VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS"

Transkript

1 VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser 2013

2 Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: HIV, hepatitis, HBV, HCV, stikuheld, post exposure profylakse (PEP), forebyggelse, vaccination Sprog: Dansk Kategori: Vejledning Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2013 Elektronisk ISBN: Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus

3 Indhold 1 Infektion med HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og hepatitis C virus HIV (human immundefekt virus infektion) Hepatits B virus infektion Hepatitis C virus infektion Smitterisiko ved blodbåren eksposition for HIV, HBV eller HCV 17 2 Forebyggelse Hygiejniske forholdsregler mod eksposition via blod og sekreter i hjem og dagtilbud Forebyggelse af erhvervsbetinget eksposition Forebyggelse af smitte ved donation Overordnet om immunprofylakse Vaccination mod hepatitis B Anbefalinger for vaccination mod HBV før eksposition Anbefalinger for vaccination mod HBV efter eksposition Serologisk kontrol af anslag efter HBV-vaccination Betalingsforhold vedrørende vaccination Opfølgning ved mulig blodbåren eksposition 29 3 Undersøgelse af muligt smittede personer HIV-testning og anonymitet Information og samtykke i forbindelse med HIV-testning Sundhedsstyrelsens strategi for hvem, der bør testes for HIV Befolkningsgrupper med særlig risiko for smitte med HIV Særlige forhold vedrørende testning af indvandrere for HIV, HBV eller HCV Særlige forhold vedrørende gravide og HIV, HBV eller HCV Særlige forhold for fødende kvinder, som ikke er testet forud for fødslen Særlige forhold vedrørende intravenøse stofmisbrugere i det kommunale behandlingssystem 35 4 Håndtering af oplysninger om perso- ner smittet med HIV, HBV eller HCV Lægers anmeldelsespligt Anmeldelse af HIV og AIDS Anmeldelse af HBV og HCV Arbejdsgivers anmeldelsespligt Sundhedspersoners tavshedspligt Videregivelse af helbredsoplysninger Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v Rådgivning af patienter smittet med HIV Visitation af patienter med HIV Opsporing af kontakter til patienter med HIV Rådgivning af patienter med HBV eller HCV Visitation af patienter med HBV eller HCV Ingen restriktioner for personer med HIV, HBV eller HCV 41 5 Bilag Oversigt over anvendt nomenklatur Regler for arbejde, der medfører risiko for overførsel af smitte med HIV, HBV eller HCV AIDS-definerende sygdomme Arbejdsgruppens medlemmer 45 Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 2

4 Forord Dette er en fælles opdatering af Sundhedsstyrelsens to udgivelser Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte fra 1992 og Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis fra Det er fundet hensigtsmæssigt at ajourføre og sammenskrive de to tidligere vejledninger i én samlet publikation på grund af det store overlap mellem patientgrupper, fag- og målgrupper samt fælles handlingsanvisninger i forhold til de tre sygdomme. I de sidste 20 år er synet på HIV vendt fra at være en ny og skræmmende trussel til at blive en mere naturlig og håndterbar del af hverdags- og arbejdslivet, og HIV bør derfor ikke længere håndteres som en exceptionel infektion, men ses i sammenhæng og på linje med en række andre smitsomme sygdomme. Også behandlingsmulighederne for hepatitis B og C er væsentligt forbedrede. Begge forhold afspejler sig i nærværende retningslinjer. Formålet med denne vejledning er ét sted at samle alt skriftligt grundlag for rådgivning og handlingsanvisning vedrørende håndtering af forebyggelsestiltag mod blodbåren smitte i hjem og institutioner samt i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser. Helt centralt i forebyggelsen af smitte i sundhedsvæsenet og i plejesektoren står uændret principperne om de generelle procedurerelaterede retningslinjer helt uafhængigt af evt. (kendskab til) patienternes diagnose eller smittestatus. Disse generelle infektionshygiejniske forholdsregler er fortsat basisgrundlaget for al forebyggelse af kontaktsmitte. Denne vejledning sammenstiller og linker til de øvrige regler og anbefalinger, der gælder for at undgå ikke-seksuel smitte. Der er også råd om håndtering af stikuheld og ulykker. Der er medtaget et generelt afsnit om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v., fordi dette erfaringsmæssigt giver anledning til en del spørgsmål. Vejledningen omhandler derimod ikke kommunernes oplysningsopgaver, individuel beskyttelse ved seksuel smitte eller gennem stofmisbrug, ligesom generel klinisk vejledning i behandling må indhentes andetsteds. Da hepatitis A ikke er blodbåren, er den ikke indeholdt i denne vejledning. Målgruppen for vejledningen er hospitaler, praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger, fodterapeuter og tandlæger), embedslæger, den kommunale sundhedstjeneste, ansatte og arbejdsgivere i fag med risiko for smitte, administratorer samt interesseorganisationer, herunder patientorganisationer. Hverken HIV eller hepatitis er generelt udbredte i Danmark. Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at forekomsten af hepatitis B i Danmark er så lav, at der ikke var grundlag for at indføre hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Der satses i stedet forebyggelsesmæssigt på en strategi, der skal nå personer og grupper i særlig risiko for HIV og/eller hepatitis B og C. Der udfoldes derfor specifikke indsatser over for gravide og særlige grupper såsom: Unge, etniske minoriteter, mænd, som har sex med mænd, prostituerede, stofmisbrugere og personer smittet med HIV, HBV eller HCV. Ved udarbejdelse af anbefalingerne vedrørende vaccination er der foretaget en afvejning af risiko for smitte og de samfundsøkonomiske omkostninger ved vaccination. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 3

5 Der gøres opmærksom på, at anbefalingerne er at betragte som minimumsanbefalinger, der kan udvides af arbejdsgiver og Arbejdstilsynet. Samfundets forebyggende indsats mod infektioner som følge af seksuel adfærd, stofmisbrug og erhvervsrelateret smitte reguleres og administreres i Danmark ikke ud fra særlovgivning, men ud fra dels specifikke Folketingsbeslutninger, dels indenfor rammerne af generelle aftaler og regler på sygesikrings- og sygehusområdet samlet i Sundhedsloven samt på en lang række bekendtgørelser og vejledninger forbundet hermed. Nærværende vejledning er udgivet af Sundhedsstyrelsen, der har ledet en arbejdsgruppe bestående af en række førende fagfolk inden for klinik og epidemiologi (se bilag 5.4). Et udkast af vejledningen har været i høring hos en bred gruppe af interessenter og brugere, hvis tilbagemeldinger har været til stor gavn for den endelige udformning. Vejledningen udkommer ikke i papirformat, men ligger på nettet under overskrifterne HIV og hepatitis på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under forebyggelse/smitsomme sygdomme. Det har været hensigten at skabe et levende, brugervenligt, netbaseret oversigts- og opslagsværk, hvor der er links til mere specifik og opdateret viden. Sundhedsstyrelsen modtager derfor gerne uopfordrede henvendelser fra brugere/læsere mhp en løbende opdatering og præcisering. Relevante henvendelser på området om nye regler, publikationer, ændrede links, nye hjemmesider mv. bedes stilet til Også hvis man i den praktiske anvend- else af vejledningen støder på uklare eller uhensigtsmæssige anvisninger, hører Sundhedsstyrelsen gerne om det. For at bringe konsistens med forkortelserne HBV og HBC har man i denne vejledning valgt at skrive HIV med store bogstaver. Med denne vejledning erstattes Sundhedsstyrelsens ældre udgivelser Vejledning om human immundefekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte fra 1992 og Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis fra 2002, der hermed begge udgår. Marts 2013 Søren Brostrøm Jan Fouchard Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 4

6 1 Infektion med HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og hepatitis C virus Tabel 1. Oversigt over infektion med HIV, HBV og HCV Human immundefekt virus Hepatitis B virus (HBV) Hepatitis C virus (HCV) Virustype Retrovirus Hepadnavirus Flavivirus Sygdommens navn HIV infektion Akut eller kronisk hepatitis B Akut eller kronisk hepatitis C Genom RNA DNA RNA Smittemåde/-vej Blod Ja Ja Ja Seksuel Ja Ja Sjælden Mor til barn Ja Ja Sjælden Husstandskontakt Estimeret antal kronisk inficerede individer i Danmark Estimeret antal kronisk inficerede individer globalt Hyppigste smittemåde for danskere i Danmark Hyppigste smittemåde for udlændinge bosiddende i Danmark Nej Sjælden Nej millioner 350 millioner 170 millioner Homoseksuel Seksuel Intravenøst stofmisbrug Heteroseksuel Mor til barn Intravenøst stofmisbrug eller ved ikke screenet blod eller blodprodukter Hyppigste smittemåde globalt Heteroseksuel Mor til barn Nosokomiel smitte (og intravenøst stofmisbrug) Inkubationstid 2-4 uger 6-24 uger 4-12 uger Akut infektion Sjældent specifikke symptomer Hos børn og immundefekte ofte asymptomatisk; hos voksne kan ses symptomer Sjældent specifikke symptomer Kronisk bærertilstand Hos 100% Hos 5-90% afhængig bl.a. af alder på smittetidspunktet Hos 50-80% Beskyttende immunitet efter overstået infektion - Ja, livslang Nej Vaccine Nej Ja Nej Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 5

7 1.1 HIV (human immundefekt virus infektion) Human Immundefekt Virus (HIV) er et retrovirus med to hovedtyper af virus: HIV-1 og HIV-2. Arvematerialet er RNA, som omdannes til DNA, der integreres i kromosomerne på de inficerede celler. HIV inficerer immunsystemets celler: T- lymfocytter af typen CD4 celler og makrofager, hvilket er baggrunden for, at de inficerede udvikler en svær immundefekt. Ubehandlet er infektionen næsten altid fatal, men først efter mange års infektion. Der er således en årelang asymptomatisk fase Udbredelse i Danmark og globalt Danmark Det skønnes, at der i dag (2012) lever ca mennesker med HIV-infektion i Danmark, hvoraf 4000 er diagnosticeret. Registrering (på anonymiseret basis) af personer, der for første gang fik påvist HIV-smitte, blev påbegyndt i Antallet af nydiagnosticerede har siden da ligget nogenlunde stabilt på omkring 300 personer om året. I de seneste år er heteroseksuel smitte blevet næsten lige så hyppig som smitte mellem mænd blandt nydiagnosticerede HIV-positive personer. Der er dog ingen væsentlig smittespredning i den generelle befolkning, idet de fleste tilfælde kan tilskrives kontakt med personer i høj risiko for HIV-smitte, især sex med mænd eller kvinder fra områder med høj endemisk forekomst. Danmark har i sammenligning med andre europæiske lande en lav forekomst af HIV-smitte blandt stofmisbrugere; idet kun omkring 2% af danske stofmisbrugere skønnes at være HIV-smittede. Globalt I verdenssundhedsorganisationen WHO s seneste årsrapport skønnes, at der ved udgangen af 2011 levede ca. 34 millioner mennesker med HIV-infektion i verden, og at ca. 2 millioner smittes årligt, hvilket er svagt faldende i forhold til, da epidemien var på sit højeste sidst i 1990 erne. Afrika er den verdensdel der er hårdest ramt, især i den sydlige del, hvor det i nogle lande er 25% af den voksne befolkning, som er smittet. Andre steder med høj forekomst af HIV er bl.a. Thailand og Caribien; mens Østeuropa og Centralasien er de regioner, der har oplevet størst relativ stigning de seneste år. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 6

8 Figur 1. Global HIV-prævalens Kilde: UNAIDS Smitteveje og smitterisiko HIV smitter ved seksuel eksposition og via blod. Der er risiko for HIV-smitte, hvis blod, sæd eller skedesekret kommer i berøring med slimhinder i mund, næse, øjne, skede, urinrør, endetarm og/eller penishoved. HIV-smitte kan overføres fra mor til barn under graviditeten og under amning, men sker hyppigst i forbindelse med fødslen (se side 34). Smitte kan ske i forbindelse med stofmisbrug med deling af alle typer værktøj (sprøjter, kanyler, kogekar og andre redskaber), i sundhedsvæsenet ved stik-/skæreuheld eller ved transfusion med et forurenet blodprodukt eller forurenet blod. Risikoen er meget forskellig. Ved modtagelse af HIV-inficeret donorblod er smitterisikoen tæt på 100%. Risiko for smitte er afhængig af HIV-mængden i blodet hos den inficerede og man ved, at smitterisiko reduceres betydeligt, hvis HIV mængden i blodet hos den inficerede er lav, hvad enten dette skyldes behandling eller det naturlige forløb af infektionen. Under den akutte HIV-infektion er personen meget smitsom, så under en hastigt ekspanderende epidemi vil mere end 50% af ny-smitten stamme fra akut inficerede, hvor virusmængden er høj, og der endnu ikke er dannet antistof. Det vides, at mandlig omskæring nedsætter risikoen for heteroseksuel smitte af manden. Seksuelt overførte infektioner, specielt de, der giver sår på genitalier, øger risikoen for smitte. Man kan beskytte sig ved brug af kondom. Smitte ved oral sex forekommer, men risikoen er minimal i forhold til risiko ved samleje. Almindeligt socialt samvær med HIV-positive mennesker medfører ingen risiko for smitte. HIV smitter heller ikke ved berøring, gennem genstande som glas, tallerkener eller bestik, ved insektstik eller fra urin og afføring. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 7

9 Ved smitte fra ubehandlet mor til barn er smitterisiko i forbindelse med graviditet og fødsel gennemsnitligt 25%, afhængig af virusmængden i kvindens blod, og hvorvidt immunsystemet er intakt. Endelig har fødselsmåden betydning (dvs. om kvinden føder vaginalt eller ved kejsersnit), i hvert fald når virusmængden er høj. På trods af at HIV godt kan overleve uden for kroppen, udgør dette ikke en smitterisiko. Dette gælder fx efterladte, brugte kanyler, hvor blodet er koaguleret Sygdomsforløb 2-4 uger efter infektionen udvikler ca. halvdelen af de smittede en febril episode af 1-2 ugers varighed. Der kan være en række ledsagesymptomer som hududslæt, slimhindesår, serøs meningitis samt en række andre organmanifestationer. Man bør altid være opmærksom på akut HIV-infektion hos voksne, der præsenterer sig med en lidt længerevarende, akut, febril sygdom uden anden oplagt årsag. Efter denne episode bliver infektionen asymptomatisk. Patienten får igen symptomer, når immundefekten begynder at sætte ind. Det sker gennemsnitlig efter 5-8 år, men med stor spredning. Denne næste fase kan præsentere sig snigende med vægttab, diarre og træthed. Alternativt kan symptomer fra de enkelte opportunistiske infektioner og cancere være debut symptom. Dette stadie af sygdommen kaldes Acquired Immuno Deficiency Syndrome, AIDS, og uden behandling af selve HIV infektionen dør patienten inden for 1-2 år. Selv ved behandling er der i dette stadie risiko for følgetilstande. De enkelte AIDS definerende sygdomme fremgår af bilag 3 og er alle karakteriseret ved nærmest eksklusivt at forekomme hos patienter med svært nedsat cellulær immunitet Diagnostik af HIV HIV-infektion diagnosticeres sædvanligvis ved påvisning af antistoffer. På næsten alle laboratorier undersøges i kombination for både HIV-1 og HIV-2 antistoffer og antigen. Dette gør, at perioden fra smitte til testen bliver positiv - den såkaldte vinduesperiode - bliver kortere. Kombinationstesten vil i 98% af tilfældene være positiv efter en måned. Anvendes kun antistof-test kan der gå 2 måneder fra smitte til testen er positiv. HIV-kviktest er en test til kvalitativ påvisning af HIV (1 og 2) antistoffer, som kan anvendes, hvis man ønsker et hurtigt testresultat. Prøven er valid 2 mdr. efter eksposition. Med anvendelsen af kombinationstesten eller HIV RNA test kan evt. smitte påvises cirka 4 uger efter eksposition. Re-testning anbefales generelt ikke. Personer med oplagt risiko og/eller symptomer på akut HIV, som får negativt svar, bør dog re-testes, hvis prøven er taget inden for en måned efter eksposition. Falsk positive resultater er generelt sjældne, men ved positivt testresultat er det altid nødvendigt med en konfirmatorisk undersøgelse, der bekræfter antistoffundet med en mere sikker metode. Det er ligeledes altid ved positivt testresultat nødvendigt med en ny blodprøve for at sikre sig mod prøveforbytning. I specielle Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 8

10 situationer kan diagnosen stilles ved påvisning af DNA eller RNA. Det drejer sig bl.a. om smitte fra mor til barn Behandling af HIV HIV-infektionen kan behandles med antiretroviral medicin. Behandlingen stopper den virale replikation, hvorefter immunsystemet gradvis vil restitueres. Behandlingen består i en kombination af flere antiretrovirale præparater. Det er hos den enkelte patient næsten altid muligt at finde en behandling, der ikke giver bivirkninger. Hvis behandlingen påbegyndes hos en asymptomatisk patient, vil denne som hovedregel ikke udvikle symptomer, og livslængden for velbehandlede patienter uden co-morbiditet er tæt på livslængden for den generelle befolkning. Hos patienter med symptomer vil den antiretrovirale behandling, evt. givet samtidig med behandling af de enkelte opportunistiske infektioner, også have markant effekt på overlevelse og symptomer. Risiko for udvikling af resistens kan begrænses ved korrekt anvendelse af medicinen. Behandlingen er livslang, og behandlingspauser anbefales ikke. Succesfuld behandling nedsætter smitsomheden ganske betydeligt. 1.2 Hepatits B virus infektion Hepatitis B Virus (HBV) er et lille DNA virus. Viruspartiklens overflade består af overfladeantigenet HBsAg. Den vigtigste virusmarkør, udover HBsAg, er HBV- DNA, som direkte udtrykker aktiviteten af virusproduktion Udbredelse i Danmark og globalt Danmark Der anmeldes årligt færre end 30 tilfælde af akut hepatitis B i Danmark. Ca. 200 personer anmeldes med kronisk hepatitis B per år. I Danmark er vaccination mod hepatitis B ikke en del af børnevaccinationsprogrammet. Siden 2005 har der i Danmark været rutinemæssig undersøgelse af alle gravide for HBV infektion. Blandt børn født i Danmark er der fundet meget få med kronisk hepatitis. Hepatitis B ses hyppigst hos indvandrere fra endemiske områder, primært Sydøstasien og Afrika. Den præcise forekomst af kronisk hepatitis B i Danmark kendes ikke, men ud fra Danmarks Statistiks oplysninger om antallet af flygtninge og indvandrere fra højendemiske områder anslås det, at der nu findes ca personer med kronisk hepatitis B i Danmark, overensstemmende med at man blandt gravide har påvist en prævalens på 0,3%. Prævalensen blandt etniske danskere er meget lav, ca. 0,01%. Det skønnes at ca. halvdelen af alle HBV-smittede i Danmark er udiagnosticerede. Globalt Det anslås, at der globalt lever omkring 350 millioner personer med kronisk hepatitis B. Prævalensen af kronisk hepatitis B varierer fra mindre end 0,1% i Nordamerika og Nordeuropa til mere end 20% i visse dele af Afrika og Sydøstasien. I Grønland er fundet prævalenser på 5-30%. I Sydeuropa er prævalensen af kronisk hepatitis B omkring 0,5-2%, mens den i visse central- og østeuropæiske lande er høj, helt op til over 7%. Den årlige incidens af erkendte akutte tilfælde er lav i Nordeuropa, mindre end 1 pr indbyggere, mens den er op mod 6 pr indbyggere i sydeuropæiske lande. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 9

11 Figur 2. Global prævalens af kronisk infektion med HBV Kilde: CDC Smittevej og smitterisiko Den vigtigste smitte med HBV sker gennem blod, men også blodige vævsvæsker, sæd, spyt, skedesekret samt visse dybereliggende vævsvæsker som spinalvæske og amnion-væske kan overføre smitte. Næsesekret, sved, tårer, urin, fæces og opkast anses i almindelighed ikke for smittefarligt, medmindre der er synlig blodtilblanding. HBV overføres især ved ubeskyttet sex både blandt heteroseksuelle og mænd, der har sex med mænd, i forbindelse med intravenøst stofmisbrug med deling af alle typer værktøj (sprøjter, kanyler, kogekar og andre redskaber), stik-/skæreuheld, samt under fødsel fra smittet moder til barn. Risiko for smitte er særlig høj, når HBeAg er til stede i blodet (se senere). Transfusionsoverført HBV smitte ses kun yderst sjældent i Danmark, især fordi alt donorblod screenes for HBV, primært ved en meget følsom NAT-test (nukleinsyre amplifikationstest). Erhvervsbetinget smitte med HBV er sjældent forekommende og udgør under 1% af de anmeldte tilfælde af akut hepatitis B, blandt andet fordi mange i risikoerhverv er vaccinerede. Der er anmeldt enkelte tilfælde af akut hepatitis B, hvor smitten menes overført ved piercing eller tatovering. Smitte mellem husstandsmedlemmer er set, uden man kender den præcise smittemåde. Nogenlunde konstant klassificeres omkring 1/3 af de anmeldte tilfælde som uden kendt smittemåde. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 10

12 1.2.3 Grupper i særlig risiko for eller sårbare over for HBV infektion Følgende grupper har en øget risiko for eller er særligt sårbare over for infektion, og man bør overveje at teste for antistoffer og HBsAg hos: Indvandrere fra højrisiko områder Mænd, der har sex med mænd Stofmisbrugere Seksualpartnere til personer med kronisk hepatitis B infektion Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B infektion Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B infektion Patienter i kronisk hæmodialyse-behandling Patienter med hæmofili, som har modtaget faktorpræparater før effektiv varmebehandling (1984) Patienter forud for behandling med biologiske stoffer (fx monoklonale antistoffer, TNF-alfa- og interleukin 1 blokerende behandling) Patienter forud for kemoterapi Patienter med vedvarende forhøjet ALAT uden kendt årsag HCV-inficerede patienter HIV-inficerede patienter Patienter med cirrose Patienter med levercancer Sygdomsforløb Primær HBV infektion Efter smitte med HBV udvikles klinisk akut hepatitis hos ca % af voksne. Inkubationstiden varierer fra 6 uger til 24 uger og er i gennemsnit 75 dage. Den primære infektion kan også forløbe subklinisk, hvilket oftere ses hos børn, hos HIV-positive personer med cellulær immundefekt og hos patienter, der behandles med kortikosteroider. Hepatitis B virus fremkalder ikke i sig selv celledød. Nekroser og inflammation skyldes det immunrespons, der er rettet mod HBV inficerede leverceller. Under den primære infektion er klinisk akut hepatitis derfor tegn på et immunrespons, der hos mere end 95% fører til, at patienten bliver helt rask. Risikoen for fulminant forløb er meget ringe (< 0,1%). Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 11

13 Figur 3. Forløbet af akut HBV infektion som overstås Kronisk HBV infektion Kronisk HBV infektion defineres ved tilstedeværelse af HBsAg i blodet i mere end 6 måneder. Risikoen for at udvikle kronisk hepatitis B afhænger især af alder på smittetidspunktet. Kronisk infektion ses hyppigere hos individer med subklinisk forløb af den primære infektion. Hos børn, der smittes perinatalt, er forløbet subklinisk, og risikoen for kronisk infektion er større end 90%. Hos yngre voksne med akut hepatitis er risikoen for kronisk infektion under 1%, medens risikoen hos personer i denne aldersgruppe med subklinisk forløb er 5-10%. Risikoen for kronisk infektion er endnu højere hos personer med immundefekt, fx HIV-smittede og patienter med Downs Syndrom. Risikoen for udvikling af skrumpelever (cirrose) og levercellekræft (hepatocellulært carcinom) er størst i immunreaktionsfasen, mindre i den immuntolerante fase og mindst i den inaktive fase. Det skønnes, at 30% af de patienter, der er smittet perinatalt i de hepatitis B endemiske områder, vil dø af deres leverlidelse enten på grund af skrumpelever med komplikationer eller på grund af levercellekræft. Disse dødsfald optræder typisk fra 40 års alderen og frem. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 12

14 Figur 4. Forløbet af kronisk HBV infektion Diagnostik af HBV infektion Hepatitis B diagnosticeres ved at kombinere sygehistorie og kliniske fund med påvisning af HBsAg. Da akut hepatitis B er en sjælden sygdom i Danmark, vil de fleste, der findes HBsAg positive, have kronisk HBV infektion. Dette kan ofte underbygges af sygehistorien. Patienter med HBV infektion (HBsAg-positive) skal henvises til udredning på relevant specialafdeling (børneafdeling hhv. gastroenterologisk, hepatologisk eller infektionmedicinsk afdeling) til yderligere undersøgelser og vurdering af behov og mulighed for behandling. I nogle tilfælde kan man have behov for at supplere HBsAg med anti-hbc IgM, der vil være positiv ved akut HBV infektion og hos cirka 15% af patienterne med kronisk HBV infektion. Hos patienter med negativ HBsAg men positiv anti-hbc kan reaktivering af hepatitis B forekomme under immunsuppression. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 13

15 Tabel 2. Udredning af mulig HBV infektion Serologi Tolkning HBsAg Anti-HBc IgG Anti-HBc IgM Anti-HBs Aldrig eksponeret for HBV Akut HBV infektion eller exacerbation i kronisk HBV infektion Kronisk HBV infektion Vinduesfase efter akut HBV infektion Tidligere HBV infektion HBV vaccineret Tidligere HBV infektion Okkult HBV infektion Falsk positivt resultat (aldrig eksponeret for HBV) I slutningen af inkubationstiden og ved den akutte sygdoms start findes HBsAg og HBeAg i blodet. I ukomplicerede tilfælde forsvinder HBsAg typisk inden 3 måneder, mens HBeAg forsvinder inden, der er gået få uger. Når HBeAg er forsvundet, kan anti-hbe påvises. Når HBsAg er forsvundet, kommer anti-hbs. Anti-HBs kan påvises i mange år - ofte livslangt. Der kan forekomme en såkaldt vinduesperiode af varierende længde, hvor HBsAg ikke længere kan påvises, og anti-hbs endnu ikke er positiv. HBsAg holder sig positiv hos patienter med kronisk hepatitis B. I efterforløbet af den akutte infektion udvikles anti-hbc IgG, som er livslang positiv hos næsten alle personer med enten kronisk eller overstået infektion Behandling af kronisk hepatitis B De i dag tilgængelige behandlinger kan ikke helbrede patienten fuldstændigt, men hæmmer virusreplikation og inflammation og kan permanent bringe patienten over i sygdommens inaktive stadie, således at risikoen for udvikling af skrumpelever og levercellekræft mindskes. Der henvises til Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside: / Se udgivelser: Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 14

16 1.3 Hepatitis C virus infektion Hepatitis C virus (HCV) er et RNA virus, som inddeles i 6 genotyper, hvoraf 1 og 3 er de hyppigste i Danmark. Ved infektion producerer immunsystemet oftest antistoffer (anti-hcv) mod HCV, som dog udvikles sent efter eksposition. I forbindelse med den akutte infektion clearer lidt under halvdelen af de smitttede virus. Det er vigtigt at informere patienterne om, at overstået infektion ikke giver beskyttende immunitet, og re-infektion er derfor mulig Udbredelse i Danmark og globalt Danmark Det skønnes, at ca personer i Danmark (0,3% af befolkningen) har kronisk hepatitis C. Kun halvdelen er diagnosticeret, og halvdelen af disse går til kontrol på specialafdeling. Globalt Det skønnes, at millioner mennesker globalt har kronisk HCV infektion, svarende til 2-3% af verdens befolkning flest i udviklingslandene Smitteveje og smitterisiko Hepatitis C smitter via blod, og den hyppigste smitte i Danmark sker blandt stofmisbrugere, der deler værktøj (sprøjter, kanyler, kogekar, snifferør og andre redskaber). Smitterisiko ved seksuel aktivitet, i forbindelse med graviditet og fødsel og ved professionel tatovering er langt mindre end ved stik med inficeret nål. Erhvervsmæssig smitte ved blodeksposition forekommer, men hospitalspersonale i Danmark har ikke øget forekomst af hepatitis C Grupper i særlig risiko for eller sårbare over for HCV infektion Følgende grupper har en øget risiko for HCV infektion eller er særligt sårbare over for infektion, og man bør overveje at teste for antistoffer og HCV RNA hos: Nuværende eller tidligere stofmisbrugere Patienter, der har modtaget blod og organer før indførelse af screening (1991) Hæmofilipatienter som har modtaget faktorpræparater før effektiv varmebehandling (1984) Dialysepatienter Børn født af HCV inficerede kvinder Sundhedspersonale udsat for stikuheld Patienter med vedvarende forhøjet ALAT uden kendt årsag HBV inficerede patienter Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 15

17 HIV-inficerede patienter Patienter med cirrose Patienter med levercancer Indvandrere fra lande med særlig stor udbredelse af HCV Sygdomsforløb Primær HCV infektion Inkubationstiden er 4-12 uger. Symptomer på akut hepatitis C er uspecifikke: Træthed, kvalme, mørk urin, grålig afføring og gulsot, men oftest er den akutte HCV infektion asymptomatisk. Dødeligheden er < 1%. Kronisk HCV infektion Kronisk HCV infektion defineres ved tilstedeværelse af HCV RNA i blodet i mere end 6 måneder. I gennemsnit udvikler 2/3 af alle smittede kronisk infektion. Herefter er spontan helbredelse meget sjælden (<1% per år). Kronisk hepatitis C er i de fleste tilfælde en symptomfattig tilstand. Det afgørende for sygdommens forløb er, om der udvikles fibrose i leveren, hvilket kan variere fra minimale forandringer efter et helt livs infektion til skrumpelever (cirrose) i løbet af få år Diagnostik af HCV infektion Tabel 3. Udredning af mulig HCV infektion Klinisk problemstilling Klinisk anledning Analyser Udfald Tolkning Mistanke om akut hepatitis C Gulsot eller akut forhøjede leverenzymer Anti-HCV HCV RNA hvis Anti-HCV + eller Anti-HCV men mulig smitte inden for 3 måneder hos patient, hvor hepatitis A og B er udelukket Anti-HCV og ingen risiko inden for 3 måneder HCV RNA + Ikke smittet Akut hepatitis C Mistanke om kronisk hepatitis C Immunkompetent patient Anti-HCV HCV RNA hvis Anti-HCV + Anti-HCV Anti-HCV + og HCV RNA Ikke smittet Overstået hepatitis C Anti-HCV + og HCV RNA + Pågående hepatitis C Immundefekt patient HCV RNA HCV RNA Ikke smittet HCV RNA + Pågående hepatitis C Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 16

18 Screening for hepatitis C foretages med undersøgelse for anti-hcv. Disse antistoffer er til stede hos næsten alle immunkompetente personer med kronisk infektion. Derimod kan antistoffer ikke bruges til at udelukke HCV infektion hos immundefekte (HIV-inficerede med lavt immunforsvar, dialysepatienter mv.). Anti-HCV er ikke et neutraliserende antistof og kan ikke bruges til at skelne mellem akut, kronisk og overstået infektion. Aktiv HCV infektion diagnosticeres med HCV RNA, der kan påvises to uger efter smitte og er vedvarende til stede hos inficerede. Kronisk hepatitis C kræver formelt påvisning af HCV RNA to gange med 6 måneders mellemrum. En patient uden risikoadfærd eller kliniske symptomer inden for de sidste 3 måneder er dog med stor sandsynlighed kronisk inficeret. Patienter, der er HCV RNA negative 24 uger efter overstået behandling, er helbredt for hepatitis C. Patienter med HCV infektion (HCV RNA positive) skal henvises til udredning på relevant specialafdeling (børneafdeling hhv. gastroenterologisk, hepatologisk eller infektionmedicinsk afdeling) til vurdering af behov og mulighed for behandling Behandling af hepatitis C Ved akut hepatitis C bør alle, som ikke spontant helbredes inden for 12 uger, tilbydes behandling, som helbreder >90%. Cirka 50-80% af patienter med kronisk hepatitis C som behandles kan helbredes med de aktuelt tilgængelige behandlingstilbud. Patienter med skrumpelever responderer dårligere og har flere bivirkninger end patienter uden skrumpelever. Det er derfor vigtigt, at identificere patienter med kronisk hepatitis C i risiko for at udvikle fibrose og gennemføre behandling, inden sygdommen progredierer til skrumpelever. Vedrørende behandling og kontrol af kronisk hepatitis henvises til Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside: / Se udgivelser: Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion 1.4 Smitterisiko ved blodbåren eksposition for HIV, HBV eller HCV Eksposition for blod eller blodtilblandede væsker på slimhinder eller ikke intakt hud, fx ved åbne sår eller rifter medfører en lille, men reel risiko for smitte med de tre virus. Også indre kropshulevæsker såsom cerebrospinalvæske, ledvæske, pleuravæske, pericardievæske, amnionvæske og peritonealvæske anses som potentielt smittefarlige. Den konkrete smitterisiko for HIV, HBV og HCV fra disse kropsvæsker er ikke kendt. Risikoen for smitte varierer med koncentrationen af virus og mængden af kropsvæske, man udsættes for, fx om der er tale om en hul kanyle eller en suturnål og med dybden af stikuheldet. For yderligere information se: Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 17

19 Smitterisikoens størrelse ved eksposition for HIV Risiko for smitte efter stik på et instrument forurenet med blod som med sikkerhed er inficeret med HIV er ca. 0,3%. I udlandet er sundhedsarbejdere i forbindelse med erhvervsudøvelse inden for sundhedssektoren blevet smittet med HIV. Dette er dog ikke set efter stikuheld blandt sundhedspersonale i Danmark Smitterisikoens størrelse ved eksposition for HBV Risikoen for smitte efter stik på et instrument forurenet med blod som med sikkerhed er inficeret med HBV er mellem 5% og 30%. Den inficerede person er mest smitsom, når HBeAg er positiv. Smitterisikoens størrelse ved eksposition for HCV Den gennemsnitlige risiko for smitte efter stik på et instrument forurenet med blod som med sikkerhed er inficeret med HCV er cirka 3%. 2 Forebyggelse 2.1 Hygiejniske forholdsregler mod eksposition via blod og sekreter i hjem og dagtilbud Generelt om rengøring og desinfektion i forbindelse med tilsmudsning med kropsvæsker, der muligvis er forurenet med HIV, HBV og HCV Overflader: Ofte vil det være tilstrækkeligt med optørring af det spildte med papir og derefter rengøring med vand og sæbe. Er der større spild, blodtilsøling o.l., skal der desinficeres først. Brug engangshandsker. Både ethanol (alkohol) og hypoklorit (klor) virker på HIV og hepatitis B og C. For praktiske forhold kan man gøre følgende: 0,1 dl Klorin + 0,9 dl vand (eller 1 dl Klorin + 9 dl vand) svarer til en fortynding på 1:10 og er rigeligt til at inaktivere både HIV og hepatitis. Hypoklorit kan anvendes på ikke-rene overflader. Hypoklorit er blegende og kan være korrosivt over for metaller. Derfor kan det i husholdningen anbefales, at man tørrer overfladen over med rent vand, når desinfektionsmidlet har haft tid til at virke. Ethanol skal anvendes på rene og tørre overflader ellers kan det fiksere snavset (og mikroorganismerne deri). Hvis overfladen er våd, fortyndes ethanolen, så koncentrationen kan blive utilstrækkelig. I Danmark anbefales en koncentration på % ethanol (v/v). I hjemmet kan man fortynde husholdningssprit til den rigtige koncentration. Til brug i daginstitutioner kan man få færdigt fremstillede opløsninger. Hænder: Synlig forurening afvaskes med vand og sæbe, og der desinficeres med alkoholbaseret hånddesinfektionsmidler (NB: indeholder fedtet plejemiddel og må ikke bruges på overflader). Beboere i husstande og husstandslignende forhold 1 : HIV 1 Begrebet husstandslignende forhold skal i udgangspunktet forstås som deling af soveværelse og/eller badeværelse og kan udvides efter vurdering i konkrete tilfælde Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 18

20 HIV smitter ikke ved almindelig omgang, og der er ingen specielle forholdsregler i forhold til familien. Blodkontakt bør undgås. Ved blødende sår bør eventuelle hjælpere bruge egnede medicinske engangshandsker. Åbne sår bør tildækkes. Det anbefales at bruge kondom for at forebygge seksuelt overført smitte. Beboere i husstande og husstandslignende forhold 1 : HBV Der gælder de samme hygiejniske anbefalinger som anført under HIV. Husstandslignende kontakter til patienter med kronisk hepatitis B bør vaccineres. Dette gælder også seronegative seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B. Det anbefales at bruge kondom for at forebygge seksuelt overført smitte, indtil seksualpartneren er fuldt vaccineret. Beboere i husstande og under husstandslignende forhold 1 : HCV Hepatitis C smitter ikke ved almindelig omgang, og der er ingen specielle forholdsregler i forhold til familien. Blodkontakt bør undgås. Ved blødende sår bør eventuelle hjælpere bruge egnede medicinske engangshandsker. Åbne sår bør tildækkes. Ved vaginalt samleje med fast partner anbefales ikke brug af kondom, men ved sår på kønsdele, ved analt samleje og under menstruation bør par med hepatitis C bruge kondom. Børn i daginstitutioner: HIV og HBV HIV smitter ikke ved almindelig social kontakt mellem børn. Det kan tænkes, at overførsel af HBV kan ske ved fx uheld, bid eller tæt kontakt, hvor spyt eller blod kommer ind gennem huden eller på slimhinder. Der er de seneste år i Danmark ikke observeret tilfælde af smitteoverførsel fra børn med kronisk hepatitis B i dagpleje, vuggestue eller skole. For at forebygge infektioner, der kan smitte via blod, er det vigtigt at bruge engangshandsker ved kontakt med blod, fx næseblod eller ved rensning af sår. Hænderne vaskes bagefter. Åbne sår bør tildækkes. Hud og ting forurenet med blod vaskes med vand og sæbe, og der foretages desinfektion. Risiko for smitteoverførsel af HIV og hepatitis B virus i en daginstitution via bestik, tallerkener og glas forekommer ikke, og almindelig maskinopvask anbefales. De nævnte rutiner bør være gældende i alle daginstitutioner, uafhængigt af kendskab til, om der går et barn med hepatitis, og der anbefales i øvrigt ikke særlige hygiejniske foranstaltninger i institutionen, hvorfor almindelig god hygiejne med hyppig håndvask er meget vigtig. Vedrørende evt. vaccination af børn i daginstitutioner, hvor der går et barn under skolealderen med kendt kronisk hepatitis B og beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B, henvises til side 26. I øvrigt henvises til: Hygiejne i daginstitutioner, anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed, Sundhedsstyrelsen 2009 og Smitsomme sygdomme hos børn og unge - vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Sundhedsstyrelsen 2011 Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 19

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Hepatitis B og C Spørgsmål & lægernes svar 2010-12

Hepatitis B og C Spørgsmål & lægernes svar 2010-12 Hepatitis B og C Spørgsmål & lægernes svar 2010-12 Overlæge dr. med. Mads R. Buhl Hepatitis B og C spørgsmål & lægernes svar 2010-12 HEPATITIS B OG C - SPØRGSMÅL & LÆGERNES SVAR 3. udgave 2010 Overlæge

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning LIVET MED HIV 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Diagnosticeret hepatitis B Sygdommens karakteristisk og udvikling Hvilke skader

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere