Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner sosu-assistenter. Side 14. Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner 1.000 sosu-assistenter. Side 14. Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12"

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12 Når lederen tager fejl, men ikke vil indrømme det - side 24 På skattejagt i menneskets genom side 25 Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner sosu-assistenter Side 14

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Opprioriter lægemidlerne i SST Fyringen af Else Smith som adm. direktør for Sundhedsstyrelsen (SST) er kontroversiel, men den giver en unik mulighed for nu at se på styrelsens opgaver og løsningen af disse med friske øjne. Den er også en kærkommen lejlighed til igen at skabe langt mere fokus på lægemidler i styrelsens arbejde. Den mulighed bør sundhedsminister Nick Hækkerup gribe. Styrelsens varetagelse af tilsynsopgaven med sundhedsvæsenet får forståeligt nok meget opmærksomhed p.t., og det var da også netop nogle mere end uheldige sager på dette område, som endte med at koste Else Smith jobbet. Der er et helt naturligt ønske hos politikerne om at skabe et effektivt tilsyn, men i planlægningen er det afgørende ikke kun at fokusere på dette ene område. Derimod skal der sikres en gennemtænkt løsning for hele styrelsen. Her kan man ikke mindst pege på opgaveporteføljen på lægemiddelområdet. Alle kan vel være enige om, at vi skal have en stærk og kompetent dansk lægemiddelmyndighed, som både fungerer som myndighed og sparringspartner for dansk og udenlandsk medicinalindustri. Lægemiddelvirksomhederne skal kunne forvente kvalificeret med- og modspil fra styrelsen, og de skal opleve god service og hurtig og effektiv sagsbehandling. Der er eller bør være også en fælles forståelse af, at udvikling og produktion af lægemidler og brugen af dem skal ses i en global kontekst. Derfor skal den danske lægemiddelmyndighed have internationalt udsyn og formå at agere internationalt. SST bør altså bevare og gerne udbygge dens position som højt anerkendt og meget brugt lægemiddelmyndighed i Europa og igen spille en langt mere aktiv rolle i det europæiske samarbejde på lægemiddelområdet. Spørgsmålet er, om SST i dag har de nødvendige økonomiske og it-mæssige ressourcer til fuldt ud at leve op til disse forventninger. Og om SST i de senere år har haft det nødvendige fokus på lægemiddelområdet herunder om området har fået fuld ledelsesmæssig opmærksomhed og politisk bevågenhed. De meldinger, vi får fra medarbejdere i styrelsen og fra vores kontakter i lægemiddelindustrien, tyder ikke på det. Derfor er der behov for en opprioritering af SST s ressourcer til lægemiddelområdet. SST og Lægemiddelstyrelsen blev fusioneret i 2012, og i de år, der er gået, er der hos mange medarbejdere en oplevelse af, at styrelsens engagement på lægemiddelområdet er blevet mindre, og at der for området har manglet ledelsesmæssig retning på direktionsniveau. Nu er der så fra politisk side muligvis ønske om en ny opdeling af styrelsen. Meldingen kommer fra Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde og fra SF s sundhedsordfører Özlem Cekic. Pharmadanmark har hele tiden været kritisk over for værdien af at samle de to styrelser, da vi har ment, at en sammenlægning vil give risiko for, at lægemiddelområdet ikke får det tilstrækkelige fokus i en stor styrelse med mange andre vigtige ansvarsområder. For os er det helt afgørende, at lægemiddelområdet bliver organiseret og struktureret på en måde, som sikrer en opprioritering og ledelsesmæssig fokus af området. Derfor er etablering af en selvstændig lægemiddelstyrelse for os en grundlæggende præmis, og Pharmadanmark bidrager selvfølgelig gerne med at kvalificere denne beslutning. Under alle omstændigheder skal Danmark have det maksimale ud af sin uomtvistelige styrkeposition inden for lægemidler. Det betyder, at vi skal have en lægemiddelmyndighed, der matcher disse ambitioner. Og det bør alle kunne enes om at investere i. Der er behov for en opprioritering af SST s ressourcer til lægemiddelområdet. Antje Marquardsen Formand 2 pharma april 2015

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Fra Patent til Patient: Den vigtige bivirkningsovervågning side 12 Når lederen tager fejl, men ikke vil indrømme det - side 24 På skattejagt i menneskets genom side 25 Side 14 Indhold 04 Vi lærer dem at undre sig 08 Kort om 10 Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier? 12 Fra patent til patient: Alle bivirkninger går igennem Sundhedsstyrelsen 16 Nogle bivirkninger findes først efter markedsføring 18 For få læger indberetter bivirkninger ved medicin 19 PRAC overvåger Europas bivirkninger 22 Kort om 24 Ledere skal stå ved deres fejl 25 På skattejagt i menneskets genom 28 Mentor Selvfølgelig! 30 Årsrapport 2014 På skattejagt i menneskets genom s Kort om 36 Pharma in English 39 Meddelelser s. 10 s.12 s.24 April 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2015 Medlemsblad for Pharmadanmark April 2015 Århusianske apoteksfarmaceuter efteruddanner sosu-assistenter Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) Formand Antje Marquardsen Tlf Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Maj april Juni maj Juli juni pharma april

4 Farma Af Christian K. Thorsted / Foto Claus Haagensen»Vi lærer dem at undre sig«godt århusianske social- og sundhedsassistenter er i gang med at blive efteruddannet for at forbedre medicinsikkerheden for borgerne i hjemmeplejen og i plejeboliger. Undervisningsopgaven løses af et korps af lokale apoteksfarmaceuter. Kathrine Søgaard, Århus Stjerne Apotek, er én af dem. Aarhus Kommune vil klæde kommunens cirka social- og sundhedsassistenter (sosu er) bedre fagligt på for at øge kvaliteten og sikkerheden ved medicinhåndteringen i hjemmeplejen og i plejeboliger. De lokale apoteksfarmaceuter har med glæde påtaget sig opgaven.»en af de vigtige ting, vi lærer dem, er at undre sig. Hvis de ved nok om, hvordan medicin virker og skal tages, så er der også større chance for, at de reagerer, hvis noget ser forkert ud i borgerens medicinering. Sosu-assistenterne skal ikke bare slå det hen og tænke, at lægen nok har styr på det. De skal undre sig og så kontakte lægen eller apoteket og spørge, om det er, som det skal være. På den måde kan man undgå, at borgeren fx får for meget eller forkert medicin,«siger Kathrine Søgaard, Århus Stjerne Apotek, som er en af de århusianske apoteksfarmaceuter, som står for undervisningen af de mange sosu er. Hun mener, at det er rigtigt set af kommunen, at sosu erne har gavn af at få en mere grundlæggende viden om medicin.»jeg synes, at det er sundt, at de får noget teoretisk viden om lægemidler, men det er væsentligt, at det er viden, som de kan se i en praktisk kontekst.«før undervisningen gik i gang, fik de deltagende farmaceuter undervisningsmaterialet præsenteret, og de fik dermed også lejlighed til at vurdere, om det var det rigtige niveau, der blev lagt. Slutbrugeren i centrum Kathrine Søgaard var ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja tak til opgaven, da hendes apoteker spurgte hende. Hun mener nemlig, at der skal mere fokus på slutbrugerne, når det handler om medicinering. Faktisk er det en af de vigtigste grunde til, at hun overhovedet har valgt at være på apotek.»der er en tendens til, at det bliver meget teoretisk og akademisk, når det handler om medicinering. Der er fornuftige regler og instrukser for, hvordan medicinen skal håndteres, men de er ikke nødvendigvis lavet af folk, som har føling med, hvordan hverdagen ser ud for borgerne eller plejepersonalet. Man er nødt til at interessere sig for, hvordan tingene faktisk foregår i praksis. Her er plejepersonalet naturligvis meget vigtige, for det er dem, der er tættest på borgerne, og dermed også er i en position, hvor de kan sikre, at medicinen bliver taget rigtigt,«siger hun. Ikke envejskommunikation Kathrine Søgaard fortæller, at sosu erne naturligvis har nogle guidelines for, hvad de skal gøre, når de hjælper borgerne med at tage deres medicin guidelines, som er blevet kommunikeret til dem oppe fra i systemet.»men nogle gange mangler de måske at få fortalt baggrunden for, hvorfor de skal gøre noget på en bestemt måde, fx give medicinen før morgenmaden eller med tilstrækkelig væske. Jeg tror meget på, at man er mere tilføjelig til efterleve guidelines og retningslinjer, hvis man forstår, hvorfor det er vigtigt, og hvad der er rationalet bag det. Jeg kan godt forstå, at nogle ting omkring medicineringen ikke giver mening for plejepersonalet, hvis de ikke forstår baggrunden,«siger hun. 4 pharma april 2015

5 Hvis man spørger, hvilke udfordringer de har, så åbner de op, for så føler de sig hørt. pharma april

6 Farma Apoteksfarmaceuterne lægger også meget vægt på, at undervisningen ikke får karakter af at være envejskommunikation, men at sosu erne kan byde ind med kommentarer og spørgsmål. Kathrine Søgaard oplever, at de faktisk er meget ærlige over for hende mht. de udfordringer med medicinering, de har i hverdagen. Det handler dog meget om, at hun i undervisningen netop ikke skal diktere, hvordan tingene skal være, men at hun lægger op til dialog.»hvis man spørger, hvilke udfordringer de har, så åbner de op, for så føler de sig hørt. Det gør så også, at de er mere parate til at høre på mine forslag til at ændre på det, de gør, og at der bliver rum til, at jeg kan forklare, hvorfor retningslinjerne er, som de er. Fx ved at vise dem en graf, som illustrerer, hvordan medicinen bliver optaget i kroppen,«siger hun. En anden faggruppe Hun finder det spændende at tale med en anden faggruppe, som ser på medicin på en anden måde, end hun selv som lægemiddelekspert gør.»de har fx påpeget, at det af tidsmæssige årsager kan være svært for dem at kunne give medicinen en halv time før morgenmaden. Det har vi så en dialog om. Det handler om at finde ud af, hvordan de kan løse deres opgaver bedst muligt inden for de rammer, der er.«hun tilføjer:»det er præcis det samme, jeg gør med Hr. Hansen i apotekets skranke, når der er noget med hans medicin, som han synes er træls. Her er det så bare ikke en medicinbruger, men en anden faggruppe, jeg er i dialog med. Og for mig personligt giver det den samme faglige tilfredsstillelse.«evaluering Kathrine Søgaard fortæller, at sosu erne tager godt imod undervisningen, og hun er spændt på at få evalueringen fra deltagerne.»det bliver spændende at høre, om de rent faktisk har kunnet implementere det, vi lærer dem, i deres hverdag. Når de går fra kurset, har de helt sikkert gode intentioner om, at de skal hjem og gøre noget godt, og det vil evalueringerne forhåbentligt også vise, at de har formået at gøre trods en travl hverdag,«siger hun. 6 pharma april 2015

7 Først og fremmest er der brug for at få sat fokus på farmakologi hvad sker der, når man tager medicin Apoteksfarmaceuterne er de rigtige til jobbet Det er farmaceut Hanne Nielsen, Aarhus Kommune, som tog initiativ til samarbejdet med de lokale apoteker om opkvalificering af kommunens social- og sundhedsassistenter. Samarbejdet omfatter omkring 50 tilrettelagte kursusdage cirka sosu er skal igennem, men også et mindre antal hjemmesygeplejersker.»der bliver indrapporteret mange uforudsete hændelser i sundhedsvæsenet også ude i kommunerne, og rigtig mange af disse handler om medicinhåndtering, fx at medicinen ikke bliver givet som ordineret. Det er problemer, som vi også i Aarhus Kommune arbejder på at løse, og en af løsningerne består i at give vores plejepersonale en god viden om medicin og en forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at give medicinen korrekt og rettidigt,«siger Hanne Nielsen. Rutiner tager over Ideen til undervisningsindsatsen opstod, efter at hun besøgte kommunens ni lokalområder.»gennem mine samtaler med de forskellige personalegrupper, som arbejder med medicinhåndtering, kunne jeg se, at der er nogle rutiner, som tager over, og at man ofte gør, som man plejer. Jeg tænkte, at de havde brug for at få øjnene op for, at alt ikke altid er, som det skal være. Det handler ikke om at opdage lægefejl, men om at have tilstrækkelig viden til at undre sig over et medicinforbrug. Med den rigtige viden bliver sosu-assistenten i stand til at stille de fagligt relevante spørgsmål til borgerens læge og være borgerens vagthund,«siger Hanne Nielsen. Da hun foreslog, at sosu erne skulle have undervisning, var der lydhørhed i lokalområderne over for ideen, men hun blev også mødt med spørgsmålet om, hvorfor hun ikke bare selv kunne stå for undervisningen. Men der er gode grunde til, at det er apoteksfarmaceuter, som skal løse opgaven, forklarer hun.»jeg kunne godt selv gøre det, men jeg har ikke min daglige gang ude hos medicinbrugerne og har derfor ikke den føling med medicinbrugernes udfordringer, som apoteksfarmaceuterne naturligt har. Jeg kan bruge den viden, som farmaceuterne har gennem deres rådgivningsaktiviteter på apotek, og på den måde øge vores personales fokus på rigtig og sikker medicinering,«siger Hanne Nielsen. Hun tilføjer, at hun også mener, at det er vigtigt at anvende de faglige ressourcer, som er i apotekervæsenet.»og at det så også er med til at skabe nogle mere spændende apoteksfarmaceutjob, er kun en ekstra fordel.«basal farmakologi Emnet for undervisningen er farmakologi.»først og fremmest er der brug for at få sat fokus på farmakologi hvad sker der, når man tager medicin, hvad er forskellen på tabletter og depottabletter, altså de helt basale ting omkring bl.a. optagelse i kroppen. Det har vi så sat i en ramme ud fra personalets hverdag og givet dem rum til at komme med egne tanker og spørgsmål. Dem kan apoteksfarmaceuterne besvare, fordi de er vant til at stå med kunder i skranken og rådgive dem,«siger Hanne Nielsen. Behandling af astma og KOL herunder korrekt brug af inhalationsmedicin har også været blandt emnerne. Undervisningen af sosu erne er overstået før sommerferien, og hensigten er, at samarbejdet derefter skal fortsætte. Hanne Nielsen drøfter derfor nu med lokalområderne, hvilke emner der så skal fokuseres på. Den første evaluering af undervisningen foreligger snart. pharma april

8 Kort om Henrik Sass Larsen: Kom med en model Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) talte i sidste måned på et morgenmøde i Lif. Et af emnerne for diskussionen var det offentliges udgifter til lægemidler.»jeg er fuldt ud klar over vigtigheden af, at lægemiddelindustrien for at kunne eksportere deres produkter har et hjemmemarked, der fungerer. Men på et eller andet tidspunkt skal der sættes nogle grænser for, hvad det offentlige bruger på medicin, og jeg vil i alt fald ikke være udgiftsdriver, sagde Henrik Sass Larsen på mødet. Han opfordrede lægemiddelindustrien til at få nuanceret debatten om medicinpriser ved at forsøge at finde modeller, der klart påviser den samfundsmæssige værdi af medicinen herunder også forebyggende medicin. Fx ville det være en god businesscase, hvis industrien ville gøre noget ved folkesygdommen knogleskørhed, mente han.»forebyggelse er indlysende vigtigt og forebyggelse med medicin er indlysende rigtigt,«fastslog han. Problemet er, at samfundets gevinst ved at investere i forebyggelse ofte ligger langt ude i fremtiden.»vi er enige om, at forebyggelse er logisk og rigtigt, så det handler om at få en model op at stå, som kan måles. Det dur ikke, hvis det bare bliver ved hensigter. I regeringen bryder vi os ikke om hensigter og varm luft. Så mit råd til lægemiddelindustrien er at stille modeller op, og lad os så måle på effekten.«han opfordrede også industrien til at påtage sig et organisatorisk ansvar.»hvis man bare kommer og siger, at vi har medicinen nu må det offentlige så finde patienterne, så er der lang vej hjem. Men hvis man selv har et bud på, hvordan man kan løbe det i gang, finde patienterne, og hvordan det kan organiseres enkelt, billigt og forsvarligt, så er det noget, jeg ville se positivt på,«sagde ministeren. 8 pharma april 2015

9 faculty of health and medical sciences university of copenhagen Voldsom stigning på medicin i USA De stigende udgifter til dyr specialmedicin er ingenlunde kun et dansk problem. Sidste år steg udgifterne til receptmedicin således med 13,1 procent i USA. Det melder en rapport fra Express Scripts, den største virksomhed inden for pharmacy benefit management i USA. Forklaringen på den store stigning er ifølge Express Scripts en ny gruppe meget dyre hepatitis C-lægemidler med Gilead's Sovaldi og Harvoni i spidsen. Disse behandlinger har betydet, at udgifterne til gruppen af speciallægemidler udgør 31,8 procent af det samlede amerikanske lægemiddelforbrug i De udgør ellers kun en procent af alle recepter. Udgifterne til behandling af hepatitis C steg i USA med 742,6 procent fra Rambøll opruster inden for pharma Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll har i de senere år oplevet en stigende vækst i både antal projekter, omsætning og antal medarbejdere med specialistkompetencer inden for den farmaceutiske industri. Rambølls omsætning på farmaprojekter er således fordoblet flere gange siden 2009, og antallet af medarbejdere med farmaekspertise er steget fra 13 i 2012 til 74 i dag. Rambøll har nu samlet alle specialistkompetencer inden for farma i én stor afdeling, som er placeret på koncernens hovedkontor i Ørestad. Her betjener den de danskbaserede kunder, samtidig med at den er spydspids i Rambølls globale tiltag på området. Forventningen er, at den nye stor farma-afdeling vil runde 100 medarbejdere inden udgangen af 2015.»For at kunne begå sig i den farmaceutiske industri kræver det en omfattende og opdateret viden om de nyeste processer, GMP-regulativer og dokumentationskrav. Den viden er vi godt i færd med at oparbejde via en langsigtet indsats, hvor vi både rekrutterer de rette specialistkompetencer og samtidig udvikler et stærkt fagligt miljø,«siger Bjarne J. Rasmussen, direktør i Rambølls byggeridivision. Get insight in and overview of the entire drug development process from molecule to market access MASTER OF INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT Developed in close collaboration between Copenhagen University and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic based researchers with and extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry Enroll in the programme or take individual courses Courses in 2015 Pharmacology Clinical Pharmacology and Biostatistics Quality by Design Market Access for Pharmaceutical Products Trends and Challenges Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Discovery and Development of Medicines Read more on Or contact det sundhedsviden københavns universitet pharma april

10 Boksord de flytter sig Blå bog: Nina Molin Høyland-Kroghsbo, 30 år : Post.doc. (KU, Biologisk institut) Department of Molecular Biology, Princeton University : Barselsvikar, Biologisk Institut, Københavns Universitet 2014: Ph.d. i Mikrobiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet 2014: Forskningsophold, Department of Molecular Biology, Princeton University 2010: Videnskabelig assistent, Biotech Research and Innovation Centre, Københavns Universitet 2010: Cand.scient. i Molekylær Biomedicin, Københavns Universitet Af Malene Dalmark Espeland/ Photo Joe Dantone Photography Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier? Du har valgt at flytte til USA for at forske. Hvorfor det? Halvejs i mit Ph.d.-forløb fik jeg en hypotese, som byggede videre på det, jeg forskede i. Jeg havde ikke tid til at undersøge hypotesen til bunds, men fortalte min ph.d.-vejleder om den. Hun synes, at det lød interessant, og hjalp mig med at skrive en ansøgning til Det Frie Forskningsråd. Jeg var på studiebesøg på Princeton University, Department of Molecular Biology, hos Professor Thomas Silhavy som en del af mit Ph.d.-forløb. Her mødte jeg Professor Bonnie Bassler, som er den førende ekspert inden for bakteriel kommunikation og bl.a. videnskabelig rådgiver for præsident Obama. Hun synes også, at det var en spændende hypotese, jeg havde, og jeg begyndte at undersøge muligheder for at blive en del af hendes forskerteam. Jeg var heldig og fik midler fra Det Frie Forskningsråd, så alt klappede, og nu er jeg en del af Professor Basslers team. Hvad forsker du i? Jeg undersøger, hvordan vi, ved at forhindre at bakterier kommunikerer med hinanden, kan gøre dem sårbare over for bakteriofager. Bakteriofager er virus som angriber og kan dræbe bakterier. Mit håb er at være med at til udvikle en ny måde at bekæmpe multiresistente bakterier på. Konkret forsker jeg i, hvad der sker, når bakterier kommunikerer. Med et fagudtryk hedder det quorum sensing, og denne mekanisme gør det muligt for de enkelte bakterieceller at samarbejde om fx at forårsage sygdom. For at kunne bekæmpe bakterier ved bakteriofagterapi er det nødvendigt at forstå, hvordan deres forsvarsmekanismer reguleres, og det er her, min forskning kommer ind i billedet. Når bakterier gror ved høj celletæthed er de særligt sårbare over for bakteriofaginfektioner, som hurtigt kan spredes og dræbe populationen. Bakterievækst ved høj celletæthed er samtidig karakteriseret ved høje 10 pharma april 2015

11 Job siden sidst Anne-Sophie Grandvuinet Novo Nordisk A/S Lisa Fly Hansen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Camilla Kristine Appel KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Malene Petrovics Region Hovedstadens Apotek, Hillerød Hospital Caroline Marie Hasted H. Lundbeck A/S Christian Højmose Sundhedsstyrelsen Grethe Middelbo Nielsen Helsinge Apotek Jakob Sandersen Aabenraa Svane Apotek Jesper Drøgemüller Novo Nordisk A/S Julie Harboe Holte Apotek Kamilla Vagtborg LEO Pharma Kim A. Kristiansen LEO Pharma Lars Bo Nielsen KLIFO A/S Lilly Krogsgaard A-consult A/S Maria Oxenbøll Statens Serum Institut Mathias Møller Madsen CCBR A/S Nina Bangsgaard Kjeldsen Region Hovedstaden Nina Molin Høyland-Kroghsbo Princeton University, Department of Molecular Biology (KU, Biologisk institut) Sidsel Balsgaard Frølund Novo Nordisk A/S, Måløv Tina J. P. Frederiksen Bayer A/S Tina Risager Holst Galten Apotek Tina Stoltze Christiansen Medhouse ApS Zsófia Engell Fågel Kliniken niveauer af kommunikationssignaler. Min hypotese er, at bakterier bruger kommunikationssignalerne til at aktivere deres forsvarsmekanismer mod bakteriofager. Ved at blokere bakteriel celle til celle-kommunikation håber jeg at kunne svække bakteriernes forsvarsmekanismer og efterfølgende dræbe dem med bakteriofager. Hvilke overvejelser havde du om at flytte til udlandet? Det er en stor beslutning for familien at flytte til et andet land, også selv om det kun er for to år. Min mand har sagt sit job op for at kunne tage med og er i øjeblikket hjemmegående. Planen er dog, at han på sigt også skal arbejde her. Jeg tog det meste af barslen med vores søn, som i dag er knap tre år. Vi var enige om, at det nu er min tur til at gøre karriere, og jeg finder ikke noget sted, der er bedre end dette inden for mit forskningsfelt. Det er meget vigtigt for os, at vi tidligere havde været herovre og mødt både kollegaer og min chef. Dengang beså vi området og kunne godt lide at være her. Der er et godt miljø omkring laboratoriet, og der er mange udlændinge, som er i samme båd som os, selvom kun en enkelt har barn. Har du nogen gode råd til andre, der gerne vil forske i udlandet? Mit bedste råd er at begynde i rigtig god tid, da det kræver både tid og masser af forberedelse. Jeg begyndte, da der var et år til ansøgningsfristen. Jeg deltog på et netværksmøde hos Pharmadanmark for unge forskere om forskerophold i udlandet. Det møde var med til at åbne mine øjne for, at det var muligt, og det gav min en realistisk forventning om, hvad det kræver at tage til udlandet som familie. Derudover fik jeg støtte til at finde og søge fonde fra SCI-FI (SCIENCE Forskning og Innovation, der bl.a. vejleder forskere i at finde relevante fonde og legater samt kvalificering af ansøgningerne). Jeg var også heldig at få kvalificeret hjælp fra min afdeling til at lægge mit budget og til at sikre, at mine ansøgninger opfyldte de formelle krav. Jeg fik tilsagn om midler fra Lundbeckfonden, men jeg måtte ikke supplere midlerne fra Det Frie Forskningsråd. Generelt er der mange fonde, der gerne vil støtte en, hvis man vil til udlandet på postdoc-niveau. pharma april

12 Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 12 pharma april 2015

13 Når et nyt lægemiddel er på markedet, er virksomheder og myndigheder forpligtigede til at overvåge bivirkninger. Det er både eksisterende bivirkninger og nye bivirkninger, der indberettes til overvågningsdatabaser. I denne del af patent til patient-serien kan du læse både om den danske bivirkningsovervågning og om arbejdet i den europæiske bivirkningskomite PRAC. Af Anne Cathrine Schjøtt Alle bivirkninger går igennem Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har et team, der udelukkende holder øje med indberettede lægemiddelbivirkninger på det danske marked. De igangsætter også undersøgelser, hvis der opstår uforudsete tegn på bivirkninger. Når et lægemiddel er markedsført, er det vigtigt fortsat at overvåge bivirkninger ved det. Det er både virksomhedernes, men også de forskellige myndigheders ansvar. Bivirkningsovervågning er vigtig, fordi det er begrænset, hvor bred en population en virksomhed har kunnet udføre kliniske undersøgelser på. Efter markedsføring vil lægemidlet nemlig blive brugt af typer af patienter, som ikke indgik i undersøgelserne, og det vil blive anvendt i kombination med andre behandlinger. Dermed kan der opstå uforudsete bivirkninger.»i de kliniske undersøgelser er forsøgspersonerne ofte ret ens. De har nogenlunde samme alder, fejler ikke andre sygdomme end den, lægemidlet skal behandle, og tager ikke anden medicin. Derfor skal anvendelsen i den brede population overvåges, så alle bivirkninger vurderes og offentliggøres, hvis de skyldes lægemidlet,«fortæller Helle Harder, afdelingsle- pharma april

14 fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci der for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed hos Sundhedsstyrelsen. Generel overvågning Sundhedsstyrelsen overvåger bivirkninger ved både kvalitative og kvantitative metoder for at opfange om ikke alle, så flest mulige bivirkninger. Når en vaccine eller et lægemiddel er markedsført, modtager styrelsen indberetninger fra både læger og borgere. Lægerne er forpligtede til at indberette, og borgerne har siden 2003 haft mulighed for at indberette bivirkninger uden om lægerne. Bivirkningsafdelingen har metoder til overvågningen, som er gældende for både behandlende lægemidler og for forebyggende vacciner, men vaccinerne har endnu et led i overvågningsprocessen. To primære metoder Den kvalitative metode består i at vurdere de værste bivirkninger for årsag og sammenhæng med lægemidlet, såfremt det er muligt. Den kvantitative metode består i, at alle nyindberettede bivirkninger ugentligt analyseres ved hjælp af et dataprogram for at finde ændringer i forhold til de kendte indberettede bivirkninger og hyppighed. Hvis noget afviger statistisk, bliver det analyseret, hvorfor det forholder sig sådan.»hvis noget afviger statistisk, har vi eksperter, der vurderer, om det er en kendt bivirkning, om bivirkningen optræder oftere end forventet, eller om det kan have noget med patientens andre behandlinger eller underliggende sygdom at gøre. Vi kigger også på, hvad der står skrevet i litteraturen. Ligeledes vurderer vi kvaliteten af bivirkningsrapporterne, fx om der har været eksempler på, at patienten har fået stoppet sin behandling, bivirkningen så er forsvundet, og at den derefter er kommet igen, når behandlingen genoptages,«forklarer Helle Harder. Hvis Sundhedsstyrelsen støder på et bekymrende nyt bivirkningssignal gennem de kvalitative og kvantitative analyser, vil bivirkningen blive rejst i EU's bivirkningskomité PRAC. Speciel for vaccineovervågning Ved de forebyggende behandlinger som børnevaccinen mod MFR og vaccinen mod HPV, der kan give kræft, har Sundhedsstyrelsen yderligere en foranstaltning.»på bivirkningsområdet kategoriserer vi indberetningerne som alvorlig og ikke alvorlig. Hvis en formodet bivirkning ved en vaccine er alvorlig, sender vi den til en ekspert i pædiatri på Rigshospitalet, der kausalitetsvurderer bivirkningerne,«forklarer Helle Harder. Kausalitetsvurderingen er en gennemgang af en række faktorer, bl.a. den tidsmæssige relation mellem symptomdebut og vaccination, om der er andre sygdomme hos de vaccinerede, der kan forklare symptomerne, om der er givet anden medicin, der kan forklare symptomerne, og om der allerede foreligger dokumentation for, om vaccinen kan forårsage den indberettede type bivirkning. Særligt vigtigt er det at vurdere baggrundsforekomsten af en formodet bivirkning som fx autoimmune sygdomme. Det vil sige, at de nye oplysninger holdes op imod, hvor mange personer, som spontant får en given sygdom uden at have fået vaccinen. Sundhedsstyrelsen offentliggør analyserne af de formodede vaccinebivirkninger en gang i kvartalet. 35 medarbejdere i Sundhedsstyrelsen bivirkningsovervåger alle de præparater, som er markedsført i Danmark. Alle indkomne bivirkninger rapporteres videre til den europæiske bivirkningsdatabase, WHO og firmaet bag produktet. 14 pharma april 2015

15 Signaler Det vigtigste i bivirkningsovervågning Sundhedsstyrelsen beskriver et signal således:»et signal opstår ved identifikation af en ny mulig årsagssammenhæng mellem en bivirkning og et bestemt lægemiddel. Et signal kan også være et nyt aspekt af en allerede kendt sammenhæng.«sundhedsstyrelsen overvåger sin bivirkningsdatabase ugentligt. Databasen indeholder alle indberettede bivirkninger relateret til en bestemt type medicin (bivirkningssignaler). Bivirkningssignaler kan dog også komme fra mange andre kilder fx overvågningsprogrammer, den videnskabelige litteratur, forskellige typer studier, lægemiddelmyndigheder i andre lande, medierne eller henvendelser fra borgere og sundhedsprofessionelle. Bivirkningens rejse Registerstudie Analyse Kommunikation Vurdering i EU s bivirknings komité - Summary of Product Characteristics (SPC) opdateres - Direkte sikkerhedsinformation (DHPC) til læger laves/ændres - Ændring i markedsføringstilladelsen Daglig overvågning af alvorlige indberetninger Signalgenerering /evaluering i Sundhedsstyrelsen Firma Globale data i PSUR Indberetter (læge, borger,..) Registrering i dansk database EUs database Eudravigilance Signalgenerering Vurdering i Sundhedsstyrelsen WHO database Signalgenerering Nationalt Internationalt pharma april

16 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Nogle bivirkninger findes først efter markedsføring Der skal mange patienter til, før virksomheder og myndigheder reelt kan konkludere, hvilke sjældne og svære bivirkninger der eksisterer ved markedsførte lægemidler. Med kliniske test på en begrænset mængde forsøgspersoner inden markedsføring af et lægemiddel er det nemlig kun muligt at opdage de mest almindelige bivirkninger i udviklingsfasen. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci For at virksomheder og myndigheder kan få viden om eventuelle bivirkninger ved brug af lægemidler, kræver det, at mange patienter behandles med et givet produkt. I udviklingsfaserne (de kliniske studier) er det et begrænset antal patienter, der behandles. Derfor er det kun de mest almindeligt forekomne bivirkninger, der opdages. De sjældne bivirkninger opdages oftest først efter markedsføring af et lægemiddel, når et langt større antal patienter behandles.»jeg vil garantere, at hvis et lægemiddel har en ønsket effekt, har det også en bivirkning. Når vi får et produkt på markedet, ved vi meget om den tilsigtede effekt, men ikke meget om den utilsigtede. Mange bivirkninger kan først findes ved længere tids høj eksponering blandt patienter,«fortæller Mette Duelund Simonsen, Safety Surveillance Principal Specialist hos Novo Nordisk. Derfor understreger hun vigtigheden af, at virksomhederne bliver gjort opmærksomme på bivirkninger ved brug af deres produkter ellers er det svært at forbedre dem. Fase 1, 2 og 3 viser ikke alt På Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital findes Region Hovedstadens bivirkningsfunktion. Denne enhed er med til at lette indberetningsbyrden for lægerne. Den daglige leder Espen Jimenez Solem understreger ligesom Mette Duelund Simonsen, at det er vigtigt at få oplysninger om bivirkninger af andre patienter end den begrænsede mængde, som testes i fase 1, 2 og 3.»Ved brug af nye lægemidler ved vi kun noget om, hvordan de rene grupper af patienter reagerer. Men vi ved ikke noget om, hvordan patienter med fx andre sygdomme og andre behandlinger reagerer, såfremt vi ikke får den viden fra lægerne, når lægemidlerne er markedsførte,«siger han. Øgede krav, men indberetninger stadig nødvendige Dengang skete det, fordi der ikke i samme grad var krav til kliniske undersøgelser. I dag, hvor et lægemiddel skal igennem mange forskellige slags test, kan der dog stadigvæk opstå uforudsete bivirkninger, når det gives til en bredere population, som det sker, når lægemidlet er markedsført.»læger baserer deres behandlinger på kendskab til effekt, pris og bivirkninger. Bivirkningerne er initialt baseret på fase 1-, 2- og 3-undersøgelser, men når lægemidlet kommer på markedet, er det en helt anden 16 pharma april 2015

17 Bivirkninger først fundet efter markedsføring Behandling Bivirkning Periode Thalidomid Misdannelser hos børnene Kort periode fra 1957 Kvalme under graviditet Diethylstilbestrol (østrogen) Forebygge abort og andre graviditetskomplikationer Øget risiko for livmoderhalskræft og nedsat fertilitet hos de kvinder, hvis mødre var blevet behandlet under graviditeten, og øget forekomst af brystkræft i de behandlede kvinder 1938 til 1971 Mange patienter skal behandles, før bivirkninger findes befolkningsgruppe, der får det,«siger Espen Jimenez Solem, der i flere år selv har arbejdet som kliniker. Han mindes ikke, at han selv én eneste gang har indberettet bivirkninger til Sundhedsstyrelsen alene af den grund, at muligheden aldrig var italesat på hans afdeling. Det er et problem, fordi de kliniske forsøg mangler at inddrage mange patienttyper. Skrækeksemplet er lægemidlet Thalidomid, et kvalmereducerende middel som blev givet til gravide kvinder i slutningen af 1950 erne. Det medførte, at børn blev født med misdannelser. Thalidomid var startskuddet til en øget bivirkningsovervågning og strengere krav til dokumentation. Forekomst af bivirkning Spontan forekomst af bivirkning i befolkningen generelt/i almindelighed Minimum antal patienter der skal behandles med lægemidlet 1 ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af ud af Jeg vil garantere, at hvis et lægemiddel har en ønsket effekt, har det også en bivirkning. Mette Duelund Simonsen, Safety Surveillance Principal Specialist, Novo Nordisk. Kilde: Novo Nordisk 1 ud af ud af ud af ud af ud af pharma april

18 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt For få hospitalslæger indberetter bivirkninger ved medicin Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci Når patienter på landets hospitaler får bivirkninger ved lægemidler, skal lægerne indberette det til Sundhedsstyrelsen. Men indberetningstallene er langt fra prangende. De seneste officielle tal er fra 2013, hvor der ganske vist sås en stor stigning i forhold til 2012, men det var fra et lavt niveau. I 2013 modtog Sundhedsstyrelsen 1189 indberetninger fra landets hospitaler mod 890 året før. Det var primært Region Hovedstaden, der stod for det øgede antal indberetninger. Selvom tallene for 2014 ikke er offentlige endnu, ses der ifølge overlæge og PRAC-medlem Doris Stenver, Sundhedsstyrelsen, ikke den store ændring fra Hovedstaden øger fokus på indberetninger På Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital sidder Region Hovedstadens bivirkningsmanagerfunktion, som startede i Her hjælper et team på 8 læger Region Hovedstadens hospitalslæger og -jordmødre med at indberette bivirkninger. De kun få indberetninger betyder, ifølge daglig leder og 1. reservelæge Espen Jimenez Solem, at afgørende informationer om lægemidlers sikkerhed ikke er tilgængelige. I værste fald betyder det, at patienter unødigt kommer til skade eller dør, fordi den nødvendige viden om bivirkninger ikke kommer ud over afdelingens fysiske grænser. Indberetning er for omstændelig Men han har forståelse for, hvorfor læger og jordmødre ikke har indberettet til Sundhedsstyrelsen. Det tager nemlig mellem en og to timer at udfylde formularen for hver bivirkning, lægen ønsker at indberette.»med den nye ordning kan lægerne ringe til os og forklare sagen kort. Vi har så adgang til journalerne, så vi kan lave den fulde indberetning til Sundhedsstyrelsen,«forklarer Espen Jimenez Solem. Sidste år indberettede bivirkningsfunktionen næsten 500 bivirkninger. I gennemsnit bruger lægerne halvanden minut på telefonsamtalen med bivirkningsfunktionen, hvorved det sparer dem en del tid i den obligatoriske indberetning.»vi vurderer, at det hidtil kun er omkring 1 ud af 1000 bivirkninger, som indberettes, selvom det er lovpligtigt, fordi det simpelthen er for tidskrævende for lægerne at gøre det. Men da bivirkningsfunktionen er et vigtigt værktøj i den fremtidige bivirkningsovervågning, forsøger vi at undervise om nødvendigheden af at få implementeret bivirkningsindberetningerne som en del af det naturlige daglige arbejde,«siger han. Bivirkningsfunktionen har øget indberetningsaktiviteten fra Region Hovedstaden med 50 pct. Skyldes tre faktorer Den haltende indberetning skyldes tre ting: Manglende viden, manglende synlighed og manglende ledelsesopbakning.»der mangler viden om og genkendelse af bivirkninger. Det skal helst kommunikeres og italesættes gentagne gange fra ledelsen til medarbejderne, så der kan blive skabt en kultur på sygehusene. Dermed kan bivirkninger blive noget, man har skærpet fokus på og husker at indberette,«siger han og tilføjer:»når læger erkender, at der er en bivirkning, ved de fleste ikke, hvad de skal gøre. De kender hverken til vores funktion eller til, hvordan de skal indberette direkte til Sundhedsstyrelsen. 18 pharma april 2015

19 Af Anne Cathrine Schjøtt PRAC: Pharmacovigilance Risk Assessment Committee PSUR: Periodic safety update report Periodisk sikkerhedsrapport. Laves af virksomhederne med et interval bestemt af EURD listen CHMP: Committee for Medicinal Products for Human Use CMD(h): Coordination group for mutual recognition and decentral procedures (human) PRAC overvåger Europas bivirkninger Den europæiske bivirkningskomite PRAC står i spidsen for bivirkningsovervågningen og systematiserer den. Det danske medlem Doris Stenver har været med siden start og fulgt udviklingen fra en sporadisk til den målrettede overvågning, der eksisterer i dag. Gennem de sidste 20 år er der sket en stor udvikling, som har ført til en mere effektiv bivirkningsovervågning og åbnet systemet op med en bedre og systematisk vidensdeling. Pharmacovigilance Risk Assessment Committee i daglig tale PRAC er den komite under EMA, der vurderer alle væsentlige sager om bivirkninger. Komiteens anbefalinger sendes til enten CHMP (hvis der i en procedure er mindst et centralt godkendt produkt) eller CM- D(h). Hvert medlemsland har et medlem og en suppleant i PRAC. For hvert centralt godkendt medicinsk produkt vil PRAC udvælge en PRAC rapporteur og en PRAC co-rapporteur. De er ansvarlige for vurdering af alle data, der fremkommer i overvågningen af signaler og i litteraturen, om bivirkninger ved brug af produktet, efter det er markedsført. Ofte vil co-rapporteur være fra et af de lande, der enten har været rapporteur eller co-rapporteur i forbindelse med ansøgningen om markedsføringstilladelse til produktet. Dermed sikres, at viden fra kliniske studier kommer bedst muligt med i den videre bivirkningsovervågning. Alle ansvarlige for indrapportering Disse rapporteurs er i høj grad ansvarlige for at tage bivirkningsemner op på PRAC-niveau, når de registrerer signaler. Men eksempelvis overvåger den danske lægemiddelmyndighed Sundhedsstyrelsen også tilgængelige produkter i Danmark, og de indberetter signaler, når en ny mulig bivirkning registreres. Det danske PRAC-medlem er overlæge Doris Stenver. Hun har været en del af sundhedsstyrelsens team side 1998.»Da jeg startede med bivirkningsarbejde på europæisk niveau, var det et mere uformelt samarbejde, vi havde i en arbejdsgruppe,«fortæller hun. Men det har ændret sig til et formelt samarbejde med et omfattende lovgrundlag. PRAC kan ikke ignoreres I 2012 startede arbejdet i PRAC efter ikrafttræden af en ny fælleseuropæisk pharmacovigilance-ordning. pharma april

20 fra patent til patient»frem til for to år siden kunne CHMP vælge at følge arbejdsgruppens forslag, men det var ikke en nødvendighed, og de skulle ikke redegøre for ikke at gøre det. Men nu skal CHMP følge dem. Den reelle beslutning om ændringer som følge af nye bivirkningsdata tages i PRAC, den formelle beslutning tages i CHMP,«understreger Doris Stenver. I forbindelse med etableringen af PRAC er der flyttet en lang række opgaver ud af CHMP til PRAC. Overordnet er der ikke kommet flere opgaver på paletten, understreger Doris Stenver dog. Værktøjerne er de samme men bliver ofte brugt på en lidt anden måde. PSUR er altovervejende Opgaver som den individuelle bivirkningsrapport, signaler, den periodiske sikkerhedsopdateringsrapport (PSUR) og risk-management planer eksisterede også under den gamle lovgivning.»men de har fået en ny betydning. Vi har fået en ny bivirkningsdefinition, og vi arbejder mere systematisk og proaktivt med signalerne i dag, end i det gamle system. PSUR en har samtidigt fået en ny position, idet den har betydning for, om et produkt kan blive på markedet eller ej, fordi virksomhederne i enhver PSUR skal lave en analyse af benefit/risk.«fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Når PRAC vurderer signaler: De fire vigtigste udfald Når signaler er identificeret af PRAC, bliver de gennemgået ved næste møde. Oftest bliver signalerne meldt ind af medlemslande, men virksomheder kan også melde dem ind selv. Efter PRAC har haft signalet på agendaen, kan der være følgende fire udfald: Cumulative review PRAC beder virksomheden bag produktet lave en gennemgang af signalet ud fra al tilgængelig viden. Virksomheden har dage til at imødekomme efterspørgslen afhængigt af, hvor kritisk bivirkningen er. Afvisning PRAC kan afvise, hvis den mener, at signalet ikke er markant nok til ændring af produktresumeet eller yderligere gennemgang. Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Variation PRAC kan anmode direkte om, at der laves en ændring til produktets markedsføringstilladelse / af produktresumeet, hvis den mener, der er grund til det ud fra den eksisterende viden. Referral PRAC kan anmode om, at rapporteur og co-rapporteur laver en sikkerhedsanalyse og/eller benefit/risk-analyse, som kan ligge til grund for næste vurdering i PRAC eller CHMP. Klinisk farmaci 20 pharma april 2015

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013 KLUMMETITIEL 1 Årsrapport Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013 Indhold 2 Indhold 3 Forord 4 Udviklingen i antallet af bivirkningsindberetninger fra 2012-2013 7 Top 5 over

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Mødesal A, Universitetsparken 2, 2100 København Ø

Mødesal A, Universitetsparken 2, 2100 København Ø D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmer: Harald S. Hansen, Ole J. Bjerrum, Susanne Kaae, Eva Horn Møller, Tine Worm Damgaard,

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012 KLUMMETITIEL 1 Årsrapport Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012 Indhold 2 Indhold 3 2012 fortsatte forbedringer af lægemiddelsikkerheden 5 Udviklingen i antallet af bivirkningsindberetninger

Læs mere

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Indhold e lægemidler og biosimilars Biosimilars giver samfundet besparelser Sådan godkendes biosimilars Sundhedsstyrelsen anerkender biosimilars Kvalitetskontrol

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Orphan drugs fordele og ulemper

Orphan drugs fordele og ulemper Orphan drugs fordele og ulemper Hvad er et orphan drug? Hvor mange sjældne sygdomme findes der, hvor mange patienter er involveret, og hvad er de overordnede samfundsmæssige effekter af netop denne voksende

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere