Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH. Juni 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH. Juni 2014."

Transkript

1 CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Telefon: Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH Juni 2014 Torben Larsen

2 Kolofon Titel Relative forventede omkostninger per patient for Hospital Hjemme i forhold til indlæggelse på Geriatrisk Afd. G, OUH Forfatter Torben Larsen Institut Forlag CAST Center for anvendt sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Udgivelsesdato Trykkested Syddansk Universitet, Print and Sign ISBN nummer Stregkode 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 4 Introduktion... 5 Regnemodel... 5 UC... 5 HH... 6 Resultater... 7 UC... 7 HH... 8 Kasseøkonomi Sensitivitetsanalyse Andelen af multipatologipatienter Antal hjemmebesøg af terapeuter/sygeplejersker/læge Afledte positive effekter Teknologiomkostninger Sengedagsprisen Kvalitative aspekter Konklusion Kildenoter

4 Sammenfatning Formålet med denne sundhedsøkonomiske analyse er at give en forhåndsvurdering af forholdet mellem normal indlæggelse på Geriatrisk afdeling G (afd. G), på OUH til traditionel behandling, her kaldet Usual Care (UC) og behandling i et nyt tiltag, hvor man behandler patienter i eget hjem, kaldet Hospital Hjemme (HH). Til det formål er HH beskrevet af en ekspertgruppe med medlemmer fra afd. G og Odense Kommunes Ældreforvaltning (Ældreforvaltningen). Analysen giver en vurdering af de langsigtede differens-omkostninger mellem UC og HH. Hovedresultatet af den komparative analyse viser, at de forventede enhedsomkostninger til HH og UC med henholdsvis kr. og kr. er relativt tæt på hinanden. Der er imidlertid flere faktorer, som kan ændre denne forhåndsvurdering i takt med implementering af de forbedringer og justeringer, som fremkommer under læringsprocessen fra pilotstudiet, som dette måtte give anledning til. Helt konkret vil følgende faktorer hver for sig kunne mere end udligne opstartens forskel i det samlede omkostningsniveau for HH: 1. En mere præcis opgørelse af faktisk sværhedsgrad af patienters sygdom i HH 2. Reduktion af antal hjemmebesøg i HH gennem en samlet planlægning af afd. G s og Ældreforvaltningens indsatser 3. Afledte positive effekter som mindre forbrug af hjemmehjælp/døgnpleje og/eller færre genindlæggelser, som det kendes fra hjemmetræningsprojekter for ældre medicinske patienter 4. En forventet væsentlig forøgelse i sengedagsprisen for UC i forbindelse med ibrugtagningen af det nye OUH, det nye Supersygehus, som forventes at stå færdigt i Uforudsete komplikationer ved HH vil imidlertid også kunne trække regnestykket i en anden retning Hidtil har den vigtigste form for rationalisering af sygehusdriften været reduktion af liggetiden ved at gennemføre mange forundersøgelser, visse behandlingsformer, kontroller og efterbehandling i ambulant regi. Nu er liggetiden for mange store patientgrupper imidlertid reduceret så meget, at fortsat udvikling kræver nye tiltag. Afd. G s HH kan blive en vigtig test af om HH inden for det næste årti kan vise sig som en udviklingsvej, der forener god kvalitet i behandling med optimeret anvendelse af de økonomiske ressourcer. 4

5 Introduktion Afd. G er under betydeligt pres på kapaciteten af sengepladser dels på grund af den almindelige demografiske aldring og specielt fordi der forventes en beskæring i antal sengeplader i forbindelse med ibrugtagning af Det nye OUH. På den baggrund ønsker afd. G at udvise rettidig omhu ved at undersøge mulige alternativer til normal indlæggelse (UC). For at gøre dette, har afd. G igangsat forskningsprojektet Deskriptiv kohorte studie af den akut indlæggelseskrævende ældre medicinske patient (1). Det projekt består af to dele: Del 1 er et registerbaseret kohortestudie af +65 årige medicinske patienter indlagt på afd. G via FAM, hvor data er opsamlet gennem et år og organiseret som første del af et Ph.d.-studie af Annette Tanderup Del 2 er et studie af kliniske karakteristika og af feasibility af HH understøttet af teknologi Der foreligger en betydelig videnskabelig litteratur om hjemmetræning som middel til at reducere, uden helt at erstatte, antal liggedage (liggetid, genindlæggelser) for specifikke diagnosegrupper, herunder en Medicinsk Teknologivurdering fra EU s 7. Rammeprogram, som er sammenfattet i (2). Som led i en fremadrettet udvikling af HH er der behov for en sammenfattende vurdering af de sundhedsøkonomiske forventninger til projektet. Til det formål giver nærværende minirapport en forhåndsvurdering af sundhedsøkonomien i HH, baseret på ekspertvurderinger fra de involverede specialistgrupper. Regnemodel Ved afgrænsningen af relative omkostninger ved henholdsvis UC og HH tilstræbes en differensopgørelse for normal drift, således at omkostningsposter som f.eks. medicin, som kan antages at være ens for de to forskellige behandlingsregimer, ikke medregnes for nogen af alternativerne. At sammenligningen tilstræbes at gælde for normal drift, betyder endvidere, at f.eks. de særlige projektomkostninger til selve forskningsprojektet ikke medregnes til HH. Endvidere vil det blive vurderet om projektet har langsigtede investeringskonsekvenser, som går udover de direkte driftsmæssige konsekvenser, der redegøres for nedenfor. UC UC er økonomisk set allerede relativt velbeskrevet, idet alle sygehusafdelinger på OUH har udarbejdet et fordelingsregnskab. Fordelingsregnskabet beregner en gennemsnitlig sengedagsomkostning, som ikke alene repræsenterer de direkte afdelingsomkostninger, men 5

6 tillige beregnede tillæg/fradrag for alle de varer og tjenester, som afdelingen udveksler med andre sygehusafdelinger. Den faktiske afregningspris for indlæggelser sker i dag efter et landsdækkende diagnoserelaterede afregningssystem (DRG), som med over 600 forskellige afregningsgrupper er noget mere differentieret end den blotte afdelingsspecialisering, der kun har mindre end en tiendedel af DRG-differentieringen. DRG repræsenterer et landsgennemsnit af omkostningen for hver gruppe, mere end de rent faktiske omkostninger for en konkret afdeling som f.eks. afd. G. Udover diagnosespecifikke indlæggelsestakster rummer DRG-systemet også et differentieret afregningssystem for ambulante sygehusydelser, som er relevant for prissætningen af de ydelser fra andre OUH-afdelinger end afd. G, som indgår i HH. Vi har således i princippet to forskellige beregningsmetoder til at fastsætte prisen på en indlæggelse på afd. G. Vi kan enten tage udgangspunkt i den faktiske gennemsnitlige sengedagsomkostning for afdelingen eller vi kan tage udgangspunkt i landsgennemsnittet for den specifikke DRG-gruppe, som bedst repræsenterer den patientgruppe, som vi vil fokusere på. I praksis vil vi gennemføre begge beregningsformer og sammenligne resultaterne. HH HH er et behandlingsalternativ, som endnu ikke kendes i DRG-systemet og faktisk heller ikke i den videnskabelige litteratur, hvorfor vi ex ante er nødsaget til at beregne prisen ud fra de konkrete ressourcer, som de involverede specialister forventer, vil komme til at indgå i HH. Det er oplagt, at det punkt i HH, hvor der bruges flest ressourcer, er det høje antal hjemmebesøg hos patienten af sygeplejersker og terapeuter fra Ældreforvaltningen og afd. G. I den forløbne interventionsplanlægning er der opnået enighed mellem de involverede parter om følgende rammebetingelser (1): HH forventes at strække sig over 7 døgn svarende til den gennemsnitlige liggetid i UC for denne patientgruppe Det forventes, at der i perioden vil være et enkelt døgn med op til 7 tilsyn i hjemmet fra kommunalt personale og i gennemsnit fire kommunale tilsyn i hjemmet for de øvrige seks døgn. Det svarer til i alt 31 forventede kommunale hjemmetilsyn pr. HHpatient Herudover forventes afd. G at give en daglig hjemmeterapi ved fysio- eller ergoterapeut 6

7 Afd. G s projektsygeplejerske forventes ligeledes at aflægge et dagligt besøg i hjemmet og i den forbindelse, der tages såvel blodprøve som EKG Endelig forventes patienter i HH, på samme måde som i UC, at få foretaget røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelse og et neurologisk tilsyn, i den forbindelse regnes der med liggende ambulancetransport mellem hjem og sygehus og tilbage igen Elektronisk hjemmemonitorering med direkte datatransmission til afd. G De ovenfor beskrevne seks komponenter, som HH består af, forventes tilsammen at erstatte UC. Til beregning af det forventede omkostningsniveau for interventionens samlede sæt af komponenter er der indhentet regnskabsbaserede oplysninger om de enkelte komponenters kostpris fra de involverede ydere. For så vidt angår omkostningerne til hjemmemonitoreringen er erfaringsgrundlaget til forhåndsvurdering særligt sparsomme, da selve udviklingsarbejdet er en væsentlig del af projektet. Som udgangspunkt inddrages erfaringerne med den såkaldte KOL-kuffert, da det i begge tilfælde vil være de generelle muligheder for telefaciliteter, som er afgørende for omkostningsniveauet. Resultater Nøgledata til denne omkostningsanalyse er vist i tabel 1, hvortil der skal knyttes følgende bemærkninger: UC Omkostningsniveauet for UC som angivet ved DRG-taksten er en blanding af mono- og multipatologiske geriatriske patienter, hvor taksterne varierer fra kr. til kr. i 2013-priser. En statistisk opgørelse fra afdelingen af plejetyngde i 2013 baseret på Barthel Index ved indlæggelsen viser følgende hovedtal for patienter afregnet efter multipatologi: Svært funktionstab 26,3% Moderate 18,5% Lette 15,1% De sidste 40% blev afregnet som monopatologi. En forhåndsvurdering siger, at patienter HH i overvejende grad vil have monodiagnoser samt en andel af lette/moderate multidiagnoser. Med en forsigtig antagelse af 25% multidiagnoser bliver DRG-værdien af den UC som vil blive substitueret af HH at være kr. i priser. 7

8 En alternativ beregning baseret på den gennemsnitlige, afdelingsdirekte sengedagsomkostning på afd. G på kr. i 2013 med en gennemsnitlig liggetid på 7,5 dag giver en gennemsnitlig kostpris på ca kr. pr. indlæggelse. Hertil skal imidlertid lægges interne tjenesteydelser som blodprøver, fysio-/ergoterapi, røntgen- og ultralydsundersøgelser, neurologisk tilsyn, mv. Med disse tillæg vil resultatet af de to beregningsmetoder nærme sig hinanden. HH Et grundelement i den foreslåede HH model er en intensiv kommunal tilsynsfunktion i hjemmet. Der planlægges i alt 31 kommunale tilsyn i løbet af 7 døgn. Med en enhedsomkostning på 500 kr. bliver den budgetterede kommunale udgift kr. Heri er således ikke medregnet specielle udgifter til f.eks. kommunal hjemmehjælp, som forudsættes at være uændrede for patientgruppen. Grundelementet i sygehusets særlige indsats i HH er en daglig terapisession ved fysio- eller ergoterapeut samt dagligt hjemmebesøg af en sygeplejerske, der tager en blodprøve og et EKG. Der regnes med et personaletimeforbrug på henholdsvis 2 timer for en terapisession og 1,5 time for et besøg af sygeplejerske. De hermed forbundne sygehusudgifter er budgetteret til i alt kr. Der påregnes ligeledes 5 hjemmebesøg af læge. Det påregnes endvidere, at patienterne i løbet af HH skal transporteres til og fra sygehuset i ambulance for at få foretaget røntgenundersøgelse, ultralydsscanning og blive tilset af en neurolog. De samlede hermed forbundne omkostninger er budgetteret til i alt kr. Til forhåndsvurdering af de telemedicinske omkostninger i forbindelse med HH synes den nærmeste parallel at være den såkaldte KOL-kuffert. En sundhedsøkonomisk beregning i forbindelse med KOL pilotstudiet, som omfattende 30 patienter, viser følgende hovedtal (3): Omkostninger til opsætning, nedtagning og transport af det telemedicinske udstyr beløber sig til i alt kr. Leje af udstyret budgetteres til kr. pr. patient Hvis man tager KOL-kufferten som udgangspunkt, kan de telemedicinske udgifter i HH budgetteres til kr. pr. patient. Under ovennævnte forudsætninger budgetteres den samlede omkostning til HH til kr. pr. forløb i 2014 priser, hvilket kan sammenlignes med en enhedsomkostning på kr. i UC. 8

9 Tabel 1 Relative budgetter for HH og UC på afd. G, OUH Omkostninger Antal Pris (kr.) Budget (kr.) Noter Afd G, OUH Liggedage G Note 1 RØ Note 2 Cardiol tilsyn Note 2 Ultralyd Note 2 Daglig Blodprøve Note 2 Daglig Fys. Note I alt Usual Care ========= 7 dage HH Tilsyn fra OK Note 3 Ambulancekørsel Note 4 RØ 1 Note 5 Cardiol tilsyn Note 5 Ultralyd 1 Note 5 Blodprøve/EKG Note 6 Daglig fys. i hjemmet Note 7 Dagl. besøg proj syge Note 8 Lægebesøg i hjem Note 9 Subtotal OUH Hjemmeteknologi 7000 Note I alt HH ========= 9

10 Note 1 Typisk DRG-takst for monodiagnose patienter Note 2 Tværgående interne serviceydelser er indeholdt i DRG Note 3 Baseret på lønoplysninger fra OK, 1,5 time pr. besøg kørsel 2*10 km à 4 kr./km. samt 20% OH Note 4 Turpris oplyst af Falck Note 5 Standardtakster fra DRG Dagstakst 2014 (PG14R, PG14K samt BG50A) Note 6 Analogt med blodprøve for Almen Praksis Note 7 Lønoplysn. fra OUH, 2 timer pr. besøg kørsel 2*10 km à 4 kr./km samt 20% OH Note 8 Lønoplysn. fra OUH, 1,5 time pr. besøg, kørsel 2*10 km. à 4 kr./km. samt 20% OH Note 9 Anslået enhedsomkostning for lægebesøg Note 10 Samme model som budget for KOL Kuffert (3) Kasseøkonomi På basis af ovenstående omkostningsbudget for HH må de samlede direkte udgifter til gennemførelse af Del 2 s feasibility studie med 30 patienter i HH forventes at blive 30*38000 kr. svarende til i alt kr. Heraf vil Ældreforvaltningen blive belastet med (30*15500=) kr. og afd. G vil blive belastet med (30*15500=) kr. Endelig forventes den telemedicinske teknologi at have driftsudgifter på (30*7000=) kr. Afd. G s udgifter vil imidlertid blive modsvaret af besparelser på liggedageudgifter, idet de får tilsvarende færre indlæggelser. Forsknings- og udviklingsudgifter til planlægning og udvikling er ikke medregnet i den langsigtede driftsvurdering. Sensitivitetsanalyse Modelberegningerne giver mulighed for identifikation af nøglefaktorer for den fortsatte erfaringsbaserede videreudvikling af HH, som det diskuteres nærmere nedenfor. Andelen af multipatologipatienter Det er forudsat i modelberegningerne, at 25% af patienter i HH vil have multidiagnose. Men den andel vil formodentlig være højere, da det inden for typiske hjemmetræningsgrupper gælder, at hjemmetræning hverken er for de letteste eller de tungeste patienter, men har relativ størst effekt for patienter med en moderat til middelsvær tyngde (2). 10

11 På nuværende tidspunkt kan antagelser om en bestemt andel af multipatologiske patienter i HH imidlertid ikke præciseres nærmere. Som led i det samlede HH projekt gennemføres der imidlertid som nævnt oven for et Ph.d.-studie af HH patienters sygdomsprofil (Del 1 af (1)), som forventes at foreligge inden pilotforsøget med HH skal evalueres. Antal hjemmebesøg af terapeuter/sygeplejersker/læge Det forudsættes i projektplanen, at kommunen og afd. G tilsammen har 50 hjemmebesøg til en samlet omkostning på ca kr. i løbet af de 7 døgn (også weekend) HH forventes at vare. Det er en ekstremt intensiv hjemmeintervention, idet hidtil kendte hjemmetræningsprogrammer, som har til formål at afkorte antallet af liggedage, højst vil have en enkelt hjemmesession pr. dag på hverdage, svarende til 5 hjemmebesøg på en uge. Der skulle på den baggrund være gode muligheder for at reducere antal hjemmebesøg i HH forløbet, i takt med, at der indhøstes praktiske erfaringer med de faktiske vilkår for HH. Ud fra Lean principper om at opbygge et velkoordineret patientforløb som en databaseret syntese af trivsels- og effektivitetshensyn, kan der på forhånd peges på følgende konkrete muligheder for at reducere behovet for hjemmebesøg: a. Gensidig rapportering og koordinering mellem Ældreomsorgens og afd. G s personale Det er en kerneværdi i sundhedsfaglig hjemmetræning, at der sker en langt bedre koordinering af sygehusets og kommunens indsatser (2). Det skulle betyde, at en række af de planlagte tilsyn i hjemmet uden konkrete funktioner kunne forenkles ved simple rapporteringsrutiner parterne i mellem. Denne tværsektorielle koordinering bør i princippet også omfatte en samlet turplanlægning af hjemmebesøgene for alle samtidige patienter i HH til minimering af overlapning og reduktion af transporttid. Her kan det også overvejes om kommunen f.eks. vil udstationere en person fast på afd. G, således som det f.eks. kendes fra hjemmetræningsprojektet fra Lemvig Sygehus (2). b. Telefonisk Hotline / Videomøder Da telemedicinske funktioner under alle omstændigheder er en vigtig del af projektet er det nærliggende at substituere nogle hjemmebesøg med videomøder, som det kendes fra videreudviklingen af tilsvarende hjemmetræningsprojekter. Selv en simpel telefonisk hotline vil have en funktion i den sammenhæng c. Inddragelse af pårørende 11

12 I de tilfælde, hvor patienten bor i en familie, er det selvsagt vigtigt at informere og inddrage samlevere så godt som muligt. Det er der almindeligvis også gode muligheder for, idet hjemmetræning typisk opleves som et positivt tiltag af både patient og pårørende d. Delvis siddende transport Det er endvidere beregningsmæssigt forudsat, at transporten mellem hjem og sygehus til de beskrevne undersøgelser sker i form af liggende ambulancekørsel. En del af disse transporter burde imidlertid kunne ske som siddende patienttransport til en væsentlig billigere takst. Ud fra potentialet for at reducere omkostningerne i punkt a-d skulle det ikke være urealistisk med tiden at reducere det samlede antal hjemmebesøg med en tredjedel fra de budgetterede 50 til ca. 30 i normal drift samt en tilsvarende reduktion af transportomkostningerne. Det vil reducere de samlede interventionsudgifter med ca kr. svarende til 20%. Afledte positive effekter Hjemmetræning har vist sig ikke blot at være et omkostningsalternativ til indlæggelse, men indebærer også selvstændige afledte positive effekter, der kan udmønte sig i effekter som reduceret genindlæggelsesfrekvens og/eller varigt reduceret behov for hjemmehjælp/ plejeinstitution (2). Der skulle faktisk være gode muligheder for også at udnytte disse effekter i nærværende projekt, idet Ældreforvaltningen allerede med projekter som Længst muligt i eget liv satser bevidst på at reducere behovet for varig hjemmehjælp gennem bedre genoptræning i eget hjem. HH konceptet giver kommunen mulighed for at videreudvikle sit eget hjemmetræningskoncept med en tidlig og vidtgående koordinering med sygehusets genoptræning til gavn for en mere sammenhængende tilrettelægning af sygehusfunktionen og den efterfølgende kommunale service. Værdien af afledte positive effekter har i tilsvarende hjemmetræningsprojekter vist sig at være af størrelsesordenen 20% af interventionsomkostningen (2). Overført på nærværende HH projekt indebærer det en værditilvækst af interventionen på ca kr. pr. patient. Det planlagte, randomiserede pilotforsøg med 30 interventions- og 45 kontrolpatienter vil give et langt mere solidt grundlag for vurdering af om et sådant værdipotentiale kan realiseres i HH. Forventningerne til sådanne afledte effekter er imidlertid ikke på forhånd så store blandt specialisterne i nærværende projekt. Til sikring af de bedst mulige effekter bør det formentlig, ud fra erfaringerne fra tilsvarende hjemmetræningsprojekter, undersøges om HH med fordel kan udvides med en lavintensiv opfølgningsperiode med blot et enkelt hjemmebesøg pr. uge i en måned. I hvilken 12

13 udstrækning den telemedicinske monitorering bør bibeholdes i en sådan opfølgningsperiode må bero på de indhøstede projekterfaringer. Det må imidlertid også understreges, at i og med HH er noget mere vidtgående end hidtil kendte interventioner i hjemmet, så kan uforudsete komplikationer ved HH i givet fald trække regnestykket i en anden retning. Teknologiomkostninger Der er ikke på forhånd nogen bestemte forventninger til den fremtidige udvikling i de telemedicinske omkostninger. Al erfaring indikerer imidlertid, at der vil kunne forventes stadig mere omfattende og driftssikre telemedicinske ydelser for de samme penge. Sengedagsprisen Såvel DRG-takster som sengedagspriser omfatter i princippet forrentning og afskrivning af de bygninger og det apparatur, som udgør sygehusets fysiske rammer. Lige netop i nærværende projekt kan der imidlertid med stor sandsynlighed forudses en væsentlig forøgelse i omkostningerne til afd. G s fysiske rammer, når der inden for en 10-årig horisont flyttes til det nye OUH. I det nye OUH vil de kliniske afdelingers sengetal blive væsentligt reduceret og kostniveauet for de nye senge vil blive væsentligt højere, samtidig med at den demografiske udvikling må forventes at øge patientpresset. Det forventes, at med flytning til det nye OUH vil kostniveauet pr. seng stige med omkring 20%, hvilket selvsagt vil gøre alternativer til indlæggelse tilsvarende mere attraktive. Kvalitative aspekter En sundhedsøkonomisk vurdering bør også omfatte kvalitative aspekter. Det kan f.eks. tilgodeses med en speciel undersøgelse af patienttilfredsheden med HH og en bredere måling af livskvalitet, således som det også allerede er planlagt, som led i evalueringen af projektets feasibility studiet i Del 2. Baseret på resultater fra den foreliggende forskning i hjemmetræning forventes det, at den oplevede livskvalitet forbedres ved indførelse af HH (2). Konklusion Nærværende ex ante sammenligning af de forventede omkostninger til HH i forhold til UC viser i hovedtræk, at interventionsomkostningerne er på samme niveau. Der er imidlertid flere faktorer, som kan ændre denne forhåndsvurdering i takt med implementering af de forbedringer og justeringer, som fremkommer under læringsprocessen fra pilotstudiet, som dette måtte give anledning til.. Helt konkret vil følgende faktorer hver for 13

14 sig kunne udligne den mindre forøgelse af det samlede omkostningsniveau, som vil være ved opstartsfasen af HH: 1. En mere præcis opgørelse af den faktiske sværhedsgrad af patienters sygdom i HH 2. Reduktion af antal hjemmebesøg i HH gennem en samlet planlægning af afd. G s og Ældreforvaltningens indsatser 3. Afledte positive effekter såsom mindre forbrug af hjemmehjælp/døgnpleje og/eller færre genindlæggelser, som det kendes fra tilsvarende hjemmetræningsprojekter for ældre medicinske patienter 4. En forventet væsentlig forøgelse i sengedagsprisen for UC i forbindelse med ibrugtagningen af det nye OUH, som forventes at stå færdigt i 2021 Det kommende pilotstudie vil også give en mere præcis opgørelse af, hvor stor en andel af afd. G s indlæggelser, der i givet fald kan erstattes af HH. Hidtil har den vigtigste form for rationalisering af sygehusdriften været reduktion af liggetiden ved at gennemføre mange forundersøgelser, visse behandlingsformer, kontroller og efterbehandling i ambulant regi. Nu er liggetiden for mange store patientgrupper imidlertid reduceret så meget, at fortsat udvikling kræver nye tiltag. Afd. G s HH kan blive en vigtig test af om HH inden for det næste årti kan vise sig som en udviklingsvej, der forener god kvalitet i behandling med optimeret anvendelse af de økonomiske ressourcer. 14

15 Kildenoter 1. Forsøgsprotokol Deskriptiv kohorte studie af den akut indlæggelseskrævende ældre medicinske patient, Version 1, Geriatrisk Afdeling G Larsen T. Omkostningsanalyse af integreret hjemmetræning. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, , p Teknologibudget for pilotstudie af KOL-kuffert, Økonomiafdelingen, OUH,

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Hvem er vi Anette Tanderup, projektlæge, ph.d.-studerende Hannah C Schmidt, projektsygeplejerske Charlotte Schytte, projektsekretær

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse

Læs mere

Business case TeleCare Nord

Business case TeleCare Nord Business case TeleCare Nord v.1.0 Februar 2012 1 Indhold Baggrund... 3 Forskningsmæssigt afsæt... 3 Projektmål... 4 Projektpotentiale og værdi... 6 Omkostninger ved TeleCare Nord... 8 Risiciafdækning...

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af: Støttet af: IHL Business Case Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse Kick off) April 2015, Annika Lindberg (Syddansk Sundhedsinnovation), Ole Klinkby (Intelligent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Notat om nyt Sundhedscenter.

Notat om nyt Sundhedscenter. Notat om nyt Sundhedscenter. Center for Sundhed og Omsorg 16/2 2012, Erik Petersen Overordnet Egedal Kommune står over for en stor investering i et Sundhedscenter. Dette Sundhedscenter skal ses som en

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Kurt Christensen. Adm. Direktør Medisat A/S

Kurt Christensen. Adm. Direktør Medisat A/S Kurt Christensen Adm. Direktør Medisat A/S Afdelinger Ballerup Odense 52 ansatte Medisat GITS X X Erhvervsudvikling» Innovation (OPI) Ja - Medisat er en privat virksomhed http://www.ebst.dk/publikationer/innovation/analyse_af_offentlig-privat_samarbejde_om_innovation/index.htm

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere