Mikrobiologisk undersøgelse

Transkript

1 Mikrobiologisk undersøgelse Rolfs Plads 4A, 4.th 2000 Frederiksberg HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

2 HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Topstykket 18 DK-3460 Birkerød Telefon info@hussvamp.dk Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljøafdelingen 2000 Frederiksberg Att.: Karina Sønderfort Sagsnr Dato NS/hc Mikrobiologisk undersøgelse - Rolfs Plads 4A, 4.th, 2000 Frederiksberg Efter aftale har vi den 2. maj 2016 besigtiget ovennævnte lejlighed med henblik på at opspore eventuelle mikrobiologiske indeklimaproblemer, som f.eks. skimmel- og bakterieangreb samt at identificere årsagen hertil. Foto 1: Rolfs Plads 4A, facade Foto 2: Rolfs Plads 4A, 4.th, gavl Ved besigtigelsen var, foruden undertegnede, beboer Mohammad Freha med kone og barn til stede. Undersøgelsen koncentrerede sig om flere af lejlighedens rum, hvor der på overflader er observeret misfarvninger, der mistænkes at være skimmelrelaterede

3 Undersøgelsesmetoder Vi har brugt følgende undersøgelsesmetoder: - Fugtighedsmåling - Temperatur- og luftfugtighedsmåling - Overfladeanalyse med kontaktskåle (skimmel) For nærmere detaljer vedrørende anvendte undersøgelsesmetoder henvises til vedlagte bilag. Undersøgelse Stue På vægoverflader var opsat savsmuldstapet. Tapetet havde sluppet sin vedhæftning til underlaget i flere punkter langs gavlvæg. På overflade af tapet kunne observeres svage mørke misfarvninger, der mistænkes at være skimmelrelaterede. I lysning ved altandør kunne observeres kraftige mørke misfarvninger, der ligeledes mistænkes at være skimmelrelaterede. De blev ved besigtigelsen foretaget oplukning i tapet mod gavlvæg, hvorved den bagvedliggende overflade kunne undersøges nærmere. Denne fremstod med kraftige mørke misfarvninger, der mistænkes at være skimmelrelaterede. Beboer oplyser ved besigtigelsen at misfarvede områder jævnligt blive afvasket med Rodalon eller Klorin, samt at der periodisk kan observeres blankt vand på gulv i hjørne ved skæring mellem gavl og facade. Foto 3: Stue, oplukning v. P.1 Foto 4: Fugtighedsmåling, gavlvæg, stue Prøve 1A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på væg bag tapet, stue. Der blev ved besigtigelsen foretaget fugtighedsmåling i ydervægge

4 Soveværelse På vægoverflader i soveværelse var opsat savsmuldstapet. Tapetet havde sluppet sin vedhæftning til underlaget i flere punkter langs gavlvæg. På overflade af tapet kunne observeres svage mørke misfarvninger, der mistænkes at være skimmelrelaterede. I lysning ved altandør kunne observeres kraftige mørke misfarvninger, der ligeledes mistænkes at være skimmelrelaterede. På overflade af loft ved skorsten kunne observeres mørke misfarvninger, der mistænkes at være fugtrelaterede. Beboer oplyste ved besigtigelsen, at han ved flere lejligheder har observeret insekter på gulv ved skorsten. Vi kunne ved besigtigelsen ikke bekræfte denne observation. Foto 5: Soveværelse P.2 Foto 6: Fugtighedsmåling, lysning, sovev. Prøve 2A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på væg, soveværelse. Der blev ved besigtigelsen foretaget fugtighedsmåling i ydervægge. Køkken På vægoverflade i skab under vindue (brystning) og i skab til højre for vindue kunne observeres mørke misfarvninger, der mistænkes at være skimmelrelaterede. Foto 7: Køkken, skabe Foto 8: Fugtighedsmåling, brystning, køk

5 Prøve 3A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på vinduesbrystning, køkken. Der blev ved besigtigelsen foretaget fugtighedsmåling i ydervæg. Badeværelse På overflade af loft i badeværelse kunne observeres mørke misfarvninger, der mistænkes at være skimmelrelaterede. Badeværelset var forsynet med aftrækskanal, som eneste ventilation. Der kunne ved besigtigelsen registreres en luftstrøm ved aftrækskanalen, uden at denne dog var tilstrækkelig kraftig til at fastholde et A4-papir. Foto 9: Loft, badeværelse Foto 10: Fugtighedsmåling, loft, badevær. Prøve 4A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på loft, badeværelse. Der blev ved besigtigelsen foretaget fugtighedsmåling i loft. Prøveresultat Fugtighedsmålinger med kapacitetsmåler Område Stue, gavlvæg Stue, lysning v. altandør Soveværelse, gavlvæg Soveværelse, lysning v. altandør Køkken, brystning Badeværelse, loft Udvendigt, murværk gavl digitale enheder

6 Relativ luftfugtighedsmåling Område RF Pct. Temperatur Cº Stue 71,0 19,9 14,5 Dugpunktstemp. Cº Overfladeanalyse med kontaktskåle Prøve Prøvested Type Kolonier pr. skål Kimbelastning P.1A Skimmel >500 Høj Væg, stue Gær + Bakterier >1000 Høj P.2A Skimmel >200 Høj Væg, soveværelse Gær + Bakterier >1000 Høj P.3A Vinduesbrystning, køkken P.4A Loft, badeværelse Skimmel Gær + Bakterier Skimmel Gær + Bakterier Kontaktskålens overfladeareal er 25 cm². >100 >1000 >1000 >1000 Høj Høj Høj Høj Arter Artsdominans Penicillium corylophilum, dominerer Bakterier, dominerer Penicillium corylophilum, dominerer Ulocladium oudemansii (A) Cladosporium herbarum (A) Bakterier, dominerer Mycelia sterilia, dominerer Bakterier, dominerer Cladosporium herbarum (A), dominerer Gær Bakterier, dominerer Den vedlagte tegning viser prøveudtagningspunkterne og kimbelastningen på prøvestedet. Diskussion Overfladeanalyse Overfladeprøverne P.1A, P.2A, P.3A og P.4A viste alle høj kimbelastning af både skimmelsporer og bakterier. Der var en dominerende art i samtlige prøver dvs. at de formentlig vokser på prøvestederne eller lige i nærheden heraf. Ved høj kimbelastning af skimmel vil der være så mange sporer i luften, at det kan give helbredsproblemer for personer, der opholder sig i rummet igennem længere tid. Det gælder især, hvis der er tale om små rum og hvis store flader (flere kvadratmeter) er inficeret. Det er specielt symptomer på indeklimasyge som gør sig gældende, og giver sig udslag i irriterede slimhinder, hoste, snue, kløe, muskel- og ledsmerter m.m

7 Ved længere tids ophold i rum med høj kimbelastning af skimmel kan der ske en sensibilisering, således at man reagerer med ovennævnte symptomer blot ved kort tids eksponering og ringe forekomst af skimmelsvampe. Høj kimbelastning af bakterier indikerer høj fugtighed i konstruktionen, men udgør normalt ikke noget helbredsproblem, idet de lever i vandigt miljø og har svært ved at blive luftbårne. Der kan dog forekomme lugtgener og visse bakterier kan frigive giftstoffer (endotoksiner) når de dør, fx ved udtørring af konstruktionen. Artsbestemmelse: Der forekommer arter som kan være allergifremkaldende (A) hos disponerede personer i flere af prøverne. Det drejer sig især om Cladosporium herbarum, som dominerer i prøve P.4A, dvs. at arten formentlig vokser på prøvestedet eller lige i nærheden heraf. Der forekommer allergifremkaldende arter (A) i flere af prøverne, men de er ikke dominerende og vokser derfor ikke med sikkerhed på prøvestederne. Der er ikke fundet giftproducerende (T) arter i prøverne. Når en art er dominerende i en prøve, og der eventuelt kun er få andre arter til stede, tyder det på at den gror på stedet eller lige i nærheden af dette. I prøver med mange forskellige skimmelarter, hvor ingen af dem dominerer, er det ofte et tegn på, at sporerne er slæbt ind med støv udefra. Arten Penicillium corylophilum, som dominerer i prøverne P.1A og P.2A, dvs. at den formentlig gror på prøvestedet eller lige i nærheden af dette, er ikke kendt for nogen skadevirkning. Den vil dog pga. dens høje kimbelastning kunne medvirke til at fremkalde symptomer på indeklimasyge. Et sterilt mycelium, Mycelia sterilia, dominerer i prøve P.3A, dvs. at det formentlig gror på prøvestedet eller lige i nærheden af dette. Mycelia sterilia er ikke en bestemt art, men derimod en fællesbetegnelse for arter, som hverken danner kønnede eller ukønnede sporer. Nogle arter som tager lang tid om at producere sporer i kultur, dvs. mere end de 3-4 dage, som vi normalt anvender, vil også blive placeret i denne kategori. Arterne kan godt være enten toksiske eller allergifremkaldende, eller producere helbredsskadelige VOC-stoffer, men det kan ikke påvises med den anvendte undersøgelsesmetode

8 Konklusion Vi har ved vores besigtigelsen af lejligheden beliggende Rolfs Plads 4A, 4.th, 2000 Frederiksberg d. 2. maj 2016 udtaget i alt fire prøver for skimmelsvamp fra hhv. stue, soveværelse, køkken og badeværelse. Der er i samtlige fire prøver fundet høj kimbelastning af skimmelsporer, ligesom der i flere prøver forekommer allergene arter. Det er derfor nødvendigt at foretage ændringer og reparationer, der kan fjerne forekomsten af skimmelvækst og årsagen hertil. Vi henviser til afsnittet Reparationsanvisning for nærmere detaljer vedr. afrensning af skimmelsvampen. Den samlede udbredelse af skimmelsvamp i lejligheden vurderes at være >9m 2. Jf. By og Byg anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger bør det ved skimmelvækst over 0,25m 2 i rum der anvendes til ophold for personer straks igangsættes vedligehold og renovering (risikokategori 3). Vi vurderer, at forekomsten af skimmelsvamp frembyder en nærliggende sundhedsrisiko, og lejligheden bør ikke anvendes til beboelse, før der foreligger dokumentation for, at skimmelsvampen er effektivt afrenset. Vi vurderer, at lejligheden -undtaget forholdet vedr. skimmelsvamp- er i almindelig god vedligeholdsmæssig stand og at lejligheden efter afrensning af skimmelsvamp vil kunne anvendes til bolig uden særlige sundhedsmæssige risici for beboere. Ud fra en samlet økonomisk og sundhedsmæssig vurdering vurderes udbedring af skade som værende rimelig. Vi kunne ved besigtigelsen måle partiel kraftig opfugtning af ydervægge -særligt gavlvæg- i lejligheden. På baggrund af udbredelse og placering af de opfugtede konstruktionsdele er det vores vurdering at det forhøjede fugtindhold skyldes kondensdannelse. Grundet den årstidsbestemte ringe forskel på inde- og udetemperatur er det for nuværende ikke muligt nærmere at bestemme forholdet mellem mulige kuldebroer i konstruktionen og høj relativ luftfugtighed i boligen. Det er dog vores erfaring, at risikoen for kondensbetinget skimmelvækst i etageejendomme generelt er større i gavllejligheder øverst i bygningen, da arealet af ydervægge i disse er forholdsvis stort og at murværket er relativt tyndere, med deraf ringere isoleringsevne til følge. Vi anbefaler, at nærværende undersøgelse suppleres med opsættelse af datalogger som registrerer relativ luftfugtighed og temperatur i lejligheden, samt en termografisk undersøgelse af lejligheden i årets kolde måneder

9 Reparationsanvisning Skimmelvæksten er ikke endeligt omfangsbestemt, hvorfor nedenstående anvisning er vejledende og baserer sig på et kvalificeret skøn. Der bør foretages skimmelsanering af ydervægge i stue, soveværelse og køkken samt loft i badeværelse. Se vedlagte tegning for detaljer. Nærmere omfang kan bestemmes i forbindelse med renoveringen, når arbejdet beskrevet under afsnittet Nedrivning er udført. Herefter og inden den egentlige afrensning påbegyndes, kan Hussvamp Laboratoriet igen rekvireres til en besigtigelse. Reparationsanvisningen indeholder alene en beskrivelse af de arbejder der er nødvendige for at fjerne forekomsten af skimmelvækst. Evt. følgearbejder, herunder kosmetiske reparationer samt retablering er ikke medtaget. Ved tvivl om metode til sanering af skimmelsvamp henvises til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Renoveringsopstart Før selve skimmelsaneringen påbegyndes skal det sikres, at der ikke sker en spredning af skimmelsporer til øvrige lokaler. Dette gøres ved at forsegle døråbning med plastik og opstille en luftrenser med afkast til det fri, som sikrer konstant undertryk i arbejdsområdet. Alternativt kan der omkring arbejdsområdet opstilles en tæt støvvæg, ligeledes inkl. luftrenser med afkast til det fri. Rummet ryddes for genstande, som rengøres inden de fjernes. Møbler mv. som ikke kan fjernes afdækkes med tætsluttende plastik. Efterfølgende arbejde med nedrivning og afrensning af skimmelsvamp foregår iført personlige værnemidler, som ydre forsvarlig beskyttelse mod skimmelsporer og VOC er. Disse omfatter: - åndedrætsværn med A2/P3-filter. Anvendes dette i over 3 timer dagligt skal det være med motor (turboenhed) eller friskluftforsynet. - støvtæt overtræksdragt (type 5) inkl. skoovertræk og hansker. For mere information om personlige værnemidler henvises til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst side 59 og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad: Når du støder på skimmelsvampe. Såfremt der anvendes desinfektionsmiddel til skimmelafrensningen, kan dette medføre øgede krav til de personlige værnemidler f.eks. øjenværn eller B-filter på åndedrætsværn. Læs altid sikkerhedsdatablad inden opstart og følg producentens anvisninger

10 Nedrivning Stue Tapet fjernes fra ydervægge inkl. lysninger samt 20 cm af tilstødende vægge fra gulv til loft. Fodpanel afmonteres i samme område og afrenses. Alternativt udskiftes. Vinduesbrystning oplukkes. Den blotlagte vægoverflade afrenses iht. nedenstående anvisninger. Soveværelse Tapet fjernes fra ydervægge inkl. lysninger og skorsten samt 20 cm af tilstødende vægge fra gulv til loft. Fodpanel afmonteres i samme område og afrenses. Alternativt udskiftes. Vinduesbrystning oplukkes. Misfarvet loft omkring skorsten nedtages + 20 cm. Den blotlagte bagvedliggende overflade afrenses iht. nedenstående anvisninger. Køkken Puds afslibes/nedbankes på brystning og øvrig ydervæg. Væg afrenses iht. nedenstående anvisninger. Badeværelse Maling afrenses fra loft Loft afrenses iht. nedenstående anvisninger. Inden affald bæres ud af arbejdsområdet, pakkes det i forseglede plastikposer. Afrensning og desinficering De angrebne flader støvsuges og afrenses med en af de to beskrevne metoder: Metode 1 - Afrensning med tørdamp (Micro Clean metoden): De angrebne flader afrenses med tørdamp, hvorved skimmelvæksten fjernes fra overfladen, og eventuelle svampehyfer inde i materialet destrueres. Metode 2 Afrensning med egnet desinfektionsmiddelet f. eks. Protox Hysan : Er overfladen stærkt angrebet afrenses denne mekanisk, f.eks. ved afslibning, inden desinficering. En opløsning af bestående af: 1 del Hysan og 1 del vand blandes i en havesprøjte eller lign

11 Overflader påføres Hysan -opløsningen og overfladen bearbejdes grundigt med en nylonbørste indtil skimmelangrebet er løsnet fra overfladen (forbrug ca. 1/2 liter pr. m 2 ). Den bearbejdede overflader skylles nu rene med Hysan -opløsningen fra sprøjten. Behandlede overflader står i op til 1 døgn og virker, hvorved restlugtstoffer iltes (oxideres). Efter virketid (ca. 1 døgn) kan overfladen støvsuges og evt. aftørres med rent vand. Herefter kan kontrolprøver udtages. Anvendes et andet produkt end Hysan følges leverandørens anvisninger. Rengøring og kontrol Til slut skal der foretages en grundig støvsugning af hele det berørte område med støvsuger påmonteret et mikrofilter (Hepa- eller pollenfilter), der kan opfange skimmelsporer. Rengøringen foretages 2 gange med 1-2 døgns mellemrum. Formålet med den 2. rengøring er at fjerne de skimmelsporer, som blev ophvirvlet, og som har lagt sig efter den 1. rengøring. Inden rengøringen påbegyndes, skal alle inficerede materialer, redskaber og værktøj fjernes fra området. Efter endt rengøring og sanering, men inden reetablering af konstruktionen, skal der udtages kontrolprøver for at fastslå, om behandlingen har været tilstrækkelig. Godkendelse af afrensningen forudsætter at resultaterne af kontrolprøverne fortrinsvist viser en Mycometer-kategori A. Prøver bør udtages af Hussvamp Laboratoriet eller tilsvarende uvildig mikrobiologisk firma. Vi står gerne til disposition med yderligere rådgivning. Med venlig hilsen HUSSVAMP LABORATORIET Niels Salling Miljø- og indeklimakonsulent M.IDA

12 Vedlagt: 1 rapport m. bilag Bilag 1: Undersøgelsesmetoder Tegning 01 Faktura Rapport og faktura er sendt pr. til BBE@frederiksberg.dk; kaso05@frederiksberg.dk

13 Bilag 1: Undersøgelsesmetoder Vi har brugt følgende undersøgelsesmetoder: Fugtighedsmåling Træfugtighed måles med den elektroniske fugtighedsmåler Gann Blueline Hydromette compact, for intervallet 0-28 %. Træfugtigheder over 14 % kan give anledning til skimmelvækst, mens man for trænedbrydende svampe skal over 20 %. Fugtindholdet i murværk og andre bygningsmaterialer kan man få en indikation af, ved at anvende den elektroniske fugtindikator Gann Hydromette HB 30. Måleskalaen for fugtmålerne af fabrikatet Gann er angivet i digitale enheder Digits. Fugtmålingsværdier (vejledende) Meget Materiale Normalt tørt Halv tørt Fugtigt Meget fugtighed Vådt tørt Murværk >140 Beton >140 Ved måling i betondæk har vi anvendt Gann Blueline Hydromette compact TF. Fugtindholdet i underlaget skal være i ligevægt med den for årstiden normale relative fugtighed, dvs. porefugtindholdet skal være under 65 % RF i beton- og letbetondæk. Luftfugtigheden bør normalt ligge i intervallet %. Ved luftfugtighed over 70 % er der risiko for skimmelvækst på overflader. Temperatur- og luftfugtighedsmåling Temperaturen på overflader kan måles elektronisk vha. en laserstråle med Gann Blueline Hydromette compact IR. Forskelle i overfladetemperatur kan indikere en kuldebro, hvor der er mulighed for kondensdannelse. Ved besigtigelsen kan temperatur og luftfugtighed måles elektronisk med et hygrometer, Gann Blueline Hydromette Compact TF. Apparatet kan også vise dugpunktet. Til måling af variationen i lufttemperatur og -fugtighed over længere tid (døgn, uge) anvendes enten en mekanisk Termohygrograf eller en elektronisk datalogger, Testostor

14 Luftfugtigheden bør normalt ligge i intervallet %. Ved luftfugtighed over 70 % er der risiko for skimmelvækst på overflader. Overfladeanalyse med kontaktskåle (skimmel) Prøver udtages med kontaktskåle med maltekstrakt agar (MEA) ved at presse agarfladen mod den bygningsdel, som ønskes undersøgt. Agarskålen dyrkes 3-4 dage ved 28 C og de fremvoksede kolonier tælles. Resultatet angives efter en firedelt skala med værdierne: ingen, lav, middel og høj kimbelastning. Der angives værdier dels for skimmelsvampe, dels for gær og bakterier. De to sidstnævnte grupper kan ikke kendes fra hinanden på koloniernes udseende, men kun under mikroskopet (se artsbestemmelserne). Betegnelse Antal kolonier Indikationer per skål ingen 0 Ingen skimmelvækst lav 1-10 Ingen skimmelvækst, enkelte aflejrede sporer i støv, normalt baggrundsniveau middel Ringe skimmelvækst, over normalt niveau eller sporeophobning i støv høj >50 Moderat til massiv skimmelvækst Kontaktskålen har et overfladeareal på 25 cm². Kimbelastningen giver et relativt mål for mængden af kim, som findes i luften omkring prøvestedet, og viser direkte koncentrationen af levende kolonidannende enheder på den undersøgte overflade. Skimmelsvampene arts- eller slægtsbestemmes for at konstatere, om der forefindes allergifremkaldende (A) eller giftproducerende (T) arter. Når en art betegnes som dominerende, er det enten fordi den udviser høj kimbelastning (>50 kolonier), eller fordi mere en 80 % af kolonierne tilhører denne art (både ved middel og høj kimbelastning). Bakterier artsbestemmes ikke, dog bliver gruppen af Aktinobakterier (= Strålesvampe ) angivet separat, hvis de forefindes