Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme"

Transkript

1 Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet Arvelige faktorer ved autisme. Vi er nu inde i det 10. år af dette store internationale forskningsprojekt, og vi vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke, vores taknemmelighed overfor de mange hundrede familier og professionelle der er involverede og som har spillet en meget central rolle i projektet. Vi er siden 1995 kommet betydeligt tættere på vores mål, at kunne identificere de gener, som øger risikoen for at udvikle en autismespektrumsforstyrrelse. Desuden er der i de sidste par år sket en længe ønsket udvikling i samarbejdet mellem de forskellige forskningsgrupper, som arbejder med at kortlægge de arvelige faktorer ved autisme. Der er sket organisatoriske ændringer som påvirker projektet, og den økonomiske støtte til projektet kommer fra andre kilder end de som hjalp os i den første årrække. I dette nyhedsbrev vil vi opsummere de vigtigste fremskridt, og da vi forventer yderligere, vigtige resultater i de kommende måneder, vil vi skrive til jer igen inden længe. Baggrund for studiet Den store betydning gener har for udvikling af autisme har været kendt siden midten af 1970 erne. Undersøgelser af tvillinger og familier har vist at autisme for det meste opstår ved et samspil mellem flere gener, måske helt ned til 3 eller 4, måske flere. Ved de fleste sygdomme/forstyrrelser som forårsages af kun ét gen, vil sygdommen vise sig hos den person, som er bærer af dette gen. Således er det ikke nødvendigvis ved autisme. Selv om en person er bærer af det sæt af gener, som disponerer for autisme fører det ikke nødvendigvis til at personen så vil udvikle autisme. Det vil snarere forholde sig sådan at personer, som er bærere af samtlige autismegener i nogle tilfælde vil udvise sociale og/eller sproglige træk som tydeligvis er relaterede til autisme, men som er meget 1

2 mildere. Om der er enkelte gener, der hver for sig disponerer for specifikke aspekter af autisme, vides stadig ikke. Udsigterne til at kunne identificere de gener som disponerer for autisme var ikke realistiske før i starten af 1990 erne da det teknologiske fremskridt gjorde det muligt at foretage en detaljeret undersøgelse af DNA et (står for deoxyribonucleinsyre som er den kemiske forbindelse gener er bygget op af) ud fra en lang række individer med autisme og deres familier. Den indgangsvinkel som stort set alle forskningsgrupperne, der beskæftiger sig med denne problemstilling, har benyttet sig af, er at identificere en stor gruppe familier, hvor to eller flere individer har en autismespektrumsforstyrrelse. Fordi der i sådanne familier er to eller flere, der således er ramt 1 af autismespektrumsforstyrrelse, bruger forskere ofte udtrykket multiplex -familier. I mere end tre fjerdedele af familierne er de to ramte familiemedlemmer søskende, men i nogle familier er de ramte kusine/fætter, onkel/tante eller niece/nevø etc. Grunden til at man specielt fokuserer på 1 Vi har valgt at bruge udtrykket ramt når vi omtaler de personer i familien, som har fået en diagnose inden for autismespektret. multiplex -familier er at søskende har halvdelen af deres gener fælles(hvorimod fætre og kusiner deler en ottendedel af deres gener). Når to familiemedlemmer er ramt af en relativt sjælden sygdom, som autisme jo er, så vil de ofte have en genetisk lighed udover det man normalt forventer alene på grund af slægtskabet. Denne lighed kan så ses på kromosomerne ved og i nærheden af de gener, som disponerer for sygdommen, altså i dette tilfælde autisme. Laboratorieforskerne har derfor til opgave at finde de områder hos de ramte familiemedlemmer, som ligner hinanden mere end hos alle de andre multiplex familiemedlemmer. Identificering af en forbindelse mellem gen og sygdom Det at finde de områder, hvor DNA fra de ramte individer ser mere ens ud end hvad man ellers ville forvente på grund af slægskabet, kaldes i engelsk fagsprog linkage, på dansk kaldes det kobling ; med andre ord så forsøger man at finde koblingen mellem autismen og det område i arvemassen, hvor man mener der findes et gen der disponerer for autisme. I det sidste nyhedsbrev (fra 2000) omtalte vi således at vi havde fundet foreløbige tegn på kobling mellem 2

3 autisme og områder af DNA på kromosom 7 og 2. Siden da har vi gennemført de samme omfattende undersøgelser på en meget større gruppe familier og vi har tillige foretaget mere tilbundsgående undersøgelser på det materiale vi i de første resultater syntes så mest lovende ud. Siden vi først fandt en forbindelse til kromosom 7 (i 1998) er vi blevet ved med at undersøge multiplex -familier (vi har i øjeblikket over 300 familier i projektet) og det er meget opløftende at de oprindelige positive resultater hold stik i undersøgelserne af DNA fra de nye familier. Ikke desto mindre er det ikke ualmindeligt, når man forsker i sygdomme som er knyttet til flere gener, at én forskergruppes resultater ikke kan genfindes af andre forskere, som undersøger andre familier. Det kan for eksempel ske fordi man er kommet frem til de oprindelige resultater ved statistisk tilfældighed, og at de derfor ikke repræsenterer en reel forbindelse, eller fordi mange forskellige gener disponerer for en sygdom og den genetiske sammensætning hos de bestemte grupper af familier, som indgår i de forskellige studier, også er forskellige. Det kan føre til at man i ét projekt finde én kobling, medens man i et andet projekt finder en anden kobling. I figur 1 har vi på en simpel måde forsøgt at vise de koblinger, som man har fundet i alle de forskningsprojekter som er offentliggjort i nyere tid. Vi er særligt opmuntrede af at de resultater som vi i vores forskningsgruppe fandt vedrørende kromosom 7 og 2. Disse resultater er blevet bekræftet i rigtig mange (men ikke alle) andre forskningsgrupper som også har undersøgt multiplex -familier. Det kan tyde på, at vi faktisk har identificeret det sandsynlige område for to af de gener som disponerer for autismespektrumsforstyrrelse. Tættere på autisme-gener Selvom vi har glædet os over at konsortiets resultater angående kromosom 7 og 2 er blevet bekræftet i andre grupper af familier, har det været frustrerende at ingen forskergruppe endnu har været i stand til præcist at udpege de enkelte gener, som kan disponere for autisme. Det kan give os grund til at spørge, hvorfor det har været så svær en opgave? Det er meget sandsynligt at svaret skal findes i det som genetikerne kalder genetisk heterogenitet, som betyder, at der kan være forskellige kombinationer af gener, 3

4 som hver for sig kan disponere for autisme. Det betyder, at ikke alle familierne som deltager i vores undersøgelse nødvendigvis bærer på de(t) gen på kromosom 7 og 2 som disponerer for autisme. Det betyder således, at det er meget sværere at udpege, hvor på kromosomerne autisme-genet befinder sig, end hvis alle de berørte familiemedlemmer bar på de samme autisme-gener. For at give en ide om problemets størrelse, så kan vi oplyse at området af DNA på kromosom 7, hvor der menes at ligge et gen som disponerer for autisme, indeholder 300 gener hvoraf omkring halvdelen har betydning for hjernen. Flere forskningsgrupper har undersøgt om det vil gøre arbejdet lettere, hvis man opdeler familierne i mindre grupper ud fra særlige kendetegn hos de ramte individer, fx en gruppe hvor de ramte individer alle havde forsinket sprogudvikling og en anden gruppe, hvor de ramte familiemedlemmer ikke havde tegn på en sådan forsinkelse. Ideen bag disse forsøg er, at man måske her indenfor de opdelte grupper - kan finde en større lighed i de områder på kromosomerne, hvor der kan være placeret et gen, der disponerer for autisme. Indtil videre har disse forsøg dog ikke givet noget resultat. Testning af kandidatgener En anden måde at forsøge at identificere gener som disponerer for autisme, er at undersøge det man kalder kandidatgener. Det er gener, som man på forhånd kender og som ligger i de områder på kromosomet, som man har identificeret som et muligt område for en kobling mellem gen og autisme. Det kan være gener, som man ved, har en specifik biokemiske funktion, som har betydning for hjernens udvikling eller funktion. Selvom vi stadig er delvist uvidende angående de præcise hjerneabnormiteter som ligger til grund for autisme, mener vi at vi har været i stand til at udvælge nogle gener til testning, der kunne have betydning for udvikling af disse hjerneabnormiteter. Testningen af disse kandidatgener består i at se efter om der i genet er en forekomst af nogle specifikke ændringer i DNAets opbygning (gener består jo af DNA), som forekommer oftere hos individer med autisme end hos de individer, som ikke har autisme. Denne testning er meget arbejdskrævende i laboratoriet og for hvert at de udvalgte gener har det kun været muligt at teste prøver fra 50 familier fra vores projekt. Alligevel har det været muligt for os at teste mere end 30 kandidatgener på kromosom 7 og 2 (og 4

5 også på kromosom 16, som er et tredje lovende område). Selvom vi har set forekomster af bestemte ændringer i flere af disse gener hos personer med autisme, så er forekomsterne så få og sjældne at de på et overordnet plan ikke kan udpeges som værende forbindelsen mellem gen og autisme.. Hvis du vil vide mere om undersøgelsen af disse kandidatgener kan du gå ind på konsortiets hjemmeside hvor du kan finde mere information angående den seneste udvikling i den genetiske forskning samt information angående relaterede udgivelser. IMGSAC: IMGSAC website: Oxford Molecular Genetics of Autism Website: Testning af alle generne I det område på kromosom 2 og 7 som man mistænker at kunne disponere for autisme Vi er stadig meget afhængige af den teknologiske udvikling, der finder sted i laboratoriernes udstyr til undersøgelse af genmaterialet, for i fremtiden at kunne identificere de gener som disponerer for autisme. I de sidste par år er det blevet muligt at identificere variationer i gener, som ofte forekommer i den brede befolkning (single nucleotide polymorphisms eller SNP s). Det er muligvis en sådan meget almindelig variation af denne slags, vi bør lede efter på kromosom 2 og 7. Vi er i øjeblikket i gang med et eksperiment hvor vi undersøger mere end 1500 af disse variationer i det område, som menes at disponere for autisme på kromosom 2 og 7 hos mere end 300 familier fra projektet. En opgave man ville have troet var umulig for 5 år siden. Vi forventer, at resultaterne fra dette eksperiment vil være tilgængelige indenfor de næste par måneder, hvilket til dels er grunden til at vi ønsker at skrive til jer igen inden længe. Samling af data fra de forskellige projekter Selvom konsortiet nu har undersøgt mere end 300 multiplex -familier er dette stadig et beskedent antal familier, hvis man sammenligner med omfanget af personer som er testet i forskning af andre sygdomme som f.eks. astma, diabetes og hjertesygdomme. En af fordelene ved at have en endnu større gruppe familier er at det område på kromosomerne, som man tror, har relation til sygdommen og hvori man 5

6 søger efter et gen som disponerer for sygdommen, kan indsnævres betydeligt. Konsortiet er i øjeblikket i gang med to sideløbende projekter, hvor vi forsøger at samle data med andre forskningsgrupper. Det ene er støttet økonomisk af EUkommissionen, som to gange tidligere har ydet økonomisk støtte til konsortiet. Projektet vil samle IMGSAC, et andet europæisk konsortium (kendt som PARIS-gruppen) og individuelle forskergrupper i Finland og Nederlandene og sammenføre data fra de forskellige projekter for at se, hvilke resultater der holder vand. Endnu vigtigere er det at vi kan udnytte det faktum at både de finske og de hollandske forskere har adgang til genetisk isolerede befolkningsgrupper (et stort antal individer som deler specifikke kombinationer af gener fordi de har de samme aner), hvilket kan hjælpe os med at identificere gener i andre befolkningsgrupper. Det andet projekt er et samarbejde som The National Alliance for Autism Research (NAAR) har startet i USA. Stort set alle de største forskningsgrupper indenfor området har indvilliget i at sammenføre data og DNA fra familier i Europa og USA så vi får et samlet omfang af 1200 multiplex -familier. Nu er de første data fra en ny screening af hele genomet (=samtlige kromosomer; på engelsk: whole genome scan ), som er foretaget på disse familier begyndt at komme. Vi håber, at den øgede størrelse af gruppen af familier kan indskrænke de områder, hvor vi skal lede, og at vi i undersøgelsen af den større gruppe kan afsløre gener som ikke blev fundet i undersøgelserne af de mindre grupper af familier. Siden familierne sidst har givet samtykke til at deltage i dette forskningsprojekt, er det blevet foreslået både i UK og USA at gøre data fra sådanne studier tilgængelige for alle forskere, som ønsker at hjælpe til med at identificere de gener som disponerer for autisme. Dette er hovedsageligt for at sikre sig at de værdifulde data og DNA, som det har taget lang tid at indsamle både for familierne og forskergrupperne, kommer til sin fulde anvendelse. Derfor vil vi sammen med det kommende nyhedsbrev sende nye blanketter om samtykke som følger de nyeste retningslinier angående korrekt behandling af information så tavshedspligten overholdes. Det kan tænkes at det i fremtiden vil blive nødvendigt igen at give samtykke hvis praksis og retningslinier ændres så 6

7 familierne er ordentligt informeret om og anerkender anvendelsen af deres data og DNA. Brug af al tilgængelig genetisk information Selvom en stor del af vores arbejde har fokuseret på multiplex -familierne, har konsortiet også undersøgt familier, hvor kun ét individ er ramt af autisme. Dette er en meget vigtig del af konsortiets arbejde, da vi må sikre os at genetiske opdagelser i multiplex -familier også kan bekræftes i familier med kun ét ramt individ. Hvis vi imidlertid kun fokuserer på de familiemedlemmer som er ramt af autismespektrumsforstyrrelser, udelukker vi muligheden for at indsamle potentielt vigtige data, hvor vi kan relatere de genetiske undersøgelser vi foretager til analyser/målinger af adfærd hos de andre familiemedlemmer, som ikke har autisme. Derfor har konsortiet, som familierne ved, arbejdet hårdt de sidste par år med interviews og observationer af forældre og søskende, med det formål at forsøge på pålidelig og præcis måde at måle om der er nogle milde adfærdstræk hos disse. En analyse af disse data er under udarbejdelse og vi vil inkludere de resultater der kommer ud af den i det kommende nyhedsbrev, men ifølge vores foreløbige analyse tyder det på at målingerne har en vis gyldighed. En af de ting vi har lært fra tvillingeundersøgelserne er, at det hos individer som bærer de samme gener (eenæggede tvillinger) kan variere meget i hvor stor grad de er ramt af autisme eller relaterede forstyrrelser. Derfor er vi i Storbritannien i øjeblikket i gang med en undersøgelse af tvillinger af samme køn for at se om vi kan bedømme, hvor stor en variation der er i den autismerelaterede adfærd, som ikke er en konsekvens af genetisk disponering. Vores endelige mål i den forbindelse er at kunne kombinere målinger fra de ramte medlemmer, deres familie og tvillingepar, for at indsnævre de områder, hvor der kan være mistanke om gener der disponerer for autisme og for at finde nye mulige områder, hvor disse gener kan findes. Organisatoriske ændringer I 2002 er den gruppe som står for det meste af studiets koordinering flyttet fra London til University of Oxford. Et skift som har forsinket vores arbejde. Samtidig er der sket flere betydelige ændringer omkring konsortiets fondsmidler i UK. IMGSAC har fra 1995 til 2003 modtaget en meget generøs økonomisk støtte fra 7

8 UK Medical Research Council. Siden da har Wellcome Trust (UK) og Nancy Lurie Marks Foundation (US) stået for den økonomiske dækning af konsortiets helt centrale arbejde. Adskillige andre fonde har fortsat deres økonomiske støtte af vores arbejde både i Europa og USA. Det kommende nyhedsbrev I det kommende nyhedsbrev vil vi opsummere resultaterne fra vores detaljerede analyse af generne på kromosom 7 og 2, og vi vil præsentere den foreløbige analyse af data fra interviews og observationer af forældre og søskende. Derudover vil vi fortælle jer om, hvad vi har lært fra vores data om adfærd angående regression i autisme (tab af sproglige færdigheder i to-tre års alderen), den rolle fødselsvanskeligheder muligvis har og i hvor stor grad forøget hovedstørrelse forekommer i en udvalgt gruppe af multiplex -familier. I mellemtiden er I meget velkomne til at kontakte den forskningsgruppe I før har været i kontakt med, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til noget af det vi præsenterede her i nyhedsbrevet. AUTISM GENOME SCREEN RESULTS 8 genome screens for autism susceptibility loci carried out to date LOD > 3.6. Significant evidence. LOD > 2.2. Suggestive evidence. Suggestive evidence from combined analysis of four studies. Fig. 1 Resultaterne fra 8 undersøgelser der har foretaget screeninger af hele genomet for autismespektrumsforstyrrelse. 8

9 Figuren viser, hvor de vigtigste områder er placeret på kromosomerne, når man samler alle resultaterne fra 8 store genom screeninger som er udført indtil videre. Rød stjerne: betydeligt bevis for en mulig kobling/disponering for autisme. Blåt kors: bevis som peger på mulig kobling/disponering for autisme. Gult kors: bevis som peger på kobling/disponering for autisme fra den kombinerede analyse af fire selvstændige studier. 9

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Stofskifte og udviklingsforstyrrelser

Stofskifte og udviklingsforstyrrelser Følgende udtalelse om og anbefalinger på baggrund af ScanBrit studiet er alene Center for Autismes og ikke nødvendigvis udtryk for en samlet vurdering eller holdning hos forskningsgruppen. Center for Autisme

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Virksomhed 6 pharma december 2013

Virksomhed 6 pharma december 2013 Virksomhed 6 pharma december 2013 Acesion Pharma arbejder på at udvikle et nyt lægemiddel til behandling af atrieflimren, der er den mest udbredte type af hjerterytmeforstyrrelse. Omkring 50.000 danskere

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014. Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014

Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014. Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014 Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december 2014 Danske Regioner - Personlig Medicin 10/12-2014 GenomeDenmark Platformen En national platform for stor-skala sekventering

Læs mere

Videnskabende netværk om autisme og aldring

Videnskabende netværk om autisme og aldring Baggrund for projekt autisme og aldring Hverken på nationalt eller internationalt plan findes der viden om mennesker med autismespektrumforstyrrelser og aldring. En viden, som medarbejdere på bo- og beskæftigelsestilbud

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer. Eksamensspørgsmål til 3gBioB/V2 (Susanne Dencker) Eksamen d.26.6 og 26.6 2013 Information til eleverne: Nedenfor ses eksamensspørgsmålene uden bilag, som først udleveres når spørgsmålet trækkes. Vær opmærksomme

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen. Af Berit Viuf, journalist

Velkommen. Af Berit Viuf, journalist Velkommen Af Berit Viuf, journalist Vi fødes alle med et unikt sæt af gener og i takt med, at man har fået større indblik i genetikken, er en indædt diskussion mellem videnskaberne brudt ud: Kan psykiske

Læs mere

1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning

1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning Version 5 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af individets arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri 34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber

Læs mere

Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A

Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A Billeddannelse ved nærsynethed Skarpheden er foran på nethinden Billedet på nethinden er uskarpt F I G U R 1 A Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004 Af Nina Jacobsen læge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen Teknologihistorie Historien bag FIA-metoden sætter fokus på udviklingen inden for det, man kalder technoscience. Udviklingen inden

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere