hindringer, udfordringer muligheder Øresundsmodellen

Transkript

1 33 udfordringer hindringer, og muligheder Øresundsmodellen 2010

2 2

3 Kapitel 1. Kapitel 2. INDHOLD Forord ØRUS - en sammanhållen och varierad arbetsmarknad Øresundsmodellen - beskrivelse af projektet GRÆNSehiNdriNGSKATALOG KAPITEL Kapitel 3. Kapitel 4. Erhvervslivets prioriterede problemer Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark kan give problemer med socialforsikringen ved ekstraarbejde i hjemlandet / Bosatte i Danmark med svensk job får problemer ved bijob i bopælslandet / Etårsgrænse for dansk firmabil i Sverige giver stort besvær / Dyrt at opspare pension på begge sider af Sundet / Dyrt og delvist umuligt at flytte pensionskapital / Virksomhederne behøver personlig rådgivning / Dansk løsning omkring svensk firmabil er ikke kommunikeret ud / Pension i nabolandet kan gå tabt, hvis den ikke overvåges Lovgivning ArBEjDSmarkED og A-kASSE Uddannelser/kvalifikationer/autorisationer ikke ligeværdige på begge sider / Ikke-EU-borgere har kun jobmuligheder på den ene side / A-kassetilhørsforhold / Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk arbejde / Arbejdsløse kan ikke komme i praktik på den anden side af grænsen / Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark / Svenskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark, får ingen rejserabatter / Ansøgningsrejse til Danmark refunderes ikke SocIAlforSIkring Forældreorlov beregnes på forskellig vis / Ingen rehabilitering hjemme for grænsegængere Skat Montørreglen anvendes ikke i Danmark Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Andet Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen Information Svært for virksomheder at sammenligne skatter / Kulturelle forskelle både beriger og vanskeliggør integrationen / Uklarheder omkring A-kasse for svenske grænsependlere / Import af slagtedyr fra Danmark hæmmes af attestregler / Indkomstforsikringen bliver tilbage, når du skifter land Markedet Bankoverførsler koster tid og penge / Udlandsporto fordyrer handel mellem landene / Udlandstakster for telefoni trods kort afstand Øvrige begrænsninger Forskellige valutaer giver ulemper... og fordele / Langsom sagsbehandling af ekspertskat / Togforsinkelser skaber store omkostninger / Høje transportomkostninger over Sundet giver ulemper / Studentermedhjælpere findes kun i Danmark Tidligere erfaringer fra Øresundsregionen Medvirkende 3

4 Forord et fælles arbejdsmarked og fri bevægelighed skaber vækst En Øresundsregion med et fælles arbejdsmarked og fri bevægelighed skaber vækst for både Øresundsregionen og de to lande. For at opnå dette forudsættes en fælles forståelse og vilje til at lette forholdene for erhvervslivet og borgere i regionen. Den regionale Øresundsudviklingsstrategi ØRUS, som er udviklet af Øresundskomiteen og dens medlemsorganisationer sam men med relevante aktører i regionen, er en af de fire hjørnepiller i et sammenhængende arbejdsmarked for erhvervslivet og borgerne og er forudsætningen for vækst og udvikling af Øresundsregionen og de to nationalstater. Ifølge OECD s rapport for Region Hovedstaden fra 2009 efterlystes et større samarbejde på tværs af Øresund, hvis regionen vil forblive stærk og konkurrencedygtig på det globale marked. OECD efterlyste også et større engagement på nationalt niveau mellem de to nationalstater til at forbedre vilkårene for et fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen. I dag vil vi ikke kun fokusere på forhindringer, men også på muligheder, da det er her den store udfordring ligger. Øresundskomiteen har den forgangne periode sat fokus på erhvervslivet i Øresundsregionen, og på hvordan man forbedrer mulighederne for virksomhederne og deres ansatte. Dette har vi gjort gennem debat med deltagelse fra erhvervslivet og arbejdsgiverorganisationerne på begge sider af sundet. Der efter har vi sammen med de regionale myndigheder udviklet fælles forslag til løsninger, og sammen har vi skabt en fælles tilgang til, hvordan vi ønsker, regionen skal udvikles og skabe vækst for både Øresundsregionen samt Sverige og Danmark. I dag oplever vi stor vilje fra de nordiske lande til at løse de grænseoverskridende barrierer, blandt andet har Nordisk Ministerråd, nmr, gennem de nor diske landes regeringer udpeget hver sin repræsentant til grænsehindringsforum, som er et forum, der skal løse op for de grænseoverskridende udfordringer. Vi er glade for at kunne sige, at Øresundskomiteen har et godt samarbejde med grænsehindringsfor um. S ammen hjælper v i hina nd e n med at koordinere arbejdet med grænseudfordringer, og vi har et fælles syn på både udfordringer og forslag til løsninger. Grænsehindringsforums tætte kon takt med de to regeringer har betydet meget for udviklingen i forhold til at nedbryde grænsehindringerne. Samarbejde med den svenske regering har også været et godt eksempel på, hvordan man sammen kan skabe konsensus og udvikle løsninger til erhvervslivet og borgerne i Øresundsregionen. Vi er overbeviste om, at gennem et samarbejde mellem regioner og nationer på tværs af nationale grænser bliver vi et forbillede for andre europæiske grænseregioner. Jerker Swanstein, formand for Øresundskomiteen Vibeke Storm Rasmussen, næstformand for Øresundskomiteen Halldór Asgrimsson, generalsekretær for Nordisk Ministerråd 4

5 5

6 6

7 1

8 SAmmAnHållEn och VArIErAD ArBEtSmArknAD Dette kapitel stammer fra den regionale udviklingsstrategi for Øresundsregionen, Ørus, side För Öresundsregionens framtida utveckling är det avgörande att ha en väl fungerande gemensam arbets och bostadsmarknad som är öppen och attraktiv för både de som är bosatta och de som flyttar till regionen. med en väl utvecklad infrastruktur har medborgarna redan idag möjlighet att välja var man vill bo och arbeta i Öresundsregionen. landskrona är ett exempel på en stad där 550 personer pendlar till den danska sidan trots att staden inte ligger i brons omedelbara närhet. totalt pendlar ca personer. Behovet av rätt utbildad och högutbildad arbetskraft är stort inom olika framtidsbranscher. men det är också viktigt att kunna tillgodose behovet av arbetskraft inom serviceyrken både inom den offentliga och privata sektorn. Framtiden innebär att allt färre ska försörja allt fler om vi inte klarar att få fler personer i arbete inom Öresundsregionen. Det kan ske genom höjd förvärvsfrekvens och ökad invandring av personer i arbetsför ålder. regionens stora mångfald beträffande boende, skolor, kultur och natur bör underlätta rekryteringen av arbetskraft till Öresundsregionen jämfört med en mindre arbetskraftsregion. För att klara detta krävs dock en betydande samordning av insatser från olika aktörer i Öresundsregionen Den stora frågan är hur Öresundsregionens arbetsmarknad kommer att utvecklas i ett längre tidsperspektiv. Befolkningsprognoser kombinerade med rimliga antaganden om sysselsättningsnivåer och arbetsproduktivitet ger följande bild. Det ska tilläggas att hänsyn inte tagits till pendlingens påverkan eller proaktiva insatser för att möta problemen. Den bild som framtonar visar den övergripande utmaning som regionen står inför på den framtida arbetsmarknaden. gjorda analyser visar att om Öresundsregionen ska klara samma ekonomiska tillväxt som under de föregående åren, kan regionen komma att stå i en situation av betydande arbetskraftsbrist i framtiden. Hur stor arbetskraftsbristen blir kräver dock fördjupade analyser. Bristen kan riskera att skapa en ökad konkurrens om Befolkningsutvecklingen fördelad på åldersgrupper under perioden i Östdanmark och skåne pendling från skåne till Danmark Östdanmark under 19 eller över 65 år Arbetskommun för pendlare från Skåne Östdanmark år skåne under 19 eller över 65 år skåne år källa: Danmarks Statistik och region Skåne källa: Örestat karta: region Skåne Boendekommun för pendlare från Skåne

9 arbetskraften mellan Skåne och Själland och skapa flaskhalsar inom olika näringar, branscher och yrken. För att möta det framtida arbetskraftsbehovet i Öresundsregionen måste man betrakta Öresundsregionen som en gemensam arbetsmarknad vilket gäller både den inomregionala som den internationella rekryteringen av arbetskraft. Bilden av det samlade arbetskraftsbehovet i Öresundsregionen visar på att de största bristyrkena är ungefär desamma på båda sidor Sundet. Både på Själland och i Skåne kommer det framför allt att finnas behov av utbildade inom sjuk och hälsovården, övriga omvårdnadsområden och inom utbildningsområdet. Inom detta område finns det ett stort behov av att attrahera specialister och forskare, då det i framtiden kommer att råda stor brist på dessa kompetenser i Öresundsregionen. Vad det gäller universitets och högskoleutbildade kommer efterfrågan i Skåne att gälla läkare, tandläkare och vissa andra utbildningsgrupper inom vård och omsorg. Det gäller även förskollärare, civilingenjörer och högskoleingenjörer. På den danska sidan finns bristyrkena inom hälso och sjukvård, lärare (folkeskolen), vård och omsorg samt bygg och anläggning. vi måste överhuvudtaget titta på hur förutsättningarna för att jobba och bo är i Bombay, new york, london, Düsseldorf, för det är dem vi konkurrerar med. Stephan müchler, vd Sydsvenska industri och handelskammaren För att möta den kommande arbetskraftsbristen på båda sidor av Sundet är det viktigt att man från nationell, regional och kommunal nivå arbetar utifrån ett öresundsregionalt perspektiv i syfte att skapa en gemensam arbetsmarknad med fri rörlighet för arbetskraften och där företagen kan använda hela regionen som en sammanhållen marknad. Det kräver bland annat bättre information från myndigheter och att nedbryta barriärer av regelverk och utbildningar. Validering av svenska och danska utbildningar är idag ett problem, när olika arbetsgivare ska jämföra ansökningar inför anställningar. Exempelvis har social og sundhedsassistent blivit ett legitimationsyrke i Danmark. legitimationskraven är skräddarsydda efter den danska utbildningen, vilket gör att de flesta svenska undersköterskor inte längre kan få anställning som social og sundhedsassistent. Det är besvärande med tanke på att vi idag har stort överskott på sådan arbetskraft i Sverige och motsvarande brist i Danmark. Problemet finns också inom andra yrkesområden som till exempel inom byggsektorn. Det är en prioriterad uppgift att utveckla den gränsregionala arbetsmarknads och utbildningsstatistiken och att utveckla analys och prognosinstrument för att göra det möjligt att bättre kunna förutse arbetsmarknadens framtida behov av arbetskraft och kompetens. man måste även vara uppmärksam på den globala konkurrensen om arbetskraften. Den kommer troligen att skärpas i framtiden och därmed riskera att förvärra situationen. Pressen på arbetsmarknaden kan dock minska genom lägre ekonomisk aktivitet (lågkonjunktur), ökad inflyttning/invandring, höjd förvärvsfrekvens och ökad arbetsproduktivitet. men oberoende av detta är det uppenbart att något måste göras redan nu. 9

10 utmaningar De beskrivna utvecklingstendenserna ställer regionens arbetskraftsförsörjning inför betydande utmaningar, som sammanfattas i följande punkter: De formella och institutionella hinder och barriärer som försvårar för arbetstagare att bo och arbeta på olika sidor av Öresund, liksom för företagare att anställa personer från andra sidan, måste så långt möjligt tas bort eller minska i betydelse. Det krävs en förstärkt och vidareutvecklad informationsservice till medborgare och företag som ska säkra synligheten för möjligheter till arbete och arbetsmarknad, ge en överblick över ramar och regler, samt understödja en ökad och effektivare samordning av olika resurser. Det krävs en betydande tvärgående samordning av olika aktörers insatser både centralt, regionalt och lokalt på båda sidor Öresund för att säkerställa arbetskrafts och kompetensförsörjningen i Öresundsregionen, bland annat genom att utveckla samarbete kring yrkesutbildningar. Detta gäller både i förhållande till den offentliga sektorn, exempelvis vårdsektorn, som den privata som ska säkra tillväxt och arbetsplatser inom framtida näringar i regionen, exempelvis inom miljöteknik, bioteknik och It. Det måste vara möjligt att utan formella hinder ge tillträde för personer med olika utbildningar, yrkeskompetenser och praktik till regionens alla arbetsplatser oberoende av om färdigheterna förvärvats i Sverige eller Danmark. Det måste lyckas att ta tillvara den betydande resurs som arbetskraften med utländsk bakgrund utgör, inte minst de unga. Detta gäller även personer med utländsk utbildning och arbetslivserfarenhet. Det måste göras särskilda ansträngningar att attrahera arbetskraft från andra delar av världen. Detta gäller främst specialister och forskare inom de gemensamma tillväxt och styrkeområdena medborgarna på båda sidor av Sundet ska uppfatta Öresundsregionen som en gemensam arbetsmarknad. gränshinder som begränsar den fria rörligheten i regionen kan också begränsa den fria rörligheten i andra nordiska och europeiska gränsregioner. Eftersom en tredjedel av Europas befolkning lever i gränsregioner, och därmed påverkas av två staters olika regelverk, är det viktigt att gränshinderarbetet koordineras på regional, nordisk och europeisk nivå. antal pendlingar över Öresund Antal pendlare Tågpendlare Bilpendlare Färjor Pendlare med flygbåt källa: tendens Øresund 2010, som bygger på siffror från Øresundsbron, DSB och Örestat Fotnot: Øresundsbrons beräkningar 10

11 StrAtEgISkA InSAtSEr En integrerad arbetsmarknad som erbjuder många olika typer av jobb, är en strategisk förutsättning för att Öresundsregionen ska fortsätta att utvecklas i positiv riktning. Det är även en viktig förutsättning för befolkningens välfärd och företagens tillväxt. För att möta utmaningarna på arbetsmarknaden krävs strategiska insatser där många olika parter i regionen samverkar: Öresundskomiteen ska tillsammans med regionala och kommunala aktörer fortsätta att i dialog med de två staterna, nordiska ministerådet/gränshinderforum verka för att kvarstående gränshinder så långt möjligt tas bort genom: 1. Öresunddirekt, den gemensamma informationsservicen på båda sidor av Sundet, ska vidareutvecklas. tjänsten ska säkra överblicken över möjligheter, ramar och regler samt vara behjälplig för företag och arbetssökande i Öresundsregionen. Servicen ska tillhandahållas i samarbete med regioner, kommuner och berörda statliga myndigheter. 2. Att få anpassat skattesystem, socialförsäkringssystem och A kassesystem så att arbete och boende på olika sidor av Öresund underlättas. 3. Att skapa ett system som gör det möjligt för motsvarande yrkesgrupper med utbildning/kompetens/examen från Sverige respektive Danmark att arbeta i hela regionen. Det er en fordel, hvis vi får vidensdeling og best practice for anerkendelser af uddannelser og merit over sundet Susanne korsgaard, direktør for Hr og intern administration, Ferring Pharmaceuticals A/S i Ørestad Det är behov av att en diskussion förs om den långsiktiga arbetskraftsförsörjningen i regionen med företrädare för statliga myndigheter, regionerna, kommunerna, arbetsgivareorganisationer, arbetstagarorganisationer och Beskæftigelsesregion hovedstaden och sjælland samt arbetsförmedlingen i skåne. initiativet ska ske utifrån det existerande projektet job og kompetencer i Øresundsregionen. Detta kan till exempel ske genom: 1. Att närmare undersöka matchningen mellan utbildning och utbudet av arbetskraft, genom att utveckla ett gemensamt analys och prognosverktyg. 2. Att finna effektivare metoder för regioninvånare med utländsk bakgrund att komma in på arbetsmarknaden i Öresundsregionen. 3. Att finna effektivare metoder för att behålla och attrahera kvalificerad arbetskraft från utlandet. 4. Att förbättra statistiken och utveckla metoder för att bättre bedöma framtida efterfrågan och utbud av arbetskraft. 5. Att skapa en mångsidig bostadsmarknad med olika typer av boende och upplåtelseformer. 11

12 12

13 2

14 2. Øresundsmodellen Beskrivelse af projektet I denne rapport har vi på opdrag af Nordisk Ministerråd sat fokus på muligheder og grænsehindringer for erhvervslivet i Øresundsregionen. Arbejdet har taget udgangspunkt i den regionale udviklingsstrategi for Øresundsregionen, ØRUS, om et fælles marked for erhvervslivet og borgerne med dets udfordringer og strategiske indsatser under temaet et sammenhængende og varieret arbejdsmarked samt EU s regler om den frie bevægelighed. Også OECD s rapport fra 2009 om København og hovedstadsregionen har været vejledende. I rapporten efterlyses et samarbejde på tværs af Sundet med henblik på at håndtere den globale konkurrence. Blandt andet påpeges betydningen af samarbejde på nationalt niveau for at opnå forenklinger på arbejdsmarkedet, hvilket på sigt er en forudsætning for at skabe et fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen. Øresundskomiteen har gennem otte rundbordssamtaler og en række interviews med erhvervslivet, arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer og private råd giv ningsbureauer diskuteret og identificeret, hvilke grænsehindringer der påvirker erhvervslivet i Øresundsregionen. Derefter har de involverede fået mulighed for at prioritere, hvilke hindringer de anser for de vigtigste at løse. Under vores forarbejde har vi sammen med grænsehindringsgruppen, bestående af lokale myndigheder fra begge sider af Sundet og Øresunddirekt, opstillet en liste over de 50 grænsehindringer, som Øresundskomiteen sammen med Region Skåne tog op i Under dette arbejde har man endvidere gennemgået nordisk ministerråds grænsehindringsdatabase for at identificere de grænsehindringer, som kan anses for at være relevante for erhvervslivet Rapporten er henvendt til: Erhvervslivet i regionen Politikere og beslutningstagere på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau Mmedier på begge sider af Sundet Formålet med rapporten er at øge integrationen for erhvervslivet i Øresundsregionen ved at udvikle samarbejder mellem virksomheder, arbejdsmarkedets parter i regionen samt mellem myndigheder og politikere på regionalt og nationalt niveau. gennem disse samarbejder skal adgangen til viden og information for erhvervslivet i Øresundsregionen øges.... at få et fælles billede af, hvilke behov der er for erhvervslivet i Øresundsregionen, både på lokalt og nationalt niveau.... ud fra dette billede at skabe forbedringer, som Øresundsregionens erhvervsliv efterspørger.... at etablere en arbejdsproces mellem det lokale og det regionale erhvervsliv, politikere og myndigheder for i fællesskab at løfte grænsehindringsspørgsmål op på nationalt niveau.... at etablere et tættere samarbejde mellem Øresundskomiteens grænsehindringsarbejdsgruppe og informationstjenesten Øresunddirekt og Interreg IV A Øresund kattegat-skagerrak... at etablere et tættere samarbejde mellem Øresundskomiteen, Grænsehindringsforum og regeringerne for sammen at løse grænsehindringer for såvel erhvervsliv som borgere.... at betragte dette arbejde som et startskud til en fortsat proces med det formål at fremme væksten i Øresundsregionen og dermed væksten i nationalstaterne Danmark og Sverige. 14

15 Billede 1: Definition af grænsehindringer Oplevet grænsehindring Lovgivning Information Markedet Øvrige begrænsninger Model: Perspektivet er baseret på de to landes erhvervslivs opfattelse af grænsehindringer inden for tre områder: Rrekruttering af medarbejdere fra den anden side af Sundet Etablering af virksomheder på den anden side af Sundet Salg af varer og serviceydelser på den anden side af Sundet Definition af grænsehindringer Under arbejdet med at identificere grænsehindringer er en arbejdsmodel blevet udviklet: Se figur 1. De identificerede grænsehindringer sorterer under og bør løses på forskellige niveauer: LovgIVning Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager højde for grænseregionale forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed væksten i Øresundsregionen. Disse problemer kan løses politisk via lovændringer og overenskomster eller af myndigheder via aftaler. Information I visse tilfælde kan et problem opleves som en grænsehindring, selv om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved manglende eller ukorrekt information fra de ansvarlige på området opstår der problemer for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som de behøver for at handle og træffe beslutninger. Usikkerheden omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer. markedet Grænsehindringer kan løses af markedet selv, uden at lovgivningen behøver blive ændret. Det sker ved udvikling af nye serviceydelser og produkter, der er tilpasset til grænseregionen. Øvrige begrænsninger Endvidere findes der problemer, som ikke er grænsehindringer, men begrænsninger af integrationen. For eksempel kan togforsinkelser være en hindring, men de bør ikke betragtes som en specifik grænsehindring, da de også forekommer inden for det samme lands grænser. Sådan er grænsehindringerne blevet kortlagt For at identificere, hvilke grænsehindringer erhvervslivet oplever, valgte Øresundskomiteen at kortlægge på flere forskellige måder og i forskellige fora. GrænSEHIndringS arbejds gruppe Øresundskomiteen nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de danske og svenske myndigheder på regionalt niveau med særlig viden om grænsehindringsarbejde. Arbejdsgruppen bestod af lokale eksperter fra begge sider af Sundet inden for skat, socialforsikring og arbejdsmarked samt fra Øresunddirekt og Nordisk Ministerråd. BruttolIStE BASEret på de eksisterende grænsehindringern Arbejdsgruppens opgave var i kortlægningsfasen at udarbejde en ny bruttoliste over grænsehindringer for erhvervslivet baseret på allerede identificerede grænsehindringer fra blandt andet Øresundskomiteens og region Skånes grænsehindringsliste samt nordisk ministerråds grænsehindringsdatabase. Under denne kortlægningsfase opdelte arbejdsgruppen grænsehindringer efter lovgivning, informationsproblemer, marked og øv rige begrænsninger. Desuden identificerede man en række løste grænsehindringer. Arbejdsgruppen diskuterede og identificerede ligeledes, hvilke initiativer der er blevet taget for at hjælpe erhvervslivet i Øresundsregionen. 15

16 Øresundsmodellen arbejdsproces FOR et fælles arbejdsmarked Ændret lovgivning Nordisk Ministerråd Grænsehindringsforum Nationale politikere (SE + DK) Arbejdsgruppe Grænsehindringsdatabasen Erhvervsliv Markedet Øresundskomiteen Regionale myndigheder Øresunddirekt Myndigheder Medborgere VirksomHEDSnetværk Øresundskomiteen skabte et virksomhedsnetværk, der deltog i interviews og rundbordssamtaler. Virksomhedsnetværket spillede en stor rolle under identificering og prioritering af grænsehindringer. rundbordssamtaler Øresundskomiteen arrangerede otte rundbordssamtaler med svenske og danske virksomheder, rådgivningsbureauer, A-kasser og fagforeninger for at identificere og prioritere de grænsehindringer, de oplevede som de største. Seks af samtalerne fokuserede på tre områder rekruttering, etablering og marked. Hver samtale blev holdt med fokus på et af tre områder. Samtalen blev afholdt parallelt på begge sider af Sundet, med henholdsvis danske og svenske deltagere. Det drejer sig om de tre områder, arbejdsgruppen betragter som de mest almindelige og vigtigste for erhvervslivet, når man vil krydse en landegrænse. Det er også disse områder, som informationstjenesten oresunddirektbusiness.com arbejder med, når den hjælper erhvervslivet over Sundet. De to øvrige samtaler var ikke koncentreret omkring et emneområde, men henvendte sig til private rådgivningsbureauer, banker, fagforeninger og A-kasser på begge sider af Sundet, som diskuterede grænsehindringer generelt. Under rundbordssamtalerne har deltagerne identificeret og prioriteret, hvilke grænsehindringer de anser for de vigtigste at løse. Grænsehindringsarbejdsgruppen har derefter samlet disse på en fælles liste. InterVIEws For at få de grænsehindringer, vi havde identificeret, bekræftet samt eventuelt finde yderligere hindringer, blev der endvidere gennemført interviews med virksomheder i Øresundsregionen. InDSAmling af statistik For korrekt at beskrive en grænsehindring, er det vigtigt at udarbejde et fælles billede af, hvordan regionen ser ud, hvor mange der påvirkes af de regler, som gælder i dag, samt hvor mange man regner med vil blive berørt af den i fremtiden. Indsamling af statistik er udført via Øresundsbron, undersøgelser omkring specifikke grænsehindringer, TendensØresund, Øresundsregionens statistik og faktaportal samt Statnord, den nordiske grænseregionale statistikdatabase. TendensØresund Statnord StUDIEBESØg Øresundskomiteen har gennemført studiebesøg i tre forskellige grænseregioner. lille kortrijk- Tournai, morokulien og Bohuslän-Östfold blev besøgt for at se, hvordan man der arbejder med erhvervsspørgsmål og grænsehindringer. Øresundsmodellen - arbejdsproces for et fælles arbejdsmarked IdentIFIkation og prioritering AF grænsehindringer Under rundbordssamtalerne har medlemmer af grænsehindringsarbejdsgruppen samt grænsehindringsforums danske og svenske repræsentanter deltaget. Via et tæt samarbejde med Grænsehindringsforum øges mulighederne for et fælles syn på Øresundsregionens behov, hvilket betyder, at man sammen kan blive enige om løsninger samt koordinere arbejdet med at løfte disse spørgsmål op på nationalt niveau. GrænSEHIndringSarBEjDSgrUPPEn Grænsehindringsarbejdsgruppen består af lokale eksperter fra 16

17 Befolkning Befolkning 3,7 millioner fordelt på 2,5 millioner på den danske side og 1,2 millioner på den svenske. Prognose: 4 millioner i Andelen af ældre vokser i hele Øresundsregionen, med den største stigning på den danske side. Det betyder, at erhvervslivet på begge sider af Øresund vil få behov for arbejdskraft. Pendling I dag pendler godt personer dagligt over Sundet. Siden Øresundsbron åbnede i år 2000 er pendlingen steget med 600 %. Prognose: Pendlingen stiger til personer i I 2009 var 97 % af de pendlende bosat i Sverige med arbejde i Danmark. 37 % af disse var danskere, 40 % var svenskere. De øvrige er født uden for Sverige og Danmark. I alt er danskere flyttet til Sverige, siden Øresundsbron blev åbnet. I dag bor der i alt danskere på den skånske side, heraf godt i Malmø. De fleste Øresundspendlere fra Skåne arbejder i den danske servicesektor. 78 % af alle pendlere fra den svenske side er ansat i den private sektor; det tilsvarende tal for pendling fra den danske side er 70 %. De fleste, som pendler over Sundet, er mellem 16 og 24 år. 8 % af Malmøs unge i alderen år har arbejde i Danmark. Kilde: TendensØresund 2010, HH prognose HH Øresundsbron Øresundsbron prognose Kilde: Öresundsbron 17

18 begge sider af Sundet inden for spørgsmål vedrørende skat, socialforsikring og arbejdsmarked set ud fra et grænseregionalt perspektiv. gruppen har udviklet løsningsforslag for de otte prioriterede grænsehindringer. Forslagene er siden hen blevet godkendt af Øresundskomiteens forretningsudvalg for derefter at blive taget op via grænsehindringsforum og andre kanaler. ForankringSProcES For færdige løsningsforslag For at løsningsforslagene skal opnå en så bred opbakning som muligt fra erhvervslivet i Øresundsregionen er det vigtigt, at virksomheder, arbejdsgiverorganisationer, A-kasser og fagforeninger fra begge sider af Sundet stiller sig bag forslagene. Deltagerne i udviklingsarbejdet har derfor fået mulighed for at gennemgå Øresundskomiteens ud kast over identificerede og prioriterede grænsehindringer, før de er gået i trykken. Rapporten skal udtrykke erhvervslivets behov. Med de virksomheder og organisationer, som stiller sig bag forslagene, har Øresundsregionens erhvervsliv mulighed for at løfte disse forslag op til politikere og myndigheder på national niveau. Kobling mellem regionalt og nationalt niveau en form for nærdemokrati på tværs AF landegrænserne Den prioriterede grænsehindring med forankret forslag til løsning løftes op på nationalt politisk niveau via grænsehindringsforum, Øresundskomiteen eller andre regionale aktører. Hvis politikerne på nationalt niveau mener, at spørgsmålet påvirker Øresundsvisionen om et fælles arbejdsmarked og den frie bevægelighed samt er af betydning for regionens og nationens vækst, bør de ud fra løsningsforslaget nedsætte en arbejdsgruppe, som undersøger og bearbejder forslaget. Resultatet af dette arbejde kan føre til en ændring af lovgivningen eller til en aftale på myndighedsniveau over landegrænsen. I arbejdsgruppen bør der endvidere være tilknyttet en deltager fra grænseregionen med særlig viden om grænsehindringen og grænseregionen. Denne person kan fungere som sparringspartner for undersøgerne. Før der træffes beslutning af regeringerne, bør den færdige løsning endvidere kvalitetssikres i regionen, ved at man lader berørte grupper give en form for feedback. Tilbagemeldingen fra det regionale til det nationale og tilbage igen til det regionale, før der træffes beslutning på nationalt niveau, kan betragtes som en form for nærdemokrati, hvor der opnås et fælles perspektiv i hele proceskæden. Denne arbejdsform bør gøres permanent i det grænseregionale grænsehindringssamarbejde mellem Øresundsregionen, grænsehindringsforum og de to nationalstater og opfattes som et forbillede i Norden og Europa for, hvordan man gennemfører grænsehindringsarbejde. Arbejdet fortsætter og udvides For at opnå kontinuitet i grænsehindringsarbejdet bør denne Øresundsmodel gøres permanent og videreudvikles. Muligheder gennem grænse HIndringS, informations og projektløsninger Øresundskomiteens arbejdsgruppe med repræsentanter fra myndigheder på begge sider af Sundet forbliver aktiv og udvides til både at arbejde med grænsehindringer og bidrage til udvikling af information til Øresunddirekts informationskontor og hjemmeside. Arbejdsgruppen skal endvidere fungere i et tæt samarbejde med Interreg IV, når det gælder udvikling af Interreg-projekter på arbejdsmarkedsområdet. ØrESUnDDIrekt Den samlede grænsehindringsliste bliver en vigtig faktor i udviklingen af information til borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen. For at sikre et effektivt grænsehindrings- og informationsarbejde vil Øresundskomiteen og Øresunddirekt samarbejde, når det gælder om at udvikle en fælles myndighedsarbejdsgruppe samt netværksgrupper. Interreg IV A-ØrESUnD Kattegat-Skagerrak Via et tæt samarbejde med Interreg IV får relevante organisationer og myndigheder mulighed for at udvikle integrationsskabende projekter og studier inden for arbejdsmarkedsområdet på tværs af Sundet. Interreg IV A Øresund kattegat- Skagerrak er et naturligt værktøj til håndtering af flere af de udfordringer, som grænsehindringer på arbejdsmarkedet indebærer. Via Interreg kan myndigheder og organisationer få støtte fra EU til udvikling af grænseregionale projekter, som nedbryder barrierer og skaber konkrete løsninger, der letter kontakt over grænsen mellem mennesker, virksomheder og organisationer. EtABlering af en arbejdsmarkedsdelegation Øresundskomiteen arbejder videre ud fra Øresundsmodellen, når det gælder om at forbedre mulighederne for borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen. For at sikre fokus og fælles perspektiv mellem regionen og nationalstaterne i arbejdsmarkedsspørgsmål bør man undersøge muligheden for at udvikle en arbejdsmarkedsdelegation. Det er vigtigt at engagere politikere, ikke bare fra Øresundskomiteen, men også fra Folketinget og Riksdagen, direkte i arbejdet. Det samme gælder repræsentanter fra de to regeringer. Herudover bør der indgå repræsentanter fra svenske og danske arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger samt repræsentanter fra relevante myndigheder. Delegationen bør bestå af politikere, som er medlemmer af Øresundskomiteen, svenske og danske. Folketingspolitikere med tilhørsforhold til regionen, en fra et regeringsparti og en fra oppositionen, bør indgå, og det samme gælder den svenske side, med to svenske riksdagspolitikere med tilhørsforhold til regionen. I kraft af denne delegation får regionen mulighed for, via folketingsog riksdagsrepræsentanter, mere aktivt at forfølge Øresundsregionale arbejdsmarkedsspørgsmål. Øresundskomiteen udvikler forslag til løsninger sammen med de lokale myndigheder og erhvervslivet i regionen. Der arbejdes derefter videre med disse løsninger via Øresundskomiteens egne kanaler, regionens erhvervsliv, Grænsehindringsforum samt repræsentanter på nationalt niveau. 18

19 Beskæftigelsen I 2007 var 1,83 millioner personer beskæftiget i Øresundsregionen. Herudover kommer grænsependlere, som ikke indgår i den nationale statistik. ErHVErVSStrukturen Øresundsregionen gennemgår i lighed med den øvrige vestlige verden en omstrukturering, som betyder, at andelen af beskæftigede i den private servicesektor stiger, mens andelen af beskæftigede inden for fremstillingsindustri og landbrug falder. Der hersker store indbyrdes forskelle mellem sektorerne i Øresundsregionen. I Region Hovedstaden stod fremstillingsindustrien (inklusive byggebranchen) i 2007 for cirka 15 procent af den samlede beskæftigelse, hvilket kan sammenlignes med Region Sjælland og Skåne, hvor fremstillingsindustrien stod for henholdsvis 22 og 23 procent af beskæftigelsen. Region Hovedstaden domineres i stedet af en meget stor andel beskæftigede i den private servicesektor: 48 procent. I region Sjælland og i Skåne står den private service sektor for henholdsvis 36 og 37 procent af beskæftigelsen. SVEnskejEDE ArBEjDSStEDEr på DEn danske SIDE Sverige er det største enkelte ejerland i Danmark målt som andel af ansatte på udenlandsk ejede arbejdssteder med Sverige som oprindelsesland (koncernmoderselskab). I 2007 var næsten 29 procent af de ansatte på udenlandsk ejede arbejdssteder i den danske del af Øresundsregionen beskæftigede på svenskejede arbejdssteder. DanskejEDE ArBEjDSStEDEr på DEn svenske SIDE Før åbningen af Øresundsbron var der godt 200 danskejede arbejdssteder i Skåne. I 2008 var der næsten 700 med cirka personer ansat. BNP Øresundsregionen står for cirka 26 procent af Danmarks og Sveriges samlede bruttonationalprodukt. Kilde: TendensØresund

20 20

21 3

22 3. ErhvervsliveTS prioriterede problemer I dette kapitel kan man læse om de otte problemer, erhvervslivet under rundbordssamtaler og interviews udpegede som de højest prioriterede hindringer. Øresundskomiteens arbejdsgruppe har udviklet forslag til løsninger på disse problemer. Lovgivning Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager højde for grænse regionale forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed væksten i Øresundsregionen. Disse forhold kan løses politisk via lovændringer og overenskomster eller af myndigheder via aftaler. Bopæl i SVErige og arbejde I Danmark kan give Problemer med SocIAlforSIkringen ved ekstraarbejde I HjemlanDEt At arbejde i to lande er i dag ikke meget mere usædvanligt end at arbejde på to sider af en regionsgrænse. I hvert fald ikke hvis man er bosat tæt på en landegrænse, og måske desuden i en storbyregion som Øresundsregionen. Det bliver også stadig mere almindeligt, at borgerne har flere beskæftigelser i stedet for kun en. Men det er forbundet med en hel del administrativt besvær for eksempel at være svensker, arbejde i Danmark og samtidig have et ekstrajob hjemme i Sverige. Hvis den svenske arbejdstager arbejder i Danmark, så hører han eller hun under det danske sociale forsikringssystem. men tager han eller hun et ekstra arbejde i bopælslandet i dette tilfælde Sverige så hører han eller hun i stedet under det svenske sociale forsikringssystem. Det indebærer, at den danske arbejdsgiver skal forholde sig til og faktisk er underlagt det svenske forsikringssystem og skal dermed betale svensk arbejdsgiverafgift. Afgiften er på ca 30 % af den danske indkomst og skal lægges oven i den danske arbejdsgives lønomkostning. Som arbejdsgiver skal man altså så betale svensk arbejdsgiverafgift (ca. 30% af den danske indkomst oveni lønudgiften), eftersom tilhørsforholdet er flyttet, eller via en aftale med den ansatte give ham eller hende ansvaret for selv at betale den svenske arbejdsgiverafgift. Dette er måske et ekstra stort problem for unge, da de har sværere end ældre borgere ved at få fuldtidsarbejde. I dag løses problemet ved, at den danske arbejdsgiver indgår en aftale med sine medarbejdere med bopæl i Sverige om ikke at tage ekstrajobs i bopælslandet. Det fremmer ikke visionen om et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed for borgerne. Et eksempel Bo larsson har fået et fuldtidsjob som butikschef i Danmark. Bo har i syv år haft et ekstrajob hver anden weekend som personlig assistent for en teenager i Sverige og regner med at fortsætte der. Faktarude over hvor mange, der ikke har taget ekstrajobs pga. de nuværende regler Øresundsbrons undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i uge 51-53, 2009 Deltagere Svar Svarpct. Bil % Tog % Total % 22

23 er du blevet tilbudt ekstraarbejde i dit bopælsland og har takket nej? Kunne du forestille dig at tage et ekstraarbejde i dit bopælsland? Har du eller har du haft ekstraabejde i dit bopælsland? 100% 100% 100% 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% 0% 0% DK bor i SE SE arb. I DK DK arb. I SE DK bor i SE SE arb. I DK DK arb. I SE DK bor i SE SE arb. I DK DK arb. I SE Ved ikke Nej Ja Ved ikke Nej Ja Nej Ja, jeg har haft Ja, jeg har 23

24 Bo får af sin kommende arbejdsgiver at vide, at han er nødt til at underskrive en kontrakt, hvor han forpligter sig til ikke at tage et ekstrajob i Sverige, da Bos ekstraarbejde i Sverige vil forøge den danske arbejdsgivers lønomkostninger for Bo. Virksomheden skal nemlig i så fald betale svensk arbejdsgiverafgift af hele Bos optjente danske indkomst. Da Bo tjener Dkk om året som butikschef i Danmark, vil den danske arbejdsgiver skulle indbetale cirka Dkk ekstra i arbejdsgiverafgift til Skatteverket i Sverige. Desuden vil Bo høre ind under det svenske socialforsikringssystem, hvilket indebærer, at den danske arbejdsgiver skal forholde sig til svenske socialforsikringsregler, når det gælder sygdom, forældreorlov, pleje af børn mv. Reglerne omkring pleje af børn findes desuden ikke i Danmark. Bo, der gerne vil fortsætte med sit ekstraarbejde som personlig assistent i Sverige, undersøger, om der findes nogle muligheder for en løsning. Nye regler om skattefradrag i Danmark giver Bo en mulighed for at fortsætte med sit ekstrajob i Sverige, forudsat at Bo og den danske arbejdsgiver indgår en aftale, som siger, at Bo står for den svenske arbejdsgiverafgift/egenafgiften af den optjente danske indkomst. Det betyder, at Bo skal indbetale cirka Dkk til Skatteverket i Sverige, hvilket betyder, at Bo først skal tjene Dkk på sit ekstrajob, før han kan tjene nogle ekstra penge. Det svenske ekstrajob giver en årlig indkomst på cirka Dkk. Bo taber altså cirka Dkk på sit ekstrajob. I kraft af den nye skatteaftale har Bo mulighed for at fratrække arbejdsgiverafgiften/egenafgiften på den danske selvangivelse. Eftersom Bo gerne vil fortsætte med sit ekstraarbejde i Sverige, er han villig til at betale den svenske arbejdsgiverafgift/egenafgiften, selv om han får underskud. Da Bo kontakter Skatteverket i Sverige for at foretage indbetaling af sin arbejdsgiverafgift/egenafgift, får han besked om, at privatpersoner ikke kan foretage indbetalinger af arbejdsgiverafgifter/egenafgifter. Det betyder, at hverken Bo eller den danske arbejdsgiver skal betale arbejdsgiverafgift/egenafgift for den danske indkomst, så længe Bo påtager sig at stå for afgiften. Bo bliver dog usikker; hvad nu hvis Skatteverket i Sverige ændrer sine regler? Vil man så forlange indbetaling af arbejdsgiverafgifter/ egenafgifter med tilbagevirkende kraft? Betyder det, at han er socialt forsikret i Sverige, selv om han ikke kan indbetale arbejdsgiverafgifter? Han arbejder trods alt i bopælslandet, og ifølge gældende regler bliver man så socialt forsikret i bopælslandet. Bo oplever reglerne som uklare og ved ikke, ud fra hvilken besked han skal træffe sin beslutning. Hvis Bo vælger at arbejde gratis, hvad sker der så ved en eventuel arbejdsskade? Bo mister også mu lig heden for at opspare på en svensk pensionsordning. Sådan kan problemet løses Via et regionalt netværksarbejde udarbejdede Øresundskomiteen et løsningsforslag. Det indebar, at den nye EF-forordning 883/04, som gælder ved arbejde for samme arbejdsgiver, også bør anvendes ved arbejde for forskellige arbejdsgivere. konsekvensen er, at arbejdstiden i bopælslandet skal udgøre mindst 25 procent, for at man skal være socialt forsikret der. Dette forslag blev præsenteret og godkendt af Øresundskomiteen den 10. september 2009 som et spørgsmål, der burde forfølges hos de involverede myndigheder og ministre. Øresundskomiteens udredning og forslag til løsning kan læses på Personer, der ønsker at arbejde for forskellige arbejdsgivere på begge sider af Sundet, rammes af disse vanskeligheder. Naturligvis gælder det danske virksomheder, som ansætter svensk personale. Desuden gælder det svenske og danske virksomheder, som ønsker at etablere sig på den anden side af Sundet og tage medarbejdere med sig, uden at de skifter bopæl, det vil sige at de bliver boende og dermed bliver grænsegængere, og de allerede har et ekstrajob eller ønsker at få et ekstrajob i bopælslandet. Ultimativt ansvarlige er Beskæftigelsesministeriet i Danmark og Socialdepartementet i Sverige. Til daglig er det Pensionsstyrelsen i Danmark og Försäkringskassan i Sverige, som skal hjælpe borgerne med at løse disse spørgsmål. 24

25 25

26 BoSAtte i Danmark med SVEnsk job får problemer VED BIjob i bopælslandet Når man bor i Danmark og arbejder i Sverige, bliver man som arbejdstager SINK-beskattet. SINK-skat er en særlig indkomstskat, der betyder, at arbejdstageren betaler 25 % indkomstskat til Sverige af sin svenske indkomst uden mulighed for fradrag. Man har desuden en tjenestepension via den svenske arbejdsgiverafgift, eftersom man er socialforsikret i Sverige. Hvis man vælger at tage et bijob i bopælslandet Danmark, over føres tilhørsforholdet omkring socialforsikring til Danmark, og man bliver fuldt skattepligtig der. Det betyder, at man skal betale dansk skat af hele sin svenske indkomst med fradrag af SInk skatten. Det vil sige, at en person, som har betalt 25 % skat i Sverige af den svenske indkomst, med et skatteniveau i Danmark på 40 %, skal betale 15 % i skat af den svenske indkomst til Skat i Danmark. Et eksempel Morten Olsen bor i Danmark og arbejder som It chef i Sverige. Han betaler 25 % i SInk skat i Sverige af sin svenske indkomst, han er socialforsikret i Sverige og har svensk tjenestepension via arbejdsgiverafgiften. Morten bliver tilbudt et ekstrajob i Danmark som fitnessinstruktør. Problemet er, at han skal betale 15 % i skat af sin svenske indkomst til det danske skattevæsen, og hans tilhørsforhold omkring socialforsikring overføres til det danske system. Det betyder, at han ikke får nogen opsparet tjenestepension fra Sverige. Konsekvensen bliver, at morten vælger ikke at tage imod ekstrajobbet i Danmark, da den ekstra indkomst i stedet forvandles til en udgift. Den danske arbejdsgiver må lede videre efter en medarbejder. Danske virksomheder, der gerne vil have ekstra arbejdskraft og svenske virksomheder med grænsegængere ansat, berøres af dette. Og som beskrevet ovenfor, personer der er bosat i Danmark, arbejder i Sverige, og som gerne vil tage et ekstrajob i Danmark. Den danske regering og det danske skattevæsen har ansvaret for disse bestemmelser. 26

27 EtårsgrænSE For dansk firmabil i SVErige giver stort besvær En dansk indregistreret firmabil må kun køres i Sverige i op til et år, hvis den anvendes af en person bosat i Sverige. Derefter skal firma bilen enten skiftes, eller også skal den omregistreres, så den får svenske nummerplader. Det har den konsekvens, at den virksomhed, som ejer firmabilen, også bliver registreret i Sverige med eventuelle andre konsekvenser. Et eksempel Nina Persson arbejder i Danmark som chef for et dansk It firma. Hun bor i Sverige. Af sin arbejdsgiver har hun fået adgang til en dansk ind registreret firmabil. nina vil gerne vide, hvilke regler der gælder for at køre over broen med sin firmabil mellem hjemmet i Sverige og arbejdspladsen i Danmark. Derfor henvender hun sig til transportstyrelsen i Sverige, hvor hun får følgende besked. Følgende alternativer gælder for dem, der ønsker at anvende bilen privat, under de nævnte omstændigheder: A. Den dansk indregistrerede firma bil må højst anvendes i Sverige i et år. Skal den svenske medarbejder fortsætte med at køre i den dansk indregistrerede firmabil, må virksomheden hvert år skifte bil til medarbejderen eller omregistrere firmabilen til svenske nummerplader. I sidstnævnte tilfælde skal virksomheden have adresse i Sverige. B. Den danske arbejdsgiver registrerer sig i Sverige, hvilken kan medføre konsekvenser på andre områder, for eksempel skat. Primært berører dette danske virksomheder, der ønsker at rekruttere medarbejdere bosat i Sverige, men det gælder også den anden vej, altså rammes svenske virksomheder, der etablerer sig på den danske side og tager personale med sig, som er bosat i Sverige. Danskere, som flytter til Sverige og fortsat har arbejde i Danmark, rammes af det samme problem. Sådan kan problemet løses Man må køre i en udenlandsk registreret bil i Sverige i et år, ifølge nmr s mariehamnsaftale fra 1985, som omfatter bestemmelser om kring gensidig godkendelse af køre kort og indregistrering af k ø r et ø j e r. Der er dog usikkerhed om, hvad der sker, hvis man kører i sin firma bil i mere end et år. I dag mangler der et tydeligt myndighedsansvar hos den relevante myndighed, transportstyrelsen, om hvilke regler der gælder ved ansøgning om at køre i udenlandsk indregistreret firmabil i Sverige i mere end et år. transportstyrelsen mener, at man kun kan få spørgsmålet besvaret ved at få det prøvet ved domstolene. Det er ingen løsning, ifølge Øresundskomiteens arbejdsgruppe. Det skaber stor usikkerhed for såvel erhvervslivet som den enkelte. Den svenske regering træffer foranstaltninger for at løse dette problem. 27

28 Dyrt at opspare PEnSIon på BEggE SIDEr af SunDEt En person, der bor i Sverige og samtidig sparer op på en dansk arbejdsmarkedspension af typen kapitalpension, og som ønsker den udbetalt som et engangsbeløb, risikerer at skulle betale svensk indkomstskat. Han skal endvidere betale en 40 procents afgift i Danmark ved udbetaling, når han går på pension. Vælger han i stedet at hæve kapitalpensionen, før han går på pension, er afgiften 60 %. Hvis man bor og arbejder i Danmark, bliver man ikke beskattet, men bliver udelukkende pålagt at betale afgiften af det opsparede beløb. Hvis man bor og/eller arbejder i Sverige og stiller kapitalpensionen i bero dvs. ikke foretager flere indbetalinger er der risiko for, at pensionen ædes op af administrationsomkostninger. Der er opstået usikkerhed omkring beskatning i Sverige, efter at de svenske skattemyndigheder har taget stilling til beskatning af dansk SP-opsparing. En dansker, som med sit firma flytter til Sverige, aftaler med sin danske arbejdsgiver, at de fortsætter med at indbetale til den danske kapitalpension. Et eksempel med to vinkler: a) Eva går på pension Eva Olsson bor i Sverige og er efter 25 års arbejde i Danmark og 15 i Sverige gået på pension. Hun har gennem de 25 år i Danmark blandt andet opsparet DKK på en dansk kapitalpension. Eva får nu denne udbetalt som et engangsbeløb fra Danmark. Af den opsparede kapitalpension tager man i Danmark en afgift på 40 %, hvilket betyder, at Eva får DKK overført fra Danmark til Sverige. Da denne udbetaling ikke er beskattet, men belagt med en afgift på 40 %, er der risiko for, at Sverige vil beskatte de Dkk med cirka 30 %. Af den opsparede pension på er der så Dkk tilbage. b) Eva stopper med at arbejde i Danmark og ønsker sin opsparede kapitalpension udbetalt Eva Olsson bor i Sverige og arbejder i Danmark. Efter sommeren har Eva tænkt sig at flytte til sin fødeby i Norrbotten, hvor hun skal arbejde som maskiningeniør. Eva flytter hjem permanent og skal ikke arbejde mere i Danmark. Der er 15 år, til hun går på pension, og hun har indbetalt til en dansk kapitalpension gennem sine 25 år i Danmark. Det opsparede beløb er Dkk. Hun ønsker at hæve sin opsparede danske kapitalpension og få den overført til en svensk pensionsopsparing, eftersom der ikke vil blive indbetalt nye beløb, så kapitalen snarere vil falde på grund af administrationsomkostninger hos den danske kapitalpension. Af den opsparede kapitalpension på Dkk fratrækker man i Danmark en afgift på 60 %, hvilket betyder, at Eva beholder DKK fra Danmark. når de overføres til Sverige, er der risiko for, at de svenske skattemyndigheder vil beskatte den resterende pension med cirka 30 %. Til Eva er der nu Dkk tilbage at indsætte på en svensk pensionsopsparing. Danske og svenske virksomheder, som etablerer sig på den anden side og bringer medarbejdere med sig, samt danske og svenske borgere der i deres erhvervskarriere har arbejdet på begge sider af Sundet, rammes af disse skatte- og afgiftsregler. også danskere, som vælger at flytte til Sverige, før de går på pension, berøres af dette. Sådan kan problemet løses Denne usikkerhed vedrørende dobbeltbeskatning kan undgås gennem en aftale mellem Sverige og Danmark, hvor man ligestiller termerne skat og afgift. Hvis man vælger at overføre det opsparede beløb til en anden pensionsopsparing, bør der ikke ske beskatning eller pålægges afgift, før man vælger at hæve pensionsindskuddet. Det svenske finansministerium og det danske skatteministerium har ansvaret for disse spørgsmål. 28

29 Dyrt og delvist umuligt at flytte PEnSIonskAPItal Når en arbejdstager flytter fra et land til et andet, skifter han eller hun normalt arbejdsgiver og pensionsordning. Så er det rimeligt, at arbejdstageren skal have mulighed for at medtage sin opsparede pensionskapital til den nye pensionsordning. Flytningsret for opsparet pensionskapital gælder i både Danmark og Sverige, i Sverige dog kun for forsikringsaftaler indgået tidligst 1. juni Flytning af pensionsordninger mellem Sverige og Danmark udløser gebyrer for den enkelte. Den svenske pension, som er opsparet via arbejdsgiverafgiften, kan ikke overføres. Personer, som har valgt at arbejde på begge sider af Sundet og dermed har optjent pension i to lande. Det betyder, at en del af deres pension er passiv, og den anden aktiv, afhængigt af hvilket land de arbejder i. overflytter de pensionen til det land, de arbejder i, er pensionen hele tiden aktiv og ædes ikke op af gebyrer. Sådan kan problemet løses Sverige bør udvide flytningsretten til også at omfatte tidligere indgåede aftaler. Præciseringen bør desuden ske i den svenske indkomstskattelov, for at flytningsretten skal kunne udnyttes ved flytning til ny arbejdsgiver og ny pensionsordning. For øvrigt har det vist sig i både Danmark og Sverige, at forsikringsselskaber har taget urimeligt høje gebyrer ved flytning af pensionsordninger. Der er derfor grund til at indføre en lovgivning, som forpligter forsikringsselskaberne til kun at beregne sig rimelige gebyrer. Den svenske lovhjemlede flytningsret er begrænset til forsikringsaftaler indgået tidligst den 1. juli Det bør ændres, så retten også gælder tidligere optjente pensionsrettigheder. man bør end videre lovgive om omfanget af de administrative gebyrer, som pålægges kunden i forbindelse med en flytning. Kap. 58, 18 i den svenske indkomstskattelov bør omformuleres på en sådan måde, at det klart fremgår, at overførsel af pensionskapital er mulig til anden pensionsforsikring, ikke kun i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om samme forsikringstager, men generelt ved flytning af pensionsforsikring. man må ændre lovgivningen, så det ikke skal være nødvendigt at betragte de foretagne pensionsflytninger og kommende pensionsflytninger inden for de svenske kollektivaftaler som ulovlige. Også i Danmark er der således gode grunde til at indføre lovgivning, som forpligter forsikringsselskaberne til at beregne rimelige gebyrer ved tilbagekøb og flytning af kapital. Det er også i overensstemmelse med forslag til nyt EU-direktiv (kom, 2005/507), som fastslår, at afgående arbejdstagere ikke må stilles ringere, når det gælder beregningen af overført pensionskapital, og at administrationsomkostningerne i forbindelse med overførslen skal stå i rimeligt forhold til den tid, som vedkommende har været omfattet af forsikringen. En afgående arbejdstagers mulighed for at lade en hvilende pensionsordning forblive hos det forsikringsselskab, han har tilhørt på grund af ansættelse hos en tidligere arbejdsgiver, skal holdes åben. I stedet for flytning af pensionskapital som eneste realistiske alternativ bør man sørge for, at forsikringsselskaberne følger det EU-direktiv, som fastslår, at der skal garanteres en retfærdig justering (opgørelse, indeksering, forrentning) af hvilende pensionsordninger (fribrev), således at afgående arbejdstagere ikke stilles ringere. Eftersom der kræves en ændring i den svenske lovgivning for at fjerne de aktuelle grænsehindringer, påhviler det det svenske finansministerium at forberede et lovforslag. Finansinspektionen i Sverige og Finanstilsynet i Danmark bør løbende kontrollere, at forsikringsselskaberne fører en rimelig gebyrpolitik. 29

30 Information I visse tilfælde kan en problemstilling opleves som en grænsehindring, selv om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved manglende eller ukorrekt information fra de ansvarlige for spørgsmålet opstår der problemer for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som de behøver for at handle og træffe beslutninger. Usikkerheden omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer. VirksomHEDErnE BEHØVEr personlig rådgivning Virksomhederne i Øresundsregionen efterspørger tydeligere information fra det offentlige, men også bedre rådgivning fra det private. Erhvervslivet ønsker endvidere, at de informationstjenester, som findes, bliver synligere, så man lettere ved, hvor man skal henvende sig. Denne information mangler i dag og skaber stor usikkerhed for virksomhederne i beslutningsprocessen, når det gælder rekruttering, etablering og udstrækning af markedet til den anden side af Sundet. Når det gælder information fra det offentlige er webtjenesten www. oresunddirektbusiness.com en udmærket informationstjeneste, men kendskabet til den er desværre ikke optimalt. Ud over webinformation efterspørger erhvervslivet personlig betjening fra det offentlige, nogen som kan informere dem om, hvilke regler der gælder, og hvor man skal henvende sig. Problemet i dag er, at man kan få forskellige svar, afhængigt af hvem man henvender sig til, og hvilken myndighed man taler med. Det skaber usikkerhed hos de erhvervsdrivende, som i mange tilfælde vælger ikke at handle, eftersom fejlagtige beslutninger kan få alvorlige konsekvenser for den erhvervsdrivende. Det samme gælder kontakten til de private rådgivningsbureauer, som har svært ved at overskue reglerne og give konkrete råd ud fra den erhvervsdrivendes forespørgsel. rådgivningsbureauerne skal bruge meget tid på research, da de ikke har kendskab til konsekvenserne ved rekruttering af personale eller etablering af virksomheder på den anden side af Sundet. Rådgivningen kan dermed blive dyr for virksomhederne. For de små virksomheder er det omkostninger, som man ikke har mulighed for at betale, og dermed hæmmes integrationen. De beskrevne mangler rammer danske og svenske virksomheder, der vil rekruttere personale, etablere sig på den anden side af Sundet, samt de virksomheder som ønsker at sælge deres varer og ydelser på den anden side af Sundet. Sådan kan problemet løses Informationstjenesten Øresunddirektbusiness.com bør udvikles med informationstjenester for erhvervslivet. Deres rolle bliver at bidrage med personlig betjening til erhvervslivet, udvikle informationerne på Øresunddirektbusiness. com, identificere grænsehindringer for erhvervslivet samt uddanne myndighedspersoner og private rådgivere i erhvervsspørgsmål for Øresundsregionen. Informationstjenesten bør indledningsvist finan sieres med Interreg-midler og derefter af regionen sammen med erhvervsorganisationerne i regionen. Regioner og kommuner på begge sider af Sundet samt svenske og danske myndigheder. Alle kan bidrage til, at disse mangler afhjælpes. Aktuel status Denne grænsehindring er delvist på vej til at blive løst via et Interreg-projekt. Den 17. februar 2010 blev der bevilget et Interreg-projekt, Øresund Business Match, som har til formål at fremme bæredygtig økonomisk vækst i Øresundsregionen. Projektet finansieres af region Skåne, københavns kommune (KEC), Region Hovedstaden, Region Sjælland, Helsingborg stad, Malmö stad, Helsingør Kommune og Erhvervssamarbejdet Sjælland. Det blev påbegyndt den 1. januar 2010 og afsluttes den 31. december Forhåbentlig vil projektet der efter blive implementeret som en del af Øresunddirekts aktiviteter. Øresund Business Match (ØBM) vil skabe en platform for Øresundsregionens små og mellemstore virksomheder, hvor de tilbydes information og rådgivning samt match-making på tværs af Sundet. Formålet er, at virksomhederne skal opleve Øresundsregionen som deres nærmarked, hvor konkurrencesituationen skaber øget produktivitet og effektivitet, hvilket fører til fælles øget samfundsøkonomisk velfærd for regionens medborgere. ØBm vil få virksomheder til at indlede samarbejde og handel over Sundet. Derudover vil mindst 40 virksomhedsrådgivere fra mindst 9 erhvervskontorer fra den lokale og regionale erhvervsservice deltage i seminarer med fokus på erhvervsspørgsmål, som berører begge sider af Sundet. Herudover skal ØBm udvikle netværk for virksomhedsrådgivere, der beskæftiger sig med kapitalformidling til virksomheder. målet er at etablere kombinerede dansk-svenske kapitalinvesteringer. ØBm rådgivere vil blandt andet være stationeret hos Øresunddirekt. Læs mere om Interreg-projektet på Interreg-sekretariatets hjemm es i d e. Menu/Öresund/Godkända+ projekt/projektlista+öresund/ Øresund+Business+Match 30

31 Dansk løsning omkring svensk FIrmABIl er ikke kommunikeret ud En person, som bor i Danmark og arbejder i Sverige og har svensk firmabil, skal tage stilling til følgende forhold, hvis bilen skal anvendes privat: Hvis man anvender bilen mest i arbejdslandet, hvilket kan beregnes på grundlag af antal dage eller kilometer, kan man søge dispensation hos Skat i Danmark. Hvis dispensationen bevilges, får man en attest, som giver ret til at køre den svenske firmabil privat i Danmark. Denne attest skal forefindes i bilen og kunne fremvises ved kontrol. Det er også muligt at ansøge om danske nummerplader til den svenske firmabil. Det skulle i så fald være for at undgå irritation hos naboer og andre, da der findes en udbredt forestilling om, at de, der kører svensk firmabil, forsøger at undgå skatter og afgifter, som er obligatoriske i Danmark. Danske virksomheder, der etablerer sig på den svenske side og tager personale med sig med bopæl i Danmark, samt svenske virksomheder der vil rekruttere medarbejdere bosat i Danmark. Det kan også gælde svenskere, der flytter til Danmark og fortsat har arbejde i Sverige. Sådan kan problemet løses Problemerne omkring denne situation er, som det fremgår, løst. Man søger om tilladelse via de danske skattemyndigheder. tilbage står at informere bedre, så både virksomheder og medborgere ved, hvordan de skal forholde sig. Skat i Danmark har ansvaret for denne information. 31

32 PenSIon i nabolandet kan gå tabt, HVIS DEn ikke overvåges Det sker, at pensionsbeløb, som en arbejdstager er berettiget til, ikke udbetales, fordi arbejdstageren ikke ved, at han har ret til pension, eller hvor han skal kræve sin ret. Arbejdstagerens muligheder for at overvåge sine pensionsrettigheder er blevet forbedret i Danmark og Sverige, siden man indførte centrale pensionsinformationsportaler. Men disse portaler er ikke fuldt dækkende dækningsgraden er mindre i Sverige end i Danmark hvilket kan have den konsekvens, at nogle pensionsberettigede ikke har mulighed for at overvåge deres rettigheder. Eftersom arbejdstagerens egen overvågning er helt nødvendig ved flytning til udlandet, hvor forsikringsselskaberne ikke længere kan forventes at finde vedkommende via indenlandske, nationale adresseregistre, er dette en grænsehindring. Eksempel Krister Kristensson skal snart på pension efter 45 år som arbejdstager i både Sverige og Danmark. Hos sine arbejdsgivere har Krister i disse år optjent pension i begge lande. Nu ønsker han at danne sig et billede af, hvilke pensioner der er sparet op for hans regning, og hvor meget han vil få udbetalt hver måned. Det er tolv år siden, at Krister arbejdede i Danmark, og siden da har han endvidere skiftet adresse i Sverige. Når det gælder de svenske pensioner, er det intet problem for Krister at finde informationen, da han bor i Sverige, og hans adresseændringer her følges via hans personnummer. Men de danske pensioner er mere problematiske. Krister bor ikke i Danmark, og de danske pensionsforvaltere kan ikke følge med i Kristers flytninger, da de ikke har adgang til de svenske informationer. Krister er den eneste, som kan bidrage med denne information. Det samme gælder den anden vej, altså for en dansker som bor i Danmark og har arbejdet både i Danmark og Sverige. Da Krister ikke bor og/eller arbejder i landet, modtager han ikke løbende, årlig information om udviklingen i den pension, han har opsparet i Danmark. Det samme gælder den anden vej. Krister efterlyser en informationsportal, hvor han har adgang til al information om sin opsparede pension fra såvel Sverige som Danmark. Danske og svenske borgere, som har arbejdet på begge sider af Sundet. Sådan kan problemet løses For at give alle nemmere mulighed for at overvåge deres pensionsrettigheder, bør der være en central instans i begge lande, hvor alle pensionsrettigheder automatisk og obligatorisk registreres. Det skal være tilstrækkeligt for personerne at kontakte denne instans for at kunne overvåge deres pensionsrettigheder. Hvis det frivillige samarbejde, som i dag eksisterer mellem pensionsinstanser i både Danmark og Sverige, ikke opnår større udbredelse i særdeleshed i Sverige bør pensionsinformationen være baseret på lovgivning, så enkelte pensionsinstanser ikke kan stå udenfor. Hvis der er mulighed for det, ville det naturligvis være en fordel for de pensionsberettigede, hvis også almen pension kunne medtages i den danske pensionsinformationsportal. Da obligatorisk registrering af pensionsrettigheder kræver ny lovgivning, er det regeringernes ansvar at udarbejde en løsning. 32

33 4

34 4. Lovgivning Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager højde for grænseregionale forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed væksten i øresundsregionen. Disse problemer kan løses politisk via lovændringer og overenskomster eller af myndigheder via aftaler. ArBEjDSmarkED og a-kasse UDDAnnelSEr/kVAlIFIkationer/AUtorISAtioner IkkE ligeværdige på begge SIDEr På flere fagområder er der problemer, når det gælder såkaldt validering af uddannelser, altså at bekræfte gyldigheden af en bestemt uddannelse inden for et fag. Det kan være problematisk for arbejdsgiverne i Øresundsregionen, når de skal sammenligne ansøgninger fra Sverige og Danmark i forbindelse med rekruttering. I dag er eksempelvis social- og sundhedsassistent blevet et autorisationsfag i Danmark. Det betyder at autorisationskravene er skræddersyet til den danske uddannelse. Tidligere var svenske sygeplejeassistenters ( undersköterskor ) uddannelse sidestillet med den danske uddannelse, hvilket gjorde det muligt for sygeplejeassistenterne af få arbejde som social- og sundhedsassistenter i den danske sundhedssektor. I dag må de svenske sygeplejeassistenter ikke længere arbejde som social- og sundhedsassistenter i Danmark. Det er uheldigt med tanke på, at der er stort overskud af sygeplejeassistenter i Sverige og et stort behov for social- og sundhedsassistenter i Danmark. I dette eksempel betyder det, at lovgivningen forhindrer arbejdssøgende svenskere i at komme ind på det danske arbejdsmarked. konsekvensen bliver, at de danske virksomheder eller sygeplejen ikke kan levere den service, som deres kunder har ret til. Denne problematik gælder endvidere for eksempelvis lokoførere, elinstallatører, vvs-installatører og en del andre håndværkere. Da uddannelserne er bundet til nationalstaterne, medfører det, at man begrænser arbejdsmarkedet for disse autorisationer til kun at gælde for den ene side af Øresundsregionen. Det kan medføre, at arbejdssøgende inden for disse områder ikke har mulighed for at søge arbejde på den anden side af Sundet, selv om der mangler arbejdskraft på dette område. Det betyder også, at borgere, som søger uddannelser med autorisation i nabolandet, kun kan arbejde i uddannelseslandet og ikke har mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i bopælslandet. Autorisationsprocessen/sagsbehandlingstiden kan være vældig lang, hvilket giver problemer for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Arbejdsgivere vælger ikke at ansætte personer, som ikke har en færdig autorisation, og dermed udelukkes en gruppe fra arbejdsmarkedet i lange perioder, selv om autorisationen i og for sig ikke ville være noget problem. Både danske og svenske arbejdssøgende, som ønsker at arbejde på den anden side af Sundet, kan støde ind i dette problem. Og selvfølgelig udgør det grundlæggende et stort problem for de arbejdsgivere, som ønsker at ansætte personale, både i Danmark og Sverige. Når det gælder social- og sundhedsassistenter, bør de svenske og danske uddannelsesorganisationer samarbejde med Sundhedsstyrelsen i Danmark, på en sådan måde, at det giver en fælles Øresundsstatus for uddannelserne. På de øvrige områder er det de respektive uddannelsers ledere og arbejdsmarkedets parter på begge sider af Sundet, som har ansvaret. 34

35 IkkE EU BorgerE HAr kun jobmuligheder på den ene SIDE En person fra et land uden for EU, som har opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Sverige, kan ikke få arbejde på den danske side af Øresund. Desuden kan en borger fra et ikke-eu-land, som har de samme tilladelser i Danmark, ikke flytte over til den svenske side. Så går den danske opholds- og arbejdstilladelse tabt, og personen mister altså sit arbejde der. Disse regler hindrer den frie bevægelighed for borgere i Øresundsregionen. Det medfører, at de virksomheder, som findes på den danske side, stilles dårligere end virksomheder på den svenske side i konkurrencen om arbejdskraft, når manglen på arbejdskraft fremover vokser i såvel Øresundsregionen som hele den vestlige verden. Alle ikke-eu-borgere med opholds og arbejdstilladelse, som ønsker helt fri bevægelighed, når det gælder arbejde og bopæl i regionen. Og de danske virksom heder, som vil tilbyde ledige jobs til ikke- EU-borgere bosat i Sverige. Disse spørgsmål sorterer under den danske regering. A-kASSEtilHØrSForhold Svenskere, som er medlem af en svensk A-kasse og tager arbejde på den danske side af Sundet, og som ikke bliver medlem af en dansk A-kasse fra første arbejdsdag, kan i tilfælde af arbejdsløshed få vanskeligheder med at få udbetalt dagpenge på grund af afbrudt forsikringsperiode. Dermed løber de en risiko for at havne uden for systemet. Det er et problem for erhvervslivet på den danske side, da denne kategori kan blive mindre attraktiv at ansætte. Danske virksomheder, som ønsker at rekruttere personale, og medarbejdere bosat i Sverige, som bliver fritstillet fra deres arbejde i Danmark, møder dette problem. Sådan kan problemet løses I dag følger de fleste svenske A- kasser domme fra kammarrätten i Sverige, som tillader en frist på tre dage, før man skifter over til dansk A-kasse. Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen, IAF, bør arbejde for at skabe et mere rimeligt råderum. Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen, IAF. 35

36 Ingen ret til tjenesteledighed VED PolitISk arbejde Grænsependlere, som arbejder i Danmark og bor i Sverige, har ikke ret til tjenesteledighed ved varetagelse af politiske hverv i bopælslandet. Det betyder, at det bliver sværere for danske virksomheder at tiltrække personale med politiske hverv på den anden side. Det hæmmer også den demokratiske proces, da grænsependlere ikke får de samme forudsætninger for at deltage i det politiske arbejde. Grænsependlere, som ønsker at være politisk aktive i hjemlandet, får ikke denne mulighed. Og virksomheder, der eventuelt vil ansætte en person, som udfører politisk arbejde i det andet land. Der kræves et politisk initiativ i Danmark for at nå frem til en eventuel løsning. ArBEjDSlØSE kan ikke komme i praktik på den anden side af grænsen Arbejdsløse i Øresundsregionen kan ikke udnytte arbejdsmarkedet på den anden side af Sundet til at finde praktikpladser. De nationale arbejdsmarkedslove er baseret på, at arbejdsmarkedspraktik gennemføres i hjemlandet. Dog har Arbejdsformidlingen i Sverige mulighed for at bevilge praktik på virksomheder i udlandet, der betragtes som en svensk juridisk person. Svenske og danske virksomheder, der ønsker at tage imod arbejdsmarkedspraktikanter, samt arbejdsløse praktiksøgende med bopæl i Øresundsregionen begrænses af dette. Myndigheder og lovgivere på arbejdsmarkedsområdet på begge sider af Sundet skal tage sig af dette. SVEnskE VIrksomHEDEr tager ikke lærlinge fra Danmark Sverige og Danmark har forskellige systemer inden for de praktiske erhvervsuddannelser. Det reducerer i væsentlig grad mulighederne for at udnytte hinandens kompetencer, når det gælder unge i Øresundsregionen. De danske erhvervsuddannelser er mere praktisk orienterede, mens de svenske er mere teoretiske. Svenske unge har i dag mulighed for at ansøge om optagelse på de danske erhvervsuddannelser. Danske erhvervsuddannelser er en slags kombinerede uddannelser med hovedvægten på praktik og med færre teoretiske indslag end de svenske. Det kan passe godt til mange svenske unge, som ikke kan klare det almindelige erhvervsorienterede svenske gymnasieprogram. Svenske arbejdsgivere har desværre ingen økonomiske incitamenter til at tilbyde lærlingepladser til de svenske og danske elever, som går på de danske erhvervsuddannelser, hvilket er beklageligt, da disse unge har den viden og kompetence, som efterspørges af det svenske erhvervsliv. Disse muligheder tilfalder alene de danske arbejdsgivere. Kort og godt: Hele regionens erhvervsliv og de unge. Sådan skal problemet løses Svenske arbejdsgivere, som tager lærlinge, bør undtages fra betaling af arbejdsgiverafgift, på samme måde som det gælder for Nystartsjobb (en slags indslusningsjob). Svenske politikere, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger kan tage ansvaret for nye løsninger. 36

37 SVEnskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark, får Ingen rejserabatter Svenske studerende bosat på den svenske side af Sundet har ikke samme mulighed som de danske studerende for at få pendlingsrabatter, hvis de læser på de tekniske skoler i Danmark. Det betyder, at svenskerne ikke har råd til at gå som lærlinge i Danmark. Problemet er dobbelt. På den ene side regner CSN på svensk side dette som en gymnasial uddannelse, og dermed er de studerende ikke berettiget til pendlerrabatter fra Sverige, eftersom Skånetrafiken ikke giver rabat til elever, som tager gymnasieuddannelser. lærlingeuddannelserne i Danmark er ikke kun beregnet for personer under 20 år; folk i alle aldre tager disse uddannelser. På den anden side kan man heller ikke opnå pendlerrabatter fra den danske side, da man skal have et dansk cpr-nummer for at få pendlerrabatten til lærepladserne i Danmark. cpr-nummer kan man kun få, hvis man flytter til Danmark eller får et arbejde i Danmark. Dette er et problem for erhvervslivet i Øresundsregionen, da der i regionen fremover vil opstå mangel på folk med erhvervsuddannelser. Sådan kan problemet løses Fra svensk side er det primært CSn og Skånetrafiken, som skal ændre deres regler, således at lærlingeuddannelserne sidestilles med studier på højere læreanstalter. Fra dansk side kræves der en ny fortolkning af reglerne, så også studerende kan få et cpr-nummer. Da målet med lærlingeuddannelser er, at eleverne skal opnå ansættelse under hovedparten af uddannelsen, burde cpr-nummer kunne gives allerede ved uddannelsens påbegyndelse til de svenske lærlinge. På denne måde undgår man særbehandling af svenske elever. CSN/Skånetrafiken på svensk side, Indenrigsministeriet på dansk side. AnSØgningsrejSE til Danmark refunderes Ikke Regler i Sverige gør det muligt at få bidrag til rejser til ansættelsessamtaler i hele landet, men derimod ikke til rejser til samtaler på den danske side af Sundet. Det betyder, at personer bosat i Sverige, som kunne tænke sig at tage arbejde i Danmark, men som ikke har råd til at rejse over Sundet for en ansættelsessamtale, måske vælger at afstå fra sådanne udgifter, som ikke med sikkerhed fører til noget. Dermed går erhvervslivet på den danske side glip af potentiel arbejdskraft, samtidig med at den pågældende person går arbejdsløs i Sverige og modtager en form for understøttelse. Et eksempel Berit olsson er arbejdssøgende kassedame og bor i Malmö. På den svenske arbejdsformidling bliver hun tilbudt at søge to jobs, et i København og et i Luleå. Ansøgningsrejsen til luleå får hun finansieret af den svenske arbejdsformidling, mens hun selv må betale udgifterne til rejsen til København. Hvis Berit opnår ansættelse i københavn, behøver hun ikke flytte, hvilket betyder, at arbejdsformidlingen ikke behøver udbetale flytningsbidrag, hvilket arbejdsformidlingen ellers skal, hvis Berit får arbejde i Luleå. Danske virksomheder, som søger arbejdskraft, og svenske arbejdssøgende med dårlig økonomi, som ikke vil eller kan betale for rejser til jobsamtaler. Sådan kan problemet løses Reglerne bør ændres, så der kan bevilges betaling for ansøgningsrejser til udlandet for svenske arbejdssøgende, hvis arbejdet ligger inden for pendlingsafstand, så det ikke påvirker den arbejdssøgendes boligsituation. Den svenske arbejdsformidling beslutter, hvem der kan få betalt deres ansøgningsrejser. Der er gennemført forsøg hos Øresunddirekt/Arbejdsformidlingen i malmö med gratis billetter til unge arbejdssøgende for at give mulighed for spontan arbejdssøgning i Københavnsområdet. 19 % i denne gruppe fik arbejde i Danmark og 19 % i gruppen fik arbejde i Sverige, hvilket må ses som et godt resultat. Regeringen og Arbejdsmarkedsministeriet i Sverige. Efter regeringens enkeltmandsudredning i foråret 2010 foreligger der et løsningsforslag. 37

38 SocIAlforSIkring ForældreorloV BEregnES På forskellig VIS Hvis de to forældre i en familie er bosat i Sverige, mens den ene af dem arbejder i Danmark, opstår der problemer, når de ønsker at gå på forældreorlov. Familien påvirkes nemlig her af de to landes lovgivning. I Danmark regner man i uger, og i Sverige regner man i dage, når man beregner orlovsydelse. Problemet opstår, fordi Försäkringskassan i Sverige giver forskellige svar på, om man regner med fem eller syv dage per uge, som skal trækkes fra den svenske orlovsydelse. Så bliver det svært for familien at planlægge forældreorloven, og den ne usikkerhed medfører, at mange børnefamilier vælger ikke at søge arbejde i nabolandet. De forskellige regler og omregningsprocesser bevirker, at arbejdsgiverne føler sig usikre på, hvordan medarbejderne vil placere deres forældreorlov, hvilket igen gør det vanskeligere at planlægge vikarer til dem. Børnefamilier, hvor forældrene har ansættelse i både Sverige og Danmark, rammes af dette problem. Det samme gælder arbejdsgivere på begge side af Sundet med ansatte, der har deres ægtefælle ansat i nabolandet. Sådan kan problemet løses Informationen til arbejdstagerne og arbejdsgiverne bør forbedres, så de kan træffe korrekte beslutninger vedrørende forældreorloven. Försäkringskassan i Sverige bør på langt sigt tage stilling til, hvilket antal dage per uge for den danske forældreorlov der skal fratrækkes i den svenske forældreorlov. Försäkringskassan i Sverige har ansvaret for dette spørgsmål. Ingen rehabilitering HjemmE for grænsegængere Grænsependlere, som bliver syge og har brug for rehabilitering, kan i dag ikke få det i bopælslandet, men kun i arbejdslandet. Eksempel Roland Andersson bor i Karlshamn og har haft ansættelse i København siden foråret 2006, hvor han er beskæftiget som stilladsarbejder. I marts 2008 kom Roland alvorligt til skade i ryggen under sit arbejde og har været syge meldt siden. Han er i perioden 31. maj juli 2010 blevet tilbudt arbejdsprøvning i Danmark af den danske kommune. Da han har fået en skade i ryghvirvlen, har han svært ved at sidde ned i lange perioder. Det betyder, at Roland har svært ved dagligt at rejse mellem hjemmet i karlshamn og den danske kommune med en rejsetid på syv timer tur/retur. For at Roland skal kunne klare den daglige rejse på syv timer, er han nødt til at tage stærke smertestillende piller. Det betyder endvidere, at Roland får svært ved at koncentrere sig på arbejdspladsen. Han bad derfor den danske kommune om tilladelse til at gennemføre sin arbejdsprøvning i en dansk virksomhed i Karlshamn, men fik afslag. Hvis Roland takker nej til at gennemføre arbejdsprøvningen i Danmark, mister han retten til danske sygedagpenge, hvilket betyder, at han hverken er berettiget til svenske eller danske sygedagpenge. karlshamns kommune må så påtage sig de sociale omkostninger for Roland og hans familie. Danske og svenske virksomheder med personale, der bor på den anden side af Sundet, samt danske og svenske arbejdstagere, som bliver langtidssygemeldte. Sådan kan problemet løses Rehabilitering bør kunne tilbydes i bopælslandet, ved at landene køber ydelserne af hinanden. Ifølge EF-forordning (EG) 883 kan man aftale, at man kan modtage rehabilitering i bopælslandet. Beskæftigelsesministeriet i Danmark og Socialdepartementet i Sverige har ansvaret for dette spørgsmål. 38

39 39

40 40

41 Skat Montørreglen AnVEnDES ikke i Danmark Svenske vikarbureauer, altså med domicil på den svenske side, kan ikke udleje personale til danske virksomheder på den anden side af Øresund og benytte sig af den svenske montørregel. Årsagen er, at Danmark har en særlig beskatning, en bruttoskattesats på 30 procent, for udlejning af arbejdskraft, og det danske firma, som benytter sig af vikarbureauer, er ansvarligt for administration og skatteindbetalinger for det lejede personale. Eksempel Et dansk firma inden for sygeplejen har brug for sygeplejersker. De kontakter et svensk vikarbureau og lejer gennem dem svenske sygeplejersker. Da sygeplejersker ne fra det svenske vikarbureau arbejder mindre end 183 dage i Danmark, mener vikarbureauet, at deres personale ikke skal betale dansk skat af deres danske lønindkomst, men beskattes med svensk skat i henhold til den svenske montørregel. Vikarbureauet mener endvidere, at det forbud mod udlejning, som findes i den såkaldte montørregel, ikke burde gælde for seriøse vikarbureauer. De svenske vikarbureauer ser et stort marked i Øresundsregionen for midlertidig udlejning af personale fra Sverige til Danmark. Ved at de får adgang til et større marked, kan de matche behovet for personale på begge sider af Sundet. Det betyder blandt andet, at de kan overflytte ansatte fra Sverige til Danmark, da der sker en ophobning af arbejdsopgaver på den danske side, og der samtidig er svag efterspørgsel på den svenske. Generelt gælder det for personer, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, at de betaler skat og er socialforsikret i arbejdslandet, i dette tilfælde Danmark. I henhold til montørreglen beskattes medarbejdere, som arbejder mindre end 183 dage i et andet nordisk land, i arbejdstagerens hjemland. Dette princip er en del af den nordiske skatteaftale, men kan ikke anvendes i det danske skattesystem, eftersom der ikke findes tilsvarende interne danske skatteregler. Hvis en dansk virksomhed lejer svensk arbejdskraft via et svensk vikarbureau, bliver medarbejderen skattepligtig, efter det generelle princip, af sin lønindkomst i Danmark. De svenske virksomheder kan ikke benytte sig af montørreglen, da Danmark ikke har nogle regler, som svarer til 183-dages reglen. I stedet har de særlige regler, som blandt andet indebærer, at udlejning af arbejdskraft beskattes med en bruttosats på 30 procent. Den danske arbejdsgiver, som lejer vikarpersonale, er ansvarlig for administration og indbetaling til skatteforvaltningen i Danmark. Det svenske vikarpersonale skal altså desuden debiteres for en dansk engangsskat på 30 procent. De svenske vikarbureauer er modstandere af, at det er deres kunde i Danmark, som bliver involveret i administrationen i Danmark. De svenske vikarbureauer vil selv varetage administrationen, hvilket er en vigtig del af deres forretningskoncept. Danske myndigheder mener, at dette ikke er en grænsehindring, da det lejede personale ikke er nogen administrativ byrde for det svenske vikarbureau og deres personale. Skatten indbetales af den danske arbejdsgiver til det danske skattevæsen, og det lejede personale behøver ikke udfylde dansk selvangivelse. De danske regler betyder, at den danske kunde får indblik i, hvad der er rene lønomkostninger for det svenske vikarbureau. Det er ikke ønskværdigt set ud fra det svenske vikarbureaus perspektiv. Svenske vikarbureauer, som vil udleje arbejdskraft i Danmark, samt danske arbejdsgivere, der ønsker at gå over Sundet for at hente hjælp i forbindelse med spidsbelastninger eller i andre situationer, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft i hjemlandet. Det er det danske skatteministerium, som har ansvaret i dette spørgsmål. Spørgsmålet opfattes ikke som en grænsehindring af de danske myndigheder, da udlejning af personale i henhold til Nordisk Ministerråds definition ikke er omfattet af montørreglen. 41

42 Andet Offentlige fonde kan ikke agere på tværs AF grænsen Statslige investeringsfonde og forsk ningsfonde kan ikke anvendes på den anden side af Sundet. Det hæmmer udvikling af Øresundsregionens erhvervsliv. Både danske og svenske virksomheders aktiviteter kan blive begrænset af dette. Sådan kan problemet løses Den halvstatslige fond SeedCapital Danmark har løst problemet ved at reglerne tillader, at 25 % af kapitalen investeres i Skåne. Der er også udviklet regionale løsninger i Skåne, i og med at reglerne for den regionale Såddkapitalfond tillader, at 25 % af kapitalen kan gå til den danske side. Denne model bør kunne anvendes i flere fonde. Dette er et svensk lovgivningsspørgsmål. Den svenske regering skal følge dette op med hensyn til Sverige og Finland. 42

43 5

44 5. information I visse tilfælde kan en problemstilling opleves som en grænsehindring, selv om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved manglende eller ukorrekt information fra de ansvarlige på området opstår der problemer for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som de behøver for at handle og træffe beslutninger. Usikkerheden omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer. Svært for virksomheder at sammenligne skatter Både danske og svenske virksomheder har svært ved at træffe strategiske beslutninger om, hvor i regionen man skal vælge at have sin virksomheds domicil. Det kan blandt andet skyldes, at der mangler et skatteberegningssystem, hvor man kan sammenligne de skattemæssige konsekvenser for virksomhederne. Virksomhederne efterspørger også dette beregningssystem, når de skal rekruttere personale fra den anden side af Sundet. I dag er det svært at give et klart billede af, hvad en ny medarbejder vil få i nettoløn sammenlignet med nettolønnen i bopælslandet. Virksomheder der ønsker at etablere sig eller nyinvestere i Øresundsregionen, samt danske og svenske virksomheder der vil ansætte personale bosat på den anden side af Sundet. Arbejdssøgende på begge sider af Sundet får også problemer med dette. Sådan kan problemet løses Skattevæsnet på begge sider burde kunne udvikle regneeksempler på forskellige lønniveauer mellem landene. men man må hele tiden tage forbehold for, at der ikke kan tages hensyn til foranderlige faktorer som valuta og købekraft. De to skattevæsner har ansvaret for dette, samt i sidste ende Finans departementet i Sverige og Skatteministeriet i Danmark. 44

45 Kulturelle forskelle både BEriger og VAnskeliggør Integrationen Repræsentanter for erhvervs livet i Øresundsregionen mener, at kulturelle forskelle mellem den danske og svenske side kan føre til usikkerhed og misforståelser, eftersom svenske og danske virksomheder har forskellige ledelses- og organisationskulturer. De kulturelle forskelle kan dog også have positive effekter for erhvervslivet, eftersom virksomhederne kan lære at anvende den rette metode ved den rette lejlighed, men det er stadig vigtigt at være bevidst om disse forskelle for at kunne udnytte det potentiale, som findes. Danske og svenske virksomheder, som ønsker at arbejde på tværs af grænsen, og som vil rekruttere personale på den anden side, opfatter dette som et underliggende problem. Sådan kan problemet løses Interreg-projekter i samarbejde med regionens erhvervsliv om, hvordan man leder, arbejder og kommunikerer i forretningsverdenen på begge sider af Sundet kan være et led i uddannelsen omkring det andet lands forretningskultur. Man kan også skabe et forum, hvor erhvervslivet kan udveksle informationer om ligheder og forskelle mellem svensk og dansk erhvervskultur og endvidere kan udvide deres netværk på tværs af Sundet for at lære af hinanden. I den udstrækning dette er at betragte som en grænsehindring, kan blandt andre erhvervslivets organisationer bidrage til øget viden. UklarHEDEr omkring A-kASSE For svenske grænsependlere Det er i dag usikkert for grænsependlere bosat i Sverige, hvor de skal betale deres A-kassekontingent, når de arbejder i Danmark. Ifølge domme fra Regeringsrätten og Kammarrätten i Sverige er det tilstrækkeligt med et medlemskab af en svensk A-kasse. Reglerne siger derimod, at man bør være med i en dansk A-kasse, og ved timelønnet ansættelse i Danmark være i både svensk og dansk A- kasse. Denne retlige usikkerhed er en hindring for erhvervslivet i Øresundsregionen. Den skaber en usikkerhed for grænsependlerne, hvilket resulterer i, at de i visse tilfælde afstår fra at søge arbejde på den danske side af Sundet. Dette problem gælder ikke på tilsvarende vis fra dansk side. Svenske grænsependlere lever med denne usikkerhed i dag; den rammer også danske arbejdsgivere. IAF, Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen, i Sverige bør gennemgå retstilstanden. 45

46 Import af slagtedyr fra Danmark hæmmes AF AttEStregler Svenske myndigheder accepterer ikke danske veterinærattester, når svenske landmænd ønsker at købe dyr fra Danmark. Ifølge de svenske myndigheder skal dyrene sættes i karantæne, og der skal tages nye prøver, selv om de allerede er foretaget i Danmark. Det betyder øgede omkostninger for de svenske landmænd, og dermed bliver det ikke rentabelt at importere dyr fra Danmark. Import over Sundet ville indebære, at transportstrækningerne blev kortere, end hvis man købte dyrene fra landmænd længere oppe i Sverige. Fra et miljømæssigt perspektiv og af hensyn til dyrene, bør det ses som en forbedring. Der er i dag ingen regelmæssig kommunikation mellem de danske og svenske myndigheder i dette spørgsmål. Det fører til, at landmænd, som har kontaktet myndighederne, har fået forskellige svar på det samme spørgsmål. Det bliver derfor svært for landmændene at tolke og forstå regler og cirkulærer ved import af dyr. Når de levende dyr er slagtet og forvandlet til produkter til levnedsmiddelmarkedet, er der ingen problemer med at sælge dem i Sverige. Danske landmænd, som ønsker at eksportere levende slagtedyr til Sverige, og svenske landmænd, som ønsker at importere levende slagtedyr, bremses af disse bestemmelser. Sådan kan problemet løses Myndighederne må sikre, at informationerne omkring import af levende dyr er konsekvente og lettilgængelige for landmændene. På denne måde forhindres fejlagtige og kostbare beslutninger for den svenske dyreimportør. Spørgsmålet vedrørende import af dyr burde reguleres på EU-niveau, så der er ens regler i alle lande. Det svenske landbrugsministerium har mulighed for at tage et initiativ i dette spørgsmål. Indførsel (inden for EU) og import (uden for EU) af kvæg og svin mv. er reguleret af Jordbruksverket for at forhindre, at sygdomme spredes til besætninger i Sverige, således at Sverige kan erklæres sygdomsfrit takket være disse regler. IndkomstforSIkringen BlIVEr tilbage, når du skifter land En arbejdstager kan tegne en indkomstforsikring i arbejdslandet. Den udbetales i det land, hvor man har opsparet den, det vil sige i arbejdslandet. For en grænsegænger betyder det, at hvis man sparer sin indkomstforsikring op i arbejdslandet og derefter mister sit arbejde, overføres A-kasse og socialforsikringstilhørsforholdet til bopælslandet, men derimod ikke indkomstforsikringen, som bliver tilbage i arbejdslandet. Dette påvirker de grænsegængere, som har tegnet en indkomstforsikring i arbejdslandet, da de påbegyndte deres arbejde der, og derefter mister jobbet. Det rammer også dem, der allerede har en indkomstforsikring og flytter over Sundet, beholder deres job, men ikke kan flytte indkomstforsikringen med til bopælslandet. Sådan kan problemet løses Arbejdstagere skal have mulighed for at tegne en indkomstforsikring, som gælder, uanset hvor man bor og arbejder i Øresundsregionen. Indkomstforsikringen skal ligesom A-kassen følge den ansatte. Forsikringsselskaberne, som i dag sælger indkomstforsikringerne til fagforeningerne, kan løse dette ved, at man tegner en særskilt indkomstforsikring for Øresundsregionen. Forsikringsselskaberne, som beskrevet ovenfor, samt fagforeningerne på begge sider af Sundet. 46

47 6

48 6. Markedet Grænsehindringer kan løses af markedet selv, uden at lovgivningen behøver blive ændret. Det sker ved udvikling af nye serviceydelser og produkter, der er tilpasset til grænseregionen. BankoVErFØrsler koster tid og penge Danske og svenske virksomheder ser det som en hindring for integrationen, at det ikke er lige så enkelt at overføre kapital mellem svenske og danske bankkonti som mellem konti inden for det samme land. Dels tager bankerne et gebyr for at overføre pengene til en konto i det andet land, dels kan det tage op til fire dage, før pengene overføres. Alle danske og svenske virksomheder rammes af disse tidsforsinkelser og omkostninger. Sådan kan problemet løses Denne grænsehindring kan markedet selv løse, ved at bankerne opretter virksomhedskonti på tværs af Sundet, svarende til græns egængerkontiene. Grænsegængerkontiene er baseret på, at grænsependleren har en konto i arbejdslandet, hvor lønnen udbetales, og en konto i bopælslandet, hvortil lønnen overføres uden forsinkelse. Det sker omkostningsfrit og til markedets valu takurs, inden for samme bank. Med øget handel over Sundet stiger også mængden af transaktionsoverførsler. Bankerne har via Øresundsvirksomhedskontiene gode muligheder for at erobre markedsandele. Enklere og billigere overførsler bidrager til øget handel og integration for erhvervslivet i Øresundsregionen. Bankerne i de to lande er herre over dette spørgsmål. Hovedparten af de store banker har filialer i begge lande. UdlanDSPorto Fordyrer HAnDEl mellem landene Al korrespondance over Sundet mellem virksomheder samt levering af produkter over Sundet med posten afregnes til udenlandsk portotakst. Det er et problem, som påvirker den frie handel og bevægeligheden i Øresundsregionen. Et dansk firma konkurrerer ikke på lige vilkår med svenske virksomheder på den svenske side. Samme problem opstår den modsatte vej. Danske og svenske virksomheder, som handler eller ønsker at udvikle handel på begge sider af Øresundsregionen. Virksomheder, der ønsker at etablere sig i regionen, må forholde sig til dette spørgsmål. Sådan kan problemet løses Det danske og svenske postvæsen er gået sammen i et fælles selskab, Post Norden. På den baggrund burde man kunne skabe et portosystem på linje med det indenlandske niveau med samme leveringstider som i Sverige og Danmark i øvrigt. Markedet selv, via Post Norden, som ovenfor beskrevet. 48

49 49

50 UdlanDStakster for telefoni trods kort afstand Fastnet- og mobiltelefoni er betydeligt dyrere over grænsen mellem Sverige og Danmark end inden for de respektive lande. Det er samme problem for såvel privatpersoners som virksomheders mobiltelefoni. De, der har Øresundsregionen som deres marked og hverdag, bevæger sig ikke i en fælles region, men bevæger sig mellem to nationalstater. Det betyder, at mobilsamtalen registreres til udlandstakst, når man ringer over Sundet, eller når man for eksempel med sin danske mobil befinder sig i Sverige og ringer til Danmark eller Sverige. Et eksempel Svenssons mekaniska har etableret sig på begge sider af Sundet. Hovedkontoret ligger i Malmö, og den danske afdeling i København. Afstanden er 43 km. Al kontakt over Sundet med telefon indebærer, at virksomheden skal betale udlandstakst på sine samtaler. Tele fonomkostningerne over Sundet bliver betydeligt højere end for de samtaler, hovedkontoret har til sin afdeling i Kiruna km væk. Alle, både virksomheder og individer, såvel ansatte som privatpersoner, der opfatter regionen som ét marked, uanset hvilken side af Øresund det drejer sig om. Sådan kan problemet løses Da de fleste telefonselskaber findes på begge sider af Sundet, burde de optræde ud fra et Øresundsperspektiv og opfatte region en som ét marked med prisfastsættelse på samme niveau og aftaler magen til dem, de har for telefoni inden for de respektive lande. Telefonselskaberne kan alle bidrage til mindske disse hindringer. 50

51 7

52 7. Øvrige begrænsninger Der findes problemer, der ikke kan henføres til grænsehindringer, men som udgør begrænsninger for integrationen. For eksempel kan togforsinkelser være en hindring, men de bør ikke betragtes som en specifik grænsehindring, da de også forekommer inden for det samme lands grænser. ForskelligE VAlutAEr giver ulemper... og Fordele På et fælles marked i Øresundsregionen, med fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital, opstår der såvel fordele, på kort sigt, som ulemper, på langt sigt, med forskellige valutaer i de to lande. På kort sigt giver uligheden forretningsmuligheder mellem danske og svenske virksomheder på tværs af Sundet. Ulemper Med to forskellige valutaer, bliver det svært for virksomheder, der ønsker at udnytte hele regionen som et marked, at budgettere på en nogenlunde sikker måde. Valuta forskellen kan svinge hurtigt og dermed påvirke virksomhedens økonomi positivt eller negativt. Det bliver svært at få udenlandske selskaber til at investere eller etablere sig i regionen, når de forskellige valutaer skaber usikkerhed. Det gælder først og fremmest i konkurrence med andre regioner eller lande, hvor virksomhederne overvejer at investere eller etablere sig, og her med kun én valuta at forholde sig til. Svenske virksomheder, der vil rekruttere personale til Sverige, har svært ved at konkurrere med de generelt højere danske lønninger og den højere danske kronekurs i forhold til den svenske. Fordele Et eksempel er, at et dansk firma i kommunikationsbranchen, som skal have trykt brochurer, på grund af den store kursforskel får langt lavere produktionsomkostninger, når de køber de trykte brochurer hos et svensk trykkeri i stedet for i Danmark, eller i tyskland med euro som valuta. Et andet eksempel er de svenske næringsdrivende, som i kraft af valutaforskellen får danske kunder til deres butikker og dermed et betydeligt større marked, end de har kalkuleret med. Et tredje eksempel er de danske virksomheder, som vælger at flytte deres virksomhed over til Sverige, hvor man i kraft af en lavere valuta får lavere omkostninger til lokaler, lønninger, telefoni mv. Virksomheden sælger stadig til det danske marked til samme priser som før, men takket være etableringen i Sverige øger man overskuddet. Danske virksomheder, som ønsker at rekruttere personale til Danmark, har en konkurrencefordel i forhold til svenske virksomheder, da de kan rekruttere personale fra Sverige til generelt højere danske lønninger og en højere dansk krone kurs sammenlignet med den svenske. Hvem påvirkes? Svenske og danske virksomheder, som ønsker at etablere sig og sælge deres varer eller tjenester på den anden side af Sundet, og som vil rekruttere personale fra nabolandet påvirkes. Det gælder naturligvis også andre udenlandske virksomheder, der ønsker at investere eller etablere sig i Øresundsregionen. spørgsmålet? Dette spørgsmål kræver national stillingtagen på højeste niveau. 52

53 Langsom SAgSBEHAndling AF EkSPErtskat Svenske virksomheder, der ønsker at ansætte eksperter fra andre lande, har mulighed for at tilbyde dem en særlig såkaldt ekspertbeskatning i stedet for almindelig beskatning. Virksomheder på den svenske side af Øresundsregionen oplever lange sagsbehandlingstider, når det gælder svar på ansøgninger om svensk ekspertskat. Det indebærer en usikkerhed for såvel arbejdsgiveren som arbejdstageren. Virksomheden risikerer at miste de valgte medarbejdere til et andet land, eksempelvis Danmark, hvor sagsbehandlingen omkring ekspertskat er meget kortere og mere effektiv. Et eksempel Medico i Lund ønsker at ansætte forskere til deres forskningsafdeling inden for astma og allergi, hvor de er verdensledende. rekrutteringen rettes primært mod Danmark og Indien, hvor de bedste eksperter/forskere inden for dette område findes. For at tiltrække disse kompetencer til Lund er lønnen, ud over den skandinaviske mangfoldighed og frihed, en vigtig faktor. medico aftaler et ansættelsesforhold med den valgte medarbejder. Da sagsbehandlingstiden ved ansøgning om ekspertskat er lang, skabes der en usikkerhed, som i mange tilfælde fører til, at Medico ikke får indgået en aftale. Den valgte medarbejder vælger nemlig at tage arbejde i et andet land på grund af den lange ventetid. Svenske virksomheder, som ønsker at ansætte medarbejdere med specialkompetencer og i forbindelse hermed vil kunne tilbyde dem ekspertskat af den indkomst, de tjener i Sverige. Sådan kan problemet løses Finansdepartementet og Skatteverket i Sverige bør vurdere sagsbehandlingen omkring ansøgninger om svensk ekspertskat. Virksomheder i Øresundsregionen ser den danske model som et forbillede. Beslutninger om ekspertskat skal træffes af Forskarskattenämnden, som er en myndighed under Finansdepartementet. nævnets sekretariat hører organisatorisk til Skatteverkets hovedkontor. TogforSInkelSEr SkABEr StorE omkostninger Arbejdsgivere på både den danske og svenske side af Sundet har store omkostninger i forbindelse med togforsinkelser for medarbejdere, som bor på den ene side og arbejder på den anden. Forsinkelserne kan medføre indtægtstab i virksomheden og lønomkostninger til medarbejdere, som ikke kan udføre deres arbejde. Det bevirker, at arbejdsgivere tøver med at ansætte medarbejdere fra den anden side af Sundet. De øgede forsinkelser og forstyrrelser er også et stort irritationsmoment for medarbejderne, som derfor måske vælger at søge job i bopælslandet i stedet for. Medarbejdere, som rammes af togforsinkelser, kan i stedet vælge at rejse til og fra arbejde med bil, da det ikke giver lige så mange problemer for arbejdsgiveren. Dette valg påvirker miljøet i Øresundsregionen negativt og er kontraproduktivt for regionens vision om en bæredygtig udvikling. Alle virksomheder, som har grænse gængere ansat, samt alle de ansatte som vælger offentlige transportmidler til deres pendling. Sådan kan problemet løses De ansvarlige trafikoperatører skal presses af både politikere og erhvervslivets repræsentanter til at få gjort noget ved de store forsinkelser og den manglende information omkring disse. Svenske trafikverket, danske Bane danmark, Skånetrafiken og DSB First. 53

54 Høje transportomkostninger over SunDEt giver ulemper Virksomheder i Øresundsregionen, som har valgt at etablere sig på begge sider af Sundet eller vil udnytte hele Øresundsregionen som et fælles marked, har højere transportomkostninger end de virksomheder, som kun har valgt den ene side af Øresundsregionen. Det bevirker, at de er ringere stillet end konkurrenter, som kun er aktive i det ene land. Endvidere er det betydeligt dyrere at pendle over Sundet end internt i Skåne eller på Sjælland. Høje pendlingsomkostninger betyder, at det kan være svært for erhvervslivet at rekruttere personale fra den anden side af Sundet, især hvis de har behov for deltidsansatte. Eksempelvis koster et månedskort Malmö københavn hos DSB First SEK, mens et månedskort for hele Skåne koster SEK. Den tilsvarende pris for strækningen københavn-helsingør er cirka SEK (1.180 Dkk). Alle, både virksomheder og individer, såvel ansatte som privatpersoner, der opfatter regionen som ét marked, uanset hvilken side af Øresund det drejer sig om. Sådan kan problemet løses Trafikoperatørerne bør gennemgå deres prispolitik og tilpasse niveauerne til de priser, som gælder for rejsende, der ikke pendler mellem landene. Beslutningstagere på politisk niveau og trafikoperatører kan bidrage til at reducere denne hindring kraftigt. StUDEntermEDHjælPErE FInDES kun i Danmark I Danmark har man et system med studentermedhjælpere, som ikke findes i Sverige. De studerende får mulighed for på aftalemæssige vilkår at arbejde med opgaver, som er relevante for uddannelsen. At systemet ikke findes i Sverige betyder, at erhvervslivet i Skåne går glip af kompetent arbejdskraft. At have en studentermedhjælper kan være en fordel inden for brancher, hvor der er stor konkurrence om kompetencen, fordi man kan få kontakt til den studerende, før han/hun kommer ud på arbejdsmarkedet. Ved at den studerende oplæres i virksomheden, lægger man grunden for den næste generation af medarbejdere i virksomheden. Det giver endvidere virksomheden et netværk inden for universitetsverdenen, og de studerende har den mest opdaterede viden inden for faget. Virksomhederne på den svenske side af Øresundsregionen går glip af denne mulighed. Desuden går de studerende glip af muligheden for en forankring på arbejdsmarkedet allerede under uddannelsen, hvilket bør ses i lyset af den høje ungdomsarbejdsløshed i Sverige. Kompetence, som ikke udnyttes, er altid et tab. Sådan kan problemet løses Svensk erhvervsliv og de højere læreanstalter bør lade sig inspirere af den danske model og indføre samme system i Sverige. Region Skåne har allerede taget initiativ til at gennemgå mulighederne for at indføre studentermedhjælpere. regionstyrelsen har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse, som skal præsenteres i september med henblik på at muliggøre et studentermedhjælpersystem i region Skåne i

55 8

56 8. Tidligere erfaringer fra Øresundsregionen Information og identificering af grænsehindringer Forud for Øresundsbrons åbning udkom rapporten Øresund en region bliver til. I den blev det konstateret, at man ikke skulle fokusere på harmonisering af regler, men primært udvikle information til regionens borgere og erhvervsliv. Det gjorde man ved at etablere informationscentret og webtjenesten Øresunddirekt. Selv om informationen, der primært henvendte sig til borgerne, blev en succes, kunne medarbejderne på Øresunddirekt, baseret på deres kontakter til borgerne og erhvervslivet i regionen, konstatere, at der også var hindringer, som ikke kunne løses gennem information, men krævede ændringer af lovgivningen. Øresunddirekt havde i løbet af sine første år til opgave hver måned at indrapportere registrerede grænsehindringer til de to regeringer. Derefter udarbejdede de sammen med Øresundskomiteen en grænsehindringsanalyse på forskellige temaområder. Forskellige interesseorganisationer har hver for sig udført aktivt lobbyarbejde i forskellige spørgsmål, men der har ikke været noget organiseret samarbejde på tværs af landegrænsen for at få taget grænsehindringsspørgsmålene op. Aftale I december 2001 blev der indgået en aftale mellem Den Sociale Sikringsstyrelse i Danmark og Försäkringskassan i Sverige vedrørende socialforsikringsmæssigt tilhørsforhold for grænsegængere, der arbejder for den samme arbejdsgiver, dels i arbejdslandet og dels hjemme i bopælslandet. Den drejede sig om, at man skulle kunne arbejde delvist i bopælslandet uden at behøve skifte socialforsikringstilhørsforhold. Den nordiske skatteaftale i 2004 I 2004 indførte man udligningsordningen i den nordiske skatteaftale. Denne ordning betyder, at der udveksles skattemidler mellem Sverige og Danmark. SkatØresund I Danmark åbnede man i 2004 skattekontoret SkatØresund, som tager sig af samtlige skattesager for grænsegængere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. høring Øresundskomiteen, Øresunddirekt og Region Skåne udarbejdede en grænsehindringsliste med 50 grænsehindringer i 2007 til den svenske socialforsikringsminister og nordisk samordningsminister, christina Husmark Pehrsson, forud for en høring om grænsehindringer i Øresundsregionen. Underskrivelse af erklæringen To lande ét arbejdsmarked Torsdag den 10. maj 2007 underskrev den svenske arbejdsmarkedsminister Sven Otto Littorin og hans danske kollega Claus Hjort Frederiksen en erklæring om at arbejde mere målrettet for et inte 56

57 greret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Svensk-dansk arbejdsgruppe Som en følge af listen med 50 grænsehindringer og deklarationen om et integreret arbejdsmarked nedsatte de to regeringer i efteråret 2007 en svensk-dansk arbejdsgruppe, som skulle gennemgå listen og ud fra den løse grænsehindringer, når de så en mulighed for det. Grænsehindringsforum I 2008 blev Grænsehindringsforum etableret under Nordisk Ministerråd, et forum der skulle arbejde med at løse de nordiske grænseregioners grænsehindringsproblemer. Hver af de nordiske regeringer har udnævnt en repræsentant til at arbejde med disse spørgsmål, hvilket for Øresundsregionen har betydet en tættere kontakt og forbindelse til såvel Nordisk Ministerråd som de to landes regeringer. Det har ført til et godt samarbejde mellem Øresundskomiteen og aktører på nationalt niveau. Nordisk ministerråd 2010 Under det danske formandskab i 2010 har der været særligt fokus på arbejdsmarkedet og de grænsehindringer, som opstår mellem de nordiske lande. Grænsehindringsforum skal rapportere disse til de ministerier, som har ansvaret for de pågældende grænsehindringer. Særligt fokus er der på at løse de prioriterede grænsehindringer samt at rapportere dette til Ministerrådet. Nationale løsninger på grænsehindringer Den svenske regering besluttede i vinteren at øge ambitionerne for at løse grænsehindringer mellem nabolandene og Sverige. Siden januar 2010 har departementschef johan tiedemann fra den svenske regering deltaget i Øresundskomiteens grænsehindringsarbejdsgruppe. De to regeringer mødtes den 15. juni i anledning af Øresundsbrons tiårsjubilæum. I forbindelse med mødet blev man enige om at intensivere arbejdet med at fjerne grænsehindringer. En unik chance for Øresundsregionen Det, der gennem årene har manglet i det regionale grænsehindringsarbejde, har været fælles perspektiv og koordinering omkring problemer og løsninger fra regionalt til nationalt niveau. Der har heller ikke været en fælles platform på regionalt niveau, hvor man har diskuteret og prioriteret grænsehindringer, som man i fællesskab har bragt op på nationalt niveau. Mange gange, når man diskuterer grænsehindringsspørgsmål, ser man ikke på de muligheder, som grænseregionen kan tilbyde nationalstaterne; i stedet beskriver man i højere grad hindringerne som trusler. I dag lever cirka en tredjedel af Europas befolkning i en grænseregion. I den fælles udviklingsstrategi, ØRUS, betragtes regionen som et fælles marked med fri bevægelighed for borgere og erhvervsliv. Øresundsregionen har en unik chance for at blive et forbillede for det øvrige Europas grænseregioner. Løste grænsehindringer, Arbejde i to lande for samme arbejdsgiver. Oopsagte under forældreorlov overføres til bopælslandets socialforsikringssystem efter afsluttet forældreorlov. Oopsagte under sygdom overføres til bopælslandets social forsikringssystem efter afsluttet sygdom. Deltidsansatte kan i dag få supplerende dagpenge fra Danmark ved deltidsarbejde i Danmark. Den svenske ungdomsgaranti kan kombineres med arbejde i Danmark. Jjob- og udviklingsgarantien kan kombineres med arbejde i Danmark. Det er nu muligt spontant at ansøge om arbejde i Danmark, uden at der sættes spørgsmålstegn ved dagpengene i Sverige. Ttimeansættelse i Danmark er nu mulig, forudsat at man er medlem af begge landes A-kasser parallelt. Danske stillingsannoncer kan opslås via Arbejdsformidlingens Øresundsportal. Den svenske Högskolemoms på 8 % er ophævet for ikke-svenske bidragsydere; det gælder også for danske bidragsydere. Ggrænseregional statistik via Statnord og tendens Øresund giver mulighed for bedre beslutningsgrundlag. Ooverførsel af løn mellem Sverige og Danmark løst af markedet via grænsegængerkonti. Ttaxachauffører, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, kan i dag få deres taxakørekort fornyet. Firmabil, løst når det gælder svensk indregistreret firma bil for medarbejdere, som arbejder i Sverige med bopæl i Danmark. Nny dom fra den svenske Regeringsrätt (af 28. december 2009) indebærer, at perioder med arbejde i Danmark skal medtages ved beregning af normal arbejdstid med henblik på fastsættelse af svenske dagpenge. 57

58 MedvirkenDE Socialdepartementet Sverige Johan tiedemann Grænsehindringsforum Pia Kinhult och Ole Stavad Myndighedsarbejdsgruppen Christer Olsson Arbetsförmedlingen Bengt olle Andersson Försäkringskassan, Michael Herbing Human Consulting, Clas Hellstrand Länsstyrelsen i Skåne, Johan Lindblad Nordiska ministerrådet, Henrik wenander nordiska ministerrådet, Lykke Outzen Pensionsstyrelsen, Eskil Mårtensson Region Skåne, Anne Wirén Larsson Skatteverket, Ernst Larsen SkatØresund, Jacob Schmidt Socialhögskolan KPH, Johan Andersson Voksen Pædagogisk Center, Gert Peuliche Work in Denmark, Lina Engström Öresundskomiteen Erhvervslivet Charlotte Widing Academic Work, Mats Hägerfors AS3, Michael Hoffman Atrendia, Michala Mørch Bilka Onestop, Søren Lange Nielsen Dansk Byggeri, Anita Kurowska Larsen Dansk Byggeri, Benny Damsgaard Dansk Industri, Magnus Noord Euroflorist, Birgitta Dahlqvist Exportrådet, Kajsa Larsson Exportrådet, Stefan Nielsen Ferring, Charlotte Dyhr Ferring, Sofia Franzén FTF-A, Thomas Mattsson Företagarna Eva Ohlstenius Företagarna, Magnus Andersson Företagsutveckling, Ingrid Franov Hammer & Hanborg, Jesper Nørgaard J. Nørgaard Petersen A/S, Jonni Sørensen Jobcenter københavn, mette Lisberg Kastrup Fagligt Fælles Forbund, Andreas Paulsson KPmg, Fredrik Lundgren KPmg, Tina Brinchmann Jensen LO Storkøbenhavn, Thor Palmhøj Magasin, Billy Adamsen Malmö Arena, Agneta Möller Malmö stad, Tommy Wegbratt Malmö stad, Annelie Lindberg Mercedes, Susanne månsson mercedes, Lene Rasmussen Orelog, Jan Boyesen Orelog, Anders Månsson Orreberg, Henrik Challis Plan B, Ingela Sjölund Plan B, Mette Müller PricewaterhouseCoopers, Pia traunberg Schnell PricewaterhouseCoopers, Fredrik Mohlin Proffice, Ulf Kyrling Region Skåne, Pontus Tallberg Region Skåne, Maria Lindbom Region Skåne, Andreas Ekberg SEko, Renaldo Tirone SEko, Bente M. Beier SkatØresund, Joakim Linse Sparbanken Finn, Ingela Lidén Stretch Øresund, Eva Östling Ollén Svenskt Näringsliv, Clas Sandvig Svenskt Näringsliv, Peter Nordblad Swedbank, Maria tengroth Sydsvenska Handelskammaren, tina Kaikkonen tat, marianne Hansen Work in Denmark, Britt Andresen Øresundsbron, jacob Vestergaard Øresundsbron, morten røssel Øresundsbron Marie Romare Øresundsbron, micael gustafsson Øresund IT, Philip Stankovski Øresund IT, Bengt Magnemark Øresundsutveckling Moderatorer Jan Wifstrand Rapidus, Keld Broksø KB Kommunikation Projektleder Claes Håkansson Öresundskomiteen 58

59 Öresundskomiteen Öresundskomiteen er et forum for frivilligt politisk samarbejde, som blev startet af svenske og danske politikere fra begge sider af Øresund i Det er en politisk interesseorganisation, som skal styrke samarbejdet over sundet på alle niveauer og varetage Øresundsregionens interesser i forhold til de to nationale regeringer, Folketinget og Riksdagen. Öresundskomiteen bliver finansieret af medlemsbidrag, som står i direkte forhold til antallet indbyggere i regionen. Udover medlemsbidraget modtager Öresundskomiteen støtte fra Nordiska ministerrådet, samt en vis grad af ekstern finansiering. Öresundskomiteens medlemmer Fra dansk side: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms regionskommune, kommunekontaktråd Hovedstaden og kommunekontaktråd Sjælland Fra svensk side: Region Skåne, Malmö stad, Helsingborgs stad, Lunds kommun og Landskrona stad Ansvarshavende redaktør: mikael Stamming, Öresundskomiteen Redaktør: Claes Håkansson, Öresundskomiteen Sproglig bearbejdning: Jan Wifstrand, Rapidus Dansk oversættelse: Claus Balling, ABc Oversættelser ApS Redaktion: Eva Holmestig Öresundskomiteen, Billy Adamsen, Sylvester Hvid & Co. Fakta: Christer Olsson Arbetsförmedlingen Bengt- Olle Andersson Försäkringskassan, Michael Herbing Human Consulting, Clas Hellstrand Länsstyrelsen i Skåne, Johan Lindblad Nordiska ministerrådet, Henrik Wenander Nordiska ministerrådet, Lykke Outzen Pensionsstyrelsen, Eskil Mårtensson Region Skåne, Anne Wirén Larsson Skatteverket, Ernst Larsen SkatØresund, Jacob Schmidt Socialhögskolan KPH, Johan Andersson Voksen Pædagogisk Center, Gert Peuliche Work in Denmark, Lina Engström Öresundskomiteen Grafisk design: Sylvester Hvid & Co A/S. Foto: Getty Images, Drako Prvuovic, istock Photo, Viktoria Blomberg, Miriam Preis, Øresundskomiteen/ Eva Holmestig, Øresundskomiteen/Ales Stenar, Copcap.com, Colobox, Miklos Szabo, Tao Lytzen, Steen Brogaard, oresundsregionen.org Kontaktperson: Claes Håkansson, Senior Advisor, Öresundskomiteen, [email protected], , , 59

60 Tlf: fax: