Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH. Juni 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH. Juni 2014."

Transkript

1 CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Telefon: Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH Juni 2014 Torben Larsen

2 Kolofon Titel Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH Forfatter Torben Larsen Institut Forlag CAST Center for anvendt sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Udgivelsesdato Trykkested Syddansk Universitet, Print and Sign ISBN nummer Stregkode 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 4 Introduktion... 5 Regnemodel... 5 UC... 5 HH... 6 Resultater... 7 UC... 7 HH... 8 Kasseøkonomi Sensitivitetsanalyse Andelen af multipatologipatienter Antal hjemmebesøg af terapeuter/sygeplejersker/læge Afledte positive effekter Teknologiomkostninger Sengedagsprisen Kvalitative aspekter Konklusion Kildenoter

4 Sammenfatning Formålet med denne sundhedsøkonomiske analyse er at give en forhåndsvurdering af forholdet mellem normal indlæggelse på Geriatrisk afdeling G (afd. G), på OUH til traditionel behandling, her kaldet Usual Care (UC) og behandling i et nyt tiltag, hvor man behandler patienter i eget hjem, kaldet Hospital Hjemme (HH). Til det formål er HH beskrevet af en ekspertgruppe med medlemmer fra afd. G og Odense Kommunes Ældreforvaltning (Ældreforvaltningen). Analysen giver en vurdering af de langsigtede differens-omkostninger mellem UC og HH. Hovedresultatet af den komparative analyse viser, at de forventede enhedsomkostninger til HH og UC med henholdsvis kr. og kr. er relativt tæt på hinanden. Der er imidlertid flere faktorer, som kan ændre denne forhåndsvurdering i takt med implementering af de forbedringer og justeringer, som fremkommer under læringsprocessen fra pilotstudiet, som dette måtte give anledning til. Helt konkret vil følgende faktorer hver for sig kunne mere end udligne opstartens forskel i det samlede omkostningsniveau for HH: 1. En mere præcis opgørelse af faktisk sværhedsgrad af patienters sygdom i HH 2. Reduktion af antal hjemmebesøg i HH gennem en samlet planlægning af afd. G s og Ældreforvaltningens indsatser 3. Afledte positive effekter som mindre forbrug af hjemmehjælp/døgnpleje og/eller færre genindlæggelser, som det kendes fra hjemmetræningsprojekter for ældre medicinske patienter 4. En forventet væsentlig forøgelse i sengedagsprisen for UC i forbindelse med ibrugtagningen af det nye OUH, det nye Supersygehus, som forventes at stå færdigt i Uforudsete komplikationer ved HH vil imidlertid også kunne trække regnestykket i en anden retning Hidtil har den vigtigste form for rationalisering af sygehusdriften været reduktion af liggetiden ved at gennemføre mange forundersøgelser, visse behandlingsformer, kontroller og efterbehandling i ambulant regi. Nu er liggetiden for mange store patientgrupper imidlertid reduceret så meget, at fortsat udvikling kræver nye tiltag. Afd. G s HH kan blive en vigtig test af om HH inden for det næste årti kan vise sig som en udviklingsvej, der forener god kvalitet i behandling med optimeret anvendelse af de økonomiske ressourcer. 4

5 Introduktion Afd. G er under betydeligt pres på kapaciteten af sengepladser dels på grund af den almindelige demografiske aldring og specielt fordi der forventes en beskæring i antal sengeplader i forbindelse med ibrugtagning af Det nye OUH. På den baggrund ønsker afd. G at udvise rettidig omhu ved at undersøge mulige alternativer til normal indlæggelse (UC). For at gøre dette, har afd. G igangsat forskningsprojektet Deskriptiv kohorte studie af den akut indlæggelseskrævende ældre medicinske patient (1). Det projekt består af to dele: Del 1 er et registerbaseret kohortestudie af +65 årige medicinske patienter indlagt på afd. G via FAM, hvor data er opsamlet gennem et år og organiseret som første del af et Ph.d.-studie af Annette Tanderup Del 2 er et studie af kliniske karakteristika og af feasibility af HH understøttet af teknologi Der foreligger en betydelig videnskabelig litteratur om hjemmetræning som middel til at reducere, uden helt at erstatte, antal liggedage (liggetid, genindlæggelser) for specifikke diagnosegrupper, herunder en Medicinsk Teknologivurdering fra EU s 7. Rammeprogram, som er sammenfattet i (2). Som led i en fremadrettet udvikling af HH er der behov for en sammenfattende vurdering af de sundhedsøkonomiske forventninger til projektet. Til det formål giver nærværende minirapport en forhåndsvurdering af sundhedsøkonomien i HH, baseret på ekspertvurderinger fra de involverede specialistgrupper. Regnemodel Ved afgrænsningen af relative omkostninger ved henholdsvis UC og HH tilstræbes en differensopgørelse for normal drift, således at omkostningsposter som f.eks. medicin, som kan antages at være ens for de to forskellige behandlingsregimer, ikke medregnes for nogen af alternativerne. At sammenligningen tilstræbes at gælde for normal drift, betyder endvidere, at f.eks. de særlige projektomkostninger til selve forskningsprojektet ikke medregnes til HH. Endvidere vil det blive vurderet om projektet har langsigtede investeringskonsekvenser, som går udover de direkte driftsmæssige konsekvenser, der redegøres for nedenfor. UC UC er økonomisk set allerede relativt velbeskrevet, idet alle sygehusafdelinger på OUH har udarbejdet et fordelingsregnskab. Fordelingsregnskabet beregner en gennemsnitlig sengedagsomkostning, som ikke alene repræsenterer de direkte afdelingsomkostninger, men 5

6 tillige beregnede tillæg/fradrag for alle de varer og tjenester, som afdelingen udveksler med andre sygehusafdelinger. Den faktiske afregningspris for indlæggelser sker i dag efter et landsdækkende diagnoserelaterede afregningssystem (DRG), som med over 600 forskellige afregningsgrupper er noget mere differentieret end den blotte afdelingsspecialisering, der kun har mindre end en tiendedel af DRG-differentieringen. DRG repræsenterer et landsgennemsnit af omkostningen for hver gruppe, mere end de rent faktiske omkostninger for en konkret afdeling som f.eks. afd. G. Udover diagnosespecifikke indlæggelsestakster rummer DRG-systemet også et differentieret afregningssystem for ambulante sygehusydelser, som er relevant for prissætningen af de ydelser fra andre OUH-afdelinger end afd. G, som indgår i HH. Vi har således i princippet to forskellige beregningsmetoder til at fastsætte prisen på en indlæggelse på afd. G. Vi kan enten tage udgangspunkt i den faktiske gennemsnitlige sengedagsomkostning for afdelingen eller vi kan tage udgangspunkt i landsgennemsnittet for den specifikke DRG-gruppe, som bedst repræsenterer den patientgruppe, som vi vil fokusere på. I praksis vil vi gennemføre begge beregningsformer og sammenligne resultaterne. HH HH er et behandlingsalternativ, som endnu ikke kendes i DRG-systemet og faktisk heller ikke i den videnskabelige litteratur, hvorfor vi ex ante er nødsaget til at beregne prisen ud fra de konkrete ressourcer, som de involverede specialister forventer, vil komme til at indgå i HH. Det er oplagt, at det punkt i HH, hvor der bruges flest ressourcer, er det høje antal hjemmebesøg hos patienten af sygeplejersker og terapeuter fra Ældreforvaltningen og afd. G. I den forløbne interventionsplanlægning er der opnået enighed mellem de involverede parter om følgende rammebetingelser (1): HH forventes at strække sig over 7 døgn svarende til den gennemsnitlige liggetid i UC for denne patientgruppe Det forventes, at der i perioden vil være et enkelt døgn med op til 7 tilsyn i hjemmet fra kommunalt personale og i gennemsnit fire kommunale tilsyn i hjemmet for de øvrige seks døgn. Det svarer til i alt 31 forventede kommunale hjemmetilsyn pr. HHpatient Herudover forventes afd. G at give en daglig hjemmeterapi ved fysio- eller ergoterapeut 6

7 Afd. G s projektsygeplejerske forventes ligeledes at aflægge et dagligt besøg i hjemmet og i den forbindelse, der tages såvel blodprøve som EKG Endelig forventes patienter i HH, på samme måde som i UC, at få foretaget røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelse og et neurologisk tilsyn, i den forbindelse regnes der med liggende ambulancetransport mellem hjem og sygehus og tilbage igen Elektronisk hjemmemonitorering med direkte datatransmission til afd. G De ovenfor beskrevne seks komponenter, som HH består af, forventes tilsammen at erstatte UC. Til beregning af det forventede omkostningsniveau for interventionens samlede sæt af komponenter er der indhentet regnskabsbaserede oplysninger om de enkelte komponenters kostpris fra de involverede ydere. For så vidt angår omkostningerne til hjemmemonitoreringen er erfaringsgrundlaget til forhåndsvurdering særligt sparsomme, da selve udviklingsarbejdet er en væsentlig del af projektet. Som udgangspunkt inddrages erfaringerne med den såkaldte KOL-kuffert, da det i begge tilfælde vil være de generelle muligheder for telefaciliteter, som er afgørende for omkostningsniveauet. Resultater Nøgledata til denne omkostningsanalyse er vist i tabel 1, hvortil der skal knyttes følgende bemærkninger: UC Omkostningsniveauet for UC som angivet ved DRG-taksten er en blanding af mono- og multipatologiske geriatriske patienter, hvor taksterne varierer fra kr. til kr. i 2013-priser. En statistisk opgørelse fra afdelingen af plejetyngde i 2013 baseret på Barthel Index ved indlæggelsen viser følgende hovedtal for patienter afregnet efter multipatologi: Svært funktionstab 26,3% Moderate 18,5% Lette 15,1% De sidste 40% blev afregnet som monopatologi. En forhåndsvurdering siger, at patienter HH i overvejende grad vil have monodiagnoser samt en andel af lette/moderate multidiagnoser. Med en forsigtig antagelse af 25% multidiagnoser bliver DRG-værdien af den UC som vil blive substitueret af HH at være kr. i priser. 7

8 En alternativ beregning baseret på den gennemsnitlige, afdelingsdirekte sengedagsomkostning på afd. G på kr. i 2013 med en gennemsnitlig liggetid på 7,5 dag giver en gennemsnitlig kostpris på ca kr. pr. indlæggelse. Hertil skal imidlertid lægges interne tjenesteydelser som blodprøver, fysio-/ergoterapi, røntgen- og ultralydsundersøgelser, neurologisk tilsyn, mv. Med disse tillæg vil resultatet af de to beregningsmetoder nærme sig hinanden. HH Et grundelement i den foreslåede HH model er en intensiv kommunal tilsynsfunktion i hjemmet. Der planlægges i alt 31 kommunale tilsyn i løbet af 7 døgn. Med en enhedsomkostning på 500 kr. bliver den budgetterede kommunale udgift kr. Heri er således ikke medregnet specielle udgifter til f.eks. kommunal hjemmehjælp, som forudsættes at være uændrede for patientgruppen. Grundelementet i sygehusets særlige indsats i HH er en daglig terapisession ved fysio- eller ergoterapeut samt dagligt hjemmebesøg af en sygeplejerske, der tager en blodprøve og et EKG. Der regnes med et personaletimeforbrug på henholdsvis 2 timer for en terapisession og 1,5 time for et besøg af sygeplejerske. De hermed forbundne sygehusudgifter er budgetteret til i alt kr. Der påregnes ligeledes 5 hjemmebesøg af læge. Det påregnes endvidere, at patienterne i løbet af HH skal transporteres til og fra sygehuset i ambulance for at få foretaget røntgenundersøgelse, ultralydsscanning og blive tilset af en neurolog. De samlede hermed forbundne omkostninger er budgetteret til i alt kr. Til forhåndsvurdering af de telemedicinske omkostninger i forbindelse med HH synes den nærmeste parallel at være den såkaldte KOL-kuffert. En sundhedsøkonomisk beregning i forbindelse med KOL pilotstudiet, som omfattende 30 patienter, viser følgende hovedtal (3): Omkostninger til opsætning, nedtagning og transport af det telemedicinske udstyr beløber sig til i alt kr. Leje af udstyret budgetteres til kr. pr. patient Hvis man tager KOL-kufferten som udgangspunkt, kan de telemedicinske udgifter i HH budgetteres til kr. pr. patient. Under ovennævnte forudsætninger budgetteres den samlede omkostning til HH til kr. pr. forløb i 2014 priser, hvilket kan sammenlignes med en enhedsomkostning på kr. i UC. 8

9 Tabel 1 Relative budgetter for HH og UC på afd. G, OUH Omkostninger Antal Pris (kr.) Budget (kr.) Noter Afd G, OUH Liggedage G Note 1 RØ Note 2 Cardiol tilsyn Note 2 Ultralyd Note 2 Daglig Blodprøve Note 2 Daglig Fys. Note I alt Usual Care ========= 7 dage HH Tilsyn fra OK Note 3 Ambulancekørsel Note 4 RØ 1 Note 5 Cardiol tilsyn Note 5 Ultralyd 1 Note 5 Blodprøve/EKG Note 6 Daglig fys. i hjemmet Note 7 Dagl. besøg proj syge Note 8 Lægebesøg i hjem Note 9 Subtotal OUH Hjemmeteknologi 7000 Note I alt HH ========= 9

10 Note 1 Typisk DRG-takst for monodiagnose patienter Note 2 Tværgående interne serviceydelser er indeholdt i DRG Note 3 Baseret på lønoplysninger fra OK, 1,5 time pr. besøg kørsel 2*10 km à 4 kr./km. samt 20% OH Note 4 Turpris oplyst af Falck Note 5 Standardtakster fra DRG Dagstakst 2014 (PG14R, PG14K samt BG50A) Note 6 Analogt med blodprøve for Almen Praksis Note 7 Lønoplysn. fra OUH, 2 timer pr. besøg kørsel 2*10 km à 4 kr./km samt 20% OH Note 8 Lønoplysn. fra OUH, 1,5 time pr. besøg, kørsel 2*10 km. à 4 kr./km. samt 20% OH Note 9 Anslået enhedsomkostning for lægebesøg Note 10 Samme model som budget for KOL Kuffert (3) Kasseøkonomi På basis af ovenstående omkostningsbudget for HH må de samlede direkte udgifter til gennemførelse af Del 2 s feasibility studie med 30 patienter i HH forventes at blive 30*38000 kr. svarende til i alt kr. Heraf vil Ældreforvaltningen blive belastet med (30*15500=) kr. og afd. G vil blive belastet med (30*15500=) kr. Endelig forventes den telemedicinske teknologi at have driftsudgifter på (30*7000=) kr. Afd. G s udgifter vil imidlertid blive modsvaret af besparelser på liggedageudgifter, idet de får tilsvarende færre indlæggelser. Forsknings- og udviklingsudgifter til planlægning og udvikling er ikke medregnet i den langsigtede driftsvurdering. Sensitivitetsanalyse Modelberegningerne giver mulighed for identifikation af nøglefaktorer for den fortsatte erfaringsbaserede videreudvikling af HH, som det diskuteres nærmere nedenfor. Andelen af multipatologipatienter Det er forudsat i modelberegningerne, at 25% af patienter i HH vil have multidiagnose. Men den andel vil formodentlig være højere, da det inden for typiske hjemmetræningsgrupper gælder, at hjemmetræning hverken er for de letteste eller de tungeste patienter, men har relativ størst effekt for patienter med en moderat til middelsvær tyngde (2). 10

11 På nuværende tidspunkt kan antagelser om en bestemt andel af multipatologiske patienter i HH imidlertid ikke præciseres nærmere. Som led i det samlede HH projekt gennemføres der imidlertid som nævnt oven for et Ph.d.-studie af HH patienters sygdomsprofil (Del 1 af (1)), som forventes at foreligge inden pilotforsøget med HH skal evalueres. Antal hjemmebesøg af terapeuter/sygeplejersker/læge Det forudsættes i projektplanen, at kommunen og afd. G tilsammen har 50 hjemmebesøg til en samlet omkostning på ca kr. i løbet af de 7 døgn (også weekend) HH forventes at vare. Det er en ekstremt intensiv hjemmeintervention, idet hidtil kendte hjemmetræningsprogrammer, som har til formål at afkorte antallet af liggedage, højst vil have en enkelt hjemmesession pr. dag på hverdage, svarende til 5 hjemmebesøg på en uge. Der skulle på den baggrund være gode muligheder for at reducere antal hjemmebesøg i HH forløbet, i takt med, at der indhøstes praktiske erfaringer med de faktiske vilkår for HH. Ud fra Lean principper om at opbygge et velkoordineret patientforløb som en databaseret syntese af trivsels- og effektivitetshensyn, kan der på forhånd peges på følgende konkrete muligheder for at reducere behovet for hjemmebesøg: a. Gensidig rapportering og koordinering mellem Ældreomsorgens og afd. G s personale Det er en kerneværdi i sundhedsfaglig hjemmetræning, at der sker en langt bedre koordinering af sygehusets og kommunens indsatser (2). Det skulle betyde, at en række af de planlagte tilsyn i hjemmet uden konkrete funktioner kunne forenkles ved simple rapporteringsrutiner parterne i mellem. Denne tværsektorielle koordinering bør i princippet også omfatte en samlet turplanlægning af hjemmebesøgene for alle samtidige patienter i HH til minimering af overlapning og reduktion af transporttid. Her kan det også overvejes om kommunen f.eks. vil udstationere en person fast på afd. G, således som det f.eks. kendes fra hjemmetræningsprojektet fra Lemvig Sygehus (2). b. Telefonisk Hotline / Videomøder Da telemedicinske funktioner under alle omstændigheder er en vigtig del af projektet er det nærliggende at substituere nogle hjemmebesøg med videomøder, som det kendes fra videreudviklingen af tilsvarende hjemmetræningsprojekter. Selv en simpel telefonisk hotline vil have en funktion i den sammenhæng c. Inddragelse af pårørende 11

12 I de tilfælde, hvor patienten bor i en familie, er det selvsagt vigtigt at informere og inddrage samlevere så godt som muligt. Det er der almindeligvis også gode muligheder for, idet hjemmetræning typisk opleves som et positivt tiltag af både patient og pårørende d. Delvis siddende transport Det er endvidere beregningsmæssigt forudsat, at transporten mellem hjem og sygehus til de beskrevne undersøgelser sker i form af liggende ambulancekørsel. En del af disse transporter burde imidlertid kunne ske som siddende patienttransport til en væsentlig billigere takst. Ud fra potentialet for at reducere omkostningerne i punkt a-d skulle det ikke være urealistisk med tiden at reducere det samlede antal hjemmebesøg med en tredjedel fra de budgetterede 50 til ca. 30 i normal drift samt en tilsvarende reduktion af transportomkostningerne. Det vil reducere de samlede interventionsudgifter med ca kr. svarende til 20%. Afledte positive effekter Hjemmetræning har vist sig ikke blot at være et omkostningsalternativ til indlæggelse, men indebærer også selvstændige afledte positive effekter, der kan udmønte sig i effekter som reduceret genindlæggelsesfrekvens og/eller varigt reduceret behov for hjemmehjælp/ plejeinstitution (2). Der skulle faktisk være gode muligheder for også at udnytte disse effekter i nærværende projekt, idet Ældreforvaltningen allerede med projekter som Længst muligt i eget liv satser bevidst på at reducere behovet for varig hjemmehjælp gennem bedre genoptræning i eget hjem. HH konceptet giver kommunen mulighed for at videreudvikle sit eget hjemmetræningskoncept med en tidlig og vidtgående koordinering med sygehusets genoptræning til gavn for en mere sammenhængende tilrettelægning af sygehusfunktionen og den efterfølgende kommunale service. Værdien af afledte positive effekter har i tilsvarende hjemmetræningsprojekter vist sig at være af størrelsesordenen 20% af interventionsomkostningen (2). Overført på nærværende HH projekt indebærer det en værditilvækst af interventionen på ca kr. pr. patient. Det planlagte, randomiserede pilotforsøg med 30 interventions- og 45 kontrolpatienter vil give et langt mere solidt grundlag for vurdering af om et sådant værdipotentiale kan realiseres i HH. Forventningerne til sådanne afledte effekter er imidlertid ikke på forhånd så store blandt specialisterne i nærværende projekt. Til sikring af de bedst mulige effekter bør det formentlig, ud fra erfaringerne fra tilsvarende hjemmetræningsprojekter, undersøges om HH med fordel kan udvides med en lavintensiv opfølgningsperiode med blot et enkelt hjemmebesøg pr. uge i en måned. I hvilken 12

13 udstrækning den telemedicinske monitorering bør bibeholdes i en sådan opfølgningsperiode må bero på de indhøstede projekterfaringer. Det må imidlertid også understreges, at i og med HH er noget mere vidtgående end hidtil kendte interventioner i hjemmet, så kan uforudsete komplikationer ved HH i givet fald trække regnestykket i en anden retning. Teknologiomkostninger Der er ikke på forhånd nogen bestemte forventninger til den fremtidige udvikling i de telemedicinske omkostninger. Al erfaring indikerer imidlertid, at der vil kunne forventes stadig mere omfattende og driftssikre telemedicinske ydelser for de samme penge. Sengedagsprisen Såvel DRG-takster som sengedagspriser omfatter i princippet forrentning og afskrivning af de bygninger og det apparatur, som udgør sygehusets fysiske rammer. Lige netop i nærværende projekt kan der imidlertid med stor sandsynlighed forudses en væsentlig forøgelse i omkostningerne til afd. G s fysiske rammer, når der inden for en 10-årig horisont flyttes til det nye OUH. I det nye OUH vil de kliniske afdelingers sengetal blive væsentligt reduceret og kostniveauet for de nye senge vil blive væsentligt højere, samtidig med at den demografiske udvikling må forventes at øge patientpresset. Det forventes, at med flytning til det nye OUH vil kostniveauet pr. seng stige med omkring 20%, hvilket selvsagt vil gøre alternativer til indlæggelse tilsvarende mere attraktive. Kvalitative aspekter En sundhedsøkonomisk vurdering bør også omfatte kvalitative aspekter. Det kan f.eks. tilgodeses med en speciel undersøgelse af patienttilfredsheden med HH og en bredere måling af livskvalitet, således som det også allerede er planlagt, som led i evalueringen af projektets feasibility studiet i Del 2. Baseret på resultater fra den foreliggende forskning i hjemmetræning forventes det, at den oplevede livskvalitet forbedres ved indførelse af HH (2). Konklusion Nærværende ex ante sammenligning af de forventede omkostninger til HH i forhold til UC viser i hovedtræk, at interventionsomkostningerne er på samme niveau. Der er imidlertid flere faktorer, som kan ændre denne forhåndsvurdering i takt med implementering af de forbedringer og justeringer, som fremkommer under læringsprocessen fra pilotstudiet, som dette måtte give anledning til.. Helt konkret vil følgende faktorer hver for 13

14 sig kunne udligne den mindre forøgelse af det samlede omkostningsniveau, som vil være ved opstartsfasen af HH: 1. En mere præcis opgørelse af den faktiske sværhedsgrad af patienters sygdom i HH 2. Reduktion af antal hjemmebesøg i HH gennem en samlet planlægning af afd. G s og Ældreforvaltningens indsatser 3. Afledte positive effekter såsom mindre forbrug af hjemmehjælp/døgnpleje og/eller færre genindlæggelser, som det kendes fra tilsvarende hjemmetræningsprojekter for ældre medicinske patienter 4. En forventet væsentlig forøgelse i sengedagsprisen for UC i forbindelse med ibrugtagningen af det nye OUH, som forventes at stå færdigt i 2021 Det kommende pilotstudie vil også give en mere præcis opgørelse af, hvor stor en andel af afd. G s indlæggelser, der i givet fald kan erstattes af HH. Hidtil har den vigtigste form for rationalisering af sygehusdriften været reduktion af liggetiden ved at gennemføre mange forundersøgelser, visse behandlingsformer, kontroller og efterbehandling i ambulant regi. Nu er liggetiden for mange store patientgrupper imidlertid reduceret så meget, at fortsat udvikling kræver nye tiltag. Afd. G s HH kan blive en vigtig test af om HH inden for det næste årti kan vise sig som en udviklingsvej, der forener god kvalitet i behandling med optimeret anvendelse af de økonomiske ressourcer. 14

15 Kildenoter 1. Forsøgsprotokol Deskriptiv kohorte studie af den akut indlæggelseskrævende ældre medicinske patient, Version 1, Geriatrisk Afdeling G Larsen T. Omkostningsanalyse af integreret hjemmetræning. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, , p Teknologibudget for pilotstudie af KOL-kuffert, Økonomiafdelingen, OUH,

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt. Torben Larsen CAST, Southern Danish University

Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt. Torben Larsen CAST, Southern Danish University Økonomisk evaluering af vestdansk hjemmetræningsprojekt Torben Larsen CAST, Southern Danish University Email: tla@cast.sdu.dk Databasens økonomioplysninger N = 90 EHSD + 90 Kontroller jf. de kliniske analyser

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER Hvem er vi i Hospital Hjemme (HH) Anette Tanderup, projektlæge, ph.d.-studerende Hannah C Schmidt/Gunilla

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater

Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Det udgående laboratorium

Det udgående laboratorium Foreløbig projektbeskrivelse - 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef

Læs mere

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH) Enheden for Tværsektorsamarbejde, Amager Hospital, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Opgang P5 Afsnit P503 Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684 Web www.hvidovrehospital.dk 1 Ansøger Hvidovre

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland

Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland Notat om følge-hjem / følge-op ordning i Region Sjælland 20.april 2012 Dette notat beskriver baggrunden for implementering af nye interventioner i Region Sjælland opfølgende hjemmebesøg og følge-hjem ordning

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Status i dag: Hedensted Kommunes akutfunktion er i dag udmøntet i et akutteam, som ikke er døgndækket. Det har åbent i tidsrummet 07.00 23.30, 365 dage om året. På udvalgsmødet

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Procent Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 2016. Resultaterne fra LUP somatik 2016 er offentliggjort i uge 11,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Tjekliste til vurdering af telemedicin

Tjekliste til vurdering af telemedicin Tjekliste til vurdering af telemedicin (Information om og eksempler på besvarelse af de enkelte spørgsmål findes i vejledningen) Tjeklisten er udfyldt af (navn, titel, afdeling): OVERSIGT 1. Hvad er titlen

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål Dato: 1.0.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 01. Resultaterne fra LUP somatik 01 er offentliggjort i uge 17. Konceptet

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Vejledning til kommunal mini-mtv

Vejledning til kommunal mini-mtv Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk

Læs mere

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup

Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere