DeFacto. Kandidater betaler selv SU en. Tandlægen må vente. Færre job, flere om buddet og lavere løn. Malerens Morten arbejder mest

Transkript

1 Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Kandidater betaler selv en Især kandidatstuderende arbejder så mange timer, at de stort set betaler lige så meget i skat, som de får i. s. 01 Færre job, flere om buddet og lavere løn Studerende rammes ekstra hårdt af krisen, fordi både antallet af studiejob, mængden af arbejdstimer og timelønnen rasler ned. s. 04 Tandlægen må vente De låner penge for at klare de faste udgifter, men er alligevel nødt til at spare tandlægen væk. Studerende skal kunne trække studiematerialer fra i skat, foreslår faglige organisationer. s. 05 Studerende vil have nye boliger med i vækstpakken Byggeri af studieboliger understøtter regeringens ønske om at få flere til at tage en uddannelse og skaber job i byggeriet. Derfor bør det med i vækstpakken. s. 06 Malerens Morten arbejder mest Studerende fra hjem uden klaver lægger flere timer på studiejobbet, end overlægens børn gør. De har brug for pengene, men får mindre på cv et. s. 07 Djøf mener s. 08 Kandidater betaler selv en Især kandidatstuderende arbejder så mange timer, at de stort set betaler lige så meget i skat, som de får i. En vanvittig situation, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd. Af Charlotte Kiberg, cki@djoef.dk De sidder bag kassen i Netto, står standby til nattetjansen på plejehjemmet eller er uundværlige på Slotsholmen. Små danske unge mellem 16 og 34 år er i øjeblikket i gang med en uddannelse men over halvdelen af dem er samtidig lønmodtagere, viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet i samarbejde med DeFacto. Det er de kandidatstuderende, der arbejder mest. De tjener i snit kroner om året, mens de modtager kroner i og kroner i for eksempel boligsikring eller børnefamilieydelse. Og da både og arbejde er skattepligtigt, ender kandidaterne faktisk med at betale, hvad der svarer til tre fjerdedele af deres tilbage til statskassen i skat. De ældste bachelorer og kandidater betaler oven i købet mere i skat, end de får i. Presses ud i arbejde Det er en fuldstændig vanvittig situation, men det er desværre også et klokkeklart udtryk for, hvor pressede studerende efterhånden er økonomisk, siger Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd. Tre ud af fem studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser har et job ved siden af studiet, mens en tredjedel af de unge på det erhvervsfaglige grundforløb supplerer en med erhvervsarbejde. De vordende sygeplejersker og pædagoger er sammen med fremtidens djøfere og ingeniører væsentligt mere aktive på arbejdsmarkedet end kommende elektrikere eller tømrere. Et studiejob er fornuftigt som et lille supplement til en. Men det har aldrig været meningen, at studerende skal presses ud i at arbejde i den størrelsesorden. Jeg synes, det hænger rigtig dårligt sammen med det billede af forkælede studerende, som vi konstant møder fra politisk hold. Og jeg håber, de nye oplysninger kan være med til at få politikerne til at beskæftige sig mere seriøst med, hvor meget en studenterøkonomi reelt kan overkomme, siger Jakob Ruggaard og tilføjer: Oplysningerne i artiklerne bygger på en registeranalyse fra AE-Rådet og på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion i februar 2013 begge gennemført for Djøf. De respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative for alle unge på erhvervskompetencegivende uddannelser.

2 Kandidater betaler selv en Med regeringens -besparelser kan vi i hvert fald være sikre på én ting: De studerende kommer til at arbejde endnu mere for at få økonomien til at hænge sammen. Og det bliver man altså ikke hurtigere færdig af. Sæt en op Kandidatstuderende arbejder i dag over 16 timer om ugen, studerende fra de mellemlange uddannelser 14,4 timer, studerende fra de erhvervsfaglige grundforløb 13 timer om ugen og bachelorerne gennemsnitligt 11,5 timer. Lægger vi alle timerne sammen, svarer det til årsværk. På Aalborg Universitet opfordrer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen til et opgør med studiejobberiet. Det er blevet normen, at man som studerende skal tjene penge ved siden af. Men danske studerende arbejder alt, alt for meget, og det går ud over både studiekvaliteten og færdiggørelsen, siger han og fortsætter: Det er et fuldtidsjob at studere, og det skal understøttelsessystemet afspejle. Så lad os sætte en op, så de studerende får mulighed for at koncentrere sig om at læse. Samfundet har brug for flere dygtige, uddannede unge, og en er ikke en gave fra samfundet, men en nødvendig investering. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Billig og bøjelig arbejdskraft Henning Jørgensen forstår dog godt, at man som arbejdsgiver vælger at ansætte studerende. De er jo som gruppe betragtet en både bøjelig, billig og meget fleksibel arbejdsstyrke. De stiller ikke nogen krav, og de tager det heller ikke så nøje med rettighederne. Men det betyder samtidig, at de presser lønnen ned og tager job fra de ledige, advarer han og kalder det for en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning. Det skurrer i mine ører, at vi på den ene side har studerende, der optager arbejde for årsværk, selvom samfundet ville være bedre tjent med, at de brugte tiden på at blive færdige med deres uddannelser. Og på den anden side har ledige, der ikke kan få noget at lave. Mere studieeffektiv Uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom Juanna Schrøter Joensen, der er tilknyttet Stockholm School of Economics, er ikke ubetinget enig med Henning Jørgensen i hans afvisning af studiejob. Hun har forsket i, hvornår erhvervsarbejde påvirker et studium negativt. Og en passende mængde erhvervsarbejde er direkte befordrende for at gennemføre din uddannelse med succes og til tiden, mener hun. Studerende, der arbejder op til ni-ti timer om ugen, mindsker deres sandsynlighed for at dumpe årets kurser med syv procent, siger Juanna Schrøter Joensen. Og den gavnlige effekt er ikke begrænset til de studierelevante job. Vi ved, at relevant studiearbejde gør det nemmere for dig at få et job, når du er færdiguddannet. Men de positive effekter ved at arbejde gælder faktisk også, selvom dit job ikke er direkte studierelevant. Du bliver bedre til at planlægge hverdagen, simpelthen mere studieeffektiv, fordi du er nødt til at tage stilling til, hvordan du bruger din tid, forklarer Juanna Schrøter Joensen. Hun konstaterer dog også, at for meget arbejde virker omvendt. Studerende, der arbejder mere end 18 timer om ugen, øger nemlig deres risiko for at dumpe med 38 procent. Figur. Så meget betaler de studerende i skat, og modtager de i Erhvervsfaglige Mellemlange Bachelorer Kandidater Kr. 38% 55% 48% 78% Skat af og erhvervsindkomst før skat Procentangivelser viser, hvor stor en andel de samlede skattebetalinger udgør af den modtagne Spørgsmål kan rettes til Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, på wmq@djoef.dk Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 2

3 Unge Unge under under uddannelse uddannelse Unge under uddannelse Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Mellemlange uddannelser Mellemlange uddannelser Unge under uddannelse Alder Alder 19 år 19 år Arbejdstimer pr. Arbejdstimer uge pr. uge 13 t. 13 t. Løn, lån og : Løn, lån og : kr kr kr kr kr kr. Alder Alder 23 år 23 år Arbejdstimer pr. Arbejdstimer uge pr. uge 11,5 t. 11,5 t Bachelorstuderende Bachelorstuderende Løn, lån og : Løn, lån og : kr kr kr kr kr kr % 38% SKAT SKAT af løn af løn og og 48% 48% SKAT SKAT af løn af løn og og Alder Alder 24 år 24 år Arbejdstimer pr. Arbejdstimer uge 14,4 pr. uge t. 14,4 t. Løn, lån og : Løn, lån og kr. : kr kr kr. 358 kr. 358 kr. Alder Alder 26 år 26 år Arbejdstimer pr. Arbejdstimer uge 16,1 pr. uge t. 16,1 t Kandidatstuderende Kandidatstuderende Løn, lån og : Løn, lån og kr. : kr kr kr kr kr % 55% SKAT SKAT af løn af løn og og SKAT SKAT af løn af løn og og 78% 78% Figuren viser unge på -finansierede, erhvervskompetencegivende uddannelser. Erhvervsfaglige hovedforløb og erhvervsakademiuddannelser er ikke vist, da nogle rummer lønnet praktik, som ikke kan udskilles fra øvrig erhvervsindkomst. Løn, lån og er mdl. disponibel indkomst tillagt lån. Procentangivelserne på søjlerne viser, hvor stor en andel de samlede skattebetalinger udgør af den modtagne. Udgifter og indtægter er bl.a. påvirket af, om man er hjemme- eller udeboende, geografiske variationer i boligudgifter, udgifter til studiematerialer og omfang af erhvervsarbejde. Se djoef.dk/defacto for dokumentation. s. 3

4 Færre job, flere om buddet og lavere løn Færre job, flere om buddet og lavere løn Studerende rammes ekstra hårdt af krisen, fordi både antallet af studiejob, mængden af arbejdstimer og timelønnen rasler ned. Den generelle ledighed smitter nu for alvor af på markedet for studiejob, hvor en studerende kan tjene op mod kroner mindre om måneden end før krisen. De studerende er i klemme fra tre sider: Der er færre studiejob eller i hvert fald flere om buddet, der er færre timer i hvert job, og så er studerendes timeløn faldet drastisk. Alt i alt har krisen kostet studerende fire gange så meget i købekraft som resten af befolkningen, viser en undersøgelse, DeFacto har lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mange tænker sikkert: Herregud, de er jo studerende. Hvor slemt kan det være at mangle et fritidsjob eller nogle timers arbejde? Men det er voldsomt, fordi mange studerende finansierer en stor del af deres studier ved at arbejde. Nogle er også forsørgere. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Ufrivilligt ledige Indtægten fra studiejobbet udgør i dag en langt mindre del af den samlede økonomi for studerende, end den gjorde tilbage i Størst er forskellen for de studerende på den erhvervsfaglige grunduddannelse, hvor erhvervsindkomsten fra at udgøre halvdelen af den samlede indkomst i 2008 i 2010 kun bidrog til det samlede budget med en tredjedel. Og der er ingen grund til at tro, at det er et frivilligt afkald på arbejde. Studerende arbejder, fordi de er nødt til at arbejde. Og derfor er de akkurat lige så ufrivilligt ledige som andre, når de ikke kan få et job, vurderer Flemming Ibsen. periode dykkede de studerendes timeløn med op til 6 procent. Hvis man regner lavere beskæftigelse, færre timer og lavere timeløn sammen, har de unge samlet set mistet procent af deres erhvervsindkomst. Den øvrige arbejdsstyrke har kun haft et tab på 5 procent fra 2008 til Figur. Gennemsnitligt tab af erhvervsindkomst under krisen % -16% -22% -5% Erhvervsfaglige elever Studerende mellemlange udd. Universitetsstuderende Befolkningen, privat sektor Note: Figuren viser det samlede tab af erhvervsindkomst, når der både tages højde for lavere beskæftigelsesgrad og timeløn Flere job her og nu Det er helt urimeligt, at en i forvejen udsat enkeltgruppe som de studerende skal bære sådan en nedgang i levevilkår. De har ikke råbt op eller brokket sig vel i håbet om, at der var tale om et midlertidigt setback. Men der er brug for flere job her og nu til en løn, vi kan være bekendt som samfund, siger Flemming Ibsen, som frygter, at de studerendes jobsituation kan få konsekvenser også på langt sigt. Vi risikerer i yderste konsekvens, at de opgiver at studere. Under alle omstændigheder får de sværere ved at få arbejde som færdiguddannede, hvis de ikke har nogen erhvervserfaring fra studietiden. Det kan påvirke hele deres livsindkomst og blive dyrt for samfundet, siger han. Sammenlignet med den øvrige arbejdsstyrke er de studerende samtidig hårdt ramt af en negativ lønudvikling under krisen. Danskernes timeløn steg realt i snit 1,3 procent fra I samme s. 4

5 Tandlægen må vente Tandlægen må vente De låner penge for at klare de faste udgifter, men er alligevel nødt til at spare tandlægen væk. Studerende skal kunne trække bøger, computere og andre studiematerialer fra i skat, foreslår faglige organisationer. en går lige op med huslejen. Mad, transport, tøj, tandpasta, telefonregningen og alle andre nødvendige dagligdags udgifter bliver til dels finansieret med lønnen fra studiejobbet. Men over en tredjedel af de studerende er stadig nødt til at låne penge for at få enderne til at mødes. Det viser nye undersøgelser, Djøf har lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Epinion. Studerende låner først og fremmest penge til at betale deres faste udgifter, men mange må også låne til computeren, printeren, bøgerne og andre materialer, deres studium stiller krav om. Derfor tager mere end hver tredje studerende årligt -lån på gennemsnitligt godt kroner. Dyrere at være studerende Studerende er som udgangspunkt nogle meget fornuftige forbrugere. De lever så afgjort ikke over evne det kan man ikke, når man er på og når de låner penge, er det, fordi det er nødvendigt. De får en god, men det er dyrt at leve i Danmark, også dyrere end i vores nabolande, siger Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos Nordea. Og det er faktisk blevet endnu dyrere de senere år, forklarer hun. Priserne på lejeboligmarkedet er steget voldsomt, det ved vi. Men hvad vi tænker mindre over er, at alt er blevet elektronisk. Da jeg selv studerede på Københavns Universitet, havde jeg kun brug for bøger, blok og penalhus. I dag kan ingen klare sig uden mobiltelefoner, dyre computere og tilhørende software, siger Ann Lehmann Erichsen. Selvom studerende i udtalt grad supplerer og studiejob med lån, tvinger en presset økonomi dem til at spare vigtige ting væk. Tandlægen må vente, det samme må festen med klassekammeraterne, motionen og middagen med mor og far, viser undersøgelsen. Fradrag for arbejdsredskaber Jeg har selv haft nogle år, hvor jeg ikke gik til tandlæge. Det er der bare ikke plads til i budgettet, når man studerer, heller ikke selvom man har mindst ét studiejob. Det er helt uholdbart, at der ikke er råd til den slag basale sundhedsudgifter, siger formanden for DM Studerende, Katrine Kier Nielsen. Hun opfordrer sammen med Djøf Studerende regeringen til at give studerende mulighed for at trække udgiften til studiematerialer fra i skat. Computere, bøger og andre studiematerialer er nødvendige for os som studerende. Vi kan ikke vælge dem fra, men er nødt til at lægge pengene. Det er arbejdsredskaber ligesom dem, lønmodtagere kan trække fra i skat. Så forskelsbehandlingen på studerende og lønmodtagere er svær at forstå, siger Louise Amtrup Hansen, formand for Djøf Studerende. Hun peger desuden på, at der er store forskelle på, hvor dyrt det er at følge et studium. Nogle studieretninger giver dig næsten ingen udgifter, andre kræver, at du kan lægge kroner til bøger ved semesterstart. Det er urimeligt, når vi har den samme at tage pengene fra. Figur. Hvad har de studerende lånt til, og hvad har de på grund af økonomi undladt at bruge penge på Har lånt til Har undladt på grund af økonomi Faste udgifter 53% Betale til tiden 10% Undervisningsmateriale 32% Undervisningsmateriale 19% Sociale aktiviteter 23% Aktiviteteter på studiet 26% Sundhed 21% Tandlæge 36% s. 5

6 Studerende vil have nye boliger med i vækstpakken Studerende vil have nye boliger med i vækstpakken Byggeri af studieboliger understøtter regeringens ønske om at få flere til at tage en uddannelse og skaber job i byggeriet. Derfor bør det med i vækstpakken, foreslår Danske Studerendes Fællesråd. Over studerende har prøvet at stå uden tag over hovedet en eller adskillige gange, viser nye tal fra undersøgelser, DeFacto har foretaget i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Epinion. Ikke overraskende er manglen på studieboliger markant værst i København, hvor en tredjedel af de studerende i kortere eller længere perioder har måttet bo på venners sofa eller i fasters kælder. Hele en går til husleje Det er ganske enkelt umuligt at koncentrere sig om at studere, hvis hele ens fokus er på, hvor man skal sove i nat. Men jeg kan desværre nogle horrible historier om hjemløse studerende, der sover i trappeopgange med alle deres ejendele i plastikposer, siger Jakob Ruggaard, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Figur. Så stor en andel af den modtagne går til boligudgifter Erhvervsfaglige Mellemlange Bachelor 25% 79% 96% Både beskæftigelse og vækst Boligministeren fortalte for nylig, at han og uddannelsesministeren er gået i gang med at undersøge, hvad det fremtidige behov for studieboliger er, og hvordan huslejepriserne hænger sammen med størrelsen på en. Ministrene vil sammen med de store studiebyer blandt andet se på, om der er behov for at få ændret planloven, så man kan reservere byggegrunde til studieboliger. Og det er en udmærket ide, som DSF i øvrigt selv har foreslået, synes Jakob Ruggaard. Men han undrer sig samtidig over, at regeringen ikke adresserer den akutte mangel på studieboliger i den nye vækstpakke: Det er så oplagt. Byggeri af studieboliger vil både understøtte beskæftigelsen i byggeriet og gøre det reelt muligt at få flere unge til at tage en uddannelse. Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Det er et svært ønske at få opfyldt, så længe vi ikke kan få tag over hovedet til en pris, der er til at betale. Når der er sat penge af til bolig-jobordning og til renovering af almene boliger, hvorfor så ikke også til nye boliger til de studerende? opfordrer formanden. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra boligminister Carsten Hansen. (S). Kandidat 102% Han advarer om, at hjemløshed er nok til at få studerende til at opgive at uddanne sig. I København siger fire ud af fem, at det er svært at finde en bolig, der er til at betale. Og det er ikke så underligt, for ifølge undersøgelsen går helt op til 102 procent af -indtægterne nemlig til huslejen. s. 6

7 Malerens Morten arbejder mest Malerens Morten arbejder mest Studerende fra hjem uden klaver lægger flere timer på studiejobbet, end overlægens børn gør. De har brug for pengene, men får mindre på cv et. Hvis fars og mors højeste uddannelse er elektriker eller tømrer, kan du godt indstille dig på, at du kommer til at arbejde mindst et par timer mere om ugen, end dine kammerater på universitetet gør. Det er nemlig ikke alene mest almindeligt, at børn af faglærte har arbejde, mens de læser. Uanset studieretning arbejder de også flere timer end andre, viser tal fra DeFacto og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Plejehjemmet eller DI Børn af akademikere arbejder færrest timer, men de lander til gengæld ofte de mest spændende job, forklarer Mads Meier Jæger, som er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet: Det handler ikke kun om, at studerende fra akademikerhjem har rigere forældre, der kan betale et par fede gummistøvler, en ferie eller et indskud til en lejlighed. Det handler også om, at de unge fra hjem uden klaver stadig ikke kender spillet og ikke har den kulturelle bagage og forældrenes netværk at trække på. Peter fra Nordsjælland har måske en far, der kan skaffe ham det spændende studiejob i Dansk Industri et job, der oven i købet vil se fantastisk ud på cv et. Men Anne, der kommer fra et arbejderhjem, må klare sig selv. Så hun tager et job på plejehjemmet og lægger de ekstra timer, det tager at få økonomien til at løbe rundt, siger Mads Meier Jæger og fortsætter lakonisk: Den, der har, skal mere gives. Størst lighed i provinsen Godt hver anden studerende på en lang videregående uddannelse kommer fra en familie, hvor forældrene højest har en erhvervsfaglig uddannelse. Det tolker professoren trods alt som et godt tegn for den sociale mobilitet. Universiteterne er ikke længere forbeholdt bedre folks børn. Men statistikken snyder lidt: Det er pæne tal. Desværre er de bare pænest i provinsen i Aalborg, på Syddansk og til dels på Roskilde Universitet. Der er helt sikkert generelt en øget social mobilitet. Men på visse studieretninger i Aarhus og København er der stadig meget langt imellem de studerende, der ikke har privilegerede forældre. Mads Meier Jæger, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Da en tilbage i 1988 blev sat op, skete det ikke mindst for at give alle unge råd til at læse. Sociologen peger på, at de forringelser, der lægges op til med den nye -reform, omvendt kan få negative konsekvenser for den sociale mobilitet. Den gamle reform havde en moderat positiv effekt, så der er kun grund til at tro, at det får færre unge fra ikke-privilegerede hjem til at tage en længerevarende uddannelse, når man skærer i en, siger han. Figur. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de studerendes forældre? Forældre er ufaglærte eller faglærte Forældre har videregående uddannelse 88% 73% 56% 12% 27% 44% Erhvervsfaglige elever Studerende mellemlange udd. Universitetsstuderende s. 7

8 Djøf mener: Mange universitetsstuderende arbejder så meget ved siden af studierne, at de betaler lige så meget i skat, som de modtager i. Så vi kan godt slå fast, at de ikke er forkælede. De arbejder tværtimod for meget, fordi de er nødt til det. Men det forsinker studierne. Djøf anbefaler, at studiejob ikke overstiger 15 timer om ugen. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Kandidater betaler selv en, s. 01 Regeringen får ikke held med at presse de unge hurtigere gennem studierne, så længe der ikke er arbejde til dem bagefter. For så vælger mange at udbygge cv et med studiejob i stedet for at skynde sig ud i ledighed. Den effektive vej til hurtigere færdiggørelse er simpel: Skab job til de nyuddannede kandidater. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Kandidater betaler selv en, s. 01 De studerende er ikke gratister i krisen. De er ramt fire gange hårdere på deres erhvervsindkomst end de fleste andre på arbejdsmarkedet. Vi har hørt et politisk flertal kræve, at det nu er på tide, at de studerende også yder deres bidrag. Men det har de allerede gjort. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Færre job, flere om buddet og lavere løn, s. 04 Studerende kan ikke bare skære ned på fest og ferierejser, for den slags er der slet ikke plads til på et -budget. Djøf foreslår, at studerende skal kunne trække arbejdsredskaber fra i skat. Helt ligesom lønmodtagere. Vi kan ikke gennemføre vores studier uden computer, bøger eller andre vigtige redskaber. Men vi har reelt ikke råd til dem på en. Louise Amtrup Hansen, formand for Djøf Studerende. // Tandlægen må vente, s. 05 Den sociale arv i uddannelserne er langt fra brudt. Akademikerbørn finder stadig både lettere ind på studierne og frem til de gode studiejob. Halvdelen af de universitetsstuderende har forældre uden videregående uddannelse. Det går den rigtige vej. Men det er en udvikling, vi skal værne om. Anstændige levevilkår er en forudsætning for, at den gode udvikling ikke bliver brudt. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Malerens Morten arbejder hårdest, s. 07 Når regeringen vil have, at 60 pct. af de unge skal tage en videregående uddannelse, bør den også tage ansvar og sikre, at de har et sted at bo, de kan betale. Der er brug for flere og billigere studieboliger nu, ikke engang ude i fremtiden. Djøf støtter, at byggeri af ungdomsboliger tænkes ind i regeringens vækstpakke. Uddannelse er trods alt vejen til vækst. Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. // Studerende vil have boliger med i vækstpakken, s. 06 DeFacto kvalificerer den politiske debat med afsæt i analyser af vækst, arbejdsmarked og uddannelse. DeFacto henvender sig til politikere, journalister, eksperter, embedsmænd og andre med interesse for indholdet af den politiske debat. Ansvarshavende redaktør: Administrerende direktør Mogens Kring Rasmussen. Redaktionen: Ole Bech Lykkebo (formand), Charlotte Kiberg (journalistisk ansvarlig), Kathrine Marie Skou Brandt (analyse), Kirstine Nærvig Petersen (analyse), Lisbeth Holm Knudsen (produktion) og Mia Thuelund Hansen (research). I redaktionen af dette nummer har derudover deltaget: Wenche Marit Quist og Pia Gjellerup. Alle artikler i dette nummer er skrevet af Charlotte Kiberg. ISSN: Kontakt redaktionen: defacto@djoef.dk og djoef.dk/defacto. DeFacto udgives af Djøf. Design/layout: Kommunikationsbureauet København