Alle børns folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle børns folkeskole"

Transkript

1

2 Alle børns folkeskole Copyright: SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse 1. udgave, 1. oplag, juni 2013 Omslag: Marie Holst Andersen Layout: Birte Holst Andersen Tryk: Vesterkopi, Aalborg ISBN Tekst og redaktionelt arbejde: Marie Hyldgaard Kjeldsen Per Kjeldsen Med hjælp fra: Dorte Brøchner Jessen Erik Schmidt Louise Klinge Nielsen Louise Nabe-Nielsen Lærke Grandjean Steen Nepper Larsen Stig Skov Mortensen Og inddragelse af udsagn og tanker fra: Bob Bohlbro Erik Sigsgaard Gert Biesta Me Lund Steen Nepper Larsen Deltagere i konferencens gruppediskussion Hæftet kan downloades eller bestilles i bogtryk på: eller Hæftet opdateres løbende. Opdateringer orienteres på Der kan tegnes abonnement på tillæg. Med tydelig kildeangivelse må uddrag af hæftet kopieres. Kopiering af hele hæftet må også finde sted men da ønsker vi information herom, af hensyn til senere tilsendelse af tillæg. SOPHIA Alle børns folkeskole 2

3 Indhold 1. Forord Indledning... 8 Spørgsmål og debat... 8 Hæftets opbygning og læsevejledning Konkrete forslag til udvikling af folkeskolen og SFO Det er videreudvikling ikke en reform, der er brug for Udsættelse eller radikal ændring af Regeringens reformforslag Alternative elementer til videreudvikling af folkeskolen Snæver fokusering på kundskaber Forslagene samlet i emnegrupper: Undervisningen Evaluering Dannelse isoleret Struktur Ledelse Udskoling Alternative elementer til videreudvikling af SFO Løbende oplistning af elementer til udvikling af skole og SFO Den gode skole, hvad er den til for? Spørgsmål om formål og præmis Formålsparagraffen Formål eller kun mål? Kundskaber, arbejdsmetoder og dannelse ligeværd og dynamik Fra synes og tror til viden og indsigt En alternativ formålsparagraf Læreren som selvstændigt tænkende Dannelse og undervisning Kamp om den gode skole Dannelse eller kompetence? Manglende debat fjerner legitimeringen af den politiske beslutningsproces Demokrati og uddannelse to besværlige størrelser Mennesket i centrum, men hvilket menneske? Læring - centralt begreb, med flere betydninger Demokrati og uddannelse - svært og besværligt (Ud)fordringer i dansk pædagogik og uddannelsespolitik Hvem har retten til at bestemme? Viden og indsigt kontra magtens ideologi Den primitive udvikling Demokrati og kvalitet i uddannelse som hinandens forudsætninger Nødvendigt paradigmeskifte En hel skole for hele mennesker Struktur Dynamisk arbejde med to strukturniveauer Tillid SOPHIA Alle børns folkeskole 3

4 Tvunget fokus Udsagn fra konferencedeltagere: Skolens formål Kritik af den ensliggørende skole Udsagn fra konferencedeltagere: Dannelse og demokrati At blive til et menneske ved at være, gøre og tænke Mod til demokrati Udsagn fra konferencedeltagere: Opgør med en hierarkisk forståelse af skolens fag Fagenes mange elementer Fagenes ligeværdighed Udsagn fra konferencedeltagere: Det særlige rum undervisning Hvad er det for et rum, der er tale om, og hvordan kommer man derind? Udsagn fra konferencedeltagere: Evaluering eller - vi kan ikke vide alt Et opgør med Fælles Mål, Nationale test og PISA Evaluering som en del af den didaktiske proces Eksternt styret evaluering Den kvalificerede og differentierende evaluering skaber udvikling Evaluering i en skole med forskningsmiljø At være i tiden til vi er færdige Udsagn fra konferencedeltagere: Retten til fri tid om leg kontra leg og læring Om legen som forudsætning for læring i skolen Giv plads til leg og fjern begrebet leg og læring Udsagn fra konferencedeltagere: Læreruddannelse og efter/videreuddannelse Pædagogisk professionsuddannelse Pædagogisk og didaktisk kvalificerende efteruddannelser Udsagn fra konferencedeltagere: Ledelse og det meningsfulde lærerliv Lederen den bedste blandt ligemænd eller magtudøver Læreren som selvleder og skolelederen som kontraktadministrator Lederen som en autoritet i lærerens didaktiske frirum Skolens behov for et frirum Udsagn fra konferencedeltagere: Det fortsatte arbejde Litteratur Bilag 1 Program for konferencen 7. maj SOPHIA Alle børns folkeskole 4

5 1. Forord Folkeskolen er god men den skal blive bedre. Lærerne er dygtige men de skal undervise noget mere, og undervisningen skal være mere spændende. Fagligheden skal styrkes. Danmark klarer sig ikke godt nok internationalt. Derfor er der brug for en reform af folkeskolen. Sådan har det lydt 3 gange inden for de seneste 10 år og hver gang er det blevet fremhævet, at med denne reform er udviklingen kvalitetssikret 1. Seneste skud på stammen er den i december 2012 af Børne- og Undervisningsministeren på Regeringens vegne forelagte reform: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. Skolen er god, men skal være bedre ja, naturligvis. Alle kan altid gøre det bedre, for vi lærer jo hele tiden af det, vi gør. Men er det lige et fagligt løft, der skal til? Og er det i så fald kun et fagligt løft? Hvad med dannelsen og den sociale udvikling, nu hvor der igen snakkes meget om uro, mobning og en markant svækkelse af fællesskaberne. Hvad det faglige angår, er der i øvrigt markeret fremgang. Danmark opnåede kort før jul en 5. og 6. plads på verdensplan i læsning og matematik (TIMMS og PIRLS) Mærkeligt nok gav det ikke anledning til avisforsider eller glædesudbrud fra Børne- og Undervisningsministeren og det medførte ingen ændringer i reformforslagets faktabokse eller ministerens fremlæggelse af forslaget. Fremskriver man resultaterne til 9. klassetrin, udtrykker de ellers det glædelige, at der nok ikke er de store problemer med dansk og matematik ved afslutningen på 10 års skolegang. Oveni dette glædelige resultat af lærernes virke inden for de nuværende rammer fremhæver både politikere og mange forældre, at skolen bredt set er god og lærerne ligeså. Så måske er det slet ikke en reform, der er brug for. Reform betyder at omforme, ændre radikalt på tingenes tilstand. Så måske er det noget mindre omfattende, der er brug. Som for eksempel enkeltstående forslag til fremme af den igangværende udvikling. Men det bliver nok ikke nemt at få ørenlyd med sådanne positivt funderede forslag. De negative udsagn er tilsyneladende nærmest blevet en slags sløjfe, der kører uafbrudt, uanset hvad der måtte komme af positive meldinger fra virkelighedens verden. Det synes at være tæt forbundet med det forhold, at alle mener, tror eller synes noget om folkeskolen uden nødvendigvis at bygge udsagnene på viden eller erfaringsbegrundet indsigt. Tendensen ses tydeligt de seneste 10 til 12 år, hvor diverse undersøgelser, test og statistiske tabeller med mellemrum rydder forsiderne med proklamationer om folkeskolens elendige tilstand i forhold til alverdens lande. På trods af anerkendte forskeres og indsigtsfulde skolefolks påvisning af alvorlige mangler i det offentliggjorte materiale eller misvisende sammenligninger lande imellem har eksempelvis PISA testene, de nationale test og diverse økonomiske tabeller 2 givet anledning til voldsomme politiske reaktioner. Det aktuelle reformforslag indebærer den største ændring af folkeskolen siden indførelsen af enhedsskolen i Til gengæld uden de omfattende forsøg til 400 mil. kr. som i 80 erne overbeviste både fagfolk og politikere om det hensigtsmæssige i at indføre enhedsskolen. Det nu foreliggende reformforslag bygger kun på meget få og ukontrollerede forsøg beskrevet i en rapport fra Rambøll: Evaluering af Heldagsskoler, rapport, oktober 2012, UVM. SOPHIA har analyseret rapporten 3 og finder materialet for be- 1 Anders Bondo Christensen på TV2 debat, , kl For eksempel OECD s Education at a glance. 3 Nabe-Nielsen, Louise: Notat nr. 23, Analyse af Rambøll: Evaluering af heldagsskoler, SOPHIA, april SOPHIA Alle børns folkeskole 5

6 skedent og for usystematisk udviklet til at danne grundlag for så omfattende en reform, som tilfældet er med det foreliggende forslag. Vi har i SOPHIA været overbeviste om, at den mangelfulde, nærmest fraværende forsøgsvirksomhed og den fra både politisk og fagligt hold fremførte kritik af flere væsentlige elementer i forslaget ville medføre sådanne overvejelser hos ministeren, at forslaget ville blive modificeret i overensstemmelse hermed. Men vi tog fejl oveni købet blev forslagets finansiering koblet sammen med en fagligt dybt problematisk opsplitning af undervisningsbegrebet, således at undervisning bliver sidestillet med lærerens konfrontationstid (samvær med børnene blev det kaldt) og forberedelse som noget fra undervisningen adskilt. Og endnu værre. Det blev samtidig med fremlæggelsen af reformforslaget åbenlyst fremhævet, at væsentlige dele af reformen skulle finansieres ved en normalisering af lærernes arbejdstid og ved anvendelse af pædagoger fra SFO i dele af undervisningen, kaldet aktivitetstid 4. Efter vores bedste overbevisning er det derfor nødvendigt i sidste øjeblik at forsøge at påvirke den politiske beslutningsproces med et alternativt forslag til fortsat udvikling af folkeskolen og SFO. Et forslag, der lægger op til dialog forud for nødvendige politisk besluttede formåls- og indholdspræciseringer. Vort oplæg bør omfatte både kundskaber og dannelse i en ramme med undervisningspligt og fritidsret, ligesom vi vil understøtte en professionel bottom-up udvikling 5. Heraf vil der kunne udledes behov for forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde, uddannelse og efteruddannelse. Den 7. maj startede SOPHIA denne dialogiske proces på Vartov i København med konferencen: Alternative elementer til en folkeskolereform. Udgangspunktet for konferencen var følgende spørgsmål, stillet af den hollandske professor Gert Biesta 6, der gæstede konferencen: Hvordan er og bør forholdet være mellem skolen og det samfund, den er både omgivet og en del af? Dette spørgsmål, der efterfølgende blev behandlet på både teoretisk og generelt niveau, falder lige ned i den ikke-debat, der præger ikke bare behandlingen af reformudspillet omkring folkeskolen, men hele det uddannelsespolitiske felt. At der er tale om en ikke-debat, handler om, at der på det generelle plan, med Steen Nepper Larsens ord, er en udtalt ikke-uenighed til stede offentligt og fagligt (Nepper Larsen 2013). Problematikken er her, at denne ikke-uenighed dækker over en manglende politisk ærlighed om det egentlige formål med reformen samt en manglende kritisk stillingtagen til netop formålet med skolen. Konferencens programindhold 7 afspejlede således behovet for og mulige vinkler på at komme i gang med en kritisk debat. Der var et gennemgående fokus på behovet for genrejsning af dels demokratisk debat og proces om uddannelse og dels af spørgsmål, som vedrører formålet med uddannelse, skole og pædagogisk og didaktisk arbejde. Det foreliggende debathæfte Alle børns folkeskole 8, tilstræber at sammenfatte og give plads til de stemmer, der var på konferencen, og er samtidig SOPHIAs bud på et oplæg til reel debat om udvikling af folkeskolen. 4 UVM, maj 2013: Økonomiberegning viser, at 1 lærer kan betale ca. 1½ pædagog. 5 Som forudsat i Børne- og Undervisningsministerens NNS projekt 6 Efternavnet udtales Bista, hvilket ikke er trængt igennem, når vi på dansk udtaler navnet. 7 Se bilag 1, program for konferencen 8 Med reference til Salamancaerklæringen, SOPHIA Alle børns folkeskole 6

7 Med hæftet forsøger vi at leve op til et af vore formål at påvirke den offentlige og politiske debat og beslutningsproces. Forslagets titel skal fremhæve, at det er fællesskabets /den inkluderende skole, der vil en pædagogik og dannelse, der sikrer en udvikling af det hele menneske og ikke bare et testet og godkendt kundskabsmenneske, der skal sikres kvalitative udviklingsmuligheder. Forslaget er udarbejdet som et procespapir med basis i gældende L998. Papiret tænkes udviklet løbende gennem fremkomsten af ny teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt, hvad angår både pædagogik og dannelse og samfundsudviklingen. Men først og fremmest gennem debat. Så vi håber, der vil være politikere, lærere, pædagoger, forskere og lægfolk, der vil give deres holdninger, idéer og tanker til kende. Formodningen er, at uenigheder vil vise sig og ligeledes behovet for demokratiske processer frem mod revurderingen af den politisk besluttede ramme for skolens arbejde. Det er et fælles ansvar at stille spørgsmål og arbejde med drøftelser af mulige besvarelser. Kvalitetsudviklingen må aldrig stoppe i Folkeskolen alle børns skole! SOPHIA Alle børns folkeskole 7

8 2. Indledning Spørgsmål og debat Den danske politiske debat om skole og uddannelse er ved at flyde over af intentioner og løfter. Verdensklasse, øget kvalitet, et fagligt løft af folkeskolen, mere spændende undervisning, flere timer, inklusion, klargøring af de unge til videre uddannelse, ingen funktionelle analfabeter... Målet er klart. De danske børn og unge skal lære noget mere og bedre. Dette noget, der mest handler om dansk og matematik, er beskrevet i Fælles Mål, og der søges evidens for, hvordan den pædagogiske praksis skal indrettes, for at dette noget læres bedst muligt hvilket vil sige, at det af den, der lærer, skal kunne ekspliciteres så tæt på det beskrevne som muligt. I forsøget på at kunne indfri de mange løfter og nå målet stilles derfor igen og igen det samme spørgsmål - Hvad virker? Som et minimum bør man også stille spørgsmålene, virker-for-hvad?, virker-for-hvem? og ikke mindst virker-med-hvilket-formål? Disse og mange andre spørgsmål opleves som fraværende i det uddannelsespolitiske arbejde og ligeså i dele af de pædagogiske fagkredse. Heri kan der siges at være både et demokratisk og et pædagogisk problem (Biesta 2011, s. 57). Derfor vil mange af afsnittene i dette debathæfte være bud på nogle elementer, der må italesættes og debatteres i forbindelse med det at drive og udvikle skole. Et af de primære spørgsmål, som enhver læser af notatet og i øvrigt enhver, der interesserer sig for skole og uddannelse, bør stille, er altså: Hvad er formålet, hvad er skolen til for? I besvarelserne af dette dobbelte spørgsmål vil uenighederne og de betydningsfulde brydninger melde sig på banen. Først da vil debatten få liv og nødvendigvis tage tid. Hæftets opbygning og læsevejledning Det kan anbefales at læse kapitel 7 først. Som en lille reminder om den måske vigtigste sætning i Dafolos gamle værk Et hanegal om en skole uden mure fra 80 erne: Lad os stemme sindet til læsning. Kapitel 3 Konkrete forslag til udvikling af folkeskolen og SFO. Kapitlet er skrevet og tilsendt separat til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og forligspartiernes deltagere i drøftelserne med Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini om folkeskolereformen, inden debathæftet var færdigt. Det skete i et forsøg på at påvirke den politiske debat så hurtigt som muligt i de igangværende forhandlinger. De konkrete forslag påviser, at store dele af regeringens reformforslag kan gennemføres inden for rammerne af gældende folkeskolelov, L998. Hovedpunkter i vore forslag er en selvstændiggørelse og udvidelse af SFO s virksomhed, så børnene kan mærke forskellen på at gå i skole (undervisningspligt) og have fri (fritidsret), og at de såkaldte aktivitetstimers praktiske og konkrete tilgang til det faglige stof skal gennemføres som en del af den faglige undervisning, som varetages af den linjefagsuddannede lærer. Skoledagen foreslås ikke forlænget, men skolen kan tilbyde lektiecafe, bevægelse og lignende i ekstra timer i henhold til gældende lov. SFO skal kunne tilbyde klublignende aktiviteter for de elever, der ikke på anden måde kan deltage i frivillige fritidsaktiviteter. Kapitel 4 Den gode skole, hvad er den til for? Her tages der hul på den diskussion, som vi mener, burde have været startet af regeringen, inden den udarbejdede det anonyme reformforslag, der nu foreligger til politisk vedtagelse. Ifølge professor Gert Biesta, Luxembourg Universitet, der var hovedoplægsholder på SOPHIAs konference, er kapiteloverskriftens spørgsmål det allervigtigste spørgsmål at besvare, hvis man ønsker at ændre på folkeskolens forudsætninger for sin virksomhed. Hvad vi vil med folkeskolen, er ikke én gang for alle drøftet og beskrevet i SOPHIA Alle børns folkeskole 8

9 en formålsparagraf. Det er det spørgsmål, der kan sikre, at vi pædagogisk og politisk kontinuerligt forholder os til, hvad der er god skole, og hvordan en sådan skabes. Så kapitlets 5 afsnit prøver at afdække elementer i den diskussion, der aldrig kom, og som aktuelt burde være styrende for resten af lovgivningen om folkeskolens virksomhed. Nu ser det ud til, at man vil gå den modsatte vej og gemme de betydningsfulde diskussioner om formålet med skolen, til man har beskrevet mål, indhold, metoder, praksis og evaluering. Det er ikke særligt professionelt. Kapitel 5 Demokrati og uddannelse to besværlige størrelser Et gennemgående tema i den offentlige debat om uddannelsessystemet, her folkeskolen, synes at dreje sig om underskuddet af demokrati og den fraværende kritiske debat. Tiden er præget af en massiv anvendelse af top-down styring, til tider af korporativ karakter, man skulle tro umulig i et af klodens ældste demokratier. I 4 afsnit forsøges dette forhold belyst med antydninger til løsning, men først og fremmest, som i hæftets andre kapitler, som oplæg til diskussion med forhåbninger om løbende påvirkning af de politiske processer. Kapitel 6 En hel skole for hele mennesker Dette kapitels 9 afsnit er præget af konferencedeltagernes gruppediskussioner. De komplette referater er da også samlet afsnitsvist, så man får et levende indtryk af de problematikker, der optog deltagerne. Det må vurderes, at de 9 afsnit repræsenterer vigtige forudsætninger for succes med en hvilken som helst reform af folkeskolen. Ved læsningen får man et tydeligt indtryk af, at den foreliggende reform måske ikke lige rammer ned i de problematikker, der synes mest påtrængende at få gjort noget ved. Måtte der blive lyttet med refleksion til deltagerne. Kapitel 7 Det fortsatte arbejde Arbejdet er ikke slut det er lige begyndt. SOPHIA opfordrer til udskydelse af reformen og til i stedet at gennemføre den bredest mulige deltagelse i en debat, der kan medvirke til en sikring af folkeskolens kvalitet og fortsatte udvikling. Med respekt og varsomhed over for elever og professionsudøvere. Det er en stor opgave, de løfter, som kræver opbakning fra alle os, der bare kigger på! SOPHIA Alle børns folkeskole 9

10 3. Konkrete forslag til udvikling af folkeskolen og SFO Det er videreudvikling ikke en reform, der er brug for Nedenstående forslag er valgt med udgangspunkt i Regeringens reformforslag. Der er tale om forslag, der kan begrundes med både faglig teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt. Samtidigt er det forslag, som ikke behøver at indgå i et omfattende reformforslag, da de alle kan gennemføres med udgangspunkt i gældende L998, Folkeskoleloven, uden nævneværdige ændringer i loven. Dermed bliver vore konkrete forslag alternativer til detaljer i Regeringens reformforslag. Vi har derfor sendt forslagene i afsnit 4.1 og 4.2 til forligspartiernes ordførere, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og ministeren nu, inden de politiske drøftelser er tilendebragt også selv om vi ikke er færdige med det samlede skrive- og redaktionelle arbejde. Udsættelse eller radikal ændring af Regeringens reformforslag Vi håber, at diskussionen om regeringens reform i det mindste kan forsinkes, eller at reformen trækkes midlertidigt tilbage, så man efterfølgende kan få mulighed for at sætte fokus på den overordnede diskussion om skolens formål hvilke mennesker vil vi udvikle i skolen en diskussion, som vores konference den 7. maj lagde op til, og som vi uddyber i kapitel 5 og 6. Herefter og på baggrund af forsøgsog udviklingsarbejde og forskning - kan der så muligvis blive opbakning til en slags reform af folkeskolen, der gør det muligt for folkeskolen vedvarende at være i overensstemmelse med børnenes (og samfundets) brede behov for dannelse til selvstændige mennesker, der kan fungere som demokratiske borgere! 3.1 Alternative elementer til videreudvikling af folkeskolen Udgangspunktet for en udviklingsplan, der som nævnt i indledningsafsnittet ikke skal være en reform, der ændrer radikalt på folkeskolens struktur og metoder, må så nødvendigvis være L998, Lov om Folkeskolen med ændringer, specielt L379, Inklusionsloven. Alle nedenstående udviklingsforslag baseres på paragraffer i de to lovsæt, enten eksplicit eller implicit. Alle forslag skal dermed også ses i lyset af 1, stk.1,2 og 3, formålsparagraffen i L998. Denne paragraf, der med fordel kan opsplittes i delformål 22 i alt, angives her: 1 Stk.1 Kundskaber Færdigheder Lyst til at lære Fortrolige med dansk kultur og historie Forståelse for andre lande og kulturer Forståelse for menneskets samspil med naturen Fremme den enkeltes alsidige udvikling Stk.2 Udvikle arbejdsmetoder Skabe rammer for oplevelse fordybelse SOPHIA Alle børns folkeskole 10

11 virkelyst Udvikle erkendelse fantasi Udvikle tillid til egne muligheder Lære at tage stilling og handle Stk.3 Forberede til deltagelse medansvar rettigheder pligter i et samfund med frihed og folkestyre Skal foregå i en skole med åndsfrihed ligeværd demokrati Snæver fokusering på kundskaber I en sådan opstilling ses det tydeligt, hvor meget stk.1, specielt kundskaber, har fyldt i de sidste års skoledebat og lovændringer med fokus på målpræciseringer (trinmål) og evaluering heraf med internationale målinger som PISA og nationale, som de nationale test. Der har ikke været megen interesse for stk.2 og slet ikke for stk.3, som ellers er den vigtigste, når vi snakker dannelse hvad der synes at være mere brug for end måske nogensinde før! (Helt aktuelt Niels Egelund, Berlingske , TV2News , Peter Kemp m.fl., Politiken , Tarek Hussein, Politiken 25.0,13). Med regeringens reformforslag er det stadig kundskaber, der er i fokus 9 ligesom der er annonceret flere test. Samt helt barokt en fornyelse af formålsparagraffen når reformen er forhandlet på plads! Forslagene samlet i emnegrupper: Undervisningen Om slutmål og fagformål Idet man med fordel indtil videre kan fastholde L998 s opstillede fagformål, jf. L 998, 10, stk.1 og 2, bør man fjerne bindingen for de eksisterende fælles- og trinmål, så de alene har en progressions beskrivende funktion. Med inklusionslovgivningen 2012 er presset på undervisningsdifferentiering øget betragteligt. Samtidig er spredningen i de enkelte klasser også øget gennem øgede klassekvotienter. Bindene trinmål er derfor mere og mere illusoriske og kan virke hæmmende på en innovativ, kreativ didaktik, både fagdidaktisk og almen didaktisk. Hvis man som udgangspunkt er enig om, at alle elever skal blive så dygtige, som det er dem muligt (regeringens reformforslag, s.11) i forhold til alle L998 s delformål i 1, både stk. 1, 2 og 3, har trinmålene ikke mere nogen betydning. Hvis man ad modum Bruner, deler uddannelsesprocessen med eleverne, 9 Reformforslaget hedder jo Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen SOPHIA Alle børns folkeskole 11

12 ses det endnu mere tydeligt, at trinmålene nærmest kan virke hæmmende eller arbitrære på en optimal differentieret undervisning. (se Den fagfaglige [boglige] undervisning skal også være konkret og aktivitets-præget. Der formuleres en tilføjelse til L998(folkeskoleloven) af , 1, stk.1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der inkluderer konkrete og praksisrelaterede elementer og aktiviteter.. Men man kan også og nok bedre i stedet blot indskærpe mulighederne for praksisrelateret, aktivitetspræget konkret undervisning gennem reference til 5,stk.1, og 18,stk.1 (undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov) og stk.2 (om udfordringer for alle elever). I årtier har det været fremført, at folkeskolen er for boglig. Der er da heller ingen tvivl om, at en undervisning, der også er konkret og aktivitetspræget, vil svare til en del elevers behov og udfordre dem relevant. Der er ingen tvivl om, at en sådan undervisning, for de fleste elever, vil være en god platform, for en efterfølgende mere ordinær faglig teoretisk, boglig undervisning. For de sprogligt og læseteknisk svageste elever vil det givetvis løfte deres faglige udbytte af den samlede undervisning. Der er således helt klart positive elementer i aktivitetsbegrebet. De sprogligt og bogligt svage elever vil profitere af en aktivitetspræget undervisning, da denne kan give dem den konkrete begrebstilegnelse, der vil lette tilegnelsen af de abstrakte begreber, der ligger i den bogligt funderede undervisning. De meget vidende elever vil også kunne profitere heraf, da de får udvidet indholdet af deres tilegnede abstrakte sprogbaserede begreber. Det er dog uhyre vigtigt ved anvendelsen af konkrete og aktivitetsprægede metoder, at man ikke adskiller denne undervisning fra den teoretiske undervisning der skal være en kontinuerlig sammenhæng. Dette kan kun sikres, hvis det er den samme lærer, der inde i sit fag etablerer denne sammenhæng. Alt andet vil være kunstigt, kræve omfattende koordinerende planlægning. Det vil i øvrigt også være ude af trit med den udvikling, der allerede er i gang i folkeskolen, hvor en både faglig og tværfaglig undervisning ofte inkluderer konkrete og praktiske forløb eller aktiviteter. Det skal i øvrigt fremhæves, at selvstændige og fra den faglige undervisning adskilte aktivitetstimer er meget forberedelseskrævende, specielt hvis timerne skal gennemføres med pædagoger, der ikke umiddelbart kan transformere den linjefagsuddannede lærers undervisning til en aktivitet eller praktisk forløb. Med ovenstående forslag til ændring af formålsparagraffen eller påpegning af mulighederne i de fremhævede er skulle den ønskværdige sammenhæng i fagenes teoretiske og konkrete praksisnære indhold kunne sikres også i tværfaglige forløb. For god ordens skyld bør det bemærkes, at en gennemgribende indførelse af ovennævnte kombinerede undervisningsform vil forstærke et allerede eksisterende behov for en analyse af alle fagenes stof - vurderet for indhold af konkrete begreber og tilsvarende muligheder for konkret billed- og/eller sproglig kommunikation/formidling. Det kræver medvirken af pædagogisk, psykologisk og både faglig og almen didaktisk kyndige. Det behøver dog ikke at forsinke den udviklingsproces, der er i gang på skolerne. Arbejdet kan foregå over tid i forbindelse med den nødvendige løbende efteruddannelse af lærerne. (Se undervisningskonsulenter og fagfaglige foreninger og efteruddannelse). SOPHIA Alle børns folkeskole 12

13 3.1.3 Faglige vejledere/undervisningskonsulenter i stedet for læringskonsulenter (3.1.5) Der bør på skolerne blandt lærerne være uddannet faglige vejledere i alle fag. Vejlederne skal alene og sammen med uddannede undervisningskonsulenter fra de faglige foreninger kunne vejled, og konsulenterne efteruddanne lærerne, bl.a. i ovennævnte aktivitetsprægede, konkrete ikke-boglige undervisning. Der vil være en markant styrkelse af skolernes samlede faglige niveau med etableringen af en komplet vejleder- og konsulentfunktion. Specielt i lyset af, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke længere har egentlige pædagogiske og specialpædagogiske afdelinger De fagfaglige foreninger inddrages Fagenes foreninger skal inviteres til at forestå analyse og beskrivelse af alle folkeskolens fags muligheder for konkret og funktionel begrebsdannelse i praksisrelaterede og aktivitetsprægede supplerende forløb til den såkaldt boglige teoretiske undervisning. Herudover skal foreningerne også forestå gennemførelsen af efteruddannelse af lærerne heri. Analysearbejdet skal foregå sammen med elever og relevante fagfolk. Foreninger får mulighed for over en f.eks. 3årig periode at ansætte undervisningskonsulenter som nævnt i 3,1,3 med en bevilling på finansloven på ca. 4 millioner kr. pr. forening pr. år i 3 år. De faglige foreninger, Dansklærerforeningen, Idrætslærerforeningen, Matematiklærerforeningen etc. anmodes om at huse disse teams og lede dem. Der skal ske opslag af stillinger. Foreningerne gives bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet til aflønning og til foreningens samarbejde med disse fagpersoner i et permanent fagudvalg, der skal udvikle det enkelte fag som ovenfor beskrevet. Herudover skal der løbende gennemføres en stofrevision, og indhold, omfang og metodiske muligheder skal beskrives. Der skal også sikres en løbende inddragelse af vigtige samfundsudviklinger. Man må anse de fagfaglige foreninger for at være det sted, hvor der er samlet eller nemt kan samles undervisere med en kombination af relevant teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt Læringskonsulenter Der bør ikke oprettes et korps af læringskonsulenter. (se 3.1.3) Ved at ansætte læringskonsulenter fremmes en tænkning, hvor man fokuserer ensidigt på et resultat af lærernes undervisning og ikke på den samlede fag- og almendidaktiske proces. Det reducerer læreren til en metodeforvalter. Dermed svækkes lærerens ansvar for det samlede arbejde med undervisning og læring. Til gengæld bliver det lettere for eksterne aktører at markedsføre konceptpædagogiske læringssystemer, der uomgængeligt fører til en indsnævring af lærerens samlede pædagogiske indsats Elevinddragelse i forhold til undervisningens mål I henhold til L998, 18,stk.4, skal lærer og elev arbejde sammen om fastlæggelse af relevante mål for den enkelte elev i undervisningsprogressionen. Ovennævnte bestemmelser er meget uens anvendt og er meget tidkrævende. Men der ingen tvivl om, at anvendelsen deraf både gavner lærer-elevrelationerne og det samlede klassemiljø i forhold til motivation og dermed kvaliteten af undervisningsdifferentieringen Lektiecafe Alle skoler skal kunne etablere såkaldte lektiecafeer efter behov. Lektiecafeerne skal betjenes af erfarne lærere, gerne med uddannelse i specialundervisning. Cafeerne er ofte oprettet med timer fra støttetime- SOPHIA Alle børns folkeskole 13

14 puljen. De kan også oprettes med basis i L998, 3, stk.3, om tilbud om undervisning i fritiden og 5, stk.6, om tilbud om supplerende undervisning. 2024: I perioden frem mod 2024 bør der gøres forsøg med bortfald af lektiebegrebet, hvorved lektiecafeerne skal revurderes i deres funktion måske omdøbes til støttecentre af en slags? Lektiecafeer har været kendt siden 80 erne, hvor der blev gjort forsøg med såkaldt lektieundervisning. Siden er der på de fleste skoler etableret lektiecafeer, specielt i indskolingen. Så man bør lade skolerne komme med input om den fortsatte udvikling på feltet. Undervisningen på cafeerne bør i princippet være frivillig, men bør også kunne foregå på baggrund af henvisning fra lærerteam og/eller forældre. Det er klart, at cafeen også skal omfatte tilflyttere, syge børn efter fravær og inklusionselever med mindre omfattende særlige behov. Elever med behov for særlige udfordringer skal også kunne deltage bl.a. som hjælpere for andre elever. Der ligger mange muligheder for ekstraordinær udvikling i at være vejleder. Vedrørende udviklingen frem mod 2024 skal det bemærkes, at man så småt er ved at indse, at lektier, der laves af eleverne selv, ikke fremmer elevernes læring, specielt ikke for de svage. De meget dygtige elever kan dog på frivillig basis arbejde videre med de forskellige opgaver hjemme eller på skolen efter den skemalagte tid mens de øvrige elever kan, og elever med særlige behov skal, frekventere skolens lektiecafé. Her foregår undervisning i lektier; - der er ikke tale om selvstændig lektielæsning, men om en lærerstyret, ekstraordinær undervisning i det stof eller de arbejdsformer, som eleven har svært ved. I vid udstrækning kan denne lektieundervisning (ligesom de dygtige elevers frivillige lektiearbejde) foregå over internettet. Der er i så fald hotlinehjælp at hente hos lærere, som får tildelt timer til denne funktion. Samtidig med udviklingen af ovenstående kan der ved løbende evaluerende kontakt mellem faste elevog forældreteams og klassens lærerteam træffes aftaler om, på hvilken måde forældrene kan understøtte skolens undervisning gennem deres børns inddragelse af forældrene i det, børnene for tiden arbejder med eller snart skal beskæftige sig med i skolen, jf. L998, 2, stk.3, om elev- og forældreansvar. Evaluering Elevplaner L998, 13, stk1 og 2 og 13b, stk.1 og 2, pkt.1, om løbende evaluering og elevplaner i henholdsvis klassetrin og klassetrin. Det generelle krav bør afskaffes, og der laves kun elevplaner, hvor der er tale om elever med særlige behov, herunder inkluderede elever. For disse elever skrives elevplan i alle de fag, hvor elevplanen måtte være relevant. Det afgøres af lærerteamet. Elevplaner er oprindeligt opfundet i den gamle særforsorg. De blev videreført i den senere amtsstyrede vidtgående specialundervisning, da særforsorgen blev ophævet, for de elever, hvor fremskridtene var så små og langsomme, at det dels for lærerne var vigtigt at fastholde de mange forskellige tilgange, de måtte planlægge at anvende for at nå eleven og for at kunne få forældrene til at forstå og fastholde denne tingenes tilstand. Det har derfor aldrig været hensigten, at elevplaner skulle laves for elever, der på ganske almindelig vis har normalt udbytte af den givne undervisning i de enkelte fag i folkeskolen. SOPHIA Alle børns folkeskole 14

15 For hovedparten af eleverne i en klasse vil det være fuldt tilstrækkeligt at videreføre traditionen med at orientere forældrene i mere generelle vendinger ved den halvårlige forældresamtale om elevens faglige udbytte af undervisningen. Tilsvarende for elever, der har særlige muligheder for at avancere gennem det faglige stof hurtigere og med større kvalitet end gennemsnittet. Men man kan overveje, om det for flere elever end de omtalte elever med særlige behov kunne være hensigtsmæssigt, f.eks. for grupper af elever og forældre, at lave en elevplanlignende beskrivelse af elevens situation, hvad angår Folkeskolelovens 1, stk.3, om udvikling af den sociale empati, demokratisk forståelse m.v. Der synes at være et langt større behov for at snakke dannelse end at snakke om tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, stort set hele skoleforløbet igennem Nationale test Bør gøres helt frivillige og skal ikke indberettes det skal orienteres, at lærerne kan bruge dem til intern evaluering af enkelte elevers egen udvikling over tid. De nationale test kan ikke anvendes som et didaktisk værktøj. Dvs. testresultaterne kan ikke anvendes i lærernes planlægning af undervisningen for den enkelte elev. Det hænger sammen med, at testene ikke er såkaldt diagnostiske (se diagnostiske test). Nogle af testkonstruktørerne bekræfter dette på forespørgsel en didaktisk anvendelse vil angiveligt kræve, at den enkelte lærer kan åbne svarene, hvilket ikke er muligt eller det vil tage meget lang tid. Der er derfor intet belæg for at opretholde de nationale test som ranglistegrundlag. De er administrativt meget tidskrævende, og de giver eleverne en falsk fornemmelse af at blive målt med en vis grad af nøjagtighed Diagnostiske test Kan med fordel bruges efter lærervurderet behov på alle klassetrin i dansk, matematik, engelsk og andre fag, hvor testene findes. Kan specielt i indskolingen bruges som screeningsværktøj. På alle årgange kan de bruges over for elever med særlige behov eller mulige specifikke vanskeligheder. Ved diagnostiske test forstås test eller prøver, der afdækker elevens stærke og svage sider. Dermed kan testresultaterne give stof til den didaktiske proces. Efterfølgende kan testene bruges som evalueringsværktøj på effekten af den gennemførte undervisning eller særlige støtte. De bruges allerede i vid udstrækning. Testforlaget skal opfordres til at udvikle diagnostiske test til andre fag over tid, f.eks. læseuafhængige test til fag som samfundskundskab, fysik o.lign. Specialinstitutterne og skolerne skal sikres økonomiske muligheder for fortsat specialtestudvikling inden for specifikke funktionshandicaps som dysleksi, dysfasi, dyskalkuli etc Afgangsprøver Bevares, som de er. Der bør dog forsøges med afgangs prøver i alle fag i 9. klasse i form af et eller flere projekter gennem året og med løbende evaluering med medvirken af både lærer(e) og elever. 2024: I perioden gennemføres egentlig forskning, hvor der arbejdes med afskaffelse af prøver i en slutperiode (april/juni). I stedet gennemføres ovennævnte projektarbejdsform i forskellige design og med SOPHIA Alle børns folkeskole 15

16 indbyggede valgfagslignende emner. Samtidigt hermed overvejes indførelse af 12 års undervisnings- og uddannelsespligt som i Finland. Dannelse isoleret Elevinddragelse i forhold til klassemiljøet, samværsregler I henhold til L998, 1, stk.3, kan eleven/eleverne medvirke ved vurdering af og målsætning for klassemiljøet, eventuelle klassesamspilsregler, der supplerer skolens ordensregler. Der skal i den forbindelse kunne etableres klassearbejde, ekstraordinært forældresamarbejde, årgangs- og afdelingssamarbejde med fornøden tid til dette arbejde hen over året. Ovennævnte bestemmelser har hidtil levet et rimeligt upåagtet liv i relation til vurderinger af lærernes arbejdsopgaver. Det bør i den forbindelse fremhæves, at det er nogle meget centrale bestemmelser i relation til skolens dannelsesopgave i relation til samlebegrebet demokrati. Der snakkes meget om uro og mobning, mig centrering o.l. I den forbindelse fremhæves ofte også forældrenes ansvar for god opdragelse. Men det er også påvist, at relationen mellem eleverne indbyrdes og eleverne og lærerne betyder utroligt meget. Derfor bør man fra skolestart til skoleafslutning arbejde offensivt med inddragelse af eleverne/klassen i det, man samlet kunne kalde den demokratiske dannelse også i relation til undervisningens progression for den enkelte elev og for klassen som helhed. (Bruner 1996, Biesta, grupperef.) Sabro-Korsvejens skole har i denne sammenhæng gpde erfaringer med såkaldt peer supporting Bevægelse, motion Eleverne skal sikres ekstraordinær bevægelse, motion hver skoledag ud over den bevægelse og motion, der indgår i undervisningen i faget idræt og mere eller mindre tilfældigt i børnenes frikvarterer. Det påhviler hver enkelt skole at indpasse denne ekstraordinære aktivitet i løbet af skoledagen, i frikvarterer, som en pauseaktivitet i undervisningen, hvor denne er skemalagt med flere sammenhængende lektioner, som start og/eller slut på skoledagen o.lign. Aktiviteten kan således med fordel opdeles i flere perioder i løbet af dagen. Det bør være idrætslærerne, der får overdraget opgaven, om muligt gennem en udvidelse af idrætsfagets timetal. Der skal tages hensyn til børn med særlige behov, fysik o.lign., tilsvarende undervisningsdifferentieringen i idræt. For elever, der deltager i skolens lektiecafe, kan bevægelse muligvis med fordel indarbejdes i aktiviteterne i lektiecafeen Skolen som forskningsmiljø Der skal etableres en løbende vurdering af behovet for forskning på den enkelte skole (en slags feltforskning) eller på udvalgte skoler (det kan også være forsøgsvirksomhed) til sikring af, at udviklingen til stadighed vurderes ud fra videnskabelige kriterier. Det hele med henblik på verifikation eller falsifikation af hypoteser og fremskaffelse af viden og erfaringsbegrundet indsigt, der kan begrunde ændringer i lov og bekendtgørelser samt løbende revision af centralt udarbejdede vejledninger. Børne- og Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, de i andet punkt nævnte undervisningskonsulenter og de fagfaglige foreninger samt Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen bør i fællesskab forestå styringen af denne type forskning. Om forskning inde i skolen og med lærerne som initiativtagere nævner R. Schäfer i Skolen som forskningsmiljø, at det er meningsløst, at lærere ikke medvirker i forskning på stedet af deres arbejde. Der SOPHIA Alle børns folkeskole 16

17 er ingen tvivl om, at udviklingen af en løbende forsøgs- og forskningsproces med hypoteseformuleringer og -afprøvninger vil fremme lærernes (og elevernes) bevidsthed om både didaktik, uddannelse og dannelse. Det vil også være hensigtsmæssigt i relation til det voldsomme pres fra evidenstænkere, idet forskningsresultater, som lærere og elever på den enkelte skole kommer frem til, har en helt anden kvalitativ betydning for de implicerede, end hvis de udefra får præsenteret færdige evidensbaserede modeller! I princippet bør hele skolens og SFO s virksomhed udsættes for forsøgsvirksomhed og forskning. Der bør derfor centralt laves en slags løbende prioritering for alle landets skoler, primærkommunalt for kommunens skoler og decentralt på den enkelte skole. Alle forslag i kapitel 4 kan umiddelbart videreudvikles eller igangsættes, hvorefter forsøgsvirksomhed og forskning kan kobles på i takt med tildeling af ressourcer hertil. Struktur Skemalægning Skemalægningen bør være dynamisk dvs. at der ikke mere skal kunne lægges et årsskema, hvor alle uger er skemalagt ens bortset fra nogle få temauger o. lign. En dynamisk skemalægning med blokskemaer og sammenhængende undervisningsforløb i de enkelte fag på min. 4 timer, hvor sidste time samtidig er den pågældende klasses sidste time den pågældende dag, er et nødvendigt tiltag for at sikre, at faglærerne sammen med deres elever kan planlægge konkret og funktionel undervisning, der inkluderer aktiviteter både i og uden for skolen. I den forbindelse skal det nævnes, at få-timers fag skal kunne læses i blokke (blokskemaer), således at man henover skoleåret veksler mellem blokskemaundervisning og pauser i faget. Det skal også skemamæssigt gøres muligt, at lærerteamet for den enkelte klasse kan gennemføre tværfaglige forløb som ovenfor beskrevet for de enkelte fag. Ovenstående bemærkning om dynamisk skemalægning har belæg ikke kun i relation til ønsket om, at undervisningen kan gøres varieret mellem teoretisk abstrakt boglig undervisning og konkret funktionelt praktisk undervisning med aktiviteter. Der er også belæg herfor i moderne indlæringspsykologi, kommunikationspsykologi og motivationspsykologi. Herudover må det bemærkes, at flertimers-moduler også sikrer en mere effektiv udnyttelse af den samlede undervisningstid, idet man undgår hyppige afbrydelser af undervisningen for at skifte fag og måske lokale (Bohlbro, 2013). Man bør ved skemalægningen være opmærksom på enkelte elevers behov for stabilitet og forudsigelighed Forlænget skoledag Skoledagen bør ikke generelt forlænges udover undervisningspligtens opfyldelse. I forbindelse med udvidelsen af timetallet i de praktiske/musiske fag, idræt og måske andre fag kan der komme andre vurderinger på banen. Men som udgangspunkt er der intet belæg for et ugentligt timetal for klasserne på mere end 30 timer og for 1-3 klasserne på 25 timer. For børn, der kan profitere af anvendelse af skolens lektiecafe, kan skoledagen forlænges med den time, der allerede er indskrevet i L998, 3,stk.3, om undervisningstilbud i fritiden. Se lektiecafe og aktivitetstimer og fagundervisning. SOPHIA Alle børns folkeskole 17

18 Engelsk fra 4. klasse, evt. 3. klasse (forsøg) Engelsk bør først starte i 4., eventuelt i 3. klasse. I betragtning af, at man har et mål om, at alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse, selv om man ved, at målet ikke kan nås, er engelsk fra 1. klasse ikke hensigtsmæssigt. Det skal ses både i lyset af den viden, der er om en spredning i den almindelige klasse på ca. 4 udviklingsår, og de specifikke problematikker, der opstår på grund af, at der også i klassen er elever med særlige behov og inkluderede elever med omfattende særlige behov. Da der således er adskillige elever i hver enkelt klasse, der i 1. klasse endnu har meget store problemer med at tilegne sig det verbale sprog, både hvad angår opfattelse og egen tale, at det klart hæmmer læseindlæringen, vil det svække fremdriften i dansk yderligere, hvis eleverne skal have engelsk allerede i 1. klasse. For de sprogligt mest udviklede elever vil det ikke være nogen hindring for senere at få stort udbytte af engelskundervisningen at vente, og for de svageste elever vil det være en betingelse, at engelsk ikke optræder for tidligt i skoleforløbet. Ledelse Skolerådet udvides og skifter navn til Rådet for børns uddannelse og dannelse. Skolerådet udvides med repræsentanter for dagtilbuddene og skifter samtidigt navn til Rådet for børns uddannelse og dannelse. Det nye råd bør i øvrigt omfatte flere praktikere og færre organisationsrepræsentanter end det nuværende skoleråd. Formandskabet bør alene bestå af professionsudøvere fra daginstitutions- og skoleområdet og de tilsvarende professionsskoleafdelinger. Navnet sikrer, at der er fokus på både udviklende pædagogik, undervisning og dannelse. Derved undgår man ensidighed i opstillingen af formål med børns anvendelse af dagtilbud og opfyldelsen af deres undervisningspligt i folkeskolen. Man fjerner sig også fra den udbredte aktuelle tendens til at se mere på læring end på den didaktiske proces, der sikrer læring. Det er så vigtigt, at et råd som det nævnte får som primær opgave at skabe et nyt paradigme for formålet med børns ophold i institution og skole til afløsning af det endnu fremherskende NPM og videnskabsteoretiske positivisme-paradigme. Et nyt paradigme, der anerkender, at ikke alt kan objektgøres og måles, at mennesket er et subjektivt kvalitetssøgende individ med værdi i sig selv. Det skal børn kunne mærke så de dannes som mennesker og ikke kun som samfundsrelevante ressourcepersoner! Resultatkontrakter Der bør ikke udfærdiges resultatkontrakter for skoleledere umiddelbart er det upassende, når der er tale om ledelse af en kulturinstitution, idet en kulturinstitution i sagens natur ikke kan gøres til genstand for ledelsesstyring af traditionel karakter. Såfremt man alligevel kommunalt eller centralt ønsker resultatkontrakter, skal disse være udformet i overensstemmelse med humanistisk videnskabsteori, som minimum med baggrund i kritisk realisme. Udformning af resultatkontrakter bør derfor foregå lokalt og i et meget tæt samarbejde mellem den centrale forvaltning og skoleledelsen, skolebestyrelsen og de ansatte. 2024: I 10året fra 2014 bør der i givet fald blive udført videnskabelige forsøg med udformningen og anvendelsen af resultatkontrakter med baggrund i humanistisk videnskabsteori. Det vil give en helt anden skolekultur, hvis man gennem en sådan tænkning begynder at anerkende processen fra den individuelle personlige intrasubjektive opfattelse af virkeligheden hen imod en fælles intersubjektiv opfattelse i modsætning til den fremherskende positivistiske videnskabsteori, hvor man tilstræber, at selv kvalitative variabler skal forsøges kvantificeret med hensyn til såkaldt objektive målinger og resultatvurderinger SOPHIA Alle børns folkeskole 18

19 PPR PPR s rolle i skolens hverdag skal revitaliseres. Det gælder over for alle de elever, der inkluderes, der ikke segregeres som tidligere, og for de elever, der i øvrigt af forskellige årsager får støtte i de klasser, de pågældende går i, samt de lærerteams, der forestår undervisningen i de pågældende klasser. Det gælder specielt, hvad angår anvendelsen af oprindeligt læreruddannede cand.pæd.psych. er. Begrundelsen for en øget indsats over for nævnte elevgruppe og de tilhørende klasser skal findes i, at de stadigvæk kræver en undervisningsdifferentiering, man med fordel ville kunne kalde specialundervisning. Uanset valget af betegnelse er det i hvert fald vigtigt at supplere lærernes almindelige fagdidaktiske og almendidaktiske arbejde med undervisningsdifferentiering med en pædagogisk-psykologisk tilgang til analyse af de pågældende elevers særlige behov og deraf afledte særlige didaktiske krav til læreren. Da der ofte er tale om adfærdsproblematikker, uroskabende adfærd og/eller kontakt- og trivselsproblemer, er det ikke gjort med en mere eller mindre tilfældig støtte. Allerede i 2007 udarbejdede PPF i samarbejde med Landssamrådet for PPR-chefer en rapport, der beskrev nogle af de tanker, der ligger bag ovenstående forslag. I lyset af de undersøgelser, der viser (bl.a. Örebro-undersøgelsen), at den vigtigste faktor for læringskvaliteten er lærernes og elevernes trivsel samt behovsrelevant differentieret undervisning, jf. 18,stk.1 og 2 i L998, er det tvingende nødvendigt, at støttetimetildeling og eventuelt didaktisk vejledning ikke kun hviler på skolelederen. Ved anvendelsen af pædagogiske psykologer opstår der et uddannelsesbehov, idet der allerede med nuværende funktioner er for få pæd.psych. er ansat ved PPR. Helt aktuelt har PPF og KL fremhævet, at det her nævnte behov er massivt til stede, og det haster med at få uddannet nye cand.pæd.psych. er Efteruddannelse lederne Skolelederne bør primært efteruddannes i pædagogisk ledelse og strategisk analyse. Hvad angår de rent administrative opgaver, bør skolens sekretariat efteruddannes i administration og økonomistyring, så skolelederen kan koncentrere sig om den pædagogiske ledelse og den strategiske udvikling af skolen. Det vil også understrege betydningen af, at skolelederen er læreruddannet. I løbet af få år vil vi erkende, at kvalificering af skolens ledelse ikke sker gennem efteruddannelse i administration og organisationsudvikling af forskellig art, men gennem en markant udvikling af lederens rationelle autoritet på det pædagogiske og dannelsesmæssige område. Specielt bør lederen uddannes til at: - udøve personalepleje, - sikre den enkelte ansattes optimale udnyttelse af egne resurser i sin professionsudøvelse, - skabe betingelser for, at den enkelte lærer og pædagog kan gennemføre sin professionsudøvelse kvalificeret. Dvs., at lederen i samarbejde med personalet kan gennemføre strategiske analyser med henblik på en løbende vurdering af den kontekst, den enkelte elev og klasserne befinder sig i både hvad angår elevgruppens kompleksitet intellektuelt og adfærdsmæssigt og klassens samlede miljø - sikre den enkelte lærers indflydelse på eget professionelle liv. Hermed vil skolelederen endegyldigt komme til at fremstå som den rationelle autoritet, lærerne har brug for og ikke den irrationelle autoritet, der administrerer gennem stillingens magtbeføjelser og på vegne af forvaltningen. SOPHIA Alle børns folkeskole 19

20 Efteruddannelse lærere og børnehaveklassepædagoger Bør primært dreje sig om, men naturligvis defineret af de implicerede: - undervisningsdifferentiering - udvidelse af den fagfaglige undervisning til også at omfatte konkret og funktionel begrebsdannelse inkluderende en praktisk aktivitetspræget undervisning. Herudover er der naturligvis specifikke efteruddannelsesbehov for den enkelte faggruppe, lærerteam og for den enkelte lærer personligt. Det gælder eksempelvis efteruddannelse i lektieundervisning på lektiecaféerne, AKT-støtte og anden speciel støtte til børn med særlige behov m.m.m. Det er vigtigt at understrege, at alle lærere skal kunne gennemføre undervisningsdifferentiering kvalificeret og i sammenhæng hermed gennemføre en aktivitetspræget konkret undervisning uanset fag, jf. L998, 18, stk. 1 og 2, [så undervisningen] svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger og [planlægge og tilrettelægge undervisningen], så den rummer udfordringer for alle elever. Endvidere skal lærerne kunne tage hensyn til 5, stk.1, om indholdsvalg og tilrettelæggelse af undervisningen i relation til elevernes behov for varieret og brugbar undervisning. I det øjeblik lærerne behersker ovenstående, vil kvaliteten af aktivitetspræget undervisning være langt højere inden for fagene og i tværfaglige forløb end i mere eller mindre tilfældige faglige koblinger til i øvrigt løsrevne aktivitetstimer! Det er derfor intet grundlag for at lave særskilte aktivitetstimer, og der er heller ikke behov for ændringer af Folkeskoleloven, for at en praktisk aktivitetspræget undervisning kan finde sted inden for rammerne af det enkelte fag eller tværfagligt. Udskoling Valgfag I perioden frem mod 2024 kan de i andet punkt nævnte undervisningskonsulenter i forbindelse med deres arbejde med at analysere fagenes stof og muligheder for konkret undervisning med praktiske aktiviteter også vurdere overbygningsfagenes muligheder for at trække emner ud eller tillægge fagene emner af valgfags karakter, som de er beskrevet i nuværende række af valgfag, med henblik på etablering af emneorienterede forløb inden for de pågældende fag eller i tværfag, således at valgfag som helt uafhængige fag med tiden bortfalder. Der vil her nok være tale om et markeret behov for forsøgsvirksomhed, måske endda forskning i feltet, før man skal gribe til ændring af L998 og en generel indførelse af princippet. Forslaget inkluderer, at man udvælger emnerne ud fra et alment dannende perspektiv eller et specifikt dannelsesperspektiv hermed skulle det kunne undgås, at valgfag eller transformationer heraf til selvstændige projektforløb eller emneforløb inde i de enkelte fag får hobbypræg. Dette for at understrege dannelsesbehovets omfang eller styrke, specielt i afgangsklasserne, hvor eleverne udsættes for et massivt bombardement af privat og profitorienteret dannelsespåvirkning via medierne Erhvervsmæssig beskæftigelse eller uddannelse i 8. og 9. klasse L998, 33, stk.3 til stk.7 (om undervisningspligtens opfyldelse i ungdomsskolen og/eller egentlig erhvervsmæssig beskæftigelse eller uddannelse) bør bringes i anvendelse efter behov og ikke efter aktuel økonomi. Elevens tilknytning til hold eller klasse på egen skole eller ungdomsskolen bør samtidigt sikres ved hensigtsmæssig fordeling af det erhvervsmæssige arbejde og skolegang på ugedagene. Kriteriet for anvendelse af 33 bør alene være en mellem elev, forældre og vejleder opnået enighed om, at eleven ikke umiddelbart kan profitere tilstrækkeligt af fortsat almindelig skolegang, til at overgang til ungdomsuddannelse kan foregå efter 9. subsidiært 10. klasse. SOPHIA Alle børns folkeskole 20

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Aalborg, 02.09.2013 PK/bha_UVM_09_2013 Undervisningsminister Christine Antorini Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 226 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 226 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 226 Offentligt Til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Aalborg, den 09. maj, 2013 ref.alt01, pk/bha Vedrørende igangværende drøftelser om

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1 Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf

Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf Kære Byrådsmedlem Kreds 16 Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf. 43524560 Email: 016@dlf.org www.kreds16.dk Taastrup 1. september 2013 Byrådet er allerede i gang med overvejelserne for budget 2014 og de kommende

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere