TS: Hvor længe har du været kommunalpolitiker, og hvad for nogle interesseområder har du? Og hvad var dit formål med at gå ind i politik?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TS: Hvor længe har du været kommunalpolitiker, og hvad for nogle interesseområder har du? Og hvad var dit formål med at gå ind i politik?"

Transkript

1 Bilag D: Interview med Jens Jørgen Nygaard, borgmester i Ledøje-Smørum Kommune og medlem af sammenlægningsudvalget i den nye Egedal Kommune for de Konservative. Tilstede: JJN: Jens Jørgen Nygaard TS: Trine Søe EM: Emil Møller TS: Hvor længe har du været kommunalpolitiker, og hvad for nogle interesseområder har du? Og hvad var dit formål med at gå ind i politik? JJN: Altså, jeg gik direkte ind i Borgmesterstolen, fordi jeg var meget priviligert og har mit eget firma, men så det så meget sort ud for de konservative, så spurgte de om jeg havde lyst til at stille op, jeg har aldrig vist mig i partiet, og så sagde jeg ja vil stille op på en betingelse, at jeg må blive borgmester, og så grinte alle. Jeg mødte første gang op i partiet den 25. januar, den 18 maj var jeg borgmesterkandidat, og den 18. november var jeg Borgmester. Danmarks hurtigste karriere. Så mit formål var dels at gå ind og genskabe de konservative folkeparti, som jeg altid har elsket. To at det kørte så snært, jeg er en rig mand, så jeg måtte give skolebøger til klasserne, de steder hvor mine børn gik i skole, de fik nogle gamle skolebøger fra 1958, synes jeg er urimeligt, at man skal være velhavende for, at ens børn skulle for nogle ordentlige læsebøger, og samtidig skulle man male klasselokalerne, så der var ingen, der turde komme til forældremøderne. Dels snød man med lokalplaner, man hjalp lokale venner, det der hedder nepotisme, det vil jeg ikke finde mig i. Så kampen mod nepotisme, to bedre forhold for børn og unge, det var min motivation. TS: Okay, hvad laver du så ud over at være borgmester? JJN: Jeg er uddannet lærer og cand.ped, og så har jeg min egen virksomhed, og jeg er en af den, der har solgt flest bøger i Danmark nogensinde. Jeg har skrevet 58 bøger, og mange af dem er solgt i over en eksemplar. TS: Det var da ganske pænt Side 1 af 20

2 JJN: Det er rigtig sejt, det er rigtig sejt. TS: Nå men lad os hoppe lidt videre til selve forståelse, altså din forståelse af strukturreformen, altså hvad mener du var formålet med strukturreformen? JJN: Jeg var den mest indædte modstander af strukturreformen, der overhovedet fordi jeg synes det var helt urimeligt, at man ændrede vilkårene. Ledøje-Smørum kommune var for eksempel en terrier ommune, og vi var de billigste i drift, og havde den højeste grad af tilfreds hos borgerne. Meningen med strukturreformen var, at man kunne skabe effektiviseringer og gøre tingene billigere, jeg har fortalt mit partis ledelse hele vejen igennem at det bliver dyrere. Fordi når man er en lille kommune, så kan man være en fræk kommune. Når man har en stor kommune, så får du en adlydende kommune. De store organisationer har kun en kampplads tilbage, og det er den offentlige, og der holder de fast. Vi kan se, at nu de strukturer, jeg har lavet på daginstitutionsområdet, de er blevet ændret, så de er blevet fagforeningsorienteret. BUPL har fået alt magt, skolen er blevet DLFs slagmark, ældresagen. Organisationerne får meget større indflydelse, jo større vi bliver. Så de frække ting, jeg kalder os for en terrier kommune, vi bed alle de store i haserne. De kunne ikke forstå, hvordan den her lille kommune kunne have så høj en service, øh når vi samtidig var en af dem, der betalte mest i udligning til resten af landet. Ledøje-Smørum kommune er den kommune i Danmark, der har den højeste indkomst per husstand højere end gentofte, højere end Søllerød og Hørsholm. Så I er virkelig i smørhullet i Danmark i dag. TS: Hvorfor tror du så, den her strukturreform er kommet. Er det ligesom en videreudvikling eller er det noget helt nyt? JJN: Jamen, den kom fordi, at Det Konservative Folkeparti har haft lige siden Schlüter sagde, I øvrigt mener jeg amterne bør nedlægges! jeg tror det var i 1989, og der har de haft en ambition om at gøre det. Men der er ingen, der har ville gøre det, fordi det var livsfarligt. En socialdemokratisk regering havde været så fornuftig aldrig at gøre det. Og så er den en billig ting for Fogh at give til de konservative, så kan han køre sit velfærdsprogram igennem, og så får de denne her pind. Jeg sagde, det kommer til at koste regeringen magten, og jeg tror, jeg får ret. Fordi det er en tom manifestation, man må ikke sammenligne kommuner som os med Læsø, Samsø, Tønder og øh Ramstrup. De kan ikke klare sig selv, men en kommune der ligger på Danmarks bedste placering, 20 minutter fra Side 2 af 20

3 Rådhuspladsen, 20 minutter fra Lufthavnen (Det er en godt skilt, du har på, det ser godt ud). Hvad hedder det, det er virkelig sejt, så meningen var med det, at man skabe et større og et mere overskueligt Danmark, og gøre det mere effektivt, men jeg er bange for, som jeg siger til jer, at vi får langt alvorligere kampe med organisationer. Jeg var jo så fræk, så når jeg fik nogle breve indimellem, fra nogle jeg ikke gad snakke med, så skrev jeg bare modtagelse nægtet. Det kan man jo ikke gøre, når der er Alle griner TS: Hvad ser du så som den vigtigste ændring, som den her strukturreformen bringer med? JJN: Den vigtigste ændring er jo, at vi får større enheder, og vi kommer længere væk fra borgerne. Og det tror jeg er helt tilsigtet, fordi men det krav som borgerne stiller i dag, så er man meget modtagelig til at lytte til dem meget. Partifarverne er jo i høj grad udvisket, hvis der kommer en amerikaner til Danmark og spøger en venstremand, og han siger, han er republikaner, det vil han sgu ikke tro på! Ligesom vel hvis der kom en demokrat, og tror han var demokrat. Altså formålet er at få større enheder, som må håber på kan organiseres billigere. To, hvorfor skal man organisere det billigere? jo bedre velfærdsydelse. Den anden ting er, at det er meget overskueligt at henvende sig til 98 kommuner end det er at henvende sig 271 kommuner, som der var. Så det er visionen fra det private erhvervsliv om større enheder, kan drives mere effektivt. Problem er bare med en kommune, at det er en politisk virksomhed, det er ikke kun. Jeg kan drive den her som Danmarks bedste butik, og det har jeg sådan set også gjort. Men man skal hele tiden huske, at vi skal ikke skabe profit, vi skal skabe velfærdsydelser og derfor kan man ikke behandle os udfra et organisationsprincip fra erhvervslivet. At større enheder skaber bedre og billigere produkter, vi skal hele tiden sørge for, at borgeren synes, det er godt, det vi laver, så der lægger hos mig en lille misforståelse i tankerne bag strukturreformen. Man glemmer det er en politisk virksomhed TS: Okay, så vil vi gå lidt videre til implementeringen. Føler I/du at strukturreformen er sådan blevet trukket ned over hovedet på jer, eller er der sådan et stort råderum for at implementere reformen på jeres egne præmisser? JJN: Den er simpelthen blevet trukket ned over hovedet på os, det svar ville du få alle steder fra. 1. Man kaldte det frivillighed, men problemet var at vi var Danmarks rigeste kommune, så der er ingen, der Side 3 af 20

4 ville samarbejde med os, alle sammen ville lægges sammen med os. Hele vejen rundt, Ballerup har et underskud på 100 millioner kroner, og vi et overskud på 100 millioner kroner det er en lækkerbisken! Grunden til at Dragør får lov til at være selvstændig, er at de er på fallittens rand, Tårnby en af Danmarks rigeste kommuner gad ikke røre ved den. Så hvis du har drevet din kommune godt og effektivt, så er du sikker på at død, hvis du har drevet den af helvede til, så har du chance for at overleve. Det andet det blev trukket ned over hoved det er, selvfølgelig koster en fusion, den koster rigtig mange penge, jeg ved ikke hvor mange millioner, vi på dette her tidspunkt har brugt. Og det skal min nabokommune Ballerup ikke gøre, det skal min samarbejdskommune Rødovre ikke gøre, men i Egedal kommune, der skal vi lige pludselig betale alle de fusionsudgifter - sammenlægningsudgifter, sådan så vi i det her år, har ydet en betydeligere dårligere service. Jeg har i mine ni år som borgmester, aldrig fået klager, jeg har fået klager fra borgere i år, der følte de fik en dårlig service. Det skal der kompenseres for, jeg sagde til partiet, nu når vi har udligningsblokken, så afsat en kæmpe del af blokken til de kommuner, der skal lægges sammen. Sådan de kan gøre det med fastholdelse af service, sådan at de kan gøre det omkostningsfrit, så når vi kommer over i 2007 og starter den nye fest, så står vi fuldstændig lige alle kommune. Vi har nu et efterslæb, vi skal finansier en masse ting, fordi IT koster rigtig mange penge. Medarbejdertimer i øjeblikket siger alle medarbejder op, de løber fra os hver dag. Jeg har Danmarks bedste sekretær, hun har fået et kanon job i det private erhvervsliv. De løber fra os, fordi de er blevet slidt ned uden at man har givet dem kompensation i form af bedre løn eller andre ting. Det skal vi også betale, vi skal nu også ud og hente nye medarbejdere rundt omkring, og det bliver meget svært at hente, dem der forlader os, det er de bedste. Vi får meget svært ved at finde medarbejdere af samme kvalitet. Økonomien, man har ikke givet nogen form for kompensation, man sagde vi kan låne pengene. At låne penge, det er nogle fattige mænd gør. De gange jeg låner penge, det er sgu jeg ked af for de skal betales tilbage. De borger der komme i Egedal, de får nu en regning, der skal betales tilbage. Så jeg synes, det er blevet trukket ned over hovedet på os. Jeg synes, at regeringen og Folketinget havde gjort klogt i at lytte til mig ved, at man gav fuld kompensation for de evidente ekstra omkostninger, som alle vidste. Men Thor Pedersen nægtede, Bendt Bendtsen sagde ja, men i det spil var Thor Pedersen den stærkeste. Så den er trukket ned over hovedet op os, og den har ikke givet os frivillighed til at lave de nye strukturer, fordi økonomien har været så stram. Så i vores kommune her, Egedal snakkede vi om at lukke idrætshaller i weekenderne. Idrætshaller i weekender, vi snakkede om at lukke idrætsanlæg i nogle aftner om ugen for at få det til at løbe rundt. Og det er fuldstændig urimelig, at en af Danmarks rigeste befolkninger ikke kan få lov til at dyrke idræt, nu har vi lavet det sådan, at det kan. Men økonomien var så stram i det, at det blev lagt ned over os. Side 4 af 20

5 TS: Er der så noget i strukturreformen, som ikke er kommet med, som burde have været med? JJN: Nej, altså man kan sige, hvis man havde givet os de vilkår Jeg skrev en artikel i Danske Kommuner (KL s kommunalblad, red.), der hedder Sammenlægningskommunerne: Kommunalreformens sleddør. Den skulle I næsten få fat i. Jeg kan også give Jer en kopi af den. Vi er kommet bagud! Vi kommer til at halte efter de fortsættende kommuner, når det halteri er overstået, så er vi selvfølgelig i samme omdrejninger som de andre kommuner, men vi halter bagud, og det vil vi gøre vi går tilbage til politikerrollen senere vi skal genoprette økonomi, vi skal fortælle borgerne, hvorfor de i Ledøje-Smørum Kommune skal betale mere i skat, mere for daginstitutioner, mere i pensionstakster meget dramatisk: Hvorfor skal vi betale mere i skat? Hvorfor skal vi betale mere i grundskyld? Hvorfor skal vi betale mere i daginstitutioner? Pga. kommunalreformen. Det giver jo også en uro og utryghed hos borgerne. Altså, mine ældre er meget utrygge. De får nu en regning, der på et tidspunkt så ud som om, de skulle gå fra 2000 om måneden til 4300 om måneden, for mad!. Nu landede vi så på 3000, men 1000 kroner er meget at spytte ud for et par bare på et enkelt år, og det kan stige. Så når vi er kommet i omdrejninger, så skal det nok køre, men det er en meget utryg proces. Ikke så meget for medarbejdere, men mest for borgere, fordi der er klare tilfælde, hvor det hele stiger, og servicen bliver dårligere. Og det er bl.a. tilfældet her i Egedal, ikke mindst for Ledøje-Smørum Kommunes side fordi vi bliver slået sammen med to kommuner, der ikke har samme råstyrke, som vi har; vi skal løfte dem. TS: Vi vil så gå videre til politikerrollen ideelt set i forhold til praksis : Altså, hvordan ser den ideelle kommunalpolitiker ud ud fra dit synspunkt? JJN: Ja, den ideelle kommunalpolitiker er en, som ikke blot sidder og memorerer, hvad en kommunaldirektør siger. Altså, jeg ser alt for ofte i kommunalpolitik, at kommunalpolitikere memorerer det, som embedsmændene siger. Altså, formanden [for et udvalg formentlig, red.] går ind, og har lige været til formøde med socialdirektøren, eller hvilken direktør man nu sidder under, og så går man ind og bringer videre. Den ideelle kommunalpolitiker er den, der er i konstant sparing med sine politiske kollegaer, men også med forvaltningen; at man ikke bare lytter, men prøver kreativt og offensivt at stille spørgsmålstegn ved de ting, der kommer fra embedsmændene. TS: Hvad så med forholdet til borgerne? Side 5 af 20

6 JJN: I forhold til borgerne, der er det en borgmester, der lytter, en borgmester, der sidder meget meget lidt på sit kontor, men bruger al sin tid ude, sådan så man har en klar fornemmelse af, hvordan det går. Og det er desværre problemet med mange politikere, fordi de skal jo passe deres arbejde. Det er kun borgmesteren, der er så privilegeret at får løn, så han har tid til det. Alle de andre skal jo passe deres arbejde først. Men det vi mangler [det som er problemet er, red], det er en alt for lille indsigt i ens egen kommune. Selv i den her gamle kommune[ledøje-smørum Kommune, red], der sidder politikere, som har et meget beskedent kendskab til, hvad der foregår, og hvor det foregår, og hvilke problemer der er, men møder op Altså, den ideelle politiker er for mig en, der er i konstant dialog med sine borgere, og som er i konstant sparing sine politiske kollegaer og embedsmænd. TS: Har der stået noget i vejen for, at du har kunnet leve op til det her ideal, som du selv har sat? JJN: Nej, fordi nu har jeg været så privilegeret, at jeg har været borgmester lige fra dag et, så jeg har haft mulighed for at gøre de ting det har mine kollegaer ikke. Mange går ind i politik, når de bliver pensionister, men det er alt for sent. Og grunden til de går ind i politik, når de er pensionister, er fordi så har de fået tid de har forladt arbejdsmarkedet. Men det er jo sørgeligt, at i visse byråd, der sidder jo måske en tredjedel eller det halve, som er på overførsel eller måske er pensionister. Men jeg kan godt forstå det. Det, der er til hinder for det, er, at man ikke giver kommunalpolitikere rimelige vilkår. Folketinget arbejder ikke nær så mange måneder, som en kommunalpolitiker gør. Alligevel har folketingspolitikerne langt større privilegier. Det, man må se alvorligt på, er, at nu når man har lavet de 98 kommuner, bliver politikerne mere professionelle, skal bruge meget mere tid på det, og derfor må rammerne for virksomheden og også bliver bedre. Det, der er til hinder for, at man kan drive gå efter sine visioner, gå efter sine mål, det kræver bedre rammer til at arbejde. Det er kun borgmestre, der pt. Har mulighed for at få indfriet deres mål og gå efter deres visioner. TS: Har reformen ændret dit syn på den ideelle kommunalpolitiker? Er der opstået nogle problemer i forhold til at kunne levet op til de ideal? JJN: Nu er jeg så heldig, så jeg har råd til pr. 1. januar at lade være med at arbejde mere resten af mit liv. Så jeg kan gøre det. Jeg kan stadigvæk komme rundt. Men problemet bliver jo, at vi kommer længere væk fra borgerne meget meget længere væk. Faren bliver, at du kommer til at sidde lidt som i et elfenbenstårn og så bare træffe beslutninger. Jeg har hele tiden sagt jo større organisation vi bliver Vi Side 6 af 20

7 kender det i HUR 1. Jeg har aldrig set nogen i HUR stemme imod embedsmandens indstilling. Når de kloge har lavet det, så siger politikerne; ja. Og faren for det her er jo, at vi i højere grad får et embedsmandsvælde, end vi tidligere har haft, fordi vi kommer alle sammen længere væk fra problemstillingerne. Vi får mindre mulighed for at være i dialog med vores vælgere, med vores foreninger altså, jeg kommer altid i min vælgerforening. Pt. må jeg dog næsten melde afbud hver gang, der er møder i vælgerforeningen, fordi jeg er til møder andre steder. Så det, jeg er bange for fremover, er, at vi kommer for langt væk. Anker Boje, den tidligere borgmester i Odense, sagde det meget godt; Vi skal bare have det som i Odense alle sammen, vi havde en skole i ude Jællingse [en eller anden by, red], som vi ikke ville have mere, så sagde vi, det er borgere, der bor i det område, så nedlagde vi skolen, for borgere, det betyder ikke noget, når man er borgere. Altså, den politiske proces bliver meget lettere, jo længere væk du kommer fra borgeren, fordi du begynder at tælle på, hvor mange vælgere der egentlig er involveret i denne her beslutning, hvor mange vælgere bliver involveret i denne her beslutning. Og hos mig, hvis jeg skal lave noget, så er det lynhurtigt 33 procent af vælgerne, der er i oprør, så derfor skal jeg sgu tænke mig godt om [griner, red.]. Men jo højere du kommer op, jo længere væk du kommer fra borgerne, jo lettere bliver det. Altså, vi nærmer os et niveau, hvor det bliver ligeså let som i det gamle amt, hvor folk jo ikke stemte. Når de stemte til amtsvalget, så var det kun dem, der var politisk bevidste, der stemte. Herude har vi altid haft over 90 procent vælgerdeltagelse, mens at til amtet var det i 60erne (procent), fordi det ragede dem jo en pind, de var jo så langt væk det er jeg bange for. Jeg er bange for, at vi kommer længere væk, og folks tillid til at tro på det lokale islæt i politik bliver mindre. TS: Har du så ligeså meget indflydelse nu, som du har haft tidligere? JJN: Nu har jeg igen været heldig, fordi jeg fik jo væltet en konstituering, fordi jeg fik klart det bedste valg; jeg fik jo 50 procent mere en nummer 2 end Venstremanden i stemmer. Men da jeg fik så godt et valg, så skulle jeg i fryseboks, så de andre rottede sig sammen mod mig, og så kom jeg i fryseboks. Men det lykkedes mig, da jeg kom ud af fryseboksen at lave en ny konstituering, som fik væltet den der 18-9-konstitueruing de havde lavet til en Og da vi så er det største parti efter at Venstre er blevet splittet, så er det klart, at jeg har fået en fantastisk indflydelse. Men det er i grunden rigtig tilfældigt. Men i min situation, når du nu spørger om den, så har jeg fået stort se den samme indflydelse, som jeg hidtil har haft. 1 Hovedstadens Udviklingsråd, der bl.a. står for busdriften i Storkøbenhavn. Side 7 af 20

8 TS: Okay, så det har ikke ændret sig så meget? JJN: Nej! Fordi jeg har været heldig! Det har været et politisk spil. For som det så ud lige umiddelbart efter, der var De Konservative puttet i frostboks, fordi vi det var det eneste sted i Danmark, vi gik frem i en sammenlægningskommune; alle andre gik De Konservative tilbage; vi gik frem med 12,3 procent, og jeg fik det bedste valg, der nogensinde er givet en borgmester eller en politiker i sin gamle kommune. Jeg fik 50,2 procent af stemmerne personligt, og det er fuldstændig sindssygt, at jeg ikke skulle have mere indflydelse! Og det var fordi, der var geografi i denne her konstituering: Altså, Venstre, Socialdemokratiet og SF end Venstre gjorde på tværs af kommunerne. Så partierne blev svækket klart! Den politiske profil er blevet svækket klart! Men jeg var heldig ved et tilfælde at opretholde samme mag. Men mange steder, der vil de gamle borgmestre i nye sammenhænge, blive stærkt svækket. TS: Mener du så, at administrationen har fået mere indflydelse? JJN: Ja! Administrationen har fået meget mere indflydelse! Altså, jeg vil sige, hvis du vil være politiker, så bliv kommunaldirektør [alle griner, red], eller kulturdirektør, fordi tingene og beløbene bliver også store, ik? Før kunne jeg overskue millionerne. Nu skal jeg overskue milliarderne, så det bliver større og større ting, du kommer længere og længere væk. Så de, embedsmændene, har fået langt større magt, og jeg tror ikke det har været et tilfælde, vi kender det fra folketinget, vi kender det fra de store organisationer, jo større organisationen bliver, jo mere magt for embedsmændene. TS: Hvad så med borgernes forventninger til dig som politiker; har de ændret sig gennem tiden? Er det noget, du har kunnet mærke? JJN: Nu er vi jo meget tidligt ude. Men det er klart, at de steder, hvor du får et negativt forløb pga. strukturreformen højere skatter og lavere service der bliver borgerne skuffede. De bliver også skuffede over, at man som politiker ikke har kunnet fastholde samme standard. De har svært ved at forstå, hvad en harmonisering er; hvorfor kan vi så ikke alle sammen have det som so?. Så der ligger en meget meget stor opgave for politikerne i at genvinde borgernes tillid, til at genvinde borgernes tro på, at man har en indflydelse, at man gør en forskel. Fordi det her med, at madpriserne steg for pensionisterne steg med kroner om måneden, det kan de ikke forstå. Det er en svag politiker, der ikke magter den opgave. Side 8 af 20

9 TS: Hvis vi går lidt tilbage til forståelsen af politik og administration; hvor meget bruger i embedsapparatet, når I tager beslutninger i byrådet eller i sammenlægningsudvalget? Er det noget i bruger meget eller lidt eller hvordan? JJN: Altså, embedsapparatet har vi altid brugt meget, fordi embedsmændene kender detaljen, kender reglerne, lovene og det skal man altid vide. Hvis man vi være en god politiker, skal man handle på sikker, lovlig grund, og det kan man kun gøre, hvis man har nogle rigtig dygtige embedsmænd. Fordi der er så mange detaljer i lovgivningen, som man ikke kan gøre. Så der skal være et godt samarbejde, og uden dygtige embedsmænd går det galt. Men man skal ikke bruge embedsmændene som direktører for en privat virksomhed, man skal bruge embedsmændene som sparringspartnere og sige til dem; vi kunne godt tænke os at gå den og den vej, hvilke muligheder er der?. Så hos mig og hos min gruppe, som er rigtig god, der kommer vi med spørgsmål til embedsmændene; f.eks. vi vil have engelsk i 1. klasse og det ser ud til, at man ikke kan, men så må vi jo sige til embedsmændene; hvordan kan vi lovliggøre, at børn i Egedal fra dag et får engelsk i hele deres skoleforløb; kan vi indføre engelsk i fagene, så du nogen gange i geografi taler engelsk det er fra 3. klasse at du nogen gange i fysik det er fra 6. klasse taler engelsk?. Det er et eksempel på, hvor embedsmændene er uundværlige. De skal i kontakt med ministeriet og de skal hvordan og hvor. Initiativet til de her beslutninger kommer fra politikerne, og de skal være initiativrige, de skal være kreative de skal ikke handle egenrådigt, for så kommer de galt af sted de skal handle i sparring med medarbejdere, der sikrer, at beslutningen bliver på lovlig grund, og bliver så faglig og saglig som muligt. TS: Har du oplevet, det har været svært at skelne mellem forvaltningens opgaver og politikernes opgaver? JJN: Jamen, det oplever du meget hurtigt. Og i sær mig, for jeg kender jo systemet; jeg har jo haft helt op til fem højre hænder, der har båret mig igennem tilværelsen direktørerne og kommunaldirektørerne. Nu kan jeg jo sidde i Egedal Sammenlægningsudvalg som almindelig politiker, og jeg kan lynhurtigt se, for jeg kender jo kommunaldirektøren, ham har jeg arbejdet sammen med i ni år, hans fingeraftryk, så øhh TS: Hvis der så opstår sådan en tvivlssituation; hvem træffer så afgørelsen omkring et konkret problem? Er det kommunaldirektøren eller var det dig som borgmester? Side 9 af 20

10 JJN: I sådan en situation, så vil jeg sige, hvis det er politik på lovlig grund, så det mig der suverænt træffer beslutningen, men hvis jeg har en idé som ikke ser ud til at være helt efter bogen, så lytter jeg suverænt til kommunaldirektøren det stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved. TS: Føler du at du stadig efter strukturreformens indførsel, er en lige så vigtig beslutningstager i forhold til før? JJN: Nu er jeg røget lidt ned. Men pga. heldig udvikling er jeg en lige så central beslutningstager som før. TS: Så du mener ikke du har mistet noget indflydelse? JJN: Nej, men jeg vil gerne sige at det er et tilfælde for før havde jeg vist rigtig meget indflydelse. Men ansvaret vil altid være det samme om du er almindelig politiker eller borgmester. Du har altid et ansvar til at gøre tingene lovligt og have en god økonomi, der hænger sammen, så du ikke skal lave turbolæns over årene. TS: Hvordan var muligheden for overordnet langsigtet visionær tænkning i din gamle kommune? JJN: De var gigantiske. Vi var en af de få kommuner der lavede strukturel tænkning, og det er også derfor jeg er skide ked af det. Vi havde strukturel tænkning på daginstitutions området hvor vi sparede en masse millioner. Forældrene var skide glade. Vi lavede strukturelle ændringer på folkeskoler og ældre området. Vi kunne bruge vores visioner, vi kunne gå ind og skabe dem, fordi det var en mere overskuelig organisation. Så vi var rigtig gode i den gamle kommune. TS: Er der fokus på dette i Egedahls byråd? JJN: Vi startede faktisk meget med det og havde visionsseminar og brugte rigtig meget tid på at overveje hvad er det for en kommune vi vil skabe?. Vi er også nået et godt stykke hen ad vejen, men pga. de Side 10 af 20

11 snævre rammer, så var der altså ting hvor vi måtte give op. Men vi har fokuseret på visioner. Og vi har lavet et udkast der fortæller hvad vej vi ønsker at gå. TS: Hvordan har du det med overordnet tænkning, er der nogen problemer for dig ved at tænke eller arbejde på sådan en måde? JJN: Nej, for vi har jo altid tænkt overordnet. Nu skal vi bare tænke endnu mere overordnet. Det jeg tror vil påvirke os er, at det kæver virkelig meget af dem der har fuldtidsarbejde at sætte sig ind og få den indsigt i alle de problemstillinger de 3 kommuner har. Der kommer til at sidde en masse byrådspolitikere og skulle tage stilling til noget de faktisk ikke har særligt stort kendskab til. Det er et problem. TS: Oplever du så enkeltsager der er blevet behandlet i byrådet eller i sammenlægningsudvalget som du mener er apolitiske eller irrelevante? JJN: Nej det er nok det bedste ved det hele, at politikernes rolle som sagsbehandlere og som magtmenneske bliver reduceret i den nye kommune. JJN: I en mindre kommune er der mange ting der lugter af nepotisme, i den større kommune vil nepotismen i høj grad forsvinde. TS: Hvis vi så lige vender den om, oplever du enkeltsager der er blevet behandlet af forvaltningen, men som du mener budte være behandlet af byrådet? JJN: Nej det oplever jeg ikke, men der er sikkert andre der vil svare det modsatte. Men jeg har altså den rolle at jeg vil være med til at udstikke rammer og mål. Derudover er jeg egentlig ligeglad med hvordan de bliver udfyldt. Side 11 af 20

12 TS: Men har der ikke i dit game byråd været eksempler på at nogen har brugt enkeltsager til at promovere sig selv? JJN: Jo, dem har der været flere af. Og jeg mener at der kommer til at blive færre af dem. TS: Har det haft nogen betydning for dit daglige politiske liv her hjemme? JJN: Ja men altså, enkeltsagerne er det aller bedste at vinde stemmer på. Det er der ikke nogen tvivl om. Enkeltsager har gennemslagskraft. Jeg opfatter ikke dette som værende negativt. Men det er negativt når kommunalpolitikere går ind og sagsbehandler. Det skal vi lade forvaltningen om. EM: Hvordan har i arbejdet i det gamle byråd? Har i haft tradition for at der har været meget bred konsensus? JJN: Ja vi har altid haft en meget bred konsensus, men vi har altid haft en meget skarp opdeling. Når det er de konservative der er ved magten så vrisser oppositionen og omvendt. Men så snart disse dønninger har lagt sig så har vi haft, et fantastisk bredt samarbejde. Alle har haft indflydelse på budget og alle disse politiske beslutninger, ja man kan godt sige at det nærmer sig en konsensus. Vi har ihverfald et meget meget tæt og bredt samarbejde. EM: Er det fordi i har fundet den bedste rationelle løsning eller er det fordi i har de samme holdninger? JJN: Jeg kan ikke sige at vi er enige hele vejen rundt i dagens kommunalpolitik, det er jo afhængigt af hvilke rammer du har for at drive den. Folketinget griber jo mere og mere ind i din dagligdag. Men det er jo fordi det er blevet meget virksomhedspræget. Jeg har ønsket at denne kommune skulle drives effektivt, med gode produkter, og det har socialdemokratiet og venstre også ønsket. Vi har været enlige om lav skat, lav grundskyld. Så man kan sige vi har haft et godt og bredt grundlag at starte på. Så vi kunne gå efter rationelle løsninger til glæde for borgerne. Side 12 af 20

13 TS: Vi vil gå videre til næste tema, som handler om forståelse af demokrati. Hvad opfatter du som grundlæggende elementer i det kommunale demokrati? JJN: Med den udvikling vi har, hvor folketinget mere og mere detailregulere, hvor de går ind og bruger kommunale elementer i valgkampen. F.eks. siger de at børneinstitutioner højest må koste 25 % af udgifterne. Det skal de ikke have lov at blande sig i. Kommunalt demokrati, udøves af kommunalpolitikere der for afstukket nogle rammer, love og regler, som vi skal overholde. I denne proces skal vi have fuldstændig frit spillerum. Hvis mine borgere synes at det er godt at vi havde Danmarks laveste daginstitutionstakster, så skal vi have lov at give dem det. Men når man går ind og detailregulere, så bliver laveste takst den som regeringen sætter, dvs kr., og vi havde det billigere. Jeg betragter det kommunale demokrati som der hvor man kun får en pose penge, love og regler, og så må vi selv budgettere ud på de serviceområder vi ønsker. EM: Så vil vi gerne snakke lidt om demokratiet inde i kommunen. Hvordan lægger den nye politikerrolle og strukturreformen op til at inddrage borgerne? JJN: Alle nye store kommuner har opdaget at der nogle gange skal køres 100 km til et møde og 100 km hjem igen. Det bliver derfor nødvendigt at have nogle nye demokratiformer og værktøjer til at inddrage borgerne. For var jeg kun tvunget til at kører 7 km, men nu bliver det også nødvendigt at køre 27 km for at nå borgerne. Det betyder at jeg bliver nød til at nå borgerne på en anden måde. Så det der sker nu er at man bruger nogle af de nye demokratiske værktøjer som vi har kendt både i USA og andre stæder med borgerinddragelse og høringer og hvor langt flere interessegrupper bliver involveret i den politiske proces. Den politiske proces kan godt gå hen og blive lidt tungere fordi vi er tvunget til at lave nogle demokratiske led mellem beslutningstagerne og borgerne. EM: På hvilken måde er det bedst at inddrage borgerne i kommunalpolitik? JJN: det er lidt svært at sige, det kommer an på hvad man skal beslutte. Men alle de områder der roer borgerne tæt på kroppen, ændringer i de fysiske landskaber, byudvikling m.m. Ændringer i hovedområderne; skole, daginstitutioner og ældreområderne, kultur- og fritidsliv. Hvis vi laver et større Side 13 af 20

14 tiltag eller har en stor pose penge, så mener jeg altid vi skal inddrage dem. Kom så langt ud som muligt og forstå med den frihedstanke du selv vil have over for folketinget, så får du klart det bedste resultat og de mest glade brugere. EM: Er borgerinddragelse altid godt for demokratiet? JJN: Du er nødtvunget til at have borgerinddragelse. Du skal ikke borgerinddrage hvis du skal bygge et hotel, for borgerne vil altid sige nej. Men der hvor det er borgernes egen hverdag der bliver påvirket, der skal du inddrage dem. Men du er også tvunget til at have nogle grænser. Når vi skal udlægge erhvervsarealer går borgerne lodret imod. De vil ikke have erhvervsarealer, men de vil gerne have arbejde. Nogle af de borgere jeg har talt med, der er nogle af de mest veltjenende i Danmark, vil ikke have en butik. Ja, f.eks. har vi Obicon/Oticon, det er en glimrende virksomhed, der betaler flere millioner i selskabsskat, hvoraf millioner af disse penge går til øget service. Men borgerne synes det er noget lort. De vil hellere have skal de køre ind til nabokommunen. Der er altså nogle områder hvor du må sige, det her er altså upopulært, hvilket altid sker når det gælder store bygninger eller noget større. TS: Er det et demokratisk problem at i som borgernes repræsentanter uddeleger beslutninger, der løber ud i små enheder? JJN: Nej det er ikke noget problem for. Jo flere der udtaler sig og jo mere emnet bliver gennem tærsket, jo bedre bliver produktet. Der er en utrolig ekspertise i at sige, jeg ved ikke en skid i forhold til dem der er udenfor døren. Der sidder jo folk der ved det hele og som er bedre end kommunaldirektøren og borgmesteren osv. Og det er dem vi skal lytte til. Det er dem der er med til at udvikle produktet. Og da jeg trådte til som borgmester var det en af mine hovedpunkter; borgerinddragelse. TS: vil det sige at lokalpolitik ikke bliver mere eller mindre demokratisk af at man uddelegere beslutninger? Side 14 af 20

15 JJN: Nej, overhovedet ikke. Man kan ikke tale om at beslutninger uddelegeres, man kan tale om at der inddrages flere mennesker. For i beslutningsprocessen kan borgerne indstille et ønske, men det er os der beslutter. TS: Lever de styringsværktøjer i benytter jer af i kommunen op til det demokratiske ideal i har? JJN: Ja det synes jeg, for vi har indført høringsfaser på alle områder. Vi har meget velfungerende dialog møder, vi har brugerpanel og vi har borgermøder. Dette giver også meget tilfredse borgere. Det har været utrolig let for mig at være borgmester i de 9 år, jeg har vært det. Vi har aldrig rigtig haft et problem - først her til sidst. EM: Hvor tidligt i processen har i inddraget borgerne? Er det helt fra I er på ideplan? JJN: Ja, det har vi også gjort, og det skal man også gøre, for man får et bedre grundlag hvis man siger vi vil lave en ny lokalbanner på dette område, hvad har i af ideer. Så inden vi går til boret med vores ideer, er borgerne i gang med deres ideer. Jo før jo bedre og jo lettere. EM: Hvor meget har i brugt ekstern ekspertviden, ikke embedsmænd, men konsulenter osv.? JJN: Ja, det bruger vi også. Du er tvunget til også at have eksterne eksperter. For vi kan ikke gå ind og dække alle ekspertområder, hvis du tænker på trafikplanlægning, byplanlægning. Vi har et istidslandskab med endemorana lige her ude, der er meget smukt og meget eksklusivt. Det ville være skide synd at ødelægge det der område. Derfor går man ud og spørger et af Danmarks bedste arkitektfirmaer; Hvordan kan vi bevare denne her naturidentitet med et istidslandskab, kombineret med boliger? JJN: Du er tvunget til at få ekstern hjælp EM: Frygter du at det bliver tre kommuner der kommer til at slås om alting? Side 15 af 20

16 JJN: Det bliver det. Derfor har jeg også besluttet at alt det jeg bevilger det går til de to andre kommuner. Men alle de andre de kæmper kun for deres gamle kommune. Kommunalreformen i 1970 dør først Du kan se det i en masse af de gamle kommuner. I stenløse der har de Ganløse. Ganløseborgerne er i evig opposition til stenløse der er et hadsk forhold. Det eneste sted de kan mødes er i stenløsecentret for at handle. Sådan en kommunalreform lever videre i 30 år. Fordi politikerne er lokalpolitikere. Der er meget få som mig. De penge mit udvalg har givet til nye anlæg, det er i de andre kommuner. Vi har givet 30 mio. til nogle nye idrætsanlæg, de 5 går til Ledøje-Smørum, de 25 går til Ølstykke og... (stenløse). Så hvis du ikke har den holdning. Nu er jeg gammel dommer. En hjemmebanedommer er noget af det værste man kan have du skal ikke dømme dit eget hold, du er sgu for hårde ved dem. Her bruger jeg samme princip. Vær god ved udeholdene. Og her har vi jo ikke nogen problemer, vi ligger meget længere fremme end de andre. Så der bliver et problem med geografisk politik. Der bliver et problem med partipolitik fordi det er geografiske lister der lige nu sidder i sammenlægningsudvalget. Det er ikke politiske lister. Der er kun to politiske lister i vores kommune. Det er de konservative og det er SF. Resten det er sådan nogen lokallister, men de kalder sig Venstre, de kalder sig Soc.dem. og radikale osv. TS: Hvad med på tværs af kommunerne, med det partipolitiske? JJN: Der er kun to partier. C og SF. Os i C har mødtes hver uge i 2005 op til valget, hver uge. A havde fire fælles møder og havde otte møder i alt, hvor det kun lige var toppen der mødtes. Vi mødtes hver uge. Jeg er lige blevet interviewet til en bog om den her konstituering, der siger jeg, at der kun er to partier der har overlevet. C og SF. De to andre partier de ligger i grus, for det var geografiske lister i partierne. V i Ølstykke kunne ikke snakke med V Stenløse. V i Stenløse kunne ikke snakke med V i Ledøje-Smørum osv. TS: Ser du det som en styrkelse at i har haft de her indledende møder? JJN: Meget stærkt. Altså vi står rigtig stærk og jeg håber på at vi får et rigtig godt valg næste gang. For vi er det eneste parti, der har optrådt helt ordentligt hele vejen igennem og vi har været en stærkt sammentømret organisation. En stærkt sammentømret byrådsgruppe. Så vi står meget stærkt. De andre står meget fragmenteret. Side 16 af 20

17 EM: Jeg kunne godt tænke mig at stikke lidt mere til det med borgerinddragelse. Du er meget positiv over for det, men er der ikke en risiko for at nogen politikere bruger det til at flygte fra ansvaret og sige at det var borgerne der sagde... JJN: Det er sgu mere det at man lefler. Man lefler for brugergrupper. Grunden til at BUPL står så stærkt i den nye kommune og stod så svagt hos os, det er fordi at der er point i at sige at børnene skal gå i børnehave når de er tre år og der skal en højere normering osv. Det siger forældrene også for de er blevet præpareret af institutionslederen aftenen før. Der hvor jeg ser det store problem er hvis man ikke forholder sig kritisk overfor det der kommer fra de her brugergruppe. Altså det er jo ikke sikkert at de har åbnet sandheden, de kan også meget vel bruge rigtig mange penge. Men det er jo skidegodt som politiker og sige: Hol kæft hvor er I gode det bringer jeg videre til byrådssalen. Så kommer det så til byrådssalen, hvor jeg så sidder som den ansvarlige og må sige at det ikke går. Det jeg er mest bange for, det er leflen. Man skal forholde sig med sund fornuft og kritik overfor det der kommer og man skal sige til dem, meget præcist: I kan kun indstille, det er os der beslutter. Der ligger ingen leflen i det. Der ligger ikke nogen ademokratisering i det. Der ligger mulighed for at politikerne bruger det ligesom... Jamen du skal hele tiden definere dine vælgergrupper. Hvis der er 250 forældre samlet og du siger, det vil jeg bringe videre i byrådet. Og jeg siger: det må diskutere i byrådet, så ved jeg godt hvem der har vundet kampen. Derfor bliver der en masse leflen. TS: Så man kan godt lytte til borgerne og få inspiration? JJN: Det skal man. Man skal lytte, men det er ikke sikkert at man... Jeg er sgu mange gange gået imod, fordi jeg ved jo nogle gange, præcis hvad de siger. Men omvendt så herovre. De fik 23,5 mio. og jeg tror vi fik for 50 mio. byggeri. Så gav jeg dem 30 mio. og jeg tror vi får for 40. Det er jo fantastisk fordi så sidder Cowi-ingeniøren og arbejder gratis, så sidder, arkitekter, jurister og økonomer og arbejder gratis, når de kommer hjem fra ministerierne eller hvor faen de nu arbejder. Så arbejder de gratis og så går vi direkte på og så skal vi lige ind i byrådet. Lige over forvaltningen om den overholder byggevedtægterne, men så herind til byrådet og så siger vi YES, så bygger vi. Nå du bygger for 50 mio. så går de 10 til arkitekter og byggesagshonorarer og lort og skidt. Der tror jeg vi er nede på to mio. Fordi de har lavet det gratis. Og de har lavet det som de vil have det. DE ved hvilke vaskemaskiner der er brug for og hvor de skal stå, de ved hvilke depoter der er brug for og hvor de skal være, de ved hvor kontakterne skal være, så du ikke smadrer dem, når du spiller indendørs fodbold. Lyt til dem. Side 17 af 20

18 EM: Har du selv nogle kommentarer? JJN: I skal vide, som jeg indledte med at sige: jeg var kritiker af reformen. Fordi, jeg kunne jo se at alt det jeg har bygget op, Jeg har jo brugt al min tid på det: Morgen, middag, aften og nat, at de ville falde... Jeg sagde til Bendt Bendtsen dagen efter de vedtog anden del af kommunalreformen. Først er der mødet i april der jublede jeg for der havde partiet lyttet til mig fuldstændigt. Men så kommer DF ind og så får vi i juni lovforslaget, hvor det skal være en nabokommune og så sagde jeg til Bendt, da vi sad der inde om morgenen på Christiansborg. Dermed gav du min dødsdom. nej nej, jeg skal nok hjælpe dig. Jeg sagde. Hold da kæft, jeg har 100 mio. i kassen. Vi har grunde for 300 mio. liggende vi DK s rigeste kommune, set med hensyn til borgere. Jeg har kun fattigrøve (som naboer). Ballerup skylder en ½ mia. Værløse er kørt helt af helvede til. Albertslund har DK s højeste skat og 24 promille i grund. Høje Taastrup, de lever udelukkende ved nådens hjælp. Stenløse har lige været under administration og hvis det fortsætter kommer de det igen. Hvad tror du de siger, når jeg kommer med 100 mio. og mio. i grunde? De siger Jens Jørgen, vi holder af dig, du er en sød fyr, vi vil sgu have dine penge. Og sådan var det. Ude i Dragør der har vi Asger Larsen, konservativ borgmester, han ville lægges sammen med Tårnby. Henrik Zimino ude i Tårnby, han sagde: Gu vil jeg ej lægges sammen med dig din fattigrøv du skylder en ½ mia. væk og der er ikke styr på en skid ude hos jer. Så jeg har været kritisk lige fra dag 1. For jeg troede på frivillighedens vej. Det stod der i vores partiprogram, vedtaget på landsrådet, at det skulle være frivilligt. De indsnævrede det til at man selv kunne vælge, hvem man ville lægges sammen med og man indsnævrede så sidst da DF kom sammen, at det skulle være en nabokommune. Jeg ville godt have haft ligesom i Finland og Holland at der var ti kommuner der fik lov til at overleve, som kunne vise nye veje. I Finland viste det sig jo at de små kommuner, det er dem alle folk vil bo i i dag. Det er de billigste, det er der, der er størst borger tilfredshed. Og nu forsøger man nogen steder i Finland om man kan gå tilbage til mindre enheder, da det var billigere for landet. Jeg ville gerne have haft ti frække kommuner. Egtved med Sonny Berthold, som gerne ville have været alene, han blev lagt sammen med Vejle. Det var sådan en kommune i Jylland. Der kunne også være nogle andre rundt omkring. Så kunne jeg have været her i Ledøje-Smørum lige op til Kbh. Og så kunne vi se over ti år hvem der har klaret sig. Jeg vil vædde med at herude ville det være rigmandseldorado. De ville flytte herud fordi, hver tredje borger er medlem af idrætsforeningerne. Vi får DK s flotteste eller Jylland har så mange skideflotte fordi de får så mange penge i udligning men vil ville have haft Kbh s flotteste kultur- og idrætsanlæg. Musikskolen inde i idrætscentret, ældrecenter, de sindslidende alle vil mødes der for det bliver ikke et idrætsanlæg, det bliver et kulturanlæg. Det er igen det man kan sige som politiker: jeg vil ikke have idrætsanlæg, jeg vil have kulturanlæg men en Side 18 af 20

19 anden vision var at børnene (skulle bruge??) idrætsanlægget. Vi er de første er den første kommune i Danmark, der har bygget daginstitution inde i idrætsanlægget. Så lige fra du kommer ud af moders skød, til du afgået ved døden er du et sted hvor der er godt at være. Du kan spille blokfløjte, du kan spille cello, du kan spille badminton og du kan gå til karate og styrketræning. Alt sammen et sted. Du kan leve dit liv det sunde sted det er visioner. Det er sgu ikke noget embedsmændene finder ud af, men de finder ud hvordan man kan virkeliggøre det. Så derfor der ligger der en undertone i mine svar. En begejstret tilhænger vil sige nogle andre ting. Men jeg tror nok at de har fået øjnene op. Regeringen falder. Jeg får 60,2 % her til kommunalvalget, jeg tror C vil få 8 % til folketingsvalget. Jeg kan mærke det. Jeg tror ikke partiet går tilbage, men blokken går tilbage. Jeg siger til Bendt, med denne her reform, der mister du magten. Herude der siger der. Hvorfor fanden skal vi betale så meget i udligning, når vi ikke kan gå til gymnastik alle ugens dage. Det er jo kanon at folk vil gå til gymnastik. Det er jo gratis mennesker der står og underviser. TS: Hvad med den der udligningsproces, det skæve DK. Synes du at det er retfærdigt at man udligner på den måde? JJN: Nej, det er vores største problem. Nu sidder jeg i idrættens analyse institut, hvor Brian har sat mig. Og jeg har været rundt at se på idrætsanlæg. De har jo idrætsanlæg i Jylland, Stoholm det er et slot! Bygget af udligningspenge. Vi har ikke svømmehal her i kommunen. DK s rigeste kommune eller ikke DK s rigeste kommune men DK rigeste indtjenende husstande. Vi har ikke svømmehal. Der ikke en jysk flække, der ikke har svømmehal. Det koster 5 mio. om året at drive en svømmehal, det har vi ikke råd til. De har råd til det i alle jyske kommuner. Udligning. TS: Så du så egentlig at pengene der kommer ind i den enkelte kommune forblev i kommunen? JJN: Der skal være en landsudligning. Men der skal ikke være en udligning efter sociale kriterier. De der kommuner du får aldrig borgerligt styre. Der er jo ingen konservative der gider stille op i Kbh s Amt mere. De kan jo alle sammen lave langt bedre service end os. Fordi de sociale udligning giver Dalsgaard i Ballerup 350 mio. Det gav os minus 151 mio. Så hvis du gerne vil lave alle de der svømmehaller. Ballerup har 5 svømmehaller så skal borgerne bare selv betale. Den sociale udligning går til dem. Landsudligningen den er jeg udmærket tilfreds med. Jeg kommer selv fra Jylland og det dør hele lortet derover, hvis de ikke får nogle penge. Det skal være værdigt at vokse op som elev, som barn, ældre i hele DK det har vi råd til. Men de derinde de skal altså ikke sidde og tømme kassen. Rødovre mand, Side 19 af 20

20 de tømmer kassen. Du kan lave alt. Jeg er formand for C i Kbh. s amt, borgmesterkredsen og gruppeformandskredsen i amtet. De siger til mig: JJ, vi kan ikke flytte en skid. Der er én konservativ i Glostrup, gammel storkonservativ kreds. Men da soc.dem. kom til da lavede Birte Weiss udligningsreformen efter sociale kriterier. Der var noget der hed vejudligning i gamle dage. I Herlev, hvis du kører igennem et u-sving kører du igennem tre kommuner, der er jo ingen veje, når de skal have skovlet sne så tager det fem minutter. Nå vi skal sætter sneberedskabet i gang så koster det I Herlev koster det måske 10. Der er så varmt derinde så sneen smelter inden den kommer ned. Det tog man ud. Prøv at tænke Thisted. Den var større end de 18 kommuner i Kbh. s Amt og Frederiksberg og Kbh. s kommune tilsammen. Thisted var større i areal end de 20 kommuner. Hvad koster det ikke at sætte sneberedskabet i gang i Thisted? Der tog man kilometerudligningen væk. Fordi det skulle gå til (det sociale). Det var Birte Weiss. Og fandeme så fastholder vores egen regering den altså ikke de konservative - de kæmpede til sidste blodsdråbe. Men Venstre de røvhuller de gennemførte så nu er det skidelet at være socialdemokrat og det er skide svært at være konservativ. Fordi vi skal vende hver en 5- øre. Side 20 af 20

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Den næste sag på dagsordenen er sag nummer 9, aftale med

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder 1 Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder Venstre har haft et godt år Kære landsmøde, kære delegerede, kære gæster fra ind- og udland Det har været

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere