- et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006)"

Transkript

1 COOPERATIV LEARNING - et udkog af Spencer Kagan og Jette Stenslev (2006) Svanemøllen, den 22. august 2013 Nærværende udkog afsluttes med betragtninger af professor Lars Qvortrup fra bogen Perspektiver på Cooperative Learning (2012) redigeret af Annette Hildebrandt Jensen. OVERORDNET OM CL Cooperativ Learning omtales ofte i forkortelsen CL. Strukturer i CL-diskursen er de specifikke og på forhånd definerede samarbejdsmønstre, øvelser og aktiviteter, der gennemføres. Et helt konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev uden undtagelse skal inddrages i disse læreprocesser. Strukturerne sikrer, at alle elever engageres aktivt i læreprocesserne samtidig og kan således det, som læreren ikke kan; nemlig at være 24 steder på én gang. Overalt udløser strukturerne engagement og iver blandt eleverne og forundring hos underviserne over at se den enorme mængde energi, med hvilken deres elever kaster sig ud i læreprocesserne. Læringssynet i CL er socialkonstruktivistisk og baserer sig blandt andet på den sovjetiske psykolog Lev Vygotski s idéer om, at læring er en social proces, der finder sted i interaktionen med andre, og et bonus-element i CL er netop udviklingen af sociale kompetencer. Eleverne skal ikke lære én ad gangen, når læreren har tid, men samtidig. Og hver eneste elev i klassen skal engageres. Målet bliver, at alle elever som et grundvilkår i undervisningen er i dialog, får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til deres forståelse af lærestoffet og af deres verden. Læring har nemmere ved at finde sted, når eleverne er motiverede og følelsesmæssigt involveret i det, de laver. CL er en ganske særlig man kunne næsten sige paradoksal - kombination af på den ene side en elev-centreret undervisning med et meget højt elev-aktivitetsniveau og rige udfoldelsesmuligheder for den enkelte elev, og på den anden side et relativt højt niveau 1

2 af lærestyring, der sikrer, at arbejdsprocesserne kan forløbe med størst muligt udbytte for alle. CL-strukturerne kræver ikke særlige undervisningsmaterialer. Da CL er en anden måde at interagere om stoffet på, ikke en anden slags stof, kan alle former for undervisningsmaterialer anvendes. DE PÆDAGOGISKE GRUNDPRINCIPPER Ofte vil der i en klasse være elever, der holder sig tilbage, når der stilles spørgsmål enten pga. usikkerhed eller fordi nogle kræver længere refleksionstid end andre, eller fordi nogle bare altid kommer først, fordi de sidder på spring for at bidrage. De fire principper (SPIL) Når undervisningen foregår i CL-strukturer, er alle elever aktive. En struktur bliver først til en undervisningsaktivitet, når underviseren har lagt indhold i den. Fordi strukturerne er så fleksible, lader de sig kombinere med ikke blot enhver form for fagligt indhold, men også forskellige forløbstyper og altså også i en vis udstrækning andre pædagogiske idéer. Samtidig interaktion. Alle deltager aktivt i kommunikative læreprocesser på én og samme tid. Positiv indbyrdes afhængighed. Der er positiv indbyrdes afhængighed, når eleverne har fordel af, at de andre elever klarer sig godt, og når hver elev har behov for andres medvirken for at gennemføre læringsarbejdet. De andres succes bidrager til ens egen og til at læreprocessen bliver en sjov og stimulerende oplevelse. Individuel ansvarlighed. I CL vil eleverne mange gange undervejs i en lektion eller et forløb blive bedt om at opsummere, præsentere, problematisere eller evaluere deres forståelse af og tænkning omkring stoffet. Lige deltagelse er der, når deltagerne bidrager lige meget og er lige meget involveret i arbejdsprocesserne. En høj grad af deltagelse sikres i CL-strukturerne, hvor arbejdsprocessens regelsæt på forskellig måde hele tiden sørger for, at eleverne er nødt til at skiftes til at bidrage. Teams og teamdannelse Et team er en anden samarbejdsenhed end en gruppe, fordi det sammensættes og integreres socialt efter principperne, der fremmer tolerance, samarbejdsfærdigheder, demokrati og konstruktiv dialog imellem eleverne. 2

3 Et vigtigt element i CL er, at der arbejdes i heterogene teams altså team, hvor medlemmerne er så forskellige som muligt. Og det anbefales derfor at planlægge teamsammensætningen nøje. Ifølge både forskning og erfaringer giver heterogene teams de bedste resultater for de stærke såvel som for de svagere elever. Indlysende fordi de fagligt stærkere elever kan hjælpe de svagere, men også fordi de mange forskellige synsvinkler og forklaringsmodeller, der produceres af kammeraterne i et heterogent team, vil udfordre de stærke elevers tænkning. Læreren & Styringen Lærerens rolle i CL er ganske særlig, idet hun på en gang har en central rolle, i og med at hun igangsætter og guider eleverne igennem strukturerne i de forskellige aktiviteter, og en meget tilbagetrukket rolle som konsulent, når først arbejdet er i gang. Klart definerede tidsrammer er nødvendige, fordi de har en motiverende effekt, som skaber fokus i arbejdet. Ved afslutningen af en struktur kan læreren vælge, hvordan hun ønsker at samle op og konkludere på det stof, der er blevet bearbejdet i strukturen. I nogle tilfælde vil hun vælge at opsamle nogle centrale svar fra forskellige teams på tavlen for at sikre, at de vigtigste pointer understreges, og at der bliver draget relevante konklusioner. I andre vil det være relevant at bruge en videndelingstruktur. I atter andre tilfælde vælger hun måske at fortsætte arbejdet direkte i andre strukturer, hvor eleverne afprøver deres nyerhvervede viden i forskellige nye læreprocesser. Viden og forståelse afprøves også i opgaveløsningerne. Når arbejdet i strukturerne er i gang, er lærerens rolle at lytte til kommunikationen i de forskellige teams. Og fordi eleverne hele tiden sætter ord på deres læring, får de ikke alene mulighed for at få afprøvet deres forståelse og idéer i dialogen med kammeraterne; de giver også læreren mulighed for at følge med i, hvordan deres læreprocesser forløber, og for at finde frem til elever, der eventuelt har brug for hjælp undervejs. Det er dette, som Kagan kalder autentisk evaluering altså en løbende ajourføring af, hvordan de enkelte elevers læring forløber. 3

4 Lydniveauet kan begrænses ved at anvende lange og korte stemmer. Lange stemmer bruges, når man skal sige noget, hele klassen skal høre. Korte stemmer, som kun er ca. en meter lange, bruges, når man taler i par eller teams. Stille-signalet går ud på, at læreren rækker hånden i vejret, når hun ønsker elevernes opmærksomhed. Efterhånden som eleverne opdager dette signal, afslutter de det, de er i gang med og rækker selv hånden op. På denne måde forstærker de signalet til dem, der er opslugt af arbejdet, og som regel går der kun ganske få sekunder, før der er stille i lokalet. Ofte med mange smil. Lærer-hjælp - udnyttes bedst med reglen tre-før-mig. Eleverne spørger altid deres team-kammerater først, og kun hvis de konstaterer, at de ikke kan løse udfordringen i teamet, henvender de sig til læreren. Dette sker ved, at alle fire rækker hånden i vejret. Fordelen ved denne regel er naturligvis, at læreren kun hjælper der, hvor der er mest brug for det. Ydermere er den en opfordring til eleverne om at tage ansvar som team og prøve at løse problemerne selv. SOCIALE FÆRDIGHEDER Opbygningen af gode sociale relationer og udvikling af hensigtsmæssige sociale færdigheder er bygget ind i selve fundamentet af CL. I CL manifesterer værdier som tolerance, respekt og samarbejdsvilje sig konkret i den måde, hvorpå eleverne dagligt omgås hinanden i undervisningen. Det drejer sig f.eks. om at lytte til hinanden og give plads til at anden får ordet, at hjælpe hinanden, give positiv feedback og nå til enighed. Teambuildingaktiviteterne bringer eleverne tættere på hinanden via situationer, hvor de fokuserer på hinanden som personer, håndterer forskellige udfordringer ved fælles hjælp og ikke mindst griner sammen. Ved en kursusstart gennemføres ofte en præsentationsrunde, hvor kursusdeltagerne en for en præsenterer sig selv. En ulempe ved denne runde er, at de øvrige deltagere ofte bruger mere energi på at forberede, hvad de selv vil sige, når det bliver deres tur, frem for at være opmærksomme på, hvad hver enkelt deltager fortæller om sig selv. Som en icebreaker i klassen kan læreren i stedet stille spørgsmål ud i klassen, hvor de, der vil svare Jeg eller Ja rejser sig op. Spørgsmål kan være både fagligt og privat orienteret eksempelvis: Hvem holder af at læse Homer s Odessey? ; Hvem underviser i DeMars? ; Hvor mange kommer fra Jydske Dragonregiment? ; Hvem spiller golf?. På denne måde finder deltagerne ud af, hvem de har noget tilfælles med, og samtidig er der fysisk fælles-aktivitet i rummet. Man gør noget sammen. Der kan være behov for at strukturere en rækkefølge i et team, og fire-på-stribe er velegnet. Teamet summer af nysgerrige spørgsmål, mens de forsøger at placere sig i den rigtige rækkefølge. Læreren siger en egenskab eller et andet kriterium for den rækkefølge, der skal opstilles i. Jo mere skjult egenskaben er, desto mere må teammedlemmerne snakke sammen for at finde den rigtige rækkefølge. Fire på stribe efter alder eller efter hvor langt væk I bor, eller... efter antal knapper i tøjet. 4

5 De sociale bånd styrkes yderligere ved hjælp af classbuilding. I classbuilding-aktiviteter bliver eleverne blandet godt rundt, og via forskellige former for korte udvekslinger på kryds og tværs opbygger og vedligeholder de løbende gode relationer med de kammerater, de ikke i øjeblikket er i team med. Classbuilding har altid en mere fysisk dimension eleverne kommer op af stolene og står eller går omkring, hvilket pumper mere ilt til hjernen og giver ny energi til det efterfølgende arbejde. Lærerens sociale færdigheder Lærerens adfærd er også vigtig. Den kan på både et bevidst og et ubevidst plan støtte eller modarbejde den udvikling, eleverne er inde i. Alene lærerens forventninger til eleverne kan blive afgørende for om de klarer sig godt eller dårligt (Rosenthal, 1968). Efter 8 måneder viste tests, at de elever, lærerne forventede sig meget af, klarede sig bedre end andre elever, der havde samme niveau i starten af eksperimentet. De fleste kender eksempler på, at de selv eller andre omkring dem har præsteret overraskende ting, fordi der var nogen, der troede på dem. Meget af det, der påvirker eleverne i disse situationer, foregår som ubevidst kommunikation fra lærerens side; kropssprog, mimik, spontane reaktioner eller mangel på samme overfor bestemte elever men det er ikke desto mindre kommunikation, der opfattes af eleverne. Viden- og færdighedstilegnelse Når læreren i CL konsekvent kommunikerer positivt, er det også fordi det er hende, der er ansvarlig for grundstemningen i undervisningen. Eksempelvis lærer man ikke godt, hvis man lige er blevet skældt ud foran hele klassen. I en klog bog eksemplificeres: Man kan ikke gøre folk vrede og samtidig forsøge at sælge dem noget 1 Med viden refereres til læreprocesser, hvor viden om fx et bestemt emne tilegnes. Dette indebærer mere end blot at høre eller læse om emnet eller at mene, at man forstår det. Mestring af viden dækker først og fremmest lærerprocesser rettet mod tilegnelse af det, man somme tider kalder højkonsensus-viden. Denne viden ligger i rygsækken og er klar til at blive sat i spil. Det, der kendetegner højkonsensus-viden, er, at den er relativt objektiv og ikke handler om egne holdninger eller fortolkninger. (vi kan måske kalde det parat-viden i en forståelse af viden, som vi bringer i anvendelse uden at forhandle eller reflektere over den eksempelvis Pythagores læresætning, vores sprog og kaffens placering i køkkenskabet.) 1 Fay & Funk (1995) Teaching with Love and Logic 5

6 Med mestring af færdigheder forstås læreprocesser, hvis hovedformål er at udvikle og opøve færdigheder. Der er mange forklaringer på, hvorfor CL-strukturerne fremmer mestring af viden og færdigheder her er nogle af de vigtigste: Den tid, den enkelte elev er engageret i stoffet, mangedobles. Den hyppige og øjeblikkelige feedback, man som elev får i strukturerne som i øvrigt er stærkt motiverende - fastholder fagligheden i processerne, fordi man hurtigt opdager, hvis man er på vildspor. De mange opsummeringer af læringen fæstner det lærte i hukommelsen Elever, der ellers holder lav profil, er også aktive i læringsarbejdet. Trygheden i strukturerne giver større mod til at forsøge sig. Den store variation i læreprocesserne, som strukturerne tilbyder, appellerer til mange kognitive stile og intelligenser. Mestring af viden og færdigheder Mestring af viden styrkes generelt i processerne i alle strukturer, fordi den enkelte elev kommer rundt i stoffet flere gange og formulerer det på mange forskellige måder. Opsummering, hvor stoffet formuleres i en ny og fortættet form, blive således et stærkt redskab, som hjælper eleverne til at fastholde den nye viden. Færdigheder handler om at kunne, og forudsætningen for at komme til at mestre færdigheder er øvelse. Eleverne er nødt til at udføre dem selv igen og igen. Tænkefærdigheder Det er elevernes tænkning, der skal være i centrum i læreprocesserne. I CL vægter man den fremadrettede kreative tænkning, der handler om forandringer og løsninger, i lige så høj grad som den kritiske tænkning. Hvorfor er CL velegnet til at understøtte tænknings-processen? Da eleverne hele tiden skal formulere deres tænkning for andre, er de nødt til at strukturere den og planlægge forståelige måder at kommunikere den på. Dette fremmer deres egen forståelsesproces. Eleverne arbejder sammen med andre, der tænker forskelligt fra dem selv. Dette både inspirerer og udfordrer deres tænkning. Den tryghed, der er i CL-teams, skaber frihed til at turde være kreativ og eksperimenterende i sin tænkning. Visualiseringen af lærestof, der ellers kun vil blive behandlet via tekster og tale, stimulerer læreprocesserne og hjælper hukommelsen ved at skabe unikke billeder af den viden, der arbejdes med. 6

7 Kommunikation i klasseværelset CL er baseret på den socialkonstruktivistiske læringstænkning, som indebærer, at den enkelte elev konstruerer mening og viden i dialog med andre. Dette placerer sprog og kommunikation i centrum af selve læreprocesserne. I traditionel klasseundervisning kan der sidde elever, der lærer om elipser, umulighedskriteret, eksponentiel vækst eller Phytagoras, uden en eneste gang at få ordene over deres læber endsige anvende dem i en kontekst. Nogle forskere mener, at vi kun lærer ca. 10% af det, vi hører, men op mod 70% af det vi siger. Nye ord og begreber bliver anvendt i elevernes egen argumentation og kombineret med det sproglige repertoire, de har i forvejen. Den konstante verbalisering i læreprocesserne bidrager således ikke alene til udvikling af elevernes ordforråd, men til hele deres begrebsudvikling. Forhandling om betydning er på mange måder selve omdrejningspunktet i den socialkonstruktivistiske læringstænkning. Undervejs i forhandlingen forsøger eleverne at finde frem til formuleringer, både for dem selv og for deres samtalepartner(e). Forhandling om betydning virker for alvor kun for dem, der deltager i forhandlingen. Dette er en af de centrale erkendelser bag CL-strukturerne. Her er alle elever engageret i forhandling om betydning på én gang, og kan dermed trods faglige niveauforskelle arbejde i deres zone for nærmeste udvikling samtidig. At give positiv feedback er en del af den sociale adfærd i CL. Positiv feedback handler ikke om ukritisk at rose alting uanset dets værdi, men om at melde præcist tilbage til den anden. Den positive feedback har en dobbeltfunktion: præcise faglige tilbagemeldinger om hvad der fungerede, hjælper den, der modtager denne feedback, med at lære. Og samtidig får den, der giver feedback, øvet sig i både at analysere andres bidrag og at anvende de kommunikative midler, der udtrykker denne feedback. Videndeling, præsentationer og differentiering Traditionelt foregår fremlæggelser ved, at én elev eller én gruppe ad gangen præsenterer for hele klassen. Ved sådanne fremlæggelser er det ofte svært at fastholde tilhørernes opmærksomhed og interesse, og mange fordriver bare tiden eller gennemgår mentalt deres eget oplæg, mens de venter på selv at komme til. 7

8 Det er ikke afgørende for den elev, der præsenterer, hvor mange tilhørere, der er. Læringen sker i forberedelses- og præsentationsprocesserne. Undervisningsdifferentiering er ikke et undervisningsprincip, man kan vælge til eller fra. Det er på mange måder selve nøglen til, om skolen lykkes. Og strukturernes opbygning i trin, hvor eleverne på skift arbejder individuelt og interagerer på forskellige måder, sikrer, at elever på alle faglige niveauer får støtte, når der er behov for det. De mange strukturer aktiverer eleverne på vidt forskellige måder, der inddrager mange færdigheder og udtryksformer. Hver struktur sætter forskellige fysiske, visuelle, kinæstetiske, kommunikative og kognitive processer i gang og udgør sin egen kombination af mange lag af lære- og medlæringsprocesser. Bearbejdningen af stoffet i strukturerne skaber læreprocesser, der opleves som personligt relevante. Differentiering og de fagligt stærke elever Det er vigtigt at understrege, at CL både er en fællesskabspræget og en meget individualistisk arbejdsform. En vigtig årsag til at de dygtige elever opnår en høj faglighed i CL er, at strukturerne altid indeholder mindst et trin, hvor der er individuel ansvarlighed. Det betyder, at der altid er plads til fyldige individuelle præstationer, og den stærke elev får her et forum, hvor han kan udfordre sig selv og yde sit bedste foran teamkammeraterne. To stærke elever sammen går i deres fælles indforståethed glip af mange af de gode og givtige læreprocesser, der ligger i at skulle omstrukturere og forklare stof. Den svagere elev stiller andre spørgsmål end den stærke, ser andre vinkler og udvider derved den stærkes synsfelt, nuancerer hans forståelse og udvikler hans evne til at kommunikere omkring stoffet. I forhold til Gardner s teori om læringsintelligenser er en vigtig pointe, at intelligenserne naturligvis ikke bruges til at beskrive eller kategorisere eleverne, men til at højne underviserens bevidsthed om, på hvilke måder hun kan gøre undervisningen bredbåndet, så den stimulerer eleverne på mange forskellige måder samtidigt. Ved at tage de mange intelligenser i betragtning, når man kombinerer indhold og opgaver med strukturer, kan man yderligere styrke alsidigheden i arbejdet. Eleverne har brug for hver især helt konkret og mange gange at have prøvet kræfter med og været ansvarlig for forskellige situationer og opgaver, som udvikler selvstændighed, overblik og ansvar, før de kastes ud i mere selvstændigt arbejde. STRUKTURERNE Strukturerne præsenteres i bogen detaljeret med beskrivelse af, hvilken form for opgave den enkelte struktur er særligt velegnet til og hvorfor. Endvidere gives praktiske tips og eksempler på anvendelsen. 8

9 Tid og tidsgrænser Udover at strukturere undervisningsforløbet har tidsrammerne også en motiverende effekt. En tidsramme skaber nemlig et rum. Rummet giver plads til udfoldelse, og udfordrer den enkelte elev til at blive ved med at tænke, skrive eller kommunikere, til tiden er gået. En tidsgrænse skaber desuden en deadline. Dette giver en fornemmelse af uopsættelighed af at det er nu, man er på ikke om lidt. For at udnytte kraften i strukturerne, skal tidsrammerne aldrig være større, end at eleverne mærker udfordringen. Krop og bevægelse Både krop og hjerne bliver mere sløve, når man sidder længe, og rastløsheden tiltager jo længere tid, der går med manglende koncentration til følge. Når eleverne står op eller går rundt imellem hinanden, skifter de ikke alene partner men også position i lokalet, hvilket styrker hukommelsen. Kroppens bevægelser øger blodomløbet og dermed iltforsyningen til hjernen. Meget tyder på, at vi faktisk er lidt klogere og bedre til at lære, når vi står, end når vi sidder, fordi hjerterytmen og dermed blodforsyningen til hjernen øges. Derudover skaber den fysiske bevægelse variation og forebygger både fysisk og mental rastløshed. Og så er det oven i købet hyggeligt og bidrager dermed til at gøre læreprocesserne til positive oplevelser. Strukturen i strukturerne Opgaver løses i strukturer altså i organiseringen af kommunikation og proces i forhold til emnet. Vælg en struktur, du føler dig tryg i. Men udfordr også dig selv ved at vælge strukturer, du ikke har prøvet tidligere. Herved udvider du dit repertoir. Ofte vil det være en fordel indledningsvis at vise eller demonstrere organiseringen i den valgte struktur. Udpeg den, der skal starte eller anvend en rækkefølge-øvelse. Interne diskussioner om hvem, der skal starte, afbryder lærings-flowet. I stedet for at mærke eller nummerere materialer eller elever, kan du for afvekslingens og for enkelthedens skyld anvende en farvekode. Opsamling og konklusioner af de enkelte strukturer/processer er som regel nødvendig for at sikre læringen. Når eleverne forstår, hvorfor den enkelte struktur anvendes, får de bedre forudsætninger for at tolke de oplevelser, de får med arbejdet, og for at reflektere over og diskutere deres egne læreprocesser på en kvalificeret måde. 9

10 NÅR DET HELE SÆTTES SAMMEN Forberedelse Undervisning med CL er ikke nødvendigvis mere forberedelseskrævende end anden undervisning. Faktisk kan det lette forberedelsesarbejdet, fordi strukturerne, ofte kombineret med relativt få opgaver, kan generere længerevarende koncentrerede læreprocesser hos eleverne. Den nemmeste måde at begynde at bruge CL på i din undervisning er ved at prøve et par af de enkle strukturer med få trin og derfra opbygge din CL værktøjskasse. Undervisningsmateriale CL kræver ikke særlige undervisningsmaterialer blot et blik for, hvordan det undervisningsmateriale, du har til rådighed, bedst kan bringes til at udfolde sig via strukturer. I lektionen Da et læringsmål sjældent nås igennem en enkelt aktivitet, vil det være naturligt at tilrettelægge lektioner eller forløb, hvor der indgår en sekvens af strukturer, der på hver deres måde bidrager til at fremme læreprocesserne hen imod de overordnede læringsmål. Hele klassen skal arbejde i den samme struktur samtidigt. Det er med til at skabe den dynamik, der gør strukturerne så motiverende. Men de forskellige team kan godt arbejde med forskellige tekster eller opgaver og derefter eventuelt dele resultaterne med de øvrige team. Om CL i forelæsninger Forelæsningsformen er ikke optimal fra en læringsmæssig vinkel. Hjernen bliver hurtigt træt af at lytte, koncentrationen falder, og der er en tendens til, at meget af det indhold, man når at opfatte, hurtigt glemmes igen. Det, der foregår under en forelæsning, har relativt lidt at gøre med det, vi ellers mener at vide om læring: nemlig at den enkelte, via tanken og sproget, må konstruere sin egen forståelse ved at koble det nye sammen med den forståelse, der allerede er til stede altså den konstruktivistiske forståelse af læring. På et passende sted efter 8-10 minutters forelæsning kan forelæseren stoppe op og derefter stille et spørgsmål, der lægger op til genkaldelse og opsummering. Spørgsmålet behandles i en struktur og det behøver blot at vare i et par minutter. Det er altid en god idé at starte en sådan struktur med lidt tænke og skrivetid. På den måde kan alle nå at samle tankerne, og det, den enkelte har skrevet, kan bruges som udgangspunkt for den efterfølgende diskussion. Brugen af disse strukturer under forelæsninger har adskillige fordele: For det første sikrer de, at forståelsesproblemer fanges og afhjælpes hurtigt, så man minimerer risikoen for, at tilhørere mister grundlaget for at følge med og derfor falder af et sted undervejs. For det andet skaber de afveksling, og for det tredje hjælper be- 10

11 arbejdningen tilhørerne til gennem refleksionen at fortolke og opnå læring på baggrund af forelæsningens indhold. AFSLUTTENDE At ændre på sin undervisning kan være et krævende projekt i en travl skolehverdag. Som med det meste andet, har man de bedste chancer for succes, hvis man arbejder sammen med andre. Ikke alene bliver processen med at arbejde med CL mere berigende, når man er flere kolleger om den samarbejdet giver også bedre muligheder for at fastholde og videreudvikle de nye undervisningsformer. HVAD SIGER DE OM CL UDE I BYEN? Her følger stikord fra Annette Hildebrandt Jensen s forord til bogen Perspektiver på Cooperative Learning (2012) efterfulgt af udvalgte pointer fra professor Lars Qvortrup s betragtninger om cooperative learning. Fra forordet: CL skal betragtes i perspektivet Læring som deltagelse. CL er en særlig måde at organisere undervisning og læreprocesser på. CL handler om hvordan jeg som underviser får mere fysisk og mental aktivitet og mere dialog i undervisningslokalet. Det er vi, der skaber mening ikke jeg. Og det er i samspillet imellem dem, som kommunikerer, at mening opstår. Det er særligt i konfrontationen mellem de forskellige og divergerende stemmer, at ny mening og ny forståelse opstår. (Bakhtin 1996) CL er ikke svaret på alle underviseres bønner, men et værktøj, der er god grund til at kende til, som et supplement til alt det andet spændende og relevante, man kan anvende i sin undervisning. Professor Lars Qvortrup, CL set udefra Pointen er, at der ikke er tale om et enten-eller, men om et både-og. Al undervisning må tage hensyn både til det faglige men også til deltagernes forudsætninger. Hvis ikke stoffet kobler sig til elevernes interesse og til deres kognitive og sociale forudsætninger og forventninger, nytter selv den bedste faglige præsentation ikke noget. I læringsmiljøet har underviseren en særlig rolle og et særligt ansvar. Dette ansvar skal imidlertid ikke forvaltes alene ved at undervise, men ved at tilrettelægge undervisning. Det vil sige ved at påtage sig ansvaret for at skabe en struktur for læringsstimulerende kommunikation. 11

12 Man knyttes i kraft af legens regler og målrettethed sammen i et fællesskab med et fælles ansvar og et fælles mål. Effekten er en styrkelse af klassen som læringsfællesskab såvel kognitivt som socialt. Der skal i undervisningsforløbet markeres en klar begyndelse, anslås et tema og et mål og gennemføres et forløb. En af de vigtigste effekter af læremidler er at skabe et sammenhængende og progressivt forløb. Brugen af forskellige undervisningsformer kan dels begrundes fagdidaktisk, fordi noget stof bedst formidles på én måde noget på en anden. Dels kan det bruges til ganske enkelt at variere undervisningen både for at undgå kedsommelighed og for at markere strukturen: En ny undervisningsform markerer, at her kommer noget nyt. I de samarbejdende strukturer skabes en kollektiv forventning i læringsfællesskabet og til læringsfællesskabet, hvor den enkeltes indsats påvirker det kollektive, og hvor den kollektive indsats påvirker den enkeltes læring. Et system, som råder over selvbeskrivelser, som altså genindfører sin egen kompleksitet i sig selv, kan man kalde hyper-komplekst. (Luhmann). Der er en fundamental forskel mellem undervisning og læring, fordi undervisning foregår i form af kommunikation, mens læring er et bevidsthedsfænomen. Det er veldokumenteret, at god klasseledelse, der understøtter, at skoleklassen af eleverne opfattes som et undervisningsrum (og ikke et rum for alle mulige andre aktiviteter) og som reducerer støj og uro, i sig selv bidrager til, at eleverne opnår et højere læringsudbytte uanset om det er den ene eller den anden specifikke metode, der bringes i anvendelse. Undervisning forløber altid som en principielt uforudsigelig proces. For overhovedet at kunne navigere i en sådan grad af kompleksitet, bør læreren kunne trække på et stort register af undervisningsmetoder, der baseret på analytisk viden og praktiske erfaringer passer til den aktuelt givne situation. For kun kompleksitet (faglig og pædagogisk viden, erfaringer, analytisk kapacitet og et repertoire af teknologier) kan håndtere kompleksitet. Et dilemma en modsætning karakteriserer al undervisning. At underviseren på den ene side har en hensigt dvs. vil opnår et bestemt resultat af sin undervisning og på den anden side står over for en person en elev som den moderne lærer hverken kan påvirke i kausal forstand, eller ønsker at føre et bestemt sted hen. Undervisning er altid karakteriseret ved at befinde sig mellem målrettet hensigt og fri individualitet. Det teoretiske grundlag for at forstå undervisningsteknologier, herunder også CL, er derfor at man altid må tænke teknologi og frihed, forenkling og kompleksitet sammen. Hvis man tænker teknologi i sig selv og isoleret fra sin anvendelse, vil man skabe en illusion eller et mareridt om en simpel kausalitet mellem undervisning og læring. Hvordan og hvorfor kan det lade sig gøre, at knytte kausalitet og frihed, målrettet hensigt og fri personlighed, kausalorienteret teknologi og ubestemmelig selvreference sam- 12

13 men i en operativ struktur? Det er jo netop det Luhmann og Schoor s fem bøger med spørgsmål til pædagogikken handler om. Luhmann: Uanset hvor omhyggelig og systematisk forberedelsen end måtte være, er undervisning en opportunistisk proces, og jo mere, man indretter sig på lejligheden, des bedre er det. Hermed skal ikke bestrides, at formål og planer spiller en rolle. De hjælper især til at tolke ikke-entydige situationer, og til at foretage yderligere skridt, når der er fri kapacitet til det. (2002). Der skal kobles mellem undervisning som en kommunikation og læring som en selvrefererende bevidsthedsproces. Disse var ordene indtil videre. TG Litteratur: Kagan, Spencer og Stenlev, Jette (2006/2012) Cooperative Learning. Kagen Publishing/Alinea.dk Jensen, Annette Hildebrandt (2012) Perspektiver på Cooperative Learning. Dafolo.dk 13

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Matematik med øjne, ører, hænder og krop Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere