Nyhedsbrev. Oktober 2013 nr. 39

Transkript

1 Nyhedsbrev Oktober 2013 nr. 39 Skub i danskprojekt hos Dansk Retursystem Dansk Retursystem A/S tilbyder danskundervisning. Foreløbig er 24 medarbejdere blevet bedre til at læse og skrive Side 2 Netværkslokomotivet satte dagsordenen på Folkemødet 2013 En lang række indflydelsesrige politikere og organisationsfolk deltog i paneldebatten Side 5 Det første skridt er det sværeste Malernes Fagforening Midtjylland håber, at mange malersvende vil efteruddanne sig Side 10

2 Nyhedsbrevet udgives 4 gange årligt af Netværkslokomotivet. Redaktion Mogens Schmidt (redaktør) mogsc@vejle.dk Tine Sørensen (redaktør) tssen@vejle.dk Jonna Bach jonba@vejle.dk Per Andersen pande@vejle.dk Hans Gaardmann haeha@vejle.dk Gregers Hartmann-Petersen grhar@vejle.dk Hans Kærgaard hkerg@vejle.dk Layout og tryk OPENING A/S Nyhedsbrevet udsendes til medlemsvirksomhederne og alle interesserede. I alt modtager 2200 Nyhedsbrevet. Via kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og vælge om man vil modtage det i papirform eller elektronisk. Skub i danskprojekt hos Dansk Retursystem Et møde med en konsulent fra Netværkslokomotivet fik virksomheden Dansk Retursystem A/S til at tilbyde danskundervisning, så foreløbig 24 produktionsmedarbejdere er blevet bedre til at læse og skrive Af Annette Haugaard, freelancejournalist Fotos Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet Mange er ufaglærte, andre er ordblinde eller har en udenlandsk baggrund, men manglende danskkundskaber var ikke noget, man talte om tidligere i produktionshallen hos Dansk Retursystem A/S. Det gør man nu. For når medarbejderne holder fyraften fra arbejdet med at tælle og sortere tomme ølflasker og sodavandsdåser, fortsætter en del af dem videre til skolebænken i et af virksomhedens mødelokaler. Foreløbig har 24 ansatte i løbet af 2012 været på dansk-kursus to gange om ugen i forlængelse af deres arbejdstid. Det projekt tog form, da en lokal leder fra Dansk Retursystem A/S mødte en konsulent fra Netværkslokomotivet på en konference. "Vi vidste fra evalueringer af interne kurser, at en fjerdedel syntes, at niveauet var for højt og havde svært ved at følge med. Vi vil gerne løfte et socialt ansvar og styrke deres færdigheder, så vi kan holde på vores medarbejdere også når kravene stiger i fremtiden," siger underdirektør Inge Fisker. Fælles test bryder tabu Efter inspiration fra Netværkslokomotivet valgte Dansk Retursystem A/S derfor, at samtlige ansatte i produktionen skulle have testet deres danskkundskaber. Både medarbejdere og ledere. "Vi har lyttet til rådet om, at obligatorisk screening giver den bedste effekt, fordi dem med størst behov ikke kan gemme sig bag gode undskyldninger om, hvorfor de ikke behøver at deltage," siger Inge Fisker. Testen i Dansk Retursystem A/S viste, at 8 ud af 10 medarbejdere i produktionen enten var ordblinde eller ikke var så gode til dansk. Alligevel har det ikke været pinligt at få papir på sine problemer, fortæller Kim Molbech, der var tillidsrepræsentant, da danskprojektet begyndte. "Man kunne sagtens have mødt modstand. Det er jo lidt et tabu, og netop fordi man ikke taler om det, så finder man ikke ud af, hvor mange der egentlig slås med det. Men jeg er rigtig stolt af mine kolleger, for der har på ingen måde været optræk til, at nogen er blevet mobbet eller gjort til grin. Vi har talt åbent om det, og det har vist sig, at mange har haft dårlige oplevelser i skolen, men ikke har kunnet overskue at gøre noget ved det senere i livet," siger Kim Molbech. Hjælp der kan bruges Det gælder både Henrik Berggren og Jonas Lindstrøm Eriksen, der arbejder hos Dansk Retursystem A/S henholdsvis i Løsning i Jylland og Hedehusene på Sjælland. "Jeg er jo ikke den type, som kan lide at gå i skole, og det med om man kan læse og skrive, er ikke sådan noget, man snakker om. Jeg tror, at man har svært ved at indrømme det over for sig selv," siger Henrik Berggren. Jonas Lindstrøm Eriksen vidste til gengæld godt, at han var ordblind. Det fandt man ud af, allerede da han gik i folkeskole. "Jeg slås mest med at stave og laver tit mine egne ord, men det er besværligt. Så det var oplagt at få gjort noget ved det, og den her form for hjælp er lige noget, jeg kan bruge. Testen er personlig og anonym, og så foregår undervisningen i arbejdstiden. Jeg var nok ikke kommet hver gang, hvis det var om aftenen eller et andet sted, som jeg skulle køre efter," siger Jonas Lindstrøm Eriksen. Han kan allerede se tydelige resultater af dansk-kurserne. "Vi skal rapportere om problemer ved maskinerne, og tidligere havde jeg bare skrevet helt korte sætninger. Nu går jeg mere i detaljer og skriver mere. Jeg har fået blod på tanden, for når tingene går godt, bliver det nærmest selvforstærkende, og jeg kunne godt forestille mig, at jeg på en eller anden måde skal udvikle mig bogligt. Det bliver nok ikke til en decideret uddannelse, men kurser hvor jeg bygger mere og mere på, for kravene på arbejdet bliver jo større i fremtiden," siger Jonas Lindstrøm Eriksen. Dansk Retursystem A/S driver det danske pantsystem. 2 3

3 Netværkslokomotivet satte dagsordenen på Folkemødet 2013 Af Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet Fotos Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet Med en paneldebat bestående af en lang række indflydelsesrige politikere og organisationsfolk, der fik mulighed for at debattere, hvordan uddannelsesniveauet hæves blandt ufaglærte og kortuddannede, var Netværkslokomotivet med til at sætte dagsordenen på Folkemødet Der blev bl.a. sat spørgsmålstegn ved Kompetencefondenes træghed og ringe interesse blandt de ansatte, der indbetaler til fondene. Dilemmaerne blev ridset op af DR s politiske redaktør Uffe Tang, da paneldebatten "Udnytter Danmark tiden under krisen til et kompetenceløft" blev skudt i gang på Folkemødet Hvad med de ledige og ufaglærte? Debatten tog udgangspunkt i at Danmark i 2020 har ufaglærte, der ikke kan få et job ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Erfaringen viser at mindst halvdelen af dem har utilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder. Fagforbundet 3F og Dansk Industri blev spurgt, hvorfor kompetencefondene i så ringe grad bliver brugt af ufaglærte og kortuddannede, når der i løbet af få år bliver mangel på teknikere og øvrige faggrupper med faglig uddannelse. Hvorfor er det kun 10% af ledige, som har utilstrækkelige læse- og skrivevanskeligheder, der får hjælp via sit jobcenter til kurser, spurgte Uffe Tang borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune. Knud Erik Hansen kunne melde hus forbi, da Jobcenter Faxe, som en af de få formår at få ledige på kurser i dansk og ordblindeundervisning. "Tilgangen er fokus og målrettede tilbud, og en obligatorisk FVU-test af alle ledige." Knud Erik Hansen opfordrede andre kommuner til at indføre en obligatorisk FVU-test af ledige. Testen og den efterfølgende samtale kan få årtiers tabu fjernet ved at turde tale om det, som er svært. Christian Juul, Enhedslisten satte spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunerne sender så mange penge tilbage til staten. Penge som netop er afsat til at forbedre den lediges dansk- og regnefærdigheder. Diskussionen inddrog mange elementer, blandt andet den kommende reform af erhvervsskolerne, som ikke mindst Lone F. Berthelsen, erhvervs-uddannelseschef, DI og den nyvalgte forbundsformand for 3F Per Christensen ser frem til. Der er mange håndtag, der skal skrues på, var paneldebatten enige om. Er dommedag nær, hvis danmark ikke udnytter tiden under krisen til Et kompetenceløft HØR PROFETIERNE fredag kl I stort mødetelt NORdlaNdsPladsEN (N11) Troels ravn Børne- og undervisningsordfører socialdemokratiet Knud erik Hansen Borgmester Faxe Kommune lone F. BeTHelsen Erhvervsuddannelseschef di uffe Tang Politisk redaktør dr/ordstyrer arrangører: I debatten deltog CHrisTian JuHl arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten Per CHrisTensen Forbundssekretær 3F 13865_Sandwichskilt_60x70.indd 1 04/06/ CasPer strunge fmd. konservatives uddannelsestænketank, Konservative 4 Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører, Soc dem. Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten. Knud Erik Hansen, borgmester, Faxe kommune. Per Christensen, forbundssekretær, 3F. Lone F. Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, DI. Casper Strunge, fmd. uddannelsestænketank, Konservative. 5

4 Jeg synes, det er meget givende at deltage i styregruppens møder, fordi alle er så engagerede i arbejdet Pralebønner gik som varmt brød på Folkemødet 2013 Pralebønner viste sig at være en god måde at komme i snak med folk på til folkemødet Over 2000 pralebønner blev uddelt. Både til kendte og knap så kendte. Af Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet Fotos Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet "Livslang læring" var tilgangen og med så meget andet, øges selvværd og selvtillid, når vi kan sige, at vi har klaret en opgave eller bestået en eksamen. Ja, der er faktisk god grund til at prale lidt. Konsulenterne pakkede pralebønnen sammen med lidt muldjord ind i relevante kursusmaterialer, så der var lidt at studere, når pralebønnen forhåbentligt blev plantet hjemme i haven. I samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner fra Sjælland deltog Netværkslokomotivet på Folkemødet Fællesstanden lå helt centralt på indermolen i Allinge, og med besøgene var der stor interesse for uddannelsesstanden. Der var gode muligheder for lobbyarbejde, da standen lå lige mellem TV2 og DR s studier på havnen. Hele det politiske Danmark var til stede og det gav mulighed for en lang række interessante samtaler. Portræt af et styregruppemedlem: Store udviklingsmuligheder for Netværkslokomotivet Niels Tjustrup mener, der er behov for sprogkurser i Netværkslokomotivets regi Af Sisse Valnert, freelancejournalist Foto Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet - Vi har selv gjort brug af Netværkslokomotivet her på virksomheden. Medarbejderne, der deltog i dansk- eller regnekurserne, var meget tilfredse med forløbet, og det gav jo blod på tanden, fortæller Niels Tjustrup, der er produktionsleder på R82 i Gedved. Virksomheden, der har datterselskaber i mange andre lande, heriblandt USA og Australien, fremstiller hjælpemidler til handicappede børn og unge. Udviklingsmuligheder R82 er oprindelig en dansk virksomhed. Nu er virksomheden svenskejet, og koncernsproget er overvejende engelsk. - Ligesom der er brug for kurser i grundlæggende dansk, regning og it, så er der efterhånden også behov for kurser i sprog, for eksempel engelsk. Koncernsproget i mange store virksomheder er engelsk, og jeg ved, at der er rigtig mange medarbejdere, der føler sig usikre, når de skal formulere sig på engelsk. Der er også mange medarbejdere, der ikke forstår engelsk. Så her ser jeg store udviklingsmuligheder for Netværkslokomotivet, siger Niels Tjustrup. - Tendensen er jo, at flere og flere virksomheder får engelsk eller et andet fremmedsprog som koncernsprog, så behovet for sprogundervisning er set med mine øjne kraftigt stigende. Ros til konsulenterne Niels Tjustrup har siddet i Netværkslokomotivets styregruppe i et år. Tidligere har han siddet i Netværkslokomotivets arbejdsgruppe i Horsens. - Jeg synes, det er meget givende at deltage i styregruppens møder, fordi alle er så engagerede i arbejdet. Jeg har også kun ros til konsulenterne. Uden disse ildsjæle kunne Netværkslokomotivet slet ikke køre så godt, som det heldigvis er tilfældet, fastslår Niels Tjustrup. Bidt af en gal golfbane Produktionslederens hjemlige base ligger i Aarhus. - Jeg er gift og har to døtre. Og så spiller jeg i øvrigt alt det golf, jeg overhovedet kan. Altså når græsplænen derhjemme er slået, fortæller Niels Tjustrup, der på det nærmeste er bidt af en gal golfbane. Udover huset i Aarhus har familien erhvervet sig et fritidshus i nærheden af Gjern. - Fritidshuset er uden have. Én græsplæne må være nok, mener Niels Tjustrup. - Til gengæld er der en dejlig golfbane lige i nærheden af fritidshuset, så der kan man ofte finde mig. Og jeg er såmænd også kommet i golfklubbens bestyrelse. Så man kan roligt sige, at golf fylder rigtig meget i min fritid. 6 7

5 Sæt fokus på kommunikationen Portræt af et styregruppemedlem: Mere af samme slags, tak "Nu har vi haft medarbejderne på læsekursus, men de har stadig svært ved at forstå vores arbejdsmanualer. Måske skulle vi tjekke vores skriftlige kommunikation?" Af Erik Markvad, regionskonsulent, 3F Jeg tror faktisk, der er mange, der genkender ovennævnte problemstilling, og det var en af grundene til, at der i finansloven blev afsat 25 mio. kr. til en styrket indsats på ordblinde- og læse-skriveområdet. Syv af disse mio. kr. blev målrettet et opsøgende virksomhedsprojekt med det mundrette navn LKV. Og nej, det har ikke noget at gøre med lastbiler, L står for læsning, K for kommunikation og V fordi det skal ske i virksomhederne. Det var fagforbundet 3F som fik opgaven med projektledelse, og jeg fik tjansen som tovholder i den nordog midtjyske region. Det var fra starten naturligt at tiltænke Netværkslokomotivet en central rolle. Den ene grund var, at de har mange års viden om, hvordan man overvinder barriererne og får systematiseret FVU-indsatsen på arbejdspladserne. Men også rollen som tovholdere i mange virksomhedsnetværk og de mange debatter om, at det kan være nødvendig at kigge sin egen kommunikation efter, og hvordan knækker vi koden så den skriftlige kommunikation også kan forstås af dem, der har svært ved at læse. Mobiltelefonens udvikling kombineret med apps giver muligheden for at kunne kommunikere uanset sprogbarriere eller skriveproblemer. Den giver også uanede muligheder for at styrke virksomhedernes kommunikations flow. Selvom Netværkslokomotivet geografisk er afgrænset, så er der opsamlet en viden og erfaring, som er guld værd. LKV-projektets to indsatsområder Den virksomhedsrettede tilgang hvor ledelsen og medarbejderne i første omgang bliver enige om at sætte fokus på medarbejdernes læse-, skrive og regnefærdigheder FVU-indsatsen. Herefter præsentationen for medarbejderne, FVU-afklaringen og den efterfølgende mulighed for uddannelse. Det er den uddannelsesinstitution, som har FVU-godkendelsen, som lokalt skal tage stafetten. Projektet giver økonomisk dækning til informationsmøderne, og afregningen er ganske simpel. Traditionelt har VUC en god kontakt til mange virksomheder, og fra starten har idéen været at styrke samarbejde mellem VUC og fagforeningerne, således at de lokale tillidsfolk får større ejerskab til FVU-indsatsen. Det er min fornemmelse, at mange fagforeninger har hjulpet skolerne med at skabe en direkte kontakt til de lokale tillidsfolk på arbejdspladserne, og Netværkslokomotivets pølsevogn åbner mange døre. Det andet indsatsområde er for de virksomheder, som er kommet i gang med FVU-uddannelsen af medarbejderne. Her har virksomhederne mulighed for at få op til 70 timers konsulentstøtte til at arbejde med den interne kommunikation. Selvfølgelig er der mange virksomheder, som lige vender skråen, inden de går i gang med kommunikationsdelen, men det er tydeligt, at mange uddannelsesinstitutioner er rigtig glade for at have dette tilbud med i tasken i forbindelse med virksomhedskontakten. LKV-projektet er halvvejs igennem projektperioden, men allerede nu er det for mig tydeligt, at der er brug for systematisk videns opsamling. God praksis, hvad virker, hvad virker ikke. Tidligere var en del af denne indsats og viden funderet i amternes hjælpemiddelcentraler, men overblikket forsvandt med kommunalreformen. Stig Christensen er det nyeste medlem af Netværkslokomotivets styregruppe Af Sisse Valnert, freelancejournalist Foto Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet - Jeg har kun siddet i styregruppen i cirka fire måneder, så det er måske lige tidligt nok at komme med de store visioner for Netværkslokomotivet, siger Stig Christensen, der til daglig arbejder som jobrotationskoordinator i Beskæftigelsesregion Midtjylland under Arbejdsmarkedsstyrelsen. - Men jeg oplever, at Netværkslokomotivet har succes med nogle undervisningsinitiativer, som andre har svært ved at løfte. Og jeg er overbevist om, at det er Netværkslokomotivets særlige tilgang til opgaven, der gør forskellen. At de via tillidsmandsnetværket kommer ud på arbejdspladserne og derigennem får fat i de medarbejdere, der har behov for at få løftet forskellige kompetencer. Dén tilgang er unik. Skulle jeg alligevel komme med et hurtigt bud på en vision, så må den lyde: Mere af samme slags, tak! Flere og flere krav Som jobrotationskoordinator ser Stig Christensen dagligt det store behov, der er for at styrke ufaglærtes og lediges grundlæggende kompetencer. - I gamle dage kunne du blive lastvognschauffør, bare du havde et stort kørekort. Den går ikke længere, understreger Stig Christensen. - Min kone har en café, og en dag overværede jeg, at en bryggerivogn ankom med øl og sodavand. Det var ikke småting, chaufføren skulle udfylde på sin computer i forbindelse med aflæsningen. Han kunne ikke bestride det job, hvis ikke han kunne læse og stave. Vi må se i øjnene, at der stilles flere og flere krav til både faglærte og ufaglærte. Uhyre vigtigt arbejde Et af de indsatsområder, Stig Christensen arbejder med i Beskæftigelsesregion Midtjylland, er at få flere unge kontanthjælpsmodtagere i gang med en uddannelse. - Kan vi få flere unge i gang med et ordinært uddannelsesforløb, så er vi nået langt, mener Stig Christensen, der drager en parallel til Netværkslokomotivets arbejde: - Hvis vi skal bevare arbejdspladserne i Danmark, og hvis vi skal forebygge, at flere falder ud af arbejdsmarkedet, så er Netværkslokomotivets arbejde uhyre vigtigt. Det er nødvendigt, at der konstant er fokus på, at mange stadig har behov for at få et løft i deres grundlæggende kompetencer. Cykler i fritiden Når 56-årige Stig Christensen ikke befinder sig i kontorstolen på arbejdspladsen i Aarhus, bruges fritiden på familien, der består af hustru og to store drenge. - God mad og gode venner må gerne fylde i fritiden, og så er der jo altid lidt arbejde med haven og vores gamle hus i Åbyhøj. Men ellers bruger jeg gerne fritiden på at sætte mig op på cyklen og køre en tur. Det holder jeg rigtig meget af. 8 9

6 Det første skridt er det sværeste Malernes Fagforening Midtjylland håber, at mange malersvende vil efteruddanne sig Af freelancejournalist Sisse Valnert Fotos Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet Før Claus Melgaard blev ansat i Malernes Fagforening Midtjylland som faglig sekretær for godt to år siden, havde han arbejdet som malersvend i 34 år. - Jeg ved, der er mange malersvende, der har svært ved at læse og stave, fortæller han. - Forleden måtte jeg udfylde en hel blanket for en malersvend, som faktisk kun kunne skrive sit eget navn. Claus Melgaard kender selv til problemerne. Han kan godt læse en tekst, men det kniber med at få sat bogstaverne sammen på den rigtige måde. Ethvert fremskridt er fantastisk Alle 12 ansatte i Malernes Fagforening Midtjylland er på initiativ fra Netværkslokomotivet blevet screenet på deres læse- og skrivefærdigheder. Fagforeningens lokale formand, Hans Martin Andersen, trækker på smilebåndet og ser på Claus Melgaard: - Det kom nok ikke helt bag på os, hvordan det stod til med dig, Claus. Også Claus Melgaard smiler: Jeg lærer jo ikke bare noget om at stave rigtigt, jeg lærer også en masse om it. Første gang, jeg fandt ud af at vedhæfte en fil jamen det var jo ligesom at have gennemført et maraton - Nej, jeg faldt fuldstændig igennem. Men siden er det kun gået fremad. I fire timer hver mandag i arbejdstiden får Claus Melgaard undervisning på AOF i Horsens. - Lærerne er virkelig gode. Meget anderledes end de lærere, jeg havde i folkeskolen. Ethvert fremskridt er fantastisk. Hvorfor gjorde jeg ikke det her for mange år siden? Ja, svaret er jo at for bare nogle få år siden, ville jeg aldrig indrømme, at jeg ikke kunne stave. At erkende dét det er det første skridt i den rigtige retning. Men det første skridt er altså også det sværeste af dem alle. Har du brug for at blive bedre til at læse eller stave? Kontakt os, vi vil gerne hjælpe dig og vise vej Aldrig for gammel Hans Martin Andersen understreger, at han ser det som en vigtig udfordring at motivere malersvendene til at tage imod de undervisningstilbud, der er. - For man kan snart ikke være på en arbejdsplads uden at kunne læse og skrive. Claus fremskridt viser med al tydelighed, at man aldrig bliver for gammel til at lære nyt. Claus Melgaard bruger programmet CD-ord i det daglige arbejde på kontoret. - Det er et fint program, der fungerer på den måde, at jeg skriver de første tre bogstaver i det ord, jeg vil skrive, og derefter kommer programmet med relevante ord-eksempler, forklarer Claus Melgaard. - Man kan også få CD-ord til at læse teksten op. Så man kan kontrollere, at ens budskab rent faktisk er gået igennem. I undervisningen hos AOF arbejder han med programmet Dictus. Programmet er designet sådan, at det oversætter tale til skrift. - Der er lidt af en udfordring, når man snakker horsensiansk og måske snapper nogle endelser af. Men i det store og hele er det et udmærket program, der kontinuerligt udvikles, vurderer Claus Melgaard. Brug vinteren til opkvalificering Hans Martin Andersen har et budskab til sine medlemmer: - Kære malersvende! Glem det der med at putte jer, fordi I ikke kan læse eller ikke kan stave. Tag imod de tilbud, der findes. En del af jer vil blive ledige i vinterperioden. Brug ledigheden på at opkvalificere jer. Det vil gavne jer personligt, men jeres mestre vil også nyde godt af medarbejdere, der er opkvalificerede. Så tag det første skridt! 10 11

7 Fredericia Bibliotek også noget for dig! Der er Dyslexia Awareness Week eller International ordblindeuge i uge 42, og det fejres med maner på Fredericia Bibliotek Af Lone Petersen, bibliotekar, Fredericia Bibliotek Vi skyder DAW i gang i uge 41 med to spændende arrangementer og flere inspirerende udstillinger rundt om i biblioteket. Tirsdag den 8. oktober 2013, mød en medarbejder fra NOTA NOTA er biblioteket for dig, som har svært ved at læse trykt tekst. NOTA arbejder for, at alle har lige muligheder for at få viden og oplevelser. NOTA giver dig bogen på den måde, du læser bedst som lydbog, e-bog eller punktbog. NOTA har alt fra faglitteratur til tegneserier i det format, som passer dig. Kom forbi Fredericia Biblioteket tirsdag den 8. oktober mellem og hør hvilke tilbud, NOTA har til dig. Torsdag den 10. oktober 2013, lær mere om, hvordan teknologien letter ordblindes hverdag Christian Bock, som er en ordblind digital superbruger, øser ud af sin store erfaring med smartphone, apps og digitale hjælpeprogrammer. Han hjælper andre ordblinde til en nemmere hverdag ved at vise dem smartphonens mange fantastiske muligheder. Hør Christians personlige historie og få tips og gode råd til, hvordan teknologien kan hjælpe dig. TID på Fredericia Bibliotek. Arrangementet er gratis, men billet er nødvendig. Netværk for ordblinde starter i november Fredericia Bibliotek, Netværkslokomotivet og Ordblinde/ Dysleksiforeningen i Danmark samarbejder om at starte et netværk for ordblinde og pårørende i Fredericia og omegn. Her kan du møde ligesindede og udveksle erfaringer. Netværket vil lave aktiviteter med udgangspunkt i fælles behov. Tirsdag den 5. november kl. 19, kom til vores åbningsarrangement og hør bl.a. Liselotte Kupa, som er læseskrivekonsulent, starte aftenen med et inspirerende oplæg. Hvad kan Fredericia Bibliotek ellers tilbyde dig? ABC-café hver torsdag mellem og 17:30 i samarbejde med AOF Rundvisning på biblioteket med fokus på de materialer, der passer til dig Lette bøger Bøger med cd eller mp3 Lydbøger S pil Film Musik Blade og magasiner Samarbejde med VUC omkring NemID kurser Portræt af et styregruppemedlem: Uddannelse og beskæftigelse hænger tæt sammen Netværkslokomotivet er et meget nyttigt redskab, mener Frode Fårup Af Sisse Valnert, freelancejournalist Foto Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet De seneste syv år har der stået beskæftigelsesdirektør, Horsens Kommune, på Frode Fårups visitkort. Tidligere arbejdede han som leder i AF-systemet, og sammenlagt har han 28 års erfaring i at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet eller hjælpe dem i gang med at forbedre deres arbejdsmæssige kompetencer. - Uddannelse og beskæftigelse hænger meget tæt sammen. Meget ofte er det uddannelse enten et egentligt uddannelsesforløb eller et målrettet kursus der skal til for at komme ind på arbejdsmarkedet. Men halter de grundlæggende kundskaber i dansk og regning, så er det den nød, der først skal knækkes, siger Frode Fårup. Nøddeknækkeren hedder Netværkslokomotivet. Herredømmefri kommunikation - Jeg tror egentlig, at meget af Netværkslokomotivets succes kan forklares på den måde, at den enkelte kursist ikke står i et ansættelsesforhold til Netværkslokomotivet, og at der heller ikke er et myndighedsforhold mellem Netværkslokomotivet og kursisten. Det giver grobund dels til et tillidsforhold i øjenhøjde og dels til en herredømmefri kommunikation, understreger beskæftigelsesdirektøren. Brændende engagement Frode Fårup kom ind i styregruppen, fordi han kendte konsulent Hans Gaardmann Hansen, Netværkslokomotivet, fra gamle dage. - Da jeg så blev beskæftigelsesdirektør i Horsens Kommune, blev jeg kontaktet af Netværkslokomotivet, der gerne ville have mig til at repræsentere den kommunale verden i styregruppen. Og det var en opgave, jeg sagde ja tak til. Jeg mener, at Netværkslokomotivet er et meget nyttigt redskab, når vi taler kompetenceløft. Jeg er dybt imponeret af konsulenternes brændende engagement og af deres resultater. Dét arbejde vil jeg gerne være med til at understøtte. Stive ben Beskæftigelsesdirektøren pendler hver dag mellem Horsens og Skanderborg. - Min kone og jeg er flyttet ind i en lejlighed. Jeg har aftjent min værnepligt i haven, forklarer Frode Fårup. - Tidligere spillede jeg en del volleyball, men det er benene efterhånden blevet for stive til. I stedet læser jeg en masse bøger, og vi rejser også en del. Fritiden bruges i øvrigt på venner og familie. - Vi har tre børn og to børnebørn, og det er rigtig dejligt at bruge fritiden sammen med børnebørnene. Ja, selvfølgelig også sammen med børnene

8 Vær med i Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder! I VirksomhedsnetværkCabi kan du hente og dele viden om, hvordan man bedst tackler emner som sygefravær, mangfoldighed og socialt ansvar Medarbejdere, der melder sig syge om mandagen. Dårlig stemning på arbejdspladsen. Det er problemer, som virksomheder bedst selv ved, hvordan skal løses. Eller hvad? Mange virksomheder har stået med udfordringer som sygefravær, trivsel og mangfoldighed før dig. Netværkets formål er at motivere og inspirere virksomheder til at arbejde med og udvikle deres sociale ansvar, og i VirksomhedsnetværkCabi er der fokus på tre områder: Som medlem af VirksomhedsnetværkCabi behøver du ikke at opfinde løsningerne selv. Du kan trække på viden og erfaringer fra andre virksomheder. Fastholdelse Forebyggelse Indslusning Signe Bloch, netværkskoordinator, VirksomhedsnetværkCabi Som medlem får du Invitationer til 8-10 gratis netværksarrangementer om året. Her møder du andre virksomheder og professionelle oplægsholdere, som arbejder med social ansvarlighed. Fire nyhedsbreve om året. Her tager vi hver gang et bestemt tema op, og vi portrætterer medlemsvirksomheder, der deler ud af deres viden. Mulighed for at deltage i erfa-grupper. Du kan også starte en ny erfa-gruppe, hvis der er særlige emner, du brænder for. 14 "Langt de fleste virksomheder er i dag socialt ansvarlige, og mange har altid været det uden at tænke over, at det var dét, de var. De har bare taget sig godt af deres medarbejdere og hjulpet unge, som ikke lige passede ind i skolen. Det er også socialt ansvar," siger Signe Bloch, netværkskoordinator i VirksomhedsnetværkCabi. Foruden de gratis aktiviteter får du løbende tilbud om kompetencedage til særlig favorabel medlemspris. En sådan dag kunne fx have overskriften "Lederens håndtering af den svære samtale." "Når du er medlem af VirksomhedsnetværkCabi, har du også mulighed for at præge det, vi laver. Vores arrangementer er baseret på medlemmernes ønsker, og vi er til for at virksomhederne kan gøre deres arbejde med socialt ansvar endnu bedre," siger Signe Bloch. VirksomhedsnetværkCabi dækker hele landet, og er en del af videns- og netværkshuset Cabi. Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi (tidl. Vinsa) har haft et godt samarbejde siden Samarbejdet har haft fokus på at få udbredt viden om forskellige muligheder for at fastholde og indsluse medarbejdere på arbejdsmarkedet, herunder jobrotation og kompetenceudvikling, uddannelse af sygemeldte medarbejdere og fokus på de unge, der har lang vej til arbejdsmarkedet. Du kan melde dig ind i netværket på "Men der er hele tiden nye udfordringer, og virksomhederne får nye muligheder, fx på grund af nye regler og love. Vi stiler derfor efter, at vores medlemsvirksomheder får konkret viden, som de kan bruge med det samme," fortsætter hun. Få og giv en håndsrækning Du har som medlem chancen for at deltage i gratis arrangementer, og du kan blive tilknyttet en erfagruppe, hvor virksomheder hjælper hinanden med bestemte emner. 15

9 Nøglepersonkursus holdes d. 11. november 2013 i Vejle Program og tilmelding via Bliv klogere på jobrotation og kompetenceudvikling og hvordan det bruges i samspil. Temadag i Vejle d. 24. oktober 2013 Læs mere på 3F Kongres Vindere af gavekort på 1000 kr. på med posten Aalborg Vi sender gavekort til nedenstående Claus Bønløkke Ladegårdsvej Nyborg Bente Hedegaard Torvholmen Randers Nøglepersonkursu s for tosprogede holdes d. 11. d ecem ber 2013 i Vejle Vindere af vingaver på 3F Kongres Aalborg 2013 Michael Christensen Almegård Alle 41 2 tv 2770 Kastrup Lærke Clausen Rektorparken København Sv Berit Pedersen Toften Billund Kirsten Hansen Ludvig Andersensvej Tønder Anders Berg Manch Neergårdsparken 4000 Roskilde Sonja Randrup Kongensgade Fredericia Anny Jensen Bymarken Jerslev Jens Laursen Erantisvej Randers Mette Thorndahl Slotsvej Skive Max Pedersen Steandparken Frederiksværk Netværkslokomotivet Vestre Engvej Vejle Robert Holms Vej Horsens Telefon