Beskæftigelsesplan 2008 Furesø Kommune. Version: 12. september 2007

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2008 Furesø Kommune Version: 12. september 2007

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i Beskæftigelsesregionens kontrakt med Beskæftigelsesministeren... 3 Lokale beskæftigelsesmæssige udfordringer... 5 Beskæftigelsesministerens 1. mål reducere antallet af langtidsledige... 5 Beskæftigelsesministerens 2. mål Ny chance... 7 Beskæftigelsesministerens mål 3 flere unge skal i uddannelse og job Beskæftigelsesregionens kontraktlige mål med ministeren Den borgerrettede indsats Mål nr. 1: Antallet af langtidsledige reduceres Mål nr. 2: Ny chance Mål nr. 3: Flere unge skal i uddannelse og job Mål nr. 4: Flere nydanskere skal i arbejde Mål nr. 5: Sygedagpengeområdet Mål nr. 6: Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Den virksomhedsrettede indsats Strategi og mål for at inddrage andre aktører

3 Indledning I det nye beskæftigelsessystem, der trådte i kraft 1. januar 2007, skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, dels for den samlede indsats i Jobcentret, dels for henholdsvis den statslige og kommunale del af indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal være kommunens og statens fælles plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Derfor definerer planen kommunens politiske og administrative indsats på det beskæftigelsespolitiske område. Baggrunden er, at både kommuner og stat har behov for, at få overblik over udfordringerne på det lokale arbejdsmarked. Udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen kan derfor med fordel bruges som et fælles planlægningsgrundlag mellem kommune og stat. Det er det overordnede formål med Furesø Kommunes beskæftigelsesindsats, at hjælpe ledige i arbejde samt at hjælpe kommunens virksomheder med, i videst mulige omfang, at få den ønskede arbejdskraft. Jobcentrets generelle arbejdsopgave er derfor at varetage alle beskæftigelsesrettede opgaver for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og for virksomhederne i Furesø Kommune. Beskæftigelsesplanens elementer Beskæftigelsesplanen indeholder en gennemgang af de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Dernæst formuleres mål og strategier for hhv. den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats samt for inddragelse af andre aktører. I planen indgår desuden både det kommunale og det statslige budget for jobcentrets beskæftigelsesindsats. Det kommunale budget falder på plads i starten af oktober, mens det statslige budget udmeldes til august i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov og ligger endeligt inden fast finanslovens vedtagelse. På nuværende tidspunkt er budgetterne derfor ikke med i beskæftigelsesplanen. I de tre første kapitler gennemgås udfordringerne fordelt på de af ministeren udmeldte mål, udfordringer i en regional kontekst og de lokale udfordringer for Furesø Jobcenter. Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2008 I det nye beskæftigelsessystem udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal centralt formulerede beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus. Disse beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen skal danne grundlaget for planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I 2008 skal jobcentrene således sætte ind på følgende tre indsatsområder: 1) Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2) Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance Mål: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. 3) Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse 2

4 Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år der modtager kontant- eller starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge bliver nedbragt i forhold til året før. Målene er en gentagelse af ministerens formulerede mål for Beskæftigelsesregionens kontrakt med Beskæftigelsesministeren Mellem Det regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland og Beskæftigelsesministeren er der indgået kontrakt for 2007 vedrørende løsning af de væsentligste beskæftigelsespolitiske problemstillinger i regionen. Denne del af beskæftigelsesindsatsen, skal ses som et supplement til målene opstillet af Beskæftigelsesministeren. Når kontrakten for 2007 sættes ind i sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen i 2008 skyldes det, at målene er flerårige. I kontrakten tages der udgangspunkt i de udmeldte mål af Beskæftigelsesministeren. Dernæst har Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen fastsat yderligere to øvrige mål på baggrund af arbejdsmarkedssituationen i regionen. Målene er stillet som forventningsmål. Det betyder, at der blot er en positiv forventning om at jobcentrene med deres indsats bidrager til at indfri målene. De to supplerende mål vedrører en øget indsats for at få flere nydanskere i arbejde og en øget indsats på flaskehalsområdet. Flere nydanskere skal i arbejde Flere nydanskere skal væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. I regionen er ledigheden markant højere og beskæftigelsesfrekvensen markant lavere for nydanskere end for etniske danskere. Målsætningen er derfor at: Beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande skal over de næste tre år øges fra 43 % til 50 % for kvindernes vedkommende og fra 55,6 % til 60 % for mændene. Flaskehalsområder Beskæftigelsesindsatsen skal i det regionale perspektiv have fokus på at afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet, dvs. situationer hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft, men hvor der ikke er kvalificerede ledige at formidle. Aktiveringsindsatsen skal tage hånd om dette i form af aktiveringstilbud for ledige målrettet jobmulighederne. Målsætningen er derfor at: Mindst 80% af jobcentrene skal iværksætte initiativer inden for mindst tre af de udpegede flaskehalsområder, hvor der i 2007 kan bevilliges tilskud til jobcentrene fra regionens flaskehalsbevilling. 50% af de ledige der aktiveres inden for disse flaskehalsområder, skal være i arbejde tre måneder efter endt aktivering. 3

5 Den årlige resultatrevision fra 2007 Som en del af styringsrationalet på beskæftigelsesområdet bliver jobcentrenes indsats i årene fremover målt og opsamlet i en årlig resultatrevision. Den første egentlige resultatrevision foreligger for indsatsåret 2007 i begyndelsen af 2008, og jobcentrenes kommentarer til revisionen skal integreres i beskæftigelsesplanen det efterfølgende år. I forhold til jobcentrenes arbejde med beskæftigelsesplanen for 2008 har Arbejdsmarkedsstyrelsen tidligere udmeldt, at man primo marts 2007 ville offentliggøre en resultatrevision for Denne deadline blev efterfølgende rykket til ultimo maj 2007, efter afslutningen af arbejdet med planen. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har imidlertid udarbejdet en nulpunktsanalyse 1 for jobcentrenes placering i klynger 2. Denne analyse leverer mange væsentlige input til beskæftigelsesplanen for Furesø Kommune og således tager den efterfølgende analyse udgangspunkt i resultaterne fremsat i nulpunktsanalysen. 1 Nulpunktsanalysen er en analyse udarbejdet af Beskæftigelsesregionen, som er lavet for at kunne sammenligne med et niveau fra før der var iværksat en lovpligtig indsats. Analysen er foretaget på baggrund af talmateriale for perioden medio 2005-ultimo Niveauet før indsatsens start er dermed nulpunktet. 2 For at sammenligne jobcentrenes indsats har Beskæftigelsesregionen inddelt jobcentrene i klynger på op til 10 jobcentre. Klyngerne er primært sammensat ud fra statistisk materiale om demografi samt geografisk område. Furesø Jobcentre ligger i klynge 2. 4

6 Lokale beskæftigelsesmæssige udfordringer Der er som nævnt udmeldt nogle overordnede rammer for, hvilke mål der bør indfris i løbet af indsatsåret For at komme frem til de konkrete indsatsområder og hvilke mål der skal opstilles i Furesø Jobcenter, udarbejder vi følgende en analyse, som skal klargøre, hvilke områder der bør prioriteres i forhold til at nå de overordnede mål. Analysen anvendes efterfølgende som udgangspunkt for de lokale målsætninger, der opstilles i hhv. den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. Analysen tager udgangspunkt i, at Beskæftigelsesministerens mål er centrum for indsatsen og der lægges samtidig vægt på at komme frem til hvilke lokale beskæftigelsesmæssige udfordringer, der skal prioriteres, set i forhold til de kontraktlige mål der er opstillet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Beskæftigelsesministerens 1. mål reducere antallet af langtidsledige Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Beskæftigelsesregionen har konkretiseret ministerens mål til en reduktion på 15% i forhold til året før. Beskæftigelsesregionens nulpunktsanalyse viser, at udviklingen i antallet af ledige i Furesø med mere end tre måneders sammenhængende ledighed er reduceret med 4,7% i perioden fra 4. kvartal kvartal 2006 i forhold til 3. kvartal kvartal Reduktionen omfatter bruttoledige, dvs. ledige i aktivering, på såvel dagpenge, som arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (borgere i matchkategori 1-3). Antalsmæssigt er der 986 ledige som udgør arbejdskraftreserven i Furesø Jobcenter. Det skal bemærkes at tallet er opgjort som fuldtidspersoner, hvormed det berørte antal ledige er højere. Ændring i arbejdskraftreserven Kilde: Nøgletal jobcenterklynge 2, nulpunktsanalyse Set i forhold til den gennemsnitlige reduktion i klyngen som er på 5,8%, ligger Furesø under gennemsnittet. Det samme gør sig gældende når man sammenholder med resultaterne for Østdanmark og for landsgennemsnittet. Her er reduktionerne hhv. 6,3% og 6,9%. 5

7 I forhold til Beskæftigelsesregionens mål om at arbejdskraftreserven reduceres med 15 %, skal Jobcentret i det kommende år reducere arbejdskraftreserven betydeligt for at leve op til målet og for at komme på niveau med jobcentrene i klyngen, i Østdanmark og i hele landet. 6

8 Beskæftigelsesministerens 2. mål Ny chance Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. I målgruppen for Ny chance var der ved indsatsperiodens start, 3. kvartal 2006, 166 ledige. Siden startperioden er der ved opgørelse i 2. kvartal 2007 yderligere tilgået 103 ledige til målgruppen, mens den aktuelle målgruppe i 2. kvartal 2007 udgør 176 ledige. Der har således også været en afgang fra gruppen og dermed har der været et flow i gruppen af ledige der hører til Ny chance. Den gennemsnitlige kontanthjælps og starthjælpsgruppe bestod i perioden fra 4. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006 af 565 ledige. Ved indsatsperiodens begyndelse udgjorde målgruppen for Ny chance således knap 30% af kontant- og starthjælpsmodtagerne i Furesø. Der er imidlertid sket en udvikling i tallene og i 2. kvartal 2007 er der 176 ledige i målgruppen, mens det samlede antal af kontant- og starthjælpsmodtagere er reduceret til 452, jf. Arbejdsmarkedsportalen. De ledige i Ny chance udgør dermed knap 40%. Idet Ny chance består af 3 konkrete mål, deler vi den følgende analyse op i de tre mål. Mål 2A Det første mål af Ny chance retter sig mod at flere skal i job eller ordinær uddannelse. Der er opstillet mål om, at hvert jobcenter skal opnå at få 25% af målgruppen i job eller uddannelse inden for perioden 3. kvartal 2006 til 2. kvartal Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at der i hele indsatsperioden kan være en fortsat tilgang af borgere til målgruppen, der med andre ord ikke er statisk. Andel i job eller ordinær uddannelse Kilde: Nøgletal jobcenterklynge 2, nulpunktsanalyse Som figuren viser havde Furesø Kommune ved udgangen af 4. kvartal 2006 opnået at 15,8% af målgruppen var startet i job eller ordinær uddannelse. Gennemsnittet for klyngen ligger på 14,8%, mens Østdanmark og landsgennemsnittene ligger på hhv. 11,1% og 11,7%. 7

9 Dermed er Furesø Jobcenter nået længere end gennemsnittet af jobcentre. I forhold til at nå målet om 25 % af målgruppen der skal i job eller ordinær uddannelse er der dog stadig et stykke vej. Mål 2B Det andet mål i Ny chance opfyldes ved at få målgruppen til at blive selvforsørgende i gennemsnit i løbet af de to år indsatsperioden løber 15 pct. af tiden. To år inden indsatsperiodens start har de passive kun været selvforsørgende i 7 pct. af tiden. Andel af perioden med selvforsørgelse Kilde: Nøgletal jobcenterklynge 2, nulpunktsanalyse Grafen illustrerer at Furesø Kommune har realiseret en gennemsnitlig andel af perioden med selvforsørgelse er 8,6%, hvilket er lidt over halvvejs i forhold til målet. Klyngens gennemsnit ligger på 9,7%, mens gennemsnittene i Østdanmark og for hele landet er hhv. 7,1% og 7,6%. Mål 2C Med det tredje mål skal der fokus på aktivering af de der tilhører målgruppen. Det er målet, at gruppen i gennemsnit skal være i aktivitet i mindst 40 pct. af tiden i løbet af de kommende to år. I de forgangne to år har de passive på landsplan kun været i aktivitet i 11 pct. af tiden jf. En aktivitet er defineret som al aktivering, dvs. vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelser, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, forrevalidering og revalidering. 8

10 Andel af perioden med aktivitet Kilde: Nøgletal jobcenterklynge 2, nulpunktsanalyse Af figuren fremgår det at målgruppen i Furesø Kommune har været i aktivitet 8,2% af tiden. Der er således brug for et særligt fokus på dette indsatsområde for at leve op til de opstillede mål. Gennemsnittet for klyngen ligger på 9,3% af tiden, mens det i Østdanmark og på landsplan er hhv. 7,5% og 9,8%. Konklusion på Beskæftigelsesministerens mål nr. 2 Generelt må man konkludere, at Furesø Kommune har et stykke vej før de opstillede mål i Ny chance indfris. De foreløbige resultater peger således på, at Furesø Kommune for at leve op til ministerens målsætning om at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance skal iværksætte en række målrettede initiativer. 9

11 Beskæftigelsesministerens mål 3 flere unge skal i uddannelse og job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Beskæftigelsesregionen har konkretiseret ministerens mål til en reduktion på 15% i forhold til året før. I Furesø Jobcenter har der i perioden fra 1. kvartal 2006 til 4. kvartal 2006, set i forhold til perioden 3. kvartal 2005 til 2. kvartal 2006 været et fald i antallet af unge der tilhører denne gruppe. Kilde: Nøgletal jobcenterklynge 2, nulpunktsanalyse Antallet af ledige under 30 år var i perioden 3. kvt kvt på 280 ledige (helårspersoner). Denne gruppe omfatter både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. I perioden 1. kvartal 2006 til 4. kvartal 2006 var bestanden på 241, hvilket svarer til et fald på 13,9 %. Den gennemsnitlige reduktion i klyngen var i perioden på 12,7%. For Østdanmark og hele landet var faldet på hhv. 12,9 % og 12,7%. Således ligger Furesø Jobcenter over gennemsnittet i forhold til nedbringelsen af bestanden af ledige under 30 år. Antallet på i alt 241 helårspersoner peger imidlertid på en fortsat lokal udfordring. 10

12 Beskæftigelsesregionens kontraktlige mål med ministeren Som beskrevet tidligere er der i kontrakten indgået mellem Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Beskæftigelsesministeren opstillet to supplerende mål en etnisk indsats og en indsats på flaskehalsområder. Flere nydanskere skal i arbejde Flere nydanskere skal væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. I regionen er ledigheden markant højere og beskæftigelsesfrekvensen markant lavere for nydanskere end for etniske danskere. Målsætningen er derfor at: Beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande skal over de næste tre år øges fra 43 % til 50 % for kvindernes vedkommende og fra 55,6 % til 60 % for mændene. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som den beskæftigede andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år). Som det fremgår af nedenstående figur ligger Furesø Kommune over gennemsnittet for såvel klyngen, Østdanmark som hele landet. Samtidig er målsætningen for mændene allerede indfriet, mens man er godt på vej til også at realisere målsætningen for kvinderne. Kilde: Nøgletal jobcenterklynge 2, nulpunktsanalyse Den lokale udfordring ligger således i som minimum at fastholde den relativt høje beskæftigelsesfrekvens for mændene og samtidig øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinderne. Det er væsentligt at bemærke at Beskæftigelsesregionens målsætning strækker sig over en treårig periode. Flaskehals Beskæftigelsesindsatsen skal i det regionale perspektiv have fokus på at afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet, dvs. situationer hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft, men hvor der ikke er kvalificerede ledige at formidle. Aktiveringsindsatsen skal tage hånd om dette i form af aktiveringstilbud for ledige målrettet jobmulighederne. Målsætningen er derfor at: 11

13 Mindst 80% af jobcentrene skal iværksætte initiativer inden for mindst tre af de udpegede flaskehalsområder, hvor der i 2007 kan bevilliges tilskud til jobcentrene fra regionens flaskehalsbevilling. 50% af de ledige der aktiveres inden for disse flaskehalsområder, skal være i arbejde tre måneder efter endt aktivering. Flaskehalsområderne omfatter pr. medio maj følgende brancher: Anlægsingeniør Chauffør (lastbil, bus, taxi) Konstruktionsingeniør Rørlæggermedhjælper Tømrer Bager Controller, økonomi Lastvognsmekaniker Rørsmed Vagt og sikkerhed Bankrådgiver Elektriker Lægesekretær Sygeplejerske Vvs-installatør Brolægger Finansmedarbejder Maler Social- og sundhedshjælper Vvs-ingeniør Vvs-montør Butiksslagter It-specialist Maskinsnedker Social- og sundhedsassistent Bygningsingeniør Kloakmester Murer Socialrådgiver Vvs- og ventilationsmontør Bygningssnedker Kok Revisor Specialarbejder / tømrer Figuren anvendes bl.a. i forhold til udvælgelse af uddannelser, hvortil der kan være mulighed for at komme i voksenlære og i forhold til at have fokus på beskæftigelsesområder, hvor der er særlige behov for arbejdskraft, Der arbejdes ikke særskilt med målene for flaskehalsindsatsen, men overvejelser omkring flaskehalse integreres i både den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. I forhold til ovenstående liste udpeges følgende områder som særligt interessante for indsatsen i Furesø Kommune: Social- og sundhed Vagt og sikkerhed Transport 12

14 Den borgerrettede indsats I denne del af beskæftigelsesplanen beskrives med udgangspunkt i de aktuelle lokale udfordringer de strategier og indsatser som påtænkes iværksat for at indfri målsætningerne. De 4 mål er som følger: 1. Arbejdskraftreserven nedbringes (målsætning formuleret af Beskæftigelsesregionen: Reduktion på 15 %) 2. Ny chance a) 25 % i job eller uddannelse b) 15 % af tiden selvforsørgende c) 40 % af tiden i aktivitet 3. Unge på overførselsindkomst reduceres (målsætning formuleret af Beskæftigelsesregionen: Reduktion på 15 %) 4. Etnisk indsats (3-årig målsætning formuleret af Beskæftigelsesregionen: Beskæftigelsesfrekvens for kvinder øges til 50 %, for mænd øges til 60 %) Disse mål retter sig mod ledige på kontanthjælp, starthjælp, revalidering, ledighedsydelse, fleksjobydelse, sygedagpenge- og A-kasse dagpengemodtagere. Generelt for denne del af beskæftigelsesplanen brydes de overordnede mål yderligere ned til en konkret lokal kontekst, således at målsætningerne på baggrund af de aktuelle data for det pågældende område omregnes til så specifikke data som muligt. Supplerende betragtninger sygedagpenge og fleksjob Udover disse mål opstilles også mål og beskrives aktiviteter for Jobcentrets indsats i relation til sygedagpenge og fleksjobbere. Der er ikke formelt krav til, at der også opstilles målsætninger for disse områder, men for en samlet forståelse af Jobcentrets indsats medtages de i planen. Disse indgår som henholdsvis mål nr. 5 og 6. Nogle kendetegn for de ledige i Furesø Kommune For at anskueliggøre omfanget og den afledte indsats kigges i det følgende nærmere på de aktuelle tal for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Det skal bemærkes, at tallene er opgjort som ledighedsberørte og ikke som helårspersoner. Kontanthjælpsmodtagere fordelt på alder, matchkategori og varighed Uger på offentlig forsørgelse Aldersgruppe Match under 13 uger uger over 52 uger Hovedtotal år Match ,0% 35 7,8% 31 6,9% 75 16,7% Match ,0% 17 3,8% 29 6,4% 46 10,2% Ingen match 0 0,0% 4 0,9% 1 0,2% 5 1,1% I alt ,0% 56 12,4% 61 13,6% ,0% år Match ,0% 60 13,3% 66 14,7% ,0% Match ,2% 34 7,6% ,7% ,4% Ingen match 1 0,2% 15 3,3% 9 2,0% 25 5,6% I alt ,4% ,2% ,3% ,0% Hovedtotal 20 4,4% ,7% ,9% ,0% Kilde: Arbejdsmarkedsportalen, den 14. maj 2007 Som tabellen viser, er 95,6 % af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere en del af arbejdskraftsreserven dvs. med en ledighed udover 13 uger. 13

15 Det fremgår også, at 265 borgere, eller hvad der svarer til 58,9%, har gået ledige i mere end ét år. Disse personer tilhører i overvejende grad målgruppen for Ny chance. I forhold til indsatsmålet vedrørende unge viser tabellen, at der aktuelt er 126 borgere under 30 år, som modtager kontanthjælp. Af de 126 borgere har 56 en ledighed udover 13 uger og indgår dermed også i arbejdskraftreserven, mens 61 har gået ledige i mere end et år og dermed i overvejende grad tilhører målgruppen for Ny chance. Nedenfor er vist en overordnet fordeling af forsikrede ledige i Furesø Kommune. Forsikrede ledige fordelt på alder og varighed Under 13 uger 13 uger og derover I alt år 153 8,9% 95 5,5% ,4% år ,8% ,7% ,6% ,7% ,3% ,0% Kilde: Jobindsats.dk forsikrede ledige, 4. kvt kvt Som tabellen viser, er 43,3% af det samlede antal forsikrede ledige en del af arbejdskraftsreserven dvs. med en ledighed udover 13 uger. I forhold til indsatsmålet vedrørende unge viser tabellen, at der aktuelt er 248 borgere under 30 år, som modtager A-kasse dagpenge. Af de 248 borgere har 95 en ledighed udover 13 uger og indgår dermed også i arbejdskraftreserven. Opsummering tæt kobling mellem indsats og resultater for forskellige målgrupper Summen af disse betragtninger kan således også bruges til at illustrere, at der er en tæt kobling mellem målgrupperne for de overordnede mål og dermed også, at indsatserne i forhold til én målgruppe kan forventes at have en vis afsmittende effekt på andre. Generelt for indsatsen i Jobcentret en tidlig indsats Ud fra en ambition om at reducere gruppen af modtagere af overførselsindkomster er det vigtigt at se på sammenhængen mellem korttidsledighed og langtidsledighed. En tidlig og offensiv indsats overfor nyhenvendelser der indebærer tilbud om hurtigt formidlede jobs eller tilbud om straksaktivering skal bidrage til at tilgangen af umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere på overførselsindkomst minimeres. Derved kan en tidlig indsats overfor ny-ledige give mulighed for at allokere personaleressourcer til indsatser overfor borgere med længerevarende ledighed og problemer udover ledighed. Det fysisk synlige jobcenter i form af butikken står centralt i jobcenterets kundebetjeningsstrategi. Centerets beliggenhed på en central, lettilgængelig og kendt adresse gør det realistisk at forestille sig, at man med en passende indretning og skiltning, kan gøre centeret til et mødested for både virksomheder og arbejdssøgende, ledige, såvel som allerede er beskæftiget. I centeret skal der ske eksponering af job, erhvervs- og karrierevejledningstilbud, hjælpemuligheder for handicappede og svage grupper og efteruddannelsestilbud for allerede ansatte. Det forudsætter, at den nødvendige personale- og vidensressource er tilgængelig når borgere og virksomheder henvender sig, men centeret lægger vægt på, at dette er tilfældet. En meget høj grad af synlighed og tilgængelighed prioriteres dermed højt. 14

16 For gruppen af kontanthjælpsmodtagere betyder det konkret at der stilles krav om job eller deltagelse i tilbud overfor borgere der henvender sig i jobcentret. Ved henvendelsen træffes afgørelse om hvorvidt borgeren står til rådighed. Herefter følger en første afklaring med samtaler hos en jobkonsulent. Dernæst visiteres borgere, som ikke er kommet i job, praktik, løntilskud eller klar med uddannelsesplan til et kickstart-forløb som kan have varighed fra 2-8 uger alt efter match. Denne indsats forankres i Produktionshuset, som er et kommunalt afklarings- og aktiveringsprojekt. For forsikrede ledige er metoden for så vidt den samme: I andre dele af landet har der været gennemført forsøgt med en tidlig indsats overfor forsikrede ledige, der har vist at en tidligere kontakt med fokus på den aktive jobsøgning giver en mærkbar effekt. 15

17 Mål nr. 1: Antallet af langtidsledige reduceres Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt i forhold til året før. Beskæftigelsesregionen har konkretiseret ministerens mål til en reduktion på 15% i forhold til året før. For at anskueliggøre omfanget og den afledte indsats kigges i det følgende nærmere på de aktuelle tal for målgrupperne forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Det skal bemærkes, at tallene er opgjort som ledighedsberørte og ikke som helårspersoner. Forsikrede ledige fordelt på ledighedsgrad og alder 13 uger og derover Andel i % I alt I alt i % årige 95 5,5% ,4% årige ,7% ,6% ,3% ,0% Kilde: Jobindsats.dk, forsikrede ledige maj Ledighedsgrad 0,201-0,3 indgår med 50% i gruppen over 13 uger. Kontant- og starthjælpsmodtagere i match 1 3 samt uoplyst fordelt på varighed af offentlig forsørgelse og alder 13 uger og derover Andel i % I alt I alt i % årige 66 31,4% 75 35,7% årige ,0% ,3% ,4% ,0% Kilde: Arbejdsmarkedsportalen, matchgrupper af 14. maj 2007 Samlet arbejdskraftreserve Forsikrede Kontanthjælp I alt årige årige Det samlede mål for jobcentret er således en reduktion på i alt 15% af 935, hvilket giver 140 personer. Heraf udgør kontanthjælpsmodtagerne 29 personer og de forsikrede 111 personer. Strategi for kontanthjælpsmodtagere Reduktion af antallet af ledige med mere en tre måneders ledighed kræver en målrettet indsats, hvor arbejdsmarkedsperspektivet fastholdes overfor den enkelte, sådan at jobcenteret og borgeren i fællesskab arbejder hen imod et mål om selvforsørgelse. Først og fremmest kræver indsatsen en struktureret tilgang fra medarbejderne i jobcenteret, således at den arbejdsledige konstant er i gang med afklaring og motivation for at komme i beskæftigelse eller kompetencegivende forløb. Derudover iværksættes følgende initiativer: 1. Virksomhedsrettet forløb indenfor detailhandel samt rengøring og service For at opretholde et yderligere beskæftigelsesperspektiv igangsættes projekter med udvalgte virksomheder i Furesø Kommune. Flere brancher skriger efter arbejdskraft ikke alene i kommunen men også i hele regionen. Derfor igangsætter jobcenteret specielt planlagte forløb 16

18 med udvalgte virksomheder, hvor udgangspunktet er at borgere med problemer udover ledighed kan deltage. Udgangspunktet er de lokale virksomheders behov for arbejdskraft kombineret med de berørte borgeres kompetenceniveau. Udvalgte brancher vil derfor være: Detailhandel Rengøring og service Forløbet vil bestå i at benytte mentorordninger, praktik- og løntilskud samt kompetencegivende undervisning, som kan kvalificere deltagerne til på længere sigt at arbejde på ordinære vilkår. Målet er at igangsætte 3 forløb med hver af de to brancher og have deltagelse på 8 personer i hvert forløb (i alt 48 personer). Halvdelen forventes efter endt forløb at være i beskæftigelse. 2. Kommunale sektorer med mangel på arbejdskraft Tilsvarende etableres samarbejde med kommunale sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft og umiddelbart muligheder for at matche arbejdskraftreserven med arbejdsopgaverne. Aktuelt påtænkes samarbejde med følgende områder: Ældreområdet Institutionsområdet Vej og Park Forløbet vil bestå i at benytte mentorordninger, praktik- og løntilskud samt kompetencegivende undervisning, som kan kvalificere deltagerne til på længere sigt at arbejde på ordinære vilkår. Målet er at igangsætte 1-2 forløb med hver sektor og have deltagelse på 8 personer i hvert forløb (mellem 24 og 48 personer). Halvdelen forventes efter endt forløb at være i beskæftigelse, afklaret til andet erhverv eller påbegynde uddannelsesplan indenfor områderne. 3. Indsats i forhold til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere Som integreret del af dette perspektiv skal Jobcenteret i 2008 fortsat have fokus på sygeopfølgningen i forhold til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Med midler fra LBR iværksættes i efteråret 2007 følgende projekter: Afklaring af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere Der etableres et helbredsafklarende team, der skal afklare om sygemeldte kontanthjælpsmodtagere kan komme i aktivering, ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Langtidssygemeldinger på op til flere år forringer nemlig de lediges kompetencer, og de får meget svært ved at vende tilbage, hvis der ikke gøres en indsats. Projektet gennemføres med 30 sager og en varighed på 20 uger, hvorefter effekten af projektet vurderes. I Odense Kommune har et lignende projekt medført, at status for 85% af målgruppen blev ændret fra sygemeldt til raskmeldt. Samarbejde med lokale læger Der etableres et forum, hvor sagsbehandlere i jobcentret møder lokale læger for at informere og udveksle viden om tendenser i sygdomsbilledet for kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Samarbejdet kan evt. kombineres med også at omfatte deltagere fra erhvervslivet for at sætte fokus på forebyggelse i arbejdslivet og fastholdelse af arbejdskraft. 17

19 Strategi for forsikrede ledige I andre dele af landet er der gennemført forsøg med en tidlig indsats overfor forsikrede ledige. Det forholder sig faktuelt således, at jobcenteret efter overførslen af CV-opgaven til arbejdsløshedskasserne, først kommer i kontakt med de ledige ved 3 måneders jobsamtalen. I forsøgene har en tidligere kontakt med fokus på den aktive jobsøgning imidlertid vist at have en mærkbar effekt. Det er derfor hensigten, at der i 2008 også skal tages sådanne initiativer, hvilket forventes at kunne medvirke til at nedbringe over-3-måneders ledigheden. For ledige med mere end 3 måneders ledighed ser jobcenteret en nøje efterleven af de krav, der stilles til rettidighed i kontaktforløb og aktiveringsindsats som et i sig selv betydningsfuldt værktøj til nedbringelse af ledigheden og ledighedslængden. Beskæftigelsessituationen på både det lokale og det regionale arbejdsmarked gør det relevant at drøfte den enkeltes jobsøgningsadfærd meget konkret med anvendelse af de muligheder internettet giver både via jobnet, andre jobbanker og hjemmesider med jobopslag fra kommuner og private arbejdsgivere. Beskæftigelsesregionen stiller en særlig pulje til rådighed for opkvalificering på flaskehalsområder og jobcenteret anvender i videst muligt omfang disse midler og de aktiviteter, der igangsættes med denne financiering. 18

20 Mål nr. 2: Ny chance Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. Indsatsen i forhold til Ny chance er delt op i 3 underpunkter. Målene vedrører kontant- og starthjælpsmodtagere. Indsatsen finder sted i perioden frem til 30. juni 2008, og kommer derfor ikke til at vedrøre hele perioden for Beskæftigelsesplan Ud fra en overordnet betragtning kan man anskue målene således, at det er ønskeligt at de ledige først og fremmest bliver selvforsørgede, 2. prioriteten er, at de ledige kommer i job eller uddannelse, og 3. prioritet er, at de aktiveres. For at komme til 1. prioriteten, kan man ud fra en tilgang om at aktivering skaber job og uddannelse udlede, at de ledige skal aktiveres. Derfor er der også størst forventninger til aktiveringsindsatsen, nemlig at de ledige er i aktivering 40% af tiden. En aktivering bør ud fra denne antagelse føre til job eller uddannelse, hvorfor dette mål er lidt lavere, idet 25% forventes at starte i job eller uddannelse. Når de ledige er startet i job eller uddannelse er der mulighed for at de bliver selvforsørgende og målet er at 15% bliver selvforsørgende. Det er tydeligt at målene er tæt bundet sammen, og iværksættes en indsats under et mål vil det ligeledes have betydning for resultater ved andre mål. Derfor vil vi i det efterfølgende afsnit om strategi for mål 2 flette indsatserne sammen, således at de i bedst mulig grad supplerer hinanden i forhold til at nå alle tre målsætninger i Ny chance. Ny Chance mål A: 25% af målgruppen skal være i job eller uddannelse Den aktuelle målgruppe for Ny chance inkl. fremskrivning til periodens afslutning vil forventeligt andrage 399 personer. Det vil sige, at der samlet set i perioden på 2 år har været 399, der har været berørt af Ny chance. Oprindelig målgruppe pr. 1. juli 2006 Tilgang siden indsatsperiodens start Målgruppe 2. kvartal 2007 Fremskrivning af tilgang (antal personer) Samlet målgruppe for indsatsperioden Resultat for indsatsen opgjort i nulpunktsanalysen Resterende bestand i forhold til målopfyldelse (15,8%) 58 personer Fremskrivningen er foretaget ud fra en betragtning om at, der vil tilgå samme antal ledige til Ny chance, som der er tilgået i den forløbne indsatsperiode 3. Der skal ikke indregnes afgang fra gruppen, idet de der bliver omfattet af Ny chance ikke forlader gruppen før perioden sluttes medio Med målsætningen om at 25 % af målgruppen skal være i job eller uddannelse skal der frem til indsatsperiodens afslutning ultimo juni 2008 flyttes 58 personer til job eller uddannelse. 3 Metoden til fremskrivning er fastlagt efter dialog med såvel Arbejdsmarkedsstyrelsen som Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. 19

21 Strategi For at nå dette mål vil der i Furesø jobcenter være fokus på at afklare de borgere i målgruppen, som tilhører matchgrupperne 1 og 2. Det drejer sig pr. 30. maj 2007 om 31 ledige. Strategien er at anvende interne ressourcer til at gennemføre et forløb, som skal afklare de ledige i forhold til deres kompetencer og fremtidige muligheder inden for job og/eller uddannelse. Afklaringen skal have et tydeligt fokus på at komme i job eller uddannelse, for at skabe bedst mulige betingelser for at de ledige motiveres til at finde egnede job sammen med den private udbyder. Denne indsats medfører desuden, at de ledige i disse matchgrupper aktiveres og dermed kan jobcentret med aktiviteten arbejde i retning af at opnå at ledige aktiveres 40% af tiden. For de borgere i målgruppen som tilhører matchgruppe 3 og som pr. 30. maj 2007 udgør 25 personer, ønskes der i jobcentret at gøre brug af jobpakkerne som er opstillet i firepartsaftalen, indgået mellem regeringen, de danske regioner samt arbejdsgiver- og arbejdstager organisationer. Afklaringen af borgerne inden de visiteres til start i en jobpakke varetages internt i jobcentret. Når en ledig borger i målgruppen deltager i et jobpakke-forløb, tilgodeses alle tre mål opstillet i Ny chance : Idet de aktiveres og opkvalificeres til job og forventeligt påbegynder job efter endt aktivering, hvilket betyder at de starter i job og bliver selvforsørgende. Desuden er det forventeligt, at en del af gruppen hører til arbejdskraftreserven, hvorved der er mulighed for leve op til målene i kontrakten 2007 mellem Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Ny Chance mål B: Personerne i målgruppen skal være selvforsørgende 15 % af tiden Oversigt over antallet af ledige i målgruppen samt måltal for indsatsen Samlet målgruppe for indsatsperioden 399 i målgruppen inkl. fremskrivning Resultat for indsatsen opgjort i nulpunktsanalysen Resterende bestand i forhold til målopfyldelse 8,6 % uger skal de ledige i hele gruppen være selvforsørgende. Det svarer til gennemsnitligt 7 ugers selvforsørgelse pr. borger i den resterende tid for at nå målet. Strategi Det er hensigten, at der for at kunne opnå selvforsørgelse, skal være fokus på fastholdelse i de aktiviteter der iværksættes. Det drejer sig derfor om, at Furesø jobcenter etablerer fastholdelse i flere planlagte aktiviteter med henblik på at fastholde de ledige, der deltager i en beskæftigelsesfremmende indsats og fastholdelse af de der bliver tilbudt og ansat i hhv. praktikforløb og job med løntilskud. 20

22 De initiativer der i øvrigt er iværksat for at få ledige match 1, 2 og 3 i målgruppen tilknyttet arbejdsmarkedet, vil ligeledes være med til at skærpe fokus på, at selvforsørgelse er et mål. Ny Chance mål C: Personerne i målgruppen skal være i aktivitet i 40 % af tiden Oversigt over antallet af ledige i målgruppen samt måltal for indsatsen Samlet målgruppe for indsats-perioden Resultat for indsatsen opgjort i nulpunktsanalysen Resterende bestand i forhold til målopfyldelse 399 8,2% 8877 uger for hele perioden. De resterende uger der skal aktiveres er 8406 uger. I gennemsnit giver det 21,2 ugers aktivering pr. ledig i hele målgruppen. Strategi Først og fremmest er målet at få borgere i beskæftigelse eller uddannelse, og dernæst er målet, at borgeren er i aktivitet for at fastholde et arbejdsmarkedsperspektiv. Det skal ikke være muligt at modtage kontanthjælp uden nogen form for indsats. For at opretholde et vist aktivitetsniveau er der iværksat og iværksættes fortsat initiativer, som der også i løbet at indsatsåret 2008 vil blive arbejdet videre på at tilrettelægge. Produktionshuset anvendes, som tidligere beskrevet til at igangsætte borgere der henvender sig direkte til Jobcentret, men også ledige i målgruppen under Ny Chance og som tilhører målgruppe 1 og 2 vil kunne komme i Produktionshuset, såfremt de kræver mere afklaring end den indsats, som er beskrevet under mål 2 B. Dermed er både Produktionshuset og intern afklaring del af indsatsen for matchkategorierne 1 og 2 i Ny Chance. For matchgruppe 3 iværksættes brugen af jobpakker, som vil medføre en aktivitet for denne målgruppe. De kræver som regel mere oplæring, før de kan komme ud på arbejdsmarkedet og indsatsen for denne gruppe vil overvejende være længerevarende, bestående af sammensatte forløb tilpasset den enkeltes behov. Indsatsen varetages som udgangspunkt af jobkonsulenter og sagsbehandlere tilknyttet de arbejdsmarkedsparate ledige For de i målgruppen, der er indvandrere, iværksættes et særligt målrettet afklarings og opkvalificeringsforløb udarbejdet i samarbejde med en privat udbyder. Den private udbyder skal varetage den konkrete indsats og vil aktivere 20 ledige i Ny Chance med anden etnisk oprindelse. Forløbet skal dels afklare personlige og faglige ressourcer, desuden skal fremtidige job- og uddannelsesmuligheder klarlægges, og der skal iværksættes initiativer til at de ledige kommer i blivende forløb. Endvidere vil Jobcenter Furesø indgå aftale med en privat udbyder om et jobafklaringsforløb der kombinerer udarbejdelse af ansøgninger og CV, relevante kurser og praktik. Den private udbyder laver praktikaftalerne. En gruppe af de ledige i Ny Chance er sygemeldte og for denne gruppe er der iværksat et tiltag, som det lokale beskæftigelsesråd har finansieret. Aktiviteten består i at der nedsættes et helbredsafklarende team, som skal afdække de sygemeldtes ressourcer m.h.p. at de starter i aktivering, uddannelse eller kan gå i job. Desuden etableres der i indsatsperioden en Unge-guide, hvilket ligeledes er finansieret af det lokale beskæftigelsesråd. Ungeguiden iværksætter aktiviteter sammen med den enkelte unge, 21

23 hvilket både kan være praktik, uddannelse, job eller anden opkvalificering samt fastholde den unge i aktiviteten. Samlet set kommer denne række af nye aktiviteter og tiltag til at udgøre indsatsen i Furesø Jobcenter, som skal bevirke at aktiveringsgraden øges til målopfyldelsen for Ny Chance. 22

24 Mål nr. 3: Flere unge skal i uddannelse og job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Beskæftigelsesregionen har konkretiseret ministerens mål til en reduktion på 15% i forhold til året før. For at anskueliggøre omfanget og den afledte indsats kigges i det følgende nærmere på de aktuelle tal for målgrupperne forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Det skal bemærkes, at tallene er opgjort som helårspersoner. Kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige under 30 år opgjort som helårspersoner årige Kontanthjælp Forsikrede I alt I alt Kilde: Jobindsats.dk ledige i alt, 4. kvt kvt Det samlede mål for jobcentret er således en reduktion på 15% af 79 helårspersoner, hvilket giver 12 personer. Heraf udgør kontanthjælpsmodtagerne 5 helårspersoner og de forsikrede 7 helårspersoner. Strategi for kontanthjælpsmodtagere under 30 år I foråret 2007 offentliggjorde DI en rapport, som påpeger, at Furesø Kommune har en stigning i antallet af unge, som ikke har en ungdomsuddannelse. Tendensen er, at unge som går i uddannelse fraflytter kommunen, hvorved det oftest er mindre ressourcestærke unge, som bliver. For at imødegå dette kræves en fremskudt indsats overfor unge og særligt fokus på uddannelse. Derfor skal samarbejdet med forvaltningen for Børn og Unge styrkes, således at overgangen fra ung til voksen er forberedt og indsatsen koordineres. På den baggrund har Jobcenteret sammen med forvaltningen for Børn og Unge nedsat en tværgående styregruppe, som har til formål at styrke samarbejdet og tage fat om udfordringerne i forhold til de unges problemstillinger samt deres uddannelses- og beskæftigelsessituation. Derudover har jobcenteret internt nedsat en tværfaglig gruppe, som har til opgave at holde på månedlig basis at gøre status på de unge, som er tilknyttet jobcenteret i forhold til antal, iværksatte initiativer for den enkelte mv. Den overordnede ambition er således at gøre Furesø Jobcenter kendt for at have en hurtig indsats overfor unge mellem år. Derudover lægges der i ungeindsatsen vægt på uddannelse, så de unge også på længere sigt er i stand til at forsørge sig selv. På den baggrund iværksættes følgende initiativer: 1. Unge-guide Med midler fra LBR er der pr. 1. juni ansat en ungeguide, der skal fungere som coach for en gruppe af udvalgte unge, som ikke kan tage vare på sig selv og har behov for ekstra støtte til at komme i uddannelse eller job. Ungeguiden skal arbejde med en gruppe på omkring 15 personer. 2. Øvrige initiativer Øget samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Rammerne for vejledningen i UU-regi er udvidet til nu også at omfatte borgere op til 30 år. Derfor 23

25 indgår en repræsentant fra UU i den tværgående styregruppe nedsat sammen med Børn og Unge. Brobygning. En række ungdomsuddannelser gør brug af de såkaldte brobygningsordninger, hvor unge får mulighed for at stifte bekendtskab med skolen og dagligdagen gennem kortere forløb med ophold på skolen. Mulighederne brobygningsordninger på relevante skoler i området undersøges, og der etableres formelle såvel som uformelle kontakter dertil. Voksenlærling. Der kan ydes tilskud til, at borgere over 25 år kan få etableret en uddannelsesaftale indenfor et fag, og dette er et vigtigt instrument til opkvalificering af arbejdsstyrken og til imødekommelse af virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Konsekvent opfølgning Ungekatalog og annoncer i lokalblad målrettet mod kommunens virksomheder med præsentation af unge som ønsker at uddanne sig indenfor håndværksfagene. Strategi for forsikrede ledige under 30 år I forhold til unge under 30 år er der for forsikrede uden uddannelse sket en fremrykning af aktiveringstidspunktet, så der fra 1. juni 2007 skal gives et valg mellem ordinær uddannelse eller offentligt løntilskud efter 6 måneders ledighed. Jobcenteret forventer, at denne ordning vil øge antallet af unge, der søger en ordinær uddannelse, og vil sætte de nødvendige kræfter ind på at realisere ordningen. I enkelte relevante tilfælde inddrages unge-guiden i denne indsats. 24

26 Mål nr. 4: Flere nydanskere skal i arbejde Beskæftigelsesregionen og beskæftigelsesministeren har i deres kontrakt for 2007 aftalt, at der skal gøres en særlig indsats for at få flere nydanskere væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. I regionen er ledigheden markant højere og beskæftigelsesfrekvensen markant lavere for nydanskere end for etniske danskere. Målsætningen er derfor at: Beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere fra ikke-vestlige lande over de næste tre år skal øges fra 43 % til 50 % for kvindernes vedkommende og fra 55,6 % til 60 % for mændene. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som den beskæftigede andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år). Det Regionale Beskæftigelsesråd har for 2006 opgjort beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. I Furesø Kommune er beskæftigelsesfrekvensen for mænd 60,3 %, mens beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er 47,3 %. For at anskueliggøre omfanget og den afledte indsats kigges i det følgende nærmere på de aktuelle tal for målgrupperne forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Det skal bemærkes, at tallene er opgjort som helårspersoner. Etniske modtagere af overførselsindkomst fordelt på ydelse og køn (helårspersoner) Kontanthjælp Forsikrede Mænd 7 21 Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk ledige i alt, 4. kvt kvt Strategi for kontanthjælpsmodtagere Sammenlignet med andre kommuner har Furesø Kommune en høj beskæftigelsesfrekvens for etniske borgere. Som det fremgik af analysedelen er Furesø Kommune allerede relativt tæt på at indfri den 3-årige målsætning idet den aktuelle beskæftigelsesfrekvens som opgjort i nulpunkts-analysen ligger på 45 for kvinderne og på 62 for mændene. Ikke desto mindre har Jobcenteret særlig fokus på integrationsindsatsen for at gøre beskæftigelsesfrekvensen endnu bedre. Det sker ved at fastholde et beskæftigelses- og uddannelsesrettet perspektiv samt iværksætte foranstaltninger, der giver de etniske borgere, som ikke aktuelt er i job, de bedste forudsætninger for at bruge deres kompetencer og blive selvforsørgende. I forhold til de etniske borgere vil der for de forsikredes vedkommende blive lagt særlig vægt på perspektiverne i samarbejdet med Social- og Sundhedsforvaltningen samt generel opkvalificering. På den baggrund iværksættes følgende initiativer: 1. Styrket samarbejde med Sprogcenter Furesø Med støtte fra LBR er der iværksat en helhedsorienteret integrationsindsats for etniske borgere. Projektet kombinerer sprogundervisning med indføring i dansk arbejdskultur og virksomhedspraktik. Udover det konkrete projekt skal dialogen mellem Jobcentret og Sprogcentret styrkes ved at afholde regelmæssige møder der styrker den fælles indsats. 25

27 2. Familieindsats I forhold til familier, hvor begge ægtefæller er på overførselsindkomst vil jobcentret i samarbejde med interne samarbejdspartnere styrker familier i forhold til beskæftigelsessituationen. 3. Projekt Ayla et kursus for indvandrerkvinder mellem 25 og 50 år Projektet, der gennemføres på SamKurser, har til formål, at deltagerne bliver aktive medborgere i lokalområdet og får lyst til og styrke til i højere grad at indgå i det danske samfund. Projektets hovedaktiviteter centreres omkring bevidstgørelse og formulering af egne ressourcer, og at sætte disse ressourcer i spil. I projektet er dette dels i relation til andre deltagere og dels på de arbejdspladser, hvor deltagerne er i praktik med henblik på, at de herefter opnår varig beskæftigelse. Projektet er et samarbejde mellem Furesø Kommune og 3 øvrige nordsjællandske kommuner. Det første hold starter i september 2007 og afslutter forløbet i marts Samarbejde med privat udbyder på integrationsområdet Der indgås et samarbejde med en privat udbyder med henblik på udarbejdelse af ressourceprofiler og formidling af relevante aktiveringsforløb med fokus på voksenlæreplads eller job. 26

28 Mål nr. 5: Sygedagpengeområdet Furesø Kommunes sygedagpengeindsats er rettet mod lønmodtagere, selvstændige eller ledige, der er fuldt eller delvist uarbejdsdygtige pga. sygdom, og som har været i ansættelse i mindst 13 uger (eller 120 timer) før sygefraværet. Kommunens indsats består primært i en hurtig opfølgning på sygeforløbet og i at sætte fokus på den sygemeldtes mulighed for at genoptage arbejdet gennem samarbejde med arbejdspladsen, læge eller speciallæge og eventuelt den faglige organisation. Nøgletal for indsatsen Nedenstående tabel viser både den historiske og den aktuelle status på personer som modtager sygedagpenge. Dagpengesager 2004 maj * 2005 * 2006 * Maj 2007 Gennemsnitligt antal modtagere af syge-dagpenge i perioden * Tallene vedr er hentet på jobindsats.dk og er gennemsnit for året Som det fremgår, er der ultimo maj aktuelt 371 sygedagpengemodtagere i Furesø Kommune, hvis forløb fordeler sig på følgende måde: Dagpengesager fordelt på varighed 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger I alt Maj Opgjort pr. 25. maj 2007 Jo længere sygeforløb jo mindre er sandsynligheden for, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet. Derudover betyder ændrede refusionsregler, at der ikke er refusion på sager med varighed over 52 uger. Den samlede udfordring er derfor at mindske antallet af sager over 52 uger, samt at forløbene på mellem 5 og 52 uger afkortes. Den aktuelle gennemsnitlige varighed for sagerne fremgår af nedenstående tabel. Gennemsnitlig varighed i antal uger Gennemsnitlig varighed Alle sager (antal uger) Maj ,4 Opgjort pr. 25. maj 2007 Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne gennemsnitsparameter er meget følsom overfor ændringer i den samlede mængde af sager og at der derfor højst sandsynligt vil være udsving i den gennemsnitlige varighed i løbet af året. En høj gennemsnitlig varighed kan desuden være udtryk for at der reduceres antallet af sager i eksempelvis intervallet fra 5 26 uger. 27