Finn Thorbjørn Hansen
|
|
- Harald Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÅR UNDRINGEN LEDER TIL EN FYLDT STILHED, DER ER VÆRD AT TÆNKE UD FRA: Relevansen af det sokratiske i humanvidenskab, højere uddannelse og professionsudvikling Finn Thorbjørn Hansen 7 Jeg er af Logos-redaktionen blevet bedt om at gøre rede for, hvor og hvorfor jeg i dag, i 2015, ser en relevans af det sokratiske i moderne humanvidenskab, højere uddannelse og professionsudvikling. Det er nemlig alle felter, som jeg forskningsmæssigt i over 15 år har arbejdet med ud fra en sokratisk tilgang. Som Logos ansvarlige redaktør, Hans Gregersen, skrev til mig: Nu er dialogerne hos Platon jo fyldt med bevægelser, der går fra mavefornemmelser/ synsninger (doxai) til egentlig viden (episteme), og Sokrates spørgende jordemoderkunst betjener sig ofte af en gendrivelse (elenchos), der for udenforstående kan forekomme noget negativ. Det spændende at spørge dig om er derfor, hvad det er, du mener, Sokrates og den sokratiske metode kan bibringe os i dag. Jeg skal på den relativt korte plads forsøge at give et svar på det. Det vil jeg gøre ved først at udpege, hvad jeg ser som det essentielle i det sokratiske, og hvorfor især den filosofiske undren (på græsk: thaumazein) og det sokratiske undringsfællesskab og dialogiske nærvær er nøgler til at forstå Sokrates filosofiske samtale- og jordemoderkunst. Dernæst vil jeg beskrive, hvorledes jeg selv forsøger at skabe sokratiske samtale- og undringspraksisser som aktionsforsker og som underviser på universitetet eller som sokratisk facilitator inden for professionsudvikling som sådan. Sidstnævnte beskrivelser kan selvsagt kun blive kortfattet, og derfor vil jeg også afslutte med nogle forslag til læsninger, der bedre udfolder, hvori et sokratisk forskningsinterview, en sokratisk dialoggruppe, en filosofisk vejledningspraksis og et undringsværksted består, og hvorledes disse kan praktiseres på sokratisk vis. MED HVILKE BRILLER SER MAN? Når man vil svare på spørgsmålet Hvad vil det sige at filosofere på sokratisk vis? og i det hele taget, når man vil beskrive, hvad Sokrates samtale- og jordemoderkunst går ud på gør man klogt i først at fremlægge sine fortolkningskilder. Med hvilke linser læser man Platons dialoger? Ned gennem filosofihistorien har utallige filosoffer og skribenter refereret til og beskrevet sig selv som sokratiske og givet deres særlige udlægning af, hvad meningen var med Sokrates mange spørgsmål og samtaler og med Platons dialogiske forfatterskab som sådan. Så forskellige moderne filosoffer som f.eks. Jørgen Habermas, Michel Foucault, Søren Kierkegaard, Hans-Georg Gadamer, Jan Patocka, Gabriel Marcel, Pierre Hadot, Emmanuel
2 8 Levinas og Hanna Arendt har hver på deres måde positivt beskrevet deres egen tænkning som inspireret af Sokrates og Platon og har i disse beskrivelser hver givet deres udlægning. Min primære inspiration til at forstå det sokratiske har jeg hentet fra fem forskellige kilder: Søren Kierkegaard, Hans-Georg Gadamer, Hannah Arendt, Michel Foucault og Jan Patocka. Den dybe indsigt og visdom får man via den tavshed, som opstår, når man grundlæggende ledes af en fælles undren og dialog. Kierkegaard (1997 [1841], 2002 [1846]) giver os blik for den eksistentielle dimension i den sokratiske samtale, og hvorfor det er afgørende men aldrig helt muligt (derfor den passionerede og aldrig afsluttede stræben) at forsøge at opnå en eksistentiel integritet mellem tanke og liv, før at der kan gøres indsigter med dybde og visdom. Det interessante ved den eksistensfilosofiske tolkning af Sokrates er, at den dybe indsigt og visdom får man som i øvrigt også Platon skriver i Det Syvende Brev i det sidste bind VI af Platons Samlede Værker 1 hverken gennem det skrevne ord eller det talte sprog, men via den tavshed, som opstår, når man grundlæggende ledes af en fælles undren og dialog, og når gnisten kontakten til fænomenet på forunderligvis er der. Derfor er vejen til den egentlig visdom (sophia og nous) noget der må ske på negerende og indirekte vis, da de dybere indsigter ikke kan siges positivt og direkte i konkrete udsagn, definitioner og begreber. Men i den tavshed, der følger af en genuin undren og dertil knyttet begyndende lytten til fænomenet i sig selv vil muligheden for en dybere ordløs forståelse indtræffe. Eller som Kierkegaard selv formulerer sig i Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates (Kierkegaard, 1997 [1841], s. 254): Det Hellige skulde ikke tages forfængeligt, Templet maatte først renses, før det Hellige atter vilde tage Plads deri. Sandheden fordrer Taushed, før den vil oplade sin Røst, og denne Taushed skulle Socrates tilveiebringe. Derfor var han blot negativ. Gadamer (2004 [1960], 1986) har et ekceptionelt godt blik for de sandhedserfaringer af etisk, eksistentiel, æstetisk, spirituel og værensmæssig art, der forbliver uudsigelige for den logisk-fremadskridende og metodisk analyserende tænker og dennes argumentationsgang og sproglighed. Der må skelnes mellem epistemologiske og proportionelle udsagns-sandheder og ontologisk-levede værens-sandheder. Det er sidstnævnte sandhedsformer, der er målet for den sokratiske jordemoder- og samtalekunst. Når Gadamer beskriver det sokratiske som en grundmodel for sin filosofiske hermeneutik, gør han det, fordi der i den sokratiske spørgeform og dialektik og elenchos ligger en bevægelse og længsel, der når ud over både doxai og episteme (altså ud over de personlige meninger og 1 I Platons Samlede Værker (bind VI) i ny oversættelse fra 2015, skriver Ivar Gjørup i forordet til Breve, at netop Det Syvende Brev må antages at være skrevet af Platon selv, om end Platon her skriver nogle forbavsende og afgørende ting, når han siger, at hvad han ser som det væsentligste i livet, hverken er noget vi direkte kan skrive eller tale om. Et brev og en pointe som også Gadamer, Foucault, Patocka og Arendt tager op i deres tænkning og forståelse af det sokratiske og som i øvrigt også gennemstrømmer Kierkegaards syn på det sokratiske. For yderligere uddybning af betydningen af Det syvende Brev i Platons tænkning, se Sayre (2002) og Rhodes (2003).
3 generelle vidensbaserede udsagn) for i stedet at rette sig mod en visdom (sophia, nous og phronesis), der knytter sig til en levende meningsfuldhed i livet, som den pragmatiske og kognitive bevidsthed og diskurs ikke har greb om. 9 Hvis man kort sagt vil forstå, hvad værdighed er, så må man først forsøge selv at leve værdig og være værdig, og tænke fra en sådan indersideerfaring, før en dybere indsigt i og begrebslig forståelse af værdighed som fænomen og livsytring kan ske. Hvis man vil forstå, hvad værdighed er, så må man først forsøge selv at leve værdig og være værdig. Arendt (2005 [1958], 1978) har også et blik for denne værensmæssige sandhedsdimension i den sokratiske tænkning, men dvæler i højere grad ved den filosofiske undren (thaumazein) en sanselig tavs ikke-viden som porten til, ledetråden i og drivkraften bag den sokratiske dannelses- og samtaleproces. Hvad vil det sige at tænke indefra egne livserfaringer og på en grundlæggende undrende måde? Hvori adskiller den filosofiske undren sig fra den intellektuelle nysgerrighed, den videnskabelige undersøgelse eller den (ideologi)kritiske refleksion? Det er spørgsmål, der er gode at stille sig, når man vil indkredse undringens fænomenologi. I den grundlæggende kunstneriske forundring og filosofiske undren synes vi i højere grad at være i en ontologisk resonans og dialog med erfaringer og indsigter i livet, som vi på reflekteret afstand og på epistemologisk (vidensmæssig og videnskabelig) vis ikke vil kunne komme i dialog med og få begreb på og greb om. Her mødes Gadamer og Arendt i deres lovprisning af det græske ord theoria (kontemplativ tænkning, hvor man eksistentielt er til stede og deltagende i den sag eller det livsfænomen, man er optaget af) frem for den moderne videnskabs ophøjelse af teorien som den distancerede og objektiverende iagttagelse af det undersøgte. Foucault (2005 [1982]) og Patocka (2002) har det til fælles, at de grundlæggende ser det sokratiske som en livsform og livskunst. De taler om den sokratiske samtale- og jordemoderkunst som en etisk selvomsorg og om at leve det filosofiske liv. Fokus er på handlingen, på det at turde træde frem og stå ved det, som man dybest set tror på og ser og oplever som sandt, godt og smukt. Foucault knytter an til det græske ord parrhesia, der har at gøre med de levende sandheder, der først viser sig, hvis den enkelte i den konkrete handling reelt tør sætte sig selv og denne sandhed på spil i almenmenneskelig og samfundsmæssig kontekst. Med Foucault følger der også en mere æstetisk dimension med til det sokratiske, idet øjeblikke af skønhed opstår, når der opstår en momentan harmoni mellem personens logos og bios, mellem tanke og liv, i en ethos og Her mødes Gadamer og Arendt i deres lovprisning af det græske ord theoria frem for den moderne videnskabs ophøjelse af teorien som den distancerede og objektiverende iagttagelse af det undersøgte.
4 10 livsbegivenhed, hvor noget større end en selv (Foucault kalder det for spiritualitet) i det pågældende øjeblik ligesom kalder på en handling, en dåd. Men det er i undringsfællesskabet, der kan opstå en solidaritet og et eksistentielt skæbnefællesskab, der kan skabe en særlig form for åbenhed og fælles søgen og længsel. Patocka er mere beskeden, hvad angår ønsket om og troen på, at man kan opnå den slags skønne enhedsøjeblikke og æstetiske selvdannelser. Han taler i stedet for om the solidarity of the shaken. I hans sokratisk-inspirerede tænkning (der også er påvirket af Kierkegaard og Heidegger) vil vi som mennesker (da vi jo ikke er guder eller fuldendte) altid komme for sent og altid komme til kort i vores selvdannelses- og erkendelsesbestræbelser. Men det er i undringsfællesskabet, i de samtaler, hvor vi oplever en fælles rystelse over, hvor lidt vi i grunden ved og kan vide, at der kan opstå en solidaritet og et eksistentielt skæbnefællesskab, der kan skabe en særlig form for åbenhed og fælles søgen og længsel. Det unikke ved Patockas tænkning er derudover, at han som eksistentiel fænomenolog også får peget på, hvorfor det sokratiske og denne visdomslængsel altid må ske via en nede-fraog-op -bevægelse, altså fra en levet erfaring og personlig grundlæggende undren, der kan optø de fastfrosne meninger (doxai) og sikkerheder, definitioner og vidensformer (epistemer). Først da er vi åbne og modtagelige nok til at kunne se det underfulde og modtage de ordløse indsigter, som kun kan ske med eller opstå i én i den slags forundrings- og undringsøjeblikke. Med Patocka får vi således en fænomenologisk grund under og indgang til det sokratiske. AT FINDE FREM TIL DE SOKRATISKE STIER Jeg har i Den sokratiske dialoggruppe (Hansen, 2000), Det filosofiske liv (2002) og i At stå i det åbne (2008) givet forskellige pædagogisk-filosofiske beskrivelser af og refleksioner over, hvordan man konkret kan skabe rum og de rette sokratiske attituder og dyder for, at et sokratisk undringsfællesskab og sokratisk dialogkultur kan blive til. Grundtanken er, at det at filosofere på sokratisk vis ikke er noget, som man hverken kan læse sig til eller tilegne sig via konkrete værktøjer og metoder. Det er ok at have noget skoleviden og nogle færdigheder i at kommunikere og samtale ud fra nogle allerede givne værker og metoder i sokratisk dialog. Men det er, som det er med den dygtige kunstner eller jazzmusiker. Én ting er at kunne sin teknik og sit håndværk og diverse teorier om billedkunst eller jazzmusik. Noget andet og langt vigtigere, hvis man vil blive en god billedkunstner eller jazzmusiker, er at have føling, intuition og fornemmelse og ikke mindst en indre drivkraft og kærlighed til kunsten eller musikken. Den gode kunstner eller jazzmusiker forstår at improvisere i øjeblikket ud fra, hvad det er, som det sete (f.eks. egetræet, der males) eller musikken (eller det, der søger et udtryk gennem musikken) kalder på.
5 Kunstneren eller jazzmusikeren er således under indtryk af noget, som søger et udtryk. Og her kan kunstneren eller jazzmusikeren ikke bevæge sig frem via allerede trådte stier og de vidensformer, kompetencer og tillærte færdigheder, som de har lært. Her må kunstneren eller jazzmusikeren først og fremmest formå at være til stede i øjeblikket på en intens nærværende måde for at kunne høre kaldet i situationen. Hans viden, teknik og håndværk kan så følge efter, og oftest er denne viden, kompetence og håndværk rigtignok medvirkende til, at indtrykket på excellent vis finder et udtryk, der både overrasker publikum og kunstneren eller jazzmusikeren selv. Ellers ville der ikke være tale om et kunstnerisk skabende og original værk. 11 Men den som spiller førsteviolinen her er altså hverken episteme, poesis eller techne, men hvad Platon og Aristoteles kaldte for phronesis, og som Gadamer senere gjorde til et nøglebegreb i den filosofiske hermeneutik og bestemte som en slags taktfuldhed eller gehør for det væsentlige i den konkrete situation. På tilsvarende vis med en sådan improvisatorisk og phronetisk sans - må man også forholde sig til filosofi og til den sokratiske samtale. Også her kan man til en vis grad lade sig lede af filosofisk skoleviden og nogle filosofiske metoder og greb og begreber, men det væsentlige den filosofiske tæft dét får man først, hvis man er under indtryk af noget, der virkelig har gjort et indtryk, og når dette indtryk er båret af en grundlæggende undren og lytten til noget (sagen eller fænomenet selv), der kalder. Når man da står i det åbne og i en sådan lytten til fænomenet eller sagen selv, kan man som jazzmusikeren altså ikke blot trække på sin tidligere viden og kompetencer, men man må snarere forsøge at rense sig for sikker viden og nå frem til det, jeg andet sted har kaldet feltet for det vi ikke ved, at vi ikke ved, men er eller kaldes til at blive (Hansen, 2014). Fra dette sted, i en grundlæggende undren og ikke-viden, vil man kunne improvisere på filosofisk vis og ud fra et gehør for Sagens stemme og ikke kun ens egen idiosynkratiske Personlige stemme (eller lyster og interesser), eller Fagets stemme (ens professionalitet) eller Systemets stemme (hvad man bør gøre ud fra gældende institutionelle, kulturelle, politiske eller commen sense standarder og regler). At handle sokratisk vil da være at bryde igennem de størknede meningsskorper og selvfølgeligheder, som har aflejret sig omkring én, for i stedet at finde ud i det åbne og ud i en dialog med det underfulde og gådefulde i det hverdagsagtige og umiddelbart selvfølgelige. Kan man det, er man (gerne sammen med andre) trådt ud på de sokratiske stier! Den som spiller førsteviolinen her er altså hverken episteme, poesis eller techne, men phronesis. At handle sokratisk vil da være at finde ud i det åbne og ud i en dialog med det underfulde og gådefulde i det hverdagsagtige og umiddelbart selvfølgelige.
6 12 UNDRINGSVÆRKSTEDER ELLER WONDER LABS I 2015 Jeg har i perioden fra undervist og trænet undervisere og professionelle i at arbejde med filosofisk vejledning og sokratiske dialoggrupper. I 2002 oprettede jeg sammen med en mindre gruppe filosoffer Dansk Selskab for Filosofisk Praksis ( hvor netop denne sokratiske samtale- og dannelsesproces blev afprøvet og diskuteret. I dag som professor i filosofisk og dialogisk praksis ved Center for Dialog og Organisation ved Aalborg Universitet har jeg også bevæget mig over i en forskningstilgang, der er sokratisk. Dels har jeg udviklet, hvad jeg kalder sokratisk forskningsinterview (Hansen, 2015a) og dels sokratisk og fænomenologisk aktionsforskning, som er blevet gennemført i forskellige faglige og professionelle sammenhænge (Hansen, 2014, Hansen, 2016). Grundkernen i den aktionsforskning, som jeg kalder sokratisk og fænomenologisk, er undringsværksteder eller Wonder Labs. Jeg skal kun kort beskrive strukturen og fremgangsmåden i dette værksted, da man kan finde det udførligt beskrevet andetsteds (Hansen, 2014, 2015b, 2016). Undringsværkstedet består af fem rum eller momenter. Forenklet sagt er disse inspireret af de fem førnævnte filosoffer. Der er således et fænomenologisk moment (Patocka), et hermeneutisk (Gadamer), et undringsdialogisk (Arendt), et eksistentielt (Kierkegaard) og et phronesisk moment (Foucault). I det første rum skal deltagerne medbringe en levet erfaring og fortælling fra eget liv, der har gjort et stort indtryk på dem. På fænomenologisk vis åbnes dennes livserfaring så via forskellige skrive- og refleksionsøvelser, der får det forunderlige i det selvfølgelige frem. I det andet rum spørges der til på mere filosofisk vis, hvad det almenmenneskelige kan være i disse konkrete og personlige fortællinger og erfaringer. Dertil spørges der også på sokratiskdrillende og kritisk vis ind til de tavse grundantagelser og værdier, som synes at blive taget for givet i den givne erfaring eller fortælling. I det tredje rum træder deltagerne ind i en fælles sokratisk dialoggruppe omkring et valgt filosofisk tema og spørgsmål som har udkrystalliseret sig ud af de første to momenter. Her er det for alvor de sokratiske dyder og attituder og spørgeformer (Hansen, 2000, 2008) der bringes i spil. I dette rum vil også menneskehedens Store Fortællinger og Undringer blive bragt på banen i forhold til det valgte tema, så gruppens meninger og spørgsmål også kan blive belyst og inspireret fra andre større horisonter. I det fjerde rum vil den sokratiske facilitator standse op, og spørge til, hvor den enkelte selv er eksistentielt set. Hvem og hvor er du selv i alle disse mange fine tanker og idealer? Her vil jeg som facilitator også bruge mere æstetiske og spirituelle eller kontemplative øvelser (f.eks. stilhedsøvelser eller filosofiske vandringer i naturen), hvor den enkelte bringes til at filosofere med hjertet over for det valgte spørgsmål og tema.
7 Endelig i det femte rum vil man som i analogien om Platons hule vende tilbage til det almindelige hverdags- og arbejdsliv og den organisation, man er en del af. Herfra vil man spørge, hvorledes man fremadrettet kan leve et mere filosofisk liv med større etisk selvomsorg og praktisk visdom i fællesskab med andre. 13 RELEVANSEN AF DET SOKRATISKE I DAG Disse undringsværksteder eller wonder labs 2 har jeg brugt med gode resultater i undervisningen på universitetet, hvor de studerendes kritiske såvel som eksistentielle dannelse og refleksion og motivation! fremmes (Hansen, 2014). Jeg har også brugt undringsværksteder på diverse seminarer og kurser for professionelle. F.eks. seminarielærere, konsulenter og sygeplejersker der godt vil lære at stå i det åbne og også få skærpet deres sans for det eksistentielle og deres etiske dømmekraft og ikke mindst udviklet en ny sproglighed for det etisk-eksistentielle og sokratisk samtalekultur i deres professionelle arbejde. Men jeg har især set nytten af denne sokratiske tilgang, når jeg benytter den i aktionsforskning. Via undringsværkstedet som aktion-ind-i-feltet får pilotgruppen af praktikere i den pågældende organisation (f.eks. Designskolen Kolding og Anker Fjord Hospice se Hansen, 2014, 2016) en særlig mulighed for at tænke fra indersiden af deres professionspraksis. Via denne sokratiske og undrende tilgang forløses og artikuleres der indsigter, som ellers kun ligger i kroppen eller praksissen som en tavs, intuitiv og situativ viden eller visdom. På denne måde bliver praktikerne sokratiske forskere i egen praksis, og min funktion som udefrakommende aktionsforsker er da at være sokratisk fødselshjælper for disse refleksionsog dannelsesprocesser og interne og ofte oversete indsigter. Denne fremgangsmåde er især relevant, når man som f.eks. sygeplejerske eller designer arbejder med eksistentielle, etiske, spirituelle eller æstetiske og værensmæssige erfaringer og livsfænomener. * Jeg har især set nytten af denne sokratiske tilgang, når jeg benytter den i aktionsforskning. Opsummerende kan man altså sige, at man kun har set toppen af det sokratiske isbjerg, hvis man tror, at det sokratiske kun handler om at gå fra doxai til episteme. Da er man nemlig i så fald kun gået halvvejen. Fra episteme går Sokrates videre til aporia og videre til thaumazein den grundlæggende undren. Og derfra vil man så på mere kontemplativ vis (theoria) kunne gøre sig håb om at modtage en visdom af mere ordløs natur (sophia og nous). Når kritikere af Sokrates derfor affejer den sokratiske tilgang som værende for kognitivistisk og rationalistisk (eller metafysisk i bastant forstand), så er det fordi, at de ikke som f.eks. Kierkegaard, Gadamer, Arendt, Patocka og Foucault har set den anden side af det sokratiske. 2 Se beskrivelse om Wonder Lab på AAU på: dialogue_labs/wonder_lab/
8 14 REFERENCER Arendt, H. (1978). Life of the Mind. New York: Harcourt, Inc. Arendt, H. (2005 [1958]). Menneskets vilkår. Kbh.: Gyldendal. Foucault, M. (2005 [1982]). The Hermeneutics of the Subject. New York: Palgrave, Macmillan. Gadamer, H.-G. (2004 [1960]). Sandhed og metode. Aarhus: Systime A/S. Gadamer, H.-G. (1986). The Idea of the Good in Platonic-Aristotelian Philosophy. New Haven: Yale University Press. Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe: et værktøj til værdiafklaring. Kbh.: Gyldendal. Hansen, F.T. (2002). Det filosofiske liv: et dannelsesideal for eksistenspædagogikken. Kbh.: Gyldendal. (Ph.d.-afhandling). Hansen, F.T. (2008). At stå i det åbne: dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Kbh.: Hans Reitzels forlag. Hansen, F.T. (2014). Kan man undre sig uden ord? Design- og universitetspædagogik på kreative videregående uddannelser. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Hansen, F.T. (2015a). Den sokratiske forskningsinterview: et alternativ til kvalitativ forskning forstået som vidensproduktion. I: Metodefetichisme: Kvalitative metode på afveje? (red. Karen Munk og Søren Bengtsen). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Hansen, F.T. (2016 in print). At undres ved livets afslutning: Filosofiske samtaler om livet og døden i palliativt arbejde. Kbh.: Akademisk forlag. Hansen, F.T. (2015b). The Call and Practices of Wonder. In: The Socratic Handbook (ed. Michael Noah Weiss). Wien: LIT Verlag. Kierkegaard, S. (1997 [1841]). Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates. Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), bind 1. Kierkegaard, S. (2002 [1846]). Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift. SKS bind 7. Patocka, J. (2002). Plato and Europe. Stanford: Stanford University Press. Rhodes, J. (2003). Eros, Wisdom, and Silence. Plato s Erotic Dialogues. Columbia, Missouri: University of Missouri Press. Sayre, K. (2002). Plato s Literary Garden: How to Read a Platonic Dialogue. Notre Dame, Indiana: University of Notre Dame. ANBEFALET LITTERATUR TIL INSPIRATION: Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe: et værktøj til værdiafklaring. Kbh.: Gyldendal. Hansen, F.T. (2008). At stå i det åbne: dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Kbh.: Hans Reitzels forlag. Hansen, F.T. (2014). Kan man undre sig uden ord? Design- og universitetspædagogik på kreative videregående uddannelser. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Weis, M.N. (2015). The Socratic Handbook. Wien: LIT Verlag. (Se: page=product_info&cpath=18&products_id=12069 ) Filosoffen som bremse, som vi kender det fra Apologien. Ikke den bremse, der standser folk, men den bremse, der sætter gang i dem.
Rita Buhl
1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereChristian Bundgaard Svendsen
Christian Bundgaard Svendsen Undren og tvivl er beslægtede begreber, men de er grundlæggende forskellige. Undren og tvivl er både hverdagsbegreber og filosofiske begreber. Filosofien starter med undren
Læs mereIntroduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen
Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereIndføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense Baggrund for kurset Kurset er en mulighed for interesserede undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereAt undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde (Hansen, 2016)
Arbejds- og øvehæfte til bogen: At undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde (Hansen, 2016) Finn Thorbjørn Hansen, Professor, Aalborg Universitet, december 2016:
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereHvad er eksistentiel og undringsdreven innovation? Og kan det fremme en humanistisk og eksistentiel resiliens?
Hvad er eksistentiel og undringsdreven innovation? Og kan det fremme en humanistisk og eksistentiel resiliens? Oplæg af Finn Thorbjørn Hansen, professor, Ph.d., Center for Dialog og Organisation, Institut
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereLEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)
Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereGUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereFinn Thorbjørn Hansen. At stå i det åbne DANNELSE GENNEM FILOSOFISK UNDREN OG NÆRVÆR. hans reitzels forlag
Finn Thorbjørn Hansen At stå i det åbne DANNELSE GENNEM FILOSOFISK UNDREN OG NÆRVÆR hans reitzels forlag Indhold Forord 9 Indledning: Tænkningens bolig er stilhedens sted 15 Øjeblikke af undringsfællesskab
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereSognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver
Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereGuide til pressekontakt
Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereBilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2
: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur E1a: Kunne bruge IT Helt enig 13 57% Enig 8 35% Ved ikke 1 4%
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereMED RETNING MOD LIVET
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereProgram for overbygningen - Forår 2016
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og
Læs mereIntroduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden
Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)
Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen
Læs mereMENNESKE TIL MENNESKE
MENNESKE TIL MENNESKE Pædagogisk Mindfulness Pædagogisk Leadership Indre Bæredygtighed Menneske til Menneske MINDFULNESS by Marie Kronquist MENNESKE TIL MENNESKE DE SKJULTE SIDER Mange fagpersoner i det
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereBilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1
: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur D1a: Kunne bruge IT Helt enig 7 30% Enig 14 61% Ved ikke 0 0%
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereRessourcedansk. Indledning
Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereÅNDEN SOM MENTOR 24/7
Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereHVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE?
HVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE? DANSK SYGEPLEJERÅD D. 5 NOVEMBER V. SIMON BERG PH.D.-STUDERENDE AALBORG UNIVERSITET, NIDO
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere