Alle børns folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle børns folkeskole"

Transkript

1

2 Alle børns folkeskole Copyright: SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse 1. udgave, 1. oplag, juni 2013 Omslag: Marie Holst Andersen Layout: Birte Holst Andersen Tryk: Vesterkopi, Aalborg ISBN Tekst og redaktionelt arbejde: Marie Hyldgaard Kjeldsen Per Kjeldsen Med hjælp fra: Dorte Brøchner Jessen Erik Schmidt Louise Klinge Nielsen Louise Nabe-Nielsen Lærke Grandjean Steen Nepper Larsen Stig Skov Mortensen Og inddragelse af udsagn og tanker fra: Bob Bohlbro Erik Sigsgaard Gert Biesta Me Lund Steen Nepper Larsen Deltagere i konferencens gruppediskussion Hæftet kan downloades eller bestilles i bogtryk på: eller Hæftet opdateres løbende. Opdateringer orienteres på Der kan tegnes abonnement på tillæg. Med tydelig kildeangivelse må uddrag af hæftet kopieres. Kopiering af hele hæftet må også finde sted men da ønsker vi information herom, af hensyn til senere tilsendelse af tillæg. SOPHIA Alle børns folkeskole 2

3 Indhold 1. Forord Indledning... 8 Spørgsmål og debat... 8 Hæftets opbygning og læsevejledning Konkrete forslag til udvikling af folkeskolen og SFO Det er videreudvikling ikke en reform, der er brug for Udsættelse eller radikal ændring af Regeringens reformforslag Alternative elementer til videreudvikling af folkeskolen Snæver fokusering på kundskaber Forslagene samlet i emnegrupper: Undervisningen Evaluering Dannelse isoleret Struktur Ledelse Udskoling Alternative elementer til videreudvikling af SFO Løbende oplistning af elementer til udvikling af skole og SFO Den gode skole, hvad er den til for? Spørgsmål om formål og præmis Formålsparagraffen Formål eller kun mål? Kundskaber, arbejdsmetoder og dannelse ligeværd og dynamik Fra synes og tror til viden og indsigt En alternativ formålsparagraf Læreren som selvstændigt tænkende Dannelse og undervisning Kamp om den gode skole Dannelse eller kompetence? Manglende debat fjerner legitimeringen af den politiske beslutningsproces Demokrati og uddannelse to besværlige størrelser Mennesket i centrum, men hvilket menneske? Læring - centralt begreb, med flere betydninger Demokrati og uddannelse - svært og besværligt (Ud)fordringer i dansk pædagogik og uddannelsespolitik Hvem har retten til at bestemme? Viden og indsigt kontra magtens ideologi Den primitive udvikling Demokrati og kvalitet i uddannelse som hinandens forudsætninger Nødvendigt paradigmeskifte En hel skole for hele mennesker Struktur Dynamisk arbejde med to strukturniveauer Tillid SOPHIA Alle børns folkeskole 3

4 Tvunget fokus Udsagn fra konferencedeltagere: Skolens formål Kritik af den ensliggørende skole Udsagn fra konferencedeltagere: Dannelse og demokrati At blive til et menneske ved at være, gøre og tænke Mod til demokrati Udsagn fra konferencedeltagere: Opgør med en hierarkisk forståelse af skolens fag Fagenes mange elementer Fagenes ligeværdighed Udsagn fra konferencedeltagere: Det særlige rum undervisning Hvad er det for et rum, der er tale om, og hvordan kommer man derind? Udsagn fra konferencedeltagere: Evaluering eller - vi kan ikke vide alt Et opgør med Fælles Mål, Nationale test og PISA Evaluering som en del af den didaktiske proces Eksternt styret evaluering Den kvalificerede og differentierende evaluering skaber udvikling Evaluering i en skole med forskningsmiljø At være i tiden til vi er færdige Udsagn fra konferencedeltagere: Retten til fri tid om leg kontra leg og læring Om legen som forudsætning for læring i skolen Giv plads til leg og fjern begrebet leg og læring Udsagn fra konferencedeltagere: Læreruddannelse og efter/videreuddannelse Pædagogisk professionsuddannelse Pædagogisk og didaktisk kvalificerende efteruddannelser Udsagn fra konferencedeltagere: Ledelse og det meningsfulde lærerliv Lederen den bedste blandt ligemænd eller magtudøver Læreren som selvleder og skolelederen som kontraktadministrator Lederen som en autoritet i lærerens didaktiske frirum Skolens behov for et frirum Udsagn fra konferencedeltagere: Det fortsatte arbejde Litteratur Bilag 1 Program for konferencen 7. maj SOPHIA Alle børns folkeskole 4

5 1. Forord Folkeskolen er god men den skal blive bedre. Lærerne er dygtige men de skal undervise noget mere, og undervisningen skal være mere spændende. Fagligheden skal styrkes. Danmark klarer sig ikke godt nok internationalt. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen. Sådan har det lydt 3 gange inden for de seneste 10 år og hver gang er det blevet fremhævet, at med denne reform er udviklingen kvalitetssikret 1. Seneste skud på stammen er den i december 2012 af Børne- og Undervisningsministeren på Regeringens vegne forelagte reform: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. Skolen er god, men skal være bedre ja, naturligvis. Alle kan altid gøre det bedre, for vi lærer jo hele tiden af det, vi gør. Men er det lige et fagligt løft, der skal til? Og er det i så fald kun et fagligt løft? Hvad med dannelsen og den sociale udvikling, nu hvor der igen snakkes meget om uro, mobning og en markant svækkelse af fællesskaberne. Hvad det faglige angår, er der i øvrigt markeret fremgang. Danmark opnåede kort før jul en 5. og 6. plads på verdensplan i læsning og matematik (TIMMS og PIRLS) Mærkeligt nok gav det ikke anledning til avisforsider eller glædesudbrud fra Børne- og Undervisningsministeren og det medførte ingen ændringer i reformforslagets faktabokse eller ministerens fremlæggelse af forslaget. Fremskriver man resultaterne til 9. klassetrin, udtrykker de ellers det glædelige, at der nok ikke er de store problemer med dansk og matematik ved afslutningen på 10 års skolegang. Oveni dette glædelige resultat af lærernes virke inden for de nuværende rammer fremhæver både politikere og mange forældre, at skolen bredt set er god og lærerne ligeså. Så måske er det slet ikke en reform, der er brug for. Reform betyder at omforme, ændre radikalt på tingenes tilstand. Så måske er det noget mindre omfattende, der er brug. Som for eksempel enkeltstående forslag til fremme af den igangværende udvikling. Men det bliver nok ikke nemt at få ørenlyd med sådanne positivt funderede forslag. De negative udsagn er tilsyneladende nærmest blevet en slags sløjfe, der kører uafbrudt, uanset hvad der måtte komme af positive meldinger fra virkelighedens verden. Det synes at være tæt forbundet med det forhold, at alle mener, tror eller synes noget om folkeskolen uden nødvendigvis at bygge udsagnene på viden eller erfaringsbegrundet indsigt. Tendensen ses tydeligt de seneste 10 til 12 år, hvor diverse undersøgelser, test og statistiske tabeller med mellemrum rydder forsiderne med proklamationer om folkeskolens elendige tilstand i forhold til alverdens lande. På trods af anerkendte forskeres og indsigtsfulde skolefolks påvisning af alvorlige mangler i det offentliggjorte materiale eller misvisende sammenligninger lande imellem har eksempelvis PISA testene, de nationale test og diverse økonomiske tabeller 2 givet anledning til voldsomme politiske reaktioner. Det aktuelle reformforslag indebærer den største ændring af folkeskolen siden indførelsen af enhedsskolen i Til gengæld uden de omfattende forsøg til 400 mil. kr. som i 80 erne overbeviste både fagfolk og politikere om det hensigtsmæssige i at indføre enhedsskolen. Det nu foreliggende reformforslag bygger kun på meget få og ukontrollerede forsøg beskrevet i en rapport fra Rambøll: Evaluering af Heldagsskoler, rapport, oktober 2012, UVM. SOPHIA har analyseret rapporten 3 og finder materialet for be- 1 Anders Bondo Christensen på TV2 debat, , kl For eksempel OECD s Education at a glance. 3 Nabe-Nielsen, Louise: Notat nr. 23, Analyse af Rambøll: Evaluering af heldagsskoler, SOPHIA, april SOPHIA Alle børns folkeskole 5

6 skedent og for usystematisk udviklet til at danne grundlag for så omfattende en reform, som tilfældet er med det foreliggende forslag. Vi har i SOPHIA været overbeviste om, at den mangelfulde, nærmest fraværende forsøgsvirksomhed og den fra både politisk og fagligt hold fremførte kritik af flere væsentlige elementer i forslaget ville medføre sådanne overvejelser hos ministeren, at forslaget ville blive modificeret i overensstemmelse hermed. Men vi tog fejl oveni købet blev forslagets finansiering koblet sammen med en fagligt dybt problematisk opsplitning af undervisningsbegrebet, således at undervisning bliver sidestillet med lærerens konfrontationstid (samvær med børnene blev det kaldt) og forberedelse som noget fra undervisningen adskilt. Og endnu værre. Det blev samtidig med fremlæggelsen af reformforslaget åbenlyst fremhævet, at væsentlige dele af reformen skulle finansieres ved en normalisering af lærernes arbejdstid og ved anvendelse af pædagoger fra SFO i dele af undervisningen, kaldet aktivitetstid 4. Efter vores bedste overbevisning er det derfor nødvendigt i sidste øjeblik at forsøge at påvirke den politiske beslutningsproces med et alternativt forslag til fortsat udvikling af folkeskolen og SFO. Et forslag, der lægger op til dialog forud for nødvendige politisk besluttede formåls- og indholdspræciseringer. Vort oplæg bør omfatte både kundskaber og dannelse i en ramme med undervisningspligt og fritidsret, ligesom vi vil understøtte en professionel bottom-up udvikling 5. Heraf vil der kunne udledes behov for forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde, uddannelse og efteruddannelse. Den 7. maj startede SOPHIA denne dialogiske proces på Vartov i København med konferencen: Alternative elementer til en folkeskolereform. Udgangspunktet for konferencen var følgende spørgsmål, stillet af den hollandske professor Gert Biesta 6, der gæstede konferencen: Hvordan er og bør forholdet være mellem skolen og det samfund, den er både omgivet og en del af? Dette spørgsmål, der efterfølgende blev behandlet på både teoretisk og generelt niveau, falder lige ned i den ikke-debat, der præger ikke bare behandlingen af reformudspillet omkring folkeskolen, men hele det uddannelsespolitiske felt. At der er tale om en ikke-debat, handler om, at der på det generelle plan, med Steen Nepper Larsens ord, er en udtalt ikke-uenighed til stede offentligt og fagligt (Nepper Larsen 2013). Problematikken er her, at denne ikke-uenighed dækker over en manglende politisk ærlighed om det egentlige formål med reformen samt en manglende kritisk stillingtagen til netop formålet med skolen. Konferencens programindhold 7 afspejlede således behovet for og mulige vinkler på at komme i gang med en kritisk debat. Der var et gennemgående fokus på behovet for genrejsning af dels demokratisk debat og proces om uddannelse og dels af spørgsmål, som vedrører formålet med uddannelse, skole og pædagogisk og didaktisk arbejde. Det foreliggende debathæfte Alle børns folkeskole 8, tilstræber at sammenfatte og give plads til de stemmer, der var på konferencen, og er samtidig SOPHIAs bud på et oplæg til reel debat om udvikling af folkeskolen. 4 UVM, maj 2013: Økonomiberegning viser, at 1 lærer kan betale ca. 1½ pædagog. 5 Som forudsat i Børne- og Undervisningsministerens NNS projekt 6 Efternavnet udtales Bista, hvilket ikke er trængt igennem, når vi på dansk udtaler navnet. 7 Se bilag 1, program for konferencen 8 Med reference til Salamancaerklæringen, SOPHIA Alle børns folkeskole 6

7 Med hæftet forsøger vi at leve op til et af vore formål at påvirke den offentlige og politiske debat og beslutningsproces. Forslagets titel skal fremhæve, at det er fællesskabets /den inkluderende skole, der vil en pædagogik og dannelse, der sikrer en udvikling af det hele menneske og ikke bare et testet og godkendt kundskabsmenneske, der skal sikres kvalitative udviklingsmuligheder. Forslaget er udarbejdet som et procespapir med basis i gældende L998. Papiret tænkes udviklet løbende gennem fremkomsten af ny teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt, hvad angår både pædagogik og dannelse og samfundsudviklingen. Men først og fremmest gennem debat. Så vi håber, der vil være politikere, lærere, pædagoger, forskere og lægfolk, der vil give deres holdninger, idéer og tanker til kende. Formodningen er, at uenigheder vil vise sig og ligeledes behovet for demokratiske processer frem mod revurderingen af den politisk besluttede ramme for skolens arbejde. Det er et fælles ansvar at stille spørgsmål og arbejde med drøftelser af mulige besvarelser. Kvalitetsudviklingen må aldrig stoppe i Folkeskolen alle børns skole! SOPHIA Alle børns folkeskole 7

8 2. Indledning Spørgsmål og debat Den danske politiske debat om skole og uddannelse er ved at flyde over af intentioner og løfter. Verdensklasse, øget kvalitet, et fagligt løft af folkeskolen, mere spændende undervisning, flere timer, inklusion, klargøring af de unge til videre uddannelse, ingen funktionelle analfabeter... Målet er klart. De danske børn og unge skal lære noget mere og bedre. Dette noget, der mest handler om dansk og matematik, er beskrevet i Fælles Mål, og der søges evidens for, hvordan den pædagogiske praksis skal indrettes, for at dette noget læres bedst muligt hvilket vil sige, at det af den, der lærer, skal kunne ekspliciteres så tæt på det beskrevne som muligt. I forsøget på at kunne indfri de mange løfter og nå målet stilles derfor igen og igen det samme spørgsmål - Hvad virker? Som et minimum bør man også stille spørgsmålene, virker-for-hvad?, virker-for-hvem? og ikke mindst virker-med-hvilket-formål? Disse og mange andre spørgsmål opleves som fraværende i det uddannelsespolitiske arbejde og ligeså i dele af de pædagogiske fagkredse. Heri kan der siges at være både et demokratisk og et pædagogisk problem (Biesta 2011, s. 57). Derfor vil mange af afsnittene i dette debathæfte være bud på nogle elementer, der må italesættes og debatteres i forbindelse med det at drive og udvikle skole. Et af de primære spørgsmål, som enhver læser af notatet og i øvrigt enhver, der interesserer sig for skole og uddannelse, bør stille, er altså: Hvad er formålet, hvad er skolen til for? I besvarelserne af dette dobbelte spørgsmål vil uenighederne og de betydningsfulde brydninger melde sig på banen. Først da vil debatten få liv og nødvendigvis tage tid. Hæftets opbygning og læsevejledning Det kan anbefales at læse kapitel 7 først. Som en lille reminder om den måske vigtigste sætning i Dafolos gamle værk Et hanegal om en skole uden mure fra 80 erne: Lad os stemme sindet til læsning. Kapitel 3 Konkrete forslag til udvikling af folkeskolen og SFO. Kapitlet er skrevet og tilsendt separat til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og forligspartiernes deltagere i drøftelserne med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini om folkeskolereformen, inden debathæftet var færdigt. Det skete i et forsøg på at påvirke den politiske debat så hurtigt som muligt i de igangværende forhandlinger. De konkrete forslag påviser, at store dele af regeringens reformforslag kan gennemføres inden for rammerne af gældende folkeskolelov, L998. Hovedpunkter i vore forslag er en selvstændiggørelse og udvidelse af SFO s virksomhed, så børnene kan mærke forskellen på at gå i skole (undervisningspligt) og have fri (fritidsret), og at de såkaldte aktivitetstimers praktiske og konkrete tilgang til det faglige stof skal gennemføres som en del af den faglige undervisning, som varetages af den linjefagsuddannede lærer. Skoledagen foreslås ikke forlænget, men skolen kan tilbyde lektiecafe, bevægelse og lignende i ekstra timer i henhold til gældende lov. SFO skal kunne tilbyde klublignende aktiviteter for de elever, der ikke på anden måde kan deltage i frivillige fritidsaktiviteter. Kapitel 4 Den gode skole, hvad er den til for? Her tages der hul på den diskussion, som vi mener, burde have været startet af regeringen, inden den udarbejdede det anonyme reformforslag, der nu foreligger til politisk vedtagelse. Ifølge professor Gert Biesta, Luxembourg Universitet, der var hovedoplægsholder på SOPHIAs konference, er kapiteloverskriftens spørgsmål det allervigtigste spørgsmål at besvare, hvis man ønsker at ændre på folkeskolens forudsætninger for sin virksomhed. Hvad vi vil med folkeskolen, er ikke én gang for alle drøftet og beskrevet i SOPHIA Alle børns folkeskole 8

9 en formålsparagraf. Det er det spørgsmål, der kan sikre, at vi pædagogisk og politisk kontinuerligt forholder os til, hvad der er god skole, og hvordan en sådan skabes. Så kapitlets 5 afsnit prøver at afdække elementer i den diskussion, der aldrig kom, og som aktuelt burde være styrende for resten af lovgivningen om folkeskolens virksomhed. Nu ser det ud til, at man vil gå den modsatte vej og gemme de betydningsfulde diskussioner om formålet med skolen, til man har beskrevet mål, indhold, metoder, praksis og evaluering. Det er ikke særligt professionelt. Kapitel 5 Demokrati og uddannelse to besværlige størrelser Et gennemgående tema i den offentlige debat om uddannelsessystemet, her folkeskolen, synes at dreje sig om underskuddet af demokrati og den fraværende kritiske debat. Tiden er præget af en massiv anvendelse af top-down styring, til tider af korporativ karakter, man skulle tro umulig i et af klodens ældste demokratier. I 4 afsnit forsøges dette forhold belyst med antydninger til løsning, men først og fremmest, som i hæftets andre kapitler, som oplæg til diskussion med forhåbninger om løbende påvirkning af de politiske processer. Kapitel 6 En hel skole for hele mennesker Dette kapitels 9 afsnit er præget af konferencedeltagernes gruppediskussioner. De komplette referater er da også samlet afsnitsvist, så man får et levende indtryk af de problematikker, der optog deltagerne. Det må vurderes, at de 9 afsnit repræsenterer vigtige forudsætninger for succes med en hvilken som helst reform af folkeskolen. Ved læsningen får man et tydeligt indtryk af, at den foreliggende reform måske ikke lige rammer ned i de problematikker, der synes mest påtrængende at få gjort noget ved. Måtte der blive lyttet med refleksion til deltagerne. Kapitel 7 Det fortsatte arbejde Arbejdet er ikke slut det er lige begyndt. SOPHIA opfordrer til udskydelse af reformen og til i stedet at gennemføre den bredest mulige deltagelse i en debat, der kan medvirke til en sikring af folkeskolens kvalitet og fortsatte udvikling. Med respekt og varsomhed over for elever og professionsudøvere. Det er en stor opgave, de løfter, som kræver opbakning fra alle os, der bare kigger på! SOPHIA Alle børns folkeskole 9

10 3. Konkrete forslag til udvikling af folkeskolen og SFO Det er videreudvikling ikke en reform, der er brug for Nedenstående forslag er valgt med udgangspunkt i Regeringens reformforslag. Der er tale om forslag, der kan begrundes med både faglig teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt. Samtidigt er det forslag, som ikke behøver at indgå i et omfattende reformforslag, da de alle kan gennemføres med udgangspunkt i gældende L998, Folkeskoleloven, uden nævneværdige ændringer i loven. Dermed bliver vore konkrete forslag alternativer til detaljer i Regeringens reformforslag. Vi har derfor sendt forslagene i afsnit 4.1 og 4.2 til forligspartiernes ordførere, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og ministeren nu, inden de politiske drøftelser er tilendebragt også selv om vi ikke er færdige med det samlede skrive- og redaktionelle arbejde. Udsættelse eller radikal ændring af Regeringens reformforslag Vi håber, at diskussionen om regeringens reform i det mindste kan forsinkes, eller at reformen trækkes midlertidigt tilbage, så man efterfølgende kan få mulighed for at sætte fokus på den overordnede diskussion om skolens formål hvilke mennesker vil vi udvikle i skolen en diskussion, som vores konference den 7. maj lagde op til, og som vi uddyber i kapitel 5 og 6. Herefter og på baggrund af forsøgsog udviklingsarbejde og forskning - kan der så muligvis blive opbakning til en slags reform af folkeskolen, der gør det muligt for folkeskolen vedvarende at være i overensstemmelse med børnenes (og samfundets) brede behov for dannelse til selvstændige mennesker, der kan fungere som demokratiske borgere! 3.1 Alternative elementer til videreudvikling af folkeskolen Udgangspunktet for en udviklingsplan, der som nævnt i indledningsafsnittet ikke skal være en reform, der ændrer radikalt på folkeskolens struktur og metoder, må så nødvendigvis være L998, Lov om Folkeskolen med ændringer, specielt L379, Inklusionsloven. Alle nedenstående udviklingsforslag baseres på paragraffer i de to lovsæt, enten eksplicit eller implicit. Alle forslag skal dermed også ses i lyset af 1, stk.1,2 og 3, formålsparagraffen i L998. Denne paragraf, der med fordel kan opsplittes i delformål 22 i alt, angives her: 1 Stk.1 Kundskaber Færdigheder Lyst til at lære Fortrolige med dansk kultur og historie Forståelse for andre lande og kulturer Forståelse for menneskets samspil med naturen Fremme den enkeltes alsidige udvikling Stk.2 Udvikle arbejdsmetoder Skabe rammer for oplevelse fordybelse SOPHIA Alle børns folkeskole 10

11 virkelyst Udvikle erkendelse fantasi Udvikle tillid til egne muligheder Lære at tage stilling og handle Stk.3 Forberede til deltagelse medansvar rettigheder pligter i et samfund med frihed og folkestyre Skal foregå i en skole med åndsfrihed ligeværd demokrati Snæver fokusering på kundskaber I en sådan opstilling ses det tydeligt, hvor meget stk.1, specielt kundskaber, har fyldt i de sidste års skoledebat og lovændringer med fokus på målpræciseringer (trinmål) og evaluering heraf med internationale målinger som PISA og nationale, som de nationale test. Der har ikke været megen interesse for stk.2 og slet ikke for stk.3, som ellers er den vigtigste, når vi snakker dannelse hvad der synes at være mere brug for end måske nogensinde før! (Helt aktuelt Niels Egelund, Berlingske , TV2News , Peter Kemp m.fl., Politiken , Tarek Hussein, Politiken 25.0,13). Med regeringens reformforslag er det stadig kundskaber, der er i fokus 9 ligesom der er annonceret flere test. Samt helt barokt en fornyelse af formålsparagraffen når reformen er forhandlet på plads! Forslagene samlet i emnegrupper: Undervisningen Om slutmål og fagformål Idet man med fordel indtil videre kan fastholde L998 s opstillede fagformål, jf. L 998, 10, stk.1 og 2, bør man fjerne bindingen for de eksisterende fælles- og trinmål, så de alene har en progressions beskrivende funktion. Med inklusionslovgivningen 2012 er presset på undervisningsdifferentiering øget betragteligt. Samtidig er spredningen i de enkelte klasser også øget gennem øgede klassekvotienter. Bindene trinmål er derfor mere og mere illusoriske og kan virke hæmmende på en innovativ, kreativ didaktik, både fagdidaktisk og almen didaktisk. Hvis man som udgangspunkt er enig om, at alle elever skal blive så dygtige, som det er dem muligt (regeringens reformforslag, s.11) i forhold til alle L998 s delformål i 1, både stk. 1, 2 og 3, har trinmålene ikke mere nogen betydning. Hvis man ad modum Bruner, deler uddannelsesprocessen med eleverne, 9 Reformforslaget hedder jo Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen SOPHIA Alle børns folkeskole 11

12 ses det endnu mere tydeligt, at trinmålene nærmest kan virke hæmmende eller arbitrære på en optimal differentieret undervisning. (se Den fagfaglige [boglige] undervisning skal også være konkret og aktivitets-præget. Der formuleres en tilføjelse til L998(folkeskoleloven) af , 1, stk.1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der inkluderer konkrete og praksisrelaterede elementer og aktiviteter.. Men man kan også og nok bedre i stedet blot indskærpe mulighederne for praksisrelateret, aktivitetspræget konkret undervisning gennem reference til 5,stk.1, og 18,stk.1 (undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov) og stk.2 (om udfordringer for alle elever). I årtier har det været fremført, at folkeskolen er for boglig. Der er da heller ingen tvivl om, at en undervisning, der også er konkret og aktivitetspræget, vil svare til en del elevers behov og udfordre dem relevant. Der er ingen tvivl om, at en sådan undervisning, for de fleste elever, vil være en god platform, for en efterfølgende mere ordinær faglig teoretisk, boglig undervisning. For de sprogligt og læseteknisk svageste elever vil det givetvis løfte deres faglige udbytte af den samlede undervisning. Der er således helt klart positive elementer i aktivitetsbegrebet. De sprogligt og bogligt svage elever vil profitere af en aktivitetspræget undervisning, da denne kan give dem den konkrete begrebstilegnelse, der vil lette tilegnelsen af de abstrakte begreber, der ligger i den bogligt funderede undervisning. De meget vidende elever vil også kunne profitere heraf, da de får udvidet indholdet af deres tilegnede abstrakte sprogbaserede begreber. Det er dog uhyre vigtigt ved anvendelsen af konkrete og aktivitetsprægede metoder, at man ikke adskiller denne undervisning fra den teoretiske undervisning der skal være en kontinuerlig sammenhæng. Dette kan kun sikres, hvis det er den samme lærer, der inde i sit fag etablerer denne sammenhæng. Alt andet vil være kunstigt, kræve omfattende koordinerende planlægning. Det vil i øvrigt også være ude af trit med den udvikling, der allerede er i gang i folkeskolen, hvor en både faglig og tværfaglig undervisning ofte inkluderer konkrete og praktiske forløb eller aktiviteter. Det skal i øvrigt fremhæves, at selvstændige og fra den faglige undervisning adskilte aktivitetstimer er meget forberedelseskrævende, specielt hvis timerne skal gennemføres med pædagoger, der ikke umiddelbart kan transformere den linjefagsuddannede lærers undervisning til en aktivitet eller praktisk forløb. Med ovenstående forslag til ændring af formålsparagraffen eller påpegning af mulighederne i de fremhævede er skulle den ønskværdige sammenhæng i fagenes teoretiske og konkrete praksisnære indhold kunne sikres også i tværfaglige forløb. For god ordens skyld bør det bemærkes, at en gennemgribende indførelse af ovennævnte kombinerede undervisningsform vil forstærke et allerede eksisterende behov for en analyse af alle fagenes stof - vurderet for indhold af konkrete begreber og tilsvarende muligheder for konkret billed- og/eller sproglig kommunikation/formidling. Det kræver medvirken af pædagogisk, psykologisk og både faglig og almen didaktisk kyndige. Det behøver dog ikke at forsinke den udviklingsproces, der er i gang på skolerne. Arbejdet kan foregå over tid i forbindelse med den nødvendige løbende efteruddannelse af lærerne. (Se undervisningskonsulenter og fagfaglige foreninger og efteruddannelse). SOPHIA Alle børns folkeskole 12

13 3.1.3 Faglige vejledere/undervisningskonsulenter i stedet for læringskonsulenter (3.1.5) Der bør på skolerne blandt lærerne være uddannet faglige vejledere i alle fag. Vejlederne skal alene og sammen med uddannede undervisningskonsulenter fra de faglige foreninger kunne vejled, og konsulenterne efteruddanne lærerne, bl.a. i ovennævnte aktivitetsprægede, konkrete ikke-boglige undervisning. Der vil være en markant styrkelse af skolernes samlede faglige niveau med etableringen af en komplet vejleder- og konsulentfunktion. Specielt i lyset af, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke længere har egentlige pædagogiske og specialpædagogiske afdelinger De fagfaglige foreninger inddrages Fagenes foreninger skal inviteres til at forestå analyse og beskrivelse af alle folkeskolens fags muligheder for konkret og funktionel begrebsdannelse i praksisrelaterede og aktivitetsprægede supplerende forløb til den såkaldt boglige teoretiske undervisning. Herudover skal foreningerne også forestå gennemførelsen af efteruddannelse af lærerne heri. Analysearbejdet skal foregå sammen med elever og relevante fagfolk. Foreninger får mulighed for over en f.eks. 3årig periode at ansætte undervisningskonsulenter som nævnt i 3,1,3 med en bevilling på finansloven på ca. 4 millioner kr. pr. forening pr. år i 3 år. De faglige foreninger, Dansklærerforeningen, Idrætslærerforeningen, Matematiklærerforeningen etc. anmodes om at huse disse teams og lede dem. Der skal ske opslag af stillinger. Foreningerne gives bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet til aflønning og til foreningens samarbejde med disse fagpersoner i et permanent fagudvalg, der skal udvikle det enkelte fag som ovenfor beskrevet. Herudover skal der løbende gennemføres en stofrevision, og indhold, omfang og metodiske muligheder skal beskrives. Der skal også sikres en løbende inddragelse af vigtige samfundsudviklinger. Man må anse de fagfaglige foreninger for at være det sted, hvor der er samlet eller nemt kan samles undervisere med en kombination af relevant teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt Læringskonsulenter Der bør ikke oprettes et korps af læringskonsulenter. (se 3.1.3) Ved at ansætte læringskonsulenter fremmes en tænkning, hvor man fokuserer ensidigt på et resultat af lærernes undervisning og ikke på den samlede fag- og almendidaktiske proces. Det reducerer læreren til en metodeforvalter. Dermed svækkes lærerens ansvar for det samlede arbejde med undervisning og læring. Til gengæld bliver det lettere for eksterne aktører at markedsføre konceptpædagogiske læringssystemer, der uomgængeligt fører til en indsnævring af lærerens samlede pædagogiske indsats Elevinddragelse i forhold til undervisningens mål I henhold til L998, 18,stk.4, skal lærer og elev arbejde sammen om fastlæggelse af relevante mål for den enkelte elev i undervisningsprogressionen. Ovennævnte bestemmelser er meget uens anvendt og er meget tidkrævende. Men der ingen tvivl om, at anvendelsen deraf både gavner lærer-elevrelationerne og det samlede klassemiljø i forhold til motivation og dermed kvaliteten af undervisningsdifferentieringen Lektiecafe Alle skoler skal kunne etablere såkaldte lektiecafeer efter behov. Lektiecafeerne skal betjenes af erfarne lærere, gerne med uddannelse i specialundervisning. Cafeerne er ofte oprettet med timer fra støttetime- SOPHIA Alle børns folkeskole 13

14 puljen. De kan også oprettes med basis i L998, 3, stk.3, om tilbud om undervisning i fritiden og 5, stk.6, om tilbud om supplerende undervisning. 2024: I perioden frem mod 2024 bør der gøres forsøg med bortfald af lektiebegrebet, hvorved lektiecafeerne skal revurderes i deres funktion måske omdøbes til støttecentre af en slags? Lektiecafeer har været kendt siden 80 erne, hvor der blev gjort forsøg med såkaldt lektieundervisning. Siden er der på de fleste skoler etableret lektiecafeer, specielt i indskolingen. Så man bør lade skolerne komme med input om den fortsatte udvikling på feltet. Undervisningen på cafeerne bør i princippet være frivillig, men bør også kunne foregå på baggrund af henvisning fra lærerteam og/eller forældre. Det er klart, at cafeen også skal omfatte tilflyttere, syge børn efter fravær og inklusionselever med mindre omfattende særlige behov. Elever med behov for særlige udfordringer skal også kunne deltage bl.a. som hjælpere for andre elever. Der ligger mange muligheder for ekstraordinær udvikling i at være vejleder. Vedrørende udviklingen frem mod 2024 skal det bemærkes, at man så småt er ved at indse, at lektier, der laves af eleverne selv, ikke fremmer elevernes læring, specielt ikke for de svage. De meget dygtige elever kan dog på frivillig basis arbejde videre med de forskellige opgaver hjemme eller på skolen efter den skemalagte tid mens de øvrige elever kan, og elever med særlige behov skal, frekventere skolens lektiecafé. Her foregår undervisning i lektier; - der er ikke tale om selvstændig lektielæsning, men om en lærerstyret, ekstraordinær undervisning i det stof eller de arbejdsformer, som eleven har svært ved. I vid udstrækning kan denne lektieundervisning (ligesom de dygtige elevers frivillige lektiearbejde) foregå over internettet. Der er i så fald hotlinehjælp at hente hos lærere, som får tildelt timer til denne funktion. Samtidig med udviklingen af ovenstående kan der ved løbende evaluerende kontakt mellem faste elevog forældreteams og klassens lærerteam træffes aftaler om, på hvilken måde forældrene kan understøtte skolens undervisning gennem deres børns inddragelse af forældrene i det, børnene for tiden arbejder med eller snart skal beskæftige sig med i skolen, jf. L998, 2, stk.3, om elev- og forældreansvar. Evaluering Elevplaner L998, 13, stk1 og 2 og 13b, stk.1 og 2, pkt.1, om løbende evaluering og elevplaner i henholdsvis klassetrin og klassetrin. Det generelle krav bør afskaffes, og der laves kun elevplaner, hvor der er tale om elever med særlige behov, herunder inkluderede elever. For disse elever skrives elevplan i alle de fag, hvor elevplanen måtte være relevant. Det afgøres af lærerteamet. Elevplaner er oprindeligt opfundet i den gamle særforsorg. De blev videreført i den senere amtsstyrede vidtgående specialundervisning, da særforsorgen blev ophævet, for de elever, hvor fremskridtene var så små og langsomme, at det dels for lærerne var vigtigt at fastholde de mange forskellige tilgange, de måtte planlægge at anvende for at nå eleven og for at kunne få forældrene til at forstå og fastholde denne tingenes tilstand. Det har derfor aldrig været hensigten, at elevplaner skulle laves for elever, der på ganske almindelig vis har normalt udbytte af den givne undervisning i de enkelte fag i folkeskolen. SOPHIA Alle børns folkeskole 14

15 For hovedparten af eleverne i en klasse vil det være fuldt tilstrækkeligt at videreføre traditionen med at orientere forældrene i mere generelle vendinger ved den halvårlige forældresamtale om elevens faglige udbytte af undervisningen. Tilsvarende for elever, der har særlige muligheder for at avancere gennem det faglige stof hurtigere og med større kvalitet end gennemsnittet. Men man kan overveje, om det for flere elever end de omtalte elever med særlige behov kunne være hensigtsmæssigt, f.eks. for grupper af elever og forældre, at lave en elevplanlignende beskrivelse af elevens situation, hvad angår Folkeskolelovens 1, stk.3, om udvikling af den sociale empati, demokratisk forståelse m.v. Der synes at være et langt større behov for at snakke dannelse end at snakke om tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, stort set hele skoleforløbet igennem Nationale test Bør gøres helt frivillige og skal ikke indberettes det skal orienteres, at lærerne kan bruge dem til intern evaluering af enkelte elevers egen udvikling over tid. De nationale test kan ikke anvendes som et didaktisk værktøj. Dvs. testresultaterne kan ikke anvendes i lærernes planlægning af undervisningen for den enkelte elev. Det hænger sammen med, at testene ikke er såkaldt diagnostiske (se diagnostiske test). Nogle af testkonstruktørerne bekræfter dette på forespørgsel en didaktisk anvendelse vil angiveligt kræve, at den enkelte lærer kan åbne svarene, hvilket ikke er muligt eller det vil tage meget lang tid. Der er derfor intet belæg for at opretholde de nationale test som ranglistegrundlag. De er administrativt meget tidskrævende, og de giver eleverne en falsk fornemmelse af at blive målt med en vis grad af nøjagtighed Diagnostiske test Kan med fordel bruges efter lærervurderet behov på alle klassetrin i dansk, matematik, engelsk og andre fag, hvor testene findes. Kan specielt i indskolingen bruges som screeningsværktøj. På alle årgange kan de bruges over for elever med særlige behov eller mulige specifikke vanskeligheder. Ved diagnostiske test forstås test eller prøver, der afdækker elevens stærke og svage sider. Dermed kan testresultaterne give stof til den didaktiske proces. Efterfølgende kan testene bruges som evalueringsværktøj på effekten af den gennemførte undervisning eller særlige støtte. De bruges allerede i vid udstrækning. Testforlaget skal opfordres til at udvikle diagnostiske test til andre fag over tid, f.eks. læseuafhængige test til fag som samfundskundskab, fysik o.lign. Specialinstitutterne og skolerne skal sikres økonomiske muligheder for fortsat specialtestudvikling inden for specifikke funktionshandicaps som dysleksi, dysfasi, dyskalkuli etc Afgangsprøver Bevares, som de er. Der bør dog forsøges med afgangs prøver i alle fag i 9. klasse i form af et eller flere projekter gennem året og med løbende evaluering med medvirken af både lærer(e) og elever. 2024: I perioden gennemføres egentlig forskning, hvor der arbejdes med afskaffelse af prøver i en slutperiode (april/juni). I stedet gennemføres ovennævnte projektarbejdsform i forskellige design og med SOPHIA Alle børns folkeskole 15

16 indbyggede valgfagslignende emner. Samtidigt hermed overvejes indførelse af 12 års undervisnings- og uddannelsespligt som i Finland. Dannelse isoleret Elevinddragelse i forhold til klassemiljøet, samværsregler I henhold til L998, 1, stk.3, kan eleven/eleverne medvirke ved vurdering af og målsætning for klassemiljøet, eventuelle klassesamspilsregler, der supplerer skolens ordensregler. Der skal i den forbindelse kunne etableres klassearbejde, ekstraordinært forældresamarbejde, årgangs- og afdelingssamarbejde med fornøden tid til dette arbejde hen over året. Ovennævnte bestemmelser har hidtil levet et rimeligt upåagtet liv i relation til vurderinger af lærernes arbejdsopgaver. Det bør i den forbindelse fremhæves, at det er nogle meget centrale bestemmelser i relation til skolens dannelsesopgave i relation til samlebegrebet demokrati. Der snakkes meget om uro og mobning, mig centrering o.l. I den forbindelse fremhæves ofte også forældrenes ansvar for god opdragelse. Men det er også påvist, at relationen mellem eleverne indbyrdes og eleverne og lærerne betyder utroligt meget. Derfor bør man fra skolestart til skoleafslutning arbejde offensivt med inddragelse af eleverne/klassen i det, man samlet kunne kalde den demokratiske dannelse også i relation til undervisningens progression for den enkelte elev og for klassen som helhed. (Bruner 1996, Biesta, grupperef.) Sabro-Korsvejens skole har i denne sammenhæng gpde erfaringer med såkaldt peer supporting Bevægelse, motion Eleverne skal sikres ekstraordinær bevægelse, motion hver skoledag ud over den bevægelse og motion, der indgår i undervisningen i faget idræt og mere eller mindre tilfældigt i børnenes frikvarterer. Det påhviler hver enkelt skole at indpasse denne ekstraordinære aktivitet i løbet af skoledagen, i frikvarterer, som en pauseaktivitet i undervisningen, hvor denne er skemalagt med flere sammenhængende lektioner, som start og/eller slut på skoledagen o.lign. Aktiviteten kan således med fordel opdeles i flere perioder i løbet af dagen. Det bør være idrætslærerne, der får overdraget opgaven, om muligt gennem en udvidelse af idrætsfagets timetal. Der skal tages hensyn til børn med særlige behov, fysik o.lign., tilsvarende undervisningsdifferentieringen i idræt. For elever, der deltager i skolens lektiecafe, kan bevægelse muligvis med fordel indarbejdes i aktiviteterne i lektiecafeen Skolen som forskningsmiljø Der skal etableres en løbende vurdering af behovet for forskning på den enkelte skole (en slags feltforskning) eller på udvalgte skoler (det kan også være forsøgsvirksomhed) til sikring af, at udviklingen til stadighed vurderes ud fra videnskabelige kriterier. Det hele med henblik på verifikation eller falsifikation af hypoteser og fremskaffelse af viden og erfaringsbegrundet indsigt, der kan begrunde ændringer i lov og bekendtgørelser samt løbende revision af centralt udarbejdede vejledninger. Børne- og Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, de i andet punkt nævnte undervisningskonsulenter og de fagfaglige foreninger samt Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen bør i fællesskab forestå styringen af denne type forskning. Om forskning inde i skolen og med lærerne som initiativtagere nævner R. Schäfer i Skolen som forskningsmiljø, at det er meningsløst, at lærere ikke medvirker i forskning på stedet af deres arbejde. Der SOPHIA Alle børns folkeskole 16

17 er ingen tvivl om, at udviklingen af en løbende forsøgs- og forskningsproces med hypoteseformuleringer og -afprøvninger vil fremme lærernes (og elevernes) bevidsthed om både didaktik, uddannelse og dannelse. Det vil også være hensigtsmæssigt i relation til det voldsomme pres fra evidenstænkere, idet forskningsresultater, som lærere og elever på den enkelte skole kommer frem til, har en helt anden kvalitativ betydning for de implicerede, end hvis de udefra får præsenteret færdige evidensbaserede modeller! I princippet bør hele skolens og SFO s virksomhed udsættes for forsøgsvirksomhed og forskning. Der bør derfor centralt laves en slags løbende prioritering for alle landets skoler, primærkommunalt for kommunens skoler og decentralt på den enkelte skole. Alle forslag i kapitel 4 kan umiddelbart videreudvikles eller igangsættes, hvorefter forsøgsvirksomhed og forskning kan kobles på i takt med tildeling af ressourcer hertil. Struktur Skemalægning Skemalægningen bør være dynamisk dvs. at der ikke mere skal kunne lægges et årsskema, hvor alle uger er skemalagt ens bortset fra nogle få temauger o. lign. En dynamisk skemalægning med blokskemaer og sammenhængende undervisningsforløb i de enkelte fag på min. 4 timer, hvor sidste time samtidig er den pågældende klasses sidste time den pågældende dag, er et nødvendigt tiltag for at sikre, at faglærerne sammen med deres elever kan planlægge konkret og funktionel undervisning, der inkluderer aktiviteter både i og uden for skolen. I den forbindelse skal det nævnes, at få-timers fag skal kunne læses i blokke (blokskemaer), således at man henover skoleåret veksler mellem blokskemaundervisning og pauser i faget. Det skal også skemamæssigt gøres muligt, at lærerteamet for den enkelte klasse kan gennemføre tværfaglige forløb som ovenfor beskrevet for de enkelte fag. Ovenstående bemærkning om dynamisk skemalægning har belæg ikke kun i relation til ønsket om, at undervisningen kan gøres varieret mellem teoretisk abstrakt boglig undervisning og konkret funktionelt praktisk undervisning med aktiviteter. Der er også belæg herfor i moderne indlæringspsykologi, kommunikationspsykologi og motivationspsykologi. Herudover må det bemærkes, at flertimers-moduler også sikrer en mere effektiv udnyttelse af den samlede undervisningstid, idet man undgår hyppige afbrydelser af undervisningen for at skifte fag og måske lokale (Bohlbro, 2013). Man bør ved skemalægningen være opmærksom på enkelte elevers behov for stabilitet og forudsigelighed Forlænget skoledag Skoledagen bør ikke generelt forlænges udover undervisningspligtens opfyldelse. I forbindelse med udvidelsen af timetallet i de praktiske/musiske fag, idræt og måske andre fag kan der komme andre vurderinger på banen. Men som udgangspunkt er der intet belæg for et ugentligt timetal for klasserne på mere end 30 timer og for 1-3 klasserne på 25 timer. For børn, der kan profitere af anvendelse af skolens lektiecafe, kan skoledagen forlænges med den time, der allerede er indskrevet i L998, 3,stk.3, om undervisningstilbud i fritiden. Se lektiecafe og aktivitetstimer og fagundervisning. SOPHIA Alle børns folkeskole 17

18 Engelsk fra 4. klasse, evt. 3. klasse (forsøg) Engelsk bør først starte i 4., eventuelt i 3. klasse. I betragtning af, at man har et mål om, at alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse, selv om man ved, at målet ikke kan nås, er engelsk fra 1. klasse ikke hensigtsmæssigt. Det skal ses både i lyset af den viden, der er om en spredning i den almindelige klasse på ca. 4 udviklingsår, og de specifikke problematikker, der opstår på grund af, at der også i klassen er elever med særlige behov og inkluderede elever med omfattende særlige behov. Da der således er adskillige elever i hver enkelt klasse, der i 1. klasse endnu har meget store problemer med at tilegne sig det verbale sprog, både hvad angår opfattelse og egen tale, at det klart hæmmer læseindlæringen, vil det svække fremdriften i dansk yderligere, hvis eleverne skal have engelsk allerede i 1. klasse. For de sprogligt mest udviklede elever vil det ikke være nogen hindring for senere at få stort udbytte af engelskundervisningen at vente, og for de svageste elever vil det være en betingelse, at engelsk ikke optræder for tidligt i skoleforløbet. Ledelse Skolerådet udvides og skifter navn til Rådet for børns uddannelse og dannelse. Skolerådet udvides med repræsentanter for dagtilbuddene og skifter samtidigt navn til Rådet for børns uddannelse og dannelse. Det nye råd bør i øvrigt omfatte flere praktikere og færre organisationsrepræsentanter end det nuværende skoleråd. Formandskabet bør alene bestå af professionsudøvere fra daginstitutions- og skoleområdet og de tilsvarende professionsskoleafdelinger. Navnet sikrer, at der er fokus på både udviklende pædagogik, undervisning og dannelse. Derved undgår man ensidighed i opstillingen af formål med børns anvendelse af dagtilbud og opfyldelsen af deres undervisningspligt i folkeskolen. Man fjerner sig også fra den udbredte aktuelle tendens til at se mere på læring end på den didaktiske proces, der sikrer læring. Det er så vigtigt, at et råd som det nævnte får som primær opgave at skabe et nyt paradigme for formålet med børns ophold i institution og skole til afløsning af det endnu fremherskende NPM og videnskabsteoretiske positivisme-paradigme. Et nyt paradigme, der anerkender, at ikke alt kan objektgøres og måles, at mennesket er et subjektivt kvalitetssøgende individ med værdi i sig selv. Det skal børn kunne mærke så de dannes som mennesker og ikke kun som samfundsrelevante ressourcepersoner! Resultatkontrakter Der bør ikke udfærdiges resultatkontrakter for skoleledere umiddelbart er det upassende, når der er tale om ledelse af en kulturinstitution, idet en kulturinstitution i sagens natur ikke kan gøres til genstand for ledelsesstyring af traditionel karakter. Såfremt man alligevel kommunalt eller centralt ønsker resultatkontrakter, skal disse være udformet i overensstemmelse med humanistisk videnskabsteori, som minimum med baggrund i kritisk realisme. Udformning af resultatkontrakter bør derfor foregå lokalt og i et meget tæt samarbejde mellem den centrale forvaltning og skoleledelsen, skolebestyrelsen og de ansatte. 2024: I 10året fra 2014 bør der i givet fald blive udført videnskabelige forsøg med udformningen og anvendelsen af resultatkontrakter med baggrund i humanistisk videnskabsteori. Det vil give en helt anden skolekultur, hvis man gennem en sådan tænkning begynder at anerkende processen fra den individuelle personlige intrasubjektive opfattelse af virkeligheden hen imod en fælles intersubjektiv opfattelse i modsætning til den fremherskende positivistiske videnskabsteori, hvor man tilstræber, at selv kvalitative variabler skal forsøges kvantificeret med hensyn til såkaldt objektive målinger og resultatvurderinger SOPHIA Alle børns folkeskole 18

19 PPR PPR s rolle i skolens hverdag skal revitaliseres. Det gælder over for alle de elever, der inkluderes, der ikke segregeres som tidligere, og for de elever, der i øvrigt af forskellige årsager får støtte i de klasser, de pågældende går i, samt de lærerteams, der forestår undervisningen i de pågældende klasser. Det gælder specielt, hvad angår anvendelsen af oprindeligt læreruddannede cand.pæd.psych. er. Begrundelsen for en øget indsats over for nævnte elevgruppe og de tilhørende klasser skal findes i, at de stadigvæk kræver en undervisningsdifferentiering, man med fordel ville kunne kalde specialundervisning. Uanset valget af betegnelse er det i hvert fald vigtigt at supplere lærernes almindelige fagdidaktiske og almendidaktiske arbejde med undervisningsdifferentiering med en pædagogisk-psykologisk tilgang til analyse af de pågældende elevers særlige behov og deraf afledte særlige didaktiske krav til læreren. Da der ofte er tale om adfærdsproblematikker, uroskabende adfærd og/eller kontakt- og trivselsproblemer, er det ikke gjort med en mere eller mindre tilfældig støtte. Allerede i 2007 udarbejdede PPF i samarbejde med Landssamrådet for PPR-chefer en rapport, der beskrev nogle af de tanker, der ligger bag ovenstående forslag. I lyset af de undersøgelser, der viser (bl.a. Örebro-undersøgelsen), at den vigtigste faktor for læringskvaliteten er lærernes og elevernes trivsel samt behovsrelevant differentieret undervisning, jf. 18,stk.1 og 2 i L998, er det tvingende nødvendigt, at støttetimetildeling og eventuelt didaktisk vejledning ikke kun hviler på skolelederen. Ved anvendelsen af pædagogiske psykologer opstår der et uddannelsesbehov, idet der allerede med nuværende funktioner er for få pæd.psych. er ansat ved PPR. Helt aktuelt har PPF og KL fremhævet, at det her nævnte behov er massivt til stede, og det haster med at få uddannet nye cand.pæd.psych. er Efteruddannelse lederne Skolelederne bør primært efteruddannes i pædagogisk ledelse og strategisk analyse. Hvad angår de rent administrative opgaver, bør skolens sekretariat efteruddannes i administration og økonomistyring, så skolelederen kan koncentrere sig om den pædagogiske ledelse og den strategiske udvikling af skolen. Det vil også understrege betydningen af, at skolelederen er læreruddannet. I løbet af få år vil vi erkende, at kvalificering af skolens ledelse ikke sker gennem efteruddannelse i administration og organisationsudvikling af forskellig art, men gennem en markant udvikling af lederens rationelle autoritet på det pædagogiske og dannelsesmæssige område. Specielt bør lederen uddannes til at: - udøve personalepleje, - sikre den enkelte ansattes optimale udnyttelse af egne resurser i sin professionsudøvelse, - skabe betingelser for, at den enkelte lærer og pædagog kan gennemføre sin professionsudøvelse kvalificeret. Dvs., at lederen i samarbejde med personalet kan gennemføre strategiske analyser med henblik på en løbende vurdering af den kontekst, den enkelte elev og klasserne befinder sig i både hvad angår elevgruppens kompleksitet intellektuelt og adfærdsmæssigt og klassens samlede miljø - sikre den enkelte lærers indflydelse på eget professionelle liv. Hermed vil skolelederen endegyldigt komme til at fremstå som den rationelle autoritet, lærerne har brug for og ikke den irrationelle autoritet, der administrerer gennem stillingens magtbeføjelser og på vegne af forvaltningen. SOPHIA Alle børns folkeskole 19

20 Efteruddannelse lærere og børnehaveklassepædagoger Bør primært dreje sig om, men naturligvis defineret af de implicerede: - undervisningsdifferentiering - udvidelse af den fagfaglige undervisning til også at omfatte konkret og funktionel begrebsdannelse inkluderende en praktisk aktivitetspræget undervisning. Herudover er der naturligvis specifikke efteruddannelsesbehov for den enkelte faggruppe, lærerteam og for den enkelte lærer personligt. Det gælder eksempelvis efteruddannelse i lektieundervisning på lektiecaféerne, AKT-støtte og anden speciel støtte til børn med særlige behov m.m.m. Det er vigtigt at understrege, at alle lærere skal kunne gennemføre undervisningsdifferentiering kvalificeret og i sammenhæng hermed gennemføre en aktivitetspræget konkret undervisning uanset fag, jf. L998, 18, stk. 1 og 2, [så undervisningen] svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger og [planlægge og tilrettelægge undervisningen], så den rummer udfordringer for alle elever. Endvidere skal lærerne kunne tage hensyn til 5, stk.1, om indholdsvalg og tilrettelæggelse af undervisningen i relation til elevernes behov for varieret og brugbar undervisning. I det øjeblik lærerne behersker ovenstående, vil kvaliteten af aktivitetspræget undervisning være langt højere inden for fagene og i tværfaglige forløb end i mere eller mindre tilfældige faglige koblinger til i øvrigt løsrevne aktivitetstimer! Det er derfor intet grundlag for at lave særskilte aktivitetstimer, og der er heller ikke behov for ændringer af Folkeskoleloven, for at en praktisk aktivitetspræget undervisning kan finde sted inden for rammerne af det enkelte fag eller tværfagligt. Udskoling Valgfag I perioden frem mod 2024 kan de i andet punkt nævnte undervisningskonsulenter i forbindelse med deres arbejde med at analysere fagenes stof og muligheder for konkret undervisning med praktiske aktiviteter også vurdere overbygningsfagenes muligheder for at trække emner ud eller tillægge fagene emner af valgfags karakter, som de er beskrevet i nuværende række af valgfag, med henblik på etablering af emneorienterede forløb inden for de pågældende fag eller i tværfag, således at valgfag som helt uafhængige fag med tiden bortfalder. Der vil her nok være tale om et markeret behov for forsøgsvirksomhed, måske endda forskning i feltet, før man skal gribe til ændring af L998 og en generel indførelse af princippet. Forslaget inkluderer, at man udvælger emnerne ud fra et alment dannende perspektiv eller et specifikt dannelsesperspektiv hermed skulle det kunne undgås, at valgfag eller transformationer heraf til selvstændige projektforløb eller emneforløb inde i de enkelte fag får hobbypræg. Dette for at understrege dannelsesbehovets omfang eller styrke, specielt i afgangsklasserne, hvor eleverne udsættes for et massivt bombardement af privat og profitorienteret dannelsespåvirkning via medierne Erhvervsmæssig beskæftigelse eller uddannelse i 8. og 9. klasse L998, 33, stk.3 til stk.7 (om undervisningspligtens opfyldelse i ungdomsskolen og/eller egentlig erhvervsmæssig beskæftigelse eller uddannelse) bør bringes i anvendelse efter behov og ikke efter aktuel økonomi. Elevens tilknytning til hold eller klasse på egen skole eller ungdomsskolen bør samtidigt sikres ved hensigtsmæssig fordeling af det erhvervsmæssige arbejde og skolegang på ugedagene. Kriteriet for anvendelse af 33 bør alene være en mellem elev, forældre og vejleder opnået enighed om, at eleven ikke umiddelbart kan profitere tilstrækkeligt af fortsat almindelig skolegang, til at overgang til ungdomsuddannelse kan foregå efter 9. subsidiært 10. klasse. SOPHIA Alle børns folkeskole 20

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere