Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner sosu-assistenter. Side 14. Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12 Når lederen tager fejl, men ikke vil indrømme det - side 24 På skattejagt i menneskets genom side 25 Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner sosu-assistenter Side 14

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Opprioriter lægemidlerne i SST Fyringen af Else Smith som adm. direktør for Sundhedsstyrelsen (SST) er kontroversiel, men den giver en unik mulighed for nu at se på styrelsens opgaver og løsningen af disse med friske øjne. Den er også en kærkommen lejlighed til igen at skabe langt mere fokus på lægemidler i styrelsens arbejde. Den mulighed bør sundhedsminister Nick Hækkerup gribe. Styrelsens varetagelse af tilsynsopgaven med sundhedsvæsenet får forståeligt nok meget opmærksomhed p.t., og det var da også netop nogle mere end uheldige sager på dette område, som endte med at koste Else Smith jobbet. Der er et helt naturligt ønske hos politikerne om at skabe et effektivt tilsyn, men i planlægningen er det afgørende ikke kun at fokusere på dette ene område. Derimod skal der sikres en gennemtænkt løsning for hele styrelsen. Her kan man ikke mindst pege på opgaveporteføljen på lægemiddelområdet. Alle kan vel være enige om, at vi skal have en stærk og kompetent dansk lægemiddelmyndighed, som både fungerer som myndighed og sparringspartner for dansk og udenlandsk medicinalindustri. Lægemiddelvirksomhederne skal kunne forvente kvalificeret med- og modspil fra styrelsen, og de skal opleve god service og hurtig og effektiv sagsbehandling. Der er eller bør være også en fælles forståelse af, at udvikling og produktion af lægemidler og brugen af dem skal ses i en global kontekst. Derfor skal den danske lægemiddelmyndighed have internationalt udsyn og formå at agere internationalt. SST bør altså bevare og gerne udbygge dens position som højt anerkendt og meget brugt lægemiddelmyndighed i Europa og igen spille en langt mere aktiv rolle i det europæiske samarbejde på lægemiddelområdet. Spørgsmålet er, om SST i dag har de nødvendige økonomiske og it-mæssige ressourcer til fuldt ud at leve op til disse forventninger. Og om SST i de senere år har haft det nødvendige fokus på lægemiddelområdet herunder om området har fået fuld ledelsesmæssig opmærksomhed og politisk bevågenhed. De meldinger, vi får fra medarbejdere i styrelsen og fra vores kontakter i lægemiddelindustrien, tyder ikke på det. Derfor er der behov for en opprioritering af SST s ressourcer til lægemiddelområdet. SST og Lægemiddelstyrelsen blev fusioneret i 2012, og i de år, der er gået, er der hos mange medarbejdere en oplevelse af, at styrelsens engagement på lægemiddelområdet er blevet mindre, og at der for området har manglet ledelsesmæssig retning på direktionsniveau. Nu er der så fra politisk side muligvis ønske om en ny opdeling af styrelsen. Meldingen kommer fra Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde og fra SF s sundhedsordfører Özlem Cekic. Pharmadanmark har hele tiden været kritisk over for værdien af at samle de to styrelser, da vi har ment, at en sammenlægning vil give risiko for, at lægemiddelområdet ikke får det tilstrækkelige fokus i en stor styrelse med mange andre vigtige ansvarsområder. For os er det helt afgørende, at lægemiddelområdet bliver organiseret og struktureret på en måde, som sikrer en opprioritering og ledelsesmæssig fokus af området. Derfor er etablering af en selvstændig lægemiddelstyrelse for os en grundlæggende præmis, og Pharmadanmark bidrager selvfølgelig gerne med at kvalificere denne beslutning. Under alle omstændigheder skal Danmark have det maksimale ud af sin uomtvistelige styrkeposition inden for lægemidler. Det betyder, at vi skal have en lægemiddelmyndighed, der matcher disse ambitioner. Og det bør alle kunne enes om at investere i. Der er behov for en opprioritering af SST s ressourcer til lægemiddelområdet. Antje Marquardsen Formand 2 pharma april 2015

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12 Når lederen tager fejl, men ikke vil indrømme det - side 24 På skattejagt i menneskets genom side 25 Side 14 Indhold 04 Vi lærer dem at undre sig 08 Kort om 10 Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier? 12 Fra patent til patient: Alle bivirkninger går igennem Sundhedsstyrelsen 16 Nogle bivirkninger findes først efter markedsføring 18 For få læger indberetter bivirkninger ved medicin 19 PRAC overvåger Europas bivirkninger 22 Kort om 24 Ledere skal stå ved deres fejl 25 På skattejagt i menneskets genom 28 Mentor Selvfølgelig! 30 Årsrapport 2014 På skattejagt i menneskets genom s Kort om 36 Pharma in English 39 Meddelelser s. 10 s.12 s.24 April 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2015 Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner sosu-assistenter Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Maj april Juni maj Juli juni pharma april

4 Farma Af Christian K. Thorsted / Foto Claus Haagensen»Vi lærer dem at undre sig«godt århusianske social- og sundhedsassistenter er i gang med at blive efteruddannet for at forbedre medicinsikkerheden for borgerne i hjemmeplejen og i plejeboliger. Undervisningsopgaven løses af et korps af lokale apoteksfarmaceuter. Kathrine Søgaard, Århus Stjerne Apotek, er én af dem. Aarhus Kommune vil klæde kommunens cirka social- og sundhedsassistenter (sosu er) bedre fagligt på for at øge kvaliteten og sikkerheden ved medicinhåndteringen i hjemmeplejen og i plejeboliger. De lokale apoteksfarmaceuter har med glæde påtaget sig opgaven.»en af de vigtige ting, vi lærer dem, er at undre sig. Hvis de ved nok om, hvordan medicin virker og skal tages, så er der også større chance for, at de reagerer, hvis noget ser forkert ud i borgerens medicinering. Sosu-assistenterne skal ikke bare slå det hen og tænke, at lægen nok har styr på det. De skal undre sig og så kontakte lægen eller apoteket og spørge, om det er, som det skal være. På den måde kan man undgå, at borgeren fx får for meget eller forkert medicin,«siger Kathrine Søgaard, Århus Stjerne Apotek, som er en af de århusianske apoteksfarmaceuter, som står for undervisningen af de mange sosu er. Hun mener, at det er rigtigt set af kommunen, at sosu erne har gavn af at få en mere grundlæggende viden om medicin.»jeg synes, at det er sundt, at de får noget teoretisk viden om lægemidler, men det er væsentligt, at det er viden, som de kan se i en praktisk kontekst.«før undervisningen gik i gang, fik de deltagende farmaceuter undervisningsmaterialet præsenteret, og de fik dermed også lejlighed til at vurdere, om det var det rigtige niveau, der blev lagt. Slutbrugeren i centrum Kathrine Søgaard var ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja tak til opgaven, da hendes apoteker spurgte hende. Hun mener nemlig, at der skal mere fokus på slutbrugerne, når det handler om medicinering. Faktisk er det en af de vigtigste grunde til, at hun overhovedet har valgt at være på apotek.»der er en tendens til, at det bliver meget teoretisk og akademisk, når det handler om medicinering. Der er fornuftige regler og instrukser for, hvordan medicinen skal håndteres, men de er ikke nødvendigvis lavet af folk, som har føling med, hvordan hverdagen ser ud for borgerne eller plejepersonalet. Man er nødt til at interessere sig for, hvordan tingene faktisk foregår i praksis. Her er plejepersonalet naturligvis meget vigtige, for det er dem, der er tættest på borgerne, og dermed også er i en position, hvor de kan sikre, at medicinen bliver taget rigtigt,«siger hun. Ikke envejskommunikation Kathrine Søgaard fortæller, at sosu erne naturligvis har nogle guidelines for, hvad de skal gøre, når de hjælper borgerne med at tage deres medicin guidelines, som er blevet kommunikeret til dem oppe fra i systemet.»men nogle gange mangler de måske at få fortalt baggrunden for, hvorfor de skal gøre noget på en bestemt måde, fx give medicinen før morgenmaden eller med tilstrækkelig væske. Jeg tror meget på, at man er mere tilføjelig til efterleve guidelines og retningslinjer, hvis man forstår, hvorfor det er vigtigt, og hvad der er rationalet bag det. Jeg kan godt forstå, at nogle ting omkring medicineringen ikke giver mening for plejepersonalet, hvis de ikke forstår baggrunden,«siger hun. 4 pharma april 2015

5 Hvis man spørger, hvilke udfordringer de har, så åbner de op, for så føler de sig hørt. pharma april

6 Farma Apoteksfarmaceuterne lægger også meget vægt på, at undervisningen ikke får karakter af at være envejskommunikation, men at sosu erne kan byde ind med kommentarer og spørgsmål. Kathrine Søgaard oplever, at de faktisk er meget ærlige over for hende mht. de udfordringer med medicinering, de har i hverdagen. Det handler dog meget om, at hun i undervisningen netop ikke skal diktere, hvordan tingene skal være, men at hun lægger op til dialog.»hvis man spørger, hvilke udfordringer de har, så åbner de op, for så føler de sig hørt. Det gør så også, at de er mere parate til at høre på mine forslag til at ændre på det, de gør, og at der bliver rum til, at jeg kan forklare, hvorfor retningslinjerne er, som de er. Fx ved at vise dem en graf, som illustrerer, hvordan medicinen bliver optaget i kroppen,«siger hun. En anden faggruppe Hun finder det spændende at tale med en anden faggruppe, som ser på medicin på en anden måde, end hun selv som lægemiddelekspert gør.»de har fx påpeget, at det af tidsmæssige årsager kan være svært for dem at kunne give medicinen en halv time før morgenmaden. Det har vi så en dialog om. Det handler om at finde ud af, hvordan de kan løse deres opgaver bedst muligt inden for de rammer, der er.«hun tilføjer:»det er præcis det samme, jeg gør med Hr. Hansen i apotekets skranke, når der er noget med hans medicin, som han synes er træls. Her er det så bare ikke en medicinbruger, men en anden faggruppe, jeg er i dialog med. Og for mig personligt giver det den samme faglige tilfredsstillelse.«evaluering Kathrine Søgaard fortæller, at sosu erne tager godt imod undervisningen, og hun er spændt på at få evalueringen fra deltagerne.»det bliver spændende at høre, om de rent faktisk har kunnet implementere det, vi lærer dem, i deres hverdag. Når de går fra kurset, har de helt sikkert gode intentioner om, at de skal hjem og gøre noget godt, og det vil evalueringerne forhåbentligt også vise, at de har formået at gøre trods en travl hverdag,«siger hun. 6 pharma april 2015

7 Først og fremmest er der brug for at få sat fokus på farmakologi hvad sker der, når man tager medicin Apoteksfarmaceuterne er de rigtige til jobbet Det er farmaceut Hanne Nielsen, Aarhus Kommune, som tog initiativ til samarbejdet med de lokale apoteker om opkvalificering af kommunens social- og sundhedsassistenter. Samarbejdet omfatter omkring 50 tilrettelagte kursusdage cirka sosu er skal igennem, men også et mindre antal hjemmesygeplejersker.»der bliver indrapporteret mange uforudsete hændelser i sundhedsvæsenet også ude i kommunerne, og rigtig mange af disse handler om medicinhåndtering, fx at medicinen ikke bliver givet som ordineret. Det er problemer, som vi også i Aarhus Kommune arbejder på at løse, og en af løsningerne består i at give vores plejepersonale en god viden om medicin og en forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at give medicinen korrekt og rettidigt,«siger Hanne Nielsen. Rutiner tager over Ideen til undervisningsindsatsen opstod, efter at hun besøgte kommunens ni lokalområder.»gennem mine samtaler med de forskellige personalegrupper, som arbejder med medicinhåndtering, kunne jeg se, at der er nogle rutiner, som tager over, og at man ofte gør, som man plejer. Jeg tænkte, at de havde brug for at få øjnene op for, at alt ikke altid er, som det skal være. Det handler ikke om at opdage lægefejl, men om at have tilstrækkelig viden til at undre sig over et medicinforbrug. Med den rigtige viden bliver sosu-assistenten i stand til at stille de fagligt relevante spørgsmål til borgerens læge og være borgerens vagthund,«siger Hanne Nielsen. Da hun foreslog, at sosu erne skulle have undervisning, var der lydhørhed i lokalområderne over for ideen, men hun blev også mødt med spørgsmålet om, hvorfor hun ikke bare selv kunne stå for undervisningen. Men der er gode grunde til, at det er apoteksfarmaceuter, som skal løse opgaven, forklarer hun.»jeg kunne godt selv gøre det, men jeg har ikke min daglige gang ude hos medicinbrugerne og har derfor ikke den føling med medicinbrugernes udfordringer, som apoteksfarmaceuterne naturligt har. Jeg kan bruge den viden, som farmaceuterne har gennem deres rådgivningsaktiviteter på apotek, og på den måde øge vores personales fokus på rigtig og sikker medicinering,«siger Hanne Nielsen. Hun tilføjer, at hun også mener, at det er vigtigt at anvende de faglige ressourcer, som er i apotekervæsenet.»og at det så også er med til at skabe nogle mere spændende apoteksfarmaceutjob, er kun en ekstra fordel.«basal farmakologi Emnet for undervisningen er farmakologi.»først og fremmest er der brug for at få sat fokus på farmakologi hvad sker der, når man tager medicin, hvad er forskellen på tabletter og depottabletter, altså de helt basale ting omkring bl.a. optagelse i kroppen. Det har vi så sat i en ramme ud fra personalets hverdag og givet dem rum til at komme med egne tanker og spørgsmål. Dem kan apoteksfarmaceuterne besvare, fordi de er vant til at stå med kunder i skranken og rådgive dem,«siger Hanne Nielsen. Behandling af astma og KOL herunder korrekt brug af inhalationsmedicin har også været blandt emnerne. Undervisningen af sosu erne er overstået før sommerferien, og hensigten er, at samarbejdet derefter skal fortsætte. Hanne Nielsen drøfter derfor nu med lokalområderne, hvilke emner der så skal fokuseres på. Den første evaluering af undervisningen foreligger snart. pharma april

8 Kort om Henrik Sass Larsen: Kom med en model Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) talte i sidste måned på et morgenmøde i Lif. Et af emnerne for diskussionen var det offentliges udgifter til lægemidler.»jeg er fuldt ud klar over vigtigheden af, at lægemiddelindustrien for at kunne eksportere deres produkter har et hjemmemarked, der fungerer. Men på et eller andet tidspunkt skal der sættes nogle grænser for, hvad det offentlige bruger på medicin, og jeg vil i alt fald ikke være udgiftsdriver, sagde Henrik Sass Larsen på mødet. Han opfordrede lægemiddelindustrien til at få nuanceret debatten om medicinpriser ved at forsøge at finde modeller, der klart påviser den samfundsmæssige værdi af medicinen herunder også forebyggende medicin. Fx ville det være en god businesscase, hvis industrien ville gøre noget ved folkesygdommen knogleskørhed, mente han.»forebyggelse er indlysende vigtigt og forebyggelse med medicin er indlysende rigtigt,«fastslog han. Problemet er, at samfundets gevinst ved at investere i forebyggelse ofte ligger langt ude i fremtiden.»vi er enige om, at forebyggelse er logisk og rigtigt, så det handler om at få en model op at stå, som kan måles. Det dur ikke, hvis det bare bliver ved hensigter. I regeringen bryder vi os ikke om hensigter og varm luft. Så mit råd til lægemiddelindustrien er at stille modeller op, og lad os så måle på effekten.«han opfordrede også industrien til at påtage sig et organisatorisk ansvar.»hvis man bare kommer og siger, at vi har medicinen nu må det offentlige så finde patienterne, så er der lang vej hjem. Men hvis man selv har et bud på, hvordan man kan løbe det i gang, finde patienterne, og hvordan det kan organiseres enkelt, billigt og forsvarligt, så er det noget, jeg ville se positivt på,«sagde ministeren. 8 pharma april 2015

9 faculty of health and medical sciences university of copenhagen Voldsom stigning på medicin i USA De stigende udgifter til dyr specialmedicin er ingenlunde kun et dansk problem. Sidste år steg udgifterne til receptmedicin således med 13,1 procent i USA. Det melder en rapport fra Express Scripts, den største virksomhed inden for pharmacy benefit management i USA. Forklaringen på den store stigning er ifølge Express Scripts en ny gruppe meget dyre hepatitis C-lægemidler med Gilead's Sovaldi og Harvoni i spidsen. Disse behandlinger har betydet, at udgifterne til gruppen af speciallægemidler udgør 31,8 procent af det samlede amerikanske lægemiddelforbrug i De udgør ellers kun en procent af alle recepter. Udgifterne til behandling af hepatitis C steg i USA med 742,6 procent fra Rambøll opruster inden for pharma Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll har i de senere år oplevet en stigende vækst i både antal projekter, omsætning og antal medarbejdere med specialistkompetencer inden for den farmaceutiske industri. Rambølls omsætning på farmaprojekter er således fordoblet flere gange siden 2009, og antallet af medarbejdere med farmaekspertise er steget fra 13 i 2012 til 74 i dag. Rambøll har nu samlet alle specialistkompetencer inden for farma i én stor afdeling, som er placeret på koncernens hovedkontor i Ørestad. Her betjener den de danskbaserede kunder, samtidig med at den er spydspids i Rambølls globale tiltag på området. Forventningen er, at den nye stor farma-afdeling vil runde 100 medarbejdere inden udgangen af 2015.»For at kunne begå sig i den farmaceutiske industri kræver det en omfattende og opdateret viden om de nyeste processer, GMP-regulativer og dokumentationskrav. Den viden er vi godt i færd med at oparbejde via en langsigtet indsats, hvor vi både rekrutterer de rette specialistkompetencer og samtidig udvikler et stærkt fagligt miljø,«siger Bjarne J. Rasmussen, direktør i Rambølls byggeridivision. Get insight in and overview of the entire drug development process from molecule to market access MASTER OF INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT Developed in close collaboration between Copenhagen University and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic based researchers with and extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry Enroll in the programme or take individual courses Courses in 2015 Pharmacology Clinical Pharmacology and Biostatistics Quality by Design Market Access for Pharmaceutical Products Trends and Challenges Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Discovery and Development of Medicines Read more on Or contact master@sund.ku.dk det sundhedsviden københavns universitet pharma april

10 Boksord de flytter sig Blå bog: Nina Molin Høyland-Kroghsbo, 30 år : Post.doc. (KU, Biologisk institut) Department of Molecular Biology, Princeton University : Barselsvikar, Biologisk Institut, Københavns Universitet 2014: Ph.d. i Mikrobiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet 2014: Forskningsophold, Department of Molecular Biology, Princeton University 2010: Videnskabelig assistent, Biotech Research and Innovation Centre, Københavns Universitet 2010: Cand.scient. i Molekylær Biomedicin, Københavns Universitet Af Malene Dalmark Espeland/ Photo Joe Dantone Photography Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier? Du har valgt at flytte til USA for at forske. Hvorfor det? Halvejs i mit Ph.d.-forløb fik jeg en hypotese, som byggede videre på det, jeg forskede i. Jeg havde ikke tid til at undersøge hypotesen til bunds, men fortalte min ph.d.-vejleder om den. Hun synes, at det lød interessant, og hjalp mig med at skrive en ansøgning til Det Frie Forskningsråd. Jeg var på studiebesøg på Princeton University, Department of Molecular Biology, hos Professor Thomas Silhavy som en del af mit Ph.d.-forløb. Her mødte jeg Professor Bonnie Bassler, som er den førende ekspert inden for bakteriel kommunikation og bl.a. videnskabelig rådgiver for præsident Obama. Hun synes også, at det var en spændende hypotese, jeg havde, og jeg begyndte at undersøge muligheder for at blive en del af hendes forskerteam. Jeg var heldig og fik midler fra Det Frie Forskningsråd, så alt klappede, og nu er jeg en del af Professor Basslers team. Hvad forsker du i? Jeg undersøger, hvordan vi, ved at forhindre at bakterier kommunikerer med hinanden, kan gøre dem sårbare over for bakteriofager. Bakteriofager er virus som angriber og kan dræbe bakterier. Mit håb er at være med at til udvikle en ny måde at bekæmpe multiresistente bakterier på. Konkret forsker jeg i, hvad der sker, når bakterier kommunikerer. Med et fagudtryk hedder det quorum sensing, og denne mekanisme gør det muligt for de enkelte bakterieceller at samarbejde om fx at forårsage sygdom. For at kunne bekæmpe bakterier ved bakteriofagterapi er det nødvendigt at forstå, hvordan deres forsvarsmekanismer reguleres, og det er her, min forskning kommer ind i billedet. Når bakterier gror ved høj celletæthed er de særligt sårbare over for bakteriofaginfektioner, som hurtigt kan spredes og dræbe populationen. Bakterievækst ved høj celletæthed er samtidig karakteriseret ved høje 10 pharma april 2015

11 Job siden sidst Anne-Sophie Grandvuinet Novo Nordisk A/S Lisa Fly Hansen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Camilla Kristine Appel KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Malene Petrovics Region Hovedstadens Apotek, Hillerød Hospital Caroline Marie Hasted H. Lundbeck A/S Christian Højmose Sundhedsstyrelsen Grethe Middelbo Nielsen Helsinge Apotek Jakob Sandersen Aabenraa Svane Apotek Jesper Drøgemüller Novo Nordisk A/S Julie Harboe Holte Apotek Kamilla Vagtborg LEO Pharma Kim A. Kristiansen LEO Pharma Lars Bo Nielsen KLIFO A/S Lilly Krogsgaard A-consult A/S Maria Oxenbøll Statens Serum Institut Mathias Møller Madsen CCBR A/S Nina Bangsgaard Kjeldsen Region Hovedstaden Nina Molin Høyland-Kroghsbo Princeton University, Department of Molecular Biology (KU, Biologisk institut) Sidsel Balsgaard Frølund Novo Nordisk A/S, Måløv Tina J. P. Frederiksen Bayer A/S Tina Risager Holst Galten Apotek Tina Stoltze Christiansen Medhouse ApS Zsófia Engell Fågel Kliniken niveauer af kommunikationssignaler. Min hypotese er, at bakterier bruger kommunikationssignalerne til at aktivere deres forsvarsmekanismer mod bakteriofager. Ved at blokere bakteriel celle til celle-kommunikation håber jeg at kunne svække bakteriernes forsvarsmekanismer og efterfølgende dræbe dem med bakteriofager. Hvilke overvejelser havde du om at flytte til udlandet? Det er en stor beslutning for familien at flytte til et andet land, også selv om det kun er for to år. Min mand har sagt sit job op for at kunne tage med og er i øjeblikket hjemmegående. Planen er dog, at han på sigt også skal arbejde her. Jeg tog det meste af barslen med vores søn, som i dag er knap tre år. Vi var enige om, at det nu er min tur til at gøre karriere, og jeg finder ikke noget sted, der er bedre end dette inden for mit forskningsfelt. Det er meget vigtigt for os, at vi tidligere havde været herovre og mødt både kollegaer og min chef. Dengang beså vi området og kunne godt lide at være her. Der er et godt miljø omkring laboratoriet, og der er mange udlændinge, som er i samme båd som os, selvom kun en enkelt har barn. Har du nogen gode råd til andre, der gerne vil forske i udlandet? Mit bedste råd er at begynde i rigtig god tid, da det kræver både tid og masser af forberedelse. Jeg begyndte, da der var et år til ansøgningsfristen. Jeg deltog på et netværksmøde hos Pharmadanmark for unge forskere om forskerophold i udlandet. Det møde var med til at åbne mine øjne for, at det var muligt, og det gav min en realistisk forventning om, hvad det kræver at tage til udlandet som familie. Derudover fik jeg støtte til at finde og søge fonde fra SCI-FI (SCIENCE Forskning og Innovation, der bl.a. vejleder forskere i at finde relevante fonde og legater samt kvalificering af ansøgningerne). Jeg var også heldig at få kvalificeret hjælp fra min afdeling til at lægge mit budget og til at sikre, at mine ansøgninger opfyldte de formelle krav. Jeg fik tilsagn om midler fra Lundbeckfonden, men jeg måtte ikke supplere midlerne fra Det Frie Forskningsråd. Generelt er der mange fonde, der gerne vil støtte en, hvis man vil til udlandet på postdoc-niveau. pharma april

12 Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 12 pharma april 2015

13 Når et nyt lægemiddel er på markedet, er virksomheder og myndigheder forpligtigede til at overvåge bivirkninger. Det er både eksisterende bivirkninger og nye bivirkninger, der indberettes til overvågningsdatabaser. I denne del af patent til patient-serien kan du læse både om den danske bivirkningsovervågning og om arbejdet i den europæiske bivirkningskomite PRAC. Af Anne Cathrine Schjøtt Alle bivirkninger går igennem Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har et team, der udelukkende holder øje med indberettede lægemiddelbivirkninger på det danske marked. De igangsætter også undersøgelser, hvis der opstår uforudsete tegn på bivirkninger. Når et lægemiddel er markedsført, er det vigtigt fortsat at overvåge bivirkninger ved det. Det er både virksomhedernes, men også de forskellige myndigheders ansvar. Bivirkningsovervågning er vigtig, fordi det er begrænset, hvor bred en population en virksomhed har kunnet udføre kliniske undersøgelser på. Efter markedsføring vil lægemidlet nemlig blive brugt af typer af patienter, som ikke indgik i undersøgelserne, og det vil blive anvendt i kombination med andre behandlinger. Dermed kan der opstå uforudsete bivirkninger.»i de kliniske undersøgelser er forsøgspersonerne ofte ret ens. De har nogenlunde samme alder, fejler ikke andre sygdomme end den, lægemidlet skal behandle, og tager ikke anden medicin. Derfor skal anvendelsen i den brede population overvåges, så alle bivirkninger vurderes og offentliggøres, hvis de skyldes lægemidlet,«fortæller Helle Harder, afdelingsle- pharma april

14 fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci der for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed hos Sundhedsstyrelsen. Generel overvågning Sundhedsstyrelsen overvåger bivirkninger ved både kvalitative og kvantitative metoder for at opfange om ikke alle, så flest mulige bivirkninger. Når en vaccine eller et lægemiddel er markedsført, modtager styrelsen indberetninger fra både læger og borgere. Lægerne er forpligtede til at indberette, og borgerne har siden 2003 haft mulighed for at indberette bivirkninger uden om lægerne. Bivirkningsafdelingen har metoder til overvågningen, som er gældende for både behandlende lægemidler og for forebyggende vacciner, men vaccinerne har endnu et led i overvågningsprocessen. To primære metoder Den kvalitative metode består i at vurdere de værste bivirkninger for årsag og sammenhæng med lægemidlet, såfremt det er muligt. Den kvantitative metode består i, at alle nyindberettede bivirkninger ugentligt analyseres ved hjælp af et dataprogram for at finde ændringer i forhold til de kendte indberettede bivirkninger og hyppighed. Hvis noget afviger statistisk, bliver det analyseret, hvorfor det forholder sig sådan.»hvis noget afviger statistisk, har vi eksperter, der vurderer, om det er en kendt bivirkning, om bivirkningen optræder oftere end forventet, eller om det kan have noget med patientens andre behandlinger eller underliggende sygdom at gøre. Vi kigger også på, hvad der står skrevet i litteraturen. Ligeledes vurderer vi kvaliteten af bivirkningsrapporterne, fx om der har været eksempler på, at patienten har fået stoppet sin behandling, bivirkningen så er forsvundet, og at den derefter er kommet igen, når behandlingen genoptages,«forklarer Helle Harder. Hvis Sundhedsstyrelsen støder på et bekymrende nyt bivirkningssignal gennem de kvalitative og kvantitative analyser, vil bivirkningen blive rejst i EU's bivirkningskomité PRAC. Speciel for vaccineovervågning Ved de forebyggende behandlinger som børnevaccinen mod MFR og vaccinen mod HPV, der kan give kræft, har Sundhedsstyrelsen yderligere en foranstaltning.»på bivirkningsområdet kategoriserer vi indberetningerne som alvorlig og ikke alvorlig. Hvis en formodet bivirkning ved en vaccine er alvorlig, sender vi den til en ekspert i pædiatri på Rigshospitalet, der kausalitetsvurderer bivirkningerne,«forklarer Helle Harder. Kausalitetsvurderingen er en gennemgang af en række faktorer, bl.a. den tidsmæssige relation mellem symptomdebut og vaccination, om der er andre sygdomme hos de vaccinerede, der kan forklare symptomerne, om der er givet anden medicin, der kan forklare symptomerne, og om der allerede foreligger dokumentation for, om vaccinen kan forårsage den indberettede type bivirkning. Særligt vigtigt er det at vurdere baggrundsforekomsten af en formodet bivirkning som fx autoimmune sygdomme. Det vil sige, at de nye oplysninger holdes op imod, hvor mange personer, som spontant får en given sygdom uden at have fået vaccinen. Sundhedsstyrelsen offentliggør analyserne af de formodede vaccinebivirkninger en gang i kvartalet. 35 medarbejdere i Sundhedsstyrelsen bivirkningsovervåger alle de præparater, som er markedsført i Danmark. Alle indkomne bivirkninger rapporteres videre til den europæiske bivirkningsdatabase, WHO og firmaet bag produktet. 14 pharma april 2015

15 Signaler Det vigtigste i bivirkningsovervågning Sundhedsstyrelsen beskriver et signal således:»et signal opstår ved identifikation af en ny mulig årsagssammenhæng mellem en bivirkning og et bestemt lægemiddel. Et signal kan også være et nyt aspekt af en allerede kendt sammenhæng.«sundhedsstyrelsen overvåger sin bivirkningsdatabase ugentligt. Databasen indeholder alle indberettede bivirkninger relateret til en bestemt type medicin (bivirkningssignaler). Bivirkningssignaler kan dog også komme fra mange andre kilder fx overvågningsprogrammer, den videnskabelige litteratur, forskellige typer studier, lægemiddelmyndigheder i andre lande, medierne eller henvendelser fra borgere og sundhedsprofessionelle. Bivirkningens rejse Registerstudie Analyse Kommunikation Vurdering i EU s bivirknings komité - Summary of Product Characteristics (SPC) opdateres - Direkte sikkerhedsinformation (DHPC) til læger laves/ændres - Ændring i markedsføringstilladelsen Daglig overvågning af alvorlige indberetninger Signalgenerering /evaluering i Sundhedsstyrelsen Firma Globale data i PSUR Indberetter (læge, borger,..) Registrering i dansk database EUs database Eudravigilance Signalgenerering Vurdering i Sundhedsstyrelsen WHO database Signalgenerering Nationalt Internationalt pharma april

16 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Nogle bivirkninger findes først efter markedsføring Der skal mange patienter til, før virksomheder og myndigheder reelt kan konkludere, hvilke sjældne og svære bivirkninger der eksisterer ved markedsførte lægemidler. Med kliniske test på en begrænset mængde forsøgspersoner inden markedsføring af et lægemiddel er det nemlig kun muligt at opdage de mest almindelige bivirkninger i udviklingsfasen. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci For at virksomheder og myndigheder kan få viden om eventuelle bivirkninger ved brug af lægemidler, kræver det, at mange patienter behandles med et givet produkt. I udviklingsfaserne (de kliniske studier) er det et begrænset antal patienter, der behandles. Derfor er det kun de mest almindeligt forekomne bivirkninger, der opdages. De sjældne bivirkninger opdages oftest først efter markedsføring af et lægemiddel, når et langt større antal patienter behandles.»jeg vil garantere, at hvis et lægemiddel har en ønsket effekt, har det også en bivirkning. Når vi får et produkt på markedet, ved vi meget om den tilsigtede effekt, men ikke meget om den utilsigtede. Mange bivirkninger kan først findes ved længere tids høj eksponering blandt patienter,«fortæller Mette Duelund Simonsen, Safety Surveillance Principal Specialist hos Novo Nordisk. Derfor understreger hun vigtigheden af, at virksomhederne bliver gjort opmærksomme på bivirkninger ved brug af deres produkter ellers er det svært at forbedre dem. Fase 1, 2 og 3 viser ikke alt På Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital findes Region Hovedstadens bivirkningsfunktion. Denne enhed er med til at lette indberetningsbyrden for lægerne. Den daglige leder Espen Jimenez Solem understreger ligesom Mette Duelund Simonsen, at det er vigtigt at få oplysninger om bivirkninger af andre patienter end den begrænsede mængde, som testes i fase 1, 2 og 3.»Ved brug af nye lægemidler ved vi kun noget om, hvordan de rene grupper af patienter reagerer. Men vi ved ikke noget om, hvordan patienter med fx andre sygdomme og andre behandlinger reagerer, såfremt vi ikke får den viden fra lægerne, når lægemidlerne er markedsførte,«siger han. Øgede krav, men indberetninger stadig nødvendige Dengang skete det, fordi der ikke i samme grad var krav til kliniske undersøgelser. I dag, hvor et lægemiddel skal igennem mange forskellige slags test, kan der dog stadigvæk opstå uforudsete bivirkninger, når det gives til en bredere population, som det sker, når lægemidlet er markedsført.»læger baserer deres behandlinger på kendskab til effekt, pris og bivirkninger. Bivirkningerne er initialt baseret på fase 1-, 2- og 3-undersøgelser, men når lægemidlet kommer på markedet, er det en helt anden 16 pharma april 2015

17 Bivirkninger først fundet efter markedsføring Behandling Bivirkning Periode Thalidomid Misdannelser hos børnene Kort periode fra 1957 Kvalme under graviditet Diethylstilbestrol (østrogen) Forebygge abort og andre graviditetskomplikationer Øget risiko for livmoderhalskræft og nedsat fertilitet hos de kvinder, hvis mødre var blevet behandlet under graviditeten, og øget forekomst af brystkræft i de behandlede kvinder 1938 til 1971 Mange patienter skal behandles, før bivirkninger findes befolkningsgruppe, der får det,«siger Espen Jimenez Solem, der i flere år selv har arbejdet som kliniker. Han mindes ikke, at han selv én eneste gang har indberettet bivirkninger til Sundhedsstyrelsen alene af den grund, at muligheden aldrig var italesat på hans afdeling. Det er et problem, fordi de kliniske forsøg mangler at inddrage mange patienttyper. Skrækeksemplet er lægemidlet Thalidomid, et kvalmereducerende middel som blev givet til gravide kvinder i slutningen af 1950 erne. Det medførte, at børn blev født med misdannelser. Thalidomid var startskuddet til en øget bivirkningsovervågning og strengere krav til dokumentation. Forekomst af bivirkning Spontan forekomst af bivirkning i befolkningen generelt/i almindelighed Minimum antal patienter der skal behandles med lægemidlet 1 ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af Jeg vil garantere, at hvis et lægemiddel har en ønsket effekt, har det også en bivirkning. Mette Duelund Simonsen, Safety Surveillance Principal Specialist, Novo Nordisk. Kilde: Novo Nordisk 1 ud af ud af ud af ud af ud af pharma april

18 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt For få hospitalslæger indberetter bivirkninger ved medicin Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci Når patienter på landets hospitaler får bivirkninger ved lægemidler, skal lægerne indberette det til Sundhedsstyrelsen. Men indberetningstallene er langt fra prangende. De seneste officielle tal er fra 2013, hvor der ganske vist sås en stor stigning i forhold til 2012, men det var fra et lavt niveau. I 2013 modtog Sundhedsstyrelsen 1189 indberetninger fra landets hospitaler mod 890 året før. Det var primært Region Hovedstaden, der stod for det øgede antal indberetninger. Selvom tallene for 2014 ikke er offentlige endnu, ses der ifølge overlæge og PRAC-medlem Doris Stenver, Sundhedsstyrelsen, ikke den store ændring fra Hovedstaden øger fokus på indberetninger På Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital sidder Region Hovedstadens bivirkningsmanagerfunktion, som startede i Her hjælper et team på 8 læger Region Hovedstadens hospitalslæger og -jordmødre med at indberette bivirkninger. De kun få indberetninger betyder, ifølge daglig leder og 1. reservelæge Espen Jimenez Solem, at afgørende informationer om lægemidlers sikkerhed ikke er tilgængelige. I værste fald betyder det, at patienter unødigt kommer til skade eller dør, fordi den nødvendige viden om bivirkninger ikke kommer ud over afdelingens fysiske grænser. Indberetning er for omstændelig Men han har forståelse for, hvorfor læger og jordmødre ikke har indberettet til Sundhedsstyrelsen. Det tager nemlig mellem en og to timer at udfylde formularen for hver bivirkning, lægen ønsker at indberette.»med den nye ordning kan lægerne ringe til os og forklare sagen kort. Vi har så adgang til journalerne, så vi kan lave den fulde indberetning til Sundhedsstyrelsen,«forklarer Espen Jimenez Solem. Sidste år indberettede bivirkningsfunktionen næsten 500 bivirkninger. I gennemsnit bruger lægerne halvanden minut på telefonsamtalen med bivirkningsfunktionen, hvorved det sparer dem en del tid i den obligatoriske indberetning.»vi vurderer, at det hidtil kun er omkring 1 ud af 1000 bivirkninger, som indberettes, selvom det er lovpligtigt, fordi det simpelthen er for tidskrævende for lægerne at gøre det. Men da bivirkningsfunktionen er et vigtigt værktøj i den fremtidige bivirkningsovervågning, forsøger vi at undervise om nødvendigheden af at få implementeret bivirkningsindberetningerne som en del af det naturlige daglige arbejde,«siger han. Bivirkningsfunktionen har øget indberetningsaktiviteten fra Region Hovedstaden med 50 pct. Skyldes tre faktorer Den haltende indberetning skyldes tre ting: Manglende viden, manglende synlighed og manglende ledelsesopbakning.»der mangler viden om og genkendelse af bivirkninger. Det skal helst kommunikeres og italesættes gentagne gange fra ledelsen til medarbejderne, så der kan blive skabt en kultur på sygehusene. Dermed kan bivirkninger blive noget, man har skærpet fokus på og husker at indberette,«siger han og tilføjer:»når læger erkender, at der er en bivirkning, ved de fleste ikke, hvad de skal gøre. De kender hverken til vores funktion eller til, hvordan de skal indberette direkte til Sundhedsstyrelsen. 18 pharma april 2015

19 Af Anne Cathrine Schjøtt PRAC: Pharmacovigilance Risk Assessment Committee PSUR: Periodic safety update report Periodisk sikkerhedsrapport. Laves af virksomhederne med et interval bestemt af EURD listen CHMP: Committee for Medicinal Products for Human Use CMD(h): Coordination group for mutual recognition and decentral procedures (human) PRAC overvåger Europas bivirkninger Den europæiske bivirkningskomite PRAC står i spidsen for bivirkningsovervågningen og systematiserer den. Det danske medlem Doris Stenver har været med siden start og fulgt udviklingen fra en sporadisk til den målrettede overvågning, der eksisterer i dag. Gennem de sidste 20 år er der sket en stor udvikling, som har ført til en mere effektiv bivirkningsovervågning og åbnet systemet op med en bedre og systematisk vidensdeling. Pharmacovigilance Risk Assessment Committee i daglig tale PRAC er den komite under EMA, der vurderer alle væsentlige sager om bivirkninger. Komiteens anbefalinger sendes til enten CHMP (hvis der i en procedure er mindst et centralt godkendt produkt) eller CM- D(h). Hvert medlemsland har et medlem og en suppleant i PRAC. For hvert centralt godkendt medicinsk produkt vil PRAC udvælge en PRAC rapporteur og en PRAC co-rapporteur. De er ansvarlige for vurdering af alle data, der fremkommer i overvågningen af signaler og i litteraturen, om bivirkninger ved brug af produktet, efter det er markedsført. Ofte vil co-rapporteur være fra et af de lande, der enten har været rapporteur eller co-rapporteur i forbindelse med ansøgningen om markedsføringstilladelse til produktet. Dermed sikres, at viden fra kliniske studier kommer bedst muligt med i den videre bivirkningsovervågning. Alle ansvarlige for indrapportering Disse rapporteurs er i høj grad ansvarlige for at tage bivirkningsemner op på PRAC-niveau, når de registrerer signaler. Men eksempelvis overvåger den danske lægemiddelmyndighed Sundhedsstyrelsen også tilgængelige produkter i Danmark, og de indberetter signaler, når en ny mulig bivirkning registreres. Det danske PRAC-medlem er overlæge Doris Stenver. Hun har været en del af sundhedsstyrelsens team side 1998.»Da jeg startede med bivirkningsarbejde på europæisk niveau, var det et mere uformelt samarbejde, vi havde i en arbejdsgruppe,«fortæller hun. Men det har ændret sig til et formelt samarbejde med et omfattende lovgrundlag. PRAC kan ikke ignoreres I 2012 startede arbejdet i PRAC efter ikrafttræden af en ny fælleseuropæisk pharmacovigilance-ordning. pharma april

20 fra patent til patient»frem til for to år siden kunne CHMP vælge at følge arbejdsgruppens forslag, men det var ikke en nødvendighed, og de skulle ikke redegøre for ikke at gøre det. Men nu skal CHMP følge dem. Den reelle beslutning om ændringer som følge af nye bivirkningsdata tages i PRAC, den formelle beslutning tages i CHMP,«understreger Doris Stenver. I forbindelse med etableringen af PRAC er der flyttet en lang række opgaver ud af CHMP til PRAC. Overordnet er der ikke kommet flere opgaver på paletten, understreger Doris Stenver dog. Værktøjerne er de samme men bliver ofte brugt på en lidt anden måde. PSUR er altovervejende Opgaver som den individuelle bivirkningsrapport, signaler, den periodiske sikkerhedsopdateringsrapport (PSUR) og risk-management planer eksisterede også under den gamle lovgivning.»men de har fået en ny betydning. Vi har fået en ny bivirkningsdefinition, og vi arbejder mere systematisk og proaktivt med signalerne i dag, end i det gamle system. PSUR en har samtidigt fået en ny position, idet den har betydning for, om et produkt kan blive på markedet eller ej, fordi virksomhederne i enhver PSUR skal lave en analyse af benefit/risk.«fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Når PRAC vurderer signaler: De fire vigtigste udfald Når signaler er identificeret af PRAC, bliver de gennemgået ved næste møde. Oftest bliver signalerne meldt ind af medlemslande, men virksomheder kan også melde dem ind selv. Efter PRAC har haft signalet på agendaen, kan der være følgende fire udfald: Cumulative review PRAC beder virksomheden bag produktet lave en gennemgang af signalet ud fra al tilgængelig viden. Virksomheden har dage til at imødekomme efterspørgslen afhængigt af, hvor kritisk bivirkningen er. Afvisning PRAC kan afvise, hvis den mener, at signalet ikke er markant nok til ændring af produktresumeet eller yderligere gennemgang. Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Variation PRAC kan anmode direkte om, at der laves en ændring til produktets markedsføringstilladelse / af produktresumeet, hvis den mener, der er grund til det ud fra den eksisterende viden. Referral PRAC kan anmode om, at rapporteur og co-rapporteur laver en sikkerhedsanalyse og/eller benefit/risk-analyse, som kan ligge til grund for næste vurdering i PRAC eller CHMP. Klinisk farmaci 20 pharma april 2015