Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen"

Transkript

1 Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik

2 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Føje år til livet og liv til årene Fra vision til virkelighed Byrådets politiske målsætninger Den mentale sundhed skal styrkes Den sociale lighed i sundhed skal øges Børn og unge skal bevæge sig mere og deres madvaner skal være sundere De strukturelle rammer skal fremme bevægelse og udeliv i by og på land Sundhed fremmer beskæftigelsen og beskæftigelse fremmer sundheden Fra vision til handling Næstved Kommunes Sundhedspolitik

3 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen I Næstved mener vi, at det at være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at man er i stand til at udfolde sine egne ønsker for det gode liv. Med denne sundhedspolitik vil vi aktivt og på tværs i Næstved Kommune - sætte yderligere fokus på at styrke rammerne, så flere borgere får mulighed for både at leve et langt liv og få flere gode leveår. Vi går på tværs med sundheden og vi går sammen er blot den anden sundhedspolitik i kommunens historie, og den vil være gældende i perioden Den første sundhedspolitik blev vedtaget af Næstved Byråd i forbindelse med Strukturreformen i 2007, og har frem til nu sat dagsordenen og rammerne for store dele af sundhedsarbejdet i Næstved. Med denne sundhedspolitik er Næstved Byråd klar til at gå skridtet videre. Der skal bygges oven på det stærke fundament og de gode samarbejdsrelationer, der er grundlagt med den første sundhedspolitik. KRAM faktorerne er fortsat vigtige og vil derfor stadig have en naturlig plads i de indsatser, vi sætter i gang. I denne anden generation af sundhedspolitikken retter vi samtidig et særligt fokus på den mentale sundhed. Sundhed på tværs er det bærende element for denne sundhedspolitik. Det betyder, at sundhedspolitikken er retningsgivende for flere fagområder i Næstved Kommune og ikke blot for det arbejde, der udføres på sundhedsområdet. Dette i erkendelse af at sundhed ikke bare er en kerneydelse i sig selv: men også i høj grad en del af de mange andre ydelser, som kommunen leverer. Det handler fx om, at sunde børn lærer bedst, og borgere med god trivsel har den bedste tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er andre fagområder med til at understøtte sundhedsområdets mål ved bl.a. at arbejde for at skabe fysiske rammer og omgivelser, der kan motivere os alle til at komme ud i naturen og bruge os selv. Når vi arbejder med sundhed i Næstved, så gør vi det ikke alene vi gør det sammen med borgeren og alle dem der har betydning for og indflydelse på borgerens hverdag og sundhed. Derfor skal kommunen fortsat videreudvikle det i forvejen gode samarbejde med vores eksterne samarbejdspartere som bl.a. praksissektoren, Næstved Sygehus, Region Sjælland, uddannelsesinstitutioner, private aktører, forenings- og kulturlivet, patientorganisationerne og de mange engagerede frivillige. Mange har bidraget til sundhedspolitikken brugere, medarbejdere, politikere og repræsentanter fra bestyrelser, råd, private firmaer og foreningslivet. Vi er glade for de mange forslag og ideer og for det store engagement, vi har mødt. Sundhedsindsatsen i Næstved skal også i fremtiden skabes gennem dialog. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for vores alles sundhed, skal vi arbejde sammen. Det er det, vi mener, når vi siger, at vi går på tværs med sundheden og vi går sammen! Daniel Lillerøi, Formand for Sundhedsudvalget i Næstved Kommune Næstved Kommunes Sundhedspolitik 3

4 4 Næstved Kommunes Sundhedspolitik 4 Næstved Kommunes Sundhedspolitik

5 Føje år til livet og liv til årene Byrådets vision for sundheden i Næstved Borgerne i Næstved Kommune skal have mulighed for at leve et længere liv med flere gode leveår. Byrådets mål for sundheden i Næstved Middellevetiden for borgere i Næstved Kommune skal minimum forlænges fra 76,5 år i 2007 til 79 år i Flere borgere skal have flere gode leveår målt i borgernes egne vurderinger af deres helbred. Andelen af borgere i Næstved, der oplever deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende, skal øges fra 84 % i 2010 til 87 % i Byrådets værdier og principper for sundhedspolitikken Vi arbejder målrettet sammen om opbygningen af et borgernært sundhedsvæsen til gavn for kommunens borgere Vi samarbejder tværfagligt og tværsektorielt Vi anvender velfærds- og sundhedsteknologi, hvor det giver mening og værdi for borgere og kommunen Vi baserer praksis på nyeste viden og evidens Vi har øje for sundhedsøkonomiske aspekter, så vi får mest sundhed for pengene Vi involverer den frivillige verden og foreningslivet Vi har fokus på borgernes livsforløb for at sikre en sammenhæng i indsatserne, og vi tænker på tværs af generationer Det sunde valg skal være det lette valg Vi ønsker at balancere hensynet til individets ret til at bestemme over eget liv med hensynet til det, der gavner fællesskabet Byrådets politiske målsætninger Den mentale sundhed skal styrkes Den sociale lighed i sundhed skal øges Børn og unge skal bevæge sig mere og deres madvaner skal være sundere Sundhed fremmer beskæftigelsen og beskæftigelse fremmer sundheden De strukturelle rammer skal fremme bevægelse og udeliv i by og på land Næstved Kommunes Sundhedspolitik 5

6 Fra vision til virkelighed Denne sundhedspolitik rummer vision og mål for Næstved Kommunes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme for kommunens borgere. Næstved Kommune udarbejder en særskilt strategi rettet mod egne medarbejdere. Det brede sundhedsbegreb I Næstved opfatter vi sundhed bredt som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Det betyder, at sundhed ikke kun handler om at leve sundt og undgå sygdom. Sundhed handler i lige så høj grad om, at den enkelte har mulighed for at leve et meningsfuldt liv og er i stand til at udfolde sine ønsker for det gode liv. Kommunen ønsker at understøtte borgernes mulighed for at leve et godt liv ved at skabe sunde rammer for borgerne og understøtte den enkelte i at træffe sunde valg i hverdagen. Sundhedsarbejdet skal også løses gennem kommunens øvrige politikområder Sundhedspolitikken er ét af de redskaber, som skal hjælpe os med at nå visionen; men den står ikke alene. Sundhedspolitikken er en integreret del af kommunens samlede tiltag og virker sammen med de øvrige planer, strategier og politikker, som på forskellig vis påvirker vores sundhed og livskvalitet. Her tænkes særligt på områder som medborgerskab, børn og unge, mennesker med handicap, ældreomsorg, fritid og kultur, natur og miljø, udvikling og byggeri, veje og trafik foruden den overordnede kommuneplanstrategi. Alle de nævnte områder yder væsentlige bidrag til at løfte folkesundheden i Næstved. Optimal udnyttelse af de givne rammer Næstved er på én gang både en by- og landkommune. Halvdelen af kommunens godt indbyggere bor i Næstved by, mens den anden halvdel bor fordelt i mange provinsbyer og mindre landsbyer. Kommunen strækker sig over et stort geografisk område og er, målt på areal, den største kommune på Sjælland. Næstved byder på mange forskelligartede naturoplevelser i landområder, byparker, grønne områder, ved søer, Susåen og langs de mange kilometer kyststrækninger. Det giver inspirerende muligheder for at styrke sundheden gennem ophold og bevægelse i uderummet. Vi vil derfor fortsætte det målrettede arbejde for at gøre naturen i byen og på landet - tilgængelig for Næstveds borgere uanset alder og funktionsniveau. Næstved huser et af Region Sjællands store sygehuse samt en velfungerende praksissektor. Næstved Kommunes sundhedsområde, Næstved Sygehus og praksissektoren har allerede gode samarbejdsrelationer, som fortsat anbefales videreudviklet bl.a. i forhold til opbygningen af det borgernære og hele sundhedsvæsen. Næstved har tillige en stærk profil på sundhedsuddannelsesområdet. Det giver både Næstved Kommune, Næstved Sygehus, uddannelsesinstitutionerne og de studerende unikke muligheder for vidensdeling, samarbejde og udvikling på et højt kvalificeret niveau. 6 Næstved Kommunes Sundhedspolitik

7 Den mentale sundhed skal styrkes Næstved Kommune sætter med denne sundhedspolitik fokus på den psykiske side af sundhedsbegrebet og dens betydning for befolkningens samlede sundhedstilstand. Målet er at styrke den mentale sundhed. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Metal sundhed 7

8 Hvorfor fokus på mental sundhed? Mental sundhed har stor betydning for den enkeltes mulighed for at leve et godt liv og omfatter mere end fravær af psykisk sygdom. Mental sundhed rummer to dimensioner dels at trives, være i godt humør og tilfreds med livet, dels at kunne klare dagligdags gøremål og udfordringer. Hvis man har en god mental sundhed, er man ofte bedre rustet til at håndtere fx kroniske sygdomme, arbejdsløshed, tab og andre udfordringer, man møder undervejs i livet. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem mental sundhed og sygdom. Man kan godt være fysisk rask, men have en dårlig mental sundhed, ligesom man godt kan have en god mental sundhed, men have en fysisk sygdom. Imidlertid er der en sammenhæng mellem mental sundhed og risikoadfærd, som fx rygning og alkoholindtag. Der er også en sammenhæng mellem mental sundhed og forløbet af en række fysiske og psykiske sygdomme. Børns mentale sundhed For børn er god mental sundhed både en forudsætning for udvikling og læring samt en beskyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet. Hvis børn mistrives, har det alvorlige konsekvenser for læring og skolefravær, og det kan betyde øget risiko for mistrivsel og depression som voksen. Bliver mistrivsel til en kronisk tilstand, kan det betyde et liv uden uddannelse og arbejde. Det har betydning for, om det enkelte menneske får mulighed for at leve et godt liv. Dårlig mental sundhed kan koste samfundet mange resurser. Voksnes mentale sundhed Hos voksne er nedsat mental sundhed en af de tre vigtigste årsager til stress og sygefravær. Mentale helbredsproblemer såsom stress og psykiske lidelser er årsag til halvdelen af alle førtidspensioner og langtidssygemeldinger og dermed arbejdsophør før tid. Erhvervsaktive borgere med både forbigående og vedvarende psykiske lidelser har langt større sygefravær end borgere uden psykiske lidelser. Stress kan på længere sigt give øget risiko for bl.a. depression. Blandt arbejdsløse er andelen med højt stressniveau dobbelt så højt, som blandt beskæftigede. Det vil vi I Næstved Kommune anser vi både mental sundhed som et mål i sig selv og et middel til fx at forbedre indlæring, mindske frafald på ungdomsuddannelser, øge beskæftigelsen, mindske sygefravær og sikre flere selvhjulpne ældre. Vi vil arbejde med mental sundhed på tværs af kommunens fagområder og sektorer og i samarbejde med frivillige organisationer og erhvervsliv. Langsigtede mål Det langsigtede mål med sundhedspolitikken er at styrke den mentale sundhed. Fokus vil særligt være på at forebygge mistrivsel blandt børn og unge. Det kan bl.a. ske gennem indsatser, som opfordrer til deltagelse i sociale fællesskaber, fastholdelse i uddannelse og arbejde, og som styrker den enkeltes evne til at håndtere stress og problemer. Flere voksne skal hjælpes til at bevare deres erhvervstilknytning trods mentalt dårligt helbred ved at fastholde og videreudvikle et rummeligt og inkluderende arbejdsmiljø på såvel offentlige som private arbejdspladser i tæt samarbejde med erhvervslivet i Næstved. Næstved Kommune vil samarbejde med frivillige aktører for, at borgerne får muligheder for at skabe og fastholde sociale aktiviteter i lokalsamfundet for at reducere ensomhed. 8 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Metal sundhed

9 DEFINITION Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan: Udfolde sine evner Håndtere dagligdags udfordringer og stress Indgå i fællesskaber med andre mennesker WHO FAKTA Sundhedsprofilen 2010 for Næstved Kommune viser, at 10 % svarende til 5900 voksne borgere fra 16 år og opefter oplever et dårligt mentalt helbred 18 % svarende til voksne borgere har et højt stressniveau. Især førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og langtidssyge har et højt stressniveau 17,3 % svarende til voksne borgere har på et eller andet tidspunkt haft en forbigående eller vedvarende psykisk lidelse, fx depression eller angst 5,4 % af voksne borgerne i Næstved oplyser, at de ofte er uønsket alene Den nationale sundhedsprofil og andre undersøgelser viser, at: I alderen år har 17 % af pigerne og 10 % af drengene i Region Sjælland dårlig mental sundhed, hvilket er det højeste i Danmark Blandt unge kvinder på år er der en stigende andel med dårligt mentalt helbred En ud af fem i den arbejdsdygtige alder har mentale helbredsproblemer Den landsdækkende Skolebørnsundersøgelse fra 2010 viser, at: 23,3 % af pigerne og 17,3 % af drengene har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, hvilket betyder, at de er trivselsmæssigt belastede 8,1 % af pigerne og 4,2% af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, hvilket betyder, at de lever et liv med meget alvorlig trivselsmæssig belastning. Disse børn giver også udtryk for lav livstilfredshed Langsigtede mål Børn og unge Evner til at håndtere stress og udfordringer fx i ungdomsårene Deltagelse i sociale fællesskaber og følelse af socialt tilhørsforhold på fx uddannelse Voksne Deltagelse i fællesskaber og sociale aktiviteter Erhvervstilknytning og et rummeligt og inkluderende arbejdsmiljø MÅL INDENFOR POLITIKPERIODEN Færre borgere med dårligt mentalt helbred Øget trivsel blandt børn og unge Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Metal sundhed 9

10 Den sociale lighed i sundhed skal øges Næstved Kommune sætter fokus på social lighed i sundhed, fordi undersøgelser viser, at sundhed er ulige fordelt generelt i den danske befolkning. 10 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Social ulighed i sundhed

11 Hvorfor fokus på social lighed i sundhed? Social ulighed i sundhed handler ikke kun om en særlig udsat gruppes sundhedstilstand; men om at sundhed og sygdom er ulige fordelt i befolkningen, fx i forhold til borgernes uddannelsesniveau. Forskellen er vokset støt gennem de seneste 20 år og betyder bl.a., at de lavest uddannede grupper i samfundet har flere usunde vaner og er mere belastede af sygdom end mere uddannede grupper. Den sociale ulighed i sundhed viser sig også i kroniske sygdomme som fx KOL og hjertekarsygdomme. Social ulighed i sundhed har konsekvenser for den enkelte, som ikke har samme muligheder for at leve det liv, som han eller hun gerne vil på grund af dårligt helbred. Det har også konsekvenser for Næstved Kommune, fordi det koster mange resurser i form af førtidspensioner, sygedagpenge, behandling samt omsorgs- og plejeydelser. Borgere i Næstved er relativt kortuddannede i forhold til resten af landet, og hver femte er hverken i arbejde eller under uddannelse. Det understøtter, at vi vil arbejde for social lighed i sundhed i Næstved. Hvad har indflydelse på social lighed i sundhed? Social lighed i sundhed grundlægges allerede i den tidlige barndom, hvor sociale forhold påvirker den enkeltes sundhed senere i livet. Over et livsforløb påvirker særligt disse faktorer den sociale lighed i sundhed: Børns tidlige udvikling (svangreomsorg og spædbarnsudvikling) Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd fx mad- og bevægelsesvaner Arbejdsmiljø Nærmiljø Borgere uden for arbejdsmarkedet Social udsathed Ulighed i brug af sundhedsydelser Det vil vi Næstved Kommune ønsker at sætte tidligt ind, før sygdom og den sociale ulighed opstår. Det vil vi gøre ved at tænke sundhed og sygdom ind i en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunens fagområder og sektorer, så sundhed bliver en naturlig del af de tilbud og rammer, som er tilgængelige for borgerne i kommunen. Fokus vil være på strukturelle indsatser i forhold til de faktorer, der skaber uligheden i sundheden. Strukturelle indsatser skaber rammer, der er ens for alle. De har effekt på alle borgere og i særdeleshed på de lavest uddannede borgere - uden at de virker socialt stemplende. Langsigtede mål På langt sigt ønsker Næstved Kommune en større lighed i sundhed blandt børn, unge og voksne. I forhold til børn og unge vil vi påvirke sundheden gennem strukturelle indsatser som fx byplanlægning, mad- og måltidsstrategier samt bevægelsesstrategier m.m. Vi vil have fokus på de voksne borgere, som er i risiko for at udvikle sygdom, herunder kroniske sygdomme. Det vil vi gøre gennem tidlig opsporing af risikoadfærd som fx rygning og usund kost og tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom fx forhøjet blodtryk. Desuden vil vi reducere sygdomsbyrden for de socialt udsatte gennem målrettede tiltag indenfor behandling og rehabilitering. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Social ulighed i sundhed 11

12 DEFINITION Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om systematiske forskelle i sundhedstilstand mellem borgere i samfundet opdelt efter uddannelse, indkomst og arbejdsforhold. Det betyder, at borgere med korte uddannelser, lavere indkomst og udenfor arbejdsmarkedet lever væsentligt kortere tid og med mere sygdom end borgere på arbejdsmarkedet, med længere uddannelser og højere indkomst. FAKTA Sundhedsprofilen 2010 for Region Sjælland viser, at Der er social ulighed i sundhedsrelaterede vaner som kost, motion og rygning. Det betyder, at borgere med ingen eller kort uddannelse i højere grad indtager en usund kost, er i dårlig fysisk form og ryger mere end borgere med længere uddannelser. På længere sigt betyder det, at disse borgere har større risiko for at udvikle sygdomme såsom KOL, diabetes og hjertekarsygdom Der er social ulighed i vægt, idet borgere med ingen og korte uddannelser oftere er overvægtige eller svært overvægtige end borgere med længere uddannelser. Derved har de en øget risiko for bl.a. at udvikle diabetes og hjertekarsygdom Sundhedsprofilen 2010 for Næstved Kommune viser,at 52 % af borgerne i Næstved er overvægtige eller svært overvægtige. Dette er højere end landsgennemsnittet 24,9 % af borgerne i Næstved vurderer, at de er i dårlig eller mindre god fysisk form I Næstved Kommune har 13 % af den voksne befolkning svarende til borgere tre eller flere kroniske sygdomme. Forekomsten ses hyppigst hos borgere med ingen eller korterevarende uddannelse Samlet set tyder disse tal på, at der er social ulighed i sundheden i Næstved Langsigtede mål Børn og unge Sundere adfærd i forhold til rygning, mad, måltidsvaner, fysisk aktivitet, alkohol m.m. gennem strukturelle tiltag Voksne Øget sundhed blandt voksne gennem opsporing af risikoadfærd Øget sundhed blandt socialt udsatte En koordineret og let tilgængelig adgang til psykiatrien via tværsektorielt samarbejde på psykiatriområdet MÅL INDENFOR POLITIKPERIODEN Indsatsen for at reducere ulighed i sundhed viser sig på middellevetiden men først efter lang tid. Indikatorer på, at ligheden i sundhed bliver større, vil være: Børn og unge Færre overvægtige indskolingsbørn og udskolingsbørn Flere børn er fysisk aktive og får pulsen op Flere børn spiser morgenmad, frugt og grønt Voksne Antallet af overvægtige og svært overvægtige er reduceret Antallet af borgere, der er i god fysisk form, er øget Antallet af rygere er reduceret 12 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Social ulighed i sundhed

13 Børn og unge skal bevæge sig mere og deres madvaner skal være sundere Næstved Kommune sætter med denne målsætning fokus på mad og bevægelse for børn og unge, fordi overvægt og fysisk inaktivitet blandt børn og unge har stor betydning for udvikling af sygdomme senere i livet. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Fysisk aktivitet 13

14 Hvorfor fokus på mad og bevægelse? Overvægt blandt børn og unge er stadig et stort problem for folkesundheden, og overvægt er knyttet til udvikling af bl.a. hjerte-karsygdom, diabetes og muskel-skeletlidelser. Nationale data viser heldigvis en stagnation i forekomsten af overvægt og fedme blandt skolebørn i 5., 7. og 9. klasse gennem de seneste 10 år. Men vi har stadig et problem, fordi vores levevis ikke opfordrer nok til fysisk aktivitet, og fordi rammerne ikke i tilstrækkelig grad appellerer til at træffe de sunde valg, hvad angår mad og fysisk aktivitet. Der er en ganske stor gruppe af børn, som er fysisk inaktive i mange timer i løbet af dagen. Det skyldes bl.a. stillesiddende aktiviteter i institutioner og fritidsaktiviteter såsom fjernsyn og computerspil. Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og forebygge overvægt, underernæring og en lang række livsstilsrelaterede sygdomme. Børn og unge har i særlig grad brug for en jævn tilførsel af energi og næringsstoffer for at kunne udvikle sig. Derfor er regelmæssige sunde måltider afgørende for udvikling og vækst. Der er betydelig social ulighed i mad- og bevægelsesvaner. Eksempelvis har lavere socialgrupper en langt højere forekomst af uregelmæssige måltidsvaner, sjældent indtag af frugt og grønt, hyppigt indtag af slik, sodavand, fastfood, fysisk inaktivitet og mere stillesiddende adfærd end i de højeste socialgrupper. I de fleste tilfælde er den sociale ulighed gradueret, det vil sige, at usunde vaner ikke kun forekommer i de mest udsatte familier, men gradvist øges for hver lavere socialgruppe. Dette betyder, at rigtigt mange danske børn helbredsog adfærdsmæssigt er ringere stillet end deres jævnaldrende fra den højeste socialgruppe, og at sociale vilkår har meget stor indflydelse i forhold til at forme børn og unges sundhed. Det vil vi Livsstilsvaner grundlægges i barndommen, og børn og unge påvirkes af forældre men også af skoler, institutioner, venner, uddannelsessteder, fritidsaktiviteter m.m. De strukturelle og sociale rammer omkring børn og unge har vist sig at have stor betydning for mad- og bevægelsesvaner. Kommunen kan derfor gennem rammerne være med til at understøtte det sunde valg. Sundhedsfremme understøtter skolens kerneopgave læring, fordi både fysisk aktivitet og sund mad fremmer indlæring. Sundhed kan derfor ses som et middel til at opfylde målsætninger på børn og ungeområdet. Sundhed bør derfor tænkes ind i kommunens tilbud til børn og unge og i de rammer, som børnene udfolder sig i. Langsigtede mål - mad og måltider I Næstved Kommunes dagpasning og skoler, bliver langt det meste af børnenes mad medbragt hjemmefra. Daginstitutioner, dagplejer og skoler kan være med til at påvirke børns madvaner i en sundere retning ved fx at fremme et stille og roligt miljø omkring måltidet med god tid til at spise. Der skal være et vedvarende fokus på vigtigheden af sund mad, børns viden om sund mad og smag, glæde ved madlavning samt det sociale fællesskab ved måltidet i daginstitutioner, dagplejer og skole. For såvel dagpasningsområdet som skoleområdet kan det foregå ved at udarbejde en overordnet mad- og måltidstrategi, som udmøntes i lokale handleplaner i de enkelte institutioner og skoler. Desuden skal der være et fortsat fokus på sundhedsundervisningen i skolen. Endelig skal der være et større incitament for at udvikle og udbyde sundere mad i haller og klubber, så det sunde valg bliver det lette valg for børn og unge. Langsigtede mål - Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har stor betydning for den enkeltes sundhed og trivsel. Bevægelse og udeliv skal i højere grad integreres i børnenes hverdag og undervisning. Dette kan ske gennem en overordnet strategi for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter, herunder aktiv transport til og fra skole samt et særligt fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på fx mobiltelefon, spilkonsoller, fjernsyn og computer i skolefritidsordninger og klubber. Skolegårde, legepladser og byrum har stor indflydelse på, hvor meget vi bevæger os. Gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og klubber med bl.a. legepladser og spændende indendørsarealer indbyder til leg og fysisk aktivitet for børn og unge. Næstved Kommune vil arbejde for, at de fysiske rammer på kommunens skoler og institutioner inviterer til og understøtter bevægelse, leg og aktiv læring. Børnenes muligheder for bevægelse skal tænkes ind i beslutninger om trafikale forhold, boligområder, planlægning af byens rum, idrætsfaciliteter, adgang til naturen, anlæg af nye institutioner. Det kan fx ske gennem sundhedskonsekvensvurderinger. 14 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Fysisk aktivitet

15 DEFINITION Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, lige fra rengøring, gåture, at tage trappen, cykling som transport til mere organiseret idræt og motion såsom fodbold, badminton og lignende. FAKTA Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 er landsdækkende data og viser at Fysisk aktivitet Omkring 10 % af børn og unge dyrker aldrig hård fysisk aktivitet, defineret som aktivitet, der gør én svedig og forpustet Ca. hver tredje 13-15årige dreng spiller på computer eller spillekonsol mindst 4 timer dagligt Madvaner 10 % af børn i 5. klasse springer morgenmaden over, og ca. dobbelt så mange gør det i 9. klasse. 13 % af pigerne og 17 % af drengene springer frokosten over i 9. klasse Omkring 20 % af pigerne og 30 % af drengene spiser ikke frugt og grønt dagligt, og andelen, der spiser frugt og grønt dagligt, er faldende med alderen Mange af de ældste skolebørn spiser slik dagligt, og især drengene i de ældste klasser drikker en del sodavand og ofte dagligt. Det betyder, at sukker tager pladsen op for mere sund og nærende mad, og børnene samlet set får for lidt vitaminer, mineraler og kostfibre Social ulighed Forekomsten af overvægt og fedme stiger jævnt fra socialgruppe 1 til 6 - med en mere end tre gange højere forekomst i den laveste socialgruppe Forekomsten af børn, der ikke spiser morgenmad, stiger fra socialgruppe 1 til 6 med en næsten tre gange højere forekomst i socialgruppe 6 end 1 Langsigtede mål Førskolebørn: Madvaner Børn har viden om og glæde ved madlavning, smag og sunde måltider Sund mad og det sociale fællesskab ved måltidet i daginstitutioner og dagplejer prioriteres Fysisk aktivitet Gode fysiske rammer, som indbyder til leg og fysisk aktivitet Skolebørn: Madvaner Sund mad og det sociale fællesskab omkring måltidet i skolen prioriteres Fortsat fokus på sundhedsundervisningen i skolen Fysisk aktivitet Daglig bevægelse og udeliv integreres i undervisning og hverdag Gode fysiske rammer, som indbyder til leg og fysisk aktivitet. Fritidsfaciliteter: Madvaner Et større incitament for at udvikle og udbyde sundere mad i haller og klubber, så det sunde valg bliver det lette valg for børn og unge Fysisk aktivitet Muligheder for bevægelse skal tænkes ind i beslutninger om trafikale forhold, boligområder, planlægning af byens rum, idrætsfaciliteter, adgang til naturen samt anlæg af nye institutioner MÅL INDENFOR POLITIKPERIODEN Indikatorer på, at børn og unges mad og bevægelsesvaner er blevet sundere vil være: Færre overvægtige indskolingsbørn og udskolingsbørn Flere børn er fysisk aktive og får pulsen op Flere børn spiser morgenmad og frugt & grønt. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Fysisk aktivitet 15

16 De strukturelle rammer skal fremme bevægelse og udeliv i by og på land Næstved Kommune sætter fokus på de strukturelle rammer for bevægelse og udeliv. Målet er at gøre det nemmere og attraktivt for borgere i Næstved Kommune at bevæge sig både i byen og på landet. 16 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - De strukturelle rammer

17 Hvorfor fokus på de strukturelle rammer for bevægelse? Generelt bevæger vi os mindre i vores hverdag end tidligere og til sammenligning med andre kommuner, er borgerne i Næstved Kommune mindre fysisk aktive. Næstved Kommune er arealmæssigt en stor kommune, hvor mange gør brug af bil eller offentlig transport for at komme til og fra arbejde og uddannelse. Det kan være med til at forklare, at vi er mindre fysisk aktive. Heldigvis rummer vores kommune mange muligheder for forskelligartede naturoplevelser i landområderne, byparker, grønne områder, ved søer, Susåen og langs de mange kilometer kyststrækninger. Det giver oplagte muligheder for at styrke sundheden både den fysiske og mentale - gennem ophold og bevægelse i uderummet. Adgangen til og indretningen af uderum, legepladser, parker mv. spiller en vigtig rolle i forhold til, hvor meget vi bevæger os. Cykel- og gangstier øger fx andelen af borgere, der cykler, går og løber til og fra skole, arbejde og fritidsaktiviteter. Samtidig har afstanden og kendskabet til rekreative områder betydning for hvor mange, der benytter dem. Jo kortere afstand des mere benytter man dem. Manglende fysisk aktivitet er et problem for folkesundheden, da det øger risikoen for overvægt og sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, kræft, psykiske lidelser, knogleskørhed samt faldulykker blandt ældre. Bevægelse og fysisk aktivitet forlænger levetiden og bidrager til raske og gode leveår. Samtidig har fysisk aktivitet en god virkning på livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetence, dvs. den mentale sundhed. I forhold til børn og unge er der en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som er en forudsætning for læring hos børn. Når bevægelse integreres i almindelige hverdagsaktiviteter, som fx transport til arbejde eller uddannelse, har det samtidig en gavnlig effekt på den sociale lighed i sundhed. Det vil vi Næstved Kommune ønsker at medvirke til, at borgere får gode muligheder for at bevæge sig gennem hele livet og derved forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og styrke den mentale sundhed. Som kommune har vi mulighed for at påvirke rammerne for en aktiv livsstil, når vi planlægger kommunens fysiske miljø, dvs. uderum og fysiske omgivelser. Det vil vi gøre ved at tænke fysisk aktivitet ind i lokalplanlægningen af beboelsesområder og erhvervsområder, således at der findes områder tæt på borgeren både i byen og på landet, som opfordrer til fysisk udfoldelse i forskellige afskygninger; aktiviteter der giver motion, trivsel, mulighed for socialt samvær og gode naturoplevelser. Næstved Kommune har på nuværende tidspunkt igangsat en del initiativer til brug i skoletiden og fritiden, der opfordrer til udeliv og bevægelse såsom naturbaser, Friluftsguiden.dk og Fodsporet. Vi vil indtænke muligheder for fysisk aktivitet i relevante naturprojekter. Langsigtede mål Det skal være nemmere og mere attraktivt at transportere sig på cykel til uddannelse og arbejde. Tilgængeligheden til kommunens mange unikke naturområder skal udbygges og øges. Forskellige borgere har forskellige behov alt efter interesser, fysisk formåen mv., når det gælder om at blive mere aktiv. Det betyder, at der skal være bredde i tilbuddene. Der skal med andre ord både være mulighed for at gå en mindre tur og løbe længere distancer. En forudsætning for at kunne blive mere aktiv er, at man kender mulighederne dér, hvor man bor. Vi vil derfor arbejde målrettet med, at mulighederne fortsat synliggøres for borgerne, så kendskabet øges. Det vil vi gøre ved at informere om de mange stier, naturområder og grønne arealer som kommunen stiller til deres rådighed. Et arbejde, som allerede er igangsat gennem bl.a. Friluftsguiden. dk, men som skal udvikles yderligere fx gennem digitale løsninger. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - De strukturelle rammer 17

18 DEFINITION FAKTA De strukturelle rammer for bevægelse omfatter en fysisk planlægning af kommunens uderum og omgivelser, der opfordrer til bevægelse. Målet er at gøre det sunde valg til lette valg i forhold til bevægelse. Bevægelse skal opfattes bredt dvs. ikke kun sport og organiseret idræt, men i ligeså høj grad aktiv transport på fx cykel til og fra arbejde og uddannelse eller oplevelser i naturen mv. Sundhedsprofilen 2010 for Næstved Kommune viser, at 38 % svarende til borgere er fysisk aktive i mindre end 30 min i deres fritid inkl. transport til og fra arbejde Af disse borgere vil 69 % gerne være mere fysisk aktive 42 % svarende til ca borgere hverken cykler eller går til arbejde eller uddannelse 29 % har mindst 4 timers stillesiddende fritidsaktiviteter hver dag. Ca. 25 % af borgerne i Næstved vurderer, de er i dårlig eller mindre god fysisk form Langsigtede mål Alle borgere Fysiske rammer, der øger motivation og mulighed for bevægelse Fysiske rammer, der giver mulighed for aktiv transport Let tilgængelighed af rekreative områder og bevægelsesvenlige miljøer på tværs af generationer og specifikt for børn, unge, ældre og handicappede Formidling af eksisterende rekreative arealer med inspiration til, hvordan områderne kan bruges MÅL INDENFOR POLITIKPERIODEN Flere voksne borgere er fysisk aktive i mere end 30 min i deres fritid inkl. transport til og fra arbejde Færre voksne borgere i Næstved vurderer, de er i dårlig eller mindre god fysisk form Antallet af børn, som bruger kommunens udendørsområder, øges 18 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - De strukturelle rammer

19 Sundhed fremmer beskæftigelsen og beskæftigelse fremmer sundheden Næstved Kommune sætter med denne målsætning fokus på samspillet mellem sundhed og beskæftigelse. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Fysisk aktivitet 19

20 Hvorfor fokus på sundhed og beskæftigelse? Helbredsproblemer er ofte årsag til fravær på arbejdsmarkedet, enten i form af kortere eller længevarende sygefravær, korterevarende eller længerevarende ledighed til mere eller mindre permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Borgere uden erhvervstilknytning har oftest den største sygdomsbyrde. For en del ledige kan dårlig fysisk og/eller mental sundhed være en barriere for at være på arbejdsmarkedet. Blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet vurderer hver fjerde i Region Sjælland, at de har et mindre godt eller dårligt helbred. Dårligt fysisk og mentalt helbred er mest udbredt blandt førtidspensionister, langtidssyge, revalidender og kontanthjælpsmodtagere. En sundhedsindsats kan virke forebyggende i forhold til at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen. Sundhedsindsatser kan også bidrage positivt til, at sygemeldte og ledige bliver mere arbejdsmarkedsparate og vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, samt at socialt udsatte får en forbedret livssituation. Der er et stort menneskeligt potentiale i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, da netop tilknytningen har en positiv effekt på det mentale helbred og på fastholdelsen af sociale relationer. Med andre ord kan sundhed være med til at fremme beskæftigelsen generelt; men det at være i arbejde kan også fremme sundheden hos den enkelte borger, når arbejdspladsen skaber rammer, som støtter medarbejderne i at opnå og bevare sundhed. Det vil vi Der er et stort forebyggelsespotentiale i en sammenhængende indsats på beskæftigelses- og sundhedsområdet. Næstved Kommune vil fortsætte og udbygge det hidtidige samarbejde mellem de to områder. Næstved Kommune har som mål, at arbejdsstyrken generelt bliver sundere, at flere fastholdes på arbejdsmarkedet med sygdom og at flere borgere med helbredsproblemer bliver arbejdsmarkedsparate. Det vil betyde, at vi opnår en større arbejdsstyrke. Langsigtede mål Vi vil forebygge langvarige sygemeldinger gennem en tidlig koordineret indsats og ved at gøre det lettere for sygemeldte at vende tilbage til arbejdet. Blandt borgere med ringe eller uden erhvervstilknytning vil vi fremme den mentale og fysiske evne til at indgå på arbejdsmarkedet. Det er i den forbindelse afgørende, at kommunen fortsat medvirker til at skabe arbejdspladser, som er socialt inkluderende i forhold til borgere med mentale og fysiske helbredsproblemer, men også arbejdspladser, som understøtter medarbejderne i at opnå og bevare sundhed. 20 Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Fysisk aktivitet

21 FAKTA I Næstved har 7,9 % svarende til borgere under 65 år været sygemeldte mere end 25 dage inden for det seneste år. Det er det næsthøjeste i Region Sjælland I Næstved har 59 % af borgerne mindst en kronisk sygdom og 29 % har mindst to kroniske sygdomme 22 % svarende til borgere i Næstved Kommune mellem 16 og 65 år har hverken uddannelses- eller erhvervstilknytning 1000 borgere i Næstved Kommune er på sygedagpenge pr borgere i Næstved Kommune er på revalidering pr borgere er på kontanthjælp pr borgere i Næstved Kommune er på førtidspension pr Langsigtede mål Alle borgere En sund arbejdsstyrke Flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet Flere borgere bliver arbejdsmarkedsparate MÅL INDENFOR POLITIKPERIODEN Arbejdspladser understøtter medarbejderne i at opnå og bevare sundhed Længerevarende sygdomsforløb mindskes gennem tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom for udvalgte grupper En styrket mental og fysisk evne til at indgå på arbejdsmarkedet for borgere udenfor arbejdsmarkedet. Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Fysisk aktivitet 21

22 Fra vision til handling Sundhedspolitikken Sundhedspolitikken skal være et pejlemærke for Næstved Kommunens nye indsatser og prioriteringer i perioden 2014 til For at skabe liv i sundhedspolitikken skal den overordnede vision og målsætningerne i politikken omsættes til konkrete handlinger og aktiviteter i alle relevante fagområder i kommunen. Sundhedsområdet ansvar og rolle Sundhedsområdet udarbejder en strategi for hvordan, der skabes liv i sundhedspolitikken herunder hvordan vi vil sætte fokus på at integrere mål fra sundhedspolitikken i andre fagområders planer og strategier, hvor det giver god mening for vores alles sundhed. Sundhedsområdet har et ansvar for udmøntningen af dele af sundhedspolitikken og har samtidig en særlig rolle i arbejdet med at understøtte andre fagområder. Sundhedsområdet yder sundhedsfaglig støtte, indgår samarbejde, sikrer videnspredning og -deling m.v. Alt sammen med det formål at styrke fagområdernes arbejde med at omsætte politikken til handling, der virker. Øvrige fagområder - ansvar og rolle Sundhedspolitikken angiver retningen. Alle relevante fagområder har et medansvar i forhold til at igangsætte konkrete indsatser og aktiviteter som bidrag til at nå målene indenfor hver målsætning. Mål og opfølgninger Der er opstillet både lang- og kortsigtede mål inden for hvert enkelt af de 5 overordnede målsætninger. Målene er opstillet for at understøtte opfyldelsen af visionen, og for at vi løbende kan følge med i, hvor langt vi er kommet i arbejdet. Yderligere fastsættelse af mål vil ske i samarbejde med de relevante fagområder. Den nationale sundhedsprofil, hvorfra der også kan udtrækkes kommunale tal, giver et godt overblik over sundhedstilstanden blandt borgerne i Næstved kommune. Sundhedsprofilen opdateres hvert 4. år og giver dermed et solidt og opdateret grundlag for at måle effekten af det arbejde, der udføres i Næstved Kommune til gavn for folkesundheden. Andre datakilder, der benyttes i arbejdet, er bl.a. Skolebørnsundersøgelsen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger herunder Forebyggelsespakkerne. Måleparametrene i sundhedspolitikken ajourføres i forbindelse med opdateringer af Den nationale Sundhedsprofil og de endelige resultater af Befolkningsundersøgelsen i Næstved. Sundhedsområdet ønsker at skabe en stærk sammenhængskraft om sundhedspolitikken og vil derfor arbejde for, at mål i relation til udmøntning af sundhedspolitikken, bliver indarbejdet i kommunens styringsmodel for alle relevante fagområder. 22 Næstved Kommunes Sundhedspolitik

23 Foto Adam Grønne og Næstved Kommune Litteratur Psykisk mistrivsel blandt årige. Sundhedsstyrelsen bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed PsykiatriFonden Ulighed i sundhed, Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Social ulighed i sundhed - hvad kan kommunen gøre, Sundhedsstyrelsen Statistikbanken, Danmarks Statistik. Tallene er fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 Redigeret af Mette Rasmussen og Pernille Due Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Næstved Kommunes Sundhedspolitik 23

24 Center for Sundhed

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Bilag til Sundhedspolitik, samlet udmøntningsplan for 2014 og 2015

Bilag til Sundhedspolitik, samlet udmøntningsplan for 2014 og 2015 Bilag til Sundhedspolitik, samlet udmøntningsplan for og Arbejdsmarkedsområdet I tæt dialog med Center for Arbejdsmarked har Center for Sundhed udarbejdet udkast til en samlet udmøntningsplan - primært

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og velvære i Halsnæs Kommune Vi samarbejder om sundheden i hverdagen Sundhedspolitik 2015-2020 1 Indhold Vejen til vores sundhedspolitik 2 Vejen til vores sundhedspolitik

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere