Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed. Tæt på hver anden medarbejder

Transkript

1 Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Halve uddannelser er en dyr blindgyde På et arbejdsliv giver en universitetsuddannelse med både bachelor- og kandidatgrad mere end dobbelt så meget overskud for de offentlige finanser som en bachelorgrad. s. 01 Kandidater står langt stærkere Fem år på universitetet giver et solidt forspring på jobmarkedet i form af højere løn og lavere ledighed. Så længe der er ledige kandidater, vil arbejdsgiverne ansætte dem frem for folk med kortere uddannelser, vurderer forsker. s. 04 Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed Tæt på hver anden medarbejder i den offentlige sektor mener, at der er risiko for at miste jobbet. Lærerlockouten og udsigten til nulvækst skaber bekymring. s. 05 Frygt for fyring gør os bange for fejl Usikkerhed på jobbet er ikke kun et problem for den enkelte medarbejder. Mangel på tryghed spænder også ben for både produktiviteten og viljen til at få nye ideer. s. 06 Tre ud af fire tror på opsving Befolkningen ser lyst på fremtidsudsigterne for dansk økonomi. Der er dog ingen hurtige forbedringer forude, påpeger bankøkonom. s. 07 Djøf mener s. 08 Halve uddannelser er en dyr blindgyde På et arbejdsliv giver en universitetsuddannelse med både bachelor- og kandidatgrad mere end dobbelt så meget overskud for de offentlige finanser som en bachelorgrad. Alligevel mener nogle, at flere bør stoppe deres studier tidligere. Af Mikkel Arre, mia@djoef.dk Samfundet går glip af millioner af skattekroner, når en universitetsstuderende afslutter sine studier, inden hun er blevet kandidat. For selvom en studerende koster kroner i løbet af de to år på kandidatniveau, giver overbygningen så store fordele på arbejdsmarkedet, at det er en rigtig god forretning for samfundet at uddanne kandidater. Det viser en analyse, som Djøf har udført i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor der er intens diskussion om universiteterne både i den offentlige debat og i såvel Produktivitetskommissionen som det ekspertudvalg, uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har nedsat for at styrke kvaliteten af uddannelserne. Analysen holder udgifter til uddannelse og overførselsindkomster op imod skattebetalingerne, og resultaterne viser store forskelle. I løbet af et arbejdsliv skaffer en gennemsnitlig kandidat således de offentlige finanser et samlet overskud på 5,4 millioner kroner. Det er lidt over 3 millioner kroner mere end det beløb, som de, der kun har læst tre år på universitetet, bidrager med. Studerende er bekymrede Det markant større overskud skyldes, at kandidaterne får klart højere startlønninger, henter større lønstigninger i løbet af karrieren og har mindre sandsynlighed for at blive arbejdsløse. Alligevel har flere økonomer og politikere givet udtryk for, at flere studerende bør træde ind på arbejdsmarkedet allerede efter bachelorgraden. Det bekymrer Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Synspunktet dukker op i debatten med højere og højere frekvens ofte som antydninger uden nogen stærk faglig fundering. Vi går ind for kandidatuddannelser, fordi vi kan se, at de virker. De sikrer en bedre beskæftigelse og et større afkast til samfundet i den sidste ende. Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd Hvad er en bachelor? Analysen vedrører de bachelorer, som uddannes ved universiteterne. Det er vigtigt at vurdere disse bachelorer adskilt fra professionsbachelorerne: Universiteternes uddannelse af bachelorer har som hovedformål at kvalificere til videre uddannelse på kandidatuddannelsen. Professionshøjskolernes uddannelse af bachelorer har som hovedformål at kvalificere til umiddelbar erhvervsdeltagelse.

2 Halve uddannelser er en dyr blindgyde Negative forventninger Inden jul udgiver Produktivitetskommissionen en rapport om uddannelsessystemet. Kommissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, mener, at Djøfs analyse viser, at der er et koordineringsproblem. Kun ganske få universitetsstuderende ønsker at forlade universitetet med en bachelorgrad, fordi de frygter, at arbejdsgiverne kun vil ansætte kandidater. Dermed bliver det ofte kun de studerende, der har svært ved at klare sig igennem et kandidatstudium, som forlader universitetet med en bachelorgrad. Det bekræfter så desværre arbejdsgiverne i, at universitetsbachelorer typisk er nogle af de svageste studerende, skriver han i en mail til DeFacto. Hvis ikke begge parter havde disse negative forventninger til hinanden, kunne der være et mere velfungerende arbejdsmarked for folk med en bachelorgrad, pointerer Peter Birch Sørensen. At det skulle være en god målsætning, har Jakob L. Ruggaard fra DSF svært ved at se. Vi synes ikke, at studerende skal miste retten til at tage en kandidatuddannelse på en offentlig institution, hvis de har viljen til det, og dermed blive stillet meget svagere på arbejdsmarkedet. Bachelorerne har et dårligere arbejdsliv og arbejder for manges vedkommende i ufaglærte job. Hvis man presser folk til at stoppe efter bachelorgraden, tvinger man dem ud i at være B-akademikere, siger han. Figur. Offentligt overskud for et arbejdsliv i (I de 5,4 er fratrukket de kr., en kandidatuddannelse koster) , En bachelor 5,4 En kandidat Mere erhvervsrettede uddannelser Peter Birch Sørensen understreger, at Produktivitetskommissionen endnu ikke har færdiggjort sine overvejelser. Men set fra hans synsvinkel gør den store vækst i antallet af universitetsstuderende det nødvendigt at stille en række spørgsmål. Er det virkelig nødvendigt, at de alle skal gennemføre en kandidatuddannelse? Er det muligt at fastholde kvaliteten og det faglige niveau på kandidatuddannelserne, når stadig flere unge skal have en kandidatgrad? Eller kunne der være en fordel ved at skabe et bredere marked for bachelorer og/eller at skabe et bredere udbud af fx etårige overbygningsuddannelser med et mere praktisk, erhvervsrettet indhold end mange af de nuværende relativt teoretiske kandidatuddannelser? skriver han og tilføjer, at det i mange andre lande er langt mere almindeligt, at studerende forlader universitetet efter tre eller fire års studier enten som bachelorer eller med en etårig overbygning derefter. Hos DI er underdirektør Charlotte Rønhof også optaget af, at antallet af nye studerende presser universiteterne. Men at lade færre blive kandidater er kun en brugbar løsning inden for de fagområder, hvor arbejdsgiverne rent faktisk har et behov for medarbejdere, der ikke er på kandidatniveau. Vores holdning er, at det formentlig vil være en god ide at få flere bachelorer ud i job. Men hvis politikerne beslutter sig for at gå ud af det her spor, er man nødt til at gentænke uddannelserne helt fra bachelorniveau, så bachelorerne er arbejdsmarkedsparate, når de kommer ud. Charlotte Rønhof, underdirektør DI Lægger man derimod bare et snit og siger, at X procent kan komme ind på kandidatuddannelserne, risikerer man, at der kommer en masse bachelorer ud med nogle halvfærdige uddannelser, som ikke kan give dem et job, siger Charlotte Rønhof. Oplysningerne i artiklen og i grafikken på side 3 bygger på beregninger foretaget af Djøf på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Datagrundlaget er e-indkomstregisteret, 3. kvartal til Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, på wmq@djoef.dk Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 2

3 Bachelor vs kandidat Bachelor vs kandidat Bachelor vs kandidat Det kan betale sig at gå hele vejen...det kan betale sig at gå hele vejen 100 personer de første 10 år efter bacheloreksamen 100 personer 10. år og senere efter bacheloreksamen BACHELORER KANDIDATER BACHELORER KANDIDATER Fuldtidsarbejde Ledige Anden overførselsindkomst Bl.a. deltid og selvstændige* Bruttoindkomst 10,2 Så meget giver et helt arbejdsliv for en gennemsnitsbachelor og en gennemsnitskandidat efter bacheloreksamen Bruttoindkomst 16,8 2,3 5,4 BACHELOR Nettooverskud for det offentlige (gennem 35 år efter bacheloreksamen) KANDIDAT Kroner pr. person pr. år de første ti år efter bacheloreksamen Bachelor Kandidat Kroner pr. person pr. år efter de første ti år efter bacheloreksamen Skattebetaling Udgifter til dagpenge m.m. Nettooverskud for det offentlige Skattebetaling Udgifter til dagpenge m.m. Nettooverskud for det offentlige *Den fri tid ved siden af deltiden er omregnet til fuldtid, ganske få er uden for arbejdsmarkedet, fx i udlandet, og få er selvstændige, der ikke indgår i e-indkomstregisteret. /ritzau grafik/ s. 3

4 Kandidater står langt stærkere Kandidater står langt stærkere Fem år på universitetet giver et solidt forspring på jobmarkedet i form af højere løn og lavere ledighed. Så længe der er ledige kandidater, vil arbejdsgiverne ansætte dem frem for folk med kortere uddannelser, vurderer forsker. Et tilbagevendende synspunkt i debatten om universiteternes fremtid er, at flere bør stoppe deres studier efter tre år og bruge deres bachelorgrad til at komme i job. Imidlertid har de, der vælger den vej, klart sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet end de færdiguddannede kandidater. Når det gælder lønninger, lønudvikling igennem karrieren og ledighed, klarer kandidaterne sig bedre på alle områder. Det fremgår af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf har foretaget. Undersøgelsen viser, at der måske findes et arbejdsmarked for bachelorer i et begrænset omfang, men der er ingen tegn på, at det vil slå bredere igennem. På alle dimensioner beskæftigelse, overførselsindkomster og løn halter bachelorerne efter kandidaterne, og det bliver de ved med gennem karrieren. Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet Indhenter ikke kandidater I det første job får en gennemsnitlig kandidat en løn, der på årsbasis er kroner højere end gennemsnitslønnen for en universitetsbachelor, som har været i job i de to år, kandidaten har brugt på at færdiggøre sin uddannelse. Blot syv år senere er denne lønforskel vokset til omkring kroner. Hvis man skulle være optimistisk på bachelorernes vegne, kunne man forvente, at de med tiden kunne nærme sig kandidaterne og måske endda overhale dem. Men det er der ikke noget, der tyder på, siger Palle Rasmussen. Tværtimod bliver universitetsbachelorerne først eftertragtet arbejdskraft, hvis der ikke er nogen ledige kandidater at ansætte. Derfor har Palle Rasmussen også svært ved at se fornuften i at lade flere forlade universitetet efter tre års studier. De oplagte jobmuligheder, der er for folk med en mellemlang uddannelse, er allerede optaget af professionsbachelorerne og professionshøjskolerne. Man skal være temmelig blåøjet som beslutningstager for at træffe sådan en beslutning. Jeg tror, at både politikere og embedsmænd kan se, at det ikke vil virke, siger han. DI: Intet incitament til at stoppe Hos erhvervsorganisationen DI peger underdirektør Charlotte Rønhof på diplomingeniøruddannelsen som undtagelsen, der bekræfter reglen: Generelt efterspørger DI-medlemmerne ikke universitetsbachelorer. Men, pointerer hun, det giver ikke mening at stille det sådan op. Det er ligesom at spørge, om der er efterspørgsel på noget, der ikke findes. Der er så få, der stopper efter bachelorgraden, at arbejdsgiverne ikke rigtig har nogen at efterspørge. Hvis der skal blive et arbejdsmarked for bachelorer, skal det være en politisk beslutning at skabe det. Det kommer ikke af sig selv, siger Charlotte Rønhof. Figur. Lønniveau blandt bachelorer og kandidater Bachelor: 2-3 års anciennitet Kandidat: 0-1 års anciennitet +1 år +2 år +3 år +4 år +5 år +6 år +7 år Oplysningerne i artiklen og i grafikken på side 3 bygger på beregninger foretaget af Djøf på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Datagrundlaget er e-indkomstregisteret, 3. kvartal til Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, på wmq@djoef.dk Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 4

5 Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed Tæt på hver anden medarbejder i den offentlige sektor mener, at der er risiko for at miste jobbet. Lærerlockouten og udsigten til nulvækst skaber bekymring. Et job i den offentlige sektor har traditionelt været en sikker ansættelse. Men den tid er ved at være ovre. I hvert fald hvis man spørger de offentligt ansatte selv. I løbet af det seneste år er der således sket et kraftigt fald i jobtrygheden hos medarbejderne i staten, regionerne og kommunerne. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget for DeFacto i oktober procent af de offentligt ansatte tror, at der er en risiko for, at de mister deres eget job inden for de næste 12 måneder. Da Epinion gennemførte en tilsvarende undersøgelse for DeFacto i september 2012, var tallet 32 procent. Mens de offentligt ansattes oplevede jobsikkerhed altså er faldet kraftigt i løbet af blot et år, har medarbejderne i den private sektor omtrent samme opfattelse af risikoen for at blive ledig som i Andelen, der mener, at risikoen er stor, er steget fra to til seks procent, men samlet set er der også i år 50 procent, der ikke mener, at de risikerer at miste jobbet. Figur. Procent af ansatte, der oplever risiko for afskedigelse i den offentlige sektor i 2012 og 2013 Stadig krisebevidsthed Usikkerheden hænger sammen med, at der fortsat sker afskedigelser i et omfang, som er uvant for den offentlige sektor, vurderer Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. Samtidig gør den politiske diskussion om, hvorvidt der skal være nulvækst eller meget minimal vækst i den offentlige sektor, at krisebevidstheden, som stille og roligt er ved at fordufte i den private sektor, stadig er der blandt offentligt ansatte. Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet Samme indtryk har Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF. De stramme økonomiske vilkår er blevet omsat til flere fyringer, og det er selvfølgelig noget, personalet kan mærke. Samtidig kan de se, at man strammer så meget op på budgetterne, at man ender med at underforbruge, og der er også røget nogle ansatte på den konto, siger hun. Lockout har kostet Vinterens overenskomstforhandlinger og lærerlockouten i april kan meget vel have næret medarbejdernes uvished. Meget lille risiko Lille risiko Nogen eller stor risiko % Det kan godt have haft den effekt, at medarbejderne er blevet mere utrygge, fordi de har oplevet, at arbejdsgiverne har været noget hårde ved denne overenskomstrunde, siger Mikkel Mailand. Den stigende usikkerhed blandt medarbejderne har sat gang i diskussioner om, hvorvidt man op til næste overenskomstforhandling bør rejse et krav om mere tryghed for de ansatte, forklarer Bente Sorgenfrey. Derudover arbejder vi med at modernisere den offentlige sektor gennem tillidsreformen. Det handler om at bruge ressourcerne bedre ved at fjerne unødigt bureaukrati og skabe mere plads til kerneydelser. Det kan være en vej til at få optimismen tilbage blandt medarbejderne, siger hun. Oplysningerne i artiklen bygger på resultaterne i en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i oktober De respondenter er repræsentative for alle ansatte lønmodtagere og ledige. til Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på lmu@djoef.dk. Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 5

6 Frygt for fyring gør os bange for fejl Frygt for fyring gør os bange for fejl Usikkerhed på jobbet er ikke kun et problem for den enkelte medarbejder. Mangel på tryghed spænder også ben for både produktiviteten og viljen til at få nye ideer. Fem år med finanskrise og stigninger i arbejdsløsheden har gjort os mere omhyggelige med at gøre et godt indtryk. En ud af tre har ændret adfærd på jobbet, og det har bl.a. betydet, at hver tiende er blevet mere bange for at begå fejl. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Epinion har udført for DeFacto. Figur. Så mange procent er blevet mere bange for at begå fejl Alle beskæftigede samt opdelt efter oplevelsen af risiko for afskedigelse % Alle beskæftigede Hvis man føler, at man er i fare for at miste sit job, stiger frygten for at fremkalde vrede hos ledelsen betydeligt. Blandt de, der mener at være i nogen eller stor risiko for at blive afskediget, er en ud af fire således blevet mere bange for at lave fejl. Det er en skidt situation på flere planer, mener Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker og professor emeritus. For det første er det jo i sig selv ubehageligt at gå rundt og være bange. Det er et stresssymptom, som sammen med andre forhold kan have en hel række negative konsekvenser. Og for det andet siger denne form for angst en hel del om den arbejdsplads, man arbejder på. En nulfejlskultur er negativ og skadelig, og den modvirker innovation og øget produktivitet. Alle gør det sikre, som er det, man allerede har 5 Meget lille eller lille risiko for afskedigelse 23 Nogen eller stor risiko for afskedigelse gjort mange gange før, forklarer han og peger på, at flere arbejdspladser helt bevidst tilskynder medarbejderne til at lave fejl, som de lærer af. Frygt forhindrer gode ideer Som lektor i økonomi ved Aarhus Universitet forsker Kristina Risom Jespersen i innovation. Hun og kollegaen Rune Bysted har gennemført en stor skandinavisk analyse af, hvad der motiverer medarbejdere til at være innovative på jobbet. Og her er netop oplevelsen af at have jobsikkerhed central for medarbejdere i den offentlige sektor. Tryghed i jobbet har en positiv effekt for de offentligt ansatte. Hvis de føler sig trygge, er de mere parate til at generere ideer og til at komme med input til bedre arbejdsgange. Kristina Risom Jespersen, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet forsker i innovation Når jobsikkerheden er så vigtig, hænger det sammen med, at politikerne taler om innovation som en vej til effektivisering. Når man effektiviserer i den offentlige sektor, betyder det som oftest, at man ikke skal ansætte flere, og måske skal man endda fyre folk. Den politiske retorik gør altså, at medarbejderne ikke udnytter deres potentiale for at være innovative, fordi de er utrygge ved, hvad deres innovative input resulterer i, siger hun. Det er derfor afgørende, at medarbejderne mærker, at der er tillid til dem, påpeger Tage Søndergård Kristensen. Nøglefaktoren er god ledelse, der anerkender medarbejderne og tror på, at de gerne vil udføre et godt stykke arbejde. Og det gør man ikke, hvis man er bange for at begå fejl. Oplysningerne i artiklen bygger på resultaterne i en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i oktober De respondenter er repræsentative for alle ansatte lønmodtagere og ledige. til Lisbeth Kjersgård, arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, på lik@djoef.dk. Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 6

7 Tre ud af fire tror på opsving Tre ud af fire tror på opsving Befolkningen ser lyst på fremtidsudsigterne for dansk økonomi. Der er dog ingen hurtige forbedringer forude, påpeger bankøkonom. Der er lys forude for den danske samfundsøkonomi. Efter et halvt årti med bankkrak, faldende boligpriser og massefyringer tror et stort flertal i befolkningen på, at vi er på vej ind i en ny opgangstid. Nærmere bestemt mener 73 procent, at den danske økonomi er på vej op. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Epinion har foretaget på vegne af DeFacto. Sirupeffekt i vente At optimismen hos den danske befolkning altså kommer med visse forbehold, er en af forklaringerne på, at væksten i privatforbruget er begrænset. Samtidig gør den afdæmpede forbedring af beskæftigelsen, at befolkningen kun langsomt får flere penge mellem hænderne, forklarer Las Olsen. Figur. Sådan bedømmes den danske økonomi af ledige og beskæftigede angivet i procent % Den optimisme vækker genklang hos Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank Det er også vores vurdering, at dansk økonomi er ved at få det bedre. Svarene i undersøgelsen stemmer desuden godt med, hvad vi har set i lignende undersøgelser. Når folk skal vurdere den økonomiske situation, er der i øjeblikket en sjælden grad af enighed om, at situationen er blevet bedre, og at der er udsigt til, at den bliver endnu bedre, siger han. Bankens forventning om, at økonomien er på vej mod bedre tider, bygger især på, at der er positiv vækst i landene i eurosamarbejdet. Det fremskridt kan skubbe bag på den danske udvikling. Men her og nu kommer der næppe nogen store skift i forbrugsmønstrene i Danmark. Det går opad, men meget langsomt. Opsvinget er svagt, og det er måske også den opfattelse, de fleste danskere går med. Derfor kan det være, at tilliden til økonomien reelt ikke er så høj, som det umiddelbart kan se ud til. Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank Går man tættere på folks egen økonomi, viser Epinions undersøgelse da også, at mange mener, at deres egen arbejdsplads eller branche stadig har det svært. 36 procent af de offentligt ansatte kan således ikke se lys forude for økonomien på deres arbejdsplads. Det gælder for halvt så mange i den private sektor Er ikke på bunden endnu 12 Er på bunden Er på vej op Ser vi tilbage til 2007, var privatforbruget højere end folks indkomst. Det gav fin mening på grund af husprisernes stigning. Den situation, vi har i dag, er, at forbruget kun er en smule mindre end indkomsten. Så jeg mener ikke, at der er et kæmpe opdæmmet forbrug, der venter på at blive udløst, så snart tilliden er der. Der er altså ikke en ketchupeffekt på vej? Nej, det mener jeg bestemt ikke. Det er snarere en sirupeffekt, hvor der sker langsomt glidende stigninger i forbruget. 5 Ej berørt/ fordel af krisen Oplysningerne i artiklen bygger på resultaterne i en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i oktober De respondenter er repræsentative for alle ansatte lønmodtagere og ledige. til Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på lmu@djoef.dk. Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 7

8 Djøf mener: Det er helt afgørende, at vi gennem uddannelsessystemet udfordrer grænserne for den enkeltes talent. Det er en falliterklæring at standse dygtige studerende på halvvejen. Uddannelser skal stræbe efter et højt niveau og efter høj kvalitet. Det er godt, at der i en langvarig uddannelse er mulighed for at få merit undervejs. Derfor skal vi have bachelorgraden. Men det er ikke den, vi skal satse på som afsluttende eksamen. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Halve uddannelser er en dyr blindgyde, s. 01 Det er skræmmende, at der er skabt så megen utryghed i den offentlige sektor, at der nu på bunden af en lavkonjunktur er lige så stor frygt for afskedigelser som i den private sektor. Derfor vil vi sende et klart signal til politikerne om en vej ud af krisen: Genskab tilliden hos de offentligt ansatte. Det giver mere forbrug. Og så kan den offentlige og private sektor følges ud af krisen. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening. // Stort dyk i offentligt ansattes jobtryghed, s. 05 Der er noget useriøst over en debat, som blander formålene med to slags bacheloruddannelser sammen. Universiteternes sigter især på videreuddannelse, professionshøjskolernes især på umiddelbar deltagelse på arbejdsmarkedet. Det betyder, at uddannelserne er forskellige. Hvis de skal rumme begge formål på en gang, skal de være længere, for selvfølgelig kan det andet formål ikke bare sniges gratis ind. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Halve uddannelser er en dyr blindgyde, s. 01 Det er nødvendigt, at virksomhederne og den offentlige sektor får udløst en større del af det innovative potentiale. Ellers mister vi konkurrencekraft, og så får vi dårligere løsninger for pengene. Men fokus på fejl og sågar fyringer hæmmer lysten til at give sig i kast med det nye. Det er utrolig kortsigtet. Vi har brug for udvikling for at skabe produktivitet. Og vi har brug for at forbedre arbejdsmiljøet. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening. // Frygt for fyring gør os bange for fejl, s. 06 Det er en fejl at tro, at de små og mellemstore virksomheder kan nøjes med bachelorer fra universiteterne. De vælger kandidater med brede kompetencer på et højt niveau. Ellers kan det ikke betale sig at investere i en akademiker. Men det er ikke alene en fejl det er nedladende over for smv-erne. De ved bedre end andre, hvem de har brug for de vælger kandidaterne, og de betaler. Allan Luplau, formand for Djøf Privat. // Kandidater står langt stærkere, s. 04 Sidst, vi havde lidt spirende opsving, blev det det slået tilbage af økonomiske indgreb. Nu er der lidt optimisme på vej igen. Den skal have lov til at leve denne gang. Der er ikke grund til at frygte en ketchupeffekt. Vi har brug for initiativer, der skaber nye arbejdspladser, så navnlig de unge kan få en chance for at komme i arbejde. Vi kommer ikke i gang for alvor, hvis vi har tabt de unge. Allan Luplau, formand for Djøf Privat. // Tre ud af fire tror på opsving, s. 07 DeFacto kvalificerer den politiske debat med afsæt i analyser af vækst, arbejdsmarked og uddannelse. DeFacto henvender sig til politikere, journalister, eksperter, embedsmænd og andre med interesse for indholdet af den politiske debat. Ansvarshavende redaktør: Allan Andreasen. Redaktionen: Pia Gjellerup (redaktør), Mikkel Arre (jour nalist), Kathrine Marie Skou Brandt (analyse), Kirstine Nærvig Petersen (analyse), Lisbeth Holm Knudsen (produktion), Sidsel Marie Hagelskjær Bredvig (research). Alle artikler i dette nummer er skrevet af Mikkel Arre. ISSN: Kontakt redaktionen: defacto@djoef.dk og djoef.dk/defacto. DeFacto udgives af Djøf. Design/layout: Kommunikationsbureauet København