Åben referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 Åben referat Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl Mødested: Rådhuset, mødelokale 222, 2. sal Fraværende: Bjarne Mølgaard Bemærkninger «Forsidetekst» Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Evaluering af Børnetopmødet Forslag til tildelingsmodel for skolevæsenet 4 3 Udviklingsplan Det Specialiserede Område 8 4 Oprettelse af eliteidrætsklasse på klassetrin 13 5 Program for studietur den 24. februar 17 6 Forvaltningen orienterer 20 7 Orientering fra formanden 20 8 Orientering fra medlemmerne 20

2 Side P Evaluering af Børnetopmødet 2014 Resumé Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøfter som et led i deltagelsen i Børnetopmødet d januar 2014, elementer i Børnetopmødeprogrammet der fremadrettet skal have særlig bevågenhed. Sagsfremstilling Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget deltog d januar i Børnetopmødet 2014, der satte fokus på Temaet Lige muligheder for alle. Børnetopmødet præsenterede forskellige perspektiver på Lige muligheder for alle set i lyset af de nationale reformers fokus på læring, trivsel, social arv m.m. og ikke mindst set i lyset af reformernes øget fokus på tydelige mål, resultatstyring og opfølgning. Se programmet fra dagen i bilag. Formålet med deltagelse i arrangementet er at hjembringe ny viden, der kan kvalificere den politiske og faglige debat. Lovgrundlag ingen bemærkninger. Økonomi ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ingen bemærkninger.

3 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget evaluerer og videndeler Børnetopmødet 2014, ved at drøfte elementer i programmet der fremadrettet skal have særlig bevågenhed. Side 3. Beslutning Punktet blev drøftet, og Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget ønsker at deltage i Skolerigsdagen til næste år. Bjarne Mølgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

4 Side P Forslag til tildelingsmodel for skolevæsenet Resumé I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har forvaltning og skoler i samarbejde udarbejdet et nyt forslag til tildelingsmodel for skolevæsenet. Det indstilles, at forslaget til tildelingsmodel behandles med henblik på 14 dages offentlig høring. Sagsfremstilling Som led i arbejdet med at gennemføre folkeskolereformen i har der siden august 2013 været nedsat en projektgruppe vedr. økonomi og styring som en del af en større projektorganisation. Projektgruppens hovedopgave har været at udarbejde et udkast til en ny tildelingsmodel for skolevæsenet. Med nærværende sagsfremstilling fremlægges et forslag til tildelingsmodel med indstilling til udvalget om, at forslaget fremlægges til 14 dages offentlig høring. Behovet for en ny tildelingsmodel har baggrund i den nye folkeskolelov der træder i kraft pr. 1. august 2014 og i Byrådets beslutning om et nyt fritidstilbud fra mødet den 27. november 2013 (pkt. 11). De ændrede vilkår og strukturer for folkeskolen og fritidstilbuddet betyder, at fordeling af de økonomiske ressourcer skal tilpasses hertil. Tildelingsmodellen er et stort regnestykke, der fordeler skolevæsenets budget for et år på de enkelte skoledistrikter og til fælles aktiviteter for det samlede skolevæsen. De økonomiske ressourcer, der tildeles det enkelte skoledistrikt, skal dække udgifter til følgende aktiviteter og formål: Obligatorisk almen undervisning årgang med lovfastsatte timetal for de enkelte faser (10. årgang for Hjørring Ny 10.) frivillig undervisning for årgang fra kl på alle skoledage drift af kantine drift og vedligeholdelse af bygninger Inklusionsindsats og støtteforanstaltninger Indsats for to-sprogede elever Indsats for elever med behov for undervisning i specialtilbud

5 Side 5. Høringsmaterialet består af følgende tre dele, der alle er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag: 1. Høringsbrev, 2. Notatet 'Forslag til høring, Tildelingsmodel for skolevæsenet i Hjørring Kommune',. 3. Notatet 'Vægtning af socioøkonomi',. Forslaget til tildelingsmodel fremgår af således af bilag 2. I høringsbrevet henledes opmærksomheden særligt på følgende to spørgsmål i forbindelse med høringen: For den del af rammen der fordeles med hensyn til skolernes sociale profiler sker fordelingen som hidtil med en vægtning på 20% efter sociale profiler og 80% efter elevtal. Hvad er holdningen til denne vægtning set i lyset af, at et af de overordnede mål med folkeskolereformen er at 'Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater'? Med denne tildelingsmodel øges det decentrale råderum i forhold til at prioritere indsatser og ressourceanvendelse ud fra den enkelte skoles specifikke situation og muligheder. Det betyder samtidig, at der følger et øget decentralt ansvar for at kunne løse opgaven inden for den tildelte økonomiske ramme. Der er således ikke længere muligheder for, at den enkelte skole kan tilføres ekstraordinære bevillinger fra centrale puljer. Hvad er holdningen til dette? Tidsplan for det videre arbejde med tildelingsmodellen 10/2 Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget behandler forslag til tildelingsmodel med henblik på høring 11-24/2 Offentlig høring af tildelingsmodellen - herunder med særligt henblik på skolebestyrelserne 10/3 Børne,- Skole og Uddannelsesudvalget behandler endeligt udkast til tildelingsmodel Lovgrundlag Administrativ styring for Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27/ 05/ 2013 (Folkeskoleloven), kapitel 2 og 2a samt 40, stk. 2 pkt. 1

6 Økonomi Der træffes ikke beslutning under dette punkt med betydning for Hjørring Kommunes samlede økonomi. Sagen vedrører tildelingsmodellen for skolevæsenet som ved sin endelige vedtagelse vil få betydning for budgettet for skoledistrikterne og det samlede skolevæsen. Mål- og rammestyringsprincippet ligger til grund for tildelingsmodellen for skolevæsenet. Side 6. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Tildelingsmodellen fastlægger skoledistrikternes økonomiske rammer for at træffe beslutninger om personalesammensætningen. Med folkeskolereformen og den nye lov om lærernes arbejdstid gennemføres følgende ændringer, som har betydning for personalebehovet inden for skolevæsenet: - lærernes undervisningstid øges med 2 timer pr. lærer pr. uge. - elevernes obligatoriske undervisningstid øges Ledelsesteamet har kompetencen til at træffe beslutning om personalesammensætningen med udgangspunkt i behov, opgaver og muligheder i det enkelte skoledistrikt. MED-udvalgene høres herom inden endelig vedtagelse. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Der træffes ikke beslutninger under dette punkt med betydning for medarbejderes eller elevers sundhed i skolevæsenet i. Tildelingsmodellen for skolevæsenet fastlægger ved endelig vedtagelse den økonomiske ramme for skoledistrikterne. De økonomiske rammer har betydning for skolernes driftsmuligheder og er således en faktor blandt mange, med betydning for både elevers og medarbejderes sundhed i skolevæsenet i Hjørring Kommune. Bilag 1. Høringsbrev 2. Notatet 'Forslag til høring - Tildelingsmodel for skolevæsenet i Hjørring Kommune',. 3. Notatet 'Vægtning af socioøkonomi',.

7 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at sagens tre bilag behandles med henblik på offentlig høring af forslag til tildelingsmodel for skolevæsenet i i perioden 11. til 24. februar Side 7. Beslutning Indstillingen tiltrædes. Bjarne Mølgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

8 Side A Udviklingsplan Det Specialiserede Område Resumé Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget orienteres om, at der nu foreligger en færdig udviklingsplan for Det Specialiserede Område frem mod udgangen af Udviklingsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Social- og Integrationsministeriets Task Force-enhed. Udviklingsplanens omdrejningspunkt er kvalitet i sagsbehandlingen for kommunens udsatte børn og unge. Sagsfremstilling Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget blev på udvalgsmødet den 27. januar introduceret til Det Specialiserede Område. En del af denne introduktion omhandlede det samarbejde, har indledt med Social- og Integrationsministeriets Task Force-enhed. Samarbejdet med Task Forcen tager afsæt i Task Forcens analyse af Hjørring Kommunes sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Resultaterne af analysen er præsenteret i en analyserapport med særligt fokus på, hvordan kommunen sikrer kvalitet og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger har udarbejdet en udviklingsplan (bilag 1), der sætter rammen for det fremadrettede udviklingsforløb på Det Specialiserede Område i. Udviklingsplanens indsatser understøtter det strategiske arbejde med Fælles Ansvar i. Udviklingsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Task Force-enheden og godkendt af denne d.17. januar De indsatser der er beskrevet i udviklingsplanen forløber over 2014 og Udvalget orienteres hermed om indholdet i udviklingsplanen. Udviklingsplanen er inddelt i fire delforløb: Organisations- og ledelsesstruktur

9 Sagsbehandling Den decentrale leverandørenhed Politik og Strategi Side 9. Delplan 1: Organisations- og ledelsesstruktur Hovedpunkter i delplan 1: 1. Der er i løbet af 2013 opbygget en ny organisering på Det Specialiserede Område, der afspejler den samlede organisering på Børne- og Undervisningsområdet og derved understøtter den struktur, der er etableret i såvel Sundhedsplejen som hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Dette skaber de bedste betingelser for det tværfaglige distriktssamarbejde, der er en væsentlig del af Fælles Ansvars strategierne. 2. Fremadrettet arbejdes der med at få udarbejdet et nyt ledelsesinformationssystem, hvorfra der kan trækkes konkrete, anvendelige data, der kan understøtte det ledelsesmæssige tilsyn med området. Delplan 2: Sagsbehandling Hovedpunkter i delplan 2: 1. Udviklingsrapportens indsatser sætter fokus på at opbygge klare strukturer og retningslinier for sagsbehandlingen i for at sikre en ensartet sagsbehandling på området. Der er derfor særligt fokus på, at alle nye sager behandles i overensstemmelse med det udarbejdede administrationsgrundlag, og at de idealprocesser, der er beskrevet heri, følges i hver enkelt sag. 2. Alle medarbejderne på Det Specialiserede Område skal uddannes i den socialfaglige metode ICS (Integrated Children's System). At arbejde efter ICS betyder, at arbejde efter en fælles struktur med fælles begreber. 3. Der indføres et nyt journaliseringssystem; DUBU. DUBU er en fællesoffentlig it-løsning, der bygger på den socialfaglige metode ICS. Løsningen fremmer effektivitet og kvalitet på området "udsatte børn og unge". Brug af løsningen reducerer sagsbehandlernes tidsforbrug til administration, frigør mere tid til konkret behandling af sager, sikrer overblik over sagsbehandling og dokumentation på området og forbedrer den økonomiske styring. 4. Tidlig indsats: Retningslinier og arbejdsgange for modtagelse, registrering og behandling af underretninger beskrives og implementeres.

10 5. Tværfagligt samarbejde: Medarbejdere fra Det Specialiserede Område deltager i det tværfaglige distriktssamarbejde ude i distrikterne. Dette arbejde understøttes af den nye organisering med sagsbehandlerne placeret ude på skolerne. Delplan 3: Den decentrale leverendørenhed Hovedpunkter i delplan 3: 1. Revisionsfirmaet Deloitte har i oktober 2013 færdiggjort en analyse af Det decentrale leverandørområde; Kløvergården, Kløverskolen, Døgninstitutionen Motellet og Kontaktpersonkorpset. Organisering, opgaver og samarbejdsflader i forhold til opgaveløsningen har været en del af analysen. Det er i analysen anbefalet, at Den decentrale leverandørenhed organiseres som et samlet Ressourcecenter. Side Der indføres en BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager-model), hvor rolle- og ansvarsfordelingen mellem myndighed og leverandør er tydeligt beskrevet. 3. Ressourcecenterets ydelser beskrives i et ydelses- og serviceniveaukatalog, der giver et samlet overblik over centerets ydelser. Derudover bidrager kataloget til at skabe overblik over ressourcecenterets ressourceforbrug. Delplan 4: Politik og strategi Hovedpunkter i delplan 4: 1. Ledelsen skal udarbejdes visioner og mål for det fremtidige arbejde på Det Specialiserede Område, hvilket skal resultere i en strategiplan frem mod Der skal i samarbejde med den øvrige organisation i Børne- og Undervisningsområdet udarbejdes en Sammenhængende Børnepolitik, der lever op til de lovgivningsmæssige krav. Børnepolitikken skal samle kommunens målsætninger på Børne- og Undervisningsområdet og derved fungere som et fælles redskab på tværs af hele området. 3. På baggrund af Børnepolitikken udarbejdes der en Indsatspolitik. Indsatspolitikken skal sikre helhed i opgaveløsningen i forhold il arbejdet med det enkelte barn. Indsatspolitikken udarbejdes i samarbejde med den øvrige organisation i Børne- og Undervisningsområdet. 4. Serviceniveaubeskrivelserne skal opdateres, så de bliver ajourført i forhold til gældende lovgivning og kommunens nye organisering.

11 Fremadrettet orientering Fremadrettet afholdes der møder mellem Task Forcen og lederne fra Det Specialiserede Område hver 8. uge med henblik på at følge op på, om indsatserne i udviklingsplanen forløber planmæssigt. Møderne er fastlagt for hele 2014 og forud for hvert møde indsendes en statusopdatering til Task Forceenheden. Side 11. Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget orienteres ca. hver 3. måned i hele 2014 omkring arbejdet med udviklingsplanen. Lovgrundlag Serviceloven. Økonomi Der arbejdes med udvikling af økonomiske styringsredskaber i forlængelse af sagsgenopretning og i forbindelse med gennemførelse af udviklingsplanen for Det Specialiserede Område. Styringsredskaberne skal medvirke til at man på sigt får større sikkerhed omkring den økonomiske situation på området. Der er udarbejdet en økonomisk handleplan for Det Specialiserede Område med det formål at finansiere merforbrug på en række områder samt at sikre robusthed på området. Handleplanen medførte en omprioritering af ressourcer mellem alle sektorer indenfor Børne- og Undervisningsområdet. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Den samlede personalegruppe på Det Specialiserede Område vil blive berørt af de tiltag, der igangsættes i forbindelse med udviklingsplanen. Personalet vil løbende blive opkvalificeret til at kunne varetage de nye funktioner, IT-systemer o.s.v. der følger med udviklingen af området. Der tilføres nye ressourcer til området for at sikre fremdrift og godt arbejdsmiljø. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen omkring udsatte børn og unge i

12 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Side 12. Beslutning Orienteringen tages til efterretning. Bjarne Mølgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

13 Side G Oprettelse af eliteidrætsklasse på klassetrin Resumé Med denne sag indstilles det, at Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget drøfter og sender et forslag om oprettelse af eliteidrætsklasser i høring i skolebestyrelserne. Sagsfremstilling Baggrund for sagen Med de seneste ændringer af folkeskoleloven, der blev vedtaget den 20. december 2013, kan kommunalbestyrelsen jf. 25 stk. 4 beslutte, at der i kommunen oprettes eliteidrætsklasser på 7. til 10. klassetrin. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det har været regeringens og forligspartiernes sigte, at skolen skal udfordre og udvikle alle elever, også elever med et særligt sportsligt talent. Derfor er det gjort muligt indenfor folkeskolelovens rammer, at oprette eliteidrætsklasser, der giver disse elever særlige muligheder for at kombinere skolegang med elitetræning. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer for at kunne træne. Eliteidrætsklasserne følger med en enkelt undtagelse folkeskolelovens bestemmelser. Det vil sige, at der stilles de samme krav til fag, undervisningens mål og indhold, elevernes læring, afgangsprøver, lærernes uddannelse, læseplaner o.s.v. Det særlige ved eliteidrætsklasser er, at eleverne optages på baggrund af en vurdering af deres sportslige niveau. Det gældende i folkeskolen i øvrigt er, at opdelingen i klasser ikke må finde sted på baggrund af standpunkt, evner og øvrige forudsætninger. Denne bestemmelse er således den eneste bestemmelse i folkeskoleloven, som eliteidrætsklasser ikke følger. Eliteidrætsklasser i Holmegårdskolen har siden 2009 haft fodboldklasser på klassetrin på dispensation fra Undervisningsministeriet. Dispensationen udløber med udgangen af dette skoleår, men skolen har så gode erfaringer med tilbuddet, at man ønsker at videreføre fodboldklasserne som en eliteidrætsklasse jf. folkeskolelovens 25 stk. 4.

14 Side 14. Formålet med at etablere en eliteidrætsklasse / fodboldklasse i udskolingen er, at skabe en bedre sammenhæng mellem skolegangen og elevernes interesse og talent for at spille fodbold, således at de unges muligheder for at udvikle deres talent fuldt ud optimeres. Ved at oprette fodboldklasser er det muligt, at videreudvikle s unge fodboldtalenter og samtidig gøre folkeskolen endnu mere attraktiv. Skoletilbuddet indeholder ud over den almindelige undervisning 1,5 times træning 2-3 gange pr. uge. Træningen varetages af kvalificerede og veluddannede trænere. Undervisningsdelen opfylder folkeskolens regler, herunder regler om undervisningstimetal. I undervisningens indhold er desuden en rød tråd fra idrætten og til den faglige undervisning, hvor almene idrætsemner naturligt bliver inddraget. Forskningsprojekt om idrætsklasser og talentudvikling. Der er netop udkommet en rapport fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet om Idrætselevers erfaringer med idrætsklasser. Rapporten er fra et treårigt forskningsprojekt, der er iværksat af Undervisningsministeriet og gennemføres af Aarhus Universitet, Team Danmark, Team Danmarks elitekommuner og Danmarks Idrætsforbund. Rapporten er meget omfattende, men den viser blandt andet, at idrætselevernes faglige præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse er bedre i matematisk problemløsning og mindst på højde med andre elever i fx dansk, selv når der tages forbehold for de fordele, idrætselevernes kønsmæssige, etniske og socioøkonomiske profil kan forventes at give dem. Dette stemmer overens med, hvad man har erfaret på Holmegårdskolen. Desuden peger rapporten på at: Det er vigtigt for eleverne, at de i idrætsklasserne er omgivet af personer, der har forståelse for, hvad eliteidræt kræver. Det smitter tilsyneladende af på deres generelle trivsel. Eleverne i idrætsklasserne oplever, at de har et godt sammenhold og kan støtte hinanden. Der er ingen jantelov, og der er et motiverende konkurrencefællesskab. Konkurrencen mellem eleverne kan dog til tider tage overhånd, og der kan være en tendens til klikedannelse baseret på idrætsfællesskaber.

15 Idrætseleverne ser ud til at orientere sig mod en dobbeltkarriere, hvor videre uddannelse og talentudvikling kombineres. De fleste vægter begge dele lige højt. Flere drenge end piger orienterer sig mod elitesporten og muligheden for en professionel karriere som idrætsudøver. Politisk beslutning Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget er jf. 17 stk. 2 i Styrelsesvedtægt for bemyndiget til at træffe afgørelse i denne sag, idet det er delegeret til udvalget, at varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens undervisningsmæssige opgaver herunder folkeskolen. Forvaltningen anbefaler i dette tilfælde, at forslaget udsendes i høring i skolebestyrelserne inden udvalget træffer den endelige beslutning i sagen. Denne anbefaling bygger på en forventning om, at elever fra andre skoledistrikter end Holmegårdskolen med henvisning til det frie skolevalg vil søge om optagelse i fodboldklasserne. Udvalget træffer endelige beslutning i sagen den 24. marts Side 15. Lovgrundlag Folkeskoleloven Styrelsesvedtægt for Økonomi Skolen afholder indenfor eget budget ekstraudgifter til løn til trænerne. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Der er ingen personalemæssige følger af dette forslag. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Hjørring Sundhedscenter samarbejder med Holmegårdskolen. Bilag: 1. Beskrivelse af fodboldklasserne. 2. Høringsbrev. 3. Rapport fra DPU.

16 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at forslaget om oprettelse af eliteidrætsklasser ved Holmegårdskolen sendes i høring i skolebestyrelserne ved s folkeskoler og at der træffes endelig beslutning i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget efter høringen er gennemført. Side 16. Beslutning Indstillingen tiltrædes. Bjarne Mølgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

17 Side G Program for studietur den 24. februar Resumé Den 24. februar 2014 tager Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget samt repræsentanter fra skolelederne og forvaltningen på studietur til København. I denne sag skal udvalget drøfte og beslutte programmet for turen. Sagsfremstilling Program for studietur til København d. 24. februar Den 24. februar 2014 tager Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget samt repræsentanter fra skolelederne og forvaltningen på studietur til København. Der gennemføres besøg på Strandgårdsskolen i Ishøj, som har erfaringer med at organisere skoledagen på en mere sammenhængende måde samt på Ørestadsgymnasiet der arbejder med sammenhængen mellem skolens pædagogik og arkitektur, og har været hovestadens mest søgte gymnasium. Turen skal klæde både politikere, skoleledere og forvaltningen på i forhold til arbejdet med at implementere den kommende folkeskolereform samt arbejdet med ungdomsuddannelserne. Program 06:45 Vi mødes i Aalborg Lufthavn ved check-inn skrankerne 07:25 08:10 Fly Aalborg København (Norwegian) Fælles transport til Ørestad Gymnasium, Ørestad boulevard 75, 2300 København S Morgenbrød og kaffe 9:00-11:00 Oplæg og rundtur på Ørestad Gymnasium v. Rektor Allan Kjær Andersen Ørestad Gymnasium blev indviet i 2007 og har i en årrække været hovedstadens mest søgte gymnasium. Gymnasiet har en meget stærk mediefaglig profil og er 100 % digital i forhold til 1. og 2.g og 3. g er på vej. Gymnasiet er blandt andet kendt for sin moderne arkitektur og at klasserne ikke har så mange vægge, men i stedet foregår undervisningen i store rum.

18 Side : Kort pause Fællestransport til Strandgårdsskolen,16 minutter :00 Frokost på Strandgårdsskolen Rundtur på Strandgårdsskolen. Strandgårdsskolen har siden 2008/09 arbejdet med helhedsskole fra bh.-klasse til 6. klassetrin. I helhedsskolen har eleverne 38 ugentlige lektioner fra kl. 8:10-15:35, alle dage på nær fredag. Helhedsskolen giver ifølge Strandgårdskolen mulighed for at arbejde med skolens mål i et sammenhængende forløb over hele dagen../. 14: Pause 14: Udvalgsmøde Fælles transport Opsamling 19:00 21:15 Fælles Spisning Fælles Transport til Københavns lufthavn 23:00 23:35 Fly København Aalborg (SAS) Lovgrundlag Folkeskoleloven og Gymnasieloven. Økonomi Turen kommer ca. til at koste kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Turen har ingen peronalemæssige konsekvenser.

19 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Turen har ingen sundhedsmæssige konsekvenser. Side 19. Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, at Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget drøfter og behandler programmet for studieturen. Beslutning Programmet tiltrædes. Bjarne Mølgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

20 Side G Forvaltningen orienterer G Orientering fra formanden G Orientering fra medlemmerne

21 Side 21. Underskrifter Dan Andersen Svenning Christensen Daniel Rugholm Jette Kirkeby Mai-Britt Beith Jensen Tim Jensen Bjarne Mølgaard