Ansøgningsmaterialet inkl. bilag blev godkendt på møde i Regionsrådet den 18. maj 2010.

Transkript

1 Ekspertpanelet Ansøgningsmateriale fra Region Nordjylland vedr. Nyt Universitetssygehus Aalborg Regionsrådsformand Hermed fremsendes ansøgning vedr. etablering af Nyt Universitetssygehus i Aalborg med henblik på et foreløbigt tilsagn om udvidet investeringsramme til gennemførelse af projektet. Ansøgningsmaterialet inkl. bilag blev godkendt på møde i Regionsrådet den 18. maj Region Nordjyllands screeningsmateriale er udarbejdet med afsæt i det tidligere fremsendte dimensioneringsgrundlag for et Nyt Universitetssygehus i Aalborg på i alt m 2 ekskl. psykiatrien, jf. breve af 25. august 2008 og 23. oktober Dimensioneringen er herefter tilpasset ekspertpanelets principper, som beskrevet i rapporten Regionernes investerings- og sygehusplaner screening og vurdering fra november Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Øst Tlf.: Fax Cand. Scient. Adm. Birgitte Westh Direkte: abw@rn.dk Ref.: NU/bw Journalnummer maj 2010 Et Nyt Universitetssygehus i Aalborg er således nedskaleret til m 2. Herfra skal trækkes m 2, som udgøres af de funktioner, der skal placeres i eksisterende bygninger på Aalborg Sygehus Syd, således at behovet for nybyggeri i Aalborg Øst udgør i alt m 2. De eksisterende bygninger på Aalborg Sygehus Syd Medicinerhuset og Onkologibygningen vil primært blive anvendt til at huse ambulante funktioner for især de medicinske specialer, non-kirurgisk onkologi samt fungere som diagnostisk center for patienter henvist fra praksissektoren. På baggrund af ovenstående anmoder Region Nordjylland om et foreløbigt tilsagn om en udvidet investeringsramme på i alt 5,065 mia. kr. en udvidelse på ca. 1,8 mia. kr. set i forhold til det tidligere tilsagn om en investeringsramme på 3,2 mia. kr. Bilagsoversigt: 1. Notat af 29. april 2010 vedr. ansøgning om foreløbigt tilsagn om udvidet investeringsramme til Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2. Notat af 11. maj 2010 vedr. anvendelse af eksisterende bygninger på Aalborg Sygehus Syd. 3. Notat af 11. maj 2010 vedr. den præhospitale indsats i Region Nordjylland. 4. Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland, september 2009.

2 5. Screeningsmateriale Nyt Universitetssygehus i Aalborg, Region Nordjylland af 28. april Materiale vedr. projektorganisation og projektafdeling vedr. Nyt Universitetssygehus i Aalborg, maj Med venlig hilsen Ulla Astman Regionsrådsformand Side 2 af 2

3 Notat vedr. ansøgning om foreløbigt tilsagn om udvidet investeringsramme til Nyt Universitetssygehus i Aalborg J.nr.: Ref.: NU/bw Dato: 29. april 2010 Ministeren for Sundhed og Forebyggelse meddelte i brev af 26. januar 2009 et foreløbigt tilsagn til en samling af Aalborg Sygehus i tilknytning til den eksisterende matrikel ved Aalborg Sygehus Syd. Det foreløbige tilsagn omfattede en investeringsramme på 3,2 mia. kr. til gennemførelse af anlægsprojektet, som en totalramme inkl. apparatur/it og inventar mv. og regional egenfinansiering. Ministeren meddelte i samme brev, at Region Nordjylland kunne indgå i dialog med ekspertpanelet. Region Nordjylland fremsendte på den baggrund yderligere materiale i form af en Business Case og trafikanalyser til ekspertpanelet. Ekspertpanelet har herefter i brev af 6. oktober 2009 vedr. før-screening af sygehusprojekter i Region Nordjylland meddelt, at panelet vurderer, at det fremsendte projekt med nybyggeri i Aalborg Øst er i overensstemmelse med en moderne sygehusstruktur og de fastlagte principper. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der potientielt kan være grundlag for en begrænset forøgelse af den fastlagte investeringsramme, jf. regeringens udmelding af 26. januar Ekspertpanelet gør opmærksom på, at en positiv prioritering af en sådan begrænset forøgelse af investeringsrammen forudsætter, at Region Nordjylland udarbejder et samlet og sammenhængende projektforslag, med en dimensionering og økonomi, som afspejler ekspertpanelets tilgang, og hvor dimensionering af den bevarede del af Aalborg Sygehus Syd fragår det opgjorte behov. Forslaget skal således indeholde en redegørelse for, hvilke funktioner der bibeholdes på Aalborg Syd, og hvordan samspillet mellem de bibeholdte funktioner på Aalborg Syd og det nye Aalborg Øst forudsættes tilrettelagt. En central forudsætning for en endelig prioritering af projektet er desuden, at der etableres en løsning for det præhospitale beredskab, under iagttagelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Tilpasning af dimensioneringen Region Nordjyllands dimensionering af et Nyt Universitetssygehus i Aalborg tager afsæt i det tidligere fremsendte dimensioneringsgrundlag på i alt m 2 ekskl. psykiatrien, jf. breve af 25. august 2008 og af 23. oktober Dimensioneringen er blevet tilpasset, så det følger ekspertpanelets principper, som beskrevet i rapportern Regionernes investerings- og sygehusplaner screening og vurdering fra november Det drejer sig om tilpasning på følgende områder: 1. En generel reduktion på sengeområdet med ca. 20%. Sengebehovet er beregnet til 565 ordinære senge og 71 diagnostiske senge i fælles akutmodtagelsen mod 772 normerede senge i Dette er en reduktion på 18%. I sengebehovet for 2020 er indregnet aktivitet for

4 Thy-Mors området, som i 2007 foregik på Regionshospitalet i Viborg. Korrigeres der for disse senge (30) bliver reduktionen på i alt 21,5%. 2. Aktivitetsstigning på 50% på det ambulante område mod 71% i den tidligere fremsendte ansøgning. 3. Arealstandard for sengestuer på 35 m 2 netto mod en arealstandard på 40 m 2 i den tidligere fremsendte ansøgning. For pædiatriske senge har Region Nordjylland fastholdt en arealstandard på 40 m 2 netto. 4. Udnyttelse af samtlige undersøgelses- og behandlingsrum 245 dage om året med 7 timers effektiv patienttid mod tidligere anvendt udnyttelsesgrad på 220 dage om året med 6 timers effektiv patienttid. Særligt dyrt apparatur forudsættes af Region Nordjylland udnyttet effektivt i 8 timer om dagen. 5. Brutto/netto faktor på 2,0 mod 2,1 i den tidligere fremsendte ansøgning. 6. For universitetssygehusbyggerier på bar mark gælder et prisniveau på kr./m 2 PL 2009 (totalpris inkl. apparatur mv.). På baggrund af ovenstående er dimensioneringen af et Nyt Universitetssygehus i Aalborg beregnet til ca m 2. Herfra skal trækkes arealer til de funktioner, som placeres i eksisterende bygninger på Aalborg Sygehus Syd. Dette areal udgør ca m 2, hvorved behovet for nybyggeri i Aalborg Øst er på ca m 2. Hermed bliver den samlede økonomi for nybyggeriet i Aalborg Øst i alt 5,065 mia. kr., hvilket er en udvidelse af anlægsrammen med ca. 1,8 mia. kr. set i forhold til det foreløbige tilsagn om en anlægsramme på 3,2 mia. kr., som regeringen har udmeldt til Region Nordjylland. Fremtidig anvendelse af Medicinerhuset og Onkologibygningen Udgangspunktet har været fortsat anvendelse af Medicinerhuset. Herudover har det vist sig naturligt fortsat at finde anvendelse i en længere årrække for Onkologibygningen, da Region Nordjylland fortsat ønsker at udnytte den strålekapacitet, som er placeret mellem Medicinerhuset og Onkologibygningen. Udover fortsat anvendelse af strålekapaciteten har det været lagt til grund for placering af funktioner i de to bygninger, at det skal ske med så lave renoveringsomkostninger som muligt. Derudover skal de funktioner, der fortsat vil være placeret på Aalborg Sygehus Syd, når nybyggeriet i Aalborg Øst står færdigt, kunne fungere med høj grad af uafhængighed af det resterende sygehus. Ud fra disse hensyn vil de primære funktioner for Medicinerhuset og Onkologibygningen fremover være at huse ambulante funktioner for primært de medicinske specialer, non-kirurgisk onkologi samt fungere som diagnostisk enhed for patienter henvist fra praksissektoren. Følgende konkrete funktioner foreslås således placeret i bygningerne: Onkologi Cytostatika-produktion Mammografiscreening Dialyseenhed Endoskopienhed Diagnostisk center (billeddiagnostik og laboratorieprøver fra praksissektoren) Audiologi Arbejdsmedicin Side 2 af 3

5 Socialmedicin Ambulatorier for de medicinske specialer For onkologiens vedkommende indebærer modellen et non-kirurgisk onkologisk center, hvor stråleterapien, tilhørende billeddiagnostiske enheder, alle senge samt dele af den ambulante funktion forbliver uændret i den nuværende Onkologibygning. Den resterende del af den ambulante funktion placeres i Medicinerhuset sammen med de øvrige ovennævnte funktioner. Herudover planlægges etableret 2 acceleratorer til ibrugtagning i 2012, så der kommer til at være i alt 7 acceleratorer på matriklen ved Aalborg Sygehus Syd. De sidste 4 acceleratorer, som der vil være behov for fra 2018, planlægges placeret ved det nye universitetssygehus i Aalborg Øst. Ved anvendelse af Medicinerhuset og Onkologibygningen til ovenstående formål kan de nødvendige rum indrettes med begrænsede renoveringsomkostninger. Onkologibygningen i vid udstrækning anvendes til dens nuværende formål, mens der dog kræves en vis ombygning af Medicinerhuset. Der vil imidlertid fortrinsvist være tale om ombygning af sengestuer til ambulatorier, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris holdes på et lavt niveau. Samlet anslås renoveringsomkostningerne til ca. 50 mio. kr., som finansieres af regionens generelle anlægsramme. De funktioner som placeres i Medicinerhuset og i Onkologibygningen er i flere tilfælde kendetegnet ved at være stand-alone - funktioner, som vil kunne fungere forholdsvis uafhængigt af det øvrige sygehus i øst, idet funktionerne allerede i dag fungerer som relativt selvstændige enheder trods en vis geografisk afstand til samarbejdende afdelinger. Derudover vil også et diagnostisk center kunne fungere fysisk adskilt fra det resterende sygehus. Placeringen af ovennævnte funktioner i et bynært miljø, som det er tilfældet ved en placering i Medicinerhuset og Onkologibygningen, vil endvidere kunne sikre god tilgængelighed for borgere og patienter. Det samme gør sig gældende for den ambulante funktion for primært de medicinske specialer med tilknyttede ambulatorier og dagpladser og for onkologien, som ligeledes i en vis udstrækning kan fungere uafhængigt af det øvrige sygehus. Med hensyn til de ambulante funktioner for de medicinske specialer vil det på lægesiden i en vis udstrækning være nødvendigt at benytte sig af det samme personale, som således får tilknytning til både Aalborg Sygehus Syd og til sygehuset i øst, hvorfor det i den forbindelse vil være vigtigt at have fokus på organiseringen af personalets arbejdstilrettelæggelse. Funktionerne på Aalborg Sygehus Syd vil dermed i et vist omfang have snitflader og samarbejdsrelationer til sygehusets øvrige funktioner og specialer placeret i øst, og der vil være således i en vis udstrækning være behov for både patient- og personaletransport mellem de to lokaliteter. Udover gode trafikale adgangsveje mellem de to lokaliteter, benytter Aalborg Sygehus sig allerede i dag af en række IT-løsninger samt informations- og kommunikationsteknologier som er med til at understøtte såvel patientforløb, samarbejdsrelationer, patientbehandling som logistik på tværs af flere lokaliteter. Side 3 af 3

6 Notat vedr. anvendelse af eksisterende bygninger på Aalborg Sygehus Syd Af ekspertpanelets anbefalinger for barmarksprojektet i Aalborg Øst fremgår, at nyere bygningsmasse på Aalborg Sygehus Syd fortsat bør anvendes. Funktioner placeret i de eksisterende bygninger fragår arealet for barmarksprojektet i Aalborg Øst. Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Sygehus udarbejdet plan for den fortsatte anvendelse af bygninger på Aalborg Sygehus Syd. Planen har været drøftet i den politiske følgegruppe for Nyt Universitetssygehus i Aalborg. J.nr.: Ref.: Dato: 11. maj 2010 Medicinerhuset på Aalborg Sygehus Syd er den nyeste bygning på matriklen og vil kunne finde anvendelse en årrække fremover. Det vil desuden være hensigtsmæssigt at finde anvendelse for den nuværende Onkologibygning, eftersom bygningen ligeledes er af nyere dato og der mellem Onkologibygningen og Medicinerhuset er placeret den samlede strålekapacitet på Aalborg Sygehus Syd. Det har været regionens ønske fortsat at udnytte denne strålekapacitet. Derfor har det også vist sig naturligt fortsat at finde anvendelse for Onkologibygningen. Udover fortsat anvendelse af strålekapaciteten har det været lagt til grund for placering af funktioner i de to bygninger, at det skal ske med så lave renoveringsomkostninger som muligt. Derudover skal de funktioner, der fortsat vil være placeret på Aalborg Sygehus Syd, når nybyggeriet i Aalborg Øst står færdigt, kunne fungere uafhængigt af det resterende sygehus. Brutto-/netto-faktor og arealstandarder Medicinerhuset er opgjort til brutto m 2. Af disse består m 2 af teknik- og depotarealer (fordelt på 0., 1., 4., 5. og 10. etage), der kun vanskeligt lader sig konvertere til andet brug. Tilbage er således brutto m 2, svarende til ca netto m 2 ved en forudsat brutto-/netto-faktor på 2,3 - ekspertpanelets forudsætning nybyggeri er en brutto-/netto-faktor på 2,0. Udover forskellen i brutto-/netto-faktor er der en forskel mellem arealstandarderne i Medicinerhuset og Onkologibygningen set i forhold til de arealstandarder, som anvendes i forbindelse med barmarksprojektet, hvor ekspertpanelets forudsætninger følges. Eksempelvis er ekspertpanelets arealstandard for 1-sengsstuer på 35 m 2 netto, hvilket giver ca. 18 m 2 til primærrummet. 1- sengsstuerne i Medicinerhuset indrettes i rum på ca. 25 m 2 netto. Det har vist sig, at det ikke er muligt at anvende ekspertpanelets forudsætninger vedrørende arealstandarder og brutto/netto-faktor uden væsentlige udgifter til ombygning, som ikke vil kunne stå mål med gennemsnitsprisen for nybyggeri, når der samtidigt tages hensyn til uhensigtsmæssigheden ved deling af byggeriet på to matrikler. Dette er således årsagen til, at der ved indretningen er brugt en noget højere brutto-/netto-faktor. Som en konsekvens af forskellen i brutto-/netto-faktoren og arealstandarderne i Medicinerhuset, Onkologibygningen og nybyggeriet vil der ikke være fuld overensstemmelse mellem de anvendte arealer i Medicinerhuset og Onkologibygningen samt muligheden for reduktion af barmarksprojektet.

7 Funktioner i Medicinerhuset og Onkologibygningen Det skal bemærkes, at alt andet lige vil det være mest hensigtsmæssigt at have sygehusfunktionerne samlet på én matrikel. I planarbejdet omkring den fortsatte anvendelse af eksisterende bygninger på Aalborg Sygehus Syd har det dog vist sig, at det kan lade sig gøre at have visse funktioner placeret væk fra det øvrige sygehus. Nedenfor beskrives de funktioner, der fortsat vil være placeret på Aalborg Sygehus Syd indtil bygningerne er afskrevet. Ambulante funktioner Placering af ambulante funktioner for primært de medicinske specialer til udredning og opfølgende ambulante besøg samt dagbehandlinger i det bynære miljø vil være hensigtsmæssigt om end adskillelse af den ambulante funktion fra det stationære ikke vil være fuldt ud optimal. Det kræver eksempelvis en arbejdstilrettelæggelse, der tager højde for, at det kliniske personale ikke umiddelbart kan tilse ambulante og stationære patienter uden det kræver transport mellem de to matrikler. Etablering af egentlige ambulante huse ses imidlertid også på andre sygehuse. Ved en samlet vurdering og en samtidig hensyntagen til processen for sygehusets kliniske struktur, viser dette sig således at være den mest hensigtsmæssige udnyttelse af Medicinerhuset. Et ambulant hus vil råd over ambulatorier og dagpladser for primært de medicinske specialer, herunder dialysepladser, som indrettes på 3. etage i Medicinerhuset. Nedenfor fremgår oversigt over kapacitetsbehovet: Kapaciteter Antal Ambulatorier (hertil kommer onkologien) 84 Dagpladser (hertil kommer onkologien)* 37 Dialysepladser 41 Endoskopistuer + desinfektionsrum 4+1 * Dagpladser for kardiologien, hæmatologien og nyremedicin foreslås placeret i nybyggeriet og indgår ikke i opgørelsen. Dagpladser placeres i de nuværende sengestuer på 6. og 7. etage i Medicinerhuset, hvor der etableres to pladser pr. sengestue. De resterende del af 6. og 7. samt 8. etage anvendes til ambulatorier (delt mellem standard og specialambulatorier), hvoraf etablering af nogle af ambulatorierne vil kræve tung ombygning. Det placeres ligeledes et antal standard- og specialambulatorier på 2. etage. Den indbyrdes placering mellem dagpladser, standard- og specialambulatorier kan ændres, da der eksempelvis findes sengestuer på 2. etage, som vil kunne indrettes til dagpladser i stedes for specialambulatorier. Endoskopienheden kan ligeledes placeres på 2. etage. Udover de ovenstående kapaciteter kommer arealer til kontorer. Det skal nærmere afklares hvor store kontorarealer, der skal afsættes, da personale i ambulant huset også vil have funktioner og dermed mulighed for kontorer i nybyggeriet. Der vil eventuelt kunne rådes over kontorarealer på 3. etage. Non-kirurgisk onkologi Fortsat anvendelse af Onkologibygningen til den non-kirurgiske onkologi vil være muligt, da det kræver minimal ombygning af den eksisterende bygningsmasse og det fortsat giver en nærhed til den eksisterende strålekapacitet i bunden af bygningen. Af nedenstående tabel fremgår kapacitetsbehovet for onkologien fremskrevet til 2020: Kapaciteter Antal Senge 39 Dagpladser 18 Ambulatorier 12 Stråleterapi 11 ( ) Radiofys. Enhed 1 Intensiv 1 Diagnostisk kapacitet 5 Side 2 af 6

8 - angiografier 0 - konventionel rtg. 1 - CT 1 - MR 1 - UL 1 - NUK 1 Kontorer overlæger, sekretærer m.m. 45 Kontorer øvrige 10 Konferencerum 3 Ifølge den reviderede arealdisponering har onkologien behov for et sengeafsnit med 39 senge. Sengene placeres i Onkologibygningen sammen med dagpladserne og de billeddiagnostiske faciliteter, som placeres i bunden af bygningen tæt på strålekapaciteten. Et antal ambulatorier og kontorer placeres også i Onkologibygningen. De resterende ambulatorier, kontorer og dagpladser placeres i Medicinerhuset, fortrinsvist på 3. og 9. etage. Udover den eksisterende strålekapacitet på Aalborg Sygehus Syd er der på matriklen planlagt etableret 2 acceleratorer til ibrugtagning i 2012, så der i alt rådes over 7 acceleratorer. Endvidere er der behov for at etablere yderligere acceleratorkapacitet ved udgangen af Denne udvidelse forventes at ske i forbindelse med nybyggeriet i Aalborg Øst. Når nybyggeriet står færdigt, er det planlagt, at der herefter skal ske en gradvis udfasning af onkologien på Aalborg Sygehus Syd. Lægefaglige betragtninger i forbindelse med ovenstående forslag: Undersøgelser viser, at skal et sygehus drives patientfokuseret og på samme tid effektivt, er det mest hensigtsmæssigt, at onkologien placeres i tæt relation til radiologi, intensiv og anæstesiologi og en lang række kliniske afdelinger. Det optimale er således en samling af funktionerne, idet der naturligt knytter sig en række ulemper til en opsplitning. Det er imidlertid vurderingen, at det vil være muligt at opretholde driften og fortsætte den faglige udvikling i perioden, idet det i planlægningen vil indgå at der på den eksisterende matrikel opretholdes: Tilstedeværelse af avanceret billeddiagnostik, herunder interventionel radiologi. Tilstedeværelse af klinisk biokemi. Back up funktion fra anæstesi/intensiv funktion, kirurgi og øvrige medicinske afdelinger. Det nødvendige personale. Etablering af telemedicinske løsninger, der sikrer afholdelse af de etablerede ugentlige multidiciplinære konferencer. Da funktionerne indgår i samme sygehusenhed vil det endvidere blive sikret, at de faglige netværk understøttes. Dette kan ske ved at benytte elektroniske medier til at etablere et virtuelt fagligt forum, hvor der kan afholdes seks til otte årlige møder med fast dagsorden, mellem alle såkaldte kræftafdelinger og disses serviceafdelinger. Dette vil sikre tilpasning af driften afdelingerne imellem og vidensdeling om ny behandling/udvikling. Et sådan forum er allerede etableret i dag i forbindelse med implementering af mammascreening og har vist sig så nyttigt for det optimale patientforløb, at klinikerne ikke ønsker forum nedlagt selv om mammascreeningen i dag er implementeret. For så vidt angår tilsynsvirksomheden i Onkologisk Afdeling, ydet af andre afdelinger, må der udfærdiges faste aftaler for både akutte tilsyn og videreførelse af de i dag allerede etablerede fællesambulatorier. Vedrørende forskning har Onkologisk Afdeling allerede i dag sin egen kliniske forskningsenhed (KFE). KFE en sikrer, at afdelingen altid kan deltage i nationale/internationale multicenterundersøgelser og dette med høj kvalitet. Side 3 af 6

9 Hertil kommer det faktum, at den onkologiske KFE er en del af sygehusets overordnede KFE, hvilket sikrer optimal udnyttelse af ressourcerne. Afdelingens forskningssamarbejde med øvrige afdelinger vil som i dag kunne fortsætte uafhængig af den geografiske afstand. For at sikre fortsat moment i den tværfaglige forskning, kan forskning uproblematisk være et fast punkt på dagsordenen i det ovenfor beskrevne virtuelle faglige forum. Cytostatika-produktion Cytostatika-produktion vil i vid udstrækning kunne fungere uafhængigt af det øvrige sygehus. Derudover vil placering i umiddelbar nærhed af onkologien, som er storforbruger, være hensigtsmæssig. Funktionen kan placeres i det nuværende sygehusapotek på 1. etage i Medicinerhuset ved udnyttelse af eksisterende laboratoriefaciliteter. Der findes i dag 4 LAF-bænke på 1. etage, hvoraf den ene allerede benyttes til cytostatika-produktion. Alle 4 LAF-bænke er imidlertid udstyret med de nødvendige installationer (bl.a. ventilation med luftafkast til det fri) til brug for præparering af cytostatika. Mammascreening Et mammascreeningscenter vil med fordel kunne placeres i Medicinerhuset. I centret skal der være mulighed for mammografi og udredning. Hermed vil der være mulighed for at tilrettelægge hurtige patientforløb fra screening over udredning til behandling. Mammascreeningen bør placeres adskilt fra den kliniske funktion, hvilket kan ske på 2. etage i form af 2 modaliteter, svarende til en kapacitet på ca screeninger årligt. Mammacentret (den kliniske funktion) kan henlægges til 6. etage. Dialyseenhed Det fremtidige behov for dialysekapacitet er beregnet til 41 pladser. I Medicinerhuset er der i dag placeret 42 dialysepladser på 3. etage. Set i sammenhæng med at dialyse kan være en selvstændig funktion, vil det være hensigtsmæssigt at bibeholde dialysens placering i Medicinerhuset. Diagnostisk center I det diagnostiske center skal der være mulighed for at udføre relevante diagnostiske undersøgelser på patienter henvist fra praksissektoren. Placering af et diagnostisk center i det bynære miljø vil være hensigtsmæssig. Ud fra andre sygehusprojekter er det vurderet, at arealet til et diagnostisk center for et optageområde svarende til optageområdet for Aalborg Sygehus vil udgøre ca. 900 m2 netto. Diagnostisk center etableres med ca. 10 modaliteter herunder 2 CT- og 2 MR-scannere i midten af 2. etage i Medicinerhuset. Indplaceringen af de 4 scannere vil kræve større tilpasning af bygningsmassen, mens de øvrige modaliteter kan etableres ved mindre tilpasning af de eksisterende rodiologirum sant undersøgelses- og behandlingsrum. Audiologi Ambulant aktivitet for audiologien vil kunne udskilles fra øvrige funktioner og placeres i Medicinerhuset. Samling af ambulant aktivitet inden for audiologien har et kapacitetsbehov på 6 ambulatorier, svarende til ca. 220 netto m2, som vil kunne placeres på 2. etage. Arbejds- og socialmedicin Arbejds- og socialmedicin vil kunne fungere selvstændigt i Medicinerhuset og kan placeres i eksisterende kontorfaciliteter på henholdsvis 4. og 9. etage. Indplacering af funktioner Nedenfor fremgår forslag til indplacering af funktionerne i henholdsvis Medicinerhuset og Onkologibygningen. Af oversigten fremgår også anslåede Side 4 af 6

10 renoveringsomkostninger og muligheden for reduktion af nybyggeriet for hver funktion. Medicinerhuset Etage Funktion Udnyttet netto areal Udnyttet bruttoareal (b/nfaktor 2,3) Ledigt nettoareal Ombygningsgrad Renoveringspris (mio. kr.) Anslået arealbesparelse ift. arealdisponering (brutto m 2 ) 1 Omklædning Drift Cytostatikaproduktion Drift * Diagnostisk center Middel + 28, * Mammascreening Middel t 1,8 0 2* Forhal/cafeteria Drift * Ambulatorier Drift + 4, endoskopienhed middel 2* Audiologi Middel 4, Dialyse Drift Kontorer Drift Kontorer, onkologi Drift Arbejds- og Drift socialmedicin 5 Teknik Dagpladser Drift Ambulatorier Drift + tung 6, Dagpladser Drift Ambulatorier Drift + tung 6, * Endnu uafklaret (1500) (3500) Onkologi amb Drift kontorer 9 Arbejds- og Drift socialmedicin I alt * På 2. etage er ambulatorier indplaceret rum for rum. Dette giver en væsentlig lavere arealstandard end forudsat af ekspertpanelet. For at opnå passende arealstandarder kan et antal ambulatorier eller endoskopienheden flyttes til den ledige 8. etage. Opgørelsen for 8. etage er derfor ikke retvisende i ovenstående, men forudsættes anvendt til funktioner, som ovenfor er indplaceret på 2. etage. Den præcise opgørelse heraf fremkommer, når den detaljerede udredning er gennemført og endelig stillingtagen til funktionernes placering er truffet. Onkologibygningen Etage Funktion Udnyttet netto areal Udnyttet bruttoareal (b/nfaktor 2,3) Ledigt nettoareal Ombygningsgrad Renoveringspris (mio. kr.) Anslået arealbesparelse ift. arealdisponering (brutto m 2 ) 0 Stråleterapi Drift Stråleterapi, inkl Drift billeddiagnostik 2 Kontorer + teknik Drift Ambulatorier, dagpladser, Drift senge (onk.) 4 Senge (onk.) + kontorer Drift (med. fysik) 5 Senge, kontorer (onk.) Drift Teknik 0 0 I alt Side 5 af 6

11 Anvendelse af bygningerne på Aalborg Sygehus Syd til ovenstående formål vil give den største arealreduktion af arealbehovet for barmarksprojektet. Det vil således være muligt at reducere barmarksprojektet med ca m² brutto, når arealbehovet for funktionerne placeret i Medicinerhuset og Onkologibygningen opgøres ud fra ekspertpanelets arealstandarder og forudsætning om brutto/netto-faktor. Side 6 af 6

12 Beskrivelse af Region Nordjyllands præhospitale akutberedskab. Planlægning, Kvalitet og Analyse Planlægningskontoret J.nr.: Ref.:Charlotte Albeck Dato: 11. maj Region Nordjylland Der er knap 0,6 mio. indbyggere i Region Nordjylland. Det svarer til lidt under 11 pct. af landets befolkning. Regionen dækker knap km2 eller ca. 18 pct. af Danmarks samlede areal. Dermed er befolkningstætheden den laveste i Danmark. Akutsygehusstrukturen i Region Nordjylland Der planlægges etableret 3 fælles akutmodtagelser på henholdsvis Sygehus Thy-Mors i Thisted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Aalborg Sygehus. Region Nordjyllands sygehusvæsen består i dag af 4 sygehuse fordelt på 10 matrikler: Aalborg Sygehus (placeret i Aalborg og Dronninglund) Sygehus Vendsyssel (placeret i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev samt Skagen Gigt- og Rygcenter) Sygehus Himmerland (placeret i Farsø og Hobro) Sygehus Thy-Mors (placeret i Thisted og Nykøbing Mors) Alle typer patienter modtages i Aalborg, Hjørring og Thisted, uselekterede medicinske og kirurgiske patienter modtages i Hobro, uselekterede medicinske og ortopædkirurgiske patienter modtages i Farsø, mens Frederikshavn og Dronninglund udelukkende modtager lægevisiterede medicinske patienter. Der modtages ikke akutte patienter i Nykøbing, Brønderslev og Skagen. Vagtcentral og disponering Vagtcentral Den 7. april 2010 overtog Region Nordjyllands Vagtcentral driften af ambulancer og liggende patientbefordring i Region Nordjylland. Fra samme tidspunkt blev der indført sundhedsfaglig disponering. Vagtcentralen er bemandet med 2 sundhedsfaglige disponenter (SFD) og 2 tekniske disponenter (TD) i døgndrift. På hverdage i tidsrummet fra 7:30 til 16:30 er der desuden 1-2 disponenter til liggende ikke behandlingskrævende patientbefordring (kørsel D).

13 Den sundhedsfaglige disponering foregår ved at SFD modtager alle opgaver fra 112 på EVA2000. Når SFD har vurderet opgaven sendes den videre til TD, der afsender de nødvendige ressourcer til opgaven. Ved omkring halvdelen af opgaverne taler SFD med anmelderen. Samtalen etableres enten ved at anmelderen omstilles fra 112 eller ved at SFD ud fra teksten på EVA2000 skærmen vælger at ringe op til anmelderen. Der er indgået en regional aftale med Nordjyllands Politi om at alarmcentralen i Aalborg viderestiller opkald. Af aftalen fremgår bl.a.: Viderestilling af anmelder Alarmcentralen kan tilbyde alle anmeldere at blive stillet om til en sygeplejerske på regionens vagtcentral. Dette kan især anvendes: - når der er tvivl om, hvilken udrykning, der skal sendes - når der er behov for vejledning i førstehjælp - når der er behov for anden rådgivning Regionen ser gerne at de fleste anmeldere stilles videre når alarmcentralen har modtaget opgaven. Ansvar Når en anmelder er viderestillet til regionens medarbejder, har regionen ansvar for det videre forløb, herunder rådgivning og afsendelse af korrekte ressourcer. Aftalen er gældende indtil en fælles landsdækkende ordning træder i kraft. Samtalerne har 2 hovedformål: vurdering af hastegrad og rådgivning i førstehjælp. Alarmcentral Det er politiets alarmcentral, som modtager alle opkald. Det tidligere Nordjyllands Amt dækkes af alarmcentralen i Aalborg og det tidligere Viborg Amt (nuværende Thisted Kommune og Morsø Kommune) dækkes af alarmcentralen i Holstebro. Samarbejder over regionsgrænsen mv. Region Nordjylland har samarbejde med Region Midtjylland om ambulancetjenesten i grænseområdet mellem de to regioner. Der samarbejdes om, at det altid er nærmeste ambulance, der vil blive disponeret uanset, hvilken region pågældende ambulance hører til. Der samarbejdes også om gensidig assistance i tilfælde af større ulykker eller ekstraordinære hændelser. Regionen har endvidere indgået samarbejdsaftale med Flyvevåbnet, jf. afsnit om lægehelikoptere. Side 2 af 5

14 Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger (ambulancer, lægebiler, akutbiler, praktiserende læger mv.) Ambulanceberedskab Regionens præhospitale indsats er bygget op omkring ambulancetjenesten som består af 34 ambulancer plus 11 reservekøretøjer. Herudover er der etableret 2 akutbiler, 7 paramedicinerbiler og en lægebil. Denne konstruktion benævnes pyramidemodellen, dels ud fra enhedernes numeriske størrelse, dels måden hvorpå enhederne internt samarbejder. Grundstammen i den præhospitale struktur er ambulancetjenesten, som består af et fintmasket net af ambulanceberedskaber, der dækker hele regionen. Falck stiller 34 ambulancer til rådighed til at dække Region Nordjylland. Årsagen til, at der er færre ambulancer pt. end før, er, at Region Nordjylland i lighed med de øvrige regioner indfører gradueret respons, hvorfor ambulancer udelukkende skal benyttes til akutte kørsler og liggende patienttransporter, hvor der er behov for sundhedsfaglig overvågning. Førhen varetog ambulancerne ligeledes liggende patienttransporter, hvor patienten ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke har behov for at blive transporteret i en ambulance, men blot liggende. Disse opgaver vil fremover blive varetaget af særskilte køretøjer, der udelukkende skal varetage liggende patienttransporter. Ambulancerne vil i lighed med de øvrige regioner køre efter konceptet gradueret respons, og der vil blive sondret mellem tre kategorier - kørsel A, B og C. For de forskellige kategorier er fastlagt en række servicemål: For kørsel A skal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 9 minutter og 12 sekunder opgjort over et kvartal. For kørsel B skal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 15 minutter opgjort pr. kvartal og herudover entreprenøren sikre at 95 % af kørsler i kategori B ikke overstiger 30 minutter i responstid målt pr. kvartal, For Kørsel C gælder det: (1) at i minimum 92 % af alle kørsler målt pr. kvartal skal leverandøren have afhentet patienten senest 120 minutter efter det bestilte tidspunkt for afhentning. (2) at i minimum 96 % af alle kørsler målt pr. måned skal leverandøren have afhentet patienten senest 240 minutter efter det bestilte tidspunkt for afhentning. Lægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler mv. Region Nordjylland har pr. 1. april 2010 igangsat en række ændringer i forhold til dækning af lægebil, paramedicinerbiler og akutbiler. Lægebilen er bemandet fra kl Lægen på lægebilen fungerer som lægefaglig back up til regionens paramedicinere hele døgnet. Lægebilen fungerer i tidsrummet kl som paramedicinerbil i Aalborg. Lægerne på lægebilen besidder ligeledes kompetencer til at fungere som AMK læge. Når en læge har beredskabsvagt som AMK læge, fungerer denne Side 3 af 5

15 ligeledes som lægefaglig back-up for de sundhedsfaglige disponenter i regionens vagtcentral. Region Nordjylland har pr. 1. april 2010 udvidet antallet af paramedicinerbiler fra 4 til 6. Der vil herefter være paramedicinerbiler bemandet med paramediciner i: Thisted Frederikshavn Hjørring Hobro Brovst (opgradering af akutbil) Farsø (opgradering af akutbil) I forhold til akutbilerne er der sket følgende ændringer: Akutbilen i Støvring nedlægges som en konsekvens af, at Falck placerer et ambulanceberedskab i byen pr. 1. april 2010 når den ny ambulancekontrakt ikrafttræder. Jf. ovenstående er akutbilerne i Brovst og Farsø opgraderet til døgnåbne paramedicinerbiler. Akutbilen i Skagen har åbent alle dage fra Akutbilen i Hals ændrer åbningstider på grund af placering af ambulanceberedskab i Hals pr. 1. april Åbningstiden er kl i hverdage og i weekenden. Ambulanceberedskabet vil være til stede i Hals og omegn i hverdage fra kl Det er regionens vurdering, at etableringen af døgndækkende paramedicinerbiler kombineret med en lægebil i Aalborg tilvejebringer et sammenhængende netværk i den fremtidige struktur, hvor der er længere til akutmodtagelser. Patienten vil blive mødt med det højeste kompetenceniveau i den præhospitale indsats enten på skadestedet eller i form af rendezvous ordninger, hvor ambulancen på vej til sygehuset møder lægebil eller paramediciner. Forsøgsordning med bemanding af paramedicinerbilen i Thisted med anæstesisygeplejersker. Regionsrådet i Region Nordjylland besluttede d. 20. april 2010 at iværksætte en forsøgsordning med bemanding af paramedicinerbilen i Thisted med anæstesisygeplejersker. Det blev yderligere besluttet, at forud for en eventuel udbredelse af ordningen skal der ske en evaluering af erfaringerne. Mobil-traume-enhed Regionen forventer at sætte en Mobil-traume-enhed (MTE) i drift medio Enheden vil forventeligt blive anvendt ved større hændelser, hvor den vil indgå i skadestedet som en behandlerplads. Akuthjælpere Region Nordjylland har igangsat et pilotprojekt med det formål at afprøve og efterfølgende evaluere etableringen af akuthjælper-enheder i Region Nordjylland. Efterfølgende kan ordningen udbredes til øvrige områder i Region Nordjylland såfremt projektet kan betegnes som værende succesfuldt. Der er udpeget to pilotområder som er Øster Assels/Sillerslev på Sydmors og Vorupør/Stenbjerg ved vestkysten. Områderne er valgt da det er yderkantsområder som heraf ofte oplever lange responstider. Endvidere har de lokale beboerforeninger vist stor interesse i projektet, hvilket er en nødvendighed da et sådant projekt er bygget på frivillighed. Side 4 af 5

16 Akuthjælper-begrebet dækker i præhospitalsterminologi over personer med signifikante førstehjælpskompetencer, kompetencer til at varetage AED mv., der ankommer til et skadested først og som qua deres kompetencer kan behandle akut medicinsk sygdom indtil mere avanceret hjælp ankommer i form af akutbiler, ambulancer og eller paramedicinerbiler. Akuthjælper-projekt igangsættes maj/juni måned 2010 og vil løbe i 1 år, hvorefter det vil blive evalueret. Lægehelikoptere Region Nordjylland afventer nationale tiltag i forhold til etablering af en landsdækkende helikopterordning. Regionen har en aftale med Flyvevåbnet i tilfælde af, at akutte patienter skal hentes på Læsø. Derudover har regionen et samarbejde med Flyvevåbnet om et hypotermihold. Gennem denne aftale yder Flyvevåbnet assistance til Region Nordjylland i tilfælde, hvor der er behov for akut hjælp til stærkt nedkølede patienter, eller hvor patienter har fået store blodpropper i lungerne. Telemedicin m.v. Region Nordjylland anvender telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at ambulancebehandlerne via amphi kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på Aalborg Sygehus. Hjertelægen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og medicinsk behandling af patienten kan påbegyndes i ambulancen. Der er ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med apopleksi til et af de to behandlingssteder allerede i ambulancen. Ambulancer, lægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler er i Region Nordjylland udstyret med elektronisk patientjournal (amphi). Hensigten er at dokumentere ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienten. Den elektroniske patientjournal giver sygehusets modtagelse mulighed for at følge med i ambulancetjenestens kørsler og dermed se, hvilke patienter der er på vej ind. Sygehusets personale har på den baggrund mulighed for at finde kliniske oplysninger og historik på patienten, inden denne er bragt ind. For ambulancetjenesten fungerer amphi tillige som værktøj til kompetenceudvikling af redderne. I lægebilen har lægen adgang til sundhedsfaglige data for patienten via amphi. Side 5 af 5

17 Godkendt af Regionsrådet Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 1

18 1 Resume Indledning Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland Rammer for sundhedsberedskabsplanen Lovgivning, vejledninger og rapporter Det præhospitale beredskab Delmål og visioner for det præhospitale område Opbygning af det præhospitale beredskab First responders Alarmering og disponering Vagtcentral Sundhedsfaglig disponering Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Teknisk disponering Nye kørselskategorier for ambulancetjenesten Model for det præhospitale beredskab i Region Nordjylland Ambulancer Akutbiler Paramedicinerbiler Lægebilen i Aalborg Indsats på skadestedet AmPHI elektronisk ambulancejournal i Region Nordjylland Indbringning af patienter til regionens sygehuse Modtagelse af patienter på sygehus Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) AmPHI - AMK Interhospitale transporter Helikopterordning Samarbejde med Region Midtjylland (ambulanceberedskaber og vagtcentral) Samarbejde med primærsektor Praktiserende læger Lægevagt Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland Formål med rapporten ROS rapportens konklusioner Sundhedsberedskabet Mål og visioner Koordinering af beredskabet Samarbejdspartnere i Region Nordjylland vedr. regionens sundhedsberedskab Ansvarsområde og organisering i Region Nordjylland Aktivering af sundhedsberedskab og præhospital indsats ved større hændelser Akut Medicinsk Koordinationscenter Koordinerende læge (KOOL) Sundhedsberedskab vedr. CBRN-hændelser Radiologiske og Nukleare hændelser Primærsektorens opgaver i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Læger i primærsektoren

19 5.6.2 Isolationsfaciliteter på regionens sygehuse Indkvartering af karantæneramte Massevaccination Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Ekstraordinær udskrivning Lægemiddelberedskabet og antidot Sygehusberedskabet Tværgående Regional beredskabsråd Den lokale beredskabsledelse Det lokale beredskabsråd Det kriseterapeutiske beredskab Kriseterapeutiske beredskab Formålet med en kriseterapeutisk indsats Kriseterapeutisk beredskab i Region Nordjylland Uddannelse Mål og visioner for indsatsen omkring præhospitale uddannelser i Region Nordjylland Præhospitale uddannelser Regional uddannelse for Koordinerende læge (KOOL) Krise- & katastrofemedicinskberedskab Kursus i præhospitalberedskab for læger og sygeplejersker (Udrykningshold) Fælles katastrofemedicinsk øvelsesdag Landsdækkende tværfaglig indsatslederuddannelse Uddannelse af læger med tjeneste ved det Akutte Medicinske Koordinationscenter (AMK) Nødbehandleruddannelse for indsatspersonel Repetition 3 for Nødbehandler for indsatspersonel Nødbehandling politi Uddannelser indenfor ambulancetjenesten Kvalitet Akkreditering Litteraturliste Bilag Oversigt over lovgivning inden for sundhedsberedskabet Kommissorium for sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i Region Nordjylland (SUPU Nord) Ordliste

20 1 Resume Nærværende udkast til Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet med det mål for øje at beskrive organisering samt udviklingsplaner for sundhedsberedskabet i Region Nordjylland. Indledning Sundhedsberedskabsplanen indledes med en beskrivelse af lovgivning på området samt regionens mål og fremtidsplaner for området. Disse mål samt lovgivning og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er med til at sikre en helhedsorienteret planlægning af sundhedsberedskabet i regionen. Regionens målsætninger sigter mod fortsat at arbejde på at udvikle og forbedre områderne inden for sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale område, således regionen kan være på forkant med udviklingen. Det præhospitale beredskab I forbindelse med udbud af regionens ambulancetjeneste har Regionsrådet besluttet at etablere egen vagtcentral nær akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. Vagtcentralen sættes i drift i løbet af 2010, når regionens nye ambulancekontrakt træder i kraft. Regionens vagtcentral vil have sundhedsfaglige visitatorer, der skal sikre en optimal anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. Region Nordjylland har valgt en responstidsmodel som grundlag for ambulanceberedskabet, hvilket medfører at ambulanceentreprenøren bestemmer lokation af ambulanceberedskaber i regionen. Som konsekvens af udbud af ambulancetjenesten vurderes det, at det nuværende set-up med 5 akutbiler ikke er tidssvarende, i forhold til den nye placering af ambulanceberedskaber. I stedet anbefales dels en konvertering af akutbiler til dels rene ambulanceberedskaber, dels en opgradering af visse akutbiler til paramedicinerberedskaber. Paramedicinere er i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling og er således med til at sikre et generelt fagligt løft i muligheden for behandling af borgere i Region Nordjylland. AmPHI er en elektronisk ambulancejournal alle ambulancer, paramedicinerbiler, akutbiler og lægebilen er udstyret med. Den elektroniske ambulancejournal er et værktøj der muliggør, at sygehuspersonalet kan begynde at forberede modtagelse af patienten allerede inden ankomsten til sygehuset i og med dette elektroniske journalsystem giver personalet adgang til kliniske oplysninger og historik om patienten. Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland I 2008 nedsatte SUPU Nord en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en risiko- og sårbarhedsanalyse af sundhedsvæsenets evne til at opretholde kritiske funktioner ved større hændelser. Denne analyse blev udarbejdet med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens metode ROS-modellen. Analysen tager udgangspunkt i seks skitserede scenarier og analysen viser, at Region Nordjylland som udgangspunkt er godt rustet til at håndtere en række af disse scenarier. ROS analysens gennemgang af de seks scenarier indikerer dog, at det nordjyske sundhedsvæsens sårbarhed bør undersøges nærmere for nedbrud af IT-systemer og 4

21 pandemisk influenza. Siden udarbejdelsen af ROS analysen har regionen iværksat initiativer til at imødekomme disse problemstillinger. Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er defineret som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet. Der redegøres for, hvorledes sundhedsberedskabet i Region Nordjylland aktiveres ved større hændelser via Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) samt hvorledes kommunikationen foregår ved en større hændelse mellem skadested og sygehus samt mellem AMK og koordinerende læge (KOOL). KOOL er den øverste sundhedsfaglige kompetence i et indsatsområde ved en større hændelse. Yderligere redegøres der for regionens planer og set-up i tilfælde af CBRN-hændelser (kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart). Arbejdet omkring blandt andet isolationsfaciliteter, indkvartering af karantæneramte samt massevaccination beskrives i og med en grundig planlægning af disse elementer kan imødekomme sundhedsberedskabets målsætning om evne til udvidelse og omstillingsparathed. I forbindelse med en CBRN-hændelse har primærsektoren ligeledes et planlægningsansvar. Sådanne opgaver består hovedsageligt i at aflast og støtte regionens sundhedsvæsen. Lægemiddelberedskabet er en del af sundhedsberedskabet og er højt prioriteret i Region Nordjylland. Det er vurderingen, at lægemiddelberedskabet i regionen er dækkende i det omfang det er nødvendigt. Lægemiddelberedskabet er forankret på sygehusene og serviceres af sygehusapoteket. Sygehusene i regionen har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Der redegøres for, hvorledes processen omkring udarbejdelsen foregår. I Region Nordjylland ønsker man at imødekomme den skærpede lovgivning samt den ændrede sygehusstruktur. Regionen har derfor vurderet et behov for etablering af en formaliseret regional organisation til varetagelse af arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner. Region Nordjylland har således nedsat grupper på tre niveauer hhv. et tværgående regionalt beredskabsråd, en lokal beredskabsledelse for hver sygehusenhed i regionen og et lokalt beredskabsråd for hver sygehusenhed i regionen. Der redegøres endvidere for Region Nordjyllands planer for det kriseterapeutiske beredskab. Inden for rammerne af det almindelige beredskab tilbyder Region Nordjylland kriseterapeutisk hjælp via regionens psykiatriske sygehuse eller via en døgnåben psykiatrisk skadestue. Der er udarbejdet et overblik over organiseringen af beredskabet i relation til forskellige indsatsniveauer og aktører. Regionens kriseterapeutiske beredskab aktiveres via AMK. Uddannelse Region Nordjylland har udarbejdet en lang række uddannelsesprogrammer for alt personale i den præhospitale kæde, blandt andet paramedicinere, KOOL og nødbehandlere. Der redegøres for regionens uddannelsestilbud med henblik på at beskrive kompetencer og ansvarsfordeling, samt med hensigt om at beskrive mål og udviklingsplaner for uddannelsesområdet. 5

22 Kvalitet Kvalitet er et centralt område i regionens arbejde. Den Danske Kvalitetsmodel omhandler ikke direkte det præhospitale område, hvorfor der er et særskilt fokus på dette område i forhold til akkrediteringsstandarder. Region Nordjylland deltager således i en arbejdsgruppe i regi af IKAS med henblik på at udarbejde akkrediteringsstandarder for det præhospitale område. Det forventes, at disse standarder vil blive implementeret primo Afsnittet beskriver hvilke kriterier og krav standarderne udarbejdes fra. Proces Den foreliggende version af Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland er et udkast. Denne version foreligges Forretningsudvalget 8. juni og Regionsrådet 16. juni med henblik på udsendelse til høring. Høringsversionen vil efterfølgende dels sendes til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelsstyrelsen med henblik på kommentarer samt i bred høring indtil medio august, hvorefter planen tilrettes inden endelig godkendelse i Regionsrådet september

23 2 Indledning Sundhedsberedskabsplanen for Region Nordjylland indeholder en oversigt over nuværende organisering og set-up samt udviklingsplaner inden for området for de kommende fire år. I henhold til Sundhedslovens 206 skal regionerne i hver valgperiode udarbejde en samlet plan for regionens sundhedsområde Sundhedsplanen - som sundhedsberedskabsplanen er en del af. Hensigten med planen er dels at beskrive den nuværende organisering og planlægning af det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland samt formulere mål og fremtidsplaner for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i regionen. Planen beskriver endvidere, hvordan der på det præhospitale område leves op til de rammer det øvrige plangrundlag for det somatiske sygehusvæsen udstikker. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Planerne for denne udvidelse og omstilling tager udgangspunkt i det daglige beredskab og baseres på en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation. Det præhospitale beredskab er en del af sundhedsberedskabet. Den præhospitale indsats er den indsats, der foregår uden for sygehuset, fra en person bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, og til vedkommende er færdigbehandlet eller modtaget på et sygehus. Indsatsen omfatter derfor alarmering af akutbetjening, førstehjælp, kommunikation mellem alarmcentral og vagtcentral, ambulancekørsel til skadested, behandling på skadested, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til sygehuset. Som følge af regionens strukturplan, er antallet af akut modtagelser blevet reduceret i Region Nordjylland. Dette faktum medfører derfor øgede krav til det præhospitale område samt sundhedsberedskabet generelt i regionen. Desuden stiller regionens geografiske forhold ligeledes øgede krav til det præhospitale set-up. Det samlede sundhedsberedskab for regionen har behov for kontinuerlig udvikling blandt andet i forhold til øgede internationale trusler. Yderligere er risiko blandt andet i forholdt til IT og kommunikations nedbrud samt pandemi, som for eksempel med influenza A i stigende grad faktorer, der stiller øgede krav til planlægningen af dette område. 2.1 Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland Sundhedsberedskabet i Region Nordjylland er omfattet af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale (BEK 977). Overordnet har Sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale beredskab, i Region Nordjylland til formål at: 7