GIS-vejledning til kommunerne

Transkript

1 GIS-vejledning til kommunerne Gis og geodata og i kommunerne efter Opgave- og strukturreformen. Anbefalinger og løsningsmodeller Indholdsfortegnelse 1 Del 1: Nye opgaver og landsdækkende geodatasystemer Nye opgaver mange nye værktøjer En minimumsløsning for GIS i kommunerne Udviklingstendenser på geodataområdet Del 2: Geodata og GIS GIS-udfordringen Konfliktsøgning og sikker drift Harmonisering af GIS-området Opdatering af kommunale geodata i de landsdækkende systemer Det fælles Arealsystem Plandatasystemet Harmoniseringsopgaver i forbindelse med kommunesammenlægning Geodata Grundkort Registerdata Temakort Udvikling på området Referencesystem GIS-Teknikker GIS-arkitekturer Datamodeller Databaser Dataformater Dataudveksling GIS og ESDH Løsningsmodeller for GIS-arkitektur Løsningsmodel A Løsningsmodel B, minimumsmodellen Løsningsmodel C Løsningsmodel D Uddybende beskrivelse af Model B, Minimumsmodellen Desktopklienter Lokale geodata Adgang til geodata Samspil mellem ESDH og GIS Kompetence Implementering Omkostninger Anbefalinger... 53

2 Side 2 Bilag 1: Redaktionsgruppens medlemmer Bilag 2: Nye kommunale opgaver og GIS Indledning Miljøbeskyttelsesloven Særligt forurenende virksomheder Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Udledning af forurenende stoffer på jorden Jordforureningsloven Påbuds- og tilsynsopgaver Tilladelser til byggeri på forurenede grunde Påbud om mindre afværgetiltag Vilkår for jordflytning Naturbeskyttelsesloven Administration i forbindelse med beskyttede naturtyper (lovens 3) Administration af Natura 2000-områderne Administration af reglerne om beskyttelseslinier ved søer, åer, fortidsminder mv Administration af reglerne om offentlighedens adgang til naturen Tilsyns- og naturplejeopgaver Vandløbsloven Ansvar for alle vandløb Miljømålsloven Deltagelse i den statslige vand- og naturplanlægning Kommunale handleplaner på vand- og naturområdet Vandforsyningsloven Indsatsplanlægning Lede et koordinationsforum Vandindvindings- og boretilladelser Andre nye beføjelser Råstofloven Planloven En ny regional udviklingsplan En ny kommuneplan VVM Lov om landdistriktsstøtte Lov om trafikselskaber Deltagelse i styrende organer mv Takster mv Lov om ændring af vej- og ekspropriationslovgivningen Vejområdet Øvrige områder: Kystbeskyttelse, havne, færger og lufthavne Anden lovgivning Dambrug VVM-Husdyr Ledningsejerregistret, LER Museumsloven Bilag 3: Inspiration til krav til ESDH-GIS integration Indledning Funktionalitetskrav Teknisk anbefaling... 68

3 Side 3 FORORD I efteråret 2005 gennemførte KL Markstudiet om it og nye kommunale miljøopgaver i tre kommuner. Studiet resulterede i en kortlægning af behovet for it-understøttelse af nye kommunale miljøopgaver. En af de væsentligste konklusioner af studiet var, at forvaltningen af de nye kommunale miljøopgaver nødvendiggør, at mange kommuner udbygger deres geodata. Derfor udsendte KL i december 2005 en informationsskrivelse til kommunerne, som med udgangspunkt i markstudierne anbefalede, at kommunerne stiller en geodatainfrastruktur til rådighed for flertallet af medarbejdere i teknisk forvaltning. En geodatainfrastruktur omfatter nødvendige geodata (grundkort og temaer) og tilhørende systemer (GIS herunder konfliktsøgning). Denne vejledning præsenterer nogle anbefalinger og modeller, som kommunen kan tage udgangspunkt i, når den skal planlægge udviklingen af geodatainfrastrukturen. Vejledningen falder i to dele. Første del indeholder en indledning, som er af overordnet karakter. Den sætter GIS-udviklingen ind i sammenhæng med de nye kommunale opgaver og væsentlige landsdækkende geodata-systemer, hvoraf mange er helt nye. Der skitseres en minimumsmodel for kommunal GIS-udbygning. Den anden del indeholder en vejledningsdel, som går mere i kødet på de faglige problemstillinger. Her er en gennemgang af de geodataproblemstillinger, som kommunerne står overfor i den nærmeste fremtid, med anbefalinger i forhold til de beslutninger, kommunen skal træffe. De væsentligste anbefalinger er oplistet sidst i vejledningen. Endvidere gennemgås fire mulige modeller for udbygning af kommunale GIS-systemer. Arbejdet med vejledningen har været fulgt af en redaktionsgruppe. Medlemmerne af redaktionsgruppen fremgår af bilag 1 til denne vejledning. Redaktionsgruppen har givet værdifulde kommentarer og bidrag, og KL takker for indsatsen. Carl Bro A/S har været KL s konsulent i arbejdet med at skrive vejledningen. København 23. juni 2006 Eske Groes Kontorchef

4 Side 4 1 DEL 1: NYE OPGAVER OG LANDSDÆKKENDE GEODATASYSTEMER 1.1 Nye opgaver mange nye værktøjer Kommunerne overtager en lang række nye opgaver på det tekniske område. Bilag 2 indeholder en oversigt over de nye opgaver, og for hver opgave er skitseret det forventede behov for GIS og geodata. Oversigten understreger, at GIS og geodata spiller en væsentlig rolle for flertallet af de nye opgaver, og at en passende geodatainfrastruktur derfor skal være til rådighed for medarbejdere i teknisk forvaltning. GIS-udbygningen skal ses i sammenhæng med udbygningen af andre forvaltningssystemer. KL har i efteråret 2005 og foråret 2006 meldt ud, at de nye opgaver inden for miljø-, natur- og planområdet på værktøjssiden indebærer, at kommunerne bør sikre, at: man har ESDH i et sådant omfang, at man kan modtage amtslige sager fra de såkaldte mellemarkiver/e-arkivet 1, flertallet af medarbejderne i teknisk forvaltning har adgang til GISværktøjer og kan foretage konfliktsøgning 2, værktøjerne muliggør et samspil mellem kommunens ESDH- og GISsystemer, så det er muligt at lave geografisk udsøgning af sager, værktøjerne muliggør et samspil med de fællesoffentlige miljødata herunder det fællesoffentlige arealdatasystem 3, man har overvejet, om man vil basere sig på midlertidige fællesoffentlige miljøfagsystemer eller implementere leverandørejede systemer 4. Denne vejledning fokuserer på de opgaver og redskaber, der er knyttet til geodatainfrastrukturen. Sammenlægningskommuner har ekstra geodataopgaver med harmonisering af tekniske kort og koordinering af en lang række andre lokale data. Geodataopgaverne beskrives i detaljer senere i vejledningen. I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at nogle af de nye opgaver stiller krav om adgang til et større antal eksterne geodatabaser. Her skal især peges på opgaven med VVM-redegørelser. I nogle kommuner optræder sådanne opgaver kun sjældent. I de tilfælde kan det være relevant at overveje, hvorledes kommunen tilrettelægger arbejdet med sjældne opgaver. I disse overvejelser kan indgå, at man i første omgang undlader at tilvejebringe adgang til alle de eksterne databaser og i stedet trækker på eksterne konsulenter, når man skal løse sjældne opgaver. 1 ESDH-udmeldingen: 2 ESDH- og GIS-udmeldingen: og 3 Fagsystemudmeldingen: 4 Fagsystemudmeldingen:

5 Side En minimumsløsning for GIS i kommunerne Flere kommuner har efterspurgt meget konkrete anbefalinger med hensyn til valg af GIS-værktøjer. Det er KL s opfattelse, at det tjener kommunerne bedst, at der er et marked, hvor flere leverandører tilbyder kommunerne forskellige it-produkter. På den måde kan kommunen i dialog med den enkelte leverandør vurdere, hvilke produkter der passer bedst til kommunens forvaltning. Det stiller krav om et afklaringsarbejde for kommunen at gennemføre en sådan dialog med leverandørerne. Set i lyset af den korte frist, der er til, at Opgave- og strukturreformens træder i kraft, kan der være kommuner, som har svært ved at finde tid til at gennemføre dette afklaringsarbejde med hensyn til geodata og GIS-værktøjer. Derfor er der i kapitel 5 foreslået en minimumskonfiguration, som vil være et tilstrækkelig startgrundlag for mange kommuner. Forudsætningen for minimumskonfigurationen er, at en kommune uden store forudsætninger på geodata-området, og af hensyn til den korte tid frem til 1. januar 2007, kun bør gå i gang med det mest nødvendige og være så tilbageholdende med investeringer i geodata og GIS-værktøjer, som muligt. Det vil skabe den fornødne ro til efterfølgende af få opstillet en GIS-strategi, som kan imødekomme kommunens behov på længere sigt. Minimumskonfigurationen bygger på følgende: Det anbefales at give alle medarbejdere i teknisk forvantning adgang til geodata gennem en såkaldt Web-GIS-løsning, hvor medarbejderne ser på og arbejder med de nødvendige geodata via en webbrowser. Flertallet af kommunerne har et tilstrækkeligt antal såkaldte desktop GIS-klienter med selvstændige licenser for hver arbejdsplads. Mange leverandører tilbyder p.t. en ombytningsordning for licenserne. Går man efter en minimumsløsning, anbefales det at udnytte ombytningsordningen, så man kun skal anvende én slags desktopklient i forvaltningen. Konstruktionsafdelinger benytter ofte såkaldte CAD-systemer. I minimumsløsningen anbefales det, at man bibeholder CAD-systemerne uændret i en overgangsperiode, men igen søger samling på kun ét CAD-system. Det anbefales, at geodata samles på så få servere som muligt, men at man ikke nødvendigvis implementerer en fælles geodatabase. At geodata kun nødtørftigt harmoniseres. Det anbefales, at kommunen indkøber en ESDH-GIS integration. Forudsætningerne er dog, at kommunen anvender et mainstream 5 ESDH-system, at ESDH-systemet planlægges anvendt i fremtiden, og at der findes en færdig ESDH-GIS-integration. Holder forudsætningerne ikke, anbefales kommuner, der sigter mod minimumsløsningen, at vente med at anskaffe en ESDH-GIS-integration til senere. 5 Det vil sige, at systemet er udbredt til mindst ti kommuner.

6 Side 6 Denne vejledning peger ikke på specifikke leverandørprodukter. Hvad angår investeringsniveauet kan det med alle forbehold skønnes, at en kommune af en gennemsnitsstørrelse vil kunne etablere minimumsløsningen og få den implementeret af leverandøren for et beløb i størrelsesordenen kr Hertil skal som minimum lægges et beløb til kompetenceudvikling af medarbejdere og harmonisering af data. Hvis en GIS-specialist skal skifte fra én desktop GIS-klient til en anden, bør man tilbyde medarbejderen et to dages kursus. Web-GIS løsningen kræver meget begrænset uddannelse og kan gennemføres på en enkelt eller et par timer, ligesom ESDH-GIS-integrationen kræver en instruktion på en time pr. medarbejder. Minimumsløsningen indebærer, at samspillet med fællesoffentlige geodata ikke vil være særligt højtudviklet. Det skønnes dog, at samspillet vil være tilstrækkeligt til, at kommunen kan få udbytte af data i de fællesoffentlige løsninger og kan ajourføre de fællesoffentlige geodata, som kommunen får ansvaret for. Det skønnes også, at dette samspil ikke vil volde medarbejderne særlige vanskeligheder. På er der i forlængelse af denne vejledning fra den 29. juni 2006 en række leverandørlink. Nogle af disse leverandører har valgt at vise, hvorledes minimumsløsningen kan realiseres med brug af netop deres produkter. Det er klart, at den endelige løsning først kan fastlægges i en dialog med kommunen. Der er nogle enkelte steder i denne vejledning anført priser, som de skønnes juni Det er væsentligt, at kommunerne i anskaffelsessituationer søger så nye informationer om prisniveauer som muligt, idet markedet for GISprodukter p.t. er særdeles dynamisk. 1.3 Udviklingstendenser på geodataområdet Institutionelle nyskabelser Den væsentligste institutionelle nyskabelse er etableringen af formelle fællesoffentlige samarbejder, hvor både statslige, regionale og kommunale parter deltager. Formålet med samarbejdet er at dele de geodata, som alle parter har behov for. De fællesoffentlige samarbejder udspringer generelt af digitaliseringsprocessen, som for alvor startede i Servicefællesskabet for Geodata 6 er et eksempel på et sådant samarbejde. 6

7 Side 7 Dertil kommer, at Opgave- og strukturreformen indebærer en ny arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner af opgaverne inden for teknisk forvaltning (natur, miljø og plan), som gør alle parter gensidigt afhængige af hinandens data i den daglige sagsbehandling. Der er således en række data, som kommuner ikke blot kan betragte som egne data, der kan skabes og vedligeholdes i et lukket kommunalt driftsmiljø. Arbejdsdelingen forudsætter også deling af data. Arbejdsdelingen har givet incitament til at danne det formelle fællesoffentlige miljøprojekt 7 (også kaldet Helle Pilsgaard-udvalget). Projektet sikrer samling af de amtslige miljø- og plandata, så de kan stilles til rådighed for alle kommende myndigheder, og etablerer den nødvendige fælles datamæssige infrastruktur for deling af data mellem fremtidige miljø-, natur- og planforvaltninger. Et andet fællesoffentligt projekt er FOT-Danmark. Baggrunden for FOTprojektet er, at Servicefællesskabet for Geodata har gennemført en opgavemæssig og teknologisk analyse 8 af grundkortområdet og konkluderet, at den teknologiske udvikling muliggør, at vedligeholdelse af grundkort kan smidiggøres og effektiviseres betydeligt. Målet er, at stat og kommuner sammen koordinerer og producerer det, der i dag ca. svarer til fællesmængden af Kort- og Matrikelstyrelsens (KMS) topografiske kort, kort10, ortofotos og kommunernes tekniske kort. Der skal således etableres en fælles kortlægning, der kan udvikles til et fælles geografisk administrationsgrundlag. Desuden sikres en fælles vedligeholdelse af kortobjekterne. Det er en væsentlig faktor i FOT-projektet, at kortobjekter fremover planlægges vedligeholdt som et integreret led i sagsbehandlingen 9. De to nævnte fællesoffentlige projekter har store berøringsflader. Da begge projekter arbejder meget ihærdigt på at etablere midlertidige løsninger, til Opgave- og strukturreformen træder i kraft 1. januar 2007, vil disse berøringsflader dog først blive udviklet senere. De fællesoffentlige projekter vil overgå til blivende driftsorganisationer, og disse driftsorganisationers samspil med de tekniske forvaltninger vil være en meget væsentlig institutionel nyskabelse. Kravet om samspil med landsdækkende systemer vil få dybtgående indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet i de kommunale tekniske forvaltninger. Det er væsentligt at bemærke, at samspillet med de fællesoffentlige organisationer vil være forskelligt fra de nu kendte samspil med fælleskommunale organisationer (regionale kortsamarbejder og kommunale miljøcentre). De fællesoffentlige organisationer vil bygge på en gensidig forpligtende aftale om at vedligeholde data og anvende infrastruktur. 7 Projekt Kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet 8 Grundkortudvalget 9 Ved såkaldt Løbende Sagsorienteret Ajourføring

8 Side 8 I rækken af institutionelle nyskabelser må også nævnes den såkaldte sektorstandardisering. Der er nedsat sektorstandardiseringsudvalg for områderne miljø- og plan, vej og fødevarer. Denne sektorstandardisering er også en fællesoffentlig indsats og vil resultere i fælles datamodeller, der både skal tjene forvaltningerne i staten, regionerne og kommunerne. Sektorstandardiseringen vil radikalt øge mulighederne for, at data kan genanvendes smidigt på tværs af organisationsgrænser. Det fremgår af denne vejledning, at der inden for geodataområdet er mange forskellige standarder i spil. Deres grad af åbenhed er genstand for en løbende debat mellem markedets aktører. Folketinget vedtog 2. juni folketingsbeslutning B 103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. Folketingsbeslutningen pålægger bl.a. regeringen senest 1.januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, at indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der herefter bør være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software. Det må forventes, at denne beslutning også vil få betydning for geodataområdet, og at der i tiden frem til 1.januar 2008 vil blive præciseret, hvilke standarder offentlige myndigheder bør betjene sig af i forbindelse med geodataområdet. Anbefaling: Kommunerne bør følge tæt med i de standardiseringstiltag, der følger af folketingsbeslutningen Væsentlige landsdækkende geodatasystemer (statslige og fællesoffentlige) Arealdatasystemet: Dette er et nyt fællesoffentligt system, som indeholder ca. 80 landsdækkende temaer 10, hvor kommunerne får ansvaret for at vedligeholde omkring halvdelen. Arealdatasystemet forventes klar 1. januar Temaerne angår reguleringer på det åbne land og en række af amternes nuværende regionplantemaer. Alle temaer stilles til rådighed for offentligheden på en fællesoffentlig arealinformationsportal, som har samme funktionalitet som de nuværende amtslige arealinformationssystemer. Den kommunale opgave bliver at sikre opdateringen af de data, kommunerne har ansvaret for. Præcis hvilke data og kravene til disse data vil indgå i en dataansvarsaftale mellem parterne i det fælles offentlige projekt. Dataansvarsaftalen forventes færdig i efteråret Plandatasystemet: 10 Se

9 Side 9 PlansystemDK er det nye plansystem for kommunale plandata. PlansystemDK er indskrevet i Planlovens 12, som Folketinget ændrede i juni Systemet er et statsligt system. Hovedformålet med systemet er for det første at sikre en let adgang for alle til kommunernes planer og gøre det simpelt for kommunerne at indmelde planer til staten. Med det nye Plansystem skal planer kun meldes ind til staten én gang og ét sted. Desuden vil kravet om tinglysning af lokalplan blive afløst af indmelding til PlansystemDK. PlansystemDK ændrer ikke ved planlovens krav og regler om offentliggørelse af planer og planforslag. Systemet vil afløse det eksisterende planregister samt tinglysning af lokalplaner. Det vil således ikke længere være nødvendigt at opdatere det eksisterende planregister. Systemet bygger på den fælles datamodel PlanDK2 og vil i første omgang indeholde kommunernes lokalplaner (byplanvedtægter mm.), kommuneplanrammer og zonekort. Både planernes egenskabsdata og den geografiske udstrækning skal registreres digitalt. E-arkivet: E-arkivet er en fællesoffentlig database. E-arkivet indeholder geokodede lukkede amtslige digitale sager. I det omfang kommunerne har behov for at arbejde videre med disse sager, kan kommunen modtage en digital kopi af den amtslige sag. Arkivet giver mulighed for geosøgning efter amtslige sager. Kommunerne kan vælge enten at søge sager frem via en webadgang eller ved at lægge en kopi af relevante sager i eget ESDH-system. Ved kopi af sagerne i eget ESDH-system kan man, I den udstrækning sagerne er geokodet, søge efter både tidligere amtslige og egne sager i eget ESDH og GIS. Det forventes, at kommunerne kan søge i e-arkivet fra december 2006 og overføre en kopi af digitale sager til eget arkiv inden udgangen af Fælles Objekt Typer (FOT): Der henvises til beskrivelse af FOT afsnit og i afsnit Naturdatabasen: Naturdatabasen er en fællesoffentlig database, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udvikler på vegne af det fællesoffentlige samarbejde. Databasen vil i forbindelse med Opgave- og strukturreformen afløse de forskellige databaser og GIS-temaer, amterne har udviklet til at vedligeholde information om beskyttet natur. Naturdatabasen kommer til at indeholde alle Novana overvågningsdata, Natura 2000 basisanalyser, en stor del af 3 registreringer og beskrivelser, tidligere overvågningsdata for diverse arter og de registrerede skovarealer. Naturdatabasen føder de relevante temaer i det fællesoffentlige arealdatasystem. Databasen vil være tilgængelig for søgning og opslag fra 1. januar Kommunerne får adgang, så de kan indlæse 3 registreringer mv. fra april Data benyttes til administration af naturbeskyttelseslovens 3 og i forbindelse med VVM-sager, hvor der kan være afstandskrav til naturtyper og beskyttelseskrævende natur/arter. 11 Lov nr. 539 af 8. juni 2006

10 Side 10 Databaser til overfladevand og grundvand: Amterne har i tidens løb udviklet en lang række systemer til at håndtere data vedrørende overflade- og grundvand. I forbindelse med gennemførelsen af Opgave- og strukturreformen overgår den indsamling af data, som amterne hidtil har stået for, i al overvejende grad til staten, idet staten er recipientmyndighed. Som en del af reformarbejdet har det været et mål at nedbringe antallet af databaser, således at der efter reformen kun er én inden for hver datakategori. De databaser, der er udvalgt til videreførelse i fællesoffentligt regi, er: Fagområde Grundvand Vandløb, søer, marin overvågning Marin bundfauna Renseanlæg Regnvandsbetingede udløb, overløb m.m. Spredt bebyggelse Vandløbsbiologi Dambrug Fiskedata Badevandskontrol Valgte databaser Jupiter STOQ-Database WinRambi-Database WinSpv-Database WinRis-Database MST s system vil formodentligt blive en del af den fællesoffentlige løsning WinBio-Database Magic-Database Fiskbase-Database Mermaid-Database Data fra de systemer, der ikke videreføres, konsolideres ind i de valgte systemer. Det fællesoffentlige miljøprojekt varetager konsolideringen. Alle de nævnte systemer indeholder data, som kommunerne i større eller mindre grad skal bruge i deres sagsbehandling, og alle data er knyttet til geografiske forhold. Langt de fleste knytter sig til bestemte punkter (målestationer, punktkilder, boringer m.v.). De myndigheder, der er ansvarlige for en opgave i forhold til disse data, får til ansvar at sørge for, at data er ajourførte. Der indgås en dataansvarsaftale i efteråret 2006, hvor kravene til data vil fremgå. Fælles for de nævnte systemer er, at data omfatter koordinater på prøvetagningsstederne. Disse oplysninger udnyttes allerede i vidt omfang i amternes GIS-løsninger, hvor man i flere tilfælde kan få adgang til målte og beregnede data via opslag fra kort. Eksempler herpå er: Renseanlæg i Sønderjyllands, Vestsjællands, Storstrøms og Vejle Amter. Data fra overvågningen i Viborg Amt (marin, renseanlæg, vandløb og søer). Industridata i Vestsjællands Amt.

11 Side 11 Tilsvarende løsninger vil blive aktuelle for de kommunale miljødatabaser, hvad enten der er tale om de samme systemer, som staten har valgt, eller andre tilsvarende systemer. Sikringsdatabasen: Dette er en stor fællesoffentlig database, som kommer til at rumme alle amtslige data, som amterne har skønnet væsentlige at bevare for efterfølgermyndigheder, men som ikke er en del af arealdatasystemet, naturdatabasen, e-arkivet eller de fællesoffentlige databaser angående vand og jord. Data i sikringsdatabasen opdateres ikke, men det forventes, at der vil være data her, som er vigtig for konkret sagsbehandling. Når kommunerne har brug for at arbejde videre med data fra sikringsdatabasen, må man kopiere dataene ned i egne systemer. En stor del af sikringsdatabasen er GIS-temaer, som ikke er udvalgt til at indgå i det fællesoffentlige areal- og plandatasystem. Udover data indeholder sikringsdatabasen også mange forskellige typer af dokumenter mv. Endelig er der en række yderligere fællesoffentlige og statslige databaser/systemer, som kan være relevante for kommunerne, for eksempel til ledningsregistrering, VVM-screeninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Teknologisk udvikling Parallelt med de institutionelle nydannelser er der gang i en betydelig teknologisk udvikling på blandt andet GIS-området. Frem mod 2010 forventes der at ske betydelige ændringer, hvoraf vi i dag kun kender retningen for denne udvikling. Den forventeligt vigtigste udvikling er udviklingen af systemer, som bygger på den såkaldte serviceorienterede arkitektur (se afsnit 4.1.1). Det indebærer blandt andet mulighed for en ændret opfattelse af data og adgangen til data. Faktisk bygger de nævnte institutionelle nyskabelser alle på en anvendelse af serviceorienteret arkitektur. I forlængelse af den serviceorienterede tilgang vil der ske en ændring i terminologien i forbindelse med it-systemer. Tjenester (eller services ) vil blive et gennemgående begreb. Begrebet dækker over, at man forlader tidligere tiders opfattelse af et it-system, som ét stort sammenhængende hele. Fremover vil mange store it-systemers funktionaliteter blive realiseret gennem sammensætning af en række tjenester fra mange forskellige leverandører og systemer. Med tjenester mener man stort set altid web-tjenester, dvs. små stykker funktionalitet, som kan formidles via internettet. Inden for geodataområdet betyder de seneste års udvikling, at meget store dele af den funktionalitet, som tidligere blev realiseret i lokale it-systemer (desktopklienter), fremover i større og større udstrækning kan tilbydes via web-løsninger.

12 Side 12 2 DEL 2: GEODATA OG GIS Denne del indeholder en mere detaljeret gennemgang af de geodata og GISsystemer, der skal indgå i kommunernes overvejelser omkring håndteringen af geodata efter Opgave- og strukturreformen. 2.1 GIS-udfordringen Opgave- og strukturreformen giver kommunerne en række udfordringer i forhold til geografiske data. KL finder, at de tre væsentligste udfordringer er: - At etablere konfliktsøgning som redskab for hovedparten af medarbejderne i de tekniske forvaltninger. Konfliktsøgningen er et vigtigt element i at etablere sikker drift på GIS-området pr. 1. januar At harmonisere GIS-området i sammenlagte kommuner, det vil sige at skabe sammenhæng i data, systemer og kompetencer på tværs af de gamle kommunegrænser. - At etablere sammenhæng med de landsdækkende løsninger til at dele geografiske data - blandt andre arealdatasystemet - og herunder opdatering af de kommunale geodata i de landsdækkende systemer. GIS er en strategisk disciplin i relation til digital forvaltning. De fleste dele af de kommunale forvaltninger kan med fordel anvende GIS. Med en GIS- ESDH-integration er der mulighed for at bringe GIS ud som et redskab i det daglige arbejde i store dele af den kommunale forvaltning. Endvidere åbner de større administrative enheder, kommunesammenlægningerne medfører, forbedrede muligheder for at udnytte denne strategiske dimension. Anbefaling: Udover at sørge for sikker drift 1. januar 2007, anbefales kommunen også at udforme en GIS-strategi, hvori mål og elementer for udvikling af kommunens GIS defineres. 2.2 Konfliktsøgning og sikker drift Konfliktsøgning er en teknik til via kort at fremfinde alle gældende bestemmelser, servitutter, rettigheder og forpligtelser, der er digitaliserede og stedfæstet (geokodet) på et bestemt sted og sammenholde disse oplysninger med de ønsker, der er beskrevet i en foreliggende opgave, for eksempel en ansøgning. Konfliktsøgning betegnes også som "madpapirsøgning", idet de enkelte geografiske temaer sammenlignes med lag af madpapir, der lægges over hinanden. Konfliktsøgning har mange navne og omtales også som "Konfliktanalyse", Interesseafvejning, Overlayanalyse eller "Hvad gælder hér". Konfliktsøgning vil blive en vigtig forvaltningsmetode i fremtidens kommunale tekniske forvaltninger. Kort fortalt indebærer konfliktsøgning, at medarbejderne i deres sagsbehandling får stillet en teknologi til rådighed, som i alle arealrelaterede sager muliggør et overblik over samtlige reguleringer og afgørelser, som eventuelt kan konflikte med den aktuelle sag.

13 Side 13 Konfliktsøgning er derfor en metode, som bidrager til at sikre, at en arealrelateret sag er undersøgt i forhold til alle de oplysninger, som offentlige myndigheder ligger inde med i forhold til det berørte areal. Konfliktsøgning kan derfor erstatte en høringsrunde, hvor en sagsbehandler rundsender en sag til alle de afdelinger, som eventuelt måtte have bemærkninger til sagen. Konfliktsøgning bygger på, at reguleringer og afgørelser er indtegnet i et såkaldt GIS-tema. Fx vil der være lag for skovbyggelinjer, vandindvindingsområder, fredede arealer mv. Der er to væsentlige faktorer at tage højde for, når man skal etablere konfliktsøgning. 1. Konfliktsøgning forudsætter, at der er placeret et klart ansvar for opdatering af alle temaer. Mangler temaerne forældede, kan sagsbehandleren ikke stole på, at en konfliktsøgning giver et retvisende resultat. Temaerne skal være ajourførte. 2. Konfliktsøgning forudsætter, at alle sagsbehandlere har adgang til GIS og har den nødvendige kompetence til at kunne forestå konfliktsøgningen. Det er væsentligt at bemærke, at konfliktsøgning ikke er en specialistopgave. Konfliktsøgning i kommunerne vil komme til at omfatte temaer, som andre myndigheder har ansvaret for at vedligeholde. Derfor er konfliktsøgningen et eksempel på en forvaltningsmetodik, som forudsætter adgang til helt ajourførte data fra andre myndigheder. I praksis vil kommunerne fra det fællesoffentlige arealdatasystem kunne hente de temaer, som det er statens og/eller regionernes ansvar at ajourføre. Ved siden af den teknologiske dimension heri, ligger der også et spørgsmål om ansvar i forvaltningen. Myndighederne skal gensidigt kunne stole på, at alle parter sikrer, at arealdatasystemets temaer er helt opdaterede. Ellers fungerer konfliktsøgningen ikke. Konkret foregår konfliktsøgning sådan, at sagsbehandleren på et digitalt kort tegner en polygon, der afgrænser det areal en given sag omhandler (eller henter en matrikelgrænse, hvis sagen angår en matrikel). Systemet lægger en foruddefineret bufferzone rundt om arealet, således at man er sikker på at få alle relevante reguleringer med.

14 Side 14 På skærmbilledet ses det berørte areal, som sagsbehandleren har indtegnet og den bufferzone, som systemet selv lægger udenom 12. I paletten nederst til venstre i skærmbilledet ses ikoner, der symboliserer de temaer, der indgår i konfliktsøgningen. I den aktuelle situation er der mere end 70 temaer. Når sagsbehandleren sætter søgningen i gang, udsøger systemet de temaer, der har overlap med det berørte areal samt bufferzonen. Resultatet over berørte temaer fremkommer i et mindre vindue ovenfor det første med paletten af ikoner. Det fremgår, at der er udsøgt ca. 20 temaer. Med denne udsøgning har sagsbehandleren altså reduceret en potentiel høring til mere end 70 faglige parter til 20 parter. Ydermere vil sagsbehandleren ofte selv ved fremvisning af de udsøgte temaer kunne bedømme, om en egentlig henvendelse er nødvendig i den pågældende sag. Det er meget vigtigt at pointere, at denne konfliktsøgning indgår som en væsentlig faktor i myndighedens forpligtigelse til at belyse en sag fuldstændigt. Derfor skal resultatet af en konfliktsøgning også gemmes i sagens akter som dokumentation. Der er altså to årsager til, at konfliktsøgning er nødvendig i fremtidens kommunale tekniske forvaltning: 1. Mange arealrelaterede sager i kommunerne kan kun undersøges fuldstændigt med inddragelse af regionale og/eller statslige myndigheder. Har man ikke konfliktsøgning til rådighed med klart placeret ansvar for opdatering af temaer, vil myndighederne skulle sende mange sager rundt mellem sig med meget lange sagsbehandlingstider (og fejl) som resultat. 12 På billedet er vist konfliktsøgning realiseret i en desktop GIS-klient. Konfliktsøgning kan også realiseres i en browser ved hjælp af et WebGIS-system. Browserløsningen vil være tilstrækkelig i de fleste sagsbehandlingssituationer.

15 Side Omfanget af arealrelaterede reguleringer er så omfattende, at det ikke kan forventes, at den enkelte faglige sagsbehandler i hverken kommune, region eller staten kan overskue alle potentielle konflikter med reguleringer, som måtte komme fra helt andre fagområder. 2.3 Harmonisering af GIS-området Dette afsnit beskriver udfordringerne for både kommuner, der alene skal overtage nye opgaver, og for sammenlægningskommuner. En stor del af udfordringerne vil være de samme, men kommuner, der ikke skal lægges sammen, har ikke så store udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng i systemer og data, da det alene drejer sig om at sikre sammenhængen mellem de nuværende kommunale data og de data, amterne overdrager. For alle kommuner er der behov for at skabe sikker drift pr. 1. januar Ved sikker drift pr. 1. januar 2007 forstås, at kommunen er i stand til at løse sine opgaver inklusiv de nye miljøopgaver med et kvalitets- og serviceniveau, der som minimum svarer til niveauet før 1. januar For samtlige sagsbehandlere kræver sikker drift, at de har adgang til relevante data og kan inddrage dem i sagsbehandlingen, uanset hvor i kommunen opgaven er stedfæstet. For de medarbejdere, der skaber geografiske data, kræver sikker drift adgang til et produktionsmiljø, de har færdigheder i at benytte. Af hensyn til sikker drift skal kommunerne i vid udstrækning basere sig på at bruge eksisterende data, systemer og kompetencer i forhold til GIS. Kommunerne bør i forbindelse med planlægningen af overtagelsen af de nye opgaver sætte sig mål for udviklingen af GIS i kommunen, så der sker en strategisk styring af denne udvikling over de kommende år. Det er især vigtigt for at skabe større ensartethed på tværs af de gamle kommunegrænser. Anbefaling: Træf som minimum beslutninger om de fremtidige datamodeller, datakvalitet og datadækning på tværs af gamle kommunegrænser. Afhængigt af kommunens målsætning kan det også omfatte systemer til dataproduktion og -formidling samt medarbejderkompetencer. Større ensartethed i GIS-miljøerne etableres ved i første omgang at samle data fra hvert GIS-tema i én datamodel og bearbejde data svarende til en vedtagen kvalitetsmæssig standard. Datamodellerne vil variere fra tema til tema, men temaerne vil være fælles på tværs af den sammenlagte kommune. Det er ikke teknisk nødvendigt at etablere en fælles standard for GISværktøjerne og medarbejdernes kompetencer i en overgangsfase, men ønskværdigt. Det følgende eksempel illustrerer de vanskeligheder, der kan ligge i at samordne forskellige datamodeller på tværs af de gamle kommunegrænser: Datamodel i gl. kommune 1 Datamodel i gl. kommune 2 Kørebanekant Kørebaneafgrænsning

16 Side 16 Nøgle Beskrivelse Punkter, 1 - n ID Bemærkning Punkter, 1 - n Der er tale om det samme objekt og den samme struktur, men de enkelte felter er navngivet forskelligt. For at kunne håndtere objekterne i en fælles datamodel skal denne navngivning standardiseres, og databaserne i de "gamle" kommuner konverteres til den nye fælles standard. I eksemplet ovenfor er det overskueligt, men det kan være vanskeligere, hvis strukturerne ikke er ens og dermed ikke umiddelbart lader sig bringe på en fælles form. Er det tilfældet, skal der først skabes en fælles datamodel, og derefter skal data konverteres til denne. Kommunerne vil i mange tilfælde kunne gøre arbejdet selv, men da det er en velafgrænset opgave, kan kommunen også vælge at lægge den ud til konsulenter. 2.4 Opdatering af kommunale geodata i de landsdækkende systemer Opgave- og strukturreformen indebærer en ny arbejdsdeling mellem staten, regionerne og kommunerne med hensyn til opgaver inden for teknisk forvaltning (natur, miljø og plan), som gør alle parter gensidigt afhængige af hinandens data i den daglige sagsbehandling. Denne arbejdsdeling har givet incitament til at danne det fællesoffentlige miljøprojekt (også kaldet Helle Pilsgaard-udvalget). Projektet sikrer samlingen af de amtslige miljø- og plandata, så de kan stilles til rådighed for alle, og etablerer den nødvendige fælles datamæssige infrastruktur for den fremtidige miljø- og planforvaltning. Som nævnt får kommunerne ansvar for at opdatere en række temaer i de nye, landsdækkende arealdata- og plansystemer. De forventes at komme til at indeholde faciliteter til at opdatere data, men kommunerne kan også vælge at tage areal- og plantemaer ind i egen forvaltning, opdatere dem i egne systemer og derefter lægge de opdaterede data tilbage i det fælles system. Med den nye opgavefordeling er der også behov for en samordning af visse temaer i områderne omkring de nye kommunegrænser. Der skal for eksempel sikres sammenhæng i veje, der krydser kommunegrænser. VVManalyser i en grænsezone forudsætter data fra flere kommuner, og en skovbyggelinie kan krydse en kommunegrænse, selv om skoven, der udløser linien, kun ligger i den ene kommune. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på, at de er forpligtede til at ajourføre en række data, som man ellers i almindelighed ville opfatte som helt lokale og uden betydning uden for kommunen. Som eksempel på andre myndigheder, der får behov for kommunale data, kan nævnes, at regionerne i relation til jordforureningsloven har brug for mange forskellige data, der skabes og vedligeholdes af kommunerne.

17 Side 17 Som det fremgår af ovenstående, medfører den nye arbejdsdeling, at en kommune bliver afhængig af data fra nabokommunerne, én eller flere regioner samt staten. Tilsvarende bliver disse parter også afhængige af, at kommunen har opdateret de data, der benyttes i sagsbehandlingen hos de nævnte øvrige interessenter. De tidligere amtslige data udgør en stor gruppe af de relevante data, men problemet er dog ikke afgrænset til disse data. Konklusionen er, at de kommunale geodata skal sameksistere med en række andre "eksterne" geodata. Anbefaling: Vær bevidst om, at de kommunale geodata skal sameksistere med en række andre "eksterne" geodata. Sammenhængen med eksterne geodata er illustreret i nedenstående tegning: Kortforsyningen Arealdatasystemet Plansystemet Ledningsejerregister, LER Fælles ObjektTyper, FOT Adressewebservices Eksternt Produktion af data Applikation A GISdatabase eller filer Kommunen 2.5 Det fælles Arealsystem Det fælles Arealsystem indeholder GIS-temaer med informationer, der går på tværs af de administrative grænser. Kommunerne får her adgang til nødvendige GIS-temaer fra andre myndigheder. Systemet indeholder ca. 80 temaer 13, som også stilles til rådighed for offentligheden. Heraf får kommunerne ansvaret for at vedligeholde ca. halvdelen. Der forventes indgået en dataansvarsaftale om disse temaer i sommeren Systemet indeholder endvidere plandata fra det nye plansystem. Plansystemet er nyt og vedtaget af Folketinget i juni Se mere om PlansystemDK i afsnit Se

18 Side 18 Det fælles Arealsystem er opdelt i to overordnede dele et produktionsmiljø og et distributionsmiljø. Systemet er i øjeblikket under udvikling og første fase forventes at være klar og i drift inden 1. januar Der er mere information om Det fælles Arealsystem på Kommunerne vil have brug for at anvende de data, der findes i Det fælles Arealsystem. Til det formål har kommunerne flere muligheder: 1. Hente data (download) i gængse GIS-formater herunder tab, shp og gml 2. Hente data via WMS (Web Map Services) og WFS (Web Feature Services) 3. Se på data i en webgisløsning Derudover forventes der også i første fase udviklet en webservice til konfliktsøgning. Altså en web-service der kan svare på, hvilke data der er i geografisk overlap med et givet areal. En kommunal opgave bliver at sikre ajourføring af de data, kommunerne har ansvaret for. Der vil i første omgang blive mulighed for at ajourføre data ved at sende nye data ind som vedhæftede GIS-filer på en hjemmeside eller som online ajourføring via en webside. Teknisk er det derfor hensigtsmæssigt at forberede sig på at kunne downloade de arealtemaer, kommunen har ansvar for, og uploade nye temaer, således at man er klar til at løse opgaven, når den bliver alvor i Plandatasystemet PlansystemDK er det nye plansystem for kommunale plandata, og dets funktion bygger på en lov, Folketinget vedtog i juni Systemet er et statsligt system. Hovedformålet med systemet er at sikre en let adgang for alle til kommunernes planer og gøre det simpelt for kommunerne at indmelde planer til staten. Med det nye Plansystem skal planer kun meldes ind til staten én gang og ét sted. Alle institutioner, som i følge lovgivningen skal have planerne - samt andre som kommunerne ønsker skal have planerne - vil automatisk modtage besked om nye planer fra systemet. Systemet bygger på den fælles datamodel PlanDK2 og vil i første omgang indeholde kommunernes lokalplaner (byplanvedtægter mm.), kommuneplanrammer og zonekort. Både planernes egenskabsdata og den geografiske udstrækning vil være tilgængelig i systemet. Systemet vil afløse det eksisterende planregister samt tinglysning af lokalplaner. Det vil således ikke længere være nødvendigt at opdatere det eksisterende planregister eller at tinglyse lokalplanerne. Der bliver flere muligheder for at indmelde data til systemet - bl.a. kan data fra gængse GIS-systemer sendes (uploades) direkte, eller man kan anvende WFS til inddatering af data. Planer, der er indmeldt i PlansystemDK, kan hentes via WMS, WFS eller kan downloades i gængse GIS-formater herunder GML. 14 Lov nr. 539 af 8. juni 2006

19 Side 19 Samarbejde om PlansystemDK Systemet udvikles af Miljøministeriet, KL og Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udviklingen sker som et projekt under Servicefællesskabet for Geodata. Sammenhæng med "Danmarks Miljøportal" Endvidere koordineres PlansystemDK med initiativerne i Helle Pilsgaardudvalget, således at PlansystemDK vil kunne indgå i den planlagte "Danmarks Miljøportal" (se Helle Pilsgaard-udvalget har blandt andet igangsat initiativer som vil standardisere data vedrørende de nuværende regionplantemaer. De datamodeller, som bliver resultatet af dette arbejde, kaldes PlanDK3. De standardiserede regionplandata vil blive centrale i fremtidens kommuneplaner og vil blive indarbejdet i PlansystemDK. 2.7 Harmoniseringsopgaver i forbindelse med kommunesammenlægning Sammenlagte kommuner står over for en betydelig opgave med at harmonisere geodata og GIS-systemer. Udgangspunktet er typisk, at de gamle kommuner bringer forskellige systemer, der er mere eller mindre lukkede omkring de gamle kommuners opgaver og standarder, ind i fællesskabet. Samtidig varierer data hen over de gamle kommuner for så vidt angår struktur, format, kvalitet, detaljeringsgrad og måden, data fremstår på i de gamle systemer. Harmonisering af data er én af de vigtigste opgaver i forbindelse med kommunesammenlægningen, både af hensyn til kvalitet i sagsbehandlingen og af hensyn til formidling af geodata udadtil til borgere og erhvervsliv. Det vil dog i mange kommuner være umuligt at foretage en gennemgribende harmonisering af geodata inden 1. januar Kommunerne skal derfor finde en løsning, der sikrer driften på et heterogent datagrundlag i en overgangsperiode. Den nedenfor beskrevne minimumsløsning er et eksempel på en sådan løsning. De færreste kommuner vil efter sammenlægningen have en størrelse, der kan berettige, at man opretholder flere GIS-miljøer. Anbefaling: De fleste kommuner bør harmoniserer deres GIS-miljøer og samle sig om én standard for kommunen. Man behøver ikke nødvendigvis samle al GIS-teknologi på én leverandør. Man kan for eksempel godt bruge desktop-klienter fra én leverandør og et web-gis-system fra en anden, men det er næppe optimalt at bruge forskellige desktop-klienter fra flere leverandører eller have flere konkurrerende web-gis-systemer. Konstruktionsafdelingerne (forsyning og vej) anvender typisk CAD-systemer til vejprojektering og ledningsregistrering. Anbefaling: Harmoniser også konstruktionsafdelingernes systemer på sigt.

20 Side 20 3 GEODATA Dette kapitel indeholder en gennemgang af de grundlæggende data, der skal indgå i kommunens GIS-miljø. Gennemgangen af data er delt op i: Grundkort, som er de grundlæggende kort, der enten danner kulisse ved præsentation eller kan være registreringsgrundlag for andre data. Typisk købes grundkort hos en leverandør eller hos en anden myndighed. Registerdata, som er alfanumeriske (tekst) data i databaser eller lignende. Temakort eller fagdata, som er data, der opstår som led i en sagsbehandling eller som grundlag for en myndighedsudøvelse eller en driftsopgave. Overgangen fra den ene gruppe til den anden kan være glidende, og nogle datasæt vil høre hjemme i flere grupper. Opdelingen kan derfor diskuteres. Gennemgangen tager udgangspunkt i situationen, som den ser ud medio 2006, og det gør de anførte anbefalinger også. Omdrejningspunktet for anbefalingerne er sikker drift pr. 1. januar Der er derfor lagt vægt på, at anbefalingerne afspejler realistiske driftsmuligheder i dag. Samtidig er der lagt vægt på at holde et lavt niveau for investeringer og dermed et højt niveau af genbrug af eksisterende systemer og data. Der sker dog for tiden en intens udvikling af nye systemer som for eksempel arealdata- og plansystemerne. KMS arbejder ligeledes på at gøre Kortforsyningen klar til WFS fra januar Hvis kommunernes GIS-systemer kan udnytte denne mulighed med tilstrækkelig god performance, vil en lokal lagring af kortforsyningens produkter ikke længere i samme omfang være nødvendig til mange af de kommunale opgaver. Leverandørerne arbejder på at indbygge de muligheder, den serviceorienterede arkitektur åbner, i deres standardprodukter. Anbefalingerne vil derfor over tid forskydes i retning af færre kopier af centrale registre på kommunernes lokale it-installationer. Tilsvarende vil de nye muligheder blive taget i brug trinvist i takt med, at de kan realiseres teknisk, økonomisk og organisatorisk. Udviklingen vil først komme i formidlingsmiljøet, mens der vil være en langsommere påvirkning af produktionsmiljøerne. I slutningen af kapitlet refereres de udviklingstiltag, som i løbet af en kort årrække forventes at indebære væsentlige forbedringer i forhold til den nuværende situation.

21 Side Grundkort Tekniske kort Alle kommuner anvender i dag digitale tekniske kort. Det tekniske kort er et vektorkort, der indeholder information om verden som vi ser den. Indholdet afspejler det, der kan ses i et billede taget fra luften eller det, der kan måles med et opmålingsinstrument fra jorden. Det tekniske kort har normalt en stor nøjagtighed og et detaljeret indhold i byområderne, medens nøjagtighed og indhold normalt er mindre i landområderne. Kommunerne har ofte selv fået det tekniske kort produceret hos en kortleverandør eller har købt en brugsret hos en ledningsejer. Kommunerne har gennem de seneste år haft adgang til en vejledning (samt en specifikation) til produktion af de tekniske kort. Den såkaldte TK99- specifikation er udarbejdet af et udvalg under Kommunalteknisk Chefforening (KTC). Den altovervejende del af de tekniske kort, der findes i dag, er udarbejdet i henhold til denne specifikation eller dens tidligere versioner. Anbefaling: Gennemgå hver enkelt kommunes kortstandard og formater for herefter at beslutte, hvorvidt man vil arbejde videre med et fælles minimum i den sammenlagte kommune eller en evt. varierende standard, som udtryk for forskel i de gamle kommuner. Da de tekniske kort typisk leveres en gang årligt, vil det være en opgave, der kan udføres i god tid før 1. januar Hvis der er stor forskel på formater og indhold, vil det typisk være lettest at formidle data for den nye kommune på web i en overgangsperiode. Ved senere ajourføring af de tekniske kort anbefales en opgradering til FOT se ovenstående omtale.

22 Side Matrikelkort Kommunerne kan købe en brugsret til det digitale matrikelkort hos KMS, som er myndighed på området. Matrikelkortet indeholder ejendomsgrænser og enkelte rådighedsindskrænkninger som for eksempel vejadgang, fredskov og strandbyggelinier. Matrikelkortet opdateres ved en genlevering fra KMS. Den mindst hyppige opdatering er en gang årligt, den hyppigste er den såkaldte sagsorienterede opdatering, hvor hvert ejerlav genleveres, når der er sket ændringer i ejerlavet. Med KMS's Kortforsyning er det nu også muligt at koble direkte op til KMS's landsdækkende matrikelsystem via en webservice. Anbefaling: Kommunen bør snarest tage stilling til, hvornår kommunen skal have genleveret kortet for at opnå sikker drift pr. 1. januar 2007, samt hvor hyppigt der fremover skal ske genlevering af det digitale matrikelkort. Den nye kommune skal genforhandle kontrakt med KMS. Vær opmærksom på, at anvendelse af Kortforsyningen og publicering på eksterne websider kræver særskilt kontrakt med KMS.

23 Side Topografiske kort De topografiske kort anvendes til oversigtlige formål. De er letforståelige for de fleste og er meget anvendelige på websider, da de er hurtige at vise her. Kortene er ikke redigerbare, idet de er i rasterformater. De fleste kommuner har købt en brugsret til de topografiske kort hos KMS. Anbefaling: Den nye kommune skal genforhandle kontrakt med KMS. Vær opmærksom på, at anvendelse af Kortforsyningen og publicering på eksterne websider kræver særskilt kontrakt med KMS.

24 Side Kort Ortofoto Kort10 er KMS s topografiske vektorkort. Indholdet i Kort10 er som i de topografiske kort. Omkring 80 gamle kommuner har tegnet brugsret til Kort10. Ved overgang til FOT bliver de tekniske kort og Kort10 produceret efter en fælles specifikation, og kommuner, der har indgået aftale om FOT, har således også fået brugsret til kort10. Anbefaling: Den nye kommune skal genforhandle kontrakt med KMS. Der foreligger tilbud om, at kommunerne kan overtage Kort10 fra amterne, dog med særlige vilkår. 15 Vær opmærksom på, at anvendelse af Kortforsyningen og publicering på eksterne websider kræver særskilt kontrakt med KMS. 15

25 Side 25 Et ortofoto er et billede taget fra et fly. De enkelte billeder fra et område er sat sammen og rettet op, således at de er målfaste og udgør en samlet koordinatsat mosaik. Ortofoto kan overlejres med vektorkort. Ortofoto er blevet et meget anvendt kort i såvel kommuner som amter, da det er et utolket kort, som er forståeligt og genkendeligt af alle. Nøjagtigheden af ortofoto afhænger blandt andet af den højde, hvorfra billedet er taget. Oftest produceres ortofoto med højere nøjagtighed i by end på land. Ortofoto kan være produceret fra billeder taget i foråret før løvspring eller fra billeder taget om sommeren. Til registreringsformål er forårsbillederne mest velegnede, til natur- og miljøopgaver har amterne foretrukket sommerbilleder. Ortofoto kan være produceret for kommunen i forbindelse med produktion af de tekniske kort, eller ortofoto kan være købt fra en producent, der har det som hyldevare. Anbefaling: Saml ortofoto fra den nye kommune fra de årstal og de nøjagtigheder, som findes i de gamle. Genleveringer af ortofoto fra producenten kan være den bedste og letteste løsning. COWI har tilkendegivet, at amterne kan overdrage ortofoto til kommunerne, og at der fra 1. januar 2007 ikke er begrænsninger i kommunernes anvendelse af disse. Kontakt evt. COWI for yderligere informationer. 16 Kommunen skal endvidere tage stilling til strategi for indkøb af ortofotos fremover, herunder være opmærksom på, at ortofotos bliver en del af FOT-kortlægningerne. 16 Kontaktperson i COWI: Henning Andersen, tlf