Abstract The approach to our project started with a common wonder of why the theory of project management do not tell anything about the variation,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract The approach to our project started with a common wonder of why the theory of project management do not tell anything about the variation,"

Transkript

1 Abstract The approach to our project started with a common wonder of why the theory of project management do not tell anything about the variation, in use of project management in relation to the classification of an organization (A, B, C or D). Which concepts provides the framework for how an organization use project management and does it have an influence which values the organization prioritize in structuring their organization and their use of project management? These are the questions we have asked ourselves in relation to analyze whether there are differences between the two investigated organizations. We have, based on relevant theory in business administration, organization and project management, attempted to answer these questions. Our interviews focus on how the structure of the organization and the execution of projects, but also on the relationship between employees and managers in their cooperation. All this will help us to gain a broader understanding of how project management and the daily routines in the organization. This is where the concept of culture is taken into account, namely as the factor that binds the organization together and create relationships between the parties involved in the project. We have made qualitative studies, based on the selected theories and concepts, which will be included in the project as empirical supplement. First, we have made two qualitative interviews with two organizations working in the construction industry, which gave us insight in how they are using project management and how they structure their organization as well as projects. It has given us the opportunity to see how project management is used in practice. We have been working with the classification A and C, to see which differences there are from a small to a large organization. We have been looking at the theory s esoteric form of how to run a project, and analyzed it in the light of interviewer's replies. Throughout our interviews, we identified that projects may not always like Gray and Larsson prescribe, be implemented from strong framework, tight rules and routine tasks. We found that especially the small organization have a very loose structure, routine-tasks seems to be fitted tasks for the specific project. We reached that the concepts, culture and structure in practice are closely linked, but also that risk and budgeting is not as negative in nature than we often associate it with or that we would have expected it to be. Our Project is thus a study of how project management is applied in practice and how the organizational structure, culture and values have an effect on how project management is incorporated in an organization's structure. 1

2 Resumé Indgangsvinklen til vores projekt begyndte med en fælles undren for hvorfor projektledelses teorien ikke fortæller noget om variationen i anvendelsen af projektledelse i forhold til organisationens klassificering som en A,B,C eller D. Hvilke begreber danner rammen for hvordan man bruger projektledelse og har det nogen indflydelse hvilke værdier organisationen værdsætter for hvordan man strukturerer organisationen og brugen af projektledelse? Det er sådanne spørgsmål vi har stillet os selv i forhold til at analyserer om der er forskelle på de to organisationer vi undersøger. Vi har ud fra relevant teori indenfor virksomhedsøkonomi, organisationsteori og projektledelse forsøgt at svare på disse spørgsmål. Vores interviews fokuserer meget på hvordan strukturen i organisationen og under udførelse af projekter er, men også på relationen mellem medarbejdere og ledere relationen mellem dem. Alt dette vil hjælpe os til at opnå en bredere forståelse af hvordan projektledelse og den daglige gang i organisationen og på selve byggepladsen smelter sammen. Det er netop her at kulturbegrebet kommer ind i billedet, som en faktor der binder organisationen sammen og som skaber relationer mellem de parter som indgår i projektet. Til de udvalgte teorier og begreber, har vi foretaget kvalitative undersøgelser, som skal indgå i projektet som empirisk supplement. For det første har vi foretaget to kvalitative interviews med to organisationer indenfor håndværksbranchen, som gav os indsigt i hvordan projektledelse anvendes og hvordan de strukturerer deres organisation såvel som projekter. Det har givet os muligheden for at se hvordan projektledelse bruges i praksis. Vi har taget udgangspunkt i klassificeringerne A og C, for at kunne analysere hvilke forskelle der er fra lille til stor organisation. Vi har taget fat i teoriens lidt firkantede måde at stille styringen af projekter op på og analyseret det ud fra interviewernes udtalelser. Igennem vores interviews har vi fundet frem til at projekter ikke altid er som Gray og Larsson foreskriver. Projekter implementeres ikke altid ud fra stærke rammer, stramme regelsæt og rutineprægede opgaver. Vi fandt at specielt den lille organisation er meget løst struktureret og rutine-opgaverne er præget af at være tilpasnings-opgaver for det enkelte projekt. Vi nåede frem til at begreber, kultur og struktur også i praksis er tæt forbundet, men også at risiko og budgettering ikke er så negativt betonet som man ellers forbinder det med. Projektet er altså en undersøgelse af hvordan projektledelse anvendes i praksis og hvordan den organisatoriske struktur, kultur og værdier har indflydelse på hvordan projektledelse inkorporeres i organisationens struktur. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledning... S.4. Kapitel 2. Problemfelt... S Problemformulering... S Hypotese... S Begrebsafklaring... S Forforståelse... S Afgrænsning... S Besvarelsesstrategi... S.14. Kapitel 3. Metode... S Deduktiv metode... S Tværvidenskab... S Casestudie... S Observationsstudie... S Kapitel 4. Empiri... S Formålet med empiri... S Interview metode... S.23. Kapitel 5. Teori... S Videnskabsteori... S Projekt forståelse... S Organisationsteori... S Projektledelsesteori... S.42. Kapitel 6.Analyse... S Kulturelle aspekter i organisationerne... S Strukturelle aspekter i organisationerne... S Projektledelse i lille organisation... S Projektledelse i stor organisation... S.60. Kapitel 7.Diskussion... S Komparativ diskussion af organisationerne... S.63. Kapitel 8.konklusion... S.68. Kapitel 9.Perspektivering... S.70. Kapitel 10.Kvalitetsvurdering... S.72. Kapitel 11.Litteraturliste... S.74. 3

4 1.Indledning Procesbeskrivelse. Vores tilgang til vores 4.semesters projekt var, at finde en stor virksomhed, der havde fusioneret eller opkøbt en mindre, som eksempelvis Fitness World, der havde opkøbt Fresh Fitness eller Jyske Bank, der havde opkøbt Sparekassen Lolland. Tanken bag dette fokus var at analyse om det var muligt at bibeholde to forskellige kulturer i én organisation eller om der ville ske et sammenstød mellem kulturforskellene. Vi tog derfor kontakt til Fitness World og Sparekassen Lolland for at forhøre os om de var interesseret i at indgå i vores projekt. Ingen af virksomhederne ville deltage. Vi måtte derfor søge efter nye organisationer, og vi fandt en liste fra Finansrådet over danske banker, der havde fusioneret fra 1973 frem til i dag. Vi begyndte derefter at tage kontakt til dem, og der begyndte at være en tendens til, at bankerne generelt ikke var villige til at deltage i vores studieprojekt. Vi skiftede fokus og følte at det var nødvendigt at henvende os hos organisationer inden for en anden branche. Gruppen ændrede derfor fokus til at se på anvendelsen og udøvelsen af projektledelse i henholdsvis en stor og en lille organisation og foretage en komparativ analyse af organisationerne. Vi brugte vores netværk til at finde en stor organisation, som tilhørte håndværker branchen og anvendte internettet til, at lave en liste over små håndværks organisationer. Gruppen ringede derefter til organisationerne, og fik fat i en, der var villig til, at deltage i undersøgelsen. Da gruppen tog ud for at interviewe den lille organisation, mødte denne aldrig op, og stoppede alt kommunikation. Derfor brugte vi igen vores liste over små organisationer og fik fat på en ny organisation, der ville deltage. Igen blev aftalen brudt og vi måtte tilbage til vores netværk for at finde vores anden organisation. Det lykkedes os at finde en lille organisation inden for håndværker branchen, som vi fik aftalt og gennemført interview med. Kapitel 2. Problemfelt. Som HA studerende på RUC, er vi blevet undervist i, hvordan vi kan identificere og analysere projektledelse og organisationer både teoretisk og praktisk. Dette er blevet gjort i kurser hver for sig, der dog har haft en tæt tilknytning til hinanden. Når vi gennemgår projektledelse- og organisationsteori, rummer de, for os, en to dimensional tilgang til, hvordan vi kan anskue projektledelse og organisationer. I projektledelses litteraturen er vi blevet trænet i, at finde frem til, hvordan man styrer et projekt, ud fra diverse modeller og teorier. Med udgangspunkt i Gray & Larson, har vi fået en rational choice tilgang til, hvordan 4

5 projektledelse bør være. Rational choice vil blive uddybet i vores teoriafsnit (Jf. Afsnit x.x). Vi har fået tillært diverse modeller og teorier, som bliver anvendt i praksis for at lede et projekt. Ligeledes er vi blevet trænet i, hvordan vi kan anskue organisationer ud fra deres struktur, kultur og flere begreber inden for projektledelse. Desværre har vi igennem vores uddannelse ikke fået uddybende forståelse for, hvordan projektledere agerer i forskellige typer organisationer. I projektledelsesteorien er vi blevet præsenteret for et eksempel med en software- og en vilkårlig organisation med henblik på forskellen på WBS (work breakdown structure), som den typiske struktur vi vil se i en vilkårlig organisation, også en RBS(process breakdown structure), som vi typisk vil se i en software organisation (Gray, Larson, 2014: 116). For os begyndte der at opstå problemer i, at forklare hvordan projektledelsen differentierer sig fra en stor til en lille organisation. Derfor fordybede vi os i litteraturen for, at forsøge at afdække dette område, og til vores overraskelse, var der meget begrænset materiale til dette. For os opstod der dermed et videns hul, der skabte problemstillinger, da vi ikke har et fyldestgørende svar på dette. Derfor er vores ønske at opstille et pilotprojekt, der skulle søge at afdække dette videns hul. Ved at afdække hvordan vi kan anskue projektledelsens differentiering, søger vi, i tråd med vores semesterplan, at yde et bidrag til projektledelseslitteraturen. Vi valgte dermed at slå os fast på håndværker branchen, da dette er en branche, der gør udpræget brug af projektledelse. Oftest er det tekniske projekter, som ses i byggebranchen (Ettrup, 2009:22). Til at gøre dette, besluttede vi os for, at vi måtte opstille en relevant hypotese, der skulle rumme dette. Derfor antager vi, at der må være en forskel, hvilket også kan ses i vores problemformulering, som vi formulerer således: 2.1 Problemformulering Hvordan differentierer projektledelses udøvelsen sig fra små til store organisationer? Til at hjælpe med besvarelsen af vores problemformulering, opstiller vi følgende arbejdsspørgsmål ud fra Blooms taksonomiske værktøj. Redegørelse/beskrivende; Hvad er en organisation og hvordan kan de klassificeres i størrelser? Analyserede; Hvordan benytter de to organisationer projektledelse og hvordan organiseres virksomhederne? Diskuterende/vurderende; På hvilke parameter kan organisationerne lære af hinanden og dermed optimere projektledelses udførelsen? 5

6 2.1.2 Hypotese Der er ikke en forskel på inddragelsen og udøvelse af projektledelse afhængigt af størrelsen på organisationer. Da vi søger en forklaring på, om der er en forskel, tager vi udgangspunkt i den kritisk rationalistiske tilgang med falsificering. Med vores hypotese vil vi altså falsificere den tendens, som vi er blevet oplært og trænet i på vores uddannelse, hvor at organisationsstørrelsen som variable ikke har en betydning for projektledelses udførelsen.vi forsøger altså at afdække det videns hul, som vi står tilbage med. 2.2 Begrebsafklaring Stor organisation: Når vi bruger begrebet stor organisation er dette en klassificering, som vi benytter regnskabs klasse C til, at betegne størrelsen på. Lille organisation: Når vi bruger begrebet lille organisation er dette en klassificering, som vi benytter regnskabs klasse A til, at betegne størrelsen på. Struktur: Måden organisationen organisere sin arbejdsplads, projekter og medarbejdere på. Kultur: Normer, værdier, antagelser, det som indirekte ligger til grund for den daglige gang og atmosfære i organisationen. Duelig praktiker: Når vi benytter dette begreb, skal det forstås som en person, der gennem tidligere erfaringer har oparbejdet færdigheder, som personen bruger til, at udføre tilpassede arbejdsopgaver med. WBS: En WBS(Work structure breakdown) er en hierarkisk proces, som opdeler projektet i mindre arbejds elementer. PBS: En PBS(Process breakdown structure) er et redskab til, at dokumentere og analysere udfaldet af en process. Målsætninger: Målsætninger er de milepæle som sikre at organisationen i forhold til strategi er på vej i den rigtige retning mod realisering af de fastsatte mål og resultater. 2.3 Forforståelse I det følgende afsnit vil vi skabe en forforståelse der skal give læseren indblik i vores opfattelse af en organisation. Derudover vil vi forklare hvordan vi har valgt at klassificere 6

7 organisationerne og på hvilket grundlag vi benævner dem ved henholdsvis den lille organisation og den store organisation Hvad er en organisation og hvordan ser vi den? Hvordan kan den klassificeres? En organisation kan være et noget abstrakt begreb, og vi lever i en verden hvor vi mere eller mindre tager organisationers eksistens forgivet (Daft, Murphy, Willmott, 2014:10). Men hvordan kan begrebet organisation defineres? Der findes mange bud, men vi tager udgangspunkt Richard Daft og Jonathan Murphys definition: Organizations are (1) social entities that (2) are goal-driected, (3) are designed as deliberatelty structured and coordinated activity systems, and (4) are linked to the external environment (Ibid.:10). Dette indikerer at en organisation er en social konstruktion, som er målstyrret. De er designet ud fra en bestemt strategi og koordinerede aktivitet som er relateret til organisationens eksterne miljø. Alle definitioner har dets begrænsninger, som udspringer af de antagelser som er lavet, som eksempel kan nævnes at mål er rationelt bestemt eller generelt opstillet. Det kan altså anvendes mere generelt og definerer ikke kun ét begreb (Ibid.:10). En organisation er baseret på opstillede målsætninger, som kan tolkes på flere måder. Daft og Murphy opstiller et eksempel på hvordan man kan tænke målsætninger på. Det er som en forestilling om, at mål forsikres af organisationslederen for at overbevise organisationens medarbejdere om at målene er indbyrdes accepteret og rationelt drøftet frem for politisk definerede (Ibid.:10). Daft og Murphy beskriver ligeledes, at nøgleelementet når man skal opbygge en organisation, er medlemmerne i organisationen og deres indbyrdes forhold og ikke opstillingen af et sæt af politikker og procedurer (Ibid.:10). Opbyggelsen af en organisation handler herved ikke om at have en ledelse som bestemmer over de ansatte, men om at forme en interaktion mellem ledere og medarbejdere i en fælles retning mod fælles målsætninger. Med dette kan vi antage, at lederne i organisationer målretter organisationens ressourcer i retning af organisationens formål (Ibid.:11). Dette kan også betegnes som en trend, som består af en horisontal koordinering af de aktiviteter som organisationen består af. Dette gøres ved at samle medarbejdere fra forskellige afdelinger til at samarbejde i fælles projekter mod fælles mål (Ibid.:11). 7

8 2.3.2Hvordan klassificerer vi en lille og en stor organisation? Nogle organisationer er store, andre er små, nogle organisationer er for-profit organisationer og andre none-profit (Daft, Murphy, Willmott 2014:11). I dette afsnit behandles de forskelle der findes mellem store og små organisationer. Mange organisationsledere ønsker at nå til tops, og i nogle tilfælde er dette mål mere udbredt end at være dem som producere de bedste produkter eller dem som opnår de største profitter (Ibid.:340). Byggeklodsmodellen: Vi har i projektet valgt at kategorisere, de to organisationer vi beskæftiger os med, ud fra byggeklodsmodellen som er en del af årsregnskabsloven. Byggeklodsmodellen inddeler organisationer i fire klasser: A, B, C og D. Klasserne er defineret på baggrund af balancesum, nettoomsætning, gennemsnitligt heltidsbeskæftigede hos organisationen og om den er børsnoteret. Ideen med at opdele organisationer i de 4 klasser er, at hver klasse har en specifikation på hvad deres årsrapport skal indeholde og hvilke krav den skal leve op til. Højere klasser skal anvende regler for egen og forudgående klasser. Det simplificerer processen ved at udarbejde og aflægge årsrapporter og overskueliggøre det for den enkelte organisation(elkjær, Hjulsager 2014:19ff). Klasse A: Er typisk personligt ejede virksomheder. For at en virksomhed kan befinde sig i klasse A, må der ikke overskrides to af følgende tre grænser på balancetidspunktet: 1) balancesum: 7 mio. kr., 2) nettoomsætning:14 mio. kr. og 3) gennemsnitligt 10 heltidsbeskæftigede medarbejdere (Ibid.:22). Klasse B: Omfatter små selskaber. For at en virksomhed kan tilhøre Klasse B, eksisterer der ingen nedre grænse med hensyn til størrelse, til gengæld skal de befinde sig inde for kapitalselskabers minimale størrelse, som findes i selskabsloven: Minimal nominel selskabskapital i aktieselskaber kr ; anpartsselskaber kr (Ibid.:23). Klasse C: Består af mellemstore og store selskaber. Virksomheder befinder sig i den mellemstore Klasse C, hvis to af følgende tre størrelser ikke overskrides to år i træk. 1) balancesum: 143 8

9 mio. kr., 2) nettoomsætning: 286. kr. og 3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret: 250. For at blive klassificeret som en stor klasse C virksomhed, skal mindst to af følgende tre grænser overholdes to år i træk på balancetidspunktet: 1) balancesum: 36 mio. kr., 2) nettoomsætning: 72 mio. kr. og 3) gennemsnitligt 50 heltidsbeskæftigede medarbejdere (Ibid.:23f). Klasse D: Er Statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder. Klassifikationen af en klasse D virksomhed beskrives ved, at foruden at skulle følge reglerne for virksomheder i klasse C, skal virksomheden være en børsnoteret virksomhed (Ibid.:24). Vi har i vores undersøgelse valgt at tage udgangspunkt i to størrelser. Ud fra ovenstående klassificering har vi i vores undersøgelse at gøre med en lille organisation (klasse A) og en mellem/stor organisation (klasse C). Vi har vurderet, at den lille organisation er en klasse A ud fra, at det er en enkeltmandsvirksomhed, altså er den personligt ejet. Organisationen har færre end 10 medarbejdere gennemsnitligt om året, da det er Geert (ejeren) som laver det hele selv. I nogle projekter arbejder han i samarbejde med andre organisationer, som har kvalifikationer som Geert ikke er i besiddelse af. Vi har vurderet den store organisation til at være en klasse C. Men alt efter hvilken afdeling vi kigger på kan der argumenteres for at den også er en klasse A og B organisation. Vi har vurderet at det er en klasse C ud fra, at organisationen har ca. 60 heltidsbeskæftigede medarbejdere og en nettoomsætning på mio. kr. på årsbasis, hvilket ud fra beskrivelsen overholder kriterierne for en klasse C virksomhed. Ydermere har den store organisation fem afdelinger, hvilket også indikerer at vi har med en større organisation at gøre. Det er altså på baggrund af disse antagelser at vi i vores projektrapport kalder vores interviewede organisationer for henholdsvis den store- og den lille organisation. 2.4 Afgrænsning I projektet har vi valgt at afgrænse os til kun at fokusere på to danske virksomheder indenfor håndværksbranchen. Vi mener at det giver det bedste og mest tydelige resultat at 9

10 sammenligne to virksomheder der beskæftiger sig med samme erhverv. Netop også fordi at det er et pilotprojekt vi udfører. Det er vores ønske med denne projektrapport at fokusere på differentieringen i anvendelse af projektledelse for de to organisationer, for at kunne analysere de eventuelle forskelle der måtte være. Vi har derfor afgrænset os fra at se på hvordan organisationer generelt bør anvende projektledelse og har kun fokuseret på hvordan projektledelse anvendes hos de to organisationer. At udvælge en case syntes ligetil i begyndelsen, men sådan skulle det ikke være, vi valgte derfor at afgrænse os til to organisationer indenfor samme branche, som begge er baseret på brugen af projekter. Det er vores primære mål at kunne sige noget om hvordan anvendelsen af projektledelse differentieres og om det har afgørende indflydelse om man er som organisation er kategoriseret - i vores tilfælde - som en klasse A eller C virksomhed. Da vi beskæftiger os med et pilotprojekt, med udgangspunkt i et indsnævret casestudie har vi måtte erkende at vi ikke vil kunne konkluderer generelt på vores problemstilling, men skabe en indikator for at vores resultat kunne genskabes med lignende resultater i andre brancher eller i andre organisationer, men vi vil ikke kunne sige noget universelt om vores resultater. Vi har valgt at udarbejde et tværvidenskabeligt projekt på baggrund af teori fra organisation, projektledelse og virksomhedsøkonomi. Inden for organisationsteorien er der særligt to faktorer vi ønsker at bringe i fokus, kultur og struktur. Det har vi valgt med det udgangspunkt at organisationens struktur har indflydelse på hvordan man leder og strukturer projekter såvel som det daglige arbejde i en organisation. Kultur er relevant i den sammenhæng fordi ledelse og struktur er med til at skabe det sæt af værdier som medarbejdere tror på og arbejder for. Kulturen er på den måde en stor del af strukturen i en organisation gennem adfærd, ritualer, systemer og politikker, altså den måde som man gør tingene på i en organisation - deres værdier - har stor betydning for hvordan den er struktureret. I forhold til projektledelse har vi afgrænset os til bestemte begreber som indgår i vores analyse. Det er begreber som styring, estimering og risiko. Vi har valgt at afgrænse os til netop disse begreber, fordi vi mener at de beskriver projektledelse tilstrækkeligt til vores undersøgelse. Da estimering beskriver planlægningsdelen, styring implementeringsdelen og risiko den del af projektet som indgår som en del rapportering og vurdering af resultatet. Ved at dykke ned i teorien og frembringe begreber, vil vores komparative analyse af de to organisationer fremstå mere overskuelig. 10

11 Vi kan opstille følgende afgrænsninger: Vi ser på problemstillingen med danske og case orienterede øjne og har derfor afgrænset os til en case bestående af to organisationer indenfor håndværksbranchen. Vi har afgrænset vores teoriafsnit til begreber som relaterer sig til vores interviewundersøgelse og som derved danner grundlag for vores analyse. 2.5 Besvarelses strategi Vores projekt tog sit udspring fra en undren over den litteratur vi er blevet undervist i. Her synes der, som gennemgået i problemfeltet, at være en tendens til at have en universel tilgang til projektledelsen, forstået på den måde, at organisationerne, der blev ydet projektledelse i, ikke var en afgørende faktor. Derfor ville vi gerne forsøge at belyse, hvilke påvirkninger organisationens størrelse har på projektledelsen. Dette forsøger vi at gøre med problemformuleringen: Hvordan differentierer projektledelses udøvelsen sig fra små til store organisationer. Denne type problemformulering, kalder Olsen og Pedersen for en anomali, der defineres som: En afvigelse fra normen. Noget nyt (Olsen, Pedersen, 2003: 32). På denne måde, forsøger vi at udfordre vores forforståelse for, hvordan projektledelsen bliver brugt. Dette gøres ud fra en undersøgelse af én stor og én lille organisation, og dette kom vi frem til, ved at benytte os af tragten (ibid.: 27). Tragten havde til det formål, at indsnævre vores forskningsfelt, til en overskuelig størrelse. Dermed kan vi producere et 11

12 erkendelsesskema, der har til formål at bygge en forståelse for, hvilke erkendelsesmål vi som gruppe har sat samt hvilken funktion de hver især har.vi kan dermed ud fra ovenstående begrebsforklaringer og afgræsning opstille vores erkendelsesmål med vores projekt. Dette gør vi med følgende skema, og på næste side, kommer vil vi grafisk af vores forskningsdesign. Vores forskningsdesign fortæller, hvordan vi i projektet har arbejdet på. Erkendelsesopgave Konkret spørgsmål Data / Teknik Resultat Eksplorativt: Vores redegørende spørgsmål har til formål, at give en forforståelse af hvordan vi forstår begrebet organisationg og hvordan den klassificeres Hvad er en organisation og hvordan kan de klassificeres i størrelser. Teoretiske refleksioner Vi kan rangere organisationerne efter størrelsesorden, der har gjort det muligt for os, at udarbejde vores analytiske spørgsmål Forklarende Med vores analyserende spørgsmål, søger vi, at belyse hvordan projektledelsesteori anvendes i store som små organisationer. Beskrivende Vores diskussions spørgsmål har til formål at svare på, hvilke elæringsmuligheder organisationer kan supplere hinanden med. Hvordan adskiller organisationernes projektledelse sig fra hinanden Hvilke fordele og ulemper findes i projektledelses udøvelsen fra store til mindre organisationer. Interview. Analyse af projektledelsesanvend else i små og store organisationer. Teori Andenhånds empiri Interview Analyse af differentieret brug af projektledelse i små og store organisationer Teori Andenhånds Empiri. Med dette spørgsmål, er vi kommet frem til, at der findes en differentiering af projektledelsen, der er afhængig af størrelsen af organisationer. Vi er kommet frem til de fordele, der findes i projektledelsesudfør el-sen i en stor og lille organisation, samt, at vi har diskuteret hvilke muligheder de har for, at lære af hinanden 12

13 13

14 Kapitel 3. Metode. I dette kapitel vil vi gennemgå de metodiske overvejelser, processer og værktøjer, som vi gennem projektrapporten benytter. 3.1 Deduktiv metode Den deduktive metode: Til at operationalisere vores videnskabsteoretiske overvejelser med dette projekt, vil vi gøre brug af den hypotetisk deduktive metode. Denne metode er kendetegnet ved, at man ud fra en eller flere teorier danner en hypotese, der skal efter testes, som etablerer måledata som vi gør brug af for at opstille empiri(olsen Pedersen, 2003: 154). Valget af denne metode blev taget som en naturlig arbejdsmetode, der passer sammen med den kritiske rationalisme og casestudiet. Fordelen ved at benytte den deduktive metode, er at vi kan opstille målekriterier, som vi finder relevante at forsøge at kontekstualisere. Vi fortsætter med brugen af Karl Popper fra vores videnskabsteori til, at forstå og formulere vores hypotetisk deduktive metode brug. Vi opstillede hypotesen: Der er ikke en differentiering i projektledelsen i store og små organisationer. Vi kan nu lave en visualisering af arbejdsprocessen vi har været igennem: H1 T1 R1 S1 H2 T2 R2 S2 H; Hypotese. T; Test. R; Resultat. S; Svar. Vi må desværre sande, at på grund af semesterets normeret tid, at vi kun kan gennemføre kæden én enkelt gang. Dette påvirker vores endelige resultaters gyldighed, da vi vil have svært ved, at kunne argumentere for, at resultatet forbliver det samme under nye undersøgelser eller forhold. Vi endte med, at have fulgt kæden fra H1 til H2, hvor vi med S1 forsøger at klarlægge nye problematikker, som kan undersøges, i tråd med den kritiske rationalisme. Vi vil dermed benytte vores perspektivering til, at forsøge at opstille nye mulige hypoteser, og dermed kommer vi fra H1 til H2. For at vi kan kalde vores hypotese for videnskabeligt, mener Karl Popper, at vi må opstille principielle betingelser for, hvordan vi kan anskue fejlbarheden i hypotesen(ibid 155). For vores hypotese, kan vi kritisere vores forhold til, hvordan vi måler organisationerne i 14

15 undersøgelsen. Da der til vores forståelse ikke findes en teori eller empiri, der gør organisationer målbare, skal vi selv gøre dem målbare, og dermed kan en fejlbarhed i undersøgelsen opstå. En nødvendighed for os er, at vi må afgrænse hvad vi mener med og forstår ved en organisation og projektledelse. Hvis vi har en fejlvurdering af, hvad en organisation er, eller hvad det vil sige, at lede et projekt, kan vores hypotese blive udsat for fejlmålinger, der vil føre til, at hypotesen må forkastes. Efter vi har afsluttet vores undersøgelse og gennemarbejdet vores data, må vi også sande, at vi udelukkende har arbejdet kvalitativt, og dette kan føre til problemer, i forhold til repræsentativiteten af vores resultater omfavnet af genstandsfeltet vi søger at afdække. Dette vil vi gennemgå i casestudie metoden (Jf. Afsnit x.x). 3.2 Tværvidenskab I vores projekt gør vi primært brug af projektledelsesteori, men for at opnå forståelse af anvendelsen af projektledelse i en stor og lille organisation, har vi gjort brug af såvel virksomhedsøkonomi og organisationsteori. Projektledelsesteori og forståelsen heraf spiller en bærende rolle for projektet. Det er formålet at skabe en forståelse for, hvordan organisationer anvender projektledelse, og om organisationens størrelse har indflydelse på anvendelsen af projektledelse. Vores teori er primært bestående af projektledelse, men for at få en dybere forståelse for stoffet suppleres dette med organisationsteori og regnskabs litteratur. Vores empiri består primært af interviews med fagfolk fra håndværkerbranchen. Igennem vores projekt, kommer vores tværfaglighed til udtryk i, hvordan vi bruger og bevæger os i disciplinerne. Det har været vigtigt for os, at være opmærksomme på, hvordan vi spiller disciplinerne op mod hinanden. Vores tilgang til projektet var, at vi ville forsøge, at adskille disciplinerne og være stringent multidisciplinær, og ved multidisciplinaritet forstår vi: Kendetegnet forskningsmæssigt ved, at der blev trukket på viden fra forskellige discipliner, uden at det brød med den enkelte disciplinære tilgang (Enevoldsen, Jelsøe, 2012: 30). Ved at være multidisciplinære, gør vi det lettere at forstå, de enkelte discipliners funktion. Her skulle organisationsteorien afhjælpe os med, at få en forståelse af vores genstandsfelt. Ved at opnå en højere forståelse for, hvordan en organisation er opbygget, kunne vi afdække hvordan projektledelsen differentieres i organisationerne. Denne forståelse 15

16 for organisationerne, blev bygget ud fra struktur, kultur og grundlæggende antagelser. Gennem projektet, måtte vi sande, at dette ikke var en mulighed. Vi kunne i organisationslitteraturen hverken definere eller måle størrelser for organisationer, og vi var dermed nødsaget til, at benytte sekundær litteratur til, at definere og måle organisationsstørrelser. Til dette benyttede vi os af regnskabslitteraturen og overgår dermed til en interdisciplinær tilgang til vores projekt. Interdisciplinæriteten er defineret ved Interdisciplinære tilgang sker der en interaktion mellem disciplinerne. En form er, at teorier udviklet inden for en disciplin påvirker det teoretiske arbejde inden for en anden disciplin, eller at forskerne inden for en disciplin overtager og videreudvikler teorier udviklet i en anden disciplin (Enevoldsen, Jelsøe, 2012: 31.).Ved at benytte regnskabslitteraturen til, at kunne definere og gøre organisationerne målbare, kunne vi nu adskille og opdele organisationerne i forskningsgrupper. Uden denne operationalisering, ville vores problem være, hvordan vi kunne definere organisationsstørrelser. Vi har dog en vekselvirkning i, hvordan vi benytter disciplinerne. Vi søger kun, at være interdisciplinære inden for organisation og regnskabslitteraturen, hvor vi fastholder vores stringente retning med, at adskille projektledelsen fra de andre discipliner. Vi har altså haft et behov for, at være tværvidenskabelige i vores projekt for, at kunne afdække vores forskningsfelt, og ved hjælp af tværfagligheden kan vi bidrage med en dybere forståelse af vores problematik. 3.3 Casestudie I vores undersøgelse befinder vi os på ukendt grund og vi har derfor valgt at gøre brug af et casestudie. Casestudiet skal samle de data vi indsamler ud fra andre dataindsamlingsteknikker. Casestudiet omfatter vores genstandsfelt, og danner rammerne for vores undersøgelse. Vi har fundet et hul i projektledelsesteorien, som vi ønsker at lukke ved at undersøge om graden af projektledelse varierer alt efter størrelse af en organisation. Vi har valgt at beskæftige os med et casestudie fordi casestudiet stemmer overens med vores valg af videnskabsteoretisk retning i forhold til udarbejdelse af hypoteser. Casestudiet frembringer kontekstafhængig viden og står som oftest i sammenhæng med eller er baseret på flere forskellige dataindsamlingsteknikker. I vores projekt vil vi gøre brug af kvalitative interviews og et overfladisk observationsstudie. Og det er af vores overbevisning 16

17 at vi med disse dataindsamlingsteknikker kan opnå mere detaljeret viden om og af anvendelsen af projektledelse. Ved at udføre en analyse af to organisationer indenfor håndværksbranchen som case, er det formålet at belyse, om der er en forskel i anvendelsen af projektledelse set ud fra en stor og en lille organisation, ved at analyserer faktorer som, struktur, kultur og begreber indenfor projektledelsesteorien. Casestudiet har som oftest til formål at frembringe viden, som er afhængig af den kontekst der undersøges og som derfor er svært generaliserbar. Vi går til casestudiet med det formål at skabe nogle hypoteser som videre analyseres med henblik på at kunne udlede yderligere relevante problematikker, i overensstemmelse med vores videnskabsteoretiske overvejelser. Bent Flyvbjerg udtrykker i fem misforståelser om casestudier at mange vælger forskningsmetoden fra, fordi du kan ikke generalisere ud fra en enkelt case, og videnskab handler om generalisering (Flyvbjerg B, 2010: 463). Nogle mente også at casestudier er subjektive, fordi forskerens fortolkninger får frit spillerum og dermed ville casestudiets gyldighed være mangelfuld (Ibid.:463). Det var af Flyvbjergs opfattelse at det var en fordrejet forståelse af hvad casestudiet egentlig kan bidrage med. Casestudiet har to vigtige pointer for at forstå, hvorfor det gængse syn på casestudiet kan opfattes som problematisk (Ibid.:466). Den første pointe er at casestudiet netop bidrager med den kontekstafhængige viden som anses som en nødvendighed for at forskeren kan udvikle sine kompetencer. Anden pointe er at man i samfundsvidenskaben har haft meget lidt held med som i naturvidenskaben at udvikle egentlig epistemisk teori, i samfundsvidenskaben ender man med kontekstafhængig viden i studiet af menneskelige forhold (Ibid:466). Det gælder om at holde sig på tæt hold med den virkelighed, som forskes i og casestudiet er netop velegnet til at frembringe viden af denne slags (Ibid.:468). Dette muliggøres ved at forskningen sker i gennem nærkontakt med forskerens virkelighed og feedback (Ibid.:464). Flyvbjerg skriver også, at det er forkert at betragte casestudiet som ude af stand til at give informationer om et fænomen i bredere forstand (Ibid.:464). Det er dog væsentligt at have in mente, at casestudiet som oftest bør fremkomme i sammenhæng med opstillede hypoteser. Dette relaterer sig kritisk rationalisme og Karl Popper, fordi begge arbejdsmetoder omhandler at være hypotetisk deduktiv, hvilket vil sige, at man opstiller en hypotese, som efterprøves. Et casestudie er af stor værdi for ny læring og er med til at skabe vejen for videnskabelig nytænkning(ibid.:471). Vi kan heraf udlede at casestudiet vil være velegnet til vores analyse ud fra testning af hypoteser. 17

18 Flyvbjerg skriver at casestudiet er ideelt til generalisering ved hjælp af den type test, Karl Popper kalder falsifikation (Ibid.:471). Denne test bliver her betragtet som den hårdeste test, videnskabelige teser kan underkastes. Er der bare en observation som ikke stemmer overens med den testede hypotese, kan vi ikke betragte denne, som værende af almen gyldighed (ibid.:472). Er dette tilfældet må hypotesen enten omformuleres eller forkastes. En falsificering af en hypotese vil have generel betydning for den videre undersøgelse og teoridannelse (Ibid.:472). Flyvbjerg undersøgte casestudiet som forskningsmetode og mødte mange forhindringer undervejs, i form af misforståelser og andre forskere med skeptiske holdninger til casestudiet. Men som undersøgelsen skred frem, ændredes holdningerne til casestudiet og misforståelserne herom blev omformuleret til en gængs forståelse af hvad casestudiet er og bidrager forskning med (Ibid.:473). Man kan ofte generalisere på grundlag af en enkelt case, og casestudiet kan bidrage til den videnskabelige udvikling gennem generalisering som supplement eller alternativ til andre metoder. Formel generalisering er imidlertid overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, mens eksemplets magt er undervurderet (Flyvbjerg,B, 2010:473). Vores problemstilling søger svar på om der er en forskel på anvendelsen af projektledelse i små og store organisationer inden for håndværker branchen. Casestudiet kan derfor siges at være velegnet til vores undersøgelse, da vi ud fra dette opstiller hypoteser og tester den sammen med andre dataindsamlingsteknikker (Ibid.:473). Vi arbejder med to organisationer og søger svar på et spørgsmål om hvorvidt der er en forskel i organisationernes grad af anvendelse af projektledelse kan vi argumentere for at vi arbejder ud fra en kritisk case (Ibid.:474). Det gør vi på baggrund af, at vi ønsker at af- eller bekræfte vores hypotese eller udvikle en ny med relaterede problematikker (Ibid.:475). Når vi arbejder med kritiske cases går man ud fra: Hvis det (ikke) gælder for denne case, så gælder for denne case, så gælder det for alle (ingen) cases (Ibid.:475). Vi vil dog gøre det klart at udvælgelse af en case, ikke udelukker en anden, men at den kritiske case i vores undersøgelse er at foretrække. 18

19 3.4 Observationsstudie Et observationsstudie er en metode til at dække handlinger på afstand (Brinkmann, Tanggaard, 2010:84). Observationsstudiet er oplagt hvis man, som i vores tilfælde er interesseret i at kortlægge, hvordan forskellige enheder konstitueres gennem interaktioner og samhandlen, samt hvilke rolle de materielle omgivelser spiller i forhold til menneskelig adfærd (Ibid.:82). Når vi arbejder med observationsstudier har vi med empirisk materiale at gøre det vil sige, at vi forholder os til fænomener, som udspilles i den materielle verden (Ibid.:83). Denne forskningsmetode er vundet frem i takt med teoretiske skift til interessen for samfundsmæssige og menneskelige træk (eksempel kultur og struktur) som udfolder sig i situationen (Ibid.:85). Vi har valgt at foretage, lad os kalde det et mindre overfladisk observationsstudie, som skal indgå i vores analyse med supplerende data til vores interviews og casestudie. Ved at foretage et observationsstudie, giver det os mulighed for illustrativt at indvie læseren i vores interviews i organisationerne og give ham/hende et billede af hvordan kultur såvel som struktur kommer til udtryk i de to organisationer. Normalt søger observationsstudier at følge den/de observerede i forskellige situationer og sammenhænge (Ibid.:82). I vores undersøgelse er observationsstudiet tilvalgt for at identificere de to organisationer, med henblik på at lave en komparativ analyse af de to i forhold til begreberne struktur og kultur. Observationsstudiet har relevans for vores undersøgelse, da den skal anvendes i samspil med casestudiet som netop også er en kontekstafhængig analyse (Ibid.:82). På den måde kan vi supplere de to analyser og derudfra skabe et mere validt grundlag for vores videre undersøgelse. I Brinkmann & Tanggaard fremhæves neksusmetoden, som er udsprunget af et behovet for forståelse af samfundsmæssige og kulturelle sammenhænges betydning for de handlinger som udspilles i situationen(ibid.:83). I denne observationsmetode udtrykkes vigtigheden i kultur som forståelsesramme for kontekstafhængige handlinger og dens betydning for udviklingen af disse(ibid.:83). I neksusmetoden er hovedideen, at handlinger udføres af samfundets aktører og så formidles disse gennem kulturelle midler, som igen kommer til udtryk gennem sociale handlinger. 19

20 Observationsstudiet findes i flere former, hvor graden af tilstedeværelse for observatøren, angiver hvilken form for observationsstudie man anvender. Observatøren kan forekomme som fluen på væggen som beskriver de handlinger som udspiller sig direkte eller indirekte i observationsstudiet i vores tilfælde under interviewet. Vi har været den diskrete flue på væggen, og blot observeret handlingerne på afstand og uden at indvie interviewpersonen i dette. Vi kan altså sige at vi anvender en form for ustruktureret observation, hvor målet er at opfange så mange detaljer i handlingerne som muligt. Vi bruger den dog mere til at opfange detaljer om handlinger i forhold til hvordan vi kan kategorisere kulturen og strukturen i organisationen. Observationsstudiet er foretaget som supplement til de øvrige kvalitative dataindsamlingsmetoder, herunder interview og casestudie. Det er formålet med observationerne, at vi vil skabe et mere detaljeret indtryk af organisationerne, som en slags visualisering for læseren. Vi har valgt at observerer organisationerne for at få et indblik i kulturen og hvordan strukturen i projekterne kan beskrives. Metodisk vil vi ved dette opnå en forstærket forståelse af om vores hypotese holder stik eller om den må forkastes. Observationsstudiet vil blive anvendt i vores analyse, som supplement til vores kvalitative interviews. Kapitel 4. Empiri I dette kapitel vil vi belyse de empiriske overvejelser, som vi har haft til vores projekt. Vi vil gennemgå vores interview metode samt målet af brugen af empiri. Vi har valgt at bygge projektet op ved hjælp af interviews med to virksomheder, hvilket skal problematisere de forskelle der må være med brugen af projekter i en lille og stor organisation, hvilket projektledelseslitteraturen ikke skelner imellem, men som vi mener den burde. I følgende afsnit vil vi nævne nogle metodiske overvejelser i forbindelse med interviewene og nævne hvilke muligheder og begrænsninger interviews giver for et projekt og dets resultater. Da vi valgte en kvalitativ tilgang til vores projekt, havde vi for øje, at vi kunne bruge den kvantitative metode til en videre test af vores hypotese. Gennem vores kvalitative undersøgelse af vores hypotese, skulle vi udlede yderlige problemstillinger, som vi kunne 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Projektledelse i MK Illumination Danmark

Projektledelse i MK Illumination Danmark Projektledelse i MK Illumination Danmark Project Management in MK Illumination Denmark 2016 Bachelor in Business Administration 4. Semester Projektet er udarbejdet af gruppe 25 Gia Christiansen (nr. 55328),

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere