Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme"

Transkript

1 Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet Arvelige faktorer ved autisme. Vi er nu inde i det 10. år af dette store internationale forskningsprojekt, og vi vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke, vores taknemmelighed overfor de mange hundrede familier og professionelle der er involverede og som har spillet en meget central rolle i projektet. Vi er siden 1995 kommet betydeligt tættere på vores mål, at kunne identificere de gener, som øger risikoen for at udvikle en autismespektrumsforstyrrelse. Desuden er der i de sidste par år sket en længe ønsket udvikling i samarbejdet mellem de forskellige forskningsgrupper, som arbejder med at kortlægge de arvelige faktorer ved autisme. Der er sket organisatoriske ændringer som påvirker projektet, og den økonomiske støtte til projektet kommer fra andre kilder end de som hjalp os i den første årrække. I dette nyhedsbrev vil vi opsummere de vigtigste fremskridt, og da vi forventer yderligere, vigtige resultater i de kommende måneder, vil vi skrive til jer igen inden længe. Baggrund for studiet Den store betydning gener har for udvikling af autisme har været kendt siden midten af 1970 erne. Undersøgelser af tvillinger og familier har vist at autisme for det meste opstår ved et samspil mellem flere gener, måske helt ned til 3 eller 4, måske flere. Ved de fleste sygdomme/forstyrrelser som forårsages af kun ét gen, vil sygdommen vise sig hos den person, som er bærer af dette gen. Således er det ikke nødvendigvis ved autisme. Selv om en person er bærer af det sæt af gener, som disponerer for autisme fører det ikke nødvendigvis til at personen så vil udvikle autisme. Det vil snarere forholde sig sådan at personer, som er bærere af samtlige autismegener i nogle tilfælde vil udvise sociale og/eller sproglige træk som tydeligvis er relaterede til autisme, men som er meget 1

2 mildere. Om der er enkelte gener, der hver for sig disponerer for specifikke aspekter af autisme, vides stadig ikke. Udsigterne til at kunne identificere de gener som disponerer for autisme var ikke realistiske før i starten af 1990 erne da det teknologiske fremskridt gjorde det muligt at foretage en detaljeret undersøgelse af DNA et (står for deoxyribonucleinsyre som er den kemiske forbindelse gener er bygget op af) ud fra en lang række individer med autisme og deres familier. Den indgangsvinkel som stort set alle forskningsgrupperne, der beskæftiger sig med denne problemstilling, har benyttet sig af, er at identificere en stor gruppe familier, hvor to eller flere individer har en autismespektrumsforstyrrelse. Fordi der i sådanne familier er to eller flere, der således er ramt 1 af autismespektrumsforstyrrelse, bruger forskere ofte udtrykket multiplex -familier. I mere end tre fjerdedele af familierne er de to ramte familiemedlemmer søskende, men i nogle familier er de ramte kusine/fætter, onkel/tante eller niece/nevø etc. Grunden til at man specielt fokuserer på 1 Vi har valgt at bruge udtrykket ramt når vi omtaler de personer i familien, som har fået en diagnose inden for autismespektret. multiplex -familier er at søskende har halvdelen af deres gener fælles(hvorimod fætre og kusiner deler en ottendedel af deres gener). Når to familiemedlemmer er ramt af en relativt sjælden sygdom, som autisme jo er, så vil de ofte have en genetisk lighed udover det man normalt forventer alene på grund af slægtskabet. Denne lighed kan så ses på kromosomerne ved og i nærheden af de gener, som disponerer for sygdommen, altså i dette tilfælde autisme. Laboratorieforskerne har derfor til opgave at finde de områder hos de ramte familiemedlemmer, som ligner hinanden mere end hos alle de andre multiplex familiemedlemmer. Identificering af en forbindelse mellem gen og sygdom Det at finde de områder, hvor DNA fra de ramte individer ser mere ens ud end hvad man ellers ville forvente på grund af slægskabet, kaldes i engelsk fagsprog linkage, på dansk kaldes det kobling ; med andre ord så forsøger man at finde koblingen mellem autismen og det område i arvemassen, hvor man mener der findes et gen der disponerer for autisme. I det sidste nyhedsbrev (fra 2000) omtalte vi således at vi havde fundet foreløbige tegn på kobling mellem 2

3 autisme og områder af DNA på kromosom 7 og 2. Siden da har vi gennemført de samme omfattende undersøgelser på en meget større gruppe familier og vi har tillige foretaget mere tilbundsgående undersøgelser på det materiale vi i de første resultater syntes så mest lovende ud. Siden vi først fandt en forbindelse til kromosom 7 (i 1998) er vi blevet ved med at undersøge multiplex -familier (vi har i øjeblikket over 300 familier i projektet) og det er meget opløftende at de oprindelige positive resultater hold stik i undersøgelserne af DNA fra de nye familier. Ikke desto mindre er det ikke ualmindeligt, når man forsker i sygdomme som er knyttet til flere gener, at én forskergruppes resultater ikke kan genfindes af andre forskere, som undersøger andre familier. Det kan for eksempel ske fordi man er kommet frem til de oprindelige resultater ved statistisk tilfældighed, og at de derfor ikke repræsenterer en reel forbindelse, eller fordi mange forskellige gener disponerer for en sygdom og den genetiske sammensætning hos de bestemte grupper af familier, som indgår i de forskellige studier, også er forskellige. Det kan føre til at man i ét projekt finde én kobling, medens man i et andet projekt finder en anden kobling. I figur 1 har vi på en simpel måde forsøgt at vise de koblinger, som man har fundet i alle de forskningsprojekter som er offentliggjort i nyere tid. Vi er særligt opmuntrede af at de resultater som vi i vores forskningsgruppe fandt vedrørende kromosom 7 og 2. Disse resultater er blevet bekræftet i rigtig mange (men ikke alle) andre forskningsgrupper som også har undersøgt multiplex -familier. Det kan tyde på, at vi faktisk har identificeret det sandsynlige område for to af de gener som disponerer for autismespektrumsforstyrrelse. Tættere på autisme-gener Selvom vi har glædet os over at konsortiets resultater angående kromosom 7 og 2 er blevet bekræftet i andre grupper af familier, har det været frustrerende at ingen forskergruppe endnu har været i stand til præcist at udpege de enkelte gener, som kan disponere for autisme. Det kan give os grund til at spørge, hvorfor det har været så svær en opgave? Det er meget sandsynligt at svaret skal findes i det som genetikerne kalder genetisk heterogenitet, som betyder, at der kan være forskellige kombinationer af gener, 3

4 som hver for sig kan disponere for autisme. Det betyder, at ikke alle familierne som deltager i vores undersøgelse nødvendigvis bærer på de(t) gen på kromosom 7 og 2 som disponerer for autisme. Det betyder således, at det er meget sværere at udpege, hvor på kromosomerne autisme-genet befinder sig, end hvis alle de berørte familiemedlemmer bar på de samme autisme-gener. For at give en ide om problemets størrelse, så kan vi oplyse at området af DNA på kromosom 7, hvor der menes at ligge et gen som disponerer for autisme, indeholder 300 gener hvoraf omkring halvdelen har betydning for hjernen. Flere forskningsgrupper har undersøgt om det vil gøre arbejdet lettere, hvis man opdeler familierne i mindre grupper ud fra særlige kendetegn hos de ramte individer, fx en gruppe hvor de ramte individer alle havde forsinket sprogudvikling og en anden gruppe, hvor de ramte familiemedlemmer ikke havde tegn på en sådan forsinkelse. Ideen bag disse forsøg er, at man måske her indenfor de opdelte grupper - kan finde en større lighed i de områder på kromosomerne, hvor der kan være placeret et gen, der disponerer for autisme. Indtil videre har disse forsøg dog ikke givet noget resultat. Testning af kandidatgener En anden måde at forsøge at identificere gener som disponerer for autisme, er at undersøge det man kalder kandidatgener. Det er gener, som man på forhånd kender og som ligger i de områder på kromosomet, som man har identificeret som et muligt område for en kobling mellem gen og autisme. Det kan være gener, som man ved, har en specifik biokemiske funktion, som har betydning for hjernens udvikling eller funktion. Selvom vi stadig er delvist uvidende angående de præcise hjerneabnormiteter som ligger til grund for autisme, mener vi at vi har været i stand til at udvælge nogle gener til testning, der kunne have betydning for udvikling af disse hjerneabnormiteter. Testningen af disse kandidatgener består i at se efter om der i genet er en forekomst af nogle specifikke ændringer i DNAets opbygning (gener består jo af DNA), som forekommer oftere hos individer med autisme end hos de individer, som ikke har autisme. Denne testning er meget arbejdskrævende i laboratoriet og for hvert at de udvalgte gener har det kun været muligt at teste prøver fra 50 familier fra vores projekt. Alligevel har det været muligt for os at teste mere end 30 kandidatgener på kromosom 7 og 2 (og 4

5 også på kromosom 16, som er et tredje lovende område). Selvom vi har set forekomster af bestemte ændringer i flere af disse gener hos personer med autisme, så er forekomsterne så få og sjældne at de på et overordnet plan ikke kan udpeges som værende forbindelsen mellem gen og autisme.. Hvis du vil vide mere om undersøgelsen af disse kandidatgener kan du gå ind på konsortiets hjemmeside hvor du kan finde mere information angående den seneste udvikling i den genetiske forskning samt information angående relaterede udgivelser. IMGSAC: IMGSAC website: Oxford Molecular Genetics of Autism Website: Testning af alle generne I det område på kromosom 2 og 7 som man mistænker at kunne disponere for autisme Vi er stadig meget afhængige af den teknologiske udvikling, der finder sted i laboratoriernes udstyr til undersøgelse af genmaterialet, for i fremtiden at kunne identificere de gener som disponerer for autisme. I de sidste par år er det blevet muligt at identificere variationer i gener, som ofte forekommer i den brede befolkning (single nucleotide polymorphisms eller SNP s). Det er muligvis en sådan meget almindelig variation af denne slags, vi bør lede efter på kromosom 2 og 7. Vi er i øjeblikket i gang med et eksperiment hvor vi undersøger mere end 1500 af disse variationer i det område, som menes at disponere for autisme på kromosom 2 og 7 hos mere end 300 familier fra projektet. En opgave man ville have troet var umulig for 5 år siden. Vi forventer, at resultaterne fra dette eksperiment vil være tilgængelige indenfor de næste par måneder, hvilket til dels er grunden til at vi ønsker at skrive til jer igen inden længe. Samling af data fra de forskellige projekter Selvom konsortiet nu har undersøgt mere end 300 multiplex -familier er dette stadig et beskedent antal familier, hvis man sammenligner med omfanget af personer som er testet i forskning af andre sygdomme som f.eks. astma, diabetes og hjertesygdomme. En af fordelene ved at have en endnu større gruppe familier er at det område på kromosomerne, som man tror, har relation til sygdommen og hvori man 5

6 søger efter et gen som disponerer for sygdommen, kan indsnævres betydeligt. Konsortiet er i øjeblikket i gang med to sideløbende projekter, hvor vi forsøger at samle data med andre forskningsgrupper. Det ene er støttet økonomisk af EUkommissionen, som to gange tidligere har ydet økonomisk støtte til konsortiet. Projektet vil samle IMGSAC, et andet europæisk konsortium (kendt som PARIS-gruppen) og individuelle forskergrupper i Finland og Nederlandene og sammenføre data fra de forskellige projekter for at se, hvilke resultater der holder vand. Endnu vigtigere er det at vi kan udnytte det faktum at både de finske og de hollandske forskere har adgang til genetisk isolerede befolkningsgrupper (et stort antal individer som deler specifikke kombinationer af gener fordi de har de samme aner), hvilket kan hjælpe os med at identificere gener i andre befolkningsgrupper. Det andet projekt er et samarbejde som The National Alliance for Autism Research (NAAR) har startet i USA. Stort set alle de største forskningsgrupper indenfor området har indvilliget i at sammenføre data og DNA fra familier i Europa og USA så vi får et samlet omfang af 1200 multiplex -familier. Nu er de første data fra en ny screening af hele genomet (=samtlige kromosomer; på engelsk: whole genome scan ), som er foretaget på disse familier begyndt at komme. Vi håber, at den øgede størrelse af gruppen af familier kan indskrænke de områder, hvor vi skal lede, og at vi i undersøgelsen af den større gruppe kan afsløre gener som ikke blev fundet i undersøgelserne af de mindre grupper af familier. Siden familierne sidst har givet samtykke til at deltage i dette forskningsprojekt, er det blevet foreslået både i UK og USA at gøre data fra sådanne studier tilgængelige for alle forskere, som ønsker at hjælpe til med at identificere de gener som disponerer for autisme. Dette er hovedsageligt for at sikre sig at de værdifulde data og DNA, som det har taget lang tid at indsamle både for familierne og forskergrupperne, kommer til sin fulde anvendelse. Derfor vil vi sammen med det kommende nyhedsbrev sende nye blanketter om samtykke som følger de nyeste retningslinier angående korrekt behandling af information så tavshedspligten overholdes. Det kan tænkes at det i fremtiden vil blive nødvendigt igen at give samtykke hvis praksis og retningslinier ændres så 6

7 familierne er ordentligt informeret om og anerkender anvendelsen af deres data og DNA. Brug af al tilgængelig genetisk information Selvom en stor del af vores arbejde har fokuseret på multiplex -familierne, har konsortiet også undersøgt familier, hvor kun ét individ er ramt af autisme. Dette er en meget vigtig del af konsortiets arbejde, da vi må sikre os at genetiske opdagelser i multiplex -familier også kan bekræftes i familier med kun ét ramt individ. Hvis vi imidlertid kun fokuserer på de familiemedlemmer som er ramt af autismespektrumsforstyrrelser, udelukker vi muligheden for at indsamle potentielt vigtige data, hvor vi kan relatere de genetiske undersøgelser vi foretager til analyser/målinger af adfærd hos de andre familiemedlemmer, som ikke har autisme. Derfor har konsortiet, som familierne ved, arbejdet hårdt de sidste par år med interviews og observationer af forældre og søskende, med det formål at forsøge på pålidelig og præcis måde at måle om der er nogle milde adfærdstræk hos disse. En analyse af disse data er under udarbejdelse og vi vil inkludere de resultater der kommer ud af den i det kommende nyhedsbrev, men ifølge vores foreløbige analyse tyder det på at målingerne har en vis gyldighed. En af de ting vi har lært fra tvillingeundersøgelserne er, at det hos individer som bærer de samme gener (eenæggede tvillinger) kan variere meget i hvor stor grad de er ramt af autisme eller relaterede forstyrrelser. Derfor er vi i Storbritannien i øjeblikket i gang med en undersøgelse af tvillinger af samme køn for at se om vi kan bedømme, hvor stor en variation der er i den autismerelaterede adfærd, som ikke er en konsekvens af genetisk disponering. Vores endelige mål i den forbindelse er at kunne kombinere målinger fra de ramte medlemmer, deres familie og tvillingepar, for at indsnævre de områder, hvor der kan være mistanke om gener der disponerer for autisme og for at finde nye mulige områder, hvor disse gener kan findes. Organisatoriske ændringer I 2002 er den gruppe som står for det meste af studiets koordinering flyttet fra London til University of Oxford. Et skift som har forsinket vores arbejde. Samtidig er der sket flere betydelige ændringer omkring konsortiets fondsmidler i UK. IMGSAC har fra 1995 til 2003 modtaget en meget generøs økonomisk støtte fra 7

8 UK Medical Research Council. Siden da har Wellcome Trust (UK) og Nancy Lurie Marks Foundation (US) stået for den økonomiske dækning af konsortiets helt centrale arbejde. Adskillige andre fonde har fortsat deres økonomiske støtte af vores arbejde både i Europa og USA. Det kommende nyhedsbrev I det kommende nyhedsbrev vil vi opsummere resultaterne fra vores detaljerede analyse af generne på kromosom 7 og 2, og vi vil præsentere den foreløbige analyse af data fra interviews og observationer af forældre og søskende. Derudover vil vi fortælle jer om, hvad vi har lært fra vores data om adfærd angående regression i autisme (tab af sproglige færdigheder i to-tre års alderen), den rolle fødselsvanskeligheder muligvis har og i hvor stor grad forøget hovedstørrelse forekommer i en udvalgt gruppe af multiplex -familier. I mellemtiden er I meget velkomne til at kontakte den forskningsgruppe I før har været i kontakt med, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til noget af det vi præsenterede her i nyhedsbrevet. AUTISM GENOME SCREEN RESULTS 8 genome screens for autism susceptibility loci carried out to date LOD > 3.6. Significant evidence. LOD > 2.2. Suggestive evidence. Suggestive evidence from combined analysis of four studies. Fig. 1 Resultaterne fra 8 undersøgelser der har foretaget screeninger af hele genomet for autismespektrumsforstyrrelse. 8

9 Figuren viser, hvor de vigtigste områder er placeret på kromosomerne, når man samler alle resultaterne fra 8 store genom screeninger som er udført indtil videre. Rød stjerne: betydeligt bevis for en mulig kobling/disponering for autisme. Blåt kors: bevis som peger på mulig kobling/disponering for autisme. Gult kors: bevis som peger på kobling/disponering for autisme fra den kombinerede analyse af fire selvstændige studier. 9

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Færøernes overlevelse ligger i generne

Færøernes overlevelse ligger i generne Færøernes overlevelse ligger i generne Line Vaaben 18. oktober 2013 Et storstilet forskningsprojekt vil de kommende 10 år forsøge at kortlægge alle færingers arvemasse i en biobank. Kristeligt Dagblad

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person Introduktion Jeg har i længere tid gået og spekuleret over hvad dette egentlig vil sige; hvad vi mener når vi siger, at en person er normal

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER

ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER Hvad er et poli:sk laboratorium? Et poli:sk laboratorium er det rum vi giver hinanden :l at undersøge og udforske et poli:sk emne/spørgsmål. Laboratoriet er også det

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Visioner Scleroseforeningens Forskningsudvalgs fordeling af midler muliggør opbygning, udvikling og opretholdelse af forskningsmiljøer og sklerosebehandling

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere