Havvindmøller ved Sprogø

Transkript

1 Havvindmøller ved Sprogø Fisk og fiskeri Bidrag til VVM - redegørelse Toplettet kultling Torsk Havkaruds Sild Sund & Bælt Rapport 27. juni 2008

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Baggrund Formål og struktur DATAGRUNDLAG OG VURDERINGKRITERIER Datagrundlag Vurderingskriterier BASISTILSTAND Mølleområde og havmøllernes placering Dybde- og bundforhold Bundvegetation Bundfauna Blåmuslinger Fisk Fiskeri Sammenfatning PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Støj og vibrationer Sedimentspild Sammenfatning PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Habitattab Støj og vibrationer Elektromagnetiske felter omkring kabler Reveffekt Sammenfatning PÅVIRKNING I NEDRIVNINGSFASEN Støj og vibrationer Sedimentspild Forstyrrelse af havbund Tab af fast substrat Sammenfatning BIDRAG TIL VVM REDEGØRELSE Basistilstand Påvirkning i anlægsfasen Påvirkning i driftsfasen Påvirkning i nedrivningsfasen REFERENCER i DHI

4 BILAG 1 Bundvegetation omkring Sprogø i Fiskearter landet i Storebælt , fanget i Storebælt 2003 og 2004 samt arter fanget ved forsøgsfiskeri ved Stigsnæs og Rødsand 3 Fiskeri i Storebælt fordelt på måneder svar fra Bælternes Fiskeriforening og Agersø Fiskeriforening ii DHI

5 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Sund & Bælt planlægger at opstille 7 store vindmøller á 3MW eller 3,6 MW i et område nord for Sprogø i Storebælt. Der skal gennemføres en VVM- redegørelse, som skal belyse miljømæssige konsekvenser af projektet, herunder påvirkninger af fisk og fiskeri. Rammerne for undersøgelse og vurdering af påvirkninger af fisk og fiskeri er beskrevet i et udbudsmateriale af 29. april 2008 /1/. Udbudsmaterialet indeholdt tillige et kort, som viste afgrænsningen af mølleområdet og den forventede placering af vindmøllerne. Vurderet i forhold til resultaterne af de meget omfattende undersøgelser af påvirkningerne af Nysted Havmøllepark ved Rødsand syd for Lolland, som omfatter 72 vindmøller, er det foreliggende projekt af væsentligt mindre omfang. De forventede påvirkninger på fisk og fiskeri i mølleområdet, samt tilgrænsende dele af Storebælt forventes at være tilsvarende begrænsede i både omfang og varighed. Den foreliggende rapport, som er udarbejdet i henhold til tilbud af 7. maj 2008 /2/ er baseret på tilgængeligt materiale og særligt erfaringer fra de omfattende undersøgelser ved Nysted Havmøllepark. Desuden indgår relevante resultater af andre undersøgelser, som udføres som led i VVM- redegørelsen, herunder kortlægning af flora og fauna i mølleområdet /3/ samt beregninger af sedimentspild ved opstilling af møllerne /4/. 1.2 Formål og struktur Formålet med rapporten er i henhold til /1/: at beskrive fiskene og deres adfærd i mølleområdet at beskrive fiskeriet at beskrive midlertidige, permanente og kumulative påvirkninger af fisk og fiskeri ved etablering af vindmøllerne med tilhørende kabelforbindelser mellem møllerne og mellem møllerækken og Sprogø. Ifølge /1/ skal rapporten være tilstrækkelig til en VVM sagsbehandling. Desuden skal rapporten indeholde et resumé, som direkte kan indgå i den VVM- redegørelse for projektet, som udarbejdes af Sund & Bælt. Det er oplyst, at VVM- redegørelsen vil blive udarbejdet efter samme paradigma, som anvendt for havmølleparken Horns Rev 2 /5/. I den foreliggende rapport er der derfor anvendt samme kriterier til at vurdere og sammenfatte påvirkninger af fisk og fiskeri i anlægs, -drifts og nedrivningsfasen af havmølleprojektet ved Sprogø. Afsnit 7 er et resumé, som direkte kan indgå i VVM- redegørelsen for fisk og fiskeri. 3 DHI

6 2 DATAGRUNDLAG OG VURDERINGKRITERIER 2.1 Datagrundlag Beskrivelse af miljøforhold samt vurdering af påvirkninger af fisk og fiskeri ved etablering, drift og nedrivning af vindmøller og kabler er primært baseret på: Landinger af fisk i havne i Storebælt i baseret på Fiskeridirektoratets database Skriftlig henvendelse til formænd for fiskeriforeninger i Kalundborg, Agersø, Omø, Kerteminde, Nyborg, Spodsbjerg og Bælternes Fiskeriforening Registreringer af fangster i Storebælt i 2003 og 2004 Forsøgsfiskeri på lavt vand nord for Stigsnæsværket i april-december1988 Undersøgelse af fisk og fiskeri samt erfaringer med reveffekt ved etablering og drift af Nysted Havmøllepark / Kortlægning og monitering af flora, fauna og sildegydning omkring Sprogø i Kortlægning af flora og fauna i mølleområdet i 2008 samt resultater af modelberegninger af sedimentspredning 2.2 Vurderingskriterier I VVM- rapporten for Horns Rev 2 /5/ er de forventede og mulige effekter i anlægsdrifts- og nedrivningsfase vurderet i forhold til et sæt kriterier, som er vist i 2.1 og tabel 2.2. Tabel 2.1 Kriterier for påvirkning /5/ Kriterium Faktor Bemærkning Vigtighed af forhold International interesse National interesse For fysisk og biologisk miljø er det lokale område defineret som vindmølleområdet Regional interesse Lokale områder og områder umiddelbart udenfor projektet Kun det lokale område Ubetydelig eller ingen betydning Omfang af effekt eller ændring Omfattende Større Omfangets niveau kan tilskrives både til gavnlig/positiv og skadelig/negativ effekt Mindre Ubetydelig Varighed Vedvarende i projektets levetid eller længere Midlertidig på langt sigt mere end 5 år Midlertidig mellem 1-5 år Midlertidig kortsigtet mindre end 1 år 4 DHI

7 Kriterium Faktor Bemærkning Sandsynlighed for hændelse Høj (>75%) Mellem (25-75%) Lav (<25%) Andet Direkte/indirekte påvirkning forårsaget direkte af aktiviteten eller indirekte ved at påvirke andre forhold som følge af den direkte påvirkning Kumulativ kombineret påvirkning fra mere end én kilde af påvirkning Tabel 2.2 Rangordning af betydning af påvirkning /5/. Betydning Omfattende påvirkning Større påvirkning Mindre påvirkning Ubetydelig ingen påvirkning Beskrivelse Påvirkning af tilstrækkelig vigtighed der kræver alvorlige overvejelser om ændringer i projektet Påvirkning af tilstrækkelig vigtighed der kræver alvorlige overvejelser om afværgeforanstaltninger Påvirkning, hvor det er usandsynligt at den er tilstrækkelig vigtig til at kræve afværgeforanstaltninger Påvirkning der er vurderet at være af så ringe betydning at det ikke vurderes relevant for beslutningsprocessen 5 DHI

8 3 BASISTILSTAND 3.1 Mølleområde og havmøllernes placering Mølleområdet, som har en bredde på ca. 1000m og en længde på ca m, er beliggende parallelt med det internationale naturbeskyttelsesområde 165: Sprogø og Halsskov Rev og det sammenfaldende Fuglebeskyttelsesområde F98 /10/. Afstanden mellem den nordlige afgrænsning af beskyttelsesområdet og den sydlige afgrænsning af mølleområdet er ca. 350 m. Indenfor mølleområdet placeres møllerne i én række fra øst til vest orienteret parallelt med Østbroen og dermed næsten diagonalt i mølleområdet, se figur 3.1 Figur 3.1 Mølleområde og planlagt placering af 7 vindmøller. Den røde linie angiver den nordlige og vestlige afgrænsning af beskyttelsesområdet nord for Sprogø /1/. 3.2 Dybde- og bundforhold Dybde- og bundforhold i mølleområdet er vist i figur DHI

9 Figur 3.2 Bundforhold i mølleområdet samt kabelkorridor nord for Sprogø. Kortlægning foretaget af GEUS. Vanddybden i mølleområdet varierer mellem ca. 6-8 m i det sydøstlige hjørne og næsten 20 m i det nordvestlige hjørne. Skønsmæssigt er vanddybden mindre end 10 m i en tredjedel af mølleområdet nærmest Sprogø, mellem m i halvdelen af mølleområdet og mellem m i den resterende del. I størstedelen af mølleområdet er bunden dækket af sten og et sandet og gruset sediment. I den nordvestlige del af mølleområdet, på dybder større end 15 m, samt i mindre afgrænsede områder karakteriseres bunden som sand, gruset og stenet. Sand findes stort set kun i et mindre område i den nordvestligste og dybeste del af mølleområdet samt i mindre spredte områder. Bundforholdene i Storebælt er meget varierede afhængigt af bundtopografi og strømforhold. Blandet bund med sten og sandede og grusede sedimenter findes generelt i et større område omkring Sprogø /11/. Udover Halsskov Rev er der hård bund omkring bl.a. Agersø, Omø, Musholm og Romsø. Sand findes langs kysterne, men også på større dybde, hvor sandede sedimenter ofte er iblandet et varierende indhold af fint sediment (silt og ler). Desuden er der områder med mudderbund /11/. 3.3 Bundvegetation I området omkring Sprogø bestod bundvegetationen tidligere af ålegræs (Zostera marina) og makroalger. Ålegræs er en blomsterplante, som vokser på lavt vand i sediment, hvor de oprette skud udgår fra en vandret jordstængel (rhizom). Makroalger omfatter overvejende arter af grønalger, rødalger og brunalger. De fleste arter vokser på fast substrat af sten og skaller etc. eller epifytisk på andre alger. Nogle arter af grønalger (bl.a. 7 DHI

10 søsalat) og enårige, trådformede brunalger (alm. vatalge og dunalge tilhørende slægterne Ectocarpus og Pilayella) kan vokse i løstliggende tilstand og danne store bunddækkende bestande. Desuden kan trådalgerne omslynge ålegræs og makroalger og medføre en skyggevirkning. Ved baggrundsundersøgelsen for Storebæltsforbindelsen i 1988 var der et relativt stort område med en blandet vegetation af ålegræs og arter af rødalgen Polysiphonia (ledtang) på lavere vand omkring og især nord for Sprogø (bilag 1). I større afstand nord for Sprogø og på dybere vand blev dette vegetationsbælte afløst af et fastsiddende algesamfund domineret af blodrød ribbeblad (Delesseria). På endnu større dybde var algesamfundet domineret af store arter af brunalgeslægten Laminaria /11/. I forbindelse med anlægsarbejdet for Storebæltsforbindelsen og udvidelse af Sprogø, er ålegræsset forsvundet. På det lave vand nord for Sprogø var der i 2007 et algesamfund domineret af brunalgen strengetang (Chorda filum). Strengetang sidder typisk på mindre sten og er karakteristisk for et ustabilt substrat. På større dybde nord for Sprogø fandtes som tidligere en zonation, hvor samfund domineret af arter af ribbeblad (Delesseria/Phycodrys), på større dybde afløses af et samfund, som i højere grad er domineret af Laminaria, se figur 3.3. Figur 3.3 Dominerende slægter af makroalger omkring Sprogø og Halsskov Rev i 2007 /8 /. Kortlægning af bundvegetation i april 2008 viste, at algesamfundet i mølleområdet var domineret af rød- og brunalger, hvorimod rødalger var mere fremtrædende på lavere vand og store brunalger (Laminaria) på dybere vand (figur 3.4). 8 DHI

11 Figur 3.4 Algesamfund i mølleområdet i april 2008 /13/. 3.4 Bundfauna Bundfaunaen blev i april 2008 undersøgt på 19 stationer fordelt med 9 stationer i mølleområder, 9 stationer nord for mølleområdet samt 1 station langs den fremtidige kabelføring mellem mølleområdet og Sprogø /13/. Vanddybden på de stationer, hvor det var muligt at udtage bundprøver, varierede mellem 5 m og 21,5 m. Bundfaunaen var meget artsrig og der blev i alt registeret godt 120 arter, slægter og højere taksonomiske grupper i området. Bundfaunaens arts- og individrigdom samt biomasse fremgår af figur 3.5. Bundfaunasamfundets struktur ændres markant med vanddybden. Bundfaunaen i den sydlige del af mølleområdet, hvor vanddybden er mindre end 15 m adskiller sig fra bundfaunaen i den nordlige del af mølleområdet og i området nord for mølleområdet, hvor vanddybden er mere end 15 m /13/. Bundfaunaen indenfor mølleområdet og nord for mølleområdet er karakteriseret i tabel DHI

12 Artsantal indenfor og udenfor mølleområdet Mølleområde Udenfor mølleområde M7 M8 M9 M11 M14 M17 M20 M25 M26 M6 M12 M13 M15 M16 M18 M19 M21 M22 Antal arter (0,1m -2 ) M24 Stationer Individantal indenfor og udenfor mølleområde Mølleområde Udenfor mølleområde Antal individer (m -2 ) M7 M8 M9 M11 M14 M17 M20 M25 M26 M6 M12 M13 M15 M16 M18 M19 M21 M22 M24 Stationer Biomasse indenfor og udenfor mølleområde Mølleområde Udenfor mølleområde 1000 Biomasse (g tørvægt m -2 ) M7 M8 M9 M11 M14 M17 M20 M25 M26 M6 M12 M13 M15 M16 M18 M19 M21 M22 M24 Stationer Figur 3.5 Bundfaunaens arts- og individrigdom samt biomasse indenfor og udenfor mølleområdet samt langs det fremtidige kabeltracé til Sprogø (station M24) i april 2008 /13/. 10 DHI

13 Tabel 3.1 Gennemsnitsværdier og variationsinterval (i parentes) for bundfaunaens artsantal, individantal og biomasse samt angivelse af de 10 mest individrige arter og deres andel af det gennemsnitlige individantal i mølleområdet og nord for mølleområdet i april 2008 /13/. Blåmuslinger er udeladt. Variabel Indenfor mølleområde Nord for mølleområde Dybde (m) 12,8 (7,6-18,4) 18,6 (16,5-21,5) Antal arter i delområde Artsantal (per 0.1m 2 ) 28 (13-42) 27 (11-41) Individantal (per m 2 ) 4700 ( ) 1770 ( ) Biomasse (g TS/m 2 ) 94 (2-371) 97 (5-328) 10 individrigeste arter: Bø: Børsteorme Ol: Oligochæter Mu: Muslinger Kr: Krebsdyr Pi: Pighude Ph: Phoronida Kr: Corophium crassicorne (58%) Pi: Echinocyamus pusillus (5,3%) Mu: Mysella bidentata (5,2%) Ol: Tubificoides benedeni (4,5%) Mu: Corbula gibba (2,1%) Kr: Microdeutopus gryllotalpa (1,8%) Kr: Bathyporeia pilosa (1,7%) Mu: Parvicardium ovale (1,7%) Bø: Scoloplos armiger (1,6%) Bø: Ophelia borealis (1,1%) Ph: Phoronis muelleri (10%) Mu: Astarte elliptica (9%) Pi: Echinocyamus pusillus (5,1%) Mu: Astarte borealis (5%) Bø: Terrebellides stroemi (4,6%) Mu: Abra alba (3,9%) Mu: Corbula gibba (3,9%) Kr: Corophium crassicorne (3,8%) Bø: Scoloplos armiger (3,8%) Pi: Ophiura albida (3,6%) 3.5 Blåmuslinger Blåmuslingen (Mytilus edulis) er en filtrator, som sidder hæftet på fast substrat som sten, skaller, vegetation eller andre blåmuslinger. Omkring Sprogø og især syd for Sprogø, hvor bundforholdene er optimale, findes betydelige blåmuslingebanker (figur 3.6) Figur 3.6 Dækningsgrad af blåmuslinger i Gul: 1-20%, Blå: 21-50%, Rød: 51-90%, Sort: % /8/. 11 DHI

14 Ved tidligere undersøgelser har der været flere blåmuslinger omkring Sprogø end i Dækningsgraden af blåmuslinger blev reduceret under anlægsarbejdet af Storebæltsforbindelsen og har senere varieret som følge af en pladskonkurrence mellem makroalger og blåmuslinger. I 2007 var dækningsgraden af store blåmuslinger (med en skallængde op til 10 cm) relativt lav. Derimod var der en stor dækning af muslingeyngel både i vegetationen og i muslingebankerne og en forøgelse af muslingedækningen i de kommende år er derfor mulig. Der blev kun observeret få blåmuslinger indenfor mølleområdet og langs kabeltracéet til Sprogø i april 2008 /13/. 3.6 Fisk Fiskefauna Der foreligger ikke undersøgelser af fiskefaunaen i mølleområdet og området omkring Sprogø indenfor 20 m kurven. Området består overvejende af hård bund dækket af makroalger og blåmuslinger og vil være habitat, gyde- opvækst- og fourageringsområde for en række fiskearter. Landinger af fisk til havne i Storebæltsregionen giver en indikation af forekomsten af især kommercielt betydende fiskearter i Storebælt og i de tilstødende farvande. Registreringer af fisk fanget i Storebælt i 2003 og 2004 samt forsøgsfiskeri ved Stigsnæs og Rødsand inkluderer desuden en række små arter, som er uden kommerciel betydning, men væsentlige for energiomsætning og som føde for fisk og fugle (bilag 2). De fiskearter, der indgår i bilag 2 omfatter ikke alle de arter, som kan forventes at forekomme i Storebælt, ligesom mange af arterne ikke kan forventes at optræde i mølleområdet eller i det overvejende vegetationsdækkede hårdbundsområde omkring Sprogø. Tabel 3.2 er en oversigt over de fiskearter, som sandsynligvis er blandt de dominerende i hårdbundområdet indenfor 20m kurven omkring Sprogø i løbet af deres livscyklus. Tabel 3.2 Fiskearter som forventes at optræde i hårdbundsområdet omkring Sprogø indenfor 20 m kurven. Nævnt i alfabetisk rækkefølge. Forekomst i Storebælt: P: påvist, S: sandsynlig. Habitat Gydeområde Opvækst- og fourageringsområde 1. Finnebræmmet ringbug (S) 2. Havkaruds (P) 3. Læbefisk udover 7 og 8 (S) 4. Nipigget hundestejle (P) 5. Nålefisk flere arter (P, S) 6. Sandkutling (P) 7. Savgylte (P) 8. Småmundet gylte (P) 9. Sort kutling (P) 10. Spættet kutling (S) 11. Tangsnarre (P) 12. Tangspræl (S) 13. Toplettet kutling (P) 14. Trepigget hundestejle (P) 15. Ulke flere arter (P, S) 16. Ålekvabbe (P) 1. Hornfisk (P) 2. Sild (P) 3. Stenbider (P) 1. Fladfisk (P) 2. Gulål (P) 3. Havørred (P) 4. Kysttobis (S) 5. Torsk (P) 12 DHI

15 Habitat Det er sandsynligt, at arterne i tabel 3.2, omfatter de mest almindelige og individrige arter, men det kan ikke udelukkes, at andre arter kan optræde i det lavvandede område omkring Sprogø. Det er karakteristisk, at en række af de arter, som kan forventes i vegetationsbæltet omkring Sprogø, er relativt små og med en kort livscyklus. Næsten alle arter har en form for yngelpleje idet æggene bæres af hannen (nålefisk), lægges i en rede (hundestejler og tangsnarre), under muslingeskaller (kutlinger), under sten (tangspræl) eller på bunden (ulke) og bevogtes af hannen. Andre arter afsætter æggene på vegetation herunder stilke (stipes) af Laminaria og på sten (læbefisk og ringbug). Ålekvabben er levendefødende, jf. bilag 2. Havkaruds, der karakteriseres som den hyppigst observerede art på stenrev /15/, er ikke registreret ved forsøgsfiskeri i Storebælt /7/ eller Rødsand /14/. Havkaruds ses derimod på fotos af bundvegetation i Storebælt /11/ og er ifølge videooptagelser og undervandsfotos almindelig i vegetationen på stenbeskyttelsen omkring fundamenter i Nysted Havmøllepark /16,17,18/. De øvrige arter, som forventes omkring Sprogø, lever mere eller mindre skjult i vegetationen og med en camouflage og adfærd, som vanskeliggør direkte iagttagelse. En undtagelse er toplettet kutling, som typisk står i tætte stimer lige over vegetationen, i læ af sten eller som ved Rødsand; i læ af vindmøllernes turbineskafter /16,17,18/. Udover toplettet kutling, som forventes at være en af de mest individrige arter, er det sandsynligt, at arter af hundestejler (især trepigget hundestejle), arter af nålefisk, tangsnarre, sortkutling og ålekvabbe vil være blandt de mest almindelige arter sensommer og efterår efter reproduktionsperiodens afslutning. Sandkutling kan være meget talrig i delområder med overvejende sandbund. Gydeområde Stenbider, der afsætter æg på hård bund på lavt vand i det tidlige forår, er observeret i området /11/. Hornfisk gyder typisk på lavt vand i vegetationsbæltet (især ålegræs) i maj-juni. Æggene har klæbrige tråde og hæfter til vegetation og sten. Selvom ålegræs er forsvundet nord for Sprogø, er det sandsynligt, at hornfisk gyder i vegetationsbæltet på lavt vand omkring Sprogø. Der er tidligere registeret sildegydning omkring Sprogø, men der var en formodning om, at gydning var ophørt /11/. Undersøgelser før, under og efter byggeriet af Storebæltsforbindelsen har derimod vist, at der stadig foregår sildegydning om foråret omkring Sprogø /11,19,20,21,22/. Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i figur DHI

16 Figur 3.7 Stationer omkring Sprogø, hvor der i perioden fra er fanget gydemodne sild (grønne cirkler) eller hvor fangst har været forsøgt (røde cirkler) /12/. Sildegydning blev observeret hvert år omkring Sprogø og ved Vresen (kontrolområde). Fangsten af gydemodne sild var lavere omkring Sprogø i sammenfaldende med den intensive byggeperiode og derefter stigende i 1992 og Konklusionen af undersøgelserne af sildegydning, som også støttes af det internationale ekspertpanel, er således, at silden er vendt tilbage til gydeområdet omkring Sprogø og at anlægsarbejdet ikke har haft nogen permanent skadelig virkning på sildegydningen i området /12/. Opvækst- og fourageringsområde Sten med et varieret algesamfund i flere etager, blåmuslingebanker afvekslende med sandede og grusede sedimenter er en multidimensional og varieret habitat. Der er en arts- og individrig fauna af fastsiddende og mobile bunddyr af bl.a. krebsdyr og børsteorme. Udover potentiel føde er der læ og beskyttelse, hvilket er attraktivt for fiskeyngel. Det varierede fødeudbud af bunddyr og små fisk indebærer samtidig, at de vegetationsdækkede områder, også er et fourageringsområde for lidt større fisk enten i en del af deres opvækst, på visse årstider eller i løbet af døgnet. Det kan forventes, at især havørred, gulål og mindre torsk i perioder vil tage ophold og fouragere i det lavvandede område omkring Sprogø. Sanddomineret bund har en mindre udstrækning omkring Sprogø og mølleområdet har sandsynligvis en mindre betydning som opvækst- og fourageringsområde for fladfisk og tobis. 14 DHI

17 3.7 Fiskeri Fiskeriet i Storebælt er karakteriseret på grundlag af indberetning af art, mængde og værdi af fisk landet i havnene i Storebæltsregionen og opgjort for udvalgte havne i en 5- års periode fra på basis af udtræk fra Fiskeridirektoratets database /36/. Desuden er der i samarbejde mellem Dansk Amatørfiskeforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriundersøgelser foretaget registreringer af fangster i indre danske farvande i Fisk fanget i Storebælt i 2003 og 2004 indgår i undersøgelsen /6/. Bilag 2 viser de fleste af de arter, som er landet i Storebælt i og fanget i Storebælt i 2003 og Landing af fisk i Storebælt i I udvalgte havne i Storebæltsregionen landes en lang række arter af fisk og skaldyr, som vist i figur 3.8. Den gennemsnitlige vægt i af de fem vægtmæssigt mest betydende arter af landede fisk er vist i figur 3.9. Der landes en lang række arter af fisk og skaldyr i de udvalgte havne i Storebæltsområdet. Landingerne er mest varierede i Kerteminde med gennemsnitlig 35 arter landet i og Kalundborg og Korsør med gennemsnitligt 25 arter (figur 3.8). Landingen af de vægtmæssigt mest betydende arter har i gennemsnit været lidt under 6000 t i Brisling, som kun landes i Kerteminde, har bidraget med gennemsnitligt 3660 t eller godt 60% af de samlede landinger. Landingen af de fem vægtmæssigt dominerende arter (udover brisling) har været størst i Kerteminde, Nyborg og Kalundborg, men også landinger i Agersø, Omø og Spodsbjerg har også et betydeligt omfang af især torsk (Figur 3.9). De landede mængder af fisk følger stort set den erhvervsmæssige tonnage, hvoraf gennemsnitlig 38% havde basishavn i Kerteminde. Tonnage fordelt på bierhverv, som i gennemsnit udgør ca.10% af den erhvervsmæssige, er mere ligeligt fordelt på en række havne i Storebæltsområdet, med Agersø, Skælskør, Nyborg, Kerteminde, Kalundborg og Lundeborg som de vigtigste basishavne. 15 DHI

18 Figur 3.8 Det samlede antal arter af fisk og skaldyr, som årligt er landet i udvalgte havne i Storebæltsregionen. Baseret på udtræk fra Fiskeridirektoratets database. Det planlagte mølleområde nord for Sprogø er afgrænset med rød signatur. 16 DHI

19 Figur 3.9 Landing i tons af torsk, rødspætte, skrubbe, ising og sild. Gennemsnitsværdier for perioden Baseret på udtræk fra Fiskeridirektoratets database. 17 DHI

20 Bortset fra brisling er udviklingen af de samlede landinger af en række fiskearter i vist i figur De samlede landinger i de udvalgte havne har vægtmæssigt været domineret af torsk, rødspætte, skrubbe, ising og sild (figur 3.9). Værdimæssigt er torsk den mest betydende art efterfulgt af rødspætte, skrubbe, tunge og ål. Landinger i Torsk Rødspætte Skrubbe Ising Sild Stenbider Tunge Blankål Hornfisk Slethvarre Pighvarre Havørred Rødtunge Gulål Tons Figur 3.10 Landing af fiskearter i udvalgte havne i Storebæltsregionen i Brisling, som kun landes i Kerteminde, er udeladt. Bemærk at vægtskalaen er logaritmisk. Baseret på Fiskeridirektoratets database. I tabel 3.3 er der på basis af /6/ foretaget en sammenstilling af det antal fisk, der på månedsbasis er fanget i garn og ruser i Storebælt i 2003 og Tabel 3.3 Oversigt over det antal fisk af de enkelte arter, der i alt er fanget per måned i garn (januar-november) eller ruse (maj-november) i Storebælt i 2003 og Fangster i ruse er angivet med fed skrift. Baseret på /6/. Fiskeart J F M A M J J A S O N Fjæsing 1 Havørred Hestemakrel 2 Ising Makrel DHI

21 Fiskeart J F M A M J J A S O N Pighvar 1 1 Regnbueørred 1 Rødspætte Sandkutling Savgylte Sild Skrubbe /2 15/ Slethvar 1 Småmundet gylte 43 1 Sortkutling 2 Stenbider 1 Torsk /37 4/55 2/70 1/14 Trepigget hundestejle 6 Tunge 1 1/2 Ulk /1 Ål Ålekvabbe Kun få fiskere i Storebælt har deltaget i undersøgelsen og har indberettet fangster i 2003 og Fangsterne i tabel 3.3 giver derfor kun et indtryk af fiskefaunaen og fangsterne i Storebælt på få lokaliteter og med en begrænset indsats. Der er registreret i alt 22 arter af fisk i Storebælt. I forhold til de undersøgte lokaliteter i andre indre danske farvande overgås antallet af fiskearter i Storebælt kun af artsantallet i Århus Bugt og Isefjorden /6/. Med forbehold overfor det uensartede materiale, antyder fangsterne i Storebælt, at der en varieret fiskefauna. Med de anvendte redskaber er der fanget flest skrubber (især i 2004), torsk og ål. Skrubber fanges hele året, hvorimod torsk og ål og en række af de øvrige fiskearter fanges i størst antal i ruser sommer og efterår (intet rusefiskeri i perioden fra januar til maj). På grundlag af svar fra Bælternes Fiskeriforening og Agersø Fiskeriforening er der i tabel 3.4 vist en oversigt over de måneder, hvor fiskeri foregår i Storebælt. Tabel 3.4 Oversigt over måneder, hvor der foregår fiskeri efter en række fiskearter i Storebælt. Baseret på svar fra Bælternes Fiskeriforening og Agersø Fiskeriforening, se bilag 3. X: Garn, T: Trawl Fiskeart J F M A M J J A S O N D Torsk X X X X X X Rødspætte X X X X X X X X X Skrubbe X X X X X Ising X X X X X X X X X X X X Pighvar X X X X Stenbider X X X X X Slethvar X X X X X X X X X X Sild* X/T X/T X/T Brisling* T T T * Oplysninger fra Agersø Fiskeriforening, som ikke indgår i svar fra Bælternes Fiskeriforening Det nævnes i en medfølgende mail fra Bælternes Fiskeriforening, at der desuden foregår en del trawlfiskeri efter torsk i vintermånederne og efter rødspætter og andre fladfisk i sommermånederne. Desuden omtales, at der er bundgarnsfiskeri efter ål ved både Agersø og Omø. Fiskeri efter ål med bundgarn foregår ikke ved Sprogø idet sejlafstanden er 19 DHI

22 for stor i forhold til det antal garn, man kan placere /41/. Foreningerne har ikke oplyst om fiskeri af hornfisk, som landes i havne i Storebæltsregionen. Der er i gennemsnit landet ca. 900 t torsk i udvalgte havne i Storebælt i I forhold til de samlede danske landinger af torsk i Kattegat og i den vestlige Østersø i de senere år er landingerne i Storebælt betydelige. Udover fangster i Storebælt må det derfor antages, at en væsentlig del af de landede torsk især er fanget i den vestlige Østersø, hvor fangsterne har været store og relativt stabile /37/. I Kattegat har torskebestanden været stærkt nedadgående og de samlede danske landinger har været under 2000 tons i 2002 og Samtidig blev der anbefalet et fiskestop i 2005 /37/. Landingerne af rødspætte i Storebælt har været ret stabile med et gennemsnit på ca. godt 500 t i , hvilket er betydeligt i forhold til fangster i det sydlige Kattegat i 2003 /37/. Landingerne af tunge er steget fra 2003 til 2007 i de udvalgte havne, hvorimod landinger af sild har været stærkt aftagende til kun ca. 3 t i Sildefiskeriet i Storebæltsregionen er af mindre betydning. Det er uvist i hvilket omfang den sildebestand, som gyder om foråret omkring Sprogø, indgår i fiskeriet. Den eneste sildebestand af væsentlig betydning for det danske sildefiskeri er den bestand, som gyder om foråret i den vestlige Østersø (Rügen) og via Øresund vandrer op i Kattegat og Skagerrak og eventuelt helt ud i Nordsøen /37/. Landingerne af blankål, som hovedsageligt er baseret på fangster i Storebælt, har været ret konstant i , hvorimod de væsentlig mindre fangster og landinger af gulål har været stadig aftagende i perioden (Figur 3.10). Udover erhvervs- og bierhvervsfiskeri er der fritidsfiskeri efter især torsk og fladfisk omkring en række vrag mellem Romsø og Sprogø og omkring bropillerne på øst- og vestbroen. Desuden nævnes, at der på det lave vand (3-7m) omkring Sprogø af og til kan fanges nogle meget store rødspætter med bundsnøre, men problemet er, at områdets mange småtorsk ofte tager maddingen før fladfiskene / 3.8 Sammenfatning Vanddybden i mølleområdet er overvejende mindre end 20m. Bundforholdene er varierede og består af sten og sandede og grusede sedimenter. På den hårde bund omkring Sprogø er der varierede algesamfund, som ændres med stigende vanddybde. Strengetang på lavt vand afløses på større dybde af samfund domineret af arter af ribbeblad. Udenfor rødalgebæltet er store brunalger af slægten Laminaria dominerende. Bundfaunaen er meget arts- og individrig på den blandede bund både indenfor og nord for mølleområdet. På det laveste vand er faunaen karakteriseret af arter tilhørende det traditionelle Macoma-samfund, hvorimod der på større dybde gradvist optræder flere arter af muslinger, søpindsvin og slangestjerner karakteristisk for det dybere Abrasamfund. Den grove og vegetationsdækkede bund i mølleområdet og omkring Sprogø forventes at være habitat for en række små fiskearter med kort livscyklus og yngelpleje som kutlinger, nålefisk, hundestejler, tangsnarre, ulke, læbefisk (bl.a. havkaruds) og ålekvabbe. Desuden forudses havørred og mindre torsk at fouragere i området ligesom der foregår 20 DHI

23 sildegydning om foråret. Den overvejende vegetationsdækkede bund har sandsynligvis mindre betydning for tobis og som opvækstområde for fladfisk. Fiskefaunaen i Storebælt er varieret. I havnene i Storebæltsregionen landes en række arter af fisk og skaldyr, som er fanget i Storebælt og i de tilstødende farvande i det sydlige Kattegat og vestlige Østersø. Bortset fra brisling, som kun landes i Kerteminde, landes torsk, rødspætte, skrubbe og sild i størst mængde. I Storebælt fanges torsk og en række arter af fladfisk, stenbider, sild og brisling i garn og trawl ligesom der fanges ål i bundgarn og ruser. Udover erhvervs- og bierhvervsfiskeri er der fritidsfiskeri efter især torsk og rødspætter omkring vrag mellem Romsø og Sprogø, i huller omkring Øst og Vestbroens bropiller og på det lave vand omkring Sprogø. 21 DHI

24 4 PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN De væsentligste potentielle påvirkninger af fisk og fiskeri i anlægsfasen kan henføres til: Støj og vibrationer Sedimentspild Forstyrrelse af havbund Væsentlige påvirkninger vil være midlertidige og stort set være begrænsede til anlægsperioden, som forventes at strække sig fra 1.marts til 14.august 2009 /1/. Desuden må det forventes, at fiskeri er udelukket i anlægsområdet ligesom den forøgede sejlads til og fra anlægsområdet kan medføre mindre gener for fiskeriet i de tilgrænsende områder. 4.1 Støj og vibrationer Etablering af fundamenter, nedlægning af kabler samt transport og rejsning af møllekomponenter indebærer en intensiv sejlads, som medfører støj og vibrationer i vandet. Fundamenter Det er oplyst, at der forventes at blive anvendt cirkulære betonfundamenter med en diameter på 20 m. Der skal afgraves ca. 750m 3 havbund til hvert fundament, dvs. i alt ca m 3. Under forudsætning af myndighedernes tilladelse, forventes afgravningsmaterialet nyttiggjort i huller ved udvalgte bropiller ved Vestbroens ilandføring på Sprogø /39/. Det formodes, at fundamenternes vægt skal forøges med stenfyld ligesom der omkring fundamenterne skal udlægges en erosionsbeskyttelse af sten med en bredde på 6 m og en højde på 1 m. Det svarer til et stenvolumen på ca. 490m 3 omkring hvert fundament og i alt ca m 3 sten. Stenstørrelse i fyld og stenbeskyttelse er ikke oplyst. De øverste sten i henholdsvis stenfyld og erosionsbeskyttelse havde en diameter på 70cm og 27cm i Nysted Havmøllepark /17/. Hvis der mod forventning skal anvendes monopæle af stål, vil nedramningen af hvert fundament være kortvarig (1,5 til 4 timer er oplyst /23,25/), men udsende meget høj støj. Et monopæl fundament forventes at skulle omgives at en erosionsbeskyttelse af samme dimension, som et betonfundament. Nedlægning af kabler Det er oplyst, at møllerne indbyrdes skal forbindes med et 10kW kabel og at et tilsvarende kabel skal føres fra midten af møllerækken til det nordligste fremspring langs ky- 22 DHI

25 sten af Sprogø og forbindes med en eksisterende transformerstation. Den samlede længde af møllerækken er ca m. Længden af kablet fra møllerækken til land er angivet til ca. 620 m, hvoraf ca. 370 m vil gå gennem fuglebeskyttelsesområdet /1/. Kablerne vil blive nedlagt minimum 1 m under havbund. Det er ikke oplyst, hvordan kablerne skal nedlægges. Afgravning af tracé, midlertidig oplægning af materiale langs kanter og tilbagefyldning blev anvendt i Rødsand Lagunen /38/. En tilsvarende fremgangsmåde kan tænkes ved Sprogø bundforholdene taget i betragtning. Er tracéet 1x1 m skal der i alt afgraves ca m 3 havbund. Hvis tracéet skal tilbagefyldes, er mængden tilsvarende. Støj i anlægsfasen Anlægsarbejdet omfatter forskellige operationer, som vil kræve anvendelse af en række forskellige fartøjer. På grundlag af forskellige kilder er der i /35/ foretaget en sammenstilling af forventede støjtoppe fra anlægsoperationer og fartøjer, som kan benyttes i forbindelse med anlægsarbejdet samt fiskefartøjer, som vil fiske i området og tankskibe, som passerer gennem Storebælt. Tabel 4.1 Forventede støjtoppe og typiske frekvensområder for undervandsstøj genereret af anlægsoperationer og fartøjer anvendt under anlægsarbejde samt fiskefartøjer og tankskibe, som kan forventes at passere gennem Storebælt. Efter /35/. Operation/fartøj Undervandsstøj (db re 1Pa) Dominerende frekvensområde (Hz) Nedramning af monopæl Nedgravning af kabler Lastfartøj benyttet i mølleparker Slæbebåd med tom pram Fiskefartøj Stort tankskib & 125 I den nuværende fase af projektet, er det oplyst, at der forventes anvendt et gravefartøj, som laster 200m 3. Nyttiggøres det afgravede materiale i huller ved bropiller i Vestbroen vil sejltiden være ca. én time tur/retur. Regnes med gravning og nyttiggørelse af tre laster pr. dag, dvs. 600m 3 vil afgravning af materiale til fundamenter strække sig over ca. 9 arbejdsdage. Gravning af tracé er ikke oplyst, men materialet skal lægges langs tracé og ikke klappes. Den forventede kapacitet er ikke oplyst, men gravning af tracéer forventes at vare 6 dage /9/. Gravearbejdet er således af kort varighed (15 arbejdsdage) indenfor den samlede anlægsperiode. Anlægsfasen vil være karakteriseret af perioder med kraftig støj afvekslende med perioder med svag eller ingen støj ligesom støjkilderne vil ændre sig fra næsten stationære graveoperationer til støjkilder der bevæger sig til og fra arbejdsområdet med forskellig hastighed. Udover at støjeksponeringen vil varierer i niveau og frekvens vil den også i forskellig grad være varierende i tid. Udover støj fra anlægsarbejdet kan der i et vist omfang grad være støj fra fiskerfartøjer, ligesom den intense gennem Storebælt skibstrafik, som er af en størrelsesorden på i alt ca skibspassager per år baseret på oplysninger i /24/, vil indebære, at baggrundsstøjen næsten permanent vil være forøget. 23 DHI

26 Hørelse hos fisk Alle fisk, som er undersøgt, kan registrere lyd. Det lydniveau og det frekvensområde, hvor fiskene kan høre, varierer afhængigt af eventuelle anatomiske og fysiologiske specialiseringer herunder høreorganets udformning og tilstedeværelse af svømmeblære med forbindelse til høreorganet. Høreevnen, dvs. sammenhængen mellem lydstyrke og frekvens er undersøgt for en række fiskearter og et eksempel på audiogrammer for 4 fiskearter er vist i figur 4.1. Figur 4.1 Høreevnen hos guldfisk (Goldfisk), laks (Atlantic salmon), torsk (Atlantic cod) og American shad (Alosa sapidissima, som tilhører sildefiskene) /26/. Guldfisk, som har den bedste hørelse, kan høre i frekvensområdet fra ca. 50Hz til 3000Hz (frekvensområdet for menneskets hørelse er 20Hz til 20000Hz). Hørelsen er bedst mellem 200Hz og 1000Hz og høretærsklen er lavest ca. 55 db re 1 µpa ved 500Hz. Torsk har en ringere hørelse end sild og begrænset til frekvensområdet mellem ca. 30Hz og 450Hz. Høretærsklen er ca. 75 db ved lidt under 200Hz. Laks har en ringere hørelse en torsk. Frekvensområdet for hørelse er for laks begrænset til intervallet mellem ca. 30Hz og 350Hz og høretærsklen er ca. 95 db ved lidt under 200 Hz. Alosa sapidissima, som tilhører sildefiskene, har udviklet en høreevne, som dækker et meget bredt frekvensspekter, som også omfatter ultralyd op til Hz eller mere. Fiskene er således i stand til at registrere de høje lyde, som udsendes af delfinernes sonarsystem, hvilket ses som en tilpasning overfor fjender /26/. På basis af /35/ er i tabel 4.2 angivet høreevnen hos fiskearter, som enten kan optræde i Storebælt eller som forventes at være repræsentative for fiskegrupper i Storebælt. 24 DHI

27 Tabel 4.2 Frekvensområde for hørelse, frekvensområde hvor hørelsen er bedst samt høretærskel for en række fiskearter. Efter /35/. Fiskeart Frekvensområde (Hz) Frekvensområde med den bedste hørelse (Hz) Sild Torsk Kulmule Lubbe Lange Laks Ising Japansk tobis Art af kutling Høretærskel (db re 1 µpa - i 1 m afstand) Sild har den bedste hørelse og betegnes i lighed med guldfisk, som en hørespecialist, med et bredt frekvensområde og en lav høretærskel. Torsk er en høregeneralist, ligesom de øvrige arter, men har en lidt bedre hørelse (bredere frekvens og lavere høretærskel) end de øvrige generalister i kraft af en specialisering af svømmeblæren. I forhold til sild og torskefiskene (torsk, kulmule, lubbe og lange) har ising og andre fladfisk en hørelse, som er begrænset af et snævert frekvensinterval, og fladfisk er i praksis døve ved en lydfrekvens over 250Hz /29/. Arter af tobis og kutling, som er undersøgt, har en bredspektret høreevne, men høretærsklen er meget høj, hvilket også antages at være tilfældet for danske arter af tobis og kutling. Pelagiske fisk som sild og andre arter tilhørende sildegruppen har således en veludviklet høresans. Torsk og torskefisk har en god hørelse, men ringere end sild, hvorimod fladfisk og andre bundfisk har meget begrænset hørelse. Afhængigt af høreevnen indgår hørelse som en del af fiskenes naturlige sanseapparat sammen med synet og sideliniesystemet. Hørelsen sætter fiskene i stand til at danne et lydbillede af omgivelserne, som strækker sig væsentligt længere end synet især om natten og i uklart vand og at reagere på såvel naturlige (bytte og fjender) som menneskeskabte lyde /26/. Vurdering af påvirkninger af støj og vibrationer En sammenligning af tabel 4.1 og tabel 4.2 viser, at fisk kan høre både den forventede anlægsstøj og baggrundsstøj fra fiskefartøjer og skibstrafik gennem Storebælt. Støjemission kan teoretisk medføre følgende sub-lethale effekter: Ødelægge eller nedsætte fiskenes hørelse permanent eller midlertidigt Påvirke deres adfærd og udløse en flugtreaktion Påvirke fiskenes lydbillede af omgivelserne og kommunikation bl.a. i forbindelse med gydeadfærd 25 DHI

28 Drab af fisk, ødelæggelse eller nedsættelse af høreevne kan kun opstå ved eksplosiv og kraftigt støjpåvirkning f.eks. ved anvendelse af air guns til seimiske undersøgelser eller pæleramning. Påvirkning vil primært omfatte de normalt få fisk, som befinder sig tæt ved lydkilden. Med mindre der skal nedrammes fundamenter, er denne støjpåvirkning ikke relevant ved Sprogø. Selvom følsomme arter som sild og til dels torsk kan høre intensiv anlægsstøj i en afstand af flere km afhængig af naturlig og menneskeskabt baggrundsstøj er det ikke ensbetydende med, at det udløser en flugtreaktion. Hos fiskenes i Storebælt kan det yderligere tænkes, at den intensive skibstrafik har medført en vis tilvænning til unaturlige støjkilder. Derimod er det sandsynligt, at perioder med intens graveaktivitet og sejlads vil påvirke fiskenes adfærd og medføre, at følsomme arter som sild og torsk i et vist omfang forlader eller undlader at opsøge mølleområdet og området i nærheden af mølleområdet. En nedgang i fisketæthed forventes kun i kortere tidsrum indenfor anlægsperioden idet fiskenes sandsynligvis vil vende tilbage og fouragere i mølleområdet i perioder med ingen eller svag støj og aktivitet. Den mest støjfølsomme periode vil være i april/maj når silden gyder på lavt vand omkring Sprogø, jf. figur 3.7. Intensiv anlægsaktivitet og støj i gydeperioden kan muligvis medføre, at sildegydningen bliver af mindre omfang i området nord for Sprogø i Støjen kan påvirke fiskenes adfærd og måske også forstyrre sildens lydbillede som muligvis indgår i en identifikation af gydeområdet. Det er sandsynligt, at der også vil foregå sildegydning nord for Sprogø i Under det mest intensive anlægsarbejde i i forbindelse med udvidelse af Sprogø var gydningen reduceret, men ikke ophørt. Anlægsarbejdet i mølleområdet i 2009 er af langt mindre omfang og varighed end det tidligere anlægsarbejde omkring Sprogø. Det forventes derfor, at sildegydning, hvis den bliver påvirket i 2009, vil foregå i normalt omfang i Sedimentspild Scenarier Sedimentspild opstår ved afgravning af i alt 5250m 3 havbundsmateriale ved fundamenter og indbygning af materialet i huller mellem udvalgte bropiller på Vestbroen. Desuden vil der være sedimentspild ved gravning af render til kabeltracéer langs møllerne indbyrdes og mellem møllerækken og Sprogø. Den samlede mængde opgravet materiale, som lægges langs rendernes, er skønsmæssigt ca. 3500m 3. Der foretages ikke tilbagefyldning. Det antages, at afgravning og indbygning af materiale fra fundamenter vil vare i 9 dage og gravning af kabeltracéer i 6 dage. Gravearbejdet vil ikke foregå samtidigt. Spredningen af den finkornede del af sedimentspildet i vandet og den efterfølgende sedimentation af spildmaterialet er belyst ved modelberegninger /9/. Beregninger for henholdsvis fundamenter og tracéer er gennemført for to scenarier, hvor scenario 1 er karakteriseret af nordgående strøm og scenario 2 af sydgående strøm i Storebælt. I forhold 26 DHI

29 til de lavvandede vegetationsdækkede områder og sildegydning omkring Sprogø vurderes scenario 2 at være det potentielt mest kritiske. Forudsætningerne og resultaterne af modelberegningerne er beskrevet i detaljer i /9/. Spredning og påvirkning af suspenderet stof Det finkornede sedimentspild vil spredes i sedimentfaner i strømmens retning omkring gravestedet. Koncentrationen af suspenderet stof (i mg/l) vil være størst hvor gravearbejde eller klapning foregår og gradvis aftage med stigende afstand som følge af opblanding og fortynding i det omgivende vand samt sedimentation af spildmateriale. Beregningsresultater kan præsenteres som de maksimale koncentrationer, som opstår på noget tidspunkt i løbet af graveperioden, som de gennemsnitlige koncentrationer eller som den del af arbejdsperioden (i % af henholdsvis 9 og 6 dage), hvor koncentrationer på henholdsvis 2mg/l og 10mg/l er overskredet. Koncentrationer af suspenderet stof på 2mg/l og 10mg/l blev benyttet i forbindelse med anlægsarbejdet med Øresundsforbindelsen /42/ og antages, at repræsentere henholdsvis synlige sedimentfaner og koncentrationer, som kan udløse undvigereaktioner hos sild. Overskridelse af henholdsvis 2mg/l og 10mg/l ved udgravning til fundamenter og indbygning af materialet ved Vestbroen er vist i figur DHI

30 Figur 4.2 Den tid i % af anlægsarbejdet (9 dage), hvor koncentrationerne af suspenderet stof er større end 2mg/l (øverst) og 10mg/l (nederst). Udgravning ved fundamenter og indbygning af materialet ved Vestbroen kan forventes at give anledning til synlige sedimentfaner (2mg/l) i et større område omkring Sprogø i løbet af de 9 dage arbejdet forventes at vare. I størstedelen af området, er eksponeringen for forøgede koncentrationer af suspenderet stof, kun af timers varighed. Kun i umiddelbar nærhed af grave- og klaplokaliteter kan der forventes synlige sedimentfaner i de perioder, hvor der graves og klappes. Koncentrationer af suspenderet stof over 10mg/l forventes kun kortvarigt (få timer) at påvirke mindre områder i forbindelse med indbygning ved Vestbroens bropiller og omkring de huller, der udgraves til fundamenter. Sedimentspild ved gravning af tracéer er langt mindre end udgravning og klapning af materiale fra fundamenter. Ifølge beregningerne vil der kun helt lokalt kunne dannes synlige sedimentfaner (2mg/l) under selve gravearbejdet og koncentrationer på over 10mg/l forventes, ifølge beregningerne, ikke at opstå. Undersøgelser har vist at koncentrationer af silt og kalkpartikler ned til 3mg/l kan udløse undvigereaktioner hos sild og torsk /43/. Som følge af anlægsarbejdets begrænsede omfang og varighed vil eksponering af sild og torsk for koncentrationer over 2mg/l være af så kort varighed og omfatte så begrænsede områder, at påvirkning af fiskenes adfærd og fouragering omkring Sprogø vil være ubetydelig. 28 DHI

31 Sedimentation og påvirkning af fisk Sedimentation af spildmateriale kan afhængigt af mængden dække eller klæbe til bundliggende æg og potentielt nedsætte klækning og overlevelsesrate. Omkring Sprogø vil sedimentation være mest kritisk for sild og i mindre grad for tobis. Aflejring af spildmateriale på bunden efter gravearbejdets afslutning er vist i figur 4.3. Figur 4.3 Tykkelse i mm af aflejret spildmateriale på bunden efter afslutning afgravning af materiale ved fundamenter og klapning ved Vestbroen. 29 DHI

32 Aflejring af spildmateriale på bunden efter afgravning af tracéer er vist i figur 4.4. Figur 4.4 Tykkelse i mm af aflejret spildmateriale på bunden efter at gravning af kabeltracéer er afsluttet. 30 DHI

33 Umiddelbar efter afslutning gravearbejdet ved fundamenter og indbygning af materialet kan det forventes, at der vil være aflejret mindre end 0,1mm af spildmaterialet i et område omkring Sprogø. Sedimentation af spild ved gravning af kabeltracéer sker i umiddelbar nærhed af tracéerne, hvor der kan akkumuleres op til 0,5mm sediment. Tykkelsen af det beregnede sedimentlag er meget lille og omfatter primært området mellem mølleparken og Sprogø. I det lavvandede område, hvor bunden påvirkes af bølger og strøm forudses en re-suspension og borttransport af det fine materiale aflejret på bunden, således at aflejringen af en del af det fine spildmateriale vil være tidsbegrænset. I forhold til en naturlig aflejring af materiale vurderes eksponeringen for aflejret spildmateriale at være så begrænset i omfang og varighed, at det ikke i væsentlig grad vil forringe overlevelsesevnen af bundklæbende æg hos sild eller arter udenfor mølleområdet. Indenfor mølleområdet kan der muligvis være en ikke målelig reduktion i klækningen af sildeæg, forudsat at anlægsarbejdet gennemføres samtidig med sildegydningen. Forstyrrelse af havbund Ved nedlægning af kabler forstyrres havbunden direkte ved afgravning og oplægning af havbundsmateriale og dermed destrueres de naturlige habitatforhold midlertidigt i et tracé mellem møllerne og mellem møllerækken og Sprogø. Antages det, at den afgravede rende er én meter bred og at det afgravede materiale dækker bunden 4,5 m på hver side af renden vil de naturlige bundforhold i en 10m bred zone langs tracéerne blive midlertidigt destrueret. Den samlede længde af kabeltracérne er ca m, dvs. at de naturlige habitatforhold være destrueret indenfor et samlet areal på 35000m 2, hvilket er under 1% af arealet af det afgrænsede mølleområde. Hvis der planlægges en tilbagefyldning med det afgravede eller tilsvarende materiale vil normal havbund med bunddyr og dermed fourageringsmuligheder være genoprettet indenfor 1-2 år, hvorimod genetablering af varierede algesamfund og blåmuslingebanker kan vare 3-5 år. Den midlertidige habitatdestruktion dækker et meget lille areal i forhold til det samlede areal af tilsvarende habitater omkring Sprogø og påvirkningen af fiskene vil være ubetydelig. 4.3 Sammenfatning Støj og vibrationer Sild og torsk er de mest støjfølsomme arter, hvorimod fladfisk og de fiskearter, som især forventes at forekomme på lavt vand omkring Sprogø, er mindre følsomme overfor anlægsstøj og naturlig og menneskeskabt baggrundsstøj. Drab af fisk eller ødelæggelse og nedsættelse af høreevne er ikke relevant ved Sprogø, med mindre, der i stedet for betonfundamenter, skal nedrammes fundamenter, dvs. monopæle af stål. 31 DHI

34 Selvom følsomme arter som sild og til dels torsk kan høre intensiv anlægsstøj i en afstand af flere km afhængig af naturlig og menneskeskabt baggrundsstøj er det ikke ensbetydende med, at det udløser en flugtreaktion. Det er sandsynligt, at perioder med intens graveaktivitet og sejlads vil påvirke fiskenes adfærd og medføre, at følsomme arter som sild og torsk i et vist omfang forlader eller undlader at opsøge mølleområdet og området i nærheden af mølleområdet. En nedgang i fisketæthed forventes kun i kortere tidsrum indenfor anlægsperioden idet fiskene sandsynligvis vil vende tilbage og fouragere i anlægsområdet i perioder med ingen eller svag støj og aktivitet. Den mest støjfølsomme periode vil være april/maj når silden gyder på lavt vand omkring Sprogø. Intensiv anlægsaktivitet og støj i gydeperioden kan muligvis medføre, at sildegydningen bliver af mindre omfang i området nord for Sprogø i Støjen kan påvirke fiskenes adfærd og måske også forstyrre sildens lydbillede, som muligvis indgår i en identifikation af gydeområdet. Det er sandsynligt, at der også vil foregå sildegydning nord for Sprogø i Under det mest intensive anlægsarbejde i i forbindelse med udvidelse af Sprogø var gydningen reduceret, men ikke ophørt. Anlægsarbejdet i mølleområdet i 2009 er af langt mindre omfang og varighed end det tidligere anlægsarbejde omkring Sprogø. Det forventes derfor, at sildegydning, hvis den bliver påvirket i 2009, vil foregå i normalt omfang i Sedimentspild og suspenderet stof Gravearbejde ved fundamenter og indbygning af materialet ved Vestbroen kan forventes at give anledning til synlige sedimentfaner (2mg/l) i et større område omkring Sprogø i løbet af de 9 dage arbejdet forventes at vare. I umiddelbar nærhed af grave- og indbygningslokaliteter kan der forventes synlige sedimentfaner, hvorimod sedimentfaner vil være kortvarige i større afstand fra grave- og klappladser. Koncentrationer af suspenderet stof over 10mg/l forventes kun kortvarigt (få timer) at påvirke mindre områder især lokalt i forbindelse med indbygning ved Vestbroens bropiller og omkring de huller, der afgraves til fundamenter. Sedimentspild ved gravning af tracéer er langt mindre end gravning og indbygning af materialer fra fundamenter og synlige sedimentfaner (2mg/l) forventes kun helt lokalt og kortvarigt omkring gravefartøjet. Laboratorieforsøg har vist, at koncentrationer af silt og kalkpartikler ned til 3mg/l kan udløse undvigelsesreaktioner hos sild og torsk /43/. Som følge af anlægsarbejdets begrænsede omfang og varighed vil eksponering af sild og torsk for koncentrationer over 2mg/l være af så kort varighed og omfatte så begrænsede områder, at påvirkning af fiskenes adfærd og fouragering omkring Sprogø vil være ubetydelig. Sedimentspild og sedimentation Umiddelbart efter afslutning af gravearbejdet ved fundamenter og indbygning af materialet kan der forventes aflejret mellem 0,05-0,08mm af spildmaterialet i et område omkring Sprogø. Sedimentation af sedimentspild ved gravning af kabeltracéer sker i umiddelbar nærhed af tracéerne, hvor der kan akkumuleres mere end 0,08mm sediment. 32 DHI

35 Tykkelsen af de beregnede sedimentation er meget lille og omfatter primært området mellem mølleparken og Sprogø. I det lavvandede område, hvor bunden påvirkes af bølger og strøm forudses en re-suspension og borttransport af det fine materiale aflejret på bunden, således at aflejringen af en del af det fine spildmateriale vil være tidsbegrænset. I forhold til en naturlig aflejring af materiale vurderes eksponeringen for aflejret spildmateriale at være så begrænset i omfang og varighed at det ikke i væsentlig grad vil forringe overlevelsesevnen af bundklæbende æg hos sild eller andre arter udenfor mølleområdet. Indenfor mølleområdet kan der muligvis være en ikke-målelig reduktion i klækningen af sildeæg, forudsat at gravearbejdet gennemføres samtidig med sildegydningen. Forstyrrelse af havbund Ved nedlægning af kabler forstyrres havbunden direkte ved afgravning og oplægning af havbundsmateriale. Dermed destrueres de naturlige habitatforhold midlertidigt i et tracé mellem møllerne og mellem møllerækken og Sprogø. Antages det, at den afgravede rende er én meter bred og at det afgravede materiale dækker bunden 4,5 m på hver side af renden, vil de naturlige bundforhold blive midlertidigt destrueret i en 10m bred zone langs tracéerne. Den samlede længde af kabeltracérne er ca m, dvs. at de naturlige habitatforhold destrueres indenfor et samlet areal på 35000m 2, hvilket er under 1% af arealet af mølleområdet. Den midlertidige habitatdestruktion dækker et meget lille areal i forhold til det samlede areal af tilsvarende habitater omkring Sprogø og påvirkningen af fiskene vil være ubetydelig. Påvirkning af fisk og fiskeri i forhold til vurderingskriterier De forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i anlægsfasen vurderet i forhold til kriterierne i tabel 2.1 og tabel 2.2 er sammenfattet i tabel 4.3. Tabel 4.3 Sammenfatning af forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i anlægsfasen i forhold til de kriterier, som benyttes i /5/. Kriterium Støj og vibrationer Sedimentspild Forstyrrelse af havbund Suspenderet Sedimentation (Habitat) stof Vigtighed Mølleområde og Mølleområde Mølleområde og Lokal-ubetydelig tilgrænsende områder og tilgrænsende områder tilgrænsende områder Omfang Mindre Mindre Mindre Ubetydelig Varighed Midlertidigt i anlægsfase (<0,5år) Kortvarigt 15 arbejdsdage Midlertidigt (<1år) Mellem 1-5år (rekolonisering) Sandsynlighed Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Andet Samspil med spild Samspil med støj Samspil med støj Samspil med sedimentation Betydning Ubetydelig Ubetydelig Mindre Påvirkning Mindre i mølleområde 33 DHI

36 5 PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN De potentielle påvirkninger af fisk og fiskeri i driftsfasen omfatter: Habitattab Støj og vibrationer fra møller og servicefartøjer Elektromagnetiske felter omkring kabler Reveffekt som følge af begroning på fundamenter og stenbeskyttelse 5.1 Habitattab Ved etablering af betonfundamenter og stenbeskyttelse omkring fundamenterne erstattes et areal af naturlig havbund. Det er oplyst, at der planlægges anvendt et cirkulært betonfundament med en diameter på 20 m og et grundareal på ca. 300 m 2. Betonfundamentet vil blive forsænket omkring 2 m under sedimentoverfladen og omgivet af en stenbeskyttelse, for at modvirke for at modvirke erosion. Stenbeskyttelsen har en højde på 1 m over havbunden i en afstand af 6 m fra betonsiderne. Det indebærer, at hver vindmølle beslaglægger ca. 800 m 2 havbund fordelt på ca. 300 m 2 betonfundament og ca. 500 m 2 stenbeskyttelse. Det samlede habitattab for 7 vindmøller vil afrundet være ca m 2 eller mindre end 0,2% af mølleområdets areal. I størstedelen af det beslaglagte område vil der være en varieret bund af sten og sandede og grusede sedimenter med en stor dækning af et varieret algesamfund. I forhold til udstrækningen af tilsvarende habitater nord for Sprogø, omkring Sprogø og på tilsvarende hårdbund i Storebælt vil det beslaglagte areal være meget lille. Det permanente habitattab vil derfor være uden betydning for fisk og fiskeri i området. 5.2 Støj og vibrationer Generelt Vindmøller i drift vil udsende støj og vibrationer i vandet, som potentielt vil kunne påvirke fiskenes adfærd og forekomst i nærheden af møllerne. Luftstøj fra møller er af underordnet betydning for undervandstøjen, som er en strukturlyd, der under møllens drift forplantes til vandet via mølletårn og fundament /24/. Desuden er der vibrationer ved møllens fundament. Skibe, som servicerer møllerne, udsender ligeledes støj, men periodiske tilsyn med lange mellemrum, vurderes at være helt betydning for fiskene set i forhold til den bag- 34 DHI

37 grundsstøj, som genereres af den betydelige trafik gennem Storebælt samt fiskeri og anden sejlads i nærheden af Sprogø. Vurderingsgrundlag Der planlægges møller på 3 eller 3,6 MW, hvilket er væsentligt større end de møller på 2,3MW, der er opstillet i Nysted Havmøllepark. Der foreligger ikke beregninger af den forventede undervandstøj fra de planlagte vindmøller. Som led i VVM-redegørelsen for Nysted Havmøllepark, blev der på grundlag af målinger af undervandstøj ved Vindeby fra havmøller på 450 kw og betonfundament foretaget et estimat af undervandstøjen fra en 2MW vindmølle (figur 5.1). Figur 5.1 Estimeret støjniveau i vandet 14 m fra en havmølle på 2MW og en vindhastighed på 13 m/s. Frekvensområdet 10Hz 10kHz er vist som lydtryk for 450 kw møllen i drift og stoppet samt estimeret for 2MW møllen i drift /24/. Målingerne viste, at undervandstøjen er højere end baggrundsstøjen når 450kW møllen var i drift i frekvensområdet op til 400Hz. Forskellen var størst ved 25Hz og ca. 33dB. Ved frekvenser højere end 400Hz var der ikke forskel på møllestøj og baggrundsstøj. Målinger af baggrundsstøjen (men ikke af møllen i drift) var påvirket af et forbipasserende skib, som især giver anledning til en forøget støj ved 50Hz, se støjtop i figur 5.1. Den estimerede undervandstøj fra en vindmølle på 2MW i forhold til en mølle på 450kW er forøget i frekvensområdet under 100Hz, hvorimod møllestørrelsen ikke synes at influere på støjen ved højere frekvenser. En normalisering af undervandstøjen fra en 2MW vindmølle på henholdsvis betonfundament (Vindeby) og monopæl af stål (Gotland) indikerede, at støjen var højest omkring 30Hz og aftagende med stigende frekvens. Mellem ca. 300 og 500Hz var støjen fra begge fundamenttyper kun lidt over baggrund og på baggrundsniveau ved frekvenser over 500Hz /23/. 35 DHI

38 Det understreges i /23/ at normaliseringen er baseret på målinger foretaget ved to konkrete fundamenttyper. De estimerede støjniveauer og karakteristika for støjen ved henholdsvis betonfundament og monopæl kan ikke umiddelbart overføres til andre fundamenttyper. Det principielle kurveforløb og sammenhængen mellem støjniveau og frekvens kan derimod forventes at være gældende både for baggrundsstøj og møllestøj. Vurdering af påvirkning af fisk Analogt med figur 5.1 må det forventes, at støjemissionen fra vindmøller på 3MW eller 3,6MW vil være forøget i forhold til den estimerede støj fra 2MW møller med mindre der er foretaget støjdæmpende foranstaltninger i møllens bevægelige dele eller at det planlagte cirkulære betonfundament har væsentligt andre vibrasions - og transmissionskarakteristika end Vindeby møllernes betonfundament. I lighed med figur 5.1 antages det, at støjen og støjforøgelsen er højest i det lave frekvensområde og aftagende til baggrundsniveau i omkring 200Hz. Lydfølsomme fisk som sild og torsk vil kunne registrere møllestøjen i betydelig afstand. Derimod vil møllestøj kun kunne registreres indenfor korte afstande af fladfisk, tobis, kutlinger og sandsynligvis de øvrige fiskearter, som er lever i mølleområdet, jf. tabel 3.2. Støjen fra møller i drift varierer med vindforholdene, men støjkilden er stationær i modsætning til anlægsstøj og trafikstøj og også mindre tidsvarierende (og dermed mere forudsigelig) end støj fra en bevægelig støjkilde. Det er derfor sandsynligt, at møllestøj medfører en mindre påvirkning af fiskenes adfærd end bevægelige og uforudsigelige støjkilder i forbindelse med anlægsarbejde og pludselig trafik. I Nysted Havmøllepark er der registreret meget tætte stimer af toplettet kutling i læ af mølleskafterne. Havkaruds og sort kutling er almindelig på stenbeskyttelsen omkring fundamenterne /16,17,18/. Mellem beskyttelsesstenene er der også observeret torsk ligesom der er set unger af hornfisk /35/. Akustiske metoder, undervandsvideo og forsøgsfiskeri blev kombineret i et forsøg på at registrere fisk omkring et fundament i Nysted Havmøllepark /28/. I garn placeret på tværs af stenbeskyttelsen blev der fanget 9 arter af fisk, hvoraf tobiskonge var den mest talrige. De øvrige arter var brisling, torsk, hvilling, ising samt tre arter af ulke. Omkring halvdelen af fiskene blev fanget i den del af nettene, som stod henover stenbeskyttelsen /28/. Ved ændringer i vibrationer og støj blev det observeret, at fisk dykkede i gennemsnit 23 cm /28/. Selvom undersøgelserne kun er foretaget omkring få fundamenter er resultaterne konsistente. De planlagte møller ved Sprogø er større end møllerne i Nysted Havmøllepark, men støj og vibrationer fra møllerne forventes ikke i væsentlig grad at påvirke fiskenes livsbetingelser og fouragering i mølleområdet eller sildegydning nord for Sprogø. 36 DHI

39 5.3 Elektromagnetiske felter omkring kabler Elektromagnetiske felter og fisk Det er oplyst, at kabelforbindelsen mellem møllerne indbyrdes og mellem møllerækken og land vil være et 10kV kabel, som nedgraves minimum 1m under havbunden. Der ikke yderligere oplysninger, men kabelforbindelsen formodes at være af samme type, som benyttet ved Vindeby, hvor det er beregnet, at magnetfeltet vil være 33 µt (microtesla) i en afstand af 1 m /30/. Nysted Havmøllepark er forbundet med land med et 132kV kabel via Rødsand Lagunen. Det er beregnet, at magnetfeltet vil være ca. 5 µt på sedimentoverfladen, dvs. 1m over det nedgravede kabel /34/. Målinger ved et ilandførende kabel fra en havmøllepark i Tyskland viste, at magnetfeltet var mindre end 10 µt omkring kablet og reduceret til mindre end 3 µt i en afstand af 1 m fra kablet /34/. De beregnede og målte magnetfelter er små i forhold til jordens magnetfelt, som er omkring 50 µt /34/. En række fiskearter, bl.a. ål og fladfisk kan registrere og reagere på elektromagnetiske felter. Det fremhæves, at kendskabet til effekter af elektromagnetiske felter er for mangelfuldt til at vurdere og forudsige påvirkning af følsomme arter som ål og andre fisk i havmølleparker /34/. På denne baggrund blev der i forbindelse med overvågningen af Nysted Havmøllepark iværksat meget omfattende undersøgelser af fiskebestanden og vandringen af fisk i forhold til 132kV kablet fra transformerstationen i mølleparken til land. Undersøgelserne var baseret på to bundgarn forsynet med i alt 12 ruser og placeret langs hver side af kablet. Fangster blev opgjort i 2001 og 2002 før kablet blevet taget i brug og i 2003 og 2004 efter at havmølleparken var sat i drift /31,32,33,34/. I løbet af undersøgelsesperioden blev der i alt registreret 42 arter af fisk. På basis af statiske analyser kunne det konstateres, at fiskefaunaen var uændret efter kablets ibrugtagning og den samme på begge sider af kablet ligesom der ikke kunne påvises en fremherskende retning for vandringen af blankål eller andre arter /34/. Mærkning og genfangst indikerede at en relativ stor del af de genfangne ål havde passeret det strømførende kabel, men samlet set var der statistisk dokumentation for, at det strømførende kabel havde en blokerende effekt overfor ål og overfor skrubbe /34/. Vurdering af påvirkning af fisk ved Sprogø. I forhold til kabelforbindelsen gennem Rødsand Lagunen vil påvirkningen fra kablerne ved Sprogø være langt mindre. Udvandringen af blankål foregår langs kysterne af Storebælt, hvilket afspejler sig i bundgarnsfiskeriet efter ål og vil være uden betydning i relation til Sprogø. Den samlede kabellængde er ca. 3500m og selvom skrubber og andre fladfisk i et vist omfang skulle undgå at passere kabeltracérne eller holde få meters afstand fra tracéerne 37 DHI

40 vurderes de berørte områder at være så små, at det ikke i væsentlig grad vil reducere fiskenes bevægelses- og fourageringsmuligheder nord for Sprogø. 5.4 Reveffekt Introduceret hårdt substrat Fundamenter og omkringliggende stenbeskyttelse medfører et tab af naturlig havbund på ca. 800 m 2 for hver vindmølle. I stedet introduceres et fast substrat af beton og sten. Hvis det antages, at den gennemsnitlige vanddybde er 8m og mølleskaftets diameter er 5m vil de lodrette betonflader af mølleskaft og fundament for hver vindmølle være henholdsvis 80m 2 og 160m 2, i alt 240m 2. Arealet af stenbeskyttelsen omkring hver mølle er ca. 500 m 2, hvortil kommer en sidehøjde på 1m, dvs. i alt ca. 600 m 2 stenoverflade. Hvis det samtidig antages, at fundamentet skal fyldes med sten, vil det yderligere indebære en stenoverflade for hvert fundament på ca. 220 m 2 hævet 3 m over havbunden. For hver vindmølle vil det samlede overfladeareal af introduceret hårdt substrat være af en størrelsesorden af ca. 1100m 2, hvilket overstiger det beslaglagte areal med mere end 30%. Forventet udvikling af begroningssamfund Der vil hurtigt udvikles et begroningssamfund på det hårde substrat. Udviklingen af begroningssamfundet på mølleskafter, betonfundamenter, stenfyld og stenbeskyttelse blev undersøgt i Nysted Havmøllepark i 2003, 2004 og 2005 /16,17,18/. Som ved Rødsand kan det forventes, at mølleskafterne og i mindre omfang stenene i det første år først vil blive koloniseret af rur (Balanus improvisus) og små blåmuslinger (Mytilus edulis). I de følgende år vil blåmuslingerne overvokse rurerne og der vil næsten udvikles en monokultur af blåmuslinger, der som et tæppe breder sig fra den øverste del af mølleskaftet og ned over stenene. I takt med at blåmuslingerne vokser kommer der sekundære nedslag af rurer på blåmuslingerne. Udover rur vil der være en individrig, men artsfattig ledsagefauna af amphipoder (især Gammarus spp.). På stenbeskyttelsen udvikles et algesamfund, hvis udvikling på længere sigt afhænger af pladskonkurrencen mellem blåmuslinger og alger. Efter 2,5 år havde blåmuslingerne opnået en maksimal skallængde på 5cm og en biomasse på 4-9,5 kg tørvægt/m 2 på skafterne og 2-4,6 kg tørvægt/m 2 på stenene /18/. I forhold til Rødsand er saltholdigheden højere ved Sprogø og begroningssamfundet vil udvikles hurtigere og opnå en højere biomasse ligesom algesamfundet på stenene kan blive mere varieret. Undersøgelse af bropiller på hver side af Sprogø i 2007 viste, at blåmuslinger var sparsomt forekommende i de øverste 2 m, men i dybdeintervallet fra 3-14 m var dækningsgraden 100%. Blåmuslingernes maksimale skallængde var 9-10cm og biomassen kg vådvægt/m 2 /8/. I modsætning til Rødsand, hvor den lave saltholdighed indebærer, at der ikke er søstjerner (Asterias rubens) i mølleparken, kan der forventes søstjerner i mølleområdet nord for Sprogø (figur 5.2). 38 DHI

41 to to to to Figur 5.2 Dækningsgrad af søstjerner i procent omkring Sprogø og Halsskov Rev i 2007 /8/. Søstjerner forekommer i størst tæthed på dybere vand med højere saltholdighed. Det forventes ikke, at søstjernernes predation af blåmuslinger vil kunne påvirke udviklingen af blåmuslingesamfundet på mølleskafterne. Predation kan muligvis reducere blåmuslingernes dominans på stenbeskyttelsen omkring møller på størst vanddybde og i områder med størst tæthed af søstjerner, hvilket indirekte kan gavne udviklingen af makroalger. Vurdering af påvirkning af fisk På mølleskafter og de lodrette vægge af betonfundamenterne vil der udvikles et blåmuslingedomineret samfund som på bropillerne. På stenbeskyttelsen forudses et mere varieret samfund domineret af makroalger og blåmuslinger samt en række fritlevende og fastsiddende dyr, dvs. et samfund, som minder om det omgivende hårdbundssamfund. Det forventes, at begroningssamfundet vil tiltrække fisk bl.a. toplettet kutling, som vil stå i tætte stimer i læ af mølleskafterne. Det varierende samfund på stenene vil huse havkaruds, sortkutling, hundestejler, nålefisk og andre at de arter som anvender hårdsområdet omkring Sprogø, som habitat, jf. tabel 3.1. Desuden vil ørreder og mindre torsk i perioder fouragere mellem stenene. Det samlede areal af det introducerede substrat og de associerede begroningssamfund vil være beskedent i forhold til bropillernes areal og arealet af tilsvarende, men naturlige alge- og muslingesamfund omkring Sprogø. Bortset fra i umiddelbar nærhed af møllefundamenterne forventes ingen væsentlig påvirkning af fiskefaunaens tæthed og sammensætning nord for Sprogø. 39 DHI

42 5.5 Sammenfatning Støj og vibrationer Vindmøller i drift vil udsende støj og vibrationer i vandet, som potentielt vil kunne påvirke fiskenes adfærd og forekomst i nærheden af møllerne. Luftstøj fra møller er af underordnet betydning for undervandstøjen, som er en strukturlyd, der under møllens drift forplantes til vandet via mølletårn og fundament. Desuden er der vibrationer ved møllens fundament. Det må forventes, at støjemissionen fra vindmøller på 3MW eller 3,6MW vil være forøget i forhold til den estimerede støj fra 2MW møller med mindre der er foretaget støjdæmpende foranstaltninger. Det antages det, at støjen og støjforøgelsen er højest i det lave frekvensområde og aftagende til baggrundsniveau omkring 200Hz. Lydfølsomme fisk som sild og torsk vil kunne registrere møllestøjen i betydelig afstand. Derimod vil møllestøj kun kunne registreres indenfor korte afstande af fladfisk, tobis, kutlinger og sandsynligvis de øvrige fiskearter, som lever i mølleområdet. Støjen fra møller i drift varierer med vindforholdene, men støjkilden er stationær i modsætning til anlægsstøj og trafikstøj og også mindre tidsvarierende (og dermed mere forudsigelig) end støj fra en bevægelig støjkilde. Det er derfor sandsynligt, at møllestøj medfører en mindre påvirkning af fiskenes adfærd end bevægelige og uforudsigelige støjkilder i forbindelse med anlægsarbejde og pludselig trafik. I Nysted Havmøllepark er der registreret meget tætte stimer af toplettet kutling i læ af mølleskafterne. Havkaruds og sort kutling er almindelig på stenbeskyttelsen omkring fundamenterne ligesom der mellem beskyttelsesstenene er observeret torsk og set unger af hornfisk. De planlagte møller ved Sprogø er større end de møller i Nysted Havmøllepark, som er undersøgt, men støj og vibrationer fra møllerne forventes ikke i væsentlig grad at påvirke fiskenes livsbetingelser og fouragering i mølleområdet eller sildegydning nord for Sprogø. Elektromagnetiske felter Det er oplyst, at kabelforbindelsen mellem møllerne indbyrdes og mellem møllerækken og land vil være et 10kV kabel, som nedgraves minimum 1m under havbunden. Generelt er beregnede og målte magnetfelter omkring strømførende kabler små i forhold til jordens magnetfelt.. En række fiskearter, bl.a. ål og fladfisk kan registrere og reagere på elektromagnetiske felter. I forbindelse med overvågningen af Nysted Havmøllepark blev der iværksat meget omfattende undersøgelser af fiskebestanden og vandringen af fisk i forhold til 132kV kablet fra transformerstationen i mølleparken til land. Undersøgelserne, baseret på to bundgarn, blev gennemført to år før og to år efter kablets ibrugtagning. 40 DHI

43 På basis af statistiske analyser kunne det konstateres, at fiskefaunaen var uændret efter kablets ibrugtagning og den samme på begge sider af kablet ligesom der ikke kunne påvises en fremherskende retning for vandringen af blankål eller andre arter. Mærkning og genfangst indikerede at en relativ stor del af de genfangne ål havde passeret det strømførende kabel, men samlet set var der statistisk dokumentation for, at det strømførende kabel havde en blokerende effekt overfor ål og overfor skrubbe. I forhold til kabelforbindelsen gennem Rødsand Lagunen vil påvirkningen fra kablerne ved Sprogø være langt mindre. Udvandringen af blankål foregår langs kysterne af Storebælt, hvilket afspejler sig i bundgarnsfiskeriet efter ål og vil være uden betydning i relation til Sprogø. Den samlede kabellængde er ca. 3500m og selvom skrubber og andre fladfisk i et vist omfang skulle undgå at passere kabeltracéerne eller holde få meters afstand fra tracéerne vurderes de berørte områder at være så små, at det ikke i væsentlig grad vil reducere fiskenes bevægelses- og fourageringsmuligheder nord for Sprogø. Reveffekt Fundamenter og omkringliggende stenbeskyttelse medfører et tab af naturlig havbund på ca. 800 m 2 for hver vindmølle. I stedet introduceres et fast substrat af beton og sten. Hvis det antages, at den gennemsnitlige vanddybde er 8m og mølleskaftets diameter er 5m vil de lodrette betonflader af mølleskaft og fundament for hver vindmølle være henholdsvis 80m 2 og 160m 2, i alt 240m 2. Arealet af stenbeskyttelsen omkring hver mølle er ca. 500 m 2, hvortil kommer en sidehøjde på 1m, dvs. i alt ca. 600 m 2 stenoverflade. Hvis det samtidig antages, at fundamentet skal fyldes med sten, vil det yderligere indebære en stenoverflade for hvert fundament på ca. 225 m 2 hævet 3 m over havbunden. For hver vindmølle vil det samlede overfladeareal af introduceret hårdt substrat være af en størrelsesorden af ca. 1100m 2, hvilket overstiger det beslaglagte areal med mere end 30%. Der vil hurtigt udvikles et begroningssamfund på det hårde substrat. Mølleskafterne og i mindre grad stenbeskyttelsen vil først blive dækket af krebsdyr (rur). Bortset fra en rurzone nærmest vandoverfladen, vil rurerne hurtigt blive overvokset af blåmuslinger, som i løbet af få år vil udvikle en monokultur på mølleskafterne. Blåmuslingernes dominans vil være mindre på stenbeskyttelse, hvor der i højere grad vil udvikles et varieret algesamfund i lighed med algesamfundet på den omgivende hårde bund. Udviklingen af blåmuslinger på mølleskafterne forventes at være sammenlignelig med udviklingen på bropiller, hvor undersøgelser i 2007 viste, at blåmuslinger var sparsomt forekommende i de øverste 2 m, men i dybdeintervallet fra 3-14 m var dækningsgraden 100% og biomassen kg vådvægt/m 2. Det forventes, at begroningssamfundet vil tiltrække fisk bl.a. toplettet kutling, som vil stå i tætte stimer i læ af mølleskafterne. Det varierende samfund på stenene vil huse havkaruds, sortkutling, hundestejler, nålefisk og andre at de arter, der anvender hårdbundsområdet omkring Sprogø, som habitat. Desuden vil ørreder og mindre torsk i perioder fouragere mellem stenene. 41 DHI

44 Det samlede areal af det introducerede substrat og de associerede begroningssamfund vil være beskedent i forhold til bropillernes areal og arealet af tilsvarende, men naturlige alge- og muslingesamfund omkring Sprogø. Bortset fra i umiddelbar nærhed af møllefundamenterne forventes ingen væsentlig påvirkning af fiskefaunaens tæthed og sammensætning nord for Sprogø. Påvirkning af fisk og fiskeri i forhold til vurderingskriterier De forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i driftsfasen i forhold til kriterierne i tabel 2.1 og tabel 2.2, er sammenfattet i tabel 5.1. Tabel 5.1 Sammenfatning af forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i driftsfasen i forhold til de kriterier, som benyttes i /5/. Kriterium Habitattab Støj og Elektromagnetiske Reveffekt Vibrationer felter Vigtighed Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Lokal Omfang Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Varighed Vedvarende i møllernes levetid Vedvarende i møllernes levetid Vedvarende i møllernes levetid Vedvarende i møllernes levetid Sandsynlighed Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Andet Ingen kumulativ effekt Samspil med felter og reveffekt Samspil med støj og reveffekt Samspil med støj og felter Betydning Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre og positiv 42 DHI

45 6 PÅVIRKNING I NEDRIVNINGSFASEN Fjernelse af møller, fundamenter, stenbeskyttelse og kabler vil omfatte en række af de samme aktiviteter som i anlægsfasen og påvirkninger af fisk og fiskeri vil være sammenlignelige og omfatte: Støj og vibrationer Sedimentspild Forstyrrelse af havbund Tab af fastsubstrat 6.1 Støj og vibrationer Fjernelse af møller, fundamenter, kabler og sten samt retablering af havbunden, dvs. tilbagefyldning af i alt ca. 5200m 3 indebærer, som i anlægsfasen, en række operationer og anvendelse af forskellige fartøjer. Varigheden af nedrivningsfasen og dermed den periode, hvor støj og trafik kan påvirke fiskene og være til gene for fiskeriet, forventes at være lidt kortere end anlægsfasen. 6.2 Sedimentspild Sedimentspild vil primært opstå ved tilbagefyldning af fundamenthuller. Hvis kablerne skal graves fri af bunden kan det også give anledning til sedimentspild. Forudsat at der ved tilbagefyldningen anvendes et materiale, der er sammenlignelig med det materiale, der blev fjernet, kan tilbagefyldning forventes at give anledning til et sedimentspild af samme omfang som afgravning i anlægsfasen. Tilbagefyldningsmaterialet vil formentligt blive hentet i et nærtliggende sandindvindingsområde og indvindingen vil ikke medføre spild ved Sprogø. Fjernelse af kablerne forventes at give anledning til et spild som i anlægsfasen. Samlet set, vurderes sedimentspild og dermed dannelse af sedimentfaner og områder med forøget sedimentation, at blive af samme og måske mindre omfang som i anlægsfasen, hvilket indebærer, at påvirkningen af fisk og fiskeri bliver af tilsvarende omfang. 6.3 Forstyrrelse af havbund Fjernelse af kabler og stenbeskyttelse samt tilbagefyldning af fundamenthuller indebærer, at det naturlige samfund af alger og bunddyr midlertidigt reduceres i en zone langs kabeltracéerne. Gammel havbund blottes ved fjernelse af stenbeskyttelse og at der etableres ny havbund i de opfyldte fundamenthuller. De påvirkede arealer langs tracéerne og arealerne af ny og gammel havbund er små. Der vil foregå en rekolonisering ved 43 DHI

46 indvandring af voksne dyr fra uberørte naboområder og ved bundfældning af larver. Retableringen af bundfaunaen forventes at være hurtig indenfor de første 1-2 år, hvorimod udviklingen af et mere varieret samfund samt genetablering af et algesamfund formentlig kan være 3-5 år bl.a. afhængig af sammensætningen og konsolideringen af det sediment, der er anvendt til tilbagefyldning. I betragtning af de forstyrrede områders begrænsede areal i forhold til udstrækningen af den tilgrænsende naturlige havbund og den forventede rekolonisering, vurderes påvirkningen af fisk og fiskeri at være ubetydelig. 6.4 Tab af fast substrat Ved nedrivning af mølleskafter, fundamenter og stenbeskyttelse fjernes de hårdbundssamfund, som lokalt har fungeret som habitat og fourageringsområde for en række fiskearter. Arealet og dermed betydningen af de fjernede hårdbundssamfund er beskedent i forhold til lignende kunstige og naturlige samfund omkring Sprogø og betydningen for fisk og fiskeri vurderes at være ubetydelig. 6.5 Sammenfatning Støj og vibrationer Fjernelse af møller, fundamenter, kabler og sten samt retablering af havbunden, dvs. tilbagefyldning indebærer, som i anlægsfasen, en række operationer og anvendelse af forskellige fartøjer. Varigheden af nedrivningsfasen og dermed den periode, hvor støj og trafik kan påvirke fiskene og være til gene for fiskeriet, forventes at være kortere end i anlægsfasen. Sedimentspild Sedimentspild vil primært opstå ved tilbagefyldning af fundamenthuller. Hvis kablerne skal graves fri af bunden kan det også give anledning til sedimentspild. Forudsat at der ved tilbagefyldningen anvendes et materiale, der er sammenlignelig med det materiale, der blev fjernet, kan tilbagefyldning forventes at give anledning til et sedimentspild af samme omfang som afgravning i anlægsfasen. Fjernelse af kablerne forventes at give anledning til et spild som i anlægsfasen. Samlet set, vurderes sedimentspild og dermed dannelse af sedimentfaner og områder med forøget sedimentation, at blive af samme og måske mindre omfang som i anlægsfasen. Det indebærer, at påvirkningen af fisk og fiskeri bliver af tilsvarende eller lidt mindre omfang. Forstyrrelse af havbund Fjernelse af kabler og stenbeskyttelse samt tilbagefyldning af fundamenthuller indebærer, at det naturlige samfund af alger og bunddyr midlertidig reduceres i en zone langs kabeltracéerne. Gammel havbund blottes ved fjernelse af stenbeskyttelse og at der etableres ny havbund i de opfyldte fundamenthuller. De påvirkede arealer langs tracéerne og arealerne af ny og gammel havbund er små. Der vil foregå en rekolonisering ved indvandring af voksne dyr fra uberørte naboområder og ved bundfældning af larver. Re- 44 DHI

47 tableringen af bundfaunaen forventes at være hurtig indenfor de første 1-2 år, hvorimod udviklingen af et mere varieret samfund samt genetablering af et algesamfund formentlig kan være 3-5 år bl.a. afhængig af sammensætningen og konsolideringen af det sediment, der er anvendt til tilbagefyldning. I betragtning af de forstyrrede områders begrænsede areal i forhold til udstrækningen af den tilgrænsende naturlige havbund og den forventede rekolonisering, vurderes påvirkningen af fisk og fiskeri at være ubetydelig. Tab af fast substrat Ved nedrivning af mølleskafter, fundamenter og stenbeskyttelse fjernes de hårdbundssamfund, som lokalt har fungeret som habitat og fourageringsområde for en række fiskearter. Arealet og dermed betydningen af de fjernede hårdbundssamfund er beskedent i forhold til lignende kunstige og naturlige samfund omkring Sprogø og betydningen for fisk og fiskeri vurderes at være ubetydelig. Påvirkning af fisk og fiskeri i forhold til vurderingskriterier De forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i nedrivningsfasen vurderet i forhold til kriterierne i tabel 2.1 og tabel 2.2, er sammenfattet i tabel 6.1. Tabel 6.1 Kriterium Sammenfatning af forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i nedrivningsfasen i forhold til de kriterier, som benyttes i /5/. Støj og Vibrationer Sedimentspild Tab af fast substrat Suspenderet Sedimentation stof Vigtighed Mølleområde og Mølleområde og Mølleområde og Lokal-ubetydelig tilgrænsende tilgrænsende tilgrænsende områder områder områder Omfang Mindre Mindre Mindre Ubetydelig Varighed Kortvarigt <0,5år Kortvarigt <0,5år Midlertidigt <1år Permanent Sandsynlighed Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Andet Samspil med Samspil med Samspil med Ingen kumulativ spild støj støj Betydning Mindre Påvirkning Ubetydelig Mindre i mølleområde Ubetydelig 45 DHI

48 7 BIDRAG TIL VVM REDEGØRELSE 7.1 Basistilstand Konklusion I det planlagte mølleområde nord for Sprogø og i området omkring Sprogø med vanddybder mindre end 20m er der overvejende hård bund af sten, sand og grus med en varieret bevoksning af makroalger og en artsrig bundfauna. Området forventes at være habitat for en række små fiskearter og fourageringsområde for havørred og mindre torsk. Der foregår sildegydning om foråret omkring Sprogø. Fiskefaunaen i Storebælt er varieret. I havnene i Storebæltsregionen landes en række arter af fisk og skaldyr, som er fanget i Storebælt og i de tilstødende farvande i det sydlige Kattegat og vestlige Østersø. Bortset fra brisling, som kun landes i Kerteminde, landes torsk, rødspætte, skrubbe og sild i størst mængde. Udover erhvervs- og bierhvervsfiskeri er der fritidsfiskeri efter især torsk og rødspætter omkring vrag mellem Romsø og Sprogø, i huller omkring Øst og Vestbroens bropiller og på det lave vand omkring Sprogø. Bundforhold, bundvegetation og bundfauna Vanddybden i mølleområdet er overvejende mindre end 20m. Bundforholdene er varierede og består af sten og sandede og grusede sedimenter. På den hårde bund omkring Sprogø er der varierede algesamfund, som ændres med stigende vanddybde. Strengetang på lavt vand afløses på større dybde af samfund domineret af arter af ribbeblad. Udenfor rødalgebæltet er store brunalger af slægten Laminaria dominerende. Bundfaunaen er meget arts- og individrig på den blandede bund både indenfor og nord for mølleområdet. På det laveste vand er faunaen karakteriseret af arter tilhørende det traditionelle Macoma-samfund, hvorimod der på større dybde gradvist optræder flere arter af muslinger, søpindsvin og slangestjerner karakteristisk for det dybere Abrasamfund. Bundfaunaen i den sydlige del af mølleområdet, hvor vanddybden er mindre end 15 m adskiller sig fra bundfaunaen i den nordlige del af mølleområdet og i området nord for mølleområdet, hvor vanddybden er mere end 15 m. Bundfaunaen indenfor mølleområdet og nord for mølleområdet er karakteriseret i tabel 7.1. Tabel 7.1 Gennemsnitsværdier og variationsinterval (i parentes) for bundfaunaens artsantal, individantal og biomasse samt angivelse af de 10 mest individrige arter og deres andel af det gennemsnitlige individantal i mølleområdet og nord for mølleområdet i april Blåmuslinger er udeladt. Variabel Indenfor mølleområde Nord for mølleområde Dybde (m) 12,8 (7,6-18,4) 18,6 (16,5-21,5) Antal arter i delområde Artsantal (per 0.1m 2 ) 28 (13-42) 27 (11-41) Individantal (per m 2 ) 4700 ( ) 1770 ( ) Biomasse (g TS/m 2 ) 94 (2-371) 97 (5-328) 10 individrigeste arter: Kr: Corophium crassicorne (58%) Pi: Echinocyamus pusillus (5,3%) Ph: Phoronis muelleri (10%) Mu: Astarte elliptica (9%) 46 DHI

49 Variabel Indenfor mølleområde Nord for mølleområde Bø: Børsteorme Ol: Oligochæter Mu: Muslinger Kr: Krebsdyr Pi: Pighude Ph: Phoronida Mu: Mysella bidentata (5,2%) Ol: Tubificoides benedeni (4,5%) Mu: Corbula gibba (2,1%) Kr: Microdeutopus gryllotalpa (1,8%) Kr: Bathyporeia pilosa (1,7%) Mu: Parvicardium ovale (1,7%) Bø: Scoloplos armiger (1,6%) Bø: Ophelia borealis (1,1%) Pi: Echinocyamus pusillus (5,1%) Mu: Astarte borealis (5%) Bø: Terrebellides stroemi (4,6%) Mu: Abra alba (3,9%) Mu: Corbula gibba (3,9%) Kr: Corophium crassicorne (3,8%) Bø: Scoloplos armiger (3,8%) Pi: Ophiura albida (3,6%) Blåmuslinger var sparsomt forekommende nord for Sprogø i 2007 og i mølleområdet i 2008, men der var betydelige forekomster af blåmuslinger syd for Sprogø i Fiskefauna Der foreligger ikke undersøgelser af fiskefaunaen i mølleområdet og området omkring Sprogø indenfor 20 m kurven. Området består overvejende af hård bund dækket af makroalger og sandede og grusede sedimenter og vil være habitat, gyde- opvækst- og fourageringsområde for en række fiskearter (Tabel 7.2). Tabel 7.2 Fiskearter som forventes at optræde i hårdbundsområdet omkring Sprogø indenfor 20 m kurven. Nævnt i alfabetisk rækkefølge. Forekomst i Storebælt: P: påvist, S: sandsynlig. Habitat Gydeområde Opvækst- og fourageringsområde 1. Finnebræmmet ringbug (S) 2. Havkaruds (P) 3. Læbefisk udover 7 og 8 (S) 4. Nipigget hundestejle (P) 5. Nålefisk flere arter (P, S) 6. Sandkutling (P) 7. Savgylte (P) 8. Småmundet gylte (P) 9. Sort kutling (P) 10. Spættet kutling (S) 11. Tangsnarre (P) 12. Tangspræl (S) 13. Toplettet kutling (P) 14. Trepigget hundestejle (P) 15. Ulke flere arter (P, S) 16. Ålekvabbe (P) 1. Hornfisk (P) 2. Sild (P) 3. Stenbider (P) 1. Fladfisk (P) 2. Gulål (P) 3. Havørred (P) 4. Kysttobis (S) 5. Torsk (P) Den grove og vegetationsdækkede bund i mølleområdet og omkring Sprogø forventes at være habitat for en række små fiskearter med kort livscyklus og yngelpleje som kutlinger, nålefisk, hundestejler, tangsnarre, ulke, læbefisk (bl.a. havkaruds) og ålekvabbe. Desuden forudses havørred og mindre torsk at fouragere i området ligesom der foregår sildegydning om foråret. Den overvejende vegetationsdækkede bund har sandsynligvis mindre betydning for tobis og som opvækstområde for fladfisk. Gydeområde for sild Undersøgelser før, under og efter byggeriet af Storebæltsforbindelsen har vist, at der stadig foregår sildegydning om foråret omkring Sprogø (Figur 7.1). 47 DHI

50 Figur 7.1 Stationer omkring Sprogø, hvor der i perioden fra er fanget gydemodne sild (grønne cirkler) eller hvor fangst har været forsøgt (røde cirkler). Sildegydning blev observeret hvert år omkring Sprogø og ved Vresen (kontrolområde). Fangsten af gydemodne sild var lavere omkring Sprogø i sammenfaldende med den intensive byggeperiode og derefter stigende i 1992 og Konklusionen af undersøgelserne af sildegydning, som også støttes af det internationale ekspertpanel, er således, at silden er vendt tilbage til gydeområdet omkring Sprogø og at anlægsarbejdet ikke har haft nogen permanent skadelig virkning på sildegydningen i området. Fiskeri og landing af fisk i Storebælt Fiskeriet i Storebælt er karakteriseret på grundlag af indberetninger til Fiskeridirektoratet, registreringer af fangster i Storebælt i 2003 og 2004 samt henvendelse til Fiskeriforeninger i Storebæltsregionen samt Bælternes Fiskeriforening.. Den samlede landing af de vigtigste fiskearter i udvalgte havne i Storebælt i er vist i Figur DHI

51 Landinger i Torsk Rødspætte Skrubbe Ising Sild Stenbider Tunge Blankål Hornfisk Slethvarre Pighvarre Havørred Rødtunge Gulål Tons Figur 7.2. Landing af fiskearter i udvalgte havne i Storebæltsregionen i Brisling, som kun landes i Kerteminde, er udeladt. Bemærk at vægtskalaen er logaritmisk. Baseret på Fiskeridirektoratets database. Der landes en lang række arter af fisk og skaldyr i de udvalgte havne i Storebæltsområdet. Landingerne er mest varierede i Kerteminde med gennemsnitlig 35 arter landet i og Kalundborg og Korsør med gennemsnitligt 25 arter. Landingen af de vægtmæssigt mest betydende arter har i gennemsnit været lidt under 6000 t i Brisling, som kun landes i Kerteminde, har bidraget med gennemsnitligt 3660 t eller godt 60% af de samlede landinger. Landingen af de fem vægtmæssigt dominerende arter (udover brisling) har været størst i Kerteminde, Nyborg og Kalundborg, men også landinger i Agersø, Omø og Spodsbjerg har også et betydeligt omfang af især torsk (Figur 7.3). 49 DHI

52 Figur 7.3 Landing i tons af torsk, rødspætte, skrubbe, ising og sild. Gennemsnitsværdier for perioden Baseret på udtræk fra Fiskeridirektoratets database. 50 DHI

53 De landede mængder af fisk følger stort set den erhvervsmæssige tonnage, hvoraf gennemsnitlig 38% havde basishavn i Kerteminde. Tonnage fordelt på bierhverv, som i gennemsnit udgør ca.10% af den erhvervsmæssige, er mere ligeligt fordelt på en række havne i Storebæltsområdet, med Agersø, Skælskør, Nyborg, Kerteminde, Kalundborg og Lundeborg som de vigtigste basishavne. Kun få fiskere i Storebælt har deltaget i undersøgelsen og har indberettet fangster i 2003 og Alligevel blev der registreret i alt 22 arter af fisk, hvilket sammenlignet med andre områder antyder, at der en varieret fiskefauna i Storebælt. Med de anvendte redskaber er der fanget flest skrubber (især i 2004), torsk og ål. Skrubber fanges hele året, hvorimod torsk og ål og en række af de øvrige fiskearter fanges i størst antal i ruser sommer og efterår (intet rusefiskeri i perioden fra januar til maj). På grundlag af svar fra Bælternes Fiskeriforening og Agersø Fiskeriforening er der i tabel 7.3 vist en oversigt over de måneder, hvor fiskeri foregår i Storebælt. Tabel 7.3 Oversigt over måneder, hvor der foregår fiskeri efter en række fiskearter i Storebælt. Baseret på svar fra Bælternes Fiskeriforening og Agersø Fiskeriforening. X: Garn, T: Trawl Fiskeart J F M A M J J A S O N D Torsk X X X X X X Rødspætte X X X X X X X X X Skrubbe X X X X X Ising X X X X X X X X X X X X Pighvar X X X X Stenbider X X X X X Slethvar X X X X X X X X X X Sild* X/T X/T X/T Brisling* T T T * Oplysninger fra Agersø Fiskeriforening, som ikke indgår i svar fra Bælternes Fiskeriforening Der foregår desuden en del trawlfiskeri efter torsk i vintermånederne og efter rødspætter og andre fladfisk i sommermånederne. Desuden er der bundgarnsfiskeri efter ål ved både Agersø og Omø. Fiskeri efter ål med bundgarn foregår ikke ved Sprogø idet sejlafstanden er for stor. Foreningerne har ikke oplyst om fiskeri af hornfisk, som landes i havne i Storebæltsregionen. Der er i gennemsnit landet ca. 900 t torsk i udvalgte havne i Storebælt i I forhold til de samlede danske landinger af torsk i Kattegat og i den vestlige Østersø i de senere år er landingerne i Storebælt betydelige. Udover fangster i Storebælt må det derfor antages, at en væsentlig del af de landede torsk især er fanget i den vestlige Østersø, hvor fangsterne har været store og relativt stabile. I Kattegat har torskebestanden været stærkt nedadgående og de samlede danske landinger har været under 2000 tons i 2002 og Samtidig blev der anbefalet et fiskestop i Landingerne af rødspætte i Storebælt har været ret stabile med et gennemsnit på ca. godt 500 t i , hvilket er betydeligt i forhold til fangster i det sydlige Kattegat i Landingerne af tunge er steget fra 2003 til 2007 i de udvalgte havne, hvorimod landinger af sild har været stærkt aftagende til kun ca. 3 t i Sildefiskeriet i Storebæltsregionen er af mindre betydning. Det er uvist i hvilket omfang den sildebestand, 51 DHI

54 som gyder om foråret omkring Sprogø, indgår i fiskeriet. Den eneste sildebestand af væsentlig betydning for det danske sildefiskeri er den bestand, som gyder om foråret i den vestlige Østersø (Rügen) og via Øresund vandrer op i Kattegat og Skagerrak og eventuelt helt ud i Nordsøen. Landingerne af blankål, som hovedsageligt er baseret på fangster i Storebælt, har været ret konstant i , hvorimod de væsentlig mindre fangster og landinger af gulål har været stadig aftagende i perioden. Udover erhvervs- og bierhvervsfiskeri er der fritidsfiskeri efter især torsk og rødspætter omkring vrag mellem Romsø og Sprogø, i huller omkring Øst og Vestbroens bropiller og på det lave vand omkring Sprogø. 7.2 Påvirkning i anlægsfasen Konklusion Anlægsfasen indebærer støj, sedimentspild og forstyrrelse af havbunden, som potentielt kan påvirke fisk og fiskeri. Sild og torsk er de mest støjfølsomme arter, hvorimod fladfisk og andre fiskearter omkring Sprogø er mindre følsomme. Fisk forventes at forlade eller at undlade at fouragere i mølleområdet i perioder med intensiv aktivitet og støj, men i anlægsperioden som helhed, forudses kun en mindre påvirkning af fisk og fiskeri. Gravearbejde ved fundamenter og kabeltracéer forventes sammenlagt at vare 15 dage. Sedimentfaner, som følge af sedimentspild, vil være af meget begrænset udstrækning og varighed udenfor grave- og indbygningsområderne, og påvirkningen af fiskene vil være ubetydelig. Sedimentation af spildmateriale vil være mindre end 1mm og kun af mindre betydning for fisk helt lokalt i mølleområdet. En midlertidig forstyrrelse af havbunden omkring kabeltracéer vil berøre et lille areal og påvirkningen af fisk vil være ubetydelig. Støj og vibrationer Sild og torsk er de mest støjfølsomme arter, hvorimod fladfisk og de fiskearter, som især forventes at forekomme på lavt vand omkring Sprogø, er mindre følsomme overfor anlægsstøj og naturlig og menneskeskabt baggrundsstøj. Drab af fisk eller ødelæggelse og nedsættelse af høreevne er ikke relevant ved Sprogø, med mindre, der i stedet for betonfundamenter, skal nedrammes fundamenter, dvs. monopæle af stål. Selvom følsomme arter som sild og til dels torsk kan høre intensiv anlægsstøj i en afstand af flere km, afhængig af naturlig og menneskeskabt baggrundsstøj, er det ikke ensbetydende med, at det udløser en flugtreaktion. Det er sandsynligt, at perioder med intens graveaktivitet og sejlads vil påvirke fiskenes adfærd og medføre, at følsomme arter som sild og torsk i et vist omfang forlader eller undlader at opsøge mølleområdet og området i nærheden af mølleområdet. 52 DHI

55 En nedgang i fisketæthed forventes kun i kortere tidsrum indenfor anlægsperioden idet fiskene sandsynligvis vil vende tilbage og fouragere i anlægsområdet i perioder med ingen eller svag støj og aktivitet. Den mest støjfølsomme periode vil være april/maj når silden gyder på lavt vand omkring Sprogø. Intensiv anlægsaktivitet og støj i gydeperioden kan muligvis medføre, at sildegydningen bliver af mindre omfang i området nord for Sprogø i Støjen kan påvirke fiskenes adfærd og måske også forstyrre sildens lydbillede, som muligvis indgår i en identifikation af gydeområdet. Det er sandsynligt, at der også vil foregå sildegydning nord for Sprogø i Under det mest intensive anlægsarbejde i i forbindelse med udvidelse af Sprogø var gydningen reduceret, men ikke ophørt. Anlægsarbejdet i mølleområdet i 2009 er af langt mindre omfang og varighed end det tidligere anlægsarbejde omkring Sprogø. Det forventes derfor, at sildegydning, hvis den bliver påvirket i 2009, vil foregå i normalt omfang i Sedimentspild og suspenderet stof Gravearbejde ved fundamenter og indbygning af materialet ved Vestbroen kan forventes at give anledning til synlige sedimentfaner (2mg/l) i et større område omkring Sprogø i løbet af de 9 dage arbejdet forventes at vare. I umiddelbar nærhed af grave- og indbygningslokaliteter kan der forventes synlige sedimentfaner, hvorimod sedimentfaner vil være kortvarige i større afstand fra grave- og indbygningsområder. Koncentrationer af suspenderet stof over 10mg/l forventes kun kortvarigt (få timer) at påvirke mindre områder især lokalt i forbindelse med indbygning ved Vestbroens bropiller og omkring de huller, der afgraves til fundamenter. Sedimentspild ved gravning af kabeltracéer er langt mindre end gravning og klapning af materiale fra fundamenter og synlige sedimentfaner (2mg/l) forventes kun helt lokalt og kortvarigt omkring gravefartøjet. Laboratorieforsøg har vist, at koncentrationer af silt og kalkpartikler ned til 3mg/l kan udløse undvigelsesreaktioner hos sild og torsk. Som følge af anlægsarbejdets begrænsede omfang og varighed, vil eksponering af sild og torsk for koncentrationer over 2mg/l være af så kort varighed og omfatte så begrænsede områder, at påvirkning af fiskenes adfærd og fouragering omkring Sprogø vil være ubetydelig. Sedimentspild og sedimentation Umiddelbart efter afslutning af gravearbejdet ved fundamenter og indbygning af materialet kan der forventes aflejret mellem 0,05-0,08mm af spildmaterialet i et område omkring Sprogø. Sedimentation af sedimentspild ved gravning af kabeltracéer sker i umiddelbar nærhed af tracéerne, hvor der kan akkumuleres mere end 0,08mm sediment. Tykkelsen af den beregnede sedimentation er meget lille og omfatter primært området mellem mølleparken og Sprogø. I det lavvandede område, hvor bunden påvirkes af bølger og strøm, forudses en re-suspension og borttransport af det fine materiale aflejret på bunden. Aflejringen af en del af det fine spildmateriale vil således være tidsbegrænset. I forhold til en naturlig aflejring af materiale, vurderes eksponeringen for aflejret spildmateriale at være så begrænset i omfang og varighed, at det ikke i væsentlig grad vil 53 DHI

56 forringe overlevelsesevnen af bundklæbende æg hos sild eller andre arter udenfor mølleområdet. Indenfor mølleområdet kan der muligvis være en ikke målelig reduktion i klækningen af sildeæg, forudsat at gravearbejdet gennemføres samtidig med sildegydningen. Forstyrrelse af havbund Ved nedlægning af kabler forstyrres havbunden direkte ved afgravning og oplægning af havbundsmateriale. Dermed destrueres de naturlige habitatforhold midlertidigt langs et tracé mellem møllerne og mellem møllerækken og Sprogø. Antages det, at den afgravede rende er én meter bred og at det afgravede materiale dækker bunden 4,5 m på hver side af renden, vil de naturlige bundforhold blive midlertidigt destrueret i en 10m bred zone langs tracéerne. Den samlede længde af kabeltracérne er ca m, dvs. at de naturlige habitatforhold destrueres indenfor et samlet areal på 35000m 2, hvilket er under 1% af arealet af mølleområdet. Den midlertidige habitatdestruktion dækker et meget lille areal i forhold til det samlede areal af tilsvarende habitater omkring Sprogø og påvirkningen af fiskene vil være ubetydelig. Påvirkning af fisk og fiskeri i forhold til vurderingskriterier De forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i anlægsfasen er sammenfattet i tabel 7.4. Tabel 7.4 Sammenfatning af forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i anlægsfasen i forhold til de kriterier, som benyttes i /5/. Kriterium Støj og vibrationer Sedimentspild Forstyrrelse af havbund Suspenderet Sedimentation (Habitat) stof Vigtighed Mølleområde og Mølleområde og Mølleområde og Lokal-ubetydelig tilgrænsende områder tilgrænsende områder tilgrænsende områder Omfang Mindre Mindre Mindre Ubetydelig Varighed Midlertidigt i anlægsfase <0,5år Kortvarigt 15 arbejdsdage Midlertidigt <1år Mellem 1-5år (rekolonisering) Sandsynlighed Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Andet Samspil med spild Samspil med støj Samspil med støj Samspil med sedimentation Betydning Ubetydelig Ubetydelig Mindre påvirkning Mindre i mølleområde 54 DHI

57 7.3 Påvirkning i driftsfasen Konklusion Udover et habitattab, kan fisk og fiskeri påvirkes af støj og vibrationer fra møllerne, elektromagnetiske felter omkring kabeltracéerne og udvikling af begroningssamfund af alger og dyr på fundamenterne, den såkaldte reveffekt. Arealbeslaglæggelsen er beskeden i forhold til udstrækningen af tilsvarende habitater omkring Sprogø og påvirkningen af fisk vil være ubetydelig. Ved Nysted Havmøllepark er der registreret tætte stimer af toplettet kutling i læ af mølleskafterne og havkaruds, sort kutling, torsk og unger af hornfisk omkring beskyttelsesstenene. Selvom de planlagte møller er større end ved Nysted, forventes påvirkningen af fisk at være ubetydelig. Elektromagnetiske felter vil måske medføre at især fladfisk vil holde en lille afstand til kabeltracéerne, men påvirkningen af fiskenes udnyttelse af mølleområdet som habitat og fourageringsområde vil være ubetydelig. Møllefundamenterne har et begrænset areal og der forudses kun en mindre, men positiv påvirkning af fiskene, som følge af udviklingen af begroningssamfund (reveffekt). Støj og vibrationer Vindmøller i drift vil udsende støj og vibrationer i vandet, som potentielt vil kunne påvirke fiskenes adfærd og forekomst i nærheden af møllerne. Luftstøj fra møller er af underordnet betydning for undervandstøjen, som er en strukturlyd, der under møllens drift forplantes til vandet via mølletårn og fundament. Desuden er der vibrationer ved møllens fundament. Det må forventes, at støjemissionen fra vindmøller på 3MW eller 3,6MW vil være forøget i forhold til den estimerede støj fra 2MW møller med mindre der er foretaget støjdæmpende foranstaltninger. Det antages, at støjen og støjforøgelsen er højest i det lave frekvensområde og aftagende til baggrundsniveau omkring 200Hz. Lydfølsomme fisk som sild og torsk vil kunne registrere møllestøjen i betydelig afstand. Derimod vil møllestøj kun kunne registreres indenfor korte afstande af fladfisk, tobis, kutlinger og sandsynligvis de øvrige fiskearter, som lever i mølleområdet. Støjen fra møller i drift varierer med vindforholdene, men støjkilden er stationær i modsætning til anlægsstøj og trafikstøj og også mindre tidsvarierende (og dermed mere forudsigelig) end støj fra en bevægelig støjkilde. Det er derfor sandsynligt, at møllestøj medfører en påvirkning af fiskenes adfærd, som er mindre, end støjen fra bevægelige og uforudsigelige støjkilder i forbindelse med anlægsarbejde og pludselig trafik. I Nysted Havmøllepark er der registreret meget tætte stimer af toplettet kutling i læ af mølleskafterne. Havkaruds og sort kutling er almindelig på stenbeskyttelsen omkring fundamenterne ligesom der mellem beskyttelsesstenene er observeret torsk og set unger af hornfisk. De planlagte møller ved Sprogø er større end de møller i Nysted Havmøllepark, som er undersøgt, men støj og vibrationer fra møllerne forventes ikke i væsentlig grad at påvir- 55 DHI

58 ke fiskenes livsbetingelser og fouragering i mølleområdet eller sildegydning nord for Sprogø. Elektromagnetiske felter Det er oplyst, at kabelforbindelsen mellem møllerne indbyrdes og mellem møllerækken og land vil være et 10kV kabel, som nedgraves minimum 1m under havbunden. Generelt er beregnede og målte magnetfelter omkring strømførende kabler små i forhold til jordens magnetfelt. En række fiskearter, bl.a. ål og fladfisk kan registrere og reagere på elektromagnetiske felter. I forbindelse med overvågningen af Nysted Havmøllepark blev der iværksat meget omfattende undersøgelser af fiskebestanden og vandringen af fisk i forhold til 132kV kablet fra transformerstationen i mølleparken til land. Undersøgelserne, baseret på to bundgarn, blev gennemført to år før og to år efter kablets ibrugtagning. På basis af statistiske analyser kunne det konstateres, at fiskefaunaen var uændret efter kablets ibrugtagning og den samme på begge sider af kablet ligesom der ikke kunne påvises en fremherskende retning for vandringen af blankål eller andre arter. Mærkning og genfangst indikerede at en relativ stor del af de genfangne ål havde passeret det strømførende kabel, men samlet set var der statistisk dokumentation for, at det strømførende kabel havde en blokerende effekt overfor ål og overfor skrubbe. I forhold til kabelforbindelsen gennem Rødsand Lagunen vil påvirkningen fra kablerne ved Sprogø være langt mindre. Udvandringen af blankål foregår langs kysterne af Storebælt, hvilket afspejler sig i bundgarnsfiskeriet efter ål og vil være uden betydning i relation til Sprogø. Den samlede kabellængde er ca. 3500m og selvom skrubber og andre fladfisk i et vist omfang skulle undgå at passere kabeltracéerne eller holde få meters afstand fra tracéerne vurderes de berørte områder at være så små, at det ikke i væsentlig grad vil reducere fiskenes bevægelses- og fourageringsmuligheder nord for Sprogø. Reveffekt Fundamenter og omkringliggende stenbeskyttelse medfører et tab af naturlig havbund på ca. 800 m 2 for hver vindmølle. I stedet introduceres et fast substrat af beton og sten. Hvis det antages, at den gennemsnitlige vanddybde er 8m og mølleskaftets diameter er 5m vil de lodrette betonflader af mølleskaft og fundament for hver vindmølle være henholdsvis 80m 2 og 160m 2, i alt 240m 2. Arealet af stenbeskyttelsen omkring hver mølle er 500 m 2, hvortil kommer en sidehøjde på 1m, dvs. i alt ca. 600 m 2 stenoverflade. Hvis det samtidig antages, at fundamentet skal fyldes med sten, vil det yderligere indebære en stenoverflade for hvert fundament på ca. 225 m 2 hævet 3 m over havbunden. For hver vindmølle vil det samlede overfladeareal af introduceret hårdt substrat være af en størrelsesorden af ca. 1100m 2, hvilket overstiger det beslaglagte areal med mere end 30%. Der vil hurtigt udvikles et begroningssamfund på det hårde substrat. Mølleskafterne og i mindre grad stenbeskyttelsen vil først blive dækket af krebsdyr (rur). Bortset fra en rurzone nærmest vandoverfladen, vil rurerne hurtigt blive overvokset af blåmuslinger, som i løbet af få år vil udvikle en monokultur på mølleskafterne. Blåmuslingernes dominans 56 DHI

59 vil være mindre på stenbeskyttelse, hvor der i højere grad vil udvikles et varieret algesamfund i lighed med algesamfundet på den omgivende hårde bund. Udviklingen af blåmuslinger på mølleskafterne forventes at være sammenlignelig med udviklingen på bropiller, hvor undersøgelser i 2007 viste, at blåmuslinger var sparsomt forekommende i de øverste 2 m, men i dybdeintervallet fra 3-14 m var dækningsgraden 100% og biomassen kg vådvægt/m 2. Det forventes, at begroningssamfundet vil tiltrække fisk bl.a. toplettet kutling, som vil stå i tætte stimer i læ af mølleskafterne. Det varierende samfund på stenene vil huse havkaruds, sortkutling, hundestejler, nålefisk og andre at de arter, der anvender hårdbundsområdet omkring Sprogø, som habitat. Desuden vil ørreder og mindre torsk i perioder fouragere mellem stenene. Det samlede areal af det introducerede substrat og de associerede begroningssamfund vil være beskedent i forhold til bropillernes areal og arealet af tilsvarende, men naturlige alge- og muslingesamfund omkring Sprogø. Bortset fra i umiddelbar nærhed af møllefundamenterne, forventes ingen væsentlig påvirkning af fiskefaunaens tæthed og sammensætning nord for Sprogø. Påvirkning af fisk og fiskeri i forhold til vurderingskriterier De forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i driftsfasen er sammenfattet i tabel 7.5. Tabel 7.5 Sammenfatning af forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i driftsfasen i forhold til de kriterier, som benyttes i /5/. Kriterium Habitattab Støj og Elektromagnetiske Reveffekt Vibrationer felter Vigtighed Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Lokal Omfang Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Varighed Vedvarende i møllernes levetid Vedvarende i møllernes levetid Vedvarende i møllernes levetid Vedvarende i møllernes levetid Sandsynlighed Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Andet Ingen kumulativ effekt Samspil med felter og reveffekt Samspil med støj og reveffekt Samspil med støj og felter Betydning Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre og positiv 7.4 Påvirkning i nedrivningsfasen Konklusion Fjernelse af møller, fundamenter, stenbeskyttelse og kabler medfører støj, sedimentspild ved tilbagefyldning af fundamenthuller og eventuelt kabeltracéer samt tab af fast substrat og tilhørende begroningssamfund på møllefundamenterne. Selvom støj og sedimentspild i anlægs- og nedrivningsfase er sammenlignelige, forventes varigheden af nedrivningsfasen at være kortere. I perioder med intensiv aktivitet forventes en mindre påvirkning af fiskene, som følge af støj, ligesom sedimentation og forstyrrelse af havbunden kan påvirke fiskene i mølleområdet i mindre grad. Påvirkningen af fisk, som 57 DHI

60 følge af sedimentspild og suspenderet stof samt tab af fast substrat, forventes at være ubetydelig. Støj og vibrationer Fjernelse af møller, fundamenter, kabler og sten samt retablering af havbunden, dvs. tilbagefyldning indebærer, som i anlægsfasen, en række operationer og anvendelse af forskellige fartøjer. Varigheden af nedrivningsfasen og dermed den periode, hvor støj og trafik kan påvirke fiskene og være til gene for fiskeriet, forventes at være kortere end anlægsfasen. Sedimentspild Sedimentspild vil primært opstå ved tilbagefyldning af fundamenthuller. Hvis kablerne skal graves fri af bunden kan det også give anledning til sedimentspild. Forudsat at der ved tilbagefyldningen anvendes et materiale, der er sammenlignelig med det materiale, der blev fjernet, kan tilbagefyldning forventes at give anledning til et sedimentspild af samme omfang, som afgravning i anlægsfasen. Fjernelse af kablerne forventes at give anledning til et spild svarende til spildet i anlægsfasen. Samlet set, vurderes sedimentspild og dermed dannelse af sedimentfaner og områder med forøget sedimentation, at blive af samme og måske mindre omfang end i anlægsfasen. Det indebærer, at påvirkningen af fisk og fiskeri bliver af tilsvarende eller måske lidt mindre omfang. Forstyrrelse af havbund Fjernelse af kabler og stenbeskyttelse samt tilbagefyldning af fundamenthuller indebærer, at det naturlige samfund af alger og bunddyr midlertidig reduceres i en zone langs kabeltracéerne. Gammel havbund blottes ved fjernelse af stenbeskyttelse og at der etableres ny havbund i de opfyldte fundamenthuller. De påvirkede arealer langs tracéerne og arealerne af ny og gammel havbund er små. Der vil foregå en rekolonisering ved indvandring af voksne dyr fra uberørte naboområder og ved bundfældning af larver. Retableringen af bundfaunaen forventes at være hurtig indenfor de første 1-2 år, hvorimod udviklingen af et mere varieret samfund samt genetablering af et algesamfund formentlig kan være 3-5 år bl.a. afhængig af sammensætningen og konsolideringen af det sediment, der er anvendt til tilbagefyldning. I betragtning af de forstyrrede områders begrænsede areal i forhold til udstrækningen af den tilgrænsende naturlige havbund og den forventede rekolonisering, vurderes påvirkningen af fisk og fiskeri at være tidsbegrænset og ubetydelig. Tab af fast substrat Ved nedrivning af mølleskafter, fundamenter og stenbeskyttelse fjernes de hårdbundssamfund, som lokalt har fungeret som habitat og fourageringsområde for en række fiskearter. Arealet og dermed betydningen af de fjernede hårdbundssamfund er beskedent i forhold til lignende kunstige og naturlige samfund omkring Sprogø og betydningen for fisk og fiskeri vurderes at være ubetydelig. 58 DHI

61 Påvirkning af fisk og fiskeri i forhold til vurderingskriterier De forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i nedrivningsfasen er sammenfattet i tabel 7.6. Tabel 7.6 Kriterium Sammenfatning af forventede påvirkninger af fisk og fiskeri i nedrivningsfasen i forhold til de kriterier, som benyttes i /5/. Støj og vibrationer Sedimentspild Tab af fast substrat Suspenderet Sedimentation stof Vigtighed Mølleområde og Mølleområde og Mølleområde og tilgrænsende tilgrænsende tilgrænsende områder områder områder Omfang Mindre Mindre Mindre Ubetydelig Varighed Kortvarigt <0,5år Kortvarigt <0,5år Midlertidigt <1år Permanent Sandsynlighed Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Høj (>75%) Andet Betydning Samspil med spild Mindre påvirkning Samspil med støj Ubetydelig Samspil med støj Mindre i mølleområde Lokal-ubetydelig Ingen kumulativ Ubetydelig 59 DHI

62 8 REFERENCER /1/ emc (2008). Sprogø havvindmøller. VVM sagsbehandling. Rammer for undersøgelser vedrørende Fisk og Fiskeri. 29. april 2008 /2/ DHI. Fisk og Fiskeri i relation til opstilling af havvindmøller ved Sprogø. Tilbud til Sund & Bælt, 7. maj /3/ DHI. VVM for havvindmøller nord for Sprogø, Vurdering af virkninger på flora og fauna. Tilbud til Sund & Bælt, 13. marts /4/ DHI. VVM for havvindmøller nord for Sprogø, hydrografiske forhold og sedimentspild. Tilbud til Sund & Bælt, 18. marts /5/ DONG Energy-Renewables (3006). Horns Rev 2 Havmøllepark. Vurderinger af Virkninger på Miljøet. VVM- redegørelse. Oktober /6/ DFU, Dansk Amatørfiskeriforening & Dansk Fritidsfiskerforbund (2005). Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og DFU-rapport /7/ VKI (1988). Biologiske undersøgelser ved Stigsnæsværket Rapport til ELKRAFT A.m.b.A., august /8/ COWI/DHI (2008). Mussels and vegetation in Central Storebelt, Final draft to Sund & Bælt, March 2008 /9/ DHI (2008). Sprogø vindmøllepark. Hydrografi og vandkvalitet. Rapport til Sund & Bælt, juni /10/ Skov- og Naturstyrelsen (2003). Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. BEK nr. 477 af 7. juni /11/ COWI (1988). Environmental Investigations. Status Report no. 2. Biological Mapping, Impact Assessment. Main Report. AS Storebæltsforbindelsen, June /12/ COWI/DHI, Ornis Consult & Amphi Consult (2001). The Great Belt Link. The Biological Monitoring Programme Storebælt. Sund & Bælt. Project Report June /13/ DHI (2008). Vindmøller ved Sprogø. Undersøgelser af de biologiske forhold. Rapport til Sund & Bælt, juni /14/ Bio/consult as (2003). Baseline study. Fish, fry and commercial fishery. Nysted Offshore Wind Farm at Rødsand. Report to SEAS, March \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- 60 DHI

63 /15/ Dahl, K., S. Lundsteen & S.A. Helmig. Stenrev havbundens oaser. Danmarks Miljøundersøgelser /16/ DHI (2004). Development of the Fouling Community on Turbine Foundations and Scour Protections in Nysted Offshore Wind Farm, Report to Energi E2 A/S, June /17/ DHI (2005). Surveys of Hard Bottom Communities on Foundations in Nysted Offshore Wind Farm and Schönheiders Pulle in Report to Energi E2 A/S, May /18/ DHI (2006). The Hard Bottom Communities on Foundations in Nysted Offshore Wind Farm and Schönheiders Pulle in 2005 and Development of the Communities in Report to Energi E2 A/S, May /19/ COWI/VKI (1990). Herring Spawning April Biological Monitoring Programme for the period Storebælt, Document no.90/026/2. October /20/ COWI/VKI (1991). Herring Spawning April Biological Monitoring Programme for the period Storebælt, Document no.91/014/2. August /21/ COWI/VKI (1992). Herring Spawning April Environmental Monitoring Programme. Storebælt, Document no.92/018/1. July /22/ COWI/VKI (1996). Herring Spawning April/May Biological Monitoring. Storebælt, Document no.96/005/3. December /23/ Ødegård & Danneskiold-Samsøe A/S (2000). Offshore Wind-Turbine Construction. Offshore Pile-Driving Underwater and Above-water Noise Measurements and Analysis. Rapport no to SEAS Distribution A.m.b.A og Enron Wind GmbH, October /24/ Ødegård & Danneskiold-Samsøe A/S (2000). Havvindmøller VVM. Støjundersøgelse undervandsstøj. Havmøllepark ved Rødsand. VVM redegørelse. Baggrundsrapport nr. 14, juli /25/ Bio/consult as (2001). Evaluation of the Effect of Noise from Offshore Pile- Driving on Marine Fish. Report to SEAS, March /26/ Popper, A.N (2003). Effects of Anthropogenic Sounds on Fishes. Fisheries research features 28 no. 10: /27/ Ingemansson Technology AB (2003). Utgrunden off-shore wind farm - Measurements of underwater noise. Rapport til Airicole, GE Wind Energy og SEAS/Energi/E2. \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- 61 DHI

64 /28/ Bio/consult as, Carl Bro as og SIMRAD (2005). Hydroacoustic Monitoring of Fish Communities at Offshore Wind Turbine Foundations. Nysted Offshore Wind Farm at Rødsand. Annual Report Rapport til Energi E2, juni /29/ Wahlberg, M. & H. Westerberg (2005). Hearing in fish and their reactions to sounds from offshore wind farms. Marine Ecology Progress Series Vol. 288: /30/ Bio/consult as (2002). Possible effects of the Offshore wind farm at Vindeby on the outcome of fishing. The possible effects of electromagnetic fields and noise. Report to SEAS, February /31/ Bio/consult as (2002). Baseline study. Fish at the cable trace. Nysted Offshore Wind Farm at Rødsand. Report to SEAS, May /32/ Bio/consult as (2003). Baseline study Fish at the cable trace. Nysted Offshore Wind Farm at Rødsand. Report to SEAS, April /33/ Bio/consult as (2004). Monitoring programme. Status Report Fish at the cable trace. Nysted Offshore Wind Farm at Rødsand. Report to Energi E2, March /34/ Bio/consult as (2005). Fish at the cable trace. Nysted Offshore Wind Farm at Rødsand. Final Report Report to Energi E2, September /35/ DHI & Bio/consult (2007). EIA Report Fish. Rødsand 2 Offshore Wind Farm. Rapport til DONG Energy, January /36/ Fiskeridirektoratet /37/ Danmarks Fiskeriundersøgelser (2005). Fiskebestande og fiskeri i DFU- Rapport nr /38/ DHI (2003). Marine Biological Surveys Along the Cable Trench in the Lagoon of Rødsand in September 2002 and March Report to SEAS Distribution A.m.b.A., December /39/ SCANSURVEY (2008). Volume Calculation of selected depressions around pillar foundations of Storebælt West-bridge. Prepared for GEUS. June /40/ Bio/consult (2001). Evaluation of the Effect of Sediment Spill from Offshore Wind Farm Construction on Marine Fish. Report to SEAS, March /41/ Mail fra Bælternes Fiskeriforening 16. juni 2008 (allan.buch@middelfart.dk) /42/ Øresundskonsortiet (2000). Environmental Impact of the Øresund Fixed Link. May \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- 62 DHI

65 /43/ Westerberg, H., P. Rönnbäck & H. Frimansson (1996). Effects of suspended sediments on cod eggs and larvae and on the behaviour of adult herring and cod. ICES CM 1996/E:26. \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- 63 DHI

66 BILAG \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- DHI

67 BILAG 1 Bundvegetation omkring Sprogø i 1988 \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- DHI

68 \\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\ Sprogo- DHI