TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
|
|
- Ida Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009
2 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag; DRG; DAGS Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Format: pdf Version: 2,0 Versionsdato: 1. februar 2009 Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar
3 Indhold Takstberegning for sygehusene 0 1 Indledning Baggrund Formål 3 2 Overblik over forløb 4 3 Beskrivelse af forløb Aktivitetsdata klargøres Omkostningsdata klargøres Patientomkostningstræk beregnes DAGS-takster beregnes DRG-takster beregnes Gråzoneområder 11 2
4 1 Indledning 1.1 Baggrund Sundhedsstyrelsen laver hvert år en ny omkostningsdatabase til brug for takstberegningen det kommende år. Omkostningsdatabasen indeholder oplysninger om økonomi og aktivitet på individniveau. Sygehusenes fordelingsregnskaber er grundlaget for den økonomiske del af omkostningsdatabasen, mens de patientadministrative systemer (PAS), Landspatientregisteret (LPR) og diverse ydelsesregistre er input til aktivitetssiden. Et af de vigtigste principper når fordelingsregnskaberne laves og bearbejdes i Sundhedsstyrelsen er, at aktiviteten og omkostningerne følges ad. Omkostningsdatabasens og dermed taksternes kvalitet afhænger af fordelingsregnskabernes kvalitet og specifikationsgrad. Det er derfor vigtigt, at sygehusenes omkostninger er fordelt på det samme detaljeringsniveau som sygehusenes aktiviteter. Herved sikres det, at omkostninger og aktiviteter følges ad ned på afdelings- eller afsnitsniveau, og at der derved kan beregnes en korrekt gennemsnitlig omkostning for det enkelte besøg eller den enkelte sengedag. Jo mere detaljeret og retvisende datagrundlag der leveres, jo mere præcis omkostningsinformation kan Sundhedsstyrelsen udarbejde til brug for sygehusenes interne styrings- og planlægningsbrug. 1.2 Formål Dette notat har til formål at give sygehusene og andre brugere af omkostningsdatabasen en enkel og overskuelig introduktion til data gennemløbet i Sundhedsstyrelsen fra modtagelse af fordelingsregnskabet og til de færdige takster mv. foreligger. Det er således hensigten at give brugerne en forståelse af, hvorledes resultaterne er fremkommet samt en forståelse for, hvordan kvaliteten og specifikationsgraden af leverede data har betydning for kvaliteten af resultaterne. I notatet er der i særlig grad lagt vægt på en procesmæssig gennemgang, dvs. en beskrivelse trin for trin af de behandlinger og samkøringer, som data gennemgår. En række områder er yderligere behandlet i særskilte beskrivelser som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 3
5 2 Overblik over forløb Omkostningsdatabasen er opbygget på baggrund af økonomi- og aktivitetsdata indsamlet fra sygehusene. Ved at sammenkøre disse data kan takstgrundlaget, dvs. enhedsomkostningen for forskellige ydelser, beregnes. Da aktivitetsdata er knyttet til den enkelte patient, er det samtidig muligt at beregne det omkostningstræk, som hver enkelt patient har på afdeling og sygehus. Når patientens omkostningstræk kendes samtidig med, modtagne ydelser og udskrivningskoder kendes, kan DAGSog DRG-taksten beregnes. Dette forløb er angivet nedenfor. De enkelte trin i forløbet er uddybende beskrevet på de efterfølgende sider. 4
6 5
7 3 Beskrivelse af forløb 3.1 Aktivitetsdata klargøres Sundhedsstyrelsen udtrækker ydelsesdata fra kliniske systemer (fx blodbank, røntgen) indeholdende oplysninger om udførte ydelser. De enkelte ydelser vægtes ved at gange ydelserne med et antal point. Disse point er udtryk for den enkelte ydelses ressourcetræk relativt i forhold til andre ydelser foretaget på afdelingen. Pointopgørelsen er fremkommet gennem konkrete analyser af ressourcetrækket på afdelingen, fx ved brug af ABC-analyser. Pointvægtningen er således et udtryk for, at ressourcetrækket fra den enkelte patient er forskelligt. Sundhedsstyrelsen udtrækker patientadministrative data fra de patientadministrative systemer indeholdende oplysninger om ambulante besøg, sengedage, procedurer for operationer, anæstesi samt diagnosekoder. Udtrækket sker fra de lokale patientadministrative systemer, alternativt fra LPR. Der foretages en tilpasning af ydelses- og patientadministrative data, hvor fx raske nyfødte, raske ledsagere og flere ambulante besøg pr. person pr. dag slettes. Herudover slettes dubletter af procedurekoder, hvor de ikke skal indgå flere gange. Herefter er de endelige ydelses- og patientadministrative data klar til at blive koblet med omkostningsdata. 6
8 3.2 Omkostningsdata klargøres Sundhedsstyrelsen modtager fordelingsregnskaber fra sygehusene i den såkaldte matrice-form. Sygehusene har fordelt omkostningsstederne i fordelingsregnskabet i 3 kategorier: 1. Endelige omkostningssteder omfatter de somatiske kliniske afdelinger, hvis ydelser kan henføres direkte til patientkontakt. 2. Midlertidige omkostningssteder omfatter afdelinger, hvis ydelser ikke kan henføres direkte til patientkontakt (fx administration og køkken), men som er en del af den somatiske patientkontakt. 3. Eksterne omkostningssteder omfatter afdelinger og omkostningssteder, som ikke skal indgå i grundlaget for takstberegning (fx leje og leasing, tjenestemandspension mv.). De midlertidige omkostningssteder overføres efterfølgende til de endelige omkostningssteder eller de eksterne omkostningssteder gennem den såkaldte kaskade metode. Dette sker ved at de midlertidige omkostningssteder opdeles i 5 niveauer, som afspejler hierarkiet i ressourcetrækket. Omkostningsstederne fordeles og lukkes herefter i én kaskade (fordelingstrin) ad gangen. De eksterne omkostningssteder dækker omkostninger som ikke vedrører sygehusenes drift, og de holdes derfor ude af den videre beregning. Den samlede fordeling af omkostninger ud på de endelige omkostningssteder afspejler sygehusenes driftsomkostninger og kaldes takstbasis. Takstbasis skal efterfølgende matches de aktiviteter, den pågældende afdeling/afsnit har produceret og ligger således til grund for den efterfølgende takstberegning. 7
9 3.3 Patientomkostningstræk beregnes Sengedagsomkostning for en given afdeling beregnes som afdelingens samlede sengeomkostninger fra fordelingsregnskabet divideret med antallet af sengedage. Da registreringen ikke er yderligere detaljeret, forudsættes det således, at ressourcetrækket fra de enkelte patienter er ens. Tilsvarende beregnes en enhedsomkostning for ambulante besøg som afdelingens samlede omkostninger divideret med antal besøg. Ydelsesomkostninger fra de tværgående afdelinger (fx røntgen eller blodbank) fordeles ved hjælp af en omkostningsvægtning. Det opgjorte antal point multipliceres med en pointpris. Pointprisen er en værdifastsættelse af det enkelte point og er fremkommet ved at dividere de samlede ydelsesomkostninger med antallet af point. Den omkostningsvægtede ydelse kan således være både over og under den gennemsnitlige ydelsesomkostning. En række særligt omkostningstunge ydelser (fx implantater, intensivbehandling og medicin) henføres til den enkelte patient for at sikre en så præcis omkostningsopgørelse som muligt. Omkostningerne er nu koblet til ydelserne, procedurerne eller sengedage/besøg i henholdsvis patientadministrative data og ydelsesdata. Kobling af patientadministrative data og ydelsesdata sker ved en sammenkædning af cprnummer, afdelings- og afsnitsnummer samt dato for den udførte ydelse. På baggrund af sammenkoblingen lægges samtlige omkostninger på en patientstreng (record) bestående af senge-/besøgsomkostninger fra stamafdelingen og ydelsesomkostninger fra tværgående afdelinger. På den måde dannes den samlede patientomkostning, patienten har haft på det pågældende sygehus. Eventuelle ydelser udført på andre sygehuse i regionen (fx laboratorieprøver) vil også indgå i patientstrengen for at sikre et retvisende billede af patientens ressourcetræk. 8
10 3.4 DAGS-takster beregnes De enkelte patientrecords for ambulante besøg placeres efter aktionsdiagnose eller procedurekode i de relevante DAGS-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. Beregning af den gennemsnitlige omkostning for hver DAGS-gruppe sker ved at dividere summen af de trimmede omkostninger i gruppen med antallet af ambulante besøg i gruppen. Herefter beregnes den gennemsnitlige omkostning for hver DAGS-gruppe. Der foretages en justering af den gennemsnitlige omkostning for hver DAGS-gruppe således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det pågældende år. Herefter foreligger de endelige DAGS-takster. 9
11 3.5 DRG-takster beregnes De enkelte patientrecords for stationære patienter placeres efter aktionsdiagnose og procedurekode i de relevante DRG-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. DRG-vægten beregnes på afdelingsniveau. Det sker ved at dividere omkostningsgennemsnit for den enkelte DRG-gruppe med det samlede gennemsnit for alle DRG-grupper. DRG-vægten udtrykker således tyngden af den pågældende behandling. Der dannes sygehusforløb ved at sammenkoble afdelingsudskrivninger som foregår under den samme sygehusindlæggelse med cpr-nummer. Hvis sygehusforløbet indeholder mere end én afdelingsudskrivning, vælges den afdelingsudskrivning med højest DRG-vægt. Alle omkostninger fra de andre afdelingsudskrivninger samles herefter under denne afdelingsudskrivning. Omkostningerne på sygehusforløb trimmes på samme vis som omkostningerne på afdelingsniveau. DRG-vægten beregnes derefter på forløbsniveau og normeres således, at vægten 1 svare til den gennemsnitlige sygehusudskrivning. Den normerede DRG-vægt på sygehusudskrivningsniveau multipliceres afslutningsvis med kroneværdien. Kroneværdien er udtryk for udgifterne ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien beregnes ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. Der foretages en justering af kroneværdien tilsvarende justering af DAGS-taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det pågældende år. Herefter foreligger de endelige DRG-takster. 10
12 3.6 Gråzoneområder En række behandlinger kan foregå både ambulant og stationært. Disse kaldes gråzoneområder. For disse behandlinger beregnes en særlig takst, som er et vægtet gennemsnit mellem DRG-taksten og DAGS-taksten. Inden for gråzoneområdet afgør sygehusene selv, hvorvidt behandlingen skal foregå ambulant eller stationært. Ved at afregne gråzoneområdet med en takst, som ligger imellem DRG-taksten og DAGS-taksten, uanset om behandlingen sker ambulant eller stationært, vil der være et økonomisk incitament for sygehusene til at behandle patienten ambulant. 11
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
Læs mereOMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING
OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING
Læs mereKogebog 2016. Side 1 af 49
Kogebog 2016 Side 1 af 49 Indhold Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Indledning... 5 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år... 7 Kapitel 3 Hvad er et fordelingsregnskab?... 11 Kapitel 4 Definitioner...
Læs mereUddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse. August 2010
Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse August 2010 Introduktion Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner hvert år takster til brug for afregning af sygehusenes aktivitet. Som takstsystem
Læs mereFra fordelingsregnskab til DRGtakster
Fra fordelingsregnskab til DRGtakster Christian Theodor Ulrich Camilla Østerballe Nielsen Overblik: DRG-systemet DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse Takstberegning Omkostninger
Læs merePERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Læs mereBilag G Omkostningsdatabasen
Bilag G Omkostningsdatabasen Endelig afrapportering Januar 2019 ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES Enhver benyttelse af dette materiale kræver udtrykkelig tilladelse fra McKinsey & Company. Bilag G - Omkostningsdatabasen
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereDer gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer.
Oprettelse af ny gruppe i DkDRG-systemet. Sendes til Kliniskvalidering@ssi.dk Der gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer.
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen
Læs mereINTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*
INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010
Læs mereDRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011
1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud
Læs mereKan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse?
Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Den mest effektive styring sikres ved en så høj grad af budgetmæssig decentralisering som muligt Af Per Nikolaj Bukh I løbet af 2010 blev det mere og
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereAKTIVITETSDATA OG DRG
AKTIVITETSDATA OG DRG Christian Ulrich og Thomas Tjørnelund DRG-konference 2015 - Kursusdag OVERSIGT 1. Sundhedsdata 2. Proces ved datafangst 3. Aktivitetsdata 4. Stamdata 5. Tværgående ydelser (Landsregistre)
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet
Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereHovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?
Kvalitet og økonomi Hovedspørgsmål Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen? Medtænkes der for eksempel belønning for øget omkostningseffektivitet? På vej mod en afklaring? 15. april
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereGRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG
GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011. Sag nr. 4. Emne: om. bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011 Sag nr. 4 Emne: om bilag Statsrevisorerne 2010-11 Beretning nr. 11 Beretning om DRG-systemet Offentligt 11/2010 Beretning om DRG-systemet
Læs mereDRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice
DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice LPR DRGgrupperet LPR esundhed 2 Hvad er Landspatientregisteret (LPR)? Nationalt register
Læs mereVELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereDRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?
DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center mal@im.dk Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse
Læs mereVejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.
Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Indhold: 1. Indberetning af ambulant forløb 2. Vejledning i de i standardkontraktens bilag 3 definerede undersøgelses-forløbskoder.
Læs mere6. Modeller for privat DRG
6. Modeller for privat DRG 6.1 Sammenfatning Kapitlet fokuserer på modeller for dannelsen af privat DRG samt de fordele og ulemper, der vil være knyttet hertil. Overordnet set bør det være et bærende princip
Læs mereØkonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Læs merePatientadministration
Patientadministration Systematic Columna Patientadministration sikrer effektiv understøttelse af arbejdsgange, fuld integration mellem forskellige systemer og overblik over sygehusenes aktiviteter. Overblik
Læs mereRegion Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010
Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011
N O T A T 04-12-2012 Benchmarking af psykiatrien 2011 1. Organisering, kapacitet og søgning til psykiatrien Side 2 Tabel 1. Normerede sengepladser i børne- ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien inklusiv
Læs mereDimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,
Læs mereRegionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mads Bering og Birgitte Nyvang Egsgaard Afdeling: Sundhedsdokumentation E-mail: Mads.Bering@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/7419 Telefon: 76631452 Dato: 28. maj
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereTakstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2014 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:
Læs mereMeraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.
Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på
Læs mereTAKSTSYSTEM. - Vejledning
TAKSTSYSTEM - Vejledning 2013 Udgivet af: Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 32 68 32 68 Telefax: 32 68 38 68 E-post: ssi@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Design: 1508 A/S Foto:
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereRegionernes takststyringsmodeller
Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereTakstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2016 Udgiver: Afdeling for Sundhedsdokumentation Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version: 2016-1 Versionsdato:
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Læs mereKoderne logik, hierarki og anvendelse
Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de
Læs mereForslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland
Læs mereTakstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2015 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011
N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,
Læs mereOpholdstilladelser på individniveau
21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2010
N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2010 07-10-2011 Sag nr. 10/424 Dokumentnr. 983102 Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Asger Rønn Jensen Tel. 35 29 81 97 E-mail: mbk@regioner.dk 1. Organisering,
Læs mereEndeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010
Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse September
Læs merePå baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.
BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Grenå Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereKlik for at redigere i master. Kort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:
Læs mereSundhedsudvalget. Halvårsregnskab
Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereFÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB. Dato 16. december 2014. J.nr.
ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2015 FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB Dato 16. december 2014 J.nr.: 4000-V2102-14 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereDialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger
Dialogbaseret benchmarking af produktivitet og kvalitet på karkirurgiske afdelinger Arbejdsrapport I fra KViK-projektet Anne Hvenegaard Torben Højmark Sørensen Dansk Sundhedsinstitut November 2008 Dansk
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Januar 2015 2 Løbende
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereRevision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche
Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Vi er til for dig Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereTlf: CVR-nr
Tlf: 46 37 30 33 roskilde@kr.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde REGION SJÆLLAND Beretning nr. 17 (side 244 250) Revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2011
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereIndberetning til venteinfo Brugervejledning. Version 1.0. August 2011
Indberetning til venteinfo Brugervejledning 2011 Version 1.0. August 2011 Brugervejledning - indberetning af fremadrettede ventetider Dokumentation af Specialiseret Sundhedsvæsen Sundhedsstyrelsen Islands
Læs mereVisualDRG brugermanual
VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mere