foreningsservice og er projektvugge for mange udmærkede initiativer. Spørgsmålet er, om man risikerer, at frivillighedsformidlingerne overtager styringen, eller om de frivillige organisationer ender som datterselskaber af frivillighedsformidlingerne? Er der grænser for, hvad frivillighedsformidlingerne skal lave? Vi har konstateret, at der foregår en mangfoldighed af aktiviteter i frivillighedsformidlingerne. Der kommer hele tiden nye aktiviteter til. Et af de seneste eksempler er offerrådgivning, som flere frivillighedsformidlinger er gået i gang med at tilbyde. Spørgsmålet er, om der er grænser for, hvilke aktiviteter frivillighedsformidlingerne skal beskæftige sig med, og hvor går i givet fald grænsen? Hvem skal trække grænsen? Kampen om de frivillige I det generelle billede ser det ud som om, der mangler frivillige. Der er mange flere frivillige job end frivillige til at udføre dem. Man kan bruge alle de frivillige, det skal være. Det er selvfølgelig ikke nogen dårlig situation, fordi det betyder, at frivillighedsformidlingerne næsten altid kan tilfredsstille de personer, som ønsker at blive frivillig. Men en af årsagerne til manglen på frivillige er måske, at man hele tiden udvider efterspørgslen efter frivillige. Der kommer hele tiden nye aktiviteter til, fx krisecentre og offerrådgivning. Desuden kommer der nye efterspørgere, fx kommunale og amtslige institutioner og frivillighedsformidlingerne selv. Der er også flere steder etableret borger-til-borger hjælp Sværere at finde frivillige og de bliver svagere I vores undersøgelse er vi flere gange stødt på udsagnet, at det er blevet sværere at finde frivillige, og at de frivillige bliver svagere. En forklaring er, at den generelle beskæftigelsessituation i samfundet har fået mange i ordinært arbejde, som ellers ville have været udmærkede frivillige. Det er den negative side af den faldende arbejdsløshed. En anden forklaring er, at de fleste mennesker ikke vil forpligtes for meget. De vil gerne have en stor grad af frihed. Men der er mange frivillige job, som kræver faste aftaler og ansvarlighed. Der er flere, som har peget på, at velafgrænsede og overskuelige opgaver er nemmest at afsætte til de frivillige. 107

108 En tredje forklaring er, at de frivillige opgaver er blevet vanskeligere. Der er opstået nye frivillige job, som kræver større kvalifikationer og overskud. Det kan eksempelvis dreje sig om arbejde med misbrugere eller i krisecentre. Arbejde med svært demente er heller ikke nemt, og disse job er også svære at afsætte. En fjerde forklaring er, at frivilligt arbejde i stigende grad bruges som middel mod problemer. Det betyder eksempelvis, at mennesker med problemer, fx ensomhed og passivitet, anbefales at udføre frivilligt arbejde. Det er en oplagt måde at slå flere fluer med et smæk, idet man både hjælper den frivillige og brugeren / klienten. I mange tilfælde fungerer disse personer udmærket som frivillige, men i en del tilfælde er deres egne problemer for store, og de kan ikke fungere tilfredsstillende. Man kan spørge, hvornår er de frivillige, og hvornår er de brugere? 7.3 Frivillighedformidlingernes fremtid Dette afsnit indeholder et par skud fra hoften omkring frivillighedsformidlingernes fremtid. Vi har her valgt at bruge betegnelsen frivilligcentre, fordi vi mener de to andre meget brugte betegnelser: frivillighedsformidlinger og frivilligcentraler er utilstrækkelige. Frivillighedsformidlinger er et dårligt ord, fordi det ikke er dækkende for, hvad der foregår. Der foregår nemlig mange andre aktiviteter end frivillighedsformidling. Frivilligcentraler er ikke hensigtsmæssigt, fordi det leder tankerne i retning af en telefoncentral eller en centralskole. Det er lidt gammeldags. Frivilligcenter er derimod i bedre takt med tidens sprogbrug. Desuden kan betegnelsen center i moderne sprogbrug også dække noget immaterielt. Man behøver ikke være fysisk sammen i et center det kan også dække forskellige former for netværk. Frivilligcentrene har nu eksisteret i godt 10 år i Danmark. I de første 10 år er der sket en masse, både kvantitativt og kvalitativt. Der er blevet etableret mange flere frivilligcentre, så vi i dag har ca. 60 spredt ud over hele landet. Men de har også skiftet karakter. På den ene side har de udviklet sig fra at være frivillighedsformidlinger og selvhjælpsgruppeformidlere til at blive frivilligcentre i et lokalområde. På den anden side har de udviklet sig i forskellige retninger, så vi dag har en stor variation. I de kommende år vil vi sandsynligvis se en udvikling i retning af, at alle større kommuner/byer vil etablere frivilligcentre som centrum for det frivillige arbejde i lokalområdet. Muligvis vil mange mindre kommuner også oprette frivilligcentre. 108

109 Paragraf 115 vil sandsynligvis være med til at udvikle samarbejdet mellem kommuner/amter og den frivillige verden. De startkonflikter, som eksisterer i dag, vil sandsynligvis blive mindre i fremtiden, fordi der ikke bliver nogen vej uden om et samarbejde. Det frivillige er en ubestridt vigtig ressource i lokalsamfundet. Der vil blive lagt pres på kommuner/amter og frivillige både med pisk og gulerødder. Frivilligcentret vil få stillet et hus/lokaler til rådighed af kommunen. Her kan en række foreninger og grupper låne lokaler og udøve en del af deres aktiviteter. Her kommer de personer, som gerne vil være frivillige, og dem, der gerne vil hjælpes. Det bliver til et stort værested med café, men ikke kun for folk med problemer. Frivilligcentret skaber i øvrigt kontakt til alle frivillige organisationer og grupper i lokalområdet. Frivilligcentret bliver sandsynligvis organiseret som en selvejende institution, hvor kommune, amt, frivillige organisationer og brugere/frivillige besætter bestyrelsesposterne. Der holdes en årlig generalforsamling, hvor nogle af bestyrelsesposterne vælges. Frivilligcentret ledes af en lønnet leder. Der ansættes en række personer i fleks-/skånejob eller servicejob (men ikke aktiverede) til at bistå lederen med driften. De ansatte servicerer de frivillige organisationer og aktiviteterne i huset. De ansatte fungerer som videnscentral for det frivillige arbejde i lokalområdet. De ved alt og kender alle relevante personer, både i kommune/amt og i den frivillige verden. Aktiviteterne udføres af frivillige. Det er de frivillige, som står for besøgstjeneste, selvhjælpsgrupper, rådgivning, krisecenter, genbrugsvirksomhed, osv. Frivilligcentret finansieres af et mix af myndigheder, dvs. kommune, amt, stat, virksomheder osv. Grunddriften finansieres evt. i fællesskab af staten og kommunen via paragraf 115. Grunddriften omfatter løn til leder og ansatte samt husleje, el, varme og vand m.v. Øvrige aktiviteter finansieres via fonde, puljer, virksomheder, sponsorer osv. Ovenstående er kun et gæt på, hvordan udviklingen vil forme sig for en stor del af frivilligcentrene. Der er imidlertid grund til at tro, at der fortsat vil være en stor del af frivillighedsformidlingerne, som vil være lidt specielle og særegne. Det skyldes for det første, at der allerede er flere steder, hvor man har en lokal tradition for at gøre tingene på sin særlige måde, og det fungerer godt. Hvorfor skulle man så lave om på det? Eksempelvis er der frivilligcentre, der har meget selvhjælpsgruppe-organisering og nogen har rådgivning. En anden grund til, at der fortsat vil være variationer, er, at man må forvente, at ildsjælene fortsat vil sætte deres præg på frivilligcentrene. De har ofte de- 109

110 res særlige kæpheste eller specialer, som kommer til at præge frivilligcentrenes aktiviteter. Disse kan ændres, hvis og når der kommer andre ildsjæle. Der er altså god grund til fortsat at lade mangfoldigheden råde. Der er ikke én bestemt måde at gøre tingene på. I stedet kan en frugtbar udveksling af erfaringer mellem frivilligcentrene være med til at udvikle deres virksomhed, så den passer til det lokalområde, den ligger i, og de konkrete forhold, der hersker netop der. 110

111 Bilag 1: Metode Undersøgelsen af frivillighedsformidlinger er gennemført ved brug af forskellige dataindsamlingsmetoder, som vil blive beskrevet nærmere i dette bilag. 1 Generelt spørgeskema Til at tegne et billede af frivillighedsformidlingerne og deres aktiviteter udarbejdede vi et stort spørgeskema, som blev sendt til alle frivillighedsformidlingerne. Listen over frivillighedsformidlinger fandt vi på bagsiden af LAFs blad: FOCUS på frivilligcentraler. Denne adresseliste er udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde i Odense, og listen ajourføres regelmæssigt. Listen indeholder alle de frivillighedsformidlinger, som centret har kendskab til bedriver frivillighedsformidling. Det er, så vidt vi er bekendt, den mest aktuelle oversigt over frivillighedsformidlingerne i Danmark. Vi benyttede adresselisten fra FOCUS nr. 1. marts Listen omfattede 55 frivillighedsformidlinger. Senere tilmeldte Frivillighedscentret på Frederiksberg sig til undersøgelsen. Alle disse 56 frivillighedsformidlinger fik tilsendt et spørgeskema (gengivet i bilag 2). Forud for udsendelse af spørgeskemaet var det blevet gennemgået og kommenteret af medlemmerne af følgegruppen. Spørgeskemaet blev udsendt den 25. maj 2000 sammen med et følgebrev fra Socialministeriet, som beskrev baggrunden og formålet med undersøgelsen. Vi havde fastsat en svarfrist til 14. juni for at returnere de udfyldte spørgeskemaer. På dette tidspunkt var der indkommet 38 skemaer. Den 5. juli sendte vi en rykker til de frivillighedsformidlinger, der ikke havde besvaret spørgeskemaet. Det betød alt i alt, at vi opnåede besvarede spørgeskemaer fra 51 frivillighedsformidlinger. Desuden oplyste én af frivillighedsformidlingerne, at de ikke betragtede sig selv som en frivillighedsformidling, men snarere var et værested. Vi har altså fået svar fra næsten 90% af frivillighedsformidlingerne. De sidste 10% er enten helt nystartede eller fører en lidt usikker tilværelse. Den besvarelsesprocent vurderer vi umiddelbart som tilfredsstillende. De fleste besvarelser har været tilfredsstillende, og mange har vedlagt en del skriftligt materiale om frivillighedsformidlingen og dens aktiviteter, herunder regnskab. Der er imidlertid nogle, som har været lidt frustreret over, at de ikke synes deres besvarelse giver et dækkende billede af forholdene. I flere tilfælde har vi svaret dem, at vi indsamler andre data end spørgeskemaet, fx registreringsskemaer og dialogmøder. Desuden har vi opfordret dem til at beskrive deres frivillighedsformidlinger nærmere og det har flere gjort. 111

112 2 Dagbogs registreringsskemaer For at opnå et mere nuanceret billede af frivillighedsformidlingernes aktiviteter, udarbejdede vi et registreringsskema over aktiviteterne, som skulle udfyldes hver dag (gengivet i bilag 2). Registreringsskemaet indeholdt en lang liste over aktiviteter, som skulle krydses af, hvis disse aktiviteter fandt sted i løbet af en dag. Vi overvejede at bede om en tidsangivelse for derved bedre at kunne vurdere aktiviteternes omfang. Vi undlod det imidlertid, fordi vi skønnede, at det ville blive for stor en arbejdsbelastning for frivillighedsformidlingerne. Desuden forventede vi, at der ville blive nogen usikkerhed på oplysningerne, fordi de færreste sikkert ville bruge stopur, men nøjes med at angive et skøn over tidsforbruget. Vi valgte at bede frivillighedsformidlingerne registrere deres aktiviteter i en 4 ugers periode. Registreringen fandt sted i uge 38-41, dvs. september/oktober Vi skønnede, at denne periode var en ret normal periode, dvs. ingen ferier og intet unormalt vejr. Kort sagt forventede vi, at uge ville være en af de mest normale uger i året. Der var 9 frivillighedsformidlinger, som slet ikke udfyldte deres dagbogs - registreringsskemaer, mens 42 frivillighedsformidlinger udfyldte skemaerne. Dog var der enkelte, som ikke havde udfyldt alle dagene. Desuden skal det nævnes, at der var nogle få, som brugte andre uger end uge Det er ikke alle dage, der er aktiviteter i frivillighedsformidlingerne. Ofte er der lukket i weekenderne, og enkelte har lukket om fredagen. Fordelingen af dagbogsdage efter ugedage Procent Antal dagbogsdage Mandag... 19% 165 Tirsdag... 20% 171 Onsdag... 18% 158 Torsdag... 19% 167 Fredag... 15% 129 Weekend... 9% 77 I alt % 867 Men alt i alt ser det ud til, at vi har fået en pæn repræsentation af alle ugedagene, således at oplysningerne skulle give et nogenlunde dækkende billede af frivillighedsformidlingernes aktiviteter. 112

113 3 Henvendelser fra frivillige og organisationer For at opnå et større indblik i formidlingen af frivillige job, bad vi alle frivillighedsformidlingerne om at udfylde et spørgeskema (gengivet i bilag 2), hver gang de modtog en henvendelse fra en frivillig, der ønskede et job, eller en organisation, som ønskede en frivillig. De skulle også bruge et særligt spørgeskema, hvis der var tale om en henvendelse fra en offentlig institution/myndighed. I spørgeskemaet skulle de bl.a. give oplysninger om personen: køn, alder, uddannelse, stilling, motivet til at være frivillig, typen af frivilligt job, om han/hun havde været frivillig før. Organisationerne skulle bl.a. give oplysninger om: typen af organisation, beskrivelse af jobbet, ønskede kvalifikationer hos den frivillige. Det samme skulle offentlige institutioner. Spørgeskemaerne skulle udfyldes i perioden juni til oktober 2000, dvs. 5 måneder. Selv om der var tale om en sommerperiode, er det formentlig uden betydning. Vi har ikke så meget været interesseret i at undersøge, hvor mange henvendelser, men derimod hvilke henvendelser. Vi modtog 574 skemaer fra personer, som havde henvendt sig til frivillighedsformidlingerne for at få et frivilligt job. Heraf var de 64 skemaer henvendelser om selvhjælpsgrupper, og disse skemaer er udeladt af analyserne. Vi har således modtaget i alt 510 skemaer, der vedrører personer, som ønsker et frivilligt arbejde. Vi modtog 255 henvendelser fra organisationer, der ønskede at beskæftige frivillige. Heraf drejede de 75 henvendelser sig imidlertid om selvhjælpsgrupper, som vi har udeladt af analyserne. Vi har således modtaget i alt 180 skemaer, der vedrører ønsker om at få udført et stykke frivilligt arbejde. Endelig modtog vi 55 skemaer fra offentlige institutioner, som ønskede at få formidlet frivillig arbejdskraft. 4 Dialogmøder Formålet med dialogmøderne var at opfange en række aspekter af frivillighedsformidlingernes virksomhed, som ikke kunne udtrykkes gennem spørgeskemaer og registreringsskemaer, fx processerne i det frivillige formidlingsarbejde, menneskesyn og øvrige holdninger, problemer og udfordringer, fremtidsvisioner og muligheder. I praksis bestod vore dialogmøder i, at vi inviterede ca. 10 personer til et møde af 2-3 timers varighed. Vi havde på forhånd opstillet en række temaer, som vi 113

114 bad deltagerne diskutere og forholde sig til. Derudover var der mulighed for at komme ind på andre emner, hvis deltagerne ønskede det. Vi planlagde at afholde 4 dialogmøder: 2 møder med folk fra frivillighedsformidlingerne i Skanderborg og København. 1 møde med frivillige, der har fået et frivilligt arbejde i København. 1 møde med repræsentanter for organisationer, der beskæftiger frivillige i Århus. I udvælgelsen af repræsentanter for frivillighedsformidlingerne, foretog vi en opdeling af landet geografisk i Jylland og resten af Danmark, da der er flest frivillighedsformidlinger i Jylland. Derefter tilstræbte vi at få repræsenteret forskellige typer af formidlinger i hvert område, dvs. forskellig alder, forskellig type, store/små byer. De frivillige til dialogmødet med de frivillige blev fundet via henvendelser til FRIFORM i København. De frivillige blev spurgt, om de ville deltage i et dialogmøde. Repræsentanterne for organisationerne blev fundet via Fribørsen i Århus, som spurgte en række lokale organisationer, om de ville deltage i et dialogmøde. 5 Lokalområder For at opnå et mere indgående billede af frivillighedsformidlingernes arbejde og funktion i lokalområdet udvalgte vi 6 lokalområder med frivillighedsformidlinger, som vi besøgte en hel dag. Studierne i lokalområderne omfattede en række intensive interview og gruppeinterview med personer fra frivillighedsformidlingen (fx lederen og medarbejdere), samarbejdspartnere i lokalområdet, kommunen (fx forvaltningsfolk og politikere). Desuden blev der gennemført telefoninterview med en række andre relevante samarbejdspartnere og frivillige. Vi udvalgte 6 lokalområder ud fra forskellige kriterier: Formidlingens alder. Type, dvs. aktiviteter og størrelse. Om det var modelprojekter, kommunale institutioner eller almindelige foreninger. Både større og mindre kommuner/byer. 114

115 Ud fra disse kriterier udvalgte vi følgende lokalområder: Odense Et storbyområde. Frivillighedsformidlingen ( Netværkskontakten ) har eksisteret i 10 år og omfatter en række forskellige aktiviteter er et supermarked. Næstved En større dansk provinsby. Frivillighedsformidlingen ( Futuracentret ) er et modelprojekt, som blev startet for 5-6 år siden. Der er nærmest tale om et frivillighedscenter med en høj grad af foreningsservice. Sønderborg En mellemstor dansk provinsby. Frivillighedsformidlingen har eksisteret i 3 år. Et bredt udsnit af aktiviteter, bortset fra selvhjælp. Hobro En mindre dansk provinsby. Frivillighedsformidlingen har eksisteret i 5 år og fungerer som en paraplyorganisation for områdets foreninger. Har ikke så mange selvhjælpsgrupper, men ellers et bredt udsnit af aktiviteter. Søllerød En forstad til København. Har en nystartet frivillighedsformidling, som er oprettet af kommunen. Kommunen har ansat en frivilligkoordinator. Juelsminde En lille provinsby, der har en helt nystartet frivillighedsformidling. Der er ingen ansatte, og en stor del af aktiviteten er selvhjælpsgrupper. Det indsamlede datamateriale fra lokalområderne, dvs. besøgsindtryk, interview og en række skriftlige materialer, er primært blevet brugt til at eksemplificere forholdene i vores undersøgelse. Desuden har de bidraget væsentligt til at få et indtryk af samarbejdet i lokalområdet. 115

116 Bilag 2: Skemaer

117 Spørgeskema Frivillighedsformidlinger i Danmark Det udfyld te sk ema in dsend es inden den 14. juni i sva rkuv erten til CASA, Linnésgade 25, København K. Hvis I har spørgsmål, kan I ringe til os på De fleste spørgsmål i spørgeskemaet besvares ved at sætte ring om det eller de svar, der passer bedst. 1. Frivillighedsformidlingens navn: a. Kommune? (Hvilken kommune ligger frivillighedsformidlingen i?) 2. Frivillighedsformidlingens alder (Hvor længe har frivillighedsformidlingen eksisteret?)... antal år 3. Hvad er de vigtigste formål med arbejdet og aktiviteterne i frivillighedsformidlingen? 4. Hvilke metoder er de bærende i frivillighedsformidlingens arbejde? (Her tænkes på metoder som hjælp til selvhjælp, kvalificeret omsorgs- og støttearbejde, rådgivning og vejledning eller almindelig service osv.)

118 5. Er frivillighedsformidlingen medlem af LAF eller FSF? (LAF: Landsforeningen af Frivilligcentraler, FSF: Fællesforeningen for selvhjælps- og Frivillighedsformidlinger) Gerne flere ringe Medlem af LAF... 1 Medlem af FSF... 1 Ikke medlem Er frivillighedsformidlingen med i en paraplyorganisation eller lignende samarbejde mellem lokale frivillige organisationer? Gerne flere ringe Ja, i hjemkommunen... 1 Ja, for nabokommuner... 1 Ja, for amtet... 1 Vi er en paraplyorganisation... 1 Nej Har frivillighedsformidlingen en formuleret politik for frivillige? Ja... 1 Nej... 2 Hvis ja, medsend venligst en kopi 8. Organisationsform? (Hvordan er frivillighedsformidlingen organiseret) Gerne flere ringe Forening uden egentlige medlemmer... 1 Forening med personlige medlemmer... (besvar a) 1 Forening med organisationer som medlemmer... (besvar b) 1 Selvejende institution... 1 Kommunal institution... 1 Anden form, hvilken: 1 a. Antal personlige medlemmer... b. Antal organisationsmedlemmer...

119 9. Har frivillighedsformidlingen en bestyrelse? Ja... (besvar a+b) 1 Nej... (besvar c) 2 a. Hvem er repræsenteret i bestyrelsen? Gerne flere ringe Enkeltmedlemmer... 1 Ansatte... 1 Frivillige... 1 Brugere... 1 Repræsentanter for frivillige organisationer... 1 Kommunale repræsentanter... 1 Amtslige repræsentanter... 1 Repræsentanter fra erhvervslivet... 1 Andre: 1 Andre: 1 Andre: 1 b. Hvordan sammensættes eller vælges bestyrelsen? Gerne flere ringe På generalforsamling... 1 Bestyrelsesmedlemmerne er udpegede... 1 På fællesmøde mellem frivillige/ aktivister... 1 På anden måde: 1 c. Hvis frivillighedsformidlingen ikke har en bestyrelse, hvordan er I så organiseret? Vedlæg venligst frivillighedsformidlingens vedtægter

120 10. Hvem har frivillighedsformidlingen samarbejde med? Hvilket samarbejde er der tale om? (I bedes sætte ring(e) i hver vandret række) Intet samarbejde Ufor melt samarbejde Gens idig orientering Gens idig henvisning Konkrete projekter Deltagelse i råd/udvalg hos samarb.partnere. Frivillige sociale foreninger/organisationer i hjemkommunen Andre frivillige foreninger/organisationer i hjemkommunen Frivillige sociale foreninger/organisationer i andre kommuner Andre frivillige foreninger/organisationer i andre kommuner Hjemkommunen Andre kommuner Amtet Arbejdsformidlingen A-kasser/fagforeninger a. Har I samarbejde med andre, skriv hvem og om hvad : 11. Udfører frivillighedsformidlingen følgende sekretariatsopgaver? Ja Nej Er sekretariat for Er sekretariat for paraplyorganisation eller andet samarbejde mellem lokale frivillige organisationer Andre, hvilke: 1 2

121 12. Hvilke aktiviteter mv. har frivillighedsformidlingen på programmet? (I bede s sætte ring om alle de ak tiviteter, der ge nnemføres i frivillighedsformidlingen, samt idig sk al I vurdere, om det er en hoved- eller biaktivitet) Hovedaktivitet Biaktivitet Ingen Jobformidling mellem frivillige og frivillige organisationer Jobformidling mellem frivillige og kommune/amt Selvhjælpsformidling/grupper Foreningsservice (fx rådgivning og støtte til frivillige org.) Samarbejde mellem frivillige organisationer (fx afholdelse af møder og udveksling af information) Kurser for frivillige Udlån af lokaler til frivillige organisationer Udlån af edb, kontorfaciliteter o.l. til frivillige org Debatmøder Café Værested Rådgivning af enkeltpersoner Støtte og rådgivning til kommune/amt i fbm. frivilligt socialt arbejde (fx vedr. 115) Andre, hvilke: Andre, hvilke: Andre, hvilke: Andre, hvilke: Hvor mange selvhjælpsgrupper er der knyttet til frivillighedsformidlingen i øjeblikket? (Hvis I ikke har nogen selvhjælpsgrupper, skriv 0) Antal...ca.

122 14. Hvor mange lønnede, ansatte medarbejdere er der i frivillighedsformidlingen? (I bedes angive antallet af ansatte og det antal timer de tilsammen normalt arbejder om ugen) Antal personer Antal tim er om ugen i alt Lønnet leder... Lønnede ansatte... Ansatte i aktivering... Ansatte i skåne/fleksjob... Andre ansatte: 15. Hvor mange frivillige, ulønnede personer er fatst knyttede til frivillighedsformidlingen? (I bedes angive det samlede antal frivillige samt hvormange timer, de tilsammen normalt yder om ugen) Antal frivillige Antal tim er om ugen samlet I alt... Heraf særligt med henblik på formidling af frivillige job. 16. Hvor mange formidlinger af frivillige job har frivillighedsformidlingen foretaget indenfor det sidste år? Antal... ca. 17. Hvor stort et område dækker jeres formidling af frivillige job? Dele af hjemkommunen... 1 Hele hjemkommunen... 2 Hjemkommunen + nabokommuner... 3 Hele landet... 4

123 18. Hvordan foregår formidlingen af frivillige job i praksis? (Sæt ring om de metoder, I anvender i formidlingen af arbejde mellem de frivilige og organisationerne) Gerne flere ringe Via telefoniske henvendelser... 1 Via personlige henvendelser... 1 Opsøgende arbejde i fht. frivillige og organisationer... 1 Vi har en mappe med oversigt over job og frivillige... 1 Gennem annoncer i lokalaviser... 1 Via hjemmeside/internet... 1 Henvisning fra frivillige organisationer... 1 Henvisning fra kommune/amt... 1 Andet, hvordan 1 Andet, hvordan Gennemfører I en personlig samtale med den frivillige, når I formidler frivillige job? Ja, altid... 1 Ja, næsten altid... 2 Kun nogle gange... 3 Nej aldrig Hvordan finansieres frivillighedsformidlingen? (De følgende spørgsmål ønskes besvaret ud fra regnskabet for 1999 eller seneste årsregnskab - I bedes medsende seneste årsregnskab) a. Økonomiske nøgletal Samlede indtægter... kr Samlede udgifter... kr Driftsresultat (efter afskrivninger)... kr Formue... kr b. Specificering af indtægter Privat finansiering: Medlemskontingenter... kr Private fondsmidler... kr Driftsindtægter (fra private)... kr Indsamling/støttearrangementer... kr Anden privat Anden privat kr kr

124 Offentlig finansiering Tips/lotto... kr Statslige puljemidler (fx PUF)... kr Anden statslig støtte... kr 115 tilskud fra kommuner... kr Anden kommunal støtte... kr 115 tilskud fra amter... kr Anden amtslig støtte... kr Driftsindtægter (offentlige)... kr Anden offentlig Anden offentlig kr kr c. Specificering af udgifter Løn... kr Husleje... kr El, vand, forsikring mv.... kr Kontorhold... kr Andre udgifter: Andre udgifter: kr kr 21. Modtager frivillighedsformidlingen andre former for støtte end penge? (Opgiv venligst beløbene for 1999) Gratis/reduceret husleje fra private... kr Gratis/reduceret husleje fra det offentlige... kr Anden, hvilken Anden, hvilken kr kr

125 22. Til sidst nogle holdningsspørgsmål - Er I enige eller uenige i følgende udsagn? Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Frivillighedsformidlingerne skal først og fremmest formidle frivilligt socialt arbejde Det er vigtigt med et tæt samarbejde med kommunen Frivillighedsformidlingerne er blevet for økonomisk afhængige af det offentlige Kommunen modarbejder frivillighedsformidlingen De frivillige organisationer burde bruge frivillighedsformidlingerne noget oftere Det er blevet vanskeligere at formidle frivillige til sociale opgaver Frivillighedsformidlingerne skal tage mere udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og livserfaring Frivillighedsformidlingerne arbejder ikke nok sammen Tak fordi I tog jer tid til at besvare spørgeskemaet Vi vil være taknemmelige, hvis I vedlægger vedtægter o.l, seneste årsregnskab, evt. frivilligpolitik samt en præsentationsfolder eller -pjece for frivillighedsformidlingen, hvis I har det. Har I andre relevante materialer, må I meget gerne vedlægge dem.

126 Aktiviteter i frivillighedsformidlinger Frivillighedsformidlingens navn: Linnesgade 25, København K Sæt kryds ud for de aktiviteter I har haft. Aktiviteter i Uge Mandag Tirsd ag Ons dag Torsd ag Fredag W eek-end Jobformidling ml. frivillige org. og frivillig Jobformidling ml. det offentlige og frivillig Jobformidling borger til borger... Selvhjæl psformidli ng... Besøgstjeneste... Offerrådgi vning... Vennetjenester... Rådgivning af enkeltpersoner... PR for frivilligt arbejde... Foreningsservice... Projektv ugge... Samarbejde ml. friv illige organisationer.. Information til frivillige organisationer.... Information til andre... Udgivelse af blad... Kurser... Foredrag... Debatmøder... Udlån af lokaler... Udlån af kontorfaciliteter, edb ol.... Café... Værested... Udstilling... Samarbejde med privat erhvervsliv... Fundraising... Møder i eksterne udvalg og råd... Andre aktivi teter, hvi lken: Andre aktivi teter, hvi lken: Andre aktivi teter, hvi lken: